k c: Regirieringen airludenier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "k c: Regirieringen airludenier"

Transkript

1 ~ ~-~ i;',;;-. ( T.' :,d ~' FAGKRITIK I OPGAVER : MAJ F O ~ R1993 PR. blaj OKTOBER 1993 E1 - E3 :FAGKRiTM I OPGAVER D1 :FAGPOLTiM (fagrad, pd., 1983 Srudcnlerhurei, D2a: STUDEiNERHLlSET OG REGNBUEN 1993 Psykolog Foreningen. j D2b: REGNBUEN OG AUTONOiLE l993 Swialiitit FONQ D2c: DOKUiMENTERI STUDENTERHUSET Kritisk P~kologiskFomm. D2d: STRIDEN I STUDENTERHUSET div. org. ) TESITEORI (:KOGNITIV OG PROJEKTIV) + KLAGERNE l GENEREL METODE ima l953 FOWISTORIE PRAKSISHISTORIE FOR MDGIVNMG / TERAPI: 1 DISP TIL ANVENDT II OM REGNBUEN I OKTOBER 1992 AT BESTEbl- - HISTO- REGNBUEN -ALT PSYK RADGNNING / KVALITATN FORSK METODE EFT ;\R 1993 Al: ME A2: RIEN > FUNXJSbLZS- STAR- TER M KONFLIKTFULD CASE / KVALITATIV FORSK METODE, FORAR 1992 C1 - C2 :INTERVE FAGLIGE SOTER- M KONFLIKT OM DEMOKRATI I ANVENDT il SOf PSYK, JANUAR : VOKSEN-KLUBBEN - SOCIALT AFS I VÆREBRO l ANVENDT II SOC PSIX,JAN 1993 i l - :EKSTERNE SKRib2i > DE PSYKISKE FEILGER AF ISOLATIONSFÆNGSLING l W a: siormenfi Sludenterhusel 3 ~.~.,...#.*!:.z -7,. DEN DANSKENAZISME l945 i HISTORISK.JNSTIT~, FORh >., 6.1.,. c.1 d. :A ~ R b: Alijiningen pl Univeniletet -3 k c: Regirieringen airludenier -I?-İ ' SP~NGET: 4-q C1 REGNBL~-KONKRET UTOPI i ANVENDT II SOC.PSX., JAN - :PRESSE, ADVOK.4T Mlrl 1993 A.I. ~.t:awonom FAGPOLITIK > O i ' - ->, g ~. C3 - t WRNF FAGLIGE 'IOTEX b A8 - :REGNBUESKRIFiER +b.. > b

2 REGNBUEN - KONKRET UTOPI EN UDVIKLINGSHISTORIE I ALTERNATIV PRAKSIS ANVENDT II RAPPORT 1993, ANVENDT SOCIALPSYKOLOGI UDARBEJDET AF: ANNE J0NSSON C BIRGITTE ERNST VEJLEDER: OLE DREIER Dette projekt skal vere en gave til REGNBU~ - vores smertensbarn - med det h*, at andre kan findewet afsæt heri til at skrive historien vide19 og bredere, end vi har fodet. Vi skal rette en ganske særlig og kærlig tak til m dene i "Den Politiske Junta", som har stiet os trofast bi med kon- struktiv kritik og omsorgsfuld ststte gennem hele den lange arbejdsproces. Ogsd en stor tak til Studenterradet, for uforbeholdent at have scillec deres kontor-faciliteter og keleske til vores rddighed wider den endelige udarbejdelse af prolektet. Endelig en lille strofe til indskrimings-processan: At fejle er menneskeligt - for virkelig at lave lort i den. kræves der en computer! Kærlige og trætte hilsener fra Anne Jmsson og Birgitte Ernst. Studenterradet 6.4 januar 1993.

3 ~~ INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... s.4 INDLEDNING...s. 5 Lidt om arbejdsprocessen.....s.5 Empiriske pudsigheder...s.7 Den konkrete utopi...s.7 BZ eller hva...s.7 Labsk struktur....s.8 Frustration og tdlmodighed... s.8 Forarbejdet med empirien... ~ ~ ~~ ~ s.9 Niveau s.9 Niveau 2... s.9 Niveau 3...s.10 Opgavens opbygning...s.11 I.REGNBUENS PRAKSISFELT... s.12 Formelle forhold...s.12 Praksisforandringer: Et lengdesnit mht. det sidste ar...s.15 Praksisforandringer: Et tversnit mht. det sidste ar...s.19 Problembestemmelse...s.25 Teoretisk og metodisk grundlag...s.27 Samfundsteoretisk stdsted...s.30 Forelabig opsading...s.33 2.REGNBUENS RDDDER.....s. 35 Udgangspunktet i det generelt studenter- og faqpolitiske.s.35 Et tmrfagligt forsng...s.40 Regnbuens konstituering...s.44 3.REGNBUEN SOM SPECIFIK PRAKSISFORM.. s.48 Selve starten pd brugerarbejdet...s.50 En fnrste helhedsmssig forstaelsesform...s.51 Et blik pa et andet alternativt arbejde...s.52 Reqnbuens overaana til oraksisform...s.54 Jet lanqe sele træk s.56 Striden om "der lukkede klininske kollektiv" s.58 Projekt- oq politiserinqs~rene KONXLUSION OG PZRSPEKTIVEX: DEN AUTONOME INSTITUTION....s s.61 Kompetencestriden s.65 Konklusion...s.67 NY praksisproblembestermnelse...s.68 Perspektiver: Handletiltag for videre praksis... s.70 LITTERATURLISTE...s.71 OVERSIGT OVER BILAG s.73 FORORD. Dette projekt i Anvendt II Socialpsykologi omhandler en konkret analyse af en specifik psykologisk praksis: den alternative psyko- logiske rddgivning Regnbuen. der nu pa 8.ar har sin virksomhed i Studenterhuset, Knbmagergade 52, Knbenhavn, som vi selv i nogle dr har veret en del af. Regnbuen var oprindeligt et rent studenterinitiativ, der udgik fra Psykologisk Laboratorium i begyndelsen af 1980-erne, men idag er der ogsd ferdige psykologer med i arbejdet. som psykologisk praksis er Regnbuen vokset frem. i og med den daværende fagkritik. og som en effekt af en serlig intern kritik af denne for at forblive i sit priviligerede "elfenbernstdrn". 7 Reqnbuen har derfor stillet sia DA dét standpunkt. at skal kritik- ken blive virke-lig, sa ma den-i-sig selv kube fmre til et prak- tisk arbejde med det at indstifte og udvikle de betingelser, der farer til et ordentligt, et menneskeværdigt liv. Det teoretiske udgangspunkt herfor blev taget i den marxistiske videnskabsopfattelse og i den særlige subjektteori, der var blevet udviklet indenfor marxismen, nemlig den Kritiske Psykologi. Og samtidig blev initiativet til Regnbuen sagt udfoldet som en del af der qenerelle studenterpolitiskearbejde for bedre levevilkdr og ordenrliqe/videnskabeliqe studieforhold. er arbejde der endvidere blev beorebet som en intearal del af arbeiderklassens. venstrebe- vægelseiis. gresraddernes og undergrundens-frignrelseskamp. En praktisk referenceramme for et sddant projekt blev derfor der "alternarive univers'. Og derre fordi man vidste. hvad det hand. lede om ikke at aare: re~roduktion af maar- o" udbvtninasforhold. r-- ~~- Men samtidiq. vidste man~alene teoretisk. hvad2man0nskede at sette i stedet: de associerede producenters~skaben af fælles samfunds historie. Formuleret saledes tradte Regnbuen fra sin start af ind pd,,det omrade. der med Ernst Bloch kan kaldes den!'konkrete utopi. Hvordan det sd er gdet, fortzller det fnlgende noget om.

4 ~~~ ~ ~~ ~ INDLEDNING. Vores valg af dette projekt er komet til veje ud fra, at vi har nnsket at arbejde og skrive om noget, der har direkte relevans i forhold til vores eget praktiske fagpolitiske engagement, og dette pa en sadan nidde, at resultatet heraf umiddelbart kan indga i den videre praksisudvikling i og med det arbejdskollektiv, som rad- givningen udgnr. Som nzvnt i forordet er vi selv del af radgivningsgruppen Regn- buen. Og har vzret det nu i henholdsvis 2 og 3 1/2 ar. Vi har valgt at lzgge hovedparten af vores faglige og politiske engage- ment i radgimingen og i'dens rame Studenterhuset, fordi vi her ser muligheden for cqsa som studerende at bruge vores ressourcer pa en praktisk og nyttefuld nidde. Sadanne muligheder ser vi desværre ikke idag pa faget, selv om vi begge stadig der forsnger at bruge energi pa at rejse faglige og politiske problemstillinuer, som vi mener er af grundlzguende betydning OK udviklrngen af en ordentlig psykologi. dvs~en psyko- logi der ikke bare handler om "de andre". og et ordentligt studie- - ~ r--< ~ ~ - - -> - ~ -r-~-- ~ - miliw. som ikke er oreaet af konkurrencerzs oo soidse albuer. men hvor man i fzllesskab uriber fat i hinanden i et lanssiutet alment Vores mere langsigtede hab med at prioritere radgivningen og Studenterhuset aktuelt er sa, at det, der kan udvikles i Studen- terhuset i ou med det tvzrfaaliae <- milin --- derinde. ~-~ -. n.3 lenaere siat &~ ~~ <~ vil kunne vifke inspirerende tilbage pa studiet. Desuden ser vi det af afgnrende betydning for psyk010gi~tudiet. at der eksisterer praktiske sammenhange af psykologisk relevans. ogsd udenfor universitetet, son studerende har mulighed for at indgd i. logisk nngle. Da vi sa fremlagde ideen om dette projekt - og flere andre ogsa i stnrre eller mindre udstnkning trak pa materiale. der var.-- 11dorheiAet ioennem >.---- aniooen > - ~ ~ -r r- blev der nrioriteret tid os penge til at samle og strukturere materialet ub fra indholdsbe-- stemte kriterier. Saledes er det nu muligt umiddelbart at s0ge ind et hvilket som helst omrade i historien. Denne systematisering var i sig selv et Mpe arbejde, og her?ar det vzret altifgnrende for os, at vi har kunnet trekke pa arbe3ds- kollektivets ressourcer, som ved struktureringen af materialet har tilvejebragt betingelserne for, at det blev muligt for os at kunne finde rundt i empirien. der omfatter mere end 3000 siders oplzg. artikler. indstik, forlnbsopsumneringer osv osv. samt 12 fzllesm- debnger pa 150 sider hver. Til dette skal lzgges de forlnbsnoter og supervisionsnoter, der hnrer til hvert brugerforlnb, hvoraf kun en del er bearbejdet pa en sadan made, at det under hensyn til de bernrtes personlige integritet - opgaven om tavshedspligt - har kunnet gnres tilgzngeligt for en stnrre kreds. Naglen for det ordnede skriftlige materiale ser saledes ud 1992: Dl- : FAGPOLITIK (fag/rdd, pd. Studenterhuset, psykolog Foreningen. Socialistisk Yorum, Kritisk Psykolcqisk Forum, div. organiserin geri FORHISTORIE: P~SISHISTORIE FOR RADGIVNING/TERAPI: B1-2 : KRIPSY-ARTIKLERd 1984 AT BESTEMME HISTO- Al: SIG SAMFUNDS- A2: RIEN A3-5: REGNBUESKRIFTER *-w STARTER LIDT OM ARBEJDSPROCESSW. Det har været bade spzndende og vanskeligt, for ikke at sige meget frustrerende. at sztte os for at gnre egen praksis med fagfzller til genstand for projektskrivning. Men det har ogsa veret meget oplnftende og til tider helt humoristisk. Vi skal i det fnlgende nævne nogle eksempler herpa, sa det for en lzser vil vere muligt at fnlge med i, hvad det er for vanskeligheder vi er stndt pa i vores arbejde med empirien, samt hvorfor lnsninger herpa har faet den form, de har. Vi har vzret undervejs med dette projekt et ars tid, hvor vi startede med at lzse rundt i Regnbuens og Studenterhusets histori- e. Vi var tidliaere. som nve A - -i r.idaivninoconiooen. ~ -->.>- - ~ ~~---~-, blevet kon- fronteret med et krav om at kende, sztte os ind i. disses histori- er, hvad vi ogsa havde brugt megen tid og energi P&. Men indtil da f Cl - : ImERNE FAGLIGE NOTER I) F1- : EKSTERNE SKRIFTER I bilag 1 er der en samlet oversigt over vores kildemateriale. Her skal bare mvnes. at reference til materiale i ovenstaende nngle gnres med angivelse af mappe numner. Noget af materialet er endvidere vedlagt som bilag, men dette vil fremga af tek- sten. Der er endnu ikke foretaget nogen systematisering af indholdet i fzllesmndebnaerne. der endnu kun foreliaaer i handskreven form. Dette gaider &sa supervision snot em^, lisesom det gzlder for de fleste af de iorl0binoter. der gnres ved-hvert bruger- forlnb. Der er endnu ikke noget overblik over dette sidste ma- teriale. idet forlnbsnoterne liaaer -- >>-- hos ---~ de - enkelte involverede raduivere. en det drejer sis om et materiaie ~i~iknnsmassiut sider.

5 7 EMPIRISKE PUDSIGHEDER. Empiriske pudsigheder er den betegnelse vi har valgt til at beskrive de ting og forhold i det empiriske materiale. som har bragt den mere humoristiske dimension ind i vores arbejdspro- ces. Vi vil ikke holde det hele for os selv, men kort beskrive tre af disse pudsigheder, i det hdb at en liser ogsd kan grine lidt med. Den konlrete utopi. Ved lesnino af Reanbuens skriftliooiorte historie fra oerioden far den eg6ntliue~rddqivninqsurak& gik igang, dvs uekioden er vi stndt pd nogie-debatindleg til~~ndput- i 1982, hvor problemet om, hvordan der fagligt skal arbejdes videre, nu hvor det er dbenbart ~- for -~- alle. ~ at den aamle studenteroolitiske linie, der kun omhandler kamo mod nedskarinuernei er~&d at komme til kort. Konkret drejer striden sig om indfnrelse af pensumlister pd studiet, hvor der fra Kalle Birck-Madsens side rejses en bestemt kritik af Morten Nissen for det, at han i debatten om, hvad man fra studenterside skal gnre ifm kravet om indfarelse af pensumlister pd studiet "helt forkaster tankerne om den nadvendiqe utor>iw1. De indholdsmssige videnskabelige begrun- delser for kritikken sldr med Man: ~~ -~~- den -- streno --- an. der handler om, at ougeret med det borgerliue samfund, 66 serlist med den arbejde blev det opgivet. Nogle folk opgav dog ikke helt tanken om en alternativ rdd- oivning. Det er folk fra osykologi. og det er ogsd dem. der senereetableker egn buen: Siden 1990 har en vzsentlig del af Regnbuens brugergruppe veret folk fra det autonome milin. som er udsurunqet af Bz-bevzqel- sen! Dette samarbejde er &eget konstrukiivt-og gensidigt be rigende. Lnbsk struktur. FOK at kunne gnre noget til genstand for forskning md man ikke bare kunne afgrznse genstanden, sd det vides, hvad det er. der forskes i, men det er ogsd nedvendigt at "fastfryse" genstandsfeltet i tid. Ifm dette projekt har vi mdt dette problem pd en szrlig, nzsten tragikomisk made. Medens vi stndt og roligt har arbejdet os igennem rddgivningens historie, for at oeile os ind pd. hvor og hvad de centale problemer er; og ogid har skre;et herom, med dertil hnrende metodeskitser til, hvordan dette nænnere kunne udforskes. sd er der vokset en szrlig "vits" frem i rddgivningen. Igennem nogle mdneder nu har den ugentlige fzllesmndedagsorden veret udvidet med et bestemt punkt: de seneste strukturzndringer - dette som en serlig service for de folk, der var forhindret i at mde op ugen fer! Vi citerer fra fellsmdebogen d : "Referat fra sidst: lever OD= til --- traditionen - om at have stmktumndrina Pa dagsordenen; ny struktur: zgg-den t og firkanten+. Sd gdr der 8 ar.-kalle er i Recmbuen - os Morten odr iaano med sit licentiatsstudic: 'praksis orskning i forandringer-ogoverskridelser af psykosocial behandlingw. som cr cn del af det SHP-finansierede forskninosoroiekt usundh~d mennrske v-..- no kultur", hvorire&"en - den konkrete utooi. -. indodr. ;&m en del af forsknings6enstanden. Det. der blev anset som umuligt. forskes der nu i! BZ eller hva-7 Par Regnouen starter i Studentcrhuset 1984 er flere fra psyko logistudict involveret i ct tverfagligt projekt om en alterna- tiv rddqivning. Fra uanircrnc hcrom har vi fundet fnlaende strofe, som er fremk6minet under diskussionen om et fogsiag til, hvordan man nkonomisk skulle l0se lokaleproblemet. Forslaget blev stillet af en senere Reanhue-aktivist Vi citerer. ~ lokaler blev BZ-ernes arbejdsmade foreslaet. Der var dog vild uenighed omkring dette; og det blev bla indvendt, at vi herved kunne indsnavre vores malgruppe pd en ukonstruktiv mdde"'. Det var et stort projekt med involverede, men efter et drs ' Mappe Al. marts-april 82. ' Mappe Al, sep 83. Pmstration og tdlmodighed. En empirisk pudsighed. men sd sandelig ogsd en frustration vi har mærket i vores arbejde med dette projekt, ndr vi har gjort os bestrebelser ~~ -- od -~ at -- kredse vores arbeidcaenctand ----> ~ ->-- - ind. ~. oa -< gjort det pd den eneste made. vi finder relevant: at starte med det sidste, det mest udviklede som qrundlag for en feltbe- steiiuiielse. der kan gdu til historien med og dette fordi at indgreb i historien netop er indgreb i det sidst udviklede. Vi har sdledes set os udleveret til --- det fenomen. ~ ~ - ~ ~ -at arbeids- skitser vi har orodiceret, med udoanosuunkt i en bestemt-situa- tion eller ccntial problems til lin^ fer-ogi Regnbuen. som skullc vzre det bsrende i dette projekt, bare er blevet kuld- kastet. som konsekvens af den praktiske udvikling og forandring indenfor den sel-,samme oeriode. hvorunder vi har siddet oa arbejdet med problemskiisen. ' ".%ggemadenw referer til Regnbuens almindelig struktur for onsdage vedrerende supervision, brugerarbejde og fellesmde; medens "Firkantenw henviser til, at hver anden fellesmde alene omhandler det socialpsykologiske/sociologiske. Strukturen blev tegnet pd tavlen - heraf navnet. De struktulen3ringer. der har været pd tale, har pd den ene side taget sit udgangspunkt i behovet for sikring af kontinuiteten i det terapeutiske arbejde, og pd den anden side tilsigtet at skabe organisatorisk rum for det socialpsykologiske/sociologiske arbejdsfelt.

