INTERKULLTUREL SUNDHED I CHUQUISACA. Forbrug pr. projektår: (Samlet beløb delt med antal projektår)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTERKULLTUREL SUNDHED I CHUQUISACA. Forbrug pr. projektår: (Samlet beløb delt med antal projektår) 1.659.612"

Transkript

1 Ansøgningsskema: STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT (budget mellem 1 5 mio. kr.) 1. Forside STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT (mellem 1 5 mio. kr.) J.nr. (udfyldes af Projektrådgivningen) Projekttitel: Den danske ansøgende organisation: Evt. andre danske partner(e): Lokale partnerorganisation(er): INTERKULLTUREL SUNDHED I CHUQUISACA DIALOGOS PRODECO Land(e): BOLIVIA Projektstart-dato: 1/ Kontaktperson for projektet: Navn: Jens Peter Bregnballe adresse: jpbregnballe@gmail.com Ansøgt beløb fra Projektpuljen: DKK Er der tale om en genansøgning? (Til Projektpuljen eller Udenrigsministeriet)? [ X ] Nej [ ] Ja, tidl. søgt dato: Er der tale om: [ ] A. Et nyt projekt. [ X ] B. Et projekt i forlængelse af et projekt, der tidligere er blevet støttet (af Projektpuljen eller andre). [ ] C. En indsats, der fra starten er tænkt opdelt i flere projektfaser denne fase er nummer [ ] ud af [ ]. Bemærk at for faseprojekter skal afsnit F udfyldes. Resumé Ved uddannelse, hjælp til organisering netværksdannelse at forbedre befolkningens sundhed gennem lige adgangsmuligheder til sundhedssystemet, med værdsættelse, anerkendelse anvendelse af Interkulturel Medicin (vestlig medicin, traditionel medicin). At styrke de allerede organiserede helbredere At forbedre sundhedstilbuddet ved at medvirke til bedre samarbejde mellem den vestlige medicin i det fælles offentlige sundhedssystem. At styrke vores samarbejdspartner PRODECO til at blive en selvkørende organisation specialiseret i Interkultural Medicin. 14/ (rev. 19/3 2012) Projektslut-dato: 1/ Dato Ansvarlig person (underskrift) Forbrug pr. projektår: (Samlet beløb delt med antal projektår) Landets BNI per indbygger: 700 USD Antal måneder: 36 DKK Dronninglund Jens Peter Bregnballe 0

2 Sted Ansvarlig person position (blokbstaver) 2. Ansøgningstekst Disposition: A. SAMARBEJDSPARTNERNE A.1 Den danske organisation Diálos er en U-landsforening - uafhængig af politiske, religiøse økonomiske interesser - stiftet i 1993 af tidligere ulandsarbejdere med en alsidig faglig baggrund. Foreningen har udført projektarbejde for Danida-midler siden 1994 i Bolivia, hvor et af fokusområderne har været brobygning mellem traditionel vestlig viden. Foreningen har sine kernekompetencer indenfor sundhed, undervisning formidling, som alle er en del af de projekter der udføres gennem Dialos. Foreningen har i dag ca. 180 medlemmer placeret i alle landets regioner. Heraf er omkring 40 personer meget aktivt involveret i foreningens projekter i Bolivia, Nepal, Uganda Philipinerne Projektgruppen i Danmark, som er styregruppe for projektet, består af en række medlemmer med stor u-lands- Bolivia erfaring, understøttes af en stor faglig bredde indenfor sundhed, formidling pædagik. Alt projektarbejde i Danmark udføres som frivilligt arbejde, bortset fra en sekretærfunktion 10 timer/uge. Foreningen benytter sig af "det virtuelle kontor", bestyrelse projektgrupper mødes derudover 4-6 gange årligt. Diálos udfører ikke selv projekterne, men sikrer deres gennemførelse via et nært samarbejde med lokale samarbejdspartnere. Projektets idé indhold udspringer af målgruppens ønsker behov. Projektplaner udarbejdes af den lokale samarbejdspartner sammen med målgruppen med sparring fra Dialos. Det er den lokale samarbejdspartner, som står for den daglige drift af projektet. Dialos får kvartalsvis tilsendt statusrapporter fra projektet superviserer herigennem, samt ved halvårlige projektbesøg, det arbejde som udføres herunder projektets fremdrift, målopfyldelse økonomi. I aktuelle projekt vil medlemmernes faglighed, indenfor international sundhed, internationale forhold, ulandspædagik m.v., blive anvendt. Diálos får løbende information om den konkrete udvikling i de lokalsamfundene, som projekterne udspiller sig i - en viden, som bredes ud i Danmark via organisationens kontaktnet, foredrag, hjemmeside nyhedsbrev. A.2 Andre danske samarbejdspartnere spartnere (udfyldes hvis der er flere danske organisationer i en alliance) A.3 Den lokale organisation PRODECO er en boliviansk udviklingsorganisation, uafhængig af politiske, religiøse økonomiske interesser, som er juridisk anerkendt med Personería Júridica af den bolivianske regering. NGO en blev grundlagt i 1994 udfører teknisk assistance, undervisning, kapacitetsopbygning organisations udvikling i landområderne i Chuquisaca. Prodeco har 12 bidragydende medlemmer mmer bestående af professionelle som læger, socialarbejdere, agronomer landmænd. Organisationen fungerer demokratisk med valg til bestyrelsen ved årlig generalforsamling, der afholdes kvartalsvise møder. Organisationen arbejder tæt sammen med de folkelige organisationer, især bondeforening kvindegrupper i projektområderne. Dette sikrer den folkelige forankring, hvor Prodeco bliver en slags faglig operativ arm for de civil-samfundsorganisationer den arbejder med i lokalområderne, hvor ved civilsamfundet styrkes, hvilket flere evalueringer bekræfter. Prodeco deltager aktivt i NGO-netværket UNISUR (Unión de las Instituciones del Sur), som består af 25 ngo ere i Chuquisaca, der koordinerer deres indsats. Prodeco er anerkendt for sin indsats i de områder, hvor de arbejder, både når vi taler om målgruppen, men så når vi taler om de ansvarlige myndigheder. Sundhedsmyndighederne har f.eks. bedt Prodeco bidrage med deres ekspertise indenfor den interkulturelle 1

3 medicin, for at kunne opfylde regeringens vision om et bedre sundhedssystem gennem en udvikling på dette område. Prodeco har samarbejdsaftaler med prefekturatet, med municipierne, med bondefagforeningen, med SEDES med universitet. Endvidere foreligger der en rammesamarbejdsaftale med det bolivianske Viceministerium for traditionel interkulturel medicin. Prodeco har været Dialos s faste samarbejdspartner siden Prodeco er velkendt højt estimeret for sin faglighed af både bolivianske danske myndigheder. Vedr. projekterfaring se venligst bilag E A.4 Samarbejdsrelationen dens perspektiver Dialos har siden 1994 arbejdet med interkulturel sundhed i Chuquisaca. Dette har fra begyndelsen været i samarbejde med Prodeco siden 1999 så med Cimes. Vi har således arbejdet med 2 projekter i departementet Chuquisaca, hvis hovedfokus har været interkulturel sundhed. På den baggrund har både Dialos vores samarbejdspartnere et stort netværk blandt sundhedsarbejdere, lokale NGO ere, sundhedsmyndighederne, faglige folkelige organisationer. Vores arbejde er kendt respekteret i brede kredse. Det hidtidige arbejde i Chuquisaca har været centreret om uddannelse af bønder i sundhed, ernæring organisation. Nærværende projekt sigter på at præsentere implementere interkulturel sundhed i det offentlige sundhedssystem. Dette indebærer et tættere samarbejde med sundhedsmyndighederne (Sedes). I pilotprojekt fasen har samarbejdet med Sedes været fortrinligt det er blevet udbygget udover hvad vi oprindeligt aftalte. Sedes s engagement gement er en yderligere garant for bæredygtigheden. Vi har gode erfaringer med at samarbejde både med Sedes men så andre officielle myndigheder i Bolivia. Vores pesticide projekt PlagBol udføres i tæt samarbejde med det lokale Arbejdsmiljø institut undervisningsministeriet. Dette projekt er et landsdækkende projekt. Projektstyre gruppen i Dialos for nærværende projekt består af læger, agronomer, IT- kommunikations eksperter. Alle med over 15 år erfaring med projektarbejde i Bolivia specielt i departementet Chuquisaca. Samarbejdet med Prodeco hviler på meget positive erfaringer gennem 18 år, hvor gensidig tillid har været et nøgleord hvor de praktiske rammer omkring økonomi afrapportering er gennemprøvede velkendte procedurer. B. PROJEKTANALYSE B.1 Hvilken sammenhæng indgår projektet i? REGIONALE FORHOLD Bolivia er det fattigste land i Sydamerika, med et BNP på 700 USD pr. indbygger. Omkring 70 % af befolkningen er indianere en stor del af dem lever under fattigdomsgrænsen. En tredje del af befolkningen har en gennemsnitlig indtægt om året på mindre end 200 USD. 61,2 % af befolkningen i Bolivia er fattige 81,7 % af de fattige lever på landet Chuquisaca er et af de fattigste departementer i landet. Det har et overfladeareal på km2, et befolkningstal på Departementet er opdelt i 3 regioner, der igen er underopdelt i 9 provinser, 23 kommuner. Gerafisk set er Chuquisaca meget kuperet med højder der varierer mellem til meter over havet. Klimaet varierer fra tempereret til subtropisk. Infrastrukturen er mangelfuld, selvom den er forbedret meget indenfor de seneste år, er mange landsbyer endnu ikke til at tilgængelige for biler. I regntiden spærres vejene ofte landsbyer isoleres. Det er stadig kun få landsbyer der har rindende vand, latriner elektricitet. SUNDHED Indbyggerne i landområderne i Chuquisaca er meget fattige med en forventet levealder på 60 år. Dødeligheden for børn under fem år er på 116 for hver 1000, fertilitetsraten er på 6.80% (INE Institut for National Statistik). De alvorligste sygdomme, hovedsageligt blandt børn, er infektionssygdomme i mavetarmkanalen samt luftvejene. Der er en dødelighed blandt fødende på 260 kvinder ud af hver Forekomsten af struma, sydamerikansk sovesyge tuberkulose er høje. Den årlige incidens af HIV/AIDS er 11 pr Fejl- underernæring blandt børn er meget almindeligt. I det problem træ vi har analyseret gik det op for os at sundheden såvel lokalt som nationalt ikke har ændret sig væsentligt p.g.a. regeringens politik polariseringen i behandlingsmetoderne med traditionel vestlig medicin. Verdensbilledet, kulturen, mistilliden den dårlige behandling i det officielle behandlingssystem, 2

