Skove og plantager 2009

Transkript

1 Skove og plantager 2009

2 Rapportens titel Skove og plantager 2009 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Annemarie Bastrup-Birk, Iben M. Thomsen, Bruno Bilde Jørgensen og Vivian Kvist Johannsen Udgiver Skov & Landskab LIFE, Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg C Ansvarshavende redaktør Niels Elers Koch Layout og dtp Karin Kristensen Bedes citeret Thomas Nord-Larsen, Annemarie Bastrup-Birk, Iben M. Thomsen, Bruno Bilde Jørgensen og Vivian Kvist Johannsen (2010): Skove og plantager 2009, Skov & Landskab, Hørsholm, s. ill. ISBN (internet) Rapporten udgives udelukkende elektronisk Forsidefoto Thomas Nord-Larsen Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse I salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af rapporten samt anvendelse af Skov & Landskab s navn kun tilladt efter skriftlig tilladelse.

3 FORORD 3 Forord Danmarks Skovstatistik er baseret på stikprøvevise målinger i skov fordelt over hele Danmark. Målingerne omfatter således den samlede variation i skovenes naturgrundlag og dyrkningshistorie og danner grundlag for overvågning af skovenes tilstand og udvikling. For en uddybende beskrivelse af Danmarks Skovstatistik og beregningerne af de statistiske nøgletal henvises til Skove og Plantager Skovstatistikkens design muliggør årlige opdateringer af statistiske nøgledata. Skove og plantager 2009 omfatter en opdatering af de væsentligste tabeller baseret på målingerne I forbindelse med FN s Internationale år for Biodiversitet indeholder rapporten et særligt afsnit med fokus på biodiversitet i de danske skove belyst ud fra målingerne på skovstatistikkens prøveflader. Skovstatistikken udføres for Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Skov & Landskab, Københavns Universitet Frederiksberg, december 2010

4 4 SKOVE OG PLANTAGER 2009 Indhold Forord 3 Indhold 4 1. Målinger i skov Skovressourcer Skovareal Vedmasse Kulstof Tabeller Skovsundhed Nåle-/bladtab Tabeller Biodiversitet i de danske skove Biodiversitet og skovdyrkning Gamle træer og dødt ved Beskyttede skove Tabeller 30

5 1 MÅLINGER I SKOV Målinger i skov Danmarks Skovstatistik er bygget op om et landsdækkende 2x2 km net. I hvert af nettets skæringspunkter er placeret en gruppe bestående af fire prøveflader i hjørnerne af et kvadrat på 200 x 200 meter. Prøvefladerne er cirkulære og har en radius på 15 meter. Det samlede antal prøveflader måles over en periode på fem år. Figur 1.1. Prøveflader målt i Danmarks Skovstatistik i perioden Figure 1.1. Sample plots inventoried in the Danish National Forest Inventory during På prøvefladerne måles træernes diametre, og på et tilfældigt udsnit (2-6 træer) foretages yderligere målinger af højde, alder, kronehøjde, tvegehøjde og støddiameter samt registrering af frøsætning, nåle-/bladtab,

6 6 SKOVE OG PLANTAGER 2009 misfarvning og tilstedeværelse af mosser og laver. På prøvefladerne foretages der endvidere målinger af tynding, dødt ved, foryngelse, skader på skovens træer, flora og jordbundsforhold. Prøveflader med skov udpeges årligt til måling i felten ud fra luftfotos. I den femårige målerotation blev der udpeget i alt prøveflader med skov fordelt på grupper (se tabel 1.1). Af det samlede antal prøveflader udvalgt til måling, blev der af forskellige årsager ikke foretaget målinger på 602. Samlet set blev der i måleperioden foretaget diametermålinger og højdemålinger. Tabel 1.1. Antal målte grupper og prøveflader i den femårige rotation Skovdækkede prøveflader, der af forskellige årsager ikke er målt i felten, er angivet som manglende. Table 1.1. Number of measured clusters and sample plots in the five year rotation Forest covered sample plots not inventoried in the field are denoted Missing. Årstal Year Grupper Clusters Prøveflader Sample plots I alt Total Skov Forest Manglende Missing I alt Total Skov Forest Manglende Missing I alt Total

7 2 SKOVRESSOURCER 7 2. Skovressourcer 2.1 Skovareal På baggrund af målingerne i perioden er skovarealet opgjort til ha eller 13,5 pct. af landets areal. Arealet med anden træbevoksning er opgjort til ha eller 1,1 pct. af landets areal (tabel 2.1). Således udgør det samlede træbevoksede areal i Danmark ha eller 14,6 pct. af landets areal. De største skovarealer findes i det midtjyske område, mens den største skovprocent findes i Hovedstaden. Figur 2.1. Skovarealet i procent af kommunernes samlede areal. Figure 2.1. Forest area percentage for individual counties. Af det samlede skovareal er 41 pct. rene nåleskove, 39 pct. er rene løvskove og 12 pct. er blandede løv- og nåleskove (tabel 2.2). Juletræer fylder samlet 4 pct. af skovarealet, mens 3 pct. er midlertidigt ubevoksede arealer eller ubevoksede arealer, der indgår i skovdriften. Andelen af rene nåleskove er størst i Midtjylland (51 pct.), mens den største andel rene løvskove findes i Sjælland (63 pct.).

8 8 SKOVE OG PLANTAGER 2009 Figur 2.2. Fordelingen af skovarealet til arealanvendelsesklasser. Figure 2.2. Distribution of landuse classes of the Danish forests. Den mest almindelige træart i de danske skove er rødgran, der dækker 16 pct. af det samlede skovareal (tabel 2.3). Den næsthyppigste træart er bøg, der dækker 13 pct. Nåletræerne optager 50 pct. af det samlede skovareal, mens løvtræerne optager 44 pct. Resten af arealet er ubevokset eller dækket af en ukendt træart. Andelen af løvtræ er størst i landets østlige egne, mens nåletræerne dominerer de vestlige egne (figur 2.4). Figur 2.3. Fordelingen af det træbevoksede areal til træarter. Procentangivelserne er artens andel af det samlede skovareal. Hertil kommer det ubevoksede areal (3,5 pct.) og den del af skovarealet, hvor der ikke er angivet en træart (1,9 pct.). Figure 2.3. Distribution of the forest area to tree species. Percentages refer to the species share of the total forest area. In addition to this unstocked areas account for 3.5 pct. of the area and areas with unknown species account for 1.9 pct.

9 2 SKOVRESSOURCER 9 Figur 2.4. Løvtræandelen i de enkelte kommuner. Figure 2.4. Percentage of broadleaved forest cover for individual counties. Fordelingen af skovarealet til arts- og aldersklasser viser, at over en fjerdedel af arealet med bøg er ældre end 100 år, mens den tilsvarende andel for eg er 8 pct. (tabel 2.4). Til gengæld udgør andelen af bevoksninger under 20 år næsten en fjerdedel af det samlede areal med eg. For rødgran er andelen af bevoksninger under 10 år 3 pct., mens den største andel af bevoksningerne er år (21 pct.). Aldersklassefordelingen for sitkagran svarer i store træk til fordelingen for rødgran. Den største andel af skovarealet er ejet af private (68 pct.), mens statsskovene udgør 18 pct. af det samlede skovareal (tabel 2.5). Statsskovenes andel af det samlede skovareal er størst i Hovedstaden (56 pct.) og mindst i Sjælland (6 pct.).

10 10 SKOVE OG PLANTAGER 2009 Figur 2.5. Aldersklassefordelingen for bøg, eg, rødgran og sitkagran. Figure 2.5. The age class distribution for beech, oak, Norway spruce and Sitka spruce. Figur 2.6. Fordeling af skovarealet til forskellige typer ejerskaber. Figure 2.6. Distribution of the forest area to types of ownership.

11 2 SKOVRESSOURCER Vedmasse Den samlede vedmasse i de danske skove er 113,4 mio. kubikmeter svarende til 195,5 kubikmeter per hektar. Den samlede vedmasse er størst i de skovrige egne i Midtjylland, mens vedmassen per hektar er størst i de østlige dele af landet (tabel 2.6, figur 2.7). Af den samlede vedmasse udgør løvtræet den største andel (54 pct.), mens nåletræet udgør 46 pct. (tabel 2.7, figur 2.8). Den mest vedmasserige træart er bøg, der udgør 25 pct. af den samlede vedmasse, mens rødgran udgør 18 pct. Figur 2.7. Gennemsnitlig vedmasse per hektar for enkelte kommuner. Figure 2.7. Average growing stock per hectare for individual counties. Figur 2.8. Fordeling af vedmassen i skov til arter. Figure 2.8. Distribution of growing stock to species.

12 12 SKOVE OG PLANTAGER 2009 Vedmassens fordeling til forskellige størrelser af træer giver en indikation af træernes modenhed og vedmassens potentielle anvendelse. Den største del af vedmassen ligger i diameterklassen cm (26 pct.) og cm (22 pct.) (tabel 2.8, figur 2.9). For bøg findes 31 pct. af vedmassen i træer større end 60 cm, mens det tilsvarende tal for eg er 26 pct. For rødgran findes 6 pct. af vedmassen i træer, der er større end 40 cm. Figur 2.9. Fordelingen af vedmasse til størrelsesklasser for bøg, eg, rødgran og sitkagran. Størrelsesklasserne angiver træets diameter i brysthøjde. Figure 2.9. Distribution of growing stock to size classes for beech, oak, Norway spruce and Sitka spruce. Size classes refer to the diameter at breast height.

