SOMMERFLID Uformelle noter til en medlemsaften Kaj Madsen, januar 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOMMERFLID Uformelle noter til en medlemsaften Kaj Madsen, januar 2005"

Transkript

1 SOMMERFLID Uformelle noter til en medlemsaften Kaj Madsen, januar 2005 LITTERATUR C. L. L. Harboe: Dansk Marine-Ordbog, 1839 ( 1979) Maritimt leksikon Jens Kusk Jensen: Haandbog i praktisk Sømandsskab, 1924 (1976) Den maritime bibel Andreas Laursen: Danske fiskerbåde gennem 100 år, 1972 Skibstegninger af bl. a. isefjordsbåde fra Lynæs, bæltbåde fra Lillebælt og kvaser fra Sjællands nordkyst Christian Nielsen: Danske bådtyper, 1977 Opmålinger af ældre danske bådtyper, bl. a. isefjordsbåden Maries Minde Jens Friis-Pedersen: Sejlskibe. Nordiske fartøjer, 1983 Skibstegninger, bl. a. af fiskefartøjet Delfinen af Frederikssund og en anonym isefjordsbåd ISEFJORDSBÅDEN SOMMERFLID Sommerflid er bygget 1915 i Frederikssund på bestilling af en fisker. Den kan ubesværet kategoriseres som en isefjordsbåd som skildret i tegninger og opmålinger af Andreas Laursen, Christian Nielsen og Jens Friis-Pedersen. Båden har mast, bom og bovspryd og bærer gaffelstorsejl, stagfok og klyver. Andre isefjordsbåde, fx Maries Minde, bærer også gaffeltopsejl. En lidt mindre båd som kragejollen har en sejlføring, der minder meget om isefjordsbådens, men storsejlet er her et sprydsejl uden bom. En lidt større båd som jagten bærer undertiden også et råsejl (en bredfok) og eventuelt en jager foran klyveren. De joller og både, vi taler om her, er rundgattede, mens jagten undertiden er platgattet. Alle typerne har spring, dvs at dækket rejser sig for og agter. SKROGET Går man ikke i for mange detaljer, har bådens skrog en ret enkel opbygning. Rygraden er kølen, som i enderne forlænges op med en forstævn og en agterstævn, begge af udsøgt, krumvokset træ. I den færdige båd stikker kølen som regel dybere i agterskibet end i forskibet, og båden er da styrlastig. Forskellen i 1

2 dybgang mellem agterskib og forskib kaldes tilsvarende styrlastigheden. Under kølen kan der boltes en stråkøl for at forbedre sejlegenskaberne og for at skåne selve kølen for slid. Mellem stævnene opbygges spanterne som en slags ribbén. Hvert spant består af en bundstok, der ligger på tværs af kølen, og som forlænges opad af oplængere. Samlingen mellem spantets enkelte dele sker ved overlapning. De overlappende stykker træ benævnes også oplængere (det nederste dog sitterser) og kan helt eller delvis danne et lag af spantet på siden af det første. Af hensyn til styrken skal spanterne (ligesom stævnene) så vidt muligt laves af krumvokset træ, så man undgår at oversave træets langsgående fibre. Henover bundstokkene lægges (lodret over kølen) eet eller flere langsgående stykker træ, der kaldes kølsvin. Specielt forstærkes kølen lige under masten med et kølsvin. Køl, bundstokke og kølsvin holdes sammen ved hjælp af kølbolte. Det er meget vigtigt at sikre sig, at kølboltene ikke ruster igennem, idet man ellers kan komme ud for at både under sejlads taber kølen. Udvendig på spanterne lægges klædningen, der ved en klinkbygget båd består af sammennaglede brædder eller planker, der overlapper hinanden langs kanterne. Brædderne og plankerne kaldes med et gammelt germansk udtryk bord. Klædningen spigres til spanterne. Det nederste bord fastgøres til kølen i en rille, der benævnes spundingen. Klædningen inddeles i range. De nederste bord på begge sider af skroget er første rang. Sammenføjningen mellem to bords kanter kaldes en nåd, og det er nådderne, der eventuelt må kalfatres for at tætne klædningen. Bordene er i enderne fastgjort til stævnene, igen i spundinger. Den del af klædningen, som ligger over vandet, kaldes fribordet. Indvendig på spanterne lægges eventuelt en beklædning af brædder, garneringen eller foringen. Øverst lægges en kraftigere planke, en bjælkevæger, der tjener til at bære de tværgående dæksbjælker. Det mellemrum der fremkommer mellem klædningens overkant og garneringens overkant (bjælkevægeren), dækkes af en planke, der kaldes skandækket. Inden for skandækket ligger dækket, der består af langsgående brædder eller planker, der bæres af dæksbjælkerne. Fugerne på langs mellem dæksplankerne kaldes også nådder og kalfatres og beges for tæthed. Skandækket og dæksbjælkerne sørger tilsammen for, at båden har en tilstrækkelig tværskibs styrke. Ved åbninger i dækket afbrydes dæksbjælkerne, og der opstår her svækkelser, som må begrænses ved at gøre åbningerne korte og ved at forstærke lugekarmene. Nogle af spanterne kan delvis forlænges op over skandækket for at bære en vandret planke, lønningen eller lønningslisten, der tjener som et lavt rækværk langs kanten af dækket. De opragende spanter, der bærer lønningen, kaldes løn- 2

