Post- og passagerbåd RØRET. Rekonstruktionsplan FORELØBIG PLAN
|
|
- Sigrid Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Post- og passagerbåd RØRET Rekonstruktionsplan FORELØBIG PLAN SKIBSBEVARINGSFONDEN Januar 2010
2 Titel: Post- og passagerbåd RØRET Undertitel: Dokumentationsrapport Forfatter: Jes Kroman Udgiver: SKIBSBEVARINGSFONDEN Udgivelsesår: 2009 Sammendrag: Denne rapport beskriver den tekniske tilstand for post- og passagerbåden RØRET og hvordan SKIBSBEVARINGSFONDEN ønsker at fartøjet skal sættes i stand. Grundlaget for istandsættelsen er kulturhistorisk. 2
3 Historie I slutningen af forrige århundrede begyndte progressive politikere at interessere sig for at gøre Danmarks øer mindre isolerede. Man ønskede oprettet daglig kontakt med post og passagerer. I Stege var der en redaktør af Møens Folkeblad ved navn Hans Jørgen Jensen, som med en lille lang træbåd oprettede den første post og passagerrute til Nyord. Denne båd skulle have et navn og det voldte visse problemer. Det var dengeng på mode at bruge ravrør ved rygning,og redaktøren stod på det nyerhvervede skib sammen med sin ven. Der er nu to versioner, Den ene: at redaktøren uheldigvis tabte sit ravrør i vandet, hvorefter vennen kort og godt foreslog at skibet skulle hedde Ravrøret - den anden: at vennen begyndte at nynne det års musikalske landeplage Vil du holde mit Ravrør, mens jeg danser med Marie og redaktøren fandt så pludselig på at båden skulle døbes Ravrøret. Fisker Jørgen Jansen viser skibsklokken fra "Ravrøret", som i blev solgt til købere i Helsigør. Hvornår Ravrøret begyndte sine daglige ture og hvor mange år det sejlede ved jeg ikke, men man vil nok kunne finde ud af det ved studie af Møens Folkeblad under lokalnyt,på samme máde, som jeg har fundet frem til følgende kendsgerninger om Røret : nr.49. Den søværts postforbindelse mellem Nyord og Stege med Ravrøret har i nogen tid været afbrudt på grund af ishindringer. Tirsdag d (nr.97). Postbesørgelse til Nyord: Købmand P.Jacobsen påtænker evt. at anskaffe en motorbåd og tilbyde et repræsentantskab bestående af en kreds af Nyordborgere besørge1sen af posten, hvis Ravrøret bliver udtaget af ruten.mandag d (nr.1o2). Posten til Nyord.- Den nuværende postfører D. Johansen har bestilt en ny egetræs-benzin-motorbåd hos skibs-og bådebygger Hansen, Nykøbing 3
4 Falster Båden bliver 36 fod lang, 8 fod bred, samt 4 fod dybtgående, fuldt lastet. Forude i båden anbringes en kahyt, således at der bliver 13 fod lastrum mellem den og den 8 hestes benzin-motor, som får plads i agterenden. Båden skal leveres fuldt færdig d. l sept. af mekanikus P. Hansen her i byen. Prisen er 5500 kr. Fredag d o2 (nr. 158): Den nye motorbåd til Nyord-ruten, vil efter hvad der meddeles os, komme til at hedde NJORD, der udtales NORD. Det skal være præsten og højskoleforstanderen J. Boisen, der på sine historiske vandringer har fundet stavemåden.der er i denne artikel flere oplysninger bl.a et sagn om Nyord. Lørdag d.19 juli 1902 (nr 165) Motorbåden til Nyord: Vi løb i går på Mester Hansen fra Nykøbing, som fortalte at den ny motorbåd til Nyord er opklædt. Søndag d (nr.196) Motorbåden NJORD Mekanikus Hansen her fra byen er rejst til Nykøbing for at montere den ny motorbåd til Nyord. Fredag d (nr. 218) (Bemærk 19 dage over afleveringsfristen) Det nye Rør, der bærer navnet NJORD ankom til Nyord i går torsdag d ved 4 -tiden, efter en heldig rejse fra Nykøbing på godt 7 timer. Báden havde ikke taget spor af vand over sig. Også efter den første markedsudflugt sejlede "Røret" med flere passagerer end den var beregnet til, her er Venstre i Stege på udflugt til Nyord Tirsdag d (nr.239) Det nye RAVRØR havde ikke mindre end 60 passagerer med herop (til Stege) den første markedsdag. Lørdag d (nr.152) Motorbåden fra Nyord er blevet forsynet med et styrehus, som er anbragt foran maskinen. Torsdag d, (178) Det nye RØR fra Nyord mødte i gár på sin ordinære tur hertil med sejlrigning, en meget hensigtsmæssig foranstaltning. I 1909 overtog den 27 årige tidligere fisker Theodor Nielsen, som ny post, postbåden NJORD, der aldrig af befolkningen blev kaldt andet end RØRET og dette misforhold ophævede han ved at omdøbe Postbåden til det navn befolkningen havde givet den - RØRET - og det har den heddet siden, og vi1 blive ved med så længe jeg og min familie er ejere af den. Theodor Nielsen gav RØRET en ny petroleumsmotor og må da have flyttet motoren frem foran styrehuset, som kun nåede til midt på brystet. Røret uden styrehus o.1930, men med agterruf til "de fine damer" Og samtidig byggede han et meget fornemt agterruf, til de fine damer. Således kom RØRET til at se ud som på billedet - det første jeg har fra
5 Gennem tiden har RØRET sejlet alt muligt gods, selv biler og traktorer. Døde, der skulle begraves i Stege, blev i kisten sejlet derop, og adskillige gange er der blevet født børn om bord. I en streng vinter blev den fanget af isen på vej hjem til Nyord og drev rundt i mange dage. Under krigen blev postbåden overtaget, vistnok med magt, af nogle danske soldater efter tyskernes overtagelse af den danske hær, og de flygtede til Sverige med den. Posten måtte så hente den i Sverige nogle dage senere. Postfører Theodor Nielsen ved Røret før krigen Kort efter Krigen (i 1946) overdrog Theodor Nielsen RØRET til en ny post ved navn Magnus Jansen, han havde tidligere i sit liv sejlet som matros på de store have, men slog sig nu til ro på Nyord. Magnus Jansen byggede en lille overbygning oven på det bestående styrehus således at man kunne være i tørvejr og i læ for blæsten. Magnus Jansen med fuldt læs på vej hjem fra Stege, afgang præcis kl.14 og ankomst til Nyord lidt før kl.15 I 1968 blev broen over Ulvshalestrømmen indviet og dermed var RØRET færdig med sin tørn som postbåd. Jansen ville dog nødig skille sig af med Røret, og hans søn Jørgen, der var blevet fisker på Nyord forsøgte at anvende den til fiskeri. Det var den imidlertid ikke velegnet til, da de forskellige postbude,der havde ejet den, havde ombygget skibet så den var funktionel, velegnet til post-og lastbåd. 5
6 SKROG Skroget der er bygget i eg på eg i kravel, er langt og smalt med ret stævn og rund udhængende hæk. Skroget er et typisk lystådeskrog, som mester Benzon tegnede dem i slutningen af 1800-årene. Bag alle plankenådder ligger en flad liste mellem spanterne. En typisk Benzon-detalje. Båden er to gange blevet kraftigt ombygget. Det er uvist, hvornår det er sket første gang, men det er formentlig i den første fjerdedel af århundredet. Næste gang var i 1970-erne, hvor den blev ombygget til lystfartøj, og hele dæksplanet blev i den forbindelse ryddet. Der er således intet andet tilbage af båden end selve skroget. Der er over årene skiftet en stor del af klædningen. Ud over køl og stævne, er også den langsgående rem under skandækket, skandækket, samt en del spanter og bjælker i forskibet intakte. Det er uvist, om der er originale planker bevaret. Forstævn og køl er dog i en yderst ringe forfatning. Det samme gælder formentlig agterstævnen. 6
7 AGTERRUF Det oprindelige agterruf fra 1902 er et aldeles atypisk ruf, der ikke er særlig dansk, idet det mest af alt ligner en løfting på en norsk nordlandsbåd. Ruffets sider er let krummede og hælder ind i skibet. Ruftaget er meget rundt. På forkanten er en dør og mindst et men sikkert to firkantede vinduer. Det virker som om der ikke er lukket på bagkanten af ruffet, men det er usikkert. Den første ombygning medførte, at der blev bygget et nyt agterruf og maskinruf. Disse er udmærkede dokumenterede, således at de kan retableres. FORRUF I bådens forende ses et lille lavt rhompeformet ruf. Der er måske en nedgangskappe, men denne kan ikke ses på billedet. Der er formentlig ikke ændret på forruffet, da båden første gang blev ombygget. LASTRUM Båden er åben mellem de to ruf. Dette rum brugtes til lastrum. RIG Der kun er bevaret to billeder af båden som den oprindeligt så ud, og det er svært, på grundlag af disse, at sige noget detaljeret om den oprindelige rigning. På det bedste billede ses, at båden har én mast med to vant i hver side og et forstag. Sejlet sidder på en gaffel med patentrakke og uden underlig. Det er lidset til masten med lidseline. Denne rig gik igen på den senere version af båden. Det er uvist om det er den oprindelige rigning der har overlevet, eller om det er en ny, der er kommet til. MOTOR Båden blev fra starten udstyret med en lille 8 hestes benzin-motor. Denne motor er senere udskiftet flere gange. 7
8 I forbindelse med indsamling af dokumentation er det kun lykkedes at skaffe tre billeder af båden, som den oprindelig så ud i Disse billeder er ikke anvendelige til en gennemført rekonstruktion til oprindeligt udseende. Det er desuden et ønske fra ejernes side, at båden rekonstrueres til et udseende, den har haft i nyere tid. Grunden hertil er at det er nødvendigt med en forankring af båden i lokalmiljøet, og det kan kun ske med en båd folk kender. Der ses således i denne gennemgang bort fra den oprindelige version af båden og der fokuseres således på bådens udseende efter anden ombygning. Bådens ejere har indsamlet en mængde rigtigt gode billeder af båden, som den så ud efter den anden ombygning. Desuden er der bevaret to skitser, som den sidste ejer havde udført inden den tredje ombygning til lystbåd. Disse er særdeles vigtige for det videre arbejde. 8
9 SKROG Stævnene er i begge ender lagt uden på kølen. Det er endnu uvist, hvordan konstruktionen er lavet. Det kan først ses, når skibet er adskilt. Forstævnen er ret ned til vandlinjen, herefter knækker den i en vinkel på ca. 45 gr. Stævnen er lavet af ét stykke. Kølen er meget lav. Dette er formentlig originalt. Der er senere lagt en stålbjælke under. Denne stålbjælke løber agterud og danner en hæl hvorpå roret står. Roret, der er det originale, har tidligere stået ned på en stålskinne, der var boltet fast på kølen. Agterskibet har et temmelig langt udhæng. Forneden løber de nederste 4 planker ind på siden af stævnen i en spunding. De resterende planker opefter løber sammen udenpå stævnen, således at den ikke kan ses. Forstævnen er meget hårdt medtaget og flækket ned langs spundingen. Der er på et tidspunkt påsat en jernskinne, som blev sat på, for at man kunne sejle i is med skibet. Denne skinne har senere holdt sammen på det hele. Det er uvist om agterstævnen er i bedre stand, men den skal formentlig ligeledes skiftes. En indikation herpå er, at hele hækken er sunket kraftigt ned. Dette sås tydeligt, da båden var på land i Rødvig. Her måtte hele agterskibet understøttes og kiles op. 9
10 Agterskibet er bygget op således, at klædningen i de nederste planker løber ind i en spunding på stævnen. De næste planker løber sammen uden på stævnen, således at denne er skjult. Klædningen styres af en bundstok, der er boltet på stævnen. Plankerne løber ud i en spids. Den øverste planke, der det meste af vejen er lodret, falder i agterskibet mere ud ligesom de underliggende planker. Ovenpå klædningen ligger, inde i skibet, et rammeværk rundt langs klædningens kant. Ca. 2,5 meter fra enden er rammeværket lagt ned i den øverste planke. Rammen er lodret på kanten, og der dannes herved en vinkel i overgangen mellem planke og ramme. Denne vinkel er større hvor det er plankeenderne, som løber op mod rammeværket. Skroget er kravelbygget i eg på eg. Bag alle plankenådder ligger en flad liste, mellem spanterne. Nogle af listerne er spigret på udefra, medens andre er nittede. En del af disse er dog i tidens løb fjernet, og skal i forbindelse med restaurering af skroget retableres, ligesom de dårlige skal udskiftes. Denne detalje er uhyre speciel og ses meget sjældent i dag. Den største del af klædningen er formentlig skiftet over årene, og en del her af er udskiftet med lærk. En stor del af klædningen skal udskiftes, og det skal ske med egeplanker, således at man vender tilbage til det oprindelige klædningsmateriale. Planker, der ikke skiftes i forbindelse med denne restaurering, skal på længere sigt udskiftes med egeplanker. Klædningstykkelsen er 36 m/m. Bådens spanter, der er af eg, varierer i dimension, men ligger generelt omkring 70 x 80 m/m. I bunden af båden ligger to slanger, der måler 100 x 100 m/m. Længere oppe ligger to kimmingsvægere, der måler 100 x 100 m/m. 10
11 Rundt langs bådens inderkant, på indersiden af spanterne, ligger en kraftig bjælke der måler ca. 78 x 100 m/m. Der er ikke fundet perlestaf på denne. Der ses stadig spor af de gamle bjælker, der har været tappet ind i bjælken. Det er endnu uvist hvorvidt de oprindelige bjælker har været svalet ind i bjælken. På toppen af bjælken, spantetoppene og klædningen ligger skandækket, som vel nærmere er en essing. Denne måler ca. 50 x 200 m/m. Ved fordækket er der en tynd svineryg, og i rundingen agter ligger der en tynd liste i samme facon som svineryggen. Denne strækker sig fra der, hvor agterruffet begynder at krumme og rundt til modsatte side. Udvendigt, et stykke nede på klædningen, ligger en bred fenderliste, der måler X x X m/m. DÆKSPLAN Den tidligere ejer har i forbindelse med ombygning af båden opmålt dæksplanet og ruffenes højde/bredde. Med baggrund i disse skitser og sporene i den langsgående bjælke, er det muligt at bestemme den nøjagtige dimension på bådens dækshuse, som bden så ud i den anden version. Med udgangspunkt i tidligere ejers opmåling ser dæksplanet således ud. Beskrevet agterfra og fremefter er der et agterdæk, der er ca. 145 cm. langt. Der skulle efter sigende være plads til 9 mælkejunger. Foran agterdækket er et agterruf med rund agterkant. Dette er ca. 215 cm langt. Foran ruffet er der en ca. 75 cm. bred mellemgang, hvor bådføreren står. (på foto under styrehus) Foran mellemgangen er et lille ruf, der er ca. 92 cm. Langt. Dette rummer maskinen. Foran maskinruffet er der et åbent lastrum, der er ca. 300 cm. lang. Foran lastrummet starter et fordæk med et meget lavt ruf, der er ca. 166 cm. langt. Foran ruffet er et fordæk der er ca. 180 cm. langt. Det samlede dæksplan vil blive udtegnet efter opmåling af de oprindelige spor i båden. BJÆLKEPLAN Det viser sig ved en nøjere gennemgang af båden, at der desuden findes spor efter store dele af bjælkelaget, således at bjælkernes oprindelige placering kan retableres. 11