6 ~ ~ FORARBEJDET MFD EMPIRIEN. Som mvnt ovenfor har vi staet med store problemer mht. hvordan vi har skulle strukturere vores indfaldsvinkel til analyse af rddgivningen, s& vi ikke bare endte som halehzng til udi!ik le. Som en lnsning herpa har vi til forarbejdet for dette endelige projektpapir den sidste lange periode metodisk arbejdet p& 3 niveauer. Niveau 1. Vi har gaet fzllesmdebnger og alt relevant materiale igennem DA vue-form. vi er ikke aaet ind i forlobsnoter oa su~ervi- sionspapirer, idet det primrt er radgivningens o?ganilsatoriske og faglige historie, vi har interesse for, og fordi det er her. at ~- radaivninaanc nroblemer oa udviklinasnedvendiaheder ~ >- > - ~ ~ - ~- -~,~~-~ - svnes at vere lokaliseret. Denne histórie kan sélvfwlcreiicr ikke sis uden greb om selve brugerarbejdet. men det er ikke dette. der aktuelt stiller sig problematisk for radgivningen. Bearundelcerne for dette skridt har vzret. at kunne orientere os-indenfor genstandsfeltet, idet der akt;elt ikke er nogen skreven historie om radgivningens arbejde fra dens startog op til idag, hvad vi finder er en stor mangel - og maske endda oaca noaet af arunden til. at det ~ ~,- ~~ for tiden cvnec - a ~ ~ -cvzrt - at kvalif icerei -hvordan denne bearundet skal udvikle sis videre. ske psykologi, det politiske udgangspunkt, den sociale orien- tering og den lokale indlejring i Studenterhuset. Dette er p& den ene side sigtelinier, der kredser Regnbuens selvfors,t&el- Se' ind; pd den anden side er det ogsa siqtelinier, som Igen- nem hele historien har været til debat og til tider omstridte, bdde mht til konceptionelt indhold oq deres indbydes placering w vzotnino.,-~~-~~,- ~;l sigteliniar skal ogsd leqqes de negativt afgrznsende: den tradilionelle/kliniske psykologi. psykratrian og dens biologi- sering. den systeniske terapi, samt "det dndeliqe overdrev" (New Age-bevegelsen), og her synes der til gengzld at have vzret en stor grad af konsensus mht deres faktiske indhold og praktiske konsekvenser. Niveau 2. Vi har ud fra dette sagt at danne en beskrivelse af Regnbuens aktuelle praksisform: hvad der arbejdes med for tiden, hvordan / - 10 for at na frem til en slaas fznomenbesterinnelse af vores arbejdsgenstana. De fenomenbestemmelser vi har gjort os har centreret sig om folgende - men det er sa ogsa her, at vi er stodt ind i, at de mrmest blev overhalet af historien, for blzkket var tort: - konflikter af paradoksal karakter, hvor parterne p& et metaniveau er enige, men i praksis darligt kan vzre i stue samen - disse konflikter findes ikke mere. idet den ene side i konflikter af denne art har forladt radgivningen. - indkredsning af de givne organisatoriske strukturer i rdd. givninqen og arbejdsdelingen heri. for sd at konstatere. at vores overveielser herom rkke lznaere aav noaen menina. fordi de seneste aeidringer i~rddgivningens sánmiensitning og-antal medlenuner simpelt dikterede nye strukturzndringer. - ~rofessionalitet oa rekrutterina: DA den ene side hviler ra&ivninaens direkté brugerarbejae kere og mere pa internt udviklede-koncepter. der sikrer en stnrre grad af bevidst formidlede handlepraksis'er fra rddgivere til rddgivere; pd den anden side svnes det at vsre blevet sværere for nve at koble sig Pa gru~pén. der er i hvert fald fare, der ha$ nzrmet sig radgivningin fra denne side. Spnrgsmalet vi stillede os her var, om det er professionaliteten der er udviklet sk-svt, eller om arunden til den manalende tilaano omhandler noaet for radgivningen-eksternt,-s&som meré p;essede studie<ilkar. Storre karriererzs, generel hnjredrejning - "komministforskrækkelse". eller lignende. - afmatning i radgivningsgruppen. Er det aktuelt problematiske herfor at finde i selve arbejdskonceptet for rddgivningen. eller kormner det fra, at gamle aktivister i Regnbuen. over flere dr. har ligget i en meget alvorlig og hdrd konflikt med okkulte grupper i Studenterhuset om demokrati, racisme, fascisme og nazismei, og derfor ikke har været i stand til at monstre ressourcer til at tage imod nye. Niveau 3. Pd dette niveau er vi sa gaet til Regnbuens historie med ovenstdende fznomenbestmelser som ".r-begreb". Vi har sagt at anvende dem som ~-~ ciatelinier til at indfanae. hvilke faktiske forhold - af-teoretisk og empirisk karakter :-der kan siges at have betydning for. hvordan praksis har udviklet sig indenfor disse dimensioner. Dette skridt for at s0qe at skrive en slags praksishistorie mht de pdqzldende fznomener/problemer, dvs se hvordan de er blevet grebet, bestemt og hvilke konsekvenser dette har trukket med sig. ' vi skal senere i opgaven indfore begrebet "identitet", idet selvforstaelses-begrebethen ad vejen viste sig utilstrekkeligt, herom senere. Vi vil her gnre opmrksom p6 et parallelt Anvendt II projekt. der som genstand netop har disse konflikter i Studen- terhuset. Vi kender til projektet fordi forfatteren er del af same arbejdskollektiv. som vi. Som sadan er det omtalte samt mrverende projekt dele af samne praksishistorie med forskellig genstandsafgrznsning, og for et mere samlet overblik turde vi forsla en lzser at medtznke dette. Se J. Lund 93.

7 ~ z--. ~ - r - Vi har saledes udarbejdet flere uraksishistorier. hvor det karakteristiske har veret, at vi-har mdttet gribe tilbage til niveau 1, ligesavel som den fornyede lesning har bidraget med nye vinkler Dd andre fznomenbestemmelser. som ellers ikke liae ~ ~ vir i focus.-~et viste sia fx at en hidtidia uodaatet skjult7- uenighed vedr. konceptet &m "total Abenhed"-i &etsdirekté brugerarbejde om det, der fra radgiverside styrer handletiltag, samt bearundelserne herfor overfor --- den berarte - bruoer. var af afsarende betydning for at fa areb om et brud i aruoden. som ellers umiddeibart-var en konsékvens af konf1iktér.-der ud- spillede sig om noget ganske andet, og som havde antaget en meget personliggjort form6. Men samlet for de gjorte praksishistorier er. at de er brudstykker af en starre og mere overgribende historie - netop den historie vi er ude efter. Sd selv om det har vzret frustrerende hele tiden at labe vanden mod en mr. se sit arbejdsprodukt som vzrende en til tide? tom Parentes, sd har arbejdet med de tre niveauer samlet bidraget til. at et billede af Reonbuens samlede oraksisfelt er -- trddt ---- frem - i det mindste i n&le konturer, dérikke svnes at endre sig vesentligt fra een specifik praksishistorie-dimension til en anden. Det er dette billede vi starter med at legge frem i opgavens f0rste kapitel. OPGAYENS OPBYGNING. I kapitel 1 fremleqger vi sdledes en beskrivelse af Regnbuens praksisfelt, som dette aktuelt setter sig sammen. I kapitel 2 vender vi tilbage til den historie, der farer frem til Regnbuen, dvs Regnbuens rndder. Og i kapitel 3 swer vi at beskrive historien fra dengang og frem til idag. I kapital 4 fremhves de problemkomplekser, som denne historie har fremvist. Og vi snger at finde og afklare, hvori det problematiske er begrundet: er det i skave eller manglende konceptionelle forhold tilbage fra starten af Regnbuen, er det koncepter der er blevet grebet forkert, og hvilke problemer er ikke blevet agtet. pa trods af en afgarende betydning for den videre udvikling af radgivningsarbejdet. Den skjulte uenighed gik pd. om "total abenhed" er et ufravigeligt "mst" og en etisk fordring altid, eller om en radgiver kan nsjes med at have det som et perspektivkrav, saledes at rddgiver suverent kan tillade sig at fravige det udfra vurderinger om. at dette tjener en bruger bedst. Striden blev Abenbar. da en bruger-problemstilling ved en tilfeldighed - og formidlet via fellesmdet - kom til at involvere centrale personer fra de to "gamle" supervisionsgrupper. Mere herom senere. ~~ 1. REGNBUENS PRAKSISFELT. 12 Vi skal indlede dette kapitel med en mere formel beskrivelse af rddgivninqen. inden vi gar over til at indfange de heri beveaende forhold. Efter dette skal vi kredse oroblemet. som det akiuelt synes at stille sig for rddgivninqen; ind. Oq kapitlet afsluttes med en fremstilling af vores teoretiske og me~odiske grundlag, der som udgangspunkt berer den efterfalqende analyse. FORMELLE FORHOLD. Siden 1985 har Reanbuen som alternativ osvkoloqisk rddgivning veret virksom i studenterhuset. Den er gennem tiden blevet brugt af hundredevis af mennesker fra enhver afkrog af det sociale landkort, og med nesten enhver tænkelig problemstil- ling. medens mange mange flere gennem arene forgeves har s0gt at fa del i radgivningens ressourcer. Fra rddgiverside har et sted mellem 40 og 50 psykologistuderende og psykologer veret med over kortere eller lengere tidsrum, medens radgivnings- aruooens starrelse i same oeriode har varieret fra 6 til 25. oer-bar sdledes 14 osvkoloa~studerende involveret i opstarten (Mappe A2/ april 85j ;-medeis gruppen aktuelt ved drsskiftet hescdr af 9 stabile aktivister, heraf to fzrdige DsYkolo4er. 3 oersoner od hvileolads. mest ootaaet til anden side - Barn, opgave/speeiaieskrivning - samt-2 P# orlov.. Den mdde som rddgivningen selv iresenterer sig pd i Studenter- husets nye folder om husets aktivitetsgrupper lyder saledes: "Vi er en alternativ radgivning, der bestdr af psykologer og psykologistuderende. Siden midten af 806rne har vi fungeret som Studenterhusgruppe, og yder frivilligt arbejde for mennesker i md. Igennem arene har vi haft vejledning/rddgivning/terapiforl0b - individuelt og i grupper - hvor vi er blevet brugt af studerende fra de forskellige fag, samt af andre der har fundet frem til os. ved henvendelse bliver der. ud fra den livssituation og det problem man md sta med, iávet indivi- duelle aftaler om. hvordan vi bedst kan stntte op omkring en lasning. Rddgivningsgruppen er aktuelt pd 10 personer. oa det tilstrebes at der i ethvert --~ forlmb er savel - -- en ~-~ kgindelia-som en mandlia radaiver. Desuden falaer vi som gruppe gensidigt de enkélte iorl~b, idet vi sarimien superviserer hinanden. Vi har ugentlige fallesmder med opleb. bdde mh? ac diskutere forskellige aktuelle problemstillinqer. oa Tor deriaennem at udvikle teori om bedst m,llia fremtidig-praksis. Vi er organiseret som arbejdskollektiv med udgangspunkt i forskning, uddannelse og formidling af psykologisk viden.. for vi har ndttet se i ajnene. at lige meget hvor mange ressourcer vi har til aktuelt oroblemarbeide. sd er det generelt for lidt ift antallet-af menneskér, der har brug for det. Vi s0ger derfor ogsa at arbejde med udviklingen-af langsigtede socialpolitiske tiltag, der kan minimere at konflikt. krise oa nad indfinder cio. ~ > ~~~- Som arbejdskollektiv er vi derfor-~& aben for og ser gerne andre faggrupper, der har lyst til at gd med i

8 ~ ~~ ~~ ~ -- arbejdet. Aktuelt - november har vi meget fd frie ressourcer at tilhvde. ~adgivninqen er gratis, og vi sikrer brugernes anonymitet. Vi har tavshedspligt, og der finder ingen registrering sted. Vi kan kontaktes hver onsdag kl pd tlf Eller i Studenterhusets Cafe hver tirsdag "'. I kraft af rddgivningens placering i Studenterhuset v/ Koben- havns Universitet er dens umiddelbare bruqerflade de universi iitetsstuderende-er dette aktuelt: enlige imdre. tungt be lastede unge (hvor prostitution og stofmisbrug er en baggrund for nogen). studerende/medarhrjdere indenfor behandlinqssek. toren. nuvzre~delforhenv~rende osvkiatriske oatienter. arheids- lese ufaqlærte/faglærte kvinder-o? mnd i 20~-erne. Hertil sial lagges en uspecifik gruppe, der mangler sociale aktiviteter. hvor man kan mrme sig udviklingen af en basal evne til at tage vare DA siu selv. alene oa samen med andre. Dette er ofte mennesker ior hvem det at-soge radgi;ningsstette, bryder for meget med deres selvbillede om at skulle klare sig selv for enhver. ofte dyr pris. Samlet gælder det for rddgivningens brugergruppe, at den overvejende er meget ressourcefattig. ofte med store sociale og familiemssige baggrundsproblemer. Der er saledes fx mange med selvnord tæt pd. Det grundlæggende for rddgivningens arbejdsform er at tage ud- gangspunkt i problemerne, som de fremstar for brugerne. og i fællesskab med brugeren at udvikle denne problematik. Sigtet med denne arbejdsform er at udvikle en handleevne hos brugeren. der ikke hare leser op for den konkrete problematik og det ubehag, der er en del heraf, men som brugeren ogsd kan benytte til at undgd/imdegd fremtidige problemer af psykisk og social art. De forlab, der kommer igang i radgivningen. varer fra mellem 3 til 6 mdneder og op til 2 til 2.1/2 ar, og med et gennemsnit pa et halvt til et helt dr. Og typlsk med en samtale om ugen af en varighed DA mellem kvarter.. En del forloh er mere kravende,-og kan indbeeatte periodisk daglig-kontakt (eventuel telefonisk). hjwmiebesag, socialcentermdcr mv. Der bliver aldrig arbejdet udfra pd forhdnd fastsatte tidsrammer. Arbejdet er organiseret omkring onsdag eftermidddag og aften, og falder i tre deles: SuDemisionsqru~~emder, hvor udvik- ' Fra Studenterhusets Folder, fordr 1993 / i trykken. Det er tre eiemnter, der er gennemgdende fra den ferste Periode efter rddgivningens start med brugerarbejdet. struktur- ændringer har gaet pa deres indbyrdes placering; og hvordan nye arbej dsniveauer skulle indarbejdes. i ā rdduivninqens drift ievriqt: En stor dg1 af brugerarbéjdet. samt andet arbejde ifm radgivningen foregar pd ugens andre dage. For at deltaqe i rdduivninqsqrudden kraves det, at der minimum riadgivningsforleb vaietaqe; af radgiverpar, der ianmensattes bredest muliqt mht erfaring, baqgnind oq kan. Nye i gruppen kommer saledes med i rddgivninqsarbejdet ved at arbelde med i aruooens - f~lles ---- arheidsorocesser inden ~ de adr med i det - - direkte rdduivninusarbeide under de "samles'; su~ervision 04 ansvar. ~erigennei tilslutes udviklingen af praksiskvalifikationer. der er :Rest mulig fri af model. og prevehandlinqer hvad der ellers tvoisk -Ar-- er -- en udbredt kvalifikationsoraksis idet det er rdduivninuens vurderinu at sddanne qar-svalitativt forbi det sarli& og +æsentlige. sóm det netop i enhver situa- tion handler om at gribe i et udviklingsperspektiv. Vi vurderer selve brugergruppen som en "tung" bmqergruppe, o9 dette meget som en konsekvens af, at rddgivningen grundet drelang ressourcemangel i forhold til omverdenspresset - formelt har der været brugerstop siden 1989, alene gdr ind i brugerforleb. ndr henvendelserne er "uafviselige". Det uafviselige dakker primrt over fem dimensioner: det er personer akut pd vej ind i psykiatrien; det er personer der er ~svkotiske. - ved henvendelse (04 hvor det ofte er andre. der tager en forhandskontakt pddéres vegne); det er personer, der har vzret igennem psykiatrien, ellersom har en anden klientkarriere indenfor den traditionelle psykologi bag sig (herunder oasd fra Klirisk InstitutlKUAI: oa endelia er der de marainalisérede politisk akti&: d& af-qode qrundé ikke vil~rere-ved det etablerede ~psykiatriske/psykolo~skelsystem med en ildtang. Desuden henviser radgivningen heller ikke andre studenterhusaktivister videre til anden side. Der foregar sdledes ikke en forhdndsvisitering ift psykologisk problemtype, men derimod angaende det tvingende i henvendelsens karakter. Dette betyder sd ogsa. at selv om rddgivningens formelle tidsramme er pa arbejdstimer om ugen, sa fylder det meget mere - en problemstilling der i perioder er meget shrpet for de gamle aktivister i urudpen...- der reelt kommer til at fungere som bagstoppere. Sa selv om gruppen og gruppens medlemmer suverænt og autonomt rdder over, hvad de vil qd ind i og hvor meget, sd er dette Pa ingen made ensbetvdende med. at der er særlia stor raderet over arbejdsbetingelserne og ove; de problemer, &n som rddgivere ma oparbejde en handleevne pa. Sarligt shrpet stiller dette oroblem sia - iet. at -- det --- tit reelt ---- er um~liot.at orioritere ~ >-. -- r ressourcer til urumens eune fauliue udviklinus~roiekter. Dette koimner fx til udtgk ved, -at arbejdsmssiqe filiesprioriteringer stnder pd uforudsete forhindringer, hvor aktuelle omver. densproblemei mrmest dikterer rddgivninqen en bestemt anden

