Bytræers økonomi forbindes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bytræers økonomi forbindes"

Transkript

1 Bytræet er en stærk økonomisk investering Bytræers økonomi er ikke kun at sammenholde udgifter til plantning og pleje med bløde, æstetiske og rekreative fordele. Tal fra New York og Malmø viser et helt andet billede Bytræers økonomi forbindes ofte kun med udgifter til plantning og pleje og nogle bløde æstetiske og rekreative fordele. Men det er en alt for snæver betragtning. Bytræerne giver nemlig store økonomiske gevinster og er sikre langsigtede investeringer. Det illustreres af et amerikansk studie af New Yorks gadetræer fra Studiet er i år overført til malmøske - og dermed også danske - forhold af Gustav Aulin, landskabsarkitekt i Malmø Kommune. I det egentlige New Yorks fem bydele var der i gadetræer, hvor de samlede årlige fordele var beregnet til $121,9 mio. eller $209 pr. træ (1195 kr.). Fordelene er at man sparer energi, reducerer vandafstrømning og luftforurening og får et bedre og smukkere gademiljø der bl.a. øger ejendomspriserne. Når man trækker forvaltningens omkostning fra, har man et nettofordel på $171 pr. træ (978 kr.). For hver dollar man bruger, får man 5,60 igen. I det egentlige New Yorks fem bydele bor der i alt 8,3 mio. mennesker. Hver af dem får en fordel der svarer til godt $12 på grund af gadetræerne. Når man beregner fordelene pr. træ, bruger man en gennemsnitsstørrelse af alle gadetræer - ikke byens øvrige træer i parker og på private arealer. Bemærk også at tallene er fra 2007 og ikke indeksreguleret. I studiet (New York, Municipal Forest Resource Analysis) har man også beregnet hvad gadetræerne samlet er værd her og nu. Her har man brugt den værdisætningsmetode der begynder med genanskaffelsesværdien for et stort planteskoletræ. Hertil kommer tillæg for det erstattede træs ekstra størrelse og en regulering efter art, tilstand og sted. Værdien er beregnet til $2,3 mia. eller $3.938 pr. træ ( kr.). Sparer energi Energibesparelsen skyldes at bytræer mindsker energiforbruget til opvarmning om vinteren og afkøling om somme- Gadetræer på Manhattan, New York. Polfoto. 28 GRØNT MILJØ 4/2013

2 Ud over træer i gader og byrum er der også træer i parker - som her i Central Park - og på private arealer. I alt er der omkring 5,2 mio. træer i New York hvoraf den kommunale parkafdeling passer cirka halvdelen. 30 GRØNT MILJØ 4/2013

