Bytræers økonomi forbindes

Transkript

1 Bytræet er en stærk økonomisk investering Bytræers økonomi er ikke kun at sammenholde udgifter til plantning og pleje med bløde, æstetiske og rekreative fordele. Tal fra New York og Malmø viser et helt andet billede Bytræers økonomi forbindes ofte kun med udgifter til plantning og pleje og nogle bløde æstetiske og rekreative fordele. Men det er en alt for snæver betragtning. Bytræerne giver nemlig store økonomiske gevinster og er sikre langsigtede investeringer. Det illustreres af et amerikansk studie af New Yorks gadetræer fra Studiet er i år overført til malmøske - og dermed også danske - forhold af Gustav Aulin, landskabsarkitekt i Malmø Kommune. I det egentlige New Yorks fem bydele var der i gadetræer, hvor de samlede årlige fordele var beregnet til $121,9 mio. eller $209 pr. træ (1195 kr.). Fordelene er at man sparer energi, reducerer vandafstrømning og luftforurening og får et bedre og smukkere gademiljø der bl.a. øger ejendomspriserne. Når man trækker forvaltningens omkostning fra, har man et nettofordel på $171 pr. træ (978 kr.). For hver dollar man bruger, får man 5,60 igen. I det egentlige New Yorks fem bydele bor der i alt 8,3 mio. mennesker. Hver af dem får en fordel der svarer til godt $12 på grund af gadetræerne. Når man beregner fordelene pr. træ, bruger man en gennemsnitsstørrelse af alle gadetræer - ikke byens øvrige træer i parker og på private arealer. Bemærk også at tallene er fra 2007 og ikke indeksreguleret. I studiet (New York, Municipal Forest Resource Analysis) har man også beregnet hvad gadetræerne samlet er værd her og nu. Her har man brugt den værdisætningsmetode der begynder med genanskaffelsesværdien for et stort planteskoletræ. Hertil kommer tillæg for det erstattede træs ekstra størrelse og en regulering efter art, tilstand og sted. Værdien er beregnet til $2,3 mia. eller $3.938 pr. træ ( kr.). Sparer energi Energibesparelsen skyldes at bytræer mindsker energiforbruget til opvarmning om vinteren og afkøling om somme- Gadetræer på Manhattan, New York. Polfoto. 28 GRØNT MILJØ 4/2013

2 Ud over træer i gader og byrum er der også træer i parker - som her i Central Park - og på private arealer. I alt er der omkring 5,2 mio. træer i New York hvoraf den kommunale parkafdeling passer cirka halvdelen. 30 GRØNT MILJØ 4/2013

3 ren. Træer som står nær facader dæmper vinden ind mod bygningerne med op til 25%. Om sommeren sænker træerne gennem deres fordampning temperaturen, og med deres skygge mindsker de den varme som ellers absorberes i bygningsmassen. Denne energibesparelse vurderes i New York til $47 pr. træ om året - cirka 270 kr. - og det er først og fremmest på grund af de store træer. Tallene fra New York kan langt hen ad vejen overføres til Malmø - og til Danmark. Vi bruger ikke nær så meget energi på aircon som i New York, men vi bruger nok mere energi på at varme op om vinteren. En stor del af New Yorks energiforbrug er i øvrigt som i Danmark naturgas. Mindre CO 2 -udslip Mindre energiforbrug betyder mindre udslip af CO 2 der er et biprodukt når man f.eks. bruger naturgas. Denne besparelse vurderes i New York til tons CO 2 eller godt 100 kg CO 2 pr. træ om året. Hertil kommer oplagringen af CO 2 i veddet. Den sættes til tons eller 95 kg pr. træ. Man skal så modregne den CO 2 som frigives fra maskiner i træplejen, og når det døde træ senere omsættes. Denne modregning sættes til tons eller cirka 20 kg pr. træ. Nettoreduktionen i CO 2 bliver tons eller 190 kg pr. træ. Det værdisættes i New York med cirka $6,7 pr. tons CO 2. Det giver $ i alt eller $1,29 pr. træ (7,4 kr.). I Malmø regner Aulin med en samfundsøkonomisk pris på godt 1,3 kr. pr. kg CO 2 som det svenske Vägverket bruger om klimaforandringernes effekter. 1,3 kr. pr. kg svarer til $225 pr. ton, altså over 30 gange mere end i New York. I Malmø kommer man derfor op på at spare cirka 210 kr. om året i mindsket CO 2 -udslip. Mindre luftforurening Gadetræerne skaber også en værdi fordi de mindsker luftforureningen. Samlet set værdisættes denne effekt til $5,27 mio. eller $9,02 pr. træ (52 kr.). Hvert træ optager årligt 0,78 kg forurening. Især er træerne effektive til at opfange ozon og partikelforurening. Her fanger gadetræerne henholdsvis 129,1 og 63 tons om året. Det bliver ansat til $1,2 og $1,0 mio. Virkningen på ozon ligger bl.a. i at træerne dæmper temperauren og dermed dannelsen af ozon. Der er i flere amerikanske byer målt midlertidige stigninger i ozon-indholdet efter at træer i området faldt bort. Indirekte bidrager træerne også til mindre luftforurening fordi energiforbruget til bygningerne falder. Det gælder ikke mindst kvælstofoxider (NO X ) hvor man undgår at 193 tons ender i luften. Det værdisættes til $1,8 mio. Andre forureninger som træerne delvist kan opfange er kulbrinter og svovldioxid. Tilbageholder regnvand Gadetræerne er med til at mindske følgerne af skybrud, især oversvømmelser. Værdien af denne effekt er sat til $35,6 mio. eller $61 pr. træ (349 kr.). Effekten tilskrives flere forhold. Når det regner, tilbageholder træernes løv og bark en del regn hvoraf noget fordamper mens resten senere falder ned og løber af. På årsbasis opfanger gadetræerne 3,375 mio. m 3 eller 5427 liter pr. træ. Rodvæksten er desuden med til at forbedre nedsivningen, mens kronetaget afbøder regnens erosion. Æstetik og miljø Gadetræerne skaber også større miljøværdi i gaden og en smukkere gade hvor det er behageligere at opholde sig, og hvor der derfor også er mindre hærværk og kriminalitet. Den samlede værdi er sat til $52,5 mio. eller $90 pr. træ om året (514 kr.). Værdi kan delvist måles i form af højere ejendomspriser. The citizens of New York are passionate about their trees, believing that they add character, beauty and serenity to the city, som det hedder i den amerikanske analyse. Markant afkast Byen bruger $21,8 mio. på at forvalte gadetræerne eller $37 pr. træ (200 kr.) om året inklusiv nyplantninger. Det giver et GRØNT MILJØ 4/

4 Rød hestekastanje på en villavej i Malmø. Også her er den økonomiske værdi høj, bl.a. fordi CO 2 -effekten sættes meget højere end i New York. Foto: Drago Prvulovic. overskud på $100,2 mio. eller $171 pr. træ (978 kr.). Investeringen i gadetræerne giver altså i disse år et afkast (benefit-cost-rate) på $5,60 for hver $1 man bruger. En sådan benefit-cost-rate er også udregnet i andre amerikanske byer, men den er ikke så høj som i New York. Det forklares bl.a. med at der er flere store, gamle træer i New York og at ejendomspriserne er større. Dermed får træerne større effekt på huspriserne. I Malmø koster det cirka kr. at plante et bytræ, mens plejen koster knapt 45 kr. pr. træ om året. Hvis træet bliver 50 år, bliver det til cirka kr. Gevinsten sætter Aulin til 1400 kr. pr. træ fordi CO 2 -værdien er højere. Over 50 år bliver det kr. Omkostningen til plantning tjenes altså ind på syv år, mens afkastet over 50 år er over 500%. Næsten to tredjedele af træerne (23,9%) er placeret i sundhedskategorien good, mens næsten hver fjerde træ (23,9%) er i kategorien excellent. Kun 8,3% har tilstanden poor, mens 1,4% af træerne er døde uden at være fældet. Størst problemer er der med Acer-arterne, især den udbredte spidsløn der mere end andre arter angribes af den invasive asiatiske træbuk. Selv for den udsatte spidsløn er det dog kun 17,8% af træerne der er i dårlig tilstand. Træbukke beskrives som et stort potentielt problem, ikke kun for spidsløn. Også plataner, elme, aske, birke, pile og hestekastanjer kan blive angrebet af insektet. Hele 43% af alle de kommunale træer er i fare for træbukken som også har indvandret i Danmark. Som et andet problem nævnes at der plantes for lidt, nemlig nye træer om året hvor kun omkring 40% ventes at blive over 40 år. Da der samtidig fjernes cirka døde træer om året, er man bekymret for at man ef- Store, ret sunde træer Der er ikke bare mange gadetræer i New York. De er også ret store og sunde. Det skal deres værdisætning bedømmes ud fra. Aldersfordelingen beskrives som næsten ideel, selv om der dog skal plantes flere nye træer for at opretholde en jævn af- og tilgang. Gade i beboelseskvarter i New York City. Platan og Acer dominerer. Gengivet fra Paula J. Peper m.fl. (2007) 32 GRØNT MILJØ 4/2013

5 PLATAN OG ACER Som i Danmark er der i New York nogle få træarter der er meget brugt i gaderne. Mest brugt er platan og Acer-arter, især spidsløn. Målt som kronedække står de for over 50% af gadetræsbevoksningen. Fordelingen veksler dog mellem de fem bydele. Brooklyn er i særlig grad præget af platan, mens Manhattan præges af mange tretorn og Staten Island af kinapære. Der er ikke bare mange plataner, de er generelt også store og gamle. Platan er derfor det træ der har den største betydning af alle for byen generelt. Den blev plantet meget i 1900-tallets første halvdel og er nu tæt på at være udlevet. Det samme gælder mange store sølvløn. Samtidig er der alvorlige problemer med at spidsløn angribes af træbukke. Under orkanen Sandy 29. oktober 2012 væltede desuden omkring 8000 gadetræer. En yngre generation med en noget anden artssammensætning vil snart tage over, og give gaderne en lidt anden karakter. Blandt de yngre træer er der bl.a. relativt flere linde, ege og tretorn. Fordelingen af arter er en lidt anden end i danske byer. Her finder vi ikke den helt samme dominans af Acer og platan. Til gengæld finder man mange lind og røn som til gengæld ikke spiller nogen større rolle i New York. TOP 10 FOR GADETRÆER I NEW YORK CITY (2007) Almindelig platan (Platanus x acerifolia, London planetree) 15,3% Spidsløn (Acer platanoides, Norway maple) 12,7% Kinapære (Pyrus calleryana, callery pear) 10,9% Almindelig tretorn (Gleditsia triacanthos, honeylocust) 8,9% Sumpeg (Quercus palustris, pin oak) 7,5% Småbladet lind (Tilia cordata, linden) 4,7% Rød løn (Acer rubrum, red maple) 3,5% Sølvløn (Acer saccharinum, silver maple) 3,2% Tempeltræ (Ginkgo biloba, ginkgo) 2,8% Japansk zelkova (Zelkova serrata, japanese zelkova) 2,5% terhånden kan holde det kronedække man har i dag. Ønsker mere diversitet I undersøgelsen anbefales at gen- og nyplante så man får en større diversitet i træartsvalget så konsekvenserne af alvorlige sygdomme eller stormfald bliver for omfattende. En art må helst ikke omfatte mere end 10% af bestanden, lyder det. Det holdes ikke i dag. Som artsvalget er (2007) blandt de nyplantede træer, kan man også i fremtiden få for store andele af arter som kinapære og tretorn. Blandt alternativer til de store gadetræer peges på arter af lind, zelkova og eg. Desuden anbefales at finde nye, gode levesteder for nye gadetræer af forskellig størrelse. Man skal dog være omhyggelig med at få nok af de store træer frem - for det er dem der først og fremmest skaber gadetræerness økonomiske plus. Endelig peges på at man bør udvikle plant- og plejeteknikken så færre unge træer dør og ældre træer kan leve længere. Det kan f.eks. være at beskytte og udvide rodzonerne under belægninger og at danne øer hvor træerne har bedre plads. Det skal med at der ikke nævnes specielle problemer med vejsaltning. Ej heller nævnes problemer med at folk vil have træer fældet eller beskåret for at få sol. Tværtimod fremhæves kronedækket som afgørende for gadetræernes økonomiske gevinster. I Danmark er salt og skygge så afgørende at de ville spille en stor rolle i en tilsvarende analyse. Alene denne sammenhæng peger på at salt og skygge er mindre problemer i New York i forhold til Danmark. sh KILDER Gustav Aulin (2013): Träd som ekonomiska investeringar. Planering i Malmö 1/2013. (Gustav Aulin er landskabsarkitekt på Stadsbyggnadskontoret i Malmø Kommune). Paula J. Peper m.fl. (2007): New York City. New York, Municipal Forest Resource Analysis. Center for Urban Forest Research. GRØNT MILJØ 4/