4 gør at landbefolkningen sjældent henvender sig på hospitalerne. Bønderne henvender sig til andre tilbud har deres egne helbredere (curanderos) jordmødre (parteras). Dette er nu ved at ændre sig. Regeringen har introduceret et nyt sundhedskoncept på landet. Det familiære, fælles, interkulturelle sundhedsprram (SAFCI), som samler begge medicinverdener, den den officielle, har til mål at tilbyde sundhedsydelser der passer med det verdensbillede den indfødte bonde har. Grundlæggende vil man genoplive den gamle viden fra indianer kulturen, give anerkendelse til en kultur der således giver indianeren en ny følelse af værdighed ligeværd. Læger sygeplejersker skal samarbejde med de helbredere om patienterne i et fælles tilbagemeldings system. I forlængelse heraf er der opstået et nyt sundhedsparadigme, hvor man inkluderer aspekter som empowerment (man taler om et folk der er organiseret mobiliseret til at udøve deres egen ret til sundhed ) interkulturel forståelse (sundhedssystemet skal i fremtiden have respekt over for de oprindelige kulturer skal beriges af den medicin ). Tidligere talte man om RPS, Responsables de Salud, sundhedsansvarlige i landsbyerne. Disse var uddannede af Prodeco eller andre institutioner. ner. Med det nye system hedder alle nu Medicos Tradicionales, læger/helbredere. Disse skal være certificerede gennem en proces hvor deres egne landsbyer anerkender at de arbejder fungerer som helbredere. Sundhedsministeriet er den øverste instans i forhold til befolkningens sundhed, mens SEDES er dets udøvende organ i hvert departement, ansvarlig for de forskellige sundhedsaktiviteter i området. Aktiviteterne er rettet mod prrammer, der har at gøre med bl.a. svangerskabsforebyggelse, kontrol af diarré luftvejsinfektioner (inklusiv tuberkulose), sundhedsydelser til mor - barn, malaria, sydamerikansk sovesyge, struma, seksuelt overførte sygdomme andre. Mange af prrammerne består af identifikation, rådgivning kontrol. Der er ingen behandling af for eksempel underernæring. 38 % af børn under 3 år på landet er underernærede. Når de når 5 år er 70 % underernærede. I den medicin søger man at reintroducere gamle proteinrige afgrøder så som quínoa almarante. Et netværk af hospitaler på forskellige niveauer samt sundhedsposter dækker amtet provinsernes kurative behov, men endnu har størstedelen af landsbyerne ikke et sundhedstilbud i deres egen landsby, der er fra timer til dages transport for at nå frem til et sundhedscenter. Derfor er det en del af den nationale sundhedspolitik, at uddanne sundhedspromotorer som skal fungere i deres landsbyer ved at udføre præventivt arbejde 1.hjælp før de henviser patienterne til sundhedscentrene. På nationalt niveau har man dannet et viceministerium for traditionel medicin interkulturel forståelse, i hvert departement findes der nu en direktør for traditionel medicin interkulturel forståelse. Landbrug Hovedparten af landbefolkningen i Chuquisaca er bønder, hvis produktion næsten udelukkende går til selvforsyning. Det lille overskud der måtte være på omkring 20 % sælges for at kunne købe fornødenheder som sukker, coca, skolemateriale tøj til familien. De vigtigste afgrøder er hvede, kartoffel, majs i mindre omfang proteinrige afgrøder som quinua, cuimi, tarwi bønner af enhver slags, men der er ringe kendskab til deres ernæringsmæssige værdi. Jorden er ofte udpint eroderet. De landbrugsmetoder, som man stadig benytter sig af, er ikke bæredygtige på grund af jordens beskaffenhed. Hver familie dyrker i gennemsnit 2 hektarer, der er stor forekomst af plantesygdomme skadedyr. På landet kan bønderne ikke købe kontrollerede frø, ukrudtsbekæmpelse eller gødning. Hver familie har i gennemsnit et par køer grise en snes får geder samt høns. Den gennemsnitlige dødelighed blandt dyrene varierer mellem 25% blandt voksne dyr 50 % blandt afkommet. Kun 5% af familierne vaccinerer deres kvæg, bønderne har ikke tilstrækkeligt kendskab til behandling af sygdomme blandt husdyrene. Der eksisterer ikke et officielt system, der kan hjælpe bønderne i landbruget bønderne har oftest ikke råd til at betale teknisk assistance eller rådgivning. Den lave produktion medfører årsindkomster på landet mindre end 70 $ US per person. For at øge indkomsten emigrerer en stor del af landbefolkningen i perioder, hvor der ikke arbejdes i marken, for at sælge varer eller for at arbejde i byerne eller på de store landbrug i lavlandet. Økonomien på landet er så stærkt betinget af kvindernes børnenes indsats. Det er således yderst vigtigt for områdets udvikling at kvinderne gives mulighed for at uddanne udvikle sig således at de bliver i stand til får lov til at deltage i en større produktion således kan frigøre sig økonomisk dermed så komme fri af afhængighed af manden. Hvis man ikke introducerer lighed mellem kønnene i udviklingsarbejdet giver kvinderne mulighed for læring medinddragelse i beslutningerne, sætter man udviklingen i fare. Lighed for kønnene er en essentiel strategi i projektet derfor skal der laves strategiske alliancer med institutioner som arbejde med samme tema. 3

5 B.2 Hvordan er projektet blevet forberedt? I 2008 ansøgte vi Danida om et 4 årigt projekt i Interkultural Medicin. I ministeriet havde man kun positivt at sige om det faglige indhold ambassaden i La Paz gav så ansøgningen sin varme anbefaling. Af politiske årsager opfordrede man os alligevel til at trække ansøgningen i stedet beskære projektet så det passede til mini-puljen. Det oprindelige 4 årige projekt blev beskåret til et 3 årigt pilotprojekt. Projektet blev bevilliget gennem Projektrådgivningen med start 1/ Denne 3 årige pilot fase er nu ved at være afsluttet der foreligger årlige statusrapporter samt en afsluttende ekstern evaluering fra november Se bilag. Løbende gennem de første 3 år har vi justeret projektet. De væsentligste ændringer har været: Evaluering af plantemedicinske behandlinger: Det ligger udenfor vores budget rammer at lave redelige videnskabelige evalueringer af sådanne. I stedet er etableret et tæt samarbejde med Herbariet på Agronom fakultetet, hvor vi laver indsamling systematisering af medicinske planter, samt indhenter kataliserede informationer i landsbyerne vedrørende deres anvendelse. Heri indgår hovedopgave studerende. Det har været nødvendigt at have et længere tidsperspektiv på at få indført Interkultural Medicin på det lægevidenskabelige fakultet. Man er lydhøre men det tager tid. På den anden side har vi udbygget samarbejdet med sygeplejerskeskolen. Her indgår PRODECO nu i den faste undervisningsplan for både pre- postgraduate kurser. Vores ambitioner med et moderne interaktivt ivt web site for Interkultural Medicin er gennemført, men hvor vi forventede at kunne få det op at stå i det første projektår, er det først lykkedes i det sidste. Det har været nødvendigt med langt mere undervisning for at få det op at stå. Vi har så insisteret isteret på at det er et arbejde PRODECO selv har ansvaret for arbejdet med. Men det ser ud til at lykkes med en mere tålmodig tidshorisont. Samarbejdet med de lokale sundhedsmyndigheder, SEDES, er forløbet over al forventning. De har til fulde levet op til deres forpligtelser været indstillet på at udvide samarbejdet i flere henseender. Den eksterne evaluerings rapport der foreligger på spansk (Se bilag) konkluderer at projektets mål stadig er interessante væsentlige, men at man på 3 år ikke kan forvente de store målbare ændringer. Evalueringen har kunnet konstatere pæne fremskridt i nle kommuner meget lidt i andre, hvilket man tilskriver personlige forhold i blandt de lokale sundhedsarbejdere. Dette forhold har vi hele tiden været bevidste om, at man i nle kommuner havde læger sygeplejersker, der absolut ikke var venligt stemte overfor Interkulturel Medicin. Man mener det er vigtigt fortsat støtte konsolidere de interkulturelle organisationer, Consejo Social Municipal de Salud (CSMS) Consejo Social Departemental de Salud (CSDS), samt at gøre en indsats for at PRODECO som organisation kan blive mere selvstyrende bæredygtig, således at deres værdifulde erfaringer ikke går tabt. Endvidere foreslås at man så inddrager unge i undervisningen. ningen. Således er nærværende projekt ansøgning blevet til gennem flere års diskussioner, workshops besøg i Bolivia, hvor vi har arbejdet tæt med PRODECO, SEDES, HERBARIET, UNIVERSITETET, SUNDHEDSMINISTERIET lokale NGO er, samt været på talrige besøg i projektområdet diskuteret talt med målgrupperne omkring deres behov. Ved ansøgning til pilotprojektet i 2009 er beskrevet detaljeret om denne forberedelses proces. Aktuelle projektforslag er en lisk opfølgning på pilotprojekt fasen den positive eksterne evaluering som denne fase har fået. Intensionen har fra starten været at den store erfaring som Prodeco besidder med Interkulturel l Medicin skulle anvendes til at nå ud til en større målgruppe søge integration med det officielle sundhedssystem. Med det aktuelle projektforslag dækkes hele departementet Chuquisaca. På trods af den bolivianske regerings politik om at promovere en Interkulturel Medicin, viser det sig at erfaringerne med traditionel interkulturel medicin er stærkt begrænset hos sundhedsmyndighederne, i undervisningsinstitutionerne hos mange andre NGO er. I august 2011 har vi afholdt workshops i samarbejde med Prodeco med deltagelse af repræsentanter for brugergrupperne. Herudfra er kommet de første udkast til nærværende projektforslag. Siden er der gennemført flere workshops i Prodeco regi ledet af ekstern facilitator som har opkvalificeret projektet. I november 2011 forelå den eksterne evaluerings rapport for pilotprojektet derefter har Prodeco i samarbejde med Dialos udarbejdet vedlagte projektdokument (foreligger på både spansk dansk). Vi har i november 2011 så fået vejledning af Projektrådgivningens konsulenter. 4

6 Det faglige indhold i aktuelle projekt er vurderet af personer med kompetencer både indenfor den vestlige medicin, samt af Prodeco Dialos læger efter mange års erfaring med projekter der har inkluderet den medicin. Prodecos direktør er en af de læger i Bolivia der med en baggrund i en vestlig medicinsk uddannelse ved mest om den medicin, han er mangeårigt medlem af la Sociedad Boliviana de la Medicina Tradicional (SOBOMETRA). Projektansøgerne har gennem sit hidtidige samarbejde som nævnt erfaring fra mange års arbejde med traditionel vestlig medicin; men så fra andre sammenhænge som ansatte undervisere i NGO erne IMCC, schweizisk Røde Kors, Pro-Agro m.fl. Flere af Dialos medlemmer har en sundhedsfaglig baggrund bla. i international sundhed, tropemedicin ulandspædagik, hvor medicinsk antropoli behandles. Til forberedelse er anvendt evalueringer besøgsrapporter fra Dialos tidligere projekter i Bolivia samt Danidas civilsamfunds- landestrategi. Forberedelsen af projektet har været nævnt på møder med ambassaden i La Paz diskuteret med Danidas chef for sundhed i den bistandsfaglige tjeneste, som har været positivt indstillede for støtte til fortsatte aktiviteter på sundhedsområdet i Bolivia. B.3 Problemanalyse Projektforslaget er en reaktion på de problematikker som stadig gør sig gældende i Bolivia. Det er især landbefolkningen i Chuquisaca i andre dele af Bolivia som fortsat lider under en utilstrækkelig sundhedspleje. Dette kan i vid udstrækning forklares med manglen på sundhedstilbud som anerkender, værdsætter forstår deres sædvaner, skikke deres overbevisninger med hensyn til sundhed, som forstår at kombinere traditionel vestlig medicin. På trods af at der er blevet vedtaget en lov for at skabe et forenet sundhedssystem, baseret på interkulturalitet, er loven endnu ikke trådt i kraft. Dette andre problemstillinger er blevet identificeret i et problemtræ, hvor hvert problem er forbundet med en årsag, som medvirker til at forklare problematikkerne som projektet har arbejdet med. (se projektdokumentet) Ovenfor har vi beskrevet hvordan fattigdom social marginalisering har en indvirkning på livskvaliteten, hvilket især gør sig gældende hos landbefolkningen. Den manglende viden i det officielle sundhedssystem omkring traditionel medicin vice versa har resulteret i mistro afvisning fra begge sider. Dette betyder at befolkningen ender med et sundhedssystem med ringere kvalitet uden omsorg. Uddannelserne indenfor sundhedsområdet som bliver udbudt af Universitetet, tager ikke højde for kulturen hos den indianske befolkning. Dette betyder, at nyuddannet personale, opnår negative resultater i deres arbejde i landområderne, fordi de møder en virkelighed, som de ikke kender net til, som de ikke deler, som de derfor ender med at afvise. Grunden til at bønderne først går til deres egne helbredere (curanderos), kun tager på hospitalet hvis helbrederen ikke kan hjælpe dem, er en mangel på tillid en frygt for bebrejdelser fra sundhedspersonalet. Denne manglende tillid frygt gør at patienterne holder sig tilbage fra at søge hjælp, med risiko for deres liv, når sygdommen ikke er kendt af behandleren (el curandero). PRODECOs tilstedeværelse er med til at ændre dette, gennem uddannelse af de forskellige målgrupper.. På nuværende tidspunkt er forholdet mellem de to systemer ved at bløde op i udvalgte områder. Pilotprojektfasen, som er på nippet til at være afsluttet, har åbnet op for mulighederne for et større engagement overfor befolkningen, hvor de nyuddannede forstår at virkeligheden på landet har ændret sig. Myndighederne i de forskellige municipier er forpligtede til at implementere det nye interkulturelle sundhedssystem, men de fleste steder har man endnu ikke konkretiseret hvordan dette skal foregå, der er ikke allokeret økonomiske eller menneskelige ressourcer til dette arbejde. Derfor er støtte fra personer institutioner som PRODCO, der har oparbejdet erfaring på området, meget vigtig. De sociale organisationer de helbrederes organisationer er begyndt at se på denne integration med megen optimisme arbejder på at få den til at lykkes. STRATEGISK ANALYSE: Strategien for pilotprojektet, med arbejdet i de 15 municipier, har været at styrke, organisere uddanne medarbejdere inden for den medicin inden for det officielle sundhedssystem. Samarbejdet mellem de to systemer var tidligere lig nul. I løbet af pilot perioden er det nu lykkedes at etablere et samarbejde i godt 60 % af kommunerne. Det kan tilskrives uddannelse både af medarbejdere inden for det officielle sundhedssystem repræsentanter for den medicin. Vi vil fortsætte dette arbejde brede vores erfaringer ud så hele departementet bliver dækket. Hertil er det nødvendigt så at have fokus på kommunikation formidling samt styrkelse af organisationen PRODECO Der er fortsat behov for styrkelsen af de helbrederes organisering uddannelse, da disse såvel kulturelt som organisatorisk er den svage part i det fælles (traditionel akademisk) sundhedssystem, ligesom en mere solid organisering er fundamentet for de helbrederes mulighed for fremtidig 5

7 fortalervirksomhed så i forhold til f.eks. kommuner andre myndigheder. Endvidere anser vi det som nødvendigt at MT får en solid organisation for at kunne tiltrække flere kvinder flere yngre personer. Disse forhold er prioriteret højt. Endvidere ligger projektets fokus på støtte til dannelsen funktionen af CSMS (Consejo Social Municipal de Salud) som er en ny civilsamfunds organisering bestående af repræsentanter fra landsbyerne, bondebevægelsen, kvindegrupper helbredere. Disse råd har potentielt stor demokratisk indflydelse, men mangler kompetencer, deraf følgende gennemslagskraft, hvilket vi vil søge at råde bod på. Vi støtter så aktivt disse råds organisering på departementalt plan, Consejo Social Departemental de Salud, CSDS. For at kunne udbrede vores metode tilgang til andre dele af Bolivia må vi alliere os med bredt baserede civilsamfundsorganisationer på nationalt niveau. Hertil vil vi søge at udnytte vores gode relationer med bondebevægelsen. Endvidere vil Prodeco så bruge ressourcer på at styrke sit netværk i organisationen af helbredere, sine strategiske alliancer med andre NGO ere, samt i sundhedsministeriet. B.4 Interessentanalyse Sundhedpromotorerne,, selvlærde fødselshjælpere helbredere vil med dette projekt opnå en stor anerkendelse for deres arbejde. Helt konkret gennem certificering men så i det samarbejde med det officielle sundhedssystem som er kernen i projektet. Der vil så ske en organisatorisk styrkelse af denne gruppe gennem etablering af netværk dannelsen af Selskab for IM. Således har denne målgruppe stor interesse motivation for projektet. Sundhedsarbejderne i det officielle sundhedssystem system (læger, sygeplejersker, jordmødre, sygehjælpere, farmaceuter) er en blandet gruppe. Mange er lokale indianere med rødder i den kultur, men med en vestlig orienteret sundhedsuddannelse. Mange praktiserer behandlinger i det private, men vover ikke at bringe dette med på deres arbejdsplads. Det er nu officiel sundhedspolitik i Bolivia at praktisere interkulturel medicin med projektets aktiviteter vil denne udvikling katalyseres. Mange ansatte i det officielle sundhedssystem ønsker så en større respekt for de behandlings metoder vil derfor være positivt indstillede overfor projektet. Der er imidlertid en del af personalet specielt blandt lægerne der anser indiansk kultur sundhedsopfattelse som mindreværdig. Disse læger har stor indflydelse på holdningen blandt personalet det bliver afgørende for projektets succes at disse personalegrupper ikke stiller sig på bagbenene. Sundhedsmyndighederne (SEDES)) er meget interesserede i vores samarbejde da vi besidder erfaring kompetencer som de ikke har det på et felt de lovgivningsmæssigt er forpligtiget til at gøre en indsats for. Bondebefolkningen vil med et positivt projekt opnå et bredere udbud af sundhedsydelser samt opleve en større forståelse respekt i det officielle sundhedssystem. Vores hidtidige erfaringer viser at der er en meget stor vellighed opbakning til interkulturelle sundhedsaktiviteter. Prodeco vil med en målrettet indsats blive opkvalificeret som organisation men så de individuelle kompetencer søges styrket. Således at organisationen kan blive selvkørende uafhængig af få donorer. C. PROJEKTBESKRIVELSE C.1 Målgruppe deltagere Direkte modtagere. Projektets målgruppe er de 15 municipiers helbredere (curanderos), fødselshjælpere naturlæger. Denne målgruppe vil blive udvidet til at omfatte 20 municipier i Chuquisaca, således at der er 100 % dækning, nu hvor de resterende ni municipier bliver styret af andre Ngo er, med hvem vi så samarbejder. Antallet af personer inden for traditionel tionel interkulturel medicin, som vi tilstræber at undervise, er afhængig af antallet af helbredere i hver enkelt landsby,(ca. 25 landsbyer i hver municipio), hvoraf 50 % vil være kvinder. Således vil 500 til 800 helbredere blive involveret. Medlemmer af CSMS CSDS støttes gennem kursus aktiviteter. Vi fortsætter med at undervise al sundhedspersonale i de 15+5 municipier, så de har kendskab til den medicin. Dette indbefatter ca. 140 personer Vi fortsætter med at lave præ- postgraduate kurser på de fakulteter som vi allerede har samarbejdet med. Projektet åbner så op for muligheden for at udvide til andre uddannelser. Indirekte modtagere.- Der vil fortsat blive uddelt information til hele befolkningen i Chuquisaca til andre provinser ved hjælp af radiospots, informative opslag, pjecer, tv-reklamer fra helbredere gennem forsamlinger i deres landsbyer som prrammerne skrider frem. Det samme materiale vil blive tilpasset uddelt til sundhedsuddannelserne på universitetet til sundhedspersonale i provinsen gennem SEDES, til opbygningen af små biblioteker om TM IM. 6

8 Vores interaktive website vil indeholde et væld af informationer med både nyheder, aktiviteter, artikler, bls et informationscenter med undervisningsmateriale ingsmateriale i traditionel interkultural medicin. Dette website er tilgængelig for hele den spansktalende del af verden. Viceministerium for Traditionel Medicin.- Samarbejdet mellem projektet Viceministeriet for Traditionel Medicin vil fortsætte som hidtil, vi vil styrke hjælpe med iværksættelsen af et det fælles nationale sundhedssystem (SUS). Vi bidrager med strategidesign uddannelsesmetoder, samt en offentlig styrkelse på landet af den interkulturelle medicin. Andre organisationer institutioner. itutioner.- Byrådenes deltagelse i processen har til formål at styrke hjælpe det kommunale sundhedsvæsens tilbud, så der ydes en bedre service. De NGO er, som arbejder inden for samme område, kan forbedre deres humane ressourcers kompetencer ved at følge SEDES personalekurser ved at få adgang til al information pjecer som PRODECO måtte lave. Dette har vi allerede arbejdet med, vi håber at flere institutioner vil slutte sig til et regelmæssigt samarbejde med os. Vi håber gennem vores samarbejde med bondebevægelsen at kunne påvirke denne så den vil kunne være en strategisk partner i udbredelsen af Interkulturel Medicin i andre departementer. Studerende. Der vil blive skabt plads for kortere ophold for indtil 4 danske studerende fra relevante studier med henblik på fordybelse i begrebet Interkulturel Medicin. Ligeledes planlægges der med at hovedopgave studerende på agronom studiet inddrages i evalueringen n indsamlingen af medicinske planter. C.2 Projektets målsætninger succeskriterier (indikatorer) Projektets overordnede mål, er at: Forbedre befolkningens sundhed gennem lige adgangsmuligheder til sundhedssystemet, med værdsættelse, anerkendelse anvendelse af Interkulturel Medicin (vestlig medicin, traditionel medicin). Projektmål 1. Styrke de helbredere, som allerede er organiseret, så de kan frigøre værdsætte deres præventive helbredende viden i anvendelsen af den interkulturelle medicin. Projektmål 2. At forbedre sundhedssystemet ved hjælp af komplementering koordinering mellem den den vestlige medicin i sundhedssystemet. Projektmål 3. At styrke PRODECO som en faglig organisation inden for interkulturel sundhed gøre den selvkørende. Som en ny vinkel søger vi på den ene side at få landbefolkningen til i højere grad at værdsætte den vestlige medicin med hjælp fra kommunikationsenheden i SEDES, på den anden side at det vestlige system værdsætter den medicin gennem informationskurser. Udfaldet af begge mål vil gøre det lettere at anvende et interkulturelt sundhedssystem. De to mål anerkender at der er to forskellige befolkninger, derfor må man nå dem gennem forskellige kommunikationsstrategier. Det tredje mål er nyt i projektet. Vi søger en styrkelse af PRODECO, som en faglig professionel organisation specialiseret inden for interkulturel medicin. Hensigten er at projektet skal være selvkørende ikke være afhængig af kun én donor. Målene er blevet arbejdet ind i en analysemodel (Lical Framework), hvor man for hvert mål overvejer objektive indikatorer, som kan bekræftes, bekræftelsesmåderne de vigtigste forudsætninger, som har at gøre med projektets nåede mål, som ikke er selvkontrollerede. Når ( hvis) det nye projekt går i gang, vil vi fastlægge delmål for perioden Projektets udbredelse vil gå fra at dække 15 municipier til at dække 20 municipier. De nye 5 municipier, er beliggende i Chaco Chuquisaqueño som er meget forskelligt fra de øvrige municipier hvad angår både etnicitet klima. Vi planlægger at dække 68,96 % af municipierne, da de resterende 31,04 % er dækket af andre institutioner. Med denne forøgelse har vi formået at dække Chuquisacas municipier 100 %. Indikatorer: Projektmål 1. *400 helbredere er registreret akkrediteret i det officielle sundhedssystem. *Der eksisterer 20 civilsamfundsorganisationerilsamfundsorganisationer for helbredere, med egne gennemarbejdede love som indgår aktivt i udøver fortalervirksomhed overfor ledelsen i det kommunale sundhedssystem i departementet. * Der eksisterer 20 CSMS, som er en del af tilsynet med det kommunale sundhedssystem departement Der er tilført ressourcer gennem POA i kommunerne til den medicins bæredygtighed. * Der eksisterer referater med møders anbefalinger konklusioner. * Der er udarbejdet en liste over medicinske planter i risiko for at uddø strategier for deres overlevelse. Projektmål 2. * Der er kommet en større sundhedsdækning i de 20 municipier. * Der foreligger månedlige protokoller for de interkulturelle CAI møder. * Der er regulativer for henvisningsproceduren man kan kontrollere eksistensen af henvisningerne i SNIS. * 50 % af befolkningen har fået grundlæggende 7

9 oplysninger om MI. * Der arbejdes på bedre koordinering samarbejde mellem MI uddannelsesinstitutionerne. Der er lavet samarbejdsaftaler. Der er dokumenteret mindst 6 opgaver fra studerende, som omhandler IM TM. Projektmål 3. * 6 projekter er blevet udarbejdet resultaterne af præsentationen overfor potentielle donorer er blevet dokumenteret. * Prodecos personale har alle deltaget i mindst to uddannelseskurser per år. * I dokumentationscentret forefindes alle Prodecos publikationer, produceret af Prodeco selv. * Der er indgået samarbejdsaftaler med statslige institutioner, afdelinger municipier vedrørende uddannelse rådgivning indenfor MI. * Hjemmesiden er den mest besøgte hjemmeside i Bolivia indenfor Interkulturel medicin. * På Prodecos kontor or er der en omfattende biblirafi omhandlende MI. På hjemmesiden kan der findes en liste over de publikationer materialer der haves, hvilke der er til rådighed. * Der forefindes referater af møder samarbejdsaftaler med mindst 10 institutioner. 8

10 C.3 Resultater (outputs) projektaktiviteter Resultater. Projektmål 1. * Man har registreret akkrediteret de helbredere i 20 municipier. * De helbredere er organiseret i selvstændige officielt anerkendte civilsamfundsorganisationer er selvkørende på kommunalt, regionalt departementalt plan. Sammenkædet med det nationale sundhedssystem. * De helbredere fødselshjælpere har fået forbedret deres viden kan give en bedre patientpleje. * Municipierne inkluderer de tionelle helbrederes handleplaner i deres driftsplaner (POA s). * De helbredere har udført vidensudveksling. * De helbredere kender bevarer biodiversiteten af de medicinske planter. CSMS CSDS afholder regelmæssige møder iflg. deres statutter. Projektmål 2. * Personalet i det officielle sundhedssystem er blevet uddannet indenfor traditionel medicin, så de nu accepterer anerkender den (Læger fra SAFCI hospitalspersonale). * Systematisk realisering af de interkulturelle CAI møder. * Et fungerende system for henvisninger indenfor vestlig traditionel medicin. * Befolkningen har modtaget information grundlæggende uddannelse i interkulturel medicin gennem løbende IEC(informacion, educacnion, comunicacion). Og i forsamlinger formidlet af ALS (autoridades local de salud) MT. * De offentlige sundhedsinstitutioner påvirker uddannelsespolitikken ken med henblik på at få MI implementeret i videregående uddannelsers præ- postgraduate kurser. Projektmål 3. * Prodeco styrer projekter aktiviteter som er finansieret fra flere sider (eksterne finansieringskilder, staten, municipierne, uddannelsescentre osv.) * Prodecos medarbejdere er efteruddannet til at udfylde deres forskellige jobfunktioner (indenfor sundhedsområdet, IM redigering, udgivelse, arkivering, pædagik didaktik, evaluering, intern supervisering regnskabsopgaver). * Prodeco producerer, formidler sælger undervisningsmaterialer fra IEC, brochurer, vejledninger osv. *Prodeco tilbyder uddannelse rådgivning ing monitorering vedrørende interkulturel medicin. * Prodeco formidler nyheder, videnskabelig information selvproducerede materialer på hjemmesiden. * Prodeco har oprettet Centro de documentacion. * Der er et netværk af samarbejdspartnere indenfor interkulturel medicin. Aktiviteter. Projektmål 1. * Afholdelse af 20 workshops fortsat indsamling af helbrederes registreringsformularer.(1 per municipio). * Afholdelse af 40 kurser (2 per municipio) for de helbredere om kommunal organisering ledelse, herunder så om deres egen organisering * Afholdelse af 165 workshops med deltagelse fra SOS MT i de 20 municipier om anvendelse af interkulturel medicin. * Afholdelse af 12 sammenkomster af tratitionelle helbredere fra de forskellige områder mellem departementer. * Projektmål 2. * Der afholdes 165 workshops med de to sundhedssystemer i de 20 municipier med undervisning i interkulturel medicin. * Der planlægges afholdes interkulturelle CAI møder i municipierne. * Der produceres 30 radiospots, 30 nyhedsbulletiner, 3 plakater, 3 kalendere, 6 aviser 6 undervisnings videoer med information om MI. * Gennem personlige samtaler forsøges det at overtale tilskynde Universitetets bestyrelse til oprettelse integrering af uddannelse indenfor MI i sundhedssektoren. Støtte til de studerende mht. praktik forskning. * Projektmål 3. * Udarbejdelse præsentation af mindst to projekter pr. år overfor forskellige finansielle institutioner. * De er afholdt uddannelsesworkshops for medarbejderne. * Der er udarbejdet uddannelses- rådgivningspakker. * Al information bliver løbende opdateret under styring af Prodeco dens samarbejdspartnere. * Der bliver søgt efter informations- uddannelsesmateriale fra Bolivia andre steder i verden som derefter bliver indhentet til centret. * Prodecos personale deltager i nationale internationale møder mindst 3 gange om året. Gennem internetfora kan de komme i kontakt med andre institutioner som arbejder indenfor MI. * Prodeco koordinerer rådgiver viceministeriet for traditionel interkulturel medicin. LOGICAL FRAMEWORK Overordnet mål: : Forbedre befolkningens helbred gennem lige tilgængelighedsmuligheder til sundhedssystemet med værdsættelse, anerkendelse anvendelse af den interkulturelle medicin (IM, vestlig traditionel medicin) Projektmål 1 Resultater Aktiviteter Indikatorer Hvordan er det kontrolleret? Mulige faldgruber Organisering af de 1.1 Man har registreret 1.1 Afholdelse af Akkrediteringsbre v udstedt af 1.1.-At Sundhedsministe 9

11 helbredere, for at de bevarer værdsætter deres præventive helbredende viden i anvendelse af den interkulturelle medicin akkrediteret de helbredere i 20 municipier i Chuquisaca. 1.2De helbredere er organiseret selvkørende på kommunalt, regionalt departementalt plan, sammenkædet med det nationale sundhedssyste m. værksteder workshops fortsat indsamling af helbrederes registreringsfor mularer (1 pr. municipie) 1.2 Afholdelse af 40 kurser (2 pr. municipie) for de helbredere om kommunal organisering ledelse. helbredere er registreret akkrediteret i det officielle sundhedssystem. 1.2 Der eksisterer 20 direktiver om lokalforeninger for helbredere, med egne love, samt 20 CSMS, som er en del af ledelsen tilsynet med det kommunale sundhedssystem departement Sundhedsministeriet (Ministerio de Salud) struktur- besiddelsesakter i direktiverne riet tilsidesætter akkrediteringer pga. andre opgaver Den politiske situation. 1.3 De helbredere (MT) har fået forbedret deres viden kan give en bedre patientpleje. 1.4 Municipierne inkluderer de helbrederes (MT) handleplaner i deres driftsplaner (POAs) 1.3 Afholdelse af 165 værksteder med de to sundhedssyste mer i de 20 municipier med anvendelse af interkulturel medicin. 1.4 Kurser for ledere af MT organisationern e CSMS. 1.3 Bedre sundhedsdæknin g i de 20 municipier. 1.4 Der er tilført ressourcer gennem POA i kommunerne til den medicins bæredygtighed Undervisningsprra mmer helbredere s (MT) hospitaler s patientregistreringer Berigtigelse ved læsning af kommunernes POA Mangel på interesse fra de helbredere(mt) Pengemangel i kommunekassern e. 1.5 De helbredere (MT) har udført vidensudveksli ng. 1.6 De helbredere kender bevarer biodiversiteten af de medicinale planter. 1.5 Afholdelse af 12 sammenkomste r af helbredere (MT) fra de forskellige områder mellem departementer. 1.6 Se punkt Der eksisterer referater med møders anbefalinger konklusioner. 1.6 Der er udarbejdet en liste over medicinale planter i risiko for at uddø strategier for deres overlevelse Referater af møder fakturaer med driftsudgifter Personlige interviews Mangel på interesse Klimaforandringer. 10

12 Projektmål 2 Resultater Aktiviteter Indikatorer Hvordan er det kontrolleret? Mulige faldgruber At forbedre 2.1 Personalet i sundhedssystem det offentlige et ved hjælp af sundhedssyste komplementering m er blevet koordinering uddannet mellem den indenfor traditionel den vestlige medicin, så de medicin i nu accepterer sundhedssystem et. anerkender den (Læger fra SAFCI hospitalsperson ale) 2.1 Der afholdes 165 workshops med de to sundhedssyste mer i de 20 municipier, med undervisning i den interkulturelle medicin 2.1 Der er kommet en større sundhedsdækning i de tyve municipier Personlige interviews, dokumenter eller uddannelsesprra mmer Mangel på vilje til at anvende ny viden manglende velvilje fra SEDES 2.2 Systematisk realisering af de interkulturelle CAI møder. 2.2 Der planlægges afholdes interkulturelle CAI møder i municipierne. 2.2 Der foreligger månedlige protokoller for de interkulturelle CAI møder Dokumenter fra CAI Manglende midler indenfor det offentlige sundhedssystem 2.3 Et fungerende system for henvisninger genhenvisninge r indenfor vestlig traditionel medicin 2.3 Se punkt Der er regulativer for henvisningsproces sen man kan kontrollere eksistensen af henvisningerne i SNIS Lister over henvisninger sygejournaler 2.3.-Manglende kontrolmuligheder 2.4 Befolkningen har modtaget information grundlæggende uddannelse i interkulturel medicin gennem løbende IEC. Og i forsamlinger formidlet af ALS MT. 2.4 Der produceres 30 radiospots, 30 nyhedsbulletine r, 3 plakater, 3 kalendere, 6 aviser 6 undervisningsvi deoer med information om MI % af befolkningen har fået grundlæggende oplysninger om MI Materialer fra IEC som er arkiveret i Centro de Documentacion De distribuerede udsendte dokumenter 2.4.-Manglende midler. 2.5 De offentlige sundhedsinstitu tioner påvirker uddannelsespol itikken med henblik på at få MI implementeret i videregående uddannelser præ- postgraduate kurser. 2.5 Gennem personlige samtaler forsøges det at overtale tilskynde Universitetets bestyrelse til oprettelse integrering af uddannelse indenfor MI i sundhedssektor en. Støtte til de 2.5 Der arbejdes på bedre koordinering samarbejde mellem MI uddannelsesinstitu tionerne. Der er lavet samarbejdsaftaler. Der er dokumenteret mindst 6 opgaver fra studerende, som omhandler IM TM Der er vejledninger, normer, protokoller personlige interviews Manglende interesse 11

13 studerende mht. praktik, praktikforløb forskning relateret til MI MT Projektmål 3 Resultater Aktiviteter Indikatorer Hvordan er det kontrolleret? Mulige faldgruber At styrke PRODECO som en faglig organisation indenfor interkulturel medicin gøre den selvkørende PRODECO styrer projekter aktiviteter som er finansieret fra flere sider (eksterne finansieringskild er, staten, municipierne, uddannelsesce ntre osv.) 3.1 Udarbejdelse præsentation af mindst to projekter pr. år. overfor forskellige finansielle institutioner projekter er blevet udarbejdet, resultaterne af præsentationen er blevet dokumenteret. 3.1 Der foreligger 6 udarbejdede projekter dokumentation for at de er blevet fremlagt for samarbejdspartnere igennem de 3 år projektet har kørt. 3.1 At de fremlagte projekter ikke opnår finansiel støtte. 3.2 PRODECO s medarbejdere er efteruddannet til at udfylde deres forskellige jobfunktioner (indenfor sundhedsområd et, I.M. redigering, udgivelse, arkivering, pædagik, didaktik, evaluering, intern supervisering regnskabsopga ver) 3.2 Der er afholdt uddannelseswo rkshops for medarbejderne. 3.2 PRODECOS personale har alle deltaget i mindst to uddannelseskurse r pr. år. 3.2 PRODECO s personale udfører deres opgaver tilfredsstillende gennem indberetninger af aktiviteter. Disse indberetninger består af certifikater på deltagelse i et kursus, eller dokumenter som bekræfter deltagelse i et genopfriskningskurs us. 3.2 Manglende interesse fra personalet mangel på opfølgning fra ledelsens side. 3.3 PRODECO producerer, formidler sælger undervisningsm ateriale fra IEC, brochurer, vejledninger osv. 3.3 Se punkt Hos El centro de documentación findes alle publikationer produceret af projektet selv. 3.3 Registrerings- modtagelsesformular er. Hvert eksemplar er arkiveret i Centro de Documentación er derudover inkluderet i ultural.org. Dokumentation på solgte eksemplarer. 3.3 At ingen køber materialerne 3.4 PRODECO tilbyder uddannelse rådgivning monotorering vedrørende interkulturel 3.4 Der er udarbejdet uddannelses- rådgivningspak ker. 3.4 Der er indgået samarbejdsaftaler med statslige institutioner, afdelinger municipier vedrørende 3.4Ansøgningsformu larer r til uddannelse 3.4 Manglende interesse fra institutionerne 12

14 medicin. uddannelse rådgivning indenfor MI. 3.5 PRODECO formidler nyheder, videnskabelig information, selvproducered e materialer på hjemmesiden: ntercultural.org 3.5 Al information bliver løbende opdateret under styring af PRODECO dens samarbejdspart nere. 3.5 Hjemmesiden er den mest besøgte hjemmeside i Bolivia interkulturel medicin. indenfor 3.5 Statistiske data fra hjemmesiden 3.5 Hvis ultural.org ikke bliver besøgt 3.6 PRODECO har oprettet Centro de documentación. 3.6 Der bliver søgt efter informations- uddannelsesma teriale fra Bolivia andre steder i verden som derefter bliver indhentet til centret. Se punkt I PRODECO s kontorer er der en omfattende biblirafi omhandlende MI På hjemmesiden kan der findes en liste over de publikationer materialer der haves, hvilke der er til rådighed Arkiverede eksemplarer på Centro de documentación. 3.7 Der er et netværk af samarbejdspart nere indenfor interkulturel medicin. 3.7 PRODECOS personale deltager i nationale internationale møder mindst 3 gange om året. Gennem internetfora kan de komme i kontakt med andre institutioner som arbejder indenfor MI PRODECO har et godt forhold til koordinerer sit arbejde gennem el Viceministerio de Medicina Tradicional e Intercultural. Prodeco søger at inddrage bondebevægels en de helbrederes organisation i aktiviteter udenfor Chuquisaca. 3.7 Der forefindes referater af møder samarbejdsaftaler med mindst 10 institutioner 3.7 Referater af møder, aftaler hensigtsaftaler. 13

15 C.4 Strategi: Hvordan hænger projektet sammen? Strategi: Et grundlæggende problem for de offentlige sundhedssystemer i de fleste udviklingslande er, at det vestlige sundhedssystem ikke er i tråd med den kultur opfattelse af sundhed sygdom det virker i, især blandt marginaliserede befolkningsgrupper grupper på landet. Derfor er de helbredere med plantemedicin, kostråd magiske ritualer de mest søgte, mens hospitalerne står mere end halvtomme på trods af et bevisligt stort behov for så denne sundhedsservice. Ved forebyggelse af epidemier med vacciner, behandling af alvorlige infektionssygdomme operationer er den vestlige medicin den overlegen, hvorfor en løsning må være et tæt samarbejde mellem de to medicinske traditioner. Flere regeringer, heriblandt Bolivias, har nu ændret politik, taler om Interkulturel Medicin, som bygger på et tæt samarbejde mellem de to systemer. En brobygning mellem traditionel vestlig medicin har været en del af Prodeco Dialos arbejde i 3 kommuner i Chuquisaca, vi står i dag med en unik erfaring, som med aktuelle projekt tænkes udbredt til en større del af departementet på sigt til hele landet, gennem en udvikling af IM i form af en registrering akkreditering af helbredere sundhedspromotorer, præ- postgraduate kurser i provinserne på sundhedsuddannelserne, start af et formaliseret samarbejde mellem de to sundhedssystemer, der bygger på gensidig respekt. For 3 år siden troede vi, at vi allerede nu efter pilotprojekt fasen kunne nå ud over departementets grænser. Dette er endnu urealistisk, vi har indset, at muliggørelsen af at dette kræver en opkvalificering af vores samarbejdspartner Prodeco. Derfor projektmål 3. Prodeco besidder stor viden erfaring, er professionelt dygtige i deres arbejde, men er ikke organisatorisk tilstrækkeligt velkonsoliderede nok til at sikre sig flere financieringskilder. Det er nu nødvendigt at projektet prioriterer dette vi som samarbejdspartner så påtager os et ansvar for at styrke dette aspekt. Civilsamfundsorganisationer rundet af den kultur som bondefagforeningen foreningen vil blive styrket, ligesom der vil blive startet netværk af helbredere sundhedspersonaler ude i kommunerne, der vil promovere den IM herigennem så den kultur værdier. Disse netværk organisationer er i pilotfasen allerede startet i de første 15 kommuner. Kønsfordelingen blandt helbredere, sundhedspersonaler docenter vil være med en overvægt af kvinder. Som en del af projektet vil der blive foretaget en kvantitativ analyse af kønsforhold blandt sundhedspersonale en analyse af samme personales kønsspecifikke holdninger bøndernes kønsspecifikke anvendelse af sundheds ydelser. I pilotfasen blev der gennemført et studie af flere kønsspecifikke emner af en dansk kommunikationsstuderende. studerende. Denne rapport har desværre ikke kunnet besvare alle ovennævnte spørgsmål men har d erfaret nle faldgrupper i udførelsen af et sådant studie. I pilotfasen har vi i samarbejde med Prodeco Cimes (vores anden samarbejdspartner i Chuquisaca), samt med hjælp fra vores pesticideprojekt Plagbol, udviklet en moderne interaktiv hjemmeside. Det har taget længere tid end forventet at få denne op at stå først i april 2011 er den åbnet. Vi har således endnu ikke et indtryk af hvor brugbar den vil blive, men vi tror fortsat på at når der bliver fyldt tilstrækkeligt med indhold på siden så vil der være et stort potentiale i hele den spansktalende del af verden. Hjemmesiden vil fungere som læsested, leverandør af undervisningsmaterialer, dokumentationscenter, distribution af radiospots forum for debat. Dialos har stærke personlige forbindelser til Universitetet i Sucre. Disse vil blive udnyttet i form af udvikling af projekter til systematisering af viden om medicinske planter til samarbejde omkring bevarelse af truede plantearter. I dette arbejde vil studerende i praktik i hovedopgave skrivning blive tilknyttet projektet. Vi vil så forsøge at få danske studerende tilknyttet. I pilotfasen udførte en studerende i kommunikation spansk fra AUC, et studie omkring kønsaspektet I pilotfasen erfarede vi at 3 års arbejde i de 15 kommuner rykkede net men ikke tilstrækkeligt. I de kommuner hvor Prodeco Dialos tidligere har arbejdet kunne vi nå langt, men I de 12 andre kommuner skulle vi starte på et helt andet niveau. Derfor ser vi det som nødvendigt at anvende mere tid i de 15 kommuner for at nå vores mål. Og derfor er projektet kun udvidet med 5 nye kommuner. Dette er vel at mærke kommuner beliggende i El Chaco som er meget isolerede fjernt beliggende. Befolkningen er guaraní indianere vegetationen er helt forskellig fra de dalområder vi hidtil har arbejdet i. Guaraní etniciteten vil bidrage med yderligere værdifulde særegenheder i tilgangen til den medicin, som 14

16 ikke har gjort sig gældende i Quechua kulturen. Således vil der forholdsvist være mere arbejde i de nye 5 kommuner. I de resterende kommuner i departementet Chuquisaca arbejder andre institutioner hele departementet er således dækket. Vi har så indledt samarbejde med de institutioner der udfører arbejde med interkulturel medicin i de andre områder. Projektet er nyskabende ved som et af de første sundhedsprojekter at arbejde direkte med udviklingen af Interkulturel Medicin, har som sådan et langt større perspektiv end de mere almindelige sundhedsprojekter der i det væsentlige kun arbejder med vestlig eller kun med traditionel medicin, hvis man tror på at et manglende samarbejde mellem kulturerne er årsag til de fortsatte store sundhedsproblemer i udviklingslandene, på linje med de årsager der skal findes i fattigdom, knaphed på medicin manglen på materielle menneskelige ressourcer i de offentlige sundhedssystemer. C.5 Udfasning bæredygtighed Projektets aktiviteter har gode muligheder for at videreføre en udvikling, fordi grundlaget for projektet er formidling af viden ikke vedligeholdelseskrævende infrastruktur. De menneskelige ressourcer der uddannes vil fortsat fungere i deres lokalområder stillinger efter projektets afslutning, blot med en øget viden der styrker deres funktion. Institutionalisering af IM på sundhedsuddannelserne vil sammen med det tætte samarbejde med sundhedsmyndighederne, bondeforening kommuner være med til at konsolidere aktiviteterne. Fokusering på traditionel medicin medfører erfaringsmæssigt en folkelig opbakning, som sammen med den officielle politik fra staten sikrer at aktiviteterne kan leve videre efter projektafslutning. Der er indgået aftale med sundhedsmyndighederne om at de vil overtage kursuskonceptet afsætte ressourcer til dette. Projektets bæredygtighed sikres så gennem municipiernes POA budgetter. Disse midler vil gå til omskoling til at styrke organisationerne. Foreningerne for helbredere er allerede i gang med at blive uddannet indenfor ledelse. Sundhedsministeriets akkreditering af de helbredere, giver dem status fungerer som en garanti for deres arbejde, ikke kun i det lokale samfund, men i hele staten. Men de helbredere vil først fremmest arbejde i deres lokale samfund med fokus på forebyggelse helbredelse indenfor rammerne af I.M. Deltagelse i kongresser afholdt af el Vice Ministerio de Medicina Tradicional, på forskellige niveauer, er et andet element i at få ledelserne til at overveje deres aktiviteter indenfor sundhedsområdet. Det er planen at projektet skal søges udvidet til andre departementer i Bolivia. Dette vil nødvendiggøre at Prodeco som organisation vokser øger sin kapacitet. Det vil vise sig i løbet af projektperioden om dette vil lykkes. Hvis det ikke bliver muligt at nå ud over Chuquisaca er intet tabt. De opnåede ændringer i viden holdninger, læseplaner distribuerede ede materialer fordrer i øvrigt ikke yderligere for at sikre en bæredygtighed projektet kan uden større problemer lukkes ned. C.6 Forudsætninger risici At den politiske økonomiske situation er forholdsvis stabil, at det officielle sundhedssystem, bondeforeningen, kommunerne, undervisningsinstitutionerne andre NGO er vil indgå aktivt i projektet som planlagt i samarbejdsaftalerne D. PROJEKTORGANISERING OG OPFØLGNING D.1 Rollefordeling for gennemførelsen af projektet PRODECO er direkte ansvarlig for projektets aktiviteter i Chuquisaca, men aktiviteterne vil fra starten blive vurderet godkendt af de ansvarlige de direkte brugere. Projektet nedsætter en bestyrelse som består af: 1 repræsentant fra SEDES 1 repræsentant fra Bondefagforeningen (Sundhedssekretæren) 1 repræsentant fra Universitetet 1 repræsentant fra DIALOGOS 1 repræsentant fra PRODECO 1 repræsentant fra M.T. 15

17 Bestyrelsen udpeger ifølge PRODECOS statutter, en formand, en sekretær, en kasserer. Disse tre mødes en gang hver tredje måned, for at gennemgå kvartalsrapporten, den årlige aktivitetsrapport, den årlige driftsplan, regnskabsaflæggelse interne eksterne evalueringer. Bestyrelsen har desuden beføjelse til at godkende eller afvise. Derudover træffer bestyrelsen beslutninger med hensyn til ansættelse, afskedigelse eller forflytning af ledende medarbejdere. Den samlede institution mødes årligt. Følgende medarbejdere er nødvendige for at starte projektet: 1 Administrerende direktør 2 Sundhedsansvarlige (1 til Quechua sektoren 1 til Guaraní sektoren. Det er en betingelse at begge har kendskab til den kultur de skal arbejde i) Ansvarlige for sygepleje, til støtte i municipierne, (Disse kan eventuelt ansættes efter behov, eller der kan bedes om hjælp fra hospitalspersonalet hvor kurset foregår, til gavn for uddannelsesprocessen inden for I.M.) 1 Ansvarlig for kommunikation udbredelse 1 Bholder 1 Chauffør 1 Sekretær som så fungerer som regnskabsassistent Der vil blive afholdt koordinerings- evalueringsmøder månedligt mellem projektets ansatte eksterne konsulenter, samt kvartalsmøder med samarbejdsorganisationer. Der bliver tilsendt Dialos kvartalsvise rapporter afholdt møder i Dialos styregruppe 5-6 gange årligt, samt gennemført årlige projektbesøg slutevaluering. I Dialos er nedsat en projektstyregruppe bestående af: Erik Jørs, Overlæge i arbejdsmedicin, MPH, 25 års erfaring med udviklingsarbejde i Bolivia Jesper Bernt Madsen, praktiserende læge, regnskabsansvarlig, 18 års ulandserfaring Jens Peter Bregnballe, bibliotekar, IT-konsulent, 20 års ulandserfaring Alain Carretero, agronom dansk uddannet biol, forskningsleder på Universitetet i Sucre Dan Larsen, journalist webdesigner, 20 års erfaring fra Sydamerika. I flere perioder bosat i Bolivia Birgit Moore Petersen, praktiserende læge. Tidl. IMCC udsendt til Bolivia i 1½ år. Hanne Christensen, miljø- organisations konsulent, tidl. IBIS udsendt i 3½ år i Bolivia. DIALOGOS, vil være ansvarlig for administrationen n af projektet i Danmark, med en ansvarsgruppe, som bliver tilset af ledelsen af DIALOGOS. DIALOGOS er ansvarlig for kontakten med DANIDA/PRNGO. D.2 Monitorering evaluering i projektgennemførelsen Opmærksomheden på evaluering videreformidling er stor i projektet. Der er således, for at styrke den interne monotorering, indlagt personalekurser heri, for at styrke det fremadrettede arbejde. Prodeco er ansvarlig for udførelsen af projektet i henhold til det fælles udarbejdede projektdokument, samarbejdsaftale. Herunder er Prodeco ansvarlig i forhold til budgetet. Prodeco afgør selv alle personale spørgsmål rådfører sig med Diálos i alle spørgsmål der afviger fra projektdokumentet. Diálos har det overordnede ansvar overfor donor, specielt m.h.p. afrapportering økonomistyring. I Prodeco har direktøren det overordnede ansvar der foreligger en jobbeskrivelse for hver ansat. Der holdes løbende tæt kontakt mellem ledelse ansatte. Hver mdr. er der skemalagte evaluerings- planlægningsmøder. Projektgruppen i Dialos er ansvarlig overfor bestyrelsen i Diálos referer hertil. Der er udpeget en regnskabsansvarlig der arbejder tæt sammen men med foreningens sekretariat med den bolivianske regnskabsfører. Kopi af alle bilag sammen med økonomisk rapport tilsendes Dialos hvert kvartal. Ved årlige projektbesøg gennemgås regnskabsrutiner udføres stikprøve kontroller. Tvivlsspørgsmål vedr. både regnskab projektet generelt afklares med det samme via de elektroniske medier. Der planlægges en ekstern midtvejsevaluering en slutevaluering. 16

18 E. OPLYSNING E.1 Planlægges projektrelateret oplysningsarbejde i Danmark? Indholdet i formidlingen drejer sig om de projekter foreningen udfører ulandsbistand generelt. Det er vort indtryk at vi er med til at folkeliggøre fastholde forståelsen for dansk ulandsbistand blandt ældre, unge bredt i befolkningen, hvilket så er formålet med aktiviteterne. Innovativ har foreningen været i forhold til at sende unge på højskoleophold videre ud i verden, et projekt som gør stort indtryk på de unge i flere tilfælde har formet deres fremtid. Dette initiativ har nu kørt gennem mange år, uden nen tilskud, hvor Bolivia har været rejsemålet for de unge, fortsætter så med Nepal som rejsemål for de unge. Midlerne som Diálos søger går til nedennævnte tiltag, ligesom foreningen på det sidste har set nødvendigheden af en egentlig mediestrategi professionel hjælp i form af lejlighedsvis ansættelse af journalister, hvis foreningen skal slå igennem til dagspresse blade. Den gode historie findes i Diálos som i mange andre ulandsorganisationer, Diálos historier handler især om, de så i Danmark vigtige emner, som naturmedicin kontra vestlig medicin, demokratisk deltagelse / demokratisk underskud dem vil vi søge at fortælle i de kommende år. 1. Diálos Nyt Formål: Diálos Nyt er en publikation der udkommer tre gange årligt. Den har til formål at fremme den interne eksterne kommunikation oplyse om foreningens arbejde via artikler debatter der har udviklingsproblemstillinger som fokus. Form: En trykt publikation der udkommer tre gange årligt med fotos, artikler debatstof. Oplaget er på 200 eksemplarer. Målgruppe: Foreningens medlemmer andre interesserede Ulands-ngo er. Anlået udgift: ,- DKK (som vi selv financierer) 2. Hjemme-side Formål: At fremme intern ekstern kommunikation oplysning om foreningens arbejde ved at gøre foreningens materialer, som f.eks. aktuelle interviews, beretninger fotos fra projektområderne, søgbare på www. Form: Et site der jævnligt opdateres. Generel oplysning om foreningen, information om de projekter foreningen arbejder med, evalueringsrapporter o.lign. Målgruppe: Andre ngo er, foreningens medlemmer samt alle med interesse for ulandsproblematikker samt foreningens medlemmer. Anslået udgift: ,- DKK (som vi selv dækker) 3. Foredragsvirksomhed Formål: At udbrede foreningens projektarbejde orientere oplyse generelt om Bolivia ulandsproblematikker. Form: Foredragsvirksomhed med fremvisning af billeder, tekstiler etc. Målgruppe: En bred målgruppe med interesse i Bolivia tredje-verdens problemstillinger på bl.a. arbejdspladser, gymnasier, hospitalsafdelinger, skoler, ældreforeninger, IMCC Anslået udgift: DKK (som vi selv dækker) 4. Oplysningsarbejde med Brandbjerg Højskole Formål: At fremme kendskabet til ulandsproblematikker løsningsmodeller med fokus på Diálos aktuelle projekter i Bolivia generelt skærpe interessen for arbejdet området. Form: Højskolen rejser en gang om året med ét hold. Eleverne forbereder sig på højskolen. Efter 12 ugers forberedelse på højskolen, tager eleverne på en 3 ugers rejse rundt i Bolivia. De besøger Dialos vigtige spændende U-lands projekter rundt om i landet. De undervises i spansk, i udviklingslandenes generelle problemstillinger, i Diálos projekter i Bolivia, får undervisning i specielt bolivianske samfundsforhold endelig arbejder eleverne i grupper hvor de forbereder det specielle fokusområde de har valgt. Det kunne være kvinders stilling, skolegang etc. Eleverne tilbringer under det 3 uger lange ophold både tid på landet samt i Sucre. Målgruppe: Højskoleelever højskolekredse i Danmark. Når eleverne kommer tilbage er de forpligtede på at holde foredrag kommer derfor bredt ud med deres fokus på projektet Bolivia. Anslået udgift: DKK (som vi selv dækker) 5. 17

19 Køb af journalistisk fotojournalistisk dækning af projektaktiviteter. Formål: At tilgodese oplysning i de danske medier på et professionelt niveau omkring udviklingsarbejde, som diálos udfører. Det er vigtigt for Diálos at nå fagfolk specialister, der potentielt kan støtte vores aktiviteter. Målgruppen er læsere af fagblade såsom Ugeskrift for læger, Danida-avisen, avisen, Samvirke. Anslået udgift: ,- DKK F. FASEOPDELTE PROJEKTER F.1 Den samlede faseopdelte indsats 18

20 3. Budgetresumé Her angives et resumé af hovedposterne i budgettet. Et detaljeret budget med budgetnoter skal angives i bilaget Budgetformat som kan hentes på OBS: Husk at klikke på alle tre faner, så I får udfyldt alle tre regneark. Se så Vejledning om opstilling af budget på Budgetresumé: Angiv de samlede omkostninger (dvs. både bidrag fra projektpuljen bidrag fra andre) Heraf er bidrag fra Projektpuljen Heraf eventuelle andre finansieringskilder, herunder organisationens eller partnerens eventuelle egne bidrag Angiv de samlede omkostninger i lokal valuta Angiv anvendt kurs Hvis relevant: Angiv omfang af Projektspecifik konsulent bistand (regneark 3 i budgetformat) se så budgetvejledningen valuta d.kr d.kr d.kr USD 5,70 d.kr/usd d.kr Hovedbudgetlinjer: Samlet budget Finansieringsplan Heraf Projektpuljen Heraf andre 1. Aktiviteter 2. Investeringer 3. Udsendte medarbejdere 4. Lokale medarbejdere 5. Lokal administration 6. Projekttilsyn 7. Evaluering 8. Oplysning i Danmark (maks. 2% af 1-7) 9. Budgetmargin (min 6% maks. 10% af 1-8) 10. Projektudgifter ialt (1-9) 11. Revision i Danmark 12. Subtotal ( ) 13. Administration i Danmark (maks. 7% af 12) 14. Total

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009 Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009 Generelt Foreningen bygger på et humanistisk grundsyn. Den er uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser. Foreningens formål er

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

1. UMF- og j.nr. J.nr. 104.N.366.b.4. 2. Organisation Dialogos Att Anette Møller Pedersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Sdr.

1. UMF- og j.nr. J.nr. 104.N.366.b.4. 2. Organisation Dialogos Att Anette Møller Pedersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Sdr. Udenrigsministeriet Humanitær bistand og NGO-samarbejde Asiatisk Plads 2 1448 København K Email: hum@um.dk Indeholder denne statusrapport nogen oplysninger, som kræver specifik stillingtagen fra Udenrigsministeriet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2010

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2010 Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2010 Generelt Foreningen bygger på et humanistisk grundsyn. Den er uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser. Foreningens formål er

Læs mere

Strategidokument for Dialogos. Indhold. Sidst opdateret 15. ma3 2013

Strategidokument for Dialogos. Indhold. Sidst opdateret 15. ma3 2013 Sidst opdateret 15. ma3 2013 Strategidokument for Dialogos Indhold Strategidokument for Dialogos... 1 Introduktion... 2 Vision... 2 Mission... 2 Organisationen... 2 Organisationsudvikling... 3 Kerneværdier...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Center for Telemedicin

Center for Telemedicin Center for Telemedicin Strategi 2013-2014 Mission, vision, værdier og strategiske indsatser 1 Center for Telemedicin Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. www.telemedicin.rm.dk September 2013 Center for Telemedicin,

Læs mere

KORT STATUSRAPPORT OVER PLAGBOL PROJEKTET NOVEMBER 2007

KORT STATUSRAPPORT OVER PLAGBOL PROJEKTET NOVEMBER 2007 KORT STATUSRAPPORT OVER PLAGBOL PROJEKTET NOVEMBER 2007 Rapport udarbejdet efter projektbesøg 23/10-12/11 2007, v. Erik Jørs Plagbol projektets fase 2 er nu i gang på tredje år af i alt fire, har opnået

Læs mere

Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?

Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde? Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde? Hvorfor kapacitetsopbygning? Udfordring Boligsociale indsatser er tidsbegrænsede og ret små i forhold til udfordringerne og i sammenligning med

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Projektets indhold. Målet er at afdække hvordan, på hvilke måder og med hvilken type af læseinspiration, folkebibliotekerne kan være tilstede på Aula.

Projektets indhold. Målet er at afdække hvordan, på hvilke måder og med hvilken type af læseinspiration, folkebibliotekerne kan være tilstede på Aula. Projektbeskrivelse for Aula ny kanal for læseinspiration Beskrivelsen må samlet fylde højst 4 sider. Beskrivelsen skal vedhæftes den digitale ansøgningsblanket. Ansøger: Herning Bibliotekerne Projektets

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Erfaringer fra projekt. Kattunneq

Erfaringer fra projekt. Kattunneq Erfaringer fra projekt Kattunneq opkvalificering af grønlandske krisecentre i 2014-2019 Kattunneq Når kvinder og børn flytter på krisecenter, har de behov for mere end et sikkert, midlertidigt sted at

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Behov for alles ressourcer

Behov for alles ressourcer Behov for alles ressourcer Rå-udkast til Handicappolitik for Hedensted Kommune. 2016 1. Forord (½ side) Om processen, involvering, arbejdsgruppe o.l. 2. Vision og bærende principper (½ side) Visionen for

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig 1 DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRivilligpolitik Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig Et fælles grundlag Frivilligpolitikken beskriver de værdimæssige afsæt og de organisatoriske rammer for Dansk Flygtningehjælps

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014 Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enheden for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Teknologisk Institut. Personalepolitik

Teknologisk Institut. Personalepolitik Teknologisk Institut Personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning 3 Værdisæt det vi er 4 Brand Promise det vi lover vores kunder 5 Viden- og relationsopbygning 6 Læring og samarbejde 7 Rekruttering

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019 BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,

Læs mere

Samarbejdsaftale 2017 mellem Gribskov Kommune og Gribskov Erhvervscenter A/S

Samarbejdsaftale 2017 mellem Gribskov Kommune og Gribskov Erhvervscenter A/S Samarbejdsaftale 2017 mellem Gribskov Kommune og Gribskov Erhvervscenter A/S Formål Formålet med denne samarbejdsaftale er, at klarlægge hvilke opgaver Gribskov Erhvervscenter A/S udfører for Gribskov

Læs mere

DANAKs strategi 2010-2014

DANAKs strategi 2010-2014 DANAKs strategi 2010-2014 DANAKs mission DANAK sikrer troværdig dokumentation gennem akkreditering. DANAKs vision DANAK vil udbrede markedets kendskab til akkreditering, og være en troværdig samarbejdspartner.

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet. Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.

Læs mere

Jean Monnet-tilskud til sammenslutninger

Jean Monnet-tilskud til sammenslutninger Jean Monnet-tilskud til sammenslutninger Jean Monnet giver tilskud til sammenslutninger, der udtrykkeligt har til formål at bidrage til undersøgelsen af den europæiske integrationsproces. Sådanne sammenslutninger

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Børne- og Socialministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV Eksemplerne her er inspireret af konkrete kommunikationsaktiviteter og giver et bredt udsnit af den type aktiviteter, som gennemføres af de involverede aktører. EKSEMPEL

Læs mere

Repræsentantskabsmøde

Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 25. november 2015 Beretning Margit Roed dasys@dasys.dk dasys.dk 2015 et år med sygeplejefaglighed Stabilt og godt grundlag administrativt og økonomisk De planlagte 4 bestyrelsesmøder

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig 1 DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRivilligpolitik Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig Det værdimæssige afsæt Dansk Flygtningehjælp er en privat humanitær organisation, som arbejder på baggrund af humanitære

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

GUIDE. Sådan starter I en ny forening

GUIDE. Sådan starter I en ny forening GUIDE Sådan starter I en ny forening Udskrevet: 2016 Sådan starter I en ny forening Et formål, en bestyrelse, et sæt vedtægter og et stiftende møde - det er alt, hvad I behøver for at starte en forening.

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland God ledelse og styring i God ledelse og styring i Til alle ledere og medarbejdere ligeværdig dialog. Vi er alle forpligtede til at Demokratisk udgangspunkt Vi ønsker en god tone, respekt og ordentlig-

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas

DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas 1 2 DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas 3 Formål med workshoppen Introducere til DDKM i kommunerne Kvalitetsudvikling At skabe et grundlag for,

Læs mere

Adm. direktør. www.odgersberndtson.dk

Adm. direktør. www.odgersberndtson.dk Adm. direktør December 2013/ januar 2014 2 Adm. direktør Situationen Hjerteforeningen står overfor et ledelsesskifte, idet den adm. direktør siden 2010 netop er fratrådt. Ved et ledelsesskifte ønsker bestyrelsen

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

DCUM 2022 nye opgaver - ny strategi DCUM nye opgaver -ny strategi. revideret december 2018

DCUM 2022 nye opgaver - ny strategi DCUM nye opgaver -ny strategi. revideret december 2018 nye opgaver -ny strategi 6 revideret december 2018 1 02 Videnscenter Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, er et nationalt videnscenter under Undervisningsministeriet. Centret har fokus på den nationale

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den 25. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den 25. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Den 25. januar 2006 1. Resume Med strukturreformen får kommunerne et større ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme

Læs mere

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter Servicestyrelsen, Skibhusvej 52 B, 5000 Odense C Ansøgningsskema Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter 1 Ansøger:

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Lyngby-Taarbæk Kommune, de praktiserende læger i Lyngby-Taarbæk Kommune og Diabetesskolen

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Udkast til: Veteranstrategi for Faaborg-Midtfyn Kommune. Side 1

Udkast til: Veteranstrategi for Faaborg-Midtfyn Kommune. Side 1 Udkast til: Veteranstrategi for Faaborg-Midtfyn Kommune Side 1 Forord Veteraner, som har været udsendt i internationale operationer, har ydet en stor indsats for det danske samfund. Det er derfor vigtigt

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Statusrapport Kultur Akademiet (ID NR 111) 2. periode 2009

Statusrapport Kultur Akademiet (ID NR 111) 2. periode 2009 Statusrapport Kultur Akademiet (ID NR 111) 2. periode 2009 1. Indledning Dette er projektets statusrapport, som projekterne under det Fælles Ansvar II udfylder halvårligt. Statusrapporten vedrører projektets

Læs mere

Godkendelse af rapport om tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb

Godkendelse af rapport om tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb Punkt 9. Godkendelse af rapport om tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb 2016-024322 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender rapport om tværgående

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen

Læs mere

Forløbskoordination i kommunalt regi

Forløbskoordination i kommunalt regi 21. april 2009 Forløbskoordination i kommunalt regi Martin Sandberg Buch cand.scient.adm. msb@dsi.dk Hvordan kommer man i gang? 1. Hvor er koordinationsproblemerne? 2. Hvad skal koordineres? 3. Hvilken

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER . TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for

Læs mere

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er: Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere