Redningshund. Uddannelse for redningshundefører og hund

Transkript

1 Redningshund Uddannelse for redningshundefører og hund

2 Redningshund/Uddannelse for redningshundefører og hund August 2012 Uddannelse Redningshund Den samlede uddannelsesplanen for Uddannelse Redningshund består af fire dele. En uddannelsesbeskrivelse der primært retter sig mod uddannelsesstedet. En rammeplan der primært retter sig til uddannelsesplanlæggeren. Et vejledende skema der primært retter sig mod instruktørerne, deltagerne og uddannelsesplanlæggeren. En vejledende læreplan der primært retter sig mod instruktørerne og uddannelsesplanlæggeren. Uddannelsesbeskrivelse side 3 Uddannelsens rammeplan side 6 Vejledende læreplan side 14 Uddannelsesbeskrivelsen beskriver en række overordnede forhold vedrørende tilrettelæggelsen af uddannelsens gennemførelse. Den indeholder elementer som uddannelsens formål, rammer og vilkår. Uddannelsens rammeplan beskriver de nødvendige forudsætninger hos deltageren samt uddannelsens kompetencemål og indholdstemaer. Rammeplanen angiver, hvordan uddannelsesbeskrivelsen omsættes til konkret planlægning, gennemførelse og evaluering af uddannelsen. Det vejledende skema er instruktørens arbejdsredskab. Det er en oversigt over sammenhængen mellem uddannelsens indholdselementer og den konkrete tidsanvendelse. Den vejledende læreplan er et værktøj, som uddannelsesplanlæggeren og instruktøren kan bruge direkte i tilrettelæggelsen af undervisningsforløbet for det specifikke hold. Læreplanen kobler kompetencemål, indholdstemaer og evalueringsformer med konkrete eksempler på organisering af, og tidsanvendelse. Beredskabsstyrelsens Center for Uddannelse Uddannelse Redningshund, 2011/12 revision med ikrafttræden 1. august udgave. August

3 Redningshund/Uddannelse for redningshundefører og hund August 2012 Uddannelsesbeskrivelse 1 Uddannelsens overordnede bestemmelser Uddannelse Redningshund gennemføres for personel og frivillige i det kommunale og statslige redningsberedskab, der er designeret til at indgå i enheder der løse redningsopgaver. Uddannelse Redningshund er uddannelsen inden for eftersøgning af savnede personer i sammenstyrtede bygninger og tekniske anlæg o. lign., målrettet de opgaver på manuelt niveau en hundefører og hund skal udføre på et skadested. 2 Uddannelsens formål Formålet med Uddannelse Redningshund er at udvikle deltagerens kompetencer som hundefører, så han eller hun selvstændigt og i samvirke med resten af indsatsholdet kan udføre opgaverne på et skadested. Der vil i uddannelsen være fokus på at udvikle og træne både hundefører og hund i færden på et skadested, arbejdsprocedurer, taktiske standardløsninger samt samarbejde med de øvrige komponenter. Desuden vil der blive lagt vægt på, at deltageren arbejder med egne udviklings- og læringspunkter, herunder (op-)øvelse og træning af egne færdigheder, forståelse af den bagvedliggende grundviden samt inddragelsen af gældende retningslinjer og principper for opgaveløsningen. Uddannelsens kompetencemål Formålet med uddannelse konkretiseres under de anførte kompetencemål i rammeplanen. I kompetencemålene er fokus på, hvordan viden, færdigheder og holdninger kombineres og omsættes til handlinger i relation til en hundeførerens arbejdsopgaver på manuelt niveau i redningsberedskabet. 3 Uddannelsens rammer og vilkår Varighed og struktur Uddannelse Redningshund kan eksempelvis gennemføres som et sammenhængende forløb over 111 timer i hverdage eller som weekend- eller aftenundervisning, hvor uddannelsen er opdelt, så det passer med den tid pr. weekend eller aften, der er til rådighed. Uddannelsen tilrettelægges på en sådan måde, at deltageren primært udvikler sine kompetencer gennem løsning af praktiske opgaver med stigende kompleksitet og sværhedsgrad under forskellige indsatslignende forhold. Målgruppe Målgruppen for Uddannelse Redningshund er personer, der skal virke som hundefører i redningsberedskabet i Danmark. 3

4 Redningshund/Uddannelse for redningshundefører og hund August 2012 Optagelse Forud for optagelse skal hund og fører findes egnet. Alle hunde, uanset alder, kan optages på uddannelsen, såfremt instruktøren finder dem egnet. Der skal i bedømmelsen særlig lægges vægt på: kontakt mellem hund og fører, hundens nysgerrighed, hundens adfærd overfor fremmede hunde og mennesker, hundens drift, at hunden tillidsfuldt følger sin fører, at hunden kan arbejde i områder med støj eller i snævre rum. Hundeføreren skal for at kunne indstilles til certificering, have gennemført og bestået Grunduddannelse Redning eller anden uddannelser i redningsberedskabet, der imum dækker emnerne i Grunduddannelse Redning på tilsvarende niveau. Inden hundeteamet kan certificeres skal hundeføreren tillige have gennemført modul A, B, D, O, P og R i den modulopbyggede redningsuddannelse eller anden uddannelse, der dækker emnerne på tilsvarende niveau. Modulerne i redningsuddannelsen kan enten tages forud eller sideløbende med Uddannelse Redningshund. Overgangsordning i forbindelse med indførelse af ny uddannelse betyder, at hundeførere, der inden 31. december 2012 har gennemført og bestået Redningshundeføreruddannelsen, kan lade denne uddannelse erstatte Grunduddannelse Redning. Redningshundeføreruddannelsen udgår herefter. Deltageren skal være sund og rask samt have en god fysik og robust psyke, idet arbejde i et indsatsmiljø er fysisk og psykisk krævende. Hundeføreren skal, på forlangende fra instruktøren, kunne fremvise en gyldig HD-attest på A1 - (C2), samt en albuedysplasiattest. Kompetenceprofil ligt i uddannelsen, bør den enkelte deltager overveje egne kompetencer og forudsætninger, herunder hvorledes hunden præsterer og arbejder, og drøfte disse med den uddannelsesansvarlige. Denne drøftelse kan for hundeførerens vedkommende foregå på baggrund af den udfyldte kompetenceprofil fra Grunduddannelse Redning. Skemaet kan indeholde faktuelle oplysninger om deltagerens forudsætninger, såvel faglige som personlige. Desuden kan det indeholde åbne spørgsmål, der igangsætter deltagerens egne refleksioner over den forestående deltagelse i uddannelsen. Skemaet er et godt værktøj for instruktøren, der kan tage højde for deltagernes forskellige forudsætninger m.v., og det kan for deltageren være med til at understøtte den læreproces, pågældende skal i gang med. Bedømmelse og uddannelsesbevis Deltagerens læringsfremskridt vurderes kontinuerligt gennem hele uddannelsens forløb, hvor den enkeltes deltagelse, præstation og læring holdes op mod kompetencemålene og indholdstemaerne for uddannelsen. I det omfang en deltagers præstation i uddannelsens forløb vurderes til at være ikke tilfredsstillende, drøfter og udarbejder instruktør og deltager sammen en plan for, hvorledes hundeteamet (fører og hund) tilegner sig de nødvendige kompetencer, herunder hvilke dele af uddannelsen som deltageren eventuelt skal have ekstra træning i. Uddannelse Redningshund afsluttes med en certificering jf. Beredskabsstyrelsens bestemmelser. 4