3 ren. Træer som står nær facader dæmper vinden ind mod bygningerne med op til 25%. Om sommeren sænker træerne gennem deres fordampning temperaturen, og med deres skygge mindsker de den varme som ellers absorberes i bygningsmassen. Denne energibesparelse vurderes i New York til $47 pr. træ om året - cirka 270 kr. - og det er først og fremmest på grund af de store træer. Tallene fra New York kan langt hen ad vejen overføres til Malmø - og til Danmark. Vi bruger ikke nær så meget energi på aircon som i New York, men vi bruger nok mere energi på at varme op om vinteren. En stor del af New Yorks energiforbrug er i øvrigt som i Danmark naturgas. Mindre CO 2 -udslip Mindre energiforbrug betyder mindre udslip af CO 2 der er et biprodukt når man f.eks. bruger naturgas. Denne besparelse vurderes i New York til tons CO 2 eller godt 100 kg CO 2 pr. træ om året. Hertil kommer oplagringen af CO 2 i veddet. Den sættes til tons eller 95 kg pr. træ. Man skal så modregne den CO 2 som frigives fra maskiner i træplejen, og når det døde træ senere omsættes. Denne modregning sættes til tons eller cirka 20 kg pr. træ. Nettoreduktionen i CO 2 bliver tons eller 190 kg pr. træ. Det værdisættes i New York med cirka $6,7 pr. tons CO 2. Det giver $ i alt eller $1,29 pr. træ (7,4 kr.). I Malmø regner Aulin med en samfundsøkonomisk pris på godt 1,3 kr. pr. kg CO 2 som det svenske Vägverket bruger om klimaforandringernes effekter. 1,3 kr. pr. kg svarer til $225 pr. ton, altså over 30 gange mere end i New York. I Malmø kommer man derfor op på at spare cirka 210 kr. om året i mindsket CO 2 -udslip. Mindre luftforurening Gadetræerne skaber også en værdi fordi de mindsker luftforureningen. Samlet set værdisættes denne effekt til $5,27 mio. eller $9,02 pr. træ (52 kr.). Hvert træ optager årligt 0,78 kg forurening. Især er træerne effektive til at opfange ozon og partikelforurening. Her fanger gadetræerne henholdsvis 129,1 og 63 tons om året. Det bliver ansat til $1,2 og $1,0 mio. Virkningen på ozon ligger bl.a. i at træerne dæmper temperauren og dermed dannelsen af ozon. Der er i flere amerikanske byer målt midlertidige stigninger i ozon-indholdet efter at træer i området faldt bort. Indirekte bidrager træerne også til mindre luftforurening fordi energiforbruget til bygningerne falder. Det gælder ikke mindst kvælstofoxider (NO X ) hvor man undgår at 193 tons ender i luften. Det værdisættes til $1,8 mio. Andre forureninger som træerne delvist kan opfange er kulbrinter og svovldioxid. Tilbageholder regnvand Gadetræerne er med til at mindske følgerne af skybrud, især oversvømmelser. Værdien af denne effekt er sat til $35,6 mio. eller $61 pr. træ (349 kr.). Effekten tilskrives flere forhold. Når det regner, tilbageholder træernes løv og bark en del regn hvoraf noget fordamper mens resten senere falder ned og løber af. På årsbasis opfanger gadetræerne 3,375 mio. m 3 eller 5427 liter pr. træ. Rodvæksten er desuden med til at forbedre nedsivningen, mens kronetaget afbøder regnens erosion. Æstetik og miljø Gadetræerne skaber også større miljøværdi i gaden og en smukkere gade hvor det er behageligere at opholde sig, og hvor der derfor også er mindre hærværk og kriminalitet. Den samlede værdi er sat til $52,5 mio. eller $90 pr. træ om året (514 kr.). Værdi kan delvist måles i form af højere ejendomspriser. The citizens of New York are passionate about their trees, believing that they add character, beauty and serenity to the city, som det hedder i den amerikanske analyse. Markant afkast Byen bruger $21,8 mio. på at forvalte gadetræerne eller $37 pr. træ (200 kr.) om året inklusiv nyplantninger. Det giver et GRØNT MILJØ 4/

4 Rød hestekastanje på en villavej i Malmø. Også her er den økonomiske værdi høj, bl.a. fordi CO 2 -effekten sættes meget højere end i New York. Foto: Drago Prvulovic. overskud på $100,2 mio. eller $171 pr. træ (978 kr.). Investeringen i gadetræerne giver altså i disse år et afkast (benefit-cost-rate) på $5,60 for hver $1 man bruger. En sådan benefit-cost-rate er også udregnet i andre amerikanske byer, men den er ikke så høj som i New York. Det forklares bl.a. med at der er flere store, gamle træer i New York og at ejendomspriserne er større. Dermed får træerne større effekt på huspriserne. I Malmø koster det cirka kr. at plante et bytræ, mens plejen koster knapt 45 kr. pr. træ om året. Hvis træet bliver 50 år, bliver det til cirka kr. Gevinsten sætter Aulin til 1400 kr. pr. træ fordi CO 2 -værdien er højere. Over 50 år bliver det kr. Omkostningen til plantning tjenes altså ind på syv år, mens afkastet over 50 år er over 500%. Næsten to tredjedele af træerne (23,9%) er placeret i sundhedskategorien good, mens næsten hver fjerde træ (23,9%) er i kategorien excellent. Kun 8,3% har tilstanden poor, mens 1,4% af træerne er døde uden at være fældet. Størst problemer er der med Acer-arterne, især den udbredte spidsløn der mere end andre arter angribes af den invasive asiatiske træbuk. Selv for den udsatte spidsløn er det dog kun 17,8% af træerne der er i dårlig tilstand. Træbukke beskrives som et stort potentielt problem, ikke kun for spidsløn. Også plataner, elme, aske, birke, pile og hestekastanjer kan blive angrebet af insektet. Hele 43% af alle de kommunale træer er i fare for træbukken som også har indvandret i Danmark. Som et andet problem nævnes at der plantes for lidt, nemlig nye træer om året hvor kun omkring 40% ventes at blive over 40 år. Da der samtidig fjernes cirka døde træer om året, er man bekymret for at man ef- Store, ret sunde træer Der er ikke bare mange gadetræer i New York. De er også ret store og sunde. Det skal deres værdisætning bedømmes ud fra. Aldersfordelingen beskrives som næsten ideel, selv om der dog skal plantes flere nye træer for at opretholde en jævn af- og tilgang. Gade i beboelseskvarter i New York City. Platan og Acer dominerer. Gengivet fra Paula J. Peper m.fl. (2007) 32 GRØNT MILJØ 4/2013

5 PLATAN OG ACER Som i Danmark er der i New York nogle få træarter der er meget brugt i gaderne. Mest brugt er platan og Acer-arter, især spidsløn. Målt som kronedække står de for over 50% af gadetræsbevoksningen. Fordelingen veksler dog mellem de fem bydele. Brooklyn er i særlig grad præget af platan, mens Manhattan præges af mange tretorn og Staten Island af kinapære. Der er ikke bare mange plataner, de er generelt også store og gamle. Platan er derfor det træ der har den største betydning af alle for byen generelt. Den blev plantet meget i 1900-tallets første halvdel og er nu tæt på at være udlevet. Det samme gælder mange store sølvløn. Samtidig er der alvorlige problemer med at spidsløn angribes af træbukke. Under orkanen Sandy 29. oktober 2012 væltede desuden omkring 8000 gadetræer. En yngre generation med en noget anden artssammensætning vil snart tage over, og give gaderne en lidt anden karakter. Blandt de yngre træer er der bl.a. relativt flere linde, ege og tretorn. Fordelingen af arter er en lidt anden end i danske byer. Her finder vi ikke den helt samme dominans af Acer og platan. Til gengæld finder man mange lind og røn som til gengæld ikke spiller nogen større rolle i New York. TOP 10 FOR GADETRÆER I NEW YORK CITY (2007) Almindelig platan (Platanus x acerifolia, London planetree) 15,3% Spidsløn (Acer platanoides, Norway maple) 12,7% Kinapære (Pyrus calleryana, callery pear) 10,9% Almindelig tretorn (Gleditsia triacanthos, honeylocust) 8,9% Sumpeg (Quercus palustris, pin oak) 7,5% Småbladet lind (Tilia cordata, linden) 4,7% Rød løn (Acer rubrum, red maple) 3,5% Sølvløn (Acer saccharinum, silver maple) 3,2% Tempeltræ (Ginkgo biloba, ginkgo) 2,8% Japansk zelkova (Zelkova serrata, japanese zelkova) 2,5% terhånden kan holde det kronedække man har i dag. Ønsker mere diversitet I undersøgelsen anbefales at gen- og nyplante så man får en større diversitet i træartsvalget så konsekvenserne af alvorlige sygdomme eller stormfald bliver for omfattende. En art må helst ikke omfatte mere end 10% af bestanden, lyder det. Det holdes ikke i dag. Som artsvalget er (2007) blandt de nyplantede træer, kan man også i fremtiden få for store andele af arter som kinapære og tretorn. Blandt alternativer til de store gadetræer peges på arter af lind, zelkova og eg. Desuden anbefales at finde nye, gode levesteder for nye gadetræer af forskellig størrelse. Man skal dog være omhyggelig med at få nok af de store træer frem - for det er dem der først og fremmest skaber gadetræerness økonomiske plus. Endelig peges på at man bør udvikle plant- og plejeteknikken så færre unge træer dør og ældre træer kan leve længere. Det kan f.eks. være at beskytte og udvide rodzonerne under belægninger og at danne øer hvor træerne har bedre plads. Det skal med at der ikke nævnes specielle problemer med vejsaltning. Ej heller nævnes problemer med at folk vil have træer fældet eller beskåret for at få sol. Tværtimod fremhæves kronedækket som afgørende for gadetræernes økonomiske gevinster. I Danmark er salt og skygge så afgørende at de ville spille en stor rolle i en tilsvarende analyse. Alene denne sammenhæng peger på at salt og skygge er mindre problemer i New York i forhold til Danmark. sh KILDER Gustav Aulin (2013): Träd som ekonomiska investeringar. Planering i Malmö 1/2013. (Gustav Aulin er landskabsarkitekt på Stadsbyggnadskontoret i Malmø Kommune). Paula J. Peper m.fl. (2007): New York City. New York, Municipal Forest Resource Analysis. Center for Urban Forest Research. GRØNT MILJØ 4/

