Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse"

Transkript

1 Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Indhold 1. Generelle betragtninger om produktionsskolernes rolle. 2. Hvornår er den unge parat til at starte på en fleksuddannelse? 3. Hvordan kan man forestille sig fleksuddannelsen skruet sammen på en produktionsskole 4. Hvilke barrierer er der i den eksisterende lovgivning for at kunne gennemføre de bedst mulige fleksuddannelsesforløb? Maj 2012

2 1. Generelle betragtninger om produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen (PSF) har tidligere 1 gjort opmærksom på en række problemstillinger i forhold til de konturer, der foreløbig har tegnet sig af, hvordan en kommende fleksuddannelse skal se ud: Hvem skal være den præcise målgruppe? Hvilke kompetencer skal den kunne føre til? Hvilke uddannelseselementer skal indgå og med hvilke rammer og hvilken økonomi? Osv. For produktionsskolerne er der ingen tvivl om, at vores rolle i forhold til en kommende fleksuddannelse helt naturligt vil tage udgangspunkt i det, der er produktionsskolepædagogikkens centrale kerneydelse: Nemlig at vi på produktionsskolerne tilbyder en anden måde at lære på - i form af individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb med et praktisk udgangspunkt, der tilrettelægges i et forpligtende arbejds- og praksisfællesskab i små værkstedsenheder på skoler med et veludviklet ungdomsmiljø. Produktionsskolerne har gennem årene udviklet sig til institutionelle rammer for sådanne læringsforløb, som kan være både formelt og reelt kompetencegivende. Produktionsskolerne kan således tilbyde følgende uddannelser med deres særlige praktiske udgangspunkt, nemlig Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse (efter aftale med en erhvervsskole) samt EGU og STU (de sidstnævnte efter aftale med en kommune). Fra i år vil der endvidere være krav om, at alle produktionsskoler i et kompetencebevis dokumenterer de reelle faglige kompetencer, som de unge opnår under et produktionsskoleforløb. Vi mener derfor også, at en fleksuddannelse med en produktionsskole som uddannelsesansvarlig bør være tydeligt erhvervsrettet, idet det overvejende er inden for det erhvervsrettede felt, vi som produktionsskoler har vores kerneydelse. 1 I december 2011 udarbejdede Produktionsskoleforeningen (PSF) et notat med foreningens første foreløbige bemærkninger til regeringens planer om etablering af en fleksuddannelse. Nærmere omtale og den fulde ordlyd af PSF s notat fra december 2011 kan findes via følgende link: 2

3 Oversigt over eksisterende uddannelsesmuligheder inkl. en kommende fleksuddannelse Fleksuddannelsen på en produktionsskole må følgelig være praksisorienteret (med reelle produktionsopgaver) med tilknyttet teoretisk undervisning, der i størst muligt omfang skal integreres med det praktiske arbejde. Uddannelsen bør være individuelt tilrettelagt, altså tage afsæt i den enkelte unges egne ønsker og evner og fleksibel med mulighed for at ændre og tilpasse uddannelsesforløbet undervejs, ligesom delelementer af forskellige uddannelser skal indgå i uddannelsen. Uddannelsen skal være relationsbundet, dvs. med en gennemgående relation til en eller ganske få lærere eller vejledere på produktionsskolen, der som uddannelsesansvarlig skole følger den unge under hele uddannelsen. Der skal være et tydeligt mål med uddannelsen, der kan føre til et kompetencebevis med beskrivelse af f.eks. kompetencer, som giver adgang til en ordinær ungdomsuddannelse, merit til en del af en ungdomsuddannelse eller svarende til en hel ungdomsuddannelse m.m. eller uddannelseselementer, der giver kompetence til dele af faglært arbejde m.m. Sidst, men ikke mindst, bør sørge for en klar afgrænsning af målgruppen i forhold til andre lignende uddannelsestilbud, herunder produktionsskoler, EGU og Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse m.fl. 3

