Registrering af bytræer
|
|
- Bertha Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Registrering af bytræer - Hvad registreres? - Hvad er vigtigst at registrere? - Er vi enige om, hvad der er vigtigst? - Hvilke registreringsmetoder er i brug? - Hvilke metoder kan anbefales? Anders Busse Nielsen Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Lombard Street San Francisco August
2 Lombard Street, San Francisco, August 2013 Platan langs Tiberen i Rom, september
3 Platan langs Tiberen i Rom, september
4 Hvordan måler man højde på disse træer? Platan langs Tiberen i Rom, september m 6 m 6 m Kroneareal: 380 m2 Platan på Gråbrødre torv i skumringen d. 7 november
5 Parc du Bourget ved Geneve søen i Lausanne, Juni
6 Platan allé i Parc du Bourget Lausanne Juni 2014 Lærk FSB s boligområde Skolevangen, Husum, Oktober
7 Marselisborg skov, Foto: Marie Stenild Marselisborg skov opkøbt af Aarhus kommune i
8 Urban Forest Matrix Bevoksningslister Randrup et al The Concept of Urban Forestry. In. Konijnendijk et al. (Eds). Urban Forests & Trees. Springer Skovkort med bevoksningslister 8
9 % of all woodlands Kommunale skove i Danmark Danske kommuner forvalter ca ha skov fordelt på ca lokaliteter 57 % af skovarealet har driftsplaner 46 % af lokaliteterne har driftsplaner 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 0,5-1,9 2-4,9 5-9, , , , , ,9 Woodland size Nielsen, A.B., Konijnendijk, C.C., Wiström, B., Jensen, R.B., Municipal woodland in Denmark: resource, governance and management. Scandinavian Journal of Forest Research 28: Aarhus kommunale skove 1875 ha kommunal skov Old Municipal Forest New Municipal Forest Extensive Municipal park State Forest kort: Aarhus kommune 9
10 Hectares Species distribution in The Municipal Forests of Århus Aarhus skovene - artsfordeling Other Deciddous 7% Other Coniferous 2% Oak 23% Larch 2% Christmas trees and greenery 2% Sycamore 4% Spruce 3% Fir 1% Alder 1% Birch 2% Ash 8% Beech 45% Alder Ash Beech Birch Fir Christmas trees and greenery Larch Oak Other Coniferous Other Deciddous Spruce Sycamore Bøg og eg udgør næsten ¾ af skovarealet Nål (inkl. Juletræer og pyntegrønt) udgør 10 % Figur: Aarhus kommune Aarhus Ageclass skovene distribution Aarhus - Municipal aldersfordeling Forests X-mas and greenery Other coniferous Spruce Other decidous Maple Ash Oak Beech 0 Ageclass Bøgedominerede gamle skove Egedominerede nye skove Ujævn aldersfordeling Årlig hugst < Tilvæksten Tabel: Aarhus kommune 10
11 PEFC og FSC certificeret siden 2007 Hvorfor en udviklingsplan for Aarhus skovene? Operationelt men også strategisk redskab Her-og-nu driftsplaner Langsigtet vision for byens skovressource Implementering af naturnær skovdrift Rekreative nærmiljøer af høj kvalitet Kommunikationsredskab Med befolkningen Med entreprenører Med andre myndigheder Internt i kommunen (politikere, andre forvaltninger) Udsigt fra Aarhus rådhustårn mod syd. Foto: Marie Stenild 11
12 Antal arter Street Park Street Park Street Park Street Park Street Park Street Park Street Park Street Park Street Park Street Park Urban Forest Matrix Træ-registrering Randrup et al The Concept of Urban Forestry. In. Konijnendijk et al. (Eds). Urban Forests & Trees. Springer 10 Skandinaviske byer - artsdiversitet Arhus Copenhagen Espoo Gothenburg Helsinki Malmo Oslo Stockholm Tampere Turku Sjöman, H., Östberg, J., Bühler, O., 2012, Diversity and distribution of the urban tree population in ten major Nordic cities, Urban Forestry & Urban Greening 11(1):
13 10 Skandinaviske byer Hver by registrerer parametre pr træ Kun 2 parameter registreret/defineret ens i alle 10 byer: Latinsk navn og gade vs. Park 49 forskellige parameter/måde at måle en parameter Terminologi for og beskrivelse af alle registreringsparameter for enkelttræer - Lanceret i marts