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden

Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden Hermed gør Lene og Bjarne Bliddal Krogstrupvej 11, 7400 Herning indsigelse mod opstilling af Gaia 10 KW mølle på Krogstrupvej 20, sags nr. 02.34.02-p19-586-15

Læs mere

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi har på lager nu beregner vi gerne et tilbud på dette,

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Singapore 2016- en by med vand

Singapore 2016- en by med vand Singapore 2016- en by med vand I januar 2016 var vi, Dahlgaard og Nyholm, sammen med vandibyer i Singapore med henblik på at se hvordan de udnytter regnvand i forbindelse med klimatilpasnings løsninger.

Læs mere

Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup?

Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup? Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup? Smukke omgivelser tiltrækker ressourcestærke nytilflyttere Træerne vil skjule grimme facader langs vejen, så byen opleves som smuk, istedet for grim og nedslidt

Læs mere

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til

Læs mere

Bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning

Bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning Bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning Bispebjerg Hospital August 2011 Hospitalet i parken. Vurdering af bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning på Bispebjerg Hospital Bispebjerg

Læs mere

CO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune

CO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune Tårnby Kommune CO 2 opgørelsen er udarbejdet af Freddy Christensen & Heidi Tiedgen Svejgaard, Tårnby Kommune, Teknisk Forvaltning. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til Heidi Tiedgen Svejgaard på hts.tf@taarnby.dk

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. maj 2011 Tal og fakta Brændefyring er vedvarende energi. Hele den vestlige

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske

Læs mere

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse marts 2014 Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Investering gennem investeringsfonde er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor

Læs mere

VM Bjerget. Byens Netværk arrangement 11.04.08. Tekst: Kasper Boye Foto: Christina Bennetzen

VM Bjerget. Byens Netværk arrangement 11.04.08. Tekst: Kasper Boye Foto: Christina Bennetzen VM Bjerget Byens Netværk arrangement 11.04.08. Tekst: Kasper Boye Foto: Christina Bennetzen Det kølige blæsevejr netværket mødtes i uden for en byggeplads i Ørestad City fredag den 11. april var en passende

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3. Fra skraldespand til radiator

GENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3. Fra skraldespand til radiator GENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3 Fra skraldespand til radiator Indledning Ideen med dette undervisningsmodul er, at teorien bag fjernvarmesystemet forklares, så eleverne får

Læs mere

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier ni nye supercykelstier på vej Supercykelstier 17 kommuner og står sammen bag ni nye Supercykelstier. Der bliver investeret 208 mio. kr. i de nye ruter. Staten og kommunerne dækker hver halvdelen. De 53

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011 Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Beslutningsforslag fra Den Socialdemokratiske Byrådsgruppe om etablering af demoprojekt for grønne

Læs mere

Tillæg Retningslinjer for Træer Uddybning og vejledning Plantning og pleje

Tillæg Retningslinjer for Træer Uddybning og vejledning Plantning og pleje Tillæg Retningslinjer for Træer Uddybning og vejledning Plantning og pleje Tillæg til Retningslinjer for Træer. Udarbejdet af: Afdeling for Trafik, Park og Havne Fotos: Trafik, Park og Havne Vordingborg

Læs mere

Retningslinjer for arbejder ved træer

Retningslinjer for arbejder ved træer Retningslinjer for arbejder ved træer Avnbøgetræer er lav allergene træer. Gravning - plantning www.kk.dk/vejpladspark Indhold Gravning ved træer 3 Rødder 3 Beskyttelse 3 Erstatning 3 Plantning af træer

Læs mere

Kajaktur i Müritz Nationalpark 17.8.-23.8.08 af Keld Lund.

Kajaktur i Müritz Nationalpark 17.8.-23.8.08 af Keld Lund. Kajaktur i Müritz Nationalpark 17.8.-23.8.08 af Keld Lund. De sidste 10 år har Berlin været et regelmæssigt frekventeret rejsemål. Ved seneste ophold havde jeg hjemmefra planlagt at besøge forskellige

Læs mere

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: Grøndalsparken Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580333 Grøndalsparken er beliggende i kommunens nordlige distrikt. Parken løber som et langt bånd mellem jernbanestrækninger og veje fra

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Beslutningen gælder for genplantning af gadetræer i større antal, nyplantning af gadetræer og ved nyanlæg generelt.