4 2. Hvornår er den unge parat til at starte på en fleksuddannelse? Det er vores udgangspunkt, at de unge, der ønsker at starte på en fleksuddannelse, bør være så tilpas afklaret med hensyn til deres fremtidige uddannelses- og jobønsker, at der ved starten kan udarbejdes en plan med en klar retning og et tydeligt slutmål for uddannelsen en retning og et mål, der bør kunne justeres undervejs i uddannelsen ligesom i andre individuelt tilrettelagte ungdomsuddannelser (som f.eks. EGU). Er dette ikke tilfældet det vil sige, at den unge endnu er så uafklaret, at det ikke er realistisk at udarbejde en uddannelsesplan med et klart fokus på et eller flere af de ovenfor nævnte kompetencemål - er et ordinært produktionsskoleforløb et muligt og oplagt tilbud for mange unge et tilbud, som vil kunne føre til netop en sådan grad af afklaring, at den unge vil kunne starte på f.eks. en fleksuddannelse. I langt de fleste tilfælde vil de unge, som produktionsskolerne vil søge visiteret til en fleksuddannelse, i forvejen være indskrevet som produktionsskoleelever. 2 Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det overvejende er dropouts fra ungdomsuddannelserne, som vi møder på produktionsskolerne, idet de unge fra 9. eller 10. klasse først og fremmest vejledes til eller selv vælger at starte på en almindelig ungdomsuddannelse. Det er således meget få unge, der i dag vejledes fra afgangsklasserne til en produktionsskole 3. Uddannelsesparatvurderingerne har ikke ændret noget væsentligt på dette. Det var kun en meget lille gruppe unge, der sidste år blev vurderet som ikke-uddannelsesparate til f.eks. en erhvervsuddannelse 4. 2 Vi forudsætter, at det også vil være en mulighed, at uddannelsesansvarlige skoler inden for andre skoleformer køber delforløb på en produktionsskole som led i den aftalte fleksuddannelsesplan, selvom den unge ikke tidligere har været elev på en produktionsskole. 3 Antallet af unge, der søger/vejledes til produktionsskoler fra afgangsklasserne, er ikke opgjort på landsplan for 2011, men udgjorde i 2010 i alt 852 elever eller 0,9 % af samtlige afgangselever. Det samlede antal af unge, der søger/vejledes til kategorien anden aktivitet (herunder bl.a. produktionsskoler) er fra 2010 til 2011 steget en smule, nemlig fra 3,8 til 4,1 %, jf. undervisningsministeriets notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen fra foråret Et eksempel her fra UU Vestsjælland, der i 2011 omfatter elever fra de 3 kommuner Ringsted, Slagelse og Sorø, der har været igennem et vejledningsforløb med en vejleder. Der er 2 produktionsskoler i Slagelse kommune og 1 i Ringsted. I dette område er 2 % eller 43 elever vejledt til en produktionsskole, jf. Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse 2011 udgivet af UU Vestsjælland I 2011 var det på landsplan i alt 226 elever, der blev vurderet ikke uddannelsesparate til en erhvervsuddannelse og elever til en gymnasial uddannelse. Det svarer til henholdsvis 1,5 % og 6,3 % af samtlige afgangselever, jf. undervisningsministeriets notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen fra foråret

5 Hvis frafaldet fra erhvervsuddannelserne skal reduceres, burde der fremover blive vejledt langt flere unge til en produktionsskole med henblik på afklaring og forberedelse til en ungdomsuddannelse, herunder til en fleksuddannelse. Man bør efter vores opfattelse ikke etablere en fleksuddannelse uden samtidig at forholde sig til en ændring i den negative definition af produktionsskolerne og deres målgruppe, som den er formuleret i dag i loven 5. Dette bør ændres til en positiv tilgang, hvorefter produktionsskolerne er både formelt og reelt kompetencegivende. Formelt kompetencegivende, fordi produktionsskoleopholdet anerkendes og beskrives som en start på eller mellemstation i en ungdomsuddannelse. Med indskrivningen på en produktionsskole er der dermed en forpligtelse til sørge for, at alle så vidt muligt kommer videre og gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Reelt kompetencegivende, fordi de unge reelt lærer noget på produktionsskolen at de opnår reelle kompetencer, der dokumenteres i en kompetencebevis - så de får forbedret deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse, herunder en fleksuddannelse. Dermed vil der over for de unge og deres forældre blive givet et tydeligt signal om, at de unge er på rette vej. Det skal i denne forbindelse i øvrigt understreges, at omkring 2/3 af de unge på produktionsskolerne for nærværende går videre i en almindelig ungdomsuddannelse eller kommer i beskæftigelse. Det skal endelig bemærkes, at vi har forudsat, at start på en fleksuddannelse kun kan ske efter forudgående visitation via Ungdommens Uddannelsesvejledning. 5 Produktionsskolelovens 3 a, der er formuleret således: Produktionsskolerne skal i deres information og annoncering, herunder på skolernes hjemmesider på internettet, oplyse om målgruppen, jf. 1, stk. 1. Skolerne skal endvidere oplyse, at et produktionsskoleophold ikke er et formelt kompetencegivende undervisningstilbud. Målgruppen er i lovens 1 formuleret således: Tilbuddet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. 5

6 3. Hvordan kan man forestille sig fleksuddannelsen skruet sammen på en produktionsskole? Med fleksuddannelsen vil der blive skabt en helt ny vej til en ungdomsuddannelse, som vil kunne danne ramme om uddannelsesforløb, der kan bestå af en eller flere forskellige elementer på forskellige uddannelsesinstitutioner. Uddannelsen vil blive koordineret af en uddannelsesansvarlig skole, som her f.eks. den produktionsskole, der sammen med den unge har udarbejdet en uddannelsesplan og formidlet visitationen til uddannelsen via Ungdommens Uddannelsesvejledning. Fleksuddannelsen skal altså hovedsageligt skrues sammen med dele af de eksisterende uddannelser. Det er grundlæggende en udmærket idé, men kun hvis de enkelte uddannelsesaktører forstår at holde fast i det, de er gode til at være i særklasse hver især. Ellers giver det ingen mening at sammenstykke så mange mulige elementer, som stiller store krav til samarbejdet ved overgangene fra en institution til en anden. Som nævnt ovenfor (afsnit 2) vil de unge, som produktionsskolerne vil søge visiteret til en fleksuddannelse, i langt de fleste tilfælde allerede være indskrevet som elever på en produktionsskole. Under produktionsskoleforløbet vil elever og værkstedslærere og vejledere lære hinanden nærmere at kende; eleverne deltager i forskellige forløb (den praktiske værkstedsundervisning, supplerende teoretisk undervisning, kombinationsforløb på en erhvervsskole, virksomhedspraktik m.v.) forløb som tilsammen skal bidrage til at give den unge klarhed større eller mindre - over, hvilken retning de ønsker at gå (f.eks. bygge huse, lave mad, arbejde med IT eller arbejde med mennesker m.v.), men at den unge efter det foreliggende ikke vil være i stand til på dette tidspunkt at gå i gang med eller vælge en uddannelse ad den ordinære vej. Muligt eksemplarisk forløb på en produktionsskole for en ung, der er ganske uafklaret med hensyn til uddannelse. En ung mand er gået ud af 9. klasse, har været meget skoletræt og haft en del pjæk under sin skolegang de seneste år. Målgruppevurderes af UU. Optages på produktionsskolen, idet han vurderes at have brug for at lære på en anden måde og at afprøve sig selv i praksis på skolens værksteder med henblik på afklaring af uddannelsesvalg. Den unge prøver i praksis et par af produktionsskolens værksteder og få en god relation til medarbejderne gennem det tætte værkstedsmiljø, men bliver vurderet til ikke at kunne starte på en ordinær erhvervsuddannelse eller et andet på nuværende tidspunkt kendt uddannelsesforløb. Der er imidlertid med det seneste værkstedsophold, dels kommet retning på erhvervsvalg, dels skabt en relation til medarbejderne, hvorfor det besluttes at udarbejde en plan for en fleksuddannelse. 6

7 Muligt eksemplarisk forløb i en fleksuddannelse, der har start på erhvervsuddannelse som slutmål. A. Grundlæggende oplæring i bestemt fagområde på produktionsskoleværksted Som led i en indledende og grundlæggende oplæring under fleksuddannelsen knyttes den unge til et bestemt fagværksted (f.eks. køkken/kantineværkstedet) på produktionsskolen, hvor der udføres individuelt tilrettelagte produktionsopgaver med på forhånd aftalte mål (f.eks. visse kompetencer inden for grundforløb på en levnedsmiddeluddannelse eller kompetencer svarende til grundforløbsniveau, om muligt). De opnåede faglige kompetencer dokumenteres løbende. Produktionsskoleværkstedet som bagstopperfunktion. Produktionsskolen og det produktionsskoleværksted, som den unge knyttes til, vil umiddelbart erstatte et planlagt forløb på en anden uddannelsesinstitution eller i en virksomhedspraktik, som af den ene eller anden grund må aflyses eller ændres. OBS! De følgende uddannelsesforløb er alene eksempler på sådanne forløb, som der vil kunne flekses imellem og som vil kunne indgå i uddannelsesplanen: G. Sideløbende supplerende undervisning i visse fag. Sideløbende med værkstedsundervisningen aftales det med f.eks. ungdomsskolen eller VUC, at den unge får supplerende undervisning i f.eks. dansk og engelsk, som den unge har særligt behov for. Undervisningen tilrettelægges i henhold til reglerne i den nuværende produktionsskolelovgivning, hvorefter indtil 1/3 af undervisning kan foregå på en anden uddannelsesinstitution. 7

8 B. Virksomhedspraktik inden for det bestemte fagområde. Der aftales virksomhedspraktik i en eller flere virksomheder inden for fagområdet, herunder deltagelse i produktionsopgaver som ikke kan tilbydes på produktionsskolen. De opnåede kompetencer dokumenteres i et samarbejde mellem eleven, virksomheden og produktionsskolen. Praktikken eller praktikkerne vil være af individuel varighed. Den unge vil løbende kontakt til produktionsskolen og vender tilbage til fagværkstedet efter endt praktik. Praktikken tilrettelægges i henhold til principperne i den nuværende produktionsskolelovgivning, hvorefter den unge får udbetalt produktionsskoleydelse i praktikperioderne, men således at de gældende snævre regler for varigheden udvides under fleksuddannelsen, så den unge kan være op til f.eks. 3 måneder i samme virksomhed (svarende til reglerne inden for erhvervsuddannelserne). C. Tilbage på værkstedet på produktionsskolen efter virksomhedspraktik. Den grundlæggende oplæring på værkstedet fortsætter efter aftalte mål og dokumenteres løbende. (Som A). H. Relevant HF-enkeltfag. Det viser sig, at den unge har faglige forudsætninger for et HF-fag. Denne undervisning følges på VUC eller gymnasiet sideløbende med det øvrige forløb på produktionsskolen. Som den supplerende undervisning i visse fag gennemføres denne undervisning i henhold til reglerne i den nuværende produktionsskolelovgivning, hvorefter indtil 1/3 af undervisning kan foregå på en anden uddannelsesinstitution. D. På erhvervsskolen for at gennemføre særligt kursus, der indgår i fagområdets grundforløb. Inden for f.eks. levnedsmiddelområdet skal den unge gennemføre et hygiejnekursus, som foregår på erhvervsskolen. E. Tilbage på værkstedet på produktionsskolen efter kursus på erhvervsskolen, men denne gang afsluttende med kompetencevurdering. Den grundlæggende oplæring på værkstedet fortsætter efter aftalte mål og dokumenteres løbende. (Som A). Efter en periode, der vil være forskellig fra elev til elev, er det planen, at produktionsskolen vil bede erhvervsskolen om at komme på produktionsskolen for i et samarbejde at vurdere de kompetencer, den unge har opnået under det hidtidige forløb i fleksuddannelsen i forhold til de mål, der er sat herfor. Kompetencevurderingen kan f.eks. føre til, at den unge endnu en tid må arbejde på fagværkstedet for opnå aftalte mål, men den kan også føre til en række andre muligheder, jf. nedenfor. 8

9 F. Flere muligheder efter kompetencevurderingen. Mulighederne kan eksempelvis være følgende: Såfremt den unge er vurderet til at have opnået kompetencer svarende til grundforløbet inden for et bestemt fagområde, aftales det f.eks., at den unge efter at have fundet en praktikplads ophører med fleksuddannelsen og fortsætter i hovedforløb af almindelig erhvervsuddannelse. Såfremt den unge vurderes til at have opnået kompetencer, som giver merit til f.eks. en del af grundforløbet på en erhvervsuddannelse, ophører den unge med fleksuddannelsen og fortsætter i grundforløb på en almindelig erhvervsuddannelse. Alternativt fortsætter den unge i fleksuddannelsen, idet hovedparten af den resterende del af grundforløbet forlægges til et produktionsskoleværksted efter aftale med erhvervsskolen. Dette sker i henhold til eksisterende regler, men dog således at der indføres en ordning, hvorefter der udbetales produktionsskoleydelse til eleven. 4. Hvilke barrierer er der i den eksisterende lovgivning for at kunne gennemføre de bedst mulige fleksuddannelsesforløb? Som nævnt (se ovenfor i afsnit 2) bør den nuværende lovgivning ændres, så produktionsskolerne beskrives positivt. I love og regler om produktionsskoler findes i øvrigt en række muligheder for at tilrettelægge forløb med delelementer fra andre uddannelsesinstitutioner samt virksomhedspraktik m.v. Alligevel er der i disse muligheder indbygget en række begrænsninger, som vil hindre eller besværliggøre den bedst mulige og mest smidige tilrettelæggelse af uddannelsesforløb på en produktionsskole, herunder en kommende fleksuddannelse. Fleksuddannelseselevernes økonomi. Når fleksuddannelseselever er på en produktionsskole, forudsætter vi, at de modtager produktionsskoleydelse, som er et af vore pædagogiske virkemidler. Virksomhedspraktik. Praktikken bør tilrettelægges i henhold til principperne i den nuværende produktionsskolelovgivning, hvorefter den unge får udbetalt produktionsskoleydelse i praktikperioderne, men således at de gældende snævre regler for varigheden udvides under fleksuddannelsen, så den unge kan være op til f.eks. 3 måneder i samme virksomhed (svarende til regler inden for erhvervsuddannelserne). 9

10 Kompetencegivende kombinationsforløb. De gældende regler på produktionsskolerne om kompetencegivende kombinationsforløb af 2-5 ugers varighed på en erhvervsskole indebærer uanset et dertil knyttet tillægstaxameter et indtægtstab for produktionsskolen. Forlægning af dele af grundforløb til en produktionsskole Reglerne om forlægning af dele af grundforløb til produktionsskolerne betyder, at den unge ikke kan få skoleydelse som de øvrige elever på produktionsskolens værksteder. 1-årsreglen 1-årsreglen på produktionsskolerne betyder, at uddannelsesforløb kun kan forlænges ud over 12 måneder (sammenlagt af alle en persons hidtidige produktionsskoleophold), såfremt der enten er plads til det inden for den til skolen tildelte kvote på 10 % af forudgående års aktivitet, eller vilje til fra en kommune at betale udgiften. Som minimum bør det sikres, at denne regel som det er sket for elever i EGU afskaffes for unge i fleksuddannelse i en produktionsskoles regi. Kommunale bidrag Endvidere er kommunerne pålagt et såkaldt kommunalt bidrag af betragtelig størrelse for de unge, der går på en produktionsskole, og som bor i den enkelte kommune. Det er et bidrag, der ikke kendes fra andre uddannelser inden for ungdomsuddannelsesområdet. Som minimum bør det sikres, at bidraget fjernes for elever i en fleksuddannelse i produktionsskolens regi, således som det sket for elever i EGU. ******** 10

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE Forslag til hvordan produktionsskolerne kan medvirke til at flere får en ungdomsuddannelse, og hvordan en ændret lovgivning kan understøtte dette.

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse Vejle, den 4. april 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag

Læs mere

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne 1. BAGGRUND: Centrale dele af erhvervsuddannelsesreformen set fra produktionsskolernes

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. BEK nr 1162 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Formandens beretning 2010

Formandens beretning 2010 Formandens beretning 2010 Dette er min femte årsberetning som formand for Forstanderkredsen. Beretningen er primært et kommenteret og vurderet tilbageblik på året, der er gået sat i relation til den handlingsplan,

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på Side 1 Struktur: Vekseluddannelse. Gennemføres helt eller delvist på en produktionsskole. Gennemføres

Læs mere

Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt

Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt Punkt 6. Orientering og Ungdommens Uddannelsesvejlednings opgaver - herunder særligt om Kombineret UngdomsUddannelse (KUU), ErhvervsGrundUddannelse (EGU) og produktionsskoler 2016-051127 Skoleforvaltningen

Læs mere

Produktionsskoleforeningen (PSF) har d. 11. februar 2010 modtaget undervisningsministeriets udsendelse af ovennævnte lovforslag til høring.

Produktionsskoleforeningen (PSF) har d. 11. februar 2010 modtaget undervisningsministeriets udsendelse af ovennævnte lovforslag til høring. Vejle, d. 26. februar 2010 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Høring over forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser,

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker.

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker. August 2008 Debatoplæg - Grundforløbspakker Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen er med til at sikre, at den enkelte skole har

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Bedre veje til en ungdomsuddannelse. Produktionsskoleforeningens bemærkninger til ekspertgruppens anbefalinger

Bedre veje til en ungdomsuddannelse. Produktionsskoleforeningens bemærkninger til ekspertgruppens anbefalinger Bedre veje til en ungdomsuddannelse Produktionsskoleforeningens bemærkninger til ekspertgruppens anbefalinger Forord I Produktionsskoleforeningen ser vi ekspertgruppens anbefalinger som et meget positivt

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014 Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre

Læs mere

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Med baggrund i den ny lovgivning om Vurdering af uddannelsesparathed samt Pligt

Læs mere

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Forord På produktionsskolerne

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Adgangskrav til erhvervsuddannelserne I Næstved Kommune var der i skoleåret 2013/2014 39 elever, der ved 9. klasses

Læs mere

STU ALLERØD SÆRLIGT TILRETTELAGT LOKAL UNGDOMSUDDANNELSE

STU ALLERØD SÆRLIGT TILRETTELAGT LOKAL UNGDOMSUDDANNELSE SÆRLIGT TILRETTELAGT LOKAL UNGDOMSUDDANNELSE ALLERØD KOMMUNE 2017 Indholdsfortegnelse Indledning og formål... 2 Målgruppe... 2 Lovgrundlag... 2 Uddannelsen... 2 Omfang og varighed... 3 Uddannelsesplan...

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012

Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012 Børn og Skoles sekretariat Dato: Januar 2013 Sagsnr.: Sagsbehandler: acha Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012 På baggrund af beslutning

Læs mere

Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde

Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde 2016 Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde Produktionsskolen Varde - Hammeren 3 6800 Varde Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde Denne virksomhedsplan udspringer af lov om produktionsskoler,

Læs mere

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus

Læs mere

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet. Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast

Læs mere

DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love

DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love Undervisningsministeriet Simon Kjølby Larsen Vester Voldgade 123 1552 København V efu-vej@uvm.dk DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Mål: At den enkelte unge påbegynder ungdomsuddannelse umiddelbart efter afslutning på folkeskolen.

Mål: At den enkelte unge påbegynder ungdomsuddannelse umiddelbart efter afslutning på folkeskolen. Uddannelsesvejledning i folkeskolen Elever i folkeskolens 7. til 10. klasse Ungdommens Uddannelsesvejledning giver vejledning til alle unge i grundskolen fra 7. klasse samt i 10. klasse. Der er en tæt

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2013

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2013 Februar 2014 Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2013 Ordinære elever Aktiverede elever Udviklingen i ordinære og aktiverede årselever siden 1996 Kombinationsforløb Udnyttelsen af 10 % kvoten

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/17-06-2014 Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Et uddannelsesforberedende tilbud til unge

Et uddannelsesforberedende tilbud til unge Et uddannelsesforberedende tilbud til unge 1 Indhold 1. Baggrund 2. Målgruppe 3. Målsætning 4. Forløb og optagelse 5. Indhold 6. Dokumentation for indsatsen 7. Visitation 8. Organisering. Tilbuddet. Samarbejde

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde

Læs mere

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år Notat Til Beskæftigelsesudvalget Side 1 af 6 Implementering af kontanthjælpsreformen I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om implementering af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommune, blev

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

STU - særlig tilrettelagt uddannelse baggrund og udvikling

STU - særlig tilrettelagt uddannelse baggrund og udvikling Myndighedsafdelingen / HS 29. april 2014 Emnesag 08/14891 Dokument nr. 59312-14 STU - særlig tilrettelagt uddannelse baggrund og udvikling Baggrund Der blev i efteråret 2013 konstateret en betydelig stigning

Læs mere

Ydelseskatalog 2014/15

Ydelseskatalog 2014/15 Grundskoleområdet UU vejledere 1) Kollektiv vejledning i 7. - 9. klasse samt i 10. klasser 2) Gruppevejledning og individuel vejledning for de ikke-uddannelsesparate 3) Forberedelse og udarbejdelse af

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Fra 2006 til 2007 var der 15 pct. færre deltagere på produktionsskolerne. Alderen på startende elever faldt. Tæt på én ud af

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Øvrige uddannelsesparate

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Øvrige uddannelsesparate Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Øvrige uddannelsesparate Ungeenheden Marts 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse, der ansøger om uddannelseshjælp,

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet

Læs mere

Bedre veje til en ungdomsuddannelse

Bedre veje til en ungdomsuddannelse Uddannelsesforbundet takker for muligheden for at bidrage til ekspertgruppens arbejde. Uddannelsesforbundet finder, at løsningerne for den berørte målgruppe skal tage udgangspunkt i den enkelte unges situation,

Læs mere

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

En anden vej til uddannelse - Produktionsskolernes rolle og sammenhængen i forløb og uddannelser

En anden vej til uddannelse - Produktionsskolernes rolle og sammenhængen i forløb og uddannelser En anden vej til uddannelse - Produktionsskolernes rolle og sammenhængen i forløb og uddannelser En anden vej til uddannelse En anden vej til uddannelse - Produktionsskolernes rolle og sammenhængen i forløb

Læs mere

NOTAT. Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne. Den 26. februar 2014. Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010

NOTAT. Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne. Den 26. februar 2014. Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010 NOTAT Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne Den 26. februar 2014 Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010 Indhold Orientering om aftale om reform af erhvervsuddannelserne... 1 Aftalens

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

Skoleåret UU-Center Sydfyn

Skoleåret UU-Center Sydfyn Skoleåret 2015-2016 UU-Center Sydfyn [YDELSESKATALOG] En beskrivelse vejledningen, som UU-Center Sydfyn yder overfor unge fra 8. klasse til det 24. år i tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere.

Læs mere

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune.

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 114 Offentligt Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Idé: At samle alle interessenter

Læs mere

Forslag til ny procedure for målgruppevurdering af elever til uddannelsesforberedende tilbud mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne

Forslag til ny procedure for målgruppevurdering af elever til uddannelsesforberedende tilbud mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT 07-03-2013 Bilag 1 Forslag til ny procedure for målgruppevurdering af elever til uddannelsesforberedende tilbud mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne

Læs mere

Politisk aftale om Forberedende GrundUddannelse (FGU)

Politisk aftale om Forberedende GrundUddannelse (FGU) Politisk aftale om Forberedende GrundUddannelse (FGU) Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale og SF har d. 13 oktober indgået aftale om en Forberedende GrundUddannelse (FGU). FGU skal

Læs mere

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord Forældreinformation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Uddannelsessystemet Erhvervsuddannelser (EUD) Uddannelsessystemet Gymnasiale uddannelser Uddannelsesparathedsvurdering Særlige forløb for ikke uddannelsesparate

Læs mere

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2012

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2012 Februar 2013 Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2012 Det samlede antal ordinære årselever i 2012 blev på 7.611 årselever en lille stigning i forhold til 2011 på 1,5 % - og fortsat lidt under

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008-1 - INDLEDNING... - 3 - Aftalens parter... - 4 - Aftalen omfatter... - 4 - A Overgangsvejledning...

Læs mere

Produktionsskoleforeningen Bestyrelsesmøde den 26. oktober 2010 Nr. 7/2010 REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 26. OKTOBER 2010 PÅ CHRISTIANSBORG, KØBENHAVN.

Produktionsskoleforeningen Bestyrelsesmøde den 26. oktober 2010 Nr. 7/2010 REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 26. OKTOBER 2010 PÅ CHRISTIANSBORG, KØBENHAVN. REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 26. OKTOBER 2010 PÅ CHRISTIANSBORG, KØBENHAVN. Mødedeltagere: Lennarts Damsbo-Andersen, Anne Knudsen, Fritze Tillisch, Martin Taarup, Gert Møller, Oluf Brandt, André Gremaud

Læs mere

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Etik tak. Peter Plant, DPU/AU NOV 2011

Etik tak. Peter Plant, DPU/AU NOV 2011 Etik tak Peter Plant, DPU/AU NOV 2011 Etiske regler Sygeplejersken skal i sit samarbejde med alle faggrupper udvise respekt. I tilfælde af interessekonflikt, skal hensynet til patientens tarv varetages.

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse. 2SO JYHGUIUHPU\NNHWNRPSHWHQFHYXUGHULQJSn HUKYHUYVXGGDQQHOVHUQH %DJJUXQG Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Kom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013

Kom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013 Kom godt i gang Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune Evaluering november 2013 1 Baggrund Det Lokale Beskæftigelsesråd bevilgede den 21/02 2012 111.500 kr. til projekt Kom godt i

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING

UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING UDDANNELSES- BEKENDTGØRELSEN OG -ORDNINGEN De faglige udvalg er i fuld gang med at udarbejde uddannelsesordninger og uddannelsesbekendtgørelser

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Udkast til Samarbejdsaftale mellem. af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning

Udkast til Samarbejdsaftale mellem. af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning Udkast til Samarbejdsaftale mellem Herning Kommune og Produktionsskolen i Herning Kommune om tilrettelæggelsen af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning 1. Aftalens parter I henhold til Lov om erhvervsgrunduddannelse

Læs mere

Statistik fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, maj 2010

Statistik fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, maj 2010 - 1 - Statistik fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens, maj 21 Resume: 1. Status for de 16-19-årige Status i maj 21 for de 661 16-19-årige i Horsens og kommuner er: 16-19-årige i Horsens og kommuner

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Vejledning til indberetning af aktivitet og refusionsberettigede udgifter for egu

Vejledning til indberetning af aktivitet og refusionsberettigede udgifter for egu Vejledning til indberetning af aktivitet og refusionsberettigede udgifter for egu Denne vejledning er tænkt som en hjælp, når kommunerne skal indberette aktiviteter og refusionsberettigede udgifter til

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune Samarbejdsaftale mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune 2 Tidligere samarbejdsaftale samt kontrakt af 31.3.2014 indgået mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune, er

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

Referat. 2. Godkendelse af referat fra mødet den 29. august 2013 Referatet blev godkendt og underskrevet.

Referat. 2. Godkendelse af referat fra mødet den 29. august 2013 Referatet blev godkendt og underskrevet. Referat 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med tilføjelse af 2 punkter. Et orienteringspunkt om Folkemødet samt punkt 12 om bestyrelsesmedlemmers deltagelse i PSF s arrangementer. 2. Godkendelse

Læs mere

Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU

Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU Punkt 2. Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU 2016-002127 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter

Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter Ministeriet for Børn og Undervisning, november 2011 Egu-vejledning Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter 2011.1-1 - Indholdsfortegnelse Indberetning af aktivitet og refusionsberettigede

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster. Januar 2012

Samarbejdsaftale. mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster. Januar 2012 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster Januar 2012 INDLEDNING Godt 95 pct. af en ungdomsårgang på Lolland-Falster tilmelder sig en uddannelse,

Læs mere

Vejledning som kollektivt arrangement

Vejledning som kollektivt arrangement Vejledning som kollektivt arrangement -besparelse eller nye muligheder - nyt fra UVM Jørgen Brock Undervisningsministeriet, Kontor for vejledning og Overgange jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Ansøgningsskema. Oplevelse oplysning - afklaring- uddannelse. 1 Projektets titel. 2 Højskolen Navn: Vrå Højskole

Ansøgningsskema. Oplevelse oplysning - afklaring- uddannelse. 1 Projektets titel. 2 Højskolen Navn: Vrå Højskole 1 Ansøgningsskema 1 Projektets titel Oplevelse oplysning - afklaring- uddannelse 2 Højskolen Navn: Vrå Højskole 4 Baggrund fyldig beskrivelse påkrævet Vrå højskole har en del erfaring med at samarbejde

Læs mere

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne)

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) Vejledningen er udarbejdet med baggrund i de regelændringer, som følger af den nye erhvervsuddannelseslov, der træder i kraft den 1. august 2015.

Læs mere

MERITGIVENDE KOMBINATINSFORLØB - DER VIRKER INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2016

MERITGIVENDE KOMBINATINSFORLØB - DER VIRKER INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2016 MERITGIVENDE KOMBINATINSFORLØB - DER VIRKER INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2016 INSPIRATION OM MERITGIVENDE KOMBINATIONSFORLØB Indholdsfortegnelse FORORD MKF VIRKER DET GODE MKF FORLØB FAQ OM MKF OM EVALUERINGEN

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere