Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Transkript

1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til overskriften er der tilføjet "VEJLEDNING OM BRANDSIKKERHED I HØJE BYGNINGER". Flere af afsnittene i tillæget indeholder vejledning, der kan tolkes som værende gældende for alle byggerier, og ikke kun høje bygninger. Det gælder f.eks. den første del af tilføjelse til s. 65. Hvis tillægget indeholder vejledning til både høje huse og generelt gældende afsnit, bør overskriften på tillægget vurders nøje, da det ellers giver indtryk af at det kun gælder fror høje huse. Omvendt, hvis tillæg kun gælder for høje bygninger, skal det klart defineres og der må ikke være tvivl i formuleringer hvornår det gælder alene for høje huse, såfremt tillægget indskrives i Eksempelsamlingen. Generelt bærer teksten præg af at være en gentagelse af BR10, i sstedet for konkrete løsninger på funktionskrav i BR10. Der savnes flere eksempler og figurer samt definition af de enkelte udtryk der benyttes, så tillægget bliver forståeligt og klart defineret for alle. Det princip er benyttet for den eksisterende Eksempelsamling og bør videreføres til tillægget. Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end 22 m til gulv i øverste etage til: meget høje bygninger, hvor der er mere end 45 m til gulv i øverste etage Til side 9, forord, tilføjes efter sidste afsnit: Med hensyn til brandsikring af bygninger, hvor Ukomplicerede bygninger skal defineres mere klart. Er det bygningen udformning eller anvendelse der gør en bygning gulv i øverste etage er højere end 22 m men under kompliceret? 45 m over terræn, vil eksemplerne i denne Vis eller beskriv eksempler på ukomplicerede bygninger i de forskellige anvendelseskategorier samt bygninger med vejledning kunne an-vendes for ukomplicerede kombinerede anvendelseskategorier. bygninger. Såfremt "ukomplicerede bygninger" ikke defineres klart, skal sætningen sløjfes, og "ukomplicerede bygninger" bør generelt fjernes fra tillægget. Til side 12, 5. afsnit tilføjes, som 3. dot: Stay-in-place Til side 23, afsnit 2.1 Generelt tilføjes efter første afsnit: Bygningsreglementets krav i kap. 5.2, stk. 8, omhandler bygninger, hvor det ikke er muligt for redningsberedskabet at nå alle redningsåbninger. I dette krav er an-ført, at man blandt andet i høje bygninger med gulv i øverste etage over 22 m over terræn skal tage særligt hensyn til muligheden for evakuering fra bygningen, red-ningsberedskabets indsatstid og adgang til etagerne. Inden dimensionering af flugtvejen i en bygning er det vigtigt at fastlægge en eva-kueringsstrategi. Der er en række forhold, som har indflydelse på, hvorledes en bygning evakueres mest hensigtsmæssigt. Disse forhold omfatter bl.a. - Anvendelsen af bygningen - Bygningshøjden, herunder antal etager - Antal personer, herunder personernes fordeling på etagerne/bygningen - Personernes karakteristika - Udformning af flugtveje, herunder antal af flugtveje, bredde heraf og deres placering i forhold til hinanden Traditionelt er der grundlæggende tre typer evakueringsstrategier, som kan bringes i anvendelse - Totalevakuering - Faseevakuering - Stay-in-place I det følgende beskrives alene hvor de fire strategier kan benyttes, men selve strategierne defineres ikke. Begrebet zoneevakuering nævnes også men her tænkes der vist på faseevakuering, som bør benyttes. "Totalevakuering" bør ændres til "Samlet evakuering", så denne tilsvarer "simultaneus evacuation" i DS/EN derudover bør indføres den 4. strategi, "sleeping Risk", igen i overensstemmelse med DS/EN Her er tekstforslag: En evakueringsstrategi kan bestå af flere evakueringskoncepter. Traditionelt benyttes der fire grundlæggende koncepter i evakueringsstrategier. - Samlet evakuering: Hele bygningskomplekset evakueres samtidig - Faseevakuering: Enkelte eller udvalgte bygningsafsnit evakueres, mens øvrige bygningsafsnit evakueres tidsmæssigt forskudt eller afventer redningsberedskabet - Stay-in-place: Personsikkerheden baseres på at personer bliver i bygningen og en evt. evakuering afventer redningsberedskabet - Sleeping Risk: Bygningsafsnittet eller flere bygningsafsnit hvor personer sover, hvilket kunne være hoteller, vandrehjem eller institutionsbyggerier De fire evakueringskoncepter kan anvendes enkeltstående eller i kombination afhængigt af strategi for evakuering og den konkrete bygnings anvendelse eller indretning.