5 Redningshund/Uddannelse for redningshundefører og hund August 2012 Der udstedes af uddannelsesstedet et bevis for bestået uddannelse. Beviset dokumenterer, at hundeføreren med den specifikke navngivne hund har gennemført og bestået uddannelsen. Hvis hundeføreren anskaffer en ny hund, skal hundeteamet igen gennemføre den samlede uddannelse, for de de dele af uddannelsen, der ikke alene retter sig mod hundeføreren. Merit Der kan gives merit for tidligere erhvervet uddannelse jf. Beredskabsstyrelsens bestemmelser. Vedligeholdelsesuddannelse Efter beståelse af Uddannelse Redningshund deltager redningshunde-teamet årligt i 24 timers vedligeholdelsesuddannelse Redningshund. Denne uddannelse skal indeholde en årlig test (mønstring). Derudover medbringer redningshundeføreren sin redningshund i halvdelen (12 timer) af vedligeholdelsesuddannelsen i redningstjeneste (24 timer). Økonomi Af særlige udgifter til redningshunde dækker den statslige elevtimerefusion indkøb og indgravering af redningshundehalsbåndvedhæng, HD-attest og udgifter til censorer i forbindelse med afholdelse af de afsluttende prøver. Beredskabsstyrelsen afholder herudover udgiften til dyrlægeregninger i forbindelse med redningshundens tilskadekomst i tjenesten. Udgifterne til selvtræning - eventuelt i civil hundeførerforening - lovbefalet ansvarsforsikring af redningshunden og eventuelt tillægsforsikring, aldelige dyrlægeregninger, foder og andre normalt forekommende udgifter i forbindelse med ejerskab af en redningshund er Beredskabsstyrelsen uvedkommende. Uddannelse af flere redningshunde med samme fører Efter forudgående godkendelse i Beredskabsstyrelsen kan der (i forbindelse med en uddannet redningshunds forestående afgang fra tjenesten) ydes statslig elevtime-refusion til gennemførelse af Uddannelse Redningshund med en ny redningshund, mens der stadig ydes statslig elevtimerefusion til vedligeholdelsesuddannelse Redningshund til den gamle redningshund. Der kan ikke ydes to gange statslig elevtimerefusion til gennemførelse af vedligeholdelsesuddannelse Redningshund af to redningshunde med samme fører. Mulighed for yderligere uddannelse Hundeføreren kan med statslig elevtimerefusion gennemføre det fulde uddannelsesforløb i tjenesteområde Redning. 5

6 Redningshund/Uddannelse for redningshundefører og hund August Uddannelsens gennemførelse Læringsforståelse I Uddannelse Redningshund forstås læring som en individuel proces med en individuel virkning, som igangsættes gennem samspil med øvrige deltagere, undervisere, det faglige stof samt erfaringer fra den daglige opgaveløsning på arbejdspladsen. Det betyder, at der i selve gennemførelsen af uddannelsen lægges vægt på følgende: Læring sker på forskellige måder hos deltagerne. Læring kræver aktiv deltagelse. Deltagerne inddrager situationer og eksempler fra egne opgaveløsninger. Hunden lærer gennem leg og opmuntring fra sin fører Kompetencer udvikles som en integreret proces, hvor viden, færdigheder og holdninger kombineres og omsættes til konkret handleevne i arbejdet som hundefører på et indsatssted. Denne læringsforståelse fletter sig ind i alle aspekter af uddannelsen. Tilrettelæggelse af undervisningen Metodisk gennemføres Uddannelse Redningshund i en vekselvirkning mellem korte teoretiske oplæg, undervisningsøvelser, supervision og feedback. Der gennemføres både teoretiske og praktiske lektioner, men med hovedvægten på de praktiske. En del af uddannelsen tilrettelægges således, at der også trænes under indsatslignende forhold. Indholdsmæssigt arbejdes der i uddannelsen med afsæt i deltagerens viden og erfaring fra såvel praksis som det i uddannelsen allerede gennemgåede indhold, ligesom der tages afsæt i deltagerens erfaringer og personlige kompetencer. Igennem Uddannelse Redningshund arbejdes der i løsningen af de praksisnære opgaver, både inden for hvert kompetencemål og i uddannelsen som helhed, med en stigende kompleksitet og sværhedsgrad. Gennem Uddannelse Redningshund udvikles og trænes deltagerens færden og ageren på et skadested, arbejdsprocedurer, taktiske handlekompetencer samt samarbejde, som efterfølgende skal rutiners ved deltagerens eget redningsberedskab gennem fortsat læring og sparring med erfarne og kompetente kollegaer. 6

7 Redningshund/Uddannelse for redningshundefører og hund August 2012 Uddannelsens rammeplan I Uddannelse Redningshund er uddannelsens forskellige lærings- og undervisningsmæssige elementer samlet i uddannelsens rammeplan. Det vil sige, at kompetencemål, indholdstemaer, organisering af læreproces og evaluering holdes op mod uddannelsens rammebetingelser, læringssyn og formål. Rammeplanen omsætter uddannelsens bestemmelser, uddannelsesbeskrivelsen og læringsforståelsen til konkret planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen og læringen. Rammeplanen fungerer først og fremmest som undervisernes arbejdsredskab. Men også deltagerne på uddannelsen kan med fordel orientere sig i rammeplanen forud for uddannelsesstart. Herved opnås forhåndskendskab til mål, indhold og arbejdsmetoder i uddannelsen. 1 Deltagerne Inddragelsen af den enkelte deltagers forudsætninger og erfaringer er central i uddannelsen, da der ønskes skabt en læresituation, hvor der er mulighed for at tage højde for hundeteamets styrker, ressourcer og udvikling. Deltagerundersøgelse forud for uddannelsens påbegyndelse Forud for uddannelsesstart eller så tidligt som muligt i uddannelsen udfylder deltagerne derfor en kompetenceprofil. Det skriftlige kompetenceprofilskema kan evt. erstattes af en samtale mellem uddannelsesstedet og deltageren, hvor deltagerens styrker og ressourcer drøftes. Hensigten med denne undersøgelse er dobbelt. For det første at igangsætte deltagerens egne refleksioner over individuelle læringspunkter relateret til deltagelsen i Uddannelse Redningshund. For det andet at styrke instruktørens viden om deltagerens uddannelsesbehov og uddannelsesressourcer forud for påbegyndelse af uddannelsen. Kompetenceprofilen eller samtalen kan bestå af spørgsmål målrettet forskellige områder: 1. Faktuelle informationer om deltageren 2. Deltagerens egne vurderinger af læringsforudsætninger, læringsstil og arbejdsmåder 3. Deltagerens erfaringer og viden, holdninger og interessepunkter i forhold til uddannelsen 4. Deltagerens forventninger til uddannelsen 5. Deltagerens erfaringer fra tidligere uddannelser og det evt. efterfølgende praktiske virke Informationerne i kompetenceprofilen eller samtalen behandles fortroligt. Deltagerens forudsætninger og erfaringer inddrages i uddannelsen Deltagerens forudsætninger og erfaringer inddrages løbende i uddannelsen og bruges af instruktøren i planlægningen og gennemførelsen af uddannelsen. Dette sker i forbindelse med den kontinuerlige evaluering af og undervisningens virkning. 7

8 Redningshund/Uddannelse for redningshundefører og hund August Kompetencemål og indholdstemaer Målene i Uddannelse Redningshund er formuleret som kompetencemål. Dette indebærer, at der i målene er fokus på hvordan viden, færdigheder og holdninger kombineres og omsættes til handling i relation til deltagerens løsning af de forskellige opgaver på et skadested. Kompetencemålene er således handlingsorienterede og beskriver uddannelsens virkninger i forhold til deltagerens mestring af arbejdsopgaverne på skadestedet. Kompetencemålene beskriver også det niveau, hvorpå deltageren efter endt uddannelse skal kunne mestre arbejdsopgaverne. Jo større kompleksitet og sværhedsgrad i arbejdsopgaven og kravet til selvstændighed i udførelsen, des højere er kompetenceniveauet formuleret i kompetencemålene. Kompetencemål for uddannelsen Kompetencemålene beskriver hvilke arbejdssituationer og arbejdsopgaver deltageren skal kunne løse efter endt gennemførelse af Uddannelse Redningshund. Kompetencemålene for Uddannelse Redningshund er følgende: Modul 1: 1. Hund og fører skal vurderes egnet til at kunne fungere som redningshundeteam. Modul 2: 1. Deltageren skal kunne forstå og anvende hundens normale adfærd i indsatssituationer. 2. Deltageren kan ud fra sit kendskab til hunden selvstændigt yde førstehjælp til hunden, herunder kunne assistere andre hundeførere. Modul 3: 1.Deltageren kan selvstændigt begå sig på et skadested, i forskellige bygninger og andre konstruktioner, herunder i svært tilgængelige områder med sammenstyrtning, løse afsøgningsopgaver med hund og efterleve de sikkerhedsmæssige forskrifter i redningsberedskabet. 2.Deltageren kan selvstændigt dokumentere resultatet af afsøgningen til en holdleder/indsatsleder samt foretage korrekt markering af findested 3. Redningshunden skal være lydig, kunne arbejde selvstændigt på et skadested i samarbejde med andre hunde, herunder i sammenstyrtede bygninger og andre konstruktioner samt arbejde i højden. Indholdstemaer Indholdstemaerne beskriver de overskrifter på de emner, der indgår i uddannelsen, for at deltageren kan lære at håndtere de definerede arbejdssituationer og arbejdsopgaver. Indholdstemaerne er således de særlige faglige områder, som instruktøren skal bygge undervisningen på, for at deltageren opnår den ønskede handlekompetence. Uddannelse Redningshund er opdelt i fire moduler. Indholdstemaerne for hvert moduls kompetencemål er følgende: 8

9 Redningshund/Uddannelse for redningshundefører og hund August 2012 Uddannelse Redningshund modul 1 (Egnethed): 1. Hund og fører skal vurderes egnet til at kunne fungere som redningshundeteam. Introduktion Afdækning af deltagerforudsætninger. Psykologi og de fysiske krav til arbejdet som redningshundeteam. At bevæge sig sikkert rundt i et skaderamt område. Redningsberedskabets uniformssystem, herunder valg af forsvarligt sikkerhedsniveau. Transport. Bære egen hund i aldeligt forekommende terræn. Hundetræning hvor hund ikke må udvise aggressiv adfærd overfor andre personer eller hunde. Lydighedsarbejde i samarbejdet mellem hund og fører, herunder at hunden er styrbar af sin fører, komme ved indkald samt blive ved fører, når andre hunde er i området. Normaladfærd for en redningshund, herunder ikke være sky, bange for nye udfordringer eller være overmodig. Sameksistens, det at hund og fører har det godt sammen og er motiverede for indlæring. Samarbejde med andre hundeførere, herunder at hunden kan håndteres af andre end hundens egen hundefører, herunder bæres og føres i line. Fører skal kunne arbejde som figurant. Motivation af hunde. Fysisk og psykisk test af hund. Uddannelse Redningshund modul 2 (Hundekendskab og førstehjælp): 1. Deltageren skal kunne forstå og anvende hundens normale adfærd i indsatssituationer. Hundens generelle adfærd. Hundens sanser og deres betydning for arbejdet som redningshund. Fært. Indlæringsformer / metoder. Lydighed i forbindelse med arbejdet som redningshund. Selvstændighedstræning af hund, herunder at hunden arbejder selvstændigt uden visuel kontakt til fører. Miljøtræning og dens betydning for hundens udvikling som redningshund. Stress og stressforebyggelse hos hunde. 2.Deltageren kan ud fra sit kendskab til hunden selvstændigt yde førstehjælp til hunden, herunder kunne assistere andre hundeførere. Hundens anatomi. Hundens pleje og sundhed. Sundhedsundersøgelse. Førstehjælp til hunde. Uddannelse Redningshund modul 3 (Afsøgning med hund): 1.Deltageren kan selvstændigt begå sig på et skadested, i forskellige bygninger og andre konstruktioner, herunder i svært tilgængelige områder med sammenstyrtning, løse afsøgningsopgaver med hund og efterleve de sikkerhedsmæssige forskrifter i redningsberedskabet. Redningsberedskabets organisation, personel, sikkerhedsregler Befalingsmodtagelse og principperne ved redningsarbejde. 9

10 Redningshund/Uddannelse for redningshundefører og hund August 2012 Praktiske øvelser 2.Deltageren kan selvstændigt dokumentere resultatet af afsøgningen til en holdleder/indsatsleder samt foretage korrekt markering af findested. Skitsetegning Rapportering INSARAG markeringer 3. Redningshunden skal være lydig, kunne arbejde selvstændigt på et skadested i samarbejde med andre hunde, herunder i sammenstyrtede bygninger og andre konstruktioner samt arbejde i højden. Afsøgning af skadesramte områder. Redningstaktik, herunder redningstjenestens 5 stadier og tilgængelighedsprincippet. Sammenstyrtningsfare. Skadestedslære. Figurantarbejde. Lydighedstræning. Miljøtræning. Koncentrationstræning. Afsøgning og påvisning af personer, let skjulte og skjulte i ruiner. Afsøgning og påvisning af personer, let skjulte og skjulte i bygninger. Afsøgning og påvisning af personer, let skjulte og skjulte i mørke. Indsats af hund i stressede situationer med indsatsstøj og aktivitet, herunder at afsøge og påvise person skjult i ruin hvor indsatsstyrker og tilskuere arbejder/ opholder sig. Indsats i samarbejde med andre hunde tæt på eget område. Skitsetegning herunder markering af personer. Situationsmelding til leder af redningshold / holdleder / indsatsleder. Anvendelse af kommunikationsmidler, herunder SINE-teraler INSARAG. Introduktion til internationalt USAR. Prøve / certificering af redningshundeteam. Evaluering af uddannelsen og uddeling af beviser. Vægtningen af indholdstemaerne På baggrund af deltagerens kompetenceprofil og en opmærksomhed løbende rettet imod deltagernes forudsætninger undervejs i Uddannelse Redningshund præciseres indholdet i hvert indholdstema. Som en del af planlægningen af undervisningen sker der også en justering/prioritering af den tid, der anvendes til hvert indholdstema i det konkrete uddannelsesforløb. Ansvaret for dette planlægnings- og gennemførelsesarbejde påhviler den uddannelsesansvarlige. Det er således et krav, at alle indholdstemaer indgår i uddannelsen, men den præcise vægtning imellem indholdstemaerne sker under hensyntagen til deltagernes forudsætninger, de praktiske rammer samt en kontinuerlig vurdering af undervisningssituationen undervejs. En vejledende vægtning og præcisering af indholdstemaernes emner for en typisk deltager fremgår af det tilhørende forslag til læreplan, ligesom en vejledende tidsanvendelse for indholdstemaerne fremgår både af det tilhørende forslag til læreplan og det tilhørende forslag til skema. 10

11 Redningshund/Uddannelse for redningshundefører og hund August Organisering af Organiseringen af vedrører de valg af undervisningsmetoder og måder at lære på, som deltageren anvender i forbindelse med deltagelsen i Uddannelse Redningshund. Uddannelse Redningshund er en faglig uddannelse på manuelt niveau, og metodevalgene har et kombineret perspektiv. For det første skal metodevalgene støtte og styrke deltagerens læreproces som i ethvert uddannelses- og læringsforløb. For det andet er metodevalgene også en del af det indhold, som deltagerne i Uddannelse Redningshund skal arbejde med som en del af uddannelsen. Det vil sige, at der også lægges vægt på, at der i uddannelsen benyttes et bredt metoderepertoire og valg af arbejdsmåder, der er repræsentative for de metoder og arbejdsprocedurer, som til dagligt benyttes ved redningsberedskaberne, og som understøtter tilegnelsen af praktiske færdighedsmæssige handlekompetencer. Organiseringen af bliver derfor et meget synligt tegn på den læringsforståelse, som ligger bag uddannelsen. I forbindelse med organiseringen af i uddannelsen lægger læringsforståelsen, kompetencemålene og indholdstemaerne op til valg af undervisningsmetoder og måder at lære på, som er kendetegnede ved at: - Læringen er opgave- og oplevelsesorienteret. - Det teoretiske stof integreres i de praktiske opgaver. - Læringen har høj deltageraktivitet og dialog i undervisningssituationen. - Læringen skaber refleksion hos deltageren. Undervisningsmetoder i uddannelsen Uddannelsen til hundefører er en praktisk uddannelse hvor læringen sker i virkelighedsnære situationer og øvelser. Den nødvendige teori er integreret i den praktisk betonede del af undervisningen i størst mulige omfang. Deltageren præsenteres eksempelvis for følgende undervisningsmetoder og måder at lære på: Praktisk betonede og færdighedsunderstøttende metoder som følg mig, vise-forklare-øve, færdighedstræning og fokuseret træning Håndtering af cases / problemstillinger med stigende sværhedsgrad og kompleksitet Opgaveløsninger i virkelighedsnære situationer Samarbejde i teams og dre grupper til løsning af opgaver Interviews og to-mandsdrøftelser imellem deltagerne Individuelle refleksionsøvelser Samtale- og dialogundervisning Instruktøroplæg 11

12 Redningshund/Uddannelse for redningshundefører og hund August Evaluering Evalueringen i Funktionsuddannelse Indsats er målrettet tre forskellige områder og gennemføres med anvendelse af forskellige evalueringsformer og -metoder. Den tredelte evaluering består af: En endelig vurdering af deltagerens udbytte og præstation i form af en praktisk prøve En kontinuerlig evaluering af deltagernes læreproces i form af deltagernes jævnlige refleksioner over egen arbejdsform og læring undervejs i uddannelsesforløbet En kontinuerlig evaluering af undervisningens virkning i form af instruktørens og deltagerens refleksioner over undervisningens effekt holdt op mod uddannelsens formål, kompetencemål og indholdstemaer. Med den tredelte evaluering opnås en helhedsorienteret evaluering, hvor der er sammenhæng mellem læringsforståelsen, de gennemførte læreprocesser og evalueringerne. Evaluering af deltagerens udbytte og præstation Udgangspunktet for evalueringen af deltagerens udbytte og præstation foregår ved, at deltageren støttes i refleksioner over deres mestringsniveau og eget virke i opgaveløsningerne kombineret med det udbytte og den kompetencetilvækst, som de selv, meddeltagerne og instruktøren vurderer, at de har opnået. Fokus er, at deltagerne støttes i at igangsætte og gennemføre selvevaluering af eget mestringsniveau og egen handlekompetence, og efterfølgende sammenholde den med meddeltagernes og/eller instruktørens iagttagelse og vurdering. Den kontinuerlige evaluering af deltagerens udbytte og præstation foregår løbende, f.eks. ved afrundingen af et indholdstema eller en større opgaveløsning, øvelse eller træningsopgave, og med inddragelse af forskellige evalueringsformer og -metoder. Uddannelse Redningshund afsluttes endvidere med en certificering jf. Beredskabsstyrelsens bestemmelser, hvori deltagerens udbytte og præstation vurderes. Evaluering af deltagernes læreproces Udgangspunktet for evalueringen af deltagernes læreproces i uddannelsen er, at deltageren støttes i refleksioner over deres arbejdsform og måde at lære på kombineret med det udbytte, som de selv og instruktøren vurderer, at de har opnået. Fokus er, at deltagerne støttes i at igangsætte og gennemføre selvevaluering af egen læreproces, og efterfølgende sammenholde den med instruktørens iagttagelse og vurdering. Den kontinuerlige evaluering af deltagernes læreproces foregår flere gange undervejs i Funktionsuddannelse Indsats, f.eks. ved afrundingen af et indholdstema eller en større opgaveløsning, øvelse eller træningsopgave, og med inddragelse af forskellige evalueringsformer og -metoder. Evaluering af undervisningens virkning Udgangspunktet for evalueringen af undervisningens virkning og effekt hos deltageren foregår dels ved, at deltageren støttes i refleksioner over deres mestringsniveau og eget virke i opgaveløsningerne holdt op mod uddannelsens formål, kompetencemål og indholdstemaer. Dels ved at instruktøren vurderer deltagerens kompetencetilvækst, mestringsniveau og virke i opgaveløsningerne holdt op mod uddannelsens formål, kompetencemål og indholdstemaer. 12

13 Redningshund/Uddannelse for redningshundefører og hund August 2012 Den kontinuerlige evaluering af undervisningens virkning og effekt hos deltageren foregår løbende i Funktionsuddannelse Indsats, f.eks. ved afrundingen af et indholdstema eller en større opgaveløsning, øvelse eller træningsopgave, og med inddragelse af forskellige evalueringsformer og - metoder. En afsluttende evaluering af undervisningens virkning og effekt gennemføres på tværs af hele uddannelsesholdet, og kan foregå som en mundtlig plenumdrøftelse, som gruppebaserede dialoger omkring udvalgte temaer eller med skriftlige spørgsmål med åbne svarkategorier. Uddannelse Redningshund afsluttes endvidere med en certificering jf. Beredskabsstyrelsens bestemmelser, hvori undervisningens virkning vurderes. 13

14 Hund og fører skal vurderes egnet til at kunne fungere som redningshundeteam Modul 1.1 Introduktion Afdækning af deltagerforudsætninger Uddannelsesforløbet Deltagerne og instruktørens fælles refleksion omkring deltagernes kompetencer og forventninger i relation til uddannelsesforløbet. Desuden skal den enkelte deltagers elevforudsætninger være afdækket samt hundens niveau med hensyn til lydighed. Instruktøroplæg vedr. emnerne: - Uddannelsens moduler og prøver - Såfremt hund og fører ikke skønnes egnet skal der startes forfra på et nyt uddannelsesforløb. - Nystart kan kun finde sted 1 gang. - Om uddannelsesforløbet i den samlede redningshundeuddannelse Endelig skal hver deltager have redegjort for egen hunds niveau med hensyn til lydighed samt øvrige øvelser, som indgår i Uddannelse Redningshund. 60 Redningsberedskabets organisering Evaluering i plenum med fokus på: - Redningsberedskabets organisation - Redningshundenes opgaver på et skadested og i relation til redning. Gruppeopgave hvor deltagerne to og to kort drøfter hvilke aktører der er på et skadested, med en efterfølgende opsamling i plenum, der fokuserer på redningsberedskabets forskellige komponenter, hvilke aktører der er på et skadested samt redningshundeteamets tilknytning og typiske opgaver nationalt og internationalt

15 Lov om hunde Evaluering i plenum med fokus på: - Indhold og betydning af Lov om hunde Instruktøroplæg vedr. emnerne: Ved hvilken alder en hund skal være tilmeldt dansk hunderegister At hunden skal bære hundetegn med ejerens navn og adresse At hunden altid skal være i line eller under førerens fulde kontrol At indenfor hvilke tidsrum hunde - udenfor bymæssig bebyggelse - skal være lukket inde eller i følge med fører At hale- og/eller ørekuperede hunde ikke kan uddannes til redningshunde med undtagelse af enkelte hunderacer 30 Redningshundeteamet Psykologiske og fysiske krav til arbejdet Instruktørens egne og deltagergruppens fælles refleksioner over undervisningens virkning Instruktøroplæg vedr. de psykiske og fysiske krav der stilles til hundeteamet. Gennemgang af forskellige eksempler af de arbejdsopgaver som hundeteam udsættes for. 120 de elementer i arbejdet som kan risikere at påvirke mandskabet herunder behovet for de-briefing og kollegastøtte (netværk). Sikkerhedsbestemmelser og mundering Instruktørens egne og deltagergruppens fælles refleksioner over undervisningens virkning Instruktøroplæg vedr. indsættelse af mandskabet ved store ulykker og katastrofer. Teoretisk gennemgang af: - regler for anvendelse af personligt sikkerhedsudstyr samt de generelle sikkerhedsbestemmelser under øvelse og indsats - sikkerhed ved frilæggelse af figurant Øvelsesområde

16 - sikkerhed for egen hund med særlig fokus på afsøgning/øvelse i etagebygninger samt i mørke - At bevæge sig sikkert rundt i et skaderamt område. Praktisk øvelse hvor der fokuseres på: - Farer ved at bevæge sig i et skadet område, herunder sekundære farer som el, kemikalier m.m. - De sikkerhedsmæssige aspekter ved at bevæge sig rundt i en sammenstyrtet bygning eller konstruktion. - Personlig sikkerhedsudstyr Sidst i lektionen gennemføres en interviewrunde hvor deltagerne interviewer hinanden to-og-to om, hvad de har hæftet sig særligt ved i lektionen. Opsamlingsrunde i plenum Transport af hund Instruktøren vurderer hundeteamets arbejde med fokus på, at hundeføreren kan bære egen hund i aldeligt forekommende terræn Øvelse hvor hundeføreren bærer egen hund rundt i øvelsesområde, over forhindringer m.m. Øvelsesområde 60 Tilvænning til færdsel i ruiner, over forhindringer og arbejde med figuranter Instruktøren vurderer hundeteamet med særlig fokus på: - Hunden ikke må udvise aggressiv adfærd overfor andre personer eller hunde i forbindelse med hundetræning. - Lydighedsarbejde i samarbejdet mellem hund og fører, herunder at hunden er Øvelser hvor hunden: - villigt følger sin fører i ruiner - i passende tempo forcerer forhindringer uden at vise frygt - villigt søger kontakt med figurant - viser interesse for figuranter - føreren demonstrere kontrol over hunden, her- Øvelsesområde

17 styrbar af sin fører, komme ved indkald samt blive ved fører, når andre hunde er i området. under: fri ved fod, Indkald, Sit, stå og dæk. - Hunden og føreren skal være trygge ved færdsel i ruiner, over naturlige forhindringer samt vænnet til figuranter - Sameksistens, det at hund og fører har det godt sammen og er motiverede for indlæring - Samarbejde med andre hundeførere, herunder at hunden kan håndteres af andre end hundens egen hundefører, herunder bæres og føres i line. Endvidere skal føreren være motiveret til selvtræning med hunden. Endvidere skal instruktøren have klarlagt lydighedsniveauet hos den enkelte hund. Instruktørens egne og deltagergruppens fælles refleksioner over undervisningens virkning Hundens adfærd, DIMMK(S) Instruktøren vurderer hundeteamet og skal have særlig fokus på: - At hunden udviser normaladfærd for en redningshund, herunder at den ikke er sky, bange for nye udfordringer eller overmodig. Instruktøroplæg med igangsættende spørgsmål om emnet: - faserne samt driftmålet i byttedriften - flokinstinktet skal være opfyldt for effektiv indlæring - træning skal foregå i forskellige indsatsmiljøer - signaler skal være klare og entydige, herunder mimik og kropssprogets betydning for hundens opfattelse af de opgaver, som vi ønsker hunden skal løse, og herunder at kommandoer / signaler til hunden skal være entydige, samt at hunden som det flokdyr den er, ikke begår fejl med vilje - vigtigheden af at være loyal overfor hunden som individ i arbejdet med hunden at indlæring af nye opgaver bør foregå på kendt

18 græs, herunder at miljøtræning alene kan være en form for indlæring Deltageren drøfter i grupper eller to og to hvordan teorien om DIMMK(S) vil få betydning i den videre træning af redningshunden, herunder hundens adfærd og indlæring. Arbejde som figurant Instruktøren vurderer hundeføreren med særlig fokus på: - at deltageren skal kunne fungere som figurant under træning af redningshundene. - at deltageren har opnået forståelse for hundens kropssprog og signaler. Øvelse hvor deltageren kan fastholde hundens opmærksomhed således, at hunden viser større interesse for figuranten end for føreren og andre hunde. mimik og kropssprog som afstandsøgende og afstandsdskende signaler. Øvelsesområde deltageren kan gengive hundeførerens anvisninger og ønsker til figurantadfærd, Øvelse 1 Tilvænning til figuranter, herunder påvisning. Tilvænning til forhindringer. Tilvænning til mørke. Instruktøren vurderer hunden med særlig fokus på: - giver lyd fra sig ved påvisning af figurant - kan passere en forhindring svarende til A-springbræt - kan opholde sig i mørke i imum 30 sek. Øvelse hvor hund og fører skal kunne påvise figuranter ved halsgivning, foretage forcering af forhindringer samt være fortrolig ved mørke. Endvidere skal føreren være yderligere motiveret til selvtræning med hunden. Figuranten skal placeres let tilgængeligt i ruin eller lignende. Forhindringerne må ikke overstige 1 meter i højden. Ophold i mørke foregår med hund og fører sammen. Øvelsesområde

19 Øvelse 2 Tilvænning til mørke. Eftersøgning og påvisning af figuranter i ruiner eller lignende. Instruktøren vurderer hundeføreren med særlig fokus på: - hunden giver hals ved figurant, samt bliver ved denne. - hunden villigt finder føreren i mørke. Øvelse hvor hund og fører skal kunne arbejde i mørke rum. Endvidere skal hund og fører kunne foretage eftersøgning og påvisning af figuranter. Eftersøgning og påvisning skal foregå i ruiner eller lignende med frit liggende figuranter. Føreren skal gemmes i mørkt rum, hvorefter hunden søger fører. Øvelsesområde 120 Øvelse 3 Tilvænning til forhindringer Eftersøgning og påvisning af let skjulte figuranter i ruiner eller lignende. Instruktøren vurderer hundeteamet med særlig fokus på: - hunden forcerer forhindringer svarende til balancebom og tunnel - hunden påviser figurant ved vedvarende halsgivning - bliver ved figuranten under påvisningen Øvelse hvor hund og fører skal kunne gennemføre færdsel over kunstige forhindringer. Figuranten skal være let skjult. Øvelsesområde 120 Øvelse 4 Forcering af forhindringer. Tilvænning til ild og røg. Eftersøgning og påvisning af let skjulte figuranter. Instruktøren vurderer hundeteamet med særlig fokus på: - passerer forhindringer svarende til V- sammenstyrtning og vippe - påviser figurant ved vedvarende halsgivning - bliver ved figurant under påvisning Øvelse hvor hund og fører skal kunne gennemføre færdsel over kunstige forhindringer og hunden kunne foretage eftersøgning og påvisning af figuranter. Figuranten skal være let skjult, og der skal markeres med et dre bål, hvor røgen driver ind over eftersøgningsfeltet. Øvelsesområde

20 Øvelse 5 Forcering af kunstige forhindringer. Tilvænning til ild, røg og indsatstøj. Eftersøgning og påvisning af let skjulte figuranter. Instruktøren vurderer hundeteamet med særlig fokus på: - hunden passerer forhindringer svarende til forhindringerne i afsluttende prøve. - påviser figurant ved vedvarende halsgivning - bliver ved figuranten under påvisning Øvelse hvor hund og fører arbejder med færdsel over kunstige forhindringer. Endvidere eftersøgning og påvisning af figuranter i områder, hvor der både er ild, røg og indsatsstøj. Figuranten skal være let skjult, og der skal markeres med indsatsstøj - såsom generator e.l. - og et dre bål, hvor røgen driver ind over eftersøgningsfeltet. 120 Deltageren skal kunne forstå og anvende hundens normale adfærd i indsatssituationer Kontrolprøve Introduktion til modul 2; Hundekendskab og førstehjælp Fysisk og psykisk test af hunden. Hunden skal på maximalt 15 utter finde og ved halsgivning påvise 3 let skjulte figuranter i ruiner og gennemføre lydighedsprogrammet. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt hunden med fører i den afsluttende prøve kan opnå karakteren 6. Evaluering i plenum Instruktøroplæg om modulets indhold og krav til hundeteam: - At sætte redningshundeteamet i stand til at indgå i en redningsenhed til afsøgning og påvisning af indespærrede personer, samt de særlige international kompetencer. Der er tale om en stopprøve. Prøven skal bestås. Bestås ikke, skal hundeteamet gennemgå modulet igen. Der kan normalt kun gås om én gang Modul At redningshundeteamet kan færdes i et svært fremkommeligt område, samarbejde med andre redningsenheder, arbejde i uvante og stressede situationer, afsøge og påvise skjulte figuranter. - At redningshundeteamet er i stand til at arbejde 20

21 i såvel dagslys som i mørke i et indsatsområde, hvor der forekommer både ild, røg, afledningsfært og støj (arbejdsredskaber o.l.), samt at redningshundeteamet kan arbejde i alle terræntyper og under alle vejrforhold. - At hundeføreren er i stand til at yde førstehjælp til egen hund og om nødvendig, efter dyrlægens instruktion, kan aflive en svært tilskadekommen hund. - At den afsluttende prøve skal bestås, samt at bedømmelsen foretages af to censorer. Og såfremt hund og fører ikke består den afsluttende prøve, skal der gennemføres repetitionsuddannelse inden der gås til eksamen anden og eventuelt tredje gang. Kursistpræsentation Hundens generelle adfærd. Evaluering i plenum hvor deltagerne repeterer repeteret hundens adfærd, indlæring og indlæringsmetoder, således at det kan anvendes af den enkelte i den videre uddannelse af hunden til redningshund. Og at der i Redningsberedskabet anvendes positive og motiverende indlæringsprincipper. Instruktøroplæg med særlig fokus på: Hundens adfærd (DIMMK): - drifter - instinkter - miljø - mimik - kropssprog 120 Instruktøren vurderer hundeteamet og skal have særlig fokus på: At hunden kan træner i forskellige indsatsmiljøer Hundeføreren kan bruger klare og entydige signaler Samarbejde etik. Hundens indlæring: - indlæringspsykologi - indlæringsmetoder 21

22 Hundeføreren bruger en eller flere af indlæringsmetoderne: - hunden kan lærer gennem observation - klassisk betingning - operant indlæring - byttedrift - klikkertræning / shaping Teori med case eksempler. Fært Introduktion til afsøgning hvor der forekommer afledningsfært. Evaluering i plenum med særlig fokus på: - hundens naturlige reaktion på fært af gamle fødevarer og lignende. Instruktøroplæg om afsøgning i områder og bygninger, hvor der kan forekomme afledningsfært i form af gamle fødevarer og ligfært, herunder hvilke muligheder der er for indlæring af afsøgning i sådanne områder og bygninger. 240 Hundens sanser og deres betydning for arbejdet som redningshund Øvelser hvor hundeføreren har muligheder for tilvænning og indlæring af afsøgning i områder og bygninger med fært af gamle fødevarer og lignende. Indlæringsformer og metoder Evaluering i grupper og opsamling i plenum hvor der er fokus på: - At der i redningsberedskabet udelukkende bruges indlærings- og træningsmetoder, som bygger på positiv forstærkning og negativ straf, gennem anvendelse af positiv og motiverende indlæringsprincipper. - at hvalpe lærer meget fra de ældre hunde gennem observation, samt at indlæring i spor kan foretages delvist gennem observation. Instruktøroplæg om indlæringsformer og metoder: - indlæring gennem observation - klassisk betingning - operant indlæring - byttedrift - klikkertræning / shaping Gruppeopgaver hvor deltagerne arbejder med de indlæringsmetoder, der anvendes indenfor redningshundetjenesten, samt at der i Redningsberedskabet anvendes positive og motiverende indlæringsprincipper at klassisk betingning kan bruges til at Øvelser hvor hundeføreren i praksis kan øve de 22

23 lære hunden, at belønning er på vej - at operant indlæring er indlæring gennem forstærkning, såvel positiv som negativ forstærkning, herunder at forstærkning skal anvendes rettidigt for fuld effekt - at træning af hunden i byttedrift kræver at man er loyal overfor hundens naturlige faser i byttedriften samt at ikke alle hunde er lige motiverede for træning i byttedrift indlæringsmetoder der anvendes indenfor redningshundetjenesten. - indlæring gennem observation - klassisk betingning - operant indlæring - byttedriftstyret træning - klikkertræning / shaping - at klikkertræning er en positiv motivationsstyret indlæringsform, hvor hunden belønnes ved fremskridt samt at der kun anvendes positiv forstærkning - at indlæringsfasen normalt er den korteste samt at afledningsfasen kan sammenlignes med miljøtræning indenfor øvelsen Instruktøren vurderer hundeteamet og har særlig fokus på, at hundeføreren i sin videre træning af sin redningshund udvælger og benytter indlæringsmetoderne situationsafhængigt og hensigtsmæssigt. Lydighed Lydighed i forbindelse med arbejdet som redningshund. Instruktørens egne og deltagergruppens fælles refleksioner over undervisningens virkning Øvelser med fokus på at hunden: - selvstændigt har gennemført lydighedsprogram, indeholdende de nødvendige lydighedsøvelser - selvstændigt har gennemført træning på forhindringsbane for redningshunde indeholdende forhindringerne tagspær, balancebom med ståøvelse midt på bommen, vippe, hængebro, rør, A- springbræt, tunnel, V-sammenstyrtning og skrå betonflader (30-40 grader), og redningshundefø

24 reren positivt motiverer sin redningshund til at forcere forhindringerne roligt og sikkert. Selvstændighedstræning Hunden arbejder selvstændigt uden visuel kontakt til fører. Instruktøren vurderer hundeteamet og skal have fokus på: - At hunden kan arbejde selvstændigt i hundefeltet med eftersøgning uden visuel kontakt med hundeføreren. Oplæg fra instruktør. Øvelser hvor hund og hundefører ikke har visuel kontakt. Under øvelsen skal hunden udføre ruinsøg og der skal være udlagt levende figurant. 120 Miljøtræning Afsøgning af let skjulte figuranter i etagebygninger. Instruktørens egne og deltagergruppens fælles refleksioner over undervisningens virkning med fokus på miljøtræning og dens betydning for hundens udvikling som redningshund. Øvelse hvor redningshundeteamet kan gennemføre en afsøgning hvor der er udplaceret let skjulte figuranter i et etagebyggeri. Etagebyggeri Øvelsesområde 120 Instruktørvurdering af øvelse med fokus på: - at redningshunden finder og blive ved figuranten, og ved vedvarende halsgivning påviser de let skjulte figuranter. - at redningshunde villigt selv går på trapper eller lignende. Stress og stressforebyggelse hos hunde DIMMKS. stress Evaluering i plenum med fokus på, at: - dårligt lederskab kan føre til stressede hunde - hunde skal lære at håndtere akut stress - kronisk stress kan give uoprettelige hjerneskader - præstationsstress - negativ stress - positiv stress - at det er væsentligt at kunne finde Instruktøroplæg Gruppeopgaver, eksempelvis tematiske deltageroplæg med fokus på, at indlæring hos en hund i stress er umulig eller meget langsommelig. Samt hvordan hundeføreren i praksis løse stressproblemet hos egen hund

25 stressudløseren - at problemet for negativ stress og positiv stress ofte ligger i ikke opfyldt flokinstinkt. - at hunden fryser i negativ stress, men hygger sig i positiv stress. Deltageren kan ud fra sit kendskab til hunden selvstændigt yde førstehjælp til hunden, herunder kunne assistere andre hundeførere. Modul 2.2 Hundens anatomi Hundens pleje og sundhed Sundhedsundersøgelse af hunden Instruktørens egne og deltagergruppens fælles refleksioner over undervisningens virkning Evaluering i grupper af den gennemføres sundhedsundersøgelse. Instruktøren vurderer det enkelte hundeteam med særlig fokus på den udførte førstehjælp på egen redningshund. Instruktøroplæg. Gruppeopgave om hundens anatomi hvor deltagerne eksempelvis forbereder en kort præsentation for de øvrige deltagere. Instruktøroplæg. Gruppearbejde, der tager udgangspunkt i en generel forståelse vigtigheden af god pleje og sundhed for redningshunden i hverdagen. Egen redningshund anvendes ved gennemførelse af sundhedsundersøgelsen. Eksempelvis besøg af en dyrlæge eller besøg på et dyrehospital/klinik Førstehjælp til hunden Instruktøren vurderer hundeteamet med særlig fokus på: - førstehjælp ved brud, herunder at kunne støtte bruddet og efterfølgende bandagerer for immobilisering. - førstehjælp til snitsår ved at stoppe eventuel blødning, om nødvendigt renser såret og efterfølgende om nødvendigt anlægger forbinding for at holde såret rent. Øvelse hvor deltageren yde førstehjælp til egen redningshund og vejledning til andre hundeførere vedrørende førstehjælp til deres redningshund. Vejledning i sundhedstjeneste for tjeneste- og specialhunde

26 Deltageren kan selvstændigt begå sig på et skadested, i forskellige bygninger og andre konstruktioner, herunder i svært tilgængelige områder med sammenstyrtning, løse afsøgningsopgaver med hund og efterleve de sikkerhedsmæssige forskrifter i redningsberedskabet. Modul 3.1 Introduktion til modul 3; Afsøgning med hund Arbejde på et skadested Afsøgning af skjulte figuranter Afsøgning i etagebygninger samt kælder Vurdering af område Evaluering i plenum Evaluering i plenum Instruktøren vurderer hundeteam og har særlig fokus på: - at hundeføreren udarbejder taktisk oplæg til afsøgning, afsluttende med en skitse med indtegnet placering af tilskadekomne - at hundeføreren støtter sin redningshund i selvstændigt at gennemføre afsøgningen og den herunder påviser imum 2 figuranter - at hundeføreren overfor instruktøren kan redegør for den valgte afsøgningstaktik samt sikkerhedsrisici i området - at redningshundeføreren kan redegør for de klimatiske forhold som kan påvirke hundens færtoptagelse såvel positivt som negativt Instruktøroplæg om modulets indhold og krav til hundeteam Instruktøroplæg til arbejdet på et skadested, både efter eksplosion og naturkatastrofer samt de særlige forhold og farer ved disse hændelsestyper. Øvelse hvor deltageren kan erhvervet sig den taktiske og sikkerhedsmæssige forståelse og viden, der er nødvendig for at kunne gennemføre en effektiv afsøgning af et givende område ud fra de oplysninger som er tilgængelig, vurdere bygningsskader og type således, at afsøgningen gennemføres først, hvor der størst sandsynlig for at finde tilskadekomne. Afsøgningen gennemføres i et indsatsområde med etagebygninger eller lignende. 3 figuranter skal være skjult således, at redningshunden før påvisning ikke kan opnå visuel eller fysisk kontakt med disse. Selve området med figuranter skal være et svært fremkommeligt område hvor hundeføreren skal opholde sig udenfor bygningen eller i område som er udpeget som sikkert, mens hunden gennemfører afsøgningen. Uddannelsesplan 60 Øvelsesområde eller fleretagers bygningskompleks Afsøgning af skjulte figuranter Afsøgning i etagebyg- Instruktøren vurderer hundeteam og har særlig fokus på: - at hundeføreren udarbejder taktisk oplæg til afsøgning, afsluttende med en skitse med indtegnet placering af tilska- Øvelse hvor deltageren kan erhvervet sig den taktiske og sikkerhedsmæssige forståelse og viden, der er nødvendig for at kunne gennemføre en effektiv afsøgning af et givende område ud Etagebyggeri og/eller i et byggeri med kælder, der skal

27 ninger, ruiner eller lignende generet af røg og støj samt ved efterlevelse af principperne for sikkerhedsvaretagelse og indsatstaktisk vurdering. dekomne - at hundeføreren støtter sin redningshund i selvstændigt at gennemføre afsøgningen og den herunder påviser imum 2 figuranter - at hundeføreren overfor instruktøren kan redegør for den valgte afsøgningstaktik samt sikkerhedsrisici i området - at redningshundeføreren kan redegør for de klimatiske forhold som kan påvirke hundens færtoptagelse såvel positivt som negativt fra de oplysninger som er tilgængelig, vurdere bygningsskader og type således, at afsøgningen gennemføres først, hvor der størst sandsynlig for at finde tilskadekomne. Afsøgningen gennemføres i et indsatsområde med etagebygninger eller lignende. Under afsøgningen skal der forekomme røg samt støj fra andet indsatsmateriel såsom el-generator eller lignende. 3 figuranter skal være skjult således, at redningshunden før påvisning ikke kan opnå visuel eller fysisk kontakt med disse. Selve området med figuranter skal være et svært fremkommeligt område hvor hundeføreren skal opholde sig udenfor bygningen eller i område som er udpeget som sikkert, mens hunden gennemfører afsøgningen. være blændet af, så der er mørkt. Afsøgning af skjulte figuranter Afsøgning af skjulte figuranter med røg og støj i svært fremkommeligt ruinområde. Vurdering af område (sikkerhed og indsatstaktik). Færdsel i svært fremkommeligt område. Instruktøren vurderer hundeteam og har særlig fokus på: - at hundeføreren udarbejder taktisk oplæg til afsøgning, afsluttende med en skitse med indtegnet placering af tilskadekomne - at hundeføreren støtter sin redningshund i selvstændigt at gennemføre afsøgningen og den herunder påviser imum 2 figuranter - at hundeføreren overfor instruktøren kan redegør for den valgte afsøgningstaktik samt sikkerhedsrisici i området - at redningshundeføreren kan redegør for de klimatiske forhold som kan påvirke hundens færtoptagelse såvel positivt som negativt Øvelse hvor deltageren kan erhvervet sig den taktiske og sikkerhedsmæssige forståelse og viden, der er nødvendig for at kunne gennemføre en effektiv afsøgning af et givende område ud fra de oplysninger som er tilgængelig, vurdere bygningsskader og type således, at afsøgningen gennemføres først, hvor der størst sandsynlig for at finde tilskadekomne. Afsøgningen gennemføres i et indsatsområde med svært fremkommelige ruinområder. Under afsøgningen skal der forekomme røg samt støj fra andet indsatsmateriel såsom el-generator eller lignende. 3 figuranter skal være skjult således, at redningshunden før påvisning ikke kan opnå visuel Øvelsesområde eller fleretagers bygningskompleks