Beslutningen gælder for genplantning af gadetræer i større antal, nyplantning af gadetræer og ved nyanlæg generelt. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur NOTAT Til chefgruppen i Center for Park og Natur Indstilling om at anvende et bredt trævalg indenfor slægter og arter for Københavns

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Bio Protect Hand Gel Et videnbaseret produkt

Bio Protect Hand Gel Et videnbaseret produkt Bio Protect Hand Gel Et videnbaseret produkt Naturfarm s Bio Protect Hand Gel, er lavet med særlig tanke på hænder og deres pleje. Vore hænder kommer dagligt i kontakt med alle slags materialer, og er

Læs mere

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur.

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur. Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. KLIMA team har bedt Nørrebro Lokaludvalg udpege 1-2 SIGNATUR projekter for hver af de 3 vandoplande Baggrund og status: Henover sommeren 2013 udarbejdede

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Energimærkning nr.: 100135720 Gyldigt 5 år fra: 28-09-2009 Energikonsulent: Frank Scholkman Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

Energimærkning nr.: 100135720 Gyldigt 5 år fra: 28-09-2009 Energikonsulent: Frank Scholkman Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Allingvej 62 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-001742 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER

GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER INDLEDNING Visionen med dette katalog er at gøre kommunens parkeringsarealer grønnere, og integrere beplantning, så det

Læs mere

Efterisolering er en god investering

Efterisolering er en god investering Efterisolering er en god investering Valget er let efterisolér nu! allergivenligt indeklima større boligkomfort lavere energiforbrug højere boligværdi energimærkning bedre pladsudnyttelse Hvis du overvejer

Læs mere

(DISPOSITIONSFORSLAG) S C H Ø N H E R R A/S

(DISPOSITIONSFORSLAG) S C H Ø N H E R R A/S A M A G E R B A N E N - R E G N VA N D S B A S S I N O G C Y K E L R U T E (DISPOSITIONSFORSLAG) 20140916 S C H Ø N H E R R A/S M O E A/S AMAGERBANEN ETAPE 2 + REGNVANDSBASSIN VED AMAGERBANEN KK projektnr.

Læs mere

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan Side 1 Handleplan for Grøn Plan Med denne handleplan beskriver vi de handlinger, aktiviteter eller initiativer vi på baggrund af Ballerup Kommunes Grønne Plan vil igangsætte i. Baggrund Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Klimabarometeret 2015

Klimabarometeret 2015 Klimabarometeret CONCITOs klimabarometer har siden afdækket danskernes viden og holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stort og stabilt flertal af

Læs mere

SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND

SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND BUSINESS 1 CASE SPILDEVANDSANLÆG SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND GRØNNE INDKØB Envotherms anlæg til spildevandsrensning sparer Flyvestation Karup

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

fællesskab København

fællesskab København fællesskab København Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten i

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Fremtidens 18 bytræer?!

Fremtidens 18 bytræer?! Fremtidens 18 bytræer?! FAGUS vinterkonferanse 2013 Palle Kristoffersen, Oliver Bühler Torsdag den 14. februar 2013 Indhold Overvejelser: Hvorfor definere et sortiment? Processen: Hvordan definere et sortiment?

Læs mere

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER PARKERING er afgørende for det gode projekt Parkeringsanlægget skal tænkes intelligent ind fra starten, når man udvikler ejendomme. Men det sker ikke altid.

Læs mere

Tænk grønt det betaler sig

Tænk grønt det betaler sig Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ESBJERG KOMMUNE ÅRHUS MAJ 2011 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.

Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013. Vej- og Parkafdelingen VandPlus projekt Lindevangsparken og Sløjfen. Afgørelse om ikke VVMpligt Lovgivning - VVM Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.

Læs mere

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN TAG ANSVAR FOR FREMTIDEN Som forbrugere i dagens Danmark er vi så privilegerede at have muligheden for at gøre en stor forskel for miljøet.

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra 231.000 kroner i 2013 til 368.000 kroner i 2014. Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet for heltidsgartnerierne

Læs mere

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Rekvirent Rådgiver Anja Friis-Christensen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder.