3 ningsstøtter. De kan udvendigt beklædes med en skanseklædning. Man bruger ved både snarere ordet opstående om rækværket. Hvis opståendet er tæt ned mod dækket, udspares huller for afvanding af dette, spygatter. På lønningen findes i forskibet klyds, som styrer ankerliner og fortøjninger. De forreste rundinger på bådens skrog kaldes styrbords bov, henholdsvis bagbords bov. Tilsvarende kaldes de agterste rundinger låringerne. Ordene for og agter henviser til placeringen foran eller bag masten. Det er efterhånden meget få mennesker der er i stand til at bygge en båd af træ så den både bliver stærk, holdbar og smuk at se på. Ikke mindst er det vanskeligt at opnå et bordforløb, der ser rigtigt ud. Brædderne og deres kanter tildannes med økse og høvl, og som regel er det også nødvendigt at blødgøre dem ved opvarmning i damp, før de kan formes og sættes på plads. Opvarmningen sker i en aflang kasse, en svedekiste, hvorigennem der ledes damp. Også spanterne er vanskelige at udføre, idet de skal passes ned over de klinklagte bord og samtidig skæres i smig på grund af skrogets tilspidsning mod enderne. MAST, GAFFEL OG BOMME Masten til en isefjordsbåd består almindeligvis af et enkelt stykke træ, og det samme gælder de øvrige rundholter. Masten står i et mastespor hugget ud i kølsvinet. Træet omkring det hul i dækket, som masten går igennem, kaldes mastefisken, og det er en regel at masten her går frit gennem dækket. Åbningen i dækket rundt langs masten tætnes med en mastekrave. Masten er foroven fastholdt i bådens længderetning af et fokkestag, der går frem til forstævnen, og med et stagøje er smøget over mastetoppen. Stagøjet ligger over de dobbelte vanter. som stager masten af i tværretningen idet de går ned til punkter på skandækket. Også vanterne ligger med vantøjer omkring masten. Stag og vanter forhindres i at glide ned af nogle træstykker, der er boltede til masten og benævnes godset. Stag og vanter udføres af galvaniseret stålwire. Stag og vanter forbindes forneden til beslag på skroget ved hjælp af sytove gennem øjer. En anden mulighed er at fastgøre jomfruer (en slags blokke eller skiver med 3 huller) til stagene og beslagene og derefter forbinde jomfruerne med taljereb. For at masten ikke skal klemme ved mastefisken, skal stag og vanter stå tot, dvs stift. En metode hertil er under sejlads at totte vanterne i læ side. Masten stages, så den står en smule bagover. For sejlegenskaberne er det meget vigtigt, at forstagene (fokkestag og klyverstaget) står så stivft som muligt, ihvert fald ved bidevindsejlads. Bommen for storsejlet hænger fast på masten ved hjælp af en svanehals mens den agterude hænger i en bomdirk. Bommen skal kunne svinge helt ud til vanterne og skal desuden kunne løftes noget i agterenden. Derfor er bomdirken ført 3

4 op til en blok på masten og derfra ned til dæk. Under sejlads løsnes bomdirken, idet bommen da skal hænge i storsejlet. Gaflen bærer storsejlet foroven. Den støttes mod masten af kloen, der traditionelt opbygges af to stykker træ, der boltes til gaflen og griber om masten. Kloen erstattes undertiden af et galvaniseret beslag. Kloen beklædes med læder, så gaflen kan dreje og glide langs masten uden for meget slid slid. Rundt foran masten trækkes et stykke tov, rakken, så kloen ikke kan forsvinde bagud. For at rakken ikke skal hindre kloen i at glide nemt, trækkes der rakkekloder (eller rakkekugler) af hårdt træ (pokkenholt) som perler på rakken. Gaflen og dermed storsejlet holdes oppe af et klofald og et pikfald. Klofaldet står fast på kloen, føres op til en blok på masten og derfra ned til dæk. Pikfaldet fastgøres til gaflen et stykke fra gaffelnokken og føres op og ned på samme måde. Klofald og pikfald kaldes tilsammen for gaffelfald. Bovsprydet består som nævnt af et enkelt stykke træ. Ved større både og skibe forlænges bovsprydet med en klyverbom og eventuelt også en jagerbom. Derfor omtales bovsprydet ved både som isefjordsbåden også som klyverbommen. Den hviler på bådens forstævn eller på skandækket lige ved siden af stævnen. Længere agteruden fastholdes klyverbommen på en bedding, der kan bestå af et par støtter gennem dækket eller stående på dækket, forbundet med en tværbjælke. I almindelighed er klyverbommen indrettet så den kan trækkes tilbage og lægges på dækket, når der ikke er brug for den. Under sejlads skal klyverbommen være forhindret i at glide tilbage, fx ved at den hages ned over beddigen. I almindelighed føres et klyverstag fra masten ned til bomnokken. Staget ender i en ring, der kan glide på bommen, når klyverbommen er lagt ud, trækkes ringen og dermed staget ud til bomnokken med en udhaler. Udhaleren føres fra ringen gennem et skivgat ved bomnokken tilbage til forskibet, hvor den sættes fast på en klampe. For at modvirke det opadgående træk fra klyverstaget, stages klyverbommen også af fra nokken ned til stævnen lige over vandlinien. Dette stag kaldes vaterstaget og kan udføres som en kæde eller et tov. Ved større skibe afbarduneres bovspryd og klyverbom også med vandrette barduner bagud til skibssiden. Ved Sommerflid er klyverstaget udeladt, og sejlet må da strækkes ud i forkanten ved hjælp af faldet. Det diskuteres undertiden, om klyverbommen skal være vandret eller ligge i fortsættelse af bådens spring foran. Man ser eksempler på begge dele, men oftest dog nok, at den er nærmest vandret som på Maries Minde. De blokke der benyttes hvor et stykke tovværk skal skifte retning, består af et hus, en skive og en nagle. Skiverne blev tidligere udført i hårdt træ, fx pokkenholt. Blokkene er desuden forsynet med stropper, øjer eller lignende anordninger til fastgøring. 4

5 SEJL Gaffelstorsejlet er et firkantet bomsejl, mens fok og klyver er trekantede stagsejl. Alle sejlene kantes af tovværk, som skal forhindre sejldugen i at trævle op. Dette tovværk kaldes lig, og man taler ved stagsejlene om forlig, agterlig og underlig, ved gaffelsejlet også om overliget. Det forreste, nederste hjørne af hvert sejl kaldes halsbarmen, idet det stykke tovværk, som fastholder sejlet her, hedder halsen, der sættes i et øje i sejlet, halskovsen. Halsen sættes fast på masten, forstævnen eller ringen ved klyverbommens nok. Det agterste, nederste hjørne er tilsvarende skødbarmen (eller skødhornet), hvortil skødet er gjort fast i skødkovsen. Stagsejlenes skøder føres gennem skødevisere i dækket til klamper længere agter. Skødeviserne kan fx være øjer af slidstærkt pokkenholt, der er boltet fast i dækket. Storsejlsskødet udføres ofte som et springskøde, der føres fra skødbarmen, gennem et skivgat ved bomnokken og frem til en klampe på undersiden af bommen. Med betegnelsen storsejlsskøde mener man da en talje af mere eller mindre kompliceret opbygning der forbinder bomnokken med en bøjle på agterdækket, en løjbom. Det agterste, øverste hjørne af gaffelsejlet kaldes undertiden pikken af sejlet. Det er en god regel at fæste alle skøder til klamperne med slipstik, således at skødet kan frigøres med et enkelt ryk og man kan få luften ud af sejlet i en fart. Ved stagsejlene hedder det øverste hjørne faldbarmen (faldhornet), og her er faldet gjort fast i faldkovsen. Stagsejlsfaldene føres til en højtsiddende blok i masten og derfra til dæk. Disse fald og gaffelfaldene fastgøres til klamper eller kofilnagler, dvs dorne af træ eller metal, der sidder i en naglebænk eller i lønningen. Det forreste, øverste hjørne af storsejlet kaldes kværken. Her er sejlet bundet til gaflen. Storsejlet er fæstnet til masten ved hjælp af masteringe eller en lidseline, der snos om masten. Sejlet er foroven lidset til gaflen. Derimod er storsejlet i reglen ikke lidset til bommen, men fastholdes forneden kun af halsen og en strop fra skødbarmen til bomnokken. Man taler om et storsejl med løs fod. Storsejlet er forsynet med en mulighed formindskning af sejlarealet ved rebning. På Sommerflid ser man til dette formål to rækker rebsejsinger. Også stagsejl kan rebes, ved Sommerflid kan der tages et reb i fokken. Andre muligheder for mindskning af sejlarealet er naturligvis at undlade at sætte et af sejlene, fx klyveren, eller at sætte et mindre sejl som fx en stormklyver eller stormfok. Man må da være opmærksom på, at balancen mellem sejlene ændres, hvilket kan gå ud over sejlegenskaberne. Generelt vil det være fornuftigt at mindske sejlene passende både foran masten og agten for denne, fx i kombinationer som eet reb i storen sammen med fokken alene eller to reb i storen sammen med en stormfok. Et par andre udtryk i forbindelse med sejl er, at man sætter et sejl og at man haler et sejl ned. 5

6 KOMPASSET Man har traditionelt til søs inddelt kompassets 360 grader i 32 streger. Een streg svarer altså til 11 ¼ grad. Regner man med uret, ligger Øst 8 streger fra Nord, og i denne kvadrant bruger man betegnelserne: 0 streger N 1 streg N til O 2 streger NNO 3 streger NO til N 4 streger NO 5 streger NO til O 6 streger ONO 7 streger O til N 8 streger O Tilsvarende gælder naturligvis de øvrige kvadranter. Ved kommandoer brugtes stregerne normalt relativt: fx Øst, en streg til Nord. SEJLADS Før fiskerfartøjer kunne forsynes med motor, var man afhængig af sejlene til fremdrift. I situationen, hvor det gjaldt om at komme først hjem til havnen med fangsten for at opnå den bedste pris, betød det ovenikøbet meget, om båden var god til at sejle. Generelt må man sige, at gaffelriggede både ikke sejler alt for godt, når vinden er imod. De største problemer er. at sejlene ofte poser for meget samt at storsejlsgaflen slår længere ud end bommen. Meget bedre går det i medvind. Groft taget gælder det for ældre sejlskibe, at kursen for sejl ikke kan komme nærmere retningen mod vinden end 6 streger. Sejlads på denne kurs kaldes at sejle bidevind (eller bi de vind, formentlig efter hollandsk bij de wind: ved vinden). En del bedre eller en del dårligere kunne det gå, hvis strømmen hjalp til eller var imod. Fiskerne var meget dygtige til at udnytte lokale vindforhold og strømforhold, fx drejende vind og modstrøm (idvand) inde under land. Ved bidevindsejlads haler man ind på skøderne, så sejlene står fladt og udspændte. Storsejlet må godt leve en lille smule ved masten. Det er her vigtigt, at stag og vanter også er stive, så sejlene poser mindst muligt. Under sejladsen presses båden fremad af sejlenes træk, men også sidelæns, så der ved afdrift tabes lidt højde i forhold til kursen. I denne situation er en dyb køl til nytte. Ved bidevindsejlads er man hele tiden opmærksom på vindretningen. Hvis vinden drejer nærmere op mod kursen, siger man at den skraller, og man må da falde af fra kursen for at holde vind i sejlene. Hvis vinden drejer væk fra kursen, si- 6

7 ger man at den rummer. Også vindens styrke kan naturligvis ændres, man siger at den frisker eller løjer. Al sejlads, der ikke er bidevind, kaldes rumskøds, og man kan angive kursen i forhold til bidevind. Således har man ved 2 streger rumskøds vinden tværs eller halv vind, altså vinden ind lige på tværs af båden. 4-6 streger rumt kaldte man tidligere for de vind, nu snarere agten for tværs. Endelig er 10 streger rumt plat eller plat læns. Ved rum sejlads slækkes skøderne mere og mere, og sejlene bør pose mere end ved bidevind. For storsejlets vedkommende slækker man først på storskødet, senere eventuelt også på springskødet. Man bør altid undgå at sejle plat læns, da bommen her ukontrolleret kan springe over til modsat side, hvilket kan være katastrofalt. Sejler man med vinden ind fra styrbord, sejler man på styrbord halse eller på bagbord bov. Rettigheden til vejen over for andre fartøjer retter sig efter, om man sejler på styrbord eller bagbord halse. Ved bidevindsejlads må man for at avancere mod vinden ofte krydse sig frem. Dette betyder, at man er nødt til at vende båden, fx fra at sejle på styrbord halse til at sejle bagbord. Vendingen kan principielt ske som en stagvending eller som en kovending. Ved stagvendingen drejer man bådens forende op mod vinden og gennem vindøjet. Ved kovendingen drejer man bådens agterende gennem vindøjet. Kovendingen kræver stor øvelse, idet man risikerer, at bommen slår pludseligt over. En betingelse er altså, at man forstår at kontrollere bommen fuldstændigt med skødet under hele vendingen. Stagvendingen er generelt en bedre og mere sikker måde at vende på, men kræver også en del øvelse. Båden har det med at gå i stå lige før vindøjet, og så må man ofte tilbage på den oprindelige kurs igen og begynde forfra. En beskrivelse af forløbet kunne være følgende: Når der er god fart i båden, og rorsmanden mener at alt er i orden til at vende, kommanderer han klar vende. Herefter læger han roret over, først langsomt og med følelse, senere hurtigt helt over efterhånden som båden mister fart. Mandskabet slækker jævnt ud på stagsejlsskøderne for at mindske vindpresset på forskibet som modsætter sig vendingen. Hvis båden går fint gennem vindøjet uden at gå helt i stå, slækkes stagsejlsskøderne helt, og der tages ind i skøderne på modsat side. Også bommen lægges over. Hvis båden går i stå i vindøjet kan man forsøge at bakke fokken, dvs lokke vind ind i fokken forfra med skødet i den oprindelige side. Rorsmanden må da lægge mærke til, om båden begynder at sakke, dvs drive agterud. Hvis dette er tilfældet skal roret lægges over i modsat side for at vendingen kan fuldføres. Hvis vendingen lykkes, må ingen slappe af før man har båden under fuld kontrol igen på modsat halse. 7

8 8

Håndbog i Meginjollen

Håndbog i Meginjollen Et nyt Sprog Håndbog i Meginjollen af Finn R. Andersen (Megin 443) Et nyt sprog En god ven af mig bor i Mexico City langt fra havet og sejlbare søer. I forbindelse med sin uddannelse skulle han tilbringe

Læs mere

RIGNING af K.A.S. skolebåde

RIGNING af K.A.S. skolebåde RIGNING af K.A.S. skolebåde Materialer Der anvendes følgende materialer: Stående rig: Rustfri 6-slået 7 mm stålwire med et splejset øje i den ene ende og en kovs splejset i den anden ende. Splejsene er

Læs mere

"PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl:

PLATONISK TRIM Trimning af forsejl: "PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl: Følgende artikel er oprindeligt skrevet af Poul Viesmose og tidligere offentliggjort i Drabant 22-Nyt Årgang 11 nr. 6. 1) Uldsnore og faconstriber. For at kunne vurdere,

Læs mere

Sejlermappe Sejlklubben Sundet 2003, 2006

Sejlermappe Sejlklubben Sundet 2003, 2006 Sejlermappe Sejlklubben Sundet 2003, 2006 Sejlermappen 1. udgave, 1. oplag 2003 Copyright 2003, 2006 Sejlklubben Sundet Forfatter: Lars Nielsen/Morten Wittrup Forlagsredaktion: Sejlklub Sundets skoleudvalg

Læs mere

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Megin Teorihæfte Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Indholdsfortegnelse Side 2 Indholdsfortegnelse... Megin, mål og vægt... Hvad hedder det... Sejl & udstyr... Sejlerudtryk... Terminologi...

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO

Læs mere

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:

Læs mere

III 7 Fribordet rettes ind

III 7 Fribordet rettes ind Han Herred Havbåde III 7 Fribordet rettes ind Morten Gøthche, Mathilde Højrup, Pipsen Monrad Hansen og Thomas Højrup juni 2011 Den første tilnærmelse til en ekspliciteret skrogform rettes foreløbig til,

Læs mere

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Trim og andet godt En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Begyndelsen Lad mig først med, at sige at denne gennemgang, kun skal ses som vejledende. Det er ikke den ende gyldige sandhed, men et udtryk

Læs mere

MED VIKINGERNE TIL SØS. Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet

MED VIKINGERNE TIL SØS. Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet MED VIKINGERNE TIL SØS Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet Med vikingerne til søs For at sejle et vikingeskib er det nødvendigt, at mandskabet består af dygtige søfolk. De skal have erfaring med vind og

Læs mere

Tessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012

Tessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012 Tessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012 Rorsmand Kryds Spiler op Trim til Gør spiler klar Spiler op -Storskøde - Hækstag -Hiv spiler op - Meld spiler oppe - Slæk hækstag, men så

Læs mere

Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene

Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene Længde: 465 cm Bredde: 162 cm Skroghøjde: 70 cm Vægt : 145 kg Flydetanke: 300 liter Ballast: 100 kg Dybdegang: 30/68 cm Sejlarial: 10 m2 CE godkendt til

Læs mere

YNGLING Tovværk & Sømandskab

YNGLING Tovværk & Sømandskab YNGLING Tovværk & Sømandskab Udgave Oktober 2004 Side Indhold 2 Knob og stik 7 Taklinger 9 Splejsninger 14 Navnestof 21 Sejludtryk 25 Manøvre 29 Sikkerhed 30 Vigeregler 33 Yachtflaget - Opgaver Udarbejdet

Læs mere

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF ANVENDTE BEGREBER Når et begreb anvendes som defineret herunder, er det skrevet i kursiv. Andre begreber, som har betydning i regel 42, er

Læs mere

Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin

Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin Side I Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin Formålet med hæftet er at man på forhånd har mulighed for at danne sig

Læs mere

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer.

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer. OBS! Vær opmærksom på, at en ændring af masten med slæder og skinner på masten ikke er i overensstemmelse med klassereglerne. Båden er således ikke en klassebåd. Folkebåd til en singlehand hygge-sejler

Læs mere

2005.04.01. Side 1. 1.2 Klassens officielle sprog er engelsk, og i tilfælde af uenighed om fortolkninger gælder den engelske tekst.

2005.04.01. Side 1. 1.2 Klassens officielle sprog er engelsk, og i tilfælde af uenighed om fortolkninger gælder den engelske tekst. 2005.04.01. Side 1 WAYFARER. INTERNATIONALE KLASSEREGLER. af Wayfarer International Committee. Oversat til dansk af SWS. Del I Formål og fortolkning. 1.1 Formålet med klassereglerne er at sikre, at kapsejlads

Læs mere

Tre både i prøvesejlads

Tre både i prøvesejlads Denne artikel stammer fra Bådnyt nr. 9/97. I det pågældende nummer af Bådnyt står: Artikler og billeder i Bådnyt må ikke benyttes ved salgsvirksomhed. Der er ikke her tale om salgsvirksomhed. Betingelsen

Læs mere

kapsejlads start bådhåndtering bådfart taktik & strategi

kapsejlads start bådhåndtering bådfart taktik & strategi Bådhåndtering 4.3 Her starter al kapsejlads det her er bunden af pyramiden. En almindelig mandskabs-størrelse i en kølbåd er 4-8 personer, og når så mange hænder skal arbejde sammen på meget lidt plads

Læs mere

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører:

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører: SØMANDSBOG Denne bog tilhører: 5 GODE RÅD 1 Lær at sejle Ha styr på, hvordan du redder en mand ombord igen 2 Hold dit grej i orden Giv dit udstyr og motor et sikkerhedstjek 3 Planlæg din tur Tjek søkort,

Læs mere

Udvikling af Dansk Handicap 1-2-2009

Udvikling af Dansk Handicap 1-2-2009 Udvikling af Dansk Handicap 1-2-2009 Teknisk Udvalg og Teknisk Afdeling i Dansk Sejlunion har lagt mange ressourcer i at udvikle og teste den nyste version af Dansk Handicap (DH) målereglen. Målet har

Læs mere

HVORDAN DU RIGGER DIN BÅD PÅ EN HENSIGTSMÆSSIG MÅDE. Indhold: Inden masten sættes i Mastheadriggede både Brøkdelsriggede både Trimning på vandet

HVORDAN DU RIGGER DIN BÅD PÅ EN HENSIGTSMÆSSIG MÅDE. Indhold: Inden masten sættes i Mastheadriggede både Brøkdelsriggede både Trimning på vandet HVORDAN DU RIGGER DIN BÅD PÅ EN HENSIGTSMÆSSIG MÅDE Indhold: Inden masten sættes i Mastheadriggede både Brøkdelsriggede både Trimning på vandet LEMVIG SEJLKLUB Postbox 173 7620 Lemvig Sejladsudvalget Januar

Læs mere

Sæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist

Sæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist Sæl diplom Tømme båden for vand. Svømme m med redningsvest Få båden til at ligge stille i vindøjet og få den til at sejle igen. Lave råbåndsknob og ottetalsknob. Nævne navnene på holdkammeraterne og træneren.

Læs mere

Sluppen RUTH. Togtrapport for Sommertogt 2006

Sluppen RUTH. Togtrapport for Sommertogt 2006 Af Niels Svarø Skipper på sluppen Ruth Januar 2007 Til Vikingeskibsmuseet Vindeboder 4000 Roskilde Vedr.: Sluppen Ruths togtrappport for Sommertogt 2006 Ref.: Havarirapport 27 JULI 2006 Tillæg A. Sejlplan

Læs mere

Introduktion af William Friis-Møller. Sejlads erfaring:

Introduktion af William Friis-Møller. Sejlads erfaring: Velkommen Introduktion af William Friis-Møller CV 2 år rådgivende ingeniør firma i Køge 2 år planlægger på Helsingør Værft 25 år Teknisk Chef (Skibsaptering) 4 år Service Chef hos X-Yachts 1½ år Sælger

Læs mere

Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. [før]

Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. [før] 0 Færdig på en weekend Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. Sværhedsgrad: LeT svært Du skal have målt op og bestilt pladerne, så du har alle

Læs mere

Klasseregler. Afsnit A. lørdag, november 03, 2012. http://kdyjunior.dk/?page_id=34

Klasseregler. Afsnit A. lørdag, november 03, 2012. http://kdyjunior.dk/?page_id=34 Klasseregler lørdag, november 03, 2012 http://kdyjunior.dk/?page_id=34 De gældende klasseregler / DS definitioner for juniorbåden, vedtaget ved ekstraordinær generalforsamling i foråret 2008 Afsnit A Hoveddimensioner:

Læs mere

FORSIDE. Er klar mangler kun et fornuftigt billede!!

FORSIDE. Er klar mangler kun et fornuftigt billede!! FORSIDE Er klar mangler kun et fornuftigt billede!! 1 Udstyrsregler for kapsejlads 2013-2016 1. udgave 2013 Dansk Sejlunion, 2013 Oversat fra engelsk af Erik Salling og Flemming Nielsen. I tilfælde af

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Nødvendigt værktøj Fundament Kontrol af pakkens indhold Kantramme og strøer Vægge Dør og vinduer Gavltrekant Tag Forankring af tag Gulv Overfladebehandling Vedligeholdelse

Læs mere

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam Kajak VÅDBOG Version 5. marts 2011 Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak Dette hæfte kan både benyttes af instruktører og roere i begynderundervisningen.

Læs mere

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling Øjesplejsning, wiresplejsning og takling i flettet tovværk Det her er den bedste beskrivelse af splejsning i flettet tovværk, jeg har set. Den var i "Båden i dag" nr. 4, 1977, dengang flettet tovværk var

Læs mere

Detaljerne tæller når det gælder. Fotograf Mick Anderson. Henriette Koch

Detaljerne tæller når det gælder. Fotograf Mick Anderson. Henriette Koch Detaljerne tæller når det gælder Fotograf Mick Anderson Henriette Koch 2 Bogen er til gratis download 1. udgave marts 2003 6. udgave marts 2015 Forfatter: Henriette Koch Forord Der findes bøger om sejlads,

Læs mere

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06 PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB INDHOLD AF PRÆSENTATION Baggrund og erfaring ASD Sejlskibsprojekter Skibstyper Rigning Georg

Læs mere

Trimguide til cruisingsejlads

Trimguide til cruisingsejlads Trimguide til cruisingsejlads www.northsails.dk Nye sejl Nye sejl Nye sejl giver ekstra sejlglæde Det er dejligt at få nye, flotte og velfungerende sejl, der er lette at trimme. Og trimningen er vigtig

Læs mere

Forlæns benspring strakt (100A)

Forlæns benspring strakt (100A) Forlæns benspring strakt (100A) Stående afsæt fra kant eller vippe med front mod vandet. Landing i vand på ben i strakt stilling Opspring med hænder strakt over hovedet. Under springet trækkes armene ned

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Sejladsreglementet gælder for alle ombordværende ved enhver sejlads i gruppens både.

Sejladsreglementet gælder for alle ombordværende ved enhver sejlads i gruppens både. Sidste rettelse: 27/3 2012 Sejladsreglement for Struer Sø 1. Sejladsreglementets gyldighedsområde Sejladsreglementet gælder for alle ombordværende ved enhver sejlads i gruppens både. Sejladsreglementet

Læs mere

Velkommen som Liaison Officer (LO) under Tall Ship Race 2015 i Aalborg

Velkommen som Liaison Officer (LO) under Tall Ship Race 2015 i Aalborg Velkommen som Liaison Officer (LO) under Tall Ship Race 2015 i Aalborg Vi ønsker på Skibsgruppens vegne at byde alle LO er (Forbindelses officerer) velkommen og ser frem til at løse den meget vigtige opgave

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

KLASSEREGLER 2013 SPÆKHUGGER NATIONAL ÉNTYPEKLASSE

KLASSEREGLER 2013 SPÆKHUGGER NATIONAL ÉNTYPEKLASSE KLASSEREGLER 2013 SPÆKHUGGER NATIONAL ÉNTYPEKLASSE SPÆKHUGGER KLUBBEN DANSK SEJLUNION KLASSEREGLER 2013 SPÆKHUGGER NATIONAL ÉNTYPEKLASSE SPÆKHUGGER KLUBBEN S KLASSEREGLER Spækhuggeren blev konstrueret

Læs mere

Denne artikel stammer fra Bådnyt nr. 3/81. I det pågældende nummer af Bådnyt står: Stof fra bladet må i Danmark kun citeres med tydelig

Denne artikel stammer fra Bådnyt nr. 3/81. I det pågældende nummer af Bådnyt står: Stof fra bladet må i Danmark kun citeres med tydelig Denne artikel stammer fra Bådnyt nr. 3/81. I det pågældende nummer af Bådnyt står: Stof fra bladet må i Danmark kun citeres med tydelig kildeangivelse. Artikler og billeder i Bådnyt kan ikke uden forlagets

Læs mere

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag.

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag. HUMUS Sylbækvej 1, DK-8230 Åbyhøj Tlf. +45 86 25 34 00 Fax +45 86 25 35 22 Tlf. +45 47 10 70 77 Fax +45 47 10 70 79 E-mail: genplast@post.tele.dk Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk

Læs mere

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK Slipkrog til "Tyskertræk" SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK En ny-udviklet slipkrog kan hurtigt fjern-udløse tyskertrækket. Det har været lovpligtigt siden 1. december. Trækpunktet skal også ned. Den nye slipkrog

Læs mere

THURØ 33: KLENODIE MED PATINA 28 BÅDMAGASINET SEJL

THURØ 33: KLENODIE MED PATINA 28 BÅDMAGASINET SEJL THURØ 33: KLENODIE MED PATINA 2 1 28 BÅDMAGASINET SEJL 4 1 Thurø 33 skulle være en smuk båd og en hurtig båd. Nyd selv linjerne. 2 Tidløs, enkel design, som stadig fungerer i 2009. Læg mærke til det tilbagetrukne,

Læs mere

20 KNOB MED EN SAGTE HVISLEN

20 KNOB MED EN SAGTE HVISLEN TEKST JAKOB JOHANNSEN FOTO PER HEEGAARD 20 KNOB MED EN SAGTE HVISLEN bygget på SammE måde Som En trækajak og med En drejelig kulfibermast adskiller trimaranen barracuda, Sig fra de fleste andre fartøjer.

Læs mere

BÅDMAGASINET s KAPSEJLADSSKOLE 2007-08

BÅDMAGASINET s KAPSEJLADSSKOLE 2007-08 BÅDMAGASINET s KAPSEJLADSSKOLE 2007-08 INDHOLDSFORTEGNELSE Optimere chancerne inden start...2 Startskuddet og de første 5-10 minutter...4 Efter de første 5-10 minutter: Resten af vejen til krydsmærket...7

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

SKIBSBEVARINGSFONDEN Pjecer om bevaring. Sejl til bevaringsværdige

SKIBSBEVARINGSFONDEN Pjecer om bevaring. Sejl til bevaringsværdige SKIBSBEVARINGSFONDEN Pjecer om bevaring 1 Sejl til bevaringsværdige skibe Om Skibsbevaringsfonden SKIBSBEVARINGSFONDENs formål er - at bidrage til bevaring og restaurering af kulturhistorisk værdifulde,

Læs mere

Glimrende forklaring i Danmarks Søfart og Søhandel bd. II. og Dansk Illustreret Skibsliste 1987. Suppl. m. ord fra Søens Folk bd.

Glimrende forklaring i Danmarks Søfart og Søhandel bd. II. og Dansk Illustreret Skibsliste 1987. Suppl. m. ord fra Søens Folk bd. Ordforklaringer. Glimrende forklaring i Danmarks Søfart og Søhandel bd. II. og Dansk Illustreret Skibsliste 1987. Suppl. m. ord fra Søens Folk bd. 3 Afdrift: skibets afvigelse fra den styrede kurs på grund

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Byg din fladskærm. ind i væggen. Flot ser den ud, den nye fladskærm,

Byg din fladskærm. ind i væggen. Flot ser den ud, den nye fladskærm, Byg din fladskærm ind i væggen Lad dit fladskærms-tv sidde helt i plan med væggen, og skjul samtidig alle ledninger fra tv et til spillemaskiner, optagere og stikkontakt. lot ser den ud, den nye fladskærm,

Læs mere

KLASSEREGLER. BB10m NATIONAL ÉNTYPEKLASSE

KLASSEREGLER. BB10m NATIONAL ÉNTYPEKLASSE KLASSEREGLER BB10m NATIONAL ÉNTYPEKLASSE DANSK BB10m KLUB DANSK SEJLUNION Fejl! KLASSEREGLER BB10m NATIONAL ÉNTYPEKLASSE Dansk BB10m Klubs Klasseregler BB10m eren blev konstrueret i 1977 af Børge og Anders

Læs mere

Klassisk. Nr. 118 December 2013. Klassisk møder nyt... og gammelt

Klassisk. Nr. 118 December 2013. Klassisk møder nyt... og gammelt Klassisk Nr. 118 December 2013 1 Klassisk møder nyt... og gammelt Lækagesøgning en skumfidus I sæsonerne 2010 og 11 bemærkede jeg, at lænsepumpen meget ofte kørte, når jeg sejlede på styrbords halse ikke

Læs mere

EBM 257, Gåsehagevraget

EBM 257, Gåsehagevraget EBM 257, Gåsehagevraget KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Rapport vedr. besigtigelse af Gåsehagevraget Jesper Frederiksen og Mikkel Haugstrup Thomsen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG

Læs mere

UDSTYRSREGLER FOR KAPSEJLADS UDSTYRSREGLER FOR KAPSEJLADS 2001 2004

UDSTYRSREGLER FOR KAPSEJLADS UDSTYRSREGLER FOR KAPSEJLADS 2001 2004 UDSTYRSREGLER FOR KAPSEJLADS 2001 2004 The Equipment Rules of Sailing for 2001-2004 1 DANSK SEJLUNION International Sailing Federation Oversat fra engelsk af Erik Salling og Flemming Nielsen/Dansk Sejlunion.

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Megin jolle 1. Identifikation af rederen Center for Kystfriluftsliv Kirkestræde

Læs mere

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK Markeringer viser maksimal placering af franske altaner i køkken og opholdsrum anført med positionsnummer 01-26, godkendt jænfør principiel tilladelse af 17. januar 2008 fra Københavns Kommune, Center

Læs mere

Stor styrke og lav vægt

Stor styrke og lav vægt Stor styrke og lav vægt MONTERINGSANVISNING BESKRIVELSE Murer- og reparationsstillads klasse 6/3 P6 er en nyudvikling inden for stilladser. Det er stærkt - det er sikkert og det er let. P står for Paschal

Læs mere

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 80-86,

Læs mere

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Skælskør Amatør-Sejlklub

Skælskør Amatør-Sejlklub Information til nye sejlere og forældre i Skælskør Amatør-Sejlklubs juniorafdeling (SAS) Som ny sejler og forældre til en ny sejler i Skælskør Amatør-Sejlklubs juniorafdeling, er der mange ting der er

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Der bør altid være et brugbart kompas, et søkort og et håndlod ombord på båden. Hvis du beslutter dig for at sejle mere end 1

Læs mere

VARIGHED: LANGT FORLØB. Byg EN NEM HULE. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter.

VARIGHED: LANGT FORLØB. Byg EN NEM HULE. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter. VARIGHED: LANGT FORLØB Byg EN NEM HULE Byg EN NEM HULE Varighed: Langt forløb Denne hule kan du bygge derhjemme, evt. sammen med en voksen. Husk at få hjælp af en voksen, når der skal bruges stiksav og

Læs mere

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen.

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Velkommen til en ny verden med din Hästens-seng Nyd din drømmeseng resten af dit liv begynder her.

Læs mere

Jeg er glad for at du har henvendt dig til os for at få oplysninger om dine påtænkte sejlkøb.

Jeg er glad for at du har henvendt dig til os for at få oplysninger om dine påtænkte sejlkøb. Tilbud 25840 Hans Jørgensen Havløkkevej 9 4600 Køge 4600 Køge Kundenr: 53652404 København d. 8. oktober 2007 Jeg er glad for at du har henvendt dig til os for at få oplysninger om dine påtænkte sejlkøb.

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade.

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade. Jeg har altid bøjet en del i akryl, og altid brugt en varmluftblæser til formålet. Det var hvad jeg havde til rådighed og fungerede fint når man først har fået lidt erfaring med det. Man kan så købe en

Læs mere

Santex Udestue 81 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 81 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 81 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 81, med Synlig

Læs mere

VECTRAN - katalog side 8 DYNA ONE - katalog side 9 Ultimativt fald eller skøde til kapsejlads eller meget store sejlbåde.

VECTRAN - katalog side 8 DYNA ONE - katalog side 9 Ultimativt fald eller skøde til kapsejlads eller meget store sejlbåde. Gleistein tovværk, vejledende prisliste, april 2006. Alle priser er ekskl. Moms. Side 1 af 8 VECTRAN - katalog side 8 DYNA ONE - katalog side 9 Ultimativt fald eller skøde til kapsejlads eller meget store

Læs mere

WORLD SAILING KAPSEJLADSREGLERNE

WORLD SAILING KAPSEJLADSREGLERNE WORLD SAILING KAPSEJLADSREGLERNE 2013-2016 UDSÆTTELSESSIGNALER KAPSEJLADSSIGNALER Betydningen af visuelle signaler og lydsignaler er beskrevet nedenfor. En pil, der peger opad eller nedad (á â), betyder,

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Gennemgang af legepladser mm. i Hallandsparken. Af legepladsudvalget som blev nedsat på generalforsamlingen. Legeplads 1. Mellem nr.

Gennemgang af legepladser mm. i Hallandsparken. Af legepladsudvalget som blev nedsat på generalforsamlingen. Legeplads 1. Mellem nr. Taastrup 14/8 2009 Gennemgang af legepladser mm. i Hallandsparken. Af legepladsudvalget som blev nedsat på generalforsamlingen. I forbindelse med bestyrelsens fremlæggelse af legepladsrapport, og bestyrelsens

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Denne test af, hvordan din hest arbejder, tager ca. tre minutter og bør indgå i opvarmningen hver dag. Du må vide, nøjagtig hvad der

Læs mere

Backcasting for Dummies

Backcasting for Dummies JOHN BERN & CO. Backcasting for Dummies Alle mennesker kan have glæde af tankerne bag fremtidsviften og troen på, at man kan skabe sin egen fremtid. Men mange har ikke tålmodighed eller evner til at sætte

Læs mere

Helle Nicolaysen, 2. Hovedforløb

Helle Nicolaysen, 2. Hovedforløb Helle Nicolaysen, 2. Hovedforløb Opgaven Idégenerering Udvikling af visuelt design Udvikling af visuelt design til en skipper, der ønsker at markedsføre et nyt koncept, hvor han vil tilbyde virksomheder

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Farve: alle vinduer og indvendige lister er malet i en hvid farve, malerkode: RAL 9010.

Farve: alle vinduer og indvendige lister er malet i en hvid farve, malerkode: RAL 9010. Betjening af de nye koblede vinduer A/B Langøgård d. 20. november 2014 Farve: alle vinduer og indvendige lister er malet i en hvid farve, malerkode: RAL 9010. Pudsning For at åbne vinduesrammer, for at

Læs mere

Marinarkæologisk udgravning Amager Strandpark, vrag

Marinarkæologisk udgravning Amager Strandpark, vrag Marinarkæologisk udgravning Amager Strandpark, vrag NMU j.nr. 2423 Morten Gøthche Marinarkæologisk udgravning Amager Strandpark, vrag NMU j.nr. 2423 Morten Gøthche Vikingeskibsmuseet, Vindeboder 12, 4000

Læs mere

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun BY DIN EEN SHELTER I BAHAVEN: Og kom helt tæt på naturen 28 Tekst og foto eert Mørk. Tegning: Christian Raun ør Det Selv 12/2003 Shelter betyder beskyttelse, og det er lige præcis, hvad du opnår, hvis

Læs mere

LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR

LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR Brugsanvisning Læs denne brugsanvisning grundigt før brug INTRODUKTION Dette er en avanceret detektor med multifunktion. Den kan finde og lokalisere metal, strøm og lægter. Figur

Læs mere

Gør-Det-Selv. Vinduer og Døre. www.bedst-billigst.dk

Gør-Det-Selv. Vinduer og Døre. www.bedst-billigst.dk Gør-Det-Selv MONTERINGSVEJLEDNING Vinduer og Døre Inden du starter: 1. Hvad skal man bruge af værktøj og redskaber: Herunder er afbilledet de redskaber vi anbefaler, at man som forbruger benytter til selve

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Model Florida 1800x1800mm Læs brugsanvisningen grundigt inden produktet samles

Model Florida 1800x1800mm Læs brugsanvisningen grundigt inden produktet samles Model Florida 1800x1800mm Læs brugsanvisningen grundigt inden produktet samles DANISH DESIGN Denne model er i farven SØLV www.superroof.dk DK: Opmål 251 cm fra jorden og til overkanten af Befæstigelses

Læs mere

Nr. 347 maj 2015. Tag med til Norge. se meget mere inde i bladet! foto: Annemette Østergaard

Nr. 347 maj 2015. Tag med til Norge. se meget mere inde i bladet! foto: Annemette Østergaard Nr. 347 maj 2015 Tag med til Norge se meget mere inde i bladet! foto: Annemette Østergaard Kære marthanere v/ Annemette Østergaard Kære Marthanere og andet godtfolk Formand Annemette Østergaard Mallinggårdsvej

Læs mere

Oktober 2013 14. Årgang Nr. 2

Oktober 2013 14. Årgang Nr. 2 Oktober 2013 14. Årgang Nr. 2 4 www.marna.dk Formanden har ordet Per Thomsen En hilsen fra formanden. Så er sæsonen ved at gå på held vi har kun julemanden tilbage der skal sejles til Dyreborg. Det har

Læs mere

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med Kan du slippe fri? Håndjern i reb Sammenhold og samarbejde går hånd i hånd i denne øvelse, hvor deltagerne to og to bliver bundet sammen med håndjern af knobreb - og så skal de forsøge at slippe fri af

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

(( ( ( Loftsbjælke. Loftsbrædder. Indskudsbræt Pudslag. Indskudsler. 15-20 m² tager 2-3 dage, eksklusive spartle- og malerarbejdet.

(( ( ( Loftsbjælke. Loftsbrædder. Indskudsbræt Pudslag. Indskudsler. 15-20 m² tager 2-3 dage, eksklusive spartle- og malerarbejdet. LeT Sværhedsgrad: Det specielle stålsystem gør det enkelt at konstruere det nedhængte lydloft, men du skal være omhyggelig, når det gælder opmåling og placering af alle systemets dele. tidsforbrug: 5-0

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

ALT OM DUGKVALITET, SEJLFACONER, TRIM OG UDSTYR TURSEJLADS KAPSEJLADS ONE DESIGN KLASSEBÅDE

ALT OM DUGKVALITET, SEJLFACONER, TRIM OG UDSTYR TURSEJLADS KAPSEJLADS ONE DESIGN KLASSEBÅDE ALT OM DUGKVALITET, SEJLFACONER, TRIM OG UDSTYR TURSEJLADS KAPSEJLADS ONE DESIGN KLASSEBÅDE Ouantum Sails 2012 Grafisk tilrettelæggelse Flemming Hansen www.sejlernyt.dk Tegninger og foto: Quantum Sails

Læs mere

Et liv med træbåd. Kommende træsejlere kan begynde her. D F Æ L s F O R L A G 1 ISBN 978-87-996488-4-9

Et liv med træbåd. Kommende træsejlere kan begynde her. D F Æ L s F O R L A G 1 ISBN 978-87-996488-4-9 Et liv med træbåd Kommende træsejlere kan begynde her D F Æ L s F O R L A G 1 ISBN 978-87-996488-4-9 INDHOLD I. Indledning Om at eje en træbåd 4 Om at bruge guiden 4 Litteraturliste til Indledning 4 II.

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-2/99

Læs mere

DesignPro II Side 11. Grupper

DesignPro II Side 11. Grupper DesignPro II Side 11 Grupper Hvis man arbejde helt fra grunden, er det ofte en fordel at kunne samle tekst, billeder og baggrund til en fast gruppe, som så kan flyttes rundt, og ændres i størrelsen. I

Læs mere

Øvelser for Kørestol. 120. Rokken (svævende træklodser til balancetræning)

Øvelser for Kørestol. 120. Rokken (svævende træklodser til balancetræning) 120. Rokken (svævende træklodser til balancetræning) Balancetræning 1. Hold kørestolen ca. 40 cm fra overligger og håndfang/ Bjørn. Lås kørestols hjul. Sæt fødder sikkert og vinkelret på kørestol. Tag

Læs mere

Det færdige møbel vejer 30 kg, men hjulene gør, at du let triller det hen til den bedste plads.

Det færdige møbel vejer 30 kg, men hjulene gør, at du let triller det hen til den bedste plads. et færdige møbel vejer 30 kg, men hjulene gør, at du let triller det hen til den bedste plads. elene skæres ud or at få vores møbel til at ligne deres svenske forbilleder mest muligt har vi arbejdet med

Læs mere

Bilag. Eksempler på dårlige og farlige forhold. Kilde: Mooring and Anchoring Ships Vol. 1 / 2, The Nautical Institute

Bilag. Eksempler på dårlige og farlige forhold. Kilde: Mooring and Anchoring Ships Vol. 1 / 2, The Nautical Institute FORTØJNING BILAG Bilag Eksempler på dårlige og farlige forhold. Kilde: Mooring and Anchoring Ships Vol. 1 / 2, The Nautical Institute Foto: Walter Vervloesen (Formand for IMCS) Særlig tak til The Nautical

Læs mere