13 2 SKOVRESSOURCER Kulstof Klimaforandringerne kan imødegås ved at reducere udledningen af bl.a. kuldioxid (CO 2 ) til atmosfæren fra afbrændingen af fossile brændstoffer og rydning af naturlig vegetation. Indholdet af kuldioxid i atmosfæren kan også mindskes ved skovens binding af kulstof. Skovtræerne binder kulstof i biomassen ved at optage CO 2 i forbindelse med fotosyntesen. En vis del af det optagne CO 2 indgår i træernes biomasse og lagres. Det samlede kulstoflager i skovenes levende vedmasse (stamme, grene og rødder) er 38,5 mio. tons, hvilket svarer til 66,5 tons per ha (tabel 2.10). Opgjort i CO 2 svarer kulstoflagret i skovene til 141,3 mio. tons. Kulstoflageret på andre træbevoksede arealer er 0,3 mio. tons kulstof. Den største del af skovenes lager af kulstof er i de store og skovrige kommuner i Midtjylland, på Djursland og på Bornholm. Figur Fordeling af kulstoflagret til kommuner. Figure Geographical distribution of carbon stocks (in 1,000 tonnes).

14 14 SKOVE OG PLANTAGER Tabeller Tabel 2.1. Arealet med skov og anden træbevoksning fordelt til regioner. Table 2.1. Forest area and other wooded land area distributed to regions. Areal Area Skov Forest Andel Percentage Andet træbevokset areal Other wooded land Areal Area Andel Percentage ha pct. ha pct. Danmark , ,1 Hovedstaden , ,6 Midtjylland , ,3 Nordjylland , ,0 Sjælland , ,7 Syddanmark , ,2 Arealanvendelse Land use I alt Total Skov, nål Forest, conifers Skov, løv Forest, broadleaves Skov, blandet løv og nål Forest, mixtures of conifers and broadleaves Juletræer Christmas trees Midlertidig ubevokset Temporarily unstocked Hjælpearealer Unstocked Tabel 2.2. Skovarealet fordelt til regioner og arealanvendelsesklasser. Table 2.2. Forest area distributed to regions and landuse classes. Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark ha

15 2 SKOVRESSOURCER 15 Art Species I alt Total Hjælpearealer Unstocked Træbevokset Wooded area Midlertidigt ubevokset Temporarily unstocked Løvtræ Broadleaves Bøg Beech Eg Oak Ask Ash Ær Sycamore maple Birk Birch Andet løv Other broadleaves Nåletræ Conifers Rødgran Norway spruce Sitkagran Sitka spruce Andet ædelgran Other fir sp. Fyrrearter Pine sp. Nordmannsgran Nordmann fir Nobilis Noble fir Andet nål Other conifers Ukendt Unknown Tabel 2.3. Fordeling af skovarealet til regioner og træarter. Table 2.3. Distribution of the forest area to regions and tree species. Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark ha

16 16 SKOVE OG PLANTAGER 2009 Tabel 2.4. Fordeling af skovarealet til træarter og aldersklasser. Bemærk at hver skovbevoksning er henført til én bestemt klasse, og at resultaterne derfor ikke er konsistente med træartsfordelingen ovenfor. Table 2.4. Distribution of the forest area to tree species and age classes. Note that each forest stand is attributed to a specific management class and the results are therefore not consistent with the tree species distribution above. Aldersklasse Age class I alt Total Hjælpearealer Unstocked Træbevokset Wooded area Midlertidigt ubevokset Temporarily unstocked Løv Broadleaves Bøg Beech Eg Oak Ask Ash Ær Sycamore maple Birk Birch Andet løv Other broadleaves Nål Conifers Rødgran Norway spruce Sitkagran Sitka spruce Andet ædelgran Other fir sp. Fyr Pine sp. Nordmannsgran Nordmann fir Nobilis Noble fir Andet nål Other conifers Ukendt Unknown År ha I alt Total >

17 2 SKOVRESSOURCER 17 Ejerskab Ownership I alt Total Privat Private Fond eller stiftelse Foundations Statsskov State forest Anden statslig Other state owned Anden offentlig Other public Ukendt Unknown Tabel 2.5. Fordeling af skovarealet til regioner og forskellige typer ejerskab. Table 2.5. Distribution of the forest area to regions and ownership. Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark ha Tabel 2.6. Vedmassen i skov og på andre træbevoksede arealer fordelt til regioner. Table 2.6. Growing stock in forests and other wooded lands distributed to regions. Skov Forest Andet træbevokset areal Other wooded land m 3 m 3 /ha m 3 m 3 /ha Danmark , ,9 Hovedstaden , ,0 Midtjylland , ,6 Nordjylland ,6 63 7,4 Sjælland , ,4 Syddanmark , ,9

18 18 SKOVE OG PLANTAGER 2009 Tabel 2.7. Vedmassen fordelt til regioner og arter (1.000 kubikmeter). Den gennemsnitlige vedmasse per hektar er angivet i kursiv. Table 2.7. Growing stock distributed to regions and species (1,000 cubic meters o.b.). The average growing stock per hectare is provided in italics. Art Species Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark m 3 (m 3 /ha) I alt Total Løvtræ Broadleaves Bøg Beech Eg Oak Ask Ash Ær Sycamore maple Birk Birch Andet løv Other broadleaves Nåletræ Conifers Rødgran Norway spruce Sitkagran Sitka spruce Andet ædelgran Other fir sp Fyrrearter Pine sp Nordmannsgran Nordmann fir Nobilis Noble fir Andet nål Other conifers

19 2 SKOVRESSOURCER 19 Tabel 2.8. Fordelingen af vedmassen til træarter og diameterklasser. Diameterklassen angiver træets diameter i brysthøjde (1,3 m over færdselsniveau) som midtpunktet af 10 cm-klasser. Table 2.8. Distribution of growing stock to tree species and diameter classes. Diameter classes are the diameter at breast height (1.3 m above ground) as midpoint of 10 cm classes. Diameterklasse Diameter class I alt Total Løv Broadleaves Bøg Beech Eg Oak Ask Ash Ær Sycamore Birk Birch cm m 3 Andet løv Other broadleaves Nåletræ Conifers Rødgran Norway spruce Sitkagran Sitka spruce Andet ædelgran Other fir sp. Fyr Pine sp. Nordmannsgran Nordmann fir Nobilis Noble fir Andet nål Other broadleaves Ialt Total >

20 20 SKOVE OG PLANTAGER 2009 Ejerform Ownership Tabel 2.9. Vedmassen i de danske skove fordelt til regioner og ejerformer. Gennemsnitlig vedmasse per ha er angivet med kursiv. Table 2.9. Growing stock distributed to regions and owner types. Average growing stock per hectare is provided in italics. Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark m 3 (m 3 /ha) I alt Total Privat Private Fond eller stiftelse Foundations Statsskov State forest Anden statslig skov Other state owned Anden offentlig skov Other public Ukendt Unknown Tabel Fordeling af kulstof i levende træer til regioner for skove og andre træbevoksede arealer. Table Distribution of carbon in trees to regions in forests and other wooded lands. Skov Forest Andre træbevoksede arealer Other wooded lands tons tons/ha tons tons/ha Danmark , ,1 Hovedstaden , ,0 Midtjylland ,0 73 4,4 Nordjylland ,4 21 2,5 Sjælland , ,6 Syddanmark ,6 44 3,0

21 2 SKOVRESSOURCER 21 Tabel Fordelingen af kulstof i levende træer i skov til regioner og træarter (1.000 tons). Kulstofmængden per hektar er angivet i kursiv. Table Distribution of carbon in live biomass in forests to regions and tree species (1,000 tonnes). Carbon per hectare is provided in italics. Art Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark tons (tons/ha) I alt Total Løvtræ Broadleaves Bøg Beech Eg Oak Ask Ash Ær Sycamore maple Birk Birch Andet løv Other broadleaves Nåletræ Conifers Rødgran Norway spruce Sitkagran Sitka spruce Andet ædelgran Other fir sp Fyr Pine sp Nordmannsgran Nordmann fir Nobilis Noble fir Andet nål Other conifers

22 22 SKOVE OG PLANTAGER 2009 Danmark Denmark Hugst i alt Total harvest Gavntræ Timber Brænde Firewood Skovflis Wood chips Energitræ som flis Fuelwood, wood chips Energitræ som rundtræ Fuelwood, roundwood Øerne Islands Hugst i alt Total harvest Gavntræ Timber Brænde Firewood Skovflis Wood chips Energitræ som flis Fuelwood, wood chips Energitræ som rundtræ Fuelwood, roundwood Jylland Jutland Hugst i alt Total harvest Gavntræ Timber Brænde Firewood Skovflis Wood chips Energitræ som flis Fuelwood, wood chips Energitræ som rundtræ Fuelwood, roundwood Tabel Hugsten i skove og plantager (Danmarks Statistik, Statistikbanken). Table Annual harvests in Danish forests and plantation (Statistics Denmark, Statistikbanken) m

23 3 SKOVSUNDHED Skovsundhed I 1989 blev der udlagt 60 prøveflader til bedømmelse af skovenes sundhed. Prøvefladerne er blevet fulgt årligt. Siden 2003 har Danmarks Skovstatistik bidraget til registrering af skovsundheden. Bedømmelser af træernes tab af nåle og blade er siden 1989 blevet anvendt som indikator for træernes sundhed. Værdien 0 pct. tab svarer til, at træet er fuldt beløvet og er i optimal sundhedstilstand, mens 100 pct. betyder, at træet er dødt. Træer med et nåle-/bladtab på op til 25 pct. betragtes ikke som skadet, idet dette tab skønnes at ligge indenfor rammerne af træernes naturlige variation. 3.1 Nåle-/bladtab Det gennemsnitlige nåle-/bladtab af de mest almindelige danske træarter har været aftagende gennem de sidste 15 år og er for nuværende på et meget lavt niveau (figur 3.1, figur 3.2, tabel 3.1). Ask er dog en undtagelse fra den generelle tendens. Angreb af asketoptørre forårsaget af en aggressiv variant af svampen aske-stilkskive har medført en kraftig stigning i bladtab hos ask de seneste år. Også for sitkagran kan der observeres en stigning i det gennemsnitlige nåletab, specielt i 2008 som følge af omfattende angreb af sitka-bladlus i , der har medført tab af ældre nåle. Desuden var sitkagran plaget af jættebarkbille-angreb i slutningen af perioden. Der kan være mange årsager til, at træerne har dårlig beløvning. Tørre somre påvirker de fleste træarter, men især bøg. Bladtab i eg er som regel forbundet med afløvning i foråret, når forskellige sommerfuglelarver spiser de nyudsprungne egeblade. Den største trussel mod rødgran er stormfald og barkbiller, men den sidstnævnte skade registreres sjældent ved vurdering af sundheden, fordi træerne som regel svækkes eller dør og fældes hurtigt. Som helhed er sundheden i de danske skove yderst tilfredsstillende, ikke mindst i perioden For de fleste træarter har hovedparten af de overvågede træer under 25 pct. nåle-/bladtab. Dog var beløvningen i sitkagran og ask så ringe, at hhv. 22 og 49 pct. af træerne må opfattes som skadede (tabel 3.2). Den dårlige sundhed har medført, at både ask og sitkagran fældes i stort omfang.

24 24 SKOVE OG PLANTAGER 2009 Figur 3.1. Udvikling i bladtab for løvtræarterne. Baseret på data fra Danmarks Skovstatistik og de ældre overvågningsprøveflader. Ær omfatter også enkelte andre løvtræarter. Før 2003 er kurverne alene baseret på de oprindelige prøveflader. Figure 3.1. Development in average defoliation for broadleaved species. Based on data from the NFI data and data from older monitoring plots. Sycamore maple includes a few other broadleaves. Before 2003 the curves are only based on the original monitoring plots. Figur 3.2. Udvikling i nåletab for nåle træarterne. Baseret på data fra Danmarks Skovstatistik og de ældre overvågningsprøveflader. Før 2002 er kurverne alene baseret på de oprindelige prøveflader. Der blev i 2007 vurderet så få træer i gruppen af andre nåletræarter, at resul tatet ikke kan betragtes som repræsentativt og derfor er udeladt. Den markante nedgang i nåletab i fyr omkring 1996 skyldes bortfald af nogle ældre fyrrebevoksninger. Figure 3.2. Development in average defoliation for conifer species, based on data from the NFI and older monitoring plots. In 2007 only few other conifers were monitored. Thus the observed average defoliation is considered to be uncertain and was left out. Before 2002 the curves are only based on the original monitoring plots.

25 3 SKOVSUNDHED Tabeller Tabel 3.1. Gennemsnitligt nåle-/bladtab for de mest almindelige danske træarter gennem de seneste fem år, baseret på data fra skovstatistikken og de ældre overvågningsprøveflader. Andet nål omfatter især ædelgranarter og lærk, men også douglasgran. Table 3.1. Average defoliation for the most common Danish tree species during the last five years based on NFI data and data from older monitoring plots. Art Species Bøg Beech Eg Oak Ask Ash Ær * Sycamore maple Rødgran Norway spruce Sitkagran Sitka spruce Fyrrearter Pine sp. Andet nål Other conifers * Enkelte andre løvtræarter indgår. Including some other broadleaves. Afløvning (pct.) Defoliation Afløvning (pct.) Defoliation Tabel 3.2. Træernes fordeling (i pct.) til enkelte afløvningsklasser for forskellige træarter (gennemsnit for skovstatistikken ). Hvor afløvningen overstiger 25 pct., opfattes træet som skadet. Table 3.2. Distribution of trees (in percent) to different defoliation-classes for different tree species (average for the NFI inventory years ). Where defoliation is more than 25 pct., trees are considered damaged. Art Species Bøg Beech Eg Oak Ask Ash Ær * Sycamore maple Rødgran Norway spruce Sitkagran Sitka spruce Fyrrearter Pine sp. Andet nål Other conifers * Enkelte andre løvtræarter indgår. Including some other broadleaves.

26 26 SKOVE OG PLANTAGER Biodiversitet i de danske skove Biodiversitet er i De Forenede Nationers Konvention for Biologisk Diversitet defineret som: Ved biodiversitet forstås mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biodiversitet omfatter såvel variationen indenfor og mellem arter som mangfoldighed af økosystemer. De danske skove indeholder levesteder for en stor mængde organismer og udgør således grundlaget for en væsentlig del af Danmarks samlede biodiversitet. Skovene har særlig betydning, fordi Danmark oprindeligt er et skovland. Derfor hører en stor del af de vilde dyr og planter i vore dages danske natur til i skovene. Skovenes biodiversitet kan karakteriseres ved deres sammensætning af arter, deres struktur og funktion. Den samlede biologiske diversitet er tæt knyttet til træarterne, skovdyrkningen, forekomsten af store træer, tilstedeværelsen og mængden af dødt ved samt af bevoksningens historie. 4.1 Biodiversitet og skovdyrkning De mest betydende elementer for skovenes biodiversitet er valget af træart og ejerens dyrkning af skoven. Generelt vil en bred vifte af træarter betyde, at biodiversiteten forøges dels som en direkte følge af det større antal træarter, men også indirekte som følge af at et større antal træarter frembyder flere levesteder for skovens dyr og øvrige plantearter. I de danske skove er der generelt mange forskellige træarter, og der blev på skovstatistikkens prøveflader registreret 60 forskellige i måleperioden (tabel 4.1). Af det samlede skovareal er 47 pct. dækket af hjemmehørende træarter. Dette har betydning for biodiversiteten, fordi flere forskellige organismer er knyttet til de hjemmehørende arter end til de ikke-hjemmehørende. Andelen af hjemmehørende arter er størst i de gamle skovegne i den østlige del af landet (figur 4.1). De danske skove dyrkes overvejende i ensaldrende bevoksninger, der er etableret ved plantning (66 pct.) eller naturlig foryngelse (10 pct.) (figur 4.2, tabel 4.3). Uensaldrende skov udgør tilsammen 12 pct. af det samlede skovareal, fordelt på forstligt drevne skove (5 pct.) og naturskove (7 pct.). Af det samlede skovareal er 35 pct. dækket med blandet skov, defineret som skov med mere end 25 pct. kronedække af en anden art end hovedtræarten (tabel 4.2).

27 4 BIODIVERSITET I DE DANSKE SKOVE 27. Figur 4.1. Andelen af hjemmehørende træarter i landets kommuner. Figure 4.1. The proportion of indigenous tree species in the Danish forests. Den store andel af ensaldrende bevoksninger har stor betydning for biodiversiteten i de danske skove, da ensartede bevoksninger alt andet lige har et begrænset udbud af levesteder for dyr og planter. Desuden medfører den forstlige praksis med at fjerne hele bevoksningen for herefter at gentilplante arealet et tab af levesteder for organismer, der stiller krav til et kontinuerligt skovdække over lange perioder. Figur 4.2. Fordeling af skovarealet til forskellige driftsformer. Figure 4.2. Distribution of the forest area to management types.

28 28 SKOVE OG PLANTAGER Gamle træer og dødt ved Gamle træer har betydning for biodiversiteten af flere årsager. For det første rummer et gammelt, og derfor stort træ, flere levesteder for dyr og planter end et lille træ. Ydermere vidner gamle og store træer om stor kontinuitet i skovdækket, hvilket mange arter tilknyttet skov er afhængige af. Endelig opstår der i gamle træer ofte hulheder og begyndende nedbrydning af træet, hvilket giver eksistensmuligheder for en lang række organismer. Det er naturligt, at der vil være relativt få store træer i forhold til små træer, fordi de store træer optager megen plads. I Danmarks skove er der i gennemsnit 17,7 levende store træer per hektar skov (her defineret som træer, hvor stammens diameter overstiger 40 cm i 1,3 meters højde over jorden). Det er således kun lidt over 1 pct. af træerne, der kan karakteriseres som store. Dog optager de store træer ca. 14 pct. af skovarealet. Figur 4.3. Antal træer per hektar fordelt til 10 cm størrelsesklasser efter stammens diameter i 1,3 meters højde over jorden. Diameteren angiver klassens midtpunkt. Figure 4.3. The number of trees per hectare in different diameter classes. Diameter classes are represented by the class midpoints. Skovenes døde ved udgør livsgrundlaget for mange arter af vednedbrydere og deres prædatorer. Undersøgelser gældende for Sverige viser, at omtrent 1/3 af de skovlevende organismer er afhængige af dødt ved. I den danske liste over truede arter (rødlisten) fremhæves dødt ved som en biotop, hvor der er en stor andel af truede arter. Mere dødt ved i skovene vil således bidrage til at bevare og øge biodiversiteten i skovene.

29 4 BIODIVERSITET I DE DANSKE SKOVE 29 I Danmarks skove er den gennemsnitlige døde vedmasse 5,1 kubikmeter per hektar (tabel 4.5). Af den døde vedmasse er 3,5 kubikmeter stående træer (omfatter stående og hældende træer), mens 1,7 kubikmeter ligger ned. Der er ikke nævneværdige forskelle mellem mængden af dødt ved i private og offentlige skove (tabel 4.9). Figur 4.4. Fordelingen af skovarealet til forskellige klasser afhængig af mængden af dødt ved på prøvefladerne. Fordelingen er stærkt afhængig af prøvefladestørrelsen, der her er 706 m 2. Figure 4.4. Distribution of the forest area to different classes according to the amount of dead wood. The distribution is highly dependent of the sample plot size which in this case is 706 m Beskyttede skove De danske skove er i vid udstrækning beskyttede af den eksisterende lovgivning. Over 90 pct. af skovarealet er fredskov og er derfor fuldt omfattet af Skovloven, der blandt andet fremmer bæredygtig drift af landets skove og sikrer skovdække på arealerne. Dele af skovene er desuden omfattet af Naturbeskyttelsesloven, og endelig er en mindre del af skovene beskyttet ved egentlige fredninger. For at sikre skovene og biodiversiteten er en del af det danske skovareal omfattet af EU s fuglebeskyttelsesområder samt af EU s habitatområder, der tilsammen danner Natura 2000-områderne. Samlet set er hektar eller 11 pct. af de danske skove udpeget som Natura 2000-områder (tabel 4.10).

30 30 SKOVE OG PLANTAGER Tabeller Tabel 4.1. De 20 mest almindelige træarter i de danske skove (ud fra deres estimerede andel af kronedækket). Table 4.1. The 20 most common tree species in Danish forest according to their estimated share of the canopy cover. Art Species Andel Percentage Areal Area Art Species Andel Percentage Areal Area % ha % ha Rødgran 16, Ask 3, Bøg 12, El 5 3, Eg 1 9, Nobilis 2, Birk 2 6, Contortafyr 1, Sitkagran 6, Alm. ædelgran 1, Skovfyr 5, Pil 6 1, Nordmannsgran 4, Douglasgran 1, Lærk 3 3, Alm. røn 0, Bjergfyr 4 3, Grandis 0, Ær 3, Bævreasp 0, Omfatter stilkeg og vintereg, 2 Omfatter vortebirk og dunbirk, 3 Omfatter europæisk lærk og japansk lærk samt krydsninger af disse (hybridlærk), 4 Omfatter bjergfyr og fransk bjergfyr, 5 Omfatter rødel og hvidel, 6 Omfatter alle træagtige arter af pil, dog i hovedsagen seljepil. Skovtype Forest type I alt Total Løvtræ Broadleaves Nåletræ Conifers Blandet Mixed forest Ubevokset Unstocked Tabel 4.2. Fordeling af skovarealet til skove med og uden indblanding af andre arter end hovedtræarten. Skove opfattes som blandede, når der er mere end 25 pct. af en anden art end hovedtræarten bedømt ud fra stammernes samlede tværsnitsareal. Table 4.2. Distribution of the forest area to forests to monospecific (distributed to broadleaves and conifers) and mixed forest. Forests are considered mixed when there is more than 25 pct. of another species than the main species based on stem cross-sectional area. Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark ha

31 4 BIODIVERSITET I DE DANSKE SKOVE 31 Driftsform Management type I alt Total Ensaldrende, plantning Evenaged, planted Ensaldrende, naturlig foryngelse Evenaged, natural regeneration Uensaldret, drift Unevenaged, operational Uensaldret, naturskov Unevenaged, nature Gammel driftsform Ancient management forms Værnskov Protective forest Andet Other Ukendt Unknown Tabel 4.3. Fordelingen af skovarealet til regioner og driftsformer. Table 4.3. Distribution of the forest area to different regions and management types. Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark ha Driftsform Management type I alt Total Ensaldrende, plantning Evenaged, planted Ensaldrende, naturlig foryngelse Evenaged, natural regeneration Uensaldret, drift Unevenaged, operational Uensaldret, naturskov Unevenaged, nature Gammel driftsform Ancient management forms Værnskov Protective forest Andet Other Ukendt Unknown Tabel 4.4. Fordeling af skovarealet til ejerformer og driftsformer. Table 4.4. Distribution of the forest area to forms of ownership and types of management. Ejerform Form of ownership I alt Privat Total Private Fond eller stiftelse Foundations Statsskov State forest Anden statslig Other state owned Anden offentlig Other public Ukendt Unknown ha

32 32 SKOVE OG PLANTAGER 2009 Tabel 4.5. Død vedmasse fordelt til typer af dødt ved (stående, hældende, liggende) og artsgrupper (løv- og nåletræ). Dødt ved per hektar er angivet med kursiv. Table 4.5. Deadwood distributed to types (standing, leaning and lying) and species types (broadleaved and conifers). Dead wood per hectare is provided in italics. Type Type I alt Total Stående Standing m 3 (m 3 /ha) Hældende Leaning Liggende Lying I alt Total 5,1 2,9 0,5 1,6 Nåletræ Conifers 3,1 1,7 0,4 0,9 Løvtræ Broadleaves 2,0 1,2 0,2 0,7 Type Type Tabel 4.6. Dødt ved fordelt til typer (stående, hældende og liggende) og regioner. Dødt ved per hektar er angivet med kursiv. Table 4.6. Dead wood volume distributed to different types (standing, leaning and lying) and regions. Dead wood per hectare is provided in italics. Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark m 3 (m 3 /ha) I alt Total 5,1 7,8 4,6 6,1 6,2 3,3 Stående Standing 2,9 3,5 2,6 3,9 3,6 2,0 Hældende Leaning 0,5 0,3 0,5 1,2 0,4 0,3 Liggende Lying 1,6 4,1 1,5 1,1 2,2 0,9

33 4 BIODIVERSITET I DE DANSKE SKOVE 33 Driftsform Management type Tabel 4.7. Fordeling af den døde vedmasse til regioner og driftsformer. Den døde vedmasse per hektar er anført i kursiv. Table 4.7. Distribution of deadwood volume to regions and management types. Volumes per hectare are provided in italics. Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark m 3 (m 3 /ha) I alt Total 5,1 7,8 4,6 6,1 6,2 3,3 Ensaldrende, plantning Evenaged, planted 4,8 8,2 4,2 6,2 6,3 2,0 Ensaldrende, naturlig foryngelse Evenaged, natural regeneration 4,1 1,5 3,2 3,3 3,2 4,5 Uensaldret, drift Unevenaged, managed 7,1-5,1 5,4 8,0 13,3 Uensaldret, naturskov Unevenaged, nature 6,3 5,9 5,8 9,2 5,8 6,0 Gammel driftsform Ancient management forms 10,6 10,6 12,6 10,0 10,8 6,4 Værnskov Protective forest 4,9-3,5 6,4 6,4 6,0 Andet Other 3,9 7,4 4,5 3,4 3,2 Ukendt Unknown 2,1 0,5 1,6 1,9 1,6 3,5

34 34 SKOVE OG PLANTAGER 2009 Arealanvendelse Landuse Tabel 4.8. Fordeling af den døde vedmasse til regioner og arealanvendelsesklasser. Død vedmasse per hektar er angivet i kursiv. Table 4.8. Dead wood volume distributed to regions and landuse classes. Volumes per hectare are provided in italics. Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark m 3 (m 3 /ha) I alt Total 5,1 7,8 4,6 6,1 6,2 3,3 Skov, nål Forest, conifers 5,7 10,8 4,9 7,1 12,4 2,3 Skov, løv Forest, broadleaves 5,1 7,5 4,7 5,4 5,2 4,3 Skov, blandet løv og nål Forest, mixed conifers and 5,4 5,3 5,6 6,6 5,6 3,5 broadleaves Juletræer Christmas trees 0,1-0, ,2 Midlertidigt ubevokset Temporarily unstocked 1,2 0,7 1,4 0,3 0,9 1,5 Hjælpearealer Unstocked 2, ,7 3,7 3,4

35 4 BIODIVERSITET I DE DANSKE SKOVE 35 Ejer Owner Tabel 4.9. Dødt ved fordelt til regioner og typer af ejerskab. Dødt ved per hektar er angivet i kursiv. Table 4.9. Dead wood volume distributed to regions and ownership classes. Dead wood per hectare is provided in italics. Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark m 3 (m 3 /ha) I alt Total 5,1 7,8 4,6 6,1 6,2 3,3 Privat Private 5,2 7,6 4,6 6,8 6,7 3,5 Fond eller stiftelse Foundations 6,1 6,1 10,4 7,9 4,4 0,5 Statsskov State forest 5,3 8,5 4,5 5,1 6,9 2,7 Anden statslig Other state owned 2,7 4,0 0,9 3,7 6,5 1,1 Anden offentlig Other public 4,9 7,1 4,9 5,6 4,0 3,9 Ukendt Unknown 1,7-1,6 2,5-2,3 Tabel Fordeling af skovarealet til habitatområder og fuglebeskyttelsesområder, der tilsammen udgør Natura 2000-områderne. Udpegningerne af habitat- og fuglebeskyttelsesområder er delvis overlappende. Table Distribution of the forest area to habitat and bird protection areas (together Natura 2000 areas). Areas designated as habitat or bird protection areas are partly overlapping. Habitat Habitat Fuglebeskyttelse Bird protection Natura 2000 Natura 2000 ha Ikke Natura 2000 Not Natura 2000 Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark

36 Skove og plantager 2009 De danske skove har mange forskelligartede funktioner og opfylder derfor mange behov for samfundet. Skovene leverer træ til industrien og brændeovnen, indeholder en væsentlig del af den danske natur og tilbyder samtidig oplevelser til befolkningen. Skovenes mangfoldige funktioner medfører, at der er en stor opmærksomhed på deres artssammensætning, struktur, udvikling og anvendelse. Denne skovstatistik er en opdatering af Skove og plantager Skove og plantager 2009 indeholder oplysninger om skovenes areal og ved masse samt vedproduktion. I forbindelse med FN s Internationale år for Biodiversitet indeholder rapporten et særligt afsnit med fokus på biodiversitet i de danske skove belyst ud fra målingerne på skovstatistikkens prøveflader. Danmarks Skovstatistik udføres af Skov & Landskab, Københavns Universitet for Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Publikationen Skove og plantager 2009 er gennemført ved et samarbejde mellem Skov & Landskab og Skov- og Naturstyrelsen. Skov & Landskab Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg C Tel [email protected] Nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov og skovprodukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning, byplanlægning og bydesign