k c: Regirieringen airludenier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "k c: Regirieringen airludenier"

Transkript

1 ~ ~-~ i;',;;-. ( T.' :,d ~' FAGKRITIK I OPGAVER : MAJ F O ~ R1993 PR. blaj OKTOBER 1993 E1 - E3 :FAGKRiTM I OPGAVER D1 :FAGPOLTiM (fagrad, pd., 1983 Srudcnlerhurei, D2a: STUDEiNERHLlSET OG REGNBUEN 1993 Psykolog Foreningen. j D2b: REGNBUEN OG AUTONOiLE l993 Swialiitit FONQ D2c: DOKUiMENTERI STUDENTERHUSET Kritisk P~kologiskFomm. D2d: STRIDEN I STUDENTERHUSET div. org. ) TESITEORI (:KOGNITIV OG PROJEKTIV) + KLAGERNE l GENEREL METODE ima l953 FOWISTORIE PRAKSISHISTORIE FOR MDGIVNMG / TERAPI: 1 DISP TIL ANVENDT II OM REGNBUEN I OKTOBER 1992 AT BESTEbl- - HISTO- REGNBUEN -ALT PSYK RADGNNING / KVALITATN FORSK METODE EFT ;\R 1993 Al: ME A2: RIEN > FUNXJSbLZS- STAR- TER M KONFLIKTFULD CASE / KVALITATIV FORSK METODE, FORAR 1992 C1 - C2 :INTERVE FAGLIGE SOTER- M KONFLIKT OM DEMOKRATI I ANVENDT il SOf PSYK, JANUAR : VOKSEN-KLUBBEN - SOCIALT AFS I VÆREBRO l ANVENDT II SOC PSIX,JAN 1993 i l - :EKSTERNE SKRib2i > DE PSYKISKE FEILGER AF ISOLATIONSFÆNGSLING l W a: siormenfi Sludenterhusel 3 ~.~.,...#.*!:.z -7,. DEN DANSKENAZISME l945 i HISTORISK.JNSTIT~, FORh >., 6.1.,. c.1 d. :A ~ R b: Alijiningen pl Univeniletet -3 k c: Regirieringen airludenier -I?-İ ' SP~NGET: 4-q C1 REGNBL~-KONKRET UTOPI i ANVENDT II SOC.PSX., JAN - :PRESSE, ADVOK.4T Mlrl 1993 A.I. ~.t:awonom FAGPOLITIK > O i ' - ->, g ~. C3 - t WRNF FAGLIGE 'IOTEX b A8 - :REGNBUESKRIFiER +b.. > b

2 REGNBUEN - KONKRET UTOPI EN UDVIKLINGSHISTORIE I ALTERNATIV PRAKSIS ANVENDT II RAPPORT 1993, ANVENDT SOCIALPSYKOLOGI UDARBEJDET AF: ANNE J0NSSON C BIRGITTE ERNST VEJLEDER: OLE DREIER Dette projekt skal vere en gave til REGNBU~ - vores smertensbarn - med det h*, at andre kan findewet afsæt heri til at skrive historien vide19 og bredere, end vi har fodet. Vi skal rette en ganske særlig og kærlig tak til m dene i "Den Politiske Junta", som har stiet os trofast bi med kon- struktiv kritik og omsorgsfuld ststte gennem hele den lange arbejdsproces. Ogsd en stor tak til Studenterradet, for uforbeholdent at have scillec deres kontor-faciliteter og keleske til vores rddighed wider den endelige udarbejdelse af prolektet. Endelig en lille strofe til indskrimings-processan: At fejle er menneskeligt - for virkelig at lave lort i den. kræves der en computer! Kærlige og trætte hilsener fra Anne Jmsson og Birgitte Ernst. Studenterradet 6.4 januar 1993.

3 ~~ INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... s.4 INDLEDNING...s. 5 Lidt om arbejdsprocessen.....s.5 Empiriske pudsigheder...s.7 Den konkrete utopi...s.7 BZ eller hva...s.7 Labsk struktur....s.8 Frustration og tdlmodighed... s.8 Forarbejdet med empirien... ~ ~ ~~ ~ s.9 Niveau s.9 Niveau 2... s.9 Niveau 3...s.10 Opgavens opbygning...s.11 I.REGNBUENS PRAKSISFELT... s.12 Formelle forhold...s.12 Praksisforandringer: Et lengdesnit mht. det sidste ar...s.15 Praksisforandringer: Et tversnit mht. det sidste ar...s.19 Problembestemmelse...s.25 Teoretisk og metodisk grundlag...s.27 Samfundsteoretisk stdsted...s.30 Forelabig opsading...s.33 2.REGNBUENS RDDDER.....s. 35 Udgangspunktet i det generelt studenter- og faqpolitiske.s.35 Et tmrfagligt forsng...s.40 Regnbuens konstituering...s.44 3.REGNBUEN SOM SPECIFIK PRAKSISFORM.. s.48 Selve starten pd brugerarbejdet...s.50 En fnrste helhedsmssig forstaelsesform...s.51 Et blik pa et andet alternativt arbejde...s.52 Reqnbuens overaana til oraksisform...s.54 Jet lanqe sele træk s.56 Striden om "der lukkede klininske kollektiv" s.58 Projekt- oq politiserinqs~rene KONXLUSION OG PZRSPEKTIVEX: DEN AUTONOME INSTITUTION....s s.61 Kompetencestriden s.65 Konklusion...s.67 NY praksisproblembestermnelse...s.68 Perspektiver: Handletiltag for videre praksis... s.70 LITTERATURLISTE...s.71 OVERSIGT OVER BILAG s.73 FORORD. Dette projekt i Anvendt II Socialpsykologi omhandler en konkret analyse af en specifik psykologisk praksis: den alternative psyko- logiske rddgivning Regnbuen. der nu pa 8.ar har sin virksomhed i Studenterhuset, Knbmagergade 52, Knbenhavn, som vi selv i nogle dr har veret en del af. Regnbuen var oprindeligt et rent studenterinitiativ, der udgik fra Psykologisk Laboratorium i begyndelsen af 1980-erne, men idag er der ogsd ferdige psykologer med i arbejdet. som psykologisk praksis er Regnbuen vokset frem. i og med den daværende fagkritik. og som en effekt af en serlig intern kritik af denne for at forblive i sit priviligerede "elfenbernstdrn". 7 Reqnbuen har derfor stillet sia DA dét standpunkt. at skal kritik- ken blive virke-lig, sa ma den-i-sig selv kube fmre til et prak- tisk arbejde med det at indstifte og udvikle de betingelser, der farer til et ordentligt, et menneskeværdigt liv. Det teoretiske udgangspunkt herfor blev taget i den marxistiske videnskabsopfattelse og i den særlige subjektteori, der var blevet udviklet indenfor marxismen, nemlig den Kritiske Psykologi. Og samtidig blev initiativet til Regnbuen sagt udfoldet som en del af der qenerelle studenterpolitiskearbejde for bedre levevilkdr og ordenrliqe/videnskabeliqe studieforhold. er arbejde der endvidere blev beorebet som en intearal del af arbeiderklassens. venstrebe- vægelseiis. gresraddernes og undergrundens-frignrelseskamp. En praktisk referenceramme for et sddant projekt blev derfor der "alternarive univers'. Og derre fordi man vidste. hvad det hand. lede om ikke at aare: re~roduktion af maar- o" udbvtninasforhold. r-- ~~- Men samtidiq. vidste man~alene teoretisk. hvad2man0nskede at sette i stedet: de associerede producenters~skaben af fælles samfunds historie. Formuleret saledes tradte Regnbuen fra sin start af ind pd,,det omrade. der med Ernst Bloch kan kaldes den!'konkrete utopi. Hvordan det sd er gdet, fortzller det fnlgende noget om.

