Høringssvar til OGP. Frederiksberg, == Anti-monopol ==

Transkript

1 Ole Tange Nyelandsvej 40,4 th 2000 Frederiksberg Denmark Phone: Web: ole.tange.dk Høringssvar til OGP Frederiksberg, == Anti-monopol == For at få de bedste løsninger er det vigtigt så vidt muligt at undgå monopoler. Til det kan man bruge: Exit cost (hvad koster det, hvis man vil skifte leverandør?), og åbne standarder (så det er nemmere for en anden leverandør at overtage). Det er også vigtigt at undgå "pick-the-winner"-udbud, hvor udbuddet udformes så kun et bestemt produkt kan vinde (for at give indtryk af et åbent udbud selvom det ikke er tilfældet). e-boks. Det er stort set umuligt at være statsansat og ikke have en e-boks. Mange private virksomheder sender også kun lønsedler til e-boks i dag. nemid. Det er stort set umuligt at tilgå ens patientjournal eller have en netbank uden nemid. == Undgå tvangsdigitalisering == En af de bedste test til at se om et system er godt designet er at se om folk vælger den digitale løsning frem for den analoge. Det kræver selvfølgelig at man ikke forringer den analoge service. Hvis folk ikke vælger den digitale løsning, så bør man enten skrotte den eller finde ud af hvad der ikke virker, og forbedre den. I baggrundsmaterialet lægges op til at tvinge folk og virksomheder ind i digitale løsninger. Dette er den forkerte måde; den digitale løsning skal være et frivilligt tilvalg for borgeren. Positive eksempler: For nyligt var det ikke muligt at indgive pasfotos elektronisk. Borgere ønskede denne mulighed fordi de gerne ville udfylde pas-ansøgning elektronisk og aflevere fotoet elektronisk. Hvis det havde været muligt, ville borgeren have brugt det. Skiftet fra personligt fremmøde til netbank gik stort set uden tvang: Folk fandt hurtigt ud af, at de simple bankforretninger, kunne de nemmere gøre hjemmefra. Rejsekortet. I visse områder har man afskaffet klippekort. Dermed har man tvunget folk til at bruge et digitalt rejsekort, som har vist sig ikke at være klar til brug. Digital tinglysning. Det blev med et slag umuligt at gå uden om den digitale tinglysning, hvilket viste sig at give store forsinkelser.

2 == Respekt for privatliv == Det kan være nødvendigt at indsamle visse oplysninger for at kunne levere en service. Men nogle gange indsamler man mere end nødvendigt bare fordi det er nemt eller fordi det giver mindre bøvl i administrationen. Man bør vise borgerne den respekt, at man kun indsamler så meget som er nødvendigt og kun opbevarer det sålænge det er nødvendigt for at kunne levere den konkrete service. Rejsekortet. Her indsamles ikke blot hvor kortet er brugt, men disse data er ofte koblet til en bestemt person. Det er teknisk muligt at designe rejsekortet så rejseinformationer ikke kobles til personen. I praksis er det kun nødvendigt at opsamle prisen for rejsen. Hvis der betales forud på kortet, så behøver man endda kun at beholde prisen indtil man har beregnet en ny saldo. Mobiltelefonnettet. Idag indsamler sendemasterne informationer om hvor en given telefon er og hvem der ejer den. Informationerne gemmes i fem år da det er en del af teleselskabernes faktureringsgrundlag. Det er teknisk muligt at designe systemer, som istedet kan give telefonen en ny identitet, hver gang den bliver brugt. Det eneste, som bevises over for mobilselskabet er, at der er penge på kontoen. Brobizz. Ved broanlægget registeres hvilken Brobizz der kører igennem anlægget (og der tages endda et billede af bilen og føreren). Som med mobiltelefonen er der i praksis kun behov for at vide, om der er dækning for betaling, og det er også her teknisk muligt at designe systemet så det ikke registreres hvem der kører igennem. == Udfasning af CPR-nummeret == Der har været en række eksempler på, at kriminelle har overtaget en danskers identitet ud fra CPR nummeret og enkelte andre personoplysninger. Der har været en række eksempler på at CPR-numre er sluppet ud fra det offentliges systemer. Problemet kan man gøre mindre ved: At pseudonymisere brugere, så hvis en kriminel får adgang til eet system, så får han ikke automatisk adgang til CPR oplysninger, som kan genbruges i andre systemer. Dette kan f.eks. gøres med WAYF ( At afklassificere CPR-nummeret som hemmeligt, så CPR-nummeret kun bliver betragtet som idenfikator, og derfor ikke kan bruges som kodeord.

3 At man kan få et nyt CPR-nummer, så hvis ens CPR-nummer er kommet i hænderne på kriminelle, kan man i det mindste lukke det og få et nyt. At markere et CPR-nummer som værende kommet i hænderne på kriminelle, så hvis nogen efterfølgende prøver at benytte det, vil man kunne fange den kriminelle. == Åbne formater og åbne data == Det offentlige har mange data, som er produceret for offentlige midler (f.eks. matrikelinformationer, land- og søkort, CVR-register, og retskrivningsordbøger). Disse data bør stilles gratis til rådighed for virkomheder og borgere under en fri licens. I USA er al information produceret for offentlige midler automatisk public domain, og dermed frit tilgængeligt for alle borgere. En konsekvens af dette er, at det offentlige ikke længere kan sælge eneret til disse informationer. Det må konstateres PSI Direktivet [2003/98/EC] til fremme af åbne data, som i Danmark har udmøntet sig i ODIS kampagneprojektet, ikke har haft den tilsigtede effekt og Danmark bør derfor fremme - og ikke blot afvente - de af EU-kommissionen i december 2011 bebudede tiltag [KOM(2011) 882] Når data er frit tilgængelige kan det blive nødvendigt at udvikle nye grænseflader for at gøre det teknisk muligt at tilgå data. Det er acceptabelt at udgifterne til udvikling af grænsefladerne betales af den organisation eller virksomhed som først beder om adgang til data. Det er derimod ikke acceptabelt at brug af grænsefladerne eller adgang til data skal medføre yderligere udgifter for nogen brugere. Data skal gøres tilgængelige i åbne formater. Eksempel på nødvendigheden af åbne formater og grænseflader: Folkets Ting er et projekt som gør data fra folketinget.dk teknisk tilgængelige vha. åbne grænseflader. Folkets Ting ville være overflødigt hvis data på folketinget.dk havde været tilgængelig med åbne grænseflader. == Fri software == Det offentliges investeringer bør som udgangspunkt komme hele samfundet til gode. Derfor bør det offentlige stille krav om, at software, som udvikles for offentlige midler, skal udgives under en fri licens. Dermed bliver det muligt for borgere og virksomheder at genbruge softwaren. Det er naturligvis ikke al software, der kan genbruges, men hvis blot en mindre del kan genbruges, kan det spare borgere og virksomheder for mange penge.

4 Hvis softwaren er fri software, behøver softwaren ikke direkte at kunne bruges af borgere og virksomheder: Hvis softwaren kræver tilrettelser, så er det pludselig muligt at gøre. == Universiteter == Der findes allerede en del universitetskurser i hele verden, som man kan tage online. Disse kurser bør universiteterne tage til sig og give ECTS point for. Dette kan foregå i samarbejde med andre europæiske universiteter, så hvert af de mange onlinekurser kun behøver at blive godkendt hos eet europæisk universitet, men at kurserne kan godskrives efter ECTS-systemet. Da kurset udbydes af en anden institution, koster selve undervisningen ingenting. Det er kun eksamen, som koster universiteterne ressourcer. Fordelene er mange Der er ikke noget loft over antallet af elever i klassen. Frafald er ikke et problem, idet investeringen i den enkelte elev er minimal. Universitetet skal ikke investere i lokaler til undervisning. Eleven kan tage undervisning, når han har lyst. Det bliver i prakis muligt at tage en universitetsuddannelse, hvis man har familie. Det bliver i prakis muligt at tage en universitetsuddannelse, hvis man har fuldtidsarbejde. Det bliver i prakis muligt at tage en universitetsuddannelse, hvis man bor i Udkantsdanmark. Positive eksempler: Stanford University lavede i efteråret 2011 en række online-kurser. Kurserne var til deres egne universitetsstuderende, men de åbnede op for, at enhver kunne tilmelde sig og følge dem ganske gratis. På kurset i Artificial Intelligence gennemførte personer. Kurset havde så høj en kvalitet, at Freiburg Universitet i Tyskland tilbød, at man kunne få udstedt et tysk eksamensbevis (et "Schein"), hvis man blot mødte op på universitetet og tog mid-term og final exam. == Online grundlov == Der lægges op til, at hvis borgere tilvælger elektronisk kommunikation med det offentlige, så har borgeren pligt til at kunne læse elektroniske svar fra det offentlige. Det bør derfor gøres klart, at borgerne har en ret til at have en internetforbindelse, og at man ikke kan fratage borgerne denne ret, lige som borgerne idag har ret til en indlånskonto i en bank Rettighederne bør også indeholde retten til at kommunikere og blive kommunikeret med uden indgreb fra hverken stat eller internetudbyder. == Offentlige IT-projekter ==

5 Der har gennem tiderne været en del skandaleramte IT-projekter. Det primære problem har været, at projekterne har været for dyre, og hvis et dyrt system virker dårligt, så er man mindre tilbøjelig til bare at skrotte det. Det bør i fremtiden undgås ved at dele projekterne op i mindre bidder. Det perfekte er det godes fjende. Så istedet for at designe det perfekte system, kan det være en langt billigere og hurtigere blot at lave en god løsning. Prototyper, der udnytter eksisterende teknologi, kan være yderst billige at udvikle. F.eks kan meget telemedicin laves med eksisterende videotelefonssoftware - evt. med simple udvidelser, og ønsker man telemedicin i en ambulance, så kan man bruge samme teknik - blot via mobilnettet. Ved at dele IT-projekter op i mindre bidder opnår man: En hurtigere feedback fra brugeren, så man langt tidligere kan ændre retning på projektet. En hurtigere tilbagebetaling, da brugerne kan begynde at benytte bidder af systemet. En mulighed for at stoppe projektet, hvis det viser sig, at systemet vil blive ubrugeligt/forældet. Dermed undgås spild af det offentliges penge og dermed forsidehistorier. Vi anbefaler, at hver fase er omkring 6 måneder. Amanda - Her lavede man det "perfekte" system. Det blive for stort og for tungt; og det var forældet før det kom i brug. Polsag Digital tinglysning - Her satte man et system i produktion før det var gjort færdigt. Det kom til at koste borgere penge i renter som følge af måneders forsinkelser. == Køer på kommunen == Ved lægen kan man bestille tid så man undgår at skulle stå i kø ved personligt fremmøde, dette burde man også kunne gøre ved kommunen.