14 Standardens opbygning Emnesområde underopdelt i grupper Nr. Nr. Træet og dets vækstvilkår 46 Art og type 4 Alder 3 Størrelse 12 Vækstvilkår 27 Vitalitet og sikkerhed 20 Vitalitet 4 Skader 8 Sygdomme og skadevoldere 5 Risiko og sikkerhed 3 Træets værdier 22 Biologiske værdier 5 Astetiske værdier 7 Kulturhistoriske værdier 5 Bevaringsværdi 5 Plejebehov 15 Pleje 8 Driftstiltag 7 Database information 26 Identifikation og position 8 information om registrering 15 Fældning 3 Dokumentation af plantehåndtering 15 Nyplantning 15 I felten På kontoret/i felt På kontoret På kontoret/i felt Total 144 Hvad er vigtigst at registrere? Johan Östberg, SLU 14
15 Delphi studie Tre grupper med 10 experter: Individuel Vurdering af hver parameter på skala fra 1-10 Bestillere (f.eks. Kommuner, kirkegårdsforvaltninger) Individuel vurdering Enighed Udfører (f.eks. Grønne anlægs/drifts firmaer, Konsulentfirmaer) Individuel vurdering Enighed Samlet vurdering Forskare (undervisere og forskere fra universiteter i Norden) Individuel vurdering Enighed Östberg, J., Delshammar, T., Wiström, B. & Nielsen, A Grading of parameters for urban tree inventories by city officials, arborists and academics using the Delphi method. Environmental Management 51(3): De vigtigste parameter 1. Art, latinsk navn (M: 10,0) 2. Visuel bedømmelse af vitalitetsklasse; skala fra 1-4 (M: 9,8) 3. Koordinater (M: 9,6) 4. Risiko for person- eller materielskade; skala fra 1-4 (M: 9,4) 5. Træ ID (M: 9,2) 6. Diameter i 1,3 meters höjd (M: 5,7) Anbefales for alle registreringer på enkelttræ niveau 7. Svampefrugtlegemer (M: 9,0) 8. Seneste registreringsdato (M: 9,0) 9. Plejekategori (M: 9,0) 10. Bevaringsværdi (M: 9,0) 11. Gade- eller parktræ (M: 8,8) Östberg, J., Delshammar, T., Wiström, B. & Nielsen, A Grading of parameters for urban tree inventories by city officials, arborists and academics using the Delphi method. Environmental Management 51(3):
16 Er vi enige om hvad der er vigtigst? Nr. 12 (9,1) Nr. 20 (9,3) Nr. 25 7,8) Nr. 50 (7,9) M = Middel B = Bestillere F = Forsker U = Udfører 16
17 Download statistik siden 12/ Organisation Nr. Pct. Arborist firma 74 11% Kirkegårde % Konsulent firma 99 15% Boligselskab 39 6% Kommune % Kultur institution 2 0% Transportstyrelse 2 0% Universitet 46 7% Øvrige % Total % > 50% af Sveriges 290 kommuner Tabel: Johan Östberg 17
18 Siden standarden lanceredes Registrering af (by)træer i Sverige på vej mod standardisering de 6 anbefalede parameter udbredes Anvendes som standard ved udlicitering af træregistrering Øget mulighed for erfaringsudveksling og analyser på tværs af byer Integreret i udvikling af software På vej fremad Foto; Johan Östberg 18
19 Øget aktivitet... Spredning Introduktion Stabilisering Antal videnskabelige artikler baseret på data fra registrering af bytræer på enkelttræsniveau, fordelt i forhold til udgivelsesår og geografisk oprindelse Nielsen, A.B., Östberg, J., Delshammar, T., Review of Urban Tree Inventory Methods Used to Collect Data at Single- Tree Level. Arboriculture and Urban Forestry 40(2): Fra drifts- til strategisk redskab Nielsen, A.B., Östberg, J., Delshammar, T., Review of Urban Tree Inventory Methods Used to Collect Data at Single- Tree Level. Arboriculture and Urban Forestry 40(2):
20 30 større danske byer 16 byer har eller er i gang med at registrere deres gadetræer Anvendes primært til at systematisere driften; - Udbud - Beskæringsplan - Vandingsplan - Artsvariation Få kommuner anvender data fra træregistrering strategisk; - Udviklingsplan - Cost-benefit analyser - Trækapital (Palle Kristoffersen) - Ekosystemtjenester - policy Kan downloades fra Fra drifts- til strategisk redskab 20
21
22 Foto; Johan Östberg Volontør citizens science Marts 2013 blev træ nr plantet ét år før tidsplanen NY registrering af gadetræer i volontører med til at registrerer byens gadetræer Markedsføring fremfor besparelse Engagerede indbyggere, og dermed politisk medvind 22
23 Fra drifts- til strategisk redskab Nielsen, A.B., Östberg, J., Delshammar, T., Review of Urban Tree Inventory Methods Used to Collect Data at Single- Tree Level. Arboriculture and Urban Forestry 40(2):
24 Felt- Satellit Fly Alder eller planteår Kooridnater Kronestørrelse, tæthed Skadevoldere DBH Sikkerhedsrisiko Vækstforhold Størrelse (ikke DBH og kronestørrelse) Art Habitus Vitalitet Metoder til registrering af bytræer 1. Data baseret på analyse af Satellit billeder 2. Data fra forskellig apparatur på fly 3. Data fra forskellig mobile digital apparatur 4. Data indsamlet af feltpersonale ved direkte målinger og observationer Nielsen, A.B., Östberg, J., Delshammar, T., Review of Urban Tree Inventory Methods Used to Collect Data at Single- Tree Level. Arboriculture and Urban Forestry 40(2): Præcision de vigtigste parameter QuickBird, Panchromatic and multispectral images Integreret del af National Forest Inventories Google maps Aerial LIDAR personale Mobile Aerial photos Mobile LIDAR Customer grade cameras Field survey Windshield survey Field survey = ikke muligt 1= begrænset præcision 2= middel præcision 3= stor præcision Modificeret fra Nielsen, A.B., Östberg, J., Delshammar, T., Review of Urban Tree Inventory Methods Used to Collect Data at Single-Tree Level. Arboriculture and Urban Forestry 40(2):
25 Urban Forest Matrix Randrup et al The Concept of Urban Forestry. In. Konijnendijk et al. (Eds). Urban Forests & Trees. Springer Urban tree canopy cover City of Ann Arbor, US Analyse af kronedække. By-niveau: 32.9% Beboelsesområder: 46% Infrastrukturområder: 23.7% Grønne områder: 22% Multi-spektral luftfoto USDA Forest Service anbefaler at byer i den tempererede klima zone opnår et kronedække på 40% på by-niveau 25
26 Tak for opmærksomheden, Her kopieret fra: Pernille Thomsen, Bytræer Diversitet og Forvaltning af by- og vejtræer i større danske kommuner. Speciale i landskabsarkitektur, KU. 26
Byen der fungerer og opleves som en skov Photo: SLA
Byen der fungerer og opleves som en skov Photo: SLA Anders Busse Nielsen http://www.landskabsarkitekter.dk/aktuelt/the_city_of_a_billion_pines 1 Byen der fungerer og opleves som en skov Haves: Skoven er
Læs mereStrategisk forvaltning af det grønne med borger og for borger: erfaringer fra Danmark og udlandet
Strategisk forvaltning af det grønne med borger og for borger: erfaringer fra Danmark og udlandet Natalie Gulsrud, PhD, cand. scient. Adjunkt IGN Sektion for landskabsarkitektur og planlægning Københavns
Læs mereSkovbrug. I. Skovtælling 2000 Forestry census 2000
245 Skovbrug I. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 Skovtællinger Skovloven Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige mellemrum. Det giver et godt overblik over
Læs mereDen store fortælling om nature og det grønne: erfaringer fra Danmark og udlandet
Den store fortælling om nature og det grønne: erfaringer fra Danmark og udlandet Natalie Gulsrud, PhD, cand. scient. Adjunkt IGN Sektion for landskabsarkitektur og planlægning Københavns Universitet Oversigt
Læs mereSkovbrug. 1. Skovtælling 2000 Forestry census 2000
Skovbrug 223. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 Skovtællinger Skovloven Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige mellemrum. Det giver et godt overblik over skovressourcerne.
Læs mereTræer som grøn infrastruktur
Træer som grøn infrastruktur Martin Theill Johansen landskabsarkitekt MDL KLIMATILPASNING - DEN GRØNNE BY - 2. november 2017 MILFORD P/S TRÆER I BYEN HISTORISK SET Træer relativt nyt i bymæssig sammenhæng
Læs mereTårnby Kommunes træpolitik
Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.
Læs mereIntroduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold
Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS
Læs mereBytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad
Læs mereSkove og plantager 2013
Skove og plantager 2013 institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Titel Skove og plantager 2013 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Torben Riis-Nielsen,
Læs mereBytræers økonomi forbindes
Bytræet er en stærk økonomisk investering Bytræers økonomi er ikke kun at sammenholde udgifter til plantning og pleje med bløde, æstetiske og rekreative fordele. Tal fra New York og Malmø viser et helt
Læs merehave- og parkingeniør
have- og parkingeniør Praktisk og fagligt studie Have- og parkingeniør er en professionsbachelor for dig, der vil arbejde med byens grønne områder på et højt niveau. Uddannelsen har både et praktisk og
Læs mereFSC og PEFC Certificerede produkter
FSC og PEFC Certificerede produkter Fra skov til slutbruger NEPCon - fokus på bæredygtig skovdrift 15 års erfaring med skov- og sporbarhedscertificering FSC og PEFC serviceudbyder i Skandinavien, Østeuropa
Læs mereVærdisætning af træer
Værdisætning af træer Navn oplægsholder Navn KUenhed Temadag d. 16. april 2015 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Dansk Træplejeforening Oliver Bühler Simon Skov Iben M. Thomsen Dagens program
Læs mereKU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT Opdateret 04. MAJ 2017 Vedr. KU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION UNIVERSITETSPARKEN 1, Herunder er en benchmarking af KU med udvalgte europæiske
Læs mereInvesteringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig?
Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Nedsamling Grønne områder er forskellige og skaber væsentlig forskellig værdi. Vi kan komme med et kvalificeret bud på værdien af de forskellige
Læs mereSkove og plantager 2011
Skove og plantager 2011 institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Titel Skove og plantager 2011 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Torben Riis-Nielsen,
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.
Læs mereSkove og plantager 2009
Skove og plantager 2009 Rapportens titel Skove og plantager 2009 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Annemarie Bastrup-Birk, Iben M. Thomsen, Bruno Bilde Jørgensen og Vivian Kvist Johannsen Udgiver
Læs mereMarkedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien.
FSC F000100 FSC FSC F000208 A.C. All rights - FSC reserved Danmark - All rights reserved Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien. FSC Danmark 14/09/2016 FSC F000208 Hvad er FSC og hvad
Læs mereBilag 5 Træregnskab. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik Bilag 5 Træregnskab Det er et mål for projektet for Ny, at der samlet set plantes flere træer på end der er i dag. Der indgår 7 eksisterende
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.
Læs mereCertificering af Aalborg Kommunes skove.
Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg
Læs mereTræpolitik i København. Jens Ole Juul, enhedschef i Bynatur, Teknik- og Miljøforvaltningen
Træpolitik i København Jens Ole Juul, enhedschef i Bynatur, Teknik- og Miljøforvaltningen Træpolitikken 2018-2025 Træpolitik 2016-2025 vedtaget 26. maj 2016 Træpolitik 2018-2025 revideret 1. november 2018
Læs mereFSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.
FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale
Læs mereSkove og plantager 2014
Skove og plantager 2014 institut for geovidenskab og n at u r f o r va lt n i n g kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Titel Skove og plantager 2014 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian
Læs mereBÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN
BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN En introduktion til FSC-certificeret træ HVORFOR FSC? FSC, A.C. All rights reserved FSC-SECR-0104 Presentation October 9, 2008 1 WWF VURDERER: 50% af alt træ fra congo
Læs mereTRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE
TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...
Læs mereFSC skovcertificering
FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten
Læs mereBæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene
Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang
Læs mereOplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger
PEFC en god investering Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger Mandag d. 22. april 2013 Tirsdag d. 23. april 2013 Torsdag d. 25. april 2013 Tanja Blindbæk Olsen 1 Oplæg
Læs mereBilag 2. Mulige plantninger af træer i København. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 2. Mulige plantninger af træer i København Forvaltningen har udarbejdet en plan for, hvordan 100.000 nye træer kan plantes over
Læs mereGrøn strategi i Næstved Kommune
Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...
Læs mereSkove og plantager 2010 Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, Vivian Kvist; Riis-Nielsen, Torben; Jørgensen, Bruno Bilde
university of copenhagen Københavns Universitet Skove og plantager 2010 Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, Vivian Kvist; Riis-Nielsen, Torben; Jørgensen, Bruno Bilde Publication date: 2012 Document Version
Læs mereDrone-baseret remote sensing af arktisk. vegetation
Drone-baseret remote sensing af arktisk vegetation Jysk Naturhistorisk Forenings Temadag Spirende biologer Bjarke Madsen Aarhus Universitet bjarke.madsen@bios.au.dk Foto: Sigrid Schøler Nielsen 12-11-2016
Læs mereRegistrering og til brug for operationel planlægning og driftstyring i HedeDanmark.
Registrering og til brug for operationel planlægning og driftstyring i HedeDanmark. 01-02-2017 HedeDanmark A/S Thomas Bager Nielsen Skovregion Syd thon@hededanmark.dk Personlig præsentation Uddannet Skov
Læs mereGå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav
Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Dagens program 13.00-13.15: Kaffe og registrering 13.15-13.25: Velkomst ved 13.25-13.45: Introduktion til og FSC-ordningen 13.45-14:05:
Læs mereDen rekreative værdi af udrensning i eg: Skovgaard, Jens Peter ; Jensen, Frank Søndergaard; Petucco, Claudio
university of copenhagen University of Copenhagen Den rekreative værdi af udrensning i eg: Skovgaard, Jens Peter ; Jensen, Frank Søndergaard; Petucco, Claudio Published in: Skoven Publication date: 2014
Læs merePEFC Programme for the Endorsement of Forest Certification schemes Overblik over PEFC ressourcebasen Af Tanja Blindbæk Olsen, PEFC Danmark
PEFC Programme for the Endorsement of Forest Certification schemes Overblik over PEFC ressourcebasen Af Tanja Blindbæk Olsen, PEFC Danmark Støtter bæredygtig forvaltning af skove for mere information:
Læs mereNaturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter
Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen
Læs merePilotområdebeskrivelse Aalborg syd
Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs mereForvaltning af risikotræer
Forvaltning af risikotræer Forvaltning af risikotræer Et risikotræ er et træ med strukturelle fejl på rødder, stamme eller grene, som kan bevirke at træet eller dele af træet falder sammen, og hvor disse
Læs mereSkovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer!
Enhedens navn Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer! J. B o L a r s e n D e p a r t m e n t o f G e o s c i e n c e s a n d N a t u r a l R e s o u r c e M a n a g e m
Læs mereNaturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning
Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning Juni 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Søren Bagger, MST Kristian Kvist, MST Pernille Karlog, MST Foto: Forside:
Læs mereOffentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018
Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018 Kommunens skove Svendborg kommune ejer 290 ha. skov fordelt på 22 lokaliteter, hvoraf de fleste er bynære skove. Målene for driften af kommunens
Læs mereDyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer
Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Vivian Kvist Johannsen og Palle Madsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Brundtlandsk bæredygtighed og de fremtidige generationers behov; funktionsintegration
Læs mereByer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi?
Center for Strategisk Byforskning Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi? Frederiksberg 4.3.2011 Gertrud Jørgensen Forskningschef, professor Skov & Landskab Hvem er vi? Københavns Universitet Institut
Læs mereBaggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme
Baggrund Mens FSC og PEFC skovcertificering er blevet stadigt mere udbredt blandt større statslige, andre offentlige og private skov ejere verden over, er det samme ikke tilfældet for små og mindre ejendomme
Læs merePilotområdebeskrivelse - Gjøl
Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene
Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Juni 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Miljø- og Fødevareministeriets
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs mereKan droner bruges i økologisk planteavl? Jesper Rasmussen (jer@plen.ku.dk) Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU
Kan droner bruges i økologisk planteavl? Jesper Rasmussen (jer@plen.ku.dk) Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU Økologisk inspirationsdag 2015, Gefion, 10. november 2015 Succeskriterier Nemt og billigt
Læs mereNotat. Teknisk Udvalg. Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar Natur og Miljø. Den 23. februar 2012.
Notat Emne: Til: Kopi til: Skovenes økonomi Teknisk Udvalg Claus Nickelsen Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 23. februar 2012
Læs mereKøbenhavns Kommunes. Træpolitik udkast
Københavns Kommunes Træpolitik 2016-2025 udkast Mål og visioner Overordnet mål for 2025: 75 % af københavnerne oplever København som en grøn by. Kilde: Fællesskab København Overordnet målsætning for træer
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Skove og plantager 2017 Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, Vivian Kvist; Riis-Nielsen, Torben; Thomsen, Iben Margrete; Bentsen, Niclas Scott; Gundersen, Per;
Læs mereGPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter
GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter Skrevet af Bo Ryge Sørensen, DOF-Østjyllands repræsentant i brugerrådet for NST, Søhøjlandet. Publiceret 14. juli 2016 Bøg med sortspættehuller.
Læs mereFriluftslivets værdi hvad siger forskningen?
Friluftslivets værdi hvad siger forskningen? Oplæg ved CNNF-seminar: Friluftslivet i natur- og nationalparkerne Søren Præstholm, Geograf Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Skovskolen Institut
Læs mereDeterminanter for en stærk dansk luftfartssektor!
Determinanter for en stærk dansk luftfartssektor! v/ Claus Lassen Luftfartsforsker Lektor og centerdirektør Center for Mobiliteter og Urbane Studier (C-MUS) Aalborg Universitet Pointe 1: Den usynlige luftfart
Læs mereByens ejendom Kontormarkedets udvikling 2014-2020. Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København
Byens ejendom Kontormarkedets udvikling 2014-2020 Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København Indhold Overskrifter kontormarkedet Sammenhæng beskæftigelse tomgang Lejeniveau og markedssituation
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: Københavns Universitets (KU) ranking i 2016
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 21. NOVEMBER 2016 Vedr.: Københavns Universitets
Læs merePilotområdebeskrivelse Norsminde
Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereNyt nordisk Green Space Award (GSA) Lene Holm, Kommunale Park & Naturforvaltere
Nyt nordisk Green Space Award (GSA) Lene Holm, Kommunale Park & Naturforvaltere 1) Hvorfor - Visionen 2) GSA partnership 3) GSA projektet 4) Formål 5) Organisation 6) 7 arbejdspakker 7) Budget 8) Hjemmeside
Læs mereKøbenhavn Grønne visioner
København Grønne visioner Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur februar 2011 Oversigt 1. København - overordnet set 2. Mit daglige arbejde - Center for Park og Natur 3. Visionen og målene 4. Nogle
Læs mereVaredeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand
Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2
Læs merePrioritering af indsatser i den danske natur
Prioritering af indsatser i den danske natur Carsten Rahbek Professor og Centerleder Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) SNM, Københavns Universitet Professor Imperial College, London Center
Læs mereBeslutningen gælder for genplantning af gadetræer i større antal, nyplantning af gadetræer og ved nyanlæg generelt.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur NOTAT Til chefgruppen i Center for Park og Natur Indstilling om at anvende et bredt trævalg indenfor slægter og arter for Københavns
Læs mereEtnobotanik, smartphones og kampen mod illegal tømmerhugst Ida Theilade
Etnobotanik, smartphones og kampen mod illegal tømmerhugst Ida Theilade PLCN Danmission Peace Bridges Organisation Community Peacebuilding Network Web Essentials Københavns Universitet Institute of Food
Læs mereUdviklingstendenserne på markedet for grønne driftsopgaver. Thomas B. Randrup Christian Lindholst Jacob Scharff
Udviklingstendenserne på markedet for grønne driftsopgaver Thomas B. Randrup Christian Lindholst Jacob Scharff Indhold: Trends og status Fremtidens udbud (Partnerskaber) Perspektiver Kommunal reformen
Læs mereSingapore 2016- en by med vand
Singapore 2016- en by med vand I januar 2016 var vi, Dahlgaard og Nyholm, sammen med vandibyer i Singapore med henblik på at se hvordan de udnytter regnvand i forbindelse med klimatilpasnings løsninger.
Læs mereVejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.
Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Baggrund Sikringen af naturværdier er et centralt mål for driften af statsskovene. For styrelsens skovbevoksede arealer er der
Læs mereIslands Brygges Lokalråd Leifsgade 7 st 2300 København S
XXX Medlem af Miljø- og Teknikudvalget xxx@tmf.kk.dk 2. marts 2018 Emne: Havneparken - fælde Kirsebæralleen Kære xxx, Vi har set fra dagsorden til næste møde den 6. marts 2018 i Miljø- og Teknikudvalget,
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereVores kunder køber et produkt, men vi sælger en service
Introduktion Riidr ApS er stiftet med det udtrykkelige formål at give nem adgang til e-bøger på det danske marked ved at gøre det simpelt, bekvemligt og billigt for kunder at købe deres ønskede e-bøger.
Læs mereByer for mennesker - fra analyse til virkelighed
Byer for mennesker - fra analyse til virkelighed Urban Lab 1, Nr. Vosborg, 14. marts 2014 Birgitte Bundesen Svarre, PhD, MA, Gehl Architects 1. Et slag for de rette SPØRGSMÅL 2. Et slag for HVERDAGEN 3.
Læs mereBrug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab
Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab Erik Prins PRINS Engineering Grøn natur og satellit data hvorfor det? Forpligtigelser: Bl.a. Fredninger, EU-N2K, FN-CBD, IPBES og 2020 mål Der
Læs mereIKONISKE TRÆER TRÆER. materiale til LOKALUDVALG 2016
IKONISKE TRÆER 100.000 TRÆER materiale til LOKALUDVALG 2016 IKONISKE TRÆER 100.000 TRÆER materiale til LOKALUDVALG 2016 INDHOLD Kort præsentation af strategi for bynatur Præsentation af hvad er ikoniske
Læs mereHABITAT & MOBILITET. Hvis mere en 50 % af befolkningen bor i byer, har det stor betydning om byerne er bærekraftige og. levelige og hvordan de er det
HABITAT & MOBILITET MENNESKET I BEVÆGELSE BIANCA HERMANSEN Byarkitekt MAA, Urban Designer, PhD Fellow PhD Center for Idræt & Arkitektur, Det Kongelige Kunstakademis Arkitektskole Extern Lektor - Danish
Læs mereCPET s erfaringer med vejledning i offentligt indkøb af lovligt og bæredygtigt træ i UK
CPET s erfaringer med vejledning i offentligt indkøb af lovligt og bæredygtigt træ i UK Seminar om certificeret træ -skærpede anbefalinger for offentligt indkøb af træ Dansk Design Center, 8 oktober 2008
Læs mereStrategi for Bytræer. - et element i en attraktiv og levende by
Strategi for Bytræer - et element i en attraktiv og levende by 1 Strategi for Bytræer Strategi for Bytræer i Odense Kommune 2013 2023 er udarbejdet i 2013. Odense Kommune By og Kulturforvaltningen Park
Læs mereSkove og plantager 2012
Skove og plantager 2012 institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet 2 SKOVE OG PLANTAGER 2012 Titel Skove og plantager 2012 Forfattere/redaktører Vivian Kvist Johannsen, Thomas
Læs mereFølge udviklingen inden for de enkelte forskningsområder, herunder særligt de prioriterede forskningsområder
Bilag 1 Uddybende information omkring Forskningsevalueringen Forskningsevaluering 2018 (2017 data) har til formål at skabe et datagrundlag, der kan bruges aktivt i samarbejde med og som understøttelse
Læs mereBÆREDYGTIG EMBALLAGE
BÆREDYGTIG EMBALLAGE BÆREDYGTIGE LØSNINGER MED SCANLUX PACKAGING FOR BÅDE DIG OG MILJØET Vi har taget en beslutning om at sætte miljøet i fokus. Som kunde hos os har du derfor altid mulighed for at vælge
Læs mereAarhus Syd. Hvad skal der til for at Aarhus Syd forbliver attraktiv for virksomheder? Business Academy Aarhus / Erhvervsakademi Aarhus Research Team
Aarhus Syd Hvad skal der til for at Aarhus Syd forbliver attraktiv for virksomheder? Business Academy Aarhus / Erhvervsakademi Aarhus Research Team Research Team: Christian K. Jørgensen Jesper B. Laumann
Læs mereMetrikker og dokumentation Sådan argumenterer forsyning og kommune for innovativ klimatilpasning
Metrikker og dokumentation Sådan argumenterer forsyning og kommune for innovativ klimatilpasning Forord Aalborg Universitet har udviklet en oversigt over forskellige metrikker og former for dokumentation,
Læs mereREFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011
REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European
Læs mereREGION MIDTJYLLAND, REGIONSRÅDSSALEN
REGION MIDTJYLLAND, REGIONSRÅDSSALEN Tegnet af Arkitek-irmaet Schmidt, Hammer og Lassen der i samarbejde med entreprenør A. Enggaard står bag byggeriet. Arkitekterne siger om byggeriet: "Vi tror på en
Læs mereUdlicitering af vej- og parkdrift i Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien
Danmark i et internationalt perspektiv: Udlicitering af vej- og parkdrift i Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien Andrej Christian Lindholst, acl@dps.aau.dk Aalborg Universitet December 2016 Det danske
Læs mereMILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT
Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i
Læs mereEmne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.
DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:
Læs mereUniversity of Copenhagen
university of copenhagen University of Copenhagen Skove og plantager 2015 Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, Vivian Kvist; Riis-Nielsen, Torben; Thomsen, Iben Margrete; Suadicani, Kjell; Vesterdal, Lars;
Læs mereSDSD CLEAN. Innovating Green Solutions
SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Skove og plantager 2016 Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, Vivian Kvist; Arndal, Marie Frost; Riis-Nielsen, Torben; Thomsen, Iben Margrete; Suadicani, Kjell;
Læs mereCertificering af statsskovene
Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering
Læs mereIkoniske Træer & Evighedstræer
Ikoniske Træer & Evighedstræer SÆRLIGT VÆRDIFULDE TRÆER Hvilke af byens træer er beskyttet? Eksisterende beskyttelser #1+2 #1 Fredede træer: Udpeges ved naturfredninger, bygningsfredninger eller som fredede
Læs merePelle Bournonville Projektchef Realdania. Simon K. Hansen Regional Director C40 Cities Climate Leadership Group
Byer, transport og klimaet Pelle Bournonville Projektchef Realdania Simon K. Hansen Regional Director C40 Cities Climate Leadership Group Fredag den 26. oktober 2018 KTC Årsmøde 2018 Realdania er en fondslignende
Læs mereOplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale
Situationen i dag Fordelingen af grønne arealer, som Bæveren kan benytte til fællesarealer, er i dag meget usammenhængende og giver ikke mulighed for at danne et godt offentligt rum, hvor folk kan mødes.
Læs mereBilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet
Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Byernes åndehuller Kolding Kommune er beriget med smukke naturområder, som vi
Læs mereAlternative tømidler og deres virkning på vejtræer
Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer Et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Københavns Universitet Præsenteret af Simon Skov og Morten Ingerslev Indhold Beskrivelse af forsøget
Læs merePilotområdebeskrivelse - Lammefjorden
Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs mere