4 ~~~ ~ ~~ ~ INDLEDNING. Vores valg af dette projekt er komet til veje ud fra, at vi har nnsket at arbejde og skrive om noget, der har direkte relevans i forhold til vores eget praktiske fagpolitiske engagement, og dette pa en sadan nidde, at resultatet heraf umiddelbart kan indga i den videre praksisudvikling i og med det arbejdskollektiv, som rad- givningen udgnr. Som nzvnt i forordet er vi selv del af radgivningsgruppen Regn- buen. Og har vzret det nu i henholdsvis 2 og 3 1/2 ar. Vi har valgt at lzgge hovedparten af vores faglige og politiske engage- ment i radgimingen og i'dens rame Studenterhuset, fordi vi her ser muligheden for cqsa som studerende at bruge vores ressourcer pa en praktisk og nyttefuld nidde. Sadanne muligheder ser vi desværre ikke idag pa faget, selv om vi begge stadig der forsnger at bruge energi pa at rejse faglige og politiske problemstillinuer, som vi mener er af grundlzguende betydning OK udviklrngen af en ordentlig psykologi. dvs~en psyko- logi der ikke bare handler om "de andre". og et ordentligt studie- - ~ r--< ~ ~ - - -> - ~ -r-~-- ~ - miliw. som ikke er oreaet af konkurrencerzs oo soidse albuer. men hvor man i fzllesskab uriber fat i hinanden i et lanssiutet alment Vores mere langsigtede hab med at prioritere radgivningen og Studenterhuset aktuelt er sa, at det, der kan udvikles i Studen- terhuset i ou med det tvzrfaaliae <- milin --- derinde. ~-~ -. n.3 lenaere siat &~ ~~ <~ vil kunne vifke inspirerende tilbage pa studiet. Desuden ser vi det af afgnrende betydning for psyk010gi~tudiet. at der eksisterer praktiske sammenhange af psykologisk relevans. ogsd udenfor universitetet, son studerende har mulighed for at indgd i. logisk nngle. Da vi sa fremlagde ideen om dette projekt - og flere andre ogsa i stnrre eller mindre udstnkning trak pa materiale. der var.-- 11dorheiAet ioennem >.---- aniooen > - ~ ~ -r r- blev der nrioriteret tid os penge til at samle og strukturere materialet ub fra indholdsbe-- stemte kriterier. Saledes er det nu muligt umiddelbart at s0ge ind et hvilket som helst omrade i historien. Denne systematisering var i sig selv et Mpe arbejde, og her?ar det vzret altifgnrende for os, at vi har kunnet trekke pa arbe3ds- kollektivets ressourcer, som ved struktureringen af materialet har tilvejebragt betingelserne for, at det blev muligt for os at kunne finde rundt i empirien. der omfatter mere end 3000 siders oplzg. artikler. indstik, forlnbsopsumneringer osv osv. samt 12 fzllesm- debnger pa 150 sider hver. Til dette skal lzgges de forlnbsnoter og supervisionsnoter, der hnrer til hvert brugerforlnb, hvoraf kun en del er bearbejdet pa en sadan made, at det under hensyn til de bernrtes personlige integritet - opgaven om tavshedspligt - har kunnet gnres tilgzngeligt for en stnrre kreds. Naglen for det ordnede skriftlige materiale ser saledes ud 1992: Dl- : FAGPOLITIK (fag/rdd, pd. Studenterhuset, psykolog Foreningen. Socialistisk Yorum, Kritisk Psykolcqisk Forum, div. organiserin geri FORHISTORIE: P~SISHISTORIE FOR RADGIVNING/TERAPI: B1-2 : KRIPSY-ARTIKLERd 1984 AT BESTEMME HISTO- Al: SIG SAMFUNDS- A2: RIEN A3-5: REGNBUESKRIFTER *-w STARTER LIDT OM ARBEJDSPROCESSW. Det har været bade spzndende og vanskeligt, for ikke at sige meget frustrerende. at sztte os for at gnre egen praksis med fagfzller til genstand for projektskrivning. Men det har ogsa veret meget oplnftende og til tider helt humoristisk. Vi skal i det fnlgende nævne nogle eksempler herpa, sa det for en lzser vil vere muligt at fnlge med i, hvad det er for vanskeligheder vi er stndt pa i vores arbejde med empirien, samt hvorfor lnsninger herpa har faet den form, de har. Vi har vzret undervejs med dette projekt et ars tid, hvor vi startede med at lzse rundt i Regnbuens og Studenterhusets histori- e. Vi var tidliaere. som nve A - -i r.idaivninoconiooen. ~ -->.>- - ~ ~~---~-, blevet kon- fronteret med et krav om at kende, sztte os ind i. disses histori- er, hvad vi ogsa havde brugt megen tid og energi P&. Men indtil da f Cl - : ImERNE FAGLIGE NOTER I) F1- : EKSTERNE SKRIFTER I bilag 1 er der en samlet oversigt over vores kildemateriale. Her skal bare mvnes. at reference til materiale i ovenstaende nngle gnres med angivelse af mappe numner. Noget af materialet er endvidere vedlagt som bilag, men dette vil fremga af tek- sten. Der er endnu ikke foretaget nogen systematisering af indholdet i fzllesmndebnaerne. der endnu kun foreliaaer i handskreven form. Dette gaider &sa supervision snot em^, lisesom det gzlder for de fleste af de iorl0binoter. der gnres ved-hvert bruger- forlnb. Der er endnu ikke noget overblik over dette sidste ma- teriale. idet forlnbsnoterne liaaer -- >>-- hos ---~ de - enkelte involverede raduivere. en det drejer sis om et materiaie ~i~iknnsmassiut sider.

5 7 EMPIRISKE PUDSIGHEDER. Empiriske pudsigheder er den betegnelse vi har valgt til at beskrive de ting og forhold i det empiriske materiale. som har bragt den mere humoristiske dimension ind i vores arbejdspro- ces. Vi vil ikke holde det hele for os selv, men kort beskrive tre af disse pudsigheder, i det hdb at en liser ogsd kan grine lidt med. Den konlrete utopi. Ved lesnino af Reanbuens skriftliooiorte historie fra oerioden far den eg6ntliue~rddqivninqsurak& gik igang, dvs uekioden er vi stndt pd nogie-debatindleg til~~ndput- i 1982, hvor problemet om, hvordan der fagligt skal arbejdes videre, nu hvor det er dbenbart ~- for -~- alle. ~ at den aamle studenteroolitiske linie, der kun omhandler kamo mod nedskarinuernei er~&d at komme til kort. Konkret drejer striden sig om indfnrelse af pensumlister pd studiet, hvor der fra Kalle Birck-Madsens side rejses en bestemt kritik af Morten Nissen for det, at han i debatten om, hvad man fra studenterside skal gnre ifm kravet om indfarelse af pensumlister pd studiet "helt forkaster tankerne om den nadvendiqe utor>iw1. De indholdsmssige videnskabelige begrun- delser for kritikken sldr med Man: ~~ -~~- den -- streno --- an. der handler om, at ougeret med det borgerliue samfund, 66 serlist med den arbejde blev det opgivet. Nogle folk opgav dog ikke helt tanken om en alternativ rdd- oivning. Det er folk fra osykologi. og det er ogsd dem. der senereetableker egn buen: Siden 1990 har en vzsentlig del af Regnbuens brugergruppe veret folk fra det autonome milin. som er udsurunqet af Bz-bevzqel- sen! Dette samarbejde er &eget konstrukiivt-og gensidigt be rigende. Lnbsk struktur. FOK at kunne gnre noget til genstand for forskning md man ikke bare kunne afgrznse genstanden, sd det vides, hvad det er. der forskes i, men det er ogsd nedvendigt at "fastfryse" genstandsfeltet i tid. Ifm dette projekt har vi mdt dette problem pd en szrlig, nzsten tragikomisk made. Medens vi stndt og roligt har arbejdet os igennem rddgivningens historie, for at oeile os ind pd. hvor og hvad de centale problemer er; og ogid har skre;et herom, med dertil hnrende metodeskitser til, hvordan dette nænnere kunne udforskes. sd er der vokset en szrlig "vits" frem i rddgivningen. Igennem nogle mdneder nu har den ugentlige fzllesmndedagsorden veret udvidet med et bestemt punkt: de seneste strukturzndringer - dette som en serlig service for de folk, der var forhindret i at mde op ugen fer! Vi citerer fra fellsmdebogen d : "Referat fra sidst: lever OD= til --- traditionen - om at have stmktumndrina Pa dagsordenen; ny struktur: zgg-den t og firkanten+. Sd gdr der 8 ar.-kalle er i Recmbuen - os Morten odr iaano med sit licentiatsstudic: 'praksis orskning i forandringer-ogoverskridelser af psykosocial behandlingw. som cr cn del af det SHP-finansierede forskninosoroiekt usundh~d mennrske v-..- no kultur", hvorire&"en - den konkrete utooi. -. indodr. ;&m en del af forsknings6enstanden. Det. der blev anset som umuligt. forskes der nu i! BZ eller hva-7 Par Regnouen starter i Studentcrhuset 1984 er flere fra psyko logistudict involveret i ct tverfagligt projekt om en alterna- tiv rddqivning. Fra uanircrnc hcrom har vi fundet fnlaende strofe, som er fremk6minet under diskussionen om et fogsiag til, hvordan man nkonomisk skulle l0se lokaleproblemet. Forslaget blev stillet af en senere Reanhue-aktivist Vi citerer. ~ lokaler blev BZ-ernes arbejdsmade foreslaet. Der var dog vild uenighed omkring dette; og det blev bla indvendt, at vi herved kunne indsnavre vores malgruppe pd en ukonstruktiv mdde"'. Det var et stort projekt med involverede, men efter et drs ' Mappe Al. marts-april 82. ' Mappe Al, sep 83. Pmstration og tdlmodighed. En empirisk pudsighed. men sd sandelig ogsd en frustration vi har mærket i vores arbejde med dette projekt, ndr vi har gjort os bestrebelser ~~ -- od -~ at -- kredse vores arbeidcaenctand ----> ~ ->-- - ind. ~. oa -< gjort det pd den eneste made. vi finder relevant: at starte med det sidste, det mest udviklede som qrundlag for en feltbe- steiiuiielse. der kan gdu til historien med og dette fordi at indgreb i historien netop er indgreb i det sidst udviklede. Vi har sdledes set os udleveret til --- det fenomen. ~ ~ - ~ ~ -at arbeids- skitser vi har orodiceret, med udoanosuunkt i en bestemt-situa- tion eller ccntial problems til lin^ fer-ogi Regnbuen. som skullc vzre det bsrende i dette projekt, bare er blevet kuld- kastet. som konsekvens af den praktiske udvikling og forandring indenfor den sel-,samme oeriode. hvorunder vi har siddet oa arbejdet med problemskiisen. ' ".%ggemadenw referer til Regnbuens almindelig struktur for onsdage vedrerende supervision, brugerarbejde og fellesmde; medens "Firkantenw henviser til, at hver anden fellesmde alene omhandler det socialpsykologiske/sociologiske. Strukturen blev tegnet pd tavlen - heraf navnet. De struktulen3ringer. der har været pd tale, har pd den ene side taget sit udgangspunkt i behovet for sikring af kontinuiteten i det terapeutiske arbejde, og pd den anden side tilsigtet at skabe organisatorisk rum for det socialpsykologiske/sociologiske arbejdsfelt.

6 ~ ~ FORARBEJDET MFD EMPIRIEN. Som mvnt ovenfor har vi staet med store problemer mht. hvordan vi har skulle strukturere vores indfaldsvinkel til analyse af rddgivningen, s& vi ikke bare endte som halehzng til udi!ik le. Som en lnsning herpa har vi til forarbejdet for dette endelige projektpapir den sidste lange periode metodisk arbejdet p& 3 niveauer. Niveau 1. Vi har gaet fzllesmdebnger og alt relevant materiale igennem DA vue-form. vi er ikke aaet ind i forlobsnoter oa su~ervi- sionspapirer, idet det primrt er radgivningens o?ganilsatoriske og faglige historie, vi har interesse for, og fordi det er her. at ~- radaivninaanc nroblemer oa udviklinasnedvendiaheder ~ >- > - ~ ~ - ~- -~,~~-~ - svnes at vere lokaliseret. Denne histórie kan sélvfwlcreiicr ikke sis uden greb om selve brugerarbejdet. men det er ikke dette. der aktuelt stiller sig problematisk for radgivningen. Bearundelcerne for dette skridt har vzret. at kunne orientere os-indenfor genstandsfeltet, idet der akt;elt ikke er nogen skreven historie om radgivningens arbejde fra dens startog op til idag, hvad vi finder er en stor mangel - og maske endda oaca noaet af arunden til. at det ~ ~,- ~~ for tiden cvnec - a ~ ~ -cvzrt - at kvalif icerei -hvordan denne bearundet skal udvikle sis videre. ske psykologi, det politiske udgangspunkt, den sociale orien- tering og den lokale indlejring i Studenterhuset. Dette er p& den ene side sigtelinier, der kredser Regnbuens selvfors,t&el- Se' ind; pd den anden side er det ogsa siqtelinier, som Igen- nem hele historien har været til debat og til tider omstridte, bdde mht til konceptionelt indhold oq deres indbydes placering w vzotnino.,-~~-~~,- ~;l sigteliniar skal ogsd leqqes de negativt afgrznsende: den tradilionelle/kliniske psykologi. psykratrian og dens biologi- sering. den systeniske terapi, samt "det dndeliqe overdrev" (New Age-bevegelsen), og her synes der til gengzld at have vzret en stor grad af konsensus mht deres faktiske indhold og praktiske konsekvenser. Niveau 2. Vi har ud fra dette sagt at danne en beskrivelse af Regnbuens aktuelle praksisform: hvad der arbejdes med for tiden, hvordan / - 10 for at na frem til en slaas fznomenbesterinnelse af vores arbejdsgenstana. De fenomenbestemmelser vi har gjort os har centreret sig om folgende - men det er sa ogsa her, at vi er stodt ind i, at de mrmest blev overhalet af historien, for blzkket var tort: - konflikter af paradoksal karakter, hvor parterne p& et metaniveau er enige, men i praksis darligt kan vzre i stue samen - disse konflikter findes ikke mere. idet den ene side i konflikter af denne art har forladt radgivningen. - indkredsning af de givne organisatoriske strukturer i rdd. givninqen og arbejdsdelingen heri. for sd at konstatere. at vores overveielser herom rkke lznaere aav noaen menina. fordi de seneste aeidringer i~rddgivningens sánmiensitning og-antal medlenuner simpelt dikterede nye strukturzndringer. - ~rofessionalitet oa rekrutterina: DA den ene side hviler ra&ivninaens direkté brugerarbejae kere og mere pa internt udviklede-koncepter. der sikrer en stnrre grad af bevidst formidlede handlepraksis'er fra rddgivere til rddgivere; pd den anden side svnes det at vsre blevet sværere for nve at koble sig Pa gru~pén. der er i hvert fald fare, der ha$ nzrmet sig radgivningin fra denne side. Spnrgsmalet vi stillede os her var, om det er professionaliteten der er udviklet sk-svt, eller om arunden til den manalende tilaano omhandler noaet for radgivningen-eksternt,-s&som meré p;essede studie<ilkar. Storre karriererzs, generel hnjredrejning - "komministforskrækkelse". eller lignende. - afmatning i radgivningsgruppen. Er det aktuelt problematiske herfor at finde i selve arbejdskonceptet for rddgivningen. eller kormner det fra, at gamle aktivister i Regnbuen. over flere dr. har ligget i en meget alvorlig og hdrd konflikt med okkulte grupper i Studenterhuset om demokrati, racisme, fascisme og nazismei, og derfor ikke har været i stand til at monstre ressourcer til at tage imod nye. Niveau 3. Pd dette niveau er vi sa gaet til Regnbuens historie med ovenstdende fznomenbestmelser som ".r-begreb". Vi har sagt at anvende dem som ~-~ ciatelinier til at indfanae. hvilke faktiske forhold - af-teoretisk og empirisk karakter :-der kan siges at have betydning for. hvordan praksis har udviklet sig indenfor disse dimensioner. Dette skridt for at s0qe at skrive en slags praksishistorie mht de pdqzldende fznomener/problemer, dvs se hvordan de er blevet grebet, bestemt og hvilke konsekvenser dette har trukket med sig. ' vi skal senere i opgaven indfore begrebet "identitet", idet selvforstaelses-begrebethen ad vejen viste sig utilstrekkeligt, herom senere. Vi vil her gnre opmrksom p6 et parallelt Anvendt II projekt. der som genstand netop har disse konflikter i Studen- terhuset. Vi kender til projektet fordi forfatteren er del af same arbejdskollektiv. som vi. Som sadan er det omtalte samt mrverende projekt dele af samne praksishistorie med forskellig genstandsafgrznsning, og for et mere samlet overblik turde vi forsla en lzser at medtznke dette. Se J. Lund 93.

7 ~ z--. ~ - r - Vi har saledes udarbejdet flere uraksishistorier. hvor det karakteristiske har veret, at vi-har mdttet gribe tilbage til niveau 1, ligesavel som den fornyede lesning har bidraget med nye vinkler Dd andre fznomenbestemmelser. som ellers ikke liae ~ ~ vir i focus.-~et viste sia fx at en hidtidia uodaatet skjult7- uenighed vedr. konceptet &m "total Abenhed"-i &etsdirekté brugerarbejde om det, der fra radgiverside styrer handletiltag, samt bearundelserne herfor overfor --- den berarte - bruoer. var af afsarende betydning for at fa areb om et brud i aruoden. som ellers umiddeibart-var en konsékvens af konf1iktér.-der ud- spillede sig om noget ganske andet, og som havde antaget en meget personliggjort form6. Men samlet for de gjorte praksishistorier er. at de er brudstykker af en starre og mere overgribende historie - netop den historie vi er ude efter. Sd selv om det har vzret frustrerende hele tiden at labe vanden mod en mr. se sit arbejdsprodukt som vzrende en til tide? tom Parentes, sd har arbejdet med de tre niveauer samlet bidraget til. at et billede af Reonbuens samlede oraksisfelt er -- trddt ---- frem - i det mindste i n&le konturer, dérikke svnes at endre sig vesentligt fra een specifik praksishistorie-dimension til en anden. Det er dette billede vi starter med at legge frem i opgavens f0rste kapitel. OPGAYENS OPBYGNING. I kapitel 1 fremleqger vi sdledes en beskrivelse af Regnbuens praksisfelt, som dette aktuelt setter sig sammen. I kapitel 2 vender vi tilbage til den historie, der farer frem til Regnbuen, dvs Regnbuens rndder. Og i kapitel 3 swer vi at beskrive historien fra dengang og frem til idag. I kapital 4 fremhves de problemkomplekser, som denne historie har fremvist. Og vi snger at finde og afklare, hvori det problematiske er begrundet: er det i skave eller manglende konceptionelle forhold tilbage fra starten af Regnbuen, er det koncepter der er blevet grebet forkert, og hvilke problemer er ikke blevet agtet. pa trods af en afgarende betydning for den videre udvikling af radgivningsarbejdet. Den skjulte uenighed gik pd. om "total abenhed" er et ufravigeligt "mst" og en etisk fordring altid, eller om en radgiver kan nsjes med at have det som et perspektivkrav, saledes at rddgiver suverent kan tillade sig at fravige det udfra vurderinger om. at dette tjener en bruger bedst. Striden blev Abenbar. da en bruger-problemstilling ved en tilfeldighed - og formidlet via fellesmdet - kom til at involvere centrale personer fra de to "gamle" supervisionsgrupper. Mere herom senere. ~~ 1. REGNBUENS PRAKSISFELT. 12 Vi skal indlede dette kapitel med en mere formel beskrivelse af rddgivninqen. inden vi gar over til at indfange de heri beveaende forhold. Efter dette skal vi kredse oroblemet. som det akiuelt synes at stille sig for rddgivninqen; ind. Oq kapitlet afsluttes med en fremstilling af vores teoretiske og me~odiske grundlag, der som udgangspunkt berer den efterfalqende analyse. FORMELLE FORHOLD. Siden 1985 har Reanbuen som alternativ osvkoloqisk rddgivning veret virksom i studenterhuset. Den er gennem tiden blevet brugt af hundredevis af mennesker fra enhver afkrog af det sociale landkort, og med nesten enhver tænkelig problemstil- ling. medens mange mange flere gennem arene forgeves har s0gt at fa del i radgivningens ressourcer. Fra rddgiverside har et sted mellem 40 og 50 psykologistuderende og psykologer veret med over kortere eller lengere tidsrum, medens radgivnings- aruooens starrelse i same oeriode har varieret fra 6 til 25. oer-bar sdledes 14 osvkoloa~studerende involveret i opstarten (Mappe A2/ april 85j ;-medeis gruppen aktuelt ved drsskiftet hescdr af 9 stabile aktivister, heraf to fzrdige DsYkolo4er. 3 oersoner od hvileolads. mest ootaaet til anden side - Barn, opgave/speeiaieskrivning - samt-2 P# orlov.. Den mdde som rddgivningen selv iresenterer sig pd i Studenter- husets nye folder om husets aktivitetsgrupper lyder saledes: "Vi er en alternativ radgivning, der bestdr af psykologer og psykologistuderende. Siden midten af 806rne har vi fungeret som Studenterhusgruppe, og yder frivilligt arbejde for mennesker i md. Igennem arene har vi haft vejledning/rddgivning/terapiforl0b - individuelt og i grupper - hvor vi er blevet brugt af studerende fra de forskellige fag, samt af andre der har fundet frem til os. ved henvendelse bliver der. ud fra den livssituation og det problem man md sta med, iávet indivi- duelle aftaler om. hvordan vi bedst kan stntte op omkring en lasning. Rddgivningsgruppen er aktuelt pd 10 personer. oa det tilstrebes at der i ethvert --~ forlmb er savel - -- en ~-~ kgindelia-som en mandlia radaiver. Desuden falaer vi som gruppe gensidigt de enkélte iorl~b, idet vi sarimien superviserer hinanden. Vi har ugentlige fallesmder med opleb. bdde mh? ac diskutere forskellige aktuelle problemstillinqer. oa Tor deriaennem at udvikle teori om bedst m,llia fremtidig-praksis. Vi er organiseret som arbejdskollektiv med udgangspunkt i forskning, uddannelse og formidling af psykologisk viden.. for vi har ndttet se i ajnene. at lige meget hvor mange ressourcer vi har til aktuelt oroblemarbeide. sd er det generelt for lidt ift antallet-af menneskér, der har brug for det. Vi s0ger derfor ogsa at arbejde med udviklingen-af langsigtede socialpolitiske tiltag, der kan minimere at konflikt. krise oa nad indfinder cio. ~ > ~~~- Som arbejdskollektiv er vi derfor-~& aben for og ser gerne andre faggrupper, der har lyst til at gd med i

8 ~ ~~ ~~ ~ -- arbejdet. Aktuelt - november har vi meget fd frie ressourcer at tilhvde. ~adgivninqen er gratis, og vi sikrer brugernes anonymitet. Vi har tavshedspligt, og der finder ingen registrering sted. Vi kan kontaktes hver onsdag kl pd tlf Eller i Studenterhusets Cafe hver tirsdag "'. I kraft af rddgivningens placering i Studenterhuset v/ Koben- havns Universitet er dens umiddelbare bruqerflade de universi iitetsstuderende-er dette aktuelt: enlige imdre. tungt be lastede unge (hvor prostitution og stofmisbrug er en baggrund for nogen). studerende/medarhrjdere indenfor behandlinqssek. toren. nuvzre~delforhenv~rende osvkiatriske oatienter. arheids- lese ufaqlærte/faglærte kvinder-o? mnd i 20~-erne. Hertil sial lagges en uspecifik gruppe, der mangler sociale aktiviteter. hvor man kan mrme sig udviklingen af en basal evne til at tage vare DA siu selv. alene oa samen med andre. Dette er ofte mennesker ior hvem det at-soge radgi;ningsstette, bryder for meget med deres selvbillede om at skulle klare sig selv for enhver. ofte dyr pris. Samlet gælder det for rddgivningens brugergruppe, at den overvejende er meget ressourcefattig. ofte med store sociale og familiemssige baggrundsproblemer. Der er saledes fx mange med selvnord tæt pd. Det grundlæggende for rddgivningens arbejdsform er at tage ud- gangspunkt i problemerne, som de fremstar for brugerne. og i fællesskab med brugeren at udvikle denne problematik. Sigtet med denne arbejdsform er at udvikle en handleevne hos brugeren. der ikke hare leser op for den konkrete problematik og det ubehag, der er en del heraf, men som brugeren ogsd kan benytte til at undgd/imdegd fremtidige problemer af psykisk og social art. De forlab, der kommer igang i radgivningen. varer fra mellem 3 til 6 mdneder og op til 2 til 2.1/2 ar, og med et gennemsnit pa et halvt til et helt dr. Og typlsk med en samtale om ugen af en varighed DA mellem kvarter.. En del forloh er mere kravende,-og kan indbeeatte periodisk daglig-kontakt (eventuel telefonisk). hjwmiebesag, socialcentermdcr mv. Der bliver aldrig arbejdet udfra pd forhdnd fastsatte tidsrammer. Arbejdet er organiseret omkring onsdag eftermidddag og aften, og falder i tre deles: SuDemisionsqru~~emder, hvor udvik- ' Fra Studenterhusets Folder, fordr 1993 / i trykken. Det er tre eiemnter, der er gennemgdende fra den ferste Periode efter rddgivningens start med brugerarbejdet. struktur- ændringer har gaet pa deres indbyrdes placering; og hvordan nye arbej dsniveauer skulle indarbejdes. i ā rdduivninqens drift ievriqt: En stor dg1 af brugerarbéjdet. samt andet arbejde ifm radgivningen foregar pd ugens andre dage. For at deltaqe i rdduivninqsqrudden kraves det, at der minimum riadgivningsforleb vaietaqe; af radgiverpar, der ianmensattes bredest muliqt mht erfaring, baqgnind oq kan. Nye i gruppen kommer saledes med i rddgivninqsarbejdet ved at arbelde med i aruooens - f~lles ---- arheidsorocesser inden ~ de adr med i det - - direkte rdduivninusarbeide under de "samles'; su~ervision 04 ansvar. ~erigennei tilslutes udviklingen af praksiskvalifikationer. der er :Rest mulig fri af model. og prevehandlinqer hvad der ellers tvoisk -Ar-- er -- en udbredt kvalifikationsoraksis idet det er rdduivninuens vurderinu at sddanne qar-svalitativt forbi det sarli& og +æsentlige. sóm det netop i enhver situa- tion handler om at gribe i et udviklingsperspektiv. Vi vurderer selve brugergruppen som en "tung" bmqergruppe, o9 dette meget som en konsekvens af, at rddgivningen grundet drelang ressourcemangel i forhold til omverdenspresset - formelt har der været brugerstop siden 1989, alene gdr ind i brugerforleb. ndr henvendelserne er "uafviselige". Det uafviselige dakker primrt over fem dimensioner: det er personer akut pd vej ind i psykiatrien; det er personer der er ~svkotiske. - ved henvendelse (04 hvor det ofte er andre. der tager en forhandskontakt pddéres vegne); det er personer, der har vzret igennem psykiatrien, ellersom har en anden klientkarriere indenfor den traditionelle psykologi bag sig (herunder oasd fra Klirisk InstitutlKUAI: oa endelia er der de marainalisérede politisk akti&: d& af-qode qrundé ikke vil~rere-ved det etablerede ~psykiatriske/psykolo~skelsystem med en ildtang. Desuden henviser radgivningen heller ikke andre studenterhusaktivister videre til anden side. Der foregar sdledes ikke en forhdndsvisitering ift psykologisk problemtype, men derimod angaende det tvingende i henvendelsens karakter. Dette betyder sd ogsa. at selv om rddgivningens formelle tidsramme er pa arbejdstimer om ugen, sa fylder det meget mere - en problemstilling der i perioder er meget shrpet for de gamle aktivister i urudpen...- der reelt kommer til at fungere som bagstoppere. Sa selv om gruppen og gruppens medlemmer suverænt og autonomt rdder over, hvad de vil qd ind i og hvor meget, sd er dette Pa ingen made ensbetvdende med. at der er særlia stor raderet over arbejdsbetingelserne og ove; de problemer, &n som rddgivere ma oparbejde en handleevne pa. Sarligt shrpet stiller dette oroblem sia - iet. at -- det --- tit reelt ---- er um~liot.at orioritere ~ >-. -- r ressourcer til urumens eune fauliue udviklinus~roiekter. Dette koimner fx til udtgk ved, -at arbejdsmssiqe filiesprioriteringer stnder pd uforudsete forhindringer, hvor aktuelle omver. densproblemei mrmest dikterer rddgivninqen en bestemt anden

