KLIMATILPASNING BENLØSE, ROSKILDEVEJ

Transkript

1 Til Ringsted Forsyning og Kommune Dokumenttype Ansøgning om medfinansieringsprojekt Dato Oktober 2015 KLIMATILPASNING BENLØSE, ROSKILDEVEJ

2 KLIMATILPASNING BENLØSE, ROSKILDEVEJ Revision 2A Dato Udarbejdet af Thomas Siggaard, Pernille Egegaard Jensen, Jen Richard Olsen, Marie Frederiksen Kontrolleret af Henning Smith Nielsen Godkendt af Christian Nyerup Nielsen Beskrivelse Projektbeskrivelse Ref Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 BENLØSE, ROSKILDEVEJ INDHOLD 1. Indledning 1 2. Planlægnings grundlag Klimatilpasningsplan Kommuneplan og lokalplan Spildevandsplan Andre relevante planforhold 4 3. beskrivelse af den alternative løsning Funktion af spilde- og regnvandshåndteringen Regnvandsbede Genanvendelse af regnvand Rensning af vand Visualisering Vejopbygning/Trafik Beplantning 9 4. Beskrivelse af det traditionelle separatprojekt Økonomi Anlægsoverslag Driftsoverslag Opgørelse af omkostningseffektivitet Anbefaling Referencer 14 BILAG Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 EEA-VÆRDIEN Bilag 3 ANLÆG OG DRIFT AF VEJBEDE

4 BENLØSE, ROSKILDEVEJ INDLEDNING Nærværende rapport indeholder en beskrivelse af medfinansieringsprojektet for Roskildevej i Benløse. Projektet er udarbejdet i tæt sammenarbejde mellem Ringsted Forsyning og Ringsted Kommune, og afdækker muligheden for i fællesskab at foretage en klimatilpasning og sikring af Roskildevej i Benløse. Jf. Handleplan for klimatilpasning, for Ringsted kommune, vil Ringsted kommune og forsyning samarbejde om den fremtidige klimatilpasning af Ringsted kommune, idet det forventes, at der herved kan spares penge, såvel som findes synergier til andre kommunale opgaver. Roskildevej i Benløse er i Handleplanen for klimatilpasning udpeget som et af de indsatsområder, som skal klimatilpasses. Samtidig er det planen, at Ringsted Forsyning skal gennemføre en sanering af kloaksystemet i Benløse. Dette er beskrevet i spildevandsplanen for Ringsted Kommune, og der er udarbejdet en detaljeret plan for, hvorledes separeringen af Benløse skal gennemføres. I forbindelse hermed er nærværende projekt udarbejdet, for at belyse om Roskildevej som en alternativ til en traditionel separering, i stedet for kan separeres som en grøn vej, der håndterer vejafvandingen i grønne bede i stedet for i separate kloakledninger. Herved er det muligt at udforme en løsning, som går hånd i hånd med handleplanen for klimatilpasning, samt opnå en løsningsmodel for den fremtidige regnvandshåndtering af Roskildevej. Der tænkes her en løsningsmodel, der foruden håndteringen af Roskilde Forsynings serviceniveau også kan håndtere kraftige regnhændelser, der rækker ud over hvad et traditionelt kloaksystem normalt kan håndtere, samtidig med at Roskildevej begrønnes gennem etableringen af regnvandsbede.

5 BENLØSE, ROSKILDEVEJ 1-2 Figur 1 Afgrænsning af projektområdet for nærværende projekt. Overfladevandet fra veje og tage inden for området markeret med rødt håndteres i regnbede langs Roskildevej Begrønningen af Roskildevej er beskrevet i lokalplan 133, som beskriver planen for at skabe en forskønnelse af vejen, samtidig med at der skabes en bedre trafiksikkerhed på Roskildevej. Der er i nærværende projekt fastsat et serviceniveau for Roskildevej på 50 år uden skader på bygninger. Dette serviceniveau er fastlagt på baggrund af værdikortlægningen i handleplanen for klimatilpasning. Veje er i planen prioriteret som områder, hvor der er mulighed for, at der kan stå vand i perioder. Endvidere rummer Roskildevej ikke højt prioriterede værdier, såsom vigtige tekniske installationer, kulturminder eller stor befolkningstæthed. Der arbejdes derfor med at Roskildevej ikke vil tage skade af at der vil stå vand på kørebanen ved en 50 års hændelse. Nærværende projekt beskriver hvorledes der kan skabes en billigere løsning for håndteringen af regnvandet i Roskildevej, end at foretage en traditionel separering af kloakkerne, herudover vil projektet endvidere bidrage til: En begrønning af Roskildevej En bedre trafiksikkerhed En renovering af Roskildevej At skabe en løsning der kan håndtere normale regnhændelser såvel som ekstreme skybrud, der kun forekommer hvert 50. år

6 BENLØSE, ROSKILDEVEJ PLANLÆGNINGS GRUNDLAG 2.1 Klimatilpasningsplan Klimatilpasningsplanen som er indarbejdet i kommuneplanen giver de overordnede mål og rammer, mens Handleplanen for klimatilpasning beskriver de konkrete indsatser i forbindelse med arbejdet med klimatilpasning. Roskildevej er i Handleplan for klimatilpasning udpeget som indsatsområde Kommuneplan og lokalplan Kommuneplanen fastlægger overordnet den fremtidige anvendelse af området langs Roskildevej til boligformål, idet ejendommene mod Roskildevej i kommuneplanen hører sammen med de bagvedliggende boligkvarterer. Forholdene langs Roskildevej i Benløse (strækningen fra Holbækvej til Præstevej) indgår i lokalplan nr. 133 (tillæg nr. 15 til Kommuneplan ), hvori det fremgår at vejen skal trafiksaneres og begrønnes. Området ses på Figur 2. Figur 2. Område omfattet af lokalplan nr. 133, Boliger og erhverv ved Roskildevej. Lokalplanen opdeler vejen i fem områder fra A-E, fordelt på bolig og/eller erhvervsområder. Hensigten er at give plads for udvikling og nyt liv til området, samtidig med at bebyggelsesstrukturen i hovedtræk fastholdes.

7 BENLØSE, ROSKILDEVEJ 1-4 Endvidere ønsker Ringsted Kommune, at styrke dagligvareforsyningen udenfor bymidten og derfor er der udarbejdet et tillæg til kommuneplanen hvori den vestlige del af Roskildevej er udpeget som nyt bydelscenter (tillæg 5C2). For den østlige del af Roskildevej gælder kommuneplantillæg , nr. 5F1 med fokus på blandede boliger og erhverv samt forskønnelse. Kommuneplan 2013 indeholder endvidere en grøn vision: Med en helhedsorienteret og bæredygtig håndtering af overfladevand og klimatilpasning ønsker Ringsted Kommune at være på forkant og handle i tide i forhold til kommende ekstreme regnhændelser. 2.3 Spildevandsplan For Roskildevej gælder tillæg nr. 18 til Spildevandsplan 2005 (forbedring af kloakker i Benløse). Beregninger viser betydelige terrænoversvømmelser for en 5 års hændelse i området og som afløbssystemet er udformet i dag, kan det ikke håndtere de fremtidige vandmængder. Det er derfor besluttet at separatkloakere det tidligere fællessystem i området samtidig med at forsyningen sanerer og opgraderer den øvrige del af kloaksystemet. I tillægget fremgår det hvilke ejendomme der skifter status fra fælleskloakeret til separatkloakeret samt systemets fremtidige opbygning. Der er endvidere udarbejdet en kloaksaneringsplan samt en etapeplan for de forskellige tiltag i forbindelse med fornyelsen af Roskildevej. Herudover er der også udarbejdet tillæg nr. 14 (Strategi og mål for fremtidens afløbssystemer i Ringsted). Heri findes mere detaljerede beskrivelser af løsningerne til brug for klimasikring samt dimensioneringsvejledninger. 2.4 Andre relevante planforhold Hele området er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser og der er aktive drikkevandsboringer ved Roskildevej. Dette betyder, at nedsivning af regnvand ikke er tilrådeligt.

8 BENLØSE, ROSKILDEVEJ BESKRIVELSE AF DEN ALTERNATIVE LØSNING Det er i projektet planlagt at vandet vil opsamles i regnvandsbede langs Roskildevej, fra syd ved Holbækvej og nord fra Præstevej. Vandet vil fra regnvandsbedene langs vejen løbe til boldbanerne mellem Byskovskolen, som er lavpunktet på Roskildevej, se Figur 3. Figur 3. Vandets foreslåede vej på Roskildevej. Vejvandet på Roskildevej ledes mod lavpunktet ved det grønne areal. De lyserøde pile er potentielle oplande, som vil være oplagt at indarbejde i fremtidige projekter. Etableringen af regnvandsbedene har to bindinger, dels i form af vandet fra området vil være vanskelig at nedsive, grundet et tykt lerlag, dels i form af Roskildevejs udformning, idet denne ikke har et jævnt fald fra de to ender til boldbanerne. For at imødekomme disse to bindinger, etableres bedene med en tæt membran, således at vandet ikke trænger ud af bedene. I stedet

9 BENLØSE, ROSKILDEVEJ 1-6 for afvandes regnvandsbedene fra en ledning i bunden af regnbedet. En principskitse ses på Figur 4. Figur 4 Principsnit af foreslået afvandingen af Roskildevej. Vandet fra Roskildevej vil ledes i rør under boldbanerne, til udledning ved det gamle Benløse Renseanlæg og herfra videre til Benløse Bæk. 3.1 Funktion af spilde- og regnvandshåndteringen Det er i projektet forudsat, at der etableres to separate systemer til håndtering af regn- og spildevand. Ligesom i det traditionelle projekt forventes det, at de eksisterende fælleskloakledninger kan genanvendes som spildevandsledninger, såfremt disse ledninger saneres ved gravningsfrie metoder, mens håndteringen af regnvand vil ske på terræn i regnvandsbede med afvanding til Benløse Bæk. Regnvandsløsningen udformes således at denne: Håndterer en 5 års regnhændelse (Ringsted Forsynings serviceniveau for separatkloakerede områder) uden der står vand på terræn Håndterer en 50 års regnhændelse uden at der forårsages skader langs Roskildevej (Ringsted Kommunes servicemål for Roskildevej) Regnvandshåndteringen er dimensioneret efter national standard, i form af spildevandskomiteens skrift 30. Der er anvendt en årsmiddelnedbør på 624 mm., en klimafaktor på 1,24 for en 5 års regn, og 1.35 for en 50 års regn, samt en generel usikkerhedsfaktor på 1, Regnvandsbede Regnvandsbedene på Roskildevej udgør en smal og en bred variant, således at der opnås en variation. Den smalle variant anvendes hyppigst, da der skal være plads til svingbaner, buslommer og parkeringspladser. Etableringen af regnvandsbedene vil medføre en trafikal hastighedsnedsættelse grundet de anderledes manøvreforhold. Regnvandsbedene langs Roskildevej er primært opbygget således:

10 BENLØSE, ROSKILDEVEJ 1-7 Et saltkar ; Indrettes således at saltbelastet regnvand ledes til et afgrænset areal uden beplantning. Disse delområder af bedene er efterfølgende benævnt saltkar. Saltkaret er opbygget med en tæt membran for at undgå nedsivning og tilplantes ikke. Herved sikres det at saltbelastningen af selve regnvandsbedet reduceres. Et regnvandsbed; der udgør den del der ikke er saltkar og som vil modtage regnvand i den periode, hvor der ikke saltes. Hele regnvandsbedet (inkl. saltkar) er opbygget med en tæt membran for at undgå nedsivning. Der er i projektet ikke afsat anlægssum til etableringen af træer i medfinansieringsprojektet. Disse undlades idet disse ikke har nogen funktion for vandhåndteringen, men kan finansieres af andre veje såfremt der ønskes træer i forbindelse med omlægningen af vandhåndteringen. Regnvandsbedene bliver tilplantet med robuste græsser, som skal være tolerante overfor vejvand, og kræve et minimum af vedligeholdelse. 3.3 Genanvendelse af regnvand Det har i projektet været undersøgt om det er muligt at genanvende regnvandet fra Roskildevej til aktiv leg og rekreative formål ved Byskovskolen. Det har i projektet dog vist sig, at vandet fra Roskildevej vil afledes i så stor en dybde at vandet ikke naturligt vil kunne tilledes Byskovskolen, med mindre, der etableres et ekstra system til afledning af vand fra de nedre dele af Roskildevej ved boldbanerne, som er modelleret hydraulisk og er vurderet økonomisk. Det har dog vist sig at løsningsmodellen ikke er rentabelt, dels grundet dybden af ledninger, dels grundet krav om overholdes af en række hygiejniske og sikkerhedsmæssige krav. Derfor er der i nærværende projekt ses bort fra rekreativt brug af regnvand fra Roskildevej ved Byskovskolen i Benløse. I stedet for fokuseres der på at etablere en løsning der kan afvande hele vejen til det eksisterende regnvandssystem, der har udløb til Benløse Bæk via gravitation. Herved etableres en løsning som ikke vil være afhængig af pumpning, som dels er et fordyrende element for forsyningen, dels en løsning der er afhængig af at der kan leveres strøm til eventuelle pumper i en skybrudssituation. 3.4 Rensning af vand Da det hovedsagelig er vejvand der skal håndteres i projektet, er det nødvendigt at vandet renses inden de afledes til Benløse Bæk. Dette sker ved at lade vejvandet nedsive gennem en udlagt filtermuld i toppen af de grønne regnvandsbede. Det er i dag ikke muligt at fjerne salt fra vejvandet i vinterhalvåret gennem nedsivning i filtermuld. Da Roskildevej ligger i et Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) hvorfra der indvindes drikkevand, ønskes det ikke at vandet nedsives grundet forekomsten af salt i vandet. Hertil kommer at tidligere erfaringer har vist, at nedsivningsforholdene i og omkring Roskildevej ikke er gunstige. 3.5 Visualisering Eksempler på visualisering for hhv. den nordlige strækning og den sydlige strækning er vist på nedenstående Figur 5 og Figur 6.

11 BENLØSE, ROSKILDEVEJ 1-8 Figur 5. Visualisering over Roskildevej i den nordlige ende ved JKE Design. Figur 6. Visualisering over Roskildevej i den sydlige ende ved Benløse kro.

12 BENLØSE, ROSKILDEVEJ Vejopbygning/Trafik Roskildevej indrettes, således at der stadig er 2 kørespor, færre parkeringspladser, kortere svingbaner o.a. Projektet vil medføre en smallere og mere grøn Roskildevej i fremtiden. Hertil kommer tilførslen af buslommer fodgænger overgange med helleanlæg mv. som fremgår af vedlagte Bilag 1, forventes det at projektet vil bidrage til at sænke hastigheden på Roskildevej. 3.7 Beplantning Ifølge beregningerne vil der være plads til knap m 2 grønne vejbede på den udvalgte strækning. Vejbedene opbygges i to størrelser - et smalt og et bredt design. Vejbedene er et ekstremt og udsat plantested for mange vækster. Planterne skal kunne klare påvirkninger fra: Salt - Saltbelastningen kan være høj langs visse veje, og det er kun et fåtal planter, som kan klare dette. Tørke og oversvømmelse - Mange vækstmiljøer langs veje kan periodevist være tørre og soleksponerede. Samtidig skal vejbedene kunne modtage vand i forbindelse med regn. Vind og opsprøjt - Forbipasserende køretøjer bevirker, at vegetationen konstant udsættes for vindstød, og at de ofte også oversprøjtes med vand. Forurening - Planterne belastes hårdt af forskellige typer forureninger; udstødningsgasser fra køretøjer samt stenstøv, asfalt og anden partikulær forurening, som sætter sig på planterne. Skader forårsaget af trafikken og snerydning - Vegetationen kan tage skade af overkørsel samt ved større snemængder, som grundet snerydning ophobes på vækstarealerne. Hertil kommer et krav om en beplantning der er forholdsvis nem af drifte. Det foreslås derfor, at der etableres robuste græsser i bedene, som skal klippes ca. 4 gange om året, mens der ses bort fra planter såsom stauder, buske og løgplanter, som kræver væsentlig mere pleje end græs (såfremt Roskildevej udlægges med buske, stauder mv. estimeres det at de årlige driftsomkostninger til pleje vil anløbe i omegnen af kr, mens 4 årlige slåninger af græsser forventes at koste ca kr./år)

13 BENLØSE, ROSKILDEVEJ BESKRIVELSE AF DET TRADITIONELLE SEPARATPRO- JEKT Det traditionelle separeringsprojekt omhandler en separering af det fælleskloakerede område omkring Roskildevej. Projektet tager udgangspunkt i at den eksisterende fælleskloakledning kan genbruges som spildevandsledning (denne kloakledning fornyes ved at ligge en ny kloakleding inden i den eksisterende, uden at der graves ned til ledningen). Herudover vil der etableres en ny kloakledning til håndtering af regnvand, samt etableringen af et regnvandsbassin for at kunne forsinke regnvandet inden udledning til Benløse Bæk. Da der op- og nedstrøms for Roskildevej, i dag er tilsluttet andre oplande som også er fælleskloakeret, er det en forudsætning for projektet at alle berørte områder separeres. Herved fjernes spildevand fra det eksisterende overløb til Benløse Bæk, som i projektet i stedet ombygges til et regnvandsudløb til Benløse Bæk. Et traditionelt separatprojekt, vil normalt dimensioneres til at kunne håndtere en 5 års regnhændelse, mens det alternative klimatilpasningsprojekt vil dimensioneres til at kunne håndtere en 50 års regnhændelse. For at kunne sammenligne de to projekter, er det traditionelle separatprojekt opjusteret til at kunne håndtere en 50 års regnhændelse. Anlægsomkostninger for det traditionelle anlægsprojekt er beskrevet i afsnit ØKONOMI For medfinansieringsprojekter, deles anlægsøkonomien for projektet op i to dele: Den del som vedrører vandhåndtering, som betales af Ringsted Forsyning A/S Den del som vedrører en begrønning af vejen, som betales af Ringsted Kommune Nærværende budget indeholder dog kun anlægselementer som finansieres af forsyningen, idet projektet ikke indeholder rekreative elementer, beplantning eller andre elementer som ikke er nødvendige for vandhåndteringen. Levetiderne for forsyningens anlæg følger så vidt muligt levetiderne i det af Forsyningssekretariatet udarbejde Pris- og Levetidskatalog, typisk 75 år. 5.1 Anlægsoverslag I det efterfølgende er der nævnt to anlægsoverslag, på henholdsvis det traditionelle separeringsprojekt og på det alternative klimatilpasningsprojekt: Det traditionelle separeringsprojekt Det traditionelle projekt hvori der etableres en ny regnvandsledning til håndtering af regnvandet, samt en istandsættelse af den eksisterende fællesledning, som genanvendes til spildevandsledning. Projektet vurderes at koste 34,1 mio. kr. at gennemføre Det alternative klimatilpasningsprojekt Medfinansieringsprojektet, hvori der etableres grønne bede i siderne af Roskildevej, til regnvandshåndtering, samt en istandsættelse af den eksisterende fællesledning, som genanvendes til spildevandsledning. Projektet vurderes at koste 27,1 mio. kr. at gennemføre

14 BENLØSE, ROSKILDEVEJ 1-11 Medfinansieringspotentialet udgøres af omkostningerne til etablering af en traditionel løsning. Medfinansieringspotentialet er vurderet, og der er taget udgangspunkt i omkostningerne til etablering af en traditionel løsning som beskrevet i afsnit 4. Denne er bearbejdet, således at der kan håndteres en 50-års hændelse. Anlægsomkostningerne til det traditionelle separeringsprojekt, er inkl. følgende udgifter: Projektering, tilsyn mv. (5 %) Administrative omkostninger for forsyningen (5 %) Uforudsete udgifter (10 %) Strømpeforing af eksisterende ledninger for 3,1 mio. kr. Anlægsomkostningerne til det alternative klimatilpasningsprojekt er inkl. Følgende udgifter: Projektering og tilsyn (10 %) Administrative omkostninger (10 %) Uforudsete udgifter (10 %) Strømpeforing af eksisterende ledninger for 3,1 mio. kr. De erfaringer som er draget for lignende projekter i Ringsted Kommune, og andre kommuner viser, at der kan forventes øgede omkostninger i et projekt svarende til ovenstående i forhold til et traditionelt projekt. Det traditionelle projekt omkring separeringen var oprindelig udarbejdet for håndteringen af en 5 års hændelse. Dette projekt var for Roskildevej anslået til ca. 29 mio. kr. i anlægsomkostninger. Den forholdsvis lille forskel i anlægssum mellem 5 og 50 års løsningen skyldes at etableringsomkostninger til selve kloakrøret er forholdsvis lille i forhold til anlægsomkostninger til grave- og asfaltarbejde. På baggrund af ovenstående vurderes det at Ringsted Forsyning vil kunne dække anlægsomkostningerne for 27,1 mio. kr., til etableringen af en grøn vej som et medfinansierings projekt. De to anlægsoverslag dækker over følgende poster: Tabel 1 Anlægsomkostninger for henholdsvis separering, henholdsvis klimatilpasningsprojektet. Priser er ekskl. moms. Post Anlægssum, traditionel separatprojekt [mio. kr.] Etablering af ledninger 20,5 7,2 Anlægssum, alternativ klimatilpasningsprojekt[mio. kr.] Anlæg af bassinvolumen 4,8 10,0 1 Strømpeforing af fællesledning til genanvendelse som spildevandsledning 3,1 3,1 Beplantning mv. 0,3 Borgermøder mv. 0,3 Projektering, tilsyn mv. 1,4 2,1 Uforudsete udgifter 2,9 2,1 Administrative omkostninger for forsyningen 1,4 2,1 Sum 34,1 27,1 Driftsomkostningerne er budgetteret til 0,5 % af investeringen. Budgetoverslaget indeholder en opdeling af de budgetterede tal som følger af nedenstående tabel 3. 1 De 10 mio. kr. til etableringen af bassinvolumen, går i klimatilpasningsprojektet til at etablere grønne elementer, som kan tilbageholde vandet fra Roskildevej.

15 BENLØSE, ROSKILDEVEJ Driftsoverslag Driftsomkostningerne beregnes og disse vil være en del af grundlaget for en ansøgning til forsyningsdirektoratet. Dette gøres på baggrund af Rambølls erfaringstal og i samarbejde med Ringsted Kommunes driftsorganisation. I driftsoverslaget er der taget udgangspunkt i at en traditionel separeringsløsning vil have en levetid på ca. 75 år, mens den alternative klimatilpasningsløsning også vil have en levetid på 75 år. Dette skyldes at det alternative klimatilpasningsprojekt udformes som et bed med tæt bund og afledning via en ledning i bunden af bedet. Såfremt filtermulden i bedet udskiftes jævnligt (ca. hvert 20. år), forventes løsningen at have en levetid svarende til et traditionelt separationsprojekt. Regnvandsbedenes levetid vil principielt være ubegrænset da de ved passende pleje (drift) løbende regenerer sig selv. Driftsomkostninger regnet med i omkostningseffektiviteten er dog kun merudgiften til drift af regnvandsbede i forhold til traditionel beplantning. Det vurderes at projektet ikke vil indeholde nogen ekstraordinære omkostninger til drift for Ringsted Kommune. Det er forudsat at det kun er de græsbeplantede regnvandsbede som skal driftes i nærværende projekt. Der tages således ikke højde for plantning af træer eller lignende uden for regnvandsbedene. Bedene udlægges som grønne bede, beplantet med græsser, der slås 2-6 gange om året. Driften heraf vil ligge mellem kr og kr/år, med en forventet driftspris på mellem 0,7 1,5 kr/m 2 /år. Der er efterfølgende regnet med 4 gang slåning pr. år svarende til kr/år. Der er desuden ved begge løsninger antaget en udgift på kr/år til drift til fx slamsugning etc. Den øverste filtermuld i regnvandsbedene skal udskiftes, når filtermulden opnår en forurening svarende til klasse 3 eller klasse 4 forurenet jord. Dette vurderes at skulle ske engang hvert 20. år for Roskildevej. Udskiftningen af en m 3 jord, bortkørsel af denne, samt tilkørsel af ny filtermuld samt beplantning vil koste 750 kr./m 3 jord, samt 20 kr./m 2 til genplantning af græs mv. I alt en udgift på ca. 2 mio. kr. hvert 20. år til udskiftning af filtermuld Tabel 2 Driftsudgifter ved etablering af det alternative klimatilpasningsprojekt. Post Driftsinterval Sum [kr/år] Slåning af græsser 4 gange om året Rensning af riste, tilløb mv. samt bortskaffelse 1 gang om året Udskiftning af filtermuld (opgravning, bortskaffelse af eksisterende Hvert 20. år og udlægning af ny filtermuld, samt genplantning) Driftsudgift pr. år For det traditionelle separeringsprojektet forventes det at driftsudgifterne vil hidrøre løbende udgifter til rensning af riste, slamsugning mv. som forventelig vil udgøre ca kr. om året. Ringsted Kommune har i dag en anslået udgift til fejning af vej, vedligehold og udskiftning af vejbrønde på omkring kr. om året. Det vurderes at udgiften hertil vil forblive den samme, uanset om det traditionelle separatprojekt, eller det alternative klimatilpasningsprojekt etableres. Slåning af græsser har ikke en funktion for håndteringen af tag- og overfladevand. Derfor skal kommunen budgettere med kr. årligt til slåning af græs i regnvandsbedene ved etablering af den alternative løsning. 2 Det koster 2 mio. kr. at udskifte filtermulden, med nyt filtermuld, herunder bortskaffelse af den udskiftede muld, samt genplantning mv. fordelt over 20 år er udgiften pr. år således kr.

16 BENLØSE, ROSKILDEVEJ 1-13 Tabel 3 Oversigt over driftsomkostninger i de to alternativer. Driftspost Driftsudgift, traditionel Driftsudgift, alternativ Driftsansvarlig separatprojekt [kr./år] klimatilpasningsprojekt [kr./år] Fejning af Roskildevej mm Ringsted Kommune Drift af kloak/vandhåndtering Ringsted Forsyning 5.3 Opgørelse af omkostningseffektivitet. Med baggrund i det af Forsyningssekretariatet udarbejde regneark til beregning af EEA-værdien er omkostningseffektiviteten opgjort. Resultatet fra beregningen ses herunder. Beregningsarket findes i bilag 2. Beregningen viser, at det alternative projekt er mest omkostningseffektivt. Der er anvendt en diskonteringsrente som den forventede effektive lånerente. Denne er vurderet til 2,0 %. Renten er vurderet på grundlag af et lånetilbud på et fastforrentet 25-åriget annuitetslån med en effektiv rente på 2,0 % indhentet hos KommuneKredit til et tilsvarende projekt ultimo august Der anvendes desuden en inflation for fremtidige inflationsfremskrivning på 1.5 % for driftsarbejder. Denne er baseret på et 5-års middel af Omkostningsindeks for anlæg jordarbejder udarbejdet af Danmarks statistik. Levetiden er fastsat til 75 år for både det traditionelle anlæg og det alternative anlæg. Det er forudsat at filtermuld udskiftes efter 20. år og omkostningen er skønsmæssig sat til 2 mio. kr. i nutidsværdi. 5.4 Anbefaling Økonomien viser, at der kan etableres en alternativ løsning der er billigere end en traditionel løsning. Den alternative løsning er også mere omkostningseffektiv end den traditionelle løsning.

17 BENLØSE, ROSKILDEVEJ REFERENCER /1/ Kommuneplan /2/ Ringsted kommune. Lokalplan nr. 133, Boliger og erhverv ved Roskildevej. April 2004, Tillæg nr. 15 til Kommuneplan /3/ Ringsted Kommune. Spildevandsplan 2005, Juni /4/ Ringsted Kommune. Spildevandsplan 2005, Tillæg nr. 18, Forbedring af kloakker i Benløse, Marts 2014 /5/ Ringsted Spildevand A/S. Kloakanlæg Benløse, Kloaksaneringsplan Benløse, Teknisk bilag til Tillæg 18 til Ringsted Kommune Spildevandsplan 2005 /6/ Etablering af grøn vej, Rambøll for Ringsted Forsyning, , (ref ).

18 BENLØSE, ROSKILDEVEJ 1-15 BILAG 1 OVERSIGTSKORT

19 BENLØSE, ROSKILDEVEJ 0-1 BILAG 2 EEA-VÆRDIEN

20 BENLØSE, ROSKILDEVEJ 0-2

21 BENLØSE, ROSKILDEVEJ 1-1 BILAG 3 ANLÆG OG DRIFT AF VEJBEDE

22 BENLØSE, ROSKILDEVEJ 1-2 Erfaringer viser at ansvarsfordeling imellem kommune og forsyning i forhold til drift bør ligge helt fast inden et LAR anlæg etableres. Der bør ved projektet etablering indgås en driftsaftale, der fordeler driftsudgifterne mellem Forsyningen og Kommunen. Ansvaret for driften kan enten forankres hos Kommunen eller hos Forsyningen. Et LAR projekt bør betragtes som en del af forsyningens infrastruktur, og det anbefales derfor, at driftsansvaret forankres hos forsyningen. En forankring hos Kommune kan eventuelt medføre et manglede fokus på LAR-anlæggets funktion, da kommunen ikke er ansvarlig for afvandingsrelaterede funktion. Selve udførelsen af driftsopgaverne kan varetages af egne eller indkøbte driftsenheder i enten Forsyningen eller Kommunen eller hos en privat entreprenør. Det må være den ansvarlige for driften, der tilretteligger hvorledes den varetages mest optimal. Det er dog vigtigt at der er et kompetent team, der kender de specielle krav til drift af vejbede. Vejbede kan anlægges med mange forskellige udtryk og med brug af mange forskellige typer planter. Oftest tilplantes en anelse tættere end i traditionelle bede, da etableringsfasen er noget hårdere og der derfor går flere planter til end under normale vækstbetingelser. Ved anlæg bør der sikres korrekt jordbehandling og efterfølgende et vandingsprogram således at planterne kommer bedst muligt fra start. I forhold til driften er det ligeledes vigtigt løbende at renholde bedene for ukrudt, affald og nedfaldne blade således at til-og afstrømningsrender ikke blokeres og filtermuldens nedsivningsevne bibeholdes. Der bør nøje udvælges planter som kan tåle de omskiftelige vækstvilkår skiftet mellem vådt og tørt er ikke noget alle planter kan tåle. Der findes dog efterhånden mange anbefalinger og erfaringer med hvilke arter og sorter der kan bruges, og det er derfor et spørgsmål om hvilket udtryk der ønskes moderne, enkelt, farverigt, højt, lavt etc. Vælges der at bruges græsser bør det sikres, at de ikke skæres ned i vinterhalvåret, men først i foråret det giver et fyldigt bed i længere tid og græsserne risikerer ikke at blive vandfyldte inde i stråene og dermed gå ud. Som gode eksempler kan nævnes: Blomster: Akeleje Aquilegia Engblomme - Trollius europaeus Engelsk Græs - Armeria maritima Engstorkenæb Geranium pratense Fredløs Lysmachia punctata Hjortetrøst Eupatorium fistulosum Høstanemone Anemone japonica Kattehale Lythrum salicaria Løvefod Alchemilla mollis Græsser: Alm. star Carex nigra Blågrøn star Carex Flacca Blåtop - Molinia caerulea Elefantgræs Miscanthus sp. Mosebunke Deschampsia cespitosa

23 BENLØSE, ROSKILDEVEJ 1-3 Eksempler fra etablerede vejbede Figur 9 Enkelt bed med blåaks. Møllebakken, Husum. Foto: Line Højgaard Poulsen Figur 71 Blandet bed med bla. Løvefod og sommerfuglebuske. Møllebakken, Husum. Foto: Line Højgaard Poulsen Figur 10 Blandet bed med bla. Skt. Hansurt, Engelsk Græs og blåaks. Lindevang, Brøndby. Foto: Line Højgaard Poulsen Figur 8 Vildt og frodig med brug af Kattehale, pil og mosebunke. Flintholm Station, København. Foto: Line Højgaard Poulsen Regn/vejbede med brug af græsser

24 BENLØSE, ROSKILDEVEJ 1-4 Figur 9 Foto: edie.net Figur 10 Foto: thames21.org.uk Figur 11 Foto: Ilman Young Eksempler fra når anlæg og drift ikke helt kører som det skal

25 BENLØSE, ROSKILDEVEJ 1-5 Figur 136 Komprimering af jorden lige oveni bedet. Foto: GHB Figur 12 De nye planter går til oven på jorden. Foto: Line Højgaard Poulsen Figur 157 Ukrudt får lov at overtage billedet viser en Iphone4 og en tidsel. Foto: Line Højgaard Poulsen Figur 14 Adskillige af planterne er gået til. Foto: Line Højgaard Poulsen