Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri"

Transkript

1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til overskriften er der tilføjet "VEJLEDNING OM BRANDSIKKERHED I HØJE BYGNINGER". Flere af afsnittene i tillæget indeholder vejledning, der kan tolkes som værende gældende for alle byggerier, og ikke kun høje bygninger. Det gælder f.eks. den første del af tilføjelse til s. 65. Hvis tillægget indeholder vejledning til både høje huse og generelt gældende afsnit, bør overskriften på tillægget vurders nøje, da det ellers giver indtryk af at det kun gælder fror høje huse. Omvendt, hvis tillæg kun gælder for høje bygninger, skal det klart defineres og der må ikke være tvivl i formuleringer hvornår det gælder alene for høje huse, såfremt tillægget indskrives i Eksempelsamlingen. Generelt bærer teksten præg af at være en gentagelse af BR10, i sstedet for konkrete løsninger på funktionskrav i BR10. Der savnes flere eksempler og figurer samt definition af de enkelte udtryk der benyttes, så tillægget bliver forståeligt og klart defineret for alle. Det princip er benyttet for den eksisterende Eksempelsamling og bør videreføres til tillægget. Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end 22 m til gulv i øverste etage til: meget høje bygninger, hvor der er mere end 45 m til gulv i øverste etage Til side 9, forord, tilføjes efter sidste afsnit: Med hensyn til brandsikring af bygninger, hvor Ukomplicerede bygninger skal defineres mere klart. Er det bygningen udformning eller anvendelse der gør en bygning gulv i øverste etage er højere end 22 m men under kompliceret? 45 m over terræn, vil eksemplerne i denne Vis eller beskriv eksempler på ukomplicerede bygninger i de forskellige anvendelseskategorier samt bygninger med vejledning kunne an-vendes for ukomplicerede kombinerede anvendelseskategorier. bygninger. Såfremt "ukomplicerede bygninger" ikke defineres klart, skal sætningen sløjfes, og "ukomplicerede bygninger" bør generelt fjernes fra tillægget. Til side 12, 5. afsnit tilføjes, som 3. dot: Stay-in-place Til side 23, afsnit 2.1 Generelt tilføjes efter første afsnit: Bygningsreglementets krav i kap. 5.2, stk. 8, omhandler bygninger, hvor det ikke er muligt for redningsberedskabet at nå alle redningsåbninger. I dette krav er an-ført, at man blandt andet i høje bygninger med gulv i øverste etage over 22 m over terræn skal tage særligt hensyn til muligheden for evakuering fra bygningen, red-ningsberedskabets indsatstid og adgang til etagerne. Inden dimensionering af flugtvejen i en bygning er det vigtigt at fastlægge en eva-kueringsstrategi. Der er en række forhold, som har indflydelse på, hvorledes en bygning evakueres mest hensigtsmæssigt. Disse forhold omfatter bl.a. - Anvendelsen af bygningen - Bygningshøjden, herunder antal etager - Antal personer, herunder personernes fordeling på etagerne/bygningen - Personernes karakteristika - Udformning af flugtveje, herunder antal af flugtveje, bredde heraf og deres placering i forhold til hinanden Traditionelt er der grundlæggende tre typer evakueringsstrategier, som kan bringes i anvendelse - Totalevakuering - Faseevakuering - Stay-in-place I det følgende beskrives alene hvor de fire strategier kan benyttes, men selve strategierne defineres ikke. Begrebet zoneevakuering nævnes også men her tænkes der vist på faseevakuering, som bør benyttes. "Totalevakuering" bør ændres til "Samlet evakuering", så denne tilsvarer "simultaneus evacuation" i DS/EN derudover bør indføres den 4. strategi, "sleeping Risk", igen i overensstemmelse med DS/EN Her er tekstforslag: En evakueringsstrategi kan bestå af flere evakueringskoncepter. Traditionelt benyttes der fire grundlæggende koncepter i evakueringsstrategier. - Samlet evakuering: Hele bygningskomplekset evakueres samtidig - Faseevakuering: Enkelte eller udvalgte bygningsafsnit evakueres, mens øvrige bygningsafsnit evakueres tidsmæssigt forskudt eller afventer redningsberedskabet - Stay-in-place: Personsikkerheden baseres på at personer bliver i bygningen og en evt. evakuering afventer redningsberedskabet - Sleeping Risk: Bygningsafsnittet eller flere bygningsafsnit hvor personer sover, hvilket kunne være hoteller, vandrehjem eller institutionsbyggerier De fire evakueringskoncepter kan anvendes enkeltstående eller i kombination afhængigt af strategi for evakuering og den konkrete bygnings anvendelse eller indretning.

2 Totalevakuering kan f.eks. benyttes i forbindelse med evakuering af bygninger, hvor der er et ønske om at evakuere hele bygningen, eller hvor det er eneste reele mulige evakueringsstrategi. Som eksempel kan det tænkes, at der i en bygning i anvendelseskategori 2, som anvendes som skole for børn, kan være et ønske om at få samlet alle skolens elever, uanset hvor branden er opstået. Der er dog bygnings-typer, hvor totalevakuering normalt ikke er muligt, eksempelvis sengeafsnit i an-vendelseskategori 6. I disse tilfælde kan man normalt ikke totalevakuere, da der er tale om sengeliggende og ofte ikke selvhjulpne patienter, hvor nogle patienter på grund af deres tilstand og afhængighed af eksempelvis elektronisk udstyr ikke kan flyttes, mens andre kun vanskeligt kan evakueres sengeliggende, eller som skal hjælpes med at gå. Disse patienter kan med fordel evakueres vandret til et sikkert sted indenfor samme bygningsafsnit eller til et andet bygningsafsnit. Faseevakuering kan for eksempel benyttes i bygningsafsnit i anvendelseskategori 1, hvor man varsler den etage, hvorpå det brænder, samt den overliggende og un-derliggende etage. Stay-in-place evakueringsstrategien kan for eksempel anvendes i bygningsafsnit i anvendelseskategori 4. Ved valg af denne strategi bør man være opmærksom på, at der ikke skabes unødigt trafik, hvis kommunikationen sker intern mellem de brandmæssige enheder. I forbindelse med høje bygninger med gulv i øverste etage mellem 22 og 45 m over terræn er der visse særlige forhold, som bør overvejes, og som kan have indflydelse på evakueringstiden og redningsberedskabets indsatsforhold. Der bør være op-mærksomhed på, afhængig af den valgte evakueringsstrategi, at evakueringstiden fra de øverste etager har indvirkning på evakueringstiden fra den brandramte etage. Zoneevakuering kan ændre på dette forhold. Til side 37, tilføjes inden afsnittet Personredning : I bygninger, hvor gulv i øverste etage ligger mellem 22 og 45 m over terræn, vil det ofte være svært at se og høre personer, som forsøger at give sig til kende fra stor højde, og ofte vil der være et ønske om ikke at etablere redningsåbninger i høje bygninger. I nogle tilfælde, hvor etagerne er indrettet på en sådan måde, at der i tilfælde af brand kan være risiko for, at flugtvejsgangen kan være blokerede, kan det være nødvendigt at supplere et eventuelt varslingsanlæg med et teknisk kommunikationssystem, så personerne kan give sig til kende over for brandvæsenet. Det er dog vigtigt, at valg af system sker efter en konkret vurdering og tilpasses bygningens og bygningsafsnittenes brug, organisation og redningsberedskabets behov for at kunne skabe sig overblik over, hvor der eventuelt kan være personer. Som eksempler på et sådan system kan nævnes et kommunikationssystem, som giver mulighed for opkald til en reception eller direkte til redningsberedskabets brandcentral. Denne løsning kan eksempelvis anvendes fra rum i anvendelseskate-gori 5. Der bør gives eksempler på anvendelser af bygninger hvor kommunikatoionsystem skal benyttes til tilkendegivelse, samt kravspecifikationer til anlægget, herunder om det skal være envejs eller tovejskommunikation Til side 42 tilføjes efter 4. afsnit

3 Saksetrapper er kendetegnet ved, at der i samme skakt etableres to trappeløb. Sak-setrapper udnytter trappeskakten effektivt, og har dermed en stor kapacitet. Dog er det vanskeligt at etablere en sikker brandmæssig adskillelse mellem de to trappe-løb, hvorfor disse vanskeligt kan blive uafhængige trappeløb, og derfor bør betrag-tes som en og samme trappe. Med saksetrapper kan man i nogle tilfælde ikke være sikker på, at de tilvejebringer to uafhængige udgange fra etagen, da der vil være en lille afstand mellem etageudgange. Til side 43 tilføjes efter overskriften i afsnit 2.8.1: Sikkerhedstrappen er en sikker trappe med ringe Bemærkninger til afsnittet: sandsynlighed for svigt. Man bør dog ved valg af Det er korrekt, at vindhastigheden alt andet lige stiger med høj-den. De i nedenstående figur angivne vindhastigheder denne type trappe være opmærksom på trappens er ikke målte, men vurderede vindhastigheder, og angiver traditionelle forventelige vindhastigheder og funktion og dets formål. Jo højere en bygning er, hastighedstryk for et åbent land-skab og for Aalborg by som funktion af højden. Som det fremgår er det vurderede jo mere bør man være opmærksom på, at der kan hastighedstryk ca. 96 N i 100 meters højde for en dør med et dørblad på 1,2m x 2,1m, og således mindre end det være større vindpåvirkning på døren mod slusen, acceptable hastighedstryk på 100 N som omtalt flere steder i DS/EN , eksempelvis i afsnit side 17. end det er tilfældet ved lavere bygninger. Det kan Medmindre luftslusen anbringes steder hvor der ofte må forventes meget høje vindhastigheder, og dermed et derved reelt blive vanskeligt at anvende luftslusen hastighedstryk som ofte må påregnes at oversteger 100 N, vil der således ikke være noget til hindre for at anvende som adgang fra trappe og evt. sikkerhedstrapper i selv meget stor højde. Hvis hastighedstrykket ofte må forventes at overstige 100 N, kan døren brandmandselevatorer. påmonteres særlige mekaniske døråbnere eller anden løs-ning, som muliggøre åbning af døren med en kraft på ikke over 100 N. Det er vigtigt på at få fastlagt hvilket på hvilket grundlag vind-trykket skal defineres. Anvendelse af sikkerhedstrappe i op til 45 meter er desuden i overensstemmelse med tidligere anført i BR95 kap , stk. 5 Afsnittet henstilles ændret til: "Man bør ved valg af typen af trappe være opmærksom på trap-pens funktion og dens formål. Selv om vindhastighederne stige med højden, vil der traditionelt ikke være risiko for, at ha-stighedstrykket på en dør til en sluse i 45 meters højde vil over-stiger de maksimale 100 N som er beskrevet i DS/EN Medmindre luftslusen anbringes steder hvor der ofte må forven-tes meget høje vindhastigheder, og dermed et hastighedstryk som ofte må påregnes at oversteger 100 N, vil der således ikke være noget til hindre for at anvende sikkerhedstrapper i bygnin-ger med gulv i øverste etage op til 45 meter over terræn. Hvis hastighedstrykket på grund af slusens placering ofte må forven-tes at overstige 100 N, kan døren eventuelt påmonteres særlige mekaniske døråbnere eller anden løsning som eksempelvis to-fløjede døre men smalle dørblade, indadgående døre eller vind-skærme eller lignende, som muliggøre åbning af døren med en kraft på ikke over 100 N." Det normalt accepterede tryk, som en flugtvejsdør må påvirkes med, for at kunne betegnes som værende passabel, fremgår af DS/EN Brandventilation - Del 6: Specifikation for trykdifferentialsystemer Komponenter for overtryksventille-dere trapperum. Til side 44, tilføjes: Det tryksatte trapperum betragtes normalt som et alternativ til sikkerhedstrappen. Og funktionen af overtryksventileringen er da også at undgå røgfyldning ved be-kæmpelse af en udviklet brand. Konceptet med et tryksat trapperum er, at det ved en teknisk løsning sikres, at selve trapperummet tryksættes således, at eventuelle røggasser holdes ude af trapperum-met, selv om et antal døre mellem trapperummet og de enkelte etager åbnes. Systemet for tryksatte trapperum kan udføres efter principperne i DS/EN Brandventilation - Del 6: Specifikation for trykdifferentialsystemer - Komponenter. I standarden er et antal variationer af tryksatte Der efterlyses, at eksempelsamlingen for byggeri mellem 22 og 45 meter tager stilling til anvendelskategorierne 1-6 trapperum beskrevet. Typen afhæn-ger af samt evakueringsstrategi i forhold til klasserne A, C, D og E i DS/EN for så vidt, trappen ikke tillige skal bygningens anvendelse, og man bør ved valg af benyttes som klasse B/F af redningsberedskabet type være opmærksom på, hvorvidt der er tale om en sikker trappe, som alene er tænkt som flugtvejstrappe, eller om trappen tillige er tænkt som en af redningsberedskabets mulige indtrængningsveje. Redningsberedskabet vil i nogle tilfælde holde Bør fjernes! I stedet skal klasserne A, C, D eller E som minimum beskrives jfr. kommentar ovenfor - ved klasserne C, D adgangsdøren til trapperummet i stueetagen åben og E (samt B/F) findes dette funktionskrav med åben dør til det fri netop i DS/EN , hvor 1-2 af testene er under indsats, hvilket der bør tages hensyn til ved med dør åben til det fri. dimensionering af det tekniske system, da der derved stilles øgede krav til det tekniske system for at kunne opretholde det ønskede tryk i trapperummet.

4 Til side 44 tilføjes efter sidste afsnit: Flugtvejstrapper i bygninger, hvor gulv i øverste etage er mellem 22 og 45 m over terræn Flugtvejstrapper er den eneste evakueringsmulighed fra en bygning, hvor gulvet i øverste etage er mellem 22 og 45 m over terræn, da redning og indsats via red-ningsberedskabets kørbare stiger ikke er muligt i hele bygningens udstrækning. Derfor er det særligt vigtigt at sikre, at kravet om uhindrede flugtveje iagttages. Udover at sikre at trappen er røgfri, skal trappens bredde dimensioneres, så den passer til den valgte evakueringsstrategi. Udover dimensionering af hensigtsmæs-sig bredde af trappeløbet, afhængig af den valgte flugtvejsstrategi som er en delmængde af den samlede brandstrategi, er det vigtigt at sikre, at trappen til stadig-hed er tilstrækkelig belyst, således at det ønskede flow på trappen kan opretholdes. I bygninger, hvor gulv i øverste etage er mellem 22 og 45 m over terræn, er der to overordnede typer flugtvejstrapper, som kan anvendes: - traditionelle flugtvejstrapper - sikkerhedstrapper Flugtvejstrapper, trapperum, udformning af sikkerhedstrapper og luftsluser er be-skrevet i ovenstående afsnit. For bygninger, hvor gulv i øverste etage er mellem De yderligere tiltag skal eksemplicifeseres for at afsnittet kan indgå i Eksempelsamlingen, ellers er der tale om en 22 og 45 m over terræn, kan begge typer af sikkerhed der skal eftervises ved en funktionsbaseret analyse trapper anvendes. Ved valg af traditionelle flugtvejstrapper bør man være opmærksom på, at denne type har større sandsynlighed for at blive spærret af røg end den sikre flugtvejstrappe, og det kan derfor kræve yderligere tiltag. Antallet af flugtvejstrapper fra en bygning eller et bygningsafsnit bør tilpasses an-tallet af personer, som den pågældende bygning eller det pågældende bygningsaf-snit skal betjene. I bygninger, hvor gulv i øverste etage er mellem 22 og 45 m over terræn, bør der fra et hvert bygningsafsnit være adgang til minimum 2 trapper. Undtaget herfor kan være bygninger, som alene består af et eller flere bygningsaf-snit i anvendelseskategori 4. Ved dimensionering af flugtvejstrapper bør man være opmærksom på, at flugtvejs-trapperne også skal kunne rumme redningsberedskabet. Dette er en videreførelse af BR10's krav, og i stedet bør Eksempelsamlingen give et konkret svar på størrelser af trapper og reposer for at dette er overholdt for bygninger mellem 22 og 45 meter Særlige forhold ved bygninger, hvor gulv i øverste etage er placeret mel-lem 22 og 45 m over terræn Nedenfor vises eksempler på principielle udformninger af etageplaner med sikre trapper i forbindelse med brandmandselevator og indsatsforum med stigerørsudløb, henholdsvis med overtryksventileret trappe og sikkerhedstrappe med luftsluse. Indsatsforrum nævnes flere steder i det nye afsnit 2.8.3, men er ikke defineret i teksten. Det nævnes, at der kan ske indtrængning til brandramt etage via trapperum fra etagen under branden Denne taktik medfører ikke behov for et separat indsatsforrum. I figur 2.12 er vist et indsatsforrum som har forbindelse til både brandmandselevator og trappe. I figur 2.13 og 2.14 er vist en luftsluse, hvor det samme er gældende. Denne udformning er dog ikke beskrevet i teksten, udover at der refereres til skitserne som eksempler på principielle udformninger. Det fremgår således ikke klart af teksten, om Eksempelsamlingen anviser et fælles forrum for trappe og elevator, og om der i givet fald er størrelseskrav hertil, og om dette forrum i givet fald skal sikres (udgøre en luftsluse eller overtryksventileres). Det fremgår heller ikke klart, om eksempelvis et gangareal foran et antal lejligheder kan udgøre dette forrum, eller om der skal være tale om et rum, hvorfra der ikke er direkte adgang til brandbelastede rum. Begrebet indsatsforrum bør helt udgå, og da der kan foretages indsats fra underliggende etage, bør de viste eksempler suppleres andre eksempler på udformninger, hvor der ikke er tale om et fælles forrum foran elevator og trappe. Endvidere eksempler, hvor stigrør placeres i trapperum. For luftsluser kan det med fordel tilføjes, at Eksempelsamlingens beskrivelse af geometri er vejledende, og at andre udformninger kan benyttes, såfremt det kan eftervises, at disse har samme effekt (Eksempelvis højere luftsuse, åbnet værn mv). Der kunne ligeledes med fordel tilføjes et afsnit om varme luftsluser, hvor luftslusen etableres i form af oplukkelige felter, som åbner ved detektering, og udformes så det sikres samme friareal som ved en traditionel luftsluse.

5 Af figur 1 og 2 fremgår principper for, hvorledes etageplaner i bygninger i anven-delseskategori 4 kan udformes. Figur 2 følger principperne i eksemplet i afsnit med udtagelse af, at der på grund af bygningens højde er placeret en brandmandselevator. Som nævnt i afsnit 2.5, er det hensigtsmæssigt at placere flugtvejstrapperne i trap-perum, som udgør en selvstændig brandsektion. Dette gælder også elevatorer og indsatsforrum. Brandmandselevatoren og forrum kan udføres efter principperne i DS/EN Sikkerhedsforskrifter for konstruktion og installation af elevatorer - Særlige anven-delser for person- og godselevatorer - Del 72: Brandmandselevatorer. Overtryks-ventilering af elevator, indsatsforrum og trappe kan ske efter DS/EN Brandventilation - Del 6: Specifikation for trykdifferentialsystemer - Komponenter. Antallet og størrelsen af på brandmandselevatorer bør ses i sammenhæng med bygningens anvendelse og brug. Indsatsforrum bør erstattes med forrum da indsatsforrum ikke er defineret. Det må ligeledes antages acceptabelt jævnfør side 95 at elevatorer udført i ubrændbart materiale kan udføres i trapperum. Indvendige overflader i flugtveje bør udføres efter afsnit Figur Princip for anvendelseskategori 4. to skitser vedlagt med bud på udformning af trappe og forrum udført med tryksætning Figur Princip for anvendelseskategori 4. For mindre brandceller, der er let overskuelige og rummer få personer, hvilket kunne være brandceller op til omkring 150 m² og anvendt til højst 50 personer, vil det ofte være tilstrækkeligt at have én dør til flugtvejsgang, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige trapper. Af figur 3 fremgår princip for dette, hvor en af udgangene fører igennem en luftsluse og til sikkerhedstrappe. Den anden udgang er en traditionel trappe i egen brandsektion. Figur Princip for anvendelseskategori 1,2 og 5. Antallet af flugtvejstrapper bør følge principperne i kap. 2. I brandceller med mere end 150 personer viser erfaringer f.eks., at 2 flugtveje ikke altid er tilstrækkelige. Dette kan f.eks. være i bygninger med store åbne kontorlandskaber eller i bygninger i anvendelseskategori 3. Redningsberedskabets indsats i bygninger, hvor gulv i øverste etage ligger mellem 22 og 45 m over terræn, kan f.eks. ske ved indtrængning til etagen under branden via trapperummet til den brandramte etage. Princippet er yderligere beskrevet i DS/EN Sikkerhedsforskrifter for konstruktion og installation af elevatorer - Særlige anvendelser for person- og godselevatorer - Del 72: Brandmandselevatorer. Brandmandselevatoren skal bl.a. bringe Forslag til tekst: redningsberedskabets mandskab og mate-riel Brandmandselevatorens formål at bringe redningsberedskabets mandskab og materiel sikkert op og ned igen. Den sikkert op og ned igen. De elevatorer som i eller de elevatorer, som i brandsituationen skal virke som brandmandselevator, bør være placeret hensigtsmæssigt i brandsituationen skal virke som forhold til redningsberedskabets ankomststed og for ukomplicerede bygninger have en mindste størrelse som er brandmandselevatorer, bør være placeret beskrevet i afsnit i DS/EN For ukomplicerede bygninger der kan henføres til anvendelseskategori 6 med hensigtsmæssigt i forhold til hvor redningsberedskabet ankommer til bygningen og for at kunne evakure sengeliggende personer, dog bør mindstebredden for sengeliggende svare til sengeliggende patienter bør mindstestørrelsen for brandmandselevatoren være som beskrevet i afsnit i DS/EN have en størrelse, som er tilstrække-lig i forhold til sengebredden. den valgte strategi.størrelsen af Til side 56, afsnit 3.3, efter 1. afsnit tilføjes:

6 Bygningsreglementet, kap. 5.3 stk. 4, omhandler bygninger, hvor gulv i øverste etage er mere end 22 m over terræn. Her anføres, at der ved dimensionering af de bærende konstruktioner skal tages særligt hensyn til tiden for evakuering af bygningen, redningsberedskabets indsatstid og adgang til etagerne samt brandbelast-ning og lignende. Eksempler på, hvordan bygningsreglementets funktionskrav for traditionelle byg-ninger med gulv i øverste etage op til 22 m over terræn kan opfyldes, er beskrevet i afsnit 3. Heraf fremgår, at for disse bygninger kan funktionskravet f.eks. opfyldes, ved at bygningens bærende bygningsdele udføres som klasse R120 A2-s1,d0 (BS-bygningsdel 120). For bygninger med gulv i øverste etage mellem 22 og 45 m kan de bærende bygningsdele tillige udføres som klasse R120 A2- s1,d0 (BS-bygningsdel 120). Til side 65, 4. Brandtekniske installationer tilføjes efter 3. afsnit: Det er vigtigt, at det dokumenteres, at den aktive brandsikring er udført som be-skrevet i brandstrategien og den brandtekniske dokumentation. Inden ibrugtagning bør der derfor gennemføres en systemintegrationstest, hvori det afprøves og doku-menteres, at de brandtekniske installationer er sammenkoblede og aktiveres som forudsat, jf. bygningsreglement 2010, kap. 1.4, stk. 2, pkt. 6. Da de enkelte brand-tekniske installationer ofte udføres af forskellige entreprenører, bør ansvaret for systemintegrationen være placeret entydigt, hvilket f.eks. kan indarbejdes i udbuds- og kontraktmateriale. Systemintegrationstesten bør ligeledes indgå som en fast del af de kontrol og vedligeholdelsesforanstaltninger, der skal sikre, at brandsikkerheden opretholdes i hele bygningens levetid. Den ønskede integration af de brandtekniske installationer bør beskrives nøje i brandstrategirapporten f.eks. i form af et diagram eller en brandmatrix. Det er i den forbindelse væsentligt også at overveje, i hvilken rækkefølge de brandtekniske an-læg skal aktiveres. I dette afsnit nævnes de forhold, som kan håndteres ved anvendelse af brandtekni-ske installationer, og som man bør være opmærksom på, i bygninger med gulv i øverste etage mellem 22 og 45 m. Det er vigtigt, at de brandtekniske installationer, der anvendes i en bygning, giver et tilfredsstillende sikkerhedsniveau i hele bygningens levetid. Dette opnås ved, at installationerne projekteres og installeres under hensyntagen til den konkrete an-vendelse. Ved valg af brandtekniske installationer i bygninger er det vigtigt, at der vælges et anlæg, som har den ønskede virkning. Derfor er det især også vigtigt, at man over-vejer, hvad formålet med det enkelte anlæg er. Hvis det f.eks. er formålet at detek-tere branden på et relativt tidligt tidspunkt, bør der anvendes røgalarmer og ABA-anlæg. Er formålet at forbedre redningsberedskabets evakueringsforhold, kan der anvendes forskellige installationer som flugtvejs- og panikbelysning, brandventila-tion, tryksætning af trapper m.v. Til side 73 efter overskriften Slangevinder tilføjes:

7 Tiden fra brandens start til slukningsindsatsen påbegyndes er af afgørende betyd-ning for brandens størrelse. Men for at slukningsindsatsen kan have den ønskede effekt, skal det anvendte udstyrs kapacitet være tilstrækkelig. Derfor bør personer i bygningsafsnittet have de nødvendige slukningsredskaber til rådighed. Til side 74 efter første afsnit tilføjes: Bygningsafsnit i bygninger med gulv i øverste etage mellem 22 og 45 m bør udfø-res med automatisk sprinkleranlæg ofte uanset anvendelseskategori. Automatisk sprinkleranlæg kan ofte udelades i bygninger med gulv i øverste etage maksimalt 45 m over terræn, hvis bygningsafsnittene i bygningen er opdelt i brandmæssige enheder på maksimalt 150 m². I modstrid med tabel 5.1. Sprinkling bør ikke være påkrævet for alle bygninger op til 45 meter, eksempelis hvis der sikres mod lodret brandspredning med brystning samt hvis der udføres opdeling tilsvarende tabel 5.1. Der er udført adskillige byggerier i danmark med brandmæssig opdeling iht. Eksempelsamlingen, uden at disse vil have givet anledning til store ukontrolable brande i høje bygninger. Overvej om 150 m2 for boliger vil give problemer for penthouse lejligheder i høje bygninger, da de sandsynligvis vil være større end 150 m2. Forslag til tekst: Bygningsafsnit i bygninger med gulv i øverste etage mellem 22 og 45 m bør udføres med automatisk sprinkleranlæg uanset anvendelseskategori. I bygningsafsnit hvor BR10 ikke kræver automatisk sprinkleranlæg, kan automatisk sprinkleranlæg udelades i ukomplicerede bygninger med gulv i øverste etage maksimalt 45 m over terræn f.eks. hvis bygningsafsnittene i bygningen er opdelt i brandmæssige enheder på maksimalt 150 m² og der samtidig sikres mod lodret brandspredning f.eks. med brystninger der er mindst 1,2 meter høje og som har en brandteknisk klassifikation på mindst E30. Bygningsafsnit i bygninger med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn bør, uanset anvendelseskategori, udføres med brandmandselevatorer. Bygningsaf-snit i bygninger med gulv i øverste etage mere end 22 m men mindre end 30 m over terræn, kan dog ofte uanset anvendelseskategori udføres uden brandmandsele-vator, hvis der i bygningsafsnittet er adgang til en sikker trappe indenfor en afstand på maksimalt 50 m Brandcentral Brandcentralen er det sted i bygningen, hvor redningsberedskabet bør have mulig-hed for at få overblik over hændelsen via informationer fra de aktive systemer og i indsatssituationen have mulighed for at aktivere visse typer af aktive systemer. Brandcentralen er centrum for redningsberedskabets indsatsledelse, og det er derfor vigtigt, at redningsberedskabet har mulighed for at udføre deres opgave fra brandcentralen. Brandcentralen bør være hensigtsmæssigt placeret i forhold til, hvor redningsberedskabet møder i bygningen, og den bør være placeret i, og med adgang fra, terrænniveau. Brandcentralen kan være et selvstændigt rum eller et område i et rum med en anden daglig funktion, f.eks. en reception. Hvorvidt brandcentralen er et selvstændigt rum eller er placeret i et andet rum afhænger af redningsberedska-bets behov i det enkelte tilfælde. Dette behov vil afhænge af mange faktorer som f.eks. antal og type af brandtekniske installationer, bygningens størrelse og kom-pleksitet, anvendelseskategori og antallet af personer i bygningen. Man bør dog i hvert enkelt tilfælde overveje sandsynligheden for, at en brand kan forhindre brandcentralens anvendelse. Derudover vil bygningens kompleksitet, størrelse samt antallet af forventede evakuenter, som kan virke forstyrrende i forhold til indsatsle-delse, Der bør i alle bygninger med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn, af-hængig af omfanget af installationer, være en brandcentral. Undtaget for dette er bygninger i anvendelseskategori Sikker strømforsyning

8 Tekst angivet i EBB som vedrører tekniske løsninger FRI bør kommentarer være skrevet med tekniske termer som anvendes inden for I takt med at en større og større del af bygningers det tekni-ske område. Det være sig både i vejledninger og lovgivning. Det er vigtigt at få formuleret, specificeret og brandsikkerhed afhænger af akti-ve systemer og klargjort hvilke kom-ponenter og elementer der er tale om. teknik, er den samlede brandsikkerhed afhængig I den specifikke tekst skal der ligges fokus på termer som strøm-forsyning hvilket omfatter forsyning af både af en sikker strøm-forsyning. I f.eks. høje forsyningsanlæg (transformere), bygninger såvel som tekniske komponenter som elevatorer og ventilationsanlæg. bygninger hvor der kan være mange Strømforsyningen udføres med fokus på driftssikkerhed og dermed ved to individuelt uafhængi-ge strømforsyninger. brandtekniske installa-tioner bør der derfor være Primær og sekundær strømforsyning. en sikker strømforsyning udført efter principperne At strømforsyningsanlægget defineres som udført med en pri-mær og sekundær strømforsyning dækker over et i DS/EN Sikkerhedsforskrifter for strømforsy-ningsanlæg der i drifts- og nødsituationer er redundante og uaf-hængige. konstruktion og installation af elevatorer - Særlige DBI vejledning 027 om brandventilation angiver at strømforsy-ningen på højspændingssiden af transformeren også anvendelser for person- og godselevatorer - Del skal være redundant, således at den primære og sekundære strømforsy-ning i bygningen skal udføres fra to separate 72: Brandmandselevatorer. transformere. Med ovenstående oplæg til tillæg 1 om højde bygninger afviges der fra denne formulering ved accept af at både primær og sekun-dær strømforsyning tilsluttes samme transformer såfremt denne er ringforbundet på højspændingssiden. Dette er den mest an-vendte metode i praksis, da det i langt de fleste tilfælde vil være en voldsomt fordyrende faktor at skulle fremføre sekundær strømforsyning fra separat transformer som kan være placeret flere hundrede meter, i visse tilfælde flere kilometer, fra matrik-len. Praksis viser også at fremføring af kabler jf. IEC60331 oftest ud-føres som indstøbt eller nedgravet. Dette medfører problemer ved indføring direkte i bunden af tavler, hvor det før har været krævet at kabler skal være IEC60331 fra bunden af tavlen til kob-lingsudstyret. Når koblingsudstyret ikke er krævet sikkert på samme vis som kabler jf. IEC60331 anses det som værende ac-ceptabelt at kabler internt i tavler også fremføres uden krav jf. IEC Forslag til ændringstekst: Den sikre strømforsyning bør som udgangspunkt omfatte to uafhængige strømfor-syninger, som dog gerne må komme fra samme ringforbundet transformator, men skal have forskellige føringsveje til bygningen, og bør i bygningen være i hver sin brandsektion. Følgende tekst forslås som komplet tekst i afsnittet : Strømforsyningsanlæg Bygningers brandsikkerhed afhænger af aktive systemer og tek-nik, hvorfor denne også er afhængig af en kontinuerlig og drifts-sikker strømforsyning. I høje bygninger, over 22 meter, bør strømforsyningsanlægget opbygges med to individuelt uaf-hængige strømforsyninger, defineres som primær og sekundær strømforsyning, der dog kan etableres Brandtekniske installationer i bygningsafsnit med gulv i øverste etage mellem 22 og 45 m over terræn bør, uanset anvendelseskategori, udføres med sikker strømfor-syning. Til side 94, efter tabel 5.4 tilføjes; Tabel 5.5. Eksempler på udførelse af brandsektionsadskillelser og brandsektionsstørrelser i bygninger, hvor gulv i øverste etage er mellem 22 og 45 m over terræn Brandmodstandsevne for brandsektionsadskillelser Anvendelseskategori Maksimalt areal (m2) af brandsektion [EI 60 A2- s1,d0] Maksimalt areal (m2) af Sprinklet brandsektion 1 Til side 95 tilføjes Adskillende konstruktioner mod trapperum bør udføres med samme brandmod-standsevne som de bærende konstruktioner. I bygninger, hvor de adskillende konstruktioner udføres med en brandmodstands-evne på EI 120 A2-s1,d0 eller EI 180 A2-s1,d0, bør døre mod trapperum udføres mindst som EI2 60-C. Til side 113, nederst tilføjes: Bygningsafsnit i bygninger med gulv i øverste etage på mere end 22 m over ter-ræn og under 45 m bør, uanset anvendelseskategori, udføres med stigrør, idet det dog i nogle tilfælde, afhængig af bygningens højde, kan være nødvendigt at opføre stigrør med trykforøgerpumpe. Der bør derfor i alle disse trapperum etableres stigrør. Der er i princippet flere stig-rørsløsninger, afhængigt af bygningens højde og hvor i bygningen man har behov for slukningsvand. Traditionelt tørt stigrør Ved valg af denne løsning bør man overveje, om redningsberedskabets pumpekøre-tøjer kan levere et passende afgangstryk ved strålerøret. Selvstændigt stigrør "Selvstændigt stigrør" bør defineres.

9 I nogle tilfælde kan der være ønske om at vælge et selvstændigt stigrørssystem grundet bygningens højde og kompleksitet. I dette tilfælde bør det selvstændige stigrørssystem tilkobles en trykforøgerpumpe, som hæver afgangstrykket og der-med sikrer et tilfredsstillende afgangstryk ved strålerøret. Vælges en løsning med et selvstændigt stigerørssystem, vil redningsberedskabet møde to stigrørsindløb på terrænet, og skal således benytte det stigrørsindløb, som betjener den pågældende etage ved brand. Stigrørsindløbene bør placeres i umid-delbar nærhed af hinanden og markeres således, at redningsberedskabet får det nødvendige overblik. SUPPLERENDE KOMMENTARER Facadesmitte (lodret) Tillægget beskriver at automatisk sprinkleranlæg ofte kan udelades i bygninger med gulv i øverste etage maksimalt 45 meter over terræn, hvis bygningsafsnittene i bygningen er opdelt i brandmæssige enheder på maksimalt 150 kvm. Denne formulering er uklar i forhold kap , Udvendige vægoverflader, der beskriver at risikoen for lodret brandspredning langs bygningens yderside ikke omfattes reglerne, for så vidt gælder bygninger hvor øverste etage er placeret mere end 22 meter over terræn, og dette forhold skal dokumenteres på anden vis. Det er uklart hvorledes dette forhold skal dokumenteres, og det er i særdeleshed uklart om, og i givet fald hvordan dette skal dokumenteres for så vidt gælder usprinklede bygninger hvor øverste etage er placeret maksimalt 45 meter over terræn. Kan bygninger udføres usprinklede forudsat opdeling i mindre brandmæssige enheder, uanset vinduesudformningen i de brandmæssige enheder, eller er der krav om anden sikring som fx brystning, og hvilke brandmæssige krav er der i givet fald hertil? Bør beskrives med konkrete mål og eksempler. Der bør tages stilling til udførelse af facader, specielt dobbeltskinned og ventilrede facader, hvor der er mulighed for brandspredning i hulrummet Anvendelse af isolationsmaterialer dårliger end D- s2,d2 grønt tag og solceller på tag? Adgang til tag

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri På side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end 22

Læs mere

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri 2013 Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns brand- og byggemyndigheder og omfatter principper og inspiration

Læs mere

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation)

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) Luftsluser Åben luftsluse Varm luftsluse Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) What to do! Mulige løsninger iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. udgave 2016

Læs mere

Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Vejledning Udarbejdelse af Brandteknisk dokumentation

Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Vejledning Udarbejdelse af Brandteknisk dokumentation Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Vejledning Udarbejdelse af Brandteknisk dokumentation Indholdsfortegnelse Formål... 2 Brandteknisk dokumentation indhold:... 2 Indledning... 2 Lovgivning:... 2 Lovhjemmel...

Læs mere

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

Notat. A. Enggaard A/S DLG TÅRNET Overordnet brandstrategi INDHOLD. 1 Indledning Bygningsbeskrivelse... 2

Notat. A. Enggaard A/S DLG TÅRNET Overordnet brandstrategi INDHOLD. 1 Indledning Bygningsbeskrivelse... 2 Notat A. Enggaard A/S DLG TÅRNET Overordnet brandstrategi 27. juni 2016 Projekt nr. 217465 Dokument nr. 1220210666 Version 1 Udarbejdet af HHi Kontrolleret af Godkendt af INDHOLD 1 Indledning... 2 2 Bygningsbeskrivelse...

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Januar 2010 Denne vejledning har til hensigt at beskrive opbygningen og funktionen af et brandmandspanel Lovgivning Med indførelsen af det funktionsbaserede

Læs mere

Version: Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand. Kapitel 2: Evakuering og redning af personer

Version: Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand. Kapitel 2: Evakuering og redning af personer Version: 25-02-2019 Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand Kapitel 2: Evakuering og redning af personer 2.1.0 Generelt... 2 2.1.1 Strategi for evakuering... 3 2.2.0 Tiltag til at gøre opmærksom

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side

Læs mere

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. Etageboligbyggeri

Præ-accepterede løsninger. Etageboligbyggeri Præ-accepterede løsninger Etageboligbyggeri Delvejledning til Bygningsreglementet om brandsikring af traditionelt etageboligbyggeri Delvejledning: Etageboligbyggeri 1 INTRODUKTION / FORORD... 4 1.1 Formål...

Læs mere

Bilag 2 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med etageboligbyggeri

Bilag 2 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med etageboligbyggeri Bilag 2 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med etageboligbyggeri Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen Version: 20-12-2018 Bilag

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. For bygninger med forsamlingslokaler, butikker mm.

Præ-accepterede løsninger. For bygninger med forsamlingslokaler, butikker mm. Præ-accepterede løsninger For bygninger med forsamlingslokaler, butikker mm. Side 2 af 85 Version: 04-06-2018 Delvejledning til Bygningsreglementet om brandsikring af traditionelt byggeri for forsamlingslokaler,

Læs mere

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1. Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. Undervisningsbygninger. Side 1 af 79

Præ-accepterede løsninger. Undervisningsbygninger. Side 1 af 79 Præ-accepterede løsninger Undervisningsbygninger Side 1 af 79 Version: 04-06-2018 Delvejledning til bygningsreglementet om brandsikring af traditionelle undervisningsbygninger Delvejledning: Undervisningsbygninger

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. Bygninger med hoteller, kollegier mv.

Præ-accepterede løsninger. Bygninger med hoteller, kollegier mv. Præ-accepterede løsninger Bygninger med hoteller, kollegier mv. Delvejledning til bygningsreglementet om brandsikring af traditionelt byggeri med hotel, kollegie mv. Version: 25-06-2018 Delvejledning:

Læs mere

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler:

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler: Vejledning for udførelse af brandmandspaneler: Københavns Brandvæsen Forebyggelse og Indsats Bag Rådhuset 3 1550 København V Tlf.: 33 66 33 66 www.brand.kk.dk Juli 2013 Side 2 af 8 Denne vejledning har

Læs mere

Bilag 3 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med kontorer mv.

Bilag 3 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med kontorer mv. Bilag 3 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med kontorer mv. Side 1 af 85 Version: 06-12-2018 Bilag 3 til Bygningsreglementets

Læs mere

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Følgende rettelser er vedtaget af det tekniske udvalg den 11. september 2013: Nyt punkt 3.3 side 21 efter sidste afsnit tilføjes:

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af )

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af ) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af 01.01.2016) 5.1 Generelt 5.2 Flugtveje og redningsforhold 5.3 Konstruktive forhold 5.4 Brandtekniske

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. Kontorbygninger

Præ-accepterede løsninger. Kontorbygninger Præ-accepterede løsninger Kontorbygninger Version: 04-06-2018 Delvejledning til Bygningsreglementet om brandsikring af traditionelle kontorbygninger Delvejledning: Kontorbygninger 1 INTRODUKTION / FORORD...

Læs mere

5.5.2 Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår eller til bygninger på samme grund

5.5.2 Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår eller til bygninger på samme grund Page 1 of 18 Bygningsreglementet (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00/0/42)» 5. Brandforhold (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00_id76/0/42) 5. Brandforhold 5.1 Generelt 5.2

Læs mere

Bilag 7 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand

Bilag 7 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Bilag 7 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit, hvor personer ikke kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp Trafik-, Bygge- og

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

BRANDSTRATEGI I EN STØRRE SAMMENHÆNG. v/ Brian Vestergård Jensen, afd. leder Brandrådgivning 5. oktober 2017

BRANDSTRATEGI I EN STØRRE SAMMENHÆNG. v/ Brian Vestergård Jensen, afd. leder Brandrådgivning 5. oktober 2017 BRANDSTRATEGI I EN STØRRE SAMMENHÆNG v/ Brian Vestergård Jensen, afd. leder Brandrådgivning 5. oktober 2017 HVEM ER DBI? DBI er Danmarks førende videncenter for brandsikkerhed og sikring. Vi kombinerer

Læs mere

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen.

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Granskning af brand Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Træ 66 Generelt Kilde Hvad står der? Er det taget med i projektet? s. 4 Afstand til

Læs mere

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD LANDVEJEN 84; 8543 HORNSLET SAG: 1451 Udført af: CONSULT-ING Rådgivende ingeniørfirma Bjørnkærvej 7 8471 Sabro den 31.07.2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Side 1 2. Bygningens

Læs mere

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær.

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. 7. semester speciale Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Aarhus Forfatter: Lasse Lyng Pedersen Vejleder: Henning

Læs mere

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 19.06.2015 Sagsnr. : 15.03.072 Udarbejdet

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

DBI s erfaringer med Teknisk bytte

DBI s erfaringer med Teknisk bytte v/ Ib Bertelsen master i brandsikkerhed, M.IDA Dias 1 / 2010-10-14 / DBI Hvad er tekniske bytter? - Eksisterer i realiteten ikke! - Der tages i stedet udgangspunkt i 1) funktionsbaserede brandkrav, 2)

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. Bygninger i anvendelseskategori 6. Side 1 af 73

Præ-accepterede løsninger. Bygninger i anvendelseskategori 6. Side 1 af 73 Præ-accepterede løsninger Bygninger i anvendelseskategori 6 Side 1 af 73 Version: 25-06-2018 Delvejledning til Bygningsreglementet om brandsikring af traditionelle bygninger i anvendelseskategori 6 Delvejledning:

Læs mere

Bilag 4 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand

Bilag 4 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Bilag 4 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med forsamlingslokaler, butikker mv. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Version:

Læs mere

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 11.12.2015 Sagsnr. : 15.08.160 Udarbejdet af : Niels

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) 1 I bekendtgørelse nr. 1601 af 14. december 2015 om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15), som

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark. Projektnummer: E30884-001 - 04. september 2015 Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 5 Overnatning i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse

Læs mere

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES RETNINGSLINJER Byggeri, Teknik og Miljø Aarhus Kommune 2017 1 Bor I i en ejendom, hvor I ønsker at nedlægge bagtrappen for eksempel for at få plads til badeværelser er brandsikring

Læs mere

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Myndighedskrav: BR10 Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fri bredde: Fælles adgangsveje og

Læs mere

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Vestlige del ændres til Erhvervsformål Revisionsdato : 03.06.2016 Revision

Læs mere

Brandteknisk Byggesagsbehandling

Brandteknisk Byggesagsbehandling 2013 Brandteknisk Byggesagsbehandling Vejen Kommune Andst Skole & Børnecenter 7. Semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Horsens Vejleder: 25 10 2013 Ove Bjerregaard Broch

Læs mere

Ud over kapitel 5, så indeholder følgende kapitler krav, der vedrører brandsikringsforhold:

Ud over kapitel 5, så indeholder følgende kapitler krav, der vedrører brandsikringsforhold: Version: 11.12.2018 Bygningsreglements vejledning til kap 5 - Brand INTRODUKTION 0.1.0. Regulering af brandsikkerhed i byggeri Den overordnede ramme for reguleringen af byggeri er byggeloven. Byggeloven

Læs mere

Udover de enkelte bemærkninger i høringssvaret vedr. kapitel 8 henvises i øvrigt til Anders Brosbøls og Gerner Nielsens høringssvar.

Udover de enkelte bemærkninger i høringssvaret vedr. kapitel 8 henvises i øvrigt til Anders Brosbøls og Gerner Nielsens høringssvar. Erhvers- og Byggestyrelsen Att. Charlotte Michelsen Direkte tlf.: 7472 8700 Mail: jc@toender.dk Sags id.: 3. december 2010 Høring over eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri. Foreningen af Kommunale

Læs mere

Aalborg den 8. januar 2009.

Aalborg den 8. januar 2009. Beredskabsstyrelsen Center For Forebyggelse Fuldmægtig Bo Andersson Datavej 16 3460 Birkerød Aalborg den 8. januar 2009. Høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller

Læs mere

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008 Vejledning om - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner 8. udgave januar 2008 2 Beredskabscenter Aalborg Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner?

Læs mere

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold Indhold INDLEDNING... 2 BYGNINGSBESKRIVELSE... 2 BRANDSEKTIONER... 4 BRANDCELLEVÆGGE... 4 BYGNINGENS INDRETNING... 4 BYGNINGSDEL KLASSER... 4 BYGNINGENS

Læs mere

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 2. udgave sep. 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. reviderede udgave 2016, 1. oplag Publikationen kan bestilles

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation Dokument A.X.02 - REVISION A 12. december 2011 1. Indledning Brandteknisk dokumentation Byggeriet omfatter opførelsen af en ny friskole i Ugelbølle. Bygningen opføres i 2 etager med et samlet bruttoetageareal

Læs mere

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri Eksempelsamling om brandsikring af byggeri April 2006 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Publikationen kan bestilles hos: Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Tlf. 70 12 06 00 bog@byggecentrum.dk

Læs mere

INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV

INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 30.10.2017 Sagsnr. : 16.11.209 Udarbejdet

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen Høring af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 4. november 2010 1 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Indholdsfortegnelse Forord EKSEMPELSAMLING OM BRANDSIKRING

Læs mere

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI IND UST RIA/S SKO LE Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 CEN TER Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 HO T EL Anvendelseskategori 5 HOS PITA

Læs mere

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo Branddokumentation Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter mv. Love og vedtægter vedr. byggeri Brandkrav til jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.02-01 Udgivet 01.02.2008 Revideret

Læs mere

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye

Læs mere

Frederiksborgcentret - træningsafsnit

Frederiksborgcentret - træningsafsnit Bilag 04-1 Side 1 Frederiksborgcentret A/S Frederiksborgcentret - træningsafsnit Rev. 1 Juli 2015 Udgivelsesdato : 12. november 2014, Rev. 1: 14. juli 2015 Projekt nr. : 16.7000.01 Udarbejdet : Gitte Reng

Læs mere

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg.

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg. 6 Notat Version: 1 Init.: MBT/MOJ E-mail: MBT@dbi-net.dk Dir.tlf.: 27 57 75 06 Antal sider: 7 Notat vedr.: Brandteknisk gennemgang af E/F Azaleaparken Efter henvendelse fra Keld Hansens ved E/F Azaleaparken,

Læs mere

og at de tilstødende bygværkers funktion og tilstand ikke forringes under og efter udførelsen.

og at de tilstødende bygværkers funktion og tilstand ikke forringes under og efter udførelsen. BYGNINGSREGLEMENT 2018 KAPITEL 28 141 og at de tilstødende bygværkers funktion og tilstand ikke forringes under og efter udførelsen. 496 Dokumentation for de bærende konstruktioner for bygværker, som er

Læs mere

Brandtætning af Vvs-installationer

Brandtætning af Vvs-installationer Brandtætning af Vvs-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning

Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2015 (BR15) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fælles adgangsveje og flugtveje 1000 mm (BR15 vejl. 3.2.2.

Læs mere

INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV

INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse REVISION A 06.04.2018 Revision : A Revisionsdato : 06.04.2018 Dato : 30.10.2017

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2008 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2008 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt

Læs mere

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation VEJLEDER: Torben Clausen FORFATTER: Dan Knudsgaard DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag):

Læs mere

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Lars Anton Pedersen Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Bygningens udformning... 3 1.2. Byggemetode og materialevalg... 3 1.3. Personbelastning... 3 2. Bygningens

Læs mere

Træ som brandgodt byggemateriale. InnoByg gå-hjem møde

Træ som brandgodt byggemateriale. InnoByg gå-hjem møde Træ som brandgodt byggemateriale InnoByg gå-hjem møde Træ som byggemateriale Træ har gennem alle tider været et brandgodt byggemateriale: Hvorfor er brandreglerne Typiske spørgsmål: Hvorfor bygger vi ikke

Læs mere

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 1. udgave april 2010 Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner,

Læs mere

Infrastruktur for brandtekniske installationer

Infrastruktur for brandtekniske installationer Infrastruktur for brandtekniske installationer IDA - møde, 27-10-2016 Anders Frost-Jensen, DBI Dias 1 / 27-10-2016 / AFJ / Møde Lovgivning Brandtekniske installationer Bygningsreglementet (uddrag) Tillæg

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Brandteknisk redegørelse vedr.: Ny tribune bygning ved Helsingør Stadion

Brandteknisk redegørelse vedr.: Ny tribune bygning ved Helsingør Stadion Brandteknisk redegørelse vedr.: Ny tribune bygning ved Helsingør Stadion Dato : 1. november 2017 Version: : 4A Projektnummer : RE31659003 Projektadresse : Helsingør Stadion Helsingør Udarbejdet af : Mikael

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. Industri- og lagerbygninger

Præ-accepterede løsninger. Industri- og lagerbygninger Præ-accepterede løsninger Industri- og lagerbygninger Delvejledning til Bygningsreglementet om brandsikring af traditionelle industri- og lagerbygninger Version: 25-06-2018 Delvejledning: Industri- og

Læs mere

Overgangsordning i forbindelse med BR 18 bør forlænges

Overgangsordning i forbindelse med BR 18 bør forlænges Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Ref.: IME/ime E-mail: ime@frinet.dk 7. juni 2018 Overgangsordning i forbindelse med BR 18 bør forlænges I dag, under en måned før BR 18 bliver obligatorisk, er der på

Læs mere

Ud over at kunne glæde sig over at stråtage er smukke, er der i dag tre nye forhold, man kan glæde sig over i forbindelse med stråtage.

Ud over at kunne glæde sig over at stråtage er smukke, er der i dag tre nye forhold, man kan glæde sig over i forbindelse med stråtage. Til den ansvarlige for kommunens byggesagsbehandling 23. juni 2016 Orientering om nye muligheder for byggeri med stråtag Smukke stråtage af god kvalitet og med lang levetid Ud over at kunne glæde sig over

Læs mere

H Ø RI NGSSVAR T I L ÆNDR I NGERNE AF B R oktober Høringssvar fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI. Regelforenklinger.

H Ø RI NGSSVAR T I L ÆNDR I NGERNE AF B R oktober Høringssvar fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI. Regelforenklinger. H Ø RI NGSSVAR T I L ÆNDR I NGERNE AF B R 10 16. oktober 2012 J.nr. Ref. Høringssvar fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI Ændringsforslaget Kommentar til ændringsforslaget Regelforenklinger Ombygninger

Læs mere

DBI retningslinie 006

DBI retningslinie 006 2. udgave Januar 2010 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Sammenkoblede brandsikringsanlæg DBI retningslinie 006 DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er et selvejende videncenter,

Læs mere

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen

Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen Brandforebyggelse Vejledning nr. 16 Vejledning om midlertidige overnatningslokaler Vejledning om midlertidige overnatningslokaler

Læs mere

Brandkompendium for installatøruddannelsen

Brandkompendium for installatøruddannelsen Brandkompendium for installatøruddannelsen Resume: Brandkompendium for installatøruddannelsen er en tilegnelse af viden og færdighed i udarbejdelse af Brandteknisk Rapport for de studerendes byggeprojekter

Læs mere

Dan Smed Per Bo Austin Hans Dyrby Kloch. Lynge Hus, gennemgang den 10. december 2018

Dan Smed Per Bo Austin Hans Dyrby Kloch. Lynge Hus, gennemgang den 10. december 2018 Dan Smed Per Bo Austin Hans Dyrby Kloch Falck Assistance Nordic A/S Brand - DK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde CVR 38049372 : +45 7011 3344 WWW.FALCKTEKNIK.DK : + 45 24 65 20 33 Mail : gerner.nielsen@falck.dk

Læs mere

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer Brandforhold Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets vejledninger

Læs mere

DS/EN 428:5. Introduktion til den nye standard for brandsikring af ventilationsanlæg. Master i Brand, Kenneth Hougaard Jensen

DS/EN 428:5. Introduktion til den nye standard for brandsikring af ventilationsanlæg. Master i Brand, Kenneth Hougaard Jensen DS/EN 428:5 Introduktion til den nye standard for brandsikring af ventilationsanlæg Master i Brand, Kenneth Hougaard Jensen - Ventilationsdagen, 17. januar 2019, Introduktion til den nye standart for brandsikring

Læs mere

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Damhavens Skole, Vejle Udført af Kasper Dybdal Terney Hansen 7. semester, 16/05-2010, Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Ove Bjerregaard Borch VIA University

Læs mere

VEJLEDNING OM REGLERNE FOR MIDLERTIDIG OVERNATNING

VEJLEDNING OM REGLERNE FOR MIDLERTIDIG OVERNATNING VEJLEDNING OM REGLERNE FOR MIDLERTIDIG OVERNATNING Midlertidige overnatningslokaler Virksomheder som er omfattet af Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler,

Læs mere

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold Januar 2006 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt Brandkam

Læs mere

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 1. Afgrænsning Denne vejledning oplyser om kravene

Læs mere

Arbejdstilsynet (vejledning A.1.10)

Arbejdstilsynet (vejledning A.1.10) Arbejdstilsynet (vejledning A.1.10) Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder 1. Afgrænsning Denne vejledning oplyser om kravene i arbejdsmiljølovgivningen til flugtveje og

Læs mere

Ombygning af Slotsgade 3, 2. sal Slotsgade Randers C

Ombygning af Slotsgade 3, 2. sal Slotsgade Randers C Ombygning af Slotsgade 3, 2. sal Slotsgade 3 8900 Randers C Brandteknisk redegørelse 2. udgave September 2018 Udgivelsesdato : September 2018 Vores reference : 15044.03 Udarbejdet af : Søren Christian

Læs mere

Vejledning om. Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner

Vejledning om. Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner Vejledning om Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner 1 Indhold HVORFOR SKAL DER LAVES FLUGTVEJSPLANER M.V.? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner, inventarplaner og belægningsplaner udgør

Læs mere

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013 Nye regler om højlagre FKB-temadage 2013 Arbejdsgruppen vedr. fremtidig regulering af højlagre 2009 Arbejdsgruppens anbefalinger 2010 Ændrede regler angående højlagre Oprettelse af en følgegruppe, som

Læs mere

Version: Revision 1. Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand

Version: Revision 1. Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand Version: 29-01-2019 - Revision 1 Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand Kapitel 1: Generelt om sikkerhed ved brand 1.1.0. Bygningsreglementets brandkrav... 2 1.2.0. Brandteknisk byggesagsbehandling...

Læs mere

NØRBÆK EFTERSKOLE OMBYGNING OG UDBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

NØRBÆK EFTERSKOLE OMBYGNING OG UDBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse NØRBÆK EFTERSKOLE OMBYGNING OG UDBYGNING 2017 Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 01.09.2017 Sagsnr. : 17.06.134 Udarbejdet af : Niels

Læs mere

Vejledning om Pladsfordelingspladser, Flugtvejsplaner, Etageplaner, Inventaropstillingsplaner, Belægningsplaner, i Jammerbugt Kommune

Vejledning om Pladsfordelingspladser, Flugtvejsplaner, Etageplaner, Inventaropstillingsplaner, Belægningsplaner, i Jammerbugt Kommune Hvor kan man finde flere informationer? På tryk: Driftsmæssige forskrifter for forsamlingslokaler. Beredskabsstyrelsens vejledning for forsamlingstelte og selskabshuse samt for større arrangementer på

Læs mere