2 Totalevakuering kan f.eks. benyttes i forbindelse med evakuering af bygninger, hvor der er et ønske om at evakuere hele bygningen, eller hvor det er eneste reele mulige evakueringsstrategi. Som eksempel kan det tænkes, at der i en bygning i anvendelseskategori 2, som anvendes som skole for børn, kan være et ønske om at få samlet alle skolens elever, uanset hvor branden er opstået. Der er dog bygnings-typer, hvor totalevakuering normalt ikke er muligt, eksempelvis sengeafsnit i an-vendelseskategori 6. I disse tilfælde kan man normalt ikke totalevakuere, da der er tale om sengeliggende og ofte ikke selvhjulpne patienter, hvor nogle patienter på grund af deres tilstand og afhængighed af eksempelvis elektronisk udstyr ikke kan flyttes, mens andre kun vanskeligt kan evakueres sengeliggende, eller som skal hjælpes med at gå. Disse patienter kan med fordel evakueres vandret til et sikkert sted indenfor samme bygningsafsnit eller til et andet bygningsafsnit. Faseevakuering kan for eksempel benyttes i bygningsafsnit i anvendelseskategori 1, hvor man varsler den etage, hvorpå det brænder, samt den overliggende og un-derliggende etage. Stay-in-place evakueringsstrategien kan for eksempel anvendes i bygningsafsnit i anvendelseskategori 4. Ved valg af denne strategi bør man være opmærksom på, at der ikke skabes unødigt trafik, hvis kommunikationen sker intern mellem de brandmæssige enheder. I forbindelse med høje bygninger med gulv i øverste etage mellem 22 og 45 m over terræn er der visse særlige forhold, som bør overvejes, og som kan have indflydelse på evakueringstiden og redningsberedskabets indsatsforhold. Der bør være op-mærksomhed på, afhængig af den valgte evakueringsstrategi, at evakueringstiden fra de øverste etager har indvirkning på evakueringstiden fra den brandramte etage. Zoneevakuering kan ændre på dette forhold. Til side 37, tilføjes inden afsnittet Personredning : I bygninger, hvor gulv i øverste etage ligger mellem 22 og 45 m over terræn, vil det ofte være svært at se og høre personer, som forsøger at give sig til kende fra stor højde, og ofte vil der være et ønske om ikke at etablere redningsåbninger i høje bygninger. I nogle tilfælde, hvor etagerne er indrettet på en sådan måde, at der i tilfælde af brand kan være risiko for, at flugtvejsgangen kan være blokerede, kan det være nødvendigt at supplere et eventuelt varslingsanlæg med et teknisk kommunikationssystem, så personerne kan give sig til kende over for brandvæsenet. Det er dog vigtigt, at valg af system sker efter en konkret vurdering og tilpasses bygningens og bygningsafsnittenes brug, organisation og redningsberedskabets behov for at kunne skabe sig overblik over, hvor der eventuelt kan være personer. Som eksempler på et sådan system kan nævnes et kommunikationssystem, som giver mulighed for opkald til en reception eller direkte til redningsberedskabets brandcentral. Denne løsning kan eksempelvis anvendes fra rum i anvendelseskate-gori 5. Der bør gives eksempler på anvendelser af bygninger hvor kommunikatoionsystem skal benyttes til tilkendegivelse, samt kravspecifikationer til anlægget, herunder om det skal være envejs eller tovejskommunikation Til side 42 tilføjes efter 4. afsnit

3 Saksetrapper er kendetegnet ved, at der i samme skakt etableres to trappeløb. Sak-setrapper udnytter trappeskakten effektivt, og har dermed en stor kapacitet. Dog er det vanskeligt at etablere en sikker brandmæssig adskillelse mellem de to trappe-løb, hvorfor disse vanskeligt kan blive uafhængige trappeløb, og derfor bør betrag-tes som en og samme trappe. Med saksetrapper kan man i nogle tilfælde ikke være sikker på, at de tilvejebringer to uafhængige udgange fra etagen, da der vil være en lille afstand mellem etageudgange. Til side 43 tilføjes efter overskriften i afsnit 2.8.1: Sikkerhedstrappen er en sikker trappe med ringe Bemærkninger til afsnittet: sandsynlighed for svigt. Man bør dog ved valg af Det er korrekt, at vindhastigheden alt andet lige stiger med høj-den. De i nedenstående figur angivne vindhastigheder denne type trappe være opmærksom på trappens er ikke målte, men vurderede vindhastigheder, og angiver traditionelle forventelige vindhastigheder og funktion og dets formål. Jo højere en bygning er, hastighedstryk for et åbent land-skab og for Aalborg by som funktion af højden. Som det fremgår er det vurderede jo mere bør man være opmærksom på, at der kan hastighedstryk ca. 96 N i 100 meters højde for en dør med et dørblad på 1,2m x 2,1m, og således mindre end det være større vindpåvirkning på døren mod slusen, acceptable hastighedstryk på 100 N som omtalt flere steder i DS/EN , eksempelvis i afsnit side 17. end det er tilfældet ved lavere bygninger. Det kan Medmindre luftslusen anbringes steder hvor der ofte må forventes meget høje vindhastigheder, og dermed et derved reelt blive vanskeligt at anvende luftslusen hastighedstryk som ofte må påregnes at oversteger 100 N, vil der således ikke være noget til hindre for at anvende som adgang fra trappe og evt. sikkerhedstrapper i selv meget stor højde. Hvis hastighedstrykket ofte må forventes at overstige 100 N, kan døren brandmandselevatorer. påmonteres særlige mekaniske døråbnere eller anden løs-ning, som muliggøre åbning af døren med en kraft på ikke over 100 N. Det er vigtigt på at få fastlagt hvilket på hvilket grundlag vind-trykket skal defineres. Anvendelse af sikkerhedstrappe i op til 45 meter er desuden i overensstemmelse med tidligere anført i BR95 kap , stk. 5 Afsnittet henstilles ændret til: "Man bør ved valg af typen af trappe være opmærksom på trap-pens funktion og dens formål. Selv om vindhastighederne stige med højden, vil der traditionelt ikke være risiko for, at ha-stighedstrykket på en dør til en sluse i 45 meters højde vil over-stiger de maksimale 100 N som er beskrevet i DS/EN Medmindre luftslusen anbringes steder hvor der ofte må forven-tes meget høje vindhastigheder, og dermed et hastighedstryk som ofte må påregnes at oversteger 100 N, vil der således ikke være noget til hindre for at anvende sikkerhedstrapper i bygnin-ger med gulv i øverste etage op til 45 meter over terræn. Hvis hastighedstrykket på grund af slusens placering ofte må forven-tes at overstige 100 N, kan døren eventuelt påmonteres særlige mekaniske døråbnere eller anden løsning som eksempelvis to-fløjede døre men smalle dørblade, indadgående døre eller vind-skærme eller lignende, som muliggøre åbning af døren med en kraft på ikke over 100 N." Det normalt accepterede tryk, som en flugtvejsdør må påvirkes med, for at kunne betegnes som værende passabel, fremgår af DS/EN Brandventilation - Del 6: Specifikation for trykdifferentialsystemer Komponenter for overtryksventille-dere trapperum. Til side 44, tilføjes: Det tryksatte trapperum betragtes normalt som et alternativ til sikkerhedstrappen. Og funktionen af overtryksventileringen er da også at undgå røgfyldning ved be-kæmpelse af en udviklet brand. Konceptet med et tryksat trapperum er, at det ved en teknisk løsning sikres, at selve trapperummet tryksættes således, at eventuelle røggasser holdes ude af trapperum-met, selv om et antal døre mellem trapperummet og de enkelte etager åbnes. Systemet for tryksatte trapperum kan udføres efter principperne i DS/EN Brandventilation - Del 6: Specifikation for trykdifferentialsystemer - Komponenter. I standarden er et antal variationer af tryksatte Der efterlyses, at eksempelsamlingen for byggeri mellem 22 og 45 meter tager stilling til anvendelskategorierne 1-6 trapperum beskrevet. Typen afhæn-ger af samt evakueringsstrategi i forhold til klasserne A, C, D og E i DS/EN for så vidt, trappen ikke tillige skal bygningens anvendelse, og man bør ved valg af benyttes som klasse B/F af redningsberedskabet type være opmærksom på, hvorvidt der er tale om en sikker trappe, som alene er tænkt som flugtvejstrappe, eller om trappen tillige er tænkt som en af redningsberedskabets mulige indtrængningsveje. Redningsberedskabet vil i nogle tilfælde holde Bør fjernes! I stedet skal klasserne A, C, D eller E som minimum beskrives jfr. kommentar ovenfor - ved klasserne C, D adgangsdøren til trapperummet i stueetagen åben og E (samt B/F) findes dette funktionskrav med åben dør til det fri netop i DS/EN , hvor 1-2 af testene er under indsats, hvilket der bør tages hensyn til ved med dør åben til det fri. dimensionering af det tekniske system, da der derved stilles øgede krav til det tekniske system for at kunne opretholde det ønskede tryk i trapperummet.