9 ~~ ~ ~~~ prioritering. Eksempelvis skal mvnes. at gruppen i foraret 1992 havde Planlagt at afholde en faglig "Aben Hus-dag" i Studenterhu- Setsf hvor det var tanken at forsnge at videreformidle rad- givningens historie og de tanker om terapipraksis, som herudaf var udviklet; men halvvejs inde i forberedelsen blev radsiv- ningen opsngc af flere s~udentcrhusakciviscer om opsearc.af brugerforlab. Valget var tidsmssigc disse personers akuccc oroblemer eller aruoocns > 'eaec" oroickt. 3et blev orioriterct ~ - & & ~ ~~- ->-- <.~. --. ~ ---- at ad ind i bruaerforlabene. forii-man ikke etisk kunne for- svare en "Aben HUS-dag" medkonkrete studenterhusaktivister som fravalgte brugere - selvom en sadan dag kunne have styrket bade Reanbuens oa > Studenterhusers - faaliae -- orofil ---- udadtil. -~ ~. samt - ~ have bidraget til at mindske den meqéi-skikede karakter af de interne h~skonflikter'~. Det sidste var primrt grunden til at man havde sat projektet igang. Det sidste ar har sdledes manae mader varet særlia turbulent for radgivningen. Og det store peoblem er nu, hvordan man skal qd videre ikke sa megec med selve rddqivninqsarbeidec, idet dette synes at vire forholdsvis godt konsolideret. men med den oraanisacoriske oa faaooliciske ramme herom. Det er cil en kválificerinq heráf, át dette projekt skal bruges: De beslutninger der tages herom vil se1;fnigelig ikke k6nne undga at virke tilbage pa, hvordan oqsa det direkte brugerarbejde videre skal forlnbe. For at komme hen imod en adækvat problembestemmelse af det nuværende "princip"(marx) skal vi i det falgende kredse Regn- buens aktuelle praksis ind pa det grundlag, der allerede er clri ranrnc ",.A."-.-L. vi skal gere det ved at snge at "fastfryse" et njebliksbillede af dens virksomhed. Men for at et sadant njebliksbillede som finomenbestemnelse ogsa kan afslare de forhold, der er i be- welse. skal vi danne dette billede ud fra to akser: en længdesnitsakse, der medtager hvad vi kan finde af forhold der har forandret sig indenfor det sidste ar. og efterfnlqende en twrsnitsakse, hvor vi cnger at beskrive aktivitetsomrdderne i radgimingen som de aktuelt sætter sig smen. PRAKSISPORnNDRINGER: ET i&ngdesnit MHT DET SIDSTE h. POT det fnrste er radgivningsqruppen radikalt forandret bare indenfor det sidste ar mht interessefocus/felter oa faanolitisk brugte megen energi -, tydeliqqnre beareber for osvkis - ~ ~- -- ~ ~ teori om psykoi>atologi - ;<her med sirlig tyngde omkring-- begrebet om "selvfjendskab", som det er udviklet af U.Holzkamp. se mappe A5 og fillesmdebog 11. 'O Jvf. J. Lund 93. i l Osterkamp og senere ~.~olzkamp". De fleste af disse personer har nu forladt radgivningen. Denne begivenhed er, af de tilba- geblevne, blel.et omtalt som "den store udmelding'. De nuvirende aktivister har wret meget foretagsome i det forlnbne ar. og der er komet mange nye arbejdsniveauer med i radaivninaens uraksisfelt, men hvis genstande enten ligger pd kanicn af-selvé rddqivning~arbejdet eller som ligger pd helt andre praksisniveauer. Det qælder kampen for dwmkrati i Studenterhuset" ~~ ~ ~.. som i kraft af sine indholdsmassi4e asoek. ter ma siaes at hare-til DA kanten af r8dqivningspraksis.-men som har fildt utro1:gt meget i rddqi\ningsqnwpen. bade som arbejdsopgave og som noget internt omstridt. Striden herom var ikke uden - betvdnina - -- for -- den konflikt. der endte med 'den store ~~~~ ;dmeldiniqs. Det ko6krete arbejde for'demokrati har bl.a. været: det empitisk-teoretiske studie af manipulationsformer og - teknikker for pd fagligt grundlag at udvikle interventionsoraksis som mdmaat ~ >. hercverfor. samt -~ ~ studie af afværaeorocesser i grupper for udvikling af solidariskeinterventione; heri. Et andet arbejdsniveau under udvikling er virksomhed indenfor det anti-fascistiske felt, her med ssrlig vægt pd 2 aspekter: de oraktisk-teoretiske oraanisatoriske udviklinaso~4aver oa de deraf kommende orobi&stiilinae;"; samt de históriik-teoreti- ske opgaver siriigt centreret-omkring studiet af fascismens (nazismens) okkulte rsdder". Denne virksomhed blev af nogle vurderet nndvendia bade ud -- fra aenerelle samfundsmassiae udvik- linastendenser. mén sd sandelia20asa~udfra.. interne tendenser i studenterhuset. Det samme gælder for sa vidt ogh for et andet arbeidsniveau. som er komet med indenfor det sidste ar, nemlig det antiracistiske arbejde''. Her har det dog særligt været mobilise- l' For reference se Holzkamp 83 " Det omhandler særligt 4 Reqnbue-aktivister - undertegnede samt Jesper Lund og Kalle Birck-Madsen - som har fnlt sig tvunget til at engagere sig direkte i de igangværende konflikter i Studenterhuset. og som har forsegt at arbejde med disse pd et fagligt grundlag. For en nærmere uddybning af dette, jvf J.Lund 93. L? Her tinkes særligt pa etableringen og udviklingen af Anti Racistisk Netværk (ARN), hvori to Regnbue-aktivister - Anne Jansson og sirligt Jesper Lund - har været bærende kræfter. ARN er et forsng pa at samie de anti-fascistiske og antiracistiske krifter p& landsplan igennem at koordinere informationer, aktiviteter, tanker og erfaringer, samt pd at tilvejebringe det praktiske grundlag for virkeliggnrelsen af "aktionsenhed mod fascismenm. Se endvidere bilag nr. 2. " Jvf. J. Lund 93 'I studerende mod Racisme (SMR) blev startet i januar 1992 pa initiativ af to Regnbue-aktivister - undertegnede - og har i det forlnbne Ar arrangeret debarnder. happenings, aktioner mv mod racisme. 5MR er organiseret som en aktivitetsgruppe i

10 ~~~ ~~ ringen af de universitetsstuderende mod fremedhadet og den spirende racisme, der har vzret hjnrnestenen. For det andet er gruppen i lnbet af bare det sidste ar vokset fra 15 personer til 25 - ved tilgang af personer fra Anvendt Social~svkoloai-arenensamt af nvstartede od studiet - oa svundet tilbaqe isen til de ca li. den aktbelt bestar af: Dette rejste et vald af-nye problemstillinger. der lanqt fra har fundet nogen videre almene lasninqcr. Problemer som fx omhandlcde: konkret arbeidsoraaniserino ud fra antal deltasere, rumindretnins os s~ecifii fasiis interesse; vidensformidling mellem de intenie arbe~dsstruktiircr; synlig. gnrelse oq reorganisering af reproduktive praktiske opgaver. samt videreformidlina ~-~----~--~ oa > tilaznacliaanrclsc > ~- > > ~~ ~~ af rddaivninaens historie ogerfor nye deltagere. Vokseværket. der var ganske uintenderet fra rddqivningcns side pd davzrendr! tidspunkt", skerpedr! problemet med. hvor manqe "haveder" et bmredvatiat fmllesmade ~d 3 timcr om uacn kan bære. I en lang pekiode var der gennemsnitligt over-20 til- stede, og dette var en umulig stnrrelse at arbejde med. Mdske fordi der var sa mange nye, og fordi en g mel konflikt mellem gamle fyldte uden at kunne blive ordentligt afklaret. Dette bragte en stor usamtidighed med sig, men blotlagte ogsa nogle mere generelle problemer ved radgivningens arbejde: medens nye hidtil var blevet taget med ind i brugerarbejdet via det direkte arbeide i oa med aruooen som sadan via en stnttenerson. sd var gruppens arbejde s& kbim~lekst, at dette ikke lzngére var muligt,og~samtidig "ar der ingen forrialiseret "kvalifikations struktur". der rakte ud over den personlige indfnring i arbei- det. Ndr "nve" ontrddte som aruooe > - var dct - mao ikke mliat for Regnbuen at- handie adækvat. Medbestemmende herfor md ogsa agtes det faktum, at en hidtil ukendt positionsbestemt flade af nye deltagere var opstaet: de "nye nye". Det drejede sig om personer med et meget overfladisk - Om overhovedet noset - kendskab til marxisme oa kritisk psykologi, hvoraf fiere samtidis lise var startet pa studiet. Vi ser dette som fnlge af, at de generelle studiebetingelser Pd Psykologisk Laboratorium er blevet nærmest stavsuget for Psykolosisk viden oa Draksis af samfundsrelevant karakter. Dette smspunkt finder vi ossa bekrzftiset af de selvsamme folk. der snger og har sngt- egnb buen. - Der blev gjort forskellige tiltag for at komme om ved dette. En "akutpakke" med centrale tekster blev sat i vzrk, som nye, der Studenterhuset, og bestar af ca.30 aktive fra et bredt spektrum af universitetets forskellige fag. Desuden udgik initiativet til etablering af Anti Racistisk Netvzrk (Am) fra SMR - narmere betegnet fra Regnbue-aktivisten Jesper Lund - som ogsa stadig varetager den sekremrielle kontinuitet i Am. l6 Aret fnr forsngte radgimingen sig med "Vinteroffensiv 1990". Der blev inviteret ind til samarbejde og udvikling af eksisterende og potentielt nye praksisfelter ise bilag 3). men der kom een! En ferdiguddannet psykolog, der viste sig at volde rddgivningen store problemer med sin arbejdsloshed. samtidig var blevet opfordret til at organisere sig omkring det at vzre ny, kunne lzse sammen i de timer, hvor andre havde brugerforlnb. Dette projekt blev dog aldrig fælles i praksis - kun som intention - og endte med at hnge pa et par gamle. der i forvejen var overfordret. Akutpakken naede sa langt, at den var klar til mangfoldiggnrelse, men pa det tidspunkt havde mange nye allerede givet op overfor at finde ind i arbejdet. Dcsudcn sngtr! man at indfnje et ekstra gruppeniveau ud over supcrvisionsgruppcr (hvoraf der nu var 3 oq fzllesmadesmen. hang: storgrudderne. Sdledes at mcqet af det generelle arbejde kuge tages i-mindre gruppesammenh$nge. Men konsekvensen var. at der blev brugt urimeligt meget tid pd at bevzge sig mellem forskelliae mdesammenhznae - -~~~ indenfor same - - cnzvre ~~ tidsramne. s&tidii ;ar det - os dette var~mdske det mest afgnrende - uklart for alle, hviiken indholdsmssig funktionsbestmelse/- nngle fzllesmndestrukturen ift storgruppeniveauet skulle arbeide - - r~ na arundlaa > af. ~ - Herned umliaaiordec - > oacd den bredere in ormationsfornidlina, samtidig med at manqe ikke- fomlisere- de, men faste arbejdsópgaver "biev tabt', i strukturen. hvorved arbejdsdelingen blev trukket urimeligt skzv. idet disse kom til at hznge pa gunle, nzrmest som deres private ansvar. En anden problematisk side ved dette var. at det under de eksisterende betingelser var umuligt for gamle at prioritere ressourcer til fzlles at bringe et gammelt projekt om brugerdo- kumentation ud af det dndvande. det var havnet it;?fordi res- sourcerne blev slust af det. at indfnre nve i det direkte radgivningsarbejde; samt af de IreproduktiGe praktiske opgaver. Dokumentationen af arbejdet blev samtidig anset som en nndven- dia forudsztnina for ~ udviklinaen - ~~> ~ ~~ af et nndvendiat alment kválifikationskónce~t for seneraliseret viderefórmidlina af arbejdsteori og metodik. sigtet med brugerdokumentationen var - ud over ekstern formidling til fagfzller - ogsd at kunne bygge kvalifikationctileonelse - ---~ 7~ direkte ---- ~ ~ ind -~ i den -~ samlede -- ~- radaivninas- --->- struktur DA et ikke-nersonbundet niveau. Det havde lznae været vurderet hndvendiat át skabe betingelser for, at gamle-kunne aktiit at qd ind i arbejdet med opbygningen af en indholds: mssig. i arbejdet bzrende, strukturelt udviklet kvalifika- tionsorqaniserinq, der var behov for for nye aktivister. Og for det tredie er der sket den bevzselse indenfor det konkrete radgivningsarbejde. at det aktuelt er komet til at!enge pa meges fa personer, 3 Regnbue-aktivister, der alle er aamle".. uden - - at ~- antallet ~ ~ af ---> bruaerforlnb er blevet ~ - - formind- siet. Dette lisser som tidlisere DA ca 20 i snit. ugentligt. Det at der aktielt er sa fa aktiv; i det direkte radgivnings- arbejde skyldes nu ogsa nogle faktorer af mere "formidlet" karakter. -- Flere. -. narnect manae ~~ ~ ~~>- aamle aktivister ~ har faet bnm. Os Di nar et oar stvkker har alle i radsivningen bevzget sii~~d.4 det.-dette sidste &kke; over de6 kendsgerning, at der er et

11 ~ ~ ~ stigende marginaliseringspres ift folk pd A-kasse og andre overfnrselsindkomster. Samlende kan vi siae. at situationen i rddaivninaen aktuelt synes at vere der,-at der pd den ene side ikke e? en samlet og felles konceptionel platform at handle ud fra eller handle sig bevidst'ind i fremtiden med som rddaivninq, medens der pd den anden side iaennem de sidste nar dr har udviklet sia en meqet differentieret kollektiv arbe5dsdelinq. der varetager et meget bredt spektrum af forskelligartede opgaver til bide praktisk og politisk sikring af den Selvsamme Iremtid. PRAKSISFORANDRINGER: ET TVÆRSNIT MIT DET SIDSTE h. Til en bestemnelse af twrsnittet vil vi focusere pd de for- hold. der har bevzget sig pd det "kapacitionelle" omrdde. Ved dette skal vi forstd dbt, som det rent faktisk er kollektivt- Personlig handleevne overfor. centralt star her, at rddgivningen det sidste to dr har arbej- det sig skridt for skridt ind i den aktual-empiriske forsk- ninasmetode. der liaaer i den kritiske osvkoloai. Gruooen har i feliesskab oversat kápitel 9 i '9~rundlebuig de? ~sychoiogie'~ af Holzkamp:', og samtidib er dette blevet diskuteret fortlnben- de. Man var ferdig med den endelige bearbejdning heraf fordret Meninaen hermed var at forberede et felles konoe~tionelt ~ ~ grundlag foi en detaljeret~dokumentationaf selve brugerarbej - dm* Sameidiq acd ovenscdcndc fallesarbejde har gruppen prioritcrct en rekapiculacion af gamle og cenerale Regnbue-papirer omhand. lende 'eeori om eeradia. Tanken med dette var dels ar brinae nye aktivister med ind i tidliaere tiders tankegang. og deis et forsng pd at kome tettere pd de grundtrek, der-ligger for en sddan teori om terapi. I dette skjuler der sig det forhold. at netod "teori om tera~i" er det ~- mest --- centrale konceot i oa for rddgivningens praksis, men oasa at det er det mei;'iudfoidede. Det er blandt andet gennem dette koncept, at man snger at overvinde den traditionelle psykologis og psykiatriens ensidige Ddvirkninastankeaana. -. sd -~ at SIOP den ---- rankeo.no. T-..-, hvor den -.-- r>rofessioielle s;verent anr sia sin diaanose od den andens ;egne, oa liqesd suverzne anveider denni som bdaanas~unkt oa grundlag-for-at ordinere den specifikke behandling: Med den- genlndlzggelsesprocent, der er indenfor det offentlige (serligt psykiatrien) pd 75 procent'', er der al mulig grund til at snge nye veje. Og fra rddgivningens side er denne hnje procent blandt andet blevet forbundet med. at en rddgivning/terapi, der " se Holzkamp 83. '' For nærmcre om cilscanden indenfor dcc ccablerede behandlingssystem ved en ~cqnbue-aktivist. se i<.~irck.~adsen ikke reelt muliaaar, at den bernrte selv kan være subjekt for sin egen rddgivning/terapi, aldrig kanilvejebringe betingelser for en handleevne hos den berarte (jvf Dreier), der kan forhindre eller imdegafremtidig handlen sig ind i fornyet restriktivitet. endoa od same omrdde. Det er endvidere heller ikke noget szrsyn, at brugere af rddgivningen, pd vej videre - nar de bliver spurgt om, hvad der var har vzret vigtige forhold for dem af positiv og negativ art mht stntten fra rddgivningens side - nzvner det. selv at have haft muliahed for at vere aktiv i opstillinsen af de problemer, der var vgsentliqe at arbejde med; som positivt. udtalelser af ovenstdende art-er mere reglen end undtagelsen, ndr det gzlder personer, der tidligere har veret involveret i rddaivnina/teraoi < - > ---= til anden side. far de begynder i Regnbuen. Ovenstdende to arbejdsniveauer - aktual-empirisk forskning og teori om terapi - har veret produktive mht som rddgivningsgruppe at formulere sig mere specifikt mht terapeutisk arbejdsmetode pd et generelt niveau. Og vi skal derfor citere en forholdsvis lang passage fra en fondsansngning til Socialmini- steriet. som gruppen i fellesskab udarbejdede efterdret 1992: "Lige sd "let" det er for os at '"kigge ind' i dette felt. ligesd svzrt er det ogsd for os at arbejde systematisk med en bdde teoretisk og praktisk almengnrelse af det. Og det handler om karakteren af vores tilaana til arbeidet - vores eksistensgrundlag - hvor vi indtil-videre md s&'os som stdende meget alene, uden mvnevzrdlg mulighed'for i positiv forstand at statte os sefikilt til andres erfaringer. Specifikt dreier det sia om. at nar tilaanaen til bruaerarbejdet er sócial- og ~ersonlighedspsyk~qisk Droblémudvlklinq. modsac dec udb;edce koncept~om praksisscyring gennem diagnostiske behandlingscilcag. ae sd vides det fnrsc. -- ndr oroblemec aennem felles oraksis sd at siae er gjort lnseligt, hvad det hele handlede om: og hvo;fór det kom i stand. Denne ift gzngs praksis indenfor omrddet "omvendte diagnostik" rejser ic vzld af nye og endnu ulnsce mecodiskc tog efcerfnlgende ceoreciske) problemstillinger mht en videreaivelsc af konkrec rddaivninasoraksis dec vere sig i teóretisk form oa Som konkret erfarinasfonnidling. Det vides kun med sikkerhed. men her oqsd ned j detaljen. hvad der ikke skal gares eller szttes i værk. Men hvordan arbejdet i Gtiv forstand skal foregribes, det er nndvendigvis dbent og til stadighed til fzlles debat og af- b nnrn, y w- cn b. For udvikling af praksis og den foregribende bestemelse heraf stilles vi derfor hele tiden med en aben midte, hvorom der kun kan siges noget meget alment. og som kun et videre enkeltteoretisk udviklingsarbejde og et arbejde med afgrensninq til faldaru~~er kan kredse nzrmere ind: har vi ikke alle relevante idgingsbetingelser med for en systematisering/generalisation af praksiserfaringer med specifikke enkeltforln:>, sd kan det hermed gjorte koncept. ift andfe/- nye brugere, blive til een for dem fremed effektivisermg af vores praksis. fremfor til et bidrag til udviklingen af "deres". idet der modsat det intenderede - og for Personlighedspsykologisk udvikling kontraindicerede - ubegrebet arbejdes diagnostisk behandlingsmssigt; eller ogsd er der faren for, af angst for fremmed effektivisering. at radgiversiden forestillingsmssigt stiller sig pd bar bund

