SOMMERFLID Uformelle noter til en medlemsaften Kaj Madsen, januar 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOMMERFLID Uformelle noter til en medlemsaften Kaj Madsen, januar 2005"

Transkript

1 SOMMERFLID Uformelle noter til en medlemsaften Kaj Madsen, januar 2005 LITTERATUR C. L. L. Harboe: Dansk Marine-Ordbog, 1839 ( 1979) Maritimt leksikon Jens Kusk Jensen: Haandbog i praktisk Sømandsskab, 1924 (1976) Den maritime bibel Andreas Laursen: Danske fiskerbåde gennem 100 år, 1972 Skibstegninger af bl. a. isefjordsbåde fra Lynæs, bæltbåde fra Lillebælt og kvaser fra Sjællands nordkyst Christian Nielsen: Danske bådtyper, 1977 Opmålinger af ældre danske bådtyper, bl. a. isefjordsbåden Maries Minde Jens Friis-Pedersen: Sejlskibe. Nordiske fartøjer, 1983 Skibstegninger, bl. a. af fiskefartøjet Delfinen af Frederikssund og en anonym isefjordsbåd ISEFJORDSBÅDEN SOMMERFLID Sommerflid er bygget 1915 i Frederikssund på bestilling af en fisker. Den kan ubesværet kategoriseres som en isefjordsbåd som skildret i tegninger og opmålinger af Andreas Laursen, Christian Nielsen og Jens Friis-Pedersen. Båden har mast, bom og bovspryd og bærer gaffelstorsejl, stagfok og klyver. Andre isefjordsbåde, fx Maries Minde, bærer også gaffeltopsejl. En lidt mindre båd som kragejollen har en sejlføring, der minder meget om isefjordsbådens, men storsejlet er her et sprydsejl uden bom. En lidt større båd som jagten bærer undertiden også et råsejl (en bredfok) og eventuelt en jager foran klyveren. De joller og både, vi taler om her, er rundgattede, mens jagten undertiden er platgattet. Alle typerne har spring, dvs at dækket rejser sig for og agter. SKROGET Går man ikke i for mange detaljer, har bådens skrog en ret enkel opbygning. Rygraden er kølen, som i enderne forlænges op med en forstævn og en agterstævn, begge af udsøgt, krumvokset træ. I den færdige båd stikker kølen som regel dybere i agterskibet end i forskibet, og båden er da styrlastig. Forskellen i 1

2 dybgang mellem agterskib og forskib kaldes tilsvarende styrlastigheden. Under kølen kan der boltes en stråkøl for at forbedre sejlegenskaberne og for at skåne selve kølen for slid. Mellem stævnene opbygges spanterne som en slags ribbén. Hvert spant består af en bundstok, der ligger på tværs af kølen, og som forlænges opad af oplængere. Samlingen mellem spantets enkelte dele sker ved overlapning. De overlappende stykker træ benævnes også oplængere (det nederste dog sitterser) og kan helt eller delvis danne et lag af spantet på siden af det første. Af hensyn til styrken skal spanterne (ligesom stævnene) så vidt muligt laves af krumvokset træ, så man undgår at oversave træets langsgående fibre. Henover bundstokkene lægges (lodret over kølen) eet eller flere langsgående stykker træ, der kaldes kølsvin. Specielt forstærkes kølen lige under masten med et kølsvin. Køl, bundstokke og kølsvin holdes sammen ved hjælp af kølbolte. Det er meget vigtigt at sikre sig, at kølboltene ikke ruster igennem, idet man ellers kan komme ud for at både under sejlads taber kølen. Udvendig på spanterne lægges klædningen, der ved en klinkbygget båd består af sammennaglede brædder eller planker, der overlapper hinanden langs kanterne. Brædderne og plankerne kaldes med et gammelt germansk udtryk bord. Klædningen spigres til spanterne. Det nederste bord fastgøres til kølen i en rille, der benævnes spundingen. Klædningen inddeles i range. De nederste bord på begge sider af skroget er første rang. Sammenføjningen mellem to bords kanter kaldes en nåd, og det er nådderne, der eventuelt må kalfatres for at tætne klædningen. Bordene er i enderne fastgjort til stævnene, igen i spundinger. Den del af klædningen, som ligger over vandet, kaldes fribordet. Indvendig på spanterne lægges eventuelt en beklædning af brædder, garneringen eller foringen. Øverst lægges en kraftigere planke, en bjælkevæger, der tjener til at bære de tværgående dæksbjælker. Det mellemrum der fremkommer mellem klædningens overkant og garneringens overkant (bjælkevægeren), dækkes af en planke, der kaldes skandækket. Inden for skandækket ligger dækket, der består af langsgående brædder eller planker, der bæres af dæksbjælkerne. Fugerne på langs mellem dæksplankerne kaldes også nådder og kalfatres og beges for tæthed. Skandækket og dæksbjælkerne sørger tilsammen for, at båden har en tilstrækkelig tværskibs styrke. Ved åbninger i dækket afbrydes dæksbjælkerne, og der opstår her svækkelser, som må begrænses ved at gøre åbningerne korte og ved at forstærke lugekarmene. Nogle af spanterne kan delvis forlænges op over skandækket for at bære en vandret planke, lønningen eller lønningslisten, der tjener som et lavt rækværk langs kanten af dækket. De opragende spanter, der bærer lønningen, kaldes løn- 2

3 ningsstøtter. De kan udvendigt beklædes med en skanseklædning. Man bruger ved både snarere ordet opstående om rækværket. Hvis opståendet er tæt ned mod dækket, udspares huller for afvanding af dette, spygatter. På lønningen findes i forskibet klyds, som styrer ankerliner og fortøjninger. De forreste rundinger på bådens skrog kaldes styrbords bov, henholdsvis bagbords bov. Tilsvarende kaldes de agterste rundinger låringerne. Ordene for og agter henviser til placeringen foran eller bag masten. Det er efterhånden meget få mennesker der er i stand til at bygge en båd af træ så den både bliver stærk, holdbar og smuk at se på. Ikke mindst er det vanskeligt at opnå et bordforløb, der ser rigtigt ud. Brædderne og deres kanter tildannes med økse og høvl, og som regel er det også nødvendigt at blødgøre dem ved opvarmning i damp, før de kan formes og sættes på plads. Opvarmningen sker i en aflang kasse, en svedekiste, hvorigennem der ledes damp. Også spanterne er vanskelige at udføre, idet de skal passes ned over de klinklagte bord og samtidig skæres i smig på grund af skrogets tilspidsning mod enderne. MAST, GAFFEL OG BOMME Masten til en isefjordsbåd består almindeligvis af et enkelt stykke træ, og det samme gælder de øvrige rundholter. Masten står i et mastespor hugget ud i kølsvinet. Træet omkring det hul i dækket, som masten går igennem, kaldes mastefisken, og det er en regel at masten her går frit gennem dækket. Åbningen i dækket rundt langs masten tætnes med en mastekrave. Masten er foroven fastholdt i bådens længderetning af et fokkestag, der går frem til forstævnen, og med et stagøje er smøget over mastetoppen. Stagøjet ligger over de dobbelte vanter. som stager masten af i tværretningen idet de går ned til punkter på skandækket. Også vanterne ligger med vantøjer omkring masten. Stag og vanter forhindres i at glide ned af nogle træstykker, der er boltede til masten og benævnes godset. Stag og vanter udføres af galvaniseret stålwire. Stag og vanter forbindes forneden til beslag på skroget ved hjælp af sytove gennem øjer. En anden mulighed er at fastgøre jomfruer (en slags blokke eller skiver med 3 huller) til stagene og beslagene og derefter forbinde jomfruerne med taljereb. For at masten ikke skal klemme ved mastefisken, skal stag og vanter stå tot, dvs stift. En metode hertil er under sejlads at totte vanterne i læ side. Masten stages, så den står en smule bagover. For sejlegenskaberne er det meget vigtigt, at forstagene (fokkestag og klyverstaget) står så stivft som muligt, ihvert fald ved bidevindsejlads. Bommen for storsejlet hænger fast på masten ved hjælp af en svanehals mens den agterude hænger i en bomdirk. Bommen skal kunne svinge helt ud til vanterne og skal desuden kunne løftes noget i agterenden. Derfor er bomdirken ført 3

4 op til en blok på masten og derfra ned til dæk. Under sejlads løsnes bomdirken, idet bommen da skal hænge i storsejlet. Gaflen bærer storsejlet foroven. Den støttes mod masten af kloen, der traditionelt opbygges af to stykker træ, der boltes til gaflen og griber om masten. Kloen erstattes undertiden af et galvaniseret beslag. Kloen beklædes med læder, så gaflen kan dreje og glide langs masten uden for meget slid slid. Rundt foran masten trækkes et stykke tov, rakken, så kloen ikke kan forsvinde bagud. For at rakken ikke skal hindre kloen i at glide nemt, trækkes der rakkekloder (eller rakkekugler) af hårdt træ (pokkenholt) som perler på rakken. Gaflen og dermed storsejlet holdes oppe af et klofald og et pikfald. Klofaldet står fast på kloen, føres op til en blok på masten og derfra ned til dæk. Pikfaldet fastgøres til gaflen et stykke fra gaffelnokken og føres op og ned på samme måde. Klofald og pikfald kaldes tilsammen for gaffelfald. Bovsprydet består som nævnt af et enkelt stykke træ. Ved større både og skibe forlænges bovsprydet med en klyverbom og eventuelt også en jagerbom. Derfor omtales bovsprydet ved både som isefjordsbåden også som klyverbommen. Den hviler på bådens forstævn eller på skandækket lige ved siden af stævnen. Længere agteruden fastholdes klyverbommen på en bedding, der kan bestå af et par støtter gennem dækket eller stående på dækket, forbundet med en tværbjælke. I almindelighed er klyverbommen indrettet så den kan trækkes tilbage og lægges på dækket, når der ikke er brug for den. Under sejlads skal klyverbommen være forhindret i at glide tilbage, fx ved at den hages ned over beddigen. I almindelighed føres et klyverstag fra masten ned til bomnokken. Staget ender i en ring, der kan glide på bommen, når klyverbommen er lagt ud, trækkes ringen og dermed staget ud til bomnokken med en udhaler. Udhaleren føres fra ringen gennem et skivgat ved bomnokken tilbage til forskibet, hvor den sættes fast på en klampe. For at modvirke det opadgående træk fra klyverstaget, stages klyverbommen også af fra nokken ned til stævnen lige over vandlinien. Dette stag kaldes vaterstaget og kan udføres som en kæde eller et tov. Ved større skibe afbarduneres bovspryd og klyverbom også med vandrette barduner bagud til skibssiden. Ved Sommerflid er klyverstaget udeladt, og sejlet må da strækkes ud i forkanten ved hjælp af faldet. Det diskuteres undertiden, om klyverbommen skal være vandret eller ligge i fortsættelse af bådens spring foran. Man ser eksempler på begge dele, men oftest dog nok, at den er nærmest vandret som på Maries Minde. De blokke der benyttes hvor et stykke tovværk skal skifte retning, består af et hus, en skive og en nagle. Skiverne blev tidligere udført i hårdt træ, fx pokkenholt. Blokkene er desuden forsynet med stropper, øjer eller lignende anordninger til fastgøring. 4

5 SEJL Gaffelstorsejlet er et firkantet bomsejl, mens fok og klyver er trekantede stagsejl. Alle sejlene kantes af tovværk, som skal forhindre sejldugen i at trævle op. Dette tovværk kaldes lig, og man taler ved stagsejlene om forlig, agterlig og underlig, ved gaffelsejlet også om overliget. Det forreste, nederste hjørne af hvert sejl kaldes halsbarmen, idet det stykke tovværk, som fastholder sejlet her, hedder halsen, der sættes i et øje i sejlet, halskovsen. Halsen sættes fast på masten, forstævnen eller ringen ved klyverbommens nok. Det agterste, nederste hjørne er tilsvarende skødbarmen (eller skødhornet), hvortil skødet er gjort fast i skødkovsen. Stagsejlenes skøder føres gennem skødevisere i dækket til klamper længere agter. Skødeviserne kan fx være øjer af slidstærkt pokkenholt, der er boltet fast i dækket. Storsejlsskødet udføres ofte som et springskøde, der føres fra skødbarmen, gennem et skivgat ved bomnokken og frem til en klampe på undersiden af bommen. Med betegnelsen storsejlsskøde mener man da en talje af mere eller mindre kompliceret opbygning der forbinder bomnokken med en bøjle på agterdækket, en løjbom. Det agterste, øverste hjørne af gaffelsejlet kaldes undertiden pikken af sejlet. Det er en god regel at fæste alle skøder til klamperne med slipstik, således at skødet kan frigøres med et enkelt ryk og man kan få luften ud af sejlet i en fart. Ved stagsejlene hedder det øverste hjørne faldbarmen (faldhornet), og her er faldet gjort fast i faldkovsen. Stagsejlsfaldene føres til en højtsiddende blok i masten og derfra til dæk. Disse fald og gaffelfaldene fastgøres til klamper eller kofilnagler, dvs dorne af træ eller metal, der sidder i en naglebænk eller i lønningen. Det forreste, øverste hjørne af storsejlet kaldes kværken. Her er sejlet bundet til gaflen. Storsejlet er fæstnet til masten ved hjælp af masteringe eller en lidseline, der snos om masten. Sejlet er foroven lidset til gaflen. Derimod er storsejlet i reglen ikke lidset til bommen, men fastholdes forneden kun af halsen og en strop fra skødbarmen til bomnokken. Man taler om et storsejl med løs fod. Storsejlet er forsynet med en mulighed formindskning af sejlarealet ved rebning. På Sommerflid ser man til dette formål to rækker rebsejsinger. Også stagsejl kan rebes, ved Sommerflid kan der tages et reb i fokken. Andre muligheder for mindskning af sejlarealet er naturligvis at undlade at sætte et af sejlene, fx klyveren, eller at sætte et mindre sejl som fx en stormklyver eller stormfok. Man må da være opmærksom på, at balancen mellem sejlene ændres, hvilket kan gå ud over sejlegenskaberne. Generelt vil det være fornuftigt at mindske sejlene passende både foran masten og agten for denne, fx i kombinationer som eet reb i storen sammen med fokken alene eller to reb i storen sammen med en stormfok. Et par andre udtryk i forbindelse med sejl er, at man sætter et sejl og at man haler et sejl ned. 5

6 KOMPASSET Man har traditionelt til søs inddelt kompassets 360 grader i 32 streger. Een streg svarer altså til 11 ¼ grad. Regner man med uret, ligger Øst 8 streger fra Nord, og i denne kvadrant bruger man betegnelserne: 0 streger N 1 streg N til O 2 streger NNO 3 streger NO til N 4 streger NO 5 streger NO til O 6 streger ONO 7 streger O til N 8 streger O Tilsvarende gælder naturligvis de øvrige kvadranter. Ved kommandoer brugtes stregerne normalt relativt: fx Øst, en streg til Nord. SEJLADS Før fiskerfartøjer kunne forsynes med motor, var man afhængig af sejlene til fremdrift. I situationen, hvor det gjaldt om at komme først hjem til havnen med fangsten for at opnå den bedste pris, betød det ovenikøbet meget, om båden var god til at sejle. Generelt må man sige, at gaffelriggede både ikke sejler alt for godt, når vinden er imod. De største problemer er. at sejlene ofte poser for meget samt at storsejlsgaflen slår længere ud end bommen. Meget bedre går det i medvind. Groft taget gælder det for ældre sejlskibe, at kursen for sejl ikke kan komme nærmere retningen mod vinden end 6 streger. Sejlads på denne kurs kaldes at sejle bidevind (eller bi de vind, formentlig efter hollandsk bij de wind: ved vinden). En del bedre eller en del dårligere kunne det gå, hvis strømmen hjalp til eller var imod. Fiskerne var meget dygtige til at udnytte lokale vindforhold og strømforhold, fx drejende vind og modstrøm (idvand) inde under land. Ved bidevindsejlads haler man ind på skøderne, så sejlene står fladt og udspændte. Storsejlet må godt leve en lille smule ved masten. Det er her vigtigt, at stag og vanter også er stive, så sejlene poser mindst muligt. Under sejladsen presses båden fremad af sejlenes træk, men også sidelæns, så der ved afdrift tabes lidt højde i forhold til kursen. I denne situation er en dyb køl til nytte. Ved bidevindsejlads er man hele tiden opmærksom på vindretningen. Hvis vinden drejer nærmere op mod kursen, siger man at den skraller, og man må da falde af fra kursen for at holde vind i sejlene. Hvis vinden drejer væk fra kursen, si- 6

7 ger man at den rummer. Også vindens styrke kan naturligvis ændres, man siger at den frisker eller løjer. Al sejlads, der ikke er bidevind, kaldes rumskøds, og man kan angive kursen i forhold til bidevind. Således har man ved 2 streger rumskøds vinden tværs eller halv vind, altså vinden ind lige på tværs af båden. 4-6 streger rumt kaldte man tidligere for de vind, nu snarere agten for tværs. Endelig er 10 streger rumt plat eller plat læns. Ved rum sejlads slækkes skøderne mere og mere, og sejlene bør pose mere end ved bidevind. For storsejlets vedkommende slækker man først på storskødet, senere eventuelt også på springskødet. Man bør altid undgå at sejle plat læns, da bommen her ukontrolleret kan springe over til modsat side, hvilket kan være katastrofalt. Sejler man med vinden ind fra styrbord, sejler man på styrbord halse eller på bagbord bov. Rettigheden til vejen over for andre fartøjer retter sig efter, om man sejler på styrbord eller bagbord halse. Ved bidevindsejlads må man for at avancere mod vinden ofte krydse sig frem. Dette betyder, at man er nødt til at vende båden, fx fra at sejle på styrbord halse til at sejle bagbord. Vendingen kan principielt ske som en stagvending eller som en kovending. Ved stagvendingen drejer man bådens forende op mod vinden og gennem vindøjet. Ved kovendingen drejer man bådens agterende gennem vindøjet. Kovendingen kræver stor øvelse, idet man risikerer, at bommen slår pludseligt over. En betingelse er altså, at man forstår at kontrollere bommen fuldstændigt med skødet under hele vendingen. Stagvendingen er generelt en bedre og mere sikker måde at vende på, men kræver også en del øvelse. Båden har det med at gå i stå lige før vindøjet, og så må man ofte tilbage på den oprindelige kurs igen og begynde forfra. En beskrivelse af forløbet kunne være følgende: Når der er god fart i båden, og rorsmanden mener at alt er i orden til at vende, kommanderer han klar vende. Herefter læger han roret over, først langsomt og med følelse, senere hurtigt helt over efterhånden som båden mister fart. Mandskabet slækker jævnt ud på stagsejlsskøderne for at mindske vindpresset på forskibet som modsætter sig vendingen. Hvis båden går fint gennem vindøjet uden at gå helt i stå, slækkes stagsejlsskøderne helt, og der tages ind i skøderne på modsat side. Også bommen lægges over. Hvis båden går i stå i vindøjet kan man forsøge at bakke fokken, dvs lokke vind ind i fokken forfra med skødet i den oprindelige side. Rorsmanden må da lægge mærke til, om båden begynder at sakke, dvs drive agterud. Hvis dette er tilfældet skal roret lægges over i modsat side for at vendingen kan fuldføres. Hvis vendingen lykkes, må ingen slappe af før man har båden under fuld kontrol igen på modsat halse. 7

8 8

Håndbog i Meginjollen

Håndbog i Meginjollen Et nyt Sprog Håndbog i Meginjollen af Finn R. Andersen (Megin 443) Et nyt sprog En god ven af mig bor i Mexico City langt fra havet og sejlbare søer. I forbindelse med sin uddannelse skulle han tilbringe

Læs mere

Kattegatbåd SVALEN. Hovedskibsregst. for Kgr. Danmark 1894-1927, side 199 bind III. H. 226.

Kattegatbåd SVALEN. Hovedskibsregst. for Kgr. Danmark 1894-1927, side 199 bind III. H. 226. Kattegatbåd SVALEN Kort beskrivelse af skibets tidligste historie, som den er fundet og dokumenteret af bådebygger Hans Bendix og Jes Kroman, SKIBSBEVARINGSFONDEN. SVALEN er bygget af bådebygger Andreas

Læs mere

RIGNING af K.A.S. skolebåde

RIGNING af K.A.S. skolebåde RIGNING af K.A.S. skolebåde Materialer Der anvendes følgende materialer: Stående rig: Rustfri 6-slået 7 mm stålwire med et splejset øje i den ene ende og en kovs splejset i den anden ende. Splejsene er

Læs mere

"PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl:

PLATONISK TRIM Trimning af forsejl: "PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl: Følgende artikel er oprindeligt skrevet af Poul Viesmose og tidligere offentliggjort i Drabant 22-Nyt Årgang 11 nr. 6. 1) Uldsnore og faconstriber. For at kunne vurdere,

Læs mere

RACEBOATS. Ved transport tages forstaget og trapezwire af husk knuder eller kugler i begge ender af faldene.

RACEBOATS. Ved transport tages forstaget og trapezwire af husk knuder eller kugler i begge ender af faldene. Information om tilrigning af 29er og sejlads tips 1. udgave 29er tilrignings manual 29eren er enkel og tilrigges på få minutter. Du skal først sikre dig at alle fald, vant og forstag er klar og uden knuder.

Læs mere

Sejlermappe Sejlklubben Sundet 2003, 2006

Sejlermappe Sejlklubben Sundet 2003, 2006 Sejlermappe Sejlklubben Sundet 2003, 2006 Sejlermappen 1. udgave, 1. oplag 2003 Copyright 2003, 2006 Sejlklubben Sundet Forfatter: Lars Nielsen/Morten Wittrup Forlagsredaktion: Sejlklub Sundets skoleudvalg

Læs mere

Vragdel 4 er det ene af de to vragstykker, som ved første besigtigelse kunne tolkes som dele af styrbord agterskib, der løber ud i et agterspejl.

Vragdel 4 er det ene af de to vragstykker, som ved første besigtigelse kunne tolkes som dele af styrbord agterskib, der løber ud i et agterspejl. Han Herred Havbåde Bagbord skibsside Morten Gøthche, Mathilde Højrup og Thomas Højrup marts 2011 Allerede ved den første besigtigelse viste det sig, at der var drevet et syv bord bredt og 8 meter langt

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO

Læs mere

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:

Læs mere

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Megin Teorihæfte Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Indholdsfortegnelse Side 2 Indholdsfortegnelse... Megin, mål og vægt... Hvad hedder det... Sejl & udstyr... Sejlerudtryk... Terminologi...

Læs mere

BÅDEJER TRIMGUIDE-SERIENRIEN. Af Henrik Hansen & Lars Jensen, Bådmagasinet Foto: Henrik Hansen Grafik: Lasse Hansen

BÅDEJER TRIMGUIDE-SERIENRIEN. Af Henrik Hansen & Lars Jensen, Bådmagasinet Foto: Henrik Hansen Grafik: Lasse Hansen erer dit rig- og sejltrim l trim af bådens rig. EN gør for at sejle hurtigt. Trimning handler bare i lige så høj grad om at få en komfor- tabel sejlads i al slags vejr. Når jeg er med familien på sommertur,

Læs mere

mere info på telefon 62 22 01 17

mere info på telefon 62 22 01 17 RÅD - 10 Dette er et tilbud til nuværende og kommende Folkebådssejlere. Brug disse råd som et redskab til brug ved vedligehold og i en købesituation. Det er på ingen måde en tilkendegivelse af, at Folkebåden

Læs mere

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 04. Juli 2003.

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 04. Juli 2003. Klasseregler: Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 04. Juli 2003. Formålet med klassereglerne: Formålet med reglerne er, at bådene på sigt vil blive mere ens, hvad angår rig og sejl. Reglerne

Læs mere

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Trim og andet godt En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Begyndelsen Lad mig først med, at sige at denne gennemgang, kun skal ses som vejledende. Det er ikke den ende gyldige sandhed, men et udtryk

Læs mere

III 7 Fribordet rettes ind

III 7 Fribordet rettes ind Han Herred Havbåde III 7 Fribordet rettes ind Morten Gøthche, Mathilde Højrup, Pipsen Monrad Hansen og Thomas Højrup juni 2011 Den første tilnærmelse til en ekspliciteret skrogform rettes foreløbig til,

Læs mere

Praktisk sejlads. udarbejdet af skoleudvalget. 24. februar 2015

Praktisk sejlads. udarbejdet af skoleudvalget. 24. februar 2015 Praktisk sejlads udarbejdet af skoleudvalget 24. februar 2015 Indhold Sikkerhed 3 Forsikringsforhold............................. 3 Søvejsregler................................ 3 Kulde...................................

Læs mere

Kapsejladsreglerne. Tirsdagskapsejlads Bugt Kredsen. April 2008, Søren Badstue

Kapsejladsreglerne. Tirsdagskapsejlads Bugt Kredsen. April 2008, Søren Badstue Kapsejladsreglerne Tirsdagskapsejlads Køge Bugt Kredsen April 2008, Søren Badstue Definitioner Holde klar: En båd holder klar når den anden båd ikke skal ændre sin kurs. Plads er den plads en båd behøver

Læs mere

Tessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012

Tessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012 Tessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012 Rorsmand Kryds Spiler op Trim til Gør spiler klar Spiler op -Storskøde - Hækstag -Hiv spiler op - Meld spiler oppe - Slæk hækstag, men så

Læs mere

Ejer rorsmands forpligtelser ved Kapsejlads:

Ejer rorsmands forpligtelser ved Kapsejlads: 1 Dansk Knarr Klub Ejer rorsmands forpligtelser ved Kapsejlads: Gyldigt klassebevis: For at starte som klassebåd i kapsejlads skal båden være udstyret med et gyldigt klassebevis. Klassebeviset er udstedt

Læs mere

Kaldes også lænsestag, slørstag eller hækstag. Wire, der går fra mastetop til hækken til støtte for masten Ankerlys

Kaldes også lænsestag, slørstag eller hækstag. Wire, der går fra mastetop til hækken til støtte for masten Ankerlys Vinklen mellem den styrede kurs og den sejlede kurs Afdrift Afrigger At tage hele riggen af båden Agten for tværs En. ca. retning i forhold til båden mellem tværs og agter Agterlys Hvidt lys, der lyser

Læs mere

III 8 Dialog med bådebyggerne

III 8 Dialog med bådebyggerne Han Herred Havbåde Morten Gøthche, Mathilde Højrup, Pipsen Monrad Hansen og Thomas Højrup juni 2011 III 8 Dialog med bådebyggerne Skrogformens rekonstruktion sættes på spil i dialog og samarbejde med havbådebyggerne

Læs mere

INTERNATIONAL 806 DANSKE KLASSEREGLER (STANDARDKLASSE)

INTERNATIONAL 806 DANSKE KLASSEREGLER (STANDARDKLASSE) 1 af 7 1 Formål Formålet med disse bestemmelser er at sikre, at bådene i denne klasse er så ens som muligt i relation til fart og sikkerhed. 2 Sikring af ensartede både 2.1 Specialklubbens bestyrelse har

Læs mere

MED VIKINGERNE TIL SØS. Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet

MED VIKINGERNE TIL SØS. Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet MED VIKINGERNE TIL SØS Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet Med vikingerne til søs For at sejle et vikingeskib er det nødvendigt, at mandskabet består af dygtige søfolk. De skal have erfaring med vind og

Læs mere

III 9 Dialektikken imellem linjerne i forstævnens spunding og det nye bordforløb stiller drilske detailspørgsmål

III 9 Dialektikken imellem linjerne i forstævnens spunding og det nye bordforløb stiller drilske detailspørgsmål III 9 Dialektikken imellem linjerne i forstævnens spunding og det nye bordforløb stiller drilske detailspørgsmål Morten Gøthche, Mathilde Højrup, Pipsen Monrad Hansen, Thomas Højrup Som helhed danner skrogbygningens

Læs mere

NATIONAL ÉNTYPEKLASSE

NATIONAL ÉNTYPEKLASSE MÅLESKEMAER 2005 SPÆKHUGGER NATIONAL ÉNTYPEKLASSE Sejl: DEN... DASP bygge:... Byggeår:... Ejer: Navn:... Adresse:... Telf. :... Sejlklub:... 01.01 01.02 01.03 01.04 01.05 01.06 01.07 01.08 A.11.3 D.8.2

Læs mere

Optimist Trim Guide fra UK Sails

Optimist Trim Guide fra UK Sails Optimist Trim Guide fra UK Sails Der er ikke nogen præcis facitliste på hvordan vores Optimistsejl skal trimmes. Det afhænger nemlig af flere faktorer, bl.a: Sejlerens vægt Sejlerens fysiske styrke Sejlerens

Læs mere

Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene

Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene Længde: 465 cm Bredde: 162 cm Skroghøjde: 70 cm Vægt : 145 kg Flydetanke: 300 liter Ballast: 100 kg Dybdegang: 30/68 cm Sejlarial: 10 m2 CE godkendt til

Læs mere

SeaWind Ejeres Forening (SWEF) SeaWind klasseregler

SeaWind Ejeres Forening (SWEF) SeaWind klasseregler SeaWind klasseregler 1. GENERELT OM KLASSEN: SeaWind er en entypebåd. Klassens mål er kapsejlads, hvor skipperens dygtighed til at trimme og sejle båden vil være afgørende for at vinde. Reglernes hensigt

Læs mere

MÅLESKEMAER BB10m NATIONAL ÉNTYPEKLASSE. DANSK BB10m KLUB. BB 10 meter. Bygger:.. Registreringsnr.: Byggenr.:.. Produktionsår:. Nation Sejlnr.

MÅLESKEMAER BB10m NATIONAL ÉNTYPEKLASSE. DANSK BB10m KLUB. BB 10 meter. Bygger:.. Registreringsnr.: Byggenr.:.. Produktionsår:. Nation Sejlnr. MÅLESKEMAER BB10m NATIONAL ÉNTYPEKLASSE Bygger:.. Bygge:.. Produktionsår:. BB 10 meter Registrerings: Nation Sejl DANSK BB10m KLUB Sejl:... Bygge:... Byggeår:... Ejers Navn:... Adresse:... Telf. :... Sejlklub:...

Læs mere

Post- og passagerbåd RØRET. Rekonstruktionsplan FORELØBIG PLAN

Post- og passagerbåd RØRET. Rekonstruktionsplan FORELØBIG PLAN Post- og passagerbåd RØRET Rekonstruktionsplan FORELØBIG PLAN SKIBSBEVARINGSFONDEN Januar 2010 Titel: Post- og passagerbåd RØRET Undertitel: Dokumentationsrapport Forfatter: Jes Kroman Udgiver: SKIBSBEVARINGSFONDEN

Læs mere

Tessa Boathandling - roller/processer - 7 mand Version

Tessa Boathandling - roller/processer - 7 mand Version Tessa Boathandling - roller/processer - 7 mand Version 1-2013 Rorsmand Kryds kurs (ved Start) Trim til kryds - Storskøde/løjgang - Hækstag - Fok Ind - tjek læen - Outhaul justeres - Evt. fald/ Cunningham/

Læs mere

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer.

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer. OBS! Vær opmærksom på, at en ændring af masten med slæder og skinner på masten ikke er i overensstemmelse med klassereglerne. Båden er således ikke en klassebåd. Folkebåd til en singlehand hygge-sejler

Læs mere

III 6 Skibsbunden rettes til

III 6 Skibsbunden rettes til III 6 Skibsbunden rettes til Han Herred Havbåde Morten Gøthche, Mathilde Højrup, Pipsen Monrad Hansen og Thomas Højrup juni 2011 Den første tilnærmelse til en ekspliciteret skrogform rettes foreløbig til,

Læs mere

Klassisk. Nr. 118 December 2013. Klassisk møder nyt... og gammelt

Klassisk. Nr. 118 December 2013. Klassisk møder nyt... og gammelt Klassisk Nr. 118 December 2013 1 Klassisk møder nyt... og gammelt Midt mellem fortid og fremtid Interview med Palle Thilo om arbejdet med at renovere og vedligeholde Rinda, 45 kvm Berg-spidsgatter, som

Læs mere

2. Myndighed. Højeste administrative myndighed er Luffe Klubben, med den nødvendige godkendelse af Dansk Sejlunion.

2. Myndighed. Højeste administrative myndighed er Luffe Klubben, med den nødvendige godkendelse af Dansk Sejlunion. KLASSEBESTEMMELSER FOR LUFFE 37 februar 2013 Seneste ændringer ( 2. 9. stk. b & c, 10. stk. b, 15, 16. stk. 1 samt 18. stk. a.) vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 31. januar 2013 i Nyborg.

Læs mere

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård.

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård. 01-11-2003 Tema om stabilitets-video VÆLTEPETER TIL SØS! Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste har lavet en videofilm om stabilitet. Den hedder Væltepeter til søs! og viser, hvor vigtigt det er med en god stabilitet,

Læs mere

YNGLING Tovværk & Sømandskab

YNGLING Tovværk & Sømandskab YNGLING Tovværk & Sømandskab Udgave Oktober 2004 Side Indhold 2 Knob og stik 7 Taklinger 9 Splejsninger 14 Navnestof 21 Sejludtryk 25 Manøvre 29 Sikkerhed 30 Vigeregler 33 Yachtflaget - Opgaver Udarbejdet

Læs mere

Pedersbæks vrag skylles i land og måles op i 1976

Pedersbæks vrag skylles i land og måles op i 1976 Pedersbæks vrag skylles i land og måles op i 1976 1 Han Herred Havbåde Morten Gøthche, Mathilde Højrup og Thomas Højrup marts 2011 I stormen den 4.-5. januar 1976 kom store og små dele af det klinkbyggede,

Læs mere

Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin

Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin Side I Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin Formålet med hæftet er at man på forhånd har mulighed for at danne sig

Læs mere

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 Redegørelse fra Opklaringsenheden Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 TINA ROSENGREN ved kaj, billedet viser agterskibet med muslingeskrabere og rejste bomme Faktuel information TINA

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

Velkommen om bord! Undervisningsskibet Fylla Rederiet Fylla Ærøskøbing Havn 4 5970 Ærøskøbing Tlf.: 6252 1222 Email: info@skonnertenfylla.

Velkommen om bord! Undervisningsskibet Fylla Rederiet Fylla Ærøskøbing Havn 4 5970 Ærøskøbing Tlf.: 6252 1222 Email: info@skonnertenfylla. Velkommen om bord! Undervisningsskibet Fylla Rederiet Fylla Ærøskøbing Havn 4 5970 Ærøskøbing Tlf.: 6252 1222 Email: info@skonnertenfylla.dk Hvad skal jeg pakke? Følgende udrustningsliste er meget ideel

Læs mere

Sæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist

Sæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist Sæl diplom Tømme båden for vand. Svømme m med redningsvest Få båden til at ligge stille i vindøjet og få den til at sejle igen. Lave råbåndsknob og ottetalsknob. Nævne navnene på holdkammeraterne og træneren.

Læs mere

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF ANVENDTE BEGREBER Når et begreb anvendes som defineret herunder, er det skrevet i kursiv. Andre begreber, som har betydning i regel 42, er

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Nødvendigt værktøj Fundament Kontrol af pakkens indhold Kantramme og strøer Vægge Dør og vinduer Gavltrekant Tag Forankring af tag Gulv Overfladebehandling Vedligeholdelse

Læs mere

Den pædagogiske baggrund, - hvordan lærer man og hvad lærer man ved at deltage

Den pædagogiske baggrund, - hvordan lærer man og hvad lærer man ved at deltage Den Lette Jolle Denne jolle er i dobbelt forstand let. Det er forholdsvist let at bygge den. Den Vejer ikke så meget, så den er let at sætte i søen når den er bygget. Værdi/salgspris: Materialepris: 15-40.000

Læs mere

Teknisk progression Kuglestød

Teknisk progression Kuglestød Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have

Læs mere

Sejlads på HMI. - en introduktion

Sejlads på HMI. - en introduktion Sejlads på HMI - en introduktion Forord Formålet med dette lille hæfte, er at forberede dig på sejlads. Hæftet skal kunne bruges som et lille opslagsværk til sejlads, og til reglerne på HMI! Sejlerlærerne

Læs mere

D. 20. juni 1997 Trimanvisninger for Tejsten Let vind: Frisk vind: Mellemvind: Læns: Hold stor krumning i sejlene. Slæk på bomudhal, Cunningham og hækstag. Skødepunkter for forsejl sættes forud. Der må

Læs mere

NORDISK FOLKEBÅD KLASSEREGLER

NORDISK FOLKEBÅD KLASSEREGLER 1 NORDISK FOLKEBÅD KLASSEREGLER 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: Regel Emne Side Titelblad 1 Indholdsfortegnelse 2 1. GENERELT 4 1.10 Klassereglernes formål 4 1.20 Myndighed 4 1.24 Reklame 4 1.30 Sprog 5 1.40 Fortolkning

Læs mere

Alle tiders tumleplads

Alle tiders tumleplads lle tiders tumleplads 10 Gør Det Selv 10/2001 Det -formede legehus har alt, hvad der skal til, når børnene leger. Det er spændende og en lille smule farligt alligevel er det en solid og billig konstruktion.

Læs mere

WORLD SAILING KAPSEJLADSREGLERNE

WORLD SAILING KAPSEJLADSREGLERNE WORLD SAILING KAPSEJLADSREGLERNE 2013-2016 UDSÆTTELSESSIGNALER KAPSEJLADSSIGNALER Betydningen af visuelle signaler og lydsignaler er beskrevet nedenfor. En pil, der peger opad eller nedad (á â), betyder,

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

2005.04.01. Side 1. 1.2 Klassens officielle sprog er engelsk, og i tilfælde af uenighed om fortolkninger gælder den engelske tekst.

2005.04.01. Side 1. 1.2 Klassens officielle sprog er engelsk, og i tilfælde af uenighed om fortolkninger gælder den engelske tekst. 2005.04.01. Side 1 WAYFARER. INTERNATIONALE KLASSEREGLER. af Wayfarer International Committee. Oversat til dansk af SWS. Del I Formål og fortolkning. 1.1 Formålet med klassereglerne er at sikre, at kapsejlads

Læs mere

KLASSEBESTEMMELSER FOR YLVA

KLASSEBESTEMMELSER FOR YLVA 1 KLASSEBESTEMMELSER FOR YLVA 2011 afsnit indhold side nr. 1. Almindelige bestemmelser 2 2. Skrog, dæk, ror, køl og aptering 2 3. Mast, bom, spilerstage, stående og løbende rig 3 4. Sejl 4 5. Sikkerhedsudstyr

Læs mere

Renovering af agterkahyt på Speedy.

Renovering af agterkahyt på Speedy. Renovering af agterkahyt på Speedy. Efter at forkahytten sidste år blev renoveret er turen nu kommet til agterkahytten, da denne også i høj grad trængte til en kærlig hånd. Jeg startede på projektet lige

Læs mere

Trin-for-trin-instruktioner Sådan bygger du et træhus i et træ

Trin-for-trin-instruktioner Sådan bygger du et træhus i et træ Trin-for-trin-instruktioner Sådan bygger du et træhus i et træ Valg af et træ Vælg et træ med den rigtige struktur, og sørg for, at det træ, du vælger, er sundt det er helt afgørende for, at du får et

Læs mere

FØRERPRØVE PRAKTISK. Prøve i praktisk sejlads. Strandvænget 43 H 2100 København Ø H kas@kas.dk

FØRERPRØVE PRAKTISK. Prøve i praktisk sejlads. Strandvænget 43 H 2100 København Ø H kas@kas.dk FØRERPRØVE PRAKTISK Prøve i praktisk sejlads Strandvænget 43 H 2100 København Ø H kas@kas.dk Indledning K.A.S. praktisk prøve i sejlads Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub afholder prøve i praktisk sejlads i den

Læs mere

Instruktioner for Kænguru Slyngen

Instruktioner for Kænguru Slyngen Instruktioner for Kænguru Slyngen På ryggen Ammestilling Den fleksible allround slynge med mange muligheder Nem at tage af og på nemt at skifte stilling! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn!

Læs mere

Rorstammen brækkede 1 cm. nede i roret. Det er set før, men jeg troede, jeg havde sikret mig ved at reparere roret som foreskrevet af værftet.

Rorstammen brækkede 1 cm. nede i roret. Det er set før, men jeg troede, jeg havde sikret mig ved at reparere roret som foreskrevet af værftet. Fremstilling af ny form og ror til Contrast 33 I august 2009 brækkede rorstammen på vores Contrast 33. Det var under en kapsejlads, men heldigvis så langt væk fra andre, at vi ikke sejlede ind i nogen,

Læs mere

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Version: 06-02-2015 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. GRUNDLAG... 3 3.

Læs mere

Elevhåndbog. Sejlerskolen Sejlklubben Snekken

Elevhåndbog. Sejlerskolen Sejlklubben Snekken Elevhåndbog Sejlerskolen Sejlklubben Snekken 1 Velkommen til Sejlerskolen - Sejlklubben Snekken Hvis du har lyst til at lære at sejle, så tilbyder Snekken Sejlerskole undervisning i praktisk sejlads. Sejlerskolens

Læs mere

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/ Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/16 Velkommen tilbage 7. Aften : af søvejsregler 13 (11) 16 (vigeregler) Gennemgang opgave 36-59 næsten alle af kurser, strøm, afdrift, misvisning og

Læs mere

Logbog. Sundets Sejlerskole

Logbog. Sundets Sejlerskole Logbog Sundets Sejlerskole Indholdsfortegnelse Introduktion til logbogen... 3 Vejledning i brug af logbogen... 3 Forventninger, undervisningen og prøven... 4 Forventninger til lærerne... 4 Forventninger

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

PRAKTISK PRØVE. Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub

PRAKTISK PRØVE. Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub PRAKTISK PRØVE Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 PRØVEN TIL SØS... 3 MOTORPRØVEN... 4 PRØVEN I LAND... 5 SELVE BEDØMMELSEN... 6 INDLEDNING Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Vinterunderholdning 2

Vinterunderholdning 2 Vinterunderholdning 2 Sune Thorsteinsson Dec 2011 Repetetion af Sidste gang Lidt mere om Sejlet og finnen Sammensætning Hvordan sejler man i forhold til vinden? Vi skal kigge på følgende begreber: Vindretning

Læs mere

Først sættes spanterne helt vinkelret på kølen. Dette gøres nemmest på en byggebedding.

Først sættes spanterne helt vinkelret på kølen. Dette gøres nemmest på en byggebedding. Byggetips Træskrog Først sættes spanterne helt vinkelret på kølen. Dette gøres nemmest på en byggebedding. (Fig. 1). Derefter monteres dæk og evt. skot. Når dette er tørt, slibes spanterne i smig (fig.

Læs mere

Instruktion i kommandoerne.

Instruktion i kommandoerne. Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand

Læs mere

17-02-2004 Tema: Idekatalog om tyskertræk 87 UDSÆTTELSER PÅ TYSKERTRÆK

17-02-2004 Tema: Idekatalog om tyskertræk 87 UDSÆTTELSER PÅ TYSKERTRÆK 17-02-2004 Tema: Idekatalog om tyskertræk 87 UDSÆTTELSER PÅ TYSKERTRÆK Mange mindre trawlere har ikke haft problemer med at sænke tyskertrækkets trækpunkt ned til lønningen, sådan som nye regler foreskriver.

Læs mere

HVORDAN DU RIGGER DIN BÅD PÅ EN HENSIGTSMÆSSIG MÅDE. Indhold: Inden masten sættes i Mastheadriggede både Brøkdelsriggede både Trimning på vandet

HVORDAN DU RIGGER DIN BÅD PÅ EN HENSIGTSMÆSSIG MÅDE. Indhold: Inden masten sættes i Mastheadriggede både Brøkdelsriggede både Trimning på vandet HVORDAN DU RIGGER DIN BÅD PÅ EN HENSIGTSMÆSSIG MÅDE Indhold: Inden masten sættes i Mastheadriggede både Brøkdelsriggede både Trimning på vandet LEMVIG SEJLKLUB Postbox 173 7620 Lemvig Sejladsudvalget Januar

Læs mere

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling Bindende norm Side 1 af 6 Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere. Denne standard skal ses i sammenhæng med standard C 07 Puffere og standard B 09 Afkoblingsrampe

Læs mere

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund 1. marts 2015

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund 1. marts 2015 2. kyu Generelle bemærkninger: Tori starter sin bevægelse når Uke ikke længere er i stand til at afbryde sit angreb. Parader: kontakt håndled mod håndled, hvis intet andet er beskrevet. Ved alle liggende

Læs mere

III 4 Skrogets bund spændes til

III 4 Skrogets bund spændes til III 4 Skrogets bund spændes til Han Herred Havbåde Morten Gøthche, Mathilde Højrup, Pipsen Monrad Hansen og Thomas Højrup marts 2011 Hvalerne har gjort deres første job færdigt under vragdelenes bygning

Læs mere

Gangtøj: Bortset fra gravhjulet/hathjulet bruges de samme betegnelser for vand- og vindmøller.

Gangtøj: Bortset fra gravhjulet/hathjulet bruges de samme betegnelser for vand- og vindmøller. Nyregistrering af danske vand- og vindmøller Vejledning til registreringsskema Afsnit på blå baggrund er kun relevante for vandmøller, afsnit på gul baggrund kun for vindmøller. FORSIDE GENERELLE OPLYSNINGER:

Læs mere

OPMÅLING AF FARTØJER

OPMÅLING AF FARTØJER OPMÅLING AF FARTØJER Af CHRISTIAN NIELSEN j angs de danske kyster er der op igennem tiden skabt en rigdom.l_> af forskellige større og mindre fartøjstyper af lokal udformning og 1 reglen bygget af lokale

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Tre både i prøvesejlads

Tre både i prøvesejlads Denne artikel stammer fra Bådnyt nr. 9/97. I det pågældende nummer af Bådnyt står: Artikler og billeder i Bådnyt må ikke benyttes ved salgsvirksomhed. Der er ikke her tale om salgsvirksomhed. Betingelsen

Læs mere

Spanterne giver et første fingerpeg. langskibs skrogskal skal hænge sammen med agterskibets nedre skrogskal.

Spanterne giver et første fingerpeg. langskibs skrogskal skal hænge sammen med agterskibets nedre skrogskal. Han Herred Havbåde Morten Gøthche, Mathilde Højrup, Pipsen Monrad Hansen og Thomas Højrup april 2011 III 5 Skrogformen genopstår Efter at skibsbunden er klemt til og spændt op består næste arbejdsopgave

Læs mere

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører:

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører: SØMANDSBOG Denne bog tilhører: 5 GODE RÅD 1 Lær at sejle Ha styr på, hvordan du redder en mand ombord igen 2 Hold dit grej i orden Giv dit udstyr og motor et sikkerhedstjek 3 Planlæg din tur Tjek søkort,

Læs mere

lb lvar Dahl Smakkejollen og friluftslivet

lb lvar Dahl Smakkejollen og friluftslivet lb lvar Dahl Smakkejollen og friluftslivet Sejlads med smakke Sejlads For at sejle en jolle er der en del, man ma vide. Det geslder for aile jolletyper, gamle sa vel sam nye. I det f0lgende beskrives nogle

Læs mere

Wayfarer Internationale klasseregler (Dansk oversættelse) Januar 2011: Ansvarshavende: Wayfarer International Committee

Wayfarer Internationale klasseregler (Dansk oversættelse) Januar 2011: Ansvarshavende: Wayfarer International Committee Wayfarer Internationale klasseregler (Dansk oversættelse) Januar 2011: Ansvarshavende: Wayfarer International Committee Bemærk: Længdemål er i mm (med tommer i parentes) Vægt er i kg (med pounds i parentes)

Læs mere

Wayfarer Internationale klasseregler (Dansk oversættelse) Januar 2011: Ansvarshavende: Wayfarer International Committee

Wayfarer Internationale klasseregler (Dansk oversættelse) Januar 2011: Ansvarshavende: Wayfarer International Committee Wayfarer Internationale klasseregler (Dansk oversættelse) Januar 2011: Ansvarshavende: Wayfarer International Committee Bemærk: Længdemål er i mm (med tommer i parentes) Vægt er i kg (med pounds i parentes)

Læs mere

Sømandskab. Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner. Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold

Sømandskab. Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner. Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold Sømandskab Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold Søvejsregler De Internationale Søvejsregler 1840 - DK

Læs mere

kapsejlads start bådhåndtering bådfart taktik & strategi

kapsejlads start bådhåndtering bådfart taktik & strategi Bådhåndtering 4.3 Her starter al kapsejlads det her er bunden af pyramiden. En almindelig mandskabs-størrelse i en kølbåd er 4-8 personer, og når så mange hænder skal arbejde sammen på meget lidt plads

Læs mere

Udvikling af Dansk Handicap 1-2-2009

Udvikling af Dansk Handicap 1-2-2009 Udvikling af Dansk Handicap 1-2-2009 Teknisk Udvalg og Teknisk Afdeling i Dansk Sejlunion har lagt mange ressourcer i at udvikle og teste den nyste version af Dansk Handicap (DH) målereglen. Målet har

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Sluppen RUTH. Togtrapport for Sommertogt 2006

Sluppen RUTH. Togtrapport for Sommertogt 2006 Af Niels Svarø Skipper på sluppen Ruth Januar 2007 Til Vikingeskibsmuseet Vindeboder 4000 Roskilde Vedr.: Sluppen Ruths togtrappport for Sommertogt 2006 Ref.: Havarirapport 27 JULI 2006 Tillæg A. Sejlplan

Læs mere

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund 4. kyu Generelle bemærkninger: Tori starter sin bevægelse når Uke ikke længere er i stand til at afbryde sit angreb. Parader: kontakt håndled mod håndled, hvis intet andet er beskrevet. Ved alle liggende

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Pipaluk mast og cockpitteak.

Pipaluk mast og cockpitteak. Pipaluk mast og cockpitteak. I cockpittet var der jo allerede lavet ny dørk den bag ratsøjlen var knækket, og den over motoren var et must for at sikre at vandet ikke finder den vej ned over motoren. Kistebænkesæderne

Læs mere

Instruktion havkajak

Instruktion havkajak Instruktion havkajak Discipliner for havkajak 24-04-2009 Fredericia Roklub Per Jørgensen Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Side 10: Side 12: Side 14: Side 15: Skadesforebyggende

Læs mere

Introduktion side 3. Før du kører ud på din første tur side 4. Brugervejledning side 5. Justering af sadelhøjde side 7. Justering af kæde side 7

Introduktion side 3. Før du kører ud på din første tur side 4. Brugervejledning side 5. Justering af sadelhøjde side 7. Justering af kæde side 7 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion side 3 Før du kører ud på din første tur side 4 Brugervejledning side 5 Justering af sadelhøjde side 7 Justering af kæde side 7 Justering af styrhøjde side 8 Justering

Læs mere

KAPSEJLADSREGLERNE 2013-2016 TEST DIN VIDEN OM

KAPSEJLADSREGLERNE 2013-2016 TEST DIN VIDEN OM Blå har været på banesiden af startlinjen ved startsignalet og er på vej tilbage for at starte korrekt. Gul er endnu ikke startet. Der er berøring mellem bådene, dog uden skade eller personskade. Der er

Læs mere

MONTERINGSVEJLEDNING

MONTERINGSVEJLEDNING MONTERINGSVEJLEDNING JABO Type V J1003 Art.-nr 6502 Type V Medfølgende dele x2 x4 9x9 90 9x9 90 x2 505 210 9x9 90 x2 507 2x19,5 x2 600 x1 11,5x11,5 x6 2x19,5 604 80 x1 x4 2x19,5 596 4,5x16 x7 2x19,5 501

Læs mere

Flot stubmølle til haven

Flot stubmølle til haven SPÆNDENDE MODELARBEJDE: Flot stubmølle til haven Møllen her er en tro kopi af en rigtig stubmølle, og du kan selv bygge den for 1000 kroner. Sammen med dette nummer af Gør Det Selv får du nemlig en komplet

Læs mere

Vinterens opfindelse - Badeknasten!!

Vinterens opfindelse - Badeknasten!! Vinterens opfindelse - Badeknasten!! Freja er jo en rigtig selvbygger, der er altid projekter i gang, og hun bliver nok aldrig helt færdig. Forrige projekt var sprydet, det var jo en kæmpe succes, så nu

Læs mere

FMT. Specifikation Løfte- og transportvugger Holm-Kl

FMT. Specifikation Løfte- og transportvugger Holm-Kl FMT Specifikation Løfte- og transportvugger Holm-Kl (OSK-ShipTech 130210.0131.01C) Date: 27.05.13 Sign: EPH 1 - Formål Formålet med løfte- og transportvuggerne, er at løfte et HOLM-Kl fartøj ud af vandet

Læs mere

Løb 101 (Skib Voyager, Vind: V -> SV, 18 m/s, Strøm: 0, Bølger: Hs=2.0 m, Tp= 6.0s, fra V)

Løb 101 (Skib Voyager, Vind: V -> SV, 18 m/s, Strøm: 0, Bølger: Hs=2.0 m, Tp= 6.0s, fra V) Løb 101 (Skib Voyager, Vind: V -> SV, 18 m/s, Strøm: 0, Bølger: Hs=2.0 m, Tp= 6.0s, fra V) Simulatoren opførte sig realistisk, kom op på 25 grader/min drejehastighed ved anvendelse af 2 PODs med optimal

Læs mere