4 Til side 44 tilføjes efter sidste afsnit: Flugtvejstrapper i bygninger, hvor gulv i øverste etage er mellem 22 og 45 m over terræn Flugtvejstrapper er den eneste evakueringsmulighed fra en bygning, hvor gulvet i øverste etage er mellem 22 og 45 m over terræn, da redning og indsats via red-ningsberedskabets kørbare stiger ikke er muligt i hele bygningens udstrækning. Derfor er det særligt vigtigt at sikre, at kravet om uhindrede flugtveje iagttages. Udover at sikre at trappen er røgfri, skal trappens bredde dimensioneres, så den passer til den valgte evakueringsstrategi. Udover dimensionering af hensigtsmæs-sig bredde af trappeløbet, afhængig af den valgte flugtvejsstrategi som er en delmængde af den samlede brandstrategi, er det vigtigt at sikre, at trappen til stadig-hed er tilstrækkelig belyst, således at det ønskede flow på trappen kan opretholdes. I bygninger, hvor gulv i øverste etage er mellem 22 og 45 m over terræn, er der to overordnede typer flugtvejstrapper, som kan anvendes: - traditionelle flugtvejstrapper - sikkerhedstrapper Flugtvejstrapper, trapperum, udformning af sikkerhedstrapper og luftsluser er be-skrevet i ovenstående afsnit. For bygninger, hvor gulv i øverste etage er mellem De yderligere tiltag skal eksemplicifeseres for at afsnittet kan indgå i Eksempelsamlingen, ellers er der tale om en 22 og 45 m over terræn, kan begge typer af sikkerhed der skal eftervises ved en funktionsbaseret analyse trapper anvendes. Ved valg af traditionelle flugtvejstrapper bør man være opmærksom på, at denne type har større sandsynlighed for at blive spærret af røg end den sikre flugtvejstrappe, og det kan derfor kræve yderligere tiltag. Antallet af flugtvejstrapper fra en bygning eller et bygningsafsnit bør tilpasses an-tallet af personer, som den pågældende bygning eller det pågældende bygningsaf-snit skal betjene. I bygninger, hvor gulv i øverste etage er mellem 22 og 45 m over terræn, bør der fra et hvert bygningsafsnit være adgang til minimum 2 trapper. Undtaget herfor kan være bygninger, som alene består af et eller flere bygningsaf-snit i anvendelseskategori 4. Ved dimensionering af flugtvejstrapper bør man være opmærksom på, at flugtvejs-trapperne også skal kunne rumme redningsberedskabet. Dette er en videreførelse af BR10's krav, og i stedet bør Eksempelsamlingen give et konkret svar på størrelser af trapper og reposer for at dette er overholdt for bygninger mellem 22 og 45 meter Særlige forhold ved bygninger, hvor gulv i øverste etage er placeret mel-lem 22 og 45 m over terræn Nedenfor vises eksempler på principielle udformninger af etageplaner med sikre trapper i forbindelse med brandmandselevator og indsatsforum med stigerørsudløb, henholdsvis med overtryksventileret trappe og sikkerhedstrappe med luftsluse. Indsatsforrum nævnes flere steder i det nye afsnit 2.8.3, men er ikke defineret i teksten. Det nævnes, at der kan ske indtrængning til brandramt etage via trapperum fra etagen under branden Denne taktik medfører ikke behov for et separat indsatsforrum. I figur 2.12 er vist et indsatsforrum som har forbindelse til både brandmandselevator og trappe. I figur 2.13 og 2.14 er vist en luftsluse, hvor det samme er gældende. Denne udformning er dog ikke beskrevet i teksten, udover at der refereres til skitserne som eksempler på principielle udformninger. Det fremgår således ikke klart af teksten, om Eksempelsamlingen anviser et fælles forrum for trappe og elevator, og om der i givet fald er størrelseskrav hertil, og om dette forrum i givet fald skal sikres (udgøre en luftsluse eller overtryksventileres). Det fremgår heller ikke klart, om eksempelvis et gangareal foran et antal lejligheder kan udgøre dette forrum, eller om der skal være tale om et rum, hvorfra der ikke er direkte adgang til brandbelastede rum. Begrebet indsatsforrum bør helt udgå, og da der kan foretages indsats fra underliggende etage, bør de viste eksempler suppleres andre eksempler på udformninger, hvor der ikke er tale om et fælles forrum foran elevator og trappe. Endvidere eksempler, hvor stigrør placeres i trapperum. For luftsluser kan det med fordel tilføjes, at Eksempelsamlingens beskrivelse af geometri er vejledende, og at andre udformninger kan benyttes, såfremt det kan eftervises, at disse har samme effekt (Eksempelvis højere luftsuse, åbnet værn mv). Der kunne ligeledes med fordel tilføjes et afsnit om varme luftsluser, hvor luftslusen etableres i form af oplukkelige felter, som åbner ved detektering, og udformes så det sikres samme friareal som ved en traditionel luftsluse.

5 Af figur 1 og 2 fremgår principper for, hvorledes etageplaner i bygninger i anven-delseskategori 4 kan udformes. Figur 2 følger principperne i eksemplet i afsnit med udtagelse af, at der på grund af bygningens højde er placeret en brandmandselevator. Som nævnt i afsnit 2.5, er det hensigtsmæssigt at placere flugtvejstrapperne i trap-perum, som udgør en selvstændig brandsektion. Dette gælder også elevatorer og indsatsforrum. Brandmandselevatoren og forrum kan udføres efter principperne i DS/EN Sikkerhedsforskrifter for konstruktion og installation af elevatorer - Særlige anven-delser for person- og godselevatorer - Del 72: Brandmandselevatorer. Overtryks-ventilering af elevator, indsatsforrum og trappe kan ske efter DS/EN Brandventilation - Del 6: Specifikation for trykdifferentialsystemer - Komponenter. Antallet og størrelsen af på brandmandselevatorer bør ses i sammenhæng med bygningens anvendelse og brug. Indsatsforrum bør erstattes med forrum da indsatsforrum ikke er defineret. Det må ligeledes antages acceptabelt jævnfør side 95 at elevatorer udført i ubrændbart materiale kan udføres i trapperum. Indvendige overflader i flugtveje bør udføres efter afsnit Figur Princip for anvendelseskategori 4. to skitser vedlagt med bud på udformning af trappe og forrum udført med tryksætning Figur Princip for anvendelseskategori 4. For mindre brandceller, der er let overskuelige og rummer få personer, hvilket kunne være brandceller op til omkring 150 m² og anvendt til højst 50 personer, vil det ofte være tilstrækkeligt at have én dør til flugtvejsgang, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige trapper. Af figur 3 fremgår princip for dette, hvor en af udgangene fører igennem en luftsluse og til sikkerhedstrappe. Den anden udgang er en traditionel trappe i egen brandsektion. Figur Princip for anvendelseskategori 1,2 og 5. Antallet af flugtvejstrapper bør følge principperne i kap. 2. I brandceller med mere end 150 personer viser erfaringer f.eks., at 2 flugtveje ikke altid er tilstrækkelige. Dette kan f.eks. være i bygninger med store åbne kontorlandskaber eller i bygninger i anvendelseskategori 3. Redningsberedskabets indsats i bygninger, hvor gulv i øverste etage ligger mellem 22 og 45 m over terræn, kan f.eks. ske ved indtrængning til etagen under branden via trapperummet til den brandramte etage. Princippet er yderligere beskrevet i DS/EN Sikkerhedsforskrifter for konstruktion og installation af elevatorer - Særlige anvendelser for person- og godselevatorer - Del 72: Brandmandselevatorer. Brandmandselevatoren skal bl.a. bringe Forslag til tekst: redningsberedskabets mandskab og mate-riel Brandmandselevatorens formål at bringe redningsberedskabets mandskab og materiel sikkert op og ned igen. Den sikkert op og ned igen. De elevatorer som i eller de elevatorer, som i brandsituationen skal virke som brandmandselevator, bør være placeret hensigtsmæssigt i brandsituationen skal virke som forhold til redningsberedskabets ankomststed og for ukomplicerede bygninger have en mindste størrelse som er brandmandselevatorer, bør være placeret beskrevet i afsnit i DS/EN For ukomplicerede bygninger der kan henføres til anvendelseskategori 6 med hensigtsmæssigt i forhold til hvor redningsberedskabet ankommer til bygningen og for at kunne evakure sengeliggende personer, dog bør mindstebredden for sengeliggende svare til sengeliggende patienter bør mindstestørrelsen for brandmandselevatoren være som beskrevet i afsnit i DS/EN have en størrelse, som er tilstrække-lig i forhold til sengebredden. den valgte strategi.størrelsen af Til side 56, afsnit 3.3, efter 1. afsnit tilføjes:

6 Bygningsreglementet, kap. 5.3 stk. 4, omhandler bygninger, hvor gulv i øverste etage er mere end 22 m over terræn. Her anføres, at der ved dimensionering af de bærende konstruktioner skal tages særligt hensyn til tiden for evakuering af bygningen, redningsberedskabets indsatstid og adgang til etagerne samt brandbelast-ning og lignende. Eksempler på, hvordan bygningsreglementets funktionskrav for traditionelle byg-ninger med gulv i øverste etage op til 22 m over terræn kan opfyldes, er beskrevet i afsnit 3. Heraf fremgår, at for disse bygninger kan funktionskravet f.eks. opfyldes, ved at bygningens bærende bygningsdele udføres som klasse R120 A2-s1,d0 (BS-bygningsdel 120). For bygninger med gulv i øverste etage mellem 22 og 45 m kan de bærende bygningsdele tillige udføres som klasse R120 A2- s1,d0 (BS-bygningsdel 120). Til side 65, 4. Brandtekniske installationer tilføjes efter 3. afsnit: Det er vigtigt, at det dokumenteres, at den aktive brandsikring er udført som be-skrevet i brandstrategien og den brandtekniske dokumentation. Inden ibrugtagning bør der derfor gennemføres en systemintegrationstest, hvori det afprøves og doku-menteres, at de brandtekniske installationer er sammenkoblede og aktiveres som forudsat, jf. bygningsreglement 2010, kap. 1.4, stk. 2, pkt. 6. Da de enkelte brand-tekniske installationer ofte udføres af forskellige entreprenører, bør ansvaret for systemintegrationen være placeret entydigt, hvilket f.eks. kan indarbejdes i udbuds- og kontraktmateriale. Systemintegrationstesten bør ligeledes indgå som en fast del af de kontrol og vedligeholdelsesforanstaltninger, der skal sikre, at brandsikkerheden opretholdes i hele bygningens levetid. Den ønskede integration af de brandtekniske installationer bør beskrives nøje i brandstrategirapporten f.eks. i form af et diagram eller en brandmatrix. Det er i den forbindelse væsentligt også at overveje, i hvilken rækkefølge de brandtekniske an-læg skal aktiveres. I dette afsnit nævnes de forhold, som kan håndteres ved anvendelse af brandtekni-ske installationer, og som man bør være opmærksom på, i bygninger med gulv i øverste etage mellem 22 og 45 m. Det er vigtigt, at de brandtekniske installationer, der anvendes i en bygning, giver et tilfredsstillende sikkerhedsniveau i hele bygningens levetid. Dette opnås ved, at installationerne projekteres og installeres under hensyntagen til den konkrete an-vendelse. Ved valg af brandtekniske installationer i bygninger er det vigtigt, at der vælges et anlæg, som har den ønskede virkning. Derfor er det især også vigtigt, at man over-vejer, hvad formålet med det enkelte anlæg er. Hvis det f.eks. er formålet at detek-tere branden på et relativt tidligt tidspunkt, bør der anvendes røgalarmer og ABA-anlæg. Er formålet at forbedre redningsberedskabets evakueringsforhold, kan der anvendes forskellige installationer som flugtvejs- og panikbelysning, brandventila-tion, tryksætning af trapper m.v. Til side 73 efter overskriften Slangevinder tilføjes:

7 Tiden fra brandens start til slukningsindsatsen påbegyndes er af afgørende betyd-ning for brandens størrelse. Men for at slukningsindsatsen kan have den ønskede effekt, skal det anvendte udstyrs kapacitet være tilstrækkelig. Derfor bør personer i bygningsafsnittet have de nødvendige slukningsredskaber til rådighed. Til side 74 efter første afsnit tilføjes: Bygningsafsnit i bygninger med gulv i øverste etage mellem 22 og 45 m bør udfø-res med automatisk sprinkleranlæg ofte uanset anvendelseskategori. Automatisk sprinkleranlæg kan ofte udelades i bygninger med gulv i øverste etage maksimalt 45 m over terræn, hvis bygningsafsnittene i bygningen er opdelt i brandmæssige enheder på maksimalt 150 m². I modstrid med tabel 5.1. Sprinkling bør ikke være påkrævet for alle bygninger op til 45 meter, eksempelis hvis der sikres mod lodret brandspredning med brystning samt hvis der udføres opdeling tilsvarende tabel 5.1. Der er udført adskillige byggerier i danmark med brandmæssig opdeling iht. Eksempelsamlingen, uden at disse vil have givet anledning til store ukontrolable brande i høje bygninger. Overvej om 150 m2 for boliger vil give problemer for penthouse lejligheder i høje bygninger, da de sandsynligvis vil være større end 150 m2. Forslag til tekst: Bygningsafsnit i bygninger med gulv i øverste etage mellem 22 og 45 m bør udføres med automatisk sprinkleranlæg uanset anvendelseskategori. I bygningsafsnit hvor BR10 ikke kræver automatisk sprinkleranlæg, kan automatisk sprinkleranlæg udelades i ukomplicerede bygninger med gulv i øverste etage maksimalt 45 m over terræn f.eks. hvis bygningsafsnittene i bygningen er opdelt i brandmæssige enheder på maksimalt 150 m² og der samtidig sikres mod lodret brandspredning f.eks. med brystninger der er mindst 1,2 meter høje og som har en brandteknisk klassifikation på mindst E30. Bygningsafsnit i bygninger med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn bør, uanset anvendelseskategori, udføres med brandmandselevatorer. Bygningsaf-snit i bygninger med gulv i øverste etage mere end 22 m men mindre end 30 m over terræn, kan dog ofte uanset anvendelseskategori udføres uden brandmandsele-vator, hvis der i bygningsafsnittet er adgang til en sikker trappe indenfor en afstand på maksimalt 50 m Brandcentral Brandcentralen er det sted i bygningen, hvor redningsberedskabet bør have mulig-hed for at få overblik over hændelsen via informationer fra de aktive systemer og i indsatssituationen have mulighed for at aktivere visse typer af aktive systemer. Brandcentralen er centrum for redningsberedskabets indsatsledelse, og det er derfor vigtigt, at redningsberedskabet har mulighed for at udføre deres opgave fra brandcentralen. Brandcentralen bør være hensigtsmæssigt placeret i forhold til, hvor redningsberedskabet møder i bygningen, og den bør være placeret i, og med adgang fra, terrænniveau. Brandcentralen kan være et selvstændigt rum eller et område i et rum med en anden daglig funktion, f.eks. en reception. Hvorvidt brandcentralen er et selvstændigt rum eller er placeret i et andet rum afhænger af redningsberedska-bets behov i det enkelte tilfælde. Dette behov vil afhænge af mange faktorer som f.eks. antal og type af brandtekniske installationer, bygningens størrelse og kom-pleksitet, anvendelseskategori og antallet af personer i bygningen. Man bør dog i hvert enkelt tilfælde overveje sandsynligheden for, at en brand kan forhindre brandcentralens anvendelse. Derudover vil bygningens kompleksitet, størrelse samt antallet af forventede evakuenter, som kan virke forstyrrende i forhold til indsatsle-delse, Der bør i alle bygninger med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn, af-hængig af omfanget af installationer, være en brandcentral. Undtaget for dette er bygninger i anvendelseskategori Sikker strømforsyning

8 Tekst angivet i EBB som vedrører tekniske løsninger FRI bør kommentarer være skrevet med tekniske termer som anvendes inden for I takt med at en større og større del af bygningers det tekni-ske område. Det være sig både i vejledninger og lovgivning. Det er vigtigt at få formuleret, specificeret og brandsikkerhed afhænger af akti-ve systemer og klargjort hvilke kom-ponenter og elementer der er tale om. teknik, er den samlede brandsikkerhed afhængig I den specifikke tekst skal der ligges fokus på termer som strøm-forsyning hvilket omfatter forsyning af både af en sikker strøm-forsyning. I f.eks. høje forsyningsanlæg (transformere), bygninger såvel som tekniske komponenter som elevatorer og ventilationsanlæg. bygninger hvor der kan være mange Strømforsyningen udføres med fokus på driftssikkerhed og dermed ved to individuelt uafhængi-ge strømforsyninger. brandtekniske installa-tioner bør der derfor være Primær og sekundær strømforsyning. en sikker strømforsyning udført efter principperne At strømforsyningsanlægget defineres som udført med en pri-mær og sekundær strømforsyning dækker over et i DS/EN Sikkerhedsforskrifter for strømforsy-ningsanlæg der i drifts- og nødsituationer er redundante og uaf-hængige. konstruktion og installation af elevatorer - Særlige DBI vejledning 027 om brandventilation angiver at strømforsy-ningen på højspændingssiden af transformeren også anvendelser for person- og godselevatorer - Del skal være redundant, således at den primære og sekundære strømforsy-ning i bygningen skal udføres fra to separate 72: Brandmandselevatorer. transformere. Med ovenstående oplæg til tillæg 1 om højde bygninger afviges der fra denne formulering ved accept af at både primær og sekun-dær strømforsyning tilsluttes samme transformer såfremt denne er ringforbundet på højspændingssiden. Dette er den mest an-vendte metode i praksis, da det i langt de fleste tilfælde vil være en voldsomt fordyrende faktor at skulle fremføre sekundær strømforsyning fra separat transformer som kan være placeret flere hundrede meter, i visse tilfælde flere kilometer, fra matrik-len. Praksis viser også at fremføring af kabler jf. IEC60331 oftest ud-føres som indstøbt eller nedgravet. Dette medfører problemer ved indføring direkte i bunden af tavler, hvor det før har været krævet at kabler skal være IEC60331 fra bunden af tavlen til kob-lingsudstyret. Når koblingsudstyret ikke er krævet sikkert på samme vis som kabler jf. IEC60331 anses det som værende ac-ceptabelt at kabler internt i tavler også fremføres uden krav jf. IEC Forslag til ændringstekst: Den sikre strømforsyning bør som udgangspunkt omfatte to uafhængige strømfor-syninger, som dog gerne må komme fra samme ringforbundet transformator, men skal have forskellige føringsveje til bygningen, og bør i bygningen være i hver sin brandsektion. Følgende tekst forslås som komplet tekst i afsnittet : Strømforsyningsanlæg Bygningers brandsikkerhed afhænger af aktive systemer og tek-nik, hvorfor denne også er afhængig af en kontinuerlig og drifts-sikker strømforsyning. I høje bygninger, over 22 meter, bør strømforsyningsanlægget opbygges med to individuelt uaf-hængige strømforsyninger, defineres som primær og sekundær strømforsyning, der dog kan etableres Brandtekniske installationer i bygningsafsnit med gulv i øverste etage mellem 22 og 45 m over terræn bør, uanset anvendelseskategori, udføres med sikker strømfor-syning. Til side 94, efter tabel 5.4 tilføjes; Tabel 5.5. Eksempler på udførelse af brandsektionsadskillelser og brandsektionsstørrelser i bygninger, hvor gulv i øverste etage er mellem 22 og 45 m over terræn Brandmodstandsevne for brandsektionsadskillelser Anvendelseskategori Maksimalt areal (m2) af brandsektion [EI 60 A2- s1,d0] Maksimalt areal (m2) af Sprinklet brandsektion 1 Til side 95 tilføjes Adskillende konstruktioner mod trapperum bør udføres med samme brandmod-standsevne som de bærende konstruktioner. I bygninger, hvor de adskillende konstruktioner udføres med en brandmodstands-evne på EI 120 A2-s1,d0 eller EI 180 A2-s1,d0, bør døre mod trapperum udføres mindst som EI2 60-C. Til side 113, nederst tilføjes: Bygningsafsnit i bygninger med gulv i øverste etage på mere end 22 m over ter-ræn og under 45 m bør, uanset anvendelseskategori, udføres med stigrør, idet det dog i nogle tilfælde, afhængig af bygningens højde, kan være nødvendigt at opføre stigrør med trykforøgerpumpe. Der bør derfor i alle disse trapperum etableres stigrør. Der er i princippet flere stig-rørsløsninger, afhængigt af bygningens højde og hvor i bygningen man har behov for slukningsvand. Traditionelt tørt stigrør Ved valg af denne løsning bør man overveje, om redningsberedskabets pumpekøre-tøjer kan levere et passende afgangstryk ved strålerøret. Selvstændigt stigrør "Selvstændigt stigrør" bør defineres.

9 I nogle tilfælde kan der være ønske om at vælge et selvstændigt stigrørssystem grundet bygningens højde og kompleksitet. I dette tilfælde bør det selvstændige stigrørssystem tilkobles en trykforøgerpumpe, som hæver afgangstrykket og der-med sikrer et tilfredsstillende afgangstryk ved strålerøret. Vælges en løsning med et selvstændigt stigerørssystem, vil redningsberedskabet møde to stigrørsindløb på terrænet, og skal således benytte det stigrørsindløb, som betjener den pågældende etage ved brand. Stigrørsindløbene bør placeres i umid-delbar nærhed af hinanden og markeres således, at redningsberedskabet får det nødvendige overblik. SUPPLERENDE KOMMENTARER Facadesmitte (lodret) Tillægget beskriver at automatisk sprinkleranlæg ofte kan udelades i bygninger med gulv i øverste etage maksimalt 45 meter over terræn, hvis bygningsafsnittene i bygningen er opdelt i brandmæssige enheder på maksimalt 150 kvm. Denne formulering er uklar i forhold kap , Udvendige vægoverflader, der beskriver at risikoen for lodret brandspredning langs bygningens yderside ikke omfattes reglerne, for så vidt gælder bygninger hvor øverste etage er placeret mere end 22 meter over terræn, og dette forhold skal dokumenteres på anden vis. Det er uklart hvorledes dette forhold skal dokumenteres, og det er i særdeleshed uklart om, og i givet fald hvordan dette skal dokumenteres for så vidt gælder usprinklede bygninger hvor øverste etage er placeret maksimalt 45 meter over terræn. Kan bygninger udføres usprinklede forudsat opdeling i mindre brandmæssige enheder, uanset vinduesudformningen i de brandmæssige enheder, eller er der krav om anden sikring som fx brystning, og hvilke brandmæssige krav er der i givet fald hertil? Bør beskrives med konkrete mål og eksempler. Der bør tages stilling til udførelse af facader, specielt dobbeltskinned og ventilrede facader, hvor der er mulighed for brandspredning i hulrummet Anvendelse af isolationsmaterialer dårliger end D- s2,d2 grønt tag og solceller på tag? Adgang til tag