Pro gram. Beethovens Violinkoncert DR SymfoniOrkestret Dirigent: Andrew Manze Solist: Karen Gomyo, violin. Torsdag 23. februar kl. 19.

Transkript

1 11 12 Koncerthuset Klassisk sæson Torsdag 23. februar kl Beethovens Violinkoncert DR SymfoniOrkestret Dirigent: Andrew Manze Solist: Karen Gomyo, violin Pro gram

2 Program Koncerthuset 2008/ /12 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 23. februar 2012 kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: Andrew Manze Solist: Karen Gomyo, violin Koncertmester: Johannes Hansen Søe Koncerten sendes direkte i P2 KLASSISK (FM og DAB) og genudsendes søndag 26/2 kl på P2 KLAS- SISK (DAB) Bo Holten (f. 1948) Gaudy Pageant (2004) I En bateau II Cortège III Menuet IV Ballet Varighed: ca. 9 Ludwig van Beethoven ( ) Violinkoncert D-dur, op. 61 (1806) I Allegro ma non troppo II Larghetto III Rondo. Allegro Varighed: ca. 45 Pause: ca Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i koncertsalen med P2-værten Celine Haastrup, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen: P2 Klassisk sender direkte fra Metrohjørnet i foyeren, Celine Haastrup taler med medvirkende fra aftenes koncert. Publikum har mulighed for at stille spørgsmål via SMS samt købe orkestrets seneste cd-udgivelser Franz Schubert ( ) Symfoni nr. 7, E-dur, D729 (1821) Færdiggjort af Brian Newbould (1978) I Adagio - Allegro II Andante III Scherzo. Trio IV Allegro giusto Varighed: ca. 39 Ensemblechef: Kim Bohr Orkesterchef: Ole Bækhøj Producent: Dominik Falenski Producer: Morten Mogensen Teknik: Jan Oldrup Regissør: Jakob Helmer Mørck Redaktion: Karen Inger Povlsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Team Rapo

3 Værker Koncerthuset 2011/12 3 Komponisten og dirigenten Bo Holten har et nært forhold til de traditionelle danske børnesange. For ham er de udtryk for et vid og en vrøvletradition, der er unik for dansk kultur. Har man først fået ørerne op for det, kan man genfinde stilen talrige steder, lige fra Halfdan Rasmussens vers og H.C. Andersens eventyr til klassisk musik af Knudåge Riisager og Carl Nielsen. Bo Holten: Gaudy Pageant En fantasi over Hønsefødder og gulerødder Af Jens Cornelius I orkesterværket Gaudy Pageant har Holten brugt en af sine favoritter blandt folkemelodierne, Hønsefødder og gulerødder, som grundlag for en mini-symfoni i fire satser. Stykket er ikke børnemusik, men en yderst raffineret opvisning af kontrapunktisk lærdom. Med en reference til Franz Liszts musik danner de fire satser desuden et forløb, der kan opfattes som én stor sats. Hvis dirigenten overholder tempoangivelserne, varer hver minisats præcis to minutter. Undervejs er Hønsefødder og gulerødder konstant til stede, ofte i flere lag og tempi samtidig. Alene i stykkets første sekunder bliver melodien brugt som syvstemmig kanon i fire forskellige tempi. Og som Holten bemærker, er der også to-tre lag ironi til stede! Bo Holtens største værk er operaen Livlægens Besøg, der har spillet på Det Kgl. Teater og også er udkommet på dvd. I 2. sats, scherzoen, bliver Hønsefødder og gulerødder suppleret af et helt optog af andre danske børnesange. Her er Bro, bro, brille, Der bor en bager, Højt på en gren en krage gå selv på jagt efter resten! Sangene kører deres egen vej, og de vender tilbage i den langsomme sats. Paraden af melodier gav Holten idéen til stykkets titel: Gaudy Pageant kan oversættes til 'Broget optog'. Gaudy Pageant blev skrevet i 2004 som bestillingsværk til DRs Malko Dirigentkonkurrence 2005, hvor de bedste af deltagerne fik til opgave at dirigere et nyt, dansk, og teknisk set udfordrende værk. Til finalekoncerten blev stykket dirigeret af Bo Holten selv.

4 Værker Koncerthuset 2011/12 4 Ludwig van Beethoven: Violinkoncert I et forsøg på at give sin violinkoncert en ny chance skrev Beethoven en alternativ udgave som klaverkoncert. Beethoven hørte kun sin violinkoncert en enkelt gang, nemlig ved uropførelsen i Den var ingen succes. Først efter hans død begyndte den at blive kendt. Det var Mendelssohn, der tog værket frem igen og dirigerede det ved en sensationel opførelse i London Solisten var det 12-årige vidunderbarn Joseph Joachim, der resten af sit lange liv som virtuos spillede Beethovens koncert så mange gange, at han faktisk ene mand etablerede det renommé, den har haft lige siden. At violinkoncerten ikke før havde interesseret publikum skyldtes, at man på Beethovens tid forventede sig noget langt mere simpelt af en violinkoncert. Den solist, der i 1806 havde uropført værket, vidste godt, at publikum ikke blev tændt af Beethovens krævende musik. Så efter den meget lange førstesats holdt han en pause og gav et af sine populære tricknumre, hvor han spillede på én streng med violinen vendt på hovedet. Den slags billige effekter er der slet, slet ingen af i Beethovens Violinkoncert. Her er solisten integreret i et storladent, symfonisk værk, som er blevet kaldt Violinens Olympen. Varigheden er det dobbelte af en normal violinkoncert fra den tid, og musikken er et urokkeligt monument af bomstærke byggesten. Skal man sammenligne violinkoncerten med noget, er det Beethovens berømte Skæbnesymfoni, Symfoni nr. 5, som er fra samme tid. Der er masser af virtuose passager i violinkoncerten, men det er musikkens overordnede format, der overvælder. Førstesatsen alene varer 25 minutter og bygger på to motiver, der ellers ikke syner af ret meget. Hold ørerne parat til de allerførste toner i satsen der kommer fra paukerne! Det lille bankemotiv går igennem hele satsen.andensatsen er en idealiseret skønhedsåbenbaring, der lever fuldt op til funktionen som modvægt til den gigantisk konstruerede førstesats. I sidste sats slipper Beethoven så festen løs: Over et umiddelbart ret banalt jagthornsmotiv i violinen bliver satsen afslutningen på et værk, der er en hyldest til selve livsenergien.

5 Værker Koncerthuset 2011/12 5 Franz Schubert: Symfoni nr. 7 I årene , hvor Schubert skrev hele fire ufuldendte symfonier, brugte han meget tid på at komponere operaer der stort set aldrig opføres i dag. Schuberts Ufuldendte er en symfoni med så berømt en titel, at den ligefrem er blevet et begreb. Hvad de færreste ved er, at der findes mere end én ufuldendt symfoni af Schubert! Inden Schubert skrev sin senere så berømte Ufuldendte, havde han nemlig droppet tre yderligere forsøg på at skrive en symfoni. I sommeren 1821, året før Den Ufuldendte, nåede han meget langt med en symfoni i E-dur. Det er den, som spilles i aften under titlen Symfoni nr. 7. De i alt fire ufuldendte symfonier i træk er ufuldendte på hver deres måde. Som den eneste nåede nr. 7 så langt, at alle satser fik deres form, takt for takt. Schubert skrev endda 'slut' på sidste side! Men takterne er ikke fyldt ud med andet end melodilinjen og enkelte steder også med lidt basstemme. Mellemstemmer, kontrapunkt og harmonisering mangler. Symfonien er ufint sagt et skelet uden kød. At gøre det arbejde færdigt er tidskrævende, og den rastløse Schubert valgte måske at ofre sin symfoni for at komme videre til noget nyt. Flere har forsøgt at gøre arbejdet færdigt, og det mest succesfulde arbejde er gjort af den engelske Schubert-forsker og komponist Brian Newbould (f. 1936). Hans udgave fra 1978 er pertentligt tro mod manuskriptet og bygger på et dybt kendskab til Schuberts musik. I aften spilles Symfonien for første gang i Danmark. Musikken er et 'missing link' mellem Schuberts ungdomssymfonier og den berømte Ufuldendte Symfoni nr sats har en eksperimenterende indledning i mol, hvis 110 første takter Schubert faktisk fuldendte i alle detaljer. Her når han en storhed og en alvor, som satsens videre forløb lever flot op til. Schubert udvider desuden orkestret med tre tromboner og øger horngruppen fra to til fire. Både i 1. og 2. sats bruger Schubert tre grundlæggende temaer i stedet for de sædvanlige to. I al sin yndefuldhed viser den langsomme 2. sats nye dybder, og 3. sats virker som en forløber for scherzoen i Schuberts sidste symfoni, den store Symfoni nr. 9 i C-dur. Sidste sats begynder tilforladeligt i stil med tidens populære musik af Rossini, og typisk for symfonien aner man ikke, hvor voldsomt satsen siden vil udvikle sig. Igen dukker der tre hovedtemaer op i hver deres toneart, og i det ekspansive forløb får Schubert dem flettet sammen, mens musikken danser afsted.

6 Dirigent Koncerthuset 2011/12 6 Dirigent Andrew Manze Englænderen Andrew Manze er chefdirigent for Helsingborg Symfoniorkester og gæstedirigent for BBC s skotske Symfoniorkester. Andrew Manze Engelsk dirigent, født 1965 Chefdirigent for Helsingborg Symfoniorkester Var tidligere en af de førende barokviolinister Efternavnet udtales MAHN-sih Indtil for nogle år siden havde Andrew Manze en solokarriere som en af verdens førende barokviolinister. På utallige cd-indspilninger kan man høre hans virtuose og beåndede spil som solist. Han har også været kunstnerisk leder af to af Englands førende barokorkestre, Academy of Ancient Music og The English Concert. I dag har Manze lagt violinen helt væk for udelukkende at bruge sin tid på at dirigere. Han skal i år optræde med BBC's Symfoniorkester og skal på Europaturné med Det svenske Kammerorkester. Han er regelmæssig gæst hos de britiske symfoniorkestre og dirigerer også meget i Norden og i Tyskland. Med sit eget Helsingborg Symfoniorkester har han turneret i USA og indspillet værker af Beethoven og Wilhelm Stenhammar. Om kort tid udkommer næste indspilning fra holdet i Helsingborg: En boks med alle Brahms' symfonier og ouverturer der udkommer på det tyske plademærke CPO. Andrew Manze modtog sidste år Sveriges pendant til Sonningprisen, Rolf Schock-prisen. Motiveringen var hans virtuose og indsigtsfulde fortolkninger som violinist og ensembleleder, hans enestående måde at inspirere musikerne og hans gudbenåede evne til at kommunikere med publikum. Manze har vitterlig et fantastisk talent for at formidle musikken: Ikke bare som lærer (han er gæsteprofessor i Oslo og fellow ved Royal Academy of Music i London), men også gennem sine stimulerende og originale introduktioner til publikum. I sandhed en multibegavet person, der for øvrigt studerede klassisk filologi i Cambridge, før han blev professionel musiker.

7 Solist Koncerthuset 2011/12 7 Solist Karen Gomyo Den unge canadiske violinist Karen Gomyo gjorde et stort indtryk, da hun i december gæstede DR SymfoniOrkestret og var solist i Sjostakovitjs Violinkoncert. Nu er denne overraskende musiker tilbage igen på afbud fra hendes landsmand James Ehnes. Karen Gomyo Født 1981 i Tokyo, opvokset i Montreal og New York Har været solist hos alle de store nordamerikanske symfoniorkestre Var i december solist i Sjostakovitjs store Violinkoncert nr. 1 her i Koncerthuset Karen Gomyo er af japansk-canadisk afstamning, født i Tokyo og opvokset i Montreal, det fransktalende Canadas hovedstad. 11 år gammel flyttede hun til New York, da hun blev optaget på den verdensberømte Juilliard School of Music. Her studerede hun hos Dorothy DeLay et af violinverdenens store inside-navne, som var lærer for nogle af verdens største violinister, blandt andre Gil Shaham, Midori og Sarah Chang. Som bare 15-årig begyndte Karen Gomyo en professionel karriere, og hun har siden da optrådt med alle de store nordamerikanske orkestre. Hun har efterhånden også spillet en del europæiske koncerter, bla. i England, Frankrig, Norge og Sverige. Siden hun var 19 år, har hun spillet sine koncerter på en kostbar Stradivarius, som en anonym beundrer donerede til hende. Karen Gomyo har base i New York, men er så travl en musiker, at hun stort set aldrig er hjemme. Som solist med orkester spiller hun et stort repertoire, og alene denne vinter optræder hun med violinkoncerterne af Beethoven, Tjajkovskij og Britten. Hun er også en flittig kammermusiker, der i 2012 skal bruge en del tid på et projekt, hun længe har drømt om: at spille musik af den argentinske tangokomponist Astor Piazzolla.

8 Adresse: Emil Holms Kanal København C Tlf.: koncerthuset@dr.dk DR SymfoniOrkestret Musikerliste 1. violin Johannes Søe Hansen Anders Jonsson Per Friman Alexandre Zapolski Camilla S. Kjeldsen Fogh Sarah McClelland Jacobsen Tine Rudloff Sabine Bretschneider Sophia Bæk Trine Yang Møller Runi Bæk 2. violin Tue Lautrup Bodil Kuhlmann Ludmila Spektor Julie Meile Morten Dulong Anne Marie Kjærulff Andrea Rebekka Alsted Hedvig Oftedahl Stanislav Zakrjevski Jonida Tafilaj Inger Høj Bratsch Dmitri Golovanov Gunnar Lychou Per Nørby Hansen Flemming Lave Ulla Knudsen Michail Dolgin Astrid Christensen Katrine Bundgaard Cello Henrik Dam Thomsen Carsten Tagmose Inger Guldbrandt Jensen Vanja Louro Mats Olof Larsson Birgitte Øland Peter Morrison Kontrabas Michal Stadnicki Joel González Gerrit Hamacher Michael Dabelsteen Ditlev Damkjær Katharina Richter Fløjte Ulla Miilmann Toke Lund Christiansen Mikael Beier Obo Kristine Vestergaard Ulrich Ortmann Mette Termansen Klarinet Mathias Kjøller Klaus Tönshoff Søren Elbo Fagot Audun Halvorsen Sebastian Stevensson Jens Tofte-Hansen Horn Lasse Mauritzen Dominika Piwkowska Leif Lind Per McClelland Jacobsen Trompet Rupprecht Johannes Drees Karl Husum Joris de Rijbel Basun Jesper Juul Windahl Brian Bindner Thomas Dahlkvist Pauke Christian Utke Schiøler Slagtøj Gert Sørensen Tom Nybye Harpe Caitriona Yeats Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens afslutning DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset