Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Årsrapport 2012

Transkript

1 Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport 2012 Afsnit markeret med * er at finde i både årsrapporten for regionalfonds- og socialfondsprogrammet

2 Indholdsfortegnelse 1. Identifikation Økonomisk ramme for strukturfondsindsatsen i Danmark Socialfondsprogrammet Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Resultater og analyse af forløbet Oplysninger om det operationelle programs fysiske resultater Finansielle oplysninger vedrørende de prioriterede opgaver Detaljerede oplysninger om anvendelsen af strukturfondsmidlerne Oplysninger om målgrupper i henhold til bilag XXIII Tilbagebetalt eller genanvendt støtte Kvalitativ analyse Oplysninger om overensstemmelse med EU-retten Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende, og hvordan de er blevet løst Forenkling* Administrative regler og procedurer* Gennemførsel og projektgenerering Ændringer i konteksten omkring det operationelle programs gennemførelse Ændringer af nationale regler i 2012* Den regionaløkonomiske udvikling i Danmark* Eventuel væsentlig ændring som omhandlet i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1083/2006* Komplementaritet med andre instrumenter Administrativ koordination med anden EU-støtte Koordination med indsatsen under Globaliseringsfonden Tilsynsforanstaltninger* Artikel 62, revisionsmyndigheden Styrelsens sagsbehandling* Ordninger vedr. dataindsamling* Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke Opfyldelse af mål og analyser af resultaterne og forløb Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken Opfyldelse af mål og analyse af resultater og forløb ESF-programmer: Sammenhæng og koncentration... 94

3 4.1 Væsentlig udvikling i de nationale og regionale politikker Beskæftigelse Forskning/udvikling Uddannelse Social inklusion Bidraget fra ESF til at gennemføre retningslinjer og anbefalinger i den europæiske beskæftigelsesstrategi Teknisk Assistance fra Den Europæiske Socialfond Information til offentligheden Kommunikationshandlingsplanen* Opfølgning på indikatorer og succeskriterier* De regionale sekretariaters tilfredshed med information, vejledning og rådgivning* Antal presseomtaler Antal besøgende på regionalt.dk Befolkningens kendskab til EU s Strukturfonde Årlige events Undervisning af unge sammen med Europabevægelsen Vækstforums information til potentielle ansøgere Informationsgruppe

4 Kapitel 1 Identifikation 1. Identifikation Operationelt program Årlig gennemførelsesrapport Mål: Målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse Støtteberettiget område: Danmark Programmeringsperiode: Programmets nr.: CCI 2007DK052PO001 Programmets titel: Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark Flere og bedre job Rapporteringsår: 2012 Dato for overvågningsudvalgets godkendelse af rapporten: 7. juni 2013 Det danske socialfondsprogram Flere og bedre job under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse blev godkendt af Kommissionen den 16. april I overensstemmelse med artikel 67 i rådets generelle forordning 1083/2006 af 11. juli 2006 skal forvaltningsmyndigheden for EU s strukturfondsprogrammer hvert år fremsende en årsrapport for hvert program til Kommissionen. Årsrapporten blev godkendt af Overvågningsudvalget (OU) 7. juni I forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten til Kommissionen har forvaltningsmyndigheden indarbejdet bidrag fra de regionale vækstforumsekretariater om blandt andet informationstiltag, sammenhæng mellem regional erhvervsudviklingsstrategi og strukturfondsprogrammer, programgennemførsel og den konkrete prioritering af indsatsområder. 1.1 Økonomisk ramme for strukturfondsindsatsen i Danmark For programperioden er Danmark tildelt 509,6 mio. EUR, ligeligt fordelt mellem socialfonds- og regionalfondsprogrammet, svarende til 1.898,2 mio. kr. for hvert program, jf. figur 1.1. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 1

5 Kapitel 1 Identifikation Figur 1.1. Strukturfondsmidlerne i Danmark (mio. kr., løbende priser). Tildelingen til Danmark pr. prioritet under regionalfonds- og socialfondsprogrammet. Strukturfondsindsatsen i Danmark Socialfondsprogrammet Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke Ramme: 1.137,7 mio. kr. Socialfondsprogrammet Prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken Ramme: 688,2 mio. kr. Regionalfondsprogrammet Prioritet 1 Innovation og viden Ramme: 1.825,9 mio. kr. Anm.: På hvert program er der en prioritet på teknisk bistand på 72,3 mio. kr. Ved udgangen af 2012 var der givet tilsagn til 507 projekter fordelt med 217 projekter på socialfondsprogrammet og 290 projekter på regionalfondsprogrammet. Der var i alt forpligtet 3,3 mia. kr. i tilsagn fordelt med 1,6 mia. kroner til socialfondsindsatsen og 1,7 mia. kroner til regionalfondsindsatsen. I Danmarks Strategiske Referenceramme (NSRF) er der ikke sat mål for strukturfondsindsatsen. Strukturfondsmidlernes andel af Danmarks BNP er yderst beskeden (ca. 0,03 pct. årligt), og selv en meget vellykket strukturfondsindsats vil derfor kun have en forholdsvis lille effekt på BNP pr. indbygger. Strukturfondsindsatsen kan dog sammen med den øvrige indsats på nationalt, regionalt og lokalt plan bidrage til at opfylde de overordnede mål (NSRF s. 69) Socialfondsprogrammet Socialfondsprogrammets formål er inden for Lissabon-aftalernes målsætninger og nu Europa strategiens prioriteter og målsætning samt Danmarks strategiske tilgang at styrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse ved at forbedre vækstvilkårene i regionerne inden for de fire vækstkilder: Udvikling af menneskelige ressourcer, Innovation, videndeling, videnopbygning, Anvendelse af ny teknologi, og Etablering og udvikling af nye virksomheder. Socialfondsprogrammet består af to programprioriteter prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke og prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken, jf. figur 1.2. Dertil kommer en prioritet om teknisk bistand. 1 Der er redegjort for strukturfondsindsatsens mål og indikatorer i hhv. regionalfondsprogrammets og socialfondsprogrammets bilag 1, og i årsrapporten 2007 og 2008 er der en detaljeret gennemgang af programmets mål og indikatorer og gennemførelsen i forhold hertil. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 2

6 Kapitel 1 Identifikation Figur 1.2. Strukturen i socialfondsprogrammet Flere og bedre job Den Europæiske Socialfond, Mål 2, Flere og bedre job Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke (Bedre job) Prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken (Flere job) Prioritet 3 Teknisk bistand Vækstkilde: Udvikling af menneskelige ressourcer Vækstkilde: Innovation, videndelin g og videnopbygning Vækstkilde: Anvendelse af ny teknologi Vækstkilde: Udvikling af menneskelige ressourcer Vækstkilde: Vækstkilde: Etablering og udvikling af nye virksomheder Anvendelse af ny teknologi Kilde: Socialfondsprogrammet s. 54 Prioritet 1 drejer sig om at skabe de bedst mulige rammer og vilkår for at kvalificere og anvende kompetencerne i arbejdsstyrken og hos personer, der har et arbejdskraftpotentiale, så produktivt som muligt. Prioritet 2 handler om at lave initiativer, der kan medvirke til udvidelse af arbejdsstyrken. Herunder initiativer med henblik på at inddrage ressourcer og kompetencer, som ikke udnyttes fuldt ud nu. Det kan f.eks. være initiativer, der arbejder med at nedbryde barrierer for udvidelse af arbejdsstyrken. Derudover indeholder Prioritet 2 muligheder for at igangsætte aktiviteter med henblik på at styrke iværksætteriindsatsen og anvendelsen af ny teknologi. De fire vækstkilder er indsatsområder under de to programprioriteter. Inden for disse indsatsområder skal der efter rådsforordningerne og programmerne desuden tages en række tværgående hensyn, herunder ligestillings-, miljø-, beskæftigelses- og territorielle hensyn. I forbindelse med programtilrettelæggelsen blev der med udgangspunkt i de fire vækstkilder aftalt en række mål og indikatorer for programgennemførelsen og dens resultater. Nærværende årsrapport indeholder blandt andet en række tabeller og kvalitative analyser til opfølgning på de aftalte mål og indikatorer. I årsrapporten behandler kapitel 2 den overordnede udvikling på programniveau i forbindelse med programudmøntningen fra strategi til gennemførelse af indsatsen. Udviklingen uddybes i forhold til indsatsområderne og de enkelte regionale vækstforumsekretariaters indstillinger i kapitel 3, der omhandler gennemførelsen af den prioriterede indsats. Kapitel 4 omhandler sammenhængen mellem den danske strukturfondsindsats og EU 2020-strategien, kapitel 5 Teknisk Bistand, og kapitel 6 er en gennemgang af informationstiltag i Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 3

7 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program 2. Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Kapitel 2 ser overordnet på programgennemførelsen kvantitativt og kvalitativt. Det er en gennemgang af udviklingen på det overordnede programniveaus prioriteter En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job) og Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job) samt teknisk assistance. Oversigterne dækker perioden 2007 til udgangen af Hovedvægten i kapitlet er på afsnit 2.1.6, der indeholder en status på de fysiske mål og indikatorer til og med 2012 og en tematiseret gennemgang af projektindholdet. Kapitlet beskriver programmets gennemførelse i forbindelse med udmøntningen af de regionale erhvervsudviklingsstrategier samt de tværgående hensyn. Kapitlet forholder sig desuden til projekternes strategiske bidrag til EU 2020-stategien og følger op på Lissabon-strategiens målsætninger, jf. øremærkningskategorierne. Derudover indeholder kapitlet en gennemgang af de globale mål, væsentlige socioøkonomiske ændringer og den finansielle gennemførelse, herunder programmets n+2 målopfyldelse. Kapitlet sluttes af med det operationelle programs gennemførelse, herunder bl.a. en analyse af projektgenerering og afslagsstatistik, de væsentligste udfordringer i 2012, ændringer i konteksten omkring programmet, komplementaritet med andre instrumenter og en redegørelse for tilsynsforanstaltninger i Resultater og analyse af forløbet Afsnit er rene tabeloplysninger og kan findes i bilag 1. Af bilag 1 fremgår også den kumulative fordeling af data for gennemførelsen på de enkelte år samt årsrapportens samlede obligatoriske tabeloplysninger Oplysninger om det operationelle programs fysiske resultater En totaloversigt over oplysninger om programmets mål og indikatorer er indtastet i Kommissionens SFC database Finansielle oplysninger vedrørende de prioriterede opgaver Tabellen over de finansielle oplysninger medtaget i betalingsanmodningerne findes i bilag Detaljerede oplysninger om anvendelsen af strukturfondsmidlerne Oplysninger i henhold til del C bilag II i Kommissionens forordning nr. 846/2009 jf. tilsagn Oplysninger om målgrupper i henhold til bilag XXIII Disse oplysninger er behandlet i årsrapportens kapitel 2 og Tilbagebetalt eller genanvendt støtte Der er tilbagebetalt ,57 kr. i udbetalt EU-støtte i forbindelse med revisionskontrol. Der er tale om akkumulerede tal for hele perioden Der er ikke genanvendt støtte Kvalitativ analyse Samlet set er målopfyldelsesgraden tilfredsstillende med en høj målopfyldelse for de virksomhedsrettede aktiviteter under socialfondsindsatsen, men dog med en lavere målopfyldelse for de deltagerrettede aktiviteter. Samtidigt konstateres med udgangspunkt i den økonomiske krise udfordringer med hensyn til at indfri de globale mål. Der kan være en mindre forsinkelse i målopfyldelsen på baggrund af, at der var en mindre opbremsning i tilsagn til nye projekter i perioden 2010 til Programmet var dog ved udgangen Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 4

8 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program af 2012 næsten fuldt disponeret. Den finansielle gennemførelse forløber dermed efter opbremsningen i 2011 tilfredsstillende, men som i de foregående år skal der fortsat rettes opmærksomhed vedrørende opfyldelsen af n+2-forpligtelsen. Projekterne bidrager til EU2020-strategien. Udvælgelsesprocedurerne giver visse udfordringer i form af stor regional variation i afslagsprocenterne. Strukturfondsperioden nærmede sig ved udgangen af 2012 sin afsluttende fase. Programmets samlede EU-midler på knap 2 mia. kr. for programperioden nærmede sig nu i stærkere tempo fuld disponering til projekter. Der var ved udgangen af 2012 afsluttet 92 projekter mod 59 året før, og en række af de større og længerevarende projekter var nu også afsluttet den gennemsnitlige størrelse for de afsluttede projekter var på 2,8 mio. kr. Socialfondsprogrammet dækker hele landet. Udmøntningen af socialfondsmidlerne sker gennem de regionale vækstfora, som indstiller projekter til gennemførelse på baggrund af de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner. Udmøntningen af de sidste 10 pct. sker gennem den konkurrenceudsatte pulje (KUP). Det regionale niveaus udmøntning behandles i årsrapportens kapitel 3. Der er en betydelig målretning af indsatsen mod henholdsvis beskæftigede og ledige via opdelingen af programmet i de to prioriteter: Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job) har til formål at styrke de regionale vækstvilkår i dybden ved at fjerne vækstbarrierer i virksomhederne mv. og understøtte udbuddet af relevante kompetencer i regionerne. 124 igangsatte projekter tilsagn: 1.004,8 mio. kr. 51 projekter afsluttet med 181,1 mio. kr i EU-støtte Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job) har til formål at styrke de regionale vækstvilkår i bredden ved at udvide virksomhedernes rekrutteringsgrundlag og udvide arbejdsstyrken. 93 igangsatte projekter tilsagn: 628,1 mio. kr. 41 projekter afsluttet med 78,2 kr i EU-støtte. Socialfondsindsatsen følges på overordnet plan gennem programindikatorerne i denne årlige rapportering til Kommissionen. Indsatsen måles med udgangspunkt i målene for de to ovennævnte programprioriteter og for de fire vækstkilder. Målene og målopfyldelsen fremgår af rapportens tabeller og figurer. Resultatmålene behandles i rapportens kapitel 2, mens kapitel 3 omhandler gennemførelsesmål (Input og Outputindikatorer). Der måles således på tre slags indikatorer: Inputindikatorer: Måling af forventet antal deltagende personer og virksomheder/institutioner/organisationer. Outputindikatorer: Løbende måling af aktivitetsgennemførelsen inkl. antal deltagende personer og virksomheder/ institutioner/organisationer. Resultatindikatorer: Løbende måling af afsluttede deltagende personers resultater. Måling ved projektafslutning for deltagende virksomheder/institutioner/organisationers resultater. Under de to prioriteter arbejdes der i projekterne med to grundlæggende projekttyper: Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 5

9 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Projekttype A: Aktiviteten i projekterne er rettet mod den enkelte deltager og sigter på at opkvalificere personens kompetencer. Deltagernes resultater måles løbende i de igangværende projekter. Deltagerresultater baserer sig på deltagersurvey til alle personer i forbindelse med påbegyndelse og afslutning af et deltagerrettet projekt. Projekttype B: Aktiviteten er rettet mod virksomheder/institutioner/organisationer og sigter på at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og rekrutteringsgrundlag. Resultaterne af denne indsats måles ved afslutningen af det enkelte projekt. Resultaterne opgøres på baggrund af et effektvurderingsskema til projekterne. Resultatmålene for de enkelte projekttyper under de to programprioriteter fremgår af tabel 2.1 nedenfor. Målt på tilsagnsbeløb var ca. 54 pct. af projektaktiviteten på prioritet 1 registreret som projekttype A. På prioritet 2 var ca. 65 pct. af projektaktiviteten registreret som projekttype A. Tabel 2.1. nedenfor samt tabel , som findes i bilag 1, beskriver målopfyldelsen ud fra de overordnede programindikatorer. Nedenstående tabel 2.1. viser, at foreløbig har ca deltagere opnået et resultat af socialfondsindsatsen. I alt er der i perioden startet ca deltagere på en socialfondsaktivitet (jf. tabel 2.6), men der er endnu ikke målt resultater for alle deltagere, da mange projekter fortsat er i gang. Afsnit indeholder analyser af de foreløbige resultater, mens kapitel 3 omhandler aktivitetsgennemførelsen. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 6

10 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Tabel 2.1. Opgørelse af de foreløbige resultater for indsats igangsat under socialfondsprogrammet. Kumulerede data pr. ultimo Tabeller for hver kvantificerbar indikator, se bilag 1. Faktiske 1) Type Resultater Endeligt mål for Resultat af igangsatte aktiviteter %-op-fyldelse af resultatmål Antal igangsatte projekter Tilsagnsbeløb i mio. kr. og i pct. af prioritetens ramme 1A - Personer der som følge af deres 1A projektdeltagelse har forøget deres kompetence-niveau i forhold til nuværende eller nyt job (f) 24, ,8 mio. kr. 1B 1B - Antal virksomheder / institutioner / organisationer der som følge af deres projekt-deltagelse har udviklet / implementeret nye organisatoriske (a) 34, % af prioritetsrammen disponeret modeller / samarbejdsformer / processer / produkter. 2A - Antal personer, der som et resultat 2A af deres projekt-deltagelse er kommet i beskæftigelse / kommet tættere herpå / har hævet deres kompetenceniveau (f) 33, ,1 mio. kr. 91 % af 2B 2B Antal virksomheder / institutioner / organisationer, der indgår i samarbejde og netværk om udvidelse af (a) 147,5 35 prioritetsrammen disponeret arbejdsstyrken og styrkelse af iværksætterkultur. Anm.: De faktiske resultater er opgjort for afsluttede projekter og for igangværende type A projekter (deltagerrettede kompetenceudviklingsprojekter). For type B projekter (virksomheder / institutioner / organisationer) opgøres de faktiske resultater først ved projektafslutning, hvor der var afsluttet 32 projekter ultimo ) Tal efterfulgt af (f) er opgjort på baggrund af igangværende projekters foreløbige resultater opgjort på antal personer. Tal efterfulgt af (a) er opgjort på baggrund af resultaterne for 32 afsluttede projekter. Den samlede målopfyldelse Med socialfondsindsatsen relativt beskedne andel af BNP (0,03 pct. af BNP årligt) i erindring, og med udgangspunkt i den strategiske rapport fra 2012 og strategisk evaluering 2012 kan det konstateres, at den danske strukturfondsindsats med sin stærke orientering mod Lissabon-strategien allerede i det små medvirker til at håndtere nogle af de udfordringer, som Kommissionen i lyset af EU-2020 strategien har anbefalet Danmark at være opmærksom på, og som er udmøntet i det nationale reformprogram for Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 7

11 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Der er ikke målgrupper i det danske socialfondsprogram, men den temaevaluering 2 af socialfondsindsatsen, der blev gennemført i 2012, konstaterer, at der er stort fokus på at fremtidssikre hele arbejdsstyrken, og centralt for indsatsen er især de unge, ledere og beskæftigede. Overordnet kan det konstateres, at der i gennemførelsen har været større fokus på de virksomhedsrettede aktiviteter end oprindeligt antaget på programmeringstidspunktet med konsekvens for de observerede resultater, f.eks. i form af færre resultater end forventet for de deltagerrettede aktiviteter. Også andre forhold har haft konsekvenser for resultaterne af de deltagerrettede aktiviteter. En stor, vellykket del af socialfondsindsatsen vedrørende unge fanges for nuværende ikke af resultatindikatoren. Ungeindsatsen bidrager til, at flere fastholdes i deres planlagte uddannelsesforløb, og de unge deltagere ændrer dermed ikke arbejdsmarkedsstatus. Dermed bidrager indsatsen over for denne gruppe ikke positivt til den samlede resultatindikator for deltagerrettede aktiviteter. En del af årsagen til manglende målopfyldelse kan således findes i tekniske forhold. De deltagerrettede aktiviteter (type A aktiviteter) For de deltagerrettede aktiviteter er hovedparten af de faktiske resultater, der på nuværende tidspunkt kan vises, baseret på de løbende deltagersurvey. De igangværende type A projekters faktiske resultater er medtalt for de i alt deltagere, jf. tabel 2.6., der har afsluttet et forløb på et socialfondsprojekt. Med i alt startende deltagere på igangsatte projekter vil flertallet af de igangværende projekter fortsætte med at levere resultater og med at få nye deltagere. Fra disse og fra nye projekter vil der fortsat leveres flere resultater i de kommende år, i takt med at deltagerne bliver færdige. 60 type A projekter var ved udgangen af 2012 endeligt afsluttet. Det samlede resultatmål for de deltagerrettede aktiviteter er på deltagere ultimo 2012 er det samlede opnåede resultat på Det vil sige, at der på nuværende tidspunkt er lidt over en fjerdedel af det samlede resultatmål opnået. I den forbindelse bemærkes, at de uddannelsessøgende, som deltager i projekterne, ikke for nuværende fanges af resultatindikatoren, og dermed bidrager indsatsen over for denne gruppe ikke positivt til den samlede succesrate for beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken jævnfør afsnit En anden forklaring kan søges i en relativ høj aktivitetsgennemførelse af de virksomhedsrettede aktiviteter, jævnfør nedenfor. De virksomheds-, organisations- og institutionsrettede aktiviteter (type B aktiviteter) For de virksomheds- og institutionsrettede aktiviteter var der ultimo 2012 afsluttet i alt 32 type B projekter, hvor de faktiske resultater opgøres ved projektafslutning på baggrund af projekternes selvangivne resultater. Målopfyldelsen for de direkte virksomhedsrettede aktiviteter (projekttype B) er dog allerede på nuværende tidspunkt høj i betragtning af antallet af afsluttede projekter. Dette gør sig især gældende på prioritet 2. For begge projekttyper vil der løbende blive tilskrevet yderligere faktiske effekter i takt med, at flere deltagerforløb og projekter afsluttes. Endelig kan det også spille ind, at fordelingen i gennemførelsen af antal projekter af type A de deltagerrettede aktiviteter og type B aktiviteter rettet mod virksomheder/institutioner og organisationer i 2 Temaevalueringen af den danske strukturfondsindsats Udvikling af menneskelige ressourcer. Udarbejdet af LB analyse for erhvervsstyrelsen, november Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 8

12 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program den faktiske gennemførelse er vægtet mere mod type B projekter end oprindelig antaget ved målfastsættelsen af de pågældende aktiviteters resultater. Heraf følger så, at der vil være en overopfyldelse af målene på type B projekter i forhold til den oprindelige målfastsættelse og en tilsvarende lavere målopfyldelse af type A projekterne. De foreløbige resultater af projekternes gennemførelsesdata (Kapitel 3) viser da også, at indsatsen målt på den faktiske virksomhedsdeltagelse omfatter flere virksomheder end antaget i forbindelse med fastlæggelse af målene for indsatsen ved programstarten. Der kan ligeledes iagttages en god geografisk spredning af projekterne, samt at relativt mange projekter har udgangspunkt i byerne. Der kan være en mindre forsinkelse i målopfyldelsen på baggrund af, at der var en mindre opbremsning i tilsagn til nye projekter i perioden 2010 til 2011 jf. figur 2.1. Denne forsinkelse forventes dog indhentet, da programmet ved udgangen af 2012 var næsten fuldt disponeret. Figur 2.1. Udvikling i tilsagnsvolumen (i pct. af ramme) i perioden 1. januar 2007 til 31. december % 90% 80% 70% 60% Flere og bedre job (ESF) 50% 40% 30% 20% 10% 0% Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q Det er fortsat forventningen, at målene for indsatsen samlet ses indfries, eventuelt med en lidt anden vægtning mellem kompetenceudviklingsaktiviteterne og de virksomhedsrettede aktiviteter end oprindelig antaget. Det er i årsrapporterne fra tidligere år konstateret, at programindikatorerne er et udmærket overvågningsredskab og har den fordel, at de kan aggregeres på tværs af de mange forskellige projekter med forskellig projektaktivitet inden for samme indsatsområde. Men i mange tilfælde er programindikatorerne et forholdsvist svagt redskab til at måle effekter på projektniveau. Det afspejler, at indikatorerne blev opstillet, før programmerne gik i gang, og derfor skulle favne en potentiel meget bred vifte af projekter, som følger af de forholdsvis store frihedsgrader i programmerne. Disse svagheder er baggrund for, at alle ansøgere om strukturfondsmidler fra primo 2011 har været forpligtet til at opstille målbare succeskriterier og indikatorer for aktiviteter, output og effekt, som kommer tættere på at belyse, hvad der faktisk sker i det enkelte projekt. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 9

13 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Det er fortsat et krav, at projekterne også skal forholde sig til programindikatorerne, idet disse som nævnt er aftalt med Kommissionen, og fordi de er de eneste indikatorer, som kan lægges sammen på tværs af projekterne. Endelig foreligger der en række projektevalueringer tæt på det enkelte projekt og evalueringer af strukturfondsindsatsen, som rækker ud over programindikatorerne, hvor der kan søges mere information om effekterne af strukturfondsindsatsen. 3 Se afsnit vedrørende ordninger for dataindsamling. Sammenfatning prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke Samlet set viser resultaterne, at de strategiske formål med prioritet 1 indsatsen under socialfondsprogrammet udmøntes i praksis og med positive resultater. I tråd med prioritetens sigte om at skabe bedre jobs er der blandt de beskæftigede sket en direkte opkvalificering og udvikling af arbejdskraften. Samtidig har indsatsen medført, at der også blandt ledige og personer uden for arbejdsstyrken er sket opkvalificering. De afsluttede projekter har primært haft aktiviteter inden for virksomhedstilpasning generelt i regionen og tilpasning af udbud og efterspørgsel efter relevante kompetencer. Udbuddet af relevante kompetencer er, som følge af socialfondsaktiviteten, øget, og der er gennem projektaktiviteten tilvejebragt mere innovative og produktive måder at tilrettelægge arbejdet på. Sammenfatning prioritet 2 udvidelse af arbejdsstyrken Generelt er opfyldelsen af de fastsatte resultatmål højere på prioritet 2 end på prioritet 1, hvilket skal ses i lyset af, at der ved en programændring i 2011 blev overflyttet knap 200 mio. kr. til indsatsen under prioritet 2. En tilsvarende justering af målene for de to prioriteter blev på det pågældende tidspunkt ikke vurderet relevant grundet beløbets størrelse. Det kan samlet konstateres, at projektaktiviteterne og deltagergennemførelsens resultater i høj grad afspejler, at de strategiske formål med prioritet 2 udmøntes i praksis og med pæne resultater for den igangsatte aktivitet. Understøttelsen af målet om at styrke ungdomsuddannelserne, og at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er slået tydeligt igennem i de igangsatte projektaktiviteter. En del af resultatet vil dog først vise sig på lidt længere sigt og fremgår således ikke umiddelbart af resultatindikatoren. Derudover har hovedparten af de afsluttede projekter virkning på aktiviteter inden for gennemførelse af aktive og forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet, som f.eks. tilbud til ledige borgere i et område som kompetenceudvikling i virksomheder, metodeudvikling omkring forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet og udvidelse af arbejdsstyrken Resultater og analyse af de foreløbige resultater Som opfølgning på strategierne for strukturfondsindsatsen redegøres der nedenfor mere detaljeret for den indsats, der har ført til resultaterne. 3 Link til evalueringsrapporter om strukturfondsindsatsen og forvaltningsmyndighedens site vedr. effektmåling af strukturfondsindsatsen: Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 10

14 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program 1,6 mia. kr i EU-støtte 217 igangsatte projekter* 92 afsluttede projekter med i alt 259,3 mio. kr i EU-støtte. *Målt på antallet af tilsagn Det samlede resultat prioritet 1 og prioritet 2 Tabel 2.1 oven for viser målene og målopfyldelsen baseret på de igangsatte projekters faktiske projektresultater, som udviklingen så ud fra programperiodens start i 2007 til udgangen af Resultatet af den hidtidige indsats for både prioritet 1 og prioritet 2, hvor nu godt deltagere, jf. tabel 2.6., har afsluttet et kompetenceudviklingsforløb på et socialfondsprojekt (mod året før), er, at 81 pct. af de beskæftigede og ledige deltagere har opnået et fagligt eller beskæftigelsesmæssigt udbytte af socialfondsindsatsen. Dertil kommer, at de uddannelsessøgende, som deltager i projekterne, ser ud til i projektperioden at være fastholdt i uddannelse. En effekt som ikke for nuværende fanges af resultatindikatoren, og som dermed ikke direkte bidrager positivt til den samlede succesrate for både beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken. I en periode med høj ungdomsarbejdsløshed kan det vise sig at være en god investering i fremtiden. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 11

15 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Figur 2.2. Deltagersammensætningen på de afsluttede deltagers arbejdsmarkedsstatus ved projektstart (programniveau) 2% 3% 5% Uden for arbejdsstyrken af andre årsager 2% 50% 40% Uden for arbejdsstyrken grundet uddannelse 38% Lønmodtagere Selvstændige Kortvarigt ledige Længerevarende ledige Fra den deltagersurvey, som alle deltagere på socialfondsindsatsen svarer på, er der nærmere oplysninger om indsatsens karakter i relation til resultatindikatorerne. I nedenstående tabel 2.2. ses svarene for Socialfondens deltagere, der indgår i resultatindikatorerne fordelt på prioritet 1 og 2. Tabel 2.2. Resultater af den samlede socialfondsindsatsen for deltagende personer Resultater af socialfondsindsatsen for deltagende personer Prioritet 1 Prioritet 2 Prioritet 1 og 2 Antal personer der har oplyst, at de har forbedret deres kompetencer i forhold til deres nuværende kompetenceområde eller forbedret deres kompetenceniveau i forhold til nye kompetenceområder Personer der har fået nye jobfunktioner som et led i eller som følge af deltagelse i et projekt. Ledige eller personer uden for arbejdsstyrken der er kommet i beskæftigelse Personer uden for arbejdsstyrken der er kommet i arbejdsstyrken Personer der i løbet af deres projektdeltagelse har etableret egen virksomhed Som det fremgår af den socioøkonomiske analyse i afsnit 2.4.2, er der særligt i industrierhvervene forsvundet mange arbejdspladser. Netop inden for industrierhvervene har socialfondsindsatsen markeret sig. Det fremgår af årsrapportens kapitel 3, at en relativt stor del (35 pct. af deltagerne på prioritet 1) kommer fra industrierhverv, hvor 11 pct. af den samlede beskæftigelse var beskæftiget i industrierhvervene i Figur 2.3 nedenfor afspejler, hvordan de afsluttede deltagere er fordelt antalsmæssigt på programprioriteterne, opdelt på deres arbejdsmarkedstilknytning samt køn. Udover at afspejle, at de to Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 12

16 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program programprioriteters forskellige størrelsesforhold også går igen i deltagerantallet, viser figuren, at prioritet 1-indsatsen helt overvejende omfatter de beskæftigede, og prioritet 2-indsatsen omfatter flest personer uden for arbejdsstyrken (uddannelsessøgende) og ledige. Figur 2.3. Arbejdsmarkedstilknytning og kønsfordelingen blandt de afsluttede deltagere Det fremgår af kønsfordelingen for alle de afsluttede deltagere, at der var en nogenlunde ligelig fordeling mellem mænd og kvinder (49 pct. kvinder), jf. figur 2.3. Fra de virksomheds- og institutionsrettede aktiviteter indsamler forvaltningsmyndigheden ved hjælp af projektrapporteringsværktøjet hvert halve år elektroniske oplysninger om, præcist hvilke virksomheder og personer hvert enkelt strukturfondsprojekt har effekt på. Som det fremgik af årsrapporten for 2011, viste data herfra, at strukturfondsindsatsen er spredt ud i hele landet. Der synes, at være et relativ højt antal projekter samlet omkring byer med universiteter. Programmets indsatsområder Indsatsen via det danske socialfondsprogram er fokuseret på de fire vækstkilder Udvikling af de menneskelige ressourcer, Etablering og udvikling af nye virksomheder, Innovation, videndeling og viden opbygning og Anvendelsen af ny teknologi. Vækstkilderne udmøntes i indsatsen inden for programmets to prioriteter. Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job) og Prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job). Der er ikke i den nationale strategiske referenceramme (NRSF) sat mål på indsatsområdeniveau, men der blev i forbindelse med programmeringen sat en række delmål under de enkelte indsatsområder til brug for vurdering af målopfyldelsen og gennemførelsen på indsatsområderne under de to prioriteter. De nævnte mål fra EU 2020-strategien vedrørende beskæftigelse og uddannelse må formodes at blive understøttet af socialfondsindsatsen i nogenlunde samme omfang som de globale mål for programmets fire vækstkilder (se afsnittet om de globale mål). Nedenfor er væsentlige resultater herfra analyseret, mens der i øvrigt henvises til kapitel 3 i rapporten for gennemførelsesdata af indsatsområderne. Neden for er programmets samlede resultatmål fordelt på delmålene for indsatsområderne under de to programprioriteter. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 13

17 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Udvikling af menneskelige ressourcer Der er nedlagt mange private job i alle danske regioner de seneste år, især inden for industri, handel og transport samt bygge- og anlægsbranchen. Ledigheden er steget ikke mindst blandt de yngre aldersgrupper. Særligt bekymrende er det, at langtidsledigheden er steget betydeligt i alle regioner. Der er behov for at sikre en fleksibel arbejdskraft, som har de kvalifikationer, virksomhederne efterspørger. Generelt er arbejdskraften i Danmark meget mobil sammenlignet med udlandet. Det viser sig blandt andet ved, at en stor del af arbejdskraften hyppigt skifter arbejdsplads. Efter- og videreuddannelsesaktiviteten i de danske regioner ligger også højt i internationalt perspektiv. Det bidrager til en løbende opkvalificering af arbejdsstyrken og er et vigtigt element i at sikre et fleksibelt arbejdsmarked. (Regional Konkurrenceevneredegørelse 2011; s. 17) Udvikling af menneskelige ressourcer står med 158 projekttilsagn og et tilsagnsbeløb på 755,5 mio. kr. på prioritet 1 og 382,5 mio. kr. på prioritet 2 fortsat som den største indsats under socialfondsprogrammet (svarer til ca. 70 pct. af indsatsen målt på tilsagn). Der kan iagttages pæne resultatopfyldelser og en pæn aktivitetsgennemførelse. Der er konstateret en bemærkelsesværdig høj deltagelse fra unge under uddannelse, navnlig på prioritet 2. Der er gode indikationer for, at resultatmålene nås. Resultatopgørelse af afsluttede projekter og deltagerforløb Udvikling af menneskelige ressourcer Priroritet 1: Bedre job Mål: personer med forøget kompetenceniveau Målopfyldelse: /55 % * 200 virksomheder institutioner, organisationer med styrkede kompetenver inden for udvikling af menneskelige ressourcer Målopfyldelse: 182/91 % Prioritet 2: Flere job Mål: personer er kommet i beskæftigelse kommet tættere på beskæftigels, har fået forøget kompetenceniveau Målopfyldelse / 65 % * 100 virksomheder institutioner, organisationer med styrkede kompetenver inden for udvikling af menneskelige ressourcer Målopfyldelse: 230/230 % Udvikling af menneskelige ressourcer under prioritet 1 omhandler grundlæggende to typer aktiviteter og projekttyper afhængig af, om det er personer eller virksomheder/institutioner/organisationer, der er i centrum for aktiviteten. Dels en projekttype med fokus på kompetenceudvikling af beskæftigede på alle niveauer i virksomhederne, institutionerne og organisationerne og dels en projekttype med udvikling af virksomhedernes kompetencer, ledelse m.v. og virksomhedens omstillingsevne til en globaliseret økonomi. Udvikling af menneskelige ressourcer på prioritet 2 omfatter især aktiviteter, hvis formål er at udvide arbejdsstyrken, herunder også aktiviteter der omhandler samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder om mere arbejdsmarkedsrelevans i uddannelsessystemet og unges gennemførelse af ungdomsuddannelserne. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 14

18 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Vækstkilden Udvikling af menneskelige ressourcer har både målt på tilsagn og i resultatopfyldelse i hele programperioden haft den højeste gennemførelse og været det højest prioriterede indsatsområde under socialfondsprogrammets to prioriteter. Indsatsområdet har i hele programperioden været højt eller meget højt prioriteret i de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handleplaner. I 2012 gennemførtes temaevalueringen af indsatsområdet. 4 Heri konstateres det, at navnlig tre udfordringer adresseres i de igangsatte projekter: Globalisering, produktivitet og unge i uddannelse. Evalueringens hovedkonklusioner: - Den generelle socialfondsindsats forventes at leve op til de fastsatte formål. Det betyder, at de gennemførte projekter har medvirket til at forbedre deltagernes kompetenceniveau samt forbedret deltagernes muligheder for at komme i beskæftigelse, som følge af deltagelse i et socialfondsprojekt. Der kan dog ikke konstateres nævneværdig regional variation på tværs af de regionale vækstfora med hensyn til deltagernes kompetenceudbytte pct. af beskæftigede og 53 pct. af de ledige har opnået et højt kompetenceudbytte som følge af deres deltagelse i et socialfondsprojekt - 92 pct. af de beskæftigede, der fik nye kompetencer, kunne efterfølgende anvende dem på deres arbejdsplads, svarende til 57 pct. af samtlige deltagende beskæftigede pct. af de ledige, der fik nye kompetencer, kunne anvende dem til at komme i beskæftigelse eller tættere på job som en direkte følge af deres projektdeltagelse, hvilket svarer til 21 pct. af samtlige deltagende ledige. Temaevalueringen af den danske strukturfondsindsats Udvikling af menneskelige ressourcer. Udarbejdet af LB analyse for Erhvervsstyrelsen. Ungeindsats Det danske positionspapir 5 vedrørende programperioden påpeger bl.a., at fondene bør understøtte de danske udfordringer med lave gennemførelsesprocenter især for unge på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Uanset, at socialfondsprogrammet ikke arbejder med målgrupper, er der gennem de regionale prioriteringer og via den Konkurrenceudsatte pulje i perioden formået at opfange behovene for at gennemføre en ikke ubetydelig indsats for unge via socialfondsindsatsen. En aktiv indsats for, at unge gennemfører en ungdomsuddannelse, er et højt prioriteret mål i den danske uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik. Ledigheden blandt unge udgør et særligt problem, da det kan betyde, at de unge får sværere ved at få solidt fodfæste på arbejdsmarkedet fremover. Derudover er frafald på især erhvervsuddannelserne en betydelig udfordring. Unge uden den nødvendige uddannelse skal i videst muligt omfang tilbage til uddannelsessystemet. Socialfonden har vist sig effektiv til at understøtte, 4 Temaevaluering af den danske strukturfondsindsats Udvikling af menneskelige ressourcer. Udarbejdet af LB Analyse for Erhvervsstyrelsen november Position of the Commission Services on the development of Partnership Agreement and programmes in Denmark for the period , s. 11. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 15

19 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program supplere og udvikle den nationale indsats med fokus på tidlig og aktiv indsats over for unge, der er gledet ud af uddannelsessystemet eller er i fare for det. En meget stor del af deltagerne i prioritet 2 indsatsen i perioden er unge studerende. Samlet er der registreret startende unge deltagere på de to programprioriteter Initiativerne for unge i aldersgruppen år omfatter både prioritet 1 og prioritet 2 aktiviteter, som omhandler dels at forbedre uddannelsessystemet, herunder at bringe mere arbejdsmarkedsrelevans i uddannelsessystemet, og initiativer på selve uddannelsesstederne målrettet unge med særlige behov, fx særlige vejledningsbehov, lektiehjælpsordninger, mentorordninger m.v. - hvilket er typisk prioritet 2 aktiviteter. Endvidere kan der være tale om aktiviteter, som omhandler særligt udsatte unge, som er faldet ud af uddannelsessystemet. En række af projekterne har til formål at arbejde med frafaldsproblematikken. Der er dog også iværksat indsatser rettet mod de mere ressourcestærke unge, fx da det i forbindelse med Danmarks Vækstråds møde den 15. juni 2012 blev besluttet, at en del af midlerne under den konkurrenceudsatte pulje skulle fordeles inden for temaet: Unges talent skaber vækst og produktivitet i virksomheder via bedre samspil med erhvervsskolerne. Disse projekter skal adressere udfordringer i forbindelse med erhvervsuddannelsernes manglende fokus på de stærke elever, både i forbindelse med uddannelsesforløb på erhvervsskolerne og i forbindelse med uddannelsesforløb i virksomhederne. Der er således igangsat flere initiativer med forskelligt formål under strukturfondsindsatsen med særligt fokus på de unge. Det forventes på baggrund af ovenstående, at målene for indsatsen for udvikling af menneskelige ressourcer nås, men eventuelt med en anden fordeling imellem virksomhedsrettede og deltagerrettede aktiviteter. Innovation, videndeling og videnopbygning Innovation er en vigtig drivkraft for vækst. Når virksomheder indfører nye produkter, arbejdsprocesser, organisationsformer og markedsføringsmetoder, kan det være med til at øge indtjeningen og sænke 6 produktionsomkostningerne. Virksomheder, der fornyer deres produkter, produktionsprocesser, organisation, markedsføring eller designs, har en højere produktivitet og skaber dermed mere værdi end virksomheder, der ikke er innovative. 7 Innovationsindsatsen på socialfondsprogrammet er kommet senere i gang, hovedsagelig fra Ultimo 2012 var der givet tilsagn for 22 pct. af Socialfondens prioritet 1 midler til innovationsprojekter, heraf blev der alene i 2012 tildelt ni tilsagn for i alt 87,4 mio. kr. til indsatsområdet. Dermed har innovationsindsatsen målt på tilsagnsbeløb overhalet iværksætterindsatsen som det næststørste indsatsområde under socialfondsindsatsen. Strukturfondsprojekter er længerevarende og har ofte et 3- årigt forløb. Derfor var der endnu meget få resultater af Socialfondens innovationsindsats. Ultimo 2012 var der afsluttet fem projekter under indsatsområdet. 6 Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne Innovation og fornyelse skaber vækst, Centre for Economic and Business Research, Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 16

20 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Det er forventeligt, at den relativt sene igangsættelse af aktiviteter under indsatsområdet tilsvarende senere vil have gennemslag i resultatopfyldelsen. Resultatopgørelse af afsluttede projekter og deltagerforløb Innovation, videndeling og videnopbygning Socialfonden Mål: 200 virksomheder, institutioner og organisationer er blevet mere innovative Målopfyldelse: 10/5 % Socialfonden personer skal blive mere innovative Målopfyldelse 637/4 % I EU 2020-strategien er ønsket om øget innovation omsat til et mål om, at 3 pct. af EU s BNP skal investeres i forskning, udvikling og innovation. Et tilsvarende mål findes i det danske, nationale reformprogram for Målene for innovationsindsatsen, som de blev defineret i socialfondsprogrammet før programstarten, er gengivet i ovenstående figur og omfatter både personers og virksomheders innovationskompetencer, herunder også samspillet om innovation gennem fx samarbejder mellem skoler, vidensinstitutioner og virksomheder om udvikling af innovation og innovationskompetencer. Regeringen lancerede i december 2012 Danmarks nationale innovationsstrategi Danmark - Løsningenes Land. Innovationsstrategien skal sikre, at flere af Danmarks styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv omsættes til ny vækst og jobskabelse. Samtidig skal den bidrage til mere målrettede innovative løsninger på globale samfundsudfordringer og stille skarpt på en styrket videnudveksling mellem videninstitutioner og virksomheder. Innovationsstrategien indeholder 27 konkrete initiativer, som foldes ud i løbet af Etablering og udvikling af nye virksomheder Både nye og eksisterende virksomheder, der kommer ind i solide vækstforløb, er med til at styrke den generelle konkurrenceevne og produktivitet. Gennem introduktion af nye produkter, serviceydelser eller teknologiske nyskabelser udfordrer nye virksomheder de eksisterende virksomheder og bidrager til at skabe dynamik og innovation i erhvervslivet. Jo flere højproduktive virksomheder, der skabes, jo større er potentialet for mange job med værdiindhold og høj aflønning af de ansatte. 9 Indsatsområdet findes alene på prioritet 2 og udgjorde 31 pct. af prioritet 2 indsatsen. Iværksætterindsatsen var målt på tilsagnsbeløb det tredjestørste indsatsområde under socialfondsindsatsen Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 17

21 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Der er ikke et selvstændigt mål for iværksætteri i EU 2020-strategien, men der indgår et mål om, at 75 pct. af befolkningen mellem år skal være i beskæftigelse. En metode, hvorved beskæftigelsen på sigt kan øges, er ved at understøtte iværksætterindsatsen og støtte udviklingen af nye virksomheder. Tilsvarende er der i det danske nationale reformprogram fra 2012 et mål om, at den strukturelle beskæftigelsesfrekvens skal være på 80 pct. i år Gennemførelsen af iværksætterindsatsen under Socialfonden er navnlig foretaget inden for aktiviteter, der omhandler udvikling af iværksætterkompetencer og iværksætterkulttur og i mindre grad inden for rådgivning af iværksættere. Resultatopgørelse af afsluttede projekter og deltagerforløb Etablering og udvikling af nye virksomheder Socialfonden Mål: personer er kommet i beskæftigelse /blevet selvstændige/har forbedret deres iværksætterkompetencer og er kommet tætter på arbejdsmarkedet Målopfyldelse: 1.575/25% * 100 virksomheder/organisationer/institutioner er indgået i samarbejde og netværk om rådgivning og styrkelse af iværksætterkultur Målopfyldelse: 70/70 % De ovenstående resultater indikerer, at strukturfondsindsatsen har haft en positiv effekt på iværksætteriområdet. Ifølge den senest tilgængelige internationale sammenligning fra 2009 udgjorde nyetablerede vækstvirksomheder 0,3 pct. af alle virksomheder i Danmark. Dette var knap en halvering i forhold til 2007, og det placerede Danmark næstsidst blandt de lande, der er data for. Vækstvirksomheder er her defineret som virksomheder, der inden for deres to første leveår beskæftiger 10 eller flere ansatte og har en gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte på mindst 20 pct. i de tre efterfølgende år. 10 Ud fra disse tal er der basis for, at der iværksættes tiltag, som kan være medvirkende til at få vendt udviklingen. Projekternes angivne positive effekter kunne indikere, at denne indsats med fordel kan understøttes via strukturfondsindsatsen. På baggrund af, at 70 pct. af iværksætterindsatsen for de virksomhedsrettede aktiviteter samlet set var nået ultimo 2012, vurderes det, at indsatsen rettet direkte mod virksomhederne vil blive nået og eventuelt overopfyldt, mens der er længere vej til opfyldelse af det overordnede deltagermål. Anvendelse af ny teknologi Indsatsområdet, som findes på begge prioriteter, bidrog til prioritet 1 med 3 pct. På prioritet 2 blev der først givet tilsagn til projekter fra 2011, hvor der blev givet tilsagn til en velfærdsteknologifond med et samlet tilsagnsbeløb på 51 mio. kr. I 2012 blev der via en disponering under Den Konkurrenceudsatte Pulje tilføjet yderligere ca. 19 mio. kroner til Anvendelse af ny teknologi. Selv om der disponeres yderligere på 10 Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012, s. 74. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 18

22 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program indsatsområdet, vil det være vanskeligt at nå de endelige mål særligt for de deltagerrettede aktiviteter. På nuværende tidspunkt er der igangsat syv projekter under Anvendelse af ny teknologi på prioritet 1, heraf har de fem af projekterne mindre tilsagn på under 2,5 mio. kr. Set i lyset af dette, og den lave disponering på indsatsområdet, virker det ikke realistisk, at det overordnede mål om personer med styrkede kompetencer på prioritet 1 indfries. Det kan konstateres, at der på programmeringstidspunktet har været høje forventede mål for indsatsområdet, som i den faktiske gennemførelse ikke har realiseret sig. I temaevalueringen nævnte evaluator, at Anvendelse af ny teknologi er det område, hvor projekterne har oplyst, at incitamentet er mindst til at give sig i kast med et strukturfondsprojekt, og det er også her, vækstfora har tilkendegivet at have færrest ansøgninger. En af årsagerne til den beskedne andel af projekter under indsatsområdet kan være, at i den praktiske gennemførelse af programmet har de to indsatsområder for innovation og ny teknologi vist sig at være vanskelige indholdsmæssigt at adskille fra hinanden, og den registreringsmæssige opdeling af projekterne på indsatsområderne afspejler ikke det fulde billede af programmets faktiske teknologiindsats, hvilket er omtalt i tidligere årsrapporter. Ydermere vil det igangsatte projekt på prioritet 2, velfærdsteknologifonden, grundet projektets særlige fondskarakter ikke blive målt som de øvrige deltagerrettede aktiviteter. Resultatopgørelse af afsluttede projekter og deltagerforløb Anvendelsen af ny teknologi Socialfonden Prioritet 1 Mål: 200 virksomheder, institutioner og organisationer er blevet mere innovative Målopfyldelse: 15/8% Socialfonden prio. 1 Mål: personer med styrkede kompetencer Målopfyldelse 239/ 1 % Socialfonden prio. 2 Mål: personer med styrkede kompetencer Målopfyldelse: 0/0% Der er ikke et selvstændigt mål for anvendelse af ny teknologi i EU-2020 strategien. Teknologiindsatsen er snarere en integreret del af forskning, udvikling og innovation. Erfaringer fra gennemførelse af regionalfondsprogrammet viser, at ny teknologi skal forstås bredere end IKT alene og kan være fx energiteknologi, miljøteknologi og bioteknologi. Indsatsen under anvendelsen af ny teknologi kan således også medvirke til at bidrage til målene i EU 2020 strategien om forbedringer på klima- og energiområdet. Tilsvarende er der i det danske nationale reformprogram fra 2012 en række danske mål om klima- og energiforbedringer. 11 Temaevaluering vedrørende strukturfondsperioden , Cowi, September 2009: Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 19

23 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Området har af regionerne ikke været lige så højt prioriteret som de øvrige indsatsområder, og det er klart det indsatsområde, hvortil der er kommet færrest projektansøgninger. Der er et betydeligt potentiale for at øge anvendelsen af automatisering og digitalisering i de danske produktionsvirksomheder. De danske produktionsvirksomheder er generelt langt fremme med digitalisering. Der er imidlertid fortsat knap en fjerdedel af produktionsvirksomhederne, der ikke har digitaliseret en række interne funktioner som fx bogføring, distribution, produktionskontrol og lagerstyring. 12 Ser man på automatisering af produktionen, ligger Danmark noget efter de førende lande, dog med variationer inden for de enkelte brancher. En del af den danske produktionsudfordring skal muligvis løses gennem højere automatisering og frigivelse af tid. Skal de danske produktionsvirksomheder fastholde konkurrenceevnen, skal virksomhederne forbedre deres evne til at høste de produktivitetsgevinster, der ligger i øget automatisering og digitalisering. Med det perspektiv blev der i efteråret 2012 under den Konkurrenceudsatte pulje på Socialfonden udbudt temaet: Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser med henblik på at bidrage til at få konkrete erfaringer med, hvordan virksomheder på forskellige stadier kan blive stadig mere automatiserede og digitaliserede i deres produktionsprocesser samtidig med, at virksomhederne både på ledelses- og medarbejderniveau kompetencemæssigt er klædt på til opgaven. Projekterne ønskes gennemført gennem etablering af en række test- og demonstrationsprojekter i et partnerskab af fx virksomheder, videninstitutioner eller relevante erhvervsfremmeaktører. På trods af indsatsen via den Konkurrenceudsatte Pulje er det ikke sikkert, at de igangværende projekter kan indfri resultatmålet for anvendelse af ny teknologi. Indsatsen i forhold til målene i Lissabon-strategien og 2020 strategien Understøttet af den strategiske rapport fra 2012 og den strategiske evaluering fra 2011 kan det konstateres, at den danske strukturfondsindsats med sin stærke orientering mod Lissabon-strategien allerede i det små medvirker til at håndtere nogle af de udfordringer, som Kommissionen i lyset af EU-2020 strategien har anbefalet Danmark at være opmærksom på, og som er udmøntet i det nationale Reformprogram for Samtidig kan der for nogle af socialfondsaktiviteterne konstateres fortsat at være et stykke til målene er opfyldt mens de igangsatte projekter dog fortsætter med at levere resultater. Et af målene i EU 2020-strategien er, at 75 pct. af befolkningen mellem år skal være i beskæftigelse. Tilsvarende er der i det danske nationale reformprogram for 2012 et dansk mål om, at den strukturelle beskæftigelsesfrekvens skal være på 80 pct. i år Samtidigt er et andet mål i EU 2020-strategien, at andelen af unge, der forlader skolen tidligt, reduceres til under 10 pct., og mindst 40 pct. af den unge generation skal have en uddannelse på tertiært niveau. Dette mål er også indeholdt i det danske nationale reformprogram fra 2012 jævnfør afsnit Tematiseret gennemgang af de afsluttede projekter I tabel 2.3 fremgår de udgiftskategorier, som anvendes under socialfondsprogrammet i Danmark. 12 Johannes Jacobsen, Anders Sørensen og Martin Junge: Digitalixation and Productivity, CEBR, Copenhagen Business School, Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 20

24 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Tabel 2.3. Udgiftskategorier inden for Lissabon-strategien i relation til socialfondsprogrammet i Danmark. Kode Prioriteret tema Forbedring af arbejdstageres, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne 62 Udvikling af systemer og strategier for livslang læring i firmaer, uddannelse og tjenester for de ansatte til fremme af deres evne til at tilpasse sig forandringer, fremme af iværksætterånd og innovation. 63 Udvikling og udbredelse af innovative og mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på. Bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse 66 Gennemførelse af aktive og forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet. Forbedring af den menneskelige kapital 72 Udarbejdelse og gennemførelse af reformer i de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer med henblik på at øge beskæftigelsesegnetheden gennem større arbejdsmarkedsrelevans i de grundlæggende almene uddannelser og erhvervsuddannelser og gennem ajourføring af undervisernes kvalifikationer med henblik på innovation og en videnbaseret økonomi. I nedenstående redegøres for, hvordan de 92 afsluttede projekter under socialfondsprogrammet indholdsmæssigt fordeler sig på Lissabon-strategiens udgiftskategorier. Samtidigt redegøres for, hvordan de enkelte afsluttede projekter har bidraget i forhold til at nå de overordnede resultatmål for indsatsen under Socialfonden. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 21

25 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Tabel 2.4. Fordeling af tilsagn på afsluttede projekter under prioritet 1, prioritet 2 og samlet for Socialfonden pr. 31. december 2012 på udgiftskategori, pct.. Prioriteret tema Priritet 1 Prioritet 2 Samlet Socialfond Forbedring af arbejdstageres, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne 62 Udvikling af systemer og strategier for 43% 24% 37% livslang læring i firmaer, uddannelse og tjenester for de ansatte til fremme af deres evne til at tilpasse sig forandringer, fremme af iværksætterånd og innovation 63 Udvikling og udbredelse af innovative og mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på 15% 1% 11% Forbedring af arbejdstageres, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne i alt Bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse 66 Gennemførelse af aktive og forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet Bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse i alt Forbedring af den menneskelige kapital 72 Udarbejdelse og gennemførelse af reformer i de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer med henblik på at øge beskæftigelsesegnetheden gennem større arbejdsmarkedsrelevans i de grundlæggende almene uddannelser og erhvervsuddannelser og gennem ajourføring af undervisernes kvalifikationer med henblik på innovation og en videnbaseret økonomi Forbedring af den menneskelige kapital i alt I alt afsluttede projekter 58% 25% 48% 6% 47% 18% 6% 47% 18% 36% 28% 34% 36% 28% 34% 100% 100% 100% Udgiftskategori 62: 31 projekter har modtaget et samlet EU-tilskud på 96,1 mio. kr., svarende til ca. 37 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til de afsluttede projekter. Projektaktiviteten under denne kategori har typisk udviklingsmål inden for virksomhedstilpasning generelt i regionen og tilpasning af udbud og efterspørgsel efter relevante kompetencer. Projekterne omhandler for eksempel kompetenceudvikling blandt en klynge af virksomheders ansatte eller kan være relateret et specifikt teknologisk eller innovativt område. Kompetenceudviklingen kan både være i forhold til deltagerens eksisterende jobfunktioner eller i forhold til, at den ansatte kvalificeres til at kunne varetage nye jobfunktioner. Udgiftskategori 63: 13 projekter har modtaget et samlet EU-tilskud på 28,7 mio. kr., svarende til ca. 11 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til de afsluttede projekter. Tilskuddet er givet til aktiviteter, som typisk omfatter centrale udviklingsmål om samarbejde og netværk mellem virksomheder eller klynger, tilpasning af produktionsprocesser til ændrede markedskrav, metodeudvikling f.eks. nye markedsføringsmetoder og formidling af ny viden gennem samarbejde og netværk mellem videninstitutioner og private virksomheder. Samtidigt kan der også være tilknyttet kompetenceudvikling af ansatte, vidensmedarbejdere og for eksempel ledere. Samarbejdet kan have meget forskellig karakter og omfang. Udgiftskategori 66: 27 projekter har modtaget en samlet EU-støtte på 47,6 mio. kr., svarende til ca. 18 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til de afsluttede projekter. Tilskuddet er givet til aktiviteter, som omhandler projektaktiviteter inden for gennemførelse af aktive og forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. være tilbud til ledige borgere i et område om kompetenceudvikling i virksomheder, Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 22

26 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program nedbringelse af sygefravær samt metodeudvikling omkring forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet og udvidelse af arbejdsstyrken. Udgiftskategori 72: 21 projekter har modtaget et samlet EU-tilskud på 86,9 mio. kr., svarende til ca. 34 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til de afsluttede projekter. Typisk vil projekterne under denne kategori have aktører fra universiteter og erhvervsskoler i centrum. Projekterne kan for eksempel indeholde metodeudvikling på et universitet eller en erhvervsskole, som afprøves i praksis med deltagelse af lærere og studerende fra de pågældende universiteter eller erhvervsskoler og med deltagelse af virksomhederne og deres ansatte. Udmøntningen af de regionale strategier og handlingsplaner Udmøntningen af 90 pct. af socialfondsmidlerne sker gennem de regionale vækstfora, som indstiller projekter til gennemførelse på baggrund af de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner, Udmøntningen af de sidste 10 pct. af socialfondsmidlerne sker gennem den konkurrenceudsatte pulje (KUP)., jf. afsnit Generelt viser sekretariaternes tilbagemeldinger på sammenhængen mellem de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner og socialfondsprogrammet, at der i strategierne er stor fokus på, at strategier og handlingsplaner i deres udformning understøtter en projektudvælgelse, som stimulerer prioriteterne og vækstkilderne i socialfondsprogrammet Flere og bedre jobi samt yderområder og EU-2020 målene. Der henvises til kapitel 3, for flere oplysninger vedrørende den regionale udmøntning De tværgående hensyn miljø, ligestilling, beskæftigelse og yderområder Miljø, ligestilling, beskæftigelse og yderområder er eksplicit nævnt i ansøgningsskemaet til strukturfondsmidlerne som områder, ansøger skal forholde sig til. Derudover gælder det generelt, at der ved udvælgelsen af projekter skal lægges vægt på de tværgående hensyn (miljø, ligestilling, beskæftigelse samt yderområder, landdistrikter og byer). Tankegangen er, at det regionale vækstforum ved valg mellem to projekter, som i øvrigt har samme kvalitet, vælger det projekt, som samtidig har størst positiv effekt i forhold til de tværgående hensyn. I nedenstående tabeller ses en opgørelse af de igangsatte projekters tværgående hensyn for henholdsvis miljø, ligestilling og beskæftigelse. Tabel 2.5. Opgørelse af de tværgående hensyn: miljø, ligestilling og beskæftigelse, jf. tilsagn Tværgående hensyn tilsagn Miljø Ligestilling Beskæftigelse Positiv Ingen Negativ Anm.: Der indgår oplysninger fra 217 projektbevillinger. Jf. tabel 2.5 forventede ingen af projekterne, der var givet tilsagn til, at der vil være negative konsekvenser for nogle af de tværgående hensyn. Med hensyn til ligestilling så forventede 95 af projekterne en positiv Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 23

27 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program effekt i forhold til ligestillingen. 196 af projekterne forventede positiv effekt på beskæftigelsesområdet, mens 50 af projekterne forventede en positiv effekt i forhold til miljøet. I nedenstående afsnit følger en opgørelse over projekternes yderområde hensyn. Yderområder I forbindelse med kommunalreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, blev der indgået en national politisk aftale om, at yderområderne 13 skal have mindst samme andel af strukturfondsmidlerne som i forrige strukturfondsperiode. Det vil konkret sige, at mindst 35 pct. af de samlede midler i strukturfondsperioden , under målet for regional konkurrenceevne og beskæftigelse, skal anvendes til gavn for yderområderne. Yderområdeandelen behøver således ikke at være 35 pct. i hvert program. Der er opstillet forskellige krav til regionernes yderområdeandel jf. figur 2.4. Figur 2.4. Opfyldelse af yderområdeforpligtigelse, jf. tilsagnsbeløb for regionalfonds- og socialfondsprogrammet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hele landet Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum Yderområdeforpligtelse 35% 63% 20% 41% 42% 3% 100% Yderområdeandel i % af tilsagn 36% 59% 21% 40% 56% 4% 100% Anm.: Vækstforum Hovedstaden har som udgangspunkt ingen yderområdeforpligtigelse, men i forbindelse med at en tværgående indsats mellem Sjælland og Hovedstaden gennemføres i regi af Vækstforum Hovedstaden, medgår det pågældende tilsagns yderområdeandel i opgørelsen for Vækstforum Hovedstaden. Figur 2.4 viser yderområdeandelen af afgivne tilsagn ultimo Samlet for både Regionalfonden og Socialfonden var yderområdeandelen på 35 pct. Forvaltningsmyndigheden følger løbende opfyldelsen af yderområdeforpligtelsen. Sammendrag af gennemførelsen jf. artikel 10 i 1081/2006 De årlige og endelige rapporter om gennemførelsen, jf.artikel 67 i forordning (EF) nr. 1083/2006 skal, når det er relevant, indeholde et sammendrag om gennemførelsen af: 13 Yderområderne er nærmere afgrænset og defineret i NSRF s. 32 ff. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 24

28 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program a. Integrering af kønsaspektet og eventuelle kønsspecifikke foranstaltninger b. Foranstaltninger til forøgelse af indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet og derved til styrkelse af deres sociale integration c. Foranstaltninger til styrkelse af minoriteters integration på arbejdsmarkedet og derved til forbedring af deres sociale integration d. Foranstaltninger til styrkelse af andre dårligt stillede gruppers, herunder handicappedes, integration på arbejdsmarkedet samt deres sociale integration e. Innovative aktiviteter, herunder en beskrivelse af temaerne, disses resultater, udbredelse og integration f. Tværnationale og/eller interregionale foranstaltninger. Socialfondsprogrammet opererer ikke med forhåndsangivne målgrupper. Fokus er på vækst og erhvervsudvikling. Derfor har målgrupper en ikke konkret form i det danske operationelle program. Socialfondsprogrammet kan håndtere forskellige projekters målgrupper. Det betyder, at der regionalt strategisk kan prioriteres forskellige målgrupper, og projekter kan definere sig i forhold til forskellige målgrupper fx deltagere med en bestemt uddannelsesmæssig baggrund, svag arbejdsmarkedstilknytning eller deltagere/virksomheder inden for bestemte brancher etc. Forvaltningsmyndigheden kan registrere og følge op på deltagelsen i forhold hertil. Jf. artikel 10 a I relation til artikel 16 i den generelle forordning er ligestillingshensynet integreret på alle politikområder helt svarende til, hvordan hensynet indgår i Fællesskabets strategiske retningslinjer og som et tværgående hensyn i socialfondsprogrammet. Hensynet indgår overalt i forberedelse, gennemførelse, overvågning og evaluering, jf. forordningen. Der sker en konsekvent registrering af alle projektdeltageres køn i forbindelse med projektdeltagelsen og overvågningen af programgennemførelsen, og der er under socialfondsprogrammets forskellige indsatsområder udpeget særlige indsatsområder sigtende på en kønsmæssig skævhed. Ifølge årsrapportens deltageroplysninger var der ultimo 2012 i alt afsluttede deltagere og kvindeandelen var på 49 pct. På prioritet 1 var kvindeandelen på 48 pct. På prioritet 2 var kvindeandelen på 51 pct. Her kan projektet Kvinder på vej fremhæves. Projektet styrker Region Hovedstadens økonomiske udvikling ved at bidrage til at bringe familieforsørgede kvinder med anden etnisk baggrund end dansk i beskæftigelse. Det sker gennem fleksible kombinationsforløb med fokus på danskundervisning, praktik og udvikling af faglige og personlige kompetencer. Endeligt kan det nævnes, at jævnfør afsnittet om de tværgående hensyn, da forventede 45 pct. af de igangsatte socialfondsprojekter at have positiv effekt på ligestillingen, resten forventede en neutral effekt. Jf. artikel 10 b, c og d Socialfondens indsatsområde 2.1 Udvikling af menneskelige ressourcer omhandler mere specifikke initiativer til en forstærket indsats for at skabe bedre rammebetingelser for anvendelse af Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 25

29 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program arbejdskraftpotentialet som bidrag til at skabe mere vækst og udvikling. Der peges i programmet på barrierer i forhold til udvidelse af arbejdsstyrken i forhold til: Aldersbarrierer Etniske barrierer Handicapbarrierer Andre barrierer Der er jf. gennemgangen af indsatsområdet i årsrapportens kapitel 3 givet tilsagn til projekter for 220,7 mio. kr. Antallet af unge deltagere registreres, jf. det særlige afsnit om unge og ungdomsarbejdsløshed. Derudover registreres antallet af deltagere, som er ældre arbejdstagere. De afsluttede deltagere i aldersgruppen fra 55 år til 64 år udgør 11 pct. af det samlede antal afsluttede deltagere, jf. tabel 2.6. I Danmark registreres minoritetsgrupper og deltagere med handicap ikke. Derfor er der ikke en deltageropgørelse herfor. Der er dog flere eksempler på, at der er givet tilsagn til projekter med fokus på netop disse områder blandt andet kan nævnes et beskæftigelsesprojekt for ADHD-ramte og et jobskabelsesprojekt for særligt udsatte grupper. Deltagerne registreres i forhold til, om deltageren er migrant. Deltageren registreres på grundlag af egen eller forældres indvandring. I alt er der, jf. tabel 2.6., registreret migrant deltagere, hvilket svarer til en andel på 9 pct. af det samlede antal registrerede afsluttede deltagere. Som konkret eksempel kan projektet Etnisk erhvervsfremme nævnes. Projektet har modtaget et EU tilskud på 24 mio. kr. til arbejdet med at fremme etablering, overlevelse og vækst for nydanske iværksættere og mindre virksomheder med nydanske ejere. Jf. artikel 10 e Der identificeres i socialfondsprogrammet, s. 65, en række rammebetingelser, som har betydning for virksomhedernes mulighed for innovation i en globaliseret økonomi, hvor virksomhedernes innovationspotentiale hænger sammen med virksomhedernes adgang til viden, kvaliteten af denne viden og samspillet med forsknings-, viden og uddannelsesinstitutioner. Rammebetingelserne for innovation er for eksempel: Regional innovationskapacitet Samspil om innovation Klyngerelationer Virksomhedernes evne til at udnytte ny viden. Socialfondens indsatsområde 1.2 omhandler netop innovation og videndeling. Der er, jf. gennemgangen af indsatsområdet i årsrapportens kapitel 3, afgivet tilsagn for 216,6mio. kr. til området. Jf. artikel 10 f Socialfondsprogrammet dækker hele landet. Udmøntningen af socialfondsmidlerne sker gennem de regionale vækstfora, som indstiller projekter til gennemførelse på baggrund af de regionale erhvervs- Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 26

30 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program udviklingsstrategier og handlingsplaner. Udmøntningen af de sidste 10 pct. sker gennem den konkurrenceudsatte pulje (KUP), som er en tværnational pulje på tværs af regionerne. Støtte efter målgruppe I nedenstående tabel 2.6 ses den samlede deltagersammensætning for hele socialfondsindsatsen. Tabel 2.6. Samlet deltagergennemførelse prioritet 1 og 2 fordelt på køn, arbejdsmarkedsdeltagelse og uddannelse i 2012 og akkumuleret for perioden Startende Startende Afsluttende Total Kvinder Total Kvinder Total Kvinder Totalt deltagertal I beskæftigelse heraf selvstændige Ledige heraf langtidsledige > Erhvervsinaktive heraf under uddannelse Unge (15-24 år) Ældre arbejdstagere Migranter Folkeskolen eller tilsvarende Ungdomsuddannelse heraf gymnasium heraf erhvervsuddannelse Mellemlang videregående Lang videregående Uden afsluttet uddannelse Anm.: Oplysninger i henhold til implementeringsforordning annex 23. Oplysningerne er indhentet fra deltager-survey. Det danske socialfondsprogram har ikke overordnet set målgrupper, men det enkelte projekt kan være målrettet for eksempel et behov for ledelsesudvikling og kompetenceudvikling for ledere. Det kan være målrettet specifikke brancher eller målrettet en deltagerkreds med en bestemt arbejdsmarkedsstatus, køn, aldersgruppe eller uddannelsesniveau. I kapitel 3 er deltagersammensætningen behandlet og analyseret for de enkelte prioriteter. Igennem programperioden og i takt med udviklingen af den finansielle krise kan der konstateres et skifte i sammensætning af de startende deltagere på Socialfondsprojekter, jf. figur 2.5. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 27

31 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Figur 2.5. Deltagernes arbejdsmarkedsstatus ved projektstart (årlig, procentvis fordeling) Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsstyrken Fordelingen af de startende deltagere er gået fra at være altovervejende beskæftigede til at være en mere ligelig fordeling af beskæftigede på den ene side og ledige/uden for arbejdsstyrken på den anden side. For startende deltagere uden for arbejdsstyrken er der helt overvejende tale om, at ungeindsatsen slår igennem i deltagersammensætningen, jf. nedenfor. Særligt er netop indsatsen for unge blevet fremhævet, jf. de danske nationale mål om at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal have gennemført mindst en ungdomsuddannelse, 60 pct. af en ungdomsårgang skal have gennemført en videregående uddannelse, og 25 pct. skal gennemføre en lang videregående uddannelse. Socialfondsindsatsen understøtter disse mål. Nedenfor nævnes en række eksempler på projekter, som har projektaktiviteter inden for uddannelsesområdet, hvor flere arbejder med at fastholde unge i deres ungdomsuddannelse. Nedenstående figur 2.6 viser fordelingen af de unge deltagere, der er under uddannelse, på køn og migrantstatus. Migranter indgår på lige fod med etniske danskere i indsatsen. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 28

32 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Figur 2.6. Fordeling af unge deltagere under uddannelse på køn og migrantstatus (antal og pct.). 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Prioritet Prioritet Programniveau Kvinder Heraf migranter Mænd Heraf migranter Anm.: I figuren indgår unge under uddannelse, der har svaret ja eller nej på spørgsmålet om, hvorvidt deltageren eller deltagerens forældre er indvandret til Danmark. Oplysningerne er indhentet fra deltager-survey. Det skal, som tidligere nævnt, bemærkes, at en stor gruppe af (unge) uddannelsessøgende, på prioritet 2 ikke måles på resultatindikatoren, og som dermed ikke direkte bidrager positivt til den samlede succesrate for både beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken, da for eksempel spørgsmålene om nye jobfunktioner kun i mindre grad synes at kunne indfange resultaterne af denne indsats. Det kan dog bemærkes, at ved projektophør var 97 pct. af disse deltagere stadig under uddannelse. Indsatsen støtter således op om de nationale mål på uddannelsesområdet. Følgende projekter kan nævnes som eksempler på projekter, der arbejder med at fastholde unge i uddannelsessystemet: Fastholdelseskaravanen og Hold fast. I en periode med høj arbejdsløshed blandt de unge kan netop denne indsats vise sig at være en god investering i fremtiden. Antallet af unge deltagere i aldersgruppen fra år som deltager i socialfondsaktiviteter registreres. I alt er der, jf. tabel 2.11, registreret afsluttede deltagere i aldersgruppen fra år. Dette svarer til en andel på 40 pct. af det samlede antal afsluttede deltagere. Ungeindsatsen slår særligt igennem på prioritet 2, hvor næsten 64 pct. af de afsluttede deltagere er unge i aldersgruppen 15 til 24 år. Der er altså klare tegn på, at socialfondsindsatsen på prioritet 2 har haft styrket fokus på ungeindsatsen. Projekteksempler vedrørende ESF og ungeindsatsen: Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 29

33 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Støtte og kontakt holder de unge fast Alt for mange unge falder fra den ungdomsuddannelse, de er begyndt på. Under projekt Hold fast følges de mest sårbare elever tæt - fra de forlader folkeskolen, og til de har gennemført en ungdomsuddannelse. Udfordringen er ikke at få de unge til at begynde på en ungdomsuddannelse - men at fastholde dem. Med udgangspunkt i denne problematik har Region Syddanmark og Region Midtjylland iværksat et omfattende projekt, der skal bidrage til at vende den kedelige udvikling. Mere end 100 ungdomsuddannelsesinstitutioner er med i projektet, som har kørt sit første forløb i Region Syddanmark i skoleåret 2009/2010, mens frafaldstruede unge fra begge regioner får gavn af indsatsen i skoleårene 2010/2011 og 2011/2012. I forbindelse med Hold fast etableres et unikt samarbejde, som dels går på tværs af institutionstyper dels på tværs af regionerne. Derudover lægges der vægt på at kunne tilbyde "håndholdte aktiviteter", der kommer eleverne direkte til gode - for eksempel i form af mentorer og andre voksne, som er tæt på de unge og kan gribe ind, før de dropper ud. En fordomsfri ambassadør for de unge. På Social- og Sundhedsskolen i Fredericia har man via projektet ansat en unge-medarbejder for at forebygge det relativt høje frafald på skolens grundforløb. Fastholdelseskonsulent Vicky Asmussen har daglig kontakt med de unge og oplever, at de er glade for at kunne tale med en, som ikke skal vurdere dem fagligt. - Jeg snakker med de unge i frikvartererne og har fået opbygget en tillid, der gør, at de kommer til mig, hvis de har det svært fagligt eller personligt, fortæller Vicky Asmussen. En af Vicky Asmussens primære opgaver er at følge op på de elever, som har et højt fravær. Her er brugen af de unges egne medier et effektivt middel til at holde kontakt med og støtte op om de unge. - Jeg skriver sms'er, hvis en elev ikke dukker op. Og jeg har mange samtaler med eleverne via Facebook om både praktiske og personlige ting, siger Vicky Asmussen. Selvom Social- og Sundhedsskolen i Fredericia endnu ikke har evalueret og indsamlet konkrete tal på indsatsens virkning, er det skolens klare opfattelse, at den tætte kontakt med eleverne har stor præventiv effekt på frafaldet. Fakta Om projektet: Hold fast skal forebygge frafald fraungdomsuddannelserne i overgangen fra grundskole til uddannelse, bl.a. ved hjælp af mentorordninger, indslusningsaktiviteter og praktikpladser. Start: Slut: Økonomi: Projektets samlede budget er på 46 mio. kr. Heraf har EU's Socialfond støttet med 22,5 mio. kr. og Erhvervs- og Byggestyrelsen med 11, 5 mio. kr., mens regionerne selv har finansieret resten. Projektet løber fra august 2009 til juni Medvirkende: Projektet er et samarbejde mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland og regionernes ungdomsuddannelser. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 30

34 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Relationer der forpligter I projektet Relationer der forpligter bliver de unge studerende set som ressourcer i undervisningen. Målet er, at flere unge skal gennemføre deres erhvervsuddannelse, og et af redskaberne er en mentorordning, der fokuserer på det nære arbejde med eleverne. Frafaldsprocenter på mellem 40 og 60 pct. vidner om, at alt for mange unge ikke gennemfører deres erhvervsuddannelse. Projektet Relationer der forpligter ændrer på dette ved at skabe et nært samarbejde mellem undervisere og elever. Tre skoler i Region Hovedstaden medvirker i projektet, hvor undervisere og stærke elever bliver mentorer for de elever, der har brug for ekstra vejledning. På en af de tre medvirkende skoler har man også ansat en fuldtidsmentor. Vi begynder at se de unge som ressourcer, der har noget at byde ind med direkte i undervisningen. De unge mentorer er helt konkret opmærksomme på at støtte op omkring deres mentees i timerne. Undervisningen går altså fra at være noget, skolen gør ved den unge, til at være en fælles indsats for bedre læring til alle. Det har på nogle uddannelser betydet et markant fald i omgængere til eksamen, siger projektleder Charlotte Gjermandsen. Man kan også se, at mange af de unge mentorer desuden har en positiv påvirkning på det sociale klima i klassen til gavn for den elevgruppe, der har det svært i sociale sammenhænge. Der er desuden skabt en række netværk på tværs af skoler og uddannelsesretninger, hvor mentorerne deler erfaringer. Stiller krav Flemming Thyge er en af de undervisere, der nu også er mentor. Han arbejder hos elafdelingen hos CPH West, hvor han bl.a. hjælper eleverne ved at stille krav til dem. Jeg spørger ind til, hvilke problemer eleven har. Ud fra det konstruerer vi en løsningsplan, som eleven så skal følge. Typisk har vi én samtale om ugen, hvor jeg forsøger at følge op på vores seneste møde. Vi sætter nogle mål, som eleven skal arbejde hen imod til næste gang, fortæller Flemming Thyge. Han er overbevist om, at mentorordningen er med til at sikre, at flere elever gennemfører deres uddannelser i stedet for at droppe ud og dermed risikere aldrig at gennemføre en uddannelse. Fakta Om projektet: Projektets formål er at sikre, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse. Dette skal ske gennem udvikling af faglige, personlige og sociale kompetencer. Projektet består af et samarbejde mellem tre af Region Hovedstadens erhvervsskoler, som dækker størstedelen af erhvervsuddannelserne i regionen. Start: Slut: Økonomi: EU s Socialfond har støttet projektet med 7,2 mio. kr. Samlet budget: Knap 19 mio. kr. Medvirkende: TEC, CPH West, SOSU C. Der samarbejdes med Center for Ungdomsforskning (CEFU) og Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE). Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 31

35 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program De globale mål De globale mål frem mod 2013 i socialfondsprogrammet er, jf. tabel 2.7, opstillet i forhold til de to programprioriteter og fire vækstkilder, som udgør programmets indsatsområder: Udvikling af menneskelige ressourcer, Innovation, videndeling og videnopbygning, Anvendelsen af ny teknologi samt Etablering og udvikling af nye virksomheder. Nedenfor følges op på de globale mål i socialfondsprogrammet. Den foreløbige målopfyldelse skal ses i sammenhæng med den generelle socioøkonomiske udvikling i de danske regioner, som beskrives i årsrapportens afsnit Generelt har den økonomiske afmatning, som har kendetegnet perioden siden midten af 2008, gjort det vanskeligere at indfri de globale målsætninger. Det bemærkes, at data for Bornholm er indeholdt i dataene for Region Hovedstaden. Udviklingen i hovedparten af de indikatorer, som anvendes nedenfor, kan følges gennem den regionale benchmark af regionerne, som Erhvervsstyrelsen foretager på og i den årlige regionale konkurrenceevneredegørelse. Tabel 2.7. Oversigt over mål og indikatorer for socialfondsindsatsen Udvikling af menneskelige ressourcer Innovation, videndeling og videnopbygning Anvendelse af ny teknologi Etablering og udvikling af nye virksomheder Prioritet 1: I 2013 er Danmarks høje erhvervsfrekvens fastholdt på 76,3 % (udgangspunkt 76,3 % i 2005) Prioritet 2: I 2013 er beskæftigelsesfrekvensen 72,7 % (udgangspunkt: 72,6 % i 2005) I 2013 er mindst halvdelen af de danske virksomheder innovative (baseline: 40 pct. i CIS3, ) I 2013 er Danmark blandt de 5 mest innovative lande i EU (baseline: nr. 10 i CIS3, ) I 2013 er den gennemsnitlige IKTanvendelse i dansk erhvervsliv mindst 75 pct. (baseline: 56 pct. i 2005) I 2013 er etableringsraten i Danmark fastholdt på mindst samme niveau som i dag (baseline: 8,5 pct. i 2003) I 2013 er andelen af iværksættere, som udvikler sig til vækstiværksættere, forøget til 13 pct. (udgangspunkt: ca. 5 pct. i 2003) I 2013 deltager 30 % af de årige i en uddannelse inden for de seneste fire uger på opgørelsestidspunktet (udgangspunkt: 28 % i 2004) I 2013 deltager 45 % af de ufaglærte i aldersgruppen år i en uddannelse inden for det seneste år (udgangspunkt: ca. 41 % i 2003) Kilde: Socialfondsprogrammet s På impactniveau måles indsatsen ved sit (relativt begrænsede) bidrag til opnåelsen af nogle mere overordnede mål som f.eks. erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser. Udvikling af menneskelige ressourcer Globale mål i programmet: I 2013 er Danmarks høje erhvervsfrekvens fastholdt på 76,3 pct. (udgangspunkt: 76,3 pct. i 2005) I 2013 deltager 30 pct. af de årige i en uddannelse inden for de seneste fire uger på opgørelsestidspunktet (udgangspunkt: ca. 27 pct. i 2005) I 2013 deltager 45 pct. af de ufaglærte i aldersgruppen år i en uddannelse inden for det seneste år (udgangspunkt: ca. 41 pct. i 2003) Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 32

36 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program I 2013 er beskæftigelsesfrekvensen 72,7 pct. (udgangspunkt: 72,6 pct. i 2005) I 2013 deltager 30 pct. af de årige i en uddannelse inden for de seneste fire uger på opgørelsestidspunktet (udgangspunkt: 28 pct. i 2004) Erhvervsfrekvens Den oprindelige målsætning i socialfondsprogrammet er baseret på en arbejdsstyrke omfattende de årige. Som følge af reformer i Danmark er definitionen imidlertid ændret til år. Det globale mål i socialfondsprogrammet er fortsat at fastholde erhvervsfrekvensen på 2005-niveauet, hvilket med den nye definition vil sige mindst 78,0 pct. Som følge af den økonomiske krise er erhvervsfrekvensen faldet betydeligt siden Danmark havde i 2012 en erhvervsfrekvens på 74,7 pct. for aldersgruppen år og opfyldte dermed ikke Socialfondsprogrammets målsætning. Samtlige danske regioner havde i 2012 en erhvervsfrekvens under det fastsatte mål. 14 Uddannelse De oprindelige målindikatorer i socialfondsprogrammet om en uddannelsesdeltagelse på 30 pct. af de årige og uddannelsesdeltagelse på 45 pct. af de ufaglærte i aldersgruppen år er ligesom i Konkurrenceevneredegørelsen ændret til at omfatte de årige med henblik på at give et mere retvisende billede af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse. Ved at ændre afgrænsningen til årige undgås den forholdsvis store andel af de årige, der deltager i det ordinære uddannelsessystem. 15 Med den nye definition var udgangspunktet i 2005, at 25 pct. af alle de årige inden for de seneste fire uger deltog i uddannelse (mod 27 pct. med den gamle definition). Den oprindelige målsætning om en 3 pct. point stigning svarer således til, at Danmark med den nye definition skal op på 28 pct. i Dette mål var opfyldt i 2011, hvor andelen af de år, der havde deltaget i uddannelse inden for de seneste fire uger, var knap 30 pct. For uddannelsesaktiviteten blandt de ufaglærte i aldersgruppen år er målsætningen, at 15,5 pct. skal have deltaget i uddannelsesaktivitet inden for de seneste fire uger i Dette mål var opfyldt i 2011, hvor 21,6 pct. af de ufaglærte havde deltaget i uddannelse inden for de seneste fire uger. Beskæftigelsesfrekvens Definitionen af beskæftigelsesfrekvensen er i lighed med erhvervsfrekvensen ændret til at omfatte årige i stedet for årige. Med den nye definition er målsætningen, at beskæftigelsesfrekvensen i 2013 skal være 74,3 pct. (mod 74,2 pct. i 2005). Det svarer til den oprindelige målsætning om en stigning på 0,1 pct. point. Lige som erhvervsfrekvensen er beskæftigelsesfrekvensen faldet i perioden efter Der er databrud mellem 2008 og 2009 på grund af ændret opgørelsesmetode. Arbejdsstyrken faldt med ca personer alene på grund af metodeændring. 15 Konkurrenceevneredegørelsen 2010 (regeringen) Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 33

37 1000 personer Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Beskæftigelsesfrekvensen for hele landet var i 2012 på 71,3 pct. og målet var dermed ikke opfyldt. 16 Siden 2008 er beskæftigelsen i Danmark reduceret kraftigt som følge af den økonomiske afmatning. På landsplan faldt den samlede beskæftigelse med ca personer fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2012, jf. figur 2.7. Faldet i beskæftigelsen var især markant i 2009, mens beskæftigelsesnedgangen i den sidste del af perioden har været mindre udpræget. Fra 3. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012 voksede den sæsonkorrigerede beskæftigelsen svagt. Udviklingen dækker over et fald i beskæftigelsen på i den private sektor og en stigning på i den offentlige sektor. Arbejdspladserne er især forsvundet i industrierhvervene, bygge- og anlægssektoren, samt inden for handel og transport. Figur 2.7. Den samlede beskæftigelse i Danmark, 1. kv kv (1000 personer) (sæsonkorrigeret) Kilde: Nationalregnskabet, Danmarks Statistik Innovation Globale mål i programmet: I 2013 er mindst halvdelen af de danske virksomheder innovative I 2013 er Danmark blandt de 5 mest innovative lande i EU De nyeste internationale sammenligninger for perioden i Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012 viser, at Danmark kun indtager en niende plads målt på andel innovative virksomheder. De seneste regionaliserede tal viser, at andelen af innovative virksomheder i regionerne er faldet lidt fra perioden til , jf. figur Der er databrud mellem 2008 og 2009 på grund af ændret opgørelsesmetode. Beskæftigelsesniveauet faldt med ca personer alene på grund af metodeændring. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 34

38 Pct. Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Andelen af innovative virksomheder var lidt højere i Region Nordjylland og Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. Andelen af innovative virksomheder i hele landet i var 43,6 pct. og Danmark er således et stykke fra at opfylde socialfondsprogrammets globale mål. Figur 2.8. Andel innovative virksomheder i regionerne, , , , og (pct.) Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: Antal virksomheder, som har gennemført mindst en af fire innovationstyper (nyt produkt, ny proces, ny organisation eller ny markedsføring), i pct. af samtlige virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik. Anvendelse af ny teknologi I 2013 er den gennemsnitlige IKT-anvendelse i dansk erhvervsliv mindst 75 pct. Siden målet blev opstillet, har Danmarks Statistik ændret de spørgsmål, som virksomhederne stilles vedr. deres anvendelse af IKT. Fremover vil virksomhedernes IKT-anvendelse derfor blive målt med de nye indikatorer, som fremgår af figur 2.7, Automatiseret dataudveksling; Elektronisk salg: Modtaget ordrer via internet eller andre netværk; Elektronisk køb: Afgivet ordrer via internet eller andre netværk. Der var i 2012 mindre regionale niveauforskelle på IKT-anvendelsen, jf. figur 2.7. Der var lidt flere af virksomhederne i Region Sjælland og Region Syddanmark, der anvendte automatiseret dataudveksling end i de øvrige regioner, mens andelen i Region Nordjylland var lidt under landsgennemsnittet. Andelen af virksomheder, der anvendte internetkøb var noget højere i Region Hovedstaden i forhold til resten af landet, mens Region Syddanmark og Region Hovedstaden havde den højeste andel af virksomheder, der gjorde brug af internetsalg. Der var i 2011 mindre regionale niveauforskelle på IKT-anvendelsen, jf. figur 2.9. Der var lidt flere af virksomhederne i Region Sjælland, der anvendte automatiseret dataudveksling end i de øvrige regioner, mens andelen i Region Midtjylland var lidt under landsgennemsnittet. Andelen af virksomheder, der 17 De regionale data for innovation, forskning og udvikling skal generelt tolkes med forbehold for, at oplysninger for virksomheder, der er del af en koncern, er opgjort på hovedsædet, mens aktiviteterne kan have fundet sted på arbejdssteder i andre regioner. Virksomheder med under to ansatte indgår ikke i stikprøvematerialet og i enkelte brancher indgår heller ikke virksomheder med under fem eller under 50 ansatte. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 35

39 Pct. Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program anvendte internetkøb, var noget højere i Region Hovedstaden i forhold til resten af landet, mens Region Midtjylland havde den højeste andel af virksomheder, der gjorde brug af internetsalg. Figur 2.9. Indikator for IKT-anvendelsen (pct.) Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af IT, 2012 Anm: Databrud fra 2010 til 2011, idet den finansielle sektor ikke længere indgår i undersøgelsen. Iværksætteri Globale mål i programmet: Virksomheder der anvender automatiseret dataudveksling Internetkøb: Afgivet ordrer via internet Internetsalg: Modtaget ordrer via internet I 2013 er etableringsraten i Danmark fastholdt på mindst samme niveau som i dag. Udgangspunkt 8,5 pct. i 2003 I 2013 er andelen af iværksættere, som udvikler sig til vækstiværksættere, forøget til 13 pct. Etableringsraten Etableringsraten har siden udgangspunktet i 2003 og frem til 2007 været stigende i samtlige regioner, dog med tendens til stagnation i slutningen af perioden, jf. figur Efter en betydelig nedgang i etableringsraten fra 2007 til 2009, som følge af den økonomiske afmatning, voksede andelen af nye virksomheder igen fra 2009 til Frem til den økonomiske krise havde Danmark som helhed en etableringsrate på ca. 10 pct., mens den efterfølgende er faldet til 7,6 pct. Danmark opfyldte i 2010 dermed ikke socialfondsprogrammets målsætning om en etableringsrate på 8,5 pct. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 36

40 2001K4 2002K2 2002K4 2003K2 2003K4 2004K2 2004K4 2005K1 2005K1 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 Indeks (2001K4=100) Pct. Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Figur Etableringsrater, (pct.) Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: Nye virksomheder inden for markedsmæssige erhverv i pct. af samtlige virksomheder. Der er databrud fra 2008 til Kilde: Danmarks Statistik De nyeste tal for etableringsraten er fra 2010, mens CVR-registreringerne er noget mere aktuelle og kan følges frem til efteråret CVR-registreringerne faldt kraftigt fra starten af 2008 og frem til slutningen af 2009, men er i den efterfølgende periode stort set uændret, jf. figur Figur Tilgangen af nye virksomheder, 4. kvartal kvartal 2012 (4-kvartalers løbende gennemsnit) (indeks 2001K4=100) Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik Anm: Figuren er baseret på løbende gennemsnit beregnet på de fire seneste kvartaler. Data er ikke sæsonkorrigeret. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 37

41 Pct. Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Vækstiværksættere Siden det oprindelige mål blev opstillet, har OECD og Eurostat ændret metoden for opgørelse af vækstiværksættere med henblik på bedre international sammenlignelighed. Med den nye definition betegnes virksomheder som vækstiværksættere, hvis de to år efter etableringen har mindst ti ansatte, samt i de efterfølgende tre år oplever en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af ansatte på mindst 20 pct. I den seneste internationale sammenligning af vækstiværksættere (2009) var Danmark placeret som nummer ni ud af de ti lande, der indgik i målingen. 18 Den danske erhvervsstruktur er kendetegnet ved mange små og mellemstore virksomheder og der er derfor kun forholdsvis få iværksættere med mindst ti ansatte, hvilket gør regionale målinger usikre. Ved regionale opgørelser benyttes derfor ikke den internationale definition, i stedet betegnes virksomheder som vækstiværksættere, hvis de to år efter etablering har fem eller flere ansatte, samt i de efterfølgende tre år oplever en gennemsnitlig årlig vækstrate på mindst 20 pct. i antal ansatte. 19 Den økonomiske afmatning har betydet at andelen af iværksættere der udvikler sig til vækstiværksættere er faldet fra 2007 til Udviklingen går igen i alle regioner. I Region Hovedstanden og Region Syddanmark er andelen af vækstiværksættere dog vokset en smule fra 2009 til Andelen af vækstiværksættere er størst i Region Hovedstaden og mindst i Region Nordjylland, jf. figur Figur Andel regionale vækstiværksættere (5+), (pct.) Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: I denne regionale opgørelse defineres vækstiværksættere som virksomheder, der højst er fem år gamle, og som i løbet af de første fem leveår har mindst fem ansatte (mod ti ansatte i den internationale definition). I de efterfølgende tre år skal virksomheden have en gennemsnitlig årlig vækst i omsætning eller antal ansatte på mindst 20 pct. Kilde: Danmarks Statistik. 18 Redegørelse for vækst og konkurrenceevne 2012 (Regeringen) 19 Med definitionen ved regionale opgørelser er der cirka tre gange så mange vækstiværksættere som ved anvendelse af den internationale definition. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 38

42 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program De finansielle resultater og målopfyldelse I afsnittet gennemgås den finansielle gennemførelse på socialfondsprogrammet. Programgennemførelsen forløber planmæssigt og n+2-forpligtelsen for 2012 var opfyldt ved udgangen af året. Projektporteføljen voksede i 2011 til 217 projekter, heraf er 92 projekter afsluttet. Beløbsmæssigt svarer projektporteføljen til mio. kr. ud af en samlet ramme for Socialfonden i perioden på mio. kr. Der er 162 mio. kr. disponibelt til at igangsætte nye projekter resten af programperioden. Forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalget har løbende fokus på programmets fremdrift for at sikre momentum i den resterende del af programperioden. Opfyldelse af n+2-forpligtelsen på Socialfonden N+2-forpligtelsen angiver det refusionsbeløb fra EU på 50 pct. af de samlede støtteberettigede udgifter, som betalingsmyndigheden senest ultimo året skal have fremsendt anmodning for. Såfremt målet ikke opfyldes bortfalder restrammen automatisk. Ultimo 2012 var den danske n+2-forpligtelse for Socialfonden på 782,3 mio. kr. Med den seneste betalingsanmodning sendt fra betalingsmyndigheden til Kommissionen har Danmark samlet set anmodet om refusion på 789,8 mio. kr. N+2-forpligtelsen for socialfondsprogrammet i 2012 er dermed opfyldt, jf. figur Figur Socialfondsprogrammets opfyldelse af n+2-forpligtelsen (mio. kr.) n+2-forpligtelse ultimo Samlet opfyldelse af n+2- forpligtelsen ultimo ,8 n+2-forpligtelse ultimo Socialfondsprogrammet "Flere og bedre job" n+2 mål ultimo ,3 n+2 mål ,9 n+2 mål ultimo ,3 Yderligere målopfyldelse i ,9 Opfyldelse af n+2-mål jf. Betalingsanmodning nr ,8 I perioden fra betalingsanmodningen var afsendt til udgangen af 2012, blev der godkendt yderligere støtteberettigede udgifter, således at der blev realiseret yderligere målopfyldelse for 15,9 mio. kr. De samlede støtteberettigede udgifter på socialfondsprogrammet ultimo 2012 var på 1.611,5 mio. kr., hvilket giver en n+2-opfyldelse på 805,8 mio. kr. ultimo Ultimo 2013 andrager n+2-forpligtelsen 1.101,3 mio. kr. Ved indgangen til 2013 er 73 pct. af n+2-forpligtelsen for socialfondsprogrammet i 2013 således nået. En detaljeret oversigt over de finansielle oplysninger findes i bilag N+2-forpligtelsen opgøres på programniveau. I Danmark har overvågningsudvalget imidlertid valgt at følge n+2-udviklingen på mere detaljeret niveau, dvs. for de enkelte vækstfora, den konkurrenceudsatte pulje Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 39

43 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program samt for teknisk bistand. Disse enheder tildeles en n+2-forpligtelse proportionalt med enhedernes andel af de samlede midler i programmet. I tilfælde af n+2-reduktion vil udelukkende de vækstfora, den konkurrenceudsatte pulje og teknisk bistand, der ikke kan opfylde eget n+2-måltal blive reduceret. N+2- situationen fordelt på de enkelte enheder er illustreret i figur Vækstforum Midtjylland, Syddansk Vækstforum og den konkurrenceudsatte pulje opfyldte ikke eget n+2-måltal ultimo 2012, men eftersom n+2-forpligtelsen var opfyldt på programniveau, blev der ikke foretaget en reduktion. Figur Den regionale n+2-opfyldelse for 2012 og 2013 (mio. kr.) Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum KUP Teknisk assistance n+2-forpligtelse ,9 53,0 59,7 43,0 39,7 13,4 30,1 12,1 n+2-forpligtelse ultimo ,7 109,7 156,6 110,5 107,5 22,7 73,9 29,8 n+2-forpligtelse ultimo ,7 162,7 216,3 153,4 147,3 36,0 104,0 41,9 Opfyldelse af n+2-forpligtelse 230,2 80,4 106,3 127,2 112,3 47,1 62,8 39,4 Forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalget har løbende fokus på fremdriften i socialfondsprogrammet for at sikre, at n+2-forpligtelsen opfyldes fremadrettet. Udvikling i projekttilsagn Den samlede portefølje af socialfondsprojekter voksede fra 174 projekter i 2011 til 217 projekter ultimo Af disse var 92 afsluttede, hvilket vil sige, at der ultimo 2012 var 125 igangsatte projekter. I 2012 blev der givet tilsagn for 490,4 mio. kr. Samtidig blev der foretaget annulleringer for 77,6 mio. kr., hvorved den samlede nettoværditilvækst i tilsagnsporteføljen var på 412,9 mio. kr. Den samlede ramme for Socialfonden i perioden er på mio. kr. Pr. ultimo 2012 var der givet tilsagn for mio. kr. på prioritet 1 og 628 mio. kr. på prioritet 2. Samlet er der således givet tilsagn for mio. kr. svarende til 89 pct. af den samlede ramme, jf. figur mio. kr. var på opgørelsesdatoen under indstilling til tilsagn, og den samlede disponering af midler er således på mio. kr. svarende til 91 pct. af programmets samlede midler. Ved udgangen af 2011 var dette tal på 81 pct. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 40

44 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program af socialfondsmidlerne, mens det i 2010 var på 51 pct. Der var ved udgangen af mio. kr. til at igangsætte nye projekter resten af programperioden. Disse midler fordeler sig med 121 mio. kr. på prioritet 1 og 42 mio. kr. på prioritet 2. Figur Samlet programgennemførelse på finansielle mål ultimo 2012, ekskl. teknisk bistand (DKK) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% ESF "Flere og bedre job" ESF Prioritet 1 ESF Prioritet 2 Udisponeret 162,3 120,7 41,6 Indstillinger 30,7 12,2 18,6 Tilsagn 1.632, ,8 628,1 Disponeret i % af ramme 91% 89% 94% Tilsagn i % af ramme 89% 88% 91% Det erindres, at 62,3 pct. af rammen tildeles prioritet 1, mens de resterende 37,7 pct. af rammen tildeles prioritet 2. Den faktiske fordeling af tilsagn følger det overordnede programfastsatte fordeling, jf. figur Figur Fordeling af tilsagn på prioritet (pct.) Pr. 2 38% Pr. 1 62% Pr. 1.: En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job) Pr. 2: Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job) Ultimo 2012 resterer der ét år af programperioden. I perioden er 46 pct. af de afgivne projekttilsagn udbetalt, jf. figur Jf. n+2-reglen skal projekternes udgifter være afholdt og betalt senest to år efter programperiodens udløb, dvs. ultimo Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 41

45 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Figur Udmøntningsgrad ultimo 2012 Resttilsagn 54% Udbetalt andel af tilsagn 46% Programanvendelse på udgiftskategorier, jf. Lissabon-strategien I afsnittet gennemgås fordelingen på udgiftskategorier, jf. Lissabon-strategien 20, mål i fællesskabets strategiske retningslinjer og programmets indsatsområder. Under socialfondsprogrammet er hele indsatsen rettet mod Lissabon-strategiens øremærkningskategorier. Valget af øremærkningskategorier under Socialfonden og det vejledende skøn over udgiftsfordeling fremgår af afsnittet, sammen med oplysninger om den faktiske fordeling. Bilag 1 tabel giver en samlet oversigt over detaljerede oplysninger om anvendelsen af fondsmidlerne i henhold til del C, bilag II, i Kommissionens forordning nr. 846/2009, jævnfør tilsagn. Programanvendelsen jf. udgiftskategorier Der er en klar sammenhæng mellem den måde indsatsen under Socialfondsprogrammet gennemføres på, og de indsatsområder der er anvist i fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed. I afsnittet analyseres fordelingen på udgiftskategorier, jf. Lissabon-strategien 21, mål i fællesskabets strategiske retningslinjer og programmets prioriteter. De strategiske overskrifter i Lissabon-strategien og de tilknyttede udgiftskategorier giver informationer om programmernes bidrag til Lissabon-strategien. Den enkelte kategori definerer hovedindholdet af projektaktiviteterne, og på den måde er de konkrete aktiviteter i projekterne koblet til Lissabon-strategien, jf. tabel Målene i fællesskabets integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse, jf. udgiftskategorierne i den generelle forordning, art. 9 stk. 3, og bilag IV 21 Målene i fællesskabets integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse, jf. udgiftskategorierne i den generelle forordning, art. 9 stk. 3, og bilag IV Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 42

46 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Tabel 2.8. Udgiftskategorier inden for Lissabon-strategien i relation til socialfondsprogrammet i Danmark Kode Prioriteret Lissabon tema Forbedring af arbejdstageres, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne 62 Udvikling af systemer og strategier for livslang læring i firmaer, uddannelse og tjenester for de ansatte til fremme af deres evne til at tilpasse sig forandringer, fremme af iværksætterånd og innovation. 63 Udvikling og udbredelse af innovative og mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på. Bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse 66 Gennemførelse af aktive og forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet. Forbedring af den menneskelige kapital 72 Udarbejdelse og gennemførelse af reformer i de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer med henblik på at øge beskæftigelsesegnetheden gennem større arbejdsmarkedsrelevans i de grundlæggende almene uddannelser og erhvervsuddannelser og gennem ajourføring af undervisernes kvalifikationer med henblik på innovation og en videnbaseret økonomi. Under socialfondsprogrammet er hele indsatsen rettet mod Lissabon-strategiens øremærkningskategorier. 22 I tabel 2.9. fremgår den vejledende fordeling af udgiftskategorierne fra programmet, samt fordelingen jævnfør tilsagn pr. 31. december Tabel 2.9. Programanvendelsen, jf. Lissabon-strategien (pct.) Strategisk overskrift: Lissabon-strategien Forbedring af arbejdstageres, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne Bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse Forbedring af den menneskelige kapital Udgiftskategori (kategoriseringskoder) Vejledende fordeling jf. programmet Samlet fordeling 62, 63 48% 61% 66 29% 14% 72 19% 22% Teknisk bistand 85,86 4% 3% I alt 100% 100% Samlet set under de to prioriteter i socialfondsprogrammet er lidt over halvdelen af indsatsen (61 pct.) fokuseret på aktiviteter, hvis mål er forbedring af arbejdstagernes, virksomhedernes og iværksætternes tilpasningsevne til en globaliseret økonomi. Disse 61 pct. er fordelt således, at set i forhold til den samlede anvendelse af midlerne, er 45 pct. af EU-støtten dedikeret til aktiviteter, der omhandler udvikling af systemer og strategier for livslang læring i firmaer, uddannelse og tjenester for de ansatte til fremme af deres evne til at tilpasse sig forandringer, fremme af iværksætterånd og innovation. De resterende 16 pct. af aktiviteterne omhandler udvikling og udbredelse af innovative og mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på. Dette svarer stort set til forventet ved programimplementeringen. 22 Danmarks strategiske referenceramme, s. 68. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 43

47 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Mere detaljeret viser nedenstående figur fordelingen af tilsagn på begge prioriteter på hver enkelt udgiftskategori pr. 31. december Figur Fordeling af tilsagn pr. 31. december 2012 på udgiftskategorier (mio. kr. og pct.) Prioritet 1 Prioritet 2 Kategori 66 4% Kategori 72 22% Kategori 72 25% Kategori 62 27% Kategori 63 16% Kategori 62 58% Kategori 66 30% Kategori 63 18% Anm.: Udgiftskategorierne fremgår af tabel 2.8. Aktiviteterne under udvikling af systemer og strategier for livslang læring foregår hovedsagelig på Socialfondens prioritet 1, en kvalificeret arbejdsstyrke, og bygger på strategierne om at understøtte mekanismer, som øger virksomhedernes investeringer og konkurrenceevne og arbejdstagernes deltagelse i livslang uddannelse og uddannelse på virksomhederne. Som det fremgår af årsrapporten i øvrigt, er et bredt spektrum af virksomhedernes ledere og medarbejdere repræsenteret i aktiviteterne - fra lavt uddannedes kompetenceudvikling i livslang læring til udvikling af ledelsesfærdigheder i virksomhederne med henblik på forbedring af konkurrenceevnen i den globaliserede økonomi. Aktiviteterne omfatter både selve kompetenceudviklingen og også systemopbygningen og organisations- og metodeudvikling med henblik på at opfylde den videnbaserede økonomis færdighedsbehov. En væsentlig del af prioritet 2-indsatsen, udvidelse af arbejdsstyrken, omhandler initiativer, der har mål om at skabe bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse. 14 pct. af den samlede indsats udmønter disse mål mod forventet 21 pct. Heraf er 11 pct. prioritet 2-indsats. Den lidt lavere procentuelle gennemførelse end forventet under temaet om at skabe bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse skal navnlig ses i sammenhæng med, at ungeindsatsen har vist sig højt prioriteret, og at 22 pct. (forventet 19 pct.) af den samlede socialfondsindsats gennemføres under temaet for forbedring af den menneskelige kapital og vedrører både prioritet 1- og 2-indsatsen. Aktiviteterne er bredspektret i metodevalget og omhandler hovedsagelig målene om, at unge gennemfører en ungdomsuddannelse, men der er også tale om aktiviteter, der har mål om at styrke forbindelserne mellem højere læreanstalter, forskningscentre, teknologiske centre og virksomheder, navnlig ved netværksaktiviteter og partnerskaber i projekterne. Fordelingen på udgiftskategorier rammer ikke helt den fordeling, der blev skønnet ved programperiodens begyndelse. Afvigelserne anses dog at ligge inden for et rimeligt niveau, hvor afvigelserne kan forklares som en naturlig konsekvens af den ændrede socioøkonomisk situation og de deraf ændrede behov for aktiviteter i programgennemførelsen. Dette ses blandt andet gennem øget behov for en styrket ungeindsats og øget behov for at tage produktivitetsudfordringen op gennem aktiviteter, hvis formål at skabe mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 44

48 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Det operationelle programs gennemførelse Programgennemførelsen forløber i det store hele planmæssigt, men der var i 2012 fortsat udfordringer med n+2, som dog blev opfyldt. Der har i løbet af 2012 været fokus på, om alle midler kunne forpligtes i tide og på projekternes gennemførelsesrate i forhold til budgettet. Projektgenerering: afslagsstatistik og udvælgelsesprocedurer Med udvælgelsesprocedurer menes i dette afsnit den måde, ansøgningsprocesser i praksis er organiseret på. Arbejdet med udvælgelseskriterier omtales ikke i denne årsrapport, da alle vækstfora ved udgangen af 2011 havde revideret deres erhvervsudviklingsstrategier inkl. de regionale udvælgelseskriterier. Disse er derfor ikke er blevet ændret i løbet af I perioden har forvaltningsmyndigheden modtaget 280 indstillinger om socialfondstilskud fra de regionale vækstfora til behandling. Heraf indstillede vækstfora 70 projekter til afslag, hvilket svarer til 25 pct. af ansøgningerne, jf. tabel Tabel Antal ansøgninger, indstillinger og afslag i perioden for Socialfondsprogrammet Afgørelser - alle indstillinger Tilsagn Afslag Afslag i pct. af afgørelser Vækstforum Nordjylland % Vækstforum Midtjylland % Syddansk Vækstforum % Vækstforum Sjælland % Vækstforum Hovedstaden % Bornholms Vækstforum % I alt % Anm.: Projekter under den konkurrenceudsatte pulje indgår ikke i opgørelsen. I forbindelse med temaevalueringen i undersøgte evaluator, hvordan hvert af vækstforaene organiserede deres ansøgningsrunder. Denne organisering synes at kunne forklare en del af variationen i afslagsprocenterne. Nordjylland Vækstforums aktiviteter baserer sig på princippet om partnerskab, hvor ansøger opfordres til at indlede en konstruktiv dialog med Vækstforum på et tidligt tidspunkt. Formålet er, at ansøger ikke bruger urimeligt mange kræfter på at udvikle et initiativ, der falder uden for vækstforums ønsker. Herudover medvirker det også til at undgå overlap med eksisterende initiativer. Sekretariatsmedarbejderne deltager med sparring og vejledning om de enkelte projekter. Andre interesser og partnere i regionen skal inddrages i den udstrækning, det er relevant, og hvor det giver synergi. Hvis dette ikke er muligt, skal projektet naturligvis ikke gøres bredere, end ansøger ønsker. Den 23 Temaevaluering af den danske strukturfondsindsats : Udvikling af menneskelige ressourcer, November 2012, LB Analyse Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 45

49 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program tidlige dialog med vækstforum er med til at sikre, at der inddrages andre partnere eller interesser i projektet, og at processen ikke bliver unødigt bureaukratisk. Vækstforum stiller sig til rådighed med rådgivning omkring udvikling af projektidéer i det omfang, ansøger ønsker det og på en sådan måde, at vækstforums uvildighed og integritet bevares. Ansøgninger til strukturfondene indkaldes via åbne ansøgningsrunder tre gange årligt. I hver ansøgningsrunde disponeres en økonomisk ramme afsat af vækstforum. Sekretariatet anvender et scoringssystem til projektvurdering, hvor projektets gennemførlighed og additionalitet vægtes ved vækstforums udvælgelse af projekter. Midtjylland Gennemførelsen af den midtjyske strategi bygger grundlæggende på, at den konkrete udformning af initiativerne tager udgangspunkt i enten evalueringer af initiativer iværksat i perioden , eller hvis der ikke er erfaringer at bygge videre på i forprojekter, der udfolder initiativets aktiviteter og organisering. Det betyder, at når vækstforum vurderer et forslag med henblik på annoncering og senere bevilling, så foreligger der enten evalueringsresultater og anbefalinger fra lignende initiativer eller anbefalinger fra et forprojekt, som kan kvalificere beslutningsprocessen. Det er således vækstforum, der beslutter, om et forprojekt skal igangsættes. Vækstforum beslutter ligeledes sammensætningen af den forprojektgruppe, der skal udvikle initiativ- eller projektforslaget, så der kan sikres en bred og relevant regional repræsentation, der kan bidrage både indholdsmæssigt, strategisk og i forhold til initiativets gennemførelse. Forprojektets indhold og forprojektgruppens sammensætning annonceres på hjemmesiden. Arbejdet i forprojektet tilrettelægges i en åben proces, hvor der sikres mulighed for, at eksterne parter kan komme med indspil til forprojektet. Resultatet af forprojektgruppens arbejde forelægges Vækstforum enten som et initiativ-/projektforslag eller en anbefaling om ikke at igangsætte et initiativ/projekt inden for området. Vækstforum træffer herefter beslutning om igangsætning af et nyt initiativ på baggrund af et projektforslag. Vækstforum godkender dernæst en bevillingssag omhandlende bl.a. udkast til den resultatkontrakt, der skal indgås med operatøren om at gennemføre initiativet samt forslag til finansiering af initiativet, som forelægges Regionsrådet. Som næste skridt igangsættes så den konkrete ansøgningsproces om EU-midler, hvor sekretariatet yder vejledning og sparring i forhold til regelsættet. Det er gennemgående for denne implementeringsstruktur, at der er et stort engagement og involvering af regionens medarbejdere i forberedelsen og gennemførelsen af initiativet. Syddanmark I Syddanmark er der normalt årligt fire ansøgningsfrister, dog således at der i 2012 var en ekstra ansøgningsfrist i forbindelse med at få flere ansøgninger til Socialfonden inden for tre definerede initiativer. Vækstforum har udarbejdet et omfattende elektronisk vejledningsmateriale, hvori forventninger og krav til den kommende ansøgning beskrives præcist. Derudover er der etableret en hotline, som potentielle ansøgere kan kontakte med spørgsmål om kravene til en god ansøgning. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 46

50 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Vækstforum fremhæver, at projekterne skal medvirke til at skabe vækst og udvikling inden for vækstforums tre forretningsområder og de målsætninger, der er beskrevet i erhvervsudviklingsstrategien , og at de skal falde inden for strukturfondenes fire vækstkilder. Vækstforum ønsker at prioritere store sammenhængende satsninger og opfordrer mindre projekter til at undersøge mulighederne for matchmaking med andre mulige ansøgere. Projektperioden er normalt op til tre år, men kan alt efter projekttype være længere. Vækstforum ønsker, at strukturfondsmidlerne og de regionale erhvervsudviklingsmidler skal anvendes mere målrettet end tidligere for at få den størst mulige erhvervsøkonomiske effekt i form af fx ny innovation, nye jobs eller opkvalificering af arbejdsstyrken. Derfor opfordres potentielle ansøgere så tidligt som muligt at tage en indledende drøftelse af projektidéen med medarbejdere i vækstforumsekretariatet. Sjælland Implementeringen af den regionale vækststrategi sker gennem årlige prioriteringer af tre udvalgte indsatsområder. På Sjælland er første skridt for en ansøger, at der skal indsendes en tre siders idébeskrivelse om projektets formål, indhold, sammenhæng til erhvervsudviklingsstrategien, budget og forventede resultater til regionens forberedelsessekretariat. Såfremt Vækstforum finder projektidéen interessant og relevant, opfordres projektejeren til at indsende en endelig ansøgning. Vækstforum lægger vægt på, at indkommende ideer skal indgå som led i en samlet udviklingsindsats. Derfor kan ansøgere forvente at blive opfordret til at indgå i et udviklingssamarbejde med andre regionale aktører med henblik på at udvikle en samlet og sammenhængende regional erhvervsudviklingsindsats. Den gode projektansøgning har mulighed for at få medfinansieret projektet. Som udgangspunkt stilles der forholdsvis store krav til medfinansiering. Især lægger Vækstforum vægt på, at projekter som minimum stiller med 50 pct. anden finansiering. Samtidig er det ambitionen, at de regionale erhvervsudviklingsmidler i størst mulig omfang medvirker til at geare nationale midler og EU-midler. Sekretariatet vejleder projekterne i forhold til regler og vækstforums krav til projekterne. Hovedstaden I Hovedstaden udmeldes årligt fire ansøgningsfrister. Ansøgninger forelægges så vidt muligt på førstkommende møde i vækstforum. Sekretariatet for Vækstforum medvirker aktivt i udvikling af projektinitiativerne i erhvervsudviklingsstrategien, varetager information og vejledning af ansøgere samt forbereder sager til forelæggelse for Vækstforum. Vækstforum ønsker at anvende strukturfondsmidlerne gennem større markante initiativer for at sikre størst mulig gennemslagskraft. Som udgangspunkt forventes projekterne at have en varighed på 2-3 år. Der er afsat årligt 15 pct. af midlerne svarende til ca. 10 mio. kr. til forprojekter, der skal bruges til at teste bæredygtigheden, inden et større projekt sættes i gang eller mindre projekter med et innovativt potentiale. Det er vigtigt, at projekterne er godt forankret i partnerskabet, alle partnere skal udvise engagement og ejerskab til projekterne ved at bidrage med kontant medfinansiering eller mange arbejdstimer. Projekter der kan dokumentere stort engagement vil have høj prioritet. Til at forberede indstilling af projekterne til vækstforum er der etableret et panel af sagkyndige, til at bistå sekretariatet i udarbejdelse af indstillingerne. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 47

51 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Bornholm Bornholms vækstforum udmelder årligt fem ansøgningsfrister på hjemmesiden. Hovedparten af ansøgninger kommer fra de større erhvervspolitiske operatører på Bornholm, som fx Business Center Bornholm, Væksthus Hovedstadsregionen, Bornholms Akademi og Destination Bornholm. Sekretariatet yder aktiv vejledning og sparring i forbindelse med ansøgningsprocessen i forhold til, om ansøgningerne støtter op om erhvervsudviklingsstrategien og er inden for rammerne af strukturfondsprogrammet. Der inddrages ad hoc eksterne faglige eksperter, brancheorganisationer og/eller interessenter til at belyse projekterne for at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Vækstforum. Derudover lægges der særligt vægt på, som prioriteringsprincipper for støtte til projekterne i den endelige sagsfremstilling til vækstforum, at beskrive, hvordan projektet er relateret til vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og strukturfondsprogrammet samt en præsentation af projektets forventede effekter og resultater. Projekterne præsenteres og drøftes på møde i sekretariats- og kontaktgruppen, inden de forelægges Vækstforum. I sekretariats- og kontaktgruppen er alle relevante erhvervspolitiske parter repræsenteret. Regional variation Ovenstående sammendrag af evaluators beskrivelse viser, at der er variationer mellem de regionale vækstfora med hensyn til kravene til præcisering af ansøgninger, inden de bliver indgivet som ansøgninger om strukturfondsmidler. Der forelægges således i varierende grad mere foreløbige ansøgninger i form af initiativ-/projektforslag (Midtjylland) eller idébeskrivelser (Sjælland) for vækstforum. Disse giver sig ikke udslag i afslagsprocenter på forvaltningsmyndighedsniveau for strukturfondsansøgninger. Midtjylland har tydeligvis størst grad af indsnævring i ansøgningsforløbet, idet der forud for indgivelsen af en egentlig ansøgning om strukturfondsmidler ligger en forholdsvis lang proces. Sjællands indkaldelse af idébeskrivelser må også formodes at snævre mængden af ansøgninger til strukturfondene ind, idet vækstforum skal vurdere projektidéen, inden der indsendes en egentlig ansøgning. I Syddanmark og Nordjylland søger man også at kvalificere ansøgningerne, inden de indsendes, men her synes det i højere grad at ske via en vejledningsindsats, og afslagsprocenterne er her højere end i Midtjylland og Sjælland. Når den nordjyske afslagsprocent stadig er forholdsvis lav, kan det skyldes, at Nordjylland i en periode i første halvdel af programperioden havde en prækvalifikationsprocedure i stil med Sjællands. I Hovedstaden synes ansøgningsrunderne at have større grad af åbenhed og samtidig en stor afslagsprocent. Afslagsprocenten er dog betydeligt mindre for Regionalfonden, og Hovedstaden har samlet set en afslagsprocent på 35 for de to fonde. Bornholm skiller sig ud ved at være et lille geografisk område, hvor afslagsprocenterne historisk har ligget lavt, og hvor sekretariatet har et højt aktivitetsniveau og en tæt kontakt til alle potentielle ansøgere. Samlet set bærer de varierende afslagsprocenter præg af, at der i nogle vækstfora sker en selektion i den samlede ansøgningsmængde, som ikke bliver tydelig for forvaltningsmyndigheden i form af indstillinger om afslag på strukturfondsansøgninger. Forvaltningsmyndigheden følger derfor op på vækstforas forvaltningspraksis, idet der indhentes procedurebeskrivelser i forbindelse med vedligeholdelsen af forvaltningsmyndighedens beskrivelse af forvaltnings- og kontrolsystemer ( artikel 71-beskrivelsen ). I forlængelse heraf følges der efter behov op på vækstforas procedurer på trimestermøderne mellem forvaltningsmyndigheden og de enkelte sekretariater. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 48

52 ESF ERDF Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Finansielle Instrumenter I Danmark er der ikke en lang tradition for anvendelse af strukturfondsfinansierede finansielle instrumenter. Det har været muligt at gøre brug af finansielle instrumenter siden programperioden , men Danmark indførte sit første instrument i perioden Siden er nye kommet til i indeværende programperiode. I Danmark har man valgt at etablere de finansielle instrumenter uden for de fælles EU-initiativer, Jeremie og Jessica. I stedet etableres de i regionalt regi og som kapitalfonde, der foretager investeringer eller tilbyder lån til virksomheder. Der er således på nuværende tidspunkt ingen nationale finansielle instrumenter støttet af strukturfondene. Samlet set eksisterer der i dag seks regionale kapitalfonde i Danmark fordelt med tre på Regionalfonden og tre på Socialfonden, jf. tabel Tabel Oversigt over regionale kapitalfonde i Danmark Navn Vækstforum Tilsagn fra Samlet Medfinansiering Målgruppe strukturfonde budget Nordjysk Lånefond Iværksættere og Nordjylland 30 mio. kr. 61 mio. kr. Regionale udviklingsmidler yngre SMV er Acceleracefonden Hovedstaden 20 mio. kr. 65,5 mio. kr. Vækstfonden IT-virksomheder Regionale udviklingsmidler Fonden Cat Invest Nye og mindre Sjælland 30 mio. kr. 67,5 mio. kr. Statslig Regional Zealand virksomheder Udviklingsbevilling Velfærdsteknologifond Syddanmark 51 mio. kr. 102 mio. kr. opstarts- Iværksætter- og Regionale udviklingsmidler og private investorer virksomheder Lånefond til Iværksættere og Syddanmark 20 mio. kr. 40 mio. kr. Private investorer yderområderne yngre SMV er Midtjysk Iværksætterfond Midtjylland 50 mio. kr. 100 mio. kr. Private investorer Iværksættere Når forvaltningsmyndigheden giver tilskud til oprettelse af et finansielt instrument følger en række krav med. Blandt andet skal der foreligge en forretningsplan for fonden, og der skal udarbejdes investeringsaftaler med de deltagende virksomheder efter de gældende regler for strukturfondene. Samtidigt gælder, at tilskuddet fra strukturfondene skal være sat i omløb mindst én gang inden projektperiodens ophør, og at eventuelle uforbrugte midler kun kan anvendes med tilladelse fra forvaltningsmyndigheden. I det omfang det finansielle instrument råder over tilbagebetalte midler, skal formålet opretholdes til udgangen af De danske kapitalfonde medfinansieres både med offentlige såvel som private midler. Investeringerne sker som både lånekapital, egenkapitalinvesteringer eller en kombination heraf. Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke strukturfondsfinansierede garantiordninger, men sådanne eksisterer dog i nationalt regi. I det efterfølgende uddybes de tre kapitalfonde, der er etableret under Socialfonden. 24 Velfærdsteknologifond i Region Syddanmark Velfærdsteknologifonden fik tilsagn om strukturfondsstøtte i 2011, og fonden er en del af Fonden for Syddansk Vækstfremme, som består af Velfærdteknologifond i Region Syddanmark og Syddansk Lånefond 24 De tre finansielle instrumenter etableret under Regionalfonden er beskrevet i Årsrapport for Regionalfonden Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 49

53 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program til yderområderne (se nedenfor). Velfærdsteknologifondens formål er at foretage låne- og venturekapitalinvesteringer i iværksætter- og opstartsvirksomheder inden for velfærdsteknologi- og services. Velfærdsteknologifonden er fortsat under etablering, og der er endnu ikke foretaget udlån i fonden. Syddansk Lånefond til yderområderne Syddansk Lånefond fik tilsagn om strukturfondsstøtte i 2011, og fonden er en del af Fonden for Syddansk Vækstfremme, som består af Velfærdteknologifond i Region Syddanmark (se ovenfor) og Syddansk Lånefond til yderområderne. Formålet for Syddansk Lånefond er at tilbyde lån til iværksættere og yngre små og mellemstore virksomheder i yderområderne i region Syddanmark. Ud af det samlede budget er der pr. 31. december 2012 udbetalt 1 mio. kr. i udlån. Midtjysk Iværksætterfond Midtjysk Iværksætterfond fik tilsagn om strukturfondsstøtte i Fondens formål er at investere i nye videnstunge og innovative virksomheder, der har potentiale til at blive nye vækstvirksomheder. Størsteparten af investeringerne forventes at ligge inden for cleantech, IKT, bioteknologi og medicoteknik samt energi og miljø. Midtjysk Iværksætterfond er fortsat under etablering, og der er endnu ikke foretaget udlån i fonden. Overvågningsudvalgets arbejde 2012* Overvågningsudvalget holdt to møder i 2012, som faldt i juni og november. Overvågningsudvalgets emner 2012 til orientering og drøftelse Den økonomiske gennemførelse På begge møder blev overvågningsudvalget præsenteret for en økonomisk status på programgennemførelsen herunder: Samlet fremdrift i tilsagn og indstillinger Gennemførelse på socialfondsprogrammets to prioriteter Gennemførelse på regionalfondsprogrammets indsatsområder Gennemførelse yderområdeandel N+2-opfyldelse Hvor fokus i løbet af 2011 især var på at forøge omfanget af indgåede forpligtelser under Socialfonden, rettedes fokus i 2012 i højere grad mod gennemførelsestempoet for de projekter under begge fonde, der havde opnået bevilling. På mødet i juni indledte udvalget en drøftelse af, hvordan forbruget af midler i den resterende del af programperioden skulle håndteres, og udvalget godkendte på mødet i november et notat herom. Udvælgelseskriterier Udvalget godkendte på juni-mødet uden bemærkninger nogle mindre ændringer i Syddansk Vækstforums udvælgelseskriterier. Ændringerne var ultimo 2011 blevet interim-godkendt af forvaltningsmyndigheden. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 50

54 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Temaevalueringer På mødet den 13. juni 2012 blev overvågningsudvalget præsenteret for udviklingen og de foreløbige resultater af den igangsatte evaluering Udvikling af menneskelige ressourcer under den danske strukturfondsindsats Resultaterne af den endelige evaluering af Udvikling af menneskelige ressourcer blev præsenteret for overvågningsudvalget på mødet den 15. november Desuden blev udvalget orienteret om udviklingen og de foreløbige resultater af den igangsatte evaluering Mål, virkemidler og resultater. Østersøstrategien Der blev på mødet i november orienteret om forvaltningsmyndighedens foreløbige overvejelser om, hvordan Østersø-strategien kan tænkes ind i de nye programmer. Orientering om TA-finansierede aktiviteter Forvaltningsmyndigheden orienterede på begge møder om de TA-finansierede aktiviteter, herunder forbruget på TA, som fra statslig side går til bl.a. legalitetskontrol, sagsbehandling, kontrol, revision, IT, information og kommunikation, evaluering, netværk mv. Der blev orienteret nærmere om en ny funktionalitet i projektrapporteringsværktøjet, som gør det betydeligt lettere for projekterne at lave budgetændringsforslag, og om informationsaktiviteter i 2012, herunder forvaltningsmyndighedens deltagelse i folkemødet på Bornholm i juni, udvikling af Erhvervsstyrelsens ny hjemmeside og samarbejde med Europabevægelsen om besøg på gymnasier. Årsmøde På mødet 13. juni orienterede forvaltningsmyndigheden om årsmødet mellem Kommissionen og forvaltningsmyndigheden 29. februar 2012, hvor følgende emner blev drøftet: Programgennemførelsen, n+2 og handlingsplan herfor, årsrapporter for 2010, kontrol, revision, IT, evaluering, samfundsøkonomisk situation (herunder smart specialisering), finansieringsinstrumenter, Østersø-strategien og samhørighedspolitikken Årsrapporter 2011 Udvalget godkendte på mødet den 13. juni årsrapporterne for Udvalget fandt rapporterne brugbare og informative, men ønskede fremadrettet flere uddybende forklaringer af centrale data. Samtidig var der dog en erkendelse af, at den type analyser bedst kan belyses med egentlige evalueringer. Den konkurrenceudsatte pulje, Globaliseringsfonden og Fornyelsesfonden Forvaltningsmyndigheden orienterede på begge møder om status på den konkurrenceudsatte pulje af strukturfondsmidler og om tilsagn til projekter i Danmark ydet af EU s Globaliseringsfond. Der blev på mødet i juni også orienteret om udviklingen i den danske tilskudsordning for omstilling i hårdt ramte områder under Fornyelsesfonden. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 51

55 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Kommissionens orientering På mødet 13. juni orienterede Kommissionen om sit arbejde med positionspapirer til medlemsstaterne om partnerskabsaftalerne for , herunder om de landespecifikke anbefalinger, og om planerne for Open Days i oktober Kommissionen nævnte derudover, at beskæftigelsespakken ville blive præsenteret september. Endelig opfordrede Kommissionen til, at betalingsanmodninger indsendes løbende for at sikre udbetaling i indeværende år. På mødet 15. november orienterede Kommissionen om status for forhandlingerne om samhørighedspolitikken, om budgetforhandlingerne for , og om processen for den årlige vækstundersøgelse og de kommende bilaterale drøftelser med medlemsstaterne. Det blev også nævnt, at Kommissionens positionspapir til Danmark om partnerskabsaftalen var sendt i november og ville blive præsenteret i København 3. december. Samhørighedspolitikken Forvaltningsmyndigheden orienterede på begge møder om arbejdet med partnerskabsaftalen og programmerne for Danmarks Vækstråd og Konkurrenceudsat Pulje* I slutningen af 2011 besluttede Danmarks Vækstråd, at en del af midlerne under den konkurrenceudsatte pulje skulle fordeles inden for følgende tema: Kvalitetsløft i kystturisme Temaet blev udmeldt som led i et samarbejdsprojekt mellem Erhvervsstyrelsen og Realdania om en sammenhængende indsats for kvalitetsløft i kystturismen. I forlængelse af Danmarks Vækstråds arbejde med Danmark som produktionsland besluttede rådet i juni 2012 at udmelde temaerne: Unges talent skaber vækst og produktivitet i virksomheder via bedre samspil med erhvervsskolerne. Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Erhvervsstyrelsen modtog i 2012 ansøgninger til de nævnte temaer samt til de resterende midler i puljen. 2.2 Oplysninger om overensstemmelse med EU-retten Der er ikke i programgennemførelsen konstateret særlige forhold vedrørende implementering af EU-retten. Overholdelsen af EU-retten er en del af den løbende kontrol af programimplementeringen, bl.a. fra forvaltningsmyndigheden og revisionsmyndigheden, jf. afsnit Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 52

56 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program 2.3 Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende, og hvordan de er blevet løst Forenkling* Arbejdet med at forenkle administrationsgrundlaget fokuserede i 2012 på at forbedre formidlingen af eksisterende regler og hjælperedskaber frem for ændringer eller introduktion af nye, da erfaringerne viser, at hyppige ændringer i sig selv kan være en fejlkilde. Derfor ændres regler og redskaber kun, hvor disse ændringer vurderes at være væsentlige og nødvendige. Det blev i 2012 ikke vurderet, at der var behov for sådanne ændringer Administrative regler og procedurer* Efter introduktionen i 2011 af generelle orienteringsmøder for ansøgere og støttemodtagere, hvor emnerne var tilsagns- og dokumentationskrav, udvidedes denne service i 2012 til også at omfatte et møde mellem de enkelte projektholdere og den ansvarlige sagsbehandler i ERST. Formålet med dette var at give alle projekter mulighed for også at få afklaret projektspecifikke spørgsmål, hvis besvarelse ikke egner sig til plenummøderne. Projektholderne tog godt imod denne fornyelse. Også processen for regnskabsaflæggelse blev gennemgået med henblik på at nedbringe fejl og sikre hurtigere udbetaling til støttemodtagerne. Derfor blev vejledningen i regnskabsaflæggelse, som udsendes til samtlige projekter, ændret, ligesom ERST i oktober 2012 kontaktede alle projekter, som skulle indsende regnskab for første gang, for at vejlede dem telefonisk. Også den interne organisering af arbejdet i ERST blev ændret, således at yderligere sagsbehandlerressourcer blev frigjort i perioden omkring regnskabsindsendelse. Endvidere blev der i efteråret 2012 påbegyndt et større analysearbejde med henblik på at identificere potentialer for at lette de administrative byrder forbundet med særligt afrapportering af lønudgifter. Arbejdet mundede ud i forslag til mere end 15 konkrete tiltag, som samlet set vil kunne give tilsagnsmodtagerne en forbedret serviceoplevelse, samtidig med at antallet af fejl, der skal korrigeres, nedbringes. ERST arbejder primo 2013 på at indføre de første tiltag, mens de øvrige vil blive implementeret med starten af programperioden I oktober 2012 blev Projektrapporteringsværktøjet udvidet med to nye funktioner. Projektet kan nu se de godkendte projektbudgetter i Projektrapporteringsværktøjet samt udarbejde budgetforslag. Budgetforslagene udarbejdes på baggrund af det seneste godkendte projektbudget, og indsendes direkte fra Projektrapporteringsværktøjet til styrelsen. Budgetforslagene vil kunne behandles hurtigere og mere effektivt, da systemet sikrer at indsendte forslag overholder de foruddefinerede regneregler Gennemførsel og projektgenerering Forvaltningsmyndigheden har fulgt udviklingen i gennemførsel og projektgenerering tæt for at sikre, at der blev fulgt op på manglende forbrug. Dette er blandt andet sket bl.a. på trimestermøder med vækstforumsekretariaterne, hvor n+2-situationen og projekternes gennemførelsesrate i forhold til budgettet drøftes. Overvågningsudvalget har ligeledes haft fokus på både n+2-situationen, gennemførelsestempoet og en rettidig forpligtelse af programperiodens resterende midler. Udvalget drøftede således på begge møder i 2012 modeller for, hvornår alle midler senest skal være disponeret, og vedtog på mødet i november en model, hvor der blev sat frist den 15. juni 2013 for de seneste disponeringer under vækstfora og den konkurrenceudsatte pulje. Modellen indeholdt også beskrivelse af, hvordan der i den sidste del af perioden vil blive disponeret over resterende midler, herunder tilbageløbsmidler. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 53

57 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Forvaltningsmyndighedens overvågning omfatter både momentum i indstillings- og tilsagnsvolumen for de enkelte vækstfora, den konkurrenceudsatte pulje og teknisk bistand. Der følges i forbindelse med statusrapporteringer og udbetalinger op over for enkeltprojekter, når dette vurderes at kunne påvirke afløbet positivt. Vurderingerne foretages i samarbejde mellem forvaltningsmyndigheden og vækstforumsekretariaterne. 2.4 Ændringer i konteksten omkring det operationelle programs gennemførelse Dette afsnit indeholder dels en kort omtale af ændringer i nationale regler, dels en gennemgang af de seneste års regionaløkonomiske udvikling Ændringer af nationale regler i 2012* I december 2012 blev der for hele Erhvervs- og Vækstministeriets ressort område vedtaget regler for obligatorisk digital kommunikation (lov nr af 18. december 2012 om ændring af forskellige bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v.). 19 i denne lov giver Erhvervs- og Vækstministeriet/Erhvervsstyrelsen hjemmel til at fastsætte regler for, at al kommunikation i forbindelse med administration af strukturfondene skal foregå digitalt, herunder om anvendelse af bestemte itsystemer, særlige digitale formater og digitale signatur eller lignende. Loven trådte i kraft 1. januar Allerede under de hidtil gældende regler var der hjemmel til, at der kunne stilles krav om, at der ved ansøgning om og efterfølgende behandling af tilskud under strukturfondene skulle anvendes bestemte itsystemer, som stilles til rådighed for projekterne. Der er i 2012 ikke foretaget ændringer i Retningslinjer for strukturfondsfinansierede projekter Den regionaløkonomiske udvikling i Danmark* Den internationale økonomiske afmatning indebærer, at den regionaløkonomiske situation i Danmark ser væsentligt anderledes ud, end da strukturfondsprogrammerne blev til. Alle danske regioner har oplevet stigende ledighed og svag eller negativ økonomisk vækst siden medio På trods af at ledighedsudviklingen det seneste år har været gunstigere end forventet, er ledigheden den største udfordring på kort sigt. På lidt længere sigt er den største udfordring at få styrket produktiviteten. Produktivitetsvæksten i Danmark har siden midten af halvfemserne været blandt de laveste i OECD-området. Den lave produktivitetsvækst gælder alle regioner. Danmark vil bl.a. satse på at styrke produktivitetsvæksten ved fortsat at forbedre rammerne for uddannelse, iværksætteri samt forskning, udvikling og innovation. Såvel den beskæftigelsesmæssige som den produktivitetsmæssige udfordring vurderes p.t. at kunne rummes inden for rammerne af den strategiske tilgang i de danske strukturfondsprogrammer. Strukturfondsmidlerne og de regionale vækstfora kan fortsat bidrage til at styrke rammevilkår og præstationer inden for uddannelse, iværksætteri samt forskning, udvikling og innovation tre indsatsområder, som har stor betydning for både beskæftigelsen og for produktivitetsvæksten. Produktion De seneste års internationale økonomiske afmatning har skærpet vækstudfordringerne for dansk økonomi. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 54

58 2007M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M01 Pct. Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Efter et betydeligt fald i bruttonationalproduktet på 5,7 pct. i 2009, voksede BNP med ca. 1,6 pct. i 2010 og 1,1 pct. i I 2012 forventes et mindre fald i BNP på 0,4 pct., mens væksten i 2013 og 2013 ventes at blive 1,5 pct., jf. Økonomisk Redegørelse 2012 (Økonomi- og Indenrigsministeriet, december 2012). Ledighed På landsplan er den sæsonkorrigerede bruttoledighed (som omfatter både aktiverede og ikke-aktiverede ledige personer) steget fra 2,5 pct. medio 2008 til 6 pct. i februar 2013, svarende til personer. Niveauet er højt sammenlignet med midten af 2008, men forholdsvist lavt i et historisk perspektiv. Stigningen i ledigheden har været mindre end tidligere forventet og ledighedsniveauet har været stabilt siden starten af De regionale forskelle i ledigheden er beskedne; dog har Region Midtjylland en ledighed under landsgennemsnittet, jævnfør figur Ledighedsspændet mellem regionerne var i januar 2013 på samme niveau, som da ledighedsniveauet var lavest i Figur Bruttoledige i procent af arbejdsstyrken (sæsonkorrigeret), januar 2007-februar 2013 (pct.) Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik De seneste tal for beskæftigelsesudviklingen dækker indtil 4. kvartal 2012, men er ikke opgjort regionalt. På landsplan er den samlede beskæftigelse reduceret med knap personer fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2012, jævnfør figur Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 55

59 1000 personer Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Figur Den samlede beskæftigelse i Danmark, 1. kv kv (1000 personer) (sæsonkorrigeret) Kilde: Nationalregnskabet, Danmarks Statistik Beskæftigelsestilbagegangen dækker over et fald på knap personer i den private sektor og en stigning på personer i den offentlige sektor. Arbejdspladserne er især forsvundet i industrierhvervene, bygge- og anlægssektoren og inden for handel og transport. Produktiviteten Da produktivitetsudviklingen er konjunkturfølsom, skal udviklingen i produktiviteten i de seneste år ses i lyset af det kraftige omslag i økonomien. Produktivitetsniveauet faldt betydeligt fra 1. kvartal 2008 til 2. kvartal Fra 3. kvartal 2009 til 3. kvartal 2010 voksede produktiviteten betydeligt, hvorefter udviklingen har været mere moderat, jf. figur Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 56

60 1991K1 1992K1 1993K1 1994K1 1995K1 1996K1 1997K1 1998K1 1999K1 2000K1 2001K1 2002K1 2003K1 2004K1 2005K1 2006K1 2007K1 2008K1 2009K1 2010K1 2011K1 2012K1 Kr. Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Figur Bruttoværditilvækst pr. arbejdstime, 1.kv kv (sæsonkorrigeret), kr Kilde: Nationalregnskabet, Danmarks Statistik Anm: Bruttoværditilvækst er opgjort i sæsonkorrigerede 2005-priser, kædede værdier. De seneste regionale tal for produktiviteten er fra Der var betydelige forskelle på udviklingen i den regionale produktivitet fra 2010 til Region Hovedstaden (3,2 pct.) og Region Nordjylland (2,3 pct.) oplevede den største vækst i produktiviteten. I Region Midtjylland og Region Syddanmark voksede produktiviteten med knap 0,8 pct., mens produktivitetsniveauet i Region Sjælland var stort set uændret. Set over hele perioden har væksten i timeproduktiviteten været højest i Region Hovedstaden, jf. figur De seneste års voldsomme konjunkturomslag har påvirket produktivitetsudviklingen i alle regioner. Nedgangen i produktiviteten var betydelig kraftigere i Region Sjælland end i de øvrige regioner i perioden frem til 2009, samtidig med at regionen oplevede en forholdsvis svag stigning i produktiviteten fra 2009 til Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 57