12 ~~ ~ ~ ~ ~- ~~ ~ --. hver gang et forlab k mer i stand. men her vil tidligere radgivningserfaring med samme problemstillinger skjult kunne satte sig igennem pa en for alle parter ukonstruktiv og ikke fzlles foregribende made. Det her beskrevne problem er generelt ulmst indenfor sub jektvidenskabelig forskning, og det er ogsa det problem, der gar. at vi hellere vil tage mindre, om det s8 skal vzre de mindste skridt. hade socialnsvkolwick - ~ oo teraneutick/ klinisk, og bevidst kooperativt áerfor vere se grundige som muligt i udviklingen af en mere differentieret radgivningspraksis, end vi vil se os bidragende til en forfladigelse af savel vores eget arbejde med brugerproblemer som af * selve omradet, hvor der er konceoter w-.teknikker nok. men -- ikke nogen sarlig problembevidsthed om deres be&ndede sagsmssige anvendelse i hvert enkelt serlige tilfelde. Med en sadan arbejdsform stiller vi ogsa det basale krav til hinanden, at man er (eller har gjort sig1 bekendt med alle relevante teoridannelser indenfor det problemfelt, der bearbejdes - ogsa de koncepter. man pa forhand matte vzre uenig i. For uden dette vil det kun vzre muligt at trzde op som konkurrent til andre/andet og ikke med kollektivitet" (Regnbuen 1992). Ud over at ansmgningen til Socialministeriet blev imdekomet med ,- kr - ligesom aret fmr - sa ligger der for os at se i det ovenfor citerede, at radgivningsgruppen sa smat synes at kunne formulere sig mere malrettet. ogsa mht den kommende erfaringsopsamling af det direkte brugerarbejde. Noget lignende gaelder supervisionsarbejdet i radgivningen. OgsB dette er blevet bestemt nermere". Et vderliaere "omrade". der ogs8 falder indenfor det kapacitionelie felt, er, at radgiv- ningens grznseflade til omverdenen markant zndrer sig. Det gelder internt i Studenterhuset oa det melder eksternt overfor -.- andre organiseringer udenfor studénterhuset. Medens radaiv- ningen tidligere. indtil , var en af fa grupper i Studenterhuset. der P& davzrende tidspunkt ikke var abent dagligt via en café. hvad det er idag, og som f~lge heraf kunne "Passe sig selv". s& betvder Studenterhusets ~.-~ udviklina oo -7 generelle~abning. at r~dbi~ingen bliver synlig i det daglige studenterhusarbejde. Det bliver af betydning for hver enkelt aktivist at tage med i sin handleevne, at man potentielt ogsa er "P& arbejde som Psykolog", nar man handler i huset. Var det tidligere muligt at skille sit virke i radgivningen fra alt andet. sa er dette nu umuligt, med mindre man da vzlger kun at Prioritere at komme onsdag eftermiddag og g8 hjem igen ved midnat. Nogle aktivister wlger dette, blandt andet ud fra gennem en lang Brrzkke at have vzret aktiv i huset og 0nske noget andet. Andre ser derimod muligheden for at oparbejde den socialpsykologiske side i radgimingen mh~ s~ecifik udviklina af nye arbejdsniveauer. der s& at sige kan foreg& at sociale- problemer udvikler sig til individuelle psykiske problemer/for- styrrelser. I et forebyggelsesajemed betinger de to arbejds- felter - det kliniske 04 det socialosvkolwiske - oosa - hinan- --- den. for i den grad det~er muligt bzdi teo;etisk og praktisk at bestemme. ikke bare hvordan typiske brugerproblemer overvindes, 19 Se Jesper Lund, Regnbue-papirer efteraret men ogsa hvordan de sociale og individuelle grunde og betingel- ser er for at de kom i stand som personlige problemer. at da vil det --- =re muliat- at -. ekstranolere --- oraksistiltao. saledes at r~ ~ der malrettet vil kunne arbejdes forebvaaende ife'mennesker i analoge socialpsykologiske pioolemsituáiioner, hvad der sd i dnden omgang vil give anledning til nye problemstillinger i udvidet forebyggelsesnwssigt sigte. Man kan derfor siae, at endrinser i radgivningens grznseflade - tidli6erebstarter dette~arbéide internti-studénterhuset od et starten ble; dette arbejdsniveau sláet an med vitsén: "Kan man danse med sin bruger?" Senere har det vist sig, at der ligger manoe andre oa - d dvbere niveauer i dét at vzre del af same ove;lej rende sociale struktur og omvendt hvordan man forholder sig ti1 oplysninger at be- tydning for husets fzlles anvggender, som man i konkret brugerarbejde blivernde om. Radgivningen har endnu ikke noget alment koncept for problemstillinger af denne art, men gnr det, at man arbejder dbent ift brugeren med sin egen anticipation af. hvad der muligvis kan stille sig som graenseproblemer af denne art". I forhold til traditionel radgivning/terapi-praksis kan man sige, at Regnbuen bevidst bryder med forestillinaer om neutralitet. oa at kun det i terapien-erfarede er det terápeutisk legitime. et skal ogsd tilfmjes, at nar graensen mellem forskellige informationskom- Dlekser overskrides i - Reanbuen. ~ c& anrec dette for det ---- fnrcte d~~~ ~ abent, w for det andet aares det kun. nar det er muliat DA besrundet vis at vise dees direkte relevans ift det, dér i forvejen arbejdes med i radgivningsforlnbet. Udadtil zndrer radgivningens graenseflade sig ogsa. Medens kontakten til andre gresradder/organisationer indtil primrt tog form af enkeltpersoners arbejde hermed, fx ift Socialistisk Forum, Bz/det Autonome miljn, Galebevzgelsen og B- holdet. s& bliver det mere og mere en kontakt, der gdr fra gfppe til gruppe, hvor Regnbuen nok er en psykologisk rad- givning. men p& dette niveau er det primrt at se som fagligt arbejdskollektiv, der trekker sin del af et mere overgribende arbejde for en radikal samfundsforandring. Man kan fx mde "sin bruger" fra radgivningen i den samme bus. p& vej til inter- Radgivningen kender ogsa til det - til tider udbredte forhold - at std i skarpe konflikter ift andre grupper i Studenterhuset, men alligevel blive opsngt af personer herfra mht brugerforlab.

13

14

15

16

17

18

19

20

- psykologisk rådgivning i Studenterhuset

- psykologisk rådgivning i Studenterhuset +.. _.. - _......;. Yderligere alternativer for brugere af Regnbuen: PROBLEMRÅDET - en støtte og kritikinstans. bestående af tre personer fra Regnbuen, som du altid kan henvende dig til, hvis du i dit

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Statsforvaltningens brev til en forening Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Ældre Sagen har den 4. marts 2010 klaget over, at Ko l- ding Kommune i forbindelse med budgetlægningen for 2010 har ændret kriterierne

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Allerød Kommune Forvaltningen Bjarkesvej 2 3450 Allerø d. Anmodning om forhåndsudtalelse vedr. Allerød Kommunes samarbejdsaftale med Choose EV

Allerød Kommune Forvaltningen Bjarkesvej 2 3450 Allerø d. Anmodning om forhåndsudtalelse vedr. Allerød Kommunes samarbejdsaftale med Choose EV Allerød Kommune Forvaltningen Bjarkesvej 2 3450 Allerø d 1 7-1 1-2 0 1 0 Anmodning om forhåndsudtalelse vedr. Allerød Kommunes samarbejdsaftale med Choose EV Allerød Kommune har ved brev af 20. september

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

på vinger AALBORG Nyuddannet Af Nana Lykke

på vinger AALBORG Nyuddannet Af Nana Lykke Nyuddannet Af Nana Lykke AALBORG på vinger Det allerførste hold cand.psych. er er nu udklækket fra Aalborg Universitet. Men tro ikke at disse førstefødte skal lære at gå de flyver allerede FOTOS: MICHAEL

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr.

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Mentorgrundkursus - for dig der arbejder med unge og unge voksne 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Dato Ryomgård Dag 1 d.11. februar Dag 2 d.17. marts Dag 3 d.14. april Tilmeldingsfrist d. 11. januar 2015)

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING Modul 2 Om grupper Milgrams forsøg Lidt om terpiformer 1 SOCIALPSYKOLOGI Handler om psykologiske processer i forhold til andre mennesker f. eks. Grupper Undervisningen skal bruges:

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus Kurser - Konferencer - Klientforløb - Mentorer Afd. i: Ryomgård, Aarhus, Randers, Skanderborg, Hillerød Mentorgrundkursus - for dig der arbejder med unge og unge voksne 3-dags kursus Dato 1. dag: 17. september

Læs mere

Indledende problemstilling...4 Metode...7 Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt...8 Socialkonstruktivisme...8 Teori...9 Vores

Indledende problemstilling...4 Metode...7 Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt...8 Socialkonstruktivisme...8 Teori...9 Vores Indledende problemstilling...4 Metode...7 Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt...8 Socialkonstruktivisme...8 Teori...9 Vores organisationsteoretiske udgangspunkt...9 Det naturlige åbne perspektiv...9

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK& GUIDE&FOR& BESTYRELSESMEDLEMMER* KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK&! INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN AFDELINGSBESTYRELSE? A) HOLD OVERBLIK B) KNYT BÅND C) SKAB HANDLING 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

Når specialister GØR en forskel

Når specialister GØR en forskel TEAMARBEJDE Når specialister GØR en forskel Lene Baungaard Gode erfaringer med et forsøgsprojekt får Aalborg Kommune til at videreføre et børnepsykologisk team med tre psykologer. Specialistkompetencer,

Læs mere

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Information om Livslinien - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Organisationen Livslinien Livslinien er en landsdækkende humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg.

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Tilstedeværende: Emil, Emilie, Mathilde, Pernille, Rasmus, Gitte, Ditte, Anne Mette & Sophia Afbud: Leonie

Tilstedeværende: Emil, Emilie, Mathilde, Pernille, Rasmus, Gitte, Ditte, Anne Mette & Sophia Afbud: Leonie Referat Bestyrelsesmøde Dato: 11 Juni Tilstedeværende: Emil, Emilie, Mathilde, Pernille, Rasmus, Gitte, Ditte, Anne Mette & Sophia Afbud: Leonie 1) Valg af dirigent - Emilie 2) Valg af referent - Sophia

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser?

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser? Venlighed, venskab og forretning - modsætninger eller komplementære størrelser? Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S oktober 2010 En åben brevveksling mellem Frederikke Larsen, Villa Venire A/S og Søren

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Frivillighåndbog Pressehåndtering

Frivillighåndbog Pressehåndtering Frivillighåndbog Pressehåndtering Indhold Medierne... 3 Hvad må jeg udtale mig til medierne om?... 3 Hvornår og hvordan går jeg selv til medierne?... 3 Hvad skal jeg huske, når jeg skal interviewes?...

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

PLEJEFAMILIER. Efteruddannelseskurser for. Forår 2015

PLEJEFAMILIER. Efteruddannelseskurser for. Forår 2015 Efteruddannelseskurser for PLEJEFAMILIER Forår 2015 DEN GODE BESKRIVELSE For plejefamilier og medarbejdere på opholdssteder Tirsdag d. 17. marts, Rødovregaard Om at udarbejde en skriftlig beskrivelse vedrørende

Læs mere

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold.

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold. Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Flex hold VUC Vestegnen FLEX hf Psykologi C hold Kursisterne et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt undervisning, men

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere