Strategisk evaluering vedrørende strukturfondsperioden

Transkript

1 Erhvervs- og Byggestyrelsen Strategisk evaluering vedrørende strukturfondsperioden Endelig rapport April 2011

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Erhvervs- og Byggestyrelsen Strategisk evaluering vedrørende strukturfondsperioden Endelig rapport April 2011

3 Indholdsfortegnelse 1 Konklusion og anbefalinger 1 2 Indledning Rammen for strukturfondsprogrammerne Evalueringens formål Gennemførelse af evalueringen 23 3 Opfølgning på programforudsætninger Udvikling af menneskelige ressourcer Innovation, videndeling og videnopbygning Etablering og udvikling af nye virksomheder Anvendelse af ny teknologi Den politiske rammesætning Sammenfatning 51 4 Den hidtidige programgennemførelse Den finansielle gennemførelse Resultater af igangsatte strukturfondsprojekter Medfinansiering Sammenfatning Resultater og effekter af programmerne De globale mål Socialfonden Regionalfonden Den socioøkonomiske situations påvirkning af programmerne Indikatorsystemets egnethed Sammenfatning Implementering af strukturfondspro-grammerne og informationsindsatsen Ansøgnings- og udvælgelsesprocedurer 119

4 62 Samspil i strukturfondsprogrammerne Kontrolmekanismerne Fordelingen af teknisk assistance midler Informationsindsatsen Sammenfatning Sammenhæng mellem de danske strukturfondsprogrammer og andre EU programmer og ordninger EU-programmer og ordninger med snitflader til de danske strukturfondsprogrammer Afgrænsning af de danske strukturfondsprogrammer til andre EU-programmer Afgrænsning af de danske strukturfondsprogrammer til andre EU-programmer i praksis Oplevet vejledning Sammenfatning English summary 162 Bilagsfortegnelse Anneks I: Snitflader mellem strukturfondsprogrammerne og andre EU støtteordninger Anneks II: Interviewpersoner Anneks III: Vurdering af Spørgeskemaundersøgelsen Anneks IV: Indikatorsystemet Anneks V: Presseomtale Anneks VI: Resume for de regionale vækstfora

5 1 1 Konklusion og anbefalinger I overensstemmelse med en forordning fra EU kommissionen er det besluttet at gennemføre en strategisk evaluering vedrørende strukturfondsperioden Beslutningen om gennemførelsen af evalueringen er taget af Overvågningsudvalget med Erhvervs- og Byggestyrelsen (herefter EBST ) som ansvarlig for gennemførelsen Evalueringen er gennemført af COWI A/S Skæringsdatoen for de anvendte analyser og for data fra tilskudsadministrationssystemet (TAS) er 30 april 2010 Målet med den strategiske evaluering er at understøtte programgennemførelsen og styrke udmøntningen af programmerne i den konkrete indsats Endvidere fokuserer evalueringen på betingelser og karakteristika ved programmerne med betydning for gennemførelsen af den resterende strukturfondsperiode Evalueringen er opdelt i fem delanalyser, som analyserer programforudsætningerne, den hidtidige programgennemførelse, resultater og effekter, implementering af programmerne og sammenhængen med andre EU-programmer Overordnet konklusion Evalueringen har overordnet vist, at programmerne er kommet godt i gang, og at forventningerne til resultaterne i mange tilfælde overstiger de opstillede resultatmål Samlet set er antallet af afsluttede projekter få, hvilket afspejles i det meget begrænsede antal realiserede mål For både Socialfonden og Regionalfonden viser de høje forventninger, at der er gode muligheder for, at de fleste af målene for indsatsområderne nås I flere tilfælde er der mulighed for at målene indfris over forventning Selv om programforudsætningerne stadig holder, vil der være behov for forsat at overvåge udviklingen i programmernes mål- og resultatindikatorer for løbende at vurdere gyldigheden af disse - særligt i lyset af den økonomiske afmatning Programgennemførelsen er kommet godt i gang med ambitiøse forventninger til gode resultater også på områder, hvor projekterne ikke bliver målt For Socialfonden afspejler den hidtidige disponering af midlerne stort set det budgetterede forbrug I forhold til forventningerne til opfyldelse af resultatmål under Socialfondens prioritet 1 (bedre jobs) er der store forventninger til realisering af målene Inden for prioritet 2 (flere jobs) er der ligeledes store forvent- 1 Ifølge Forordning 1983/2006 art 48 skal medlemsstaten foretage evalueringer i tilknytning til overvågningen af de operationelle programmer

6 2 ninger til realisering af målene For begge prioriteters vedkommende bør det dog løbende vurderes, om målene fortsat er realistiske Ligeledes bør der i de enkelte vækstfora være fokus på, om stigningen i ledigheden som følge af den økonomiske krise tilsiger styrket eller ny indsats under programmerne For Regionalfonden er de fastsatte minimumsgrænser endnu ikke nået for indsatsområderne Anvendelse af ny teknologi og Iværksætteri, da trefjerdedele af tilsagnene er tildelt under indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning Endvidere er der behov for at arbejde hen imod en mindre stringent sondering mellem Anvendelse af ny teknologi og Innovation, videndeling og videnopbygning, idet en væsentlig andel af innovationsprojekterne også indeholder Anvendelse af ny teknologi Analysen af programmernes finansielle gennemførelse har vist, at der ikke var problemer med opnåelse af n+2 målet for 2009 Det vurderes tilsvarende, at dette heller ikke vil blive et problem i 2010 Der vil dog kunne opstå udfordringer, når n+2 målet for 2011 skal opnås, hvis ikke hastigheden, hvormed projekterne udvikles og gennemføres, holdes oppe Evalueringen viser, at projekternes støtte til yderområderne opfylder det fastsatte mål, hvor 35% af strukturfondsmidlerne skal komme yderområderne til gavn I forhold til de øvrige tværgående hensyn vurderes støtten til beskæftigelseshensynet som bedst opfyldt Målene for medfinansiering - offentlige og private - har endvidere vist sig at kunne indfris Mange projekter arbejder desuden indgående og systematisk med videndeling ofte som en integreret del af projekterne Mens de globale resultatmål for begge programmer vurderes at ligge inden for og understøtter målhierarkiet i de indholdsmæssige rammer på europæisk, nationalt og regionalt niveau, er der i den fortsatte indsats med at forbedre effektmåling og indikatorerne behov for at sikre en stærkere kobling mellem det overordnede programs målniveau og indikatorerne på projektniveau Særligt på projektniveau udestår udfordringen med at identificere stærke indikatorer, der indfanger effekten af projekterne Evalueringen har vist, at projekter under et indsatsområde ofte også opfylder mål fra andre indsatsområder, men de bliver ikke nødvendigvis målt på dette Ligeledes er nogle af indikatorerne brede i forhold til det konkrete projekt niveau (især relevant for Regionalfonden for innovation og anvendelsen af ny teknologi) Vækstforumsekretariaterne er i tæt samspil med de regionale interessenter, når de udvikler strategier og handlingsplaner Når det drejer sig om større strategiske initiativer, kan der være behov for koordination mellem vækstforaene, da initiativerne ikke altid logisk kan afgrænses til en region Programmernes kompleksitet kræver desuden en fortsat fokuseret indsats for at kunne informere og vejlede potentielle ansøgere så godt som muligt Endelig er det vigtigt at fastholde den gensidige erfaringsudveksling, der finder sted mellem de enkelte vækstforumsekretariater og mellem vækstforumsekretariaterne og EBST, da den sikrer en høj kvalitet i programgennemførelsen

7 3 Informationsindsatsen fungerer i det store hele efter hensigten og lever op til de opstillede succeskriterier Informations- og presseindsatsen har desuden resulteret i en ganske tilfredsstillende presseomtale, hvorved feks potentielle ansøgere har haft mulighed for at få kendskab til strukturfondene Dette gælder også hjemmesiden regionaltdk, som med de seneste ændringer er en brugervenlig indgang til information om strukturfondene Herefter præsenteres konklusioner og anbefalinger for de fem specifikke delopgaver 111 Opfølgning på programforudsætninger I det følgende gennemgår vi de væsentligste økonomiske udviklingstræk og socioøkonomiske indikatorer, som har været påvirket af den økonomiske krise, samt hvad der bør være i fokus for programmerne som følge heraf: For vækstkilden "Udvikling af de menneskelige ressourcer" er de væsentligste observationer: - At der har været en stigning i ledigheden og en nedgang i beskæftigelsesgraden, og at særligt yngre mænd er ramt af ledighed - Bornholm og Nordjylland lader ikke til at være lige så hårdt ramt af ledighedsstigninger som resten af landet, når der sammenlignes med ledighedsniveauet i landsdelene inden sommeren 2008, men niveauet er dog fortsat højt - Der ses en stigning i tilgangen til både ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og efteruddannelse For vækstkilden "Innovation, videndeling og videnopbygning" er de væsentligste observationer: - Der er ikke opgjort nye data om forskning og udvikling fra Danmarks Statistik, men da investeringer ofte forbindes med innovation, har vi konstateret, at andelen af virksomheder, der forventede at investere, har været faldende de seneste år, men er tilsyneladende begyndt at stige igen Man kan godt konkludere, at de sidste år har været karakteriseret ved en mindsket innovationslyst, som samtidig skal ses i lyset af, at andelen af innovative virksomheder ikke er steget fra til , jf årsrapporterne for fondene - Der har under højkonjunkturen været et fald i produktiviteten, men det forventes af Det Økonomiske Råd, at der vil ske stigninger i de kommende år og de seneste opgjorte tal for 2009 underbygger denne forventning For vækstkilden "Etablering af nye virksomheder" er de væsentligste observationer:

8 4 - De seneste tal for nyetablering af virksomheder i Danmarks Statistik 2 er fra 2007, og afspejler dermed ikke den økonomiske krise Ifølge årsrapporterne indikerer CVR registreringerne frem til efteråret 2009, at antallet af nyetableringer er faldende, ligesom forventningen i regeringens konkurrenceevneredegørelse fra 2010 indikerer et fald i etableringsraten For vækstkilden "Anvendelse af ny teknologi" er de væsentligste observationer: - I årsrapporterne benyttes udvalgte indikatorer på IKT-anvendelse 3 De seneste tal er fra 2009, men pga databrud mellem 2008 og 2009 med hensyn til hvilke indikatorer, der opgøres, er det ikke muligt at lave en direkte sammenligning for perioden Endvidere er datagrundlaget fra Danmarks Statistik ufuldstændigt i 2007 og 2008, hvilket yderligere vanskeliggør en nærmere belysning af IKT-anvendelsen i disse år Der er dog ingen indikationer på, at udviklingen i IKTanvendelsen skulle være påvirket af den nuværende økonomiske situation, selvom den givetvis er steget som følge af den almindelige udvikling inden for IT På trods af at formålet med strukturfondsprogrammerne ikke er at udjævne økonomiske konjunkturer, giver de sidste års udvikling i økonomien og de socioøkonomiske indikatorer imidlertid anledning til følgende overvejelser og anbefalinger i forhold til programmerne, hvis vækstperspektivet fortsat skal sikres: - Yngre mænd har oplevet et relativt stort fald i beskæftigelsesfrekvensen, og mange af dem har formentlig behov for en uddannelsesindsats for at fastholde deltagelse eller for at genindtræde på arbejdsmarkedet Det kan være et fokusområde for fremtidige socialfondsprojekter der, hvor der er regionale udfordringer, der indikerer denne problemstilling(1) - På trods af at der er en stor omstillingsevne i arbejdsstyrken, som i den seneste tid har betydet mange skift fra private til offentlige job og internt mellem brancher i det private, kunne der være grundlag for at vurdere, om de brancher med private job, som har haft store tab i beskæftigelsen, har behov for en særlig indsats inden for programmerne(2) - På længere sigt er det afgørende for beskæftigelsessituationen, hvordan den økonomiske krise påvirker den strukturelle ledighed Det er således centralt at uddanne og efteruddanne arbejdsledige, så de er rustede til at deltage på arbejdsmarkedet og samtidig sikre opkvalificering af arbejdsstyrken, mens ledigheden er høj, således at kompetencerne er til stede, når efterspørgslen på arbejdskraft stiger igen 2 Danmarks Statistik, DEMO1 3 Danmarks Statistik, VITA samt VITA1

9 5 Denne proces kan være et løbende opmærksomhedspunkt for Socialfonden(3) - Der er ikke opdateret data om udvikling i investeringer i forskning og udvikling, men der har været et fald i investeringer generelt og dermed formentlig også innovation, ligesom andelen af innovative virksomheder ikke er steget fra til , jf årsrapporterne for fondene Det er derfor vigtigt, at innovation fremadrettet fortsat står centralt i såvel Socialfonden som Regionalfonden, idet programmerne dermed positivt kan medvirke til at modvirke ovenstående udvikling (4) - Der er en forventning om fald i nyetablering af virksomheder i feks regeringens konkurrenceevneredegørelse fra 2010, hvilket bør føre til en fastholdelse af programmernes fokus på at støtte iværksætteri(5) - Endelig er der ingen indikation på, at udviklingen i IKT-anvendelsen skulle være blevet påvirket af den nuværende økonomiske situation Nationale rammer De nationale strategier, som har været gældende i evalueringsperioden, støttes fortsat godt af strukturfondsprogrammerne Således ligger de 14 indsatsområder i regeringens globaliseringsrapport fra 2006 ( Fremgang, fornyelse og tryghed" herefter globaliseringsstrategien ) fint i tråd med strukturfondsprogrammerne (feks inden for uddannelse, innovation og iværksætteri) Ligeledes er Danmarks nationale reformprogram (Danmarks bidrag til Lissabon-strategien) udformet således, at strukturfondsprogrammerne, og de muligheder der ligger i programmerne, fortsat udgør en solid støtte til det nationale reformprogram De relativt få ændringer, der er sket i Danmarks nationale reformprogram, drejer sig om omformuleringer og konkretiseringer af målene fra 2005 I regeringens arbejdsprogram fra 2010 DANMARK 2020 Viden > vækst > velstand > velfærd (herefter Danmark 2020 ) er uddannelsesmålene ikke blevet skærpet i forhold til feks globaliseringsstrategien, men målet for arbejdsudbud og konkurrence (rigdom) er blevet justeret med sigte frem mod 2020 De primære ændringer er: At Danmark i 2020 skal være blandt de 10 rigeste lande i verden, hvilket ikke var en decideret målsætning for relativ rigdom i de tidligere nationale målsætninger At det danske arbejdsudbud skal være blandt de 10 højeste i verden, hvilket er en konkretisering af tidligere målsætninger, hvor det af Danmarks nationale reformprogram blot fremgår, at arbejdsudbuddet skal øges Samlet set har ændringerne i de nationale rammer således ikke ændret sig i en sådan grad, at de hidtidige prioriteringer inden for programmerne udfordres væsentligt Udfordringen i forhold til prioriteringerne ligger primært i forhold til udviklingen i den socioøkonomiske situation, men disse udfordringer vil også kunne rummes inden for de eksisterende prioriteringer i programmerne Europæiske rammer På europæisk niveau er der sket ændringer for strukturfondene i den politiske rammesætning i forhold til målene for beskæftigelse samt videregående uddan-

10 6 nelse Såfremt den politiske rammesætning betragtes som summen af de europæiske og nationale rammer, gør denne ændring af de europæiske mål dog ingen praktisk forskel Årsagen er, at målsætningen i Europa 2020 for andelen af befolkningen, der er i beskæftigelse, er lavere end den nuværende andel af den danske befolkning Endvidere er målet for Socialfonden, at fastholde den nuværende beskæftigelsesfrekvens Desuden er målsætningen for andelen af befolkningen, der gennemfører en videregående uddannelse, lavere i Europa 2020 end de tilsvarende danske målsætninger Samlet set er summen af de europæiske og nationale politiske målsætninger anno 2010 snævret lidt ind i forhold til i 2006 Ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er i de seneste nationale målsætninger ikke nævnt som en hovedprioritet frem mod 2020, mens målsætningen for arbejdsudbuddet i 2020 er blevet indsnævret i forhold til tidligere Der er således ikke tale om, at selve de politiske rammer for strukturfondene har flyttet sig, men om at målene er blevet skærpet en anelse Det er dog ikke til at afgøre, hvorvidt målene i Socialfonden ligger inden for den skærpede målsætning med hensyn til arbejdsudbud I målsætningerne for Socialfonden fremgår det, at beskæftigelsesfrekvensen skal øges til 72,7% i 2013, mens der i Danmarks nationale reformprogram blot står, at arbejdsudbuddet skal øges Dermed ligger målet i Socialfonden inden for den danske politiske ramme i såvel 2006 og 2008 I Danmark 2020 fremgår det, at det danske arbejdsudbud skal være blandt de 10 højeste i verden i 2020, og det er derfor ikke muligt med sikkerhed at afgøre på forhånd, hvorvidt målet om en beskæftigelsesfrekvens på 72,7% i 2013 er tilstrækkelig til at opfylde målsætningen for 2020 Omvendt kan en forøgelse af arbejdsudbuddet frem til 2013 ikke modarbejde målet om at have et arbejdsudbud blandt de 10 højeste i verden i 2020 (Danmark lå i 2008 under OECD gennemsnittet), og det må derfor samlet set konkluderes, at målsætningerne i Social- og Regionalfonden stadig ligger inden for og støtter op omkring den nuværende europæiske og nationale politiske rammesætning Det fremgår bla af, at en række af målene i den europæiske beskæftigelsesstrategi også udgør den danske socialfondsindsats Lissabon øremærkningskategorier Udmøntning og den økonomiske krise Sammenhængen mellem strukturfondsprogrammerne og de regionale erhvervsudviklingsstrategier blev undersøgt i forbindelse med temaevalueringen fra 2009 Evalueringen konkluderede, at der er en stærk sammenhæng mellem strukturfondsprogrammerne og de regionale erhvervsudviklingsstrategier Det var særligt den klare struktur med de fire vækstkilder, som viste sig at være vellykket, og som har resulteret i et tæt sammenfald mellem erhvervsudviklingsstrategierne og den strategiske ramme Derudover har vi i kapitel 4 særlig fokus på den konkrete udmøntning af midler inden for de indsatsområder, der er fastlagt for programmerne, ligesom vi i kapitel 6 har fokus på samspillet i programmet, feks mellem de overordnede prioriteringer og de regionale erhvervsudviklingsstrategier Her vil vi gå yderligere i dybden med den økonomiske krise i forhold til, hvordan der er taget højde for denne i udmøntningen af programmerne Men som vi anbefalede ovenfor,

11 7 kan der være behov for at fokusere på særlige indsatsområder, feks iværksætteri og kompetenceudvikling afledt af den økonomiske krise Det er vores vurdering, at dette kan ske inden for de indholdsmæssige rammer, som er fastlagt på nationalt og europæisk niveau Programmernes forbrug 112 Den hidtidige programgennemførelse For Regionalfonden er skævheden af fordelingen af tilsagn på indsatsområder i forhold til minimumsforbruget væsentlig Således er forbruget på indsatsområdet "ny teknologi", men også i nogen grad "iværksætteri", under det fastlagte minimumsforbrug Problemstillingen lader imidlertid til at være af opgørelsesteknisk karakter, da Lissabon øremærkningskategorierne viser, at en væsentlig større andel af innovationsprojekterne også indeholder teknologiindsatser I temaevalueringen blev der argumenteret for, at "ny teknologi" bør ses i meget tæt tilknytning til indsatsområdet "innovation" Endvidere har det været fremført af flere vækstforaer, at en række projekter under "innovation" lige såvel kunne have søgt tilsagn under "ny teknologi" Tilsammen giver dette en indikation af, at det i en række tilfælde er vanskeligt substantielt og klassifikationsmæssigt at sondre skarpt mellem indsatsområderne innovation og ny teknologi Det anbefales, at der arbejdes hen mod en mindre stringent sondring mellem indsatsområderne for innovation og ny teknologi, som blev påbegyndt i foråret 2010, fortsættes Hvis vækstforumsekretariaterne finder behov herfor, bør EBST derudover udarbejde klarere instruktioner for, hvornår et projekt klassificeres som innovation eller som ny teknologi (6) For Socialfonden afspejler den hidtidige disponering (jf tilsagn) på de to prioriteter stort set det budgetterede forbrug Den ændrede socioøkonomiske situation vil fremadrettet kunne øge efterspørgslen efter finansiering fra Socialfonden Det anbefales, at den interne fordeling imellem de to prioriteter løbende monitoreres, da udviklingen kan føre til ændringer i efterspørgslen efter midlerne inden for de to prioriteter Muligheden for at flytte midler mellem vækstfora bør desuden overvejes i de tilfælde, hvor der er over- eller underforbrug på prioriteterne i vækstforaene(7) Programmernes finansielle gennemførelse og n+2 kravet Analysen har vist, at strukturfondsprogrammerne ikke havde problemer med at nå n+2 målet i 2009 Det vurderes tilsvarende, at dette heller ikke vil blive et problem i 2010 Der vil dog kunne opstå udfordringer, når n+2 målet for 2011 skal nås, hvis ikke hastigheden, hvormed projekterne udvikles og gennemføres, holdes oppe Mellem vækstforaene er der dog betydelige forskelle i forhold til udnyttelsesgraden af de samlede finansielle rammer for programmerne De største forskelle imellem de enkelte vækstfora findes på Socialfonden, hvor den procentuelle udnyttelse af rammerne (udbetalt tilskud som andel af den samlede ramme for hele programperioden) svinger fra 4% (Syddanmark) til 21% (Bornholm) På Regionalfonden er den største forskel fra 5% (Sjælland) til 17% (Nordjylland)

12 8 Strategisk målopfyldelse Omdrejningspunktet for strukturfondsindsatsen er som tidligere nævnt de fire vækstkilder, som er afspejlet i programmernes indsatsområder Her midtvejs inde i programperioden er næsten halvdelen af de anvendte tilsagnsbeløb gået til indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning, mens cirka en tredjedel er gået til Udvikling af menneskelige ressourcer De to mindste områder er Etablering og udvikling af nye virksomheder med 13% og Anvendelse af ny teknologi, som udgør 5% af tilsagnene Sammenlignet med opgørelsen i strategisk rapport (2009) er de to store områder blevet lidt større og de to små områder lidt mindre Socialfonden indeholder ingen finansiel vægtning af indsatsområderne udover den fastlagte fordeling mellem prioritet 1 og 2 Set i forhold til vækstkilderne er vigtigheden af vækstkilden/indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer imidlertid meget tydelig med 87% af de samlede tilsagnsbeløb Derudover er 6% anvendt til Etablering og udvikling af nye virksomheder, 5% til Innovation, videndeling og videnopbygning og endelig blot 2% til Anvendelse af ny teknologi En tilsvarende tydelighed gælder for Regionalfonden, hvor 76% af tilsagnsbeløbet ligger inden for indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning Dette udgør en yderligere fokusering (3%) sammenlignet med strategisk rapport fra 2009 Indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder er tilsvarende faldet og udgør nu 17% Det mindste område er Anvendelsen af ny teknologi, som udgør 7% af tilsagnene Fordelingen af tilsagnsmidler på vækstkilderne pr vækstforum/konkurrenceudsat Pulje (KUP) viser regionale forskelle, som er et udtryk for forskellige prioriteringer og udfordringer for de seks vækstfora Den vigtigste kilde til variation mellem vækstforaenes prioriteringer er først og fremmest vægten på Udvikling af menneskelige ressourcer overfor Innovation, videndeling og videnopbygning Alle strukturfundsprojekter blev i forbindelse med evalueringen bedt om at besvare et spørgeskema vedrørende projekternes rammebetingelser, gennemførelse (herunder resultater) og sammenhæng til andre EU programmer Analysen af spørgeskemaundersøgelsen har vist, at for projekter under begge programmer er der høje forventninger til opfyldelse af kompetencebehov, forbedrede indtjeningsmuligheder og forbedrede muligheder for virksomhedsdrift som resultat af gennemførelsen af projekterne Det samme gælder forventningerne til mere konkrete vækstindikatorer som feks øget beskæftigelse Her er det i høj grad projekter inden for indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder under Regionalfonden, som har de mest positive forventninger til beskæftigelseseffekter Den samme tendens gør sig gældende i forhold til Socialfondens indsatsområde Etablering og udvikling af nye virksomheder Udmøntningen af strukturfondsprogrammerne som støtte til gennemførelse af de nationale strategier (Danmark 2020, Globaliseringsstrategien og Det nationale reformprogram) viser, jf ovenfor, at programmerne leverer en stærk støtte til de områder, som strategierne har prioriteret i Globaliseringsstrategien feks sikring af en stærk konkurrencekraft, støtte til uddannelser, iværksætteri, inno-

13 9 vation Strukturfondsprogrammernes udmøntning understøtter ligeledes målsætningerne i de europæiske strategier så som Europa 2020, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond samt i den europæiske beskæftigelsesstrategi Forankring og mainstreaming Projektgenerering og projekttilpasning Yderområdeforpligtigelsen Tværgående hensyn Spøgeskemaundersøgelsen viste ikke store forskelle på, hvordan social- og regionalfondsprojekter organiserer sig indbyrdes Generelt arbejdes der indgående og systematisk med videndeling ofte som en integreret del af projekterne omfattende feks eventbaserede aktiviteter, klassiske kommunikationsaktiviteter, værktøjer og videnskabelige publikationer Temaevalueringen fra 2009 viste en klar tendens imod en mere top-down udviklingsmodel for projekter samt betydelige regionale forskelle Spørgeskemaundersøgelsen viste, at trods forskellige tilgange til projektudvikling har dette dog ikke resulteret i nævneværdige forskelle i projekternes ønske om at ændre projektets udformning Det særlige fokus på yderområder i de to strukturfondsprogrammer er konkretiseret i yderområdeforpligtigelsen Syddanmark og Nordjylland når på nuværende tidspunkt ikke helt deres yderområdeforpligtigelse Dog ligger Sjælland så meget over deres mål, at det samlede mål på 35% til fulde opfyldes I forhold til samspil mellem by/center og yderområder vurderede over halvdelen af projekterne i spørgeskemaundersøgelsen, at de i nogen grad til i høj grad bidrog til samspillet mellem by/center og yderområder Måske ikke overraskende er det i Hovedstaden og KUP, at der fokuseres mindst på yderområdeproblemstillinger, da der ikke er nogen yderområdeforpligtigelse her Syddanmark og Sjælland er de områder, hvor der er størst fokus på samspillet med yderområderne tæt fulgt af Bornholm Den største andel af projekter med stor yderområdeandel findes inden for Regionalfondens indsatsområde Anvendelse af ny teknologi og Socialfondens Innovation, videndeling og videnopbygning, mens inden for indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder har begge fonde en lav andel af projekter, hvor yderområdeandelen er høj Andelen af projekter, som forventer at have en positiv effekt på miljøet, udgør 23% I spørgeskemaundersøgelsen angiver en tredjedel af projekterne, at temaet ikke har relevans Ligeledes angiver to tredjedele, at projektet ikke har relevans i forhold til køn, etnicitet, religion, handikap og seksuel orientering Beskæftigelse er det af de tværgående hensyn, som generelt træder tydeligst frem i strukturfondsprogrammerne og således giver et godt match til den europæiske beskæftigelsesstrategis fire mål Medfinansiering fra aktører For både Regionalfonden og Socialfonden forventedes fordelingen - uden EU støtte - at være 30% offentlig støtte og 20% privat støtte Det har tidligere været et problem at få særligt den private medfinansiering op på niveau, men ved den seneste opgørelse er den faktisk over målet Der er således klare tegn på, at

14 10 målsætningen for medfinansiering nås Der er dog også medfinansiering, som ligger ud over det støtteberettigede Ikke medfinansierede udgifter Ifølge spørgeskemaundersøgelsen indgår der i 23% af regionalfondsprojekterne (24% af totaludgifterne) og 29% af socialfondsprojekterne (17% af totaludgifterne) omkostninger, som projekterne af den ene eller anden grund ikke har søgt medfinansiering til (feks IT udstyr, møbler, renteudgifter, fast ejendom og drift af projektet feks transport, forplejning og administration) På trods af at de nævnte udgiftskategorier, dog ikke renter af gæld, afskrivninger og refunderbar moms, kan være støtteberettiget, jf retningslinjerne, nævner flere af projekterne imidlertid, at indsatsen med at få godkendt mindre udgifter ikke står mål med de administrative forpligtigelser, som et tilskud kræver Renteudgifter er ikke støtteberettigede jf forordningen Spørgeskemaundersøgelsen viste således, at projekterne var vidende om, at omkostninger til sikring af finansiel likviditet under projektperioden (dvs renteudgifter) ikke er støtteberettiget Det skal dog anføres, at projekterne kan indsende ekstraordinære regnskaber og dermed udbetalingsanmodninger så tit, som de finder, at udgifterne til revision af regnskabet står i rimeligt forhold til den forventede udbetaling Større likviditetsbehov kan således i nogen grad afhjælpes ved indsendelse af ekstraordinære regnskaber Finansielt engagement og udfordringer herved Spørgeskemaundersøgelsen viser endvidere, at mange projekter vurderer, at det er en udfordring at rejse medfinansiering Samlet set ser 21% af projekterne det i høj grad som en udfordring Over en tredjedel af de adspurgte finder, at det i nogen grad er en udfordring Der er ikke de store forskelle imellem de to programmer (ej heller imellem de forskellige prioriteter) Det fremgår dog, at socialfondsprojekterne finder, at det er en smule nemmere at finde medfinansiering sammenlignet med regionalfondsprojekterne Men på trods af udfordringen er det, jf tidligere, lykkedes projekterne at generere den nødvendige medfinansiering Globale mål 113 Resultater og effekter af programmerne For de globale mål for begge programmer er det vores overordnede vurdering, at de ligger inden for og understøtter målhierarkiet i de indholdsmæssige rammer på europæisk, nationalt og regionalt niveau Det er dog et spørgsmål, om de globale mål er for ambitiøse under Socialfonden, når den økonomiske udvikling tages i betragtning Det drejer sig feks om, at kompetenceudviklingsmål og mål for innovationsindsatsen for virksomheder måske er for høje Omvendt kan det for resultatmålene i Regionalfonden overvejes at hæve disse, da svarene fra projekterne peger på, at målene bliver indfriet over forventningerne Generelt er strukturfondenes overordnede målsætning "Danmark skal have en stærk konkurrencekraft" fortsat en meget relevant målsætning på trods af de ændrede socioøkonomiske forhold afledt af krisen Der kan dog være udfordringer, når der ses på de globale mål for fondene På den ene side er målsætningen om at holde beskæftigelsesfrekvensen på 76,3% realistisk også på trods af udviklingen i ledigheden På den anden side kan der være vanskeligheder

15 11 med at nå de øgede målsætninger for iværksætteri, da vilkårene for etablering og drift af en virksomhed er blevet vanskeligere på grund af finanskrisen Forventninger til opnåelse af målene Når der ses på resultater under indsatsområderne, er forventningerne generelt også, at målene nås, og at mange af dem mere end indfris Dog er der en udfordring under Socialfondens prioritet 1 "Forøgelse af kompetenceniveau" og under prioritet 2 "Personer kommet i beskæftigelse", hvor forventningerne til målopfyldelse ligger lavere end målene Om udfordringen kan håndteres er vanskeligt at vurdere, men vi har i dialogen med de regionale vækstforumsekretariater konstateret, at der er en stigende opmærksomhed på kompetenceudvikling og beskæftigelse bla afledt af udviklingen i de socioøkonomiske forhold I forhold til indikatorsystemet er det vores vurdering, at det er særdeles anvendeligt for programmerne som helhed Særligt på impact/overordnet målniveau for indsatsområderne virker systemet hensigtsmæssigt Der er naturligvis altid muligheder for forbedringer, hvilket også er sket løbende i programperioden Der udestår imidlertid en udfordring i koblingen mellem det overordnede målniveau og indikatorer på projektniveau Vi anbefaler, at man optimerer målesystemet ved at gennemføre en mere systematisk og ensartet evalueringsindsats på projektniveau på tværs af vækstforaene Dette kunne gøres ved at udvikle et mindre antal fælles evalueringstemaer - feks iværksætteri - og dernæst etablere et passende antal effektindikatorer for hvert tema Effektindikatorerne anvendes efterfølgende ved alle projektevalueringer, som igangsættes inden for det vedtagne evalueringstema Denne type effektmåling ville kombinere behovet aggregering af resultater på tværs af vækstfora med præcise effektindikatorer inden for temaer (8) Fokusering og koordinering 114 Samspil, overvågning og kontrol Der er enighed blandt vækstforumsekretariater, EBST og Overvågningsudvalget om, at der er behov for at styrke fokusering og koordinering af erhvervsudviklingsstrategier, særligt i forhold til indsatser Styrket fokusering er således en forudsætning for igangsættelse af tilstrækkeligt mange projekter, der har en reel gennemslagskraft Fokuseringen kommer blandt andet til udtryk i ambitionen om generelt at gennemføre større strategiske satsninger for hele programmet i praksis udmøntet som færre, men meget store projekter, feks på kompetenceudviklingsområdet Derudover har flere vækstforumsekretariater gode erfaringer med en proces, hvor strategi, handleplan og indsatsområder er udviklet i tæt samspil med interessenter Disse gode erfaringer har endvidere bredt sig, således at alle vækstforumsekretariater har tilegnet sig denne model i forbindelse med udarbejdelse af de nye erhvervsudviklingsstrategier Vi anbefaler, at dette arbejde fortsættes, sådan at modellen udbredes og forfines Aktørerne i dette arbejde er naturligvis de regionale vækstfora, vækstforumsekretariaterne og EBST (9) Der er behov for at koordinere de større strategiske satsninger, som ikke naturligt afgrænses til en region, og sikre, at de samme ideer ikke "opfindes" eller at

16 12 der ikke "etableres" de samme enheder til at understøtte programgennemførelsen På den anden side er det også vigtigt at respektere, at ansvaret for erhvervsudviklingen er regionaliseret Det betyder, at den regionale forankring, herunder det specifikke kendskab til de lokale forhold og behov, ikke skal tilsidesættes til fordel for en fælles landsindsats Vi anbefaler derfor, at der koordineres på tværs af vækstforaene, når det gælder strategiske satsninger, som ikke naturligt kan afgrænses til en region (10) Sikre den relevante ansøgerskare Der er både i interviewene og spørgeskemaundersøgelsen tilkendegivet, at ansøgningen og gennemførelse af projekter under programmerne er en stor udfordring på grund af de administrative regler Nogle af sagsbehandlerne fra vækstforumsekretariaterne har peget på, at udarbejdelsen af en ansøgning stiller krav, som betyder, at det ikke kan afvises, at der er projekter, som ikke bliver skabt og gennemført Vi anbefaler derfor, at der fortsat arbejdes for at gøre regler og administration så operationelle som muligt samt løbende at identificere og involvere alle relevante parter i udformningen af strategi og indsatsområder i regionerne(11) I forhold til administrationen har der løbende været taget mange initiativer, som har lettet de administrative opgaver, optimeret TAS, etableret tjeklister, evalueringsguide mv En fortsættelse af dette arbejde er vigtigt, ligesom det løbende skal vurderes om der er nye muligheder for at forenkle de administrative regler For både arbejdet med fokusering og koordinering anbefaler vi, at det tætte samarbejde, der er mellem vækstforumsekretariaterne og EBST fortsættes og udvikles, sådan at videndeling og erfaringsudveksling også understøttes fremover (12) I forhold til involvering af ansøgere er det vigtigt, at der arbejdes intensivt på at identificere alle relevante aktører i udformningen af strategier og indsatsområder i vækstforumsekretariaterne Det er så at sige strategien, der bliver omdrejningspunktet for, hvem der er relevant, og det er vækstforumsekretariatets opgave i dialog med vækstforum at få identificeret aktørerne Ligeledes ligger der en opgave inden for de enkelte projekter med at identificere og involvere mulige parter og netværksdeltagere Eventuelt kunne dette understøttes ved at finde internationale aktører, som enten kan bidrage som netværksdeltagere eller eventuelt som konsulentbistand til projekterne Understøttelse af ansøgere Som nævnt ovenfor oplever ansøgerne selve ansøgningsprocessen som vanskelig De nævner dog også, at de føler de får god støtte af vækstforumsekretariaterne i denne proces Vi vil derfor anbefale, at oplysning om programmerne fortsat prioriteres højt, og at der fortsat ydes tilstrækkelig støtte til at udforme ideer og ansøgninger til potentielle ansøgere (13) Styrkelse af effektmåling Blandt vækstforumsekretariaterne og EBST har flere peget på, at det nuværende indikatorsystem ikke er tilstrækkeligt til at følge og vurdere effekterne på

17 13 projektniveau Dette er en fælles udfordring de enkelte vækstfora imellem, som følger op på deres erhvervsudviklingsstrategier EBST har dog det overordnede ansvar for at følge op på effekterne af programmerne Også på dette område er der iværksat initiativer Der er feks udarbejdet en evalueringsguide til inspiration for evaluering og effektmåling i de regionale vækstfora Derudover har regionerne og EBST taget initiativ til at igangsætte et udviklingsprojekt med henblik på at styrke effektmåling, som skal løbe over tre år og starte primo 2011 Det er vores anbefaling, at der er behov for at udvikle metoder og praksis, som kan styrke effekterne i projekterne og den efterfølgende dokumentation af om effekterne er opnået Udviklingen af metoder og praksis til effektmåling inden for så komplekse programmer, hvor rigtig mange faktorer påvirker udviklingen, er vanskelig På den baggrund foreslår vi, at opgaven løses i fællesskab mellem regionerne og EBST både for at sikre, at kræfterne samles om at udvikle et relevant system og for at lette den efterfølgende monitorering, som alt andet lige er nemmere, hvis der anvendes de samme systemer eller redskaber(14) En kortsigtet model for at følge op på effekter kunne være at udvælge cases, dvs projekter, og belyse deres effekt både inden for rammerne af det konkrete projekt og de mere generelle effekter regionalt og samfundsmæssigt 115 Informationsindsatsen Generelt kan det konkluderes, at informationsindsatsen i det store hele fungerer efter hensigten og lever op til de succeskriterier, der er nævnt i kommunikationshandlingsplanen Det indebærer, at potentielle ansøgere i perioden har haft god mulighed at få kendskab til strukturfondene Tilskudsmodtagerne er tilfredse med den information og vejledning de får af de regionale sekretariater og af EBST, og de regionale sekretariater er tilfredse med de ydelser, der leveres af EBST Afslagsmodtagernes tilfredshed med den information, som de modtager fra EBST, er ligeledes meget tæt på målet om 50% tilfredshed Det må siges at være tilfredsstillende, at de i alt 664 medieomtaler, som er bragt i landsdækkende, regional og lokal presse samt i trykte såvel som webmedier, er af høj lødighed og overvejende positive Artiklerne bringes i alle regioner, dog færrest i Hovedstaden minus Bornholm De fleste artikler bringes uden for sommerferieperioden I det følgende har vi angivet nogle muligheder til en yderligere målrettethed af medieomtalen Det anbefales, at udnytte den positive mediesituation ved at forstærke projekternes, vækstforaenes og andres presseindsats med en pressemeddelelsesskabelon og en medieliste, som er nem for projekterne og andre interessenter at henvende

18 14 sig til Dermed får projekterne endnu lettere ved at sælge deres positive budskaber (151) EBSTs egen presseindsats rettes mod Jyllands-Posten og Børsen og de større regionale aviser trykte såvel som elektroniske, som er de to nationale medier, der er mest tilbøjelige til at bringe omtale af strukturfondene(152) udnytte agurketiden med henblik på at profilere strukturfondene stærkere (153) arbejde mere bevidst med uddannelse i EBSTs kommunikationsstrategi, idet det er et emne, som flest medier bringer omtale af i forbindelse med strukturfondene(154) på trods af at mediebilledet i Hovedstaden er præget af landsdækkende aviser, bør medieindsatsen styrkes i forhold til projekterne i Hovedstaden, som vurderes at repræsentere et uudnyttet potentiale (47 ud af 87 artikler fra Hovedstaden er fra Bornholm) (155) Regionaltdk Med hensyn til synlighed peger statistikken ikke på, at regionaltdk i væsentlig grad er med til at synliggøre strukturfondsprogrammerne Denne vurdering baserer sig på, at regionaltdk er en underside til ebstdk og derfor kun synlig som en del af ebstdk samlede statistik Besvarelserne fra spørgeskemaet tyder imidlertid på, at Regionaltdk er synlig for de målgrupper, som siden henvender sig til Siden vores evaluering af regionaltdk blev indledt i juli/august 2010 har regionaltdk ændret forside, således at EBST med det nye design har imødekommet mange af de ønsker om brugervenlighed, som kom frem i spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen viste, at 85% faktisk var tilfredse med siden, mens kun 15% direkte efterspurgte større brugervenlighed 116 Sammenhæng med andre EU programmer De strukturfondsprojekter, som er koordineret med andre EU støttede projekter, er karakteriseret ved at være offentlige projekter Projekterne, de koordinerer med, støttes for det meste under de territorielle programmer, når det drejer sig om regionalfondsprojekter Projekter under Socialfonden samarbejder oftest med andre projekter under enten Socialfonden eller Regionalfonden Der koordineres flest projekter i Nordjylland og Midtjylland Der er ingen overlap imellem strukturfondene og Landdistriktsfonden og Fiskerifonden Antallet af projekter i eksempelvis statsstøtteområder er så få, at det fra sag til sag ikke er noget administrativt problem at vurdere, om et projekt hører til under de danske strukturfondsprogrammer eller andre programmer på baggrund af størrelsen på projektet, og om projektet er lokalt eller regionalt forankret Vejledningen om denne afgrænsning vurderes at være tilfredsstillende

19 15 Der er generelt tilfredshed med informationsindhentningen både hos EBST, vækstforaene og de ansvarlige myndigheder for andre EU-programmer

20 16 2 Indledning I overensstemmelse med forordningen fra EU kommissionen er det i 2010 blevet besluttet at gennemføre en strategisk evaluering vedrørende strukturfondsperioden Beslutningen om gennemførelsen af evalueringen er taget af Overvågningsudvalget med Erhvervs- og Byggestyrelsen som ansvarlig for gennemførelsen Evalueringen er gennemført af COWI A/S Indledningsvist beskrives rammen for de danske strukturfundsprogrammer efterfulgt af en gennemgang af formålet med evalueringen, herunder hvad de enkelte delanalyser indeholder Endelig beskrives hvordan evalueringen er gennemført 21 Rammen for strukturfondsprogrammerne Formålet med strukturfondsindsatsen i perioden er at styrke den regionale konkurrenceevne samt beskæftigelsen Omdrejningspunktet er de fire vækstkilder: 5 Udvikling af menneskelige ressourcer Innovation, videndeling og videnopbygning Anvendelse af ny teknologi Etablering og udvikling af nye virksomheder De fire vækstkilder vurderes af OECD som væsentlige drivers for væksten i videnøkonomien I Lov om erhvervsfremme anføres vækstkilderne som de indsatsområder, som vækstforaene kan medfinansiere aktiviteter inden for til fremme af regional erhvervsudvikling De fire vækstkilder udgør kernen i Danmarks strategiske tilgang (indsatsområder) for anvendelsen af strukturfondsmidler under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse Strategien for anvendelsen af strukturfondsmidlerne i perioden er beskrevet i den strategiske referenceramme, som blev godkendt af Europa Kommissionen den 16 april 2007 Den danske strategi tager afsæt i Lissabon- 4 Forordning 1983/2006 art 48 skal medlemsstaten foretage evalueringer i tilknytning til overvågningen af de operationelle programmer 5 "The New Economy: Beyond the Hype" Final report on the OECD growth project, 2001

21 17 strategien, det nationale reform program og regeringens globaliseringsstrategi, og sigter mod at styrke de erhvervspolitiske rammebetingelser for danske virksomheder Målet er at styrke konkurrenceevnen og beskæftigelsen og derved såvel dansk som europæisk vækst Det danske regionalfondsprogram for perioden , benævnt "Innovation og Viden" tager afsæt i én prioritet og tre af vækstkilderne som strategiske indsatsområder: "Innovation, videndeling og videnopbygning", "Anvendelse af ny teknologi", og "Etablering og udvikling af nye virksomheder" (nederste niveau i figuren) Figur 2-1 Prioriteter og indsatsområder for Regionalfonden Målet med regionalfondsindsatsen er følgende: Øget innovationskompetencer i virksomhederne Flere iværksættere gennem støtte til rådgivning og finansiering Bedre udnyttelse af ny teknologi i virksomhederne Det danske socialfondsprogram for samme periode, "Flere og bedre job", tager udgangspunkt i to prioriteter: 1 En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job) og 2 Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job) og tager hver for sig udgangspunkt i tre af vækstkilderne som strategiske indsatsområder, prioritet 1: Menneskelige ressourcer, innovation, ny teknologi og prioritet 2: Menneskelige ressourcer, etablering af nye virksomheder, ny teknologi

22 18 Figur 2-2 Prioriteter og indsatsområder for Socialfonden Målene for prioritet 1 er følgende: Opkvalificering af arbejdsstyrken samt bedre adgang til professionelle lederkompetencer og styrket organisationsudvikling i virksomhederne En styrket innovationsindsats i danske virksomheder Bedre offentlig og privat udnyttelse af ny teknologi i arbejdsstyrken Målene for prioritet 2 er følgende: Højere beskæftigelsesfrekvenser En styrket iværksætterindsats Bredere adgang til ny teknologi i jobsammenhæng De danske strukturfondsmidler kan anvendes i hele landet Hovedparten af midlerne er fordelt mellem seks regionale vækstfora på baggrund af en fordelingsnøgle baseret på regionens indbyggertal, antal ledige, antal lavt uddannede og befolkning i svagt stillede områder (yderområder) Den konkrete gennemførelse af strukturfondsprogrammerne sker ved, at de seks regionale vækstfora udarbejder hver en erhvervsudviklingsstrategi Resultatet er seks forskellige erhvervsudviklingsstrategier hver især med udgangspunkt i områdernes rammevilkår og erhvervsspecialisering og med fokus på yderområderne Vækstforaenes rolle er herefter at afgive indstilling, inden for de organisatoriske rammer som anden lovgivning og strukturfondsfinansierede programmer fastlægger, til Erhvervs- og Byggestyrelsen om anvendelse af social- og regionalfondsmidler De resterende cirka 50 mio kr årligt fordeles efter konkurrence gennem den Konkurrenceudsatte pulje (herefter KUP ) Danmarks Vækstråd fastlægger

23 19 temaer og høres om prioriteringen af projekter EBST træffer den endelige afgørelse Nedenstående tabel viser fordelingen af strukturfondsmidlerne mellem vækstforaene, KUP og teknisk assistance (TA) Tabel 2-1 Fordeling af de samlede strukturfondsmidler for vækstforaene, Konkurrenceudsat Pulje, Teknisk Assistance (TA) (EUR)* Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Bornholm Konkurrenceudsat Pulje (KUP) TA Kilde: Årsrapporter 2008 for hhv Social- og Regionalfonden samt COWIs beregninger (EUR-DKK kurs 7,45) 22 Evalueringens formål Målet med den strategiske evaluering er at understøtte programgennemførelsen og styrke udmøntningen af programmerne i den konkrete indsats Endvidere fokuserer evalueringen på betingelser og karakteristika ved programmerne med betydning for gennemførelsen af den resterende strukturfondsperiode Overordnede evalueringsspørgsmål Følgende tre overordnede evalueringsspørgsmål har været centrale for gennemførelsen af evalueringen: Hvilken udvikling har der været i de danske strukturfondsprogrammer til dato i forhold til fællesskabets og de nationale prioriteter? Hvilke forhold i de danske rammebetingelser samt i den konkrete gennemførelse har påvirket udrulningen af strukturfondsprogrammerne? Hvorledes kan programgennemførelsen understøttes og udmøntning styrkes? Billedet af de forskellige niveauer i forhold til gennemførelse af strukturfondsprogrammerne er illustreret i den strategiske tragt (Figur 2-3), som viser hvordan indsatsen fokuseres og konkretiseres i takt med, at man når den konkrete udmøntning i de regionale erhvervsudviklingsstrategier

24 20 Figur 2-3 Den strategiske ramme for udmøntningen af strukturfondsprogrammerne - "den strategiske tragt" Evalueringen analyserer på den baggrund bla, hvordan programmerne stemmer overens med de mange forskellige niveauer i ovennævnte strategiske tragt Delopgaver og den røde tråd Den præcise besvarelse af de overordnede evalueringsspørgsmål adresserer fem delopgaver, som hver især indeholder en række fokusområder

25 21 Tabel 2-2 Fem delopgaver Delopgave 1 Programforudsætningerne 2 Hidtidig programgennemførelse Fokus Ændringer i den socioøkonomiske kontekst og dets konsekvenser Programmernes understøtning af hhv regeringens og EU's målsætninger for området Den finansielle gennemførsel af programmerne Igangsatte projekter Karakter af medfinansiering De tværgående hensyn 3 Resultater og effekter Vurderinger af output, resultater og impact sammenholdt med fastlagte mål Vurdering af opstilledes måls realiserbarhed Vurdering af indikator systemets egnethed Programmernes bidrag til de globale vækstmål for de fire indsatsområder 4 Implementeringen Samspil med, overvågning og kontrol 5 Sammenhæng med andre EU-programmer og ordninger Informationsindsatsen Samfinansiering Effekter af afgrænsning Ansøgers oplevelse af vejledning vedrørende snit til andre finansieringskilder Benchmarking af ansøgeres oplevelse af information i forbindelse med andre EU-rammeprogrammer De fem delopgaver har, til trods for at de hver især beskæftiger sig med meget forskelligartede aspekter, en klar sammenhæng Den røde tråd i evalueringens delopgaver ses således tydeligt, hvis der tages udgangspunkt i programmernes rammevilkår, dernæst de konkrete aktiviteter fortaget i forbindelse med programmerne og endelig, hvad de programrelaterede effekter har ført til Figur 2-4 "Den røde tråd" - sammenhæng imellem delopgaver I ovenstående figur illustreres hvorledes de fem delopgaver hænger sammen Delopgave 1 (programforudsætninger) er et udgangspunktet for de andre del-

26 22 opgaver Delopgave 4 omhandler implementeringen af programmerne og er dermed en "ramme" for aktiviteterne i programmerne Delopgave 2 (den hidtidige programgennemførelse) og delopgave 5 (sammenhængen med andre programmer og ordninger) kan betragtes som en del af implementeringen Afslutningsvis kan 3 delopgave (resultater og effekter) betragtes som en følge af aktiviteterne foretaget i forbindelse med programmerne I forhold til delopgavernes rolle i et Logical Framework perspektiv illustrerer nedenstående figur, hvordan hver enkelt delopgave afdækker programmets logik og sammenhænge Figur 2-5 Delopgaverne i en LFA sammenhæng Delopgave 1 er illustreret ved de orange pile og viser ændringer i den socioøkonomiske ramme og understøttelse af de politiske mål Er de antagelser, som ligger til grund for programlogikken/målhierarkiet stadig gyldige? Og er der sammenhæng mellem målsætningerne på de forskellige niveauer i målhierarkiet? Delopgave 2 og 3 analyserer den hidtidige programgennemførelse ved at se på de igangsatte projekters output og resultater/effekter og vises ved de grå og rø-

27 23 de pile i figuren Delopgave 2 fokuserer også på de tværgående hensyn og er illustreret ved de røde pile Delopgave 2, 4 og 5 fokuserer på den finansielle opfølgning, medfinansiering, implementering og sammenhæng med andre EU ordninger og er illustreret ved de blå pile Samlet viser figuren, at evalueringen kommer ganske grundigt rundt i LFA antagelserne 23 Gennemførelse af evalueringen Evalueringen bygger på analyser af relevante dokumenter, interview, en spørgeskemaundersøgelse, database analyse, case studier samt workshop I nogle delopgaver har grundig analyse af dokumenter således udgjort det væsentligste grundlag, i andre har interview- eller spørgeskemadata udgjort den centrale informationskilde 231 Socioøkonomisk analyse Metoden til at følge op på programforudsætningerne, forstået som de relevante socioøkonomiske parametre, har været som følger Først er det blevet kortlagt, hvad Det Økonomiske Råd og Finansministeriet, samt andre som feks Kommunernes Landsforening og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har fokuseret på i beskrivelsen af den økonomiske udvikling Søgningen i disse kilder ledte til en række nøgleord Disse nøgleord blev herefter brugt til søgning i beskrivelserne af samtlige projekter i den indeværende strukturfondsperiode, ligesom programmerne for Social- og Regionalfonden, Strategisk Rapport 2009 samt Regional konkurrenceevneredegørelse 2009 blev screenet med disse nøgleord Nøgleord, der ikke fremgik af både projektbeskrivelserne og de fire dokumenter, blev udeladt, hvilket resulterede i følgende nøgleord: Arbejdsstyrke Beskæftigelse Forskning Innovation Investeringer Konkurrence Ledighed Produktivitet Uddannelse Ungdomsuddannelse Ovenstående nøgleord er anvendt i kapitel 3 som de parametre, der bliver analyseret Professor Per Kongshøj Madsen og lektor Jesper Lindgaard Christensen har deltaget i drøftelse og gennemlæsning af analysen og har fungeret som ekstern kvalitetssikring af analysen 232 Programgennemførelse, resultater og effekter Analysen af den hidtidige programgennemførelse bygger på tre datakilder Et vigtigt udgangspunkt for evalueringen er det datamateriale, der er gjort tilgæn-

28 24 geligt af Erhvervs- og Byggestyrelsen Materialet består af udtræk på projektniveau fra styrelsens tilskudsadministrationssystem (TAS) med 30 april 2010 som skæringsdato Dette talmateriale er blevet analyseret og præsenteres hovedsageligt i afsnit 41, som vedrører den finansielle gennemførelse Den anden kilde udgøres af den spørgeskemaundersøgelse, som i forsommeren 2010 har været sendt til samtlige projekter under de to programmer Spørgeskemaet blev udsendt d 10 juni 2010 og lukket igen d 27 juni Spørgeskemaet blev udsendt til 280 projekter (respondenter) på baggrund af kontaktoplysninger indhentet fra EBSTs tekniskadministrative tilskudssystem (TAS) og er kun sendt til projekter, som har fået et bevillingstilsagn 205 respondenter besvarede undersøgelsen fuldt ud, hvilket bringer besvarelsesprocenten op på 73%, hvilket vurderes at være yderst tilfredsstillende sammenlignet med lignende undersøgelser Svarprocenten betyder at validiteten af undersøgelsen er tilfredsstillende (se frafaldsanalyse i anneks III) Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen er blevet anvendt til at underbygge og kvalificere den hidtidige programgennemførelse Endelig har der i forbindelse med delanalysen været gennemført en række interview med individuelle projekter (se nedenfor) 233 Implementering af programmerne Samspil, overvågning og kontrol Som grundlag for delopgaven vedrørende samspil, overvågning og kontrol er der anvendt case beskrivelser, interview og workshop med de primære interessenter dvs vækstforumsekretariaterne Casebeskrivelsen består af et støttet projekt inden for enten socialfonden eller regionalfonden Casebeskrivelserne er udarbejdet på baggrund af interview med nøglepersoner i casen Disse interview er suppleret med en gennemgang af de administrative dokumenter (ansøgning mv) Følgende personer er således blevet interviewet: Den ansvarlige for udfærdigelsen af ansøgningen, den interne samarbejdspartnere på projektet (hvis relevant), sagsbehandler hos vækstforumsekretariatet, og sagsbehandler hos EBST Der er udvalgt 11 cases således, at de er rimeligt repræsentative i forhold til geografi (alle seks vækstfora), fond og indsatsområde Den konkurrenceudsatte pulje er ikke repræsenteret blandt case projekter Årsagen hertil er, at administrativ praksis på området er ændret for kort tid siden Evalueringen ville således belyse en afskaffet praksis, hvilket ikke ville være nyttigt Foruden interview knyttet til case beskrivelserne er der gennemført en række yderligere interview med hhv kontaktpersoner for de respektive vækstfora i EBST, formanden og to medlemmer af Overvågningsudvalget Disse interview havde til formål dels at udbygge den viden, der var etableret i case beskrivelserne, dels at samle vækstforumsekretariat specifik information og dels yderligere at belyse spørgsmål omkring overvågningen

29 25 Endelig er der gennemført en workshop, hvor resultaterne fra case beskrivelser og interview blev præsenteret og drøftet Formålet med workshoppen var at validere resultaterne af evalueringen, bidrage til videndeling og i sidste ende til underbygning af anbefalingerne i evalueringen Deltagerne var medarbejdere og ledere i vækstforumsekretariaterne og medarbejdere hos EBST Informationsindsatsen Denne del af analysen er baseret på gennemlæsning og vurdering af mediedækningen af strukturfondene i perioden d 1 januar 2008 til d 1 april 2010 Infomedia leverede i alt 885 artikler (web og trykt) Ud fra udvalgte kriterier har vi sorteret 220 artikler fra (bla for at undgå gengangere), således at datamaterialet for analysen består af 664 artikler Vurderingen af artiklerne er foretaget ud fra et læserperspektiv, det vil sige, hvordan en avislæser, som ikke nødvendigvis har ekspertviden eller særlig forhåndskendskab til strukturfondsprogrammerne vil forstå og vurdere artiklerne Vi har koncentreret vores databehandling om mediedækningen af strukturfondene og ikke om kildens udbredelse og antal potentielle læsere Analysen af regionaltdk er gennemført med udgangspunkt i data trukket ud fra hjemmesiden ved hjælp af programmet Siteimprove For hver artikel har vi forholdt os til følgende vurderingskriterier: Omtale (meget positiv, positiv, neutral, negativ eller meget negativ), emner (innovation, uddannelse, iværksætteri og ny teknologi), vinkel (projekt, vækstfora eller EUprogrammet) I databehandlingen er en række artikler sorteret fra Det drejer sig om enslydende artikler fra samme kilde, samme dato, samme titel og med samme antal ord Artiklerne i datamaterialet var udvalgt på baggrund af en række søgeord leveret af EBST (søgeord: Socialfond, konkurrenceudsat pulje, sociale EU-midler, regionalfond, europæiske strukturfonde, regionale EUmidler, regional konkurrenceevne og beskæftigelse, regionale partnerskabsaftaler, regional erhvervspolitik og regional vækstpolitik) 234 Sammenhæng med andre programmer Analysen bygger på dokumentanalyse af de relevante programdokumenter og identifikation af snitflader såvel som planlagte procedurer til at modvirke overlap og styrke synergien imellem programmerne samt interview med personer i vækstforaene og lokale aktionsgrupper (LAG), projektledere samt spørgeskemaundersøgelsen

30 26 Formål 3 Opfølgning på programforudsætninger Formålet med at følge op på programforudsætningerne for strukturfondsperioden er at undersøge om de socioøkonomiske forhold, der har ændret sig de seneste år, kan have betydning for udmøntningen af strukturfondsstøtten Dette kan være den kortsigtede betydning for gennemførelsen af projekter og den mere langsigtede betydning for prioriteringen af nye projekter i den resterende del af strukturfondsperioden Herudover vurderes det, om der har været væsentlige ændringer i den politiske rammesætning for programmerne Skæringsdatoen for de anvendte analyser har været 30 april 2010 De konkrete evalueringsspørgsmål, som søges belyst, er: Hvilke økonomiske udviklingstræk som følge af den økonomiske krise har påvirket forudsætningerne for strukturfondsprogrammerne? Hvilke socioøkonomiske indikatorer har været udsat for væsentlige ændringer? Hvilke socioøkonomiske forhold bør være i fokus i relation til usikkerheden i forbindelse med den økonomiske krise? Udgangspunktet for programmeringen af strukturfondene, både Socialfonden og Regionalfonden, har været de førnævnte fire vækstkilder: 1 Udvikling af de menneskelige ressourcer, 2 Innovation, videndeling og videnopbygning, 3 Etablering af nye virksomheder og 4 Anvendelse af ny teknologi Vi vil besvare ovenstående spørgsmål med udgangspunkt i vækstkilderne Nogle vil dog være mere fyldige end andre, idet data er opdateret, ligesom nogle af vækstkilderne har været udsat for en større påvirkning siden programstart som følge af den økonomiske udvikling I perioden fra 2008 til 2010 er der foregået en drastisk omstillingsproces på arbejdsmarkedet med et tab af mange tusinde arbejdspladser Denne omstilling har uden tvivl betydning for udmøntning af strukturfondsprogrammerne - både den del der understøtter udviklingen af de menneskelige ressourcer, og den del der arbejder med etablering og udvikling af nye virksomheder og med innovation og teknologi Derudover er det vigtigt at vurdere omstillingsprocessens mere langsigtede og strukturelle konsekvenser for arbejdsmarkedet

31 27 Indikatorer for udvikling af menneskelige ressourcer 31 Udvikling af menneskelige ressourcer De primære indikatorer for denne vækstkilde er statistik vedrørende beskæftigelse, ledighed og uddannelse Disse socioøkonomiske indikatorer er blevet mærkbart påvirket af den økonomiske situation og vil blive nærmere gennemgået i de følgende afsnit Beskæftigelses- versus erhvervsfrekvenser I Syddanmark er beskæftigelsen faldet mest - på Sjælland mindst 311 Beskæftigelse Undersøgelsen af ændringer i beskæftigelsesstrukturen tager udgangspunkt i udviklingen i beskæftigelsesfrekvenser (andelen af befolkningen i beskæftigelse) Udviklingen i denne sammenholdt med udviklingen i ledigheden (se afsnit 312) giver desuden et godt billede af udviklingen i arbejdsstyrken For ikke at lave for mange gentagelser undlades en specifik analyse af udviklingen i erhvervsfrekvenser Et kig på beskæftigelsesfrekvenser foretrækkes da også frem for erhvervsfrekvenser, da førstnævnte drejer sig om, hvordan befolkningen faktisk deltager på arbejdsmarkedet, mens sidstnævnte primært er en opgørelse af, hvor stor en andel af befolkningen der står til rådighed for arbejdsmarkedet Af Figur 3-1 ses det, at beskæftigelsen fra begyndelsen af 2007 til begyndelsen af 2010 er faldet mest i Syddanmark (5,8 procentpoint) og mindst på Sjælland (3,5 procentpoint) Mens sådanne udviklingstræk er vigtige at være opmærksom på for de regionale vækstfora, har de mindre værdi for en analyse af konsekvenserne for udkantsområderne Her ville beskæftigelsesdata på kommuneniveau være gavnlige, men sådanne opgøres kun via den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) med nogen forsinkelse - dvs de seneste oplysninger er for 2008 Mere tidssvarende ledighedsdata er derimod tilgængelige på landsdelsniveau (se afsnit 312 nedenfor)

32 28 Figur 3-1 Beskæftigelsesfrekvenser opdelt på regioner, 1kvartal 2007 og 1 kvartal 2010 Kilde: Danmark Statistik, AKU24 Anm: AKU data er interviewbaseret og ikke registerbaseret, hvilket giver en vis usikkerhed Køn og alder I Figur 3-2 præsenteres udviklingen i beskæftigelsesfrekvenserne over tid fordelt på køn og alder Det ses af figuren, at mænd i alle tre aldersgrupper oplever et større fald i beskæftigelsesfrekvensen i slutningen af perioden end kvinder i de tilsvarende aldersgrupper Endvidere påvirkes aldersgruppen årige mest blandt såvel mænd som kvinder, mens aldersgruppen år oplever den mindste påvirkning af beskæftigelsesfrekvensen, hvilket gælder begge køn Figur 3-2 Beskæftigelsesfrekvenser fordelt på alder og køn i perioden 1 kvartal 2005 til 1kvartal 2010 Kilde: Danmark Statistik, Tabel: AKU2

33 29 Det er således tydeligt, at yngre mænd har oplevet et relativt stort fald i beskæftigelsesfrekvensen Mange af dem har formentlig behov for en uddannelsesindsats for at fastholde deltagelse eller for at genindtræde på arbejdsmarkedet Disse kunne måske være en målgruppe for fremtidige strukturfondsprojekter, feks hvor tilknytningen til virksomhederne forsøges bevaret Beskæftigelse fordelt på brancher I nedenstående Figur 3-3 vises først kønsfordelingen på brancher, og derefter vises i Figur 3-4 den gennemsnitlige årlige ændring i beskæftigelsen på brancher i perioderne fra 2001 til 2008 samt i det enkelte økonomiske kriseår fra 2008 til 2009 Figur 3-3 Antal 1000 beskæftigede fordelt på køn og branche, 2010 Kilde: Danmark Statistik, RAS9 Figur 3-4 Årlig ændring i antal 1000 beskæftigede i perioderne samt fordelt på branche Kilde: Danmark Statistik, RAS9

34 30 Af Figur 3-3 og Figur 3-4 ses det, at relativt i forhold til branchestørrelse har især Industri, råstofindvinding og energi, Erhvervsservice samt Bygge og anlæg oplevet store fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 For førstnævnte er det sidste års beskæftigelsesfald en forstærkelse af trenden fra 2001 til 2008, mens både Bygge og anlæg og især Erhvervsservice i denne periode oplevede en vækst i beskæftigelsen Den eneste branche, der har oplevet beskæftigelsesfremgang mellem 2008 og 2009, er Offentlig administration, undervisning og sundhed - en fremgang, der er meget markant Job-mobile danskere Der tegner sig således et billede af ganske job-mobile danskere, der i den seneste tid har betydet et skift fra private til offentlige job Denne omstillingsevne blandt danskere er også vist af andre studier, senest for Nordisk Ministerråd 6 Her konkluderes det, at der i sammenligning med de andre nordiske lande er stor mobilitet på det danske arbejdsmarked, både mellem beskæftigelse og arbejdsløshed, mellem arbejdspladser og mellem erhverv Omkring 22% af beskæftigede danskere skifter job i et givent år - og endnu flere i vækstår såsom Omkring 16% skifter til en anden arbejdsplads, mens 10% også skifter erhverv Den høje omstillingsevne anses for at være et resultat af, at Danmark har en veludviklet flexicurity-model Samtidig må de brancher, som har haft store tab i beskæftigelsen, overveje, om der er behov for en særlig indsats inden for programmerne Ledighedsudviklingen adskiller sig kun lidt mellem landsdele 312 Ledighed I Figur 3-5 præsenteres udviklingen i ledighed siden 2004 fordelt på landsdele Ledigheden faldt frem til sommeren 2008, hvorefter den er steget kraftigt således, at den på landsplan i foråret 2010 er omtrent på niveau med ledigheden i starten af 2006 Overordnet set er der ikke sket de store ændringer med hensyn til landsdele; de landsdele, der i perioden frem til 2008 havde lavest ledighed, har også den laveste ledighed i dag og omvendt Bornholm skiller sig ud ved gennem hele perioden at have en markant højere ledighed end resten af landet Det samme gælder Nordjylland dog i mindre udtalt grad Fælles for både Bornholm og Nordjylland er, at deres ledighedsniveau i starten af april 2010 er væsentligt lavere end ledighedsniveauet i starten af 2004 Dette skyldes ikke så meget den nuværende økonomiske krise, men i højere grad højkonjunkturen frem til krisens start, hvor ledigheden i Nordjylland og på Bornholm faldt kraftigere end i resten af landet 6 Thomas Berglund, Labour Market Mobility in Nordic Welfare States, TemaNord 2010:515

35 31 Figur 3-5 Sæsonkorrigerede fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken i perioden april 2000 til april 2010 fordelt på landsdele København by Københavns omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik, AUS02 Figur 3-6 Fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken i 1 kvartal 2010, fordelt på kommuner Kilde: Danmarks Statistik, AULKP01 og udkantsområderne er stadig hårdest ramt Betragtes den nuværende ledighedsprocent fordelt på kommuner, jf Figur 3-6, ses det, at den højeste ledighed opleves i Nordjylland, på Fyn, på Sydsjælland samt på Bornholm Ses endvidere på ændringen i ledigheden siden lavpunktet i 3 kvartal 2008, jf Figur 3-7, ses den samme tendens, nemlig at den største ledighedsstigning findes i udkantsområderne, mens de områder, der har oplevet den mindste ændring, primært er beliggende i Hovedstadsområdet,

36 32 Figur 3-7 Ændring i fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken i 1 kvartal 2010, opdelt på kommuner Kilde: Danmarks Statistik, AULKP01 Krisen har især ramt mændene Betragtes ledigheden fordelt på mænd og kvinder, ses en interessant udvikling, jf Figur 3-8 Historisk set har ledigheden blandt kvinder været højere end blandt mænd, men denne tendens har ændret sig siden sommeren 2008, således at kvinders ledighed i foråret 2010 ligger godt 1 procentpoint under mænds ledighed Sammenlignes ledighedsprocenten i april 2010 med niveauet i januar 2004 (hvor ledigheden var højest), ses det, at mænds ledighed i løbet af perioden er faldet med 0,9 procentpoint, mens kvinders ledighed er faldet med 3,2 procentpoint Figur 3-8 Sæsonkorrigerede fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken i perioden april 2000 til april 2010 fordelt på køn pct Mænd Kvinder 1 0 Kilde: Danmarks Statistik, AUS01

37 33 Forskellen på udviklingen i ledighed blandt mænd og kvinder har nær sammenhæng med, at de brancher, der typisk beskæftiger en stor andel mænd, er de samme brancher, som oplever en kraftig påvirkning af den økonomiske krise i form af bla faldende bruttoværditilvækst og en vigende beskæftigelse, jf afsnit 321 og afsnit 321 Brancher, der beskæftiger en relativ stor andel kvinder, er typisk fag som undervisning, sociale institutioner samt sundhedsvæsenet (72% af de ansatte inden for offentlig administration, undervisning og sundhed i 2009 er kvinder), mens de brancher, der primært beskæftiger mænd, feks er Bygge og anlæg (90% mænd) og Industri (70% mænd) 7 I Figur 3-9 ses ledigheden fordelt på aldersgrupper Der ses ingen overordnet forskel blandt aldersgrupper, når perioden betragtes, dvs at feks gruppen af årige har den højeste ledighed i april 2010, men også har haft den højeste ledighed i hele perioden siden 2000 Figur 3-9 Sæsonkorrigerede fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken i perioden april 2000 til april 2010 fordelt på alder pct år år år år år 60 år og derover Kilde: Danmarks Statistik, AUS01 På længere sigt er det afgørende for beskæftigelsessituationen, hvordan den økonomiske krise påvirker den strukturelle ledighed Såfremt de ledige igen finder arbejde efter den aktuelle økonomiske krise, vil der være tale om en kortsigtet effekt, men hvis en gruppe ledige permanent mister fodfæste på arbejdsmarkedet, vil det føre til øget strukturel ledighed Det er således centralt at uddanne og efteruddanne arbejdsløse, så de er rustet til at deltage på arbejdsmarkedet, hvilket jo kan understøttes af en særlig indsats under Socialfonden 7 Kilde: Danmarks statistik, RAS9 samt egne beregninger

38 34 Ungdomsuddannelser 313 Uddannelse I Figur 3-10 nedenfor ses udviklingen de seneste otte år i tilgangen til de gymnasiale uddannelser Tilgangen har været stigende blandt begge køn, men har udvist en lidt kraftigere stigning blandt mænd end blandt kvinder Dette siger dog ikke så meget om den andel af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse; dels fordi der er et vist frafald, dels fordi ungdomsårgangene de seneste år er blevet større, og dels fordi ungdomsuddannelser ud over gymnasiale uddannelser består af erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (primært erhvervsfaglige grundforløb), for hvilke tilgangen af elever ikke offentliggøres af Danmarks Statistik Figur 3-10 Tilgang af elever til gymnasiale uddannelser i perioden fordelt på køn Kilde: Danmarks Statistik, U291 og U291O7 Profilmodel 2008 Erhvervsuddannelser Af Undervisningsministeriets Profilmodel 2008 fremgår det, at andelen af en ungdomsårgang, der gennemfører mindst en ungdomsuddannelse, har været svagt faldende de seneste år 8 Betragtes andelen af en ungdomsårgang i 2008, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter folkeskolen, udgør denne andel 84,4% Der er således et stykke vej op til regeringens målsætning (se også afsnit 352), hvor 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse Stigningen i tilgangen af elever til de gymnasiale uddannelser peger dog i den rigtige retning I Figur 3-11 ses antallet af elever på de erhvervsfaglige uddannelser Antallet af elever har været stigende siden 2002 for begge køn, men antallet af kvinder på de erhvervsfaglige uddannelser er steget markant fra 2008 til 2009 Det er dog endnu uvist, om der er tale om en midlertidig stigning som følge af krisen, og at antallet af elever på erhvervsuddannelserne i løbet af en årrække vil falde til 8 UNI-C Statistik og Analyse: Profilmodel Fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau April 2010

39 35 samme niveau som i årene frem til 2007, eller om der er tale om et permanent øget antal elever Figur 3-11 Elever på erhvervsuddannelserne (EUD) i perioden fordelt på køn Kilde: Danmarks Statistik, EUD1 og EUD1X Bacheloruddannelser I Figur 3-12 ses antallet af ansøgninger samt optagne på universiteternes bacheloruddannelser i perioden Der ses en tydelig stigning i såvel ansøgninger som optagne fra 2008 til 2010, hvilke skal ses som et udslag af den økonomiske situation, der gør det attraktivt at uddanne sig Figur 3-12 Ansøgninger og optagne på universiteternes bacheloruddannelser i perioden Kilde: Universitets- og bygningsstyrelsen (wwwubstdk) samt Den Koordinerede Tilmelding (wwwkotdk) Profilmodel 2008 Betragtes andelen af ungdomsårgangen 2008, der forventes at have gennemført en videregående uddannelse 25 år efter folkeskolen, udgør denne andel ifølge Undervisningsministeriets Profilmodel 46,6%, dvs at 46,6% af den årgang, der afsluttede 9 klasse i 2008, forventes at have en videregående uddannelse i

40 Profilmodellen 2008 er beregnet på baggrund af en alt-andet-ligebetragtning, og det er muligt, at det øgede antal optagne i 2009 og 2010 vil påvirke denne andel i en fremtidig prognose I forlængelse af ovenstående er det værd at bemærke, at regeringens 2015-mål sigter mod, at 50% af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i 2015 På baggrund af alt-andet-lige-prognosen i Profilmodellen vil målet således ikke blive opfyldt, hvis ikke de unges uddannelsesadfærd ændres fremover Det er uvist, hvorvidt stigningen i tilgangen til universitetsuddannelserne er midlertidig, eller om der er tale om et mere permanent løft i antallet af universitetsstuderende Såfremt det øgede antal optagne på de videregående uddannelser afspejler en fornyet trend, vil antallet af personer med en videregående uddannelse øges i de kommende år, hvilket kan spille en afgørende rolle for den økonomiske vækst i Danmark Efteruddannelse I Figur 3-13 ses antallet af kursister på efteruddannelse (ArbejdsMarkedsUddannelse) Af figuren ses tydelige tegn på de aktuelle strukturelle og økonomiske ændringer, idet der siden 2007 og særligt fra 2008 til 2009 er sket en stor stigning i antallet af kursister på efteruddannelse Således udgør stigningen fra 2007 til 2009 knap 63% Figur 3-13 Antal kursister på efteruddannelse (AMU) i perioden Kilde: wwwuvmdk Stigningen i ledigheden og faldet i beskæftigelsesfrekvensen, som vi viste tidligere, har således haft en positiv afsmitning på uddannelses- og efteruddannelsesområdet, hvor der bredt har været et større optag Det er et velkendt fænomen, at feks aktiviteten på AMU uddannelser stiger under en lavkonjunktur - krisen bliver så at sige brugt til at kvalificere sig I forhold til indsatser under Socialfonden vil det være naturligt at støtte op om denne tendens, altså sikre 9 UNI-C Statistik og Analyse: Profilmodel Fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau April 2010

41 37 opkvalificering af arbejdsstyrken mens ledigheden er høj, således at kompetencerne er til stede, når efterspørgslen på arbejdskraft stiger igen Indikatorer for Innovation 32 Innovation, videndeling og videnopbygning Som indikator for innovation, videndeling og videnopbygning benyttes i strukturfondenes årsrapporter andelen af innovative virksomheder 10 De nyeste tal fra Danmarks Statistik 11 er fra 2008, hvilket er de samme, som er gengivet i årsrapporterne, og de afspejler således ikke den nuværende økonomiske situation Det skal dog bemærkes, at andelen af innovative virksomheder har været omtrent uændret siden 2005 dog med et mindre fald på 1% fra perioden til perioden , men at det endnu er uvist, hvorvidt den nuværende krise påvirker innovationslysten Idet en mulig sammenhæng mellem innovationslyst og den nuværende konjunktursituation ikke kan efterprøves statistisk, er andelen af innovative virksomheder ikke undersøgt nærmere i de følgende afsnit Herudover kan udviklingen i produktivitet og værditilvækst analyseres Begge disse størrelser har udvist krisetegn i såvel 2008 som 2009 og vil blive gennemgået nærmere i de følgende afsnit Værditilvækst 321 Værditilvækst, produktivitet og investeringer Bruttoværditilvækst opgøres som BNP ekskl moms og andre afgifter, og er et mål for et lands eller en regions værdiskabelse Bruttoværditilvæksten afhænger dels af udviklingen i beskæftigelse (målt ved det præsterede antal arbejdstimer) og dels af udviklingen i produktivitet Den langsigtede økonomiske vækst afhænger i høj grad af udviklingen i produktivitet, og det er derfor afgørende for velstandsudviklingen, at ikke kun beskæftigelsen men også produktiviteten styrkes, bla fordi øget produktivitet i forhold til samhandelslande forbedrer konkurrenceevnen på internationalt niveau Stigning i produktivitet er derved medvirkende til at sikre både øget velstand og velfærd, idet øget produktivitet og vækst i virksomhederne øger det nationale indtægtsgrundlag Produktivitet, bruttoværditilvækst og arbejdstimer I Figur 3-14 ses den årlige procentvise ændring i produktivitet, bruttoværditilvækst og antallet af præsterede arbejdstimer i perioden Defineret som andel virksomheder, der har gennemført mindst en af innovationstyperne "nyt produkt", " ny proces", "ny organisation" og "ny markedsføring" 11 Danmarks Statistik, FUI02

42 38 Figur 3-14 Årlig procentvis ændring i produktivitet, bruttoværditilvækst og mængden af præsterede arbejdstimer 12 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% -2,0% Produktivitet Bruttoværditilvækst Præsterede arbejdstimer -4,0% -6,0% Kilde: Danmarks Statistik, NATHO02 og NATHO15 Anm: Produktiviteten er beregnet ved at dividere bruttoværditilvæksten med antal præsterede timer Bruttoværditilvækst er opgjort i priser fastsat i år 2000 Ifølge Det Økonomiske Råd har den danske produktivitet i de seneste år haft en faldende tendens, hvilket formodentlig skyldes, at virksomhederne har haft flere ansatte end produktion og efterspørgsel berettigede til 13 Feks kan højkonjunkturen have trukket marginalgrupper med svag arbejdsmarkedstilknytning ind på arbejdsmarkedet, og disse grupper formodes at have en relativ lav produktivitet I 2009 sker derimod en produktivitetsstigning på knap 4%, hvilket skyldes, at antallet af præsterede arbejdstimer er faldet væsentligt mere end bruttoværditilvæksten og afspejler, at beskæftigelsen bliver bedre afstemt med efterspørgselsforholdene Forventning fra Det Økonomiske Råd Ændring i BVT En sådan vækst forventes også at gøre sig gældende de kommende år, idet det antages, at virksomhederne formår at tilpasse arbejdskraften til det lavere produktionsniveau, der følger af krisen 14 Det vurderes af Det Økonomiske Råd i fremskrivning indtil 2020, at når beskæftigelsen bliver bragt ned på et niveau svarende til produktionen, kan der forventes en betydelig produktivitetsfremgang, så produktionen pr arbejdstime kommer op på det trendmæssige niveau Denne udvikling forventes at ske i løbet af få år I Figur 3-15 ses den indekserede bruttoværditilvæksten i perioden fra 1 kvartal 2000 til 1 kvartal 2010 fordelt på brancher 12 Baseret på tal for 4 kvartal i hvert af årene 13 Det Økonomiske Råd (2009): Dansk Økonomi Efterår Det Økonomiske Råd (2010): Dansk Økonomi Forår 2010

43 39 Figur 3-15 Udvikling i bruttoværditilvækst fordelt på brancher i perioden 1 kvartal 2000 til 1 kvartal 2010 (2000K1 = indeks 100) Offentlig forvaltning og service (memopost) Landbrug mv Råstofudvinding, industri og energi Industri Bygge og anlæg Handel mv, transport og kommunikation Finansiering mv, boligbenyttelse, udlejning og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Kilde: Danmarks Statistik, tabel NATKE601 Som det fremgår af figuren, er de brancher, der er blevet hårdest ramt af den økonomiske krise: Råstofudvinding, industri og energi, Industri samt Bygge og anlæg Således er bruttoværditilvæksten (BVT) faldet med 21% i bygge- og anlægsbranchen i perioden 2 kvartal 2008 til 1 kvartal 2010, mens det tilsvarende fald for både Industri og Råstofudvinding, industri og energi udgør 18% Ud over disse tre brancher er også bruttoværditilvæksten i landbruget faldet kraftigt i de seneste to år (22%), men dette synes at være en fortsættelse af tendensen i hele perioden for denne branche og skal derfor ikke umiddelbart ses som et udslag af den økonomiske udvikling i de seneste par år Forventninger fra Finansministeriet Produktivitet og investeringer I Finansministeriets Økonomiske Redegørelse fra maj forventes den negative vækst i BVT at fortsætte i både 2010 og 2011 for Råstofudvinding af olie og gas 16, mens væksten i BVT i Bygge- og anlægsbranchen forventes at falde i og have 0-vækst i 2011 Industrien forudser derimod positiv vækst i både 2010 og I Figur 3-16 præsenteres industriens forventninger til deres investeringsplaner opdelt efter, om virksomhederne forventer at investere mindre end normalt, normalt eller mere end normalt Virksomhedernes forventninger vedrører de efterfølgende tre måneder 15 Finansministeriet: "Økonomisk Redegørelse Maj 2010" 16-10,4% i 2010 og -8,2% i ,8% 18 4,3% i 2010 og 4,0% i 2011

44 40 Figur 3-16 Industriens investeringsplaner i perioden Kilde: Danmarks Statistik, BARO2 Som det fremgår af figuren, toppede andelen af virksomheder, der forventede at investere mindre end normalt, i 2 kvartal 2009, hvor 54% af virksomhederne forventede dette Siden er andelen faldet, således at den i 2 kvartal af 2010 kun udgør 11% På baggrund af dette kan det konstateres, at virksomhedernes forventninger til fremtiden er i bedring Andelen af virksomheder, der forventer at investere mere end normalt, er dog ikke steget ret meget siden starten af 2009, og der holdes dermed igen med at foretage investeringer Det skal bemærkes, at den nyeste udvikling i investeringer i forskning og udvikling ville være nærliggende at inkludere i nærværende gennemgang af socioøkonomiske faktorer, men er udeladt, da data i Danmarks Statistik ikke er tilstrækkeligt opdateret til at afspejle den aktuelle økonomiske situation Men såfremt investeringer forbindes med innovation, kan man godt konkludere, at de sidste år har været karakteriseret ved en mindsket innovationslyst, som samtidig skal ses i lyset af, at andelen af innovative virksomheder ikke er steget fra til , jf årsrapporterne for fondene Indikatorer for iværksætteri 33 Etablering og udvikling af nye virksomheder De seneste tal for nyetablering af virksomheder i Danmarks Statistik 19 er fra 2007 og afspejler dermed ikke den økonomiske krise Umiddelbart er det naturligt at forvente en aftagende etableringsrate som følge af konjunktursituationen, men da der endnu ikke er tilgængeligt data, kan dette ikke eftervises Jf årsrapporterne indikerer CVR-registreringerne frem til efterår 2009, at antallet af nyetableringer er faldende, ligesom forventningen i regeringens konkurrenceevneredegørelse fra 2010 forventer et fald i etableringsraten 19 Danmarks Statistik, DEMO1

45 41 Indikatorer for anvendelse af ny teknologi 34 Anvendelse af ny teknologi I årsrapporterne benyttes udvalgte indikatorer på IKT-anvendelse 20 De seneste tal er fra 2009, men pga databrud mellem 2008 og 2009 med hensyn til hvilke indikatorer der opgøres, er det ikke muligt at lave en direkte sammenligning for perioden Endvidere er datagrundlaget fra Danmarks Statistik ufuldstændigt i 2007 og 2008, hvilket yderligere vanskeliggør en nærmere belysning af IKT-anvendelsen i disse år Der er dog ingen indikationer på, at udviklingen i IKT-anvendelsen skulle være blevet påvirket af den nuværende økonomiske situation, selv om den givetvis er steget som følge af den almindelige udvikling inden for IT Virksomhedernes IKT-anvendelse bliver derfor ikke gennemgået yderligere i de følgende afsnit 35 Den politiske rammesætning I dette afsnit vil de overordnede politiske rammesætninger for Social- og Regionalfonden blive opstillet, og eventuelle ændringer af rammerne vil blive klarlagt Dette har til formål at vurdere, hvorvidt den overordnede politiske ramme for Strukturfondene i Danmark har ændret sig som følge af den aktuelle økonomiske situation Følgende evalueringsspørgsmål vil blive besvaret: Har den politiske prioritering på nationalt eller europæisk plan medført ændret rammesætning vedrørende konkurrenceevne og beskæftigelse siden udarbejdelsen af strukturfondsprogrammerne? Hvordan understøtter udmøntningen af strukturfondsprogrammerne målsætninger i relation til Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond samt Kommissionens retningslinjer for den europæiske beskæftigelsespolitik? Hvordan understøtter udmøntningen af strukturfondsprogrammerne målsætningerne i regeringens globaliseringsstrategi samt dennes opfølgning? Hvordan understøtter udmøntningen af strukturfondsprogrammerne målsætningerne i Danmarks nationale reformprogram og derigennem målsætningerne i Lissabon-strategien? Har udmøntningen af strukturfondsprogrammerne taget hensyn til de ændrede økonomiske vilkår som følge af den økonomiske krise? Spørgsmålene om udmøntningen af strukturfondsprogrammerne vil dels blive besvaret i afsnit 35, dels i afsnit 42, som konkret sammenholder strukturfondsprogrammernes finansielle udmøntning under bla vækstkilderne og programmernes indsatsområder med fokusområderne i de overordnede nationale og europæiske strategier 20 Danmarks Statistik, VITA samt VITA1

46 Målsætninger på europæisk niveau På europæisk niveau udgøres de primære politiske rammer for Strukturfondene af Lissabon-strategien og den efterfølgende Europa 2020 samt forordningerne vedrørende Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond samt for Østersø-landenes vedkommende af Østersø-strategien Europa 2020 Vækstprioriteter Vækststrategien for Europa frem til blev vedtaget i marts 2010 og er en fortsættelse af Lissabon-strategien fra 2000 og dennes relancering i 2005 Med relanceringen af strategien opdeltes den efterfølgende periode i to For perioden blev "Broad guidelines for the economic policies of the Member States and the Community" vedtaget og i 2007 blev "Integrated guidelines for growth and jobs" vedrørende perioden vedtaget 22 Der er følgende tre overordnede vækstprioriteter i Europa 2020: Intelligent vækst: Udvikling af en økonomi baseret på viden og innovation Bæredygtig vækst: Fremme af en mere ressourceeffektiv, grønnere og mere konkurrencedygtig økonomi Inklusiv vækst: Fremme af en økonomi med høj beskæftigelse, der sikrer social og geografisk samhørighed Målsætninger Disse prioriteter skal bla opnås ved opfyldelse af de overordnede mål for 2020 som præsenteret i Tabel 3-1, hvor også de tilsvarende målsætninger i den relancerede Lissabon-strategi fra 2005 er opstillet 21 Meddelelse fra Kommissionen Europa 2020 En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst KOM(2010) 2020 endelig 22 Begge dokumenter findes i Communication from the Commission to the spring European Council Integrated guidelines for growth and jobs ( ) including a Commission Recommendation on the broad guidelines for the economic policies of the Member States and the Community (under article 99 of the EC treaty) COM(2007) 803 final

47 43 Tabel 3-1 Målsætninger i Europa 2020 samt Lissabon-strategien Europa 2020 Lissabon-strategien Mindst 75% af befolkningen mellem år skal være i beskæftigelse Mindst 70% af befolkningen mellem år skal være i beskæftigelse 3% af EU's BNP skal investeres i Forskning & Udvikling 3% af EU's BNP skal investeres i Forskning & Udvikling "20/20/20" målene på klima- og energiområdet skal være opfyldt "20/20/20" målene på klima- og energiområdet skal være opfyldt Andelen af unge, der forlader skolen tidligt, bør reduceres til under 10%, og mindst 40% af befolkningen mellem år skal have afsluttet en uddannelse på tertiært niveau Andelen af unge, der forlader skolen tidligt, bør reduceres til under 10%, og mindst 85% af 22- årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2010 Lissabon-strategien indeholder ikke mål for den andel, der har gennemført en tertiær uddannelse Der skal være 20 millioner færre mennesker, som risikerer et liv i fattigdom Der skal tilvejebringes nødvendige arbejdsmarkedsforanstaltninger for at understøtte inklusion af personer længst væk fra arbejdsmarkedet og for at bidrage til udryddelsen af fattigdom Ændring i målsætninger Den Europæiske Regional- og Socialfond Målsætninger Som det fremgår af tabellen, er målet for andelen af befolkningen, der er i beskæftigelse, blevet hævet i den nye strategi, ligesom der er blevet indført mål for andelen af befolkningen mellem år, der har gennemført en videregående uddannelse Målet for investering i Forskning & Udvikling er uændret, ligesom målet på klima- og energiområdet De seneste målsætninger for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling samt Den Europæiske Socialfond er fastlagt i Rådets forordning (EF) Nr 1083/2006 af 11 juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr 1260/1999, samt Europa Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr 1080/2006 af 5 juli 2005 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om ophævelse af forordning (EF) nr 1783/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr 1081/2006 af 5 juli 2005 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af forordning (EF) nr 1784/1999 Førnævnte forordninger blev alle vedtaget i 2006 Det overordnede formål for begge fonde er "at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i det udvidede EU for at fremme en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling i Fællesskabet [og] at mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle" 23 Ud over dette overordnede mål skal Den Europæiske Fond for Regionaludvikling samt Den Europæiske Socialfond hver på relevant måde medvirke til opfyldelse af tre hovedmål, jf Tabel 3-2 nedenfor Som det 23 Rådets forordning (EF) Nr 1083/2006 af 11 juli 2006, artikel 3, stk 1

48 44 fremgår af tabellen, så er Danmark ikke omfattet af konvergens målet De nationale strukturfondsprogrammer ligger inden for Målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse Tabel 3-2 Fælles målsætninger for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond 24 Forordning nr 1083/2006 Konvergens målet Dette mål går ud på at fremskynde de mindst udviklede medlemsstaters og regioners konvergens ved at forbedre betingelserne for vækst og beskæftigelse Støtten fra fonden koncentreres om at fremme bæredygtig integreret økonomisk udvikling og beskæftigelse på regionalt og lokalt plan [Danmark er ikke omfattet af dette mål] Målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse Dette mål går ud på at styrke regionernes konkurrenceevne, tiltrækningskraft og beskæftigelse Målet om europæisk territorialt samarbejde Dette mål går ud på at styrke det grænseoverskridende samarbejde Disse generelle målsætninger specificeres i forordningerne for hver af fondene, jf Tabel 3-3 nedenfor Tabel 3-3 Formål med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling 25 og Den Europæiske Socialfond 26 Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Den Europæiske Socialfond Styrke den økonomiske og sociale samhørighed ved at udligne de største regionale skævheder, bla via støtte til udvikling og strukturel tilpasning af regionale økonomier, og ved at støtte grænseoverskridende, tværnationalt og interregionalt samarbejde Styrke den økonomiske og sociale samhørighed ved at forbedre beskæftigelsen og jobmulighederne, befordre et højt beskæftigelsesniveau samt gennem flere og bedre job, bla via støtte til politikker, der sigter mod at opnå fuld beskæftigelse, at fremme social integration og at mindske nationale, regionale og lokale forskelle i beskæftigelsen Styrke konkurrenceevne og innovation Styrke produktivitet og konkurrenceevne Skabe og bevare langsigtede beskæftigelsesmuligheder Støtte foranstaltninger, der er i overensstemmelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi (Lissabon-strategien) Sikre bæredygtig udvikling Fremme økonomisk vækst og bæredygtig udvikling 24 Rådets forordning (EF) Nr 1083/2006 af 11 juli 2006, artikel 3, stk 2a-c 25 Rådets forordning (EF) Nr 1080/2006 af 5 juli 2006, artikel 2 26 Rådets forordning (EF) Nr 1081/2006 af 5 juli 2006, artikel 2, stk 1

49 45 Understøttelse af strukturfondsprogrammerne Østersø-strategien Der har siden 2006 været en række mindre ændringer i forordningerne vedrørende Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond, men ingen af disse ændringer har påvirket målsætningerne for fondene, og de nuværende rammer er derved identiske med dem, der var gældende ved starten af den nuværende strukturfondsperiode Det betyder, at de danske strukturfondsprogrammers overordnede mål fortsat støtter stærkt op omkring målene for Regionalfonden og Socialfonden præsenteret ovenfor, idet begge programmer er blevet udviklet med baggrund i disse mål Begge strukturfondsprogrammer (dog mest Socialfonden) støtter ligeledes Kommissionens retningslinjer for den europæiske beskæftigelsespolitik (se tekstboks 4-37) Østersø-strategien 27, der blev vedtaget i efteråret 2009 som den første makroregionale strategi i EU-regi, adskiller sig som politisk ramme ikke indholdsmæssigt fra de overordnede mål i Europa 2020, men den tilføjer en territoriel dimension på både nationalt og regionalt niveau EBST skal som forvaltningsmyndighed sikre implementeringen af strategien i de nationale strukturfondsprogrammer og har med henblik herpå bla lagt op til, at de regionale vækstfora tager højde for strategien i deres revision af erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner 352 Målsætninger på nationalt niveau På nationalt niveau udgøres de primære politiske rammer for Strukturfondene af regeringens arbejdsprogram Danmark 2020 samt regeringens globaliseringsstrategi, Fremgang, fornyelse, tryghed - strategi for Danmark i den globale økonomi (2006) og af Danmarks nationale reformprogram Danmark 2020 Målsætninger Regeringen lancerede i 2006 strategien Fremgang, fornyelse og tryghed Strategi for Danmark i den globale økonomi (herefter Danmark 2020 ) Danmark 2020 i februar Strategien er udarbejdet i lyset af såvel EU 2020 samt den nuværende aktuelle økonomiske situation Der er 10 mål i strategien for Danmark frem til 2020, hvoraf de, der har størst relevans for Strukturfondene, er præsenteret i Tabel 3-4 nedenfor Tabel 3-4 Målsætninger i Danmark 2020 Danmark 2020 Danmark skal være blandt de 10 rigeste lande i verden Det danske arbejdsudbud skal være blandt de 10 højeste i verden Mindst ét dansk universitet skal ligge i Europas top 10 Danmark skal være et grønt bæredygtigt samfund og blandt verdens tre mest energieffektive lande 27 Kommissionens meddelelse KOM (2009) 249 af 10 juni Regeringen: Danmark 2020 Viden vækst velstand velfærd Februar 2010

50 46 Danmark skal være blandt de bedste til at skabe lige muligheder Danmark skal være blandt de mest frie lande og blandt de bedste i Europa til integration Ingen ændringer i målsætningerne Globaliseringsstrategien Målsætninger Da Danmark 2020 er udviklet i 2010, er målsætningerne ikke blevet justeret efterfølgende Regeringen lancerede sin globaliseringsstrategi i april 2006, og strategien var således udarbejdet inden den nuværende strukturfondsperiode 29 Strategien indeholder 14 indsatsområde inden for uddannelse (både grundskole, ungdomsuddannelse, videregående uddannelse og efteruddannelse), forskning, innovation og iværksætteri Desuden består globaliseringsstrategien af en lang række målsætninger, hvoraf de målsætninger, der har størst relevans i relation til Strukturfondene, er præsenteret i Tabel 3-5 Tabel 3-5 Målsætninger i regeringens globaliseringsstrategi frem mod 2015 Globaliseringsstrategien Danmark skal have en stærk konkurrencekraft Mindst 85% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 % i 2015 Mindst halvdelen skal gennemføre en videregående uddannelse Mindst 3% af BNP skal bruges på R&D i 2010 Danmark skal være blandt de europæiske lande, hvor der hvert år startes flest nye virksomheder Danmark skal i 2015 være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere Danske virksomheder skal være blandt de mest innovative i verden I 2010 skal konkurrencen i Danmark være på højde med de bedste OECD-lande Antallet af brancher med konkurrenceproblemer skal være halveret i 2010 Alle skal uddanne sig hele livet Voksen- og efteruddannelsesindsatsen skal være effektiv og fleksibel og understøtte gode jobmuligheder for den enkelte, en god konkurrenceevne i virksomheden og høj beskæftigelse i samfundet 29 Regeringen: Fremgang, fornyelse og tryghed Strategi for Danmark i den globale økonomi April 2006

51 47 Ingen ændringer i målsætningerne Danmarks nationale reformprogram Udfordringer Globaliseringsstrategien er ikke blevet revurderet siden 2006, og strategien er dermed den samme i dag som inden den nuværende strukturfondsperiode Men Danmark 2020 kan på nogle områder ses som en justering af globaliseringsstrategien Danmarks nationale reformprogram er Danmarks bidrag til Lissabon-strategien Det første nationale reformprogram blev udarbejdet i 2005, 30 og det andet nationale reformprogram blev udarbejdet i Reformprogrammet fra 2008 er ikke en grundlæggende omformulering af programmet fra 2005, men skal i stedet ses som en forlængelse af dette I reformprogrammet 2008 ridses de væsentligste udfordringer (med relation til strukturfondene) op som følger: At sikre varig høj beskæftigelse, idet udfordringen i form af kapacitetsbegrænsning på arbejdsmarkedet skal håndteres En fortsat styrkelse af viden- og innovationsområdet En fortsat forbedring af erhvervslivets rammebetingelser, så erhvervspotentialet kan udnyttes fuldt ud Målsætninger I det første og andet reformprogram opstilles en række mål, hvoraf de, der har størst relevans for strukturfondene, præsenteres i Tabel Regeringen: Danmarks nationale reformprogram Bidrag til EU's vækst- og beskæftigelsesstrategi Oktober Regeringen: Danmarks nationale reformprogram Bidrag til EU's vækst- og beskæftigelsesstrategi Oktober 2008

52 48 Tabel 3-6 Målsætninger i Danmarks nationale reformprogram Reformprogram 2008 Reformprogram 2005 Mindst 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 Delmålet er 85% i 2010 Mindst 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 Delmålet er 85% i 2010 Mindst 50% af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i 2015 Mindst 50% af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i 2015 Danske virksomheder skal være blandt de mest innovative i verden At sikre fortsatte forbedringer af rammevilkårene for innovation og iværksætteri Konkurrencen i Danmark i 2010 skal være på niveau med de bedste lande i OECD Antallet af brancher med konkurrenceproblemer skal halveres inden 2010 Danske forbrugere skal ikke betale højere nettopriser for de samme produkter end forbrugerne i sammenlignelige europæiske lande Forøgelse af arbejdsudbuddet Forøgelse af arbejdsudbuddet En reduktion på 21% fra af drivhusgasudledningen i forhold til niveauet i 1990 En reduktion på 21% fra af drivhusgasudledningen i forhold til niveauet i 1990 Anvendelsen af vedvarende energi skal øges til 20% målt i forhold til bruttoenergiforbruget i 2011 Fremme effektive løsninger af miljøproblemerne Sikring af fortsat gode rammebetingelser for vedvarende energi Vedvarende energi skal stå for mindst 30% af energiforbruget i Ingen væsentlige ændringer i målsætningerne Understøttelse af strukturfondsprogrammerne Som det fremgår af tabellen, er målene for uddannelse og arbejdsudbuddet samt for CO 2 -udledningen uændret, mens målene vedrørende innovation og konkurrencedygtighed er blevet omformuleret og hævet en smule; dog uden at konkretisere målsætningerne i form af målbare faktorer Målene for vedvarende energi er blevet konkretiseret Som det fremgår af ovenstående er der fortsat god overensstemmelse mellem de nationale strategier, som har været gældende i evalueringsperioden og strukturfondsprogrammerne Globaliseringsstrategiens 14 indsatsområder ligger således fint i tråd med strukturfondsprogrammerne (feks inden for uddannelse, innovation og iværksætteri) Ligeledes er Danmarks nationale reformprogram (Danmarks bidrag til Lissabon-strategien) udformet således, at strukturfondsprogrammerne og de muligheder der ligger heri, udgør en solid støtte til reformprogrammet

53 49 Målsætninger 353 Globale mål for strukturfondsprogrammerne Strukturfondenes overordnede målsætning er, at "Danmark skal have en stærk konkurrencekraft, så vi fortsat hører til de rigeste lande i verden målt ved BNP pr indbygger" 32 Herudover er der for hver af de fire vækstkilder udarbejdet globale mål for såvel Social- som Regionalfonden, som sammen med den øvrige indsats på nationalt, regionalt og lokalt plan bidrager til at opfylde det overordnede mål Dette bidrag skal naturligvis ses i lyset af strukturfondsprogrammernes beskedne andel af Danmarks BNP (0,03%) De globale mål for programmerne er præsenteret i Tabel 3-7 nedenfor 32 Erhvervs- og Byggestyrelsen: Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark , afsnit 322

54 Anvendelse af ny teknologi Innovation Iværksætteri Menneskelige ressourcer Strategisk evaluering vedrørende strukturfondsperioden Tabel 3-7 Målsætningerne for Social- og Regionalfonden Socialfonden 33 Regionalfonden 34 I 2013 er Danmarks høje erhvervsfrekvens fastholdt på 76,3% I 2013 deltager 30% af de årige i uddannelse inden for de seneste fire uger på opgørelsestidspunktet I 2013 deltager 45% af de ufaglærte i aldersgruppen årige i uddannelse inden for det seneste år I 2013 er beskæftigelsesfrekvensen forøget til 72,7% I 2013 er etableringsraten i Danmark fastholdt på mindst samme niveau som i dag (på årsbasis skal ca 10% af samtlige virksomheder være nye virksomheder) I 2013 er andelen af iværksættere, som udvikler sig til vækstiværksættere, forøget til 13% I 2013 er mindst halvdelen af de danske virksomheder innovative I 2013 er Danmark blandt de fem mest innovative lande i EU I 2013 er den gennemsnitlige IKT-anvendelse i dansk erhvervsliv mindst 75% Strukturfondsprogrammerne udmøntes gennem de regionale erhvervsudviklingsstrategier og deres fokus på de fire vækstkilder En tæt sammenhæng mellem programmerne og erhvervsudviklingsstrategierne er således nødvendig for at målsætningerne i Tabel 3-7 kan opfyldes 33 Erhvervs- og Byggestyrelsen: Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark , afsnit Erhvervs- og Byggestyrelsen: Program for Den Europæiske Regionalfond i Danmark , afsnit 331

55 51 Regionale erhvervsudviklingsstrategier 354 Udmøntningen af strukturfondsprogrammerne i de regionale erhvervsudviklingsstrategier Der er for hvert af de regionale vækstfora vedtaget en erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan, som fastlægger målsætningerne for de enkelte regioner Disse målsætninger kan udmærket være mere omfattende end målsætningerne for strukturfondene, idet målene så blot nås med andre midler end strukturfondsmidlerne Sammenhængen mellem strukturfondsprogrammerne og de regionale erhvervsudviklingsstrategier blev undersøgt i forbindelse med temaevalueringen fra 2009 Evalueringen konkluderede, at der er en stærk sammenhæng mellem strukturfondsprogrammerne og de regionale erhvervsudviklingsstrategier Det var særligt den klare struktur med de fire vækstkilder, som viste sig at være vellykket, og som har resulteret i et tæt sammenfald mellem erhvervsudviklingsstrategierne og den strategiske ramme for strukturfondsprogrammerne Evalueringen viste endvidere, at vækstforaene opfattede strukturfondsprogrammerne som rummelige i forhold til udfordringerne regionalt I forhold til den konkrete udvikling af erhvervsudviklingsstrategier viste temaevalueringen, at de socioøkonomiske karakteristika for det enkelte vækstforum har spillet ind Vækstforaene har i alle tilfælde bygget deres strategier på en bred inddragelse af regionale interessenter De vækstfora, der i højere grad dækker over en mere ensartet socioøkonomisk sammensætning, har dog haft nemmere ved at lave mere fokuserede strategier De mere sammensatte vækstfora har derimod skullet tage højde for flere og mere forskelligartede hensyn Udmøntningen af strukturfondsprogrammerne under de regionale erhvervsudviklingsstrategier viser, at der igangsat mere end 300 projekter inden for alle fire vækstkilder Mængden af projekter er et resultat af stor regional aktivitet, som understøtter de indholdsmæssige rammer og målhierarkiet på EU, nationalt og regionalt niveau I øvrigt gennemgås i kapitel 6 samspillet i strukturfondsprogrammerne, hvor der ligeledes peges på en stærk sammenhæng mellem de nationale prioriteringer og de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner Ændrede socioøkonomiske rammer 36 Sammenfatning I det følgende gennemgår vi de væsentligste økonomiske udviklingstræk og socioøkonomiske indikatorer, som har været påvirket af den økonomiske krise, samt hvad der bør være i fokus for programmerne som følge heraf: For vækstkilden "Udvikling af de menneskelige ressourcer" er de væsentligste observationer: - At der har været en stigning i ledigheden og en nedgang i beskæftigelsesgraden, og at særligt yngre mænd er ramt af ledighed

56 52 - Bornholm og Nordjylland lader ikke til at være lige så hårdt ramt af ledighedsstigninger som resten af landet, når der sammenlignes med ledighedsniveauet i landsdelene inden sommeren 2008, men niveauet er dog fortsat højt - Der ses en stigning i tilgangen til både ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og efteruddannelse For vækstkilden "Innovation, videndeling og videnopbygning" er de væsentligste observationer: - Der er ikke opgjort nye data om forskning og udvikling fra Danmarks Statistik, men da investeringer ofte forbindes med innovation, har vi konstateret, at andelen af virksomheder, der forventede at investere, har været faldende de seneste år, men er tilsyneladende begyndt at stige igen Man kan godt konkludere, at de sidste år har været karakteriseret ved en mindsket innovationslyst, som samtidig skal ses i lyset af, at andelen af innovative virksomheder ikke er steget fra til , jf årsrapporterne for fondene - Der har under højkonjunkturen været et fald i produktiviteten, men det forventes af Det Økonomiske Råd, at der vil ske stigninger i de kommende år og de seneste opgjorte tal for 2009 underbygger denne forventning For vækstkilden "Etablering af nye virksomheder" er de væsentligste observationer: - De seneste tal for nyetablering af virksomheder i Danmarks Statistik 35 er fra 2007, og afspejler dermed ikke den økonomiske krise Ifølge årsrapporterne indikerer CVR registreringerne frem til efteråret 2009, at antallet af nyetableringer er faldende, ligesom forventningen i regeringens konkurrenceevneredegørelse fra 2010 indikerer et fald i etableringsraten For vækstkilden "Anvendelse af ny teknologi" er de væsentligste observationer: - I årsrapporterne benyttes udvalgte indikatorer på IKT-anvendelse 36 De seneste tal er fra 2009, men pga databrud mellem 2008 og 2009 med hensyn til hvilket indikatorer, der opgøres, er det ikke muligt at lave en direkte sammenligning for perioden Endvidere er datagrundlaget fra Danmarks Statistik ufuldstændigt i 2007 og 2008, hvilket yderligere vanskeliggør en nærmere belysning af IKTanvendelsen i disse år Der er dog ingen indikationer på, at udviklingen i IKT-anvendelsen skulle være påvirket af den nuværende øko- 35 Danmarks Statistik, DEMO1 36 Danmarks Statistik, VITA samt VITA1

57 53 nomiske situation, selvom den givetvis er steget som følge af den almindelige udvikling inden for IT På trods af at formålet med strukturfondsprogrammerne ikke er at udjævne økonomiske konjunkturer, giver de sidste års udvikling i økonomien og de socioøkonomiske indikatorer imidlertid anledning til følgende overvejelser og anbefalinger i forhold til programmerne, hvis vækstperspektivet fortsat skal sikres: - Yngre mænd har oplevet et relativt stort fald i beskæftigelsesfrekvensen, og mange af dem har formentlig behov for en uddannelsesindsats for at fastholde deltagelse eller for at genindtræde på arbejdsmarkedet Det kan være et fokusområde for fremtidige socialfondsprojekter der, hvor der er regionale udfordringer, der indikerer denne problemstilling - På trods af at der er en stor omstillingsevne i arbejdsstyrken, som i den seneste tid har betydet mange skift fra private til offentlige job og internt mellem brancher i det private, så kunne der være grundlag for at vurdere, om de brancher med private job, som har haft store tab i beskæftigelsen, har behov for en særlig indsats inden for programmerne - På længere sigt er det afgørende for beskæftigelsessituationen, hvordan den økonomiske krise påvirker den strukturelle ledighed Det er således centralt at uddanne og efteruddanne arbejdsledige, så de er rustede til at deltage på arbejdsmarkedet, og samtidig sikre opkvalificering af arbejdsstyrken mens ledigheden er høj, således at kompetencerne er til stede, når efterspørgslen på arbejdskraft stiger igen Denne proces kan være et løbende opmærksomhedspunkt for Socialfonden - Der er ikke opdateret data om udvikling i investeringer i forskning og udvikling, men der har været et fald i investeringer og dermed formentlig innovation, ligesom andelen af innovative virksomheder ikke er steget fra til , jf årsrapporterne for fondene Det er derfor vigtigt, at innovation fremadrettet fortsat står centralt i såvel Socialfonden som Regionalfonden, idet programmerne dermed positivt kan medvirke til at modvirke ovenstående udvikling - Der er en forventning om fald i nyetablering af virksomheder i feks regeringens konkurrenceevneredegørelse fra 2010, hvilket bør føre til en fastholdelse af programmernes fokus på at støtte iværksætteri - Endelig er der ingen indikation på, at udviklingen i IKT-anvendelsen skulle være blevet påvirket af den nuværende økonomiske situation Nationale rammer De nationale strategier, som har været gældende i evalueringsperioden, støttes fortsat godt af strukturfondsprogrammerne Således ligger de 14 indsatsområder i regeringens globaliseringsrapport fra 2006 ( Fremgang, fornyelse og tryghed" herefter globaliseringsstrategien ) fint i tråd med strukturfondsprogrammerne (feks inden for uddannelse, innovation og iværksætteri) Ligeledes er Dan-

58 54 marks nationale reformprogram (Danmarks bidrag til Lissabon-strategien) udformet således, at strukturfondsprogrammerne, og de muligheder der ligger i programmerne, fortsat udgør en solid støtte til det nationale reformprogram De relativt få ændringer, der er sket i Danmarks nationale reformprogram, drejer sig om omformuleringer og konkretiseringer af målene fra 2005 I regeringens arbejdsprogram Danmark 2020 fra 2010 er uddannelsesmålene ikke blevet skærpet i forhold til feks globaliseringsstrategien, men målet for arbejdsudbud og konkurrence (rigdom) er blevet justeret med sigte frem mod 2020 De primære ændringer er: At Danmark i 2020 skal være blandt de 10 rigeste lande i verden, hvilket ikke var en decideret målsætning for relativ rigdom i de tidligere nationale målsætninger At det danske arbejdsudbud skal være blandt de 10 højeste i verden, hvilket er en konkretisering af tidligere målsætninger, hvor det af Danmarks nationale reformprogram blot fremgår, at arbejdsudbuddet skal øges Samlet set har ændringerne i de nationale rammer således ikke ændret sig i en sådan grad, at de hidtidige prioriteringer inden for programmerne udfordres væsentligt Udfordringen i forhold til prioriteringerne ligger primært i forhold til udviklingen i den socioøkonomiske situation, men disse udfordringer vil også kunne rummes inden for de eksisterende prioriteringer i programmerne Europæiske rammer På europæisk niveau er der sket ændringer for strukturfondene i den politiske rammesætning i forhold til målene for beskæftigelse samt videregående uddannelse Såfremt den politiske rammesætning betragtes som summen af de europæiske og nationale rammer, gør denne ændring af de europæiske mål dog ingen praktisk forskel Årsagen er, at målsætningen i Europa 2020 for andelen af befolkningen, der er i beskæftigelse, er lavere end den nuværende andel af den danske befolkning Endvidere er målet for Socialfonden, at fastholde den nuværende beskæftigelsesfrekvens Desuden er målsætningen for andelen af befolkningen, der gennemfører en videregående uddannelse, lavere i Europa 2020 end de tilsvarende danske målsætninger Samlet set er summen af de europæiske og nationale politiske målsætninger anno 2010 snævret lidt ind i forhold til i 2006 Ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er i de seneste nationale målsætninger ikke nævnt som en hovedprioritet frem mod 2020, mens målsætningen for arbejdsudbuddet i 2020 er blevet indsnævret i forhold til tidligere Der er således ikke tale om, at selve de politiske rammer for strukturfondene har flyttet sig, men om at målene er blevet skærpet en anelse Det er dog ikke til at afgøre, hvorvidt målene i Socialfonden ligger inden for den skærpede målsætning mht arbejdsudbud I målsætningerne for Socialfonden fremgår det, at beskæftigelsesfrekvensen skal øges til 72,7% i 2013, mens der i Danmarks nationale reformprogram blot står, at arbejdsudbuddet skal øges Dermed ligger målet i Socialfonden inden for den danske politiske ramme i såvel 2006 og 2008

59 55 I Danmark 2020 fremgår det, at det danske arbejdsudbud skal være blandt de 10 højeste i verden i 2020, og det er derfor ikke muligt med sikkerhed at afgøre på forhånd, hvorvidt målet om en beskæftigelsesfrekvens på 72,7% i 2013 er tilstrækkelig til at opfylde målsætningen for 2020 Omvendt kan en forøgelse af arbejdsudbuddet frem til 2013 ikke modarbejde målet om at have et arbejdsudbud blandt de 10 højeste i verden i 2020 (Danmark lå i 2008 under OECD gennemsnittet), og det må derfor samlet set konkluderes, at målsætningerne i Social- og Regionalfonden stadig ligger inden for og støtter op omkring den nuværende europæiske og nationale politisk rammesætning Det fremgår bla af, at en række af målene i den Europæiske Beskæftigelsesstrategi også udgør den danske socialfondsindsats Lissabon øremærkningskategorier Udmøntning og den økonomi krise Sammenhængen mellem strukturfondsprogrammerne og de regionale erhvervsudviklingsstrategier blev undersøgt i forbindelse med temaevalueringen fra 2009 Evalueringen konkluderede, at der er en stærk sammenhæng mellem strukturfondsprogrammerne og de regionale erhvervsudviklingsstrategier Det var særligt den klare struktur med de fire vækstkilder, som viste sig at være vellykket, og som har resulteret i et tæt sammenfald mellem erhvervsudviklingsstrategierne og den strategiske ramme Derudover har vi i kapitel 4 særlig fokus på den konkrete udmøntning af midler inden for de indsatsområder, der er fastlagt for programmerne, ligesom vi i kapitel 6 har fokus på samspillet i programmet, feks mellem de overordnede prioriteringer og de regionale erhvervsudviklingsstrategier Her vil vi gå yderligere i dybden med den økonomiske krise i forhold til, hvordan der er taget højde for denne i udmøntningen af programmerne Men som vi anbefalede ovenfor, så kan der være behov for at fokusere på særlige indsatsområder, feks iværksætteri og kompetenceudvikling afledt af den økonomiske krise Det er vores vurdering, at det kan ske inden for de indholdsmæssige rammer, som er fastlagt på nationalt og europæisk niveau

60 56 4 Den hidtidige programgennemførelse I det følgende kapitel præsenteres strukturfondsprogrammernes udvikling frem til i dag Undersøgelsen er rettet mod programmernes gennemførelse i forhold til fire centrale områder: Forbruget på programmerne i forhold til finansieringstabellerne Karakteristika ved de igangsatte strukturfondsprojekter Forhold i forbindelse med medfinansiering af projekterne Projekternes integration af de tværgående hensyn Analysen af de fire ovenstående områder giver tilsammen et detaljeret billede af, hvorledes programmerne er blevet gennemført gennem den første halvdel af programperioden Analysen er retrospektiv og har karakter af en midtvejsevaluering eller status I forhold til det strategiske perspektiv for evalueringen udgør denne delanalyse således et fundament for fremadrettede anbefalinger Resultaterne af analysen af de fire områder er sammenholdt med analysen af den socioøkonomiske situation foretaget i det foregående kapitel Resulterer den hidtidige finansielle disponering i en revurdering af fordelingerne? Evalueringsspørgsmål 41 Den finansielle gennemførelse Analysen af den finansielle gennemførelse af strukturfondsprogrammerne er sket med udgangspunkt i følgende evalueringsspørgsmål: Bør Socialfondens prioritetsopdeling og aftalerne om minimumsgrænser for forbrug på Regionalfonden genovervejes set i lyset af de ændrede rammebetingelser? Leder programgennemførelsen til dato til behov for optimering i lyset af n+2 kravet? Hvorledes forventes forskellige projekter at påvirke udfordringerne i forbindelse med n+2 kravet?

61 57 Socialfondens to prioriteter 411 Prioritetsfordelinger og minimumsgrænser I forbindelse med strukturfondsprogrammernes udfærdigelse blev der truffet beslutning om en fordeling af det samlede socialfondsprograms midler på de to prioriteter "En kvalificeret arbejdsstyrke" (prioritet 1) og "Udvidelse af arbejdsstyrken" (prioritet 2) Fordelingen imellem de to prioriteter beløber sig til ca 179 mio EUR kr til prioritet 1 og 66 mio EUR til prioritet 2 37 Således er henholdsvis 73% af midlerne til rådighed til støtte for "En kvalificeret arbejdsstyrke" og 27% for "Udvidelse af arbejdsstyrken" Fordelingen mellem de to prioriteter skal ses samlet for hele programperioden, eventuelle skævheder i fordelingen i et år vil derfor kunne udlignes i et andet år I forbindelse med analysen af EBST data viser fordelinger af socialfondsmidler under fondens to prioriteter, at cirka 71% af midlerne er blevet givet til projekter under prioritet 1 og 29% af midlerne til projekter under prioritet 2 Tabel 4-1 Fordeling af socialfondsprojekter mellem prioritet 1 (bedre jobs) og prioritet 2 (flere jobs) i antal (kr og %) og beløb (kr og %) (pr 30 april 2010) Tilsagn Prioritet 1 (bedre jobs) Prioritet 2 (flere jobs) Total Antal Antal (%) 57,5% 42,5% 100% Beløb kr kr kr Beløb (%) 70,9% 29,1% 100% Kilde: EBST For de enkelte vækstfora og KUP ser den relative fordeling mellem de to prioriteter med udgangen af april 2010 ud på følgende vis 37 Side 108, "Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark ", Erhvervs- og Byggestyrelsen

62 58 Figur 4-1 Samlet prioritetsfordeling for Socialfonden fordelt på vækstforum og KUP (% baseret på tilsagn i kr) Kilde: EBST Ovenstående opgørelse viser udsving i, hvordan de regionale vækstfora har forpligtet deres midler på hhv prioritet 1 og prioritet 2 rammen Figuren viser, at feks har Nordjylland indtil nu brugt en større andel på prioritet 1 og en mindre andel på prioritet 2 sammenlignet med målsætningen om en fordeling Omvendt forholder det sig med Midtjylland, som har brugt en større andel på prioritet 2 og en mindre andel på prioritet 1 Figur 4-2 Årlig procentuel prioritetsfordeling for Socialfonden (tilsagn i beløb) Kilde: EBST * Pr udgangen af april 2010 En opgørelse over udviklingen i fordelingen imellem de tilsagn, der er givet i de forløbende år, viser, at trækket på prioritet 1 de første to år var næsten identisk med den i programmerne opstillede fordeling I 2009 blev trækket på prio-

63 59 ritet 2 dog større For 2010 er der kun tal frem til udgangen af april - her peger udviklingen dog tilbage mod en relativt større søgning på prioritet 1 Udviklingen over tid fordelt på vækstforaene og KUP peger i forskellige retninger For Hovedstaden, Nordjylland, Syddanmark og Sjælland synes der at være en tendens imod en relativt større søgning på prioritet 1 I Midtjylland er udviklingen derimod gået stik den anden vej Udviklingen i KUP er mindre klar og afhænger af temaer bestemt fra år til år i Danmarks Vækstråd På Bornholm har der kun været søgning mod prioritet 1 Med ændringer i de socioøkonomiske rammebetingelser kunne det forventes, at projekter, der umiddelbart er rettet mod bekæmpelse af ledighed, ville være i stigning Man kunne således forvente en stigning i søgningen mod prioritet 2 (flere jobs) frem for prioritet 1 (bedre jobs) Dette synes at være i overensstemmelse med udviklingen fra 2008 til 2009, hvor der kunne konstateres en tydelig forskydning imellem de to prioriteter Ser vi på udviklingen fra 2008 til 2009 på vækstforum og KUP niveau, er det særligt Sjælland og KUP (og i mindre grad Syddanmark), der trækker i retning af prioritet 2 Hovedstaden med høj koncentration af højtuddannede trækker derimod i stigende grad mod prioritet 1 i lighed med Nordjylland Den hidtidige udvikling i de første fire måneder af 2010 forvirrer dog lidt billedet, men det er endnu for tidligt at konkludere blot på grundlag af de første fire måneder 38 Regionalfondens prioritet I modsætning til Socialfonden er Regionalfonden kun udmøntet under én prioritet: "Innovation og viden" Derimod er der opsat minimumsgrænser for det totale forbrug på de tre indsatsområder 39 Således skal midlerne fra fonden som minimum fordele sig med 20% til iværksætteri, 20% til ny teknologi og 30% til innovation De resterende 30% er ikke fordelt på indsatsområde På baggrund af data fra EBSTs TAS database kan følgende opgørelser på fordelingen imellem Regionalfondens indsatsområder foretages Minimumsgrænserne på Regionalfonden Med udgangen af april 2010 fordeler samtlige 174 projekter sig finansielt med 76% inden for Innovation, videndeling og videnopbygning, 17% inden for etablering og udvikling af nye virksomheder og 7% på anvendelse af ny teknologi Jævnfør årsrapport 2009 for Regionalfonden viser opgørelsen på Lissabon øremærkningskategorierne imidlertid, at der er 22,9 % af tilsagnene, som ligger inden for områder, der vedrører bla teknologioverførelse Baggrunden for dette er, at projekterne registreres på vækstkilder som enten innovation eller ny teknologi og kan teknisk set ikke være begge dele på en gang Dette giver en skævvridning af billedet af den faktiske teknologiindsats i programgennemførelsen Ses alene på opgørelsen, jf vækstkilder, er der en overrepræsentation af innovationsprojekter, mens der i kategoriseringsoplys- 38 På mødet i OU den 14 juni blev det besluttet, at Danske Regioner sammen med forvaltningsmyndigheden starter en analyse for at afdække regionernes behov for ændring i fordelingen mellem prioritet 1 og 2 på socialfondsprogrammet 39 Side 54, "Program for Den Europæiske Regionalfond i Danmark ", Erhvervs- og Byggestyrelsen

64 60 ningerne er en klar indikation af, at der også er ny teknologi inden for projekter, der er kategoriseret under innovation Tabel 4-4 Fordeling af regionalfondsprojekter mellem indsatsområder i antal (kr og %) og beløb (kr og %) (pr 30 april 2010) Tilsagn Innovation, videndeling og videnopbygning Etablering og udvikling af nye virksomheder Anvendelse af ny teknologi Total Antal Antal (%) 75% 14% 11% 100% Beløb (kr) Beløb (%) 76% 17% 7% 100% Kilde: EBST Ser vi på fordelingen imellem de tre indsatsområder fordelt på vækstforum og KUP fremgår det, at Nordjylland og Sjælland som de eneste til dato har nået minimumsgrænsen for indsatsområdet "etablering af nye virksomheder" Bornholm og Syddanmark er endvidere tæt på til dato at have nået minimumsgrænsen for "anvendelse af ny teknologi" For alle regionerne gælder dog, at ingen har nået minimumsgrænserne for alle tre indsatsområder Figur 4-3 Procentuel indsatsområdefordeling for Regionalfonden fordelt på vækstforum og KUP (tilsagn i kr) Kilde: EBST I forhold til den overordnede årlige fordeling imellem indsatsområder kan det konstateres, at i henholdsvis 2007 og 2009 blev minimumsgrænsen for indsatsområdet "etablering af nye virksomheder" nået I 2007 skyldes dette især projekter i Nordjylland, og i 2009 igen i Nordjylland sammen med Hovedstaden og

65 61 Syddanmark Faldet i 2008 kom på trods af et større antal tilsagn givet til Midtjylland I forhold til den hidtidige anvendte opgørelsesmetode er tendensen omkring det lave forbrug på "anvendelse af ny teknologi" tydelig Til trods for en stigende andel i 2008 faldt den igen i 2009 I forhold til 2010 er det svært at sige, hvorledes året vil udvikle sig, men tilsagnene givet i løbet af de første fire måneder tyder ikke på ændringer i retning af et øget forbrug på "etablering af nye virksomheder" og "anvendelse af ny teknologi" Figur 4-4 Årlig procentuel indsatsområdefordeling for Regionalfonden (tilsagn i kr) Kilde: EBST Ser vi på den årlige fordeling på vækstforaene og KUP, er det tydeligt, at de overordnede tal dækker over store årlige udsving Således fremgår det, at enkelte vækstfora præsterer at nå minimumsgrænserne for både "etablering af nye virksomheder" og "anvendelse af ny teknologi" Dette skal dog ses i lyset af, at det har vist sig, at mere end en fjerdedel af innovationsprojekterne også indeholder ny teknologi (se afsnit 413) 412 Programudnyttelse i forhold til n+2 For strukturfondsprogrammerne som for andre EU finansierede operationelle programmer er det et krav fra Kommissionen, at de budgetterede udgifter reelt

66 62 også afholdes inden for et afgrænset tidsrum For henholdsvis Social- og Regionalfonden gælder således den såkaldte n+2 bestemmelse 40 Med n+2 bestemmelsen skal den ramme, der i år et er afsat fra strukturfondene i et program, være udbetalt til medlemsstaten senest med udgangen af det tredje år Således skal der samlet set fra projekterne under et program være afholdt og betalt udgifter i det tredje år i en størrelsesorden, som modsvarer den beløbsramme, der er afsat for år et Til opfyldelse af kravet gælder alene konkrete anmodninger om udbetaling fra Kommissionen baseret på revisorpåtegnede regnskaber fra støttemodtagerne Regionalt reserverede beløb, indstillinger eller tilsagn er således ikke alene tilstrækkeligt for opfyldelsen af reglen Opfyldes rammen for år et ikke inden udgangen af det tredje år, vil den ikke udfyldte del af rammen blive fjernet fra programmet Endelig skal fremhæves Rådets forordning (EF) nr 539/2010 af 16 juni 2010 om bla ændring af n+2 bestemmelsen for de operationelle programmer Dette er sket for at imødegå de udfordringer, som den globale økonomiske krise har afstedkommet særligt i forhold til medlemsstaternes økonomiske kapacitet til at absorbere støtten Således er en yderligere lempelse i forhold til n+2 kravet indført Konkret fordeles forpligtigelsen knyttet til året 2007 således ikke udelukkende til 2009, med fordeles ligeligt ud over budgetforpligtelserne for regnskabsårene med en sjettedel N+2 forpligtigelsen I forbindelse med Social- og Regionalfondens udformning blev nedenstående årlige fordelinger af de to fonde fastsat 40 Rådets forordning (EF) nr 1083/2006 af 11 juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr 1260/1999 Derudover henvises også til Rådets forordning (EF) nr 539/2010 af 16 juni 2010 om bla ændring af n+2 bestemmelsen for de operationelle programmer

67 63 Tabel 4-2 Årsopdelt finansieringsplan for Social- og Regionalfonden (EUR) Socialfonden Regionalfonden Totalt Kilde: Social- og Regionalfondsprogrammerne I overensstemmelse med n+2 bestemmelsen gælder således nedenstående forpligtigelser for de to programmer Reglen om, at fordelingen af forpligtigelsen i forbindelse med 2007 fordeles på samtlige de resterende år i programperioden, er indregnet i tallene Opfølgning gennemføres af EBST Tabel 4-3 N+2 forpligtigelsen for perioden (EUR) N+2 Socialfonden Regionalfonden Kilde: EBST og egne beregninger Baseret på tal gjort tilgængelige af EBST kan følgende oversigt over Social- og Regionalfondens anmodning om udbetalinger set i forhold til n+2 bestemmelsen opgøres på følgende vis for Forskud udbetalt af Kommissionen (7,5% af det samlede bidrag fra strukturfondene til det pågældende program) kan tælle med i opgørelsen af beløbet, der senest skal være udbetalt det tredje år (jf note 6)

68 64 Tabel 4-4 Udbetalingsanmodninger modtaget under Socialfonden og Regionalfonden i 2009 (EUR) Socialfonden Regionalfonden Kilde: EBST og egne beregninger Det kan konstateres, at der ikke er problemer med at møde n+2 forpligtigelsen for 2009, da forpligtigelsen er nul (jf de nye n+2 regler) For 2010 er forpligtigelsen 21,6 mio EUR for hver fond, hvilket heller ikke vurderes at være svært at nå N+2 fordelt på vækstfora, KUP og TA N+2 opgøres kun på programniveau Overvågningsudvalget vedtog i 2008, at en eventuel reduktion i budgettet udelukkende skal føres videre til budgetposterne for de vækstfora, den konkurrenceudsatte pulje og for de midler til teknisk bistand, som har haft et for lavt forbrug 42 Jævnfør beskrivelsen ovenfor om den ændrede n+2 regel gør nedenstående n+2 forpligtigelse sig gældende for de enkelte vækstfora, KUP og TA fordelt på programmerne og perioden Tabel 4-5 Fordeling af de samlede strukturfondsmidler for hhv fondene, vækstforaene, den konkurrenceudsatte pulje samt Teknisk Assistance (EUR) Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Bornholm KUP TA ERDF ESF Total Kilde: EBST beregninger (EUR-DKK kurs 7,45) Anm: Som følge af en konkret sag er der sket en rammebytning, således der er overført midler fra Sjælland til Hovedstaden 42 Referat fra møde i Overvågningsudvalget 8 juni 2009

69 65 Tabel 4-6 Regionalfondens n+2 forpligtigelse (EUR) fordelt på rammerne for hhv vækstforaene, Den konkurrenceudsatte pulje samt Teknisk Assistance N+2 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Bornholm KUP TA Kilde: EBST beregninger (EUR-DKK kurs 7,45) Tabel 4-7 Socialfondens n+2 forpligtigelse (EUR) fordelt på rammerne for hhv vækstforaene, Den konkurrenceudsatte pulje samt Teknisk Assistance N+2 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Bornholm KUP TA Kilde: EBST beregninger (EUR-DKK kurs 7,45) Anm: Som følge af en konkret sag er der sket en rammebytning, således der er overført midler fra Sjælland til Hovedstaden Tabel 4-8 viser med udgangspunkt i TAS data den samlede anmodning om udbetalinger til social- og regionalfondsprojekter fordelt på vækstforaene, KUP og TA for herunder også den procentvise udnyttelse af rammen

70 66 Tabel 4-8 Samlet EU tilskud udbetalt i perioden til projekterne pr vækstforum og den procentuelle udnyttelse af rammerne for hele perioden (EUR pr 30/4 2010) N+2 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Bornholm KUP Total ERDF ESF Udnyttelse af ramme (ERDF) 16,68% 9,64% 5,59% 4,95% 10,39% 7,59% 6,38% 9,55% Udnyttelse af ramme (ESF) 10,88% 4,67% 4,10% 8,34% 5,24% 20,81% 3,52% 6,97% Kilde: EBST og egen beregninger Forskelle i udmøntningshastighed Projekternes udmøntningshastighed varierer Dette kan skyldes bla forskellige strategiske tilgange blandt vækstforaene, som bla har givet sig udslag i forskelle på hvor hurtigt egentlige projekter er blevet udviklet Desuden er der forskel på, hvor hurtigt de enkelte projekter igangsætter aktiviteter og får afholdt konkrete udgifter Forventeligt begynder mange projekter med at få udbetalt ganske små andele af tilskuddet, som så nærmer sig det fulde tilskud mod projektafslutninger Interessant nok har de fleste projekter kun fået udbetalt ca en tredjedel af midlerne et år før projektafslutning og to tredjedele samme år, som projektet slutter En anden måde at analysere effekten af projekternes opfyldelse af n+2 kravet er at se på, om projekternes størrelse har nogen betydning for udbetalingshastigheden Her viser det sig, at størrelsen ikke har nogen væsentlig betydning for udbetalingshastigheden Optimering af programudmøntningen i lyset af n+2 Strukturfondsprogrammerne havde ikke i 2009 problemer med opnåelse af n+2 målet Det må antages, at tilsvarende er gældende for 2010 Der vil dog kunne opstå udfordringer, når n+2 målet for 2011 skal opnås, hvis ikke forbrugshastigheden i eksisterende projekter og hastigheden hvormed projekter udvikles og gennemføres, holdes oppe Der er med Overvågningsudvalgets beslutning taget højde for, at reduktioner i strukturfondsrammen kun vil gøre sig gældende for det område (vækstfora KUP eller TA), hvor det ikke har været muligt at leve op til n+2 forpligtigelsen I princippet kan en reduktion dermed undgås, hvis midlerne udmøntes af et andet vækstforum eller under KUP Udmøntes projekterne jævnt over perioden vil godt og vel 14% af den samlede ramme for hvert program skulle anvendes hvert år Hvis antallet af betalingsanmodninger for begge fonde lægges sammen for 2008 og 2009 opnås omkring 14% af rammen for Bornholm og Nordjylland Derfor bør hastigheden for både projektudvikling og projektgennemførelse være et opmærksomhedspunkt for de vækstfora, hvor betalingsanmodningen med udgangen af 2009 var relativt mindre Projekter under Syddanmark, KUP, Sjælland og Midtjylland havde med

71 67 udgangen af 2009 alle kun anmodet om udbetaling på under halvdelen af "gennemsnittet" for et år Med ovenstående taget i betragtning bør følgende overvejes De ændrede regler om fordelingen af 2009 forpligtigelsen på de følgende seks år fører logisk til, at kravet bliver desto højere jo senere i programperioden Hvis de udfordringer der er om at få projekter i gang og afviklet i en passende hastighed, ikke ryddes af vejen, vil det blive en større udfordring at møde en stigende n+2 forpligtigelse Dog peger hastigheden, hvormed både tilsagn og betalingsanmodninger er steget fra 2008 til 2009, i retning af, at det vil kunne lade sig gøre Vækstforaene og EBST bør generelt følge op overfor projekter, hvor der kan være udfordringer i forbindelse med at opretholde momentum vedrørende udbetalingsanmodninger Vi ved, at dette allerede foregår, men det er vigtigt at fastholde dette fokus 413 Finansieringstabellernes opdeling Med udgangspunkt i ovenstående gennemgang af henholdsvis fordelingerne imellem Socialfondens prioriteter, Regionalfondens minimumsfordeling samt forhold i forbindelse med n+2 forpligtigelsen skal følgende tre forhold tages i betragtning Det gælder henholdsvis den tematiske opdeling, den tidsmæssige udrulning samt den geografiske fordeling I forhold til Socialfondens prioritetsopdeling vurderes det, at der på baggrund af de gældende forhold ikke er grundlag for ændringer Forbruget på de to prioriteter afspejler stort set den budgetterede fordeling Den ændrede socioøkonomiske situation vil måske fremadrettet generelt øge efterspørgslen efter finansiering fra Socialfondens prioritet 2, hvilket betyder, at overvågningen også fremover bør monitorere de konkrete behov for finansiering og forbruget mellem fondene og prioriteterne Skævheden i fordelingen i forhold til minimumsforbruget på Regionalfonden må derimod betragtes som væsentlig Problemstillingen lader imidlertid til at være af opgørelsesteknisk karakter, da Lissabon øremærkningskategorierne viser, at en væsentlig større andel af innovationsprojekterne også indeholder teknologiindsatser Opgørelsen pr 30 april 2010 viser, at minimum 34% af innovationsindsatsen også er rettet mod en teknologiindsats I temaevalueringen blev der ligeledes argumenteret for, at "ny teknologi" bør ses i meget tæt tilknytning til indsatsområdet "innovation" Endvidere har det været fremført af vækstforumsekretariaterne, at en række projekter under "innovation" lige såvel kunne have søgt tilsagn under "ny teknologi" Tilsammen giver dette en indikation af, at det i en række tilfælde er vanskeligt substantielt og klassifikationsmæssigt at sondre skarpt mellem indsatsområderne innovation og ny teknologi Denne konklusion fremgår af EBSTs egen analyse af projektporteføljens fordeling på indsatsområder på Regionalfonden, som blev præsenteret på mødet i Overvågningsudvalget d 14 juni 2010 Analysen afsluttes med en indstilling til Overvågningsudvalget om, at der arbejdes hen imod en mindre stringent sondering mellem de to indsatsområder

72 68 En anden mulighed er, at EBST - på opfordring fra vækstforumsekretariaterne - udarbejder klarere instruktioner om, hvornår et projekt klassificeres som innovation eller som ny teknologi Temaevalueringen pegede nemlig på, at indsatsområdeplaceringen ikke foregik ens på tværs af vækstforaene Desuden viser data fra notatet til Overvågningsudvalget, at kun halvdelen af vækstforumsekretariaterne har rapporteret ny teknologi projekter under prioriteten innovation I forhold til en udrulning af strukturfondsprogrammerne over tid er det i programdokumentet antaget, at denne vil fordele sig jævnt over hele programperioden med en mindre pristalsregulering på omkring 2% Til trods for en stigende udfordring med at finde medfinansiering, må den økonomiske afmatning samt den kommende tids bebudede besparelser på den offentlige sektor i stigende grad gøre EU finansiering interessant for potentielle udviklingsprojekter Således synes det sandsynligt, at trækket på de samlede finansieringstabeller vil stige over tid Det tredje og sidste forhold imellem finansieringstabellerne omhandler den geografiske fordeling Et centralt pejlemærke er her vækstforaenes evne til at udmønte programmerne med en hastighed, således at dette ikke fører til væsentlige reduktioner af budgetrammerne som følge af n+2 forpligtigelsen De største forskelle imellem de enkelte vækstfora findes på Regionalfonden, hvor disponeringsgraden (tilsagn og indstillinger som andel af den samlede ramme for hele programperioden) ifølge årsrapporten for 2008 svinger fra 8% til 48% På Socialfonden udgør den største svingning 16% til 46% Disponeringsgraden er forskellig på de to fonde for vækstforaene 42 Resultater af igangsatte strukturfondsprojekter Denne strategiske evaluering er tidsmæssigt placeret halvvejs henne i programperioden Mange projekter er naturligvis kun netop påbegyndt, andre projekter er netop afsluttet En gennemgang af projektporteføljen til dato er imidlertid en vigtig kilde til viden om, hvorledes programmerne indtil videre i praksis er blevet udmøntet I forhold til evalueringens strategiske sigte giver denne del af analysen en række pejlemærker angående den hidtidige tilgang til strukturfondsprojekterne, og i den forbindelse hvorledes tilgangen til projekterne kan optimeres Evalueringsspørgsmål For denne del er følgende evalueringsspørgsmål opstillet: I hvilket omfang bidrager de igangsatte projekter til de strategiske mål, herunder i forhold til de fire vækstkilder? I hvilket opfang arbejder projekterne målrettet med mainstreaming af deres aktiviteter? Hvilken vægtning af hensyn ligger bag mekanismerne for projektgenerering og projekttilpasning i de forskellige vækstforumsekretariater samt i KUP'en?

73 69 Hvad er status på de tværgående hensyn? 421 Strategisk målopfyldelse I forbindelse med ansøgning og tilsagn for det enkelte strukturfondsprojekt er opsat en række mål Disse mål er sat i forhold til programmernes overordnede strategiske mål og er således tæt knyttet til de tre prioriteter og fire vækstkilder Målene er endvidere sat i forhold til programmets logiske ramme og fordelt på input-, output- og resultatindikatorer Hvilke indikatorer, der er opsat for det enkelte projekt, afhænger af det konkrete program, prioritet og indsatsområde Grundlaget for analysen er TAS data kombineret med besvarelser på evalueringens spørgeskema, hvor projekterne blev bedt om at redegøre for deres fremskridt i forhold til blandt andet deres målopfyldelse samt i forhold til et antal overordnede indikatorer Bidrag til de strategiske mål Social- og regionalfondsprogrammerne er begge i overensstemmelse med almindelig EU praksis udviklet i en logisk ramme Centralt for denne tilgang er den programteoretiske antagelse om årsagssammenhæng imellem konkrete aktiviteter på outputniveau og efterfølgende resultater og effekter på overordnede niveauer Årsagssammenhængen imellem disse niveauer kan dog kun svært påvises, hvilket er en udfordring i forbindelse med effektevalueringer for ethvert program Således kan der sjældent etableres en kausal sammenhæng mellem projektets konkrete aktiviteter og projektets umiddelbare effekter og så effekter på et overordnet samfundsniveau Til trods for udfordringerne med at måle effekter og resultater udgør netop denne form for målinger vigtige ledelsesmæssige, strategiske og politiske pejlemærker Derfor bør målinger af effekter og resultater også foretages, men med forbehold for de ovenfor nævnte udfordringer Prioriteringen mellem vækstkilderne Programmernes fordeling mellem indsatsområderne viser omfanget af strukturfondsindsatsen og særligt støtten til de fire vækstkilder (som genfindes som indsatsområder under programmerne) Disse udgør yderst vigtige strategiske mål for strukturfondsindsatsen Som det fremgår af figuren nedenfor er næsten halvdelen (48%) af de samlede tilsagnsbeløb gået til indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning Endvidere er cirka en tredjedel (34%) gået til Udvikling af menneskelige ressourcer De to mindste områder er Etablering og udvikling af nye virksomheder med 13% og Anvendelse af ny teknologi, som udgør 5% Sammenlignet med opgørelsen i Strategisk Rapport (2009) er de to store områder blevet lidt større, og de to små områder er blevet lidt mindre Figur 4-5 Samlet fordeling mellem indsatsområder under Socialfonden og Regionalfonden, (baseret på størrelsen af det samlede tilsagnsbeløb)

74 70 Fordeling af tilsagn på vækstkilder 5% 13% 34% Udvikling af menneskelige ressourcer Innovation og videndeling Anvendelse af ny teknologi 48% Etab og udvikling af nye virksomh Kilde: EBST data og egne beregninger Fordelingen for Socialfonden ses i Tabel 4-6 Socialfonden indeholder som tidligere pointeret ingen strategisk vægtning af indsatsområderne Figuren viser en meget tydelig prioritering af indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer, som udgør 87% af de samlede tilsagnsbeløb Derudover er 6% anvendt til Etablering og udvikling af nye virksomheder, 5% til Innovation, videndeling og videnopbygning og endelig blot 2% til Anvendelse af ny teknologi Figur 4-6 Samlet fordeling mellem indsatsområder under Socialfonden, (baseret på størrelsen af det samlede tilsagnsbeløb) Fordeling af tilsagn på vækstkilder for socialfonden 2% 5% 6% Udvikling af menneskelige ressourcer Innovation og videndeling Anvendelse af ny teknologi 87% Etab og udvikling af nye virksomh Kilde: EBST data og egne beregninger For Regionalfonden ses i Figur 4-7 et klart fokus på Innovation, videndeling og videnopbygning med 76% af det samlede tilsagnsbeløb Dette udgør en stigning på tre procentpoint sammenlignet med Strategisk Rapport fra 2009 Indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder er tilsvarende faldet med tre procentpoint sammenlignet med Strategisk Rapport og udgør 17% Det mindste område er Anvendelsen af ny teknologi, som udgør 7% af tilsagnene

75 71 Figur 4-7 Fordeling mellem indsatsområder under Regionalfonden, (baseret på størrelsen af det samlede tilsagnsbeløb) Fordeling af tilsagn på vækstkilder for regionalfonden 17% 7% Anvendelse af ny teknologi Innovation og videndeling Etab og udvikling af nye virksomh 76% Kilde: EBST data og egne beregninger Figur 4-8 viser fordelingen af tilsagnsmidler pr vækstforum og KUP Tabellen viser de regionale forskelle, som er et udtryk for forskellige prioriteringer og udfordringer for de seks vækstfora Den vigtigste kilde til variation mellem vækstforaenes prioriteringer er først og fremmest vægten på Udvikling af menneskelige ressourcer overfor Innovation, videndeling og videnopbygning Figur 4-8 Fordelingen af indsatsområder pr vækstforum og KUP (baseret på størrelsen af det samlede tilsagnsbeløb) Kilde: EBST data og egne beregninger

76 72 Projekternes forventning til overordnede effekter - forventede bidrag til rammebetingelser I forbindelse med evalueringen er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle bevillingshavere, som fokuserede på projekternes egen vurdering af forventede bidrag til overordnede effekter Disse spørgsmål omfattede såvel rammebetingelser (kompetencebehov, indtjeningsmuligheder, virksomhedsdrift, yderområdeinvesteringer) som mere konkrete vækstindikatorer (produktivitet, beskæftigelse og nye virksomheder) I forhold til at forventninger til at få kompetencebehov dækket (Tabel 4-9) i projekterne er dette klart et område, der fylder meget i programmerne (også jf tidligere om bidraget til vækstkilden menneskelige ressourcer ) For både Regionalfonden og Socialfonden ligger de fleste vurderinger af, om projektet bidrager til forbedrede muligheder for at få kompetencebehov dækket i området fra i nogen grad til i høj grad, med i høj grad som den mest typiske besvarelse Det er dog stadig muligt at se en karakteristisk forskel imellem de to fonde Socialfondens fokus på udvikling af den menneskelige ressource skinner klart igennem med besvarelsesandel på "i høj grad" på 59% Tabel 4-9 Projekternes egen vurdering af om strukturfondene giver forbedrede muligheder for at få kompetencebehov dækket Spørgsmål: I hvor høj grad forventes projektet at bidrage til forbedrede muligheder for at få kompetencebehov dækket? ERDF% ESF% Gennemsnit % 1 i ingen/lav grad 5% 5% 5% 2 9% 2% 7% 3 i nogen grad 20% 18% 20% 4 25% 17% 22% 5 I høj grad 40% 59% 47% Ikke relevant/ved ikke Total antal besvarelser Gns 3,9 4,2 4,0 Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 I modsætning til bidraget til kompetencebehov er bidraget til forbedrede indtjeningsmuligheder højere for regionalfondsprojekter Her synes orientering mod bla innovation at slå igennem, hvoraf der umiddelbart kan afledes forbedrede indtjeningsmuligheder Om end fordelingen imellem besvarelserne i området i nogen grad til i høj grad er forskellige for de to fonde gælder stadig, at langt størstedelen af besvarelserne ligger her

77 73 Tabel 4-10 Projekternes egen vurdering af om strukturfondene giver forbedrede muligheder for forbedrede indtjeningsmuligheder Spørgsmål: I hvor høj grad forventes projektet at bidrage til forbedrede indtjeningsmuligheder? ERDF% ESF% Gennemsnit % 1 i ingen/lav grad 5% 7% 6% 2 1% 5% 2% 3 i nogen grad 31% 42% 35% 4 16% 26% 20% 5 I høj grad 47% 19% 38% Ikke relevant/ved ikke Total antal besvarelser Gns 4,0 3,5 3,8 Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 Det ovenfor beskrevne billede går i nogen grad igen i beskrivelsen af bidraget til de forbedrede muligheder for at drive virksomhed (Tabel 4-11) Generelt er scoren høj for begge fonde Dog er der en større andel under Regionalfonden, der finder, at de bidrager "i høj grad" Tabel 4-11 Projekternes egen vurdering af om strukturfondene giver forbedrede muligheder for virksomhedsdrift Spørgsmål: I hvor høj grad forventes projektet at bidrage til forbedrede muligheder for at drive virksomhed? ERDF% ESF% Gennemsnit % 1 i ingen/lav grad 5% 12% 8% 2 5% 5% 5% 3 i nogen grad 23% 28% 24% 4 23% 23% 23% 5 I høj grad 43% 32% 40% Ikke relevant/ved ikke Total antal besvarelser Gns 3,9 3,6 3,8 Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 Projekternes forventninger til at kunne trække investeringer til yderområder viser en tydelig forskel imellem de to fonde For Socialfonden kan der således konstateres en større polarisering med en tredjedel af besvarelserne i feltet "i ingen/ lav grad Mere end halvdelen angiver dog stadig værdier mellem i nogen grad til i høj grad For Regionalfonden er der en mere jævn spredning, dog stadig med mere end tre fjerdedele i området mellem i nogen grad til i høj grad

78 74 Tabel 4-12 Projekternes egen vurdering af om strukturfondene bidrager til forbedrede muligheder for yderområdeinvesteringer Spørgsmål: I hvor høj grad forventes projektet at bidrage til forbedrede muligheder for at tiltrække investeringer til udvikling af yderområder? ERDF% ESF% Gennemsnit % 1 i ingen/lav grad 13% 34% 19% 2 12% 7% 10% 3 i nogen grad 29% 34% 31% 4 22% 20% 22% 5 I høj grad 24% 5% 18% Ikke relevant/ved ikke Total antal besvarelser Gns 3,3 2,5 3,1 Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse forventede bidrag til vækstindikatorer I forhold til påvirkningen af produktiviteten i egen organisation (Tabel 4-13) er der også her primært gradsangivelser i området mellem i nogen grad til i høj grad Forskellene mellem de to programmer er ikke stor, dog angives der gennemsnitligt lidt højere værdier for Regionalfonden Tabel 4-13 Projekternes egen vurdering af om strukturfondene giver forbedret produktivitet i egen organisation Spørgsmål: I hvor høj grad forventes projektet at bidrage til forbedret produktivitet i organisationen (stigning i værditilvæksten per medarbejder) ERDF% ESF% Gennemsnit % 1 i ingen/lav grad 9% 13% 10% 2 7% 4% 6% 3 i nogen grad 33% 35% 34% 4 26% 31% 28% 5 I høj grad 26% 17% 23% Ikke relevant/ved ikke Total antal besvarelser Gns 3,5 3,4 3,5 Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 Ser vi på påvirkningen af produktiviteten i andre organisationer (Tabel 4-17), er den lidt mindre end påvirkningen på egen organisation Igen ligner forventningerne under de to programmer hinanden Socialfondsprojekter har dog en tendens til en øget angivelse af i nogen grad og derover i forhold til Regionalfonden

79 75 Tabel 4-14 Projekternes egen vurdering af om strukturfondene giver forbedret produktivitet i andre organisationer Spørgsmål: I hvor høj grad forventes projektet at bidrage til forbedret produktivitet i andre organisationer (stigning i værditilvæksten per medarbejder) ERDF% ESF% Gennemsnit % 1 i ingen/lav grad 15% 15% 15% 2 13% 2% 9% 3 i nogen grad 24% 35% 28% 4 27% 33% 29% 5 I høj grad 21% 15% 19% Ikke relevant/ved ikke Total antal besvarelser Gns 3,3 3,3 3,3 Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 En række af de ovenfor beskrevne forventede bidrag er i nogen grad fundet ikke relevant/ved ikke for alle respondenter Denne tendens falder betragteligt i forhold til forventningen til bidraget til øget beskæftigelse (Tabel 4-15) Øget beskæftigelse kan derfor konstateres som en generelt mere relevant effekt af de samlede projekter Lidt overraskende er det regionalfondsprojekterne, der i snit scorer højere her Et mere optimistisk syn på beskæftigelseseffekter synes derfor at være resultatet af Regionalfondens sammensætning af indsatsområder i modsætning til Socialfondens Tabel 4-15 Projekternes egen vurdering af om strukturfondene giver øget beskæftigelse Spørgsmål: I hvor høj grad forventes projektet at bidrage til øget beskæftigelse? ERDF% ESF% Gennemsnit % 1 i ingen/lav grad 4% 8% 5% 2 10% 10% 10% 3 i nogen grad 31% 38% 33% 4 22% 27% 23% 5 I høj grad 33% 17% 28% Ikke relevant/ved ikke Total antal besvarelser Gns 3,7 3,3 3,6 Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 Ser vi nærmere på indsatsområderne for Regionalfonden og Socialfonden, er det måske ikke overraskende ganske tydeligt, at det i høj grad er indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder under Regionalfonden, som har de mest positive forventninger til beskæftigelseseffekter Til sammenligning har indsatsområdet Udvikling af den menneskelige ressource under Socialfondens første prioritet noget lavere forventninger Modsat Regionalfonden gør den sammen tendens sig gældende i forhold til Socialfondens indsatsområde Etablering og udvikling af nye virksomheder Kompetenceudvikling skaber således kvalifikationer og kan medvirke til at fastholde den enkelte i job og

80 76 dække virksomhedernes efterspørgsel efter relevante kompetencer, men skaber altså ikke i sig selv nye job Figur 4-9 Forventning til bidrag til øget beskæftigelse fordelt på indsatsområder under Regionalfonden Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 Figur 4-10 Forventning til bidrag til øget beskæftigelse fordelt på indsatsområder under Socialfonden Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 Forskellene er endnu tydeligere i forhold til forventningen til skabelse af nye arbejdspladser (Tabel 4-16), hvilket understreger, at der reelt er en forskel imellem de to programmer i forhold til synet på beskæftigelse og jobskabelse

81 77 Sammenholdt med det forventede bidrag i forhold til øget beskæftigelse peger dette i retning af, at forventningerne til beskæftigelseseffekter i højere grad er knyttet til konkret skabelse af nye virksomheder, nye produkter etc, end det knytter sig til opkvalificering Under Socialfonden er der dog forskel på prioritet 1 og 2, idet det forventede bidrag til øget beskæftigelse under prioritet 2 er større end under prioritet 1 Tabel 4-16 Projekternes egen vurdering af om strukturfondene skaber nye arbejdspladser Spørgsmål: I hvor høj grad forventes projektet at bidrage til skabelse af nye arbejdspladser? ERDF% ESF% Gennemsnit % 1 i ingen/lav grad 4% 11% 6% 2 6% 16% 9% 3 i nogen grad 35% 35% 35% 4 22% 24% 22% 5 I høj grad 34% 15% 28% Ikke relevant/ved ikke Total antal besvarelser Gns 3,8 3,1 3,6 Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 Forventningerne til projekternes bidrag til skabelse af nye virksomheder (Tabel 4-17) afslører også forskelle mellem de to programmer Således er der klart, at regionalfondsprojekterne i højere grad vurderer, at de forventer at have en positiv effekt Det er dog også vigtigt at understrege, at godt en fjerdedel af respondenterne angiver, at spørgsmålet ikke er relevant Tabel 4-17 Projekternes egen vurdering af om strukturfondene bidrager til at skabe nye virksomheder Spørgsmål: I hvor høj grad forventes projektet at bidrage til skabelse af nye virksomheder ERDF% ESF% Gennemsnit % 1 i ingen/lav grad 12% 33% 19% 2 13% 10% 12% 3 i nogen grad 29% 25% 28% 4 17% 17% 17% 5 I høj grad 29% 15% 25% Ikke relevant/ved ikke Total antal besvarelser Gns 3,4 2,7 3,2 Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse Udmøntningen i forhold til de national og europæiske rammer og strategier Udmøntningen af strukturfondsprogrammerne som støtte til gennemførelse af de nationale strategier (Danmark 2020, Globaliseringsstrategien og Det nationale reformprogram) viser jf ovenfor og præsentationen af strategier og rammer i afsnit 3, at programmerne leverer en stærk støtte til de fleste af de områ-

82 78 der, som strategierne har prioriteret - i Globaliseringsstrategien feks sikring af en stærk konkurrencekraft, støtte til uddannelser, iværksætteri, innovation) Programmernes indsats særligt vedrørende menneskelige ressourcer støtter ligeledes målsætningerne i Det nationale reformprogram særligt vedrørende målene om uddannelse, innovation og konkurrencekraft Strukturfondsprogrammerne er dog ligeledes velegnede til at støtte klima- og energimålsætningerne i Det nationale reformprogram, da netop dette område er blevet prioriteret gennem programmerne af flere vækstfora i forbindelse med de regionale erhvervsudviklingsstrategier Strukturfondsprogrammernes udmøntning understøtter ligeledes målsætningerne i de europæiske strategier som Europa 2020, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond samt i den europæiske beskæftigelsesstrategi bla vist ved tilsagnsfordelingernes overensstemmelse med Lissabon øremærkningskategorierne (se afsnit 427) 423 Forankring og mainstreaming Et væsentligt forhold i forbindelse med strukturfondsprojekternes bæredygtighed og dermed de langsigtede effekter af projekterne er arbejdet med forankring og mainstreaming Projekter, der er forankret i et større organisatorisk set up, sikrer, at der i forbindelse med udførelsen er en solid platform i form af politisk og administrativ support Endvidere er der stor sandsynlighed for, at projektet er tænkt ind i en større sammenhæng, hvilket ligeledes øger muligheden for, at projektets resultater føres videre efter projektets afslutning En aktiv indsats fra projektet i forbindelse med videreførelse af deres aktiviteter enten gennem systematisk videndeling eller en egentlig driftsfase af projektets aktiviteter betegnes som "mainstreaming" Dette er ligeledes en stærk måde at sikre projektets længerevarende effekt på I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen blev forskellige aspekter i forhold til forankring og mainstreaming undersøgt Således blev der stillet spørgsmål omhandlede projektets organisering, kommunikationsprocedurer, videndeling og mainstreaming generelt Grad af formalisering Til at undersøge formaliseringsgraden i projektsamarbejdet er projekterne blevet bedt om inden for en række lukkede kategorier at angive, hvorledes de har formaliseret deres samarbejder Kategorierne spænder fra faste kommunikationskanaler og formaliserede beslutningsgange over særlige organisatoriske enheder oprettet i forbindelse med projektet til skriftlige aftaler imellem parterne Kategorierne er ikke gensidigt udelukkende De kan i nogen grad betragtes som fra mindre til mere formaliserede samarbejdsformer En mere detaljeret gennemgang af de konkrete forhold for hvert projekt ville dog kunne afsløre en langt større spredning og detaljeringsgrad, hvorfor kategoriernes orden vil kunne udfordres

83 79 Af nedenstående tabel fremgår, i hvilken grad projekterne har formaliseret deres projektorganisering Tabel 4-18 Formalisering og organisering i forhold til projektkategorier (småt, mellemstort, stort og meget stort) Småt Mellemstort Stort Meget stort Formaliserede kommunikationskanaler mellem projektet og projektpartnere 51% 55% 64% 74% Formaliserede beslutningsgange mellem projektet og projektpartnerne 36% 48% 47% 60% Særlig organisatorisk enhed oprettet for at koordinere projektet 47% 57% 62% 79% Særlig organisatorisk enhed oprettet for at administrere projektet 43% 45% 55% 70% Skriftlig aftale mellem projektparterne 32% 61% 79% 65% Resultatkontrakt (el) mellem projektet og projektpartnerne 17% 9% 19% 30% Ingen af de nævnte 11% 7% 2% 0% Ingen af ovenstående giver mening for dette projekt 11% 8% 2% 5% Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 Anm: Alle projekter som i ansøgningsskemaet har besvaret ovenstående spørgsmål (i alt 187 projekter) er kategoriseret i fire kategorier efter EU-tilskuddets størrelse med et nogenlunde ens antal projekter: småt ( kr), mellemstort ( kr), stort ( kr) og meget stort ( kr) Ser man nærmere på størrelsen, er det tydeligt, at jo større projektet er, jo mere organiserer det sig Dette gælder inden for alle de ovenstående parametre, som vi har spurgt ind til Forskellen mellem social- og regionalfondsprojekter er små dog med undtagelse af, at socialfondsprojekter i lidt højere grad opretter en særlig organisatorisk enhed til at koordinere projektet Videreførelse af resultater og videndeling Et andet centralt tema for bæredygtigheden af projektresultater er, hvorledes projektet arbejder med at dele den opnående viden Her spiller i første omgang ind, i hvilket omfang der arbejdes med dokumentering og måling af projektets resultater og effekter I en række tilfælde er det endvidere oplagt at arbejde konkret med en videreførelse af projektets aktiviteter eller resultater i andet regi efter projektets ophør Styret kommunikation af projektets resultater er ligeledes et godt afsæt for vellykket videndeling I forbindelse med undersøgelsen fordelte projekternes besvarelser sig som vist i nedenstående tabel I besvarelsen var der endvidere mulighed for at angive, at de nævnte kategorier ikke gav mening i relation til det pågældende projekt

84 80 Tabel 4-19 Forankring i forhold til projektkategorier (småt, mellemstort, stort og meget stort) Småt Mellemstort Stort Meget stort En plan for hvorledes resultater og effekter kan dokumenteres og måles 47% 64% 64% 74% Aftaler om hvordan projektets erfaringer og resultater føres videre efter projektets afslutning 51% 55% 57% 53% Plan for hvordan projektets erfaringer og resultater bringes videre til en bredere offentlighed 58% 68% 62% 65% Ingen af de nævnte 11% 11% 2% 9% Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 Anm: Alle projekter som i ansøgningsskemaet har besvaret ovenstående spørgsmål (i alt 187 projekter) er kategoriseret i fire kategorier efter EU-tilskuddets størrelse med et nogenlunde ens antal projekter: småt ( kr), mellemstort ( kr), stort ( kr) og meget stort ( kr) Tabellen herover viser forankringen af projekternes resultater i forhold til videreførelsen Her viser tendensen, at hvis projekterne er større, vil de i højere grad have en plan for, hvorledes resultater og effekter kan dokumenteres og måles Det ser dog ud til, at størrelsen har mindre betydning for, om man laver aftaler for, hvordan erfaringer og resultater kan føres videre Dette gælder omkring 50% af projekterne Over halvdelen af projekterne har en plan for, hvordan erfaringer og resultater bringes ud i en bredere offentlighed Forskellige tilgange til videndeling I forbindelse med analysen blev det endvidere undersøgt, hvorledes projekterne i praksis arbejder med videndeling og mainstreaming Samtlige projekter gav således en beskrivelse af deres særlige tilgang Besvarelserne viste, at der i det store hele arbejdes indgående og systematisk med videndeling ofte som en integreret del af projektet Projekterne har ofte meget forskellige tilgange til området, men generelt falder aktiviteterne inden for fire kategorier Således omfatter de eventbaserede aktiviteter, klassiske kommunikationsaktiviteter, værktøjer og endelige videnskabelige publikationer De eventbaserede aktiviteter dækker over en række forskellige former, herunder konferencer, gåhjemmøder, workshops, seminarer og erfa-grupper De klassiske kommunikationsredskaber dækker ligeledes over et antal forskellige kommunikationsformer Disse omfatter mere almindelige skrevne formater i form af hjemmesider, artikler, nyhedsbreve, foldere og temahæfter Dertil kommer brugen af sociale medier, kortfilm og foredrag Endelig arbejder mange projekter målrettet på at opnå dækning i både skrevne og digitale medier En række projekter arbejder med en værktøjsbaseret tilgang gennem udvikling af idekataloger, mock-ups, procesværktøjer, manualer Endelig er der et antal projekter, der lader deres resultater indgå i en videnskabelig sammenhæng gennem videnskabelige artikler, antologier eller lader dem indgå i undervisning

85 Mekanismer i forbindelse med projektgenerering og projekttilpasning I forbindelse med sidste års tematiske evaluering viste der sig klare forskelle i forhold til tidligere perioder Således har der blandt andet tidligere været et langt større fokus på projekternes eget initiativ i forhold til projektudvikling 43 Generelt har indeværende periode derimod været præget af politiske ønsker om større og mere strategiske initiativer Dette har forudsat større koordinering, hvilket igen har ført til en større rolle for de enkelte vækstforumsekretariater i forbindelse med projektgenerering og projekttilpasning I forbindelse med ovenfornævnte temaevaluering blev nedenstående kortlægning af de respektive tilgange til udmøntning af strukturfondsmidlerne foretaget Tabel 4-20: Karakter af udmøntning af midler 44 Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Vækstforum Syddanmark Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Vækstforum Bornholm Der skelnes mellem eksterne og interne projekter (antalsmæssige lige mange af hver kategori) Ved eksterne projekter forstås små og store projekter, som er resultater af åbne udbud (for store: en gang årligt, for små: løbende) De interne projekter har karakter af "top-down" initiativer I stigende grad fokus på større projekter, herunder 'megasatsninger' Antallet af mindre projekter er reduceret betydeligt Vækstforum er relativt meget styrende i forhold til strategiforløb og den konkrete udvikling af initiativer Tidligere en 100% bottom-up tilgang til projektansøgning Dette har ændret sig betydeligt, og Vækstforumsekretariatet faciliterer nu omkring 75% af aktiviteterne Projekt(ansøgnings)kvaliteten er øget betydeligt Tidligere en 100% bottom-up tilgang til projektansøgning, men nu klar udvikling mod tematiseret og styret udbud, og sekretariatet har nu a priori dialog med de fleste ansøgere Ønsker en 50/50% fordeling mellem ansøgninger og Vækstforum initierede projekter Størstedelen af de til rådighed værende midler for hele perioden er fordelt (et udtryk for Vækstforums ønske om hurtigt at få sat gang i række markante aktiviteter) Direkte og opsøgende dialog med de aktører, som Vækstforum har vurderet kunne løfte opgaver inden for de givne indsatsområder Alle tilgængelige midler udbydes Overvejelser om i stigende grad at benytte tematiserede udbud for i højere grad at styre karakteren af projekterne I temaevalueringen blev det således konstateret, at der er en klar tendens imod en mere top-down udviklingsmodel for projekter, samt at der er betydelige regionale forskelle Forskellene imellem de enkelte vækstforumsekretariater kan ligeledes ses i de store relative forskelle i antallet af indstillinger til projektafslag, som EBST har modtaget fra vækstforaene Af årsrapporterne 2009 for henholdsvis Social- og Regionalfonden fremgår det således, at der er en afslagsprocent på Socialfon- 43 Side 21, "Temaevaluering vedrørende strukturfondsperioden ", COWI side 22, Ibid

86 82 den, som svinger fra 0% til 59% med et gennemsnit på 34% For Regionalfonden er udsvinget betydeligt mindre og bevæger sig imellem 0% og 35% og med et gennemsnit på 14% Forskellene er ligeledes illustreret i de forskellige tilgange til antallet af ansøgningsrunder, som svinger fra løbende udbudsrunder til to årlige Flertallet (halvdelen af vækstforaene) har dog fire årlige runder Vækstforum Nordjylland benyttede sig af prækvalifikation, men er siden gået fra det Det kan i den forbindelse bemærkes, at indstillingerne til afslag fra Nordjylland er betydeligt under gennemsnittet for både Social- og Regionalfonden Ser vi på, i hvilken grad projekterne ville foretage ændringer i dag, får vi et indtryk af, i hvilken grad projekterne er kommet godt fra start Her er det indledningsvist klart, at tallene er nogenlunde identiske for de to programmer (Figur 4-11) Ser vi på fordelingerne mellem de forskellige vækstfora og KUP, er der ligeledes kun meget små forskelle Gennemsnitligt ville de bornholmske projekter være en smule mindre tilbøjelige til at ændre deres projekt, og de nordjyske projekter en smule mere tilbøjelige Dog ligger besvarelserne i gennemsnit for alle vækstforaene på værdien 2, hvilket må vurderes at være lavt Således er der ikke grund til at konkludere, at de forskellige tilgange til projektudvikling resulterer i store forskelle i ønsket om at ændre projektets udformning Figur 4-11 I hvilke grad ville projekterne have ændret deres udformning, under antagelse af at tilsagn skulle ansøges i dag fordelt på Regionalfonden og Socialfonden Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 Adspurgt i hvilken grad projektforudsætningerne generelt er ændret, fordeler besvarelserne sig nogenlunde ens for hvert vækstforum Generelt er besvarelserne endvidere også her præget af, at forudsætningerne i mindre grad har ændret sig I det omfang forudsætninger er ændret grundet generelle samfundsmæssige ændringer, er besvarelserne mere blandede Særligt projekter under

87 83 KUP, Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark finder dog, at de generelle samfundsmæssige ændringer har haft betydning for de ændrede forudsætninger 425 Bidrag til de tværgående hensyn For både Regionalfonden og Socialfonden gælder en række enslydende tværgående hensyn Hensynene er tværgående i den forstand, at de gælder på tværs af prioriteterne og indsatsområder og dermed på tværs af de fire vækstkilder Fokus for belysningen af området har været følgende evalueringsspørgsmål: Hvordan bidrager strukturfondsprojekterne til de tværgående hensyn? Hvordan adskiller projekter med et yderområde hensyn sig fra andre strukturfondsprojekter? Hvordan bidrager projekterne til socialfondsprojekterne til den europæiske beskæftigelsesstrategi samt fællesskabets mål om social integration, ikkeforskelsbehandling og ligestilling mellem kønnene samt almen og erhvervsfaglig uddannelse? Først præsenteres status for yderområdeforpligtelsen hvad der karakteriserer projekter med en høj grad af yderområderegistrering samt, hvilke forventninger der er til vækst i yderområder blandt regionerne Dernæst præsenteres bidraget til de øvrige tværgående hensyn, herunder bidraget til EU beskæftigelsesstrategi Yderområdeforpligtelsen Det første tværgående hensyn knytter sig til geografiske forhold i forbindelse med udmøntningen af programmerne For fem ud af de seks vækstfora gælder således, at der skal tages et særligt yderområdehensyn For Vækstforum Hovedstads vedkommende skyldes forpligtelsen på 3% en teknisk ombytning af midler i forbindelse med et samarbejde med Vækstforum Sjælland Yderområdeforpligtelsen Det særlige fokus på yderområder i strukturfondsprogrammerne er konkretiseret i yderområdeforpligtigelsen Denne forpligtigelse udgør samlet 35% af de samlede tilsagn Det betyder, at 35% af strukturfondsmidlerne skal komme yderområderne til gavn Forpligtigelsen for vækstforaene er fordelt på følgende vis

88 84 Tabel 4-21 Vækstforum Vækstforaenes yderområdeforpligtigelse Yderområdeforpligtigelse Bornholm 100% Hovedstaden 3% Midtjylland 20% Nordjylland 63% Sjælland 42% Syddanmark 41% Samlet forpligtigelse 35% Kilde: EBST Baseret på tal fra TAS (som baseres på vækstforumsekretariaternes vurdering af de enkelte projekters yderområdeandel) kan det konstateres, at henholdsvis Syddanmark og Nordjylland på nuværende tidspunkt ikke helt når deres yderområdeforpligtigelse Dog ligger Sjælland så meget over deres mål, at den samlede yderområdeforpligtigelse til fulde opfyldes Figur 4-12 Yderområdeandel realiseret i tilsagn pr 30 april 2010 Kilde: EBST database Data fra TAS viser, at projekter med stor yderområdeandel gennemsnitlig har mindre tilsagnsbeløb dog undtaget Socialfondens indsatsområder Udvikling af menneskelige ressourcer (prioritet 1 - bedre jobs) og Innovation, videnopbygning og videndeling (prioritet 2 - flere jobs), hvor særligt de sidstnævnte projekter i gennemsnit er cirka 1,5 mio større i tilsagnsbeløb

89 85 Tabel 4-22 Fordelingen af projekter mellem indsatsområder og den vurderede yderområdeandel (% af tilsagnsbeløb) Fond Prioritet Indsatsområde ERDF ESF 1 Innovation og viden 1 En kvalificeret arbejdsstyrke Lille yderområdeandel (<25%) Middel yderområdeandel (26-74%) Stor yderområdeandel (>75%) 11 Innovation, videndeling og videnopbygning 39,3 47,8 12,9 12 Etab og udvikling af nye virksomher 41,2 49,8 9,0 13 Anvendelse af ny teknologi 48,6 29,8 21,7 11 Udvikling af menneskelige ressourcer 41,2 47,5 11,3 12 Innovation, videndeling og videnopbygning 29,5 51,1 19,4 13 Anvendelse af ny teknologi 93,2 6,8 0,0 2 Udvidelse af arbejdsstyrken Kilde: EBST og egne beregninger 21 Udvikling af menneskelige ressourcer 65,9 20,0 14,2 22 Etab og udvikling af nye virksomheder 60,4 38,2 1,4 Som det fremgår af tabellen ovenfor er den største andel af projekter med stor yderområdeandel inden for Regionalfondens indsatsområde Anvendelse af ny teknologi og Socialfondens Innovation, videndeling og videnopbygning Ligeledes viser det sig, at inden for indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder har begge fonde en lav andel af projekter med høj yderområdeandel En anden dimension, som også viser en sammenhæng med yderområdeandel er virksomhedstype Her viser det sig, at uddannelsesinstitutioner er underrepræsenterede blandt projekter med stor yderområdeandel, og lidt overrepræsenterede blandt projekter med en lille yderområdeandel Ligeledes er kommunale organisationer underrepræsenterede blandt projekter med stor yderområdeandel Private virksomheder er derimod overrepræsenterede blandt projekter med stor yderområde andel og underrepræsenterede blandt projekter med en lille yderområdeandel Størrelsen af projekterne har ligeledes indflydelse på yderområdeandelen Mellemstore og store projekter er således overrepræsenterede i gruppen med en lille yderområdeandel i forhold til gennemsnittet og underrepræsenteret i gruppen med stor yderområdeandel I spørgeskemaundersøgelsen blev projekternes egen opfattelse af deres yderområdehensyn undersøgt Således blev der spurgt ind til deres oplevelse af, i hvilket omfang deres projekt forventes at skabe vækst i yderområder Ikke overra-

90 86 skende er det de bornholmske projekter, der har den højeste forventning til at skabe vækst i yderområderne En forventning på samme niveau er at finde på Sjælland tæt fulgt af Nordjylland Forventningerne hos Midtjylland og Syddanmark samt KUP ligger midt i feltet, hvilket, Midtjyllands relativt lave yderområdeandel taget i betragtning, er bemærkelsesværdigt Det skal dog understreges, at på trods af at KUP ingen yderområdeforpligtelse har, så vurderes projekterne at skabe vækst i yderområder Hovedstadens projekter har ikke overraskende generelt den laveste score, idet disse projekter ikke har nogen yderområdeforpligtelse (udover den tekniske 3% forpligtigelse jf ovenfor) Tabel 4-23 Omfanget af forventet bidrag til at skabe vækst i yderområder fordelt på vækstforaene og KUP Bornholm Midt- jylland Sjælland Hovedstaden Konkurrenceudsat Nordjylland Syddanmark Total 1 i ingen/lav grad 0% 27% 8% 3% 2% 0% 13% 7% 2 15% 42% 33% 23% 10% 25% 9% 20% 3 i nogen grad 35% 23% 25% 51% 43% 17% 41% 38% 4 15% 0% 17% 11% 22% 25% 19% 15% 5 i høj grad 35% 8% 17% 11% 24% 33% 19% 20% Ikke relevant Ved ikke Total Gennemsnit 3,7 2,2 3,0 3,1 3,5 3,7 3,2 3,2 Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 I en analyse af den forventede effekt for vækst i yderområder sammenholdt med prioriteter og indsatsområder kan det konstateres, at særligt initiativer under Regionalfonden forventes at have en positiv effekt, mens det er initiativer under Socialfondens prioritet 2 (Udvidelse af arbejdsstyrken), der forventes at have den laveste effekt I de kvalitative besvarelser, om hvorledes projekterne forventer at væksten i yderområderne skal skabes, er der klare relationer til de indsatsområder, som tilsagnene er givet under Således er skabelse af nye jobs, nye virksomheder, netværksdannelser, opkvalificering, nye samarbejdsformer gennemgående temaer Karakteristisk for indsatserne er ligeledes, at væksten i yderområderne primært skal opnås gennem inddragelse af aktører i yderområderne samt, at det ligeledes er der, projektets aktiviteter i udgangspunktet skal foregå Landdistrikter og byer Et andet forhold, der knytter sig til geografiske aspekter, er initiativer, som bidrager til at bygge bro imellem by/center og yderområder I den forbindelse er det særligt byens eller centerets evne til at trække andre områder med i en positiv samfundsøkonomisk udvikling, som der fokuseres på

91 87 Samspil imellem by/center og yderområder I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen blev det undersøgt, hvorledes projekterne vurderede deres bidrag til at skabe samspil imellem center/by og yderområder Her kan det generelt konstateres, at ud af de 153 projekter som angav en værdi fra 1-5, vurderede over halvdelen (59%), at projektet i nogen grad til i høj grad bidrog til samspillet Tabel 4-24 Bidrag til samspil mellem center/by og yderområder Spørgsmål: I hvilket omfang bidrager projektet til at skabe vækst i et samspil mellem center/by og yderområder? Bornholm Konkurrence- udsat Sjælland Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Syddanmark Total 1 i ingen/lav grad 13% 29% 38% 25% 8% 8% 8% 16% 2 19% 33% 38% 18% 30% 25% 16% 25% 3 i nogen grad 31% 25% 0% 43% 43% 25% 40% 35% 4 13% 4% 13% 7% 5% 17% 12% 8% 5 i høj grad 25% 8% 13% 7% 15% 25% 24% 16% Ikke relevant Ved ikke Total Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 Ser vi på fordelingerne imellem de forskelle vækstfora samt KUP, er der en række klare forskelle I Hovedstaden og Midtjylland findes den lavest selvopfattede samspilseffekt Således kan det konstateres, at de områder, hvor landets to stærkeste vækstcentre ligger samt den nationale konkurrenceudsatte pulje, er der, hvor der fokuseres mindst på samspil Det er samtidig her, yderområdeforpligtigelsen er mindst Syddanmark og Sjælland er de områder, hvor der er det største fokus på samspil tæt fulgt af Bornholm

92 88 Figur 4-13 Bidrag til samspil mellem center/by og yderområder Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 I spørgeskemaet blev det enkelte projekts geografiske udstrækning endvidere undersøgt Sammenholdes dette med samspilshensynet, kan det konstateres, at det er de projekter, der går på tværs af regioner, som sammenlagt scorer højest efterfulgt af de landsdækkende projekter At det er de projekter, der ligger inden for kommunegrænsen, der har det laveste samspilsbidrag, kan ikke undre Figur 4-14 Projekts geografiske udstrækning sammenholdt med bidrag til samspil Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen blev de respondenter, der svarede imellem "i nogen grad" og "i høj grad" bedt om at uddybe, hvorledes effekterne blev opnået Besvarelserne viste, at en af de væsentligste måder at etablere samspil på er igennem forskellige former for netværksaktiviteter Endvidere er

93 89 der primært to forskellige logikker samspillet bygger på Den ene logik bygger på afsmitning, og den anden bygger på synergi Ved afsmitning ses udviklingen i yderområderne som en følge af vækst i by/center områder Synergi logikken bygger på udnyttelsen af de relative styrker, som de to områder kan have i forhold til hinanden Her er særligt projekter omkring vedvarende energi typiske eksempler Andre bygger på synergi imellem viden fra by/center og aftager for viden i udkantsområder Det kan være gennem samarbejder mellem universiteter og virksomheder eller træning/uddannelse fortaget centralt af folk fra udkantsområder Miljø Effekterne for miljøet er et andet tværgående hensyn for strukturfondene I forbindelse med tildeling af tilsagn angives det enkelte projekts effekt på miljøet, alt efter om projektet forventes at have en negativ, en neutral eller en positiv effekt på miljøet 47 projektansøgninger (ca 23%) angiver, at de forventer at have en positiv effekt på miljøet Samme mønster viser sig i nogen grad i spørgeskemaet, hvor en relativt stor andel (73 ud af 205 besvarelser svarende til 36%) angiver, at temaet ikke har relevans for deres projekt, eller de ikke kender omfanget af projektets miljøhensyn Dog viser spørgeskemaet også, at en større andel rent faktisk vurderer, at deres projekt tager hensyn til miljøet 65 projekter fordeler sig således imellem "i nogen grad" og "i høj grad" I forholdet imellem de to programmer, er det måske ikke overraskende, at Regionalfonden har en betydeligt skarpere profil i forhold til miljøhensyn uden dog at ligge meget over gennemsnittet Tabel 4-25 I hvilket omfang tager projektet miljøhensyn? ERDF% ESF% Gennemsnit % 1 i ingen/lav grad 16% 60% 28% 2 23% 23% 23% 3 i nogen grad 23% 11% 20% 4 2% 3% 2% 5 i høj grad 36% 3% 27% Ikke relevant/ved ikke Total Gns 3,2 1,7 2,8 Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 Ser vi på fordelinger på de forskellige vækstfora, synes der iblandt de projekter, der har taget stilling, at være en polarisering imellem at tage intet/et lille hensyn og at tage et stort/større miljøhensyn

94 90 Figur 4-15 I hvilket omfang projektet tager miljøhensyn fordelt på vækstforum Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 I spørgeskemaundersøgelsen blev der ligeledes spurgt ind til de konkrete initiativer i forbindelse med miljøhensyn Her viser det sig, at miljøhensyn indgår som en meget central komponent i en række projekter Miljøhensynet udspringer på den vis af projektets konkrete arbejde med vedvarende energi eller andre grønne teknologier Helt konkret kan det her dreje sig om udvikling af nye produkter eller teknologier, forretningsplaner, mv Andre projekter arbejder med miljøhensyn i forbindelse med den almindelige drift af deres projekt Her spares for eksempel CO 2 på transport, og man printer miljøvenligt ud Ligestilling Lige adgang og ikke-forskelsbehandling er vigtige for alle EU finansierede initiativer og således også for strukturfondene Ligestilling omfatter ikke-forskelsbehandling med hensyn til køn, race, etnisk oprindelse, religion, handikap samt seksuel orientering Strukturfondsprogrammerne er formuleret i temaer, der ikke umiddelbart adresserer ligestilling Ligestillingsaspekter behandles derfor mere indirekte Det var i forbindelse med undersøgelsen derfor også forventet, at ligestillingstemaer ville fylde mindre og i højere grad indgå som en bagvedliggende faktor i projekterne I spørgeskemaundersøgelsen blev der spurgt ind til, hvorledes projektet bidrager aktivt til ikke-forskelsbehandling Her viser sig i høj grad at være overensstemmelse med ovenstående forventninger Med hensyn til køn, etnicitet, religion, handikap og seksuel orientering svarende mellem 62% og 67% af respondenterne, at området ikke havde relevans Af de, der valgte at angive en værdi for, hvorvidt de bidrog aktivt til ikke-forskelsbehandling, udgjorde de, der valgte "i ingen/lav grad" endvidere imellem 42% og 58% afhængigt af tema (køn, etnicitet etc) De områder i undersøgelsen, hvor projekterne giver de højeste værdier, er køn og etnicitet Derefter følger religion og handikap og endelig seksuel orientering,

95 91 som det område, hvor der generelt bliver gjort den mest begrænsede aktive indsats Fordelt på de to programmer fremgik det endvidere klart, at Socialfonden tager en større aktiv rolle, særligt i forbindelse med køn, etnicitet og religion Forskellen imellem de to programmer er lidt mindre i forhold til seksuel orientering og særligt i forhold til handikap Der er ikke de store forskelle imellem, hvorledes ligestillingsproblematikkerne behandles på tværs af de forskellige vækstfora og KUP I analysen af de kvalitative besvarelser, underbygges den indledende antagelse om, at ligestillingsaspekter i strukturfondsprojekterne betragtes som en del af den generelle drift Et meget begrænset antal projekter arbejder specifikt med ligestillingsaspekter som deres hovedopgave Tilfældene handler om henholdsvis køn og handikap De resterende projekter betragter sig generelt set som projekter, der er åbne for alle Der kan være krav om faglige kompetencer, men køn, etnicitet, religion, handikap eller seksuel orientering betragtes i ingen tilfælde som en begrænsende faktor Kun i et tilfælde er der en begrænsning, da de specifikke kurser er målrettet kvinder Beskæftigelse Det sidste tværgående hensyn omhandler beskæftigelse Beskæftigelse er det af de tværgående hensyn, som generelt træder tydeligst frem i strukturfondsprogrammerne I temaevalueringen foretaget i 2009 fremgik det af projekterne både under Social- og Regionalfonden, at beskæftigelse er et temaområde, som vægtes meget højt Således angav 60% af socialfondsprojekterne, at beskæftigelse blev inddraget "i meget høj grad" Næsten tilsvarende tal kunne konstateres for Regionalfonden Den europæiske beskæftigelsesstrategi - retningslinjer og anbefalinger Siden 1997 har EU Kommissionen i tæt dialog med medlemsstaterne løbende udviklet den europæiske beskæftigelsesstrategi Beskæftigelsesstrategien har til formål gennem videndeling at bidrage til, at der skabes flere og bedre jobs i medlemsstaterne Strategien indeholder et antal retningslinjer, som udgør en fælles prioritering angående de nationale beskæftigelsespolitikker Retningslinjerne gælder for en treårig periode og integreres i de mikro- og makroøkonomiske politikker i perioden Nedenstående boks præsenterer de otte gældende generelle retningslinjer

96 92 Tekstboks 4-26 Retningslinjer fra den europæiske beskæftigelsesstrategi 45 Implementer beskæftigelsespolitikker, som er rettet mod at skabe fuld beskæftigelse, forbedrer kvalitet og produktivitet på arbejdspladsen og styrk den sociale og territoriale sammenhængskraft Fremme en helhedsorienteret livscyklus tilgang til arbejde Sikre et inkluderende jobmarked for jobsøgende og udsatte grupper Forbedre muligheden for at møde krav stillet til arbejdsmarkedet Frem fleksibilitet i kombination med sikkerhed i ansættelse og mindsk markedsopdeling Sikre lønninger og reduktion af andre udgifter i forbindelse med ansættelse således at muligheden for ansættelse underbygges Udvide og forbedre investering i menneskelige kompetencer Tilpas uddannelse og kurser til de nye krav om øgede kompetencer Beskæftigelsesstrategien omfatter også anbefalinger til de respektive medlemsstater De seneste anbefalinger er fra 2008 og bygger på rapporter fra 2007 om gennemførelse af strategiens retningslinjer Anbefalinger for Danmark er generelt rosende Konkret foreslås dog, at Danmark i forbindelse med det nationale reformprogram holder fokus på følgende mål: 46 1 At fortsætte den indsats, der er gjort for at fremme en øget sammenkobling af energinettene for at få el- og gasmarkederne til at fungere bedre 2 At øge udbuddet af arbejdskraft og arbejdstiden på mellemlang sigt, bla ved at styrke incitamenterne til at arbejde og integrere ældre arbejdstagere samt indvandrere og disses efterkommere bedre på arbejdsmarkedet 3 At styrke de tiltag, der på en omkostningseffektiv måde sigter mod at forbedre folkeskolen og ungdomsuddannelserne og øge antallet af studerende, der gennemfører en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, hvis de nuværende initiativer viser sig at være utilstrækkelige til at nå de ambitiøse mål, man har sat sig For Socialfonden er det særligt den anden og tredje anbefaling, der har relevans Socialfondens fokus på flere jobs (prioritet 2) ligger klart i forlængelse heraf At Socialfonden særligt bidrager til det tredje mål fremgår af strategisk rapport, som viser, at 31% af midlerne (under prioritet 1 og 2) er anvendt inden for Lissabon øremærkningskategoriens undertema 72, som fokuserer på at øge beskæftigelsesegnetheden gennem større arbejdsmarkedsrelevans i de grundlæggende almene og erhvervsfaglige uddannelser, hvilket understøtter det tredje mål nævnt ovenfor 47 Tages de forventede mindre justeringer i forbindelse med revisionen af retningslinjerne i relation til ESF med (dvs fokus på flexicu- 45 COUNCIL DECISION on guidelines for the employment policies of the Member States, 10614/2/08, juli Landespecifikke integrerede henstillinger - Rapport fra Rådet til Det Europæiske Råd, 7275/08 Marts Strategisk rapport, s 22-23

97 93 rity og øgede kompetencer), er der ligeledes et godt match med Socialfondens første prioritet (bedre jobs) 48 Bidrag til programmål og den europæiske beskæftigelsesstrategis mål Foruden de mål der er opstillet for Socialfonden, har den europæiske beskæftigelsesstrategi følgende fire mål, som også udgør den danske socialfondsindsats Lissabon øremærkningskategorier: 49 1 Gennemførelse af aktive og forebyggende arbejdsmarkedsforanstaltninger 2 Udvikling og udbredelse af innovative og mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på 3 Udarbejdelser af reformer i de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer 4 Udvikling af systemer og strategier for livslang læring for at forbedre arbejdstagers evne til at tilpasse sig Alle fire mål ligger således inden for rammerne af strukturfondsprojekterne Første mål Andet mål Ifølge årsrapport 2009 for Socialfonden er i gennemsnit 17% af alle socialfondstilsagn registreret under det første mål om Gennemførelse af aktive og forebyggende arbejdsmarkedsforanstaltninger fordelt med 6% af tilsagnene på prioritet 1 og 44% af tilsagnene på prioritet 2, dvs med stor vægt på udvidelse af arbejdsstyrken 50 I forhold til opfyldelsen af det andet mål om "udvikling og udbredelse af innovative og mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på", er der kun registreret 6% af alle tilsagn inden for denne øremærkningskategori næsten ligelig fordelt mellem prioritet 1 og prioritet 2 Med indsatområdet sigtes der således mod at påvirke rammebetingelser for innovation i lyset af skabelsen af bedre jobs Dette forventes foretaget igennem styrkelse af regional innovationskapacitet, samspil om innovation, klyngerelationer samt virksomhedernes evne til at udnytte ny viden Ifølge den seneste opgørelse fra EBST 51 har området dog i perioden haft en noget langsom start, og der er med udgangen af 2009 kun disponeret for 2,2% af den samlede ramme for prioritet 1 i hele programperioden (under indsatsområdet "Udvikling af den menneskelige ressource" er der til sammenligning disponeret med mere end 12 gange så meget i samme periode) Heraf er ca halvdelen af tilsagnene fordelt på aktiviteter inden for henholdsvis "Samarbejde og netværk" og "Kompetenceudvikling" Denne udvikling må betragtes som skuffende taget i betragtning af, at fem ud af seks vækstfora i en rundspør- 48 Jf afsnit Side 4, bilag 2, Uudbudsbetingelserne for de strategiske evaluering 50 Socialfonden, Årsrapport 2009, s Side 76, Årsrapport 2009 for Socialfonden, 2009

98 94 ge angiver, at indsatsområdet i 2009 blev prioriteret enten "højt" eller "meget højt" 52 Tredje mål Fjerde mål For det tredje mål om Udarbejdelse af reformer i de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer er i gennemsnit 31% af socialfondsprojekterne registreret under denne øremærkningskategori fordelt med 28% under prioritet 1 og 36% under prioritet 2 I forhold til den forventede fordeling ved programstart, som kun udgjorde samlet 19%, er denne kategori 12 procentpoint foran forventningerne Vedrørende opfyldelsen af det fjerde mål om Udvikling af systemer og strategier for livslang læring for at forbedre arbejdstageres evne til at tilpasse sig" viser data ifølge årsrapporten, at det er den øremærkningskategori, som flest socialfondsprojekter er registreret under (47%) fordelt med 61% under prioritet 1 og 15% under prioritet 2 Dette viser, at læringsaspekter indgår i en lang række af Socialfondens projekter ikke mindst illustreret ved det høje antal af tilsagn givet til udviklingen af den menneskelige ressource under både prioritet 1 og prioritet 2 I forbindelse med aktiviteterne gennemført under prioritet 1 og prioritet 2 er et antal tilsagn givet under rammebetingelsen "Udvikling af strategier og organisationer" Særligt i forhold til gennemførelsen under prioritet 1 (bedre jobs), har der kunnet konstateres høj aktivitet Af de i alt 50 projekter under indsatsområdet "Udvikling af menneskelige ressourcer" er de 19 gennemført under "Udvikling af strategier og organisationer" I forbindelse med gennemførelsen af de 19 projekter er der allerede opnået en målopfyldelsesprocent for hele programperioden på 55% for outputmålet 53 For prioritet 2 (flere jobs) er gennemførelsen under rammebetingelsen "Organisations- og strategiudvikling" mindre imponerende Her kan kun et ud af de 35 projekter under indsatsområdet "Udvikling af menneskelige ressourcer" henregnes til "Organisations- og strategiudvikling" Der er indtil videre ingen data om programperiodens målopfyldelsesprocent, men ifølge årsrapporten forventes data ultimo Medfinansiering Gennem medfinansiering fra andre aktører sikres et betydeligt ejerskab for projekterne Med et maksimalt tilsagn på strukturfondsfinansiering på 50% af de støtteberettigede udgifter er strukturfondsmidlerne stærkt retningsgivende for projekterne Omend argumenterne for en medfinansieringsmodel er stærke, er modellen ofte en udfordring for det enkelte projekt Udfordringen er ikke mindsket i forbindelse med den ændrede socioøkonomiske situation I det følgende er der set nærmere på forskellige aspekter i forbindelse med medfinansiering 52 Side 77, Ibid 53 Dette gælder for persondeltagelse Data vedrørende institutionelle aktører indhentes først i løbet af efteråret 2010

99 95 Mens tidligere årsrapporter har vist, at der har været udfordringer med at mobilisere privat medfinansiering, så viser analysen af finansieringsdata imidlertid, at andelen af private medfinansiering var større end forventet på opgørelsestidspunktet Evalueringsspørgsmål Nedenstående evalueringsspørgsmål er adresseret: Hvordan fordeler medfinansiering sig på kilder og aktørtyper? Hvilke kilder til medfinansiering, som ikke genererer EU-midler, kan identificeres? Hvilke typer af projektpartnere engagerer sig ikke finansielt i projekterne, og hvilke faktorer påvirker beslutninger om medfinansiering? Hvilke udfordringer har projekterne med at skaffe medfinansiering og hvorfor? 431 Kilder og aktørgrupper I forbindelse med udviklingen af strukturfondsprogrammerne, blev der opsat en forventet fordeling af medfinansieringen på aktør Målene er ikke bindende, men giver et indtryk af, hvorledes strukturfondsprojekterne ville blive medfinansieret, herunder på hvilket niveau det kunne forventes, at forskellige offentlige myndigheder og private ville bidrage For både Regionalfonden og Socialfonden forventedes fordelingen foruden EU støtte at være 30% offentlig støtte og 20% privat støtte (dog 40:10 for Socialfondens prioritet 2) Tabellen herunder viser fordelingen af finansieringskilderne opgjort på baggrund af regnskabstal

100 96 Tabel 4-27 Fordelingen af finansieringskilder for social- og regionalfondsprojekter Finansieringskilde ERDF ESF Gennemsnit % Statslig finansiering 10% 24% 15% Regional finansiering 30% 19% 26% Kommunal finansiering 8% 8% 8% Privatfinansiering 34% 38% 36% Offentlig lign finansiering 13% 6% 10% EBST finansiering 54 5% 5% 5% Total 100% 100% 100% Anm: Tabeldata er opdateret d 18 juli 2010 Kilde: EBST database 432 Udgifter som ikke er medfinansieret Strukturfondene dækker op til 50% af godkendte udgifter i forbindelse med projekterne Af og til indgår dog også udgifter i projekterne, som ikke udløser EU tilskud På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen til alle bevillingshavere er det blevet kortlagt, at der for 23% af regionalfondsprojekterne (24% af totaludgifterne) og for 29% af socialfondsprojekterne (17% af totaludgifterne) indgår omkostninger, som ikke udløser medfinansiering Omkring en femtedel af de adspurgte vidste ikke, om det var tilfældet Således angav over halvdelen af projekterne under begge fonde, at der ikke indgik midler, som ikke har kunnet udløse EU-tilskud 54 Medfinansiering hovedsagelig fra EBSTs finansiering af KUP projekter fra EBSTs finanslovskonto til medfinansiering af strukturfondene

101 97 Tabel 4-28 Indgår der omkostninger i projektet, som ikke har kunnet udløse EU tilskud? ERDF% ESF% Gennemsnit % Ja 23% 29% 25% Nej 55% 51% 54% Ved ikke 21% 21% 21% Total Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 I forbindelse med undersøgelsen blev det ligeledes undersøgt, hvad disse ikkestøtteberettigede kilder omfattede I alt 49 besvarede dette spørgsmål Ifølge spørgeskemaundersøgelsen indgår der i 23% af regionalfondsprojekterne (24% af totaludgifterne) og 29% af socialfondsprojekterne (17% af totaludgifterne) omkostninger, som ikke udløser EU-tilskud Projekterne nævner udgifter som feks IT udstyr, møbler, renteudgifter, fast ejendom og drift af projektet (feks transport, forplejning og administration) De nævnte udgiftskategorier - dog ikke renter af gæld, afskrivninger og refunderbar moms - kan dog være støtteberettiget, jf retningslinjerne Men flere af disse projekter nævner, at indsatsen med at få godkendt mindre udgifter ikke står mål med de administrative forpligtigelser, som et tilskud kræver Renteudgifter er ikke støtteberettigede jf forordningen Spørgeskemaundersøgelsen viste således, at projekterne var vidende om, at omkostninger til sikring af finansiel likviditet under projektperioden (dvs renteudgifter) ikke er støtteberettiget Det skal dog anføres, at projekterne kan indsende ekstraordinære regnskaber og dermed udbetalingsanmodninger så tit, som de finder, at udgifterne til revision af regnskabet står i rimeligt forhold til den forventede udbetaling Større likviditetsbehov kan således i nogen grad afhjælpes ved indsendelse af ekstraordinære regnskaber 433 Engagement og medfinansiering Strukturfondsprojekter kan være meget forskelligt organiseret Nogle projekter består af kun en enkelt aktør andre består af netværk med flere hundrede interessenter Heraf følger, at engagementet, herunder det økonomiske, i det enkelte projekt ligeledes kan afvige meget fra aktør til aktør Men hvorledes påvirker disse forskelligartede engagementer de forskellige projekter? Meget tyder på, at den overvejende del af de involverede aktører bidrager økonomisk til de projekter, de er involveret i Involvering Der findes ikke nogen systematisk indsamling af data, som skaber overblik over det totale omfang af deltagende aktører i strukturfondsprojekter Socialfonden har et relativt finmasket rapporteringssystem på baggrund af det ud-

102 98 strakte brug af medfinansiering via kursister Tilsvarende er dog ikke tilfældet for Regionalfonden For at få et overblik over omfanget af forskellige aktørers engagement blev det i spørgeskemaundersøgelsen undersøgt, hvor mange forskellige institutionelle aktører (virksomheder/organisation/institutioner) der deltog i projektgennemførelsen på et substantielt grundlag En "substantiel" deltagelse blev i den forbindelse formuleret som et input på mere end en dag i projektet samt omfattende deltagelse i forberedelse og/eller udvikling af aktiviteter Undersøgelsen viste, at regionalfondsprojekter i gennemsnit har ca 37 institutionelle aktører med substantiel deltagelse, hvor det for socialfondsprojekter er ca 40 For Regionalfonden er det særligt projekter under indsatsområdet "Etablering og udvikling af nye virksomheder" samt "Innovation og videndeling", der har et stort antal institutionelle bidragsydere Under Socialfonden findes den største grad af deltagelse fra institutionelle aktører under prioritet 1 (En kvalificeret arbejdsstyrke) Her er det indsatsområdet "Innovation og videndeling", der har det største antal institutionelle bidragsydere (i gennemsnit 80) Dernæst følger "Udvikling af menneskelige ressourcer" og sluttelig anvendelse af ny teknologi For prioritet 2 (Udvidelse af arbejdsstyrken) gælder generelt, at der er noget færre institutionelle bidragsydere For de to indsatsområder henholdsvis 19 og 18

103 99 Tabel 4-29 Gennemsnit på besvarelser vedrørende institutionelle aktørers involvering i projektaktiviteter Hvor mange virksomheder/organisationer/institutioner er involveret i projektet med et input på mere end én dag hver, og omfattende deltagelse i forberedelse og/eller udvikling af aktiviteter? (antal) Fond Prioritet Indsatsområde Antal ERDF 1 Innovation og viden 11 Innovation, videndeling og videnopbygning Etablering og udvikling af nye virksomheder Anvendelse af ny teknologi 8 1 Innovation og viden Total 37 ERDF Total 37 ESF 1 En kvalificeret arbejdsstyrke 11 Udvikling af menneskelige ressourcer Innovation, videndeling og videnopbygning Anvendelse af ny teknologi 25 1 En kvalificeret arbejdsstyrke Total 57 2 Udvidelse af arbejdsstyrken 21 Udvikling af menneskelige ressourcer Etablering og udvikling af nye virksomheder 18 2 Udvidelse af arbejdsstyrken Total 19 ESF Total 40 Total 38 Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 Finansiel involvering For de samme projekter viser det sig som forventet, at det finansielle engagement i et vist omfang er mindre Således angives det i gennemsnit at være 25 ud af de 37 institutionelle bidragsydere for regionalfondsprojekter, som også er finansielle bidragsydere For socialfondsprojekter er det 30 ud af 40

104 100 Tabel 4-30 Gennemsnit af finansielle institutionelle bidragsydere til projekter Fond Prioritet Indsatsområde Gennemsnit ERDF 1 Innovation og viden 11 Innovation, videndeling og videnopbygning 12 Etablering og udvikling af nye virksomheder Anvendelse af ny teknologi 7 1 Innovation og viden Total 25 ERDF Total 25 ESF 1 En kvalificeret arbejdsstyrke 11 Udvikling af menneskelige ressourcer 12 Innovation, videndeling og videnopbygning Anvendelse af ny teknologi 21 1 En kvalificeret arbejdsstyrke Total 57 2 Udvidelse af arbejdsstyrken 21 Udvikling af menneskelige ressourcer 4 22 Etablering og udvikling af nye virksomheder 2 Udvidelse af arbejdsstyrken Total 19 ESF Total 30 Total 27 Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 De finansielle bidragsydere udgør for samtlige projekter 71% Dette svinger lidt i forhold til det enkelte indsatsområde Dog er det kun indsatsområdet "Udvikling af menneskelige ressourcer" under Socialfondens prioritet 2 (Udvidelse af arbejdsstyrken) der afviger betydeligt Af de 25 projekter, som er opgjort herunder, udgør institutionelle aktører med et finansielt bidrag kun 22% Effekter af finansiel bidragsydelse Mønstret for substantiel deltagelse i et projekt afviger således fra det finansielle bidrag Dog kan det konstateres, at dette ikke ser ud til at være noget problem for projekterne Forskelligheden i mønstrene er snarere tilsigtet fra projekternes side Ser vi således på, hvorledes projekterne oplever effekten af denne forskel, er den overvejende neutral til positiv

105 101 Tabel 4-31 Effekter af finansiel involvering Hvilken effekt har det på projektets gennemførelse, at en andel af de involverede virksomheder/organisationer/institutioner ikke involverer sig finansielt i projektet? (besvares kun hvis der eksisterer involverede, der ikke bidrager finansielt) ERDF% ESF% Total% 1 Meget negativ 2% 0% 1% 2 5% 4% 5% 3 38% 74% 47% 4 31% 9% 25% 5 Meget positiv 25% 13% 22% Ved ikke Total Gns 3,7 3,3 3,6 Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 Det positive mønster går igen i projekternes kvalitative besvarelser Her fremgår det, at medfinansiering fra bidragsydere generelt ses som en styrke for projekter, bla gennem øget ejerskab og naturligvis også af økonomiske årsager Dog er det også klart, at en række projekter benytter sig af, at deltagere kan deltage uden medfinansiering Det kan både være for at imødekomme aktørers udfordringer med at rejse finansiering i en periode med en likviditetskrise og efterfølgende økonomisk krise, og det kan være en måde at tiltrække strategiske vigtige aktører på 434 Udfordringer i forbindelse med medfinansiering Det er som forventet forbundet med udfordringer at rejse medfinansiering Samlet ser 21% af respondenter i spørgeskemaet, at det i høj grad er en udfordring 17% finder, at det enten slet ikke eller kun i lav grad er en udfordring Over en tredjedel af de adspurgte finder, at det i nogen grad er en udfordring Alt i alt har respondenterne fordelt sig på nedenstående skala fra 1-5

106 102 Tabel 4-32 Udfordringer i forbindelse med rejsning af medfinansiering I hvilket omfang har det været en udfordring at rejse medfinansiering til projektet? ERDF% ESF% Total% 1 i ingen/lav grad 15% 20% 17% 2 17% 24% 19% 3 i nogen grad 37% 33% 36% 4 10% 5% 8% 5 i høj grad 22% 18% 21% Ikke relevant/ved ikke Total Gns 3,1 2,8 3,0 Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 Der er ikke de store forskelle imellem de to programmer (ej heller imellem de forskellige prioriteter) Det fremgår dog, at det for socialfondsprojekterne er en smule nemmere at finde medfinansiering Ser vi på de kvalitative besvarelser i forbindelse med udfordringerne med at rejse medfinansiering, er der to klare tendenser På den ene side anføres de administrative udfordringer som et væsentligt kriterium Her er det især dokumentationskravet, som flere projekter har bemærket På den anden side fremstår den generelt pressede økonomiske situation som en afgørende faktor pga generel mådeholdenhed Således har både offentlige og private aktører skullet spare i denne periode Socialfondens prioritetsopdeling og Regionalfondens minimumsgrænser 44 Sammenfatning I forhold til Socialfondens tematiske opdeling vurderes det, at der på baggrund af de gældende forhold ikke er grundlag for ændringer i fordelingen mellem prioriteterne Forpligtigelserne i form af tilsagn på de to prioriteter afspejler stort set den budgetterede fordeling Den ændrede socioøkonomiske situation vil fremadrettet kunne øge efterspørgslen efter finansiering fra Socialfonden, og den interne fordeling imellem de to prioriteter bør derfor monitoreres løbende, da udviklingen kan føre til ændringer i efterspørgslen efter midlerne inden for de to prioriteter Muligheden for at flytte midler mellem vækstforaene bør desuden overvejes i det tilfælde, hvor der er over/underforbrug på prioriteterne hos vækstforaene Skævheden i fordelingen i forhold til minimumsforbruget på Regionalfonden er væsentlig Således er forbruget på indsatsområdet "ny teknologi", men også i nogen grad "iværksætteri", under det fastlagte minimumsforbrug Problemstillingen lader imidlertid til at være af opgørelsesteknisk karakter, da Lissabon øremærkningskategorierne viser, at en væsentlig større andel af innovationsprojekterne også indeholder teknologiindsatser I temaevalueringen blev der argu-

107 103 menteret for, at "ny teknologi" bør ses i meget tæt tilknytning til indsatsområdet "innovation" Endvidere har det været fremført af vækstforaene, at en række projekter under "innovation" lige såvel kunne have søgt tilsagn under "ny teknologi" Tilsammen giver dette en indikation af, at det i en række tilfælde er vanskeligt substantielt og klassifikationsmæssigt at sondre skarpt mellem indsatsområderne innovation og ny teknologi EBST er klar over problemet og arbejder pt hen imod en mindre stringent sondering mellem de to indsatsområder Desuden - og i forlængelse af temaevalueringen - er klassifikationen af, hvornår et projekt klassificeres som innovation eller som ny teknologi et område, hvor EBST formentlig ville kunne hjælpe vækstforaene med klarere instruktioner Temaevalueringen pegede nemlig på, at praksis i forhold til indsatsområdeplacering ikke var ens på tværs af vækstforaene Programmernes finansielle gennemførelse og n+2 kravet Strategisk målopfyldelse Analysen har vist, at strukturfondsprogrammerne ikke havde problemer med at nå n+2 målet i 2009 Det vurderes tilsvarende, at dette heller ikke vil blive et problem i 2010 Der vil dog kunne opstå udfordringer med at nå n+2 målet for 2011, hvis ikke hastigheden, hvormed projekter gennemføres, holdes oppe Mellem vækstforaene er der dog betydelige forskelle i forhold til udnyttelsesgraden af de samlede finansielle rammer for programmerne De største forskelle imellem de enkelte vækstfora findes hos Socialfonden, hvor den procentuelle udnyttelse af rammerne (udbetalt tilskud som andel af den samlede ramme for hele programperioden) svinger fra 4% (Syddanmark) til 21% (Bornholm) På Regionalfonden er den største forskel fra 5% (Sjælland) til 17% (Nordjylland) Omdrejningspunktet for strukturfondsindsatsen er som tidligere nævnt de fire vækstkilder, som er afspejlet i programmernes indsatsområder Her midtvejs inde i programperioden er næsten halvdelen af de samlede tilsagnsbeløb gået til indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning, mens cirka en tredjedel er gået til Udvikling af menneskelige ressourcer De to mindste områder er Etablering og udvikling af nye virksomheder med 13% og Anvendelse af ny teknologi, som udgør 5% Sammenlignet med opgørelsen i strategisk rapport (2009) er de to store områder blevet lidt større og de to små områder lidt mindre Socialfonden indeholder som tidligere pointeret ingen strategisk vægtning af indsatsområderne Prioritering af indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer er imidlertid meget tydelig med 87% af de samlede tilsagnsbeløb Derudover er 6% anvendt til Etablering og udvikling af nye virksomheder, 5% til Innovation, videndeling og videnopbygning og endelig blot 2% til Anvendelse af ny teknologi En tilsvarende tydelighed gælder for Regionalfonden, hvor 76% af tilsagnsbeløbet ligger inden for Innovation, videndeling og videnopbygning Dette udgør en yderligere fokusering (3%) sammenlignet med strategisk rapport fra 2009 Indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder er tilsvarende faldet og udgør nu 17% Det mindste område er Anvendelsen af ny teknologi, som udgør 7% af tilsagnene

108 104 Fordelingen af tilsagnsmidler på vækstkilderne pr vækstforum/kup viser regionale forskelle, som er et udtryk for forskellige prioriteringer og udfordringer for de seks vækstfora Den vigtigste kilde til variation mellem vækstforaenes prioriteringer er først og fremmest vægten på Udvikling af menneskelige ressourcer overfor Innovation, videndeling og viden opbygning Analysen af spørgeskemaundersøgelsen har vist, at for både Socialfonden og Regionalfonden er der høje forventninger til forbedring af rammevilkår gennem opfyldelse af kompetencebehov, forberede indtjeningsmuligheder, og forbedrede muligheder for virksomhedsdrift Det samme gælder forventningerne til mere konkrete vækstindikatorer Særligt tydelig er forventningerne til øget beskæftigelse Måske ikke overraskende er det i høj grad indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder under Regionalfonden, som har de mest positive forventninger til beskæftigelseseffekter Nye virksomheder skaber ikke overraskende nye job og flere arbejdspladser Den samme tendens gør sig gældende i forhold til Socialfondens indsatsområde Etablering og udvikling af nye virksomheder Sammenholdt med det forventede bidrag i forhold til øget beskæftigelse peger dette i retning af, at forventningerne til beskæftigelseseffekter i højere grad er knyttet til konkret skabelse af nye virksomheder, nye produkter etc end det knytter sig til opkvalificeringsindsatsen Det er dog vigtigt at understrege, at opkvalificeringsindsatsen understøtter, at deltagerne på længere sigt har de kompetencer, som det fremtidige arbejdsmarked efterspørger Udmøntningen af strukturfondsprogrammerne som støtte til gennemførelse af de nationale og europæiske strategier for vækst og beskæftigelse viser, at programmerne fortsat leverer en stærk støtte til de områder, som strategierne fokuserer på Forankring og mainstreaming Projektgenerering og projekttilpasning Opfyldelse af yderområdeforpligtelsen Spøgeskemaundersøgelsen viste ikke store forskelle på, hvordan social- og regionalfondsprojekter organiserer sig indbyrdes Eneste undtagelse er, at socialfondsprojekter i lidt højere grad fokuserer på at koordinere projektet Over halvdelen af projekterne har en plan for, hvordan erfaringer og resultater bringes ud i en bredere offentlighed Generelt arbejdes indgående og systematisk med videndeling ofte som en integreret del af projekterne omfattende feks eventbaserede aktiviteter, klassiske kommunikationsaktiviteter, værktøjer og videnskabelige publikationer Temaevalueringen konstaterede en klar tendens imod en mere top-down udviklingsmodel for projekter samt betydelige regionale forskelle Spørgeskemaundersøgelsen har dog vist, at på trods af forskellige tilgange til projektudvikling har det ikke resulteret i nævneværdige forskelle i ønsket om at ændre projektets udformning Det særlige fokus på yderområder i de to strukturfondsprogrammer er konkretiseret i yderområdeforpligtigelsen Syddanmark og Nordjylland når på nuværende tidspunkt ikke helt deres yderområdeforpligtigelse Dog ligger Sjælland så meget over mål, at de samlede 35% yderområdeforpligtigelse til fulde opfyldes

109 105 Tværgående hensyn - støtte til udviklingen i yderområder I forhold til samspil mellem by/center og yderområder vurderede over halvdelen af projekterne, at de i nogen grad til i høj grad bidrog til samspillet mellem by/center og yderområder Måske ikke overraskende er det i Hovedstaden og KUP, at der fokuseres mindst på yderområdeproblemstillinger, da der ikke er nogen yderområdeforpligtigelse her Syddanmark og Sjælland er de områder, hvor der er størst fokus på samspillet med yderområderne tæt fulgt af Bornholm Den største andel af projekter med stor yderområdeandel findes inden for Regionalfondens indsatsområde Anvendelse af ny teknologi og Socialfondens Innovation, videndeling og videnopbygning, mens inden for indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder har begge fonde en lav andel af projekter med høj yderområdeandel Endvidere er der relativt få uddannelsesinstitutioner i projekter med stor yderområdeandel og tilsvarende relativt mange uddannelsesinstitutioner i projekter med lille yderområdeandel Endelig er der relativt mange private virksomheder i projekter med stor yderområdeandel og få i projekter med lille yderområdeandel - miljø og ligestilling - beskæftigelse Andelen af projekter som forventer at have en positiv effekt på miljøet udgør 23%, mens ca en tredjedel angiver, at temaet ikke har relevans Ligeledes angiver mellem 62% og 67% af respondenterne, at projektet ikke har relevans i forhold til køn, etnicitet, religion, handikap og seksuel orientering Beskæftigelse er det af de tværgående hensyn, som generelt træder tydeligst frem i strukturfondsprogrammerne og således giver et godt match til den Europæiske beskæftigelsesstrategis fire mål 17% af alle socialfondstilsagn er registreret under det første mål om gennemførelse af aktive og forebyggende arbejdsmarkedsforanstaltninger fordelt på 6% på af tilsagnene på prioritet 1 og 44% af tilsagnene på prioritet 2, dvs stor vægt på udvidelse af arbejdsstyrken I forhold til opfyldelsen af det andet mål om "udvikling og udbredelse af innovative og mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på" er der kun registreret 6% af alle tilsagn, hvilket må betragtes som skuffende taget i betragtning af, at fem ud af seks vækstfora i en rundspørge angiver, at indsatsområdet i 2009 blev prioriteret enten "højt" eller "meget højt" 55 I forhold til det tredje mål om udarbejdelse af reformer i de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer er i gennemsnit 31% af socialfondsprojekterne registreret under denne øremærkningskategori fordelt med 28% under prioritet 1 og 36% under prioritet 2 I forhold til den forventede fordeling ved programstart, som kun udgjorde samlet 19%, er denne kategori 12 procentpoint foran forventningerne I forhold til det fjerde mål om udvikling af systemer og strategier for livslang læring for at forbedre arbejdstageres evne til at tilpasse sig" viser data, at flest socialfondsprojekter er registreret under dette mål (47%) fordelt med 61% under prioritet 1 og 15% under prioritet 2 Dette viser, at læringsaspekter indgår i en lang række af Socialfondens projekter ikke mindst illustreret ved det høje antal af tilsagn givet til udviklingen af de menneskelige ressourcer under både prioritet 1 og prioritet 2 55 Side 77, Ibid

110 106 Medfinansiering fra aktører Ikke medfinansierede udgifter For både Regionalfonden og Socialfonden forventedes fordelingen uden EU støtte at være 30% offentlig støtte og 20% privat støtte Det har tidligere været et problem at få særligt den private medfinansiering op på niveau, men af seneste opgørelse er den faktisk over målet Der er således klare tegn på, at målsætning for medfinansiering opnås Der er dog også medfinansiering, som ligger ud over det støtteberettigede Ifølge spørgeskemaundersøgelsen indgår der i 23% af regionalfondsprojekterne (24% af totaludgifterne) og 29% af socialfondsprojekterne (17% af totaludgifterne) omkostninger, som projekterne af den ene eller anden grund ikke har søgt medfinansiering til (feks IT udstyr, møbler, renteudgifter, fast ejendom og drift af projektet feks transport, forplejning og administration) På trods af at de nævnte udgiftskategorier, dog ikke renter af gæld, afskrivninger og refunderbar moms, kan være støtteberettiget, jf retningslinjerne, nævner flere af projekterne imidlertid, at indsatsen med at få godkendt mindre udgifter ikke står mål med de administrative forpligtigelser, som et tilskud kræver Renteudgifter er ikke støtteberettigede jf forordningen Spørgeskemaundersøgelsen viste således, at projekterne var vidende om, at omkostninger til sikring af finansiel likviditet under projektperioden (dvs renteudgifter) ikke er støtteberettiget Det skal dog anføres, at projekterne kan indsende ekstraordinære regnskaber og dermed udbetalingsanmodninger så tit, som de finder, at udgifterne til revision af regnskabet står i rimeligt forhold til den forventede udbetaling Større likviditetsbehov kan således i nogen grad afhjælpes ved indsendelse af ekstraordinære regnskaber Finansielt engagement og udfordringer herved Spørgeskemaundersøgelsen viser endvidere, at mange projekter vurderer, at det er en udfordring at rejse medfinansiering Samlet ser 21% af projekterne det i høj grad som en udfordring Over en tredjedel af de adspurgte finder, at det i nogen grad er en udfordring Der er ikke de store forskelle imellem de to programmer (ej heller imellem de forskellige prioriteter) Det fremgår dog, at socialfondsprojekterne finder, at det er en smule nemmere at finde medfinansiering sammenlignet med regionalfondsprojekterne Men på trods af udfordringen er det jævnfør tidligere lykkedes projekterne at generere den nødvendige medfinansiering

111 107 5 Resultater og effekter af programmerne I dette kapitel behandles overensstemmelsen mellem de forventede mål og output, resultater og effekter Datamaterialet, som analysen bygger på, er bla programmernes årsrapporter for 2009, som præsenterer programmernes målrealisering, den socioøkonomiske analyse samt spørgeskemaundersøgelsen Herefter belyses ændringen i den socioøkonomiske situations betydning for målopfyldelse for programmerne Udgangspunktet for dette er kapitel 3 og 4 i nærværende rapport Derefter beskrives det eksisterende indikatorsystem, og der foretages en vurdering af tilstrækkelighed og anvendelighed - på projektniveau og for programmerne som helhed Analysen af indikatorsystemet er baseret på programbeskrivelser for Social- og Regionalfonden, herunder programmeringslogikken samt de konkrete indikatorer, som er opstillet for programmerne Derudover er der gennemført interview i væktsforumsekretariaterne og med EBST, ligesom vi har inddraget relevant materiale fra spørgeskemaundersøgelsen Udgangspunktet for ovenstående er følgende evalueringsspørgsmål: Sammenholdt med programmernes fremdrift er output, resultater og virkninger så i overensstemmelse med de forventede mål? Har den ændrede socioøkonomiske situation i negativ eller positiv retning påvirket realiserbarheden af programmernes opstillede mål? Er indikatorsystemet velegnet til at beskrive programmernes nøjagtige fremdrift? Først gennemgås de globale mål som social- og regionalfondsindsatsen skal bidrage til Herefter analyseres overensstemmelsen mellem de forventede mål og output, resultater og effekter for de to fonde Dernæst ses på den ændrede socioøkonomiske situation og endeligt analyseres indikatorsystemet, ligeledes opdelt på fondsniveau 51 De globale mål Social- og regionalfondsprogrammerne er begge i overensstemmelse med almindelig EU praksis udviklet i en logisk ramme Centralt for denne tilgang er den programteoretiske antagelse om årsagssammenhæng imellem konkrete aktiviteter på outputniveau og efterfølgende resultater og effekter på overordnede niveauer Som vist tidligere i kapitlet er der etableret "globale mål", som programmet skal understøtte Dernæst er der valgt fire indsatsområder under de 3

112 108 prioriteter: "Bedre job" og "Flere job" for Socialfonden og "Innovation og viden" for Regionalfonden, som programmerne skal understøtte Under hvert af indsatområderne er udviklet resultat-, output- og inputindikatorer Årsagssammenhængen imellem disse niveauer altså fra projektmål til globale mål kan kun svært påvises, og der kan være tidsmæssig forskydning mellem indsats og effekter, hvilket er en udfordring i forbindelse med effektevalueringer for ethvert program Således kan der sjældent knyttes en påviselig sammenhæng mellem et projekts konkrete aktiviteter og projektets umiddelbare effekter og så effekter på et overordnet samfundsniveau Til trods for udfordringerne med at måle effekter og resultater udgør netop denne form for målinger vigtige ledelsesmæssige, strategiske og politiske pejlemærker Derfor bør målinger af effekter og resultater også foretages, men med forbehold for de ovenfor nævnte udfordringer Under hvert indsatsområde i både regional- og socialfondsprogrammet er der udarbejdet en SWOT-analyse, som har været grundlaget for fastlæggelsen af mål, herunder måling på resultater, input og output Dernæst er regional- og socialfondsprogrammet en del af rammen for den indsats, der skal gennemføres i de regionale vækstfora De regional- og socialfondsfinansierede initiativer skal udvikles inden for de rammer, de regionale erhvervsudviklingsstrategier sætter, men regionernes vækststrategier indeholder også initiativer og indsatser, som er bredere, end det der ligger inden for regional- og socialfondsprogrammerne Tabel 3-7 viser de globale mål for henholdsvis Socialfonden og Regionalfonden Som det ses er flere af målene dækkende for begge fonde, hvilket er forventeligt, da mål og indsatsområder overlapper mellem fondene I anneks IV præsenteres indikatorsystemet med resultat-, output- og inputindikatorer for både Regional- og Socialfonden relateret til de globale mål 52 Socialfonden De globale mål for socialfondsprogrammet er analyseret i gennemgangen af den politiske rammesætning i afsnit 32 Analysen viste, at de overordnede nationale mål, som strukturfondsprogrammerne skal være i overensstemmelse med, er blevet skærpet en anelse Det betyder dog ikke, at målene for socialfondsprogrammet ikke længere er gyldige Tværtimod er de stadig på linje med de øvrige nationale og europæiske mål Spørgsmålet er imidlertid, om målene er for ambitiøse i lyset af den økonomiske afmatning og forventningerne til den fremtidige økonomiske udvikling Analysen af status for de globale mål i årsrapport 2009 for socialfondsprogrammet viste, at mål vedrørende erhvervsfrekvens, uddannelse, og beskæftigelsesfrekvens allerede er nået Grundlaget for denne status viser dog nok ikke et helt præcist billede af situationen i dag pga en vis forsinkelse i de statistiske data Så selv om statistikken viser, at målene var opfyldt ved udgangen af 2009,

113 109 er det sandsynligt, at der kan forekomme fald i feks beskæftigelsesfrekvens i de kommende år Målene for innovationsindsatsen var, at 50% af danske virksomheder skulle være innovative i 2013 Årsrapporten viser, at dette mål stadig er et ret ambitiøst mål, da andelen i kun var 42% Ligeledes indtager Danmark kun en tiendeplads blandt de mest innovative lande i EU Målet var at være blandt de fem mest innovative Igen er det et ret ambitiøst mål, som kræver en fokuseret indsats for at blive indfriet I årsrapporten nævnes endvidere, at målemetoden for anvendelsen af ny teknologi er blevet ændret i Danmarks Statistik Der er derfor behov for at justere dette globale mål jf den nye målemetode I forhold til iværksætteri er målet at fastholde etableringsraten på det niveau, som er baseline (2003, 8,5%) Som anført i årsrapporten vil etableringsraten givetvis falde pga den økonomiske afmatning, men det skal bemærkes, at der siden 2003 har været en stigning i etableringsraten, og indtil videre ser det ikke ud til, at faldet i etableringsraten er så kraftigt, at den vil komme ned på baseline niveau På samme måde forholder det sig med andelen af iværksættere, som udvikler sig til vækstiværksættere Denne andel forventes også at falde For begge indikatorers vedkommende vil der ske lignende fald i det øvrige Europa Samlet betyder den økonomiske afmatning, at der skal være ekstra opmærksomhed på, hvordan indsatsen kan styrke indfrielsen af de globale mål, hvad enten det drejer sig om områder, feks beskæftigelsesfrekvens, hvor man er i mål eller områder, hvor der allerede nu er udfordringer, feks andel af innovative virksomheder, hvor der ikke har været den ønskede stigning Der er naturligvis en begrænsning for, hvad strukturfondene har af indflydelse på den generelle økonomiske udvikling, men der kan dog være særlige regionale eller uddannelsesmæssige udfordringer mv, hvor programmerne kunne bidrage konstruktivt 521 Resultatmål for prioritet 1 og 2 Nedenfor præsenteres resultatmålene, som er angivet i årsrapporten for socialfondsprogrammets to prioriteter Samlet gælder det for Socialfonden (og Regionalfonden), at antallet af afsluttede projekter er få, hvilket afspejler antallet af realiserede mål De få afsluttede projekter udgør kun 0,25% af den samlede socialfondsramme Derfor er det relevant at se på såvel den realiserede som forventede målopfyldelse i projekterne Tabellen nedenfor præsenterer opfyldelsen af resultatmålet for prioritet 1

114 110 Tabel 5-1 Målopfyldelse på resultatmål og forventet målopfyldelse i forhold til prioritet 1 under Socialfonden pr 2009 Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke 1A: Forøgelse af kompetenceniveau 1B: Nye organisatoriske modeller/samarbejdsformer/processer/produkter Realiseret mål Forventede resulta- Realiseret mål Forventede resulta- (mål/foreløbige re- ter af igangsatte (mål/foreløbige re- ter af igangsatte sultater) projekter sultater) projekter (mål/forventede re- (mål/forventede re- sultater) sultater) 62000/3010 = 5% 62000/36173=58% 600/1=0,2% 600/1061=177% Kilde: Årsrapport Socialfonden 2009 Tabellen viser den realiserede målopfyldelse og den forventede, og, som ventet, er der stor forskel på de to værdier De forventede resultater skal ses på baggrund af, at der ultimo 2009 var givet tilsagn for cirka 30% af bevillingsrammen til prioritet 1 På den baggrund vurderes det som sandsynligt, at mål 1A og 1B vil blive nået Socialfondsprogrammets fokus på at styrke udbuddet af relevante kompetencer (1A) bekræftes af spørgeskemaundersøgelsen, som viser, at 76% af projekterne vurderer, at projektet giver mulighed for at få kompetencebehov dækket I spørgeskemaundersøgelsen blev der spurgt til, om projektet fører til øget produktivitet i egen organisation, hvilket må siges at dække nogen af de samme aspekter som mål 1B Forventningerne blandt projekterne til dette er høje, idet omkring 50% af projekterne i høj grad forventer produktivitetsforbedringer Som vist i kapitel 4 bør det derfor overvejes, at øge resultatmålet for 1B, da de forventede mål allerede er mere end opfyldt Den socioøkonomiske analyse viste klart, at krisen særligt rammer udvalgte grupper, herunder gruppen af yngre mænd Behovet for at fokusere på indsatsområderne under prioritet 1 er således yderst relevant for at imødekomme de opkvalificeringsbehov, som dette fokusområde har Dette bør indgå i overvejelserne i forhold til udviklingen af indsatsområder i de respektive vækstfora i de kommende år For prioritet 2s vedkommende var der givet tilsagn for ca 35% af rammen ultimo 2009 Som med prioritet 1 er den realiserede målopfyldelse stadig marginal eller ikke mulig at måle pga, at ingen projekter er afsluttet

115 111 Tabel 5-2 Målopfyldelse på resultatmål og forventet målopfyldelse i forhold til Prioritet 2 under Socialfonden Prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken 2A: Forøgelse af kompetenceniveau 2B: Antal virksomheder/institutioner/organisationer der indgår i samarbejde og netværk Realiseret mål Forventede resulta- Realiseret mål Forventede resulta- (mål/foreløbige re- ter af igangsatte (mål/foreløbige re- ter af igangsatte sultater) projekter sultater) projekter (mål/forventede re- (mål/forventede re- sultater) sultater) 16900/881=5% 16900/13318=79% 200/0=0 200/640=320% Kilde: Årsrapport Socialfonden 2009 Tabellen viser, at der for mål 2B er en meget stor forventning til at opnå resultater af de igangsatte projekter Samme tendens omend mindre udtalt gør sig gældende for mål 2A Som under prioritet 1 bør det overvejes at øge resultatmålet særligt for 2B, da noget tyder på, at målet er sat for lavt med kun 35% af rammen disponeret I kapitel 411 om prioritetsfordelinger viser det sig, at trækket på de to prioriteter har været i nogenlunde overensstemmelse med målene (73/27) frem til 2009, men at der i 2010 udelukkende er træk på prioritet 1 (pr 3104) Hvis dette fortsætter, vil såvel den globale målopfyldelse som opfyldelsen af målene inden for prioritet 2 vanskeligt kunne nås 53 Regionalfonden Dette afsnit præsenterer indledningsvist de resultatmål, som er angivet i årsrapporten for 2009 for regionalfondsprogrammets tre indsatsområder

116 112 Tabel 5-3 Målopfyldelse på resultatmål og forventet målopfyldelse i forhold til prioritet 1 under Regionalfonden Prioritet 1 Innovation og viden 11: Innovation, videndeling og videnopbygning Antal virksomheder/institutioner/organisationer der angiver, at de som resultat af regionalfondsindsatsen er blevet mere innovative 12: Etablering og udvikling af nye virksomheder Antal nye iværksættere som et resultat af regionalfondsindsatsen 13: Anvendelse af ny teknologi Virksomheder/institutioner/organisationer der angiver, at de som resultat af RF har øget deres IKT anvendelse Realiseret mål Forventede resulta- Realiseret mål Forventede resulta- Realiseret mål Forventede resulta- (mål/foreløbige ter af igangsatte (mål/foreløbige ter af igangsatte (mål/foreløbige ter af igangsatte resultater) projek- resultater) projekter resultater) projekter ter(mål/forventede (mål/forventede (mål/forventede resultater) resultater) resultater) 1000/228=23% 1000/3700=370% 900/0=- 900/7105=789% 200/2=1% 200/1767=844% Kilde: Årsrapport Regionalfonden 2009 Ud af 156 igangsatte regionalfondsprojekter var blot otte afsluttet ultimo 2009, og med et tilskud på under 0,25% af bevillingsrammen Som det fremgår af tabellen, er forventningerne til skabelse af resultater imidlertid store inden for alle resultatmål Dette gør sig især gældende inden for etablering og udvikling af nye virksomheder samt øget anvendelse af ny teknologi Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen viser, at tre fjerdedele af regionalfondsprojekterne ligger på gennemsnittet eller over på spørgsmålet om, i hvor høj grad der bliver skabt nye virksomheder, som et resultat af projektet (Tabel 4-17) Dette er således med til at bekræfte vigtigheden af mål og styrke de optimistiske forventninger Som under Socialfonden bør det overvejes, i takt med at flere projekter indfrier deres forventede resultatmål, at øge begge resultatmål, da indeværende forventninger til resultater tyder på, at målene er sat for lavt Et interessant resultat, som ikke opfanges af de overordnede resultatmål, er om programmet bidrager til forbedrede muligheder for at få kompetencebehov dækket Spørgeskemaundersøgelsen viser (jf Tabel 4-9), at to tredjedele af regionalfondsprojekterne ligger over gennemsnittet i deres vurdering af dette spørgsmål Ligeledes viser spørgeskemaundersøgelsen, at omkring halvdelen af projekterne ligger over gennemsnittet i deres vurdering af, om der sker en stigning af produktiviteten i egen organisation (værditilvækst per medarbejder) Dette fanges heller ikke af resultatmålene

117 Den socioøkonomiske situations påvirkning af programmerne Socialfondsprogrammets formål er inden for Lissabon-aftalernes målsætninger at styrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse ved at forbedre vækstvilkårene i regionerne inden for de fire vækstkilder For Regionalfondsprogrammet gælder samme formål og målsætninger, dog er vækstkilden "Udvikling af de menneskelige ressourcer" ikke en del af regionalfondsprogrammet I kapitel 3 analyserede vi udviklingen i den socioøkonomiske situation siden programstart og konstaterede, at finanskrisen og den efterfølgende økonomiske krise har påvirket både konkurrenceevnen og beskæftigelse I kapitel 4 så vi på programgennemførslen og i starten af dette kapitel på graden af målopfyldelse for både Regionalfonden og Socialfonden Spørgsmålet er i forlængelse heraf, i hvilket omfang dette påvirker realiserbarheden af de opstillede mål Generelt er strukturfondenes overordnede målsætning "Danmark skal have en stærk konkurrencekraft" stadig en relevant målsætning, men der kan dog være udfordringer, når der ses på de globale mål for fondene På den ene side er målsætningen om, at holde beskæftigelsesfrekvensen på 76,3 realistisk også på trods af udviklingen i ledigheden som følge af den økonomiske krise På den anden side kan der være vanskeligheder med at nå de øgede målsætninger for iværkssætteri, da vilkår for etablering og drift af virksomhed er blevet vanskeligere Der har dog siden 2003 været en stigning i andelen af iværksættere, og stigningen er kun stagneret under krisen, men det kan måske være vanskeligt inden for den korte periode at opnå den sidste nødvendige stigning for at nå målet Når der ses på resultater under indsatsområderne, så er forventningerne generelt også, at målene nås og for mange af dem mere end det Dog er der en relativ udfordring vedrørende målene under Socialfonden prioritet 1 omkring "forøgelse af kompetenceniveau" og under prioritet 2 "personer kommet i beskæftigelse", hvor forventningerne til målopfyldelse ligger lavere end målene på de øvrige indsatsområder Om udfordringen kan håndteres er vanskeligt at vurdere, men vi har i dialogen med de regionale vækstforumsekretariater konstateret, at der er en stigende opmærksomhed på kompetenceudvikling og beskæftigelse bla afledt af udviklingen i den socioøkonomiske situation 55 Indikatorsystemets egnethed Vi vil i det følgende præsentere indikatorsystemets anvendelse og gennemgå en række indikatorer, som belyser dets egnethed Vi vil ikke gennemgå samtlige indikatorer, da der principielt er de samme udfordringer 551 Socialfonden og Regionalfonden Ud fra programmeringslogikken for Socialfonden er der seks indsatsområder, hvor der er opstillet resultatindikatorer, som belyser den overordnede målopfyldelse i indsatsområderne Derudover er der til hver af dem koblet yderligere

118 114 input- og outputindikatorer til indsatsområdet Ud fra programmeringslogikken i Regionalfonden er de tre indsatsområder med tilhørende indikatorer En detaljeret beskrivelse fremgår af anneks IV Anvendelse af indikatorsystemet Målet med indikatorsystemet for både Socialfonden og Regionalfonden er at kunne følge de programnære resultater og samtidig sikre effektmåling Både input- og outputindikatorer er koblet tæt op med de konkrete projekter, der opnår tilskud Indikatorerne indgår som en del af ansøgningen og i den løbende legalitetskontrol, hvor der afrapporteres til EBST med statusrapporter og regnskaber I socialfondsprojekterne rapporteres halvårligt svar fra deltagersurveys, der efterfølgende lægges over i TAS Hvad er udfordringerne Resultatindikatorerne for socialfondsprogrammet, som er fastlagt for hvert af de seks indsatsområder, virker sammenhængende og logiske i forhold til de globale mål Feks under indsatsområdet Udvikling af de menneskelige ressourcer under prioritet 1, indsatsområde 11, som vi har set nærmere på, er resultatindikatoren: Personer der som følge af deres projektdeltagelse har forøget deres kompetenceniveau inden for udvikling af menneskelige ressourcer Det kan selvfølgelig være vanskeligt at afgøre, hvor meget eller hvor lidt socialfondsindsatsen har påvirket og/eller, om andre forhold har gjort sig gældende Men det vil altid være en metodisk udfordring, som dog ikke bør begrænse forsøget på at opstille og opfølge på resultatindikatorer Vanskelighederne tilspidses imidlertid, når der arbejdes videre i programteorien, og der opstilles inputindikatorer og outputindikatorer I samme eksempel som før kan vi se, at input og outputindikatorer bliver identiske De to indikatorer er alene kvantitative og forholder sig ikke til indhold eller varighed af uddannelse Resultatindikatoren er dog baseret på en kvalitativ vurdering af antallet af personer, som har forøget deres kompetencer som følge af projektdeltagelsen Inputindikatorer Outputindikatorer Resultatindikatorer 111a - Forventet antal deltagere registreret under rammebetingelsen uddannelse og efteruddannelse under udvikling af menneskelige ressourcer 111A - Antal deltagere registreret under rammebetingelsen uddannelse og efteruddannelse under udvikling af menneskelige ressourcer 11A - Personer der som følge af deres projektdeltagelse har forøget deres kompetenceniveau inden for udvikling af menneskelige ressourcer Under prioritet 2, indsatsområdet 22 Etablering og udvikling af nye virksomheder har vi set på resultatindikatoren "Antal personer der som et resultat af deres projektdeltagelse er kommet i beskæftigelse/blevet selvstændige/har forbedret deres iværksætterkompetencer og er kommet tættere på arbejdsmarkedet" Det er feks vanskeligt direkte at slutte, at et antal personer, der har deltaget i et projekt, som vedrører iværksætterkompetencer, fører til etablering af selvstændig virksomhed I praksis skal deltagerne selv oplyse, om de gennem forløbet har startet egen virksomhed Men det efterlader stadig spørgsmålet, om

119 115 kurset har været en udslagsgivende eller en medvirkende faktor for start af egen virksomhed Inputindikatorer Outputindikatorer Resultatindikatorer 221a - Forventet antal deltagere registreret under rammebetingelsen Iværksætterkompetence 221A - Antal deltagere registreret under rammebetingelsen Iværksætterkompetencer 22A - Antal personer der som et resultat af deres projektdeltagelse er kommet i beskæftigelse/blevet selvstændige/har forbedret deres iværksætterkompetencer og er kommet tættere på arbejdsmarkedet For regionalfondsprogrammet som helhed er de tre resultatindikatorer, som er fastlagt for hver af indsatsområderne logiske Feks under indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi er resultatindikatoren: Antal virksomheder/institutioner/organisationer, der angiver, at de som resultat af regionalfondsindsatsen har øget deres IKT anvendelse Det kan selvfølgelig altid være vanskeligt at afgøre, hvor meget eller hvor lidt regionalfondsindsatsen har påvirket og eller, om andre forhold har gjort sig gældende Men det vil altid være en metodisk udfordring, som dog ikke bør begrænse forsøget på at opstille og følge op på resultatindikatorer I nedenstående skema er vist et eksempel på sammenhæng mellem resultat, input og outputindikator Inputindikatorer Outputindikatorer Resultatindikatorer 131B - Antal virksomheder/institutioner/organisationer i projekter registreret under rammebetingelsen digitalisering og infrastruktur Digitalisering og infrastruktur Andel af de deltagende virksomheder/institutioner/ organisationer der har stillet ydelser inden for digitalisering og/eller infrastruktur til rådighed for brugere 13 - Antal virksomheder/institutioner/organisationer der angiver, at de som resultat af regionalfondsindsatsen har øget deres IKT anvendelse Som det fremgår, er det overordnede mål at øge IKT anvendelsen (prioritet 1 indsatsområde 3) I forhold til programmet omsættes det til antal projekter i programmet (input), der arbejder under rammebetingelsen digitalisering og infrastruktur Dette nedbrydes endvidere til andel af deltagere i programmet, som har stillet ydelser til rådighed for brugere (output) Under input kan det diskuteres, om antallet i sig selv er en relevant størrelse Under output er der yderligere grundlag for diskussion, fordi der igen anvendes en kvantitativ størrelse - altså stillet ydelser til rådighed, men det er ikke beskrevet nærmere, hvad det betyder, feks hvor omfangsrige er ydelserne, hvor højteknologiske de er mv Det bliver imidlertid endnu vanskeligere, når man er på projektniveau og anvender en programteori, som primært er rettet mod det globale niveau For projekterne indgår input og outputindikatorer som konkrete spørgsmål i ansøgningsskemaet, og de skal endvidere anvendes til at opgøre effekt af projekterne Projekterne skal således anvende mål, som er fastlagt på forhånd, og som ikke nødvendigvis passer til projektet samtidig med, at det faktisk ville være muligt

120 116 at opstille andre mål, som ville være mere relevante Denne udfordring bliver ikke mindre relevant af, at der er en meget stor forskellighed i både indhold og formål i projekterne I interview med både vækstforumsekretariater, sagsbehandlere i EBST og med tilsagnsmodtagerne, nævnes det, at input- og outputindikatorerne ikke er særligt anvendelige som målsætnings- og effektstyringsredskaber på projektniveau Der har både fra EBST og fra vækstforumsekretariaterne været stor fokus på denne problemstilling EBST har blandt andet udgivet en evalueringsguide til støtte for projektansøgere i anvendelsen af evalueringsmetoder på projektniveau Vækstforumsekretariaterne har gjort en stor indsats i forhold til at rådgive ansøgere om målsætning og evaluering Endelig er der iværksat et fælles projekt mellem Danske Regioner og EBST om udvikling af effektmåling inden for programmet Desuden er EBST ved at udarbejde et nyt ansøgningsskema, der skulle understøtte projekternes mulighed for at arbejde mere effektiv med effektmåling Der arbejdes således intensivt og højt kvalificeret med at håndtere udfordringerne med at få en overordnet programteori omsat til mål for konkrete projekter Fra andre projekter kan vi konstatere, at der er de samme udfordringer, og en af løsningsmodellerne er at fokusere meget klart på, hvad programmets mål er og så opstille få indikatorer på input, output og resultater Globale og lokale mål Nedenstående tabel viser spørgsmålene til samtlige projekter på tværs af indsatsområder vedrørende projekternes positive betydning på en række områder, feks forbedrede indtjeningsmuligheder, mulighed for at få dækket kompetencebehov mv 0 er den laveste grad af målopfyldelse, og 5 er den højeste Det kan ses, at selv på områder, hvor projektet ikke har det primære fokus, kan der scores relativt højt Feks muligheder for at få dækket kompetencebehov scorer højt både under prioritet 1, indsatsområde 12 Etablering og udvikling af nye virksomheder (Regionalfonden) og indsatsområde 13 Anvendelse af ny teknologi (Socialfonden) På den ene side er det ganske udmærket, at flere projekter bidrager til det globale niveau På den anden side kan det være en udfordring på projektniveau, fordi projekterne kun måles på de indikatorer, der ligger under indsatsområdet Det kan betyde, at projekterne skal opstille mål og effekter, som ikke svarer til den virkelighed, der er for projektet Eksemplet understreger igen udfordringen for indikatorsystemet for projekterne

121 117 Tabel 5-4 Resultater af spørgeskemaundersøgelsen vedrørende projekternes resultater og effekter Fond ERDF ESF Prioritet 1 Innovation og viden 1 En kvalificeret arbejdsstyrke 2 Udvidelse af arbejdsstyrken* Indsatsområde 11 Innovation og videndeling 12 Etab og udvikling af nye virksomh 13 Anvendelse af ny teknologi 11 Udvikling af menneskelige ressourcer 12 Innovation og videndeling 13 Anvendelse af ny teknologi 21 Udvikling af menneskelige ressourcer 22 Etab og udvikling af nye virksomh Forbedrede indtjeningsmuligheder 3,9 4,4 3,9 3,4 4,0 4,0 3,3 4,0 Forbedret muligheden for at få kompetencebehov dækket 3,8 4,0 4,1 4,4 5,0 4,0 3,9 4,3 Forbedret produktivitet i organisationen (stigning i værditilvæksten per medarbejder) Forbedret produktivitet i andre organisationer (stigning i værditilvæksten per medarbejder) 3,5 3,7 3,5 3,5 3,0 3,5 3,1 3,5 3,3 2,9 3,1 3,4 4,0 3,0 3,1 3,0 Forbedret muligheden for at drive virksomheder 3,9 4,8 3,2 3,6 4,7 5,0 3,0 4,0 Forbedrede muligheder for at tiltrække investeringer til udvikling af yderområder 3,4 3,1 3,5 2,6 3,0-2,0 3,3 Øget beskæftigelse 3,7 4,1 3,3 3,3 4,0 2,5 3,3 3,7 Skabelse af nye arbejdspladser 3,7 4,4 3,6 3,1 4,3 2,5 2,9 3,3 Skabelse af nye virksomheder 3,2 4,7 3,1 2,2 4,3 1,0 2,5 4,3 Øget anvendelse af IKT hos virksomheder i området 3,2 3,4 4,2 2,5 3,7 2,0 1,0 2,5 Forbedring af eksisterende IKT hos virksomheder i området 3,0 3,3 3,7 2,1 4,0 2,0 1,0 2,5 Bedre adgang til viden om opstart af virksomheder 2,7 4,8 2,1 2,5 3,3 2,0 2,0 5,0 Forbedre muligheden for at etablere nye virksomheder i 2,8 4,3 2,5 2,0 4,3 2,0 1,8 4,2 området Etablering af netværk til overførsel af teknologi og viden 3,9 4,1 3,8 3,1 5,0 3,5 2,0 3,5 Bedre muligheder for finansiering af opstart af nye virksomheder Øge det generelle uddannelses- og efteruddannelsesniveau (kompetencer) 2,6 3,9 2,0 1,7 2,7 1,0 1,4 3,0 3,5 3,3 3,5 4,5 5,0 3,0 3,5 4,7 Få folk i beskæftigelse 3,1 3,6 3,1 3,0 3,0 1,0 3,5 3,8 Øget samarbejde og netværksdannelse 4,2 4,3 3,7 4,0 5,0 3,5 4,0 4,6 Dannelse af nye organisationsformer for de deltagende virksomheder Bidrage til udviklingen af et eller flere produkter Bidrage til udviklingen af en eller flere processer? (Eks Implementering af en bedre udnyttelse eller udveksling af information, nye metoder til arbejdspladsens organisering ol) Udviklingen af en eller flere nye modeller/metoder (Eksempelvis modeller til økonomistyring ol) Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse ,4 3,4 3,0 3,0 4,3 3,0 2,8 3,4 4,0 4,0 3,8 3,3 4,7 3,0 2,4 3,0 3,8 3,6 3,5 4,1 5,0 4,0 2,8 3,8 3,5 3,5 3,1 3,4 5,0 2,5 2,5 3,8 * Der var på opgørelsestidspunktet ikke igangsat aktiviteter på indsatsområde 23 Anvendelse af ny teknologi

122 118 Globale mål 56 Sammenfatning For de globale mål for begge programmer er det vores overordnede vurdering, at de ligger inden for og understøtter målhierarkiet i de indholdsmæssige rammer på europæisk, nationalt og regionalt niveau Det er dog et spørgsmål, om de globale mål er for ambitiøse under Socialfonden, når den økonomiske udvikling tages i betragtning Det drejer sig feks om, at kompetenceudviklingsmål og mål for innovationsindsatsen for virksomheder måske er for høje Omvendt kan det for resultatmålene i Regionalfonden overvejes at hæve disse, da svarene fra projekterne peger på, at målene bliver indfriet over forventningerne Generelt er strukturfondenes overordnede målsætning "Danmark skal have en stærk konkurrencekraft" fortsat en meget relevant målsætning på trods af de ændrede socioøkonomiske forhold afledt af krisen Der kan dog være udfordringer, når der ses på de globale mål for fondene På den ene side er målsætningen om at holde en beskæftigelsesfrekvens på 76,3% realistisk også på trods af udviklingen i ledigheden På den anden side kan der være vanskeligheder med at nå de øgede målsætninger for iværksætteri, da vilkårene for etablering og drift af en virksomhed er blevet vanskeligere på grund af finanskrisen Når der ses på resultater under prioriteterne, er forventningerne generelt også, at målene nås, og for mange af dem indfrielse over mål Dog er der en udfordring under Socialfondens prioritet 1 "Forøgelse af kompetenceniveau" og under prioritet 2 "Personer kommet i beskæftigelse", hvor forventningerne til målopfyldelse ligger lavere end målene Om udfordringen kan håndteres er vanskeligt at vurdere, men vi har i dialogen med de regionale vækstforumsekretariater konstateret, at der er en stigende opmærksomhed på kompetenceudvikling og beskæftigelse bla afledt af udviklingen i de socioøkonomiske forhold 56 I forhold til indikatorsystemet er det vores vurdering, at det er særdeles anvendeligt for programmerne som helhed Særligt på impact/overordnet målniveau for indsatsområderne virker systemet hensigtsmæssigt Der er naturligvis altid muligheder for forbedringer, hvilket også er sket løbende i programperioden Der udestår imidlertid klare udfordringer i koblingen mellem det overordnede målniveau og indikatorer på projektniveau For at optimere strukturfondsprogrammernes målesystem anbefales det at gennemføre en mere systematisk og ensartet evalueringsindsats på projektniveau på tværs af vækstforaene Dette kunne gøres ved at udvikle et mindre antal fælles evalueringstemaer - feks iværksætteri - og dernæst etablere et passende antal effektindikatorer Effektindikatorerne skal derefter anvendes ved alle projektevalueringer, som igangsættes inden for det vedtagne evalueringstema Denne type effektmåling på projektniveau ville kunne kombinere opstillingen af præcise effektindikatorer inden for et tema med behovet for at kunne aggregere resultaterne på tværs af vækstforaene 56 Se kapitel 6

123 119 6 Implementering af strukturfondsprogrammerne og informationsindsatsen I det følgende kapitel undersøges samspillet regionalt og med det nationale niveau, overvågningen, kontrolmekanismerne, forbruget af teknisk assistance foruden informationsindsatsen Kapitlet er opdelt i følgende fem delafsnit, der hver især beskriver og undersøger aspekter ved implementeringen af strukturfondsprogrammerne i Danmark Ansøgnings- udvælgelsesprocedurer Samspil i strukturfondsprogrammerne mellem det regionale og centrale niveau og mellem de regionale vækstfora Kontrolmekanismerne Teknisk assistance Informationsindsatsen De første tre delafsnit bygger på interview med centrale interessenter for programmerne Dette har omfattet repræsentanter fra ledelses- og sagsbehandlerniveau hos de seks vækstforumsekretariater og sagsbehandlere hos EBST foruden projektholdere samt repræsentanter fra Overvågningsudvalget I processen har repræsentanter fra vækstforumsekretariaterne gennem en efterfølgende workshop bidraget med perspektivering og validering af resultaterne 57 Afsnittet om teknisk assistance bygger på data fra årsrapporterne Endelig har analysen af informationsindsatsen baseret sig på eksisterende data fra Eurostat samt dataindsamling og analyse foretaget til rapporten af Infomedia og COWI 61 Ansøgnings- og udvælgelsesprocedurer Vedrørende ansøgnings- og udvælgelsesprocedurer har evalueringen undersøgt forhold knyttet til udmeldingen af indsatsområder i regionerne, de konkrete ansøgningsforløb samt forhold omkring sagsbehandlingen 57 Lister over interviewpersoner fremgår af Anneks II

124 Udmelding af indsatsområder og kendskab til programmet Udgangspunktet for en vellykket programgennemførelse og udmelding af indsatsområderne er, at både aktørerne, som har ansvaret for udrulning og implementering af programmerne samt de potentielle tilsagnsmodtagere, har solidt kendskab til programmet Entydigt højt niveau på embedsmandsniveau Godt kendskab blandt tilsagnsmodtagere Kendskab særligt orienteret mod programniveau i Overvågningsudvalget Et solidt grundlag for udmeldinger af indsatsområder Den interviewbaserede afdækning af programkendskabet afslørede et entydigt højt kendskabsniveau blandt de centrale embedsmænd hos henholdsvis vækstforumsekretariater og i EBST Både sagsbehandlere og ledere i vækstforumsekretariaterne viste et indgående kendskab til deres erhvervsudviklingsstrategier og indsatsområder For hovedpartens vedkommende havde de endvidere været dybt involveret i udfærdigelsen af disse Ligeledes viste sagsbehandlerne (kontaktpersonerne for hvert vækstforum) i EBST et kendskab til strategier og indsatser på højt niveau I både vækstforumsekretariater og EBST klarlagde interviewrunderne desuden et udvidet kendskab til feks årsrapporter, evalueringer mv Dette indgående kendskab understøtter på stærk vis en sagsbehandling, der sikrer, at projekter og initiativer understøtter programgennemførelsen og således implementeringen af strukturfondsprogrammerne Interview med tilsagnsmodtagere viste et godt indblik i programmerne og særligt de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handleplaner 58 Interviewene viste at en væsentlig årsag til dette forhold er, at projekterne typisk er drevet af kendere af programmerne, feks fundraising specialister, uddannelsesinstitutioner, universiteter med tradition for at søge eksterne midler Enkelte interviewpersoner havde endog deltaget i udviklingen af de regionale erhvervsstrategier og indsatsområder Endelig viste interview med centrale repræsentanter fra Overvågningsudvalget, at der også her er et indgående kendskab til programmerne 59 Dog har de interviewede medlemmer et mere begrænset kendskab til de regionale erhvervsudviklingsstrategier Samlet kan det konkluderes, at aktørerne lige fra Overvågningsudvalget til sagsbehandlerne i vækstforumsekretariaterne, som har ansvaret for udrulning og implementering af programmerne, har et meget indgående kendskab til strategier, indsats og overordnede målsætninger Dette indgående kendskab er et solidt fundament for en velunderbygget udmelding af indsatsområderne og programmernes rammer i regionerne I forbindelse med gennemgangen af informationsindsatsen i afsnit 65 belyses det mere generelle kendskab til programmerne Her konkluderes det, at kendskabet kan betegnes som tilfredsstillende 58 Interviewene omfattede følgende projekter fra samtlige seks Vækstfora: "Clutter til Cluster", "brugerbåret ungdomsuddannelse", "Optimering og videreudvikling af præstøbte centralrørselementer", "Ud i naturen - Året rundt", "Fødevarer, ernæring og sundhed (Sund vækst)", "Kunstgreb", "Nordjysk H2FC Center", "Samarbejde og Partnerskab", "Telehjertesvigt", "Viden til vækst"og "KOMPETENCEmidt" 59 Interview med Formand samt repræsentanter fra KL og DI

125 Udvikling af projekter og ansøgningsprocedurer De formelle krav til udvikling af strukturfondsprojekter er blandt andet knyttet til det fra EU givne regelsæt, Lov om erhvervsfremme, struktursprogrammernes egen udformning samt almindelig gældende forvaltningsret Vækstforaene kan udvikle deres egen tilgang til erhvervsudviklingsstrategier og den konkrete udmøntning i projekter Dette er konkret afspejlet i, at hvert vækstforum har fundet en tilgang, som passer særligt til deres regionale rammebetingelser Regionale forskelle De forskellige regionale tilgange til ansøgningsprocedurerne er beskrevet i afsnit 426 Her konkluderes det, at den tidligere tilgang til den konkrete udmøntning til strukturfondsmidler har ændret sig, samt at klare regionale forskelle i tilgangene til projektudvikling kan konstateres Interview med de seks vækstforumsekretariater peger entydigt i retning af, at hvert vækstforum har etableret processer for projektudvikling og ansøgningsprocedurer, der hver især sikrer programgennemførelsen Hermed forstås en programgennemførelse der dels støtter op om programmernes indsatsområder, dels udfylder de regionale erhvervsudviklingsstrategier og dels matcher de behov, som det enkelte projekter søger at udfylde De forskellige regionale tilgange er i mere eller mindre grad styret af de regionale vækstforumsekretariater Således arbejdes der i den ene ende med tematiserede udbud og i den anden ende med mere styrede processer, hvor potentielle projektholdere deltager i den konkrete udvikling af delstrategier for et tema og i den egentlige projektudvikling Dialogbaseret tilgang Interviewrunden viste, at der for de fleste vækstfora har været et behov for at føre en tæt dialog med aktører og ansøgere Dialogen med aktører handler ofte konkret om, at få feks erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, jobcentre mv til at se mulighederne i programmet og indgå i en konstruktiv dialog om udvikling af ideer Helt konkret har flere af vækstforumsekretariaterne peget på en særlig udfordring i forhold til Socialfonden Det har været vanskeligt at få tilstrækkeligt med relevante projekter Desuden er hovedparten af de projekter, som opnår tilsagn, forankret på uddannelsesinstitutioner Feks har de kommunale jobcentre kun i meget begrænset omfang søgt midler Det kan der dog også være andre gode forklaringer på, feks at strukturreformen og den lave ledighed tidligere har givet andre fokusområder for jobcentrene Udover behovet for at gennemføre dialog på udviklingsstadiet af projekterne, er dialog ligeledes et centralt værktøj i ansøgningsprocessen Interview med tilsagnsmodtagere viste entydigt, at de kun kunne udforme en ansøgning korrekt med indgående rådgivning fra vækstforumsekretariatet Dialog med Vækstforum hjælper I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen gennemført i forbindelse med den strategiske evaluering kan det udledes, at kontakten mellem vækstforumsekretariaterne og projektansøger naturligvis er et vigtigt element i sikringen af en god ansøgning På spørgsmålet hvorvidt ansøgningsprocessen til strukturfondsprojekter opleves som logisk og klar er gennemsnittet af besvarelserne 2,7 (1=ingen grad, 5=i høj grad) På spørgsmålet vedrørende i hvilken grad de føler sig tilstrækkeligt informeret af vækstforumsekretariatet til at kunne udfærdige

126 122 en god ansøgning er gennemsnittet på samme skala 3,7 At dialog med Vækstforum i ansøgningsprocessen er meget vigtigt understreges ligeledes entydigt i de gennemførte interview Ingen regional "best case" På baggrund af interviewundersøgelsen kan der ikke givet et entydigt svar på, hvad der er den bedste regionale tilgang Dog bør elementerne i en model bestå af en tæt dialog med de relevante aktører i regionen i udarbejdelsen af strategier og handleplaner og en intensiv rådgivning af ansøgere 613 Forhold omkring sagsbehandling Et sidste aspekt ved ansøgnings- og udvælgelsesprocedurer er en række forhold omkring den sagsbehandling, der foretages hos vækstforumsekretariaterne og hos EBST Udfordringer og afhjælpning I forbindelse med de gennemførte interview blev en række projektsager belyst fra henholdsvis vækstforumsekretariatets, EBSTs og endelige projektets egen side I en række af disse interview blev der peget på, at der ved opstart af det nye program var en del nyt materiale og nye regler, som gav usikkerhed om kravene til ansøgningerne samt de administrative procedurer Et særligt område med udfordringer var forståelsen af reglerne for statsstøtte Interviewene pegede entydigt på, at EBST har gjort en stor indsats for at imødekomme disse udfordringer Konkret har der været iværksat en indsats for at tydeliggøre kravene og deres betydning for projekterne Der er løbede arbejdet på at forbedre TAS Der er udarbejdet tjeklister til ansøgninger Der er etableret et specialistnetværk og strukturfondsakademi i regi af EBST, hvor der sker en løbende kompetenceudvikling af sagsbehandlere med stor indsigt i programmet og af nye medarbejdere, som skal introduceres til de særlige vilkår, som gør sig gældende for programmet Der udgives endvidere nyhedsbreve mv af EBST med henblik på at styrke sagsbehandlingen Interviewundersøgelsen viste, at de overfor nævnte initiativer har medvirket til at tydeliggøre kravene til sagsbehandling, og at de problemer, der var indledningsvis særligt i forhold til statsstøttereglerne, er håndteret Interviewene viste dog ligeledes at sagsbehandlerne i vækstforumsekretariaterne stadig kan have udfordringer i forhold til at sikre, at ansøgningerne lever op til alle kravene Endvidere må det konstateres, at strukturfondsprogrammerne som system alt andet lige må betegnes som relativt administrativt krævende Interview med både sagsbehandlere i vækstforumsekretariaterne og med ansøgere pegede således på, at det ikke kan afvises, at der er oplagte projekter, som ikke bliver skabt og gennemført Det må dog vurderes som begrænset, hvilke yderligere initiativer der kan igangsættes for at gøre administrationen mere operationel for programudmøntningen Sagsbehandlingstider og likviditetsudfordringer Der har været igangsat mange aktiviteter, der har forbedret sagsgangene En årsag er, at det har været et nyt program, som skulle finde sine ben En anden årsag er, at systemet er administrativt krævende, og der har været behov for at reducere sagsbehandlingstider, især grundet mange projekters likviditetsudfordringer Også dette er blevet afhjulpet gennem muligheden for at indsende

127 123 regnskaber ekstraordinært og derved nedsætte likviditetsbelastningen Siden programstart er der endvidere sket en væsentlig optimering af sagsbehandlingstiderne, hvilket bla skyldes arbejdet med at optimere sagsgange, herunder LEAN, forbedring af TAS, tjeklister mv Endvidere er den hurtigere sagsbehandling som Fast Track skulle understøtte blevet integreret som en almindelig del af sagsbehandlingen Høj kvalitet i sagsbehandlingen Interview og spørgeskemaundersøgelse peger klart på en oplevelse af høj kvalitet i sagsbehandlingen Således er det i centrum at sikre legalitet både i vækstforumsekretariaterne i forbindelse med rådgivningen af ansøger og i EBST Det er ligeledes klart, at samspillet mellem EBST og vækstforumsekretariaterne har understøttet programgennemførelsen, da det har medvirket til at styrke sagsbehandlingen i de respektive vækstfora Flere interview peger dog på, at de vækstforumsekretariater, hvor kompetencen til at sagsbehandle ansøgninger er spredt ud på flere sagsbehandlere, har behov for at styrke kompetenceniveauet hos disse På baggrund af interview med repræsentanter fra Overvågningsudvalget, kan det konstateres at sekretariatsbetjeningen af udvalget opleves som professionel Det er naturligvis en klar styrke i forhold til Overvågningsudvalgets evne til at varetage sine opgaver og et udtryk for det generelt høje kvalitetsniveau i sagsbehandling og programgennemførelse 62 Samspil i strukturfondsprogrammerne Undersøgelsen af samspil i strukturfondsprogrammerne er sket på grundlag af analyser på tværs af regionale, regionale-nationale, politisk-administrative og program-projektmæssige skel Således er samspil undersøgt gennem temaer så som den politiske ramme for programmer og strategier, overensstemmelse imellem de politiske prioriteringer på de forskellige niveauer, internt samspil mellem regionerne og på tværs med EBST og endelig tværgående videndeling og kompetenceudvikling 621 Den politiske fastlæggelse af programmer og erhvervsudviklingsstrategier Det har i tidligere temaevaluering og programmernes årsrapporter fra 2009 været fremhævet, at der tematisk er en stærk sammenhæng mellem strukturfondsprogrammerne og de regionale erhvervsudviklingsstrategier Denne evaluering peger ligeledes på at denne sammenhæng også eksisterer i praksis Stærk politisk opbakning til rammer og ønsker om øget koordinering I interview med repræsentanter fra Overvågningsudvalget har der været en stor forståelse for og opbakning til den strategiske ramme, strukturfondsprogrammerne og deres sammenhæng med de øvrige indsatser og lovgivningen Det var vurderingen, at den gav en relevant ramme for udmøntningen af de regionale erhvervsudviklingsstrategier Der blev også peget på, at de brede rammer måske gjorde nogle af erhvervsudviklingsstrategierne for ufokuserede, og at der ikke var tilstrækkelig koordination mellem indsatser mellem de respektive vækstfora Således vurderes vækstforaenes udvælgelseskriterier at være meget

128 124 forskellige Dette vurderes på den ene side som fornuftigt, da de jo skal understøtte prioriteringen og udvælgelsen af de lokale indsatser På den anden side kunne en mere koordineret indsats tale for en større grad af prioriteringer på tværs af de vækstfora, ikke nødvendigvis i forhold til udvælgelseskriterier, men mere i forhold til indsatser Som et led i evalueringen gennemførtes en workshop med sagsbehandlere og ledere fra vækstforumsekretariaterne og medarbejdere fra EBST Her pegede en del af deltagerne på, at det ville være hensigtsmæssigt at koordinere yderligere omkring indsatser og konkrete projekter Rammer understøtter både strategisk og på projektniveau Forsat tematisk fokusering i indsatsen Det er entydigt fremgået fra sagsbehandlere i EBST samt medarbejdere og ledere i vækstforumsekretariaterne, at de overordnede rammer i programmet har givet et tilstrækkeligt bredt og relevant grundlag for at udvikle og udmønte de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handleplaner i de respektive vækstfora Der er endvidere peget på, at rammerne i praksis har kunnet rumme ændringen i rammebetingelserne ved, at der i perioden er sket et skift fra højkonjunktur til lavkonjunktur De overordnede rammer opleves således fortsat som understøttende for programgennemførelsen Fra interview med tilsagnsmodtagerne er der ligeledes blevet peget på, at de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handleplaner giver gode muligheder for at realisere projektideer På baggrund af interview med sagsbehandlere i EBST samt medarbejdere og ledere i vækstforumsekretariaterne kan det konstateres, at der på regionalt niveau er forskel i graden af fokusering på indsatsområder og udvælgelseskriterier Opgaven er tydelig for alle, og hvert vækstforum har arbejdet med forskellige metoder til at løse denne opgave Således er der eksempelvis arbejdet med at gøre handleplaner mere fokuserede i dialog med parterne repræsenteret i vækstforum og øvrige aktører i regionerne Det er COWIs vurdering, at der er behov for at det enkelte vækstforum sikre en stærk fokusering, hvis der skal igangsættes projekter i et tilstrækkeligt antal og med en tilstrækkelig relevans i forhold til både strukturfondsprogrammer og regionale erhvervsudviklingsstrategier Brede overordnede rammer og forskelle i prioriteringernes grad af skarphed 622 Overensstemmelse mellem de politiske prioriteringer i niveauerne Den generelle vurdering fra både EBST og i vækstforumsekretariaterne er, at alle regionale erhvervsudviklingsstrategier evner at rumme de nationale prioriteringer i strukturfondsprogrammerne De nationale prioriteringer er tilstræbt at være relativt brede og derved er risikoen for at falde uden for rammerne lille Endvidere har nogle erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner et stærkere fokus end andre, og de dækker alle bredere end strukturfondsprogrammerne alene, da de jo tjener som en generel erhvervsudviklingsstrategi for regionen I forhold til skærpelsen af prioriteringen inden for de forskellige vækstfora, er der også stor forskel mellem dem Feks har Sjælland ingen regionale udvælgelseskriterier, mens Nordjylland har et større dokument, der beskriver udvælgelseskriterierne Endelig har de seks vækstfora i forskellig grad været involveret i generering af projekterne

129 125 I forhold til de nye erhvervsudviklingsstrategier er der konsensus blandt vækstforumsekretariater og EBST om, at der skal prioriteres og fokuseres yderligere, hvis programgennemførelsen skal styrkes Det skal understreges, at rammen for prioriteringen stadig er Lov om erhvervsfremme og derved de fire vækstkilder, som trods krisen fortsat vurderes som relevante Der kan dog være gode begrundelser for at fokusere forskelligt mellem vækstforumsekretariater, afhængig af feks den socioøkonomiske udvikling i regionen (udvikling i ledighed eller kompetenceniveau i arbejdsstyrken etc) Dette skal samtidig suppleres med, at vækstforumsekretariaterne er aktive i genereringen af projekter, hvilket er en særlig udfordring for de vækstfora, som hidtil ikke har været så aktive i denne del af processen, eksempelvis Sjælland, som dog i udviklingen af den nye erhvervsudviklingsstrategi er gået i tæt samspil med aktørerne i regionen om udviklingen af strategi og indsatser Konsensus omkring en opsøgende indsats på regionalt niveau Begrænsning af Overvågningsudvalgets indflydelse på regionalt niveau Der er enighed blandt vækstforumsekretariaterne om at være opsøgende i forhold til at identificere potentielle aktører, som kan realisere projekter inden for erhvervsudviklingsstrategien og indsatsområderne Konkrete eksempler på en opsøgende indsats er feks ved at anvende netværk fra medlemmerne af det regionale vækstforum, ved at identificere nøgleaktører inden for relevante brancher eller uddannelsesinstitutioner og invitere dem med i idegenereringsforløb eller ved at holde åbne workshops, hvor der inviteres bredt blandt aktørerne i regionen Derudover er der erfaringer med at iværksætte større samlede satsninger, hvor fokus i indsats er klar for det enkelte vækstforum, og hvor satsningen er så profileret, at den øger sandsynligheden for at relevante aktører bliver opmærksomme på mulighederne Endeligt er der eksempler på tematiserede udbud, hvor vækstforum har prioriteret et indsatsområde og herefter byder opgaven bredt ud, så de professionelle aktører, der følger med i udbud, som minimum bliver opmærksomme på mulighederne Interview med repræsentanter i Overvågningsudvalget viste, at de oplever, at der har været en høj grad af involvering i forbindelse med formulering af politikken for programmerne Det er ligeledes opfattelsen, at der er en god sammenhæng i de politiske prioriteringer mellem både EU, nationalt og regionalt niveau Det er imidlertid vanskeligt at udfordre de respektive vækstfora strategier, fordi de er vedtaget af de regionale parter Så selv om Overvågningsudvalget formelt har mulighed for at give deres besyv med under udfærdigelsen af erhvervsudviklingsstrategierne, så finder de adspurgte repræsentanter, at det er vanskeligt at påvirke strategierne, fordi de så også udfordrer deres egne lokale repræsentanter Repræsentanterne pegede endvidere på, at der er behov for at koordinere på tværs af de forskellige vækstfora om indsatsområder Internt samspil i region 623 Internt samspil i regioner og med EBST på tværs Interviewrunden kortlagde, at sagsbehandlingen af Regional- og Socialfonden i samtlige regioner er tæt integreret med sagsbehandlingen i forhold til de øvrige regionale udviklingsaktiviteter og betjeningen af vækstforum Der forsøges endvidere som et minimum at dedikere et antal sagsbehandlere til at opnå spidskompetencer inden for programmerne I nogle sekretariater er der udpeget enkelte specialister, som har det primære ansvar for at sikre ansøgningerne I

130 126 andre sekretariater er gruppen af sagsbehandlere med disse funktioner større Alle specialister arbejder med kolleger, der har ansvar eller indsigt i udviklingen af projektideer eller med særlig indsigt i opgavefeltet, feks uddannelse eller en særlig branche eller disciplin Evalueringen viser klart, at udfordringen for alle vækstforumsekretariater er at balancere to hensyn Det ene hensyn er at sikre indsigten i formkrav, herunder særligt lovkrav til ansøgninger til strukturfondene er så tilstrækkelige, at projektansøgningerne kan godkendes af EBST via legalitetstjek Det andet er at sikre, at projektansøgningerne indholdsmæssigt er forankret i relevante initiativer, hvad enten det er inden for feks kompetenceudvikling eller innovation, hvilket forudsætter et indgående kendskab til dette specialiserede felt Internt i EBST EBST har udarbejdet en samlet manual for sagsbehandling, hvor hovedparten af alle processer i forbindelse med sagsbehandlingen er beskrevet Fokus i manualen er opgaver for de respektive medarbejdere og anvendelsen af tilskudsadministrationssystemet (TAS) Dette er beskrevet med ansvar og funktioner for fire grupper: De administrative sagsbehandlere (kontorfunktionærer) De faglige sagsbehandlere, der har underskriftsbemyndigelse Projektlederen (specialkonsulent eller chefkonsulent) Kontorchef På sagsbehandlingsniveau tilknyttes en administrativ og en faglig sagsbehandler til behandling af de respektive indstillinger/ansøgninger Dog kan der tilknyttes yderligere faglige sagsbehandlere feks ved krav om tilbagebetaling af tilskud, ligesom projektledere skal involveres ved feks behandling af tilskudssager over et vist beløb I praksis behandler den administrative og faglige sagsbehandler tilskudssagerne og får eventuelt faglig sparring på udvalgte "problemområder" identificeret i sagsbehandlingsprocessen i sagsbehandlerteamet eller hos projektleder eller kontorchefen Formålet er at sikre en så ensartet og høj kvalitet i sagsbehandlingen (legalitetskontrol) som muligt På baggrund af analyse af kvalitativt og kvantitativt data i denne evaluering kan det samlet konkluderes, at dette er lykkedes Samspil mellem vækstforumsekretariater og EBST I forhold til samarbejdet mellem EBST og vækstforumsekretariaterne arbejdes der med en kontaktperson for hvert vækstforumsekretariat Formålet er at sikre en tæt dialog mellem sekretariatet og EBST på alle niveauer Altså både i forhold til strategier, indsatsområder og i forhold til den konkrete sagsbehandling på projektniveau Der er desuden en intensiv dialog mellem de administrative og faglige sagsbehandlere i EBST og de respektive vækstforumsekretariater i forhold til den konkrete sagsbehandling på projektansøgningerne Mange spørgsmål og uklarheder bliver drøftet mellem parterne både inden forelæggelse i vækstforum og inden endelig fremsendelse af indstillingen til EBST Derudover er der et fast program for trimestermøder mellem EBST og vækstforum-

131 127 sekretariaterne, hvor der primært følges op på n+2 problematikken Der er desuden etableret et strukturfondsakademi, hvor fokus er på oplæring af sagsbehandlere Endelig er der skabt et specialistnetværk, hvor specialister inden for programmerne fra både vækstforumsekretariater og EBST erfaringsudveksler om fagligt tunge problemstillinger På baggrund af denne evaluering kan det konkluderes, at der er et godt samarbejde, som er med til at styrke programgennemførelsen 624 Tværgående videndeling og kompetenceudvikling I forhold til tværgående videndeling og kompetenceudvikling kan området opdeles mellem EBST og vækstforumsekretariaterne og mellem vækstforumsekretariaterne på både det politiske og det administrative område EBST og vækstforumsekretariaterne Det politiske niveau regionalt Det administrative niveau regionalt Mellem EBST og vækstforumsekretariaterne har EBST iværksat flere initiativer, der understøtter videndeling og kompetenceudvikling, feks strukturfondsakademi, specialistnetværk og trimestermøder, som nævnt tidligere Derudover har Overvågningsudvalget en så bred repræsentation fra vækstforumsekretariaterne, at aktiviteterne her også bidrager til den tværgående videndeling På baggrund af interview med repræsentanter fra på EBST og vækstforumsekretariater kan det konstateres, at der samlet er en stærk og velfungerende tværgående videndeling og kompetenceudvikling mellem EBST og vækstforumsekretariaterne På det politiske niveau mellem de respektive vækstfora er vidensudvekslingen primært forankret i Danske Regioner og i de respektive baglande for medlemmerne af vækstforaene Men det er et klart indtryk gennem interview med vækstforumsekretariaterne, at de forskellige vækstfora er mest orienteret mod at opnå politisk enighed inden for vækstfora end mod, hvad andre vækstfora har gjort På det administrative niveau i vækstforumsekretariaterne er der netværk i Danske Regioner for ledere og sagsbehandlere, ligesom der er erfa-møder mellem sekretariatsledere og EBST Endvidere er der individuelle netværk på sagsbehandler- og lederniveau, baseret på personlige relationer Både de formelle netværk i feks Danske Regioner og de mere uformelle netværk vurderes af ledere og sagsbehandlere i vækstforaene som medvirkende til at sikre videndeling og kompetenceudvikling Sagsbehandlerne i EBST er dog den vigtigste partner, fordi det vurderes, at det faglige niveau er højst her, og desuden er svarene forpligtigende i forhold til spørgsmålene omkring sagsbehandlingen Den samlede vurdering er, at der på det administrative niveau er et intensivt samarbejde omkring videndeling og kompetenceudvikling Omdrejningspunktet er primært EBST På det politiske niveau er det mindre udtalt Det kan delvis forklares med, at der ikke er samme behov for detaljeret udveksling af viden og udvikling af kompetencer, men der kunne omvendt godt være behov for, at politikformuleringen og prioriteringen af indsatser blev inspireret af andre vækstforas erfaringer Det skal dog understreges, at det administrative samarbejde bla har inspireret til udviklingen af de nye erhvervsudviklingsstrategier

132 128 på tværs af vækstforumsekretariaterne feks i forhold til idegenereringsprocessen 63 Kontrolmekanismerne I undersøgelsen af kontrolmekanismerne i udmøntningen af strukturfondsprogrammerne er der set nærmere på Overvågningsudvalgets funktion, den løbende kontrol af projekterne samt brugen af effektvurderinger På trods af at der er et udtalt ønske om at øge fokus på effekten af de enkelte projekter, så mangler der måleredskaber til at vurdere effekt i projekterne udover projekternes angivelse af forventede resultater ved ansøgningstidspunktet og realiserede effekter ved projektafslutning I vækstforumsekretariater er der dog et selvstændigt fokus at evaluere både effekten af erhvervsudviklingsstrategien og i en række tilfælde også af konkrete projekter Dette er ikke mindst en afspejling af vækstforaenes ønske om at se virkningerne af de erhvervsudvik- Overvågningsudvalget Den løbende projektkontrol Brugen af effektvurderinger I interviewene med repræsentanter fra Overvågningsudvalget blev det tilkendegivet, at udvalgets væsentligste mulighed for at sikre at programmerne lever op til målsætningerne, ligger i deres godkendelse af udvælgelseskriterier for de respektive vækstfora Derudover er der en god servicering med feks årsrapporter, analyser og evalueringer, som belyser programgennemførelsen Endelig blev det nævnt, at involveringen og høringsfasen i forbindelse med fastlæggelsen af programmerne sikrede mulighed for stor indflydelse på de overordnede rammer Som beskrevet i afsnit 613 så er kvaliteten af sagsbehandlingen høj, ikke mindst grundet det store fokus på samspil, kompetenceudvikling og optimering af administrative procedurer Dette understøtter i sig selv kontrolmekanismerne i programmerne Formelt ligger ansvaret for at følge op hos EBST, når et projekt har fået et tilsagn Dette sker i praksis gennem de halvårlige statusrapporter, som skal indberettes af projekterne i TAS De bliver dog suppleret af en revisionsgennemgang af projekternes regnskaber og anmodninger om udbetalinger EBST varetager således legalitetskontrollen på projektniveau i programmet I denne proces er der et løbende samarbejde med de ansvarlige sagsbehandlere i vækstforumsekretariaterne Hvis der sker større ændringer (indhold eller budget), skal disse forelægges vækstforum til godkendelse Hvis der er mindre ændringer er der typisk en dialog, som skal sikre, at vækstforumsekretariatet har føling med fremdriften i projekterne På baggrund af interviewene med de seks vækstforumsekretariater samt repræsentanter fra EBST er det vores vurderinger, at samarbejdet mellem EBST og vækstforumsekretariaterne omkring opfølgning og kontrol er tæt og konstruktiv I interviewene blev der peget på, at der i den løbende opfølgning på projekterne er et større fokus på legalitet end på effekter af projekterne generelt Dette følger naturligt af den primære opgave for EBST, nemlig legalitet Vurderingen af effekter ligger således principielt tidligere - i sagsbehandlingen i vækstforumsekretariaterne og i sagsbehandlingen i EBST i forbindelse med tilsagnsbehandling

133 129 lingsstrategier, de har udviklet Ligeledes er det en afspejling af sekretariaternes ønske om at bistå det enkelte projekt i at lykkes Således er der et stigende fokus på effekter af programmet (ligeledes underbygget af denne evaluering), og et stadig mere udtalt ønske om at udvikle denne dimension blandt vækstforumsekretariaterne I workshoppen mellem sagsbehandlere og ledere fra vækstforumsekretariater samt sagsbehandlere fra EBST blev det fremlagt, at en væsentlig del af fokus på effekterne i starten af programmet var at få igangsat projekter, som reelt udmønter vækstforas strategier og indsatsområder Det var på workshoppen vurderingen, at det i stor udstrækning er lykkes Samtidig blev der peget på, at medfinansieringen på 50% i sig selv var en indikator for effekt/succes af projekterne, da det må antages, at man ikke vil gennemføre projekter, som man ikke vurderer, er relevante Opsummerende må det dog konkluderes, at ovenstående ikke kan stå alene når projekterne vurderes, og det stadig er vigtigt at holde fokus på effekter og dokumentation af disse Velfungerende kontrolfunktioner men behov for fremadrettet fokus på effekt Samlet kan det konkluderes, at de etablerede kontrolforanstaltninger på nationalt og regionalt niveau er velfungerende og af høj kvalitet, men at der fremadrettet bør fokuseres på effektiviteten i udmøntningen af programmerne (dvs på projektniveau) Dette er nødvendigt for dels at sikre en overensstemmelse med de politiske forventninger til strukturfondsprogrammerne og erhvervsudviklingsstrategier, dels at bistå de enkelte projekter med klare og gode pejlemærker for succesfuld projektgennemførelse 64 Fordelingen af teknisk assistance midler Fire procent af de danske strukturfondsmidler , svarende til 72,3 mio kr (2007-priser) er afsat til teknisk assistance (TA) til hhv Regionalfonden og Socialfonden - altså 144,6 mio kr i alt Disse EU-midler skal matches af tilsvarende dansk medfinansiering TA dækker over forberedende arbejde, forvaltning, overvågning, kontrol, evaluering, udvikling af it-systemer mv Størstedelen af TA midlerne anvendes i EBST regi Nedenfor vises fordelingen af tilsagn til regionerne i perioden

134 130 Tabel 6-1 Fordelingen af teknisk assistance midler mellem de regionale vækstfora (tilsagn i DKK) Bornholm Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Regionalfonden Socialfonden Total Kilde: Regionalfonden, Årsrapport 2009 Socialfonden, Årsrapport 2009 Den totale ramme til regionerne er 17,3 mio kr for perioden (dvs ca 28% af TA midlerne) Ifølge årsrapporterne for programmerne blev der i 2009 udbetalt 4,8 mio kr til teknisk assistance for begge programmer 65 Informationsindsatsen Evaluering af informationsindsatsen er baseret på de succeskriterier, der er formuleret af Overvågningsudvalget og nævnt i 'Kommunikationshandlingsplan for de danske programmer under mål for regional konkurrenceevne og beskæftigelse ' Formålet med evalueringen af informationsindsatsen er at besvare spørgsmål om: Hvor stor en del af befolkningen har kendskab til strukturfondene? Hvor stor en andel af tilskudsmodtagerne er tilfredse med den information og vejledning, de har fået fra de regionale sekretariater i de regionale vækstfora? Hvor stor en andel af tilskudsmodtagerne er tilfredse med den information, de har modtaget fra EBST om strukturfondene? Hvor stor del af afslagsmodtagerne er tilfredse med den information de modtager fra EBST? Hvor stor en andel af de regionale sekretariater er tilfredse med den information, vejledning og rådgivning af både mundtlig og skriftlig karakter, som de har modtaget fra EBST? Hvordan omfanget og indholdet har været af den presseomtale, der har været om strukturfondene? Antallet af besøgende på regionaltdk og brugernes adfærd på hjemmesiden

135 Kendskab til strukturfondene En måde at undersøge kendskabet til strukturfondene er at benytte information i Eurobarometret I 2009 var kendskabet til strukturfondene blandt befolkningen i henhold til Eurobarometret 17% Der er ikke siden 2009 foretaget en måling på strukturfondene, og dermed er der ikke nyere materiale tilgængeligt end det materiale, som er benyttet i EBSTs årsrapport fra 2009 Imidlertid sker kendskabet til strukturfondene også gennem presseomtale og ved brug af regionaltdk I perioden 1 januar 2008 til 1 april 2010 var der i alt 664 presseomtaler Det må siges at være tilfredsstillende i forhold det mål, der var sat, på 300 medieomtaler om året Også regionaltdk sikrer et kendskab til strukturfondene og med et støt stigende antal besøgende - fra 2008 til 2009 på 18% - er der også her belæg for at antage, at kendskabet til strukturfondene er øget På den baggrund må det konstateres, at både presseomtale og regionaltdk er relevante kanaler i strukturfondsregi 652 Tilskudsmodtagernes tilfredshed Det er væsentligt, at tilskudsmodtagerne er tilfredse med den information og vejledning, de har fået fra de regionale sekretariater i de regionale vækstfora og endvidere med den information, som de har modtaget fra EBST om strukturfondene I spørgeskemaundersøgelsen spørges tilskudsmodtagerne, om de føler sig tilstrækkeligt informeret og vejledt af vækstforaene 46% svarer, at de er tilfredse, og 36%, at de er nogenlunde tilfredse, mens 17% ikke oplever, at de har fået den information og vejledning, der skal til Når det samme spørgsmål om information og vejledning fra EBST stilles, svarer 40%, at de er tilfredse, og 38%, at de er nogenlunde tilfredse, og 22%, at de ikke oplever, at de har fået den nødvendige information og vejledning Målet sat for modtagernes tilfredshed er 70% På baggrund af undersøgelsen må det konstateres, at vækstforaene og EBST er på vej mod målet, men de har ikke nået det endnu Det skal dog bemærkes, at i Nordjylland kunne det se ud til, at tilskudmodtagerne får kyndig vejledning i, hvor de kan finde det relevante materiale, fordi ingen af de nordjyske respondenter har svaret negativt på regionaltdk s brugervenlighed Det tyder på, at de har fået den nødvendige vejledning i at bruge regionaltdk 653 EBST og de regionale sekretariater En vigtig opgave for EBST er at informere, vejlede og rådgive såvel mundtligt som skriftligt de regionale sekretariater De er blevet spurgt via spørgeskema-

136 132 undersøgelsen, om de er tilfredse med den service, de får af EBST Succeskriteriet er, at 80% skal være tilfredse Ud fra de data, der er indeholdt i årsrapporten 2009, er 80% af de regionale sekretariater tilfredse med EBSTs indsats Faktisk var tallet i %, i %, og i %! Samtaler med de regionale sekretariater ført som led i evalueringen giver ikke anledning til at tro, at tilfredsheden er faldet 654 Information til afslagsmodtagere Der er udarbejdet mål og succeskriterier for informationsindsatsen rettet mod afslagsmodtagere, som skal sikre, at de ansøgere, som modtager afslag på deres ansøgning, bliver tilfredsstillende informeret om årsagen til afslaget I årsrapporterne for programmerne (2009) er der redegjort for målene i forhold til information til offentligheden Heraf fremgår det, at 50% af afslagsmodtagere skal være tilfredse med den information, som de modtager Ud af samlet set 98 afslagsmodtagere (pr 30 april 2009) er der blevet udtrukket en tilfældig stikprøve på 34 afslagsmodtagere, som er blevet ringet op og spurgt om følgende: Føler du dig godt nok informeret om, hvorfor du har modtaget afslag fra EU's strukturfonde? Hvis dette ikke har været tilfældet, er der opfølgende spurgt til "Hvad var problemet?" Evalueringen af information til afslagsmodtagerne viser, at 47% føler sig godt informeret, mens 53% ikke er tilfredse med den information, som de modtog i forbindelse med afslaget Målet på 50% tilfredshed er således meget tæt på at være nået Afslagsmodtagerne angav fire hovedårsager til deres utilfredshed med afslaget: 26 projektledere angav at tilbagemeldingen var kort og mangelfuld eller at afslaget var ikke velbegrundet eller havde karakter af et standard svar og fem projektledere angav, at informationen i afslaget var modsatrettet de anbefalinger og informationer, der blev givet i ansøgningsprocessen Samlet set burde det dog ikke være svært at nå målet på 50% og sandsynligvis højere, hvis der sættes yderligere fokus på formuleringen af afslagsbegrundelserne Synlighed og kendskab 655 Presseomtale En væsentlig del af synligheden og kendskabet til strukturfondene sker gennem den presseomtale, som genereres af EBST, vækstforaene og projekterne For at bedømme hvordan omfanget og indholdet har været af presseomtalen af strukturfondene, har COWI gennemlæst og vurderet indholdet af mediedækningen af strukturfondene i perioden 1 januar 2008 til 1 april 2010 Mediedata er leveret af Infomedia, da opgaven ikke kunne løses ud fra årsrapportdata Søgeordene er et uddrag af de søgeord, som EBST benytter i sin egen medieovervågning (se afsnit 223)

137 artikler I alt blev der leveret 885 presseomtaler Der var kun tale om artikler (web og trykte medier), da der hverken var tv eller radioomtale i perioden 220 artikler blev sorteret fra på grund af feks irrelevans, således at datamaterialet for analysen består af 664 artikler Enslydende artikler fra samme kilde, samme dato, samme titel og med samme antal ord er sorteret fra Eksempelvis forekom den samme artikel fra Søndagsavisen 63 gange Emner og vinkler Ud fra EBSTs ønsker blev artiklerne blev delt op i følgende emner, som reflekterer de fire vækstkilder: innovation, uddannelse, iværksætteri og ny teknologi Dernæst blev artiklerne læst ud fra vinklerne: Projekt, vækstforaene eller EU-programmet Det er emnet uddannelse, der markant får mest omtale og berøres i 251 artikler Mange af disse artikler handler om den uddannelses- eller kursusaktivitet, som socialfonden støtter De øvrige emner fordeler sig med Ny teknologi i 137 artikler, Innovation i 129 artikler og Iværksætteri i 110 artikler Ser man på vinklen i den enkelte artikel, er det EU-programmerne, der får mest omtale De nævnes i hele 548 artikler Konkrete projekter får omtale i 479 artikler og de regionale vækstfora i 306 artikler Ofte har samme artikel dog flere vinkler Således har 420 af de 548 artikler om EU-programmet også vinklen projekt Overvejende positiv omtale Omtalen af Strukturfondene etc er overvejende positiv - i alt 68% Fordelingen ses i grafen nedenfor En typisk, positiv artikel handler om et projekt i støbeskeen, og den beskriver de positive effekter, som det formodes, at projektet vil få Figur 6-1 Fordeling af omtale for alle artikler Kilde: Infomedia og egen analyse 68 artikler var negative eller meget negative 16 var ikke negative i forhold til strukturfondene som sådan, men til den kontekst strukturfondene blev sat i omtaler per måned Det generelle omtaleniveau ligger på artikler om måneden Der er mindre omtale i de traditionelle sommerferiemåneder juli og august Den såkaldte

138 134 agurkeperiode kunne være god at udnytte med flere historier til alle medier om succesfulde strukturfondsprojekter Medieomtalen bringes i alle landets trykte og elektroniske medier, og de landsdækkende aviser med Børsen og Jyllands-Posten i front og de store regionale dagblade som feks Bornholms Tidende, Frederiksborg Amts Avis, Nordjyske Stiftstidende, Nordjyskedk og Århus Stiftstidende står for 26% af omtalen Den gode fordeling på landsdækkende, regionale og lokale medier tyder på, at kendskabet til strukturfondene er spredt ud over hele landet Omtale i fagblade Potentielle ansøgere Der er i alt 45 omtaler i fagblade og magasiner (7 % af den samlede omtale) Heraf er der 35 omtaler af Strukturfondsprogrammerne (5 % af den samlede omtale) Strukturfondsprogrammerne er især omtalt i Erhvervsbladet (14 %, fem omtaler ud af 35), DI Business, Erhvervsskolelæreren og Ingeniøren (hver 9 %, tre omtaler ud af 35) (se anneks VI, presseomtale) Grafen nedenfor viser, at hele 49% relaterer sig til regionale, lokale og ugentlige aviser, som typisk også er lokale Med en webmedieomtale på 34%, som jo potentielt når ud til hele landet, må det vurderes, at potentielle ansøgere har mulighed for at høre om strukturfondene, men ikke nødvendigvis om deres muligheder for at opnå støtte Figur 6-2 Fordeling af omtale for alle artikler Kilde: Infomedia og egen analyse Relevans og forstålighed Som nævnt ovenfor tager presseomtalen ofte udgangspunkt i projekterne, i de nævnte emner og i lokale forhold Det betyder, at læserne sandsynligvis oplever omtalen som relevant, fordi den vedrører deres hverdag Artiklerne er typisk narrative og sjældent analyserende, og dermed er de også forståelige for læserne Imidlertid kan denne analyse ikke sige, om presseomtalen ansporer til handling

139 135 De væsentligste anbefalinger på baggrund af evalueringen er følgende 68% af medieomtalen er positiv Denne positive situation kan udnyttes ved at forstærke projekternes, vækstforaenes og andres presseindsats med en pressemeddelelsesskabelon og en medieliste, som er nem for projekterne og andre interessenter at henvende sig til Dermed får projekterne endnu lettere ved at sælge deres positive budskaber EBSTs egen presseindsats bør rettes mod JyllandsPosten og Børsen og de større regionale aviser - trykte såvel som elektroniske, fordi disse medier allerede viser en interesse for strukturfondene Udnyt agurketiden Uddannelse er det emne, som flest medier bringer omtale af i forbindelse med strukturfondene Det kan udnyttes gennem et mere bevidst arbejde med emnet i kommunikationsstrategien Kun 40 af de 87 artikler fra Hovedstaden er fra Hovedstaden De 47 er fra Bornholm Der ligger således et uudnyttet potentiale i indsatsen over for medierne fra projekterne i regionen Stigning på 18% i antal besøgende Relevans 656 Regionaltdk I årene fra 2007 til 2009 steg antallet af besøgende på regionaltdk som angivet i årsrapport 2009 med 18%, dvs med i alt 4930 besøgende En simpel fremskrivning tyder på, at den ønskede stigning på 10% som angivet i kommunikationshandlingsplanen for 2013 er realistisk Der er ingen tvivl om, at regionaltdk er et vigtigt værktøj for ansøgere, fordi det er på denne hjemmeside, at de kan finde de oplysninger, der skal til for at opnå støtte fra strukturfondene Men man kan sige, at en sådan hjemmeside vil i princippet altid være uhyre relevant, fordi den er uafhængig af geografi og tid, altid opdateret og dækker dermed i en eller anden grad behovet hos brugerne Det understøttes af, at de sider, der besøges oftest, er 'EU ansøgning', 'EUtilskud' og 'Finansiering' Af dem, som har fået tilsagn om støtte, har langt størstedelen besøgt regionaltdk, som vist i figuren nedenfor Figur 6-2 Svar på om respondenter, der fordeler sig på de to fonde, har besøgt regionaltdk

140 136 Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 Synlighed Alle hjemmesider ligger under et domæne (feks ebstdk, COWIdk, googlecom, etc) Regionaltdk er et domæne, men i realiteten ligger der på dette domæne blot en henvisning til en side, der ligger under domænet ebstdk (som har følgende adresse: Dermed ligger alle de undersider på det, vi kalder regionaltdk, faktisk på ebstdk, fordi domænet regionaltdk blot er en henvisning Det betyder, at alle links til regionaltdk's undersider vil hedde noget, der starter med og dermed ikke indgå i en oversigt over links til regionaltdk (eks: som er en side under regionaltdk, men som i realiteten ligger på ebstdk, hvilket fremgår af adressen) Kort sagt er grunden til, at det ikke er muligt at få et retvisende billede af antallet af links, der fører til regionaltdk, at regionaltdk teknisk set ikke er en hjemmeside i sig selv, men en henvisning til en enkelt side på ebstdk Derfor er det ikke muligt at vurdere regionaltdk's siderangering i forhold til andre større offentlige hjemmesider Hvis man sammenligner ebstdk med andre offentlige hjemmesider, viser det sig, at besøgstallene for ebstdk er rimelige Regionaltdk tegner sig for knap en femtedel af antallet af besøgende på ebstdk i perioden 1/ til 1/ Figur 6-3 Sammenligning af besøgstal for hjemmesiderne for Undervisningsministeriet (uvmdk), Erhvervs- og Byggestyrelsen (ebstdk), og Skov- og Naturstyrelsen (skovognaturdk) Kilde: competecom Det må således konkluderes, at Regionaltdk generelt ikke vurderes at være speciel synlig Besvarelserne fra spørgeskemaet tyder imidlertid på, at siden er synlig for de målgrupper, som siden henvender sig til Kendskab For at vurdere om kendskabet til strukturfondene fordeler sig over hele Danmark har COWI sammenholdt den geografiske fordeling af respondenterne

141 137 til spørgeskemaet med, hvordan de besøgende på regionaltdk fordeler sig geografisk Dette giver en vinkel på EBSTs yderområdeforpligtelse Langt det meste trafik på regionaltdk i 2009 kom fra de største danske byer, hvilket er i overensstemmelse med spørgeskemaundersøgelsen Figur 66 nedenfor viser, hvordan respondenterne fra spørgeskemaundersøgelsen fordeler sig geografisk Jo lyser farven er, jo mere relaterer projektet sig til udkantsområderne Det indebærer, at kendskabet i udkantsområderne er mindre end ved de store byer og deres opland Figur 6-4 Respondenter fordelt geografisk Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 Brugervenlighed Det er EBSTs mål, at potentielle ansøgere og tilskudsmodtagere skal have: let adgang til programmeringsdokumenter, regelgrundlag og retningslinjer let adgang til information om betingelser for at opnå tilskud, procedurer for behandling af ansøgning, udvælgelseskriterier, kontaktadresser mv udbrede gode erfaringer, både af indholdsmæssig og administrativ karakter brugerne får en opfattelse af, at Regional- og Socialfonden er " én moderne, effektivt styret fond med fokus på kundernes behov" Overordnet er respondenterne godt tilfredse med brugervenligheden på regionaltdk Kun 15% er ikke tilfredse, hvilket er tilfredsstillende, da regionaltdk omfatter godt 900 undersider, hvorfor det kan være en udfordring at skabe et overskuelig website Tilfredsheden fordeler sig mere præcist som vist nedenfor

142 138 Figur 6-5 Brugernes tilfredshed med regionaltdk Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 Af respondenternes kommentarer viser det sig, at de respondenter, der 'i nogen' til 'i høj grad', er tilfredse, efterlyser bedre muligheder for at kunne følge med i seneste opdateringer på hjemmesiden Blandt respondenter, der er mindre tilfredse med brugervenligheden regionaltdk, er det mest fremtrædende emne informationsarkitekturen, som i øvrigt også fremhæves blandt dem, der svarer mere positivt på spørgsmålet I kommunikationsstrategien erklæres det som en målsætning for regionaltdk at den skal "bidrage til, at Regional- og Socialfonden opfattes som én moderne fond med fokus på kundernes behov" Det fremgår af respondenternes kommentarer, at de har behov for den service som regionaltdk yder, men også for, at man revurderer om denne er udformet mest hensigtsmæssigt til formålet (efterfølgende er der lavet om på informationsstrukturen på forsiden) Den nye forside giver øget brugervenlighed, fordi den imødekommer respondenternes behov for overskuelighed og nem adgang til hjælp i ansøgningsprocessen Brugeradfærd For at få et dybere indblik i brugernes adfærd på regionaltdk har COWI foretaget supplerende dataudtræk fra monitoreringsservicen siteimprove, som logger al trafik på ebstdk og dennes undersider, herunder regionaltdk Det viser sig, at brugeradfærden har ændret sig i takt med, at der er kommet flere besøgende Figur 66 viser, at der var 4930 flere besøgende på regionaltdk i 2009 end i 2008, men hvor der i 2008 var et flertal af kendte besøgende, var der i 2009 et stort flertal af nye besøgende

143 139 Figur 6-6 Besøgende delt op i kendte besøgende og nye besøgende på regionaltdk Kilde: Data er fra Siteimprove Den anderledes adfærd, som det større antal nye besøgende udviser, kan forklares ud fra, at der i opstartsfasen af strukturfondsperioden har været et stort behov for detaljeret, praktisk information, der kan hjælpe i ansøgningsprocessen Dette behov ser ud til at være mindre fremtrædende i 2009 og er delvist blevet afløst af et behov for mere generel viden om strukturfondene Dog skal man huske på, at regionaltdk er et underwebsite til ebstdk, som i 2009 vandt titlen 'Bedst på nettet' i kategorien 'Statslig forvaltning' Det kan have været medvirkende til det øgede antal besøgende i 2009 Siden COWIs evaluering blev udført, har regionaltdk ændret sin forside, så den i dag i høj grad imødekommer de kommentarer, der er fremført af brugerne 66 Sammenfatning I det følgende afsnit sammenfattes konklusioner og anbefalinger for delopgaven samspil, overvågning og kontrol og efterfølgende for informationsanalysen Fokusering og koordination 661 Samspil, overvågning og kontrol Der er enighed blandt vækstforumsekretariater, EBST og Overvågningsudvalget om, at der er behov for at styrke fokusering og koordinering af erhvervsstrategier, særligt i forhold til indsatser Det er vores vurdering, at styrket fokusering er en forudsætning for igangsættelse af tilstrækkeligt mange projekter, der har en reel gennemslagskraft Fokuseringen kommer blandt andet til udtryk i ambitionen om generelt at gennemføre større strategiske satsninger for hele programmet, i praksis udmøntet som færre men meget store projekter, feks på kompetenceudviklingsområdet Derudover har flere vækstforumsekretariater gode erfaringer med en proces hvor strategi, handleplan og indsatsområder er udviklet i tæt samspil med interessen-

144 140 ter Disse gode erfaringer har endvidere bredt sig, således at alle vækstforumsekretariater har tilegnet sig denne model i forbindelse med udarbejdelse af de nye erhvervsudviklingsstrategier Det er vores anbefaling, at dette arbejde bør fortsættes, sådan at modellen udbredes og forfines Aktørerne i dette arbejde er naturligvis de regionale vækstfora, vækstforumsekretariaterne og EBST Der er behov for at koordinere de større strategiske satsninger, som ikke naturligt afgrænses til en region, og sikre, at de samme ideer ikke "opfindes" eller at der ikke "etableres" de samme enheder til at understøtte programgennemførelsen På den anden side er det også vigtigt at respektere, at ansvaret for erhvervsudviklingen er regionaliseret Det betyder, at den regionale forankring, herunder det specifikke kendskab til de lokale forhold og behov, ikke skal tilsidesættes til fordel for en fælles landsindsats For både arbejdet med fokusering og koordination anbefaler vi, at det tætte samarbejde, der er mellem vækstforumsekretariater og EBST fortsættes og udvikles, så videndeling og erfaringsudveksling understøttes også fremover Sikre den relevante ansøgerskare Der er både i interviewene og spørgeskemaundersøgelsen tilkendegivet, at ansøgningen og gennemførelse af projekter under programmerne er en stor udfordring på grund af de administrative regler Nogle af sagsbehandlerne fra vækstforumsekretariaterne har peget på, at udarbejdelsen af en ansøgning stiller krav, som betyder, at det ikke kan afvises, at der er projekter, som ikke bliver skabt og gennemført Vi anbefaler derfor, at der fortsat arbejdes for at gøre regler og administration så operationelle som muligt samt løbende at identificere og involvere alle relevante parter i udformningen af strategi og indsatsområder i regionerne I forhold til administrationen har der løbende været taget mange initiativer, som har lettet de administrative opgaver, optimeret TAS, etableret tjeklister, evalueringsguide mv En fortsættelse af dette arbejde er vigtigt, ligesom det løbende skal vurderes, om der er nye muligheder for at forenkle de administrative regler I forhold til involvering af ansøgere er det vigtigt, at der arbejdes intensivt på at identificere alle relevante aktører i udformningen af strategier og indsatsområder i vækstforumsekretariaterne Det er så at sige strategien, der bliver omdrejningspunktet for, hvem der er relevant, og det er vækstforumsekretariatets opgave i dialog med vækstforum at få identificeret aktørerne Ligeledes ligger der en opgave inden for de enkelte projekter med at identificere og involvere mulige parter og netværksdeltagere Eventuelt kunne dette understøttes ved at finde internationale aktører, som enten kan bidrage som netværksdeltagere eller eventuelt som konsulentbistand til projekterne Understøttelse af ansøgere Som nævnt ovenfor oplever ansøgerne, selve ansøgningsprocessen som vanskelig De nævner dog også, at de føler de får god støtte af vækstforumsekretariaterne i denne proces Vi vil derfor anbefale, at oplysninger om programmerne fortsat prioriteres højt, og at der fortsat ydes tilstrækkelig støtte til at udforme ideer og ansøgninger til potentielle ansøgere

145 141 Styrkelse af effektmåling Det er vores anbefaling, at der er behov for at udvikle metoder og praksis, som kan styrke effekter i projekterne og den efterfølgende dokumentation af om de er opnået Der er bred enighed om, at det nuværende indikatorsystem er utilstrækkeligt til at følge og vurdere effekterne på projektniveau Dette er en fælles udfordring de enkelte vækstfora imellem, som følger op på deres erhvervsudviklingsstrategier EBST har dog det overordnede ansvar for at følge op på effekterne af programmerne Også på dette område er der iværksat initiativer Der er feks udarbejdet en evalueringsguide til inspiration for evaluering og effektmåling i de regionale vækstfora Derudover har regionerne og EBST taget initiativ til at igangsætte et udviklingsprojekt med henblik på at styrke effektmåling, som skal løbe over tre år og starte primo 2011 Udviklingen af metoder og praksis til effektmåling inden for et så sammensat program, hvor rigtig mange faktorer påvirker udviklingen, er dog vanskelig På den baggrund foreslår vi, at opgaven løses i fællesskab mellem regionerne og EBST Dette sikrer, at kræfterne samles om et udvikle et relevant system, som vil gøre den efterfølgende monitoreringsindsats nemmere En kortsigtet model for at følge op på effekter kunne være at udvælge cases, dvs projekter, og belyse deres effekt både inden for rammerne af det konkrete projekt og de mere generelle effekter regionalt og samfundsmæssigt Presseomtale Kendskab til strukturfondene Tilskudsmodtagernes og afslagsmodtagernes tilfredshed De regionale sekretariater Presseomtale 662 Informationsindsatsen Generelt set kan det konkluderes, at informationsindsatsen i de store hele fungerer efter hensigten og lever op til de succeskriterier, der er nævnt i kommunikationshandlingsplanen Eurobarometret 2009 viser, at kendskabet blandt befolkningen var 17% Eurobarometrets resultater sammenholdt med en medieeksponering i perioden på 664 omtaler og et antal besøgende på regionaltdk på 4930 tyder på, at potentielle ansøgere har eller har haft god mulighed i perioden for at få et pænt kendskab til strukturfondene Dog ser det ud til, at kendskabet til strukturfondene er mindre i udkantsområderne end ved de store byer og deres opland Tilskudsmodtagerne er ifølge spørgeskemaundersøgelsen generelt tilfredse med den information og vejledning, som de modtager fra de regionale vækstfora og information fra EBST Afslagsmodtagernes tilfredshed med den information, som de modtager fra EBST er ligeledes meget tæt på målet om 50% tilfredshed De regionale sekretariater tilkendegiver i spørgeskemaundersøgelsen, at de er tilfredse med den service, som EBST yder dem Det er tilfredsstillende, at de i alt 664 medieomtaler i perioden er af høj lødighed og generelt set positive Medieomtalen bringes i trykte og webaviser i alle regioner, dog færrest i Hovedstaden minus Bornholm De fleste artikler bringes uden for sommerferieperioden, hvilket også må siges at være tilfredsstillende

146 142 Det må konkluderes, at potentielle ansøgere har i perioden haft god mulighed for via presseomtalen at få kendskab til strukturfondene Omtalen af strukturfondene er bragt i landsdækkende, regional og lokal presse samt i trykte såvel som webmedier Med hensyn til at målrette presseomtalen yderligere er det vores vurdering, at der kan tages nogle skridt til en yderligere målrettethed Regionaltdk Med hensyn til synlighed peger statistikken ikke på, at regionaltdk i væsentlig grad er med til at synliggøre strukturfondsprogrammerne Denne vurdering baserer sig på, at regionaltdk er en underside til ebstdk og derfor kun synlig som en del af ebstdk's samlede statistik Besvarelserne fra spørgeskemaet tyder imidlertid på, at Regionaltdk er synlig for de målgrupper, som siden henvender sig til Siden vores evaluering af regionaltdk blev indledt i juli/august 2010 har regionaltdk ændret forside, således EBST med det nye design har imødekommet mange af de ønsker om brugervenlighed, som kom frem i spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen viste, at 85% faktisk var tilfredse med siden, mens kun 15% direkte efterspurgte større brugervenlighed

147 143 Overlap og synergi - trussel og potentiale Formål med delopgaven 7 Sammenhæng mellem de danske strukturfondsprogrammer og andre EU programmer og ordninger De forskellige EU programmer har hver deres fokusområde, og det tilstræbes i udviklingen og udmøntningen af programmerne, at de forskellige programmer så vidt muligt er afgrænsede i forhold til hinanden Tematiske overlap er dog umulige at undgå, da temaer, eksempelvis "innovation", kan gå på tværs af flere sektorer Hvor disse overlap opstår, er det vigtigt at sikre, at de forskellige programmer som et minimum ikke står i vejen for hinanden Forskellige EU finansierede programmer kan dog sagtens komplementere hinanden, og bidrage med hver deres særlige vinkel på et givent område Formålet med den sidste delanalyse er at undersøge omfanget og kvaliteten af samspillet mellem de danske strukturfondsprogrammer og andre EU programmer Sammenhængen og afgræsningen imellem de forskellige europæiske finansieringskilder er et væsentligt hensyn i forbindelse med udmøntningen af de operationelle programmer Følgende spørgsmål besvares i denne delanalyse: Hvilke projekter er koordineret med projekter finansieret af andre ordninger, og hvad karakteriserer disse projekter? Fungerer de danske strukturfondsprogrammers afgrænsning til landdistriktsprogrammet og fiskerifonden, og hvordan opleves vejledningen til projektansøgere om denne afgrænsning? Hvordan opleves informationsindhentningen om projektmuligheder hos andre EU programmer i forhold til de danske strukturfondsprogrammer? Delopgavens fokus Det primære fokus for kapitlet er landdistriktsprogrammet og Fiskerifonden, som har de mest tydelige snitflader med de danske strukturfondsprogrammer Desuden medtages også visse andre EU-programmer i analysen, som har snitflader til de danske strukturfondsprogrammer For eksempel inddrages de territorielle programmer De territorielle programmer og det danske regionalfondsprogram finansieres begge af Regionalfonden Socialfondsprogrammet finansieres af Socialfonden Indsatserne understøtter forskellige mål for den regionale udvikling i Europa 60 De territorielle programmer understøtter Målet om 60

148 144 europæisk territorielt samarbejde, mens regionafondsprogrammet ligesom socialfondsprogrammet - understøtter Målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse Analysen er foretaget på tre hovedemner: Geografi: Er koordinering mere udbredt i nogen regioner end andre? Temaer: Hvilke tematiske områder under de danske strukturfondsprogrammer konvergerer med andre EU programmer? Aktører: Hvilke aktører er i grænseområderne imellem de forskellige fonde? 72 Afgrænsning af de danske strukturfondsprogrammer til andre EUprogrammer Landdistriktsprogrammet og Fiskerifonden Andre EU programmer 71 EU-programmer og ordninger med snitflader til de danske strukturfondsprogrammer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri administrerer to EU finansierede programmer, nemlig landdistriktsprogrammet og Fiskerifonden Disse to programmer er særligt interessante i forhold til de danske strukturfondsprogrammer, da de i stor udstrækning beskæftiger sig med temaer, som relaterer sig særligt til de yderområdehensyn, der er indbygget i strukturfondsprogrammerne Derfor er den tematiske relation imellem landdistriksprogrammet, fiskerifonden og de danske strukturfondsprogrammer på nogle områder meget tæt Det er derfor særligt relevant at se på afgrænsningerne imellem disse De danske strukturfondsprogrammer har yderligere en række snitflader til andre EU programmer (de territorielle programmer, FP7, CIP, LIFE+) Dette afsnit omhandler afgrænsningen af de nationale strukturfonde fra andre EU-fonde Med udgangspunkt i en dokumentanalyse af programdokumenterne kortlægges snitflader og de procedurer, som er iværksat til at modvirke overlap Følgende krav gør sig generelt gældende til projekter, som søger om midler fra Regionalfonden og Socialfonden

149 145 Tekstboks 7-1 Generelle principper for støtte under Regional- og Socialfonden Regionalfonden Kan støtte projekter i alle sektorer Projektet retter sig bredt mod rammebetingelser i regionen Enkeltvirksomheder støttes kun i særlige tilfælde (i statsstøtteområder) Socialfonden Kan støtte projekter i alle sektorer Støtter forbedrede rammebetingelser for erhvervslivet generelt Formel afgrænsning Generel afgrænsning I henhold til regionalfondsforordningens artikel 9 skal programmets indhold koordineres med indholdet i andre fællesskabsstøtteordninger, herunder akse 3 under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og bæredygtig udvikling af fiskeriområder under Den Europæiske Fiskerifond Kriterierne for afgrænsning til disse programmer skal anføres i programmet 61 I de danske strukturfondsprogrammer slås det fast, at projekter, der finansieres af midler både fra strukturfondene og andre EU-fonde, skal opdeles i delprojekter, der opfylder betingelserne under de enkelte fonde og behandles som selvstændige projekter Der skal desuden være et særligt fokus på ansøgningens oplysninger om sammensætningen af projektets finansiering, således at det af den administrative myndighed kan vurderes, om projektet finansieres fra flere EU-fonde Koordinering Rollen for de lokale aktionsgrupper (LAG) I de danske strukturfondsprogrammers Overvågningsudvalg har EBST formandskabet, men udvalget har også blandt andet en repræsentant fra Fødevareministeriet og andre ministerier samt interesseorganisationer Ifølge kompetencebekendtgørelsen (BEK nr 358/2007) kan de regionale vækstfora også være repræsenteret i Overvågningsudvalget Den administrative koordinering imellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Fødevareministeriet sker desuden via udveksling af lister over projekter med henblik på at kontrollere for eventuel dobbeltfinansiering Ifølge det reviderede program for det danske landdistriktsprogram af 3 maj 2010, sker der yderligere en årlig teknisk koordinering i interministerielle netværk, hvor aktiviteter og støtte sammenlignes På lokalt og regionalt niveau sker der en koordinering imellem de lokale aktionsgrupper og vækstforaene forud for indstilling af projekter I vækstforum sidder repræsentanter for erhvervsliv, kommuner, regionen, uddannelses- og forskningsinstitutioner og parterne på arbejdsmarkedet De lokale aktionsgrupper (LAG) består af repræsentanter fra lokalmiljøet Der er 56 LAG, hvoraf 40 er under landdistriktsprogrammet og 5 under fiskeriprogrammet De sidste 11 er både landdistriktsfonden og fiskeriprogrammet LAG 61 Regionalfondsprogrammet , s 98

150 146 indstiller projekter til disse to fonde samt lokale udviklingsmidler Fokus i LAG er udviklingen af lokalområdet 721 Afgrænsning af programmerne Landdistriktsprogrammet 62 og Fiskeriprogrammet er organiseret i akser For at gøre analysen mere overskuelig er de følgende tabeller opdelt på disse tematiske akser Derefter analyseres snitflader med strukturfondene i henhold til de tre hovedemner; aktørgruppe, geografi og sektor Snitfladerne er illustreret i bokse i anneks I Landdistriktsprogrammet Snitfladerne imellem landdistriktsprogrammet og de danske strukturfondsprogrammer er primært i forhold til enkeltvirksomheder i særlige statsstøtteområder Enkeltvirksomheder støttes normalt ikke under Regionalfonden med mindre støtten gives i særlige statsstøtteområderdesuden støttes de følgende to sektorer af begge programmer: 1) IKT-infrastruktur og 2) visse turismeaktiviteter En enkeltsvirksomhed kan ikke støttes under Socialfonden, med mindre det kan godtgøres, at støtten går til opkvalificering eller udvidelse af arbejdsstyrken For samarbejdsprojekter kan der være sammenfald Retter projektet sig bredt mod kompetenceudvikling i regionen, vil det være mest oplagt at søge tilskud under Socialfonden Fiskerifonden Snitfladerne mellem Fiskerifonden og de danske strukturfondsprogrammer er relateret til diversificeringsaktiviteter, der ikke kun vedrører fiskere eller fiskeriet Nogle typer investeringer inden for akvakultur, forarbejdning, afsætning og indførelse af miljøvenlige metoder kan støttes under både Fiskerifonden og Regionalfonden såfremt støtten ydes til enkeltmandsvirksomheder i statsstøtteområderne Fiskerifonden og Regionalfonden kan begge yde tilskud til havnefaciliteter, markedsudvikling, partnerskaber mellem forskere og operatører inden for fiskerisektoren samt pilotprojekter til udbredelse og erhvervelse af ny teknisk viden Projekter kan støttes af både Social- og Fiskerifonden, hvis projektet omhandler erhvervelse og udbredelse af ny teknisk viden inden for videndeling og videnopbygning og anvendelse af ny teknologi Andre EUprogrammer Der er som udgangspunkt ingen snitflader imellem andre EU-programmer og de danske strukturfondsprogrammer, da andre EU-programmer kræver grænseoverskridende samarbejder Dette er ikke et krav i forhold til målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse under strukturfondene En enkeltmandsvirksomhed i et statsstøtteområde kan derfor ikke falde under Regionalfonden samt under feks forskningsgeneraldirektoratets 7 rammeprogram (FP7), da FP7 syv kræver, at virksomheden samarbejder med internationale partnere Derudover kan følgende sektorbaserede snitflader imellem andre EUprogrammer og de danske strukturfondsprogrammer forekomme: 62 Rådets forordning (EF) nr 1698/2005

151 147 Snitflader imellem FP7 og Socialfonden eksisterer for såvel enkeltmandsvirksomheder og videninstitutioner, som samarbejder, og som ønsker støtte til arbejdet med forskning inden for sundhed, fødevarer, IKT, energi og miljø Indsatsen finder sted på områderne iværksætteri og innovation, IKT, energi og miljø Rammeprogrammet for Konkurrenceevne og Innovation (CIP) støtter primært grupper af virksomheder og er ikke afgrænset i de danske strukturfondsprogrammer Men der kan være sektorbaserede snitflader i forhold til regionalfondsforordningen I de danske strukturfondsprogrammer foreligger der en klar afgrænsning fra LIFE+ i og med, at NATURA 2000 og udvikling og beskyttelsesforanstaltninger af habitater ikke støttes, som der ellers var mulighed for igennem regionalfondsforordningen For de territorielle programmer kan der være snitflader på områder som innovation og kompetenceopbygning Det samme gør sig gældende for lignende indsatser som for eksempel regioner for økonomisk forandring 73 Afgrænsning af de danske strukturfondsprogrammer til andre EUprogrammer i praksis Dette afsnit fokuserer på afgrænsningen af de danske strukturfondsprogrammer fra andre EU-programmer i praksis Med udgangspunkt i interview kortlægges de snitflader, der opleves af ansøgere og projektledere samt vækstforaene og LAG Desuden identificeres de procedurer, som er implementeret i Fødevareministeriets direktorater i forbindelse med Landdistriktsfonden og Fiskerifonden samt de tværministerielle koordinerende mekanismer og fora, hvor overlap forsøges reduceret Koordinering projekter imellem 731 Koordinering projekter imellem Strukturfondsprojekterne blev i evalueringens spørgeskema spurgt om, hvorvidt projektet er koordineret med andre projekter, som modtager EU finansiering (se Figur 7-1) Antallet af projekter er relativt lavt med ca 20% for Regionalfonden og 10% for Socialfonden Det er altså især blandt regionalfondsprojekterne, at der koordineres med andre projekter, som modtager finansiering fra andre EU-fonde

152 148 Figur 7-1 Projekternes besvarelse af spørgsmålet om hvorvidt projekterne koordineres med projekter, der modtager anden EU-støtte (antal) Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 De 35 projekter, der svarede 'ja' til at være koordineret med andre EU støttede projekter, samarbejdede med andre EU støttede projekter Fordeling af projekter på prioriteter og indsatsområder Figur 7-2 viser, hvordan strukturfondsprojekter, der er koordineret med andre EU støttede projekter, fordeler sig på prioriteter og indsatsområder

153 149 Figur 7-2 Fordeling af projekter, som er koordineret med andre EU støttede projekter, på indsatsområder jf spørgeskemaundersøgelsen (antal) Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 Med udgangspunkt i Figur 7-2 ses en klar tendens til, at de koordinerede projekter falder inden for indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning for Regionalfonden Det kunne tyde på, at de koordinerede projekter også falder inden for området Etablering og udvikling af nye virksomheder Dog er dette mere usikkert Der er ingen klar tendens for Socialfonden Type af anden EUstøtte De 35 projekter, som i spørgeskemaundersøgelsen var koordineret med andre projekter, der modtager anden EU-støtte, angav samtidig, hvilke EU-fonde de andre projekter fik støtte fra I 15 ud af de 35 tilfælde var projektet koordineret med et projekt under de territorielle programmer Til sammenligning modtog to andre projekter støtte fra Landdistriktsfonden og et projekt koordinerede med en eller flere projekter, som blev støttet af Fiskerifonden Desuden angav 13 ud af 35 respondenter, at de projekter, som de koordinerede med, modtog støtte fra de danske strukturfondsprogrammer (Regionalfond eller Socialfond)

154 150 Figur 7-3 Projekternes opgivelse af hvilke andre projekter de koordinerer med og disses finansieringskilde (antal) Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 Når ophavet for de andre projekters EU-støtte krydses med projektets indsatsområde under Regionalfonden og Socialfonden, som vist i Tabel 7-1 og Figur 7-3, så er sammenhængen klarest imellem Regionalfondens innovations- og videndelingsprojekter og projekter under de territorielle programmer Tabel 71 viser antallet af projekter, der modtager anden type EU-støtte (feks de territorielle programmer) eller støtte fra en af strukturfondene Ud fra de opnåede erfaringer ses det somme tider, at en god ide fra nationalt niveau forsøges løftet til det internationale niveau ved hjælp af feks de territorielle programmer Fra spørgeskemaundersøgelsen er der også eksempler på, at en aktør administrerer både et strukturfondsprojekt og et projekt under de territorielle programmer for på den måde at udnytte synergien imellem projekterne

155 151 Tabel 7-1 Antal projekter koordineret med andre EU støttede projekter fordelt på Regional- og Socialfondens indsatsområder og typen af EU-finansiering Socialfonden Etablering og udvikling af nye virksomheder Innovation og videndeling Udvikling af menneskelige ressourcer Landdistriktsfonden 1 De territorielle programmer De danske strukturfondsprogrammer Regionalfonden Etablering og udvikling af nye virksomheder Innovation og videndeling Landdistriktsfonden 1 Fiskerifonden 1 De territorielle programmer 1 12 CIP 1 2 De danske strukturfondsprogrammer 5 6 Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 For både Social- og Regionalfonden koordineres projekter med andre strukturfondsprojekter Det er ikke muligt på baggrund af kvantitative data at identificere andre trends Spørgeskemaundersøgelsen viste, at kun tre af de danske strukturfondsprojekter blev koordineret med projekter støttet af enten Fiskerifonden og Landdistriktsfonden Denne observation understøttes af interview med vækstforumsekretariaterne, som angav, at projekter, der var finansieret af strukturfonde samt Fiskerifonden eller Landdistriktsfonden, var sjældne Desuden blev det betragtet som en besværlig måde at søge om midler på, da projekterne søger separat om midler Der er også typisk stor forskel på støttens størrelse og det geografiske sigte med støtten, som for Landdistriktsfondens vedkommende er lokalt forankret Desuden var ingen andre projekter støttet af LIFE+, hvorimod tre var støttet af CIP Geografi Tabel 7-2 illustrerer, at de EU støttede projekter, som de danske strukturfondsprojekter er koordineret med, hovedsageligt er regionalfondsprojekter

156 152 Tabel 7-2 Antal strukturfondsprojekter koordineret med andre EU støttede projekter fordelt på vækstforaene, Regionalfond og Socialfond Vækstforaene ERDF ESF Bornholm 2 1 Hovedstaden 4 1 Konkurrenceudsat pulje 2 Midtjylland 5 3 Nordjylland 11 2 Syddanmark 3 1 Total 27 8 Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 Opgørelsen viser, at det blandt regionalfondsprojekterne koordineres mest med projekter under de territorielle programmer med størst koncentration i Nordjylland og Syddanmark (jf Figur 7-4) Det kan hænge sammen med en stor aktivitet i KASK-samarbejdet over Kattegat Figur 7-4 Antal regionalfondsprojekter koordineret med andre EU støttede projekter fordelt på vækstforum, KUP og typen af EU-finansiering Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse 2010 Når socialfondsprojekter er koordineret med andre EU støttede projekter er disse for det meste andre danske strukturfondsprojekter