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS første byrum i KLIMAkvarter Borgerdrevet byfornyelse Københavns Kommunes første klimatilpassede

Læs mere

LIDT OM VEJTRÆER" FREDERIKSBERG ALLÉ OG DALGAS BOULEVARD

LIDT OM VEJTRÆER FREDERIKSBERG ALLÉ OG DALGAS BOULEVARD LIDT OM VEJTRÆER" FREDERIKSBERG ALLÉ OG DALGAS BOULEVARD af TOVE CHRISTENSEN, stadsgartner Frederiksberg Raadhus, 2000 København F. ROADSIDE TREES - STORIES OF DESTINY FREDERIKSBERG ALLÉ AND DALGAS BOULEVARD

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST BUSINESS CASES GRØNNE INDKØB GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST Miljøstyrelsen har undersøgt de økonomiske og miljømæssige effekter på markedet ved grønne offentlige indkøb gennem syv

Læs mere

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 Janua Januar 2011 Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 De danske investeringsforeninger og deres investorer slutter 2010 med fremgang De fleste aktieområder havde luft under vingerne sidste

Læs mere

C Model til konsekvensberegninger

C Model til konsekvensberegninger C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne har 3,8 km til nærmeste apotek, og det er 90 procent af danskerne tilfredse

Læs mere

Ekskursion til Langeland 20. august 2005

Ekskursion til Langeland 20. august 2005 Ekskursion til Langeland 20. august 2005 Program: Mødested: Apotekerhaven i Rudkøbing, Brogade 15, 5900 Rudkøbing Mødetid: Kl. 10.00 Dagens program: Kl. 10.00-11.00 Apotekerhaven i Rudkøbing Kl. 11.15-12.30

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Johansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22

Johansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22 Stammede træer Johansens Planteskole Sortimentet af stammede træer har en vækstform som muliggør opstamning til 3,0 m og udvikling af en hensigtsmæssig krone over denne højde. Det stiller krav om en forventet

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

vinter i københavn Når vinteren kommer, gælder det om at få saltet og ryddet veje og fortove for sne, så alle kan komme godt og sikkert gennem

vinter i københavn Når vinteren kommer, gælder det om at få saltet og ryddet veje og fortove for sne, så alle kan komme godt og sikkert gennem vinter i københavn Når vinteren kommer, gælder det om at få saltet og ryddet veje og fortove for sne, så alle kan komme godt og sikkert gennem byen. Læs mere om Teknik- og Miljøforvaltningens opgaver og

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse februar 2012 Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Investering i forening er et alternativ til at spare direkte op i aktier og obligationer. Når investor

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Duette -det energirigtige valg til dine vinduer

Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Kilder til varmetab Utætheder Mennesker/ aktivitet 48% Vinduer Loftet Vinduer 19% Vægge og døre Vægge og døre 14% Mennesker/aktivitet 13% Utætheder 6% Loftet

Læs mere

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2 Løgumkloster TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Marts 2016 Indhold Formalia... 3 Baggrund... 3 Sammenfattende redegørelse... 4 2 VVM-redegørelse

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Henrik Jørgensen Landskab as

Henrik Jørgensen Landskab as Oplæg til ny placering af skulptur ved Dronningedammen og forslag til indretning af området. Skitseforslag 19. sept. 2013 Oversigtsplan, område ved Dronningedammen med forslag til ny placering af skulptur

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

ACER PLAT. 'FARLAKE'S GREEN' SHO ompl 1011 ACER PLAT. 'FARLAKE'S GREEN' SHOK ompl 2143 ACER PLAT. 'FARLAKE'S GREEN' SHOK ompl 2412

ACER PLAT. 'FARLAKE'S GREEN' SHO ompl 1011 ACER PLAT. 'FARLAKE'S GREEN' SHOK ompl 2143 ACER PLAT. 'FARLAKE'S GREEN' SHOK ompl 2412 Pris liste på større træer. Kontakt Christian på tlf. 86451905, eller lav en aftale om besøg i planteskolen. Udvalget er næsten ubegrænset så har du ønsker udover det på listen send da en mail eller ring

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 107 / 2010 1. Reviderede udgave - jan 2012 BSO i landskabsprogram/fp415

Læs mere

1. Fiskebranchens køleanlæg: Har du grund til bekymring?

1. Fiskebranchens køleanlæg: Har du grund til bekymring? 1. Fiskebranchens køleanlæg: Har du grund til bekymring? Reglerne for kølemidler er ændret på flere områder. For de virksomheder der bruger kunstige kølemidler, kan det medføre problemer med at overholde

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere