Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling"

Transkript

1 Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Damhavens Skole, Vejle Udført af Kasper Dybdal Terney Hansen 7. semester, 16/ , Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Ove Bjerregaard Borch VIA University College, Campus Horsens

2 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD SPECIALE TITEL: VEJLEDER: Ove Broch FORFATTER: Kasper Dybdal Terney Hansen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 2 SIDETAL (à 2400 anslag): 25 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives!

3 Forord Dette speciale er en del af pensum i 7. semester, på bygningskonstruktøruddannelsen, foråret Dette er en mulighed for at tilegne sig en målrettet faglig viden, indenfor et valgfrit emne/område, der har faglig relevans til uddannelsen. Jeg har som en del af min uddannelse været i praktik i et halvt år hos Vejle Brandvæsen hvor min interesse for brandteknisk byggesagsbehandling blev vagt. Området har virkeligt fanget min interesse, og jeg vil gerne ind og arbejde hos beredskabet, når jeg er færdig med min uddannelse. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke min vejleder Ove Bjerregaard Broch for god vejledning og støtte igennem hele forløbet, Vejle kommune for venligt at have udlånt projektmateriale, Johnny Terney Hansen for gennem læsning og rettelser til specialet og Erik Skallerup og Bo Gøsig for gennemgang af tegninger og speciale. 2

4 Abstrakt This is a dissertation in fire technical documentation in accordance with Danish law. The dissertations treats issues related to Damhavens Skole in Vejle. Damhavens Skole consists of five buildings, but this dissertation deals with three buildings only, in op to four floors and a ground area of approximately 10,000 square meters. The buildings amongst other contain classrooms, dental & nursing clinic, kitchen, cantine, office departments, administration offices, common rooms and a function room. The buildings pose challenges regarding escape routes and sectioning. These challenges are addressed and solved by establishing fire escapes via extra staircases and by changing the floor plan with reference to sections. By applying the changes and solutions used in this thesis it is considered that Damhavens Skole in Vejle shall be able to get authority approval in accordance with "Bygningsreglement 2010" and "Eksempelsamling om brandsikring af byggeri". 3

5 Indholdsfortegnelse Indledning... 7 Afgrænsning af speciale... 8 Læsevejledning... 9 Brandsikringsstrategi for bygningen Bygningens udformning og anvendelse Personer i bygningen Anvendelseskategori Byggemetode og materialer Ydremiljø Evakueringsstrategi Passive brandsikringstiltag Brandmæssig opdeling Konstruktive forhold Brand- og røgspredning Aktive brandsikringstiltag Delkonklusion Brandteknisk dokumentation Indledning Brandsikringsstrategi Delkonklusion Bygningens anvendelse Skolen Personer i bygningen

6 2.3 Fastlæggelse af anvendelseskategori Anvendelseskategori Anvendelseskategori Anvendelseskategori Delkonklusion Placering af bygningen på grunden Bygningens placering Brandmæssig adskillelse Delkonklusion Flugtvejsstrategi Flugtvejsstrategi Brandsektion IV Brandsektion VIII Brandsektion XVII Brandsektion XX Udformning af flugtveje Udformning af flugtvejstrapper Dørbredder og åbningsretninger Redningsåbninger Delkonklusion Passive brandsikringstiltag Bygninger på samme grund Udvendige overflader og tagdækning Brandmæssige enheder

7 5.4 Indvende overflader Gennembrydninger i brandadskillende bygningsdele Bærende bygningsdele Anvendte byggevares egenskaber Delkonklusion Aktive brandsikringstiltag Brandsektioner i anvendelseskategori Brandsektioner i anvendelseskategori 2 og Automatisk branddørslukning Slangevinder Flugtvejs- og panikbelysning Varslingsanlæg Skilte og markeringer Røgudluftning Delkonklusion Redningsberedskabets indsatsmuligheder Adgangs- og tilkørselsmulighed Røgudluftning Konklusion Billedliste Litteraturhenvisning Bilagsliste

8 Indledning Denne opgave er et speciale i brandteknisk byggesagsbehandling på bygningskonstruktør uddannelsen 7. semester foråret Det overordnede mål med dette speciale er af få en større forståelse for brandteknisk byggesagsbehandling og dens indflydelse på det projekterende forløb. Jeg vil undersøge, om den valgte bygning lever op til teorien bag om brandsikring af byggeri. Specialet tager udgangspunkt i dispositionsforslaget til Damhavens Skole i Vejle. I forbindelse med dialogen med myndighederne udarbejdes en brandteknisk analyse med henblik på at fastlægge en strategi for brandsikringen af bygningen. Heri indgår bygningens udformning og anvendelse, evakueringsstrategi og brandsikringstiltag. Denne brandsikringsstrategi vil derefter blive indarbejdet i, hvad der kan betragtes som det første udkast til den brandtekniske dokumentation dog med en fremstillingsform, der er på niveau med en færdig brandteknisk dokumentation. Formålet med den brandtekniske analyse og derudfra kommende brandsikringsstrategi og brandtekniske dokumentation er at udforme bygningen, således denne overholder og kan godkendes i henhold til de i Bygningsreglementet 2010 og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, april 2008 stillede krav. Resultatet vil fremstå som en rapport indeholdende forklarende tekst og analyser, som underbygges af illustrationer og tegninger. Rapporten opdeles i nedenstående to hovedafsnit: Brandsikringsstrategi for bygningen Brandteknisk dokumentation Disse hovedafsnit vil være opbygget med underpunkter, der tager udgangspunkt i eksemplerne i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, april 2008 punkt og

9 Afgrænsning af speciale Da Damhavens Skole er en forholdsvis stor skole med 6 bygninger i optil 4 etager, vil jeg i den følgende del kun tage udgangspunkt i bygningerne 1-3 i etagerne fra kælder til 2. sal, som giver et samlet etageareal på 9858 m². Jeg vil i dette speciale ikke redegøre for placering af panikbelysning, da det er en elinstallatør som normalt vil udføre dette. Jeg vil bearbejde de udlevere tegningerne, så de lever op til teorien om brandsikring af byggeri. Ved omdisponeringer af indretningen, således at denne overholder Eksempelsamlingens krav, har jeg valgt primært at fokusere på løsningen af de brandtekniske forhold. Der kan derved forekomme ændringer i indretningen, der ikke synes hensigtsmæssige og optimale set fra arkitekt og bygherres synsvinkel. Da projektmaterialet kun er på dispositionsforslagsniveau, er punkt 8: Drift og vedligehold udeladt af den brandtekniske dokumentation, idet driften og vedligeholdelsen af de aktive og passive brandsikringstiltag er afhængig af hvilke specifikke materialer og produkter, der anvendes, hvilket der ikke er fastlagt i denne tidlige fase af projekteringen. 8

10 Læsevejledning I specialet bliver der primært taget udgangspunkt i Bygningsreglement 2010 og Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri, april Når der i specialet bliver henvist til disse bøger, vil de være benævnt BR10 for bygningsreglementet og ES for eksempelsamlingen. Derudover vil henvisningerne være omgivet af en parentes, således læseren hurtigt kan få overblik over, hvor der henvises til. Eksempel: (ES kapitel 2.2 s. 28 M) for eksempelsamling kapitel 2.2, side 28, midt på siden. Ø står for øverst på siden og N står for nederst på siden (BR10 kapitel 5.4 stk. 11) for bygningsreglementet kapitel 5.4 stk. 11 Derudover kan der i rapporten være afsnit, hvor der citeres direkte fra de ovennævnte bøger, både i form af tekst, tabeller og skemaer. Tekstafsnit vil være skrevet i kursiv med foran og bagved, mens tabeller og skemaer vises med underliggende henvisninger. Eksempel: Byggevarer og bygningsdele skal udføres, så personer i eller ved bygningen kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri eller et sikkert sted i bygningen, og så redningsberedskabet har mulighed for redning af personer og sikre acceptable forhold for dyr samt for slukningsarbejde. (BR10 kapitel 5.3 skt. 1) for bygningsreglementet kapitel 5.3 stk. 1 9

11 Brandsikringsstrategi for bygningen Dette hovedafsnit her til formål at fastlægge brandstrategien i bygningen og er udarbejdet i forbindelse med en forhåndsdialog med bygherre og myndighed. Afsnittet er bygget op i punkter efter ES kapitel for at skabe et hurtigt overblik. På mødet blev følgende fastlagt. Beskrivelsen i dette hovedafsnit tager udgangspunkt i det udleverede dispositionsforslag, som er vist på Bilag Bygningens udformning og anvendelse Kælderplanen i bygning 1 og 2 omfatter kun en installationsgang på ca. 440 m². Kælderplan i bygning 3 omfatter kantineområde, produktionskøkken, lager til køkken og enkelte toiletter på ca m² Stueplan i bygning 1 og 2 omfatter undervisningslokaler, læreværelse, administration, skoletandlæge, skolelæge, sundhedsplejerske og talepædagog på ca m² Stueplan i bygning 3 omfatter fællesrum, depoter, kontorområde, toiletter, mødelokaler og klasseværelse på ca m² 1. sal i bygning 1, 2 og 3 omfatter undervisningslokaler på ca m² 2. sal i bygning 1 og 2 omfatter undervisningslokaler, loftrum og festlokale på ca m² 10

12 1.1 Personer i bygningen Skolen benyttes af ca. 90 ansatte og 400 elever, hvoraf de af eleverne går i specialklasser. Specialklasserne ligger i de andre bygninger, som jeg ikke beskæftiger mig med. 300 elever og 50 lære benytter sig af undervisningslokalerne i bygning 1, 2 og 3. Alle elever og lærere benytter sig af kantinefacaliteterne. Fællesrum skal kunne benyttes af 300 personer. Festsalen på 2. sal forudsættes kun at kunne benyttes af maks. 149 personer. 1.2 Anvendelseskategori Et bygningsafsnit skal henføres til en anvendelseskategori afhængig af bygningsafsnittets anvendelse. (BR10 kapitel stk.1) Bygningerne indeholder anvendelseskategori 1, 2 og 3, som er nærmere beskrevet i brandtekniske dokumentation. 1.3 Byggemetode og materialer Bygningerne opføres som et traditionelt betonelementbyggeri med en skalmur af teglsten. Bygning 1 og 2 er med en taghældning på ca. 45 grader og en del af bygning 1 er med udnyttet tagetage. Bygning 3 er med fladt tag. 1.4 Ydremiljø Da der er flere bygninger på grunden, og facaderne er udført af teglsten, skal der være 5 m mellem bygningerne (sumreglen) og 2,5 m til skel. 11

13 2.0 Evakueringsstrategi En bygning skal udformes, så evakuering let og betrykkende kan ske via flugtveje eller direkte til det fri. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen. (BR10 kapitel 5.2 stk. 1) Evakueringsstrategien er, at man fra et vilkårligt sted i bygningen skal kunne flygte ud i flugtvejssystemet og via dette til terræn i det fri eller direkte til terræn i det fri. En flugtvejsgang defineres som udgangspunkt ved, at man kan komme ud i gangen og derefter flygte i to retninger (der findes lempelser for denne bestemmelse for anvendelseskategorierne 1,2,4 & 5, hvor der er lokaler med redningsåbninger placeret højst 2.0 m over terræn). Der er flere steder i bygningen hvor der er problemer med at kunne komme i to retninger. Dette kunne løses ved at flyttet et trappetårn og etablere to ekstra trappetårne. Evakueringen vil blive varslet via et varslingsanlæg med tale. 12

14 3.0 Passive brandsikringstiltag Byggevarer og bygningsdele skal udføres, så personer i eller ved bygningen kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri eller et sikkert sted i bygningen, og så redningsberedskabet har mulighed for redning af personer og sikre acceptable forhold for dyr samt for slukningsarbejde. (BR10 kapitel 5.3 skt. 1) Bygningen udgøres af et bygningsafsnit, da der er fælles flugtvejssystem for hele bygningen. Bygningsafsnittet deles op i sektioner og brandceller, som udgør brandmæssige enheder. Derved sikres det, at branden ikke kan sprede sig uhensigtsmæssigt fra rum til rum, inden personerne har mulighed for at bringe sig i sikkerhed. 3.1 Brandmæssig opdeling Bygningsafsnit i forskellige anvendelseskategorier skal udgøre selvstændige brandmæssige enheder. Bygningsafsnit skal yderligere opdeles, så der opnås tilfredsstillende sikring af flugtveje, og så personer, som opholder sig i et rum med kun én flugtvej, kan forblive i sikkerhed, indtil redning kan påregnes. I et bygningsafsnit kan der være flere anvendelseskategorier, hvis det sikres, at sikkerhedsniveauet beskrevet i kap. 5.1, stk. 1 er opfyldt (BR10 kapitel stk. 2) En bygning kan være delt op i en til flere sektioner alt efter bygningens størrelse, udformning og anvendelse. Eksempel på bygningsafsnit, som det anbefales at udføre som selvstændig brandsektion, er: et eller flere undervisningslokaler med tilhørende gange, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende undervisningsafsnit. (ES kapitel 5.2.5) For anvendelseskategori 2 og 3 med bygninger med mere end 1 etage, som det aktuelle projekt indeholder, er den maksimale arealstørrelse på 1000 m² for sektioner. Hvis 13

15 bygningen sprinkles er den maksimale arealstørrelse på m² for sektioner. (ES kapitel 5.2.5) Alle flugtvejtrapper udgør en selvstændig brandsektion jf. (ES kapitel 5.2.6) På baggrund af dette vil jeg forsøge at dele bygningen op, så jeg undgår sprinkling. En brandcelle kan udgøres af et til flere rum alt efter rummenes anvendelse og brandbelastning. Eksempler på enheder, som det anbefales at udføre som selvstændige brandceller, er: gang, der er flugtvej kantine undervisningsrum (ES kapitel 5.2.4) På baggrund af dette deles bygningen op i sektionerne og brandceller. 3.2 Konstruktive forhold For at sikre personers evakuering og redningsberedskabets indtrængning skal bærende konstruktioner kunne bibeholde deres bærende evner under en brand i en given tidsperiode, som er beskreven i (ES Tabel 3.1) Eksempel på fra tabel 3.1. Bygninger i flere etager, hvor højde til gulv i øverste etage er mellem 5,1 m og 9,6 m over terræn (Bortset fra bygningsdel i øverste etage og adskillelse over kælder samt bygningsdele, der bærer denne etageadskillelse, som er omfattet af overstående generelle eksempler) Anvendelseskategori s. 49 N) Bygningsdel klasse R 60 A2-s1,d0 (BS-bygningsdel 60) (ES Tabel For trapper i bygninger, hvor højde til gulv i øverste etage er mellem 5,1 m og 9,6 m over terræn i anvendelseskategori 1-6, skal bygningsdel klasse være R 30 A2-s1,do jf. (ES Tabel 3.3 s 51 N). 14

16 3.3 Brand- og røgspredning Bygninger skal opføres og indrettes, så en brand kan begrænses til den brandmæssige enhed, hvor branden er opstået. Spredning af brand og røg til andre brandmæssige enheder skal forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. (BR10 kapitel 5.5 stk. 1) Indervægge: Brandsektions vægge og etageadskillelser udføres som bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 (BSbygningsdel 60) eller bygningsdel klasse EI 60 D-s2,d2 (BD-bygningsdel 60) (Klasse B materiale) udført med beklædning klasse K 2 60 A2-s1,d0 (60 minutters brandbeskyttelsessystem). Jf. (ES Tabel 5.4 s ) Brandcellevægge udføres som bygningsdel klasse EI 60 (BD-bygningsdel 60). Jf. (ES kapitel s. 73 Ø) Indvendige overflader: Udover at der er krav til selve bygningsdelen, er der også nogle krav til overfladerne på vægge, loft og gulv. Dette skyldes, at man ikke ønsker at overfladematerialet bidrager til branden. For vægge i anvendelseskategori 1 og 2 er beklædning klasse kravet K 1 D-s2,d2. (gamle klasse) For lofter i anvendelseskategori 1 og 2 er beklædning klasse kravet K 1 B-s1,d0. Der er ingen krav til gulvbeklædningen i anvendelseskategori 1 og 2. For vægge i anvendelseskategori 3 er beklædning klasse kravet K 1 10 B-s1,d0. For lofter i anvendelseskategori 3 er beklædning klasse kravet K 1 10 B-s1,d0. Kravet i anvendelseskategori 3 er beklædning klasse D fl -s1 (klasse G gulvbeklædning). Jf. (ES Tabel 5.1 s 68 Ø). 15

17 For flugtveje er følgende beklædning klasse gældende: Vægbeklædning K 1 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning) Loftbeklædning K 1 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning) Gulvbeklædning D fl -s1 (klasse G gulvbeklædning) Jf.(ES Tabel 5.2 s. 69 Ø) Udvendige overflader: For bygninger med øverste etage højst 22 m over terræn er beklædning klasse for ydervægge K 1 10 B-s1,d0. Mindre partier med et samlet areal på omkring 20 % af ydervæggens areal kan udføres som beklædning klasse K 1 D-s2,d2 (klasse 2 beklædning) eller som ydervæg med udvendig overflade klasse D-s2,d2. Partierne placeres, så risikoen for brandspredning fra en brandmæssig enhed til en anden minimeres. (ES Tabel 5.3 s. 70 M) For tag skal tagdækning overholde tagdækning klasse B ROOF (t2) (klasse T tagdækning). 16

18 4.0 Aktive brandsikringstiltag Det fremgår derfor af bygningsreglement 1995, kapitel 6.4, at det for forskellige anvendelseskategorier er nødvendigt at supplere den passive brandsikring med aktive brandsikringstiltag (herefter omtalt som brandtekniske installationer). (ES kapitel 4 s. 53 Ø) Aktive brandsikringstiltag, herefter omtalt brandtekniske installationer, dækker bl.a. over automatisk brandalarmanlæg, automatisk vandsprinkleranlæg, røgalarmanlæg, varslingsanlæg, brandventilation og røgudluftning, automatiske branddørslukningsanlæg, flugtvejs- og panikbelysning, skilte og markeringer, slangevinder og redningselevator. Alt efter hvilken anvendelseskategori bygningen er i, er der forskellige krav til de brandtekniske installationer. Til kontorlokalet og køkkenet, som er de eneste i anvendelseskategori 1, er der ingen krav i form af brandtekniske installationer (ES Tabel 4.1 s. 62). Anvendelseskategori 2 og 3 er der krav til flugtvejs- og panikbelysning, slangevinder og varslingsanlæg (ES Tabel 4.1 s ). 17

19 Delkonklusion Formålet med denne forhåndsdialog har været at få klarlagt nogle overordnede retningslinjer for byggeriet på et tidligt tidspunkt i projekteringsfasen. Personbelastningen i bygningen og anvendelseskategorier i bygningen er nu blevet fastlagt. Der er blevet fastlagt sektionernes maksimale størrelse, da bygherre ikke ønsker sprinkling af bygningen. Selvom det er meget overordnet, ved den projekterende nu f.eks., at flugtvejsforholdene ikke er i orden, og der derfor skal etableres 2 ekstra flugtvejstrapper, og at der skal flyttes en enkelt flugtvejstrappe for at flugtvejsforholdene lever op til gældende lovgivning. Dette gør, at den projekterende hurtigt kan lave nogle omdisponeringer af bygningen og dermed nå at få dem med i prisen på byggeriet, inden den kommer til godkendelse hos bygherren første gang. 18

20 Brandteknisk dokumentation Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen forlange: 1) Brandteknisk dokumentation for bygningens udformning og grundlaget for de valgte brandsikkerhedstiltag. 2) Dokumentation for, hvordan kontrol og vedligeholdelse af de brandtekniske installationer og bygningsdele vil blive gennemført. 3) En sagkyndig erklæring vedrørende den brandtekniske dokumentation, jf. nr. 1 og 2. Udgifterne hertil afholdes af ansøgeren. (BR10 Kapitel stk. 3) Indholdet af den brandtekniske dokumentation afhænger af projektets omfang og kompleksitet. Det er dermed kommunalbestyrelsens konkrete vurdering af det enkelte byggeprojekt, der afgør, hvad der som minimum skal indgå i dokumentationen (ES 1.1 s. 9M). Generelt set bør dokumentationen dog indeholde den overordnede strategi for brandsikringen, som tidligere omtalt, samt en redegørelse for, hvordan de forhold, der er forudsat i strategien overholdes. Redegørelsen underbygges af tegningsmateriale, der viser de enkelte bygningsdeles brandtekniske egenskaber, placering af brandtekniske installationer, disponering af flugtveje m.m. Derudover skal grundlaget for de valgte brandsikkerhedstiltag dokumenteres, herunder at bygningskonstruktionerne opfylder bestemmelserne i Bygningsreglementet kap. 5, samt hvordan kontrol og vedligehold af brandtekniske installationer vil blive gennemført. ( BR stk. 4 og ES s. 10N) I det efterfølgende hovedafsnit vil jeg lave første udkast til en brandteknisk dokumentation på Damhavens Skole i Vejle. Som beskrevet i indledningen opbygges dokumentationen jf. Eksempelsamlingen kapitel 1.1.2, dog med undtagelse af placering af panikbelysning. Dette vil jeg kun redegøres for skriftligt, at de skal være til stede. Og hele kapitel 8: Drift og vedligehold undlades. 19

21 1. Indledning Beskrivelsen tager udgangspunkt i de tilrettede dispositionsforslagstegninger (brandplaner, snit og facader). Se bilag 2 Da skolen er meget stor, vælger jeg at afgrænse nogle af beskrivelserne på den måde, at jeg ikke skriver om alle områder af skolen, men kun tager nogle områder ud, hvor der er noget interessant. Jeg henviser i stedet for til tegningsmateriel for de manglende områder. Jeg vil i starten af de ovenstående omtalte afsnit skrive, at det kun er enkelte områder af bygningen, som jeg i det efterfølgende afsnit vil beskrive. 20

22 1.1 Brandsikringsstrategi Dette punkt er beskrevet i det foregående hovedafsnit, omhandlende strategien for brandsikring, derfor vil jeg i det følgende afsnit kun lave et kort resumé af hovedpunkterne. Skolen består af 1 bygningsafsnit, da den har fælles flugtveje. Skolen består af 3 bygninger. Der henvises til tegningsmateriale bilag 2 Bygning 1 består af 4 etager med et etageareal på 940 m². Bygning 2 består af 4 etager med et etageareal på 974 m². Kælder under bygning 1 og 2 er på 443 m². Bygning 3 består af 3 etager kælder- og stueplan har et etageareal på 1578 m². Bygning 3 1. sal har et etageareal på 836 m². Bygningerne bruges af ca. 300 elever og 50 underviserer. Kantine og fælleslokal skal kunne benyttes af alle elever og lærere. Bygningen kan inddeles i 3 forskellige anvendelseskategorier 1, 2 og 3. Bygningerne opføres som et traditionelt betonelement byggeri med en skalmur af teglsten. Bygning 1 og 2 er med en taghældning på ca. 45 grader og en del af bygning 1 er med udnyttet tagetage. Bygning 3 er med fladt tag. Bygningerne er bygget sammen og har derfor fælles flugtvejssystem. Bygningerne er dog sektioneret fra hinanden. Hver bygning har sine egne flugtvejstrapper, så man ikke nødvendigvis skal til en anden bygning for at kunne komme ud til terræn i det fri. 21

23 Delkonklusion Det vurderes på baggrund af ovenstående, at byggeriet kan sikres iht. Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri, idet bygningen vurderes til at kunne efterleve kravene deri, uden nødvendighed for branddimensionering, da der er tale om traditionelt udformet bygning uden større kompleksitet, udført efter traditionelle byggemetoder. 22

24 2.0 Bygningens anvendelse 2.1 Skolen Bygningerne anvendelse er undervisningslokaler, klinik, kontor, fælleslokaler og kantine. I bygning 1 er der følgende: Kælderplan: Samlet bruttoetageareal 190 m², heraf: 0.02 Installation gang 170 m² 0.01 Trapperum 20 m² Stueplan: Samlet bruttoetageareal 987 m², heraf: 1.01 Trapperum 49 m² Tandlæge, skolelæge osv. Inkl. Gang, toiletter og venteværelse 270 m² Undervisningslokaler, depoter og gang 201 m² 1.26 Trapperum 74 m² Administrativ afdeling og gang 350 m² 1.35 Trapperum 43 m² 1. sal: Samlet bruttoetageareal 987 m², heraf: 2.01 Trapperum 49 m² Undervisningslokaler, depoter og gang 499 m² 2.15 Trapperum 44 m² Undervisningslokaler og gang 352 m² 2.21 Trapperum 43 m² 2. sal: Samlet bruttoetageareal 820 m², heraf: 3.01 Trapperum 49 m² Loftrum, undervisningslokale, depot og wc 274 m² 3.08 Trapperum 88 m² 23

25 Festsal, depoter og wc 337 m² 3.13 Trapperum 72 m² I bygning 2 er der følgende: Kælderplan: Samlet bruttoetageareal 308 m², heraf: 0.02 Installationsgang 61 m² 0.03 Trappetårn 55 m² 0.04 installationsgang 141 m² 0.05 Trappetårn 51 m² Stueplan: Samlet bruttoetageareal 974 m², heraf: Læreværelse, skolevejleder, garderobe, wc og tekøkken 315 m² 1.43 Trappetårn 47 m² og Undervisningslokaler, gang og wc 563 m² 1.51 Trappetårn 49 m² 1. sal: Samlet bruttoetageareal 974 m², heraf: Undervisningslokaler, depot, wc og gang 315 m² 2.28 Trappetårn 47 m² Undervisningslokaler, gang og wc 563 m² 2.39 Trappetårn 49 m² 2. sal: Samlet bruttoetageareal 937 m², heraf: og 3.24 Undervisningslokaler, depot og gang 314 m² 3.25 Trappetårn 47 m² og 3.26 Undervisning og gang 527 m² 3.27 Trappetårn 49 m² 24

26 I bygning 3 er der følgende: Kælderplan: Samlet bruttoetageareal 1584 m², heraf: Køkken og wc 213 m² 0.14 Trappetårn 43 m² Kantine, salgsområde og wc 967 m² Wc, gang og køkken depot 289 m² 0.06 Trappetårn 30 m² Vareindlevering 42 m² Stueplan: Samlet bruttoetageareal 1584 m², heraf: Kontor område 204 m² 1.62 Trappetårn 54 m² Fællesområde og depoter 739 m² Mødelokaler, undervisningslokaler, wc og gang 557 m² 1.75 Trappetårn 30 m² 1. sal: Samlet bruttoetageareal 835 m², heraf: Undervisningslokaler, gang og depot 214 m² 2.45 Trappetårn 43 m² Undervisningslokaler og gang 547 m² 2.53 Trappetårn 31 m² 25

27 2.2 Personer i bygningen For dette afsnit henviser der til bilag 2 kælderplan, stueplan, 1. sal og 2 sal for at se den aktuelle personbelastning af de enkelte rum. Der tager udgangspunkt i, at der i alle undervisningslokaler er 25 elever og 1 lærer. Da den projekterende ikke ved, hvornår de forskellige klasser benyttes, forudsættes det, at alle undervisningslokaler belastes i bygningen samtidigt. Derved sikres det, at flugtvejssystemet kan håndtere personbelastningen i værste tilfælde. Dette giver skole en større frihed for at ændre på lokalernes anvendelse i skolen levetid. Der er mindre lokaler til læseklasser, her vurderes det fra rum til rum, hvor mange der kan benytte disse. Hvad angår lærerværelset forudsættes det, at alle lærere kan benytte dette samtidig. I køkkenet forudsættes det, at der kan være 10 personer. I klinikken med tandlæge, skolelæge osv. forudsættes det, at der kan være 18 personer inkl. personale. I administrationen forudsættes det, at der kan være 10 personer. I mødelokalerne vurderes det fra rum til rum, hvor mange der skal kunne benytte rummet. Kontorafdelingen forudsættes det, at der kan være 7 personer. Fællesrum forudsættes det, at der kan være 300 personer. I kantinen forudsættes det, at der kan være 300 elever og 50 undervisere/lærere. Den overstående personbelastning er ikke det maksimale personbelastnings antal. Den maksimale personbelastnings antal i et rum fastsættes ud fra reglerne, omkring dimensionering af flugtveje og redningsåbninger. Men da skolen selv har ønsket at fastsætte personantallet i de opgældende rum, er det det personantal, der er arbejdet videre med. Personbelastningen er vigtig, når der skal dimensioneres flugtvejsgange og flugtvejstrapper. For at give skole større frihed til at ændre på skole senere hen, er personbelastningen gjort værst tænkeligt ved at sige, at alle rum er benyttet samtidigt med den ønskede 26

28 personbelastning og ud fra det dimensionerede flugtvejssystemet med undtagelse af kælderplan og stueplan i bygning 3. Her forudsættes det, at når der er den ønskede personbelastning i den pågældende etage, ikke kommer personbelastning fra under- og overliggende etager. 2.3 Fastlæggelse af anvendelseskategori Bygningsafsnittet består af 3 forskellige anvendelseskategorier, som er vist på tegningerne bilag 2 anvendelseskategori kælderplan, anvendelseskategori stueplan, anvendelseskategori 1. sal og anvendelseskategori 2. sal Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 1 omfatter bygningsafsnit til dagophold, hvor de personer, som normalt opholder sig i bygningsafsnittet, alle har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. (BR10 kapitel 5.1.1) Anvendelseskategori 1: Kontorer, industri- og lagerbygninger, jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger, garager, carporte og udhuse, teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet og tjenester samt visse garageanlæg i én eller i flere etager. (BR 10 kapitel V (5.1.1)) På baggrund af dette vurderes det, at følgende områder ligger i anvendelseskategori 1. Henholdsvis: Køkkenet i kælderetage i bygning 3, Klinikken i stueetagen i bygning 1, Administrationen i stueetage bygning 1 og Kontor område i stueetage bygning 3. Det er dog kun kontorområdet og køkkenet, som vælges at placeres i anvendelseskategori 1. Dette skyldes, at der i administrationen og på klinikken kan kommer personer udefra, som ikke kender til bygningsafsnittet flugtveje. 27

29 2.3.2 Anvendelseskategori 2 Anvendelseskategori 2 omfatter bygningsafsnit til dagophold med få personer pr. rum, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. (BR10 kapitel 5.1.1) Anvendelseskategori 2: Undervisningsrum, skolefritidsordninger og fritidshjem, dagcentre og andre lignende rum beregnet til højst 50 personer. Hvert rum udgør en brandmæssig enhed. (BR10 kapitel V (5.1.1) På baggrund af dette vurderes det, at den største del af skolen er i anvendelseskategori 2. Følgende områder placeres i anvendelseskategori 2: Alle undervisningslokaler, klinikken, administration, mødelokaler og deres tilhørende flugtvejsgange, flugtvejstrapper, rengørings rum og depoter Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 3 omfatter bygningsafsnit til dagophold for mange personer, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. (BR10 kapitel 5.1.1) Anvendelseskategori 3: Butikker, forsamlingslokaler, kantiner, biografer, restaurationer, selskabslokaler, visse dele af skoler, idrætshaller, kirker, diskoteker, teatre, garageanlæg ved f.eks. indkøbscentre, møderum, koncertsale, udstillingslokaler og andre lignende rum beregnet til mere end 50 personer. (BR10 kapitel V (5.1.1)) På baggrund af dette vurderes det, at skolen har 3 områder, som hører under anvendelseskategori Kantinen i kælderplan i bygning 3, hvor der kan være 350 personer samt de flugtvejsgange og flugtvejstrapper, som skal lede personerne væk i tilfælde af brand. 28

30 1.63 Fællesrummet i stueplan i bygning 3, hvor der kan være 300 personer samt de flugtvejsgange og flugtvejstrapper, som folk skal benytte i tilfælde af brand Festsalen på 2. sal i bygning 1, hvor der kan være 149 personer samt de flugtvejsmuligheder, der er for personer i lokalet. Delkonklusion Ud fra ovenstående afsnit kan jeg konkludere, at bygningen hovedsagligt anvendes af personer, som ikke kender til bygningsafsnittets indretning og flugtvejssystem, men alligevel ved egen hjælp kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri. Kontorområdet og køkkenet henføres til anvendelseskategori 1, der omfatter rum med en personbelastning på under 50 personer, samt så forventes det, at alle kender til bygningsafsnittes flugtveje. Bygningen henføres generelt til anvendelseskategori 2, der omfatter undervisningslokaler og rum, som har en personbelastning på under 50 personer, samt at det ikke forventes, at alle personer kender til bygningsafsnittes flugtveje. Kantinen, fællesrummet og festsal henføres til anvendelseskategori 3, da der her er en personbelastning på over 50 personer, samt at det ikke forventes, at alle personer, der benytter dette afsnit, kender til bygningsafsnittes flugtveje. I forhold til personbelastningen af kantinen og fællesrummet skal der laves en pladsfordelingsplan med interne flugtveje i lokalet, som skal godkendes og underskrives af redningsberedskabet. Dette tegningsmateriale har jeg valgt ikke at lave. 29

31 3.0 Placering af bygningen på grunden I dette afsnit henvises der til tegningsmateriel bilag 2 - Beliggenhedsplan 3.1 Bygningens placering Bygningerne udgøres af et bygningsafsnit og dermed en bygning. Bygningen er placeret på grunden så der er min. 2,5 m (rød) til skel (lilla) og 5 m (grøn) til andre bygninger på grunden. Der er en enkelt bygning som er placeret midt imellem bygningsafsnittet som arbejdes med dette projekt. Selve bygningen ligger mere end 5 fra bygningsafsnittet men der en mur, som forbinder disse 2 bygninger. Denne mur er udført af beton materiale klasse A2-s1,d0 (ubrandbart materiale) og der er derfor ikke fare for brandsmitte. Figur 1 - bilag 2 - beliggenhedsplan 30

32 3.2 Brandmæssig adskillelse Da bygningerne er udført med en materiale klasse A2-s1,d0 (ubrandbart materiale) i facaden og derved overholder afstandskravene til hinanden er der ikke nogle brandmæssige adskillelser bygningerne imellem. Delkonklusion Det kan derfor konkluderes, at bygningen lever op til gældende lovgivning, uden der skulle foretages ændringer. 31

33 4.0 Flugtvejsstrategi 4.1 Flugtvejsstrategi Der henvises til bilag 2 plantegninger for oversigt af flugtvejssystemet. Det skal være muligt fra alle opholdsrum at kunne flygte ud i et flugtvejssystem, som fører til terræn i det fri eller at kunne flygte direkte til terræn i det fri. Det var ikke alle steder i bygningen, at flugtvejene var i orden. Der var flere steder, hvor man kom ud i en flugtvejsgang og kun kunne flygte i en retning. Derfor er der sat 2 ekstra flugtvejstrapper ind i bygning 1, og flyttet en flugtvejstrappe i bygning 2 for at kunne få et flugtvejssystem, som lever op til gældende lovgivning, som siger, at flugtmuligheden ikke hindres af branden. Dette vil normalt ikke ske, hvis døre fra brandceller fører ud til en flugtvejsgang, som i modstående retninger føre til 2 af hinanden uafhængige udgange og den maksimale afstand fra dør fra brandcelle og til nærmeste udgang ikke overstiger 25 m. (ES kapitel 2.2 s. 28 Ø) Jeg vil i det følgende af snit redegøre for flugtvejsforholdene i bygningerne. Jeg vil redegøre for dette i form af beskrivelse og illustrationer i form af tegninger. Jeg har valgt at dele beskrivelsen op i sektioner for at gøre dette mere overskueligt. Jeg vil gøre dette i kronologisk rækkefølge og vil kun skrive om de sektioner, hvor der er nogle interessante problemstillinger, og resten henviser jeg til ved tegninger bilag 2 plantegninger. Der er dog en generel problemstilling, som er overordnet for bygningen, som jeg vil beskrive. Bygningerne består, at èt bygningsafsnit, da flugtvejssystemet er sammenhængende i bygningerne. Definitionen på en flugtvejsgang er at, hvis døre fra en brandcelle fører ud til en flugtvejsgang, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange og den maksimale afstand fra dør fra brandcelle og til nærmeste udgang ikke overstiger 25 m. (ES kapitel 2.2 s. 25 Ø) Det man skal lægge mærke til er, at der står uafhængige udgange. En udgang er defineret som følgende: I det efterfølgende er en udgang: 32

34 En dør til terræn i det fri, eller En dør til flugtvejsgang i en anden brandmæssig enhed som f.eks. anden brandsektion, hvis gangen har dør til det fri eller til trappe, der er flugtvej, eller En dør til trappe, der er flugtvej. (ES kapitel 2.1 s. 27 M) Så det vi er kommet frem til er, at vi skal have 2 uafhængige udgange, og det kan vi også overholde, da alle flugtveje fører til trappe eller til dør til det fri. Men når vi skal have defineret ordet uafhængige, møder jeg problemer, hvis jeg ikke er opmærksom på definitionen på uafhængige. Ved uafhængige flugtveje forstås flugtvej, som er fuldstændigt adskilte dvs. f.eks. med en bygningsdel klasse EI 60 (BD-bygningsdel 60) i deres fulde udstrækning helt til terræn i det fri. En flugtvejsgang kan være to uafhængige flugtveje, hvis flugtvejsgangen har adgang til flugtvejstrapper i modstående ender, og der i flugtvejsgangen mellem de to udgange fra rummet er en adskillelse med bygningsdel klasse EI 60 (BDbygningsdel 60)med en dør udført som mindst dør klasse EI 2 60-C (BD-dør 60) sikret med ABDL-anlæg. (ES kapitel 2.2 s. 28 N). Dette betyder altså, at alle flugtvejsgange skal deles op med en bygningsdel klasse EI 60 (BD-bygningsdel 60) med en dør klasse EI 2 60-C (BD-dør 60) med ABDL. Dette er en dyr løsning og må kunne klares på en nemmere og bedre økonomisk måde. Dette jeg har tænkt mig at løse ved at tage hvert andet trappetårn og skifte dørene fra E30-C (F-dør 30), som er kravet mellem flugtvejsgang og trappe, til EI 2 60-C (BD-dør 60), og da alle trapperne alligevel skal være en brandsektion for sig selv, er væggene bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 (BS-bygningsdel 60), som er bedre end kravet fra ES. Derved sparer jeg de 16 stk. udskiftede E30-C (F-dør 30) og de adskillende vægge, som normalt skulle dele flugtvejsgangene. 33

35 Kasper Dybdal Terney Hansen Brandsektion IV Brandsektionen består af rum nr I disp. tegninger var der ikke nok flugtvejsmuligheder jf. (ES Tabel 2.1 s. 29 M) Kantine 0.12 har nu flugtveje, som er jævnt fordelt, og ingen steder er der over 25 m til nærmeste flugtvej. Jeg har valgt, at der er en dør mere end lovkravet netop for at få en mere jævnt fordeling af flugtvejsdørene. Figur 2 - bilag 1 - udsnit af kælderplan, udleveret planer Figur 4 - bilag 2 - udsnit fra kælderplan, tilrettet planer Figur 3 - oversigt kælderplan - viser hvor udsnittet er taget 34

36 4.1.2 Brandsektion VIII Brandsektionen bestå af hele bygning 1 s stueetage, men jeg vil kun beskrive flugtvejsmuligheder fra klinikafdelingen ( ) og 1.22 sløjdlokalet. For at gøre beskrivelsen mere overskuelig vil jeg dele beskrivelsen op i 2 dele og kun beskrive flugtveje fra rum, som ikke har en standard flugtvej. Del 1 består af en klinik med skoletandlæge, skolelæge og talepædagog. Del 2 består af et undervisningsafsnit med sløjd. Del 1. Personale 1.07 er til tider personbelastet, men jeg har valgt at tage udgangspunkt i, at personerne er fordelt på rummene, hvor de arbejder. Rum 1.05, 1.06, 1.15 og 1.16 flygter ud i venteværelse 1.14 og videre ud i det fri. Personerne har kun mulighed for at flygte i en retning. Dette er lovligt, da redningsåbninger fra rummene er under 2 m til terræn fra underkant redningsåbning (ES kapitel 2.2 s. 30 M). Del 2. Fra sløjd 1.22 har de 2 flugtvejsdøre, hvilket er lovpligtig, da der i sløjd er større fare for, at der skulle starte en brand (ES kapitel 2.2 s. 28 M). De kan flygte ud i flugtvejsgang 1.25, som fører til trapperum 1.26 (brandsektion IX) og via venteværelse 1.14, som fører til det fri. 35

37 Figur 5 - bilag 1 - udsnit stueplan, udleveret planer Figur 7 - oversigt stueplan - viser hvor udsnittet er taget Figur 6 - bilag 2 - udsnit stueplan, tilrettet planer 36

38 4.1.3 Brandsektion XVII I denne brandsektion vil jeg redegøre for området med lokalerne I disp. tegningerne var der mange ting, som ikke levede op til lovgivningen. Der er et skolekøkken, som har de 2 lovpligtige flugtvejsdøre fra lokalet i rum, der frembyder særlig fare for, at brand opstår, som f.eks. fysik-, kemi-, sløjd- og billedkunstlokaler, større teknikrum, restaurant-, skole-, køkkener, vil det på grund af den øgede brandrisiko altid være hensigtsmæssigt at udføre 2 døre til flugtvej, som er anbragt på en sådan måde, at ingen personer i rummet afspærres fra en udgang i tilfælde af brand i rummet. (ES kapitel 2.2 s. 28 M), men personerne kommer ud i en flugtvejsgang, som kun fører i en retning og igennem et kontor for at komme videre ud i trappetårnet. Jeg har valgt at fjerne kontoret, så flugtvejen fører helt ud til flugtvejstrappen. Dernæst skal man kunne flygte i 2 retninger, når man kommer ud i en flugtvejsgang (ES kapitel 2.2 s. 28 Ø). Derfor er der blevet etableret en flugtvejstrappe i enden af bygningen. Jeg har derefter flyttet fysiklokalet ned ved siden af skolekøkkenet, da dens tidligere beliggenhed ikke kunne leve op til 2 flugtveje fra lokalet. Figur 8 bilag 1 udsnit 1. sal, udlevet planer Figur 10 - oversigt 1. sal - viser hvor udsnittet er taget Figur 9 bilag 2 udsnit 1. sal, tilrettet planer 37

39 4.1.4 Brandsektion XX I denne brandsektion var der nogle store flugtvejsproblemer for rum nr og Undervisningsrum 3.03, som tidligere var 2 klasselokaler, hvor man fra det bagerste klasselokale skulle flygte ud igennem det andet klasselokale, før man kunne komme til flugtvejstrappen, har jeg valgt at løse ved at lægge begge lokaler sammen (efter samtale med bygherre) og flyttet lokalet til en anden lokalisation. Da vi er på 2. sal og rummet er i udnyttet tagetage med uudnytteligt loftrum, og der alligevel skulle etableres en flugtvejstrappe i enden af bygning på grund af flugtvejsproblemer i etagen under. I samråd med bygherren er der grundet udseendemæssige forhold valgt at føre trappetårnet op i samme højde som resten af bygningen. Derved vil der kunne blive etableret endnu en flugtvej fra lokalet i modstående retning. Sikkerheden er dermed væsentligt forhøjet for elever og lærere, som skal benytte lokalet. Figur 11 - bilag 1 udsnit 2. sal, udlevet planer Figur 13 - oversigt 2. sal - viser hvor udsnittet er taget Figur 12 - bilag 2 - udsnit 2. sal, tilrettet planer 38

40 Rum 3.09 er en festsal. Personbelastningen er sat til maks. 149 personer. I disp. tegninger har personerne mulighed for at flygte ud i trapperum, hvilket er i orden, og ud i en flugtvejsgang. Problemet er, at flugtvejsgangen kun fører i en retning. Den eneste mulighed for at løse dette problem korrekt er ved at etablere en flugtvejstrappe, som støder direkte op til udgangen af festsalen, da det er den eneste mulighed for, at man ikke skal kunne flygte i 2 retninger. Ved etablering af flugtvejstrappen løses også problemet for de 3 undervisningslokaler i bygning 2, som heller ikke har mulighed for at flygte ud i en flugtvejsgang, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange. (ES kapitel 2.2 s. 28 Ø) Figur 14 - bilag 1 udsnit 2. sal, udlevet planer Figur 16 - oversigt 2. sal - viser hvor udsnittet er taget Figur 15 - bilag 2 - udsnit 2. sal, tilrettet planer 39

41 4.2 Udformning af flugtveje Alle flugtvejsgange udføres som en selvstændig brandcelle for at sikre en uhensigtsmæssig brandspredning fra et tilstødende lokale og dermed give personerne, som skal benytte flugtvejen muligheden for at kunne rede sig selv sikkert til terræn i det fri. Døre mellem opholdsrum/undervisningsrum og flugtvejsgangene udføres som EI 2 30 dør (BD-dør 30-M). Døre fra Depot- og rengøringsrum til flugtveje udføres som EI 2 30-C dør (BD-dør 30). Alle flugtvejsgange føres til en dør til det fri eller til en flugtvejstrappe, som har dør til det fri i stueetagen. Lærerværelset har dør til det fri og er derved ikke en del af flugtvejssystemet. (ES kapitel 2.2 s. 28 M) 4.3 Udformning af flugtvejstrapper Alle flugtvejstrapper udføres som selvstændige brandsektioner jf. (ES kapitel s. 77 Ø). Selve trappen (Vanger, trin og reposer) udføres som min. R 30 A2-s1,do jf. (ES Tabel 3.3 s 51 N), da bygningen øverste etager er mellem 5,1 m og 9,6 m over terræn. I bygning 3 er øverste etage under 5,1 m over terræn, derfor må tappen udføres af materiale klasse D- s2,d2 (Klasse B materiale), men jeg vælger at udføre den, som de andre trapper med bygningsdel klasse R 30 A2-s1,d0, da det giver en større ensartethed. Alle trapperne har direkte adgang til terræn i det fri fra stueetage. 40

42 4.4 Dørbredder og åbningsretninger Dørbredderne er afhængige af personbelastningen. Alle døre i eller til flugtveje skal have min. 1 cm fri bredde pr. person, der skal benytte sig af flugtvejene. (ES kapitel 2.3 s. 32 Ø) Erfaring viser, at personer har det med at flygte ud ad den dør, de er kommet ind af. Dette gør, at man har nogle døre, som man kalder for primære flugtvejsdøre. Ved de primære døre i flugtveje fra rum, der tilsammen er indrettet til mere end 150 personer, samt ved døre i flugtveje, som anvendes til mere end 150 personer, bør det sikres, at minimum 2 personer kan passere gennem døren samtidig. Praktiske erfaringer viser, at en fri dørbredde på minimum 1,2 m er tilstrækkeligt hertil. (ES kapitel 2.3 s 32 Ø) Døre i eller til flugtveje, som skal benyttes af mere end 150 personer, bør tillige åbne i flugtvejsretningen (ES kapitel 2.4 s. 33 N). Alle døre i flugtveje vil jeg åbne i flugtvejsretningen. Der er dog nogle yderdøre i kælderplan, som åbner op i en skakt, som jeg vil lade åbne ind af. Dette skyldes, at der i vinterperioden ville kunne samle sig sne i skaktene, som vil kunne blokere dørene, hvis de åbner ud af. Døre i stueplan er over terræn med en trappe op, så der er jeg ikke så bange for, at der vil samle sig sne foran dørene. Døre fra undervisningslokaler, lærerværelse og lignende til flugtvejsgang vil jeg lade åbne ind i rummene. Dette skyldes, at jeg ikke ønsker, at personer, som flygter i flugtvejene, risikerer at blive ramt af en dør, som bliver åbnet op i en flugtvej. 41

43 4.5 Redningsåbninger Der henvises til bilag 2 facader og plantegninger for nærmere placering. Alle opholdsrum skal som udgangspunkt have redningsåbninger. Antallet af redningsåbninger hænger sammen med personbelastningen i rummet, der skal være 1 redningsåbning for hver påbegyndt 10 personer i lokalet. Det vil sige f.eks. i undervisningslokaler, hvor der er 25 elever og en lærer, skal der være 3 redningsåbninger. Der er dog nogle undtagelser: rum, hvorfra der er to af hinanden uafhængige flugtveje telt til terræn i det fri, rum, hvorfra der er dør direkte til terræn i det fri samt rum, hvorfra der gennem to døre er adgang til redningsåbninger i naborum, der ikke er i åben forbindelse med hinanden. I adskillelser mellem naborum, der ikke må være i åben forbindelse med hinanden, må der være en dør. Dør til flugtvejstrappe, kan sidestilles med dør til naborum med redningsåbninger. (ES kapitel s. 37 M) Disse undtagelser gør, at jeg i kantine og fællesrum, hvor jeg har 350 personer, ikke er nødsaget til at lave 35 redningsåbninger, da begge rum har flere af hinanden uafhængige flugtveje. Men da redningsåbninger også har den funktion, at de kan bruges til røgudluftning, vil jeg stadig udføre alle vinduer med åbningsmulighed for at give redningsberedskabet mulighed for at røgudlufte (døre kan også anvendes hertil). 42

44 Delkonklusion I forbindelse med den brandtekniske analyse af projektet har det vist sig, at bygningen, som den er disponeret i dispositionsforslaget, ikke kan godkendes efter Bygningsreglementet 2010 og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Derfor har det været nødvendigt at foretage ændringer i projektet, således at flugtvejsforholdene udformes i overensstemmelse med de gældende regler. For at flugtvejssystemet kan leve op til gældende lovgivning, har jeg været nødsaget til at etablere 2 ekstra flugtvejstrapper og flytte en flugtvejstrappe for at kunne leve op til kravet om, at man skal kunne flygte ud i en flugtvejsgang som i modstående retning føre til 2 af hinanden uafhængige udgange (ES kapitel 2.2 s. 28 M). Ligeledes har jeg skulle etablere flere flugtveje fra kantine og fællesrum. Dette er gjort ved at etablere flere flugtvejsdøre til terræn i det fri. Konsekvenserne har været, at projektet bliver dyrere at bygge, og at der har været lidt omdisponering af nogle af rummene i forhold til dispositionsforslaget, som jeg har modtaget. 43

45 5.0 Passive brandsikringstiltag 5.1 Bygninger på samme grund Da projektet kun tager udgangspunkt i et bygningsafsnit, som består af 3 bygninger, som har fælles flugtvejssystem, er der ikke nogle afstandskrav dem imellem. Afstanden til de øvrige bygninger på grunden er 5 m, da facaderne er udført med materiale klasse A2-s1,d0 (ubrandbart materiale), og de overholder også kravet på 2,5 m til skel. Figur 17 - bilag 2 - beliggenhedsplan 44

46 5.2 Udvendige overflader og tagdækning Kravet til beklædnings klasse på bygning 1 og 2, da øverste etage højest er 22 m over terræn, er beklædnings klasse K 1 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning). Mindre partier med samlet areal på omkring 20 % af ydervæggens areal kan udføres som beklædnings klasse K 1 10 D-s2,d2 (klasse 2 beklædning) eller som ydervæg med udvendig overflade klasse D-s2,d2. partierne placeres, så risikoen for brandspredning fra brandmæssig enhed til en anden enhed minimeres. (ES Tabel 5.3 s. 70 M) Kravet til beklædnings klasse på bygning 3, da øverste etage højest er 5,1 m over terræn, er beklædnings klasse K 1 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning). (ES Tabel 5.3 s 70 M) Facaderne udføres med en materiale klasse A2-s1,d0 (ubrandbart materiale). Taget udføres med en beklædnings klasse B ROOF (t2) (Klasse T tagdækning) (ES kapitel s 71 M) 45

47 5.3 Brandmæssige enheder Der henvises til bilag 2 plantegninger for oversigt over sektionernes placeringer. Bygningsafsnittet indeholder følgende sektioner: I. Installationsgang på 443 m². II. Flugtvejstrappe i bygning mod vest. III. Køkken, depot, wc og flugtvejsgang 270 m². IV. Kantine, salgsområde og toilet på 918 m² V. Flugtvejstrappe i bygning 3 mod øst. VI. Produktionskøkken og toilet på 195 m² VII. Vestlig flugtvejstrappe i bygning 1 på 42 m² i etageareal. VIII. Tandlæge, skolelæge, sundhedsplejerske, talepædagog, sløjd, depoter, administration og flugtvejsgang på 816 m². IX. Flugtvejstrappe midt i bygning 1 på X. Flugtvejstrappe i bygning 1 mod øst. XI. Lærerværelse, garderobe, wc, skolevejleder og undervisningslokaler på 875 m². XII. Flugtvejstrappe i bygning 2 mod nord. XIII. Flugtvejstrappe i bygning 2 mod syd. XIV. Kontor område på 203 m². XV. Fællesrum og depoter 748 m². XVI. Undervisningslokaler, mødelokaler, wc og flugtvejsgang på 548 m². XVII. Undervisningslokaler, depoter, wc, rengørings rum og flugtvejsgang på 840 m². XVIII. Undervisningslokaler, depot, wc og flugtvejsgang på 875 m². XIX. Undervisningslokaler, depot og flugtvejsgang på 760 m². XX. Uudnyttelig loftrum, undervisningslokale, wc på XXI. Festsal, depot og wc på 620 m². XXII. Undervisningslokaler, depot og flugtvejsgang på 838 m². 46

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Af Torsted skole Udført af Bygningskonstruktør studerende Palle Thøisen 7. Semester, foråret 2011 VIA University College, Horsens TITELBLAD TEKNISK-MERKANTIL

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 19.06.2015 Sagsnr. : 15.03.072 Udarbejdet

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end

Læs mere

Brandteknisk Byggesagsbehandling

Brandteknisk Byggesagsbehandling 2013 Brandteknisk Byggesagsbehandling Vejen Kommune Andst Skole & Børnecenter 7. Semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Horsens Vejleder: 25 10 2013 Ove Bjerregaard Broch

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) 1 I bekendtgørelse nr. 1601 af 14. december 2015 om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15), som

Læs mere

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo Branddokumentation Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær.

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. 7. semester speciale Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Aarhus Forfatter: Lasse Lyng Pedersen Vejleder: Henning

Læs mere

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side

Læs mere

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD LANDVEJEN 84; 8543 HORNSLET SAG: 1451 Udført af: CONSULT-ING Rådgivende ingeniørfirma Bjørnkærvej 7 8471 Sabro den 31.07.2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Side 1 2. Bygningens

Læs mere

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1. Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde

Læs mere

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI IND UST RIA/S SKO LE Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 CEN TER Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 HO T EL Anvendelseskategori 5 HOS PITA

Læs mere

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation VEJLEDER: Torben Clausen FORFATTER: Dan Knudsgaard DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag):

Læs mere

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 11.12.2015 Sagsnr. : 15.08.160 Udarbejdet af : Niels

Læs mere

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Lars Anton Pedersen Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Bygningens udformning... 3 1.2. Byggemetode og materialevalg... 3 1.3. Personbelastning... 3 2. Bygningens

Læs mere

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af )

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af ) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af 01.01.2016) 5.1 Generelt 5.2 Flugtveje og redningsforhold 5.3 Konstruktive forhold 5.4 Brandtekniske

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation Dokument A.X.02 - REVISION A 12. december 2011 1. Indledning Brandteknisk dokumentation Byggeriet omfatter opførelsen af en ny friskole i Ugelbølle. Bygningen opføres i 2 etager med et samlet bruttoetageareal

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark. Projektnummer: E30884-001 - 04. september 2015 Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 5 Overnatning i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse

Læs mere

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Vestlige del ændres til Erhvervsformål Revisionsdato : 03.06.2016 Revision

Læs mere

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

Brandteknisk dokumentation. Bachelor speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Af: Tommy Johansen Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forår 2013

Brandteknisk dokumentation. Bachelor speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Af: Tommy Johansen Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forår 2013 Bachelor speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Af: Tommy Johansen Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forår 2013 Titelblad Speciale titel: Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forfatter: Tommy Johansen Dato/underskrift:

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation JOHAN FUNN Brandteknisk dokumentation Afgangsspeciale på bygningskonstruktøruddannelsen TITELBLAD TEKNISK-MEKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: Brandteknisk dokumentation (Brand) VEJLEDE: Torben Clausen FOFATTE:

Læs mere

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold Indhold INDLEDNING... 2 BYGNINGSBESKRIVELSE... 2 BRANDSEKTIONER... 4 BRANDCELLEVÆGGE... 4 BYGNINGENS INDRETNING... 4 BYGNINGSDEL KLASSER... 4 BYGNINGENS

Læs mere

SPECIALE TITEL: Brandteknisk byggesagsbehandling

SPECIALE TITEL: Brandteknisk byggesagsbehandling BRANDTEKNISK BYGGESAGSBEHANDLING BYENS HUS JELLING SKREVET AF: MADS BOMHOLDT BACH VIA U. C. CAMPUS HORSENSS AFLEVERINGSDATO 13 MAJ 2013. VEJLEDER: : OVE BJERREGAARD BROCH. Titelblad TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

Læs mere

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 ANVENDELSESKATEGORIER I BYGGERIET... 2 BRANDTEKNISK KLASSIFIKATION AF KONSTRUKTIONER... 3 BS-KONSTRUKTIONER... 3 BS-60 OG BS-120... 3 BD-KONSTRUKTIONER... 3 BD-30

Læs mere

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer Brandforhold Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets vejledninger

Læs mere

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri 2013 Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns brand- og byggemyndigheder og omfatter principper og inspiration

Læs mere

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Lars Bækgaard 4. semester valgdel Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Henning Baunsgaard Hansen Via University College Århus Dato: 04-11--2013

Læs mere

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg.

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg. 6 Notat Version: 1 Init.: MBT/MOJ E-mail: MBT@dbi-net.dk Dir.tlf.: 27 57 75 06 Antal sider: 7 Notat vedr.: Brandteknisk gennemgang af E/F Azaleaparken Efter henvendelse fra Keld Hansens ved E/F Azaleaparken,

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

Rammerne for samarbejdet mellem beredskabet og de 6 kommuners byggeriafdelinger er fastlagt med baggrund i nedenstående aftale.

Rammerne for samarbejdet mellem beredskabet og de 6 kommuners byggeriafdelinger er fastlagt med baggrund i nedenstående aftale. Notat vedrørende den forebyggende myndighedsdel. Nedenstående notat er udarbejdet med baggrund i de ønskede kvalitets krav til model 2. EKSEMPEL Samarbejdsaftale mellem beredskabet og de 6 kommuners byggesagsafdelinger.

Læs mere

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation)

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) Luftsluser Åben luftsluse Varm luftsluse Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) What to do! Mulige løsninger iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. udgave 2016

Læs mere

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen.

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Granskning af brand Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Træ 66 Generelt Kilde Hvad står der? Er det taget med i projektet? s. 4 Afstand til

Læs mere

Brandtætning af Vvs-installationer

Brandtætning af Vvs-installationer Brandtætning af Vvs-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi

Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi Myndighed g Frebyggelse Rev. den: 08-03-2016 Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi Aabenraa, Tønder g Haderslev Kmmuners bygningsmyndighed anbefaler sammen med Brand & Redning Sønderjylland, at nedenstående

Læs mere

Brand dokumentation 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen

Brand dokumentation 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Brand dokumentation 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Brand dokumentation Danny Eriksen Vejlederen: Anders Mølgaard VIA University College, Campus Horsens 29/11 2010 TEKNISK-MERKANTIL

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation Brandteknisk dokumentation En rapport om Rønde Idrætscenter Christian lund øster 04-04-2014 7. semester speciale, omhandlende et tilbygningsprojekt på Rønde Idrætscenter. TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD

Læs mere

Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard

Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard Dette er et 7 semester afsluttende speciale på bygningskonstruktøruddannelsen. Specialet er en brandteknisk dokumentation udarbejdet efter Eksempelsamlingen om

Læs mere

Frederiksborgcentret - træningsafsnit

Frederiksborgcentret - træningsafsnit Bilag 04-1 Side 1 Frederiksborgcentret A/S Frederiksborgcentret - træningsafsnit Rev. 1 Juli 2015 Udgivelsesdato : 12. november 2014, Rev. 1: 14. juli 2015 Projekt nr. : 16.7000.01 Udarbejdet : Gitte Reng

Læs mere

RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 20.10.2015 Sagsnr. : 15.05.111 Udarbejdet af : Niels Callø Carstensen

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 2. udgave sep. 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri På side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end 22

Læs mere

Brandkompendium for installatøruddannelsen

Brandkompendium for installatøruddannelsen Brandkompendium for installatøruddannelsen Resume: Brandkompendium for installatøruddannelsen er en tilegnelse af viden og færdighed i udarbejdelse af Brandteknisk Rapport for de studerendes byggeprojekter

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter mv. Love og vedtægter vedr. byggeri Brandkrav til jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.02-01 Udgivet 01.02.2008 Revideret

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. reviderede udgave 2016, 1. oplag Publikationen kan bestilles

Læs mere

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008 Vejledning om - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner 8. udgave januar 2008 2 Beredskabscenter Aalborg Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner?

Læs mere

BRANDSTRATEGI I EN STØRRE SAMMENHÆNG. v/ Brian Vestergård Jensen, afd. leder Brandrådgivning 5. oktober 2017

BRANDSTRATEGI I EN STØRRE SAMMENHÆNG. v/ Brian Vestergård Jensen, afd. leder Brandrådgivning 5. oktober 2017 BRANDSTRATEGI I EN STØRRE SAMMENHÆNG v/ Brian Vestergård Jensen, afd. leder Brandrådgivning 5. oktober 2017 HVEM ER DBI? DBI er Danmarks førende videncenter for brandsikkerhed og sikring. Vi kombinerer

Læs mere

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 1. udgave april 2010 Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner,

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2008 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2008 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til overskriften er der tilføjet "VEJLEDNING OM BRANDSIKKERHED I HØJE BYGNINGER". Flere af afsnittene i tillæget indeholder vejledning, der kan

Læs mere

RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation, Gorms hotel, Jelling

RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation, Gorms hotel, Jelling TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation, Gorms hotel, VEJLEDER: Ove Bjerregaard Broch FORFATTER: Preben Hansen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: 124536 OPLAG: 2 SIDETAL

Læs mere

Vejledninger Ansøgningsmateriale

Vejledninger Ansøgningsmateriale Vejledninger Ansøgningsmateriale BR10: 1.3.1, 1.3.2, 1.5 stk. 1 nr. 1-3, stk. 5 Begrænset kompleksitet Ansøgning om byggetilladelse Fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse, samt om- og tilbygninger

Læs mere

AAB - HORSENS VESTERPORT BRANDSTRATEGI

AAB - HORSENS VESTERPORT BRANDSTRATEGI Til Bygningsmyndighederne Dokumenttype Brandstrategirapport Dato december 2015 Bygherre Arbejdernes Andelsboligforening af 1938 Horsens Afdeling Vesterport AAB - HORSENS VESTERPORT BRANDSTRATEGI Revision

Læs mere

BRANDTEKNISK DOKUMENTATION

BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Speciale 7. Sem Brandteknisk dokumentation 7. Semester speciale forår 2013 Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Christian Vrist VIA University College, Campus Holstebro 16.04.2013 Klasse: BKHO71P-S13

Læs mere

Forord. 25. oktober 2013 7. SEMESTER SPECIALE

Forord. 25. oktober 2013 7. SEMESTER SPECIALE Brandteknisk dokumentationn 7. semester S k revet af: Fraa nk Jør gensen Vejleder: Niels Nissen VIA U.C. Campus H orsens D.25 1 0 2013 Forord Denne rapport er en del af 7. semester pensum. Rapporten er

Læs mere

Bygningsafsnit og flugtvejsstrategi

Bygningsafsnit og flugtvejsstrategi 2014 Bygningsafsnit og flugtvejsstrategi Kunne Kjellerup Friplejehjem have undgået kravet om sprinkling? 7. SEMESTER SPECIALE Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Campus Holstebro Af:

Læs mere

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning.

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning. Facadeelement A/S 8361 Hasselager, Aarhus for produktionshal og administrationsbygning. Indhold 1. Formål... 4 2. Beskrivelse af projekt... 4 3. Hovedprincipper for brandsikring af udstillingslokaler...

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Januar 2010 Denne vejledning har til hensigt at beskrive opbygningen og funktionen af et brandmandspanel Lovgivning Med indførelsen af det funktionsbaserede

Læs mere

Figur 1, lagertyper (figur 5.3.2 i retningslinie for sprinkleranlæg)

Figur 1, lagertyper (figur 5.3.2 i retningslinie for sprinkleranlæg) Nærværende notat indeholder brandmæssige afsnit og en overordnet beskrivelse af disse, som indgå som bilag til lejerhåndbogen. Da beskrivelserne er overordnet skal lejer sikre, at den brandmæssige indretning

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen Høring af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 4. november 2010 1 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Indholdsfortegnelse Forord EKSEMPELSAMLING OM BRANDSIKRING

Læs mere

BRANDNOTAT. Udkast til hovedprincipper for brandsikring. 1. Formål. 2. Projektet

BRANDNOTAT. Udkast til hovedprincipper for brandsikring. 1. Formål. 2. Projektet BRANDNOTAT Projekt Lillerupparken Plejeboliger og offentlige faciliteter Notat nr. 01, rev. 7 Dato 2016-09-23 Til Fra Kontrol Kopi til Syddjurs Kommune Agnete Banner Pedersen (AGPE), Christina Söderlind

Læs mere

Facadeløsning med polystyren og puds

Facadeløsning med polystyren og puds APRIL 2013 STYROLIT Facadeløsning med polystyren og puds BRANDTEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 STYROLIT Facadeløsning

Læs mere

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning Projektering / Specialvægge / Lovgivning Det fremgår af BR 200, kapitel 5.. at en bygning skal opdeles i enheder, så områder med forskellig personrisiko og/eller brandrisiko udgør selvstændige brandmæssige

Læs mere

Rettelser til SBi-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement 2008 1. udgave, 2008

Rettelser til SBi-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement 2008 1. udgave, 2008 Indledning Side 11. Linie 3 og 4 1.2 stk. 3 Reglementstekst side 19 V (1.4, stk. 1 og 2) 2. pind Vejledningstekst side 21 1.4, stk 1, afsnit erklæringer og attestationer, 4. bullet Anvisningstekst side

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Aalborg den 8. januar 2009.

Aalborg den 8. januar 2009. Beredskabsstyrelsen Center For Forebyggelse Fuldmægtig Bo Andersson Datavej 16 3460 Birkerød Aalborg den 8. januar 2009. Høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Projektering af dagslys i byggeri

Projektering af dagslys i byggeri Projektering af dagslys i byggeri Bilag Simon Kristoffersen Bygningskonstruktøruddannelsen Specialerapport 7. semester, F2012 VIA University College, Campus Holstebro Vejleder: Christian Vrist 29-03-2012

Læs mere

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler:

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler: Vejledning for udførelse af brandmandspaneler: Københavns Brandvæsen Forebyggelse og Indsats Bag Rådhuset 3 1550 København V Tlf.: 33 66 33 66 www.brand.kk.dk Juli 2013 Side 2 af 8 Denne vejledning har

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav

Funktionsbaserede brandkrav Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Projektrapport Juni 2004 Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Thomas W. Sødring Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2004

Læs mere

Vejledning om oversigtsplaner, flugtvejsplaner og pladsfordelingsplaner m.m.

Vejledning om oversigtsplaner, flugtvejsplaner og pladsfordelingsplaner m.m. Vejledning om oversigtsplaner, flugtvejsplaner og pladsfordelingsplaner m.m. NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner m.m. udgør

Læs mere

Brandteknisk rapport. 7. semester speciale. Bygningskonstruktøruddannelsen. René Sig Kristensen. Vejleder: Ove Broch

Brandteknisk rapport. 7. semester speciale. Bygningskonstruktøruddannelsen. René Sig Kristensen. Vejleder: Ove Broch Brandteknisk rapport 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen René Sig Kristensen Vejleder: Ove Broch Via University College, Campus Horsens 26/11 2012 Forord Dette speciale er udført som en

Læs mere

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri Eksempelsamling om brandsikring af byggeri April 2006 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Publikationen kan bestilles hos: Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Tlf. 70 12 06 00 bog@byggecentrum.dk

Læs mere

Vejledning for midlertidig overnatning

Vejledning for midlertidig overnatning Anvendelsesområde Vejledningen er udarbejdet til anvendelse ved midlertidige overnatninger for mere end 10 personer, (max. 5 døgn) i bygninger som ikke, i henhold til bygningsreglementet er godkendt til

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning Bygningsafdelingen Sagsbehandler: Annette Sia Christiansen Sagsid.: 11/19345 Doc.id.: 93786-11 Holmegårdens Bibliotek, ændret anvendelse 28.03.2011/anc Lokalerne

Læs mere

Pladsfordelingsplaner VEJLEDNING OM UDFORMNING AF PLADSFORDELINGSPLANER TIL FORSAMLINGSLOKALER OG TELTE

Pladsfordelingsplaner VEJLEDNING OM UDFORMNING AF PLADSFORDELINGSPLANER TIL FORSAMLINGSLOKALER OG TELTE Pladsfordelingsplaner VEJLEDNING OM UDFORMNING AF PLADSFORDELINGSPLANER TIL FORSAMLINGSLOKALER OG TELTE Københavns Brandvæsen Forebyggelse og Indsats Bag Rådhuset 3 1550 København V Tlf.: 33 66 33 66 www.brand.kk.dk

Læs mere

Nørregadeforbindelsen

Nørregadeforbindelsen Brandstrategi T Nørregadeforbindelsen Brand strå teg i Version 1 08-12-2010 BSCEEID Nørregadeforbindelsen Brandstrategi Ref. 10696018 LDOOOlO-l-TONC Version 1 Dato 08-12-2010 Udarbejdet af TONC Kontrolleret

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Vejledning om. Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner

Vejledning om. Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner Vejledning om Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner 1 Indhold HVORFOR SKAL DER LAVES FLUGTVEJSPLANER M.V.? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner, inventarplaner og belægningsplaner udgør

Læs mere

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold Januar 2006 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt Brandkam

Læs mere

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 1. Afgrænsning Denne vejledning oplyser om kravene

Læs mere

D. 12.10.2015. Hermed ansøges på ejer og bygherres vegne om tilladelse til ombygning af Møllens Annex til midlertidigt opholdssted for flygtninge.

D. 12.10.2015. Hermed ansøges på ejer og bygherres vegne om tilladelse til ombygning af Møllens Annex til midlertidigt opholdssted for flygtninge. Ballerup Kommune Miljø og Teknik, Byggesagsafd. Hold-an Vej 7 Store Kongensgade 40 G DK 1264 København K Tlf: 33 13 81 11 Fax: 33 93 20 95 E-mail: mail@box25arkitekter.dk D. 12.10.2015 ANDRAGENDE Vedr.:

Læs mere

Enfamiliehuse. Før du bygger nyt, til og om

Enfamiliehuse. Før du bygger nyt, til og om Enfamiliehuse Før du bygger nyt, til og om Forord Denne pjece er lavet for at guide dig igennem din ansøgningsproces, hvis du vil: bygge nyt enfamiliehus bygge til eksisterende enfamiliehus bygge om i

Læs mere

Vejledning. Vejledning. Midlertidig overnatning. Nyborg Kommune

Vejledning. Vejledning. Midlertidig overnatning. Nyborg Kommune Vejledning Midlertidig overnatning Nyborg Kommune Vejledning Beredskabsafdelingen Alsvej 11 5800 Nyborg Postadresse: Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 63 33 70 00 Fax. 63 33 70 01 nyborg@kommune.dk www.nyborg.dk

Læs mere

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013 Nye regler om højlagre FKB-temadage 2013 Arbejdsgruppen vedr. fremtidig regulering af højlagre 2009 Arbejdsgruppens anbefalinger 2010 Ændrede regler angående højlagre Oprettelse af en følgegruppe, som

Læs mere

RÅDGIVNING. Svanekøkkenet - Århus. Brandsikringsbeskrivelse inklusive brandstrategi

RÅDGIVNING. Svanekøkkenet - Århus. Brandsikringsbeskrivelse inklusive brandstrategi RÅDGIVNING Svanekøkkenet - Århus Brandsikringsbeskrivelse inklusive brandstrategi Svanekøkkenet - Århus Brandsikringsbeskrivelse inklusive brandstrategi Sags nr. RE06081 Revision nr. 1 Dato 26.06.2006

Læs mere

Nye håndbøger fra DBI

Nye håndbøger fra DBI Nye håndbøger fra DBI Torsdag d. 3. november 2011 Brian V. Jensen bvj@dbi-net.dk Tlf. 61201663 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 2011 / Passiv Brandsikring Ny håndbog om småhuse Behov,

Læs mere

Vejledning om byggesager. Inden du bygger BORNHOLMS. Teknik & Miljø

Vejledning om byggesager. Inden du bygger BORNHOLMS. Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Inden du bygger BORNHOLMS R E G I O N S K O M M U N E Teknik & Miljø Forord Denne vejledning er lavet for at hjælpe dig til at komme godt igennem dit byggeprojekt. Der er en del

Læs mere

Eksamen BKAR71b, Allan Eiriksson, 06.01.2014, VIA University College, Aarhus

Eksamen BKAR71b, Allan Eiriksson, 06.01.2014, VIA University College, Aarhus Dispositionsforslag Projektforslag Forprojektet Hovedprojektet Konkurrence Materiale: Arkitekt Planche Tegninger Program Skole Dokumenter: Logbog Speciale - LYDGENER Tegnestue: Kontrakt Entreprise Organisation

Læs mere