61 Indeks (1993=100) Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Figur Udvikling i regional timeproduktivitet, (Indeks 1993=100) Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik, Regionale regnskaber. Anm.: Bruttoværditilvækst pr. præsteret time opgjort i 2005-priser, kædede værdier. Hele landet er inkl. kategorien uden for regioner. Danmark vil bl.a. satse på at styrke produktivitetsvæksten ved fortsat at forbedre rammerne for uddannelse, iværksætteri samt forskning, udvikling og innovation, jf. regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen. De seneste års udvikling inden for innovation og iværksætteri er omtalt ovenfor i forbindelse med de globale mål. Nedenfor beskrives udviklingen på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. 2.5 Eventuel væsentlig ændring som omhandlet i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1083/2006* Der var i 2012 ikke væsentlige ændringer i operationers varighed, som Kommissionen skal underrettes om. I 2012 har forvaltningsmyndigheden undersøgt uregelmæssigheder og foretaget de nødvendige finansielle korrektioner. For programperioden var der i 2012 foretaget fire art. 3-indberetninger til OLAF vedrørende Regionalfonden og Socialfonden. 2.6 Komplementaritet med andre instrumenter Som anført i tidligere årsrapporter er koordinationen mellem de to danske strukturfondsprogrammer tæt, da programmerne fra begyndelsen er udarbejdet inden for samme strategiske og organisatoriske ramme. Der henvises til uddybning heraf i tidligere rapporter. Forordningsgrundlagets regel om fleksibilitet mellem fondene 25 giver i princippet en ekstra mulighed for samspil og synergi mellem fondene. Reglen indebærer, at Regionalfonden i et vist omfang kan yde tilskud til aktiviteter, der normalt kun er støtteberettigede under Socialfonden og omvendt. Således kan der i socialfondsprojekter opnås tilskud på op til 10 pct. af de afholdte udgifter til socialfondslignende aktiviteter, hvis disse aktiviteter er nødvendige for en hensigtsmæssig gennemførelse af projektet. Det tilsvarende gør 25 Jf. Rådets forordning (EF) Nr. 1083/2006, artikel. 34, stk. 2 Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 58

62 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program sig gældende for socialfondsprojekter. Her opnår projektet kun tilskud fra den ene fond, men med inddragelse af reglerne om støtteberettigelse fra den anden fond. I praksis udnyttes denne regel imidlertid sjældent, jf. Årsrapport Administrativ koordination med anden EU-støtte Koordinationen mellem strukturfondene, Landbrugsfonden og Hav- og Fiskerifonden er beskrevet i årsrapporten. Der er ikke noget at tilføje for så vidt angår Koordination med indsatsen under Globaliseringsfonden Danmark har indtil videre indsendt ti ansøgninger til Globaliseringsfonden: Sønderborg Kommune har indsendt to (Danfoss og Linak), Odense/Kerteminde kommuner har indsendt to (Lindø I og Lindø II), Frederikshavn kommune har indsendt én (bl.a. MAN og Siemens), Ringkøbing-Skjern kommune har indsendt tre (Vestas I, II og III), Kolding/Haderslev/Vejen kommuner har indsendt én (LM Glasfiber) og Skive kommune har indsendt én (Flextronics). Der er samlet søgt om ca. 465 mio.kr. i støtte fra Globaliseringsfonden i de ti ansøgninger. I 2012 fik én dansk ansøgning tilsagn fra EU-Kommissionen. Odense og Kerteminde kommuner fik tilsagn til Lindø II den 29. november Der er givet tilsagn for i alt ca. 353 mio. kr. pr. 31. december For så vidt angår de tre resterende ansøgninger, har Ringkøbing-Skjern Kommune søgt om ca. 55 mio. kr. til Vestas II og ca. 47 mio. kr. til Vestas III. Skive Kommune har søgt om ca. 10 mio. kr. til Flextronics. 2.7 Tilsynsforanstaltninger* I afsnittet redegøres for tilsyns- og evalueringsforanstaltninger truffet af forvaltningsmyndigheden eller Overvågningsudvalget Artikel 62, revisionsmyndigheden Revisionsmyndigheden har i henhold til artikel 62 gennemført en række revisioner 26, hvis resultater sammenfattes nedenfor. Systemrevisioner: De udførte systemrevisioner inklusive opfølgning på tidligere års revisioner er udført ifølge den godkendte revisionsstrategi med hensyntagen til beskrevne risikovurdering og ud fra observationer i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen. Der er i perioden udført 1 systemrevision og opfølgning på tidligere systemrevisioner udført af Revisionsmyndigheden. Region Syddanmark 26 Revisioner er beskrevet i rapporten pr. 21. december 2012 vedrørende perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012 (stikprøvekontroller var baseret på betalingsanmodning af 22. december 2011 til Kommissionen). Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 59

63 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Systemrevisioner er alle endelige. Der er foretaget opfølgning på alle revisioner, hvor opfølgningen primært er sket i rapporteringsperioden 2011/2012. Reviderede har demonstreret ændringer i procedurer, ajourført eller etableret procedurer, jf. konklusioner og anbefalinger i rapporterne Systemerne kan samlet kategoriseres, jf. Kommissionens Guideline for vurdering af forvaltnings- og kontrolsystemer COCOF 08/0019/01-EN, som kategori 1: Fungerer godt, kun behov for mindre forbedringer. Stikprøve projektrevisioner Revisionsmyndigheden har i december 2011 udtrukket en stikprøve omfattende 13 projekter. Stikprøven har omfattet 22,4 pct. af de afholdte omkostninger, der er rapporteret til Kommissionen i Fejlraten samlet for gennemførte revisioner af operationer i 2011/2012 er beregnet til 0,63 pct. Det er vores vurdering at der ikke er tale om systematiske fejl, men enkeltstående tilfælde, som ikke påvirker den overordnede revisionsstrategi og risikovurdering. På baggrund af de udførte stikprøverevisioner er det vores vurdering, at de implementerede forvaltningsog kontrolsystemer er effektive og fungerer tilfredsstillende. Uddrag fra den årlige udtalelse jf. artikel 62, stk. 1, litra d), nr. ii), i RFO 1083/2006 og artikel 18, stk. 2, i KFO 1828/2006 Undertegnede, der repræsenterer Revisionsmyndigheden i Danmark, har undersøgt hvordan forvaltnings og kontrolsystemerne for det operationelle program Flere og bedre job, CCI 2007DK052PO001, for perioden fungerer for at kunne afgive udtalelse om, hvorvidt systemerne har været effektive og dermed giver rimelig sikkerhed for, at de til Kommissionen fremsendte udgiftsoversigter er korrekte, og således også sikkerhed for, at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Undersøgelsen er gennemført i overensstemmelse med revisionsstrategien for dette program i tidsrummet 1. juli 2011 til 30. juni 2012 og beskrevet i den vedlagte årlige kontrolrapport i henhold til artikel 62, stk. 1, litra d), nr. i), i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006. Der forelå ingen begrænsninger for undersøgelsen UDTALELSE UDEN FORBEHOLD På grundlag af ovennævnte undersøgelse er det min opfattelse, at det forvaltnings- og kontrolsystem, der er etableret for programmet Flere og bedre job, CCI 2007DK052PO001, for perioden i den ovennævnte periode opfyldte de gældende krav i artikel i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 og afdeling 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/2006 og fungerede effektivt og dermed gav rimelig sikkerhed for, at de udgiftsoversigter, der er fremsendt til Kommissionen, er korrekte, og således også sikkerhed for, at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 60

64 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Styrelsens sagsbehandling* Forvaltningsmyndigheden havde i 2012 fortsat et mål om, at sagsbehandlingstiden fra sagen var fuldt oplyst, til afgørelsen blev truffet, skulle være mindre end 30 dage for mindst 85 pct. af sagerne. I 2012 var de 30 dage opfyldt for 95 pct. af sagerne, jf. figur Figur Oversigt over styrelsens målopfyldelse på sagsbehandlingstid i 2012 (pct.) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Målopfyldelse Afgørelser i alt 100% Sagsbehandlingstid under 30 dage 95% 95% I vækstforumsekretariaterne har 100 pct. svaret, at den samlede sagsbehandlingstid i vækstforumsekretariatet og hos styrelsen er acceptabel, jf. afsnit Ordninger vedr. dataindsamling* Mål, indikatorsystem og ordninger vedrørende dataindsamling Resultatindikator for de faktiske resultater er en del af programmets overvågningssystem. De baserer sig på projektets egne oplysninger om projektets resultat for de deltagende virksomheder, institutioner og organisationer. I resultatindikatoren afspejles både en intensiv indsats blandt få aktører og/eller en bredere indsats blandt mange aktører. Programindikatorerne har den fordel, at de kan aggregeres på tværs af de mange projekter med forskellig projektaktivitet inden for samme indsatsområde. Men i mange tilfælde er programindikatorerne et forholdsvist svagt redskab til at effektmåle det enkelte projekt. Disse svagheder var baggrunden for, at forvaltningsmyndigheden i det justerede ansøgningsskema fra primo 2011 introducerede projektspecifikke målbare succeskriterier for aktiviteter, output og effekter, som kommer tættere på at belyse, hvad der rent faktisk sker i det enkelte projekt, og hvad der kommer ud af projektet. Alle projekter, som indstilles til tilsagn, skal opstille sådanne projektspecifikke målbare succeskriterier for aktiviteter, output og effekter. Det er fortsat et krav, at projekterne også skal forholde sig til programindikatorerne, idet disse er de eneste indikatorer, som kan lægges sammen på tværs af projekter. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 61

65 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Forvaltningsmyndigheden og de regionale vækstforumsekretariater har de seneste par år sat intensiveret fokus på at øge viden om, hvad der kommer ud af de midler, som bliver brugt til regionaludvikling i Danmark. Forvaltningsmyndigheden indsamler løbende effektdata. Gennem et online værktøj indsamles deltageroplysninger (socialfondsprogrammet) og effektdata indhentes hos alle afsluttede projekter (regionalfonds- og socialfondsprogrammet) i forbindelse med endelig afregning. Projekternes gennemførsel følges løbende ved at opgøre tilsagn og udbetalt støtte samt løbende registrering og opgørelser i forhold til prioriterede temaer, jævnfør Lissabon-strategien. Forvaltningsmyndigheden offentliggør årligt en redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne, som på baggrund af en række makro -indikatorer måler de danske regioners præstationer og rammevilkår inden for vækstkilderne uddannelse, iværksætteri samt forskning, udvikling og innovation. De regionale indikatorer tager udgangspunkt i de nationale indikatorer fra regeringens redegørelse om vækst og konkurrenceevne, som måler Danmarks rammevilkår og præstationer over tid og sammenlignet med de øvrige OECD-lande. Elektronisk ansøgningsskema* Forvaltningsmyndigheden kræver med hjemmel i 15 i lov nr af 20. december 2006 om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond (administrationsloven), at ansøgninger om tilskud og behandling heraf samt efterfølgende indsendelse af oplysninger fra projekter, der modtager tilskud fra fondene, sker gennem et IT-system, der stilles til rådighed af forvaltningsmyndigheden. Til brug herfor har forvaltningsmyndigheden udviklet et elektronisk ansøgningsskema med tilhørende vejledning til ansøgere. Der er i forbindelse med ansøgningsskemaet tilknyttet en teknisk hotline-support, som ansøger kan kontakte. En lang række oplysninger fra ansøgningsskemaet vedrørende økonomi, partnere, adresseoplysninger og forventede projekteffekt i forhold til mål og indikatorer overføres elektronisk til styrelsens tilskudsadministrationssystem (TAS). Ansøgningsskemaet blev ibrugtaget ved implementering af programmet. Efter ibrugtagning er funktionaliteten smidiggjort mht. udskriftsfunktioner, budgetoplysninger mv. Vejledningsteksten til ansøgningsskemaet er løbende revideret og senest i 2010/11 i forbindelse med ibrugtagning af den seneste version. Som nævnt introducerede forvaltningsmyndigheden i januar 2011 et nyt ansøgningsskema til strukturfondene. Det nye ansøgningsskema sætter væsentligt større fokus på effekter end det tidligere skema. TAS tilskudsadministrationssystemet * Det elektroniske tilskudsadministrationssystem, TAS, har været under udvikling siden TAS er stillet til rådighed for, og taget i brug af, sagsbehandlere i de regionale sekretariater og den centrale revisor. Der har løbende været undervisning i brug af systemet, og der er udarbejdet skriftlige vejledninger om brug af systemet. Der findes således en manual specielt rettet mod vækstforas sagsbehandlere og en manual Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 62

66 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program specielt for sagsbehandlerne i forvaltningsmyndigheden. Disse manualer justeres i takt med, at systemet udvikles. Også attesteringsmyndighedens arbejde bliver understøttet af TAS, idet der herfra kan trækkes de økonomiske oplysninger, som er nødvendige for udformning af betalingsanmodninger og attestering. Endvidere kan revisionsmyndigheden i systemerne trække de i Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/2006 krævede oplysninger om de støttede projekter. Der er løbende idriftsat nye versioner af TAS. Disse versioner har dels indeholdt nye dele af systemet og dels fejlrettelser til allerede idriftsatte dele. Den daglige sagsbehandling foregår nu alene i TAS, og der har været anvendt mange ressourcer på undervisning af brugerne og vejledning i konkrete sager. I de senere år har der været fokus på konsolidering af de allerede udviklede dele af systemet og færdigudvikling af de sidste få dele, der mangler. Leverandøren har afsat flere ressourcer til at løse de konstaterede problemer og færdiggøre udviklingen. Herudover har udviklingen af rapportmodulet i TAS været i fokus, således at relevante rapporter kan trækkes fra systemet. En væsentlige opgave i 2013 vil fortsat være integrationen til projektrapporteringsværktøjet, der blev taget i brug i 2010, jævnfør i øvrigt afsnittet nedenfor. Forventningen er, at projekterne vil være i stand til at sende al væsentlig dokumentation gennem projektrapporteringsværktøjet til forvaltningsmyndigheden. PRV - projektrapporteringsværktøj * Forvaltningsmyndigheden indsamler hvert halve år elektroniske oplysninger om, præcist hvilke virksomheder hvert enkelt strukturfondsprojekt har effekt på. Konkret indrapporteres virksomhedernes CVR-numre og adresser, som herefter kobles med Danmarks Statistiks registre. Det sker som led i et samarbejdsprojekt mellem forvaltningsmyndigheden, Danmarks Statistik og de regionale vækstfora. I samarbejdsprojektet er der udviklet statistiske værktøjer til registerbaseret overvågning og effektmåling af strukturfondsindsatsen. I efteråret 2012 blev det muligt for projekterne at anmode om ændringer i projektbudgettet igennem PRV, hvilket vurderes at være en betydelig lettelse for projekterne og mindske antallet af fejl. Det godkendte projektbudget sendes umiddelbart efter godkendelsen i TAS over i PRV, hvor det er tilgængeligt for tilskudsmodtager. Tilskudsmodtager kan i PRV ændre i budgettet og gennem systemet fremsende det nye budgetforslag til forvaltningsmyndigheden med henblik på ny godkendelse. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 63

67 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver 3. Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Hvor kapitel 2 særligt belyser gennemførelsen af socialfondsindsatsens i forhold til programmets overordnede målsætninger, omhandler kapitel 3 opfyldelsen af mål og analyser af gennemførelsen. Gennemførelsen belyses med udgangspunkt i de vækstvilkår, som indsatsen forventes at påvirke. Den kvalitative analyse heraf inddrager de finansielle oplysninger, væsentlige fysiske indikatorer samt øvrige relevante oplysninger. Da en relativt stor en del af socialfondsindsatsen nu er gennemført og belyst i kapitel 2, er kapitel 3 reduceret på nogle områder i forhold til tidligere år. Der er ikke er tale om væsentlige ændringer i forhold til tidligere år, og gennemførelsen er fortsat i god gænge. De regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner har fortsat en væsentlig betydning for udmøntningen af strukturfondsindsatsen. I årsrapporterne for de tidligere år er der indgået en række oplysninger og analyser vedrørende de regionale prioriteringer i erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner. Da der ingen væsentlige ændringer er i forhold hertil der er ikke kommet nye erhvervsudviklingsstrategier henvises der til tidligere års rapporter for en gennemgang af de regionale erhvervsudviklingsstrategier. I denne rapport gennemgås den regionale økonomiske prioritering af midlerne, og der er samlede oversigter over gennemførelsen på programmets indsatsområder og på output og aktivitetsniveau. En komplet oversigt over programmets mål og indikatorer findes i bilag Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke Opfyldelse af mål og analyser af resultaterne og forløb Afsluttede projekter og deres resultater Ved udgangen af 2012 var der på prioritet 1 afsluttet 51 ud af de 124 igangsatte projekter. De 51 afsluttede projekter repræsenterer et EU-tilskud på 181,1 mio. kr.., hvilket svarer til ca. 18 pct. af den igangsatte aktivitet under prioritet af de afsluttede projekter var kompetenceudviklingsprojekter (Type A projekter). For en nærmere gennemgang af de afsluttede projekters resultater henvises til afsnit Gennemførelse på indsatsområder set i forhold til mål I tabel 3.1 neden for, er der opsummeret på output-målene eller gennemførelsesmålene for prioritet 1: En Kvalificeret arbejdsstyrke, samt tilsagnsfordelingen fordelt på de tre indsatsområder under prioritet 1: Udvikling af menneskelige ressourcer, Innovation, videndeling og videnopbygning samt Anvendelsen af ny teknologi. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 64

68 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel 3.1 Prioritet 1: Oversigt over igangsatte aktiviteter (output), tilsagn på indsatsområder og opfyldelsesgrader på aktivitetsgennemførelsen. Beløb og tilsagnsfordeling er i mio. DKK. Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke Antal projekter/ti lsagn Tilsagnsbeløb (mio. kr.) Mål for Registreret deltagelse % opfyldelse af mål for aktivitetsgennemførelse Prioritet 1 i alt ,8 Samlet deltagerantal ,8 Samlet antal virksomheder ,6 Udvikling af menneskelige ressourcer ,5 Samlet aktivitet deltagere ,4 111A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen uddannelse og efteruddannelse 112A antal deltagere registreret under rammebetingelsen udvikling af organisationer og strategier 112B Antal nye organisationsformer under rammebetingelsen udvikling af organisationer / strategier under udvikling af menneskelige ressourcer ,5 Innovation, videndeling og videnopbygning , , , , ) Samlet aktivitet deltagere ,0 121A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen uddannelse og efteruddannelse 122A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen samarbejde om innovation 122B Antal nye organisationsformer under rammebetingelsen samarbejde vedrørende innovation 12 87,5 Anvendelse af ny teknologi 7 32,7 Samlet aktivitet deltagere , , ) 659, ,5 131A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen uddannelse og efteruddannelse 4 10, ,6 132A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen samspil om ny teknologi 132B Antal nye organisationsformer under rammebetingelsen samspil om ny teknologi ,4 3 21, ) 48,5 1) Under antal nye organisationsformer oplyses antallet af deltagende virksomheder, institutioner og organisationer inden for de enkelte rammebetingelser. Siden 2010 har forvaltningsmyndigheden indsamlet oplysninger om alle deltagende virksomheder / institutioner og organisationer i projekterne. De angivne tal er udtryk for projekternes selvangivne registreringer. Deltagertallene baserer sig på deltagersurvey for alle deltagere, der er startet på et socialfondsprojekt. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 65

69 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Kvalitativ analyse af aktivitetsgennemførelsen og mål Figur 3.1. Tilsagnsudviklingen på indsatsområderne under prioritet Anvendelse af ny teknologi 32,7 3% 1.2. Innovation, videndeling og videnopbygning 216,6 22% 1.1. Udvikling af menneskelige ressourcer 755,5 75% Indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer er klart det største på prioritet 1. Hele 75 pct. af det samlede tilsagnsbeløb for prioriteten er anvendt til projekter inden for dette indsatsområde. Det næststørste er Innovation, videndeling og videnopbygning indsatsen under dette område svarer til 22 pct. af det samlede tilsagnsbeløb for prioriteten. Endeligt er de resterende 3 pct. anvendt til projekter inden for Anvendelse af ny teknologi. Set i forhold til foregående år, kan det særligt bemærkes, at indsatsen inden for Innovation, videndeling og videnopbygning i form at tilsagn til projekter først kom rigtigt i gang fra og med I 2012 er tilsagnsforpligtelserne på indsatsområdet vokset med yderligere 86,7 mio. kr.. På den baggrund må det forventes, at resultatet af de igangsatte aktiviteterne først for alvor kommer til udtryk i 2013 og Fordelingen mellem projekttype A (deltagerrettede aktiviteter) og projekttype B (virksomhedsrettede aktiviteter) er stort set lige på prioritet 1, jf. figur 3.2. Fordelingen varierer dog del fra indsatsområde til indsatsområde. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 66

70 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Figur 3.2. Tilsagnsfordelingen på projekttype A: Kompetenceudvikling og projekttype B: Organisations- og strategiudvikling, prioritet % 90% 80% 70% 60% 315,0 129,0 21,9 465,9 50% 40% 30% 20% 10% 440,5 87,5 10,9 538,9 0% 1.1. Udvikling af menneskelige ressourcer 1.2. Innovation, videndeling og videnopbygning 1.3. Anvendelse af ny teknologi Prioritet 1 i alt Projekttype A Kompetenceudvikling Projekttype B Organisations- og strategiudvikling / samspil Gennemførelse for de deltagerrettede aktiviteter Ultimo 2012 var der startet deltagere på projektaktiviteter under prioritet 1, jf. tabel 3.2. Isoleret for 2012 var der startet deltagere, hvilket jf. årsrapporterne fra de tidligere år er det højeste antal startende deltagere i et år. Kønsfordelingen var næsten ligelig, dog med en lille overvægt af mandlige deltagere. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 67

71 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel 3.2 Prioritet 1: Deltagergennemførelsen fordelt på køn, arbejdsmarkedsdeltagelse og uddannelse i 2012 og akkumuleret for perioden Startende Startende Afsluttende Total Kvinder Total Kvinder Total Kvinder Totalt deltagertal I beskæftigelse heraf selvstændige Ledige heraf langtidsledige > Erhvervsinaktive heraf under uddannelse Unge (15-24 år) Ældre arbejdstagere Migranter Folkeskolen eller tilsvarende Ungdomsuddannelse heraf gymnasium heraf erhvervsuddannelse Mellemlang videregående Lang videregående Uden afsluttet uddannelse Anm.: Oplysninger i henhold til implementeringsforordning annex 23. Oplysningerne er indhentet fra deltager-survey. Svarende til at indsatsen under prioritet 1 primært er rettet mod de beskæftigede, var godt af de startende deltagere i beskæftigelse. Det er dog usandsynligt, at det overordnede mål om deltagere på prioriteten indfries. Generelt har der i gennemførelsen vist sig et lavere faktisk deltagerantal end forventet på målfastsættelsestidspunktet til gengæld har det vist sig at virksomhedsinddragelsen er betydeligt højere end forventet jf. afsnit Tabel 3.3 viser deltagernes branchetilhørsforhold. I tabellen er deltagerne, som er ansat i industrierhverv, markeret. Det bemærkes, at en væsentlig del af deltagerne netop kommer fra disse erhverv (8.956 deltagere), svarende til 35 pct. af det samlede respondenttal for prioriteten. Af øvrige brancher som er højt repræsenterede kan nævnes: forretningsservice, hotel og restaurationsbranchen samt sundhedsområdet. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 68

72 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel 3.3. Oversigt over deltagernes branchetilhørsforhold Type virksomhed / institution / organisation deltageren arbejder i Procent Antal Type virksomhed / institution / organisation deltageren arbejder i Procent Antal Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri, råstofudvinding 2 % 505 Detailhandel og reparationsvirksomhed 3 % 717 Føde-, drikke- og tobaksvare-industri 9 % Hoteller og restauranter 10 % Tekstil- beklædning og læder-industri 1 % 158 Transportvirksomhed 4 % Træ-, papir- og grafisk industri 3 % 873 Post og tele 1 % 212 Kemisk industri og plastindustri 4 % 839 Finansiering og forsikring, pengeinstitut 0 % 52 Sten-, ler- og glasindustri 0 % 80 Udlejning og ejendomsformidling 1 % 357 Jern- og metalindustri 9 % Forretningsservice 11 % Møbelindustri 0 % 98 Offentlig administration 3 % 783 Elektronikindustri 2 % 518 Undervisning 7 % Anden industri/fremstilling 7 % Sundhedsvæsen 8 % Energi og vandforsyning 1 % 185 Sociale institutioner 2 % 461 Bygge- og anlægsvirksomhed 5 % Foreninger, kultur 4 % Autohandel, service og tank-stationer 0 % 116 Engroshandel (undt. biler) 2 % 452 Antal respondenter Anm.: Tallene er opgjort på baggrund af deltagersurvey og svar på deltagerens nuværende eller seneste branchetilhørsforhold. Respondentantallet er Deltagerne bliver spurgt om deres jobfunktion ved projektforløbets start. Deltagernes fordeling på jobfunktioner fremgår af tabel 3.4 (defineret ud fra diskokoder). Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 69

73 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel 3.4. Oversigt over deltagernes jobfunktion ved forløbets start Deltagerens jobfunktion ved forløbets start Mand Kvinde Procent Antal Ledelse i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor 30 % % % Akademisk arbejde i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor. Undervisning på universiteter, gymnasier, erhvervsskoler og folkeskoler 10 % % % Teknikerarbejde ved produktion og transport, assistance ved handel og administration; undervisnings-, omsorgs- og assistentarbejde i sundhedssektoren samt assistentarbejde ved politi og toldarbejde 7 % % % Kontorarbejde, post og betjentarbejde, butiks- og salgsarbejde; omsorgs- og plejearbejde i den private sektor 9 % % % Arbejde indenfor landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri 1 % % 79 1 % 233 Håndværkspræget arbejde 14 % % % Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport og anlægsarbejde 14 % % % Andet arbejde 14 % % % Række total (Respondenter) 100 % % Anm.: Tallene er opgjort på baggrund af deltagersurvey og svar på deltagerens nuværende eller seneste jobfunktion. Respondentantallet er Det er navnligt de unge uddannelsessøgende der ikke har besvaret spørgsmålet. Samlet kan det aflæses, at deltagerne fordeler sig på alle niveauer i virksomhederne, dog er der flest deltagere, som arbejder med ledelse, hvilket er i overensstemmelse med rammebetingelserne under Udvikling af menneskelige ressourcer om ledelses- og organisationsudvikling, herunder bedre grundlag for rekruttering af ledere. Det er særligt mændene, der arbejder med ledelse, mens kvinderne primært er beskæftiget med kontor, post og betjentarbejde, butiks- og salgsarbejde og omsorgs- og plejearbejde i den private sektor Gennemførelse for de virksomhedsrettede aktiviteter Den overordnede virksomhedsdeltagelse på prioritet 1 ligger generelt højt med en målopfyldelsesprocent på mellem 48 pct. og pct., jf. tabel 3.1. Den høje målopfyldelsesgrad kan blandt andet forklares ud fra målemetoden. I opgørelsen af nye organisationsformer indgår blandt andet antallet af partnere og netværksdeltagere i projekterne, som udtryk for virksomhedernes, institutionernes og organisationernes samarbejde om konkrete aktiviteter i projekterne. Generelt kan der iagttages en pæn deltagelse af virksomheder / organisationer / institutioner. På den baggrund kan det konstateres, at antallet af aktører inden for de virksomheds- og organisationsrettede aktiviteter er på et tilfredsstillende højt niveau i de igangsatte projekter. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 70

74 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Sammenfatning af aktivitetsgennemførelsen på prioritet 1 I det hovedparten af de igangsatte projekter vil fortsætte med at igangsætte flere deltagerforløb, og de virksomhedsrettede aktiviteter forventes at nå flere virksomheder, kan der sammenfattende siges følgende om aktivitetsgennemførelsen: I 2012 har der været en pæn vækst i aktivitetsgennemførelsen for deltagere fra godt registrerede deltager jf. sidste årsrapport til godt i år. Samlet set viser udviklingen på prioritet 1 s indsatsområder en kraftig vægtning af indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer. Størstedelen af deltagerne er knyttet til indsatsområdet. Det er samtidigt det indsatsområde som primært bidrager til den overordnede målopfyldelse for prioriteten. Aktivitetsgennemførelsen på Innovation, videndeling og videnopbygning samt på Anvendelsen af ny teknologi er fortsat lille. For Innovation, videndeling og videnopbygning er der dog fra og med 2011 til ultimo 2012 givet 18 tilsagn på indsatsområdet, hvilket må forventes at resultere i øget målopfyldelse i de kommende år. Deltagersammensætningen afspejler prioritetens strategiske sigte med udvikling af rammebetingelserne for virksomhedsudvikling og bedre job. Samtidigt viser den høje organisations- og virksomhedsdeltagelse, at der er flere aktører involveret i projekterne end forventet i de opsatte mål ved programstart under indsatsområderne Udvikling af menneskelige ressourcer og Innovation og videndeling. Samlet set kan det konstateres, at målopfyldelsesgraderne varierer i forhold til målene mellem de enkelte projekttyper. Der ser ud til at være en overopfyldelse af målene inden for de direkte virksomhedsrettede aktiviteter - type B projekterne, herunder også de virksomhedsrettede aktiviteter, der samtidig har kompetenceudvikling tilknyttet. Til gengæld er der igangsat færre rene kompetenceudviklingsprojekter (type A projekter), end forudsat ved målfastsættelsen ved programimplementeringen. Dermed er målopfyldelsesgraderne for type A projekterne lavere, hvilket vurderes at modsvares af den nævnte øgede type B-aktivitet. Vedrørende tilsagnsudviklingen, se afsnittet for den finansielle gennemførelse i kapitel Aktivitet og regionale prioritering på indsatsområder Den regionale tilsagnsudvikling prioritet 1 Socialfondsprogrammets prioritet 1 handler grundlæggende om at skabe bedre job. Ved udgangen af 2012 var der givet tilsagn for 88 pct. af den samlede ramme på prioritet 1, jf. tabel 3.5. I 2012 er tilsagnsforpligtelserne for prioritet 1 vokset med 217 mio. kr., svarende til 19 pct. af rammen. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 71

75 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel 3.5. Udviklingen i tilsagn på Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke, Anm.: Opgørelsen indeholder tilsagn inkl. annullationer. Annullationer tilbageføres på rammen. Der er regionale forskelle i, hvor langt de enkelte vækstfora er i rammeudnyttelsen. I toppen ligger Vækstforum Sjælland og Vækstforum Midtjylland, der ved udgangen af 2012 har givet tilsagn for hele deres samlede ramme på prioritet 1. I den anden ende ligger Syddansk Vækstforum, der har givet tilsagn for 67 pct. af rammen. I det efterfølgende gennemgås gennemførelsen af de tre indsatsområder under Socialfondens prioritet 1. Gennemførsel af Udvikling af menneskelige ressourcer I Socialfondsprogrammet (side 59) identificeres en række rammebetingelser, som har betydning for udvikling af menneskelige ressourcer, hvor der sammenfattende peges på: Udbud i regionerne af relevante kompetencer og muligheder for at tage en uddannelse, herunder erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og efteruddannelse. Rammer for ledelses- og organisationsudvikling, herunder bedre grundlag for rekruttering af ledere. Der var i alt givet tilsagn for 755,5 mio. kr., svarende til 66 pct. af den samlede ramme på prioritet 1, jf. tabel 3.6. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 72

76 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel 3.6. Tilsagnsudvikling på indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer, Anm.: Opgørelsen indeholder tilsagn inkl. annullationer. Annullationer tilbageføres på rammen. Indsatsområdet er, som tidligere nævnt, der, hvor aktiviteten er størst målt på størrelsen af EU-tilskud. Gennemførelsestallene viser samlet, at 72,4 pct. af det samlede mål for hele strukturfondsperioden ( deltagere) er opnået. Særligt kan det bemærkes, at de virksomhedsrettede projekter, der har kompetenceudvikling tilknyttet, men som i øvrigt har mål inden for virksomheds- og organisationsudvikling, også har mange deltagere tilknyttet. På nuværende tidspunkt er der allerede en målopfyldelse på mere end 100 pct., hvilket tyder på, at der foretages mere kompetenceudvikling på denne projekttype end forudsat ved programstart. 64 pct. af målet for deltagere på projekttype A projekterne er opnået. Deltagerregistreringen sker som nævnt løbende, og det må forventes, at der kommer flere deltagere til i eksisterende projekter, og at der også kommer nye deltagere til i nye projekter. Der kan dog konstateres at være et stykke op til målopfyldelsen for gennemførelsen for deltagere. Til gengæld er der meget høje målopfyldelsesgrader for de organisations- og virksomhedsrettede aktiviteter. Der er således klare tegn på, at indsatsen når ud til flere virksomheder end oprindeligt forudsat ved målfastsættelsen. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 73

77 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel 3.7. Prioritering af indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer i de regionale erhvervsudviklingsstrategier. Angiv hvor højt Udvikling af menneskelige ressourcer blev prioriteret i erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan for 2012 Meget højt Højt Hverken / eller Lavt Meget lavt Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum Anm.: Baseret på forvaltningsmyndighedens spørgeskema til de regionale vækstforumsekretariater. Ifølge oplysninger fra de regionale vækstforumsekretariater var indsatsområdet prioriteret højt i alle regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner, jf. tabel 3.7. Gennemførsel af Innovation, videndeling og videnopbygning I Socialfondsprogrammet (side 65) identificeres en række rammebetingelser, som har betydning for Innovation, videndeling og videnopbygning, hvor der sammenfattende peges på: Regional innovationskapacitet Samspil om innovation Klyngerelationer Virksomhedernes evne til at udnytte ny viden Der var i alt givet tilsagn for 216,6 mio. kr., svarende til 19 pct. af den samlede ramme på prioritet 1, til innovationsindsatsen under Socialfonden. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 74

78 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel 3.8. Tilsagnsudvikling på indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning, Anm.: Opgørelsen indeholder tilsagn inkl. annullationer. Annullationer tilbageføres på rammen. Innovation, videndeling og videnopbygning tegner sig for 26 projekter og 22 pct. af de samlede tilsagn under prioritet 1. Fra 2011 er der blevet igangsat flere projekter end i den samlede periode fra Gennemførelsestallene for de deltagerrettede aktiviteter er dog endnu forholdsvis beskedne, da projekterne typisk først har et igangsætningsforløb, inden der kommer deltagere på projekterne. Set i lyset af de mange igangsatte projekter i perioden 2011 til 2012 må det forventes, at målopfyldelsen vil stige i de kommende år i takt med, at disse senere igangsatte projekter begynder at igangsætte flere aktiviteter. For de organisations- og virksomhedsrettede aktiviteter på type B projekterne er der dog registreret mange deltagende virksomheder/institutioner/organisationer. Der var ultimo 2012 i alt registreret deltagende virksomheder/institutioner/organisationer. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 75

79 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel 3.9. Prioritering af indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning i de regionale erhvervsudviklingsstrategier. Angiv hvor højt Innovation, videndeling og videnopbygning blev prioriteret i erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan for 2012 Meget højt Højt Hverken / eller Lavt Meget lavt Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum Anm.: Baseret på forvaltningsmyndighedens spørgeskema til de regionale vækstforumsekretariater. Den regionale tilsagnsfordeling viser, at Vækstforum Midtjylland og Bornholms Vækstforum er de vækstfora, der relativt anvender mest af sin prioritet 1 ramme til indsatsområdet. Ifølge oplysninger fra de regionale vækstforumsekretariater var indsatsområdet prioriteret højt i fire regionale vækstfora. Gennemførsel af Anvendelse af ny teknologi I Socialfondsprogrammet (side 68) identificeres en række rammebetingelser, som har betydning for Anvendelse af ny teknologi, hvor der sammenfattende peges på: Styrkelse af medarbejderkompetencer inden for udviklingen af nye produktionsprocesser Digitalisering, herunder digital forvaltning Bredere adgang til viden om ny teknologi Der var i alt givet tilsagn for 32,7 mio. kr., svarende til 3 pct. af den samlede ramme på prioritet 1, jf. tabel Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 76

80 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel Tilsagnsudvikling på indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi, Anm.: Opgørelsen indeholder tilsagn inkl. annullationer. Annullationer tilbageføres på rammen. Anvendelse af ny teknologi står for 3,3 pct. af prioritet 1 indsatsen med 7 projekter. Der blev givet et nyt tilsagn på prioritet 1 under anvendelse af ny teknologi i Det følger heraf, at målopfyldelsesgraden for de deltagerrettede aktiviteter er meget lav. Målopfyldelsen på de virksomhedsrettede aktiviteter afspejler en relativt høj virksomhedsinddragelse i forhold til tilsagnbeløbet på 32,7 mio. kr. Tabel Prioritering af indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi i de regionale erhvervsudviklingsstrategier. Angiv hvor højt Anvendelse af ny teknologi blev prioriteret i erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan for 2012 Meget højt Højt Hverken / eller Lavt Meget lavt Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum Anm.: Baseret på forvaltningsmyndighedens spørgeskema til de regionale vækstforumsekretariater. Der blev givet et tilsagn til et projekt under Anvendelse af ny teknologi i Dette blev igangsat under den konkurrenceudsatte pulje. Vækstforum Midtjylland og Bornholms Vækstforum har ikke disponeret Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 77

81 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver midler på indsatsområdet. De øvrige vækstfora har givet tilsagn for mellem 1 pct. og 2 pct. af deres prioritet 1 ramme på indsatsområdet. Projekteksempel Prioritet 1: Nu skal der undervises, så også unge mænd forstår det Fremover skal flere sjællandske unge mænd have en videregående uddannelse. Projektet IMODUS modtager efter indstilling fra Vækstforum Sjælland knap 11 mio. kr. fra EU s Socialfond til at få unge mænd i gang med en uddannelse og gennemføre den. Uddannelsesniveauet i Region Sjælland er generelt lavere end landsgennemsnittet, og det skyldes blandt andet, at det kan være svært at få unge mænd i gang med og fastholde dem i uddannelse. Nu vil forskere og undervisere med projektet IMODUS afprøve nye måder at få unge mænd ind på uddannelserne. University College Sjælland, videncenterleder Karsten Gynther: - Vi kan se af statistikkerne, at det ofte er unge mænd, vi har sværest ved at fastholde i uddannelse. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved, så vi ikke i Region Sjælland ender med at have en stor gruppe af unge mænd, som ikke kan finde arbejde, fordi de ufaglærte jobs er forsvundet. Indledningsvist vil der blive lavet desk-research for at indhente den nyeste viden om unge mænd i uddannelse. Derefter vil der blandt andet blive udviklet nye måder at tilrettelægge uddannelserne på, som kan mindske frafaldet blandt unge mænd. Projektet vil arbejde på at få unge mænd til også at vælge fag, som traditionelt bliver anset som kvindefag. Det vil også blive afprøvet, om det er muligt at lave andre uddannelsesformer, der giver flere fleksible muligheder for blandt andet at tage en teknisk videregående uddannelse. IMODUS regner med at inddrage omkring 1000 unge mænd i projektet over en tre-årig periode. Afslutningsvis vil det være muligt at bruge resultaterne fra projektet i andre regioner. Projektet modtager knap 11 mio. kr. fra EU s Socialfond. Fakta om uddannelse Næsten 97 pct. af en ungdomsårgang påbegynder en ungdomsuddannelse inden for 25 år efter, at de har forladt folkeskolen. Men det er kun ca. 84 pct. af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse på landsplan og 83 pct. i Region Sjælland. 80 pct. af drengene fra en ungdomsårgang i Region Sjælland forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse mod 86 pct. af pigerne. På landsplan forventes 49,4 pct. at gennemføre en videregående uddannelse, mens det i Region Sjælland er 46,6 pct., der forventes at gennemføre en videregående uddannelse. Knap 39 pct. af drengene fra en ungdomsårgang i Region Sjælland forventes at gennemføre mindst en videregående uddannelse mod godt 54 pct. af pigerne. Regeringen har et mål om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 og 60 pct. en videregående uddannelse. Fakta om IMODUS Målgruppen er unge mænd bosiddende i hele Region Sjælland. I projektet inddrages cirka 1000 mænd i projektperioden. Projektet organiseres i en række uddannelsespakker, som skal eksperimentere med nye Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 78

82 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver tilrettelæggelsesformer på følgende uddannelser: el-installatør, autoteknolog, bygningskonstruktør, datamatiker, jordbrugsteknolog, VVS-installatør, tømrer, elektriker, evt. industrioperatør, lærer, ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske, bioanalytiker, pædagog, ernæring og sundhed, ingeniøruddannelserne: stærkstrøm og bæredygtig energiteknik samt byggeri og infrastruktur, adgangsgivende kursus til ingeniøruddannelsen, kandidatuddannelserne i psykologi, pædagogik og uddannelsesstudier samt masteruddannelsen i uddannelse og læring. Endvidere inddrages STX og HHX i projektet. Partnere i projektet: University College Sjælland (lead partner), Roskilde Universitet, EUC Nordvestsjælland, Erhvervsakademi Sjælland, Roskilde Katedralskole, Roskilde Handelsskole og Næstved Gymnasium 3.2. Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken Opfyldelse af mål og analyse af resultater og forløb Afsluttede projekter og deres resultater Ved udgangen af 2012 var der på prioritet 2 afsluttet 41 ud af de 93 igangsatte projekter. De 41 afsluttede projekter repræsenterer et EU-tilskud på 78 mio. kr., hvilket svarer til godt 12 pct. af den igangsatte aktivitet under prioritet af de afsluttede projekter var kompetenceudviklingsprojekter (Type A projekter). For en nærmere gennemgang af de afsluttede projekters resultater henvises til afsnit Gennemførelsen på indsatsområder set i forhold til mål I tabel 3.12 neden for er der opsummeret på output-målene eller gennemførelsesmålene for prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken, samt tilsagnsfordelingen fordelt på de tre indsatsområder under prioritet 2: Udvikling af menneskelige ressourcer, Innovation, videndeling og videnopbygning samt Anvendelsen af ny teknologi. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 79

83 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel Prioritet 2: Oversigt over igangsatte aktiviteter tilsagn på indsatsområder og opfyldelsesgrader af aktivitetsgennemførelsen (output) Beløb og tilsagnsfordeling er i mio. DKK. Prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken Antal projekter Tilsagnsbeløb (mio. kr.) Mål for Registreret deltagelse % opfyldelse af mål for aktivitetsgenne m-førelse Prioritet 2 i alt ,1 Samlet deltagerantal Samlet antal deltagende virksomheder 712 Udvikling af menneskelige ressourcer ,5 Samlet aktivitet deltagere ,8 Samlet aktivitet virksomheder / organisationer / institutioner 211A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen Uddannelse og efteruddannelse 212A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen Samarbejde og netværk 212B Antal nye organisationsformer under rammebetingelsen Samarbejde og netværk 213A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen Organisations og strategiudvikling 213B Antal nye organisationsformer (samarbejder / processer / produkter) under rammebetingelsen Organisations- og strategiudvikling , , ,6 4 26,7 Etablering og udvikling af nye virksomheder , , Samlet aktivitet deltagere ,8 Samlet aktivitet virksomheder / organisationer / institutioner 221A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen Iværksætterkompetencer 222A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen Rådgivning 222B Antal nye organisationsformer (samarbejder, / processer / produkter) under rammebetingelsen Rådgivning 223A: Antal deltagere under rammebetingelsen Iværksætterkultur 223B Antal nye organisationsformer (samarbejder, / processer / produkter under rammebetingelsen iværksætterkultur) , ,5 2 12,5 8 58,7 Anvendelse af ny teknologi 1 51,0 231A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen Uddannelse og efteruddannelse , , , ) Under antal nye organisationsformer oplyses antallet af deltagende virksomheder, institutioner og organisationer inden for de enkelte rammebetingelser. Siden 2010 har forvaltningsmyndigheden indsamlet oplysninger om alle deltagende virksomheder / institutioner og organisationer i projekterne. De angivne tal er udtryk for projekternes selvangivne registreringer. Deltagertallene baserer sig på deltagersurvey for alle deltagere, der er startet på et socialfondsprojekt. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 80

84 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Kvalitativ analyse af aktivitetsgennemførelsen og mål Figur 3.3. Tilsagnsudviklingen på indsatsområderne under prioritet Anvendelse af ny teknologi 51,0 8% 2.2. Etablering og udvikling af nye virksomheder 194,6 31% 2.1. Udvikling af menneskelige ressourcer 382,5 61% Som på prioritet 1 tegnede indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer sig for hovedparten af indsatsen (61 pct. af de samlede tilsagnsbeløb på prioriteten). Iværksætterindsatsen tegnede sig for 31 pct., mens tilsagn under Anvendelse af ny teknologi udgjorde 8 pct. af det samlede tilsagnsbeløb under prioritet 2. Der blev i 2011 for første gang igangsat et projekt under Anvendelse af ny teknologi. Projektet har modtaget et samlet EU-tilskud på 51 mio. kr. der er ikke kommet flere til i løbet af På iværksætterindsatsen var der i 2012 igangsat yderligere fem projekter, hvilket har medført, at tilsagnsvolumen for indsatsområdet er steget fra 159,5 mio. kr. til 194,6 mio. kr. Målt på tilsagnsbeløb var 65 pct. givet til kompetenceudvikling (type A projekter), jf. figur 3.4. Størrelsen af tilsagn til kompetenceudvikling er lidt større under Udvikling af menneskelige ressourcer end under etablering og udvikling af nye virksomheder jf. figur 3.4. Det ene projekt under Anvendelse af ny teknologi er et type A projekt. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 81

85 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Figur 3.4. Tilsagnsfordelingen på projekttype A: Kompetenceudvikling og type: Organisations- og strategiudvikling, prioritet % 90% 80% 150,2 71,2 221,4 70% 60% 50% 51,0 40% 30% 20% 10% 0% 232,2 123, Udvikling af menneskelige ressourcer 2.2. Etablering og udvikling af nye virksomheder 2.3. Anvendelse af ny teknologi 406,6 Prioritet 2 i alt Projekttype A Kompetenceudvikling Projekttype B Organisations- og strategiudvikling / samspil Gennemførelse for de deltagerrettede aktiviteter Ved udgangen af 2012 havde deltagere påbegyndt et socialfondsprojekt på prioritet 2, jf. tabel Alene i 2012 kom der nye deltagere til. Årsrapport 2012, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 82