12 I agterskibet er der spor af den agterste hovedbjælke 142 cm fra yderkant af agterskibet. Desuden er der spor af en bjælke 77 cm fra yderkant af agterskib. I forskibet findes flere originale bjælker. Agterste eksisterende originale bjælke i forskib 70 x 70 m/m Næste bjælke 60 x 60 m/m Næste bjælke 50 x 50 m/m Bjælkerne har alle en meget fin lille perlestaf på kanterne, de såkaldte røvballer. De er desuden ådrede. Dette kan indikere, at hele apteringen på et tidspunkt har været ådret. AGTERRUF I bådens agterende er et passagerruf, hvis sider løber parallelt med skandækket. Vertikalt er siderne svagt indfaldende. På agterkanten runder det i samme facon som bådens hæk. Rundingen løber ca.145 cm fra hækkens agterkant. Højden på ruffet er agter målt til 170 cm over vandlinjen. På forkanten af maskinruffet er højden målt til 65 cm. over skandækket. Det må antages, at det er samme højde på agterkanten af agterruffet. Rufsiderne består af lodretstillede notede (5/4 ) fyrretræsbrædder med perlestaf, der formentlig sidder sidder på en træramme både foroven og forneden. Taget, der ligger på bjælker, har en meget svag bjælkebugt, og er lavet af notede fyrretræsbrædder med løs fjer. Det er beklædt med sejldug, der er malet med rødbrun oliemaling. Midt i taget er et skylight med fire glas og uden ristværk. Det er malet i samme farve som taget. På de tidlige billeder ses det, at der ikke er koøjer. På sene billeder er der tre koøjer, ét i hver side og ét agter. Dette må dog være i de allersidste år, hvor riggen var reduceret til et stålstativ. Der laves ikke koøjer, idet de er senere end den valgte version af skibet. Dørken i ruffet er forsænket et trin i forhold til styrehusdørken. For at få adgang til skrueakslen er der en lang smal gulvlem, der kan løftes ved hjælp af et nedfældet ringbeslag. Dørken består af fyrretræsbrædder på revler. Plankerne ligger på langs. Dørken kan være malet lysegrå. (?) Adgang til lugaret sker gennem nogle små fløjdøre med fyldinger, og sker via styrehuset. Langs kanten af ruftaget sidder håndlister, så passagererne har noget at holde fat i. Dette er en detalje, som først er kommet til senere, men dog på et tidligt tidspunkt. I lugaret er der, langs ruffets sider, en hesteskoformet træbænk med stofbetrukne hynder (rødbrune??) Hynderne er tredelte, d.v.s. at der er en på hver langside og en i rundingen. På forkanten af bænken er der profilbrædder ned til dørken. Indvendige rufsider var formentlig på et tidligt tidspunkt ådret, men er senere blevet hvidmalede. (?) I loftet sidder en 12 volt lampe. I stb. side, lige når man kommer ind i lugaret, er der opad skottet til styrehuset, et skab med redningsveste. Åbningen er på agterkanten. Der er enten en låge eller et forhæng. (?) På dækket agten for agterkahytten er der plads til 9 mælkejunger. Agterdækket ligger rundt langs agterkanten af ruffet. Det giver nogle spidser i dækket, og der må her lægges kraveller under, inden der lægges dæk. STYREHUS Styrehuset er beliggende mellem agterruffet og maskinruffet. Der var oprindeligt ikke tale om et styrehus, men blot om en arbejdsplads mellem de to ruf. Båden styres fra et rat i stb. side. 12
13 Af enkelte billeder virker det, som om der, på et tidspunkt, slet ikke har været et styrehus. Dette er dog lidt usikkert. Senere fremgår det med sikkerhed, at man har lavet en lille top, som føreren kan stå under. Den er monteret på skinner og holdt fast med altankassebeslag, således at den kan skydes fra side til side og følge bådføreren hvis han skifter side. Toppen gør det desuden nemmere for passagererne at komme ned i det agterste lukaf, idet toppen kan skydes til side. Her ses det lille styrehus, der glider på en skinne og er fastholdt med et altankassebeslag ned omkring en liste på ruftagskanten. På de senere billeder er styrehuset gjort permanent, og dækker området mellem de to ruf i deres fulde bredde. set forfra set agterfra Der er egentligt kun tale om to vinduesrammer, der er sat på henholdvis agterruf og maskinruf. Herpå er der lagt et tag af notede brædder med løs fjer, beklædt med sejldug og malet med rødbrun oliemaling. I begge sider er der halvdøre, der er lavet som almindelige revledøre af hv. & pl. brædder. Dørene er hængslede på agterkanten. I taget er der i stb. side desuden en temmelig stor skydekappe i tværskibs retning. Når den er åben dækker den ca. 1/3 af styrehusets bredde. Normalt blev kun halvdørene i styrbord side anvendt og dørene i bagbord side var lukket. I bagbord side, neden for trappen og op mod maskinskottet, er monteret en håndpumpe og i styrbord side rat mv. Nedgang til styrehusdørken sker ad en trappe med 2 trin. DØRK??? MOTORRUF/MOTORRUM Motorruffet har samme højde som agterruffet med svagt indfaldende sider. Siderne består af notede fyrretræsbrædder med perlestaf. Taget er af notede brædder med løs fjer, beklædt med sejldug og malet med rødbrun oliemaling. Nedgang til maskinrummet sker gennem to skydedøre på agterkanten af ruffet i styrehuset. Det er revledøre, der glider på indersiden af skottet. I maskinrummet er der hylder i styrbord side og brændstoftanke (ca liter) i bagbord side med påfyldningsstuds i ruftaget. Langs yderkanten af ruftaget er der håndlister. DØRK?? 13
14 LASTRUM Hovedadgangen til båden sker via en flytbar trappe (normalt i styrbord side) ned i lastrummet. Trappen hang med altankassebeslag på lønningen men kunne fjernes, hvis der var meget gods. Lastrummet er indvendigt garneret med planker, der er sorttjærede. Dørken består af tjærede fyrretræsplanker, der er lavet i sektioner, så de kan løftes op. Plankerne ligger på tværs. På tværs af lastrummet, fra lønning til lønning, kan lægges planker, således at maskiner m.m. kan køres om bord. FORRUF På fordækket er et rhompeformet, lavt ruf uden skydekappe. Ruffet går forrest helt ud til skandækket, men agterafter er der dog et lille stykke dæk på siderne af ruffet. Rufsiderne og fronten består af vandretliggende planker. Taget består af notede brædder med løs fjer og er beklædt med sejldug der er malet med rødbrun oliemaling. Skottet på agterkanten består af notede fyrretræsbrædder. I skottet er et par simple blanklakerede skydedøre, hver lavet af to brede brædder med en tværgående revle i top og bund på ydersiden. Der er ingen krydsrevler. Indvendigt er der spor efter en ådring af lukaf et og der er malede træbænke med rygstød. Bænkene spidser til fremefter. Lidt forsænket bag rygstødet er en ca cm bred hylde til småpakker. Længst fremme i stævnen er der 2 træhylder. DØRK?? FORTØJNING På fordækket står en palstøtte. Desuden er der på agterdækket en pullert i hver side. ANKERGREJ Der er ingen ankerspil, men et mindre håndanker med tilhørende tovværk ligger på fordækket. PUMPEGREJ Der er en almindelig håndpumpe med læderlap i styrehuset LANTERNER Der er én fast lanterne ombord, nemlig en toplanterne i masten. Sidelanternerne sidder i vinkelbeslag på siden af maskinruffet. Lige agten for beslaget er et hul hvori der sidder et stik til lantenen. Hullet lukkes med en lille klap, når det ikke anvendes. Der er ingen spor efter agterlanternen. STÅENDE RIGNING Båden havde oprindelig én mast med to vant i hver side og et forstag. (version 1) 14
15 Den senere version har ligeledes én mast, men kun med et vant i hver side og et forstag. (version 2) Masten er på et senere tidspunkt i bådens historie udskiftet med en lavere mast, og der er føres nu ikke længere sejl. (version 3) Der tages her udgangspunkt i version 2. Foroven har hvert vant et splejset øje, der er smøget ned over masten, og ved godset hviler på et par langsgående lister, der er spigret ind i masten. Vantene ender forneden i et øje, der er splejset omkring en lille kovs. I kovsen sidder en sjækkel i en stump kæde, der er fast i en øjebolt i lønningen. Forstaget har foroven et splejset øje, der er smøget ned over masten ved godset, således at det ligger oven på vantene. Steget er forneden formentlig gjort fast omkring pullerten. GAFFEL Gaflen står ind på masten i en patentrakke. Klofaldet består af en enkeltskåren talje, hvor faldet er fast i et øje på patentrakken. Faldet går via en 6 enkeltblok, der sidder på et jernbeslag på masten nedenfor godset. Beslaget er udformet som en galge, og blokken sidder ca. 15 cm. ude fra masten, og er drejet mod stb. Herfra går faldet til dæks, hvor det gøres fast på en klampe på Stb. side af masten. DET KAN IKKE UMIDDELBART DOKUMENTERES HVORLEDES PIKFALDET ER UDFØRT, MEN EN MÅDE ER: Pikfaldet er skåret over 2 stk. 4 blokke. Den ene, der er med hundsvot, sidder på en ring på masten et lille stykke over godset. Den anden sidder i en hanefod på på gaflen. Faldet er fast på ringen på masten i en kovs. Derfra skæres det nedefra ind i blokken på gaflen og tilbage topblokken, hvorigennem den føres oppefra og til dæks i BB side, hvor der gøres fast på en klampe på masten. STORSEJL Storsejlet er et gaffelsejl, der der er fast på masten med 4 masteringe. Det har løst underlig. På gaflen er det lidset med lidseline. STAGFOK Stagfokken kører på forstaget med løjerter. Den hales med et fald, der går gennem en indstroppet blok, der er fast i forstagets splejsede øje. Faldet gøres fast på en klampe på mastens forkant. Stagfokken er formentlig skødet i vantene med et enkelt skøde uden blok. STYREGREJ Båden styres med et rat, der sidder i stb. Side på agterkanten af maskinruffet. Der har formentlig oprindeligt været tale om kædetræk, der har overført kraften til rorstammen. 15
16 RØRET S FARVER Skroget er sorttjæret/malet. Skandæk kan have været gråt, måske senere rødbrunt. Rufsiderne var hvide. Ruftagene var malet rødbrune. Styrehuset er formentlig gråmalet indvendig. Farven på de to lukaf er kendes ikke, men der er fundet sikre spor efter ådring i det forreste lukaf. Denne kan evt. stamme helt fra de første år. REDNINGSMIDLER Redningsbælter var placeret på taget af agterkahytten umiddelbart agten for styrehusvæggen KILDER TIL REKONSTRUKTION. Rekonstruktionen er udført på baggrund af følgende kilder: Private fotos fra Nyord Møn s museums samling Kgl. Biblioteks Billedsamling Jørgen Jansen, søn af den sidste postbådfører Rekonstruktionen er udført af : restaureringsarkitekt m.a.a. Jes Kroman SKIBSBEVARINGSFONDEN i samarbejde med: William Houman, Nyord og Hugo Hansen, Rødbyhavn 16
17 Skovhuse 14. februar 2009 Jes Kroman Arkitekt m.a.a. Skibsbevaringsfonden 22/ Beskrivelse af Rørets indretning. Jørgen Jansen, født 1950 søn af den sidste postfører Magnus Jansen Agterkahyt: Væggene opbygget af lodretstillede brædder. Tag af brædder på oversiden beklædt med sejldug, der var malet med rødbrun oliemaling. Skylight midt i taget og tre små koøjer i væggen (1 agter, 1 styrbord og 1 bagbord) Redningsbælter var placeret på taget af agterkahytten umiddelbart agten for styrehusvæggen Gulv forsænket et trin i forhold til styrehusgulvet. For at få adgang til skrueakslen var der en lang, smal gulvlem der kunne løftes ved hjælp af en cirkelformet udskæring. Små fløjdøre adskilte agterkahyt fra styrehus. Langs væggene var der hesteskoformet træbænk med stofbetrukne hynder (rødbrune??) Indvendige vægge var hvidmalede. I loftet en 12 volt lampe. Ved siden af dørene og opad væggen til styrehuset var der to skabe med redningsveste. På dækket agten for agterkahytten var der plads til 10 mælkejunger. Styrehus: Nedgang til styrehus-gulvet ad trapper med 3 (2?) trin. Halvdøre i både styrbord og bagbord side. Normalt blev kun halvdørene i styrbord side anvendt og dørene i bagbord side var lukket. I bagbord side var monteret en håndpumpe og i styrbord side rat mv. Der var skydedøre ned til motorrummet Motorrum: Hylder i styrbord side og brændstoftanke (ca liter) i bagbord side med påfyldningsstus i taget. Sider i brædder og tag beklædt med oliemalet sejldug 17
18 Lastrum: Nedgang ad flytbar trappe (normalt i styrbord side). Trappen hang med altankassebeslag på lønningen men kunne fjernes hvis der var meget gods. Indvendig garnering af sorttjærede brædder, dørk af sorttjærede planker i flager, der kunne løftes op. For-kahyt: Blanklakerede skydedøre mellem lastrum og kahyt. Vægge af brædder og tag af kraftige brædder (1??) Indvendige malede træbænke med rygstød der spidsede til i stævnens mål Lidt forsænket bag rygstødet en ca cm bred hylde til småpakker. Længst fremme i stævnen 2 træhylder 18
Kattegatbåd SVALEN. Hovedskibsregst. for Kgr. Danmark 1894-1927, side 199 bind III. H. 226.
Kattegatbåd SVALEN Kort beskrivelse af skibets tidligste historie, som den er fundet og dokumenteret af bådebygger Hans Bendix og Jes Kroman, SKIBSBEVARINGSFONDEN. SVALEN er bygget af bådebygger Andreas
Læs mereMØLLER & JOCHUMSEN BÅDEBYGGERI
MØLLER & JOCHUMSEN Refshalevej 340 1432 København K CVR: 35 02 69 83 info@mollerogjochumsen.dk BÅDEBYGGERI Aps København. 18-05-2014 Tilstandsrapport for VØLVEN Bygget som hajkutter af skibsbygmester Joensen
Læs mereHåndbog i Meginjollen
Et nyt Sprog Håndbog i Meginjollen af Finn R. Andersen (Megin 443) Et nyt sprog En god ven af mig bor i Mexico City langt fra havet og sejlbare søer. I forbindelse med sin uddannelse skulle han tilbringe
Læs mereRIGNING af K.A.S. skolebåde
RIGNING af K.A.S. skolebåde Materialer Der anvendes følgende materialer: Stående rig: Rustfri 6-slået 7 mm stålwire med et splejset øje i den ene ende og en kovs splejset i den anden ende. Splejsene er
Læs mereVragdel 4 er det ene af de to vragstykker, som ved første besigtigelse kunne tolkes som dele af styrbord agterskib, der løber ud i et agterspejl.
Han Herred Havbåde Bagbord skibsside Morten Gøthche, Mathilde Højrup og Thomas Højrup marts 2011 Allerede ved den første besigtigelse viste det sig, at der var drevet et syv bord bredt og 8 meter langt
Læs mereINTERNATIONAL 806 DANSKE KLASSEREGLER (STANDARDKLASSE)
1 af 7 1 Formål Formålet med disse bestemmelser er at sikre, at bådene i denne klasse er så ens som muligt i relation til fart og sikkerhed. 2 Sikring af ensartede både 2.1 Specialklubbens bestyrelse har
Læs mereIII 9 Dialektikken imellem linjerne i forstævnens spunding og det nye bordforløb stiller drilske detailspørgsmål
III 9 Dialektikken imellem linjerne i forstævnens spunding og det nye bordforløb stiller drilske detailspørgsmål Morten Gøthche, Mathilde Højrup, Pipsen Monrad Hansen, Thomas Højrup Som helhed danner skrogbygningens
Læs mereVedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 04. Juli 2003.
Klasseregler: Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 04. Juli 2003. Formålet med klassereglerne: Formålet med reglerne er, at bådene på sigt vil blive mere ens, hvad angår rig og sejl. Reglerne
Læs mereSkibsbunden. Han Herred Havbåde
Han Herred Havbåde Skibsbunden Morten Gøthche, Mathilde Højrup og Thomas Højrup marts 2011. Skibsbunden er her samlet af 7 vragdele og udtegnet i længdesnit og plan, Roskilde d. 7.12.1976 af Morten Gøthche.
Læs mereSOMMERFLID Uformelle noter til en medlemsaften Kaj Madsen, januar 2005
SOMMERFLID Uformelle noter til en medlemsaften Kaj Madsen, januar 2005 LITTERATUR C. L. L. Harboe: Dansk Marine-Ordbog, 1839 ( 1979) Maritimt leksikon Jens Kusk Jensen: Haandbog i praktisk Sømandsskab,
Læs mereÅlekvasen MINERVA. Tilstands- og rekonstruktionsrapport
Ålekvasen MINERVA Tilstands- og rekonstruktionsrapport SKIBSBEVARINGSFONDEN Februar 2006 Titel: Ålekvasen MINERVA af Karrebæksminde Undertitel: Tilstands- og dokumentationsrapport Forfatter: Jes Kroman
Læs mereRorstammen brækkede 1 cm. nede i roret. Det er set før, men jeg troede, jeg havde sikret mig ved at reparere roret som foreskrevet af værftet.
Fremstilling af ny form og ror til Contrast 33 I august 2009 brækkede rorstammen på vores Contrast 33. Det var under en kapsejlads, men heldigvis så langt væk fra andre, at vi ikke sejlede ind i nogen,
Læs merefranske armada Jeanneaus nye
De større motorbåde i Jeanneau serien kommer vi tilbage til på et senere tidspunkt. Jeanneaus nye franske armada I en herlig blanding af regn, sol og blæst sejlede vi i marts ud fra Cannes med flere af
Læs mereKender du vikingeskibene? Kraka Fyr
Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi
Læs mereNr. 12. Fokus på tursejlads
Nr. 12. Fokus på tursejlads En ny sejlersæson lokker forude, og mange af jer har måske klargjort båden og bestilt vognmand. Det er altid dejligt at se båden glide ned i sit rette element og høre den velkendte
Læs mereIII 8 Dialog med bådebyggerne
Han Herred Havbåde Morten Gøthche, Mathilde Højrup, Pipsen Monrad Hansen og Thomas Højrup juni 2011 III 8 Dialog med bådebyggerne Skrogformens rekonstruktion sættes på spil i dialog og samarbejde med havbådebyggerne
Læs mereGARDEROBE. under sengen SÅDAN UDNYTTER DU PLADSEN OPTIMALT:
SÅDN UDNYTTER DU PLDSEN OPTIMLT: GRDEROBE under sengen Udtræksreolerne under sengen udnytter pladsen optimalt i værelset. lt er rummeligt og overskueligt. Hvis pladsen er trang, er denne seng perfekt.
Læs mereFiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007
Redegørelse fra Opklaringsenheden Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 TINA ROSENGREN ved kaj, billedet viser agterskibet med muslingeskrabere og rejste bomme Faktuel information TINA
Læs mereSANSON. Side 1 af 12. DK Byggevejledning 20415
Side 1 af 12 Copyright 2008 Eftertryk, også elektronisk, er kun tilladt efter skriftlig aftale. Alle rettigheder tilhører Artesania Danmark Vestergaard A/S Jegindøvej 21 DK - 8800 Viborg Side 2 af 12 Generelle
Læs mere"PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl:
"PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl: Følgende artikel er oprindeligt skrevet af Poul Viesmose og tidligere offentliggjort i Drabant 22-Nyt Årgang 11 nr. 6. 1) Uldsnore og faconstriber. For at kunne vurdere,
Læs mereRenovering af agterkahyt på Speedy.
Renovering af agterkahyt på Speedy. Efter at forkahytten sidste år blev renoveret er turen nu kommet til agterkahytten, da denne også i høj grad trængte til en kærlig hånd. Jeg startede på projektet lige
Læs mereVED KØB AF SKUR TIL CARPORT
TILLÆG TIL MONTAGE VEJLEDNING. VED KØB AF SKUR TIL CARPORT Det er kun nødvendigt at læse denne vejledning, hvis du også har valgt skur på din carport. Du SKAL dog også læse vejledning fra carporten, da
Læs mereD. 20. juni 1997 Trimanvisninger for Tejsten Let vind: Frisk vind: Mellemvind: Læns: Hold stor krumning i sejlene. Slæk på bomudhal, Cunningham og hækstag. Skødepunkter for forsejl sættes forud. Der må
Læs mereVARIGHED: LANGT FORLØB. Byg EN NEM HULE. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter.
VARIGHED: LANGT FORLØB Byg EN NEM HULE Byg EN NEM HULE Varighed: Langt forløb Denne hule kan du bygge derhjemme, evt. sammen med en voksen. Husk at få hjælp af en voksen, når der skal bruges stiksav og
Læs mereMÅLESKEMAER BB10m NATIONAL ÉNTYPEKLASSE. DANSK BB10m KLUB. BB 10 meter. Bygger:.. Registreringsnr.: Byggenr.:.. Produktionsår:. Nation Sejlnr.
MÅLESKEMAER BB10m NATIONAL ÉNTYPEKLASSE Bygger:.. Bygge:.. Produktionsår:. BB 10 meter Registrerings: Nation Sejl DANSK BB10m KLUB Sejl:... Bygge:... Byggeår:... Ejers Navn:... Adresse:... Telf. :... Sejlklub:...
Læs mere17-02-2004 Tema: Idekatalog om tyskertræk 87 UDSÆTTELSER PÅ TYSKERTRÆK
17-02-2004 Tema: Idekatalog om tyskertræk 87 UDSÆTTELSER PÅ TYSKERTRÆK Mange mindre trawlere har ikke haft problemer med at sænke tyskertrækkets trækpunkt ned til lønningen, sådan som nye regler foreskriver.
Læs mereFokus på tursejlads artikel nr. 11
Fokus på tursejlads artikel nr. 11 En sommer går på hæld og mange af os har sejlet i vores dejlige både på tur- og kapsejlads. Dette år er et særligt år med fejringen af vores gamle Folkebåd. 75 år er
Læs merePipaluk mast og cockpitteak.
Pipaluk mast og cockpitteak. I cockpittet var der jo allerede lavet ny dørk den bag ratsøjlen var knækket, og den over motoren var et must for at sikre at vandet ikke finder den vej ned over motoren. Kistebænkesæderne
Læs mereHvis du leder efter et billigt haveskur,
Den overdækkede hyggekrog giver skuret en ekstra dimension. Med plads til alle havens redskaber og en hyggekrog oven i købet overgår dette solide haveskur langt de skure, du kan købe dig til. Den solide
Læs mereHavbådene tilbage til Nr. Vorupør. - med skruen i vandet
Havbådene tilbage til Nr. Vorupør - med skruen i vandet Der var engang... Prospekt, udarbejdet af foreningen Vorupør Havbåde med støtte fra bl.a. Vesterhavscafeen, Vorupør Landingspladsen ApS Vorupør Vognmandsforretning
Læs mereLet vind Mellem vind Hård vind
Forsejl Fok Som udgangspunkt skal skødepunktet S være i et punkt på skødeskinnen, hvor en tænkt linje fra midten M af forliget skærer gennem skødebarmen. På en gennemsnitsbåd i mellem luft, skal dybden
Læs mereNår din båd skal måles:
Side 1 af 5 Når din båd skal måles: Til alle stævner, hvor du deltager med din Folkebåd, er du underlagt klassereglerne (I det følgende CR =Class Rules). Hvis du har et gyldigt klassebevis, har du også
Læs mereOPMÅLING AF FARTØJER
OPMÅLING AF FARTØJER Af CHRISTIAN NIELSEN j angs de danske kyster er der op igennem tiden skabt en rigdom.l_> af forskellige større og mindre fartøjstyper af lokal udformning og 1 reglen bygget af lokale
Læs mereRACEBOATS. Ved transport tages forstaget og trapezwire af husk knuder eller kugler i begge ender af faldene.
Information om tilrigning af 29er og sejlads tips 1. udgave 29er tilrignings manual 29eren er enkel og tilrigges på få minutter. Du skal først sikre dig at alle fald, vant og forstag er klar og uden knuder.
Læs mereLisbeth:. Rustfrie bagplader monteret (limet) under dæk som fæste for flag bøsning ( turflag) og stander bøsning.
Dagbog fra reparationsholdet, Tolo Roklub, marts 2019 Lørdag 16-3-2019 Temperatur 14 C Køreskinner og træafmonteret. Nye træ kiler lakkeret førstegang. Sæder afmonteret gammel kørevogn.. Rustfrie bagplader
Læs mereForårets indsats i Sebbe Als
Forårets indsats i Sebbe Als 2018-06-03 Som det er set I en tidligere beretning, så er Ottar I gang med en større overhaling. Tidligere på sæsonen har vi fået afmonteret lønning og øverste bordplanke på
Læs mereIII 7 Fribordet rettes ind
Han Herred Havbåde III 7 Fribordet rettes ind Morten Gøthche, Mathilde Højrup, Pipsen Monrad Hansen og Thomas Højrup juni 2011 Den første tilnærmelse til en ekspliciteret skrogform rettes foreløbig til,
Læs mereAalborg Havn Logistik A/S, Langerak 19, 9220 Aalborg Øst. Mou Havn. Tilstandsvurdering af kajkonstruktioner. Udarbejdet for Aalborg Kommune Maj 2013
Aalborg Havn Logistik A/S, Langerak 19, 9220 Aalborg Øst Mou Havn Tilstandsvurdering af kajkonstruktioner Udarbejdet for Aalborg Kommune Maj 2013 Maj 2013 Aalborg Havn Logistik A/S, Langerak 19, 9220 Aalborg
Læs mereUdnyt pladsen rør ingen hindringer
Udnyt pladsen rør ingen hindringer [før] Masser af rør, der samler støv og tager plads op. Nu skal der sættes et bord og nogle skabe op, så man kan bruge rummet til noget. Det har vi brugt Materialer Køkkenelementer
Læs mereModerne Kornbehandling ApS Hans Jensens Vej Tørring Tlf.: Mobil:
1 VIGTIGE OPLYSNINGER... 2 1.1 Værktøj... 2 1.2 Bolte... 2 2 SAMLING AF SILOBUND... 3 2.1 Ramme... 3 2.2 Ben... 4 2.3 Bundplader... 5 2.3.1 Spånpladeoverbygning... 6 2.3.2 Ståloverbygning... 6 2.4 Forstærkninger...
Læs mereHorsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif
Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:
Læs merePå højre motor bliver det mere festligt, for her vil begge kræfter til venstre og skal ophæves med et højretræk.
Alle har formentligt oplevet hvordan propellen driver en enmotoret model til venstre både under start og ved acceleration. Det sker også på en tomotoret model, og i tilgift påvirkes modellen også af, at
Læs mereTrim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93
Trim og andet godt En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Begyndelsen Lad mig først med, at sige at denne gennemgang, kun skal ses som vejledende. Det er ikke den ende gyldige sandhed, men et udtryk
Læs mereDykkerrapport. Dykkerrapporten beskriver hver enkelt bro, samt en kort konklusion på broens stand.
Dykkerrapport Vallensbæk Lystbåd Havn Dykkerrapporten beskriver hver enkelt bro, samt en kort konklusion på broens stand. Den overordnede konklusion er at pælene er i meget fin stand, og der er ingen grund
Læs mereLotus 40 s rorkonstruktion er som de fleste tidlige 70ér både simpel og relativ stærk med nederste rorleje placeret i bunden af skægget.
Beskrivelse og billeder Ror forandring. Lotus 40 s rorkonstruktion er som de fleste tidlige 70ér både simpel og relativ stærk med nederste rorleje placeret i bunden af skægget. Konstruktionen med skæg
Læs mereHMS BOUNTYS DÆKSBÅD. Side 1 af 8. DK Byggevejledning 19004
Side 1 af 8 Generelle tips For at samle denne model, foreslår vi at du følger billederne trin for trin. Følg alle trinene nøjagtigt. Tag al den tid du har brug for. Se først på billederne og læs al dokumentationen
Læs mereKOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.
15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i
Læs mereIII 4 Skrogets bund spændes til
III 4 Skrogets bund spændes til Han Herred Havbåde Morten Gøthche, Mathilde Højrup, Pipsen Monrad Hansen og Thomas Højrup marts 2011 Hvalerne har gjort deres første job færdigt under vragdelenes bygning
Læs mereBreathe 55 Installationsguide
Breathe 55 Installationsguide Anbefalinger installation af Breathe Den elektriske installation af Breathe 55 bør kun foretages af en autoriseret el-installatør eller af Sustain Solutions. Den elektriske
Læs mereC 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling
Bindende norm Side 1 af 6 Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere. Denne standard skal ses i sammenhæng med standard C 07 Puffere og standard B 09 Afkoblingsrampe
Læs mereVinterens opfindelse - Badeknasten!!
Vinterens opfindelse - Badeknasten!! Freja er jo en rigtig selvbygger, der er altid projekter i gang, og hun bliver nok aldrig helt færdig. Forrige projekt var sprydet, det var jo en kæmpe succes, så nu
Læs mereSSB. Sydskandinavisk Klassebåd B
SSB Sydskandinavisk Klassebåd B I Øster Hurup Havn, Sydøsthimmerland, ligger side om side de to SSB-sejlbåde: Margot fra 1927 (SSB DEN 1), ejet og sejlet af Hugo Hørlych Karlsen fra nabobyen Als, og Leda
Læs mereDen 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård.
01-11-2003 Tema om stabilitets-video VÆLTEPETER TIL SØS! Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste har lavet en videofilm om stabilitet. Den hedder Væltepeter til søs! og viser, hvor vigtigt det er med en god stabilitet,
Læs mere2 Af Peter Svendsen (tekst og tegning). Foto: Annelise og Per Grubbe
2 Af Peter Svendsen (tekst og tegning). Foto: Annelise og Per Grubbe Gør Det Selv 4/1988 MONTAGEBYGGERI I MINI-FORMAT: Rejs pandekagehuset på én dag Delene til dette flotte legehus kan du lave helt færdige
Læs mereENDEAVOUR s LONGBOAT. Side 1 af 8. DK Byggevejledning 19015
Side 1 af 8 Generelle tips For at samle denne model, foreslår vi at du følger billederne trin for trin. Følg alle trinene nøjagtigt. Tag al den tid du har brug for. Se først på billederne og læs al dokumentationen
Læs mereNATIONAL ÉNTYPEKLASSE
MÅLESKEMAER 2005 SPÆKHUGGER NATIONAL ÉNTYPEKLASSE Sejl: DEN... DASP bygge:... Byggeår:... Ejer: Navn:... Adresse:... Telf. :... Sejlklub:... 01.01 01.02 01.03 01.04 01.05 01.06 01.07 01.08 A.11.3 D.8.2
Læs mereRestaureringsguide for værfter
Restaureringsguide for værfter En guide til skibs og bådebyggerierne om Restaurering og istandsættelse af bevaringsværdige fartøjer At sætte sit fartøj på værft er en tillidssag. Skibsejeren og værftet
Læs mereFlot stubmølle til haven
SPÆNDENDE MODELARBEJDE: Flot stubmølle til haven Møllen her er en tro kopi af en rigtig stubmølle, og du kan selv bygge den for 1000 kroner. Sammen med dette nummer af Gør Det Selv får du nemlig en komplet
Læs mereBREATHE 55. Installationsguide. Sustain Solutions Rønnegade 1, 2100 KBH Ø CVR Version 1
Installationsguide Emballagens indhold Tjek at du har alle delene (1-7) 1 2 4 6 3 5 7 1. Udvendig hætte 2. Strips 4 stk. 3. Ø90 mm rør 4. Ø250 mm rør 5. Vægdæksel 6. Rotorveksler 7. Indvendigt låg 1 Respektafstande
Læs mereudstyr VEJLEDNING I FREMSTILLING AF SKABELONER FOR BÅDVINDUER Page 1 of 6 Date: 2008-06-20
VEJLENING I FREMSTILLING AF SKAELONER FOR ÅVINUER Page 1 of 6 ate: 2008-06-20 INHOL 1 Indledning... 3 2 HI skabeloner... 3 2.1 Eksisterende huller... 3 2.2 rug af glas monteret i gummilister eller alu
Læs mereFørst sættes spanterne helt vinkelret på kølen. Dette gøres nemmest på en byggebedding.
Byggetips Træskrog Først sættes spanterne helt vinkelret på kølen. Dette gøres nemmest på en byggebedding. (Fig. 1). Derefter monteres dæk og evt. skot. Når dette er tørt, slibes spanterne i smig (fig.
Læs mereFremstilling af blæsebælge (Nyrebælge)
Jeg skulle bruge en blæsebælg til mit støbehåndværk på vikingemarkederne, min plan var at lave et sæt Nyrebælge, lidt i stil med de bælge der er vist på Sigrudsristningen, jeg tænkte meget over hvordan
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereMØLLEHATTEN: Hatten er forsynet med enten en eller to stormluger ved akselhovedet.
MØLLEHATTEN: De ældre møllehatte fra ca. før år 1840 var som oftest nærmest bådformede hvorimod de nyere hatte som på Christiansmøllen efterhånden overgår til at blive løgformede. På en løgformet hat er
Læs mereBornholms Træbådelaug Nyhedsbrev nr
Bornholms Træbådelaug Nyhedsbrev nr. 1 2008 Værktøjsbænk fra sejlmager Byders sejlloft i Larsegade. Foto:NHL I dette nummer Spejlbåden fra Boderne (Chr. Nielsens opmåling) Godt nytår til alle. Trods det
Læs mereDiverse småting til Pipaluk
Diverse småting til Pipaluk Pipaluk var fra starten af forsynet med de originale Lewmar 40 i forkromet bronze de var trætte og vi ville gerne have selftaling så dukkede der 2 spil op på DBA: De havde fået
Læs mereSådan bygges en International One Metre
Sådan bygges en International One Metre En artikel af Robert Bruun Mariager Oprindelig var jeg Seawindsejler Seawind er et færdigfabrikat fra Modelfirmaet Kyosho. I denne klasse er alle bådene fuldstændig
Læs meremere info på telefon 62 22 01 17
RÅD - 10 Dette er et tilbud til nuværende og kommende Folkebådssejlere. Brug disse råd som et redskab til brug ved vedligehold og i en købesituation. Det er på ingen måde en tilkendegivelse af, at Folkebåden
Læs mereHURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe
LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE Klatreribbe HURLUMHEJHUS med masser af muligheder 10 Af Søren Stensgård. Idé: Birgitte Matthiesen. Foto: Lasse Hansen. Tegninger: Christian Raun Gør Det Selv 10/2004 Det flotte legehus
Læs mereBetjeningsvejledning til Carnival Camper
Betjeningsvejledning til Carnival Camper Kære kunde Tillykke med Deres nye Kia Carnival Camper. Kia Motors bestræber sig på at leverer et optimalt produkt. Vi vil med dette tillæg skitsere hvordan indretningen
Læs mereBeklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 1. SOFbyg skin1
Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 1. SOFbyg skin1 Når skellettet er klar til beklædning, dvs. skelettet er høvlet så der ikke er nogle skarpe kanterskelettet er lakeret med fortyndet lak
Læs mereSVANEMØLLEN Svaneke.
SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med
Læs mereSy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang
Sy en falkehætte Falkonerer over hele kloden bruger hætter til en del af deres rovfugle. Her i Norden har falkonerer også brugt hætter siden middelalderen. Hætten gør at fuglen ikke kan se noget. Det får
Læs mereMonterings- og betjeningsvejledning
Monterings- og betjeningsvejledning Plissegardiner med greb, snore- eller kædetræk. Vi takker for din bestilling af et Luxaflex kvalitetsprodukt, som er udviklet på basis af høje kvalitetsstandarder. Fremstillingsprocessen
Læs mereRigtrim en brugbar arbejdsgang
RIGTRIM SEJL OG RIG HÅNDBOG I TRIM Rigtrim en brugbar arbejdsgang Bogen er lige udkommet på forlaget Blue Ocean Media. Bag udgivelsen står Øyvind Bordal, mangeårig journalist for Bådmagasinet og fotograf/
Læs mereRestureringsmål 1897-1906
Alvilde Restureringsmål 1897-1906 Af: Peter Giltoft, Ib Larsen og Ib Schjerlund Dato: 2010-01-28 Emne: Plan for restaurering af Frederikshavnerkutteren Alvilde samt historisk dokumentation Ref.: Alvilde-2010-001
Læs mereFanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B
Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket
Læs mereGl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.
Gl. Turisten en passagermotorbåd bygget 1922 i Ry Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.dk 1 Forhistorie Fra 1861 og frem til 1922 var det Hjejle-selskabet
Læs mereSTYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+
STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET
Læs mereAlle tiders tumleplads
lle tiders tumleplads 10 Gør Det Selv 10/2001 Det -formede legehus har alt, hvad der skal til, når børnene leger. Det er spændende og en lille smule farligt alligevel er det en solid og billig konstruktion.
Læs mereBÅDEJER IDENTIFICER BÅDEN. Joakim Rechnitzer, joakim@sejlsport.dk
Der kan være mange faldgruber, når du køber brugt båd både juridiske og tekniske. SEJLER laver et grundigt bådtjek og ser på juraen bag et bådkøb. Joakim Rechnitzer, joakim@sejlsport.dk Når der handles
Læs mereKOMMANDOER. Det er altid styrmandens ansvar at båden manøvreres korrekt. Det er ikke en undskyldning at roerne ikke gjorde, hvad der blev sagt.
En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i alle situationer, der kan opstå på en rotur. Det er en god idé at øve kommandoerne i praksis. I kritiske situationer
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereDEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG
DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009
Læs mereKlassisk. Nr. 118 December 2013. Klassisk møder nyt... og gammelt
Klassisk Nr. 118 December 2013 1 Klassisk møder nyt... og gammelt Lækagesøgning en skumfidus I sæsonerne 2010 og 11 bemærkede jeg, at lænsepumpen meget ofte kørte, når jeg sejlede på styrbords halse ikke
Læs merePLISSEGARDIN PREMIUM. Monterings- og betjeningsvejledning. Plissegardiner med snoretræk eller kædetræk
PLISSEGARDIN PREMIUM Monterings- og betjeningsvejledning Plissegardiner med snoretræk eller kædetræk A100 (AO10) - A110 (AO20) - A115 (BO20) - A200 (AK10) For at kunne sikre en problemfri funktion af plissegardinet
Læs mereKlassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015
Klassisk Nr. 124 Maj 2015 120 år Anakonda sejler endnu Kom og mød de andre hurtige i Helsingør 1 Gaffelriggeren Anakonda I sidste nummer sendte bestyrelsen en jubilæumshilsen til alle jubilerende medlemsbåde
Læs mereSå i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer.
OBS! Vær opmærksom på, at en ændring af masten med slæder og skinner på masten ikke er i overensstemmelse med klassereglerne. Båden er således ikke en klassebåd. Folkebåd til en singlehand hygge-sejler
Læs mereØjesplejsning, wiresplejsning og takling
Øjesplejsning, wiresplejsning og takling i flettet tovværk Det her er den bedste beskrivelse af splejsning i flettet tovværk, jeg har set. Den var i "Båden i dag" nr. 4, 1977, dengang flettet tovværk var
Læs mereSKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring
SKØNSERKLÆRING J.nr. 9105 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Ad. 1. På havesiden er belægningen og terrassen ført op over sokkelhøjden. Ad. 2. Bjælken, der er synlig i udhæng og synligt
Læs mereProjekt Restaurering af sejlpaketten Carla af Svendborg
SejlforeningenCarla Strandhuse 43. 5700 Svendborg tlf.: 4075 8703 mail. haagenfrederiksen@yahoo.com Cvr.nr. 35374388 Bankkonto Reg.nr. 6840 Kontonr. 1426769 Projekt Restaurering af sejlpaketten Carla af
Læs mereProjekt vinduer og pantry siden af kahytten
Projekt vinduer og pantry siden af kahytten Vinduerne var fra starten af forsynet med en PVC profil, den var imidlertid ødelagt af 40 år sollys og var derfor væk på de fleste vinduer. Derudover havde der
Læs merePedersbæks vrag skylles i land og måles op i 1976
Pedersbæks vrag skylles i land og måles op i 1976 1 Han Herred Havbåde Morten Gøthche, Mathilde Højrup og Thomas Højrup marts 2011 I stormen den 4.-5. januar 1976 kom store og små dele af det klinkbyggede,
Læs mereIII 6 Skibsbunden rettes til
III 6 Skibsbunden rettes til Han Herred Havbåde Morten Gøthche, Mathilde Højrup, Pipsen Monrad Hansen og Thomas Højrup juni 2011 Den første tilnærmelse til en ekspliciteret skrogform rettes foreløbig til,
Læs mereVurderingen må ikke opfattes som dybtgående, bl.a. på grund af den korte tid, og at bådene ikke bliver undersøgt på land.
DFÆL stævnets vurderings princip. I gennem tiderne har forskellige frivillige vurderingsfolk set og bedømt et utal af smukke og yderst fint vedligeholdt både, og det vil vi gerne fortsætte med. DFÆL stævnets
Læs mereMARINA II. Side 1 af 12. DK Byggevejledning 20506
Side 1 af 12 Copyright 2008 Eftertryk, også elektronisk, er kun tilladt efter skriftlig aftale. Alle rettigheder tilhører Artesania Danmark Vestergaard A/S Jegindøvej 21 DK - 8800 Viborg Side 2 af 12 Generelle
Læs mereStadager Brugsforening. et netblad, en hjemmeside og en mailruppe. MBP netblad nr. 22, vinter 2007
et netblad, en hjemmeside og en mailruppe Bag enhver tilfreds modeljernbane mand står en tålmodig kvinde. En mor, en søster, en veninde, en kæreste, en kone eller en datter MBP netblad nr. 22, vinter 2007
Læs mereSantex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende
Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 80-86,
Læs mereEn n klassiker. i topkvalitet. Her er den så. Den magelige, TRÆ I HAVEN TRÆ I HAVEN
E En n klassiker i topkvalitet En let duven i en traditionel hængesofa af jern burde give ro i sjælen, men den forstyrres ofte af»slinger i valsen«og metalliske mislyde. Her får du imidlertid anvisningerne
Læs mereByggevejledning. Læs venligst hele byggevejledningen inden du starter med at samle huset.
Parcelhusvej 1 og 3 Byggevejledning Læs venligst hele byggevejledningen inden du starter med at samle huset. Huset du ser i vejledningen er Parcelhusvej 1, men fremgangsmåden er den samme til Parcelhusvej
Læs mere