Fremstilling og Formidling af Lægemiddelinformation

Transkript

1 Fremstilling og Formidling af Lægemiddelinformation Indlæg ved Kim Brøsen Lægemidler spiller en central rolle ved behandling af mange sygdomme, og ved behandling af den enkelte lidelse findes der som hovedregel mere end et lægemiddel, der kan benyttes. Det kan dreje sig om såkaldte synonyme præparater, hvorved forstås lægemidler, der indeholder det samme virksomme lægemiddelstof, men som bliver forhandlet under forskellige handelsnavne, og som hovedregel er fremstillet af forskellige firmaer efter udløbet af patentrettigheden for det firma, der oprindeligt har udviklet lægemidlet. Det kan også dreje sig om såkaldte analoge lægemidler, som er stoffer, der kemisk set er beslægtede, som forhandles under forskellige handelsnavne, men har det samme molekylære angrebspunkt. En tredje gruppe, som undertiden opfattes som en variant af begrebet analoge lægemidler, er præparater, der kemisk set er forskellige, som har forskellige molekylære angrebspunkter i organismen, som forhandles under forskellige handelsnavne, men alligevel kan benyttes ved samme sygdom. Når videnskabeligt skolede læger, individuelt efter organiserede fx i lægevidenskabelige selskaber gennemgår den videnskabelige dokumentation for forskellige lægemidlers ønskede og uønskede virkninger, så viser det sig ofte, at nogle lægemidler er bedre end andre ved behandling af bestemte sygdomme, når man foretager en samlet analyse af deres ønskede virkninger, bivirkninger og pris. Begrebet rationel farmakoterapi dækker over, at læger vælger det bedst mulige lægemiddel til den enkelte patient under samtidig hensyntagen til tre ovennævnte parametre. Når det drejer sig om valg imellem synonympræparater er beslutningen let. Lægen eller apoteket vælger ganske enkelt det

2 billigste, fordi synonympræparater indeholder nøjagtigt det samme virksomme indholdsstof. Når det drejer sig om analoge præparater eller præparater med forskellig virkningsmekanisme, så er valget straks sværere. Men der er ingen vej udenom, lægen skal træffe et valg. Mere end 80 % af det samlede forbrug af lægemidler vedrører de praktiserende lægers ordinationer. De praktiserende læger befinder sig i forreste skudlinie af sundhedsvæsenet, og det er ganske urealistisk at tro, at den enkelte praktiserende læge kan overskue hele lægemiddelområdet endsige selvstændigt studere den videnskabelige litteratur, og forholde sig kritisk hertil. Der ligger ikke en kollegial desavouering i dette udsagn, det er blot en konstatering. Lægen er nødt til at fra støtte sig til rekommandationslister, anbefalinger fra lokale og nationale opinionsdannere, lægemiddelkomitéer og Institut for Rationel Farmakoterapi. Hen over det hele ligger der helt indiskutabelt en stor indflydelse fra medicin-industriens reklame og efteruddannelsestilbud. Det offentliges uddannelsestilbud til læger inden for lægemiddelområdet bestod tidligere væsentligst i farmakologiundervisningen under medicinstudiet og i den mesterlære-undervisning, som læger modtager i forbindelse med deres speciallægeuddannelse. Selv den bedst uddannede læge kan ikke vide alt, og alle klinisk arbejdende læger har brug for løbende efteruddannelse og ikke mindst adgang til information om lægemidler. Det bør være et ufravigeligt krav til lægemiddelinformation, at den er saglig, videnskabeligt korrekt, og at den giver en uhildet information om lægemidler ønskede og uønskede virkninger, og ikke mindst, at den giver oplysninger om pris.

3 Information og undervisning er to vigtige strategiske værktøjer ved fremme af rationel farmakoterapi. Et ufravigeligt krav til moderne lægemiddelinformation er derfor, at der gives behandlingsvejledninger med relevante prissammenligninger. I de situationer, hvor der eksisterer en lægefaglig og videnskabelig begrundelse herfor, bør et moderen lægemiddelinformationsværktøj også indeholde en rangordning af terapeutiske valg. Et moderne lægemiddelinformationsværkstøj bør ikke være tilbageholdende med at informere om, hvornår lægemidler ikke bør anvendes, eller om en behandling er blevet uaktuel og derfor ikke længere bør anvendes. Der er mange udbydere af lægemiddelinformation i Danmark, offentlige såvel som private. De forskellige instanser har ikke altid de samme motiver til at informere, og man skal heller ikke glemme, at informationen bygger på kliniske forsøg, som ikke er en fuldstændigt eksakt videnskab, og at resultaterne derfor ofte genstand for fortolkning. Det kan give et flimrende billede, hvor forskellige tilsyneladende autoritative informationskilder giver lægen forskellige informationer om væsentlige forhold. Det er også uheldigt, når de kilder, som lægen støtter sig til giver andre oplysninger end de kilder, som patienten har adgang til. Dette er særligt uheldigt, fordi både læger og patienter ved, at de fleste lægemidler kan give bivirkninger, undertiden meget alvorlige bivirkninger og at et forkert valg af lægemiddel eller dosis undertiden kan få skæbnesvangre konsekvenser for patienten. Der er ikke plads til, at læger træffer forkerte beslutninger vedrørende lægemidler, og der er heller ikke plads til, at der bliver sået unødig tvivl om rigtigheden af lægens beslutning. I mere end 3 årtier har der i Danmark været to helt centrale autoritative kilder til information om lægemidler. Den ene er Medicinfortegnelsen, som udgives af Den Almindelige Danske Lægeforening, DADL, og den anden er Lægemiddelkataloget, som udgives af Dansk

4 Lægemiddelinformation Information, DLI, som ejes af Lægemiddelindustriforeningen, Lif. I lægejargon kaldes de to værker for henholdsvis Den Lille Grønne og Den Store Grønne efter deres størrelse og farve på omslaget. De to selvstændige værker har haft selvstændige redaktioner og har benyttet sig af forskellige grupper af forfattere. Da begge bøger udgives af særdeles lødige organisationer og er redigeret og skrevet af særdeles kompetente og velanskrevne overvejende lægelige forfattere/redaktører, indeholder de to bøger grundlæggende de samme informationer. Der kan være forskelle, der afspejler forskellige fortolkninger af den videnskabelige litteratur, forskelle i størrelse og format og i et vist, men meget beskedent omfang forskelle i informationsfilosofi. Der har igennem mange år været ført mere eller mindre seriøse forhandlinger om et nærmere samarbejde imellem de to produkter eller måske ligefrem om en sammenlægning. Først nu er det lykkedes. Efter initiativ fra Indenrigs- og Sundhedsministeren satte en lang række offentlige og private interessenter inden for lægemiddelområdet sig til forhandlingsbordet for ca. 2 år siden. Efter lange og trange forhandlinger imellem de to helt centrale aktører når det drejer sig om lægemiddelinformation til professionelle, DADL og DLI, er der skabt enighed om etableringen af et fælles aktieselskab. Dette selskab vil blive den helt centrale udbyder af information om lægemidler til professionelle. Selskabet ledes af en bestyrelse, som er forholdsmæssigt sammensat af repræsentanter fra de to organisationer. Under sig har bestyrelsen en faglig styregruppe, hvis formand vil blive en højtstående embedsmand fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og med repræsentanter fra alle væsentlige offentlige og centrale aktører inden for lægemiddelområdet. Et niveau under styregruppen skal der oprettes et Fagligt Forretningsudvalg bestående af 6 medlemmer.

5 Det ligger fast, at formanden for det Faglige Forretningsudvalg skal være en dansk professor i klinisk farmakologi. Hertil kommer, at den til enhver tid siddende formand for Dansk Medicinsk Selskab og lederen af Institut for Rationel Farmakoterapi er fødte medlemmer. De sidste 3 medlemmer skal være enten kliniske farmakologer eller klinikere med klinisk farmakologisk indsigt fra medicintunge specialer. Det Faglige Forretningsudvalg har det overordnede faglige ansvar for redaktionen, som selv eller eventuelt i samarbejde med de lægevidenskabelige selskaber udpeger forfattere og bedømmere. Forfattere og redaktion har fuld faglig frihed og pligt til at informere i overensstemmelse med de retningslinier, der tidligere er skitseret. For at gentage, så indebærer det objektiv og uhildet information om lægemidlers ønskede og uønskede virkninger, relevante prissammenligninger, terapivejledninger og rådgivning om præparatvalg, hvor dette er videnskabeligt og lægefagligt begrundet. Al informationsvirksomhed i det nye selskab bygger på et fælles datagrundlag og med en samlet redaktion. Hvilke publikationer og andre informationsværktøjer selskabet skal udgive til professionelle og til brugere vil afhænge af fremtiden behov og muligheder. Det er svært at forestille sig, at der ikke i en rum tid fremover ikke vil være behov for en publikation, der ligner det nuværende Lægemiddelkatalog og en kittelbog, der ligner den nuværende Medicinfortegnelse. Den afgørende forskel i forhold til det nuværende, at informationerne stammer fra den samme database, de samme forfattere og de samme redaktører, som arbejder i den samme organisation. Med etableringen af den nye selskabskonstruktion er der skabt en enestående ramme og mulighed for at samle alle gode danske kræfter til at tilvejebringe lødig information om lægemidler.

6 Konstruktionen er lavet således, at der reelt ikke er nogen grund at frygte, at lægemiddelindustriens dominerende rolle i selskabet vil skævvride informationerne til fordel for industriens kommercielle interesser. Derimod kan der godt være en vis grund til at frygte om selskabets monopollignende status vil virke blokerende for den faglige og teknologiske udvikling inden for lægemiddelinformation i Danmark. Kort Curriculum for Kim Brøsen Født 30. juli Lægevidenskabelig embedseksamen ved Københavns Universitet i Fra ansat som reservelæge på forskellige kliniske afdelinger. Fra 1985 ansat på Odense/Syddansk Universitet, siden 1995 som professor i human farmakologi med særlig henblik på farmakogenetik. Speciallæge i klinisk farmakologi og siden 1997 honorarlønnet overlæge i klinisk farmakologi ved Odense Universitetshospital. Forskningsaktiv især inden for betydningen af arvelige forskelle med hensyn til lægemidlers nedbrydning i leveren og blandt de ca. 100 mest citerede farmakologiske forskere i verden i perioden (isi.highlycited.com). Ærespræsident for European Association for Clinical Pharmacology and Therapeutics og valgt som præsident for den 16. Verdenskongres i Basal og Klinisk Farmakologi i 2101 i København. Redaktør af tidsskriftet Basic & Clinical Pharmacology & Toxicology. Formand for Lægemiddelkomiteen ved Odense Universitetshospital siden 2001 og formand for Lægemiddelkatalogets Faglige Forretningsudvalg siden 1997