9 ~~ ~ ~~~ prioritering. Eksempelvis skal mvnes. at gruppen i foraret 1992 havde Planlagt at afholde en faglig "Aben Hus-dag" i Studenterhu- Setsf hvor det var tanken at forsnge at videreformidle rad- givningens historie og de tanker om terapipraksis, som herudaf var udviklet; men halvvejs inde i forberedelsen blev radsiv- ningen opsngc af flere s~udentcrhusakciviscer om opsearc.af brugerforlab. Valget var tidsmssigc disse personers akuccc oroblemer eller aruoocns > 'eaec" oroickt. 3et blev orioriterct ~ - & & ~ ~~- ->-- <.~. --. ~ ---- at ad ind i bruaerforlabene. forii-man ikke etisk kunne for- svare en "Aben HUS-dag" medkonkrete studenterhusaktivister som fravalgte brugere - selvom en sadan dag kunne have styrket bade Reanbuens oa > Studenterhusers - faaliae -- orofil ---- udadtil. -~ ~. samt - ~ have bidraget til at mindske den meqéi-skikede karakter af de interne h~skonflikter'~. Det sidste var primrt grunden til at man havde sat projektet igang. Det sidste ar har sdledes manae mader varet særlia turbulent for radgivningen. Og det store peoblem er nu, hvordan man skal qd videre ikke sa megec med selve rddqivninqsarbeidec, idet dette synes at vire forholdsvis godt konsolideret. men med den oraanisacoriske oa faaooliciske ramme herom. Det er cil en kválificerinq heráf, át dette projekt skal bruges: De beslutninger der tages herom vil se1;fnigelig ikke k6nne undga at virke tilbage pa, hvordan oqsa det direkte brugerarbejde videre skal forlnbe. For at komme hen imod en adækvat problembestemmelse af det nuværende "princip"(marx) skal vi i det falgende kredse Regn- buens aktuelle praksis ind pa det grundlag, der allerede er clri ranrnc ",.A."-.-L. vi skal gere det ved at snge at "fastfryse" et njebliksbillede af dens virksomhed. Men for at et sadant njebliksbillede som finomenbestemnelse ogsa kan afslare de forhold, der er i be- welse. skal vi danne dette billede ud fra to akser: en længdesnitsakse, der medtager hvad vi kan finde af forhold der har forandret sig indenfor det sidste ar. og efterfnlqende en twrsnitsakse, hvor vi cnger at beskrive aktivitetsomrdderne i radgimingen som de aktuelt sætter sig smen. PRAKSISPORnNDRINGER: ET i&ngdesnit MHT DET SIDSTE h. POT det fnrste er radgivningsqruppen radikalt forandret bare indenfor det sidste ar mht interessefocus/felter oa faanolitisk brugte megen energi -, tydeliqqnre beareber for osvkis - ~ ~- -- ~ ~ teori om psykoi>atologi - ;<her med sirlig tyngde omkring-- begrebet om "selvfjendskab", som det er udviklet af U.Holzkamp. se mappe A5 og fillesmdebog 11. 'O Jvf. J. Lund 93. i l Osterkamp og senere ~.~olzkamp". De fleste af disse personer har nu forladt radgivningen. Denne begivenhed er, af de tilba- geblevne, blel.et omtalt som "den store udmelding'. De nuvirende aktivister har wret meget foretagsome i det forlnbne ar. og der er komet mange nye arbejdsniveauer med i radaivninaens uraksisfelt, men hvis genstande enten ligger pd kanicn af-selvé rddqivning~arbejdet eller som ligger pd helt andre praksisniveauer. Det qælder kampen for dwmkrati i Studenterhuset" ~~ ~ ~.. som i kraft af sine indholdsmassi4e asoek. ter ma siaes at hare-til DA kanten af r8dqivningspraksis.-men som har fildt utro1:gt meget i rddqi\ningsqnwpen. bade som arbejdsopgave og som noget internt omstridt. Striden herom var ikke uden - betvdnina - -- for -- den konflikt. der endte med 'den store ~~~~ ;dmeldiniqs. Det ko6krete arbejde for'demokrati har bl.a. været: det empitisk-teoretiske studie af manipulationsformer og - teknikker for pd fagligt grundlag at udvikle interventionsoraksis som mdmaat ~ >. hercverfor. samt -~ ~ studie af afværaeorocesser i grupper for udvikling af solidariskeinterventione; heri. Et andet arbejdsniveau under udvikling er virksomhed indenfor det anti-fascistiske felt, her med ssrlig vægt pd 2 aspekter: de oraktisk-teoretiske oraanisatoriske udviklinaso~4aver oa de deraf kommende orobi&stiilinae;"; samt de históriik-teoreti- ske opgaver siriigt centreret-omkring studiet af fascismens (nazismens) okkulte rsdder". Denne virksomhed blev af nogle vurderet nndvendia bade ud -- fra aenerelle samfundsmassiae udvik- linastendenser. mén sd sandelia20asa~udfra.. interne tendenser i studenterhuset. Det samme gælder for sa vidt ogh for et andet arbeidsniveau. som er komet med indenfor det sidste ar, nemlig det antiracistiske arbejde''. Her har det dog særligt været mobilise- l' For reference se Holzkamp 83 " Det omhandler særligt 4 Reqnbue-aktivister - undertegnede samt Jesper Lund og Kalle Birck-Madsen - som har fnlt sig tvunget til at engagere sig direkte i de igangværende konflikter i Studenterhuset. og som har forsegt at arbejde med disse pd et fagligt grundlag. For en nærmere uddybning af dette, jvf J.Lund 93. L? Her tinkes særligt pa etableringen og udviklingen af Anti Racistisk Netværk (ARN), hvori to Regnbue-aktivister - Anne Jansson og sirligt Jesper Lund - har været bærende kræfter. ARN er et forsng pa at samie de anti-fascistiske og antiracistiske krifter p& landsplan igennem at koordinere informationer, aktiviteter, tanker og erfaringer, samt pd at tilvejebringe det praktiske grundlag for virkeliggnrelsen af "aktionsenhed mod fascismenm. Se endvidere bilag nr. 2. " Jvf. J. Lund 93 'I studerende mod Racisme (SMR) blev startet i januar 1992 pa initiativ af to Regnbue-aktivister - undertegnede - og har i det forlnbne Ar arrangeret debarnder. happenings, aktioner mv mod racisme. 5MR er organiseret som en aktivitetsgruppe i

10 ~~~ ~~ ringen af de universitetsstuderende mod fremedhadet og den spirende racisme, der har vzret hjnrnestenen. For det andet er gruppen i lnbet af bare det sidste ar vokset fra 15 personer til 25 - ved tilgang af personer fra Anvendt Social~svkoloai-arenensamt af nvstartede od studiet - oa svundet tilbaqe isen til de ca li. den aktbelt bestar af: Dette rejste et vald af-nye problemstillinger. der lanqt fra har fundet nogen videre almene lasninqcr. Problemer som fx omhandlcde: konkret arbeidsoraaniserino ud fra antal deltasere, rumindretnins os s~ecifii fasiis interesse; vidensformidling mellem de intenie arbe~dsstruktiircr; synlig. gnrelse oq reorganisering af reproduktive praktiske opgaver. samt videreformidlina ~-~----~--~ oa > tilaznacliaanrclsc > ~- > > ~~ ~~ af rddaivninaens historie ogerfor nye deltagere. Vokseværket. der var ganske uintenderet fra rddqivningcns side pd davzrendr! tidspunkt", skerpedr! problemet med. hvor manqe "haveder" et bmredvatiat fmllesmade ~d 3 timcr om uacn kan bære. I en lang pekiode var der gennemsnitligt over-20 til- stede, og dette var en umulig stnrrelse at arbejde med. Mdske fordi der var sa mange nye, og fordi en g mel konflikt mellem gamle fyldte uden at kunne blive ordentligt afklaret. Dette bragte en stor usamtidighed med sig, men blotlagte ogsa nogle mere generelle problemer ved radgivningens arbejde: medens nye hidtil var blevet taget med ind i brugerarbejdet via det direkte arbeide i oa med aruooen som sadan via en stnttenerson. sd var gruppens arbejde s& kbim~lekst, at dette ikke lzngére var muligt,og~samtidig "ar der ingen forrialiseret "kvalifikations struktur". der rakte ud over den personlige indfnring i arbei- det. Ndr "nve" ontrddte som aruooe > - var dct - mao ikke mliat for Regnbuen at- handie adækvat. Medbestemmende herfor md ogsa agtes det faktum, at en hidtil ukendt positionsbestemt flade af nye deltagere var opstaet: de "nye nye". Det drejede sig om personer med et meget overfladisk - Om overhovedet noset - kendskab til marxisme oa kritisk psykologi, hvoraf fiere samtidis lise var startet pa studiet. Vi ser dette som fnlge af, at de generelle studiebetingelser Pd Psykologisk Laboratorium er blevet nærmest stavsuget for Psykolosisk viden oa Draksis af samfundsrelevant karakter. Dette smspunkt finder vi ossa bekrzftiset af de selvsamme folk. der snger og har sngt- egnb buen. - Der blev gjort forskellige tiltag for at komme om ved dette. En "akutpakke" med centrale tekster blev sat i vzrk, som nye, der Studenterhuset, og bestar af ca.30 aktive fra et bredt spektrum af universitetets forskellige fag. Desuden udgik initiativet til etablering af Anti Racistisk Netvzrk (Am) fra SMR - narmere betegnet fra Regnbue-aktivisten Jesper Lund - som ogsa stadig varetager den sekremrielle kontinuitet i Am. l6 Aret fnr forsngte radgimingen sig med "Vinteroffensiv 1990". Der blev inviteret ind til samarbejde og udvikling af eksisterende og potentielt nye praksisfelter ise bilag 3). men der kom een! En ferdiguddannet psykolog, der viste sig at volde rddgivningen store problemer med sin arbejdsloshed. samtidig var blevet opfordret til at organisere sig omkring det at vzre ny, kunne lzse sammen i de timer, hvor andre havde brugerforlnb. Dette projekt blev dog aldrig fælles i praksis - kun som intention - og endte med at hnge pa et par gamle. der i forvejen var overfordret. Akutpakken naede sa langt, at den var klar til mangfoldiggnrelse, men pa det tidspunkt havde mange nye allerede givet op overfor at finde ind i arbejdet. Dcsudcn sngtr! man at indfnje et ekstra gruppeniveau ud over supcrvisionsgruppcr (hvoraf der nu var 3 oq fzllesmadesmen. hang: storgrudderne. Sdledes at mcqet af det generelle arbejde kuge tages i-mindre gruppesammenh$nge. Men konsekvensen var. at der blev brugt urimeligt meget tid pd at bevzge sig mellem forskelliae mdesammenhznae - -~~~ indenfor same - - cnzvre ~~ tidsramne. s&tidii ;ar det - os dette var~mdske det mest afgnrende - uklart for alle, hviiken indholdsmssig funktionsbestmelse/- nngle fzllesmndestrukturen ift storgruppeniveauet skulle arbeide - - r~ na arundlaa > af. ~ - Herned umliaaiordec - > oacd den bredere in ormationsfornidlina, samtidig med at manqe ikke- fomlisere- de, men faste arbejdsópgaver "biev tabt', i strukturen. hvorved arbejdsdelingen blev trukket urimeligt skzv. idet disse kom til at hznge pa gunle, nzrmest som deres private ansvar. En anden problematisk side ved dette var. at det under de eksisterende betingelser var umuligt for gamle at prioritere ressourcer til fzlles at bringe et gammelt projekt om brugerdo- kumentation ud af det dndvande. det var havnet it;?fordi res- sourcerne blev slust af det. at indfnre nve i det direkte radgivningsarbejde; samt af de IreproduktiGe praktiske opgaver. Dokumentationen af arbejdet blev samtidig anset som en nndven- dia forudsztnina for ~ udviklinaen - ~~> ~ ~~ af et nndvendiat alment kválifikationskónce~t for seneraliseret viderefórmidlina af arbejdsteori og metodik. sigtet med brugerdokumentationen var - ud over ekstern formidling til fagfzller - ogsd at kunne bygge kvalifikationctileonelse - ---~ 7~ direkte ---- ~ ~ ind -~ i den -~ samlede -- ~- radaivninas- --->- struktur DA et ikke-nersonbundet niveau. Det havde lznae været vurderet hndvendiat át skabe betingelser for, at gamle-kunne aktiit at qd ind i arbejdet med opbygningen af en indholds: mssig. i arbejdet bzrende, strukturelt udviklet kvalifika- tionsorqaniserinq, der var behov for for nye aktivister. Og for det tredie er der sket den bevzselse indenfor det konkrete radgivningsarbejde. at det aktuelt er komet til at!enge pa meges fa personer, 3 Regnbue-aktivister, der alle er aamle".. uden - - at ~- antallet ~ ~ af ---> bruaerforlnb er blevet ~ - - formind- siet. Dette lisser som tidlisere DA ca 20 i snit. ugentligt. Det at der aktielt er sa fa aktiv; i det direkte radgivnings- arbejde skyldes nu ogsa nogle faktorer af mere "formidlet" karakter. -- Flere. -. narnect manae ~~ ~ ~~>- aamle aktivister ~ har faet bnm. Os Di nar et oar stvkker har alle i radsivningen bevzget sii~~d.4 det.-dette sidste &kke; over de6 kendsgerning, at der er et

11 ~ ~ ~ stigende marginaliseringspres ift folk pd A-kasse og andre overfnrselsindkomster. Samlende kan vi siae. at situationen i rddaivninaen aktuelt synes at vere der,-at der pd den ene side ikke e? en samlet og felles konceptionel platform at handle ud fra eller handle sig bevidst'ind i fremtiden med som rddaivninq, medens der pd den anden side iaennem de sidste nar dr har udviklet sia en meqet differentieret kollektiv arbe5dsdelinq. der varetager et meget bredt spektrum af forskelligartede opgaver til bide praktisk og politisk sikring af den Selvsamme Iremtid. PRAKSISFORANDRINGER: ET TVÆRSNIT MIT DET SIDSTE h. Til en bestemnelse af twrsnittet vil vi focusere pd de for- hold. der har bevzget sig pd det "kapacitionelle" omrdde. Ved dette skal vi forstd dbt, som det rent faktisk er kollektivt- Personlig handleevne overfor. centralt star her, at rddgivningen det sidste to dr har arbej- det sig skridt for skridt ind i den aktual-empiriske forsk- ninasmetode. der liaaer i den kritiske osvkoloai. Gruooen har i feliesskab oversat kápitel 9 i '9~rundlebuig de? ~sychoiogie'~ af Holzkamp:', og samtidib er dette blevet diskuteret fortlnben- de. Man var ferdig med den endelige bearbejdning heraf fordret Meninaen hermed var at forberede et felles konoe~tionelt ~ ~ grundlag foi en detaljeret~dokumentationaf selve brugerarbej - dm* Sameidiq acd ovenscdcndc fallesarbejde har gruppen prioritcrct en rekapiculacion af gamle og cenerale Regnbue-papirer omhand. lende 'eeori om eeradia. Tanken med dette var dels ar brinae nye aktivister med ind i tidliaere tiders tankegang. og deis et forsng pd at kome tettere pd de grundtrek, der-ligger for en sddan teori om terapi. I dette skjuler der sig det forhold. at netod "teori om tera~i" er det ~- mest --- centrale konceot i oa for rddgivningens praksis, men oasa at det er det mei;'iudfoidede. Det er blandt andet gennem dette koncept, at man snger at overvinde den traditionelle psykologis og psykiatriens ensidige Ddvirkninastankeaana. -. sd -~ at SIOP den ---- rankeo.no. T-..-, hvor den -.-- r>rofessioielle s;verent anr sia sin diaanose od den andens ;egne, oa liqesd suverzne anveider denni som bdaanas~unkt oa grundlag-for-at ordinere den specifikke behandling: Med den- genlndlzggelsesprocent, der er indenfor det offentlige (serligt psykiatrien) pd 75 procent'', er der al mulig grund til at snge nye veje. Og fra rddgivningens side er denne hnje procent blandt andet blevet forbundet med. at en rddgivning/terapi, der " se Holzkamp 83. '' For nærmcre om cilscanden indenfor dcc ccablerede behandlingssystem ved en ~cqnbue-aktivist. se i<.~irck.~adsen ikke reelt muliaaar, at den bernrte selv kan være subjekt for sin egen rddgivning/terapi, aldrig kanilvejebringe betingelser for en handleevne hos den berarte (jvf Dreier), der kan forhindre eller imdegafremtidig handlen sig ind i fornyet restriktivitet. endoa od same omrdde. Det er endvidere heller ikke noget szrsyn, at brugere af rddgivningen, pd vej videre - nar de bliver spurgt om, hvad der var har vzret vigtige forhold for dem af positiv og negativ art mht stntten fra rddgivningens side - nzvner det. selv at have haft muliahed for at vere aktiv i opstillinsen af de problemer, der var vgsentliqe at arbejde med; som positivt. udtalelser af ovenstdende art-er mere reglen end undtagelsen, ndr det gzlder personer, der tidligere har veret involveret i rddaivnina/teraoi < - > ---= til anden side. far de begynder i Regnbuen. Ovenstdende to arbejdsniveauer - aktual-empirisk forskning og teori om terapi - har veret produktive mht som rddgivningsgruppe at formulere sig mere specifikt mht terapeutisk arbejdsmetode pd et generelt niveau. Og vi skal derfor citere en forholdsvis lang passage fra en fondsansngning til Socialmini- steriet. som gruppen i fellesskab udarbejdede efterdret 1992: "Lige sd "let" det er for os at '"kigge ind' i dette felt. ligesd svzrt er det ogsd for os at arbejde systematisk med en bdde teoretisk og praktisk almengnrelse af det. Og det handler om karakteren af vores tilaana til arbeidet - vores eksistensgrundlag - hvor vi indtil-videre md s&'os som stdende meget alene, uden mvnevzrdlg mulighed'for i positiv forstand at statte os sefikilt til andres erfaringer. Specifikt dreier det sia om. at nar tilaanaen til bruaerarbejdet er sócial- og ~ersonlighedspsyk~qisk Droblémudvlklinq. modsac dec udb;edce koncept~om praksisscyring gennem diagnostiske behandlingscilcag. ae sd vides det fnrsc. -- ndr oroblemec aennem felles oraksis sd at siae er gjort lnseligt, hvad det hele handlede om: og hvo;fór det kom i stand. Denne ift gzngs praksis indenfor omrddet "omvendte diagnostik" rejser ic vzld af nye og endnu ulnsce mecodiskc tog efcerfnlgende ceoreciske) problemstillinger mht en videreaivelsc af konkrec rddaivninasoraksis dec vere sig i teóretisk form oa Som konkret erfarinasfonnidling. Det vides kun med sikkerhed. men her oqsd ned j detaljen. hvad der ikke skal gares eller szttes i værk. Men hvordan arbejdet i Gtiv forstand skal foregribes, det er nndvendigvis dbent og til stadighed til fzlles debat og af- b nnrn, y w- cn b. For udvikling af praksis og den foregribende bestemelse heraf stilles vi derfor hele tiden med en aben midte, hvorom der kun kan siges noget meget alment. og som kun et videre enkeltteoretisk udviklingsarbejde og et arbejde med afgrensninq til faldaru~~er kan kredse nzrmere ind: har vi ikke alle relevante idgingsbetingelser med for en systematisering/generalisation af praksiserfaringer med specifikke enkeltforln:>, sd kan det hermed gjorte koncept. ift andfe/- nye brugere, blive til een for dem fremed effektivisermg af vores praksis. fremfor til et bidrag til udviklingen af "deres". idet der modsat det intenderede - og for Personlighedspsykologisk udvikling kontraindicerede - ubegrebet arbejdes diagnostisk behandlingsmssigt; eller ogsd er der faren for, af angst for fremmed effektivisering. at radgiversiden forestillingsmssigt stiller sig pd bar bund

12 ~~ ~ ~ ~ ~- ~~ ~ --. hver gang et forlab k mer i stand. men her vil tidligere radgivningserfaring med samme problemstillinger skjult kunne satte sig igennem pa en for alle parter ukonstruktiv og ikke fzlles foregribende made. Det her beskrevne problem er generelt ulmst indenfor sub jektvidenskabelig forskning, og det er ogsa det problem, der gar. at vi hellere vil tage mindre, om det s8 skal vzre de mindste skridt. hade socialnsvkolwick - ~ oo teraneutick/ klinisk, og bevidst kooperativt áerfor vere se grundige som muligt i udviklingen af en mere differentieret radgivningspraksis, end vi vil se os bidragende til en forfladigelse af savel vores eget arbejde med brugerproblemer som af * selve omradet, hvor der er konceoter w-.teknikker nok. men -- ikke nogen sarlig problembevidsthed om deres be&ndede sagsmssige anvendelse i hvert enkelt serlige tilfelde. Med en sadan arbejdsform stiller vi ogsa det basale krav til hinanden, at man er (eller har gjort sig1 bekendt med alle relevante teoridannelser indenfor det problemfelt, der bearbejdes - ogsa de koncepter. man pa forhand matte vzre uenig i. For uden dette vil det kun vzre muligt at trzde op som konkurrent til andre/andet og ikke med kollektivitet" (Regnbuen 1992). Ud over at ansmgningen til Socialministeriet blev imdekomet med ,- kr - ligesom aret fmr - sa ligger der for os at se i det ovenfor citerede, at radgivningsgruppen sa smat synes at kunne formulere sig mere malrettet. ogsa mht den kommende erfaringsopsamling af det direkte brugerarbejde. Noget lignende gaelder supervisionsarbejdet i radgivningen. OgsB dette er blevet bestemt nermere". Et vderliaere "omrade". der ogs8 falder indenfor det kapacitionelie felt, er, at radgiv- ningens grznseflade til omverdenen markant zndrer sig. Det gelder internt i Studenterhuset oa det melder eksternt overfor -.- andre organiseringer udenfor studénterhuset. Medens radaiv- ningen tidligere. indtil , var en af fa grupper i Studenterhuset. der P& davzrende tidspunkt ikke var abent dagligt via en café. hvad det er idag, og som f~lge heraf kunne "Passe sig selv". s& betvder Studenterhusets ~.-~ udviklina oo -7 generelle~abning. at r~dbi~ingen bliver synlig i det daglige studenterhusarbejde. Det bliver af betydning for hver enkelt aktivist at tage med i sin handleevne, at man potentielt ogsa er "P& arbejde som Psykolog", nar man handler i huset. Var det tidligere muligt at skille sit virke i radgivningen fra alt andet. sa er dette nu umuligt, med mindre man da vzlger kun at Prioritere at komme onsdag eftermiddag og g8 hjem igen ved midnat. Nogle aktivister wlger dette, blandt andet ud fra gennem en lang Brrzkke at have vzret aktiv i huset og 0nske noget andet. Andre ser derimod muligheden for at oparbejde den socialpsykologiske side i radgimingen mh~ s~ecifik udviklina af nye arbejdsniveauer. der s& at sige kan foreg& at sociale- problemer udvikler sig til individuelle psykiske problemer/for- styrrelser. I et forebyggelsesajemed betinger de to arbejds- felter - det kliniske 04 det socialosvkolwiske - oosa - hinan- --- den. for i den grad det~er muligt bzdi teo;etisk og praktisk at bestemme. ikke bare hvordan typiske brugerproblemer overvindes, 19 Se Jesper Lund, Regnbue-papirer efteraret men ogsa hvordan de sociale og individuelle grunde og betingel- ser er for at de kom i stand som personlige problemer. at da vil det --- =re muliat- at -. ekstranolere --- oraksistiltao. saledes at r~ ~ der malrettet vil kunne arbejdes forebvaaende ife'mennesker i analoge socialpsykologiske pioolemsituáiioner, hvad der sd i dnden omgang vil give anledning til nye problemstillinger i udvidet forebyggelsesnwssigt sigte. Man kan derfor siae, at endrinser i radgivningens grznseflade - tidli6erebstarter dette~arbéide internti-studénterhuset od et starten ble; dette arbejdsniveau sláet an med vitsén: "Kan man danse med sin bruger?" Senere har det vist sig, at der ligger manoe andre oa - d dvbere niveauer i dét at vzre del af same ove;lej rende sociale struktur og omvendt hvordan man forholder sig ti1 oplysninger at be- tydning for husets fzlles anvggender, som man i konkret brugerarbejde blivernde om. Radgivningen har endnu ikke noget alment koncept for problemstillinger af denne art, men gnr det, at man arbejder dbent ift brugeren med sin egen anticipation af. hvad der muligvis kan stille sig som graenseproblemer af denne art". I forhold til traditionel radgivning/terapi-praksis kan man sige, at Regnbuen bevidst bryder med forestillinaer om neutralitet. oa at kun det i terapien-erfarede er det terápeutisk legitime. et skal ogsd tilfmjes, at nar graensen mellem forskellige informationskom- Dlekser overskrides i - Reanbuen. ~ c& anrec dette for det ---- fnrcte d~~~ ~ abent, w for det andet aares det kun. nar det er muliat DA besrundet vis at vise dees direkte relevans ift det, dér i forvejen arbejdes med i radgivningsforlnbet. Udadtil zndrer radgivningens graenseflade sig ogsa. Medens kontakten til andre gresradder/organisationer indtil primrt tog form af enkeltpersoners arbejde hermed, fx ift Socialistisk Forum, Bz/det Autonome miljn, Galebevzgelsen og B- holdet. s& bliver det mere og mere en kontakt, der gdr fra gfppe til gruppe, hvor Regnbuen nok er en psykologisk rad- givning. men p& dette niveau er det primrt at se som fagligt arbejdskollektiv, der trekker sin del af et mere overgribende arbejde for en radikal samfundsforandring. Man kan fx mde "sin bruger" fra radgivningen i den samme bus. p& vej til inter- Radgivningen kender ogsa til det - til tider udbredte forhold - at std i skarpe konflikter ift andre grupper i Studenterhuset, men alligevel blive opsngt af personer herfra mht brugerforlab.

13

14

15

16

17

18

19

20

- psykologisk rådgivning i Studenterhuset

- psykologisk rådgivning i Studenterhuset +.. _.. - _......;. Yderligere alternativer for brugere af Regnbuen: PROBLEMRÅDET - en støtte og kritikinstans. bestående af tre personer fra Regnbuen, som du altid kan henvende dig til, hvis du i dit

Læs mere

SEMINAR FOR KRITISK PSYKOLOGI 4_-5_-6_ OKTOBER 1991_

SEMINAR FOR KRITISK PSYKOLOGI 4_-5_-6_ OKTOBER 1991_ SEMINAR FOR KRITISK PSYKOLOGI 4_-5_-6_ OKTOBER 1991_ Der var en gang en ensom psyk' er. Og det var en ensom psyk' er i horisonten. Som kom der en til. Og endnu en. Og så fremdeles. Og til sidst var hele

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi,

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Fortællinger og genrer

Fortællinger og genrer PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Carlshuse. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE Carlshuse. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Carlshuse Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger

PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger Blandt fysikerne er 1905 kendt som annus mirabilis, det for- underlige år, hvor Albert Einstein lagde grunden til den mo-

Læs mere

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Eksamenskatalog Teori undervisning 6. Semester 8.maj 2013 Inholdsfortegnelse Obligatoriske forhold,

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5 PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fredericia Periode 5 Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Maj 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

arbejde eller bruger du

arbejde eller bruger du Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning om ulønnet arbejde 2 Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

KONFLIKTHÅNDTERINGSNØGLE

KONFLIKTHÅNDTERINGSNØGLE KONFLIKTHÅNDTERINGSNØGLE a. Introduktion til konflikthåndteringsnøglen I Etikos arbejder vi med konflikthåndtering og - mægling på baggrund af etikken og den gode dialog. Vi betragter konflikter som udfordringer

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Ungdomscentret Bofællesskab Nørre Allé

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Ungdomscentret Bofællesskab Nørre Allé Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Ungdomscentret Bofællesskab Nørre Allé 28. juni 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Ungdomscentret Bofællesskab

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

Forord Forord Hvem er bogen for?

Forord Forord Hvem er bogen for? Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne

Læs mere

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

VForlaget Vandkunsten. Alle disse løfter om et tidssvarende sundhedsvæsen. En debatbog om de danske sygehuse

VForlaget Vandkunsten. Alle disse løfter om et tidssvarende sundhedsvæsen. En debatbog om de danske sygehuse 2 et tidssvarende Sundhedsvæsen 3 Alle disse løfter om et tidssvarende sundhedsvæsen En debatbog om de danske sygehuse Tage Voss Poul Jørgen Ranløv Claus Moe Stig Pors Nielsen Henri Goldstein Lars Heslet

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

TVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL. Karin Kildedal Aalborg Universitet 2015 MBU.AAU.dk

TVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL. Karin Kildedal Aalborg Universitet 2015 MBU.AAU.dk TVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL Målet med i dag.. Sundhedsaftalen skal gøres levende, så alle får et fælles grundlag Hvordan man samarbejder (fælles forståelse) på tværs af

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

ETISK RETNINGSLINJER FOR TOBIAS-SKOLEN

ETISK RETNINGSLINJER FOR TOBIAS-SKOLEN ETISK RETNINGSLINJER FOR TOBIAS-SKOLEN Tobias-Skolens etiske retningslinjer har som formål at værne om skolens og branchens værdier samt at skærpe bevidstheden om god, etisk praksis under uddannelsen samt

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Trækronerne Vejledalen 3-5 2635

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering arbejdspladsvurdering En inspiration til at komme i gang med arbejdspladsvurderingen af det psykiske arbejdsmiljø baseret på dialog 1kost&ernæringsforbundet Snak om arbejdsmiljøet Tekst: Tina Juul Rasmussen

Læs mere

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Socialpsykiatrisk dag- og døgncenter. Grundlaget for godkendelse som klinisk undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Socialpsykiatrisk dag- og døgncenter. Grundlaget for godkendelse som klinisk undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Kafferisteriet Socialpsykiatrisk dag- og døgncenter Grundlaget for godkendelse som klinisk undervisningssted for ergoterapeutstuderende. 1 Klinisk undervisning på Kafferisteriet kan foregå i følgende moduler:

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

På tværs af grænser Af forstander Lars Andersen, Udviklingscenter Familiehusene & konsulent Lenie Persson Hvorfor på tværs

På tværs af grænser Af forstander Lars Andersen, Udviklingscenter Familiehusene & konsulent Lenie Persson Hvorfor på tværs På tværs af grænser Af forstander Lars Andersen, Udviklingscenter Familiehusene & konsulent Lenie Persson I artiklen beskrives det, at man i Greve Kommune har gjort op med konsensus tankegangen mellem

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

Derudover er der en række nøgleord som kendetegner det pædagogiske arbejde ved Den selvejende institution Under Kastanien:

Derudover er der en række nøgleord som kendetegner det pædagogiske arbejde ved Den selvejende institution Under Kastanien: STILLINGSBESKRIVELSE Fælles stillingsbeskrivelse for pædagogisk ansat ledelsespersonale ved Den selvejende institution Under Kastanien. Generelt skal det slås fast at du som leder har ansvaret for de dispositioner

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Praktikkens rolle i læring af viden i praksis. Oplæg på CUPP konference 9/11 2011 Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Syddansk Universitet

Praktikkens rolle i læring af viden i praksis. Oplæg på CUPP konference 9/11 2011 Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Syddansk Universitet Praktikkens rolle i læring af viden i praksis Oplæg på CUPP konference 9/11 2011 Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Syddansk Universitet Oversigt Læring af viden i praksis. Oplæg ved Nina, ca. 40 min. Hvad

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Den sociale kontraktklinikkens

Den sociale kontraktklinikkens klinikkens fremtid! Tandlægeforeningens Årskursus 2012 Bella Center lørdag den 28. april 2012 v/ Jens, CBS Eksempler på cases Lægeklinikken med uenighed om udskrivning af medicin og grundsyn på patienter

Læs mere