Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark. Flere og bedre job MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE.

Transkript

1 Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark Flere og bedre job MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport 2014 Afsnit markeret med * er at finde i både regionalfonds- og socialfondsrapporten

2 Indholdsfortegnelse 1. Identifikation Økonomisk ramme for strukturfondsindsatsen i Danmark Socialfondsprogrammet Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Resultater og analyse af forløbet Oplysninger om det operationelle programs fysiske resultater Finansielle oplysninger vedrørende de prioriterede opgaver Detaljerede oplysninger om anvendelsen af strukturfondsmidlerne Oplysninger om målgrupper i henhold til bilag XXIII Tilbagebetalt eller genanvendt støtte Kvalitativ analyse Oplysninger om overensstemmelse med EU-retten Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende, og hvordan de er blevet løst Forenkling* Administrative regler og procedurer* Gennemførsel og projektgenerering Ændringer i konteksten omkring det operationelle programs gennemførelse Ændringer af nationale regler i 2014* Den regionaløkonomiske udvikling i Danmark* Eventuel væsentlig ændring som omhandlet i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1083/2006* Komplementaritet med andre instrumenter Administrativ koordination med anden EU-støtte Koordination med indsatsen under Globaliseringsfonden Tilsynsforanstaltninger* Artikel 62, revisionsmyndigheden Styrelsens sagsbehandling* Ordninger vedr. dataindsamling* Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke Opfyldelse af mål og analyser af resultaterne og forløb Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken Opfyldelse af mål og analyse af resultater og forløb ESF-programmer: Sammenhæng og koncentration... 89

3 4.1 Væsentlig udvikling i de nationale og regionale politikker Beskæftigelse og højnelse af arbejdsudbuddet Forskning/udvikling Uddannelse og kompetencer Social inklusion Bidraget fra ESF til at gennemføre retningslinjer og anbefalinger i den europæiske beskæftigelsesstrategi Teknisk Assistance fra Den Europæiske Socialfond Information til offentligheden Kommunikationshandlingsplanen* Opfølgning på indikatorer og succeskriterier* De regionale sekretariaters tilfredshed med information, vejledning og rådgivning* Antal presseomtaler Regionalt.dk Årlig event Befolkningens kendskab til EU s Strukturfonde Vækstforums information til potentielle ansøgere Informationsgruppe

4 Kapitel 1 Identifikation 1. Identifikation Operationelt program Årlig gennemførelsesrapport Mål: Målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse Støtteberettiget område: Danmark Programmeringsperiode: Programmets nr.: CCI 2007DK052PO001 Programmets titel: Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark Flere og bedre job Rapporteringsår: 2014 Dato for overvågningsudvalgets godkendelse af rapporten: 9. juni 2015 Det danske socialfondsprogram Flere og bedre job under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse blev godkendt af Kommissionen den 16. april I overensstemmelse med artikel 67 i rådets generelle forordning 1083/2006 af 11. juli 2006 skal forvaltningsmyndigheden for EU s strukturfondsprogrammer hvert år fremsende en årsrapport for hvert program til Kommissionen. Årsrapporten blev godkendt af Overvågningsudvalget (OU) den 9. juni I forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten til Kommissionen har forvaltningsmyndigheden indarbejdet bidrag fra de regionale vækstforumsekretariater om blandt andet informationstiltag, sammenhæng mellem regional erhvervsudviklingsstrategi og strukturfondsprogrammer, programgennemførsel og den konkrete prioritering af indsatsområder. 1.1 Økonomisk ramme for strukturfondsindsatsen i Danmark For programperioden er Danmark tildelt 509,6 mio. euro, ligeligt fordelt mellem socialfondsog regionalfondsprogrammet, svarende til 1.898,2 mio. kr. for hvert program, jf. figur 1.1. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 1

5 Kapitel 1 Identifikation Figur 1.1. Strukturfondsmidlerne i Danmark (mio. kr., løbende priser). Tildelingen til Danmark pr. prioritet under regionalfonds- og socialfondsprogrammet. Strukturfondsindsatsen i Danmark Socialfondsprogrammet Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke Ramme: 1.137,7 mio. kr. Socialfondsprogrammet Prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken Ramme: 688,2 mio. kr. Regionalfondsprogrammet Prioritet 1 Innovation og viden Ramme: 1.825,9 mio. kr. Anm.: På hvert program er der en prioritet på teknisk bistand på 72,3 mio. kr. Ved udgangen af 2014 var der givet tilsagn til 596 strukturfondsprojekter fordelt med 253 projekter på socialfondsprogrammet og 343 projekter på regionalfondsprogrammet. På begge programmer var programmidlerne fuldt forpligtet i tilsagn til projekter. Selvom selve programperioden sluttede med udgangen af 2013, er de sidste projekter planlagt til at blive afsluttet i I 2014 blev der bevilget tilsagn og givet tillægstilsagn på baggrund af hovedsagelig restmidler fra uudnyttede projektbevillinger (tilbagefaldsmidler). I Danmarks Strategiske Referenceramme (NSRF) er der ikke sat mål for strukturfondsindsatsen. Strukturfondsmidlernes andel af Danmarks BNP er yderst beskeden (ca. 0,03 pct. årligt), og selv en meget vellykket strukturfondsindsats vil derfor kun have en forholdsvis lille effekt på BNP pr. indbygger. Strukturfondsindsatsen kan dog sammen med den øvrige indsats på nationalt, regionalt og lokalt plan bidrage til at opfylde de overordnede mål (NSRF s. 69) Socialfondsprogrammet Socialfondsprogrammets formål er inden for Lissabon-aftalernes målsætninger og Europa 2020-strategiens prioriteter og målsætning samt Danmarks strategiske tilgang at styrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse ved at forbedre vækstvilkårene i regionerne inden for de fire vækstkilder: Udvikling af menneskelige ressourcer, Innovation, videndeling, videnopbygning, Anvendelse af ny teknologi, og Etablering og udvikling af nye virksomheder. Socialfondsprogrammet består af to programprioriteter prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke og prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken, jf. figur 1.2. Dertil kommer en prioritet om teknisk bistand. 1 Der er redegjort for strukturfondsindsatsens mål og indikatorer i hhv. regionalfondsprogrammets og socialfondsprogrammets bilag 1. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 2

6 Kapitel 1 Identifikation Figur 1.2. Strukturen i socialfondsprogrammet Flere og bedre job Den Europæiske Socialfond, Mål 2, Flere og bedre job Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke (Bedre job) Prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken (Flere job) Prioritet 3 Teknisk bistand Vækstkilde: Udvikling af menneskelige ressourcer Vækstkilde: Innovation, viden- deling og videnopbygning Vækstkilde: Anvendelse af ny teknologi Vækstkilde: Udvikling af menneskelige ressourcer Vækstkilde: Vækstkilde: Etablering og udvikling af nye virksomheder Anvendelse af ny teknologi Kilde: Socialfondsprogrammet s. 54 Prioritet 1 drejer sig om at skabe de bedst mulige rammer og vilkår for at kvalificere og anvende kompetencerne i arbejdsstyrken og hos personer, der har et arbejdskraftpotentiale, så produktivt som muligt. Prioritet 2 handler om at lave initiativer, der kan medvirke til at udvide arbejdsstyrken. Herunder initiativer med henblik på at inddrage ressourcer og kompetencer, som ikke udnyttes fuldt ud nu. Det kan f.eks. være initiativer, der arbejder med at nedbryde barrierer for udvidelse af arbejdsstyrken. Derudover indeholder Prioritet 2 muligheder for at igangsætte aktiviteter med henblik på at styrke iværksætteriindsatsen og anvendelsen af ny teknologi. De fire vækstkilder er indsatsområder under de to programprioriteter. Inden for disse indsatsområder skal der efter rådsforordningerne og programmerne desuden tages en række tværgående hensyn, herunder ligestillings-, miljø-, beskæftigelses- og territorielle hensyn. Socialfondsprogrammet dækker hele landet. Udmøntningen af socialfondsmidlerne sker gennem de regionale vækstfora, som indstiller projekter til gennemførelse på baggrund af de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner. Udmøntningen af de sidste 10 pct. sker gennem den konkurrenceudsatte pulje (KUP). Det regionale niveaus udmøntning behandles i årsrapportens kapitel 3. I Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne påpeges, at de regionale vækstfora og de øvrige regionale og lokale aktører kan med deres vækstpolitiske indsats understøtte og forstærke regeringens indsats og derved bidrage til at styrke virksomhedernes vækstvilkår og få størst mulig vækst ud af de aktiver og ressourcer, som hver enkelt region rummer. I Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2014 er der lagt op til en ny strukturfondsperiode, hvor de regionale vækstfora med Socialfonden kan igangsætte initiativer, som målrettet sigter til at styrke iværksætteraktiviteten, uddannelsesniveauet og - via jobskabelse den sociale inklusion. 2 Redegørelse om regional vækst og konkurrence udgives årligt af Erhvervsstyrelsen. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 3

7 Kapitel 1 Identifikation I forbindelse med programtilrettelæggelsen blev der med udgangspunkt i de fire vækstkilder aftalt en række mål og indikatorer for programgennemførelsen og dens resultater. Nærværende årsrapport indeholder blandt andet en række tabeller og kvalitative analyser til opfølgning på de aftalte mål og indikatorer. Kapitel 2 omhandler den overordnede udvikling på programniveau i forbindelse med programudmøntningen fra strategi til gennemførelse af indsatsen. I afsnittet om sammendrag af artikel 10 i socialfondsforordningen omtales socialfondsaktiviteter med henblik på at fjerne barrierer for grupper med særlig risiko for marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet. Kapitel 3, der omhandler gennemførelsen af den prioriterede indsats, indeholder en uddybning af kapitel 2 for så vidt angår indsatsområderne og de enkelte regionale vækstforumsekretariaters indstillinger. Kapitel 4 omhandler sammenhængen mellem den danske strukturfondsindsats og EU 2020-strategien, kapitel 5 teknisk assistance, og kapitel 6 er en gennemgang af informationstiltag i Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 4

8 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program 2. Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Kapitel 2 ser overordnet på programgennemførelsen kvantitativt og kvalitativt. Det er en gennemgang af udviklingen på det overordnede programniveaus prioriteter En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job) og Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job) samt teknisk assistance. Oversigterne dækker perioden fra 2007 til udgangen af Hovedvægten i kapitlet er på afsnit 2.1.6, der indeholder en status på de fysiske mål og indikatorer til og med 2014 og en tematiseret gennemgang af projektindholdet. Kapitlet beskriver programmets gennemførelse i forbindelse med udmøntningen af de regionale erhvervsudviklingsstrategier samt de tværgående hensyn. Kapitlet forholder sig desuden til projekternes strategiske bidrag til EU 2020-stategien og følger op på Lissabon-strategiens målsætninger, jf. øremærkningskategorierne. Derudover indeholder kapitlet en gennemgang af de globale mål, væsentlige socioøkonomiske ændringer og den finansielle gennemførelse, herunder programmets n+2 målopfyldelse. Kapitlet sluttes af med en beskrivelse af andre forhold i programgennemførelsen, herunder bl.a. en analyse af projektgenerering og afslagsstatistik, de væsentligste udfordringer i 2014, ændringer i konteksten omkring programmet, komplementaritet med andre instrumenter og en redegørelse for tilsynsforanstaltninger i Resultater og analyse af forløbet Afsnit er rene tabeloplysninger og kan findes i bilag 1. Af bilag 1 fremgår også den kumulative fordeling af data for gennemførelsen på de enkelte år samt årsrapportens samlede obligatoriske tabeloplysninger Oplysninger om det operationelle programs fysiske resultater En totaloversigt over oplysninger om programmets mål og indikatorer er indtastet i Kommissionens SFC database Finansielle oplysninger vedrørende de prioriterede opgaver Tabellen over de finansielle oplysninger medtaget i betalingsanmodningerne findes i bilag Detaljerede oplysninger om anvendelsen af strukturfondsmidlerne Oplysninger i henhold til del C bilag II i Kommissionens forordning nr. 846/2009 jf. tilsagn Oplysninger om målgrupper i henhold til bilag XXIII Disse oplysninger er behandlet i årsrapportens kapitel 2 og Tilbagebetalt eller genanvendt støtte Der er i tilbagebetalt ,58 kr. i udbetalt EU-støtte i forbindelse med revisionskontrol. Der er tale om akkumulerede tal for hele perioden Kvalitativ analyse Samlet set er målopfyldelsesgraden tilfredsstillende med en høj målopfyldelse for de virksomhedsrettede aktiviteter under socialfondsindsatsen, men dog med en lavere målopfyldelse for de deltagerrettede aktiviteter. En meget stor andel af deltagerne på de deltagerrettede aktiviteter mener at have fået et fagligt eller beskæftigelsesmæssigt udbytte af socialfondsindsatsen. Samtidigt konstateres udfordringer med Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 5

9 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program hensyn til at indfri de globale mål 3, hvor forklaringen formodentlig kan findes i den økonomiske krise under programperioden. Der kan være en mindre forsinkelse i målopfyldelsen, fordi disponeringerne af programmidler ikke er foretaget jævnt over hele programperioden. Programmet var ved udgangen af 2014 fuldt disponeret, men der er fortsat mange projekter, som også vil levere resultater efter Den finansielle gennemførelse er i 2014 forløbet tilfredsstillende. Som i de foregående år har der været opmærksomhed på opfyldelsen af n+2-forpligtelsen. Projekterne har bidraget til EU2020-strategien. Mens strukturfondsperioden , som denne rapport omfatter, ved udgangen af 2014 nærmede sig sin afsluttende fase, var den nye programperiode igangsat. Der var nu afsluttet 142 projekter på programmet 32 flere end ultimo året før. Programperiodens sidste projekter er planlagt til at blive afsluttet i sidste halvår af Disse projekter vil fortsætte med at levere resultater. Programmets samlede ramme på 1,8 mia. kr. for programperioden var ultimo 2014 fuldt disponeret. Der er en betydelig målretning af socialfondsindsatsen mod henholdsvis beskæftigede og ledige via opdelingen af programmet i de to prioriteter: Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job) har til formål at styrke de regionale vækstvilkår i dybden ved at fjerne vækstbarrierer i virksomhederne mv. og understøtte udbuddet af relevante kompetencer i regionerne. 146 igangsatte projekter tilsagn: 1.134,8 mio. kr. 80 projekter afsluttet med 443,1 mio. kr i EU-støtte Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job) har til formål at styrke de regionale vækstvilkår i bredden ved at udvide virksomhedernes rekrutteringsgrundlag og udvide arbejdsstyrken. 107 igangsatte projekter tilsagn: 684,2 mio. kr. 62 projekter afsluttet med 202,4 mio. kr i EU-støtte. Socialfondsindsatsen følges på overordnet plan gennem programindikatorerne i denne årlige rapportering til Kommissionen. Indsatsen måles med udgangspunkt i målene for de to ovennævnte programprioriteter og for de fire vækstkilder. Målene og målopfyldelsen fremgår af rapportens tabeller og figurer. De programspecifikke indikatorer er defineret i programmernes bilag 1, og er indrettet til: - at følge overordnede tendenser i aktivitetsdeltagelse, output og resultater på de to prioriteter (og fire indsatsområder) i socialfondsprogrammet - at identificere deltagende virksomheder og personer, som det er vurderet, at deltagelsen kan have en effekt på, med henblik på indsamling af cpr. nr. og cvr. nr. til brug for efterfølgende registerbaseret effektvurdering. Der måles årligt i forbindelse med årsrapporten på tre slags indikatorer: Inputindikatorer: Måling af forventet antal deltagende personer og virksomheder/institutioner/organisationer. 3 De globale mål er de overordnede, samfundsøkonomiske mål, som ved udarbejdelsen af programmet blev fastsat med udgangspunkt i regeringens globaliseringsstrategi. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 6

10 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Outputindikatorer: Løbende måling af aktivitetsgennemførelsen inkl. antal deltagende personer og virksomheder/ institutioner/organisationer. Resultatindikatorer: Løbende måling af afsluttede deltagende personers resultater. Måling ved projektafslutning for deltagende virksomheder/institutioner/organisationers resultater. Bemærk: Der er tale om indikatorer beregnet på den årlige rapportering. Evaluering og effektmåling foretages ikke via programindikatorerne i årsrapporten. Læs mere om relationen mellem programindikatorer, evaluering og effektmåling, herunder registerbaseret måling og beskæftigelseseffekter, senere i dette afsnit. Resultatmålene behandles i rapportens kapitel 2, mens kapitel 3 omhandler gennemførelsesmål (Input og Outputindikatorer). Under de to prioriteter arbejdes der i projekterne med to grundlæggende projekttyper: Projekttype A: Aktiviteten i projekterne er rettet mod den enkelte deltager og sigter på at opkvalificere personens kompetencer. Deltagernes resultater måles løbende i de igangværende projekter. Deltagerresultater baserer sig på deltagersurvey til alle personer i forbindelse med påbegyndelse og afslutning af et deltagerrettet projekt. Projekttype B: Aktiviteten er rettet mod virksomheder/institutioner/organisationer og sigter på at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og rekrutteringsgrundlag. Resultaterne af denne indsats måles ved afslutningen af det enkelte projekt. Resultaterne opgøres på baggrund af et effektvurderingsskema til projekterne. Resultatmålene for de enkelte projekttyper under de to programprioriteter fremgår af tabel 2.1 nedenfor. Målt på tilsagnsbeløb var 51 pct. af projektaktiviteten på prioritet 1 registreret som projekttype A. På prioritet 2 var 66 pct. af projektaktiviteten registreret som projekttype A. Tabel 2.1. nedenfor samt tabel , som findes i bilag 1, beskriver målopfyldelsen ud fra de overordnede programindikatorer. Nedenstående tabel 2.1. viser, at foreløbig har lidt over deltagere opnået et resultat af socialfondsindsatsen. I alt er der i perioden startet ca deltagere (heraf ca startende i 2014) på en socialfondsaktivitet (jf. tabel 2.9), men der er endnu ikke målt resultater for alle deltagere, da mange projekter fortsat er i gang. Afsnit indeholder analyser af de foreløbige resultater, mens kapitel 3 omhandler aktivitetsgennemførelsen. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 7

11 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Tabel 2.1. Opgørelse af de foreløbige resultater for indsats igangsat under socialfondsprogrammet. Akkumulerede data pr. ultimo Tabeller for hver kvantificerbar indikator, se bilag 1. Faktiske 1) Type Resultater Endeligt mål for Resultat af igangsatte aktiviteter %-opfyldelse af resultatmål Antal igangsatte projekter Tilsagnsbeløb i mio. kr. og i pct. af prioritetens ramme 1A - Personer der som følge af deres 1A projektdeltagelse har forøget deres kompetenceniveau i forhold til nuværende eller nyt job (f) 50, ,8 mio. kr. 1B 1B - Antal virksomheder / institutioner / organisationer der som følge af deres projekt-deltagelse har udviklet / implementeret nye organisatoriske (a) ,7 % af prioritetsrammen disponeret modeller / samarbejdsformer / processer / produkter. 2A - Antal personer, der som et resultat 2A 2B af deres projekt-deltagelse er kommet i beskæftigelse / kommet tættere herpå / har hævet deres kompetenceniveau. 2B Antal virksomheder / institutioner / organisationer, der indgår i samarbejde og netværk om udvidelse af (f) 75, (a) ,2,mio. kr. 99,4 % af prioritetsrammen disponeret arbejdsstyrken og styrkelse af iværksætterkultur. Anm.: De faktiske resultater er opgjort for afsluttede projekter og for igangværende type A projekter (deltagerrettede kompetenceudviklingsprojekter). For type B projekter (virksomheder / institutioner / organisationer) opgøres de faktiske resultater først ved projektafslutning, hvor der var afsluttet 54 projekter ultimo ) Tal efterfulgt af (f) er opgjort på baggrund af igangværende projekters foreløbige resultater opgjort på antal personer. Tal efterfulgt af (a) er opgjort på baggrund af resultaterne for 54 afsluttede projekter. Den samlede målopfyldelse Det er fortsat forventningen, at målene for indsatsen samlet set indfries, dog sandsynligvis med en lidt anden vægtning mellem kompetenceudviklingsaktiviteterne og de virksomhedsrettede aktiviteter end oprindelig antaget. Med socialfondsindsatsen relativt beskedne andel af BNP (0,03 pct. af BNP årligt) i erindring, og med udgangspunkt i den strategiske rapport fra 2012 og strategisk evaluering 2012 kan det konstateres, at den danske strukturfondsindsats med sin stærke orientering mod Lissabon-strategien i det små medvirker til at håndtere nogle af de udfordringer, som Kommissionen i lyset af EU-2020 strategien har anbefalet Danmark Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 8

12 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program at være opmærksom på, og som er udmøntet i det nationale reformprogram for Læs om denne sammenhæng i kapitel 4. Det kan også konstateres, at deltagerne i projekterne har et rigtigt pænt udbytte af deltagelsen. En beregning af udbytte i forhold til gennemførelse viser, at ca. 75 pct. af beskæftigede og ledige deltagere har svaret, at de har fået et kompetenceløft, som har medført, at de har fået udvidet deres kompetencer i forhold til varetagelse af deres jobfunktioner i bredde og/eller i dybden. Dvs. deltageren kan varetage nye (flere) jobfunktioner eller varetage de eksisterende jobfunktioner bedre. Dermed udviser den gennemførte aktivitet den ønskede kvalitet. Dette vidner om en god kvalitet i projekterne, da det er indbygget som forudsætning i indikatorsystemet, at ca. 70 pct. af deltagerne skulle opnå et kompetenceløft gennem deres deltagelse i projekterne. Som konstateret i tidligere årsrapporter har der i gennemførelsen været større fokus på de virksomhedsrettede og organisationsudviklende aktiviteter, end det oprindeligt blev antaget ved målfastsættelsen på programmeringstidspunktet. Dette ser forvaltningsmyndigheden som et udtryk for, at den regionale efterspørgsel efter denne type projekter har været større end antaget. Dette har afspejlet sig i indstilling af projekter, som udvikler nye metoder og undervisningsformer eller etablerer nye samarbejder mellem skoler, universiteter og virksomheder de såkaldte type B projekter. Det har kvantitativt konsekvenser for målopfyldelsen for de deltagerrettede aktiviteter, at der fx på prioritet 1 ved udgangen af 2014 var ca deltagere - svarende til ca. 60 pct. af det deltagerantal, der blev estimeret ved målfastsættelsen ved programstarten i 2007 (89.000). Der vil fortsat komme deltagere til, og for knap af de startende deltagere var forløbet ikke afsluttet. Der kan derfor forventes en højere målopfyldelse over det kommende år, men det kan næppe forventes, at man fuldt ud når det oprindelige mål om, at personer får forøget deres kompetenceniveau i forhold til nuværende eller nyt job. En opgørelse for de virksomhedsrettede aktiviteter viser, at målet for de virksomhedsrettede aktiviteter er overopfyldt. De foreløbige resultater af projekternes gennemførelsesdata (Kapitel 3) viser da også, at indsatsen målt på den faktiske virksomhedsdeltagelse omfatter flere virksomheder end antaget i forbindelse med fastlæggelse af målene for indsatsen ved programstarten. Der kan ligeledes iagttages en god geografisk spredning af projekterne, samt at relativt mange projekter har udgangspunkt i byerne. Som supplement til de aktivitetstal, som oplyses i kapitel 3, er der i forbindelse med denne årsrapport lavet en opgørelse over den offentlige/private deltagelse i projekterne. Opgørelsen nedenfor giver en klar indikation af, at private virksomheders deltagelse i programmet har været omfattende. Selvom tallene skal tolkes med forbehold, så er næsten 84 pct. af de deltagende interessenter, som er registreret i PRVsystemet, private virksomheder. Opgørelsen er lavet ved en samkøring af data fra Projektrapporteringsværktøjet (PRV) og oplysninger fra CVR.dk. Forbeholdet skyldes, at der fx ikke er en entydig sammenhæng mellem branchetilknytning i CVR-registeret og opdelingen på sektor (offentlig/privat). Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 9

13 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Tabel 2.2 Fordeling af CVR-numre på sektor i procent 4 Prioritet 1 Prioritet 2 Samlet OFFENTLIG 5,77 13,56 7,03 PRIVAT 84,46 80,03 83,74 Uoplyst 9,77 6,41 9,23 I alt 100,00 100,00 100,00 Endelig skal det nævnes, at der især under prioritet 2 er gennemført en vellykket ungeindsats, som bidrager til at mindske unges frafald fra ungdomsuddannelserne. Indsatsen skal ses i sammenhæng med et antal relativt store projekter inden for områder som metoder til forbedring af ungdomsuddannelsessystemet og unges gennemførelse af ungdomsuddannelse og praktik. Projekterne er gennemført som et supplement til den nationale ungdomsgaranti. I alt har unge påbegyndt deltagelse i et socialfondsprojekt. Selvom ungeindsatsen vurderes at have haft positive effekter i praksis, tælles indsatsen af tekniske årsager ikke med i resultatindikatoren for de deltagerrettede aktiviteter. Det skyldes, at indikatoren bl.a. tæller ændring af arbejdsmarkedsstatus, hvilket der ikke er tale om i ungeindsatsen, da succesen netop består i, at de unge bliver på ungdomsuddannelsen i stedet for at falde fra. En del af årsagen til en knap så høj målopfyldelse kan således for prioritet 2 findes i tekniske forhold. Sammenfatning prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke Samlet set viser de positive resultater, at de strategiske formål med prioritet 1 indsatsen udmøntes i praksis. I tråd med prioritetens sigte om at skabe bedre jobs, er der for ca deltagere tale om en direkte opkvalificering og udvikling af arbejdskraften. Der er en meget fin målopfyldelse for de afsluttede projekter, som primært har haft virksomhedsfokus. Det drejer sig om aktiviteter inden for virksomhedstilpasning, udvikling af nye undervisningsmetoder og nye samarbejdsmodeller mellem virksomheder samt universiteter og skoler generelt i regionerne med henblik på tilpasning af udbud og efterspørgsel efter relevante kompetencer. Udbuddet af relevante kompetencer er, som følge af socialfondsaktiviteten, øget, og der er gennem projektaktiviteten tilvejebragt mere innovative og produktive måder at tilrettelægge arbejdet på. 4 Opgørelsen af de private deltagervirksomheder er baseret på, 1) udtræk fra PRV, der omfatter CVR nummer og adresseoplysninger for alle de virksomheder, der er indrapporteret af regionalfondsprojekter pr. 19/ , og 2) udtræk fra cvr.dk, der omfatte cvr-nummer og brancheoplysninger for alle danske virksomheder. Brancheoplysningen i cvr-registreret indtastes i forbindelse med oprettelsen af virksomheden og angives som en sekscifret DB07-branchekode. Der findes ikke en entydig sammenhæng mellem branchetilknytning og sektor (privat/offentlig) og derfor skal opgørelsen tolkes med forbehold. For virksomheder/institutioner/organisationer i kategorien uoplyst har det ikke været muligt at samkøre data. Det kan eksempelvis skyldes fejlindtastninger i CVR-nummeret, at branchekoden er angivet til uoplyst i CVR registeret og at der ved samkøringen ikke kan genfindes brancheoplysninger for CVR-numre som er ophørt. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 10

14 Tilsagn i pct. af ramme Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Sammenfatning prioritet 2 udvidelse af arbejdsstyrken Generelt er opfyldelsen af de fastsatte resultatmål højere på prioritet 2 end på prioritet 1, hvilket skal ses i lyset af, at der ved en programændring i 2011 blev overflyttet knap 200 mio. kr. til indsatsen under prioritet 2. En tilsvarende justering af målene for de to prioriteter blev på det pågældende tidspunkt ikke vurderet relevant grundet beløbets størrelse. Det kan samlet konstateres, at projektaktiviteterne og deltagergennemførelsens resultater i høj grad afspejler, at de strategiske formål med prioritet 2 udmøntes i praksis. Understøttelsen af målet om at styrke ungdomsuddannelserne, og at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er slået tydeligt igennem i de igangsatte projektaktiviteter. En del af resultatet vil dog først vise sig på lidt længere sigt og fremgår således ikke umiddelbart af resultatindikatoren. Derudover har hovedparten af de afsluttede projekter virkning på aktiviteter inden for gennemførelse af aktive og forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet, som f.eks. tilbud til ledige borgere i et område som kompetenceudvikling i virksomheder, metodeudvikling omkring forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet og udvidelse af arbejdsstyrken. Ved udgangen af 2014 var Socialfondsprogrammet fuldt disponeret. Da disponeringerne på programmet ikke er foregået jævnt over hele programperioden, jf. figur 2.1., sker målopfyldelsen tilsvarende først hen mod slutningen af gennemførelsen. Den ujævne disponering faldt sammen med, at der blev valgt nye vækstfora midt i programperioden. Figur 2.1. Udvikling i tilsagnsvolumen (i pct. af ramme) i perioden 1. januar 2007 til 31. december % 90% 80% 70% Flere og bedre job (ESF ) 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q Programindikatorer, evaluering og effektmåling Det er i årsrapporterne fra tidligere år konstateret, at programindikatorerne er et udmærket overvågningsredskab og har den fordel, at de kan aggregeres på tværs af de mange forskellige projekter Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 11

15 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program med forskellig projektaktivitet inden for samme indsatsområde. Men i mange tilfælde er programindikatorerne et forholdsvist svagt redskab til at måle effekter på projektniveau. Det afspejler, at indikatorerne blev opstillet, før programmerne gik i gang, og derfor skulle favne en potentiel meget bred vifte af projekter, som følger af de forholdsvis store frihedsgrader i programmerne. Mens programindikatorerne således har givet et mere grovkornet billede af programgennemførelsens retning, er det muligt gennem samarbejdsprojektet med Danmarks Statistik, Erhvervsstyrelsen og regionerne at tegne et faktuelt billede af indsatsens effekter. På baggrund af projekternes præcise oplysninger i forbindelse med oplysninger vedrørende programindikatorerne om de deltagende virksomheder, institutioner og organisationer sker der en løbende indsamling af CVR og CPR numre fra de involverede virksomheder og personer. Disse oplysninger danner baggrund for at kunne foretage den registerbaserede overvågning og effektmåling, som forvaltningsmyndigheden og de regionale vækstfora har gennemført, og som man kan se resultater af senere i dette afsnit. De nævnte svagheder ved programindikatorerne er desuden baggrunden for, at alle ansøgere om strukturfondsmidler fra primo 2011 har været forpligtet til at opstille målbare succeskriterier og indikatorer for aktiviteter, output og effekt, som kommer tættere på at belyse, hvad der faktisk sker i det enkelte projekt. Det er fortsat et krav, at projekterne også skal forholde sig til programindikatorerne, idet disse som nævnt er aftalt med Kommissionen, og fordi de er de eneste indikatorer, som kan lægges sammen på tværs af projekterne. Endelig foreligger der en række projektevalueringer tæt på det enkelte projekt og evalueringer af strukturfondsindsatsen, som rækker ud over programindikatorerne, hvor der kan søges mere information om effekterne af strukturfondsindsatsen. 5 Se endvidere sammendraget nedenfor af resultater fra den regionale effektanalyse og afsnit vedrørende ordninger for dataindsamling Resultater og analyse af de foreløbige resultater Som opfølgning på strategierne for strukturfondsindsatsen redegøres der nedenfor mere detaljeret for den indsats, der har ført til resultaterne. 1,8 mia. kr i EU-støtte 253 igangsatte projekter* 142 afsluttede projekter med i alt 645,6 mio. kr i EUstøtte. *Målt på antallet af tilsagn 5 Link til evalueringsrapporter om strukturfondsindsatsen og forvaltningsmyndighedens site vedr. effektmåling af strukturfondsindsatsen: Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 12

16 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Det samlede resultat prioritet 1 og prioritet 2 Tabel 2.1 oven for viser målene og målopfyldelsen baseret på de igangsatte projekters faktiske projektresultater, som udviklingen så ud fra programperiodens start i 2007 til udgangen af Ved udgangen af 2014 havde godt deltagere samlet for prioritet 1 og 2 afsluttet et kompetenceudviklingsforløb på et socialfondsprojekt (mod året før), jf. tabel 2.9. Ser vi alene på gruppen af beskæftigede og ledige deltagere, så har 75 pct. opnået et fagligt eller beskæftigelsesmæssigt udbytte af socialfondsindsatsen. Dertil kommer, at de uddannelsessøgende, som deltager i projekterne, ser ud til i projektperioden at være fastholdt i uddannelse - en effekt som af tekniske årsager ikke tælles med i resultatindikatoren. Figur 2.2. Deltagersammensætningen på de afsluttede deltagers arbejdsmarkedsstatus ved projektstart (programniveau) 5% 5% 3% Uden for arbejdsstyrken af andre årsager 2% 37% Uden for arbejdsstyrken pga. uddannelsesaktiviteter 35% 50% Lønmodtagere Selvstændige Kortvarigt ledige Længerevarende ledige Fra den deltagersurvey, som alle deltagere på socialfondsindsatsen svarer på, er der nærmere oplysninger om indsatsens karakter i relation til resultatindikatorerne. I nedenstående tabel 2.3 ses svarene for Socialfondens deltagere, der indgår i resultatindikatorerne fordelt på prioritet 1 og 2. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 13

17 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Tabel 2.3. Resultater af den samlede socialfondsindsatsen for deltagende personer Resultater af socialfondsindsatsen for deltagende personer Prioritet 1 Prioritet 2 Prioritet 1 og 2 Antal personer der har oplyst, at de har forbedret deres kompetencer i forhold til deres nuværende kompetenceområde eller forbedret deres kompetenceniveau i forhold til nye kompetenceområder Personer der har fået nye jobfunktioner som et led i eller som følge af deltagelse i et projekt Ledige eller personer uden for arbejdsstyrken der er kommet i beskæftigelse Personer uden for arbejdsstyrken der er kommet i arbejdsstyrken Personer der i løbet af deres projektdeltagelse har etableret egen virksomhed Set over hele programperioden forsvandt der mange industriarbejdspladser i Danmark. Netop inden for industrierhvervene har socialfondsindsatsen markeret sig. Det fremgår af årsrapportens kapitel 3, at en relativt stor del (35 pct. af deltagerne på prioritet 1) kommer fra industrierhverv. Figur 2.3 nedenfor afspejler, hvordan de afsluttede deltagere er fordelt antalsmæssigt på programprioriteterne, opdelt på deres arbejdsmarkedstilknytning samt køn. Udover at afspejle, at de to programprioriteters forskellige størrelsesforhold også går igen i deltagerantallet, viser figuren, at prioritet 1-indsatsen helt overvejende omfatter de beskæftigede, og prioritet 2-indsatsen omfatter flest personer uden for arbejdsstyrken (uddannelsessøgende) og ledige. Figur 2.3. Arbejdsmarkedstilknytning og kønsfordelingen blandt de afsluttede deltagere Prioritet 1: Beskæftigede Prioritet 2: Beskæftigede Prioritet 1: Ledige Prioritet 2: Ledige Prioritet 1: Uden for arbejdsstyrken Prioritet 2: Uden for arbejdsstyrken Kvinder Mænd Det fremgår af kønsfordelingen for alle de afsluttede deltagere, at der var en nogenlunde ligelig fordeling mellem mænd og kvinder (48 pct. kvinder mod 46 pct. året før), jf. figur 2.3. Fra de virksomheds- og institutionsrettede aktiviteter indsamler forvaltningsmyndigheden ved hjælp af projektrapporteringsværktøjet hvert halve år elektroniske oplysninger om, præcist hvilke virksomheder og Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 14

18 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program personer hvert enkelt strukturfondsprojekt har effekt på. Som det fremgår af årsrapporterne fra tidligere år, viser data, at strukturfondsindsatsen er spredt ud i hele landet. Der synes, at være et relativ højt antal projekter samlet omkring byer med universiteter. Programmets indsatsområder Indsatsen er som nævnt fokuseret på de fire vækstkilder Udvikling af de menneskelige ressourcer, Etablering og udvikling af nye virksomheder, Innovation, videndeling og viden opbygning og Anvendelsen af ny teknologi. Vækstkilderne udmøntes i indsatsen inden for programmets to prioriteter. Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job) og Prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job). Der er ikke i den nationale strategiske referenceramme (NRSF) sat mål på indsatsområdeniveau, men der blev i forbindelse med programmeringen sat en række delmål under de enkelte indsatsområder til brug for vurdering af målopfyldelsen og gennemførelsen på indsatsområderne under de to prioriteter. De nævnte mål fra EU 2020-strategien vedrørende beskæftigelse og uddannelse må formodes at blive understøttet af socialfondsindsatsen i nogenlunde samme omfang som de globale mål for programmets fire vækstkilder (se afsnittet om de globale mål). Nedenfor er væsentlige resultater herfra analyseret, mens der i øvrigt henvises til kapitel 3 i rapporten for gennemførelsesdata af indsatsområderne. Nedenfor er programmets samlede resultatmål fordelt på delmålene for indsatsområderne under de to programprioriteter. Udvikling af menneskelige ressourcer Der kan iagttages en pæn resultatopfyldelse og aktivitetsgennemførelse. Der er konstateret en bemærkelsesværdig høj deltagelse fra unge under uddannelse, navnlig på prioritet 2. Resultatmålene er overopfyldt på begge prioriteter, jf. resultatopgørelsen nedenfor. Resultatopgørelse af afsluttede projekter og deltagerforløb Udvikling af menneskelige ressourcer Priroritet 1: Bedre job Mål: personer med forøget kompetenceniveau Målopfyldelse: /103 % * 200 virksomheder institutioner, organisationer med styrkede kompetencer inden for udvikling af menneskelige ressourcer Målopfyldelse: 1.131/565,5 % Prioritet 2: Flere job Mål: personer er kommet i beskæftigelse kommet tættere på beskæftigels, har fået forøget kompetenceniveau Målopfyldelse 8.884/143 % * 100 virksomheder institutioner, organisationer med styrkede kompetencer inden for udvikling af menneskelige ressourcer Målopfyldelse: 438/438% Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 15

19 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Udvikling af menneskelige ressourcer står med 171 projekttilsagn og et tilsagnsbeløb på 813,8 mio. kr. på prioritet 1 og 396,4 mio. kr. på prioritet 2 fortsat som den største indsats under socialfondsprogrammet (svarer til ca. 67 pct. af indsatsen målt på tilsagn). Vækstkilden Udvikling af menneskelige ressourcer har både målt på tilsagn og i resultatopfyldelse i hele programperioden haft den højeste gennemførelse. Indsatsområdet har i hele programperioden været højt eller meget højt prioriteret i de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handleplaner. Udvikling af menneskelige ressourcer under prioritet 1 omhandler grundlæggende to typer aktiviteter og projekttyper afhængig af, om det er personer eller virksomheder/institutioner/organisationer, der er i centrum for aktiviteten. Dels en projekttype med fokus på kompetenceudvikling af beskæftigede på alle niveauer i virksomhederne, institutionerne og organisationerne og dels en projekttype med udvikling af virksomhedernes kompetencer, ledelse m.v. og virksomhedens omstillingsevne til en globaliseret økonomi. Udvikling af menneskelige ressourcer på prioritet 2 omfatter især aktiviteter, hvis formål er at udvide arbejdsstyrken, herunder også aktiviteter der omhandler samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder om mere arbejdsmarkedsrelevans i uddannelsessystemet og unges gennemførelse af ungdomsuddannelserne. Hvis virksomhederne skal være konkurrencedygtige, skal de have adgang til den nødvendige, kvalificerede arbejdskraft. Det er vigtigt, at arbejdsstyrkens kompetencer udvikler sig i takt med virksomhedernes behov. 6 Sammenlignet med de fleste andre EU-lande er ledigheden i Danmark relativt lav, og der har i de senere år vist sig tegn på bedring i den regionaløkonomiske udvikling efter den økonomiske afmatning i årene efter 2008, jf. afsnit Generelt er arbejdskraften i Danmark meget mobil sammenlignet med udlandet. Det viser sig blandt andet ved, at en stor del af arbejdskraften hyppigt skifter arbejdsplads. Efter- og videreuddannelsesaktiviteten i de danske regioner ligger også højt i internationalt perspektiv. Det bidrager til en løbende opkvalificering af arbejdsstyrken og er et vigtigt element i at sikre et fleksibelt arbejdsmarked. 7 I 2012 gennemførtes temaevalueringen af indsatsområdet. 8 Heri konstateres det, at navnlig tre udfordringer adresseres i de igangsatte projekter: Globalisering, produktivitet og unge i uddannelse. 6 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne Erhvervsstyrelsen december Op.cit. 8 Temaevaluering af den danske strukturfondsindsats Udvikling af menneskelige ressourcer. Udarbejdet af LB Analyse for Erhvervsstyrelsen november Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 16

20 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Evalueringens hovedkonklusioner: - Den generelle socialfondsindsats forventes at leve op til de fastsatte formål. Det betyder, at de gennemførte projekter har medvirket til at forbedre deltagernes kompetenceniveau samt forbedret deltagernes muligheder for at komme i beskæftigelse, som følge af deltagelse i et socialfondsprojekt. Der kan dog ikke konstateres nævneværdig regional variation på tværs af de regionale vækstfora med hensyn til deltagernes kompetenceudbytte pct. af beskæftigede og 53 pct. af de ledige har opnået et højt kompetenceudbytte som følge af deres deltagelse i et socialfondsprojekt - 92 pct. af de beskæftigede, der fik nye kompetencer, kunne efterfølgende anvende dem på deres arbejdsplads, svarende til 57 pct. af samtlige deltagende beskæftigede pct. af de ledige, der fik nye kompetencer, kunne anvende dem til at komme i beskæftigelse eller tættere på job som en direkte følge af deres projektdeltagelse, hvilket svarer til 21 pct. af samtlige deltagende ledige. Temaevalueringen af den danske strukturfondsindsats Udvikling af menneskelige ressourcer. Udarbejdet af LB analyse for Erhvervsstyrelsen. Ungeindsats Kommissionens positionspapir 9 til Danmark vedrørende programperioden påpegede bl.a., at fondene bør understøtte de danske udfordringer med frafald på ungdomsuddannelserne og især blandt unge på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Uanset at socialfondsprogrammet ikke arbejder med målgrupper, har programmet gennem de regionale prioriteringer og via den Konkurrenceudsatte pulje i perioden formået at opfange behovene for at gennemføre en relativ omfattende indsats for unge via socialfondsindsatsen. En aktiv indsats for at unge gennemfører en ungdomsuddannelse, er et højt prioriteret mål i den danske uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik. Unges ledighed og manglende uddannelse kan betyde, at de unge får sværere ved at få solidt fodfæste på arbejdsmarkedet fremover. Derudover er frafald på især erhvervsuddannelserne en betydelig udfordring. Unge uden den nødvendige uddannelse skal i videst muligt omfang tilbage til uddannelsessystemet. Socialfonden har vist sig effektiv til at understøtte, supplere og udvikle den nationale indsats med fokus på tidlig og aktiv indsats over for unge, der er gledet ud af uddannelsessystemet eller er i fare for det. En meget stor del af deltagerne i prioritet 2 indsatsen i perioden er unge studerende. Samlet er der registreret startende unge deltagere på de to programprioriteter. Initiativerne for unge i aldersgruppen år omfatter både prioritet 1 og prioritet 2 aktiviteter, som omhandler dels at forbedre uddannelsessystemet, herunder at bringe mere arbejdsmarkedsrelevans i uddannelsessystemet, og initiativer på selve uddannelsesstederne målrettet unge med særlige behov, fx særlige vejledningsbehov, lektiehjælpsordninger, mentorordninger m.v. - hvilket er typisk prioritet 2 aktiviteter. Endvidere kan der være tale om aktiviteter, som omhandler særligt udsatte unge, som er faldet 9 Position of the Commission Services on the development of Partnership Agreement and programmes in Denmark for the period , s. 11. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 17

21 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program ud af uddannelsessystemet og unge uden arbejde. Initiativerne fungerer korresponderende med ungdomsgarantien med mål om: - At få unge uden uddannelse i uddannelse - At få unge med en uddannelse i job - At give unge uden uddannelse og uden forudsætninger for at begynde og afslutte en almindelig uddannelse den nødvendige opkvalificering/færdigheder for at kunne få en ordinær uddannelse En række af projekterne har til formål at arbejde med frafaldsproblematikken. Der er dog også iværksat indsatser rettet mod de mere ressourcestærke unge, fx da det i forbindelse med Danmarks Vækstråds møde den 15. juni 2012 blev besluttet, at en del af midlerne under den konkurrenceudsatte pulje skulle fordeles inden for temaet: Unges talent skaber vækst og produktivitet i virksomheder via bedre samspil med erhvervsskolerne. Disse projekter skulle adressere udfordringer med erhvervsuddannelsernes manglende fokus på de stærke elever, både i forbindelse med uddannelsesforløb på erhvervsskolerne og i forbindelse med uddannelsesforløb i virksomhederne. Der er således igangsat flere initiativer med forskelligt formål under strukturfondsindsatsen med særligt fokus på de unge. Det forventes på baggrund af ovenstående, at målene for indsatsen for udvikling af menneskelige ressourcer nås, men eventuelt med en anden fordeling imellem virksomhedsrettede og deltagerrettede aktiviteter. Innovation, videndeling og videnopbygning Innovation er en vigtig drivkraft for vækst. Når virksomheder indfører nye produkter, arbejdsprocesser, organisationsformer og markedsføringsmetoder, kan det være med til at øge indtjeningen og sænke produktionsomkostningerne. Innovative virksomheder har generelt en højere produktivitet end andre virksomheder. Forskning og udvikling skaber ny viden, der kan danne grundlag for fornyelse og vækst i den private sektor og i den offentlige sektor. 10 Virksomheder, der fornyer deres produkter, produktionsprocesser, organisation, markedsføring eller designs, har en højere produktivitet og skaber dermed mere værdi end virksomheder, der ikke er innovative. 11 Innovationsindsatsen under strukturfondene, har helt overvejende været varetaget som regionalfondsindsats. Samlet set har innovationsindsatsen været det største indsatsområde under de danske strukturfondsprogrammer. Innovationsindsatsen på socialfondsprogrammet er kommet senere i gang, hovedsagelig fra Ultimo 2014 var der givet tilsagn for 271,7 mio. kr. til innovationsprojekter. Innovationsindsatsen er målt på tilsagnsbeløb det næststørste indsatsområde under socialfondsindsatsen. Da strukturfondsprojekter oftest er længerevarende, kan der endnu ikke sættes tal på alle resultaterne. Ultimo 2014 var der afsluttet 10 projekter under indsatsområdet. Det er forventeligt, at den relativt sene igangsættelse af aktiviteter under indsatsområdet tilsvarende senere vil have gennemslag i resultatopfyldelsen. 10 Danmarks Statistik, Innovationsstatistik 11 Innovation og fornyelse skaber vækst, Centre for Economic and Business Research, Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 18

22 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Resultatopgørelse af afsluttede projekter og deltagerforløb Innovation, videndeling og videnopbygning Socialfonden Mål: 200 virksomheder, institutioner og organisationer er blevet mere innovative Målopfyldelse: 106/53 % Socialfonden personer skal blive mere innovative Målopfyldelse 3.372/22% Målene for innovation, videndeling og videnopbygning, som de blev defineret i socialfondsprogrammet før programstarten, er gengivet i ovenstående figur og omfatter både personers og virksomheders innovationskompetencer, herunder også samspillet om innovation gennem fx samarbejder mellem skoler, videninstitutioner og virksomheder om udvikling af innovation og innovationskompetencer. Flere projekter, igangsat i , tæller nu med i målopfyldelsen, der er forbedret i forhold til året før. Der er ultimo 2014 afsluttet deltagerforløb på indsatsområdet. På nuværende tidspunkt er der registreret deltagere på indsatsområdet, hvilket er noget lavere end forventningen ved programstart om deltagere på de deltagerrettede aktiviteter. Selvom det forventes, at det faktiske resultat for de deltagerrettede aktiviteter vil stige, vil det samlede oprindeligt estimerede resultatmål på mere innovative deltagere - med det lavere faktiske deltagerantal i mente - ikke være realistisk at opnå. Når deltagerantallet er lavere end oprindeligt antaget ved programstart, kan det forklares med en højere vægtning af de virksomhedsrettede aktiviteter end forudsat på målfastsætningstidspunktet. Hovedparten af de igangsatte aktiviteter på indsatsområdet er virksomhedsrettede type B projekter. Tilsagnsbeløbet for type B projekterne er på 186,3 mio. kr., mens det for type A projekterne udgør 85,4 mio. kr. For de virksomhedsrettede aktiviteter må det faktiske resultat forventes at stige væsentligt i takt med, at flere projekter afsluttes. Der er på nuværende tidspunkt kun afsluttet fem af de 22 igangsatte type B projekter under innovationsindsatsen. Der er på den baggrund en forventning om, at målet for de virksomhedsrettede aktiviteter sandsynligvis kan opfyldes. De foreløbige resultater af projekternes gennemførelsesdata (uddybes i kapitel tre) viser da også, at indsatsen målt på den faktiske virksomhedsdeltagelse er høj. I EU 2020-strategien, som socialfondsprogrammet i det små antages at bidrage til gennemførelsen af, er ønsket om øget innovation omsat til et mål om, at tre pct. af EU s BNP skal investeres i forskning, udvikling og innovation. Et tilsvarende mål findes i det danske, nationale reformprogram for Endvidere har regeringen med innovationsstrategien Danmark løsningernes land fra december 2012 sat som mål, at Danmark skal være bandt de fem OECD-lande, hvor erhvervslivet investerer mest i forskning og udvikling som pct. af BNP. 12 Via innovationsstrategien i Danmark - Løsningernes Land skal det sikres, at flere af Danmarks styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv omsættes til ny vækst og jobskabelse. Samtidig 12 Danmarks nationale reformprogram 2014 April Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 19

23 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program skal den bidrage til mere målrettede innovative løsninger på globale samfundsudfordringer og stille skarpt på en styrket videnudveksling mellem videninstitutioner og virksomheder. Etablering og udvikling af nye virksomheder Indsatsen rettet direkte mod virksomhederne nåede allerede i 2013 måltallet. Resultatmålet for iværksætterindsatsens deltagerrettede aktiviteter er steget væsentligt fra 35 pct året før til nu at udgøre 51 pct. Da der på nuværende tidspunkt er registreret deltagere på indsatsområdet, anses det fortsat som realistisk, at målet på de personer opnås. Indsatsområdet findes alene på prioritet 2 og udgjorde ca. en tredjedel af prioritet 2 indsatsen. Iværksætterindsatsen var målt på tilsagnsbeløb det tredjestørste indsatsområde under socialfondsindsatsen. Gennemførelsen af iværksætterindsatsen under Socialfonden har navnlig fundet sted inden for aktiviteter, der omhandler udvikling af iværksætterkompetencer og iværksætterkulttur og i mindre grad inden for rådgivning af iværksættere.iværksættere og vækstvirksomheder spiller en vigtig rolle i for konkurrence og innovation i økonomien. Ofte bidrager nye virksomheder med innovative løsninger og services, ligesom de udfordrer de eksisterende virksomheder til at forny sig. Der bliver skabt mange job i virksomheder, som kommer ind i solide vækstforløb, særligt i de nyetablerede vækstvirksomheder. 13 Der er ikke et selvstændigt mål for iværksætteri i EU 2020-strategien, men der indgår et mål om, at 75 pct. af befolkningen mellem år skal være i beskæftigelse. En metode, hvorved beskæftigelsen på sigt kan øges, er ved at understøtte iværksætterindsatsen og støtte udviklingen af nye virksomheder. Tilsvarende er der i det danske nationale reformprogram fra 2013 et mål om, at den strukturelle beskæftigelsesfrekvens skal være på 80 pct. i år Resultatopgørelse af afsluttede projekter og deltagerforløb Etablering og udvikling af nye virksomheder Socialfonden Mål: personer er kommet i beskæftigelse /blevet selvstændige/har forbedret deres iværksætterkompetencer og er kommet tætter på arbejdsmarkedet Målopfyldelse: 3.135/51% * 100 virksomheder/organisationer/institutioner er indgået i samarbejde og netværk om rådgivning og styrkelse af iværksætterkultur Målopfyldelse: 302/302 % De ovenstående resultater indikerer, at strukturfondsindsatsen har haft en positiv effekt på iværksætteriområdet. 13 Iværksætterindeks 2011, Erhvervs- og Byggestyrelsen Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 20

24 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Anvendelse af ny teknologi Resultatopgørelse af afsluttede projekter og deltagerforløb Anvendelsen af ny teknologi Socialfonden Prioritet 1 Mål: 200 virksomheder, institutioner og organisationer er blevet mere innovative Målopfyldelse: 35/17,5% Socialfonden prio. 1 Mål: personer med styrkede kompetencer Målopfyldelse 1.047/ 5% Socialfonden prio. 2 Mål: personer med styrkede kompetencer Målopfyldelse: 0/0% I forbindelse med et projekts indstillingsproces registreres det på det indsatsområde, hvor det hører mest hjemme. På nuværende tidspunkt er der registreret 10 projekter under Anvendelse af ny teknologi på prioritet 1, heraf har halvdelen af projekterne mindre tilsagn på under 2,5 mio. kr. Indsatsområdet, som findes på begge prioriteter, bidrog til prioritet 1 med 4 pct. af prioritet 1 midlerne. På prioritet 2 blev der først givet tilsagn til projekter fra 2011, hvor en velfærdsteknologifond fik tilsagn med et samlet beløb på 68 mio. kr. Der blev ikke bevilliget tilsagn på prioritet 2 i I temaevalueringen nævnte evaluator, at Anvendelse af ny teknologi er det område, hvor projekterne har oplyst, at incitamentet er mindst til at give sig i kast med et strukturfondsprojekt, og det er også her, vækstfora har tilkendegivet at have færrest ansøgninger. En af årsagerne til den beskedne andel af projekter under indsatsområdet kan være, at de to indsatsområder for innovation og ny teknologi har vist sig at være vanskelige indholdsmæssigt at adskille fra hinanden i den praktiske gennemførelse af programmet. For Socialfonden kan det også gøre sig gældende, at de fleste projekter har elementer af udvikling af menneskelige ressourcer, og projekter med både teknologielementer og udvikling af menneskelige ressourcer kan være registreret under udvikling af menneskelige ressourcer. Den registreringsmæssige opdeling af projekterne på indsatsområderne afspejler derfor nok ikke det fulde billede af programmets faktiske teknologiindsats, hvilket er omtalt i tidligere årsrapporter. Ydermere vil det eneste igangsatte projekt på prioritet 2, Velfærdsteknologifonden, grundet projektets særlige fondskarakter ikke blive målt som de øvrige deltagerrettede aktiviteter. På den ene side anses 0- opfyldelsen af målet derfor ikke som retvisende, men på den anden side må det konstateres, at målet om de med styrkede kompetencer på prioritet 2 med stor sandsynlighed ikke vil blive opnået. 14 Temaevaluering vedrørende strukturfondsperioden , Cowi, september Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 21

25 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Tilsvarende virker det ikke realistisk, at det ved programstarten fastsatte overordnede mål på prioritet 1 om personer med styrkede kompetencer nås. Det skal nævnes, at dette mål er fastsat ud fra en forventning om, at der ville være deltagere på Anvendelse af ny teknologi på prioritet 1. Det faktiske deltagertal var ved seneste opgørelse Det opnåede resultat på personer skal derfor ses i lyset heraf. Samlet kan det konstateres, at der på programmeringstidspunktet har været høje forventede mål for indsatsområdet, som i den faktiske gennemførelse ikke har realiseret sig. Der er ikke et selvstændigt mål for anvendelse af ny teknologi i EU-2020 strategien. Teknologiindsatsen er snarere en integreret del af forskning, udvikling og innovation. Erfaringer fra gennemførelse af regionalfondsprogrammet viser, at ny teknologi skal forstås bredere end IKT alene og kan være fx energiteknologi, miljøteknologi og bioteknologi. Indsatsen under anvendelsen af ny teknologi kan således også medvirke til at bidrage til målene i EU 2020 strategien om forbedringer på klima- og energiområdet. Tilsvarende er der i de danske nationale reformprogrammer en række danske mål om klima- og energiforbedringer. Området har af regionerne ikke været lige så højt prioriteret som de øvrige indsatsområder, og det er klart det indsatsområde, hvortil der er kommet færrest projektansøgninger. Der er et betydeligt potentiale for at øge anvendelsen af automatisering og digitalisering i de danske produktionsvirksomheder. De danske produktionsvirksomheder er generelt langt fremme med digitalisering. Der er imidlertid fortsat knap en fjerdedel af produktionsvirksomhederne, der ikke har digitaliseret en række interne funktioner som fx bogføring, distribution, produktionskontrol og lagerstyring. 15 Ser man på automatisering af produktionen, ligger Danmark noget efter de førende lande, dog med variationer inden for de enkelte brancher. En del af den danske produktionsudfordring skal muligvis løses gennem højere automatisering og frigivelse af tid. Skal de danske produktionsvirksomheder fastholde konkurrenceevnen, skal virksomhederne forbedre deres evne til at høste de produktivitetsgevinster, der ligger i øget automatisering og digitalisering. Med det perspektiv blev der i efteråret 2012 under den Konkurrenceudsatte pulje på Socialfonden udbudt temaet: Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Formålet var at bidrage til at få konkrete erfaringer med, hvordan virksomheder på forskellige stadier kan blive stadig mere automatiserede og digitaliserede i deres produktionsprocesser samtidig med, at virksomhederne både på ledelses- og medarbejderniveau kompetencemæssigt er klædt på til opgaven. På trods af denne indsats er det ikke sandsynligt, at de igangværende projekter kan indfri resultatmålet for anvendelse af ny teknologi. Indsatsen i forhold til målene i Lissabon-strategien og 2020-strategien Understøttet af den strategiske rapport fra 2012 og den strategiske evaluering fra 2011 kan det konstateres, at den danske strukturfondsindsats med sin stærke orientering mod Lissabon-strategien i det små medvirker til at håndtere nogle af de udfordringer, som Kommissionen i lyset af EU-2020 strategien har anbefalet Danmark at være opmærksom på, og som er udmøntet i det nationale reformprogram. Samtidig 15 Johannes Jacobsen, Anders Sørensen og Martin Junge: Digitalixation and Productivity, CEBR, Copenhagen Business School, Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 22

26 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program kan der for nogle af socialfondsaktiviteterne konstateres fortsat at være et stykke, til målene er opfyldt mens de igangsatte projekter dog fortsætter med at levere resultater. Et af målene i EU 2020-strategien er, at 75 pct. af befolkningen mellem år skal være i beskæftigelse. Tilsvarende er der i det danske nationale reformprogram for 2013 et dansk mål om, at den strukturelle beskæftigelsesfrekvens skal være på 80 pct. i år Samtidigt er et andet mål i EU 2020-strategien, at andelen af unge, der forlader skolen tidligt, reduceres til under 10 pct., og mindst 40 pct. af den unge generation skal have en uddannelse på tertiært niveau. Dette mål er også indeholdt i det danske nationale reformprogram for 2014, jf. afsnit Tematiseret gennemgang af de afsluttede projekter I tabel 2.4 fremgår de udgiftskategorier, som anvendes under socialfondsprogrammet i Danmark. Tabel 2.4. Udgiftskategorier inden for Lissabon-strategien i relation til socialfondsprogrammet i Danmark. Kode Prioriteret tema Forbedring af arbejdstageres, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne 62 Udvikling af systemer og strategier for livslang læring i firmaer, uddannelse og tjenester for de ansatte til fremme af deres evne til at tilpasse sig forandringer, fremme af iværksætterånd og innovation. 63 Udvikling og udbredelse af innovative og mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på. Bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse 66 Gennemførelse af aktive og forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet. Forbedring af den menneskelige kapital 72 Udarbejdelse og gennemførelse af reformer i de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer med henblik på at øge beskæftigelsesegnetheden gennem større arbejdsmarkedsrelevans i de grundlæggende almene uddannelser og erhvervsuddannelser og gennem ajourføring af undervisernes kvalifikationer med henblik på innovation og en videnbaseret økonomi. I nedenstående redegøres for, hvordan de 142 afsluttede projekter under socialfondsprogrammet indholdsmæssigt fordeler sig på Lissabon-strategiens udgiftskategorier. Samtidigt redegøres for, hvordan de enkelte afsluttede projekter har bidraget i forhold til at nå de overordnede resultatmål for indsatsen under Socialfonden. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 23

27 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Tabel 2.5. Fordeling af tilsagn på afsluttede projekter under prioritet 1, prioritet 2 og samlet for Socialfonden pr. 31. december 2014 på udgiftskategori, pct. Prioriteret tema Forbedring af arbejdstageres, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne 62 Udvikling af systemer og strategier for livslang læring i firmaer, uddannelse og tjenester for de ansatte til fremme af deres evne til at tilpasse sig forandringer, fremme af iværksætterånd og innovation 63 Udvikling og udbredelse af innovative og mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på Forbedring af arbejdstageres, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne i alt Bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse 66 Gennemførelse af aktive og forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet Bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse i alt Forbedring af den menneskelige kapital 72 Udarbejdelse og gennemførelse af reformer i de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer med henblik på at øge beskæftigelsesegnetheden gennem større arbejdsmarkedsrelevans i de grundlæggende almene uddannelser og erhvervsuddannelser og gennem ajourføring af undervisernes kvalifikationer med henblik på innovation og en videnbaseret økonomi Priritet 1 Prioritet 2 Samlet Socialfond 49% 25% 41% 14% 1% 9% 63% 26% 50% 5% 50% 21% 5% 50% 21% 32% 25% 29% Forbedring af den menneskelige kapital i alt I alt afsluttede projekter 32% 25% 29% 100% 100% 100% Udgiftskategori 62: 50 projekter har modtaget et samlet EU-tilskud på 272,0 mio. kr., svarende til ca. 42 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til de afsluttede projekter. Projektaktiviteten under denne kategori har typisk udviklingsmål inden for virksomhedstilpasning generelt i regionen og tilpasning af udbud og efterspørgsel efter relevante kompetencer. Projekterne omhandler for eksempel kompetenceudvikling blandt en klynge af virksomheders ansatte eller kan være relateret et specifikt teknologisk eller innovativt område. Kompetenceudviklingen kan både være i forhold til deltagerens eksisterende jobfunktioner eller i forhold til, at den ansatte kvalificeres til at kunne varetage nye jobfunktioner. Udgiftskategori 63: 17 projekter har modtaget et samlet EU-tilskud på 71,7 mio. kr., svarende til ca. 11 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til de afsluttede projekter. Tilskuddet er givet til aktiviteter, som typisk omfatter centrale udviklingsmål om samarbejde og netværk mellem virksomheder eller klynger, tilpasning af produktionsprocesser til ændrede markedskrav, metodeudvikling f.eks. nye markedsføringsmetoder og formidling af ny viden gennem samarbejde og netværk mellem videninstitutioner og private virksomheder. Samtidigt kan der også være tilknyttet kompetenceudvikling af ansatte, vidensmedarbejdere og for eksempel ledere. Samarbejdet kan have meget forskellig karakter og omfang. Udgiftskategori 66: 42 projekter har modtaget en samlet EU-støtte på 108,4 mio. kr., svarende til ca. 17 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til de afsluttede projekter. Tilskuddet er givet til aktiviteter, som omhandler projektaktiviteter inden for gennemførelse af aktive og forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. være tilbud til ledige borgere i et område om kompetenceudvikling i virksomheder, Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 24

28 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program nedbringelse af sygefravær samt metodeudvikling omkring forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet og udvidelse af arbejdsstyrken. Udgiftskategori 72: 33 projekter har modtaget et samlet EU-tilskud på 193,5 mio. kr., svarende til ca. 30 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til de afsluttede projekter. Typisk vil projekterne under denne kategori have aktører fra universiteter og erhvervsskoler i centrum. Projekterne kan for eksempel indeholde metodeudvikling på et universitet eller en erhvervsskole, som afprøves i praksis med deltagelse af lærere og studerende fra de pågældende universiteter eller erhvervsskoler og med deltagelse af virksomhederne og deres ansatte. Udmøntningen af de regionale strategier og handlingsplaner Udmøntningen af 90 pct. af socialfondsmidlerne sker gennem de regionale vækstfora, som indstiller projekter til gennemførelse på baggrund af de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner, Udmøntningen af de sidste 10 pct. af socialfondsmidlerne sker gennem den konkurrenceudsatte pulje (KUP), jf. afsnit Tabel 2.6. Sammenhængen mellem fokusområder i handlingsplanen for den regionale erhvervsudviklingsstrategi og socialfondsprogrammet Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum Angiv, hvor høj grad af sammenhæng, der er mellem fokusområderne I meget højt grad I høj grad Hverken/eller I lav grad I meget lav grad Anm.: Baseret på forvaltningsmyndighedens spørgeskema til de regionale vækstforumsekretariater. Generelt viser sekretariaternes tilbagemeldinger på sammenhængen mellem de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner og socialfondsprogrammet, at der i strategierne er stor fokus på, at strategier og handlingsplaner i deres udformning understøtter en projektudvælgelse, som stimulerer prioriteterne og vækstkilderne i socialfondsprogrammet samt yderområder og EU-2020 målene, jf. tabel 2.6. Der henvises til kapitel 3 for flere oplysninger vedrørende den regionale udmøntning. Registerbaserede målinger sammendrag I samarbejde med de seks regionale vækstfora og Danmarks Statistik, har Erhvervsstyrelsen udviklet et værktøj, som gør det muligt at monitorere den faktiske udvikling i de virksomheder, der har deltaget i strukturfondsindsatsen. Samtidigt kan værktøjet bruges til at vurdere, hvorvidt strukturfondsindsatsen har haft en effekt på beskæftigelsen og omsætningen i de virksomheder, der har deltaget. Målingerne er mulige, fordi alle strukturfondsprojekter halvårligt skal oplyse identifikationsnumre (CVR- og p-numre) på de virksomheder, der har taget del i projekterne. Den seneste monitorering og effektvurdering fokuserer på de 355 projekter, der blev igangsat i perioden 2007 til 2010 (i forhold til årsrapporten for 2013 er projekter fra 2010 tilføjet). Målingerne fokuserer ikke på Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 25

29 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program enkeltprojekter, men på syv tværregionale indsatsområder, som de regionale vækstforumsekretariater har inddelt projekterne i. 16 Alle syv indsatsområder omfatter både regionalfonds- og socialfondsprojekter. Effektmålingerne fokuserer på udviklingen i de private deltagervirksomheder i perioden I alt private deltagervirksomheder kan genfindes i Danmarks Statistik registre. Inden for alle syv tværregionale indsatsområder har de deltagende virksomheder oplevet en stigning i beskæftigelse og omsætning i perioden Hvorvidt strukturfondsindsatsen har bidraget til fremgangen i de deltagende virksomheder vurderes ved at sammenligne udviklingen i deltagervirksomhedernes fuldtidsbeskæftigelse og omsætning med udviklingen i en gruppe af virksomheder, der ligner de deltagende virksomheder på en række observerbare baggrundskarakteristika, men som ikke har deltaget i strukturfondsindsatsen (en såkaldt kontrolgruppe). Metoden er nærmere beskrevet i boks 1. Effektvurderingen indikerer, at strukturfondsindsatsen har haft en positiv effekt på deltagervirksomhedernes beskæftigelse i alle syv indsatsområder, jf. figur 2.4. Det viser sig ved, at andelen af virksomheder, der har oplevet fremgang i fuldtidsbeskæftigelsen, er signifikant større i deltagergruppen end i kontrolgruppen. Eksempelvis oplevede ca. 55 pct. af deltagerne i indsatsområdet Energi, klima og miljø en positiv vækst i beskæftigelsen fra 2010 til 2013, mens det samme kun var tilfældet i knap 40 pct. af de virksomheder, som ikke har deltaget i indsatsen, men som ligner de deltagende virksomheder (på lokalisering, størrelse, branche, alder og historisk udvikling) (kontrolgruppen). Statistiske test viser, at det med 95 pct. sikkerhed kan fastslås, at forskellen på de to grupper ikke skyldes tilfældigheder. Således indikerer testresultaterne, at strukturfondsindsatsen har haft en positiv effekt på de deltagende virksomheders beskæftigelsesudvikling inden for indsatsområdet Energi, klima og miljø. Det samme er tilfældet i de øvrige seks indsatsområder. Effektvurderingen skal tolkes med nogle meget vigtige forbehold (se boks 1). 16 De syv tværregionale indsatsområder er: Energi, klima og miljø, Sundheds- og velfærdsløsninger, Fødevarer, Turisme, Kreative erhverv og design, Tværgående indsats inden for innovation, forretningsudvikling, iværksætteri, mv. og Uddannelse og kompetenceudvikling. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 26

30 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Figur 2.4. Andel virksomheder med positiv vækst i fuldtidsbeskæftigelsen (2. halvår 2010 til 2. halvår 2013) 0,6 P-værdi=0,00 P-værdi=0,00 P-værdi=0,00 P-værdi=0,00 0,5 P-værdi=0,00 P-værdi=0,01 P-værdi=0,00 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Energi, klima og miljø Sundheds- og velfærdsløsninger Fødevarer Turisme Kreative erhverv og design Deltagergruppe Kontrolgruppe Tværgående indsatser Uddannelse og kompetenceudvikling Anm.: Figuren viser andelen af virksomhederne i henholdsvis deltagergruppen og kontrolgruppen, der har haft positiv vækst i beskæftigelsen fra 2. halvår 2010 til 2. halvår Andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen er større i deltagerpopulationen end i kontrolpopulationen i alle indsatsområder. Forskellen på deltagergruppen og kontrolgruppen kan i princippet skyldes statistiske tilfældigheder. Det kan man teste statistisk. I indsatsområdet Energi, klima og miljø er p-værdien meget tæt på 0 (jf. figuren), hvilket betyder, at man kan afvise, at forskellen på deltager- og kontrolgruppen skyldes statistiske tilfældigheder. Normalt forudsætter man, at p-værdien skal være 0,05 (5 pct. signifikansniveau) eller lavere for at afvise, at forskellene skyldes tilfældigheder. Den samme virksomhed kan have deltaget i flere projekter i forskellige indsatsområder. Effektvurderingen er også målt på virksomhedernes omsætning. Her indikerer målingerne, at strukturfondsindsatsen har haft en positiv effekt på omsætningen i seks ud af syv indsatsområder (kun inden for indsatsområdet Kreative erhverv og design kan der ikke måles signifikante effekter). Effektmålingen går rent statistisk ud på at sammenligne andelen af virksomheder med høj vækst i henholdsvis deltagergruppen og kontrolgruppen, jf. boks 1. Man kan imidlertid også få et estimat på den samlede (absolutte) jobskabelse ved at sammenligne deltagervirksomhedernes faktiske samlede beskæftigelse (antal fuldtidsjob) med, hvordan beskæftigelsen i deltagervirksomhederne ville have været, hvis deltagervirksomhederne havde oplevet samme vækst som kontrolgruppen (se boks 1, som også beskriver nogle vigtige forbehold ved målinger på den absolutte jobskabelse). Der er betydelig forskel fra indsatsområde til indsatsområde på størrelsesordenen af de estimerede beskæftigelseseffekter, jf. tabel 2.7. Der er skabt flest arbejdspladser (ca ) i indsatsområdet Uddannelse og kompetenceudvikling og færrest i Sundheds- og velfærdsløsninger (under 50). Man kan ikke lægge jobskabelsen sammen på tværs af indsatsområder, idet samme virksomhed kan have deltaget i flere indsatsområder. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 27

31 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Tabel 2.7. Estimater på jobskabelsen i de syv tværregionale indsatsområder, Antal virksomheder Samlet projektbudget (mio. kr.) Jobskabelse efter 3 år Pris pr. skabt job efter 3 år (kr.) Energi, klima og miljø Sundheds- og velfærdsløsninger Fødevarer Turisme Kreative erhverv og design Tværgående indsatser Uddannelse og kompetenceudvikling Anm.: Deltagervirksomheder med over 100 ansatte og virksomheder uden match i kontrolgruppen er frasorteret. Ved at sætte jobskabelsen i forhold til projektbudgetterne kan man få et groft estimat på, hvad det i gennemsnit har kostet at skabe et job (se sidste søjle i tabel 2.7). Prisen varierer fra ca kr. for Uddannelse og kompetenceudvikling til næsten 12 mio. kr. for Sundheds- og velfærdsløsninger. Sådanne målinger skal tolkes meget varsomt: For det første skal selve jobskabelseseffekterne som nævnt tolkes forsigtigt (se boks 1 for en uddybning). For det andet kan der være udgifter, som ikke indgår i målingerne. Således undervurderer den forholdsvis lave jobskabelsespris inden for Uddannelse og kompetenceudvikling højst sandsynligt den reelle pris, idet en del af de konkrete uddannelsesaktiviteter er foregået i det ordinære uddannelsessystem og derfor ikke er medtalt i strukturfondsprojekternes budgetter (det er fx tilfældet, hvis strukturfondsprojektet har omfattet aktiviteter, som har tilskyndet personer til at tage en uddannelse, men ikke har finansieret selve uddannelsesforløbet). For det tredje har en lang række projekter slet ikke haft jobskabelse som sit (primære) formål, men kan have haft fokus på fx produktivitetsforbedringer. For sådanne projekter kan jobskabelsesprisen i sagens natur være meget høj uden at det nødvendigvis er udtryk for, at projektet er en fiasko. For det fjerde kan jobeffekterne tage forskellig tid om at vise sig. Det kan således ikke udelukkes, at nogle jobeffekter vil være større (eller mindre), hvis der måles efter fx fire år (i stedet for tre år). Boks 1. Effektmålingsmetode Effektvurderingen af beskæftigelseseffekterne foretages teknisk ved at sammenligne andelen af deltagervirksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen med andelen af kontrolgruppevirksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen. Kontrolgruppen har ikke deltaget i strukturfondsindsatsen, men ligner deltagergruppen målt på antal ansatte, branche, lokalisering og vækst forud for effektmålingsperioden. Hvis andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen er statistisk signifikant større i deltagergruppen end i kontrolgruppen, indikerer dette, at strukturfondsindsatsen har haft en positiv effekt på deltagervirksomhederne. Testresultaterne skal tolkes forsigtigt, idet der kan være vigtige karakteristika, der ikke tages højde for i dannelsen af kontrolgruppen, herunder uobserverbare karakteristika som virksomhedernes motivation og engagement, vækstorientering, vækstpotentiale, udviklingsbehov mv. Samtidig skal testresultaterne tolkes med forbehold for såkaldte selektionsproblemer. Eksempelvis som følge af at nogle deltagere udvælges på baggrund af vækstambitioner, og derfor adskiller sig fra kontrolgruppen på denne vigtige parameter. Det kan således ikke udelukkes, at en forholdsvis høj vækst i Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 28

32 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program deltagervirksomhederne helt eller delvist kan tilskrives sådanne karakteristika snarere end effekter af deltagelse i strukturfondsprojekterne. Effektvurderingen skal desuden fortolkes med det vigtige forbehold, at alle projekter inden for samme indsatsområde betragtes som ét projekt. Der tages altså ikke højde for forskelle i de enkelte projekters indhold og evt. variationer i, hvornår effekter kan forventes at indtræffe. Derfor er effektvurderingen meget grovkornet og skal tages med flere forbehold end normalt. Umiddelbart er det dog svært at sige, om aggregeringen af flere projekter vil tendere at overvurdere eller underestimere effekterne. Statistisk går effektmålingen på at sammenligne andelen af virksomheder med høj vækst i deltagergruppen med den tilsvarende andel i kontrolgruppen Effektmålingen kan imidlertid også give et estimat på, hvor mange job der absolut set er skabt. Estimatet på beskæftigelseseffekten findes som forskellen på den faktiske udvikling i deltagervirksomhedernes beskæftigelse og den udvikling, deltagervirksomhedernes havde haft, hvis de havde oplevet samme vækst som kontrolgruppen sidstnævnte er det bedste skøn på, hvordan det ville være gået deltagervirksomhederne, hvis de ikke havde deltaget i strukturfondsindsatsen. Når man sammenligner den absolutte beskæftigelsesudvikling i hele deltagergruppen med den absolutte beskæftigelsesudvikling i kontrolgruppen vejer store virksomheder i sagens natur mere end små virksomheder. Man kan således godt forestille sig, at projekterne har haft positiv effekt på jobskabelsen i de små virksomheder, men at dette helt eller delvist overskygges af en negativ udvikling som ikke har noget med projekterne at gøre i nogle få større virksomheder. Det omvendte kan også være tilfældet. De store virksomheder (over 100 ansatte) er frasorteret for at reducere denne risiko. Da den enkelte virksomhed kan indgå i flere projekter i forskellige indsatsområder, kan de estimerede effekter på beskæftigelsen ikke adderes på tværs af indsatsområderne. Effekterne på omsætning beregnes på samme måde som effekterne på jobskabelse. En nærmere beskrivelse af metoden (indirekte standardisering) kan findes her: De tværgående hensyn miljø, ligestilling, beskæftigelse og yderområder Miljø, ligestilling, beskæftigelse og yderområder er eksplicit nævnt i ansøgningsskemaet til strukturfondsmidlerne som områder, ansøger skal forholde sig til. Derudover gælder det generelt, at der ved udvælgelsen af projekter skal lægges vægt på de tværgående hensyn (miljø, ligestilling, beskæftigelse samt yderområder, landdistrikter og byer). Tankegangen er, at det regionale vækstforum ved valg mellem to projekter, som i øvrigt har samme kvalitet, vælger det projekt, som samtidig har størst positiv effekt i forhold til de tværgående hensyn. I nedenstående tabeller ses en opgørelse af de igangsatte projekters tværgående hensyn for henholdsvis miljø, ligestilling og beskæftigelse. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 29

33 Yderområde (pct.) Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Tabel 2.8. Opgørelse af de tværgående hensyn: miljø, ligestilling og beskæftigelse, jf. tilsagn ultimo Tværgående hensyn tilsagn Miljø Ligestilling Beskæftigelse Positiv Ingen Negativ Anm.: Der indgår oplysninger fra 253 projektbevillinger. Jf. tabel 2.8 forventede ingen af projekterne, der var givet tilsagn til, at der vil være negative konsekvenser for nogle af de tværgående hensyn. Med hensyn til ligestilling så forventede 100 af projekterne en positiv effekt i forhold til ligestillingen. 231 af projekterne forventede positiv effekt på beskæftigelsesområdet, mens 57 af projekterne forventede en positiv effekt i forhold til miljøet. I nedenstående afsnit følger en opgørelse over projekternes yderområde hensyn. Yderområder I forbindelse med kommunalreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, blev der indgået en national politisk aftale om, at yderområderne 17 skal have mindst samme andel af strukturfondsmidlerne som i forrige strukturfondsperiode. Det vil konkret sige, at mindst 35 pct. af de samlede midler i strukturfondsperioden , under målet for regional konkurrenceevne og beskæftigelse, skal anvendes til gavn for yderområderne. Yderområdeandelen behøver således ikke at være 35 pct. i hvert program. Der er opstillet forskellige krav til regionernes yderområdeandel, jf. figur 2.5. Figur 2.5. Opfyldelse af yderområdeforpligtigelse, jf. tilsagnsbeløb for regionalfonds- og socialfondsprogrammet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hele landet Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum Yderområdeforpligtelse 35% 63% 20% 41% 42% 3% 100% Yderområdeandel i % af tilsagn 36% 59% 21% 39% 53% 3% 100% Anm.: Vækstforum Hovedstaden har som udgangspunkt ingen yderområdeforpligtigelse, men i forbindelse med at en tværgående indsats mellem Sjælland og Hovedstaden gennemføres i regi af Vækstforum Hovedstaden, medgår det pågældende tilsagns yderområdeandel i opgørelsen for Vækstforum Hovedstaden. 17 Yderområderne er nærmere afgrænset og defineret i NSRF s. 32 ff. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 30

34 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Figur 2.5 viser yderområdeandelen af afgivne tilsagn ultimo 2014 Samlet for både Regionalfonden og Socialfonden var yderområdeandelen på 36 pct., jævnfør de regionale vækstforumsekretariaters oplysninger om den andel af det afgivne tilsagn både for Regional- og Socialfonden, der anvendes til gavn for regionens yderområder. Forvaltningsmyndigheden følger derfor løbende opfyldelsen af yderområdeforpligtelsen. Sammendrag af gennemførelsen jf. artikel 10 i 1081/2006 De årlige og endelige rapporter om gennemførelsen, jf. artikel 67 i forordning (EF) nr. 1083/2006 skal, når det er relevant, indeholde et sammendrag om gennemførelsen af: a. Integrering af kønsaspektet og eventuelle kønsspecifikke foranstaltninger b. Foranstaltninger til forøgelse af indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet og derved til styrkelse af deres sociale integration c. Foranstaltninger til styrkelse af minoriteters integration på arbejdsmarkedet og derved til forbedring af deres sociale integration d. Foranstaltninger til styrkelse af andre dårligt stillede gruppers, herunder handicappedes, integration på arbejdsmarkedet samt deres sociale integration e. Innovative aktiviteter, herunder en beskrivelse af temaerne, disses resultater, udbredelse og integration f. Tværnationale og/eller interregionale foranstaltninger. Socialfondsprogrammet opererer ikke med forhåndsangivne målgrupper. Fokus er på vækst og erhvervsudvikling. Derfor er målgrupper ikke konkretiseret i det danske operationelle program. Socialfondsprogrammet kan håndtere forskellige projekters målgrupper. Det betyder, at der regionalt strategisk kan prioriteres forskellige målgrupper, afhængigt af de identificerede behov for at rette en indsats mod målgrupperne, og projekter kan definere sig i forhold til forskellige målgrupper fx deltagere med en bestemt uddannelsesmæssig baggrund, svag arbejdsmarkedstilknytning eller deltagere/virksomheder inden for bestemte brancher etc. Forvaltningsmyndigheden kan registrere og følge op på deltagelsen i forhold hertil. Jf. artikel 10 a I relation til artikel 16 i den generelle forordning er ligestillingshensynet integreret på alle politikområder helt svarende til, hvordan hensynet indgår i Fællesskabets strategiske retningslinjer og som et tværgående hensyn i socialfondsprogrammet. Hensynet indgår overalt i forberedelse, gennemførelse, overvågning og evaluering, jf. forordningen. Der sker en konsekvent registrering af alle projektdeltageres køn i forbindelse med projektdeltagelsen og al overvågning af deltagergennemførelsen kan opdeles på køn. Der er under socialfondsprogrammets forskellige indsatsområder udpeget særlige indsatsområder sigtende på en kønsmæssig skævhed. Ifølge årsrapportens deltageroplysninger var der ultimo 2014 i alt afsluttede deltagere og kvindeandelen var på ca. 48 pct. Her kan projekterne Kvinder på vej og Kvinder for fremtiden fremhæves. Projekterne styrker Region Hovedstadens økonomiske udvikling ved at bidrage til at bringe kvinder med anden etnisk baggrund end dansk i beskæftigelse eller starte iværksættervirksomhed. Det sker gennem fleksible kombinationsforløb med fokus på danskundervisning, praktik og udvikling af faglige og personlige kompetencer. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 31

35 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Endeligt kan det nævnes, at 40 pct. af de igangsatte socialfondsprojekter forventede at have positiv effekt på ligestillingen, resten forventede en neutral effekt, jf. afsnittet om de tværgående hensyn. Jf. artikel 10 b, c og d Kommissionen har tidligere ønsket en beskrivelse af, i hvilket omfang socialfondsindsatsen har været rettet mod indsatser dels for unge og dels for grupper med særlig risiko for marginalisering. Sidstnævnte omfatter personer, for hvem der er barrierer i forhold til arbejdsmarkedet, altså prioritet indsatsen. Socialfondens indsatsområde 2.1 Udvikling af menneskelige ressourcer omhandler mere specifikke initiativer til en forstærket indsats for at skabe bedre rammebetingelser for anvendelse af arbejdskraftpotentialet som bidrag til at skabe mere vækst og udvikling. Der peges i programmet på barrierer for udvidelse af arbejdsstyrken i forhold til: Aldersbarrierer Etniske barrierer Handicapbarrierer Andre barrierer Inden for indsatsområde 2.1 er der i alt givet tilsagn for ca. 396 mio. kr. I Danmark registreres minoritetsgrupper og deltagere med handicap ikke. Derfor er der ikke en deltageropgørelse herfor. Der er dog en række eksempler på, at der er givet tilsagn til projekter med fokus på netop disse områder fx er der jf. neden for gennemført flere projekter for ADHD-ramte. Deltagerne registreres i forhold til, om deltageren er migrant. Deltageren registreres på grundlag af egen eller forældres indvandring. I alt er der, jf. tabel 2.9., registreret migrant deltagere, hvilket svarer til en andel på 9 pct. af det samlede antal registrerede afsluttede deltagere. Som konkret eksempel kan projektet Etnisk erhvervsfremme nævnes. Projektet har modtaget et EU tilskud på 24 mio. kr. til arbejdet med at fremme etablering, overlevelse og vækst for nydanske iværksættere og mindre virksomheder med nydanske ejere. Forvaltningsmyndigheden bad i 2013 de regionale vækstforumsekretariater om kort at beskrive, hvilke projekter af denne karakter vækstforum har iværksat i perioden vedr. unge, personer med indvandrerbaggrund, langtidsledige og lavt uddannede arbejdstagere og unge. På den baggrund har sekretariaterne beskrevet en række projekteksempler, der alle er målrettet personer inden for disse kategorier, og nogle af sekretariaterne knyttede bemærkninger her til: På Bornholm har der i perioden været gennemført et større projekt med fokus på at øge antallet af unge der gennemfører en ungdomsuddannelse, herunder med fokus på, hvordan man letter overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse samt med fokus på problemet med at skaffe praktikpladser. Der har også været igangsat flere projekter med fokus på kompetenceløft til ansatte, typisk lavtuddannede såvel som ledige. I Syddanmark har vækstforum i starten af programperioden støttet pilotprojekt vedr.brobygning til arbejdsmarkedet. Projektet skulle give kommuner erfaringer med at få ledige i matchgruppe 4 og 5 på arbejdsmarkedet via nyskabende metoder og indsatser, og herunder at det kunne betale sig at implementere de nyskabende metoder og indsatser i den ordinære drift. Endvidere har Syddansk Vækstforum haft fokus på at få flere ufaglærte og faglærte ansatte i mindre virksomheder til at blive Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 32

36 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program realkompetencevurderet med henblik på at blive efteruddannet og herunder opnå at blive faglært. Endvidere har der været gennemført et projekt med formål om at mindske sygefravær og fremme tilbagevenden til arbejdspladsen. Midtjylland: Vækstforum har vægtet projekter for lavt uddannede arbejdstagere meget højt i hele perioden. Lige som ungegruppen og personer på kanten af arbejdsmarkedet har været højt prioriteret. Fx har projektet fra udsat til ansat haft mål om at få flere sindslidende ind på arbejdsmarkedet, projekt vedrørende mestring af sygdom på vej mod arbejdsmarkedet samt et projekt, hvor målgruppen var ADHDramte. For personer med indvandrerbaggrund er der gennemført et projekt om Etnisk Erhvervsfremme, som er gennemført i samarbejde med andre regioner, projekt jobsløjfen, som sigter mod at bringe mindst 200 borgere tilhørende etniske minoriteter af ikke-vestlig herkomst i job Nordjylland: Vækstforums indsats for unge skal særligt fremhæves, og der blev i 2013 indstillet yderligere midler til at fortsætte denne indsats, idet der hele tiden kommer unge med behov for en særlig indsats. Et projekt der omhandler kvalificering til nye job er særligt målrettet langtidsledige og arbejdssøgende med en korterevarende uddannelse. Endvidere er der iværksat projekter vedr. personer med indvandrerbaggrund, bl.a. et projekt der omhandler at fastholdelse af ressourcestærke landbrugsmedarbejdere i udkantsdanmark. Sjælland: Der er gennemført en række projekter inden for grupperne af unge, personer med indvandrerbaggrund, langtidsledige og lavtuddannede. F.eks. et projekt vedr. realkompetenceløft med delmål i den forbindelse om at styrke motivation for uddannelse blandt ikke-brugere af eksisterende uddannelsestilbud og for kortuddannede. Et andet projekt har formål om at afprøve effekten af forskellige indsatser i forhold til at få ledige i matchgruppe 3+4 på det ordinære arbejdsmarked med varigt fodfæste. Endvidere nævnes eksempler som Direktørskolen for etniske iværksættere og et projekt for ADHD-ramte. Region Hovedstaden: Sekretariatet har meldt en række projekteksempler ind inden for gruppen af unge fx projekterne: Relationer der forpligter, Udvikling med udsigt, UCE og Erhvervsrettet Uddannelseslaboratorium. For personer med indvandrerbaggrund, er der bl.a. gennemført et projekt vedr. ledige nydanske erhvervsdrivende og etnisk erhvervscenter samt Kvinder på vej og Kvinder for fremtiden. Endelig gennemføres projekter for langtidsledige bl.a. projekt I arbejde igen, Start igen og job og uddannelse for borgere på Vestegnen med adfærds, kontakt og trivselsvanskeligheder. For lavtuddannede er der gennemført et projekt om at komme fra ufaglært til faglært på rekordtid. Derudover registreres antallet af deltagere, som er ældre arbejdstagere. De afsluttede deltagere i aldersgruppen fra 55 år til 64 år udgør lidt over 10 pct. af det samlede antal afsluttede deltagere, jf. tabel 2.9. Der henvises endvidere til afsnittet neden for vedr. støtte efter målgruppe. Jf. artikel 10 e Der identificeres i socialfondsprogrammet, s. 65, en række rammebetingelser, som har betydning for virksomhedernes mulighed for innovation i en globaliseret økonomi, hvor virksomhedernes innovationspotentiale hænger sammen med virksomhedernes adgang til viden, kvaliteten af denne viden og samspillet med forsknings-, viden og uddannelsesinstitutioner. Rammebetingelserne for innovation er for eksempel: Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 33

37 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Regional innovationskapacitet Samspil om innovation Klyngerelationer Virksomhedernes evne til at udnytte ny viden. Socialfondens indsatsområde 1.2 omhandler netop innovation og videndeling. Der er, jf. gennemgangen af indsatsområdet i årsrapportens kapitel 3, afgivet tilsagn for 271,7 mio. kr. til området. Jf. artikel 10 f Socialfondsprogrammet dækker hele landet. Udmøntningen af socialfondsmidlerne sker gennem de regionale vækstfora, som indstiller projekter til gennemførelse på baggrund af de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner. Udmøntningen af de sidste 10 pct. sker gennem den konkurrenceudsatte pulje (KUP), som er en tværnational pulje på tværs af regionerne. Støtte efter målgruppe I nedenstående tabel 2.9 ses den samlede deltagersammensætning for hele socialfondsindsatsen. Tabel 2.9. Samlet deltagergennemførelse prioritet 1 og 2 fordelt på køn, arbejdsmarkedsdeltagelse og uddannelse i 2014 og akkumuleret for perioden Startende Startende Afsluttende Total Kvinder Total Kvinder Total Kvinder Totalt deltagertal I beskæftigelse heraf selvstændige Ledige heraf langtidsledige > Erhvervsinaktive heraf under uddannelse Unge (15-24 år) Ældre arbejdstagere Migranter Folkeskolen eller tilsvarende Ungdomsuddannelse heraf gymnasium heraf erhvervsuddannelse Mellemlang videregående Lang videregående Uden afsluttet uddannelse Anm.: Oplysninger i henhold til implementeringsforordning annex 23. Oplysningerne er indhentet fra deltager-survey. Det danske socialfondsprogram har ikke overordnet set målgrupper, men de enkelte projekter kan være målrettet en deltagerkreds med en bestemt arbejdsmarkedsstatus, køn, aldersgruppe eller uddannelsesniveau. I kapitel tre er deltagersammensætningen behandlet og analyseret for de enkelte prioriteter. Således er der gennemført en række projekter for dels unge og dels for grupper med særlig risiko for marginalisering. Fx er der gennemført en række projekter, der har givet lavtuddannede og Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 34

38 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program personer på kanten af arbejdsmarkedet realkompetenceløft med henblik på at opnå at blive faglært. Desuden er der gennemført projekter målrettet personer med anden etnisk baggrund end dansk med særlige efteruddannelsesbehov. Fx er projektet Etnisk Erhvervsfremme gennemført i samarbejde mellem flere regioner. Projekter kan også være målrettet et behov for ledelsesudvikling og for kompetenceudvikling for ledere eller målrettet specifikke brancher. Projekterne har ofte målsætninger om metodeudvikling og nye metoders implementering i den ordinære drift (type b projekter). Igennem programperioden og i takt med den finansielle krise kan der konstateres et skifte i sammensætning af de startende deltagere på socialfondsprojekter, jf. figur 2.6. Figur 2.6. Deltagernes arbejdsmarkedsstatus ved projektstart (årlig, procentvis fordeling) Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsstyrken Fordelingen af de startende deltagere ud fra arbejdsmarkedstilknytning er varieret gennem programperioden jf. figur 2.6. For startende deltagere uden for arbejdsstyrken er der helt overvejende tale om, at ungeindsatsen slår igennem i deltagersammensætningen, jf. nedenfor. Af figuren fremgår, at andelen af deltagere uden for arbejdsstyrken falder hen mod slutningen af perioden, hvilket tilskrives at nogle store unge-projekter blev afsluttet i perioden. Særligt er netop indsatsen for unge blevet fremhævet, jf. de danske nationale mål om at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal have gennemført mindst en ungdomsuddannelse, 60 pct. af en ungdomsårgang skal have gennemført en videregående uddannelse, og 25 pct. skal gennemføre en lang videregående uddannelse. Socialfondsindsatsen understøtter disse mål. Nedenfor nævnes en række eksempler på projekter, som har projektaktiviteter inden for uddannelsesområdet, hvor flere arbejder med at fastholde unge i deres ungdomsuddannelse. Nedenstående figur 2.7 viser fordelingen af de unge deltagere, der er under uddannelse, på køn og migrantstatus. Migranter indgår på lige fod med etniske danskere i indsatsen. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 35

39 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Figur 2.7. Fordeling af unge deltagere under uddannelse på køn og migrantstatus (antal og pct.) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Prioritet Prioritet Programniveau Kvinder Heraf migranter Mænd Heraf migranter Anm.: I figuren indgår unge under uddannelse, der har svaret ja eller nej på spørgsmålet om, hvorvidt deltageren eller deltagerens forældre er indvandret til Danmark. Oplysningerne er indhentet fra deltager-survey. Det skal, som tidligere nævnt, bemærkes, at en stor gruppe af (unge) uddannelsessøgende, på prioritet 2 ikke måles på resultatindikatoren, og som dermed ikke direkte bidrager positivt til den samlede succesrate for både beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken, da for eksempel spørgsmålene om nye jobfunktioner kun i mindre grad synes at kunne indfange resultaterne af denne indsats. Det kan dog bemærkes, at ved projektophør var 92 pct. af disse deltagere stadig under uddannelse. Indsatsen støtter således op om de nationale mål på uddannelsesområdet. Følgende projekter kan nævnes som eksempler på projekter, der arbejder med at fastholde unge i uddannelsessystemet: Fastholdelseskaravanen og Hold fast. I en periode med høj arbejdsløshed blandt de unge kan netop denne indsats vise sig at være en god investering i fremtiden. Antallet af unge deltagere i aldersgruppen fra år, som deltager i socialfondsaktiviteter, registreres. I alt er der, jf. tabel 2.9, registreret afsluttede deltagere i aldersgruppen fra år. Dette svarer til en andel på 39 pct. af det samlede antal afsluttede deltagere. Ungeindsatsen slår særligt igennem på prioritet 2, hvor næsten 66 pct. af de afsluttede deltagere er unge i aldersgruppen 15 til 24 år. Der er altså klare tegn på, at socialfondsindsatsen på prioritet 2 har haft styrket fokus på ungeindsatsen. Projekteksempler vedrørende ESF og ungeindsatsen: Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 36

40 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Støtte og kontakt holder de unge fast Alt for mange unge falder fra den ungdomsuddannelse, de er begyndt på. Under projekt Hold fast følges de mest sårbare elever tæt - fra de forlader folkeskolen, og til de har gennemført en ungdomsuddannelse. Udfordringen er ikke at få de unge til at begynde på en ungdomsuddannelse - men at fastholde dem. Med udgangspunkt i denne problematik har Region Syddanmark og Region Midtjylland iværksat et omfattende projekt, der skal bidrage til at vende den kedelige udvikling. Mere end 100 ungdomsuddannelsesinstitutioner er med i projektet, som har kørt sit første forløb i Region Syddanmark i skoleåret 2009/2010, mens frafaldstruede unge fra begge regioner får gavn af indsatsen i skoleårene 2010/2011 og 2011/2012. I forbindelse med Hold fast etableres et unikt samarbejde, som dels går på tværs af institutionstyper dels på tværs af regionerne. Derudover lægges der vægt på at kunne tilbyde "håndholdte aktiviteter", der kommer eleverne direkte til gode - for eksempel i form af mentorer og andre voksne, som er tæt på de unge og kan gribe ind, før de dropper ud. En fordomsfri ambassadør for de unge. På Social- og Sundhedsskolen i Fredericia har man via projektet ansat en unge-medarbejder for at forebygge det relativt høje frafald på skolens grundforløb. Fastholdelseskonsulent Vicky Asmussen har daglig kontakt med de unge og oplever, at de er glade for at kunne tale med en, som ikke skal vurdere dem fagligt. - Jeg snakker med de unge i frikvartererne og har fået opbygget en tillid, der gør, at de kommer til mig, hvis de har det svært fagligt eller personligt, fortæller Vicky Asmussen. En af Vicky Asmussens primære opgaver er at følge op på de elever, som har et højt fravær. Her er brugen af de unges egne medier et effektivt middel til at holde kontakt med og støtte op om de unge. - Jeg skriver sms'er, hvis en elev ikke dukker op. Og jeg har mange samtaler med eleverne via Facebook om både praktiske og personlige ting, siger Vicky Asmussen. Selvom Social- og Sundhedsskolen i Fredericia endnu ikke har evalueret og indsamlet konkrete tal på indsatsens virkning, er det skolens klare opfattelse, at den tætte kontakt med eleverne har stor præventiv effekt på frafaldet. Fakta Om projektet: Hold fast skal forebygge frafald fraungdomsuddannelserne i overgangen fra grundskole til uddannelse, bl.a. ved hjælp af mentorordninger, indslusningsaktiviteter og praktikpladser. Start: Slut: Økonomi: Projektets samlede budget er på 46 mio. kr. Heraf har EU's Socialfond støttet med 22,5 mio. kr. og Erhvervs- og Byggestyrelsen med 11, 5 mio. kr., mens regionerne selv har finansieret resten. Projektet løber fra august 2009 til juni Medvirkende: Projektet er et samarbejde mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland og regionernes ungdomsuddannelser. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 37

41 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Relationer der forpligter I projektet Relationer der forpligter bliver de unge studerende set som ressourcer i undervisningen. Målet er, at flere unge skal gennemføre deres erhvervsuddannelse, og et af redskaberne er en mentorordning, der fokuserer på det nære arbejde med eleverne. Frafaldsprocenter på mellem 40 og 60 pct. vidner om, at alt for mange unge ikke gennemfører deres erhvervsuddannelse. Projektet Relationer der forpligter ændrer på dette ved at skabe et nært samarbejde mellem undervisere og elever. Tre skoler i Region Hovedstaden medvirker i projektet, hvor undervisere og stærke elever bliver mentorer for de elever, der har brug for ekstra vejledning. På en af de tre medvirkende skoler har man også ansat en fuldtidsmentor. Vi begynder at se de unge som ressourcer, der har noget at byde ind med direkte i undervisningen. De unge mentorer er helt konkret opmærksomme på at støtte op omkring deres mentees i timerne. Undervisningen går altså fra at være noget, skolen gør ved den unge, til at være en fælles indsats for bedre læring til alle. Det har på nogle uddannelser betydet et markant fald i omgængere til eksamen, siger projektleder Charlotte Gjermandsen. Man kan også se, at mange af de unge mentorer desuden har en positiv påvirkning på det sociale klima i klassen til gavn for den elevgruppe, der har det svært i sociale sammenhænge. Der er desuden skabt en række netværk på tværs af skoler og uddannelsesretninger, hvor mentorerne deler erfaringer. Stiller krav Flemming Thyge er en af de undervisere, der nu også er mentor. Han arbejder hos elafdelingen hos CPH West, hvor han bl.a. hjælper eleverne ved at stille krav til dem. Jeg spørger ind til, hvilke problemer eleven har. Ud fra det konstruerer vi en løsningsplan, som eleven så skal følge. Typisk har vi én samtale om ugen, hvor jeg forsøger at følge op på vores seneste møde. Vi sætter nogle mål, som eleven skal arbejde hen imod til næste gang, fortæller Flemming Thyge. Han er overbevist om, at mentorordningen er med til at sikre, at flere elever gennemfører deres uddannelser i stedet for at droppe ud og dermed risikere aldrig at gennemføre en uddannelse. Fakta Om projektet: Projektets formål er at sikre, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse. Dette skal ske gennem udvikling af faglige, personlige og sociale kompetencer. Projektet består af et samarbejde mellem tre af Region Hovedstadens erhvervsskoler, som dækker størstedelen af erhvervsuddannelserne i regionen. Start: Slut: Økonomi: EU s Socialfond har støttet projektet med 7,2 mio. kr. Samlet budget: Knap 19 mio. kr. Medvirkende: TEC, CPH West, SOSU C. Der samarbejdes med Center for Ungdomsforskning (CEFU) og Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE). Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 38

42 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program De globale mål De globale mål i socialfondsprogrammet er, jf. tabel 2.10, opstillet i forhold til de to programprioriteter og fire vækstkilder, som udgør programmets indsatsområder: Udvikling af menneskelige ressourcer, Innovation, videndeling og videnopbygning, Anvendelsen af ny teknologi samt Etablering og udvikling af nye virksomheder. Nedenfor følges op på de globale mål i socialfondsprogrammet. Den foreløbige målopfyldelse skal ses i sammenhæng med den generelle socioøkonomiske udvikling i de danske regioner, som beskrives i årsrapportens afsnit Generelt har den økonomiske afmatning og den langsomme genopretning, som har kendetegnet perioden siden midten af 2008, gjort det vanskeligere at indfri de globale målsætninger. Det skal endvidere understreges, at strukturfondsmidlernes andel af Danmarks BNP er yderst beskeden (ca. 0,03 pct. årligt), og selv en meget vellykket strukturfondsindsats vil derfor kun have en forholdsvis lille effekt på de globale mål. Strukturfondsindsatsen kan dog sammen med den øvrige indsats på nationalt, regionalt og lokalt plan bidrage til at opfylde målene. Udviklingen i hovedparten af de indikatorer, som anvendes nedenfor, kan følges gennem den regionale benchmark af regionerne, som Erhvervsstyrelsen foretager på og i den årlige Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne. Tabel Oversigt over mål og indikatorer for socialfondsindsatsen Udvikling af menneskelige ressourcer Innovation, videndeling og videnopbygning Anvendelse af ny teknologi Etablering og udvikling af nye virksomheder Prioritet 1: I 2013 er Danmarks høje erhvervsfrekvens fastholdt på 76,3 pct. (udgangspunkt 76,3 pct. i 2005) Prioritet 2: I 2013 er beskæftigelsesfrekvensen 72,7 pct. (udgangspunkt: 72,6 pct. i 2005) I 2013 er mindst halvdelen af de danske virksomheder innovative (baseline: 40 pct. i CIS3, ) I 2013 er Danmark blandt de 5 mest innovative lande i EU (baseline: nr. 10 i CIS3, ) I 2013 er den gennemsnitlige IKTanvendelse i dansk erhvervsliv mindst 75 pct. (baseline: 56 pct. i 2005) I 2013 er etableringsraten i Danmark fastholdt på mindst samme niveau som i dag (baseline: 8,5 pct. i 2003) I 2013 er andelen af iværksættere, som udvikler sig til vækstiværksættere, forøget til 13 pct. (udgangspunkt: ca. 5 pct. i 2003) I 2013 deltager 30 pct. af de årige i en uddannelse inden for de seneste fire uger på opgørelsestidspunktet (udgangspunkt: 28 pct. i 2004) I 2013 deltager 15,5 pct. af de ufaglærte i aldersgruppen år i en uddannelse inden for det seneste år (udgangspunkt: ca.10,5 pct. i 2003) Kilde: Socialfondsprogrammet s På impactniveau måles indsatsen ved sit (relativt begrænsede) bidrag til opnåelsen af nogle mere overordnede mål som f.eks. erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 39

43 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Udvikling af menneskelige ressourcer Globale mål i programmet: I 2013 er Danmarks høje erhvervsfrekvens fastholdt på 76,3 pct. (udgangspunkt: 76,3 pct. i 2005) I 2013 deltager 45 pct. af de ufaglærte i aldersgruppen år i en uddannelse inden for det seneste år (udgangspunkt: ca. 41 pct. i 2003) I 2013 deltager 30 pct. af de årige i en uddannelse inden for de seneste fire uger på opgørelsestidspunktet (udgangspunkt: 28 pct. i 2004) I 2013 er beskæftigelsesfrekvensen 72,7 pct. (udgangspunkt: 72,6 pct. i 2005) Erhvervsfrekvens Den oprindelige målsætning i socialfondsprogrammet er baseret på en arbejdsstyrke omfattende de årige. Som følge af reformer i Danmark er definitionen imidlertid ændret til år. Det globale mål i socialfondsprogrammet er fortsat at fastholde erhvervsfrekvensen på 2005-niveauet, hvilket med den nye definition vil sige mindst 78,0 pct.. Som følge af den økonomiske krise er erhvervsfrekvensen faldet betydeligt siden Danmark havde i 2013 en erhvervsfrekvens på 74,4 pct. for aldersgruppen år og opfyldte dermed ikke Socialfondsprogrammets målsætning. Samtlige danske regioner havde i 2013 en erhvervsfrekvens under det fastsatte mål 18. Uddannelse De oprindelige målindikatorer i socialfondsprogrammet om en uddannelsesdeltagelse på 30 pct. af de årige og uddannelsesdeltagelse på 45 pct. af de ufaglærte i aldersgruppen år er ligesom i Konkurrenceevneredegørelsen ændret til at omfatte de årige med henblik på at give et mere retvisende billede af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse. Ved at ændre afgrænsningen til årige undgås den forholdsvis store andel af de årige, der deltager i det ordinære uddannelsessystem. 19 Med den nye definition var udgangspunktet i 2005, at 25 pct. af alle de årige inden for de seneste fire uger deltog i uddannelse (mod 27 pct. med den gamle definition). Den oprindelige målsætning om en 3 pct. point stigning svarer således til, at Danmark med den nye definition skal op på 28 pct. i Dette mål var opfyldt, da andelen af de år, der havde deltaget i uddannelse inden for de seneste fire uger, var på 29 pct. i For uddannelsesaktiviteten blandt de ufaglærte i aldersgruppen år er målsætningen, at 15,5 pct. skal have deltaget i uddannelsesaktivitet inden for de seneste fire uger i Dette mål var opfyldt, da 20 pct. af de ufaglærte havde deltaget i uddannelse inden for de seneste fire uger i Beskæftigelsesfrekvens Definitionen af beskæftigelsesfrekvensen er i lighed med erhvervsfrekvensen ændret til at omfatte årige i stedet for årige. Med den nye definition er målsætningen, at beskæftigelsesfrekvensen i 2013 skal være 74,3 pct. (mod 74,2 pct. i 2005). Det svarer til den oprindelige målsætning om en stigning på 0,1 pct. point. 18 Der er databrud mellem 2008 og 2009 på grund af ændret opgørelsesmetode. Arbejdsstyrken faldt med ca personer alene på grund af metodeændring. 19 Konkurrenceevneredegørelsen 2010 (regeringen) Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 40

44 Pct. Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Lige som erhvervsfrekvensen er beskæftigelsesfrekvensen faldet i perioden efter Beskæftigelsesfrekvensen for hele landet var i 2013 på 70,7 pct. og målet var dermed ikke opfyldt 20. Innovation Globale mål i programmet: I 2013 er mindst halvdelen af de danske virksomheder innovative I 2013 er Danmark blandt de 5 mest innovative lande i EU De nyeste internationale sammenligninger for perioden i Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2014 viser, at Danmark kun indtager en tiende plads målt på andel innovative virksomheder. De seneste tal viser, at andelen af innovative virksomheder i Danmark som helhed er uændret i perioden til , jf. figur Andelen af innovative virksomheder var lidt højere i Region Sjælland og Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. Andelen af innovative virksomheder i hele landet i var 46 pct., og Danmark er således et stykke fra at opfylde socialfondsprogrammets globale mål på 50 pct. Figur 2.8. Andel innovative virksomheder i regionerne, , , , , , og (pct.) Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: Antal virksomheder, som har gennemført mindst en af fire innovationstyper (nyt produkt, ny proces, ny organisation eller ny markedsføring), i pct. af samtlige virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik. 20 Der er databrud mellem 2008 og 2009 på grund af ændret opgørelsesmetode. Beskæftigelsesniveauet faldt med ca personer alene på grund af metodeændring. 21 De regionale data for innovation, forskning og udvikling skal generelt tolkes med forbehold for, at oplysninger for virksomheder, der er del af en koncern, er opgjort på hovedsædet, mens aktiviteterne kan have fundet sted på arbejdssteder i andre regioner. Virksomheder med under to ansatte indgår ikke i stikprøvematerialet og i enkelte brancher indgår heller ikke virksomheder med under fem eller under 50 ansatte. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 41

45 Pct. af alle virksomheder Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Anvendelse af ny teknologi I 2013 er den gennemsnitlige IKT-anvendelse i dansk erhvervsliv mindst 75 pct. Siden målet blev opstillet, har Danmarks Statistik ændret de spørgsmål, som virksomhederne stilles vedr. deres anvendelse af IKT. Fremover vil virksomhedernes IKT-anvendelse derfor blive målt med de nye indikatorer, som fremgår af figur 2.10: Elektronisk salg: Modtaget ordrer via internet eller andre netværk; Elektronisk køb: Afgivet ordrer via internet eller andre netværk. Ændringen i opgørelsesmetoden betyder at erhvervslivets IKT-anvendelse ikke kan følges i hele perioden , som det globale mål vedrører, og målopfyldelsen kan derfor ikke evaluereres. Der var i 2013 mindre regionale niveauforskelle på IKT-anvendelsen, jf. figur 2.9. Andelen af virksomheder, der anvendte internetkøb var noget højere end andelen af virksomheder der anvendte internetsalg i alle regioner. Figur 2.9. Indikator for IKT-anvendelsen 2013 (pct.) Hele landet Region Region Sjælland Hovedstaden Internetkøb: Afgivet ordrer via internet Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Internetsalg: Modtaget ordrer via internet Kilde: Danmarks Statistik Iværksætteri Globale mål i programmet: I 2013 er etableringsraten i Danmark fastholdt på mindst samme niveau som i dag. Udgangspunkt 8,5 pct. i 2003 I 2013 er andelen af iværksættere, som udvikler sig til vækstiværksættere, forøget til 13 pct. Etableringsraten Efter en betydelig nedgang i etableringsraten fra 2007 til 2009 som følge af den økonomiske afmatning, voksede andelen af nye virksomheder igen fra 2009 til 2011, jf. figur Fra 2011 til 2012 faldt etableringsraten svagt i alle regioner og var på landsplan 7,6 pct., hvilket er under socialfondsprogrammets målsætning om en etableringsrate på 8,5 pct. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 42

46 Indeks (4. kvartal 2001=100) Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Figur Etableringsrater, (pct.) Anm.: Nye virksomheder inden for markedsmæssige erhverv i pct. af samtlige virksomheder. Der er databrud fra 2008 til Kilde: Danmarks Statistik Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland De nyeste tal for etableringsraten er fra 2012, mens CVR-registreringerne er noget mere aktuelle og kan følges frem til midten af Siden starten af 2013 er antallet af CVR-registreringer begyndt at vokse, jf. figur 2.11, og det må derfor umiddelbart forventes, at etableringsraten i 2013 vil være forholdsvis tæt på programmets målsætning. Figur Tilgangen af nye virksomheder, 4. kvartal kvartal 2014 (4-kvartalers løbende gennemsnit) (indeks 2001K4=100) Anm: Figuren er baseret på løbende gennemsnit beregnet på de fire seneste kvartaler. Data er ikke sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik Vækstiværksættere Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Siden det oprindelige mål blev opstillet, har OECD og Eurostat ændret metoden for opgørelse af vækstiværksættere med henblik på bedre international sammenlignelighed. Med den nye definition Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 43

47 Pct. af alle nye virksomheder Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program betegnes virksomheder som vækstiværksættere, hvis de to år efter etableringen har mindst ti ansatte, samt i de efterfølgende tre år oplever en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af ansatte på mindst 10 pct. Den danske erhvervsstruktur er kendetegnet ved mange små og mellemstore virksomheder og der er derfor kun forholdsvis få iværksættere med mindst ti ansatte, hvilket gør regionale målinger usikre. Ved regionale opgørelser benyttes derfor ikke den internationale definition, i stedet betegnes virksomheder som vækstiværksættere, hvis de to år efter etablering har fem eller flere ansatte, samt i de efterfølgende tre år oplever en gennemsnitlig årlig vækstrate på mindst 10 pct. i antal ansatte. Med den nye definition af vækstiværksættere kan man kun følge udviklingen fra 2007 til 2012, jf. figur 2.12, hvorfor det ikke er muligt at evaluere opfyldelsen af det globale mål, som vedrører perioden Andelen af vækstiværksættere er vokset i alle regioner fra 2010 til 2012, men andelen er fortsat under niveauet i 2007 og Figur Andel regionale vækstiværksættere (5+), (pct.) Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: I denne regionale opgørelse defineres vækstiværksættere som virksomheder, der højst er fem år gamle, og som i løbet af de første fem leveår har mindst fem ansatte (mod ti ansatte i den internationale definition). I de efterfølgende tre år skal virksomheden have en gennemsnitlig årlig vækst i omsætning eller antal ansatte på mindst 10 pct. Kilde: Danmarks Statistik De finansielle resultater og målopfyldelse I afsnittet gennemgås den finansielle gennemførelse på socialfondsprogrammet. Programgennemførelsen forløber planmæssigt, og n+2-forpligtelsen for 2014 var opfyldt ved udgangen af året. Projektporteføljen voksede i 2014 til 253 projekter, heraf er 142 projekter afsluttet. Beløbsmæssigt svarer projektporteføljen til mio. kr. ud af en samlet ramme for Socialfonden i perioden på mio. kr. Der var ultimo 2014 syv mio. kr. disponibelt til at igangsætte nye projekter resten af programperioden. Forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalget har løbende fokus på programmets fremdrift for at sikre momentum i den resterende del af programperioden. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 44

48 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Opfyldelse af n+2-forpligtelsen på Socialfonden N+2-forpligtelsen angiver det refusionsbeløb fra EU på 50 pct. af de samlede støtteberettigede udgifter, som betalingsmyndigheden senest ultimo året skal have fremsendt anmodning for. Såfremt målet ikke opfyldes, bortfalder restrammen automatisk. Ultimo 2014 var den danske n+2-forpligtelse for Socialfonden på 1.425,7 mio. kr. Med den seneste betalingsanmodning sendt fra betalingsmyndigheden til Kommissionen har Danmark samlet set anmodet om refusion på 1.483,2 mio. kr. N+2-forpligtelsen for socialfondsprogrammet i 2014 er dermed opfyldt, jf. figur Figur Socialfondsprogrammets opfyldelse af n+2-forpligtelsen (mio. kr.) Samlet opfyldelse af n+2- forpligtelsen ultimo 2014 Samlet ramme ultimo 2015 n+2-forpligtelse ultimo Socialfondsprogrammet "Flere og bedre job" Samlet ramme ultimo ,2 n+2 mål ,5 n+2 mål ultimo ,7 Yderligere målopfyldelse i ,1 Opfyldelse af n+2-mål jf. Betalingsanmodning nr ,2 I perioden fra betalingsanmodningen var afsendt til udgangen af 2014, blev der godkendt yderligere støtteberettigede udgifter, således at der blev realiseret yderligere målopfyldelse for 133 mio. kr. De samlede støtteberettigede udgifter på socialfondsprogrammet ultimo 2014 var på 3.232,7 mio. kr., hvilket giver en n+2-opfyldelse på 1.616,3 mio. kr. ultimo Den endelige afregning af socialfondsprogrammet sker på baggrund af samlede støtteberettigede omkostninger afholdt senest ultimo En detaljeret oversigt over de finansielle oplysninger findes i bilag 1 tabel N+2-forpligtelsen opgøres på programniveau. I Danmark har overvågningsudvalget imidlertid valgt at følge n+2-udviklingen på mere detaljeret niveau, dvs. for de enkelte vækstfora, den konkurrenceudsatte pulje samt for teknisk bistand. Disse enheder tildeles en n+2-forpligtelse proportionalt med enhedernes andel af de samlede midler i programmet. I tilfælde af n+2-reduktion vil udelukkende de vækstfora, den konkurrenceudsatte pulje og teknisk bistand, der ikke kan opfylde eget n+2-måltal blive reduceret. N+2-situationen fordelt på de enkelte enheder er illustreret i figur Vækstforum Midtjylland opfyldte ikke eget n+2-måltal ultimo 2014, men eftersom n+2-forpligtelsen var opfyldt på programniveau, blev der ikke foretaget en reduktion. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 45

49 mio. kr. Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Figur Den regionale n+2-opfyldelse for 2014 samt opfyldelse af den samlede ramme (mio. kr.) Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum KUP Teknisk assistance n+2-forpligtelse ,5 67,2 95,3 66,5 63,2 15,5 44,6 16,7 n+2-forpligtelse ultimo ,8 208,4 281,0 199,2 191,8 45,5 134,6 54,4 n+2-forpligtelse ultimo ,3 275,6 376,3 265,6 255,0 61,0 179,2 71,1 Opfyldelse af n+2-forpligtelse 403,5 194,9 288,4 245,7 224,5 65,1 140,1 54,2 Forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalget har løbende fokus på fremdriften i socialfondsprogrammet for at sikre, at n+2-forpligtelsen opfyldes fremadrettet. Udvikling i projekttilsagn Den samlede portefølje af socialfondsprojekter voksede fra 249 projekter i 2013 til 253 projekter ultimo Af disse var 142 afsluttede, hvilket vil sige, at der ultimo 2014 var 111 igangværende projekter. I 2014 blev der givet tilsagn for 58 mio. kr. Samtidig blev der foretaget annulleringer for 36 mio. kr., hvorved den samlede nettoværditilvækst i tilsagnsporteføljen var på 22 mio. kr. Den samlede ramme for Socialfonden i perioden er på mio. kr. Pr. ultimo 2014 var der givet tilsagn for 1.134,8 mio. kr. på prioritet 1 og 684,2 mio. kr. på prioritet 2. Samlet er der således givet tilsagn for mio. kr., og der var således syv mio. kr. disponibelt på Socialfonden til igangsættelse af nye projekter resten af programperioden. Det erindres, at 62,3 pct. af rammen tildeles prioritet 1, mens de resterende 37,7 pct. af rammen tildeles prioritet 2. Den faktiske fordeling af tilsagn følger det overordnede programfastsatte fordeling, jf. figur Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 46

50 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Figur Fordeling af tilsagn på prioritet (pct.) Pr. 2 38% Pr. 1 62% Pr. 1.: En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job) Pr. 2: Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job) Ultimo 2013 markerede udgangen af programperioden 2007 til Der kan dog fortsat afholdes omkostninger indtil ultimo I perioden er 84 pct. af de afgivne projekttilsagn udbetalt, jf. figur Figur Udmøntningsgrad ultimo 2014 Ikke udbetalt andel af tilsagn 16% Udbetalt andel af tilsagn 84% Programanvendelse på udgiftskategorier, jf. Lissabon-strategien I afsnittet gennemgås fordelingen på udgiftskategorier, jf. Lissabon-strategien 22, mål i fællesskabets strategiske retningslinjer og programmets indsatsområder. Under socialfondsprogrammet er hele indsatsen rettet mod Lissabon-strategiens øremærkningskategorier. Valget af øremærkningskategorier under Socialfonden og det vejledende skøn over udgiftsfordeling fremgår af afsnittet, sammen med oplysninger om den faktiske fordeling. Bilag 1 tabel giver en samlet oversigt over detaljerede oplysninger om anvendelsen af fondsmidlerne i henhold til del C, bilag II, i Kommissionens forordning nr. 846/2009, jævnfør tilsagn. 22 Målene i fællesskabets integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse, jf. udgiftskategorierne i den generelle forordning, art. 9 stk. 3, og bilag IV. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 47

51 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Programanvendelsen jf. udgiftskategorier Der er en klar sammenhæng mellem den måde indsatsen under Socialfondsprogrammet gennemføres på, og de indsatsområder der er anvist i fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed. I afsnittet analyseres fordelingen på udgiftskategorier, jf. Lissabon-strategien 23, mål i fællesskabets strategiske retningslinjer og programmets prioriteter. De strategiske overskrifter i Lissabon-strategien og de tilknyttede udgiftskategorier giver informationer om programmernes bidrag til Lissabon-strategien. Den enkelte kategori definerer hovedindholdet af projektaktiviteterne, og på den måde er de konkrete aktiviteter i projekterne koblet til Lissabon-strategien, jf. tabel Tabel Udgiftskategorier inden for Lissabon-strategien i relation til socialfondsprogrammet i Danmark Kode Prioriteret Lissabon tema Forbedring af arbejdstageres, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne 62 Udvikling af systemer og strategier for livslang læring i firmaer, uddannelse og tjenester for de ansatte til fremme af deres evne til at tilpasse sig forandringer, fremme af iværksætterånd og innovation. 63 Udvikling og udbredelse af innovative og mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på. Bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse 66 Gennemførelse af aktive og forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet. Forbedring af den menneskelige kapital 72 Udarbejdelse og gennemførelse af reformer i de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer med henblik på at øge beskæftigelsesegnetheden gennem større arbejdsmarkedsrelevans i de grundlæggende almene uddannelser og erhvervsuddannelser og gennem ajourføring af undervisernes kvalifikationer med henblik på innovation og en videnbaseret økonomi. Under socialfondsprogrammet er hele indsatsen rettet mod Lissabon-strategiens øremærkningskategorier. 24 I tabel fremgår den vejledende fordeling af udgiftskategorierne fra programmet, samt fordelingen jævnfør tilsagn pr. 31. december Målene i fællesskabets integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse, jf. udgiftskategorierne i den generelle forordning, art. 9 stk. 3, og bilag IV. 24 Danmarks strategiske referenceramme, s. 68. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 48

52 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Tabel Programanvendelsen, jf. Lissabon-strategien (pct.) Strategisk overskrift: Lissabon-strategien Forbedring af arbejdstageres, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne Udgiftskategori (kategoriseringskoder) Vejledende fordeling jf. programmet Samlet fordeling 62, 63 48% 64% Bedre adgang til beskæf-tigelse og selvforsørgelse Forbedring af den menneskelige kapital 66 29% 12% 72 19% 22% Teknisk bistand 85,86 4% 3% I alt 100% 100% Samlet set under de to prioriteter i socialfondsprogrammet er lidt over halvdelen af indsatsen (64 pct.) fokuseret på aktiviteter, hvis mål er forbedring af arbejdstagernes, virksomhedernes og iværksætternes tilpasningsevne til en globaliseret økonomi. Disse 64 pct. er fordelt således, at set i forhold til den samlede anvendelse af midlerne, er 45 pct. af EU-støtten dedikeret til aktiviteter, der omhandler udvikling af systemer og strategier for livslang læring i firmaer, uddannelse og tjenester for de ansatte til fremme af deres evne til at tilpasse sig forandringer, fremme af iværksætterånd og innovation. De resterende 19 pct. af aktiviteterne omhandler udvikling og udbredelse af innovative og mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på. Dette svarer stort set til forventet ved programimplementeringen. Mere detaljeret viser nedenstående figur fordelingen af tilsagn på begge prioriteter på hver enkelt udgiftskategori pr. 31. december Figur Fordeling af tilsagn pr. 31. december 2014 på udgiftskategorier (mio. kr. og pct.) Prioritet 1 Prioritet 2 Kategori 66 4% Kategori 72 20% Kategori 72 25% Kategori 62 29% Kategori 63 19% Kategori 62 57% Kategori 66 25% Kategori 63 21% Anm.: Udgiftskategorierne fremgår af tabel 2.11 og Aktiviteterne under udvikling af systemer og strategier for livslang læring foregår hovedsagelig på Socialfondens prioritet 1, en kvalificeret arbejdsstyrke, og bygger på strategierne om at understøtte mekanismer, som øger virksomhedernes investeringer og konkurrenceevne og arbejdstagernes deltagelse i Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 49

53 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program livslang uddannelse og uddannelse på virksomhederne. Som det fremgår af årsrapporten i øvrigt, er et bredt spektrum af virksomhedernes ledere og medarbejdere repræsenteret i aktiviteterne - fra lavt uddannedes kompetenceudvikling i livslang læring til udvikling af ledelsesfærdigheder i virksomhederne med henblik på forbedring af konkurrenceevnen i den globaliserede økonomi. Aktiviteterne omfatter både selve kompetenceudviklingen og også systemopbygningen og organisations- og metodeudvikling med henblik på at opfylde den videnbaserede økonomis færdighedsbehov. En væsentlig del af prioritet 2-indsatsen, udvidelse af arbejdsstyrken, omhandler initiativer, der har mål om at skabe bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse. 12 pct. af den samlede indsats udmønter disse mål mod forventet 21 pct. Heraf er 9 pct. prioritet 2-indsats. Den lidt lavere procentuelle gennemførelse end forventet under temaet om at skabe bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse skal navnlig ses i sammenhæng med, at ungeindsatsen har vist sig højt prioriteret, og at 22 pct. (forventet 19 pct.) af den samlede socialfondsindsats gennemføres under temaet for forbedring af den menneskelige kapital og vedrører både prioritet 1- og 2-indsatsen. Aktiviteterne er bredspektret i metodevalget og omhandler hovedsagelig målene om, at unge gennemfører en ungdomsuddannelse, men der er også tale om aktiviteter, der har mål om at styrke forbindelserne mellem højere læreanstalter, forskningscentre, teknologiske centre og virksomheder, navnlig ved netværksaktiviteter og partnerskaber i projekterne. Fordelingen på udgiftskategorier rammer ikke helt den fordeling, der blev skønnet ved programperiodens begyndelse. Afvigelserne anses dog at ligge inden for et rimeligt niveau, hvor afvigelserne kan forklares som en naturlig konsekvens af den ændrede socioøkonomisk situation og de deraf ændrede behov for aktiviteter i programgennemførelsen. Dette ses blandt andet gennem øget behov for en styrket ungeindsats og øget behov for at tage produktivitetsudfordringen op gennem aktiviteter, hvis formål at skabe mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på Det operationelle programs gennemførelse Programgennemførelsen forløber i det store hele planmæssigt. Der har i løbet af 2014 været fokus på, om alle midler kunne forpligtes i tide og på projekternes gennemførelsesrate i forhold til budgettet. Projektgenerering: afslagsstatistik og udvælgelsesprocedurer Med udvælgelsesprocedurer menes i dette afsnit den måde, ansøgningsprocesser i praksis er organiseret på. Arbejdet med udvælgelseskriterier omtales ikke i denne årsrapport, da alle vækstfora ved udgangen af 2011 havde revideret deres erhvervsudviklingsstrategier inkl. de regionale udvælgelseskriterier. Disse er ikke senere ændret. I perioden har forvaltningsmyndigheden modtaget 323 indstillinger om socialfondstilskud fra de regionale vækstfora til behandling. Heraf indstillede vækstfora 80 projekter til afslag, hvilket svarer til 25 pct. af ansøgningerne, jf. tabel Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 50

54 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Tabel Antal ansøgninger, indstillinger og afslag i perioden for Socialfondsprogrammet Afgørelser - alle indstillinger Tilsagn Afslag Afslag i pct. af afgørelser Vækstforum Nordjylland % Vækstforum Midtjylland % Syddansk Vækstforum % Vækstforum Sjælland % Vækstforum Hovedstaden % Bornholms Vækstforum % I alt % Anm.: Projekter under den konkurrenceudsatte pulje indgår ikke i opgørelsen. Generelt var 2014 i flere regioner præget af, at der var næsten fuldt disponerede rammer, hvor der i flere regioner blev etableret en prioriteret liste over projekter, som vækstforum ønskede igangsat for eventuelle tilbagefaldsmidler. Der er stor variation i afslagsprocenterne. Forvaltningsmyndigheden vurderer, at en del af årsagen hertil er de forskellige måder, vækstfora tilrettelægger deres ansøgningsprocedurer på. I forbindelse med temaevalueringen i undersøgte evaluator, hvordan hvert af vækstforaene organiserede deres ansøgningsrunder. Denne organisering er omtalt i årsrapporten for 2012 og forklarer en del af variationen i afslagsprocenterne. Samlet set bærer de varierende afslagsprocenter præg af, at der i nogle vækstfora sker en selektion i den samlede ansøgningsmængde, som ikke bliver tydelig for forvaltningsmyndigheden i form af indstillinger om afslag på strukturfondsansøgninger. Forvaltningsmyndigheden følger derfor op på vækstforas forvaltningspraksis, idet der indhentes procedurebeskrivelser i forbindelse med vedligeholdelsen af forvaltningsmyndighedens beskrivelse af forvaltnings- og kontrolsystemer ( artikel 71-beskrivelsen ). I forlængelse heraf følges der efter behov op på vækstforas procedurer på trimestermøderne mellem forvaltningsmyndigheden og de enkelte sekretariater. Disponering af restmidler Erhvervsstyrelsen og vækstfora følger projekterne og deres forbrug tæt og er dermed hurtigt i stand til at reducere projektbudgetterne, hvis der er forudsætninger, der ændres med et lavere forbrug til følge. Dette er med til at sikre en højere udnyttelse af programrammerne. Alle vækstfora har fulgt projektudviklingen tæt og i overensstemmelse med overvågningsudvalgets beslutning om, hvordan de sidste EU-midler skulle anvendes, jf. Erhvervsstyrelsens notat af 24. oktober I løbet af 2014 blev mange projekter lukket, og der kom tilbagefaldsmidler fra projekter under afslutning. Omfanget af tilbagefaldsmidler fik Erhvervsstyrelsen til i december 2014 at opfordre vækstfora til at overveje, om der var yderligere efterspørgsel efter midlerne i egen region, eller om uudnyttede 25 Temaevaluering af den danske strukturfondsindsats : Udvikling af menneskelige ressourcer, november 2012, LB Analyse Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 51

55 ESF ERDF Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program rammer burde overføres til andre regioner. Dette førte i begyndelsen af 2015 til en række indstillinger om yderligere bevillinger, hovedsageligt til udvidelse af aktiviteterne i igangværende projekter, samt til visse omfordelinger af de regionale rammer. Finansielle Instrumenter I Danmark er der ikke en lang tradition for anvendelse af strukturfondsfinansierede finansielle instrumenter. Det har været muligt at gøre brug af finansielle instrumenter siden programperioden , men Danmark indførte sit første instrument i perioden Siden er nye kommet til i indeværende programperiode. I Danmark har man valgt at etablere de finansielle instrumenter uden for de fælles EU-initiativer, Jeremie og Jessica. I stedet etableres de i regionalt regi og som kapitalfonde, der foretager investeringer eller tilbyder lån til virksomheder. Der er således på nuværende tidspunkt ingen nationale finansielle instrumenter støttet af strukturfondene. Samlet set eksisterer der i dag ni regionale kapitalfonde i Danmark fordelt med fem på Regionalfonden og fire på Socialfonden, jf. tabel Tabel Oversigt over regionale kapitalfonde i Danmark Navn Vækstforum Tilsagn fra Samlet Medfinansiering Målgruppe strukturfonde budget Nordjysk Lånefond Iværksættere og Nordjylland 33,7 mio. kr. 68,4 mio. kr. Regionale udviklingsmidler yngre SMV er Acceleracefonden Hovedstaden 23,2 mio. kr. 63,7 mio. kr. Vækstfonden IT-virksomheder Fonden Cat Invest Regionale udviklingsmidler Nye og mindre Zealand 1 Sjælland 30 mio. kr. 67,5 mio. kr. Statslig Regional virksomheder Udviklingsbevilling Fonden Cat Invest Nye og mindre Sjælland 26,2 mio. kr. 52,4 mio. kr. Privat medfinansiering Zealand 2 a virksomheder VF kapital Sjælland 2,03 mio. kr. 4,06 mio. kr. Privat medfinansiering Mindre virksomheder Fonden Cat invest Nye og mindre Sjælland 15,2 mio. kr. 30,4 mio. kr. Privat medfinansiering Zealand 2 b virksomheder Iværksætter- og Velfærdsteknologifond og private investorer Regionale udviklingsmidler Syddanmark 68 mio. kr. 136 mio. kr. opstartsvirksomheder Lånefond til Iværksættere og Syddanmark 20 mio. kr. 40 mio. kr. Private investorer yderområderne yngre SMV er Midtjysk Iværksætterfond Midtjylland 50 mio. kr. 100 mio. kr. Private investorer Iværksættere Når forvaltningsmyndigheden giver tilskud til oprettelse af et finansielt instrument, følger en række krav med. Blandt andet skal der foreligge en forretningsplan for fonden, og der skal udarbejdes investeringsaftaler med de deltagende virksomheder efter de gældende regler for strukturfondene. Samtidigt gælder, at tilskuddet fra strukturfondene skal være sat i omløb mindst én gang inden projektperiodens ophør, og at eventuelle uforbrugte midler kun kan anvendes med tilladelse fra forvaltningsmyndigheden. I det omfang det finansielle instrument råder over tilbagebetalte midler, skal formålet opretholdes til udgangen af De danske kapitalfonde medfinansieres både med offentlige såvel som private midler. Investeringerne sker som både lånekapital, egenkapitalinvesteringer eller en kombination heraf. Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke strukturfondsfinansierede garantiordninger, men sådanne eksisterer dog i nationalt regi. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 52

56 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program I det efterfølgende uddybes de fire kapitalfonde, der er etableret under Socialfonden. 26 Velfærdsteknologifond i Region Syddanmark Velfærdsteknologifonden fik tilsagn om strukturfondsstøtte i 2011, og fonden er en del af Fonden for Syddansk Vækstfremme, som består af Velfærdteknologifond i Region Syddanmark og Syddansk Lånefond til yderområderne (se nedenfor). Velfærdsteknologifondens formål er at foretage låne- og venturekapitalinvesteringer i iværksætter- og opstartsvirksomheder inden for velfærdsteknologi- og services. Ud af det samlede budget på 136 mio. kr. er der pr. 31. december 2014 disponeret 123,6 mio. kr. hvoraf 55,9 mio. kr. er udbetalt til endelig støttemodtager. Syddansk Lånefond til yderområderne Syddansk Lånefond fik tilsagn om strukturfondsstøtte i 2011, og fonden er en del af Fonden for Syddansk Vækstfremme, som består af Velfærdteknologifond i Region Syddanmark (se ovenfor) og Syddansk Lånefond til yderområderne. Formålet for Syddansk Lånefond er at tilbyde lån til iværksættere og yngre små og mellemstore virksomheder i yderområderne i region Syddanmark. Ud af det samlede budget på 40 mio. kr. er der pr. 31. december 2014 bevilliget lån for 29,4 mio. kr. hvoraf 24,4 mio. kr. er udbetalt til endelig støttemodtager. Midtjysk Iværksætterfond Midtjysk Iværksætterfond fik tilsagn om strukturfondsstøtte i Fondens formål er at investere i nye videnstunge og innovative virksomheder, der har potentiale til at blive nye vækstvirksomheder. Størsteparten af investeringerne forventes at ligge inden for cleantech, IKT, bioteknologi og medicoteknik samt energi og miljø. Ud fra det samlede budget på 100 mio. kr. er der pr. 31. december 2014 disponeret 77,3 mio. kr. hvoraf 26,2 mio. kr. er udbetalt til endelig støttemodtager. Cat Invest Zealand 2 b Cat Invest Zealand 2 b fik tilsagn om strukturfondsstøtte i Denne fond er supplerende kapital til Cat Invest Zealand 1. Fondens formål er at følge den hidtidige linje fra Cat Invest Zealand, som ikke er branche specifik, men med fokus overvejende på industriel produktion, teknologiudviklende virksomheder og i bred forstand cleantech. En fællesnævner vil være at investere med henblik på at øge produktiviteten, at udnytte potentialet for internationalt salg og at skabe arbejdspladser i regionen. Ud af det samlede budget på 30,4 mio. kr. er der pr. 31. december 2014 disponeret 18,5 mio. kr. heraf er 14,6 mio. kr. udbetalt til endelig støttemodtager. Overvågningsudvalgets arbejde 2014* Overvågningsudvalget holdt to møder i 2014, som faldt i juni og september. Da programperioden nærmede sig sin afslutning, og der i sagens natur kun skete mindre ændringer i programfremdriften, var septembermødet kort og med primær fokus på, hvordan restmidlerne bedst kunne udnyttes. Emnerne på møderne gennemgås nedenfor. Den økonomiske gennemførelse På mødet i juni blev overvågningsudvalget præsenteret for en økonomisk status på programgennemførelsen herunder: Samlet fremdrift i tilsagn og indstillinger Gennemførelse på socialfondsprogrammets to prioriteter 26 De fem finansielle instrumenter etableret under Regionalfonden er beskrevet i Årsrapport for Regionalfonden. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 53

57 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Gennemførelse på regionalfondsprogrammets indsatsområder Gennemførelse yderområdeandel N+2-opfyldelse På mødet i september orienterede forvaltningsmyndigheden om n+2-opfyldelse, restmidler og status for finansieringsinstrumenter. For begge programmer viste opgørelser, at de økonomiske rammer var fuldt disponeret for så vidt angik tilsagn og indstillinger. N+2-målet var for Regionalfonden allerede opfyldt på september-mødet, hvor også n+2-målet for Socialfonden var tæt på at være opfyldt. Der var stadig stor opmærksomhed på gennemførelsestempoet for projekterne, ikke mindst for projekter med finansieringsinstrumenter, som blev drøftet grundigt på begge udvalgets møder. For et af finansieringsinstrumenterne udtrykte udvalget på september-mødet bekymring for den manglende fremdrift. Forvaltningsmyndigheden og vækstforumsekretariaterne fulgte samtidig tæt op på omfanget af tilbagefaldsmidler under de enkelte prioriteter med henblik på genanvendelse af overskydende midler. For tilbagefaldsmidler fra den konkurrenceudsatte pulje fik forvaltningsmyndigheden i juni bemyndigelse fra overvågningsudvalget, så midlerne kunne disponeres til projekter indstillet af vækstfora efter samme kriterier, som udvalget tidligere havde vedtaget for disponering af en eventuel, fælles restpulje. Udvalget gav senere i skriftlig høring en tilsvarende bemyndigelse for overskydende midler til teknisk assistance. Orientering om TA-finansierede aktiviteter Forvaltningsmyndigheden orienterede på mødet i juni om de TA-finansierede aktiviteter, herunder forbruget på TA, som fra statslig side går til bl.a. legalitetskontrol, sagsbehandling, kontrol, revision, IT, information og kommunikation, evaluering, netværk mv. Årsrapporter 2013 Udvalget godkendte på mødet den 16. juni årsrapporterne for Udvalget foreslog, at analyserne fra det regionale samarbejdsprojekt fik god plads i de afsluttende rapporter. Den konkurrenceudsatte pulje og Globaliseringsfonden Forvaltningsmyndigheden orienterede på juni-mødet om status på Globaliseringsfonden, hvor der ikke er kommet nye tilsagn siden seneste møde i Overvågningsudvalget. Vedrørende anvendelsen af den konkurrenceudsatte pulje blev der på juni-mødet orienteret om restmidler, som var relativt beskedne, og som man derfor bad om udvalgets opbakning til at overføre til projekter indstillet af vækstfora, jf. ovenfor. Kommissionens orientering På mødet den i juni orienterede Kommissionen om dens samarbejde med Region Nordjylland om strategien for intelligent specialisering, om godkendelsesprocessen for programmerne samt om status for det europæiske semester. På september-mødet fandt Kommissionens orientering sted i udvalget for programmerne. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 54

58 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Samhørighedspolitikken Forvaltningsmyndigheden orienterede på juni-mødet om godkendelsen af partnerskabsaftalen i maj 2014 og om status for det nationale forvaltningsgrundlag for programmerne. Forvaltningsgrundlaget var med vedtagelsen af tre love og syv bekendtgørelser stort set på plads. September-mødet fandt sted i umiddelbar forlængelse af første møde i udvalget for programmerne. Derfor var punktet ikke længere på dagsordenen. Danmarks Vækstråd og Konkurrenceudsat Pulje* Der har ikke været afholdt nye ansøgningsrunder til den konkurrenceudsatte pulje siden medio I 2014 har fokus generelt været på at anvende de allersidste penge under den konkurrenceudsatte pulje, herunder væsentligst tilbageløbsmidler fra afsluttede projekter. Denne indsats har været koordineret med den øvrige afvikling af programmerne for Oplysninger om overensstemmelse med EU-retten Der er ikke i programgennemførelsen konstateret særlige forhold vedrørende implementering af EU-retten. Overholdelsen af EU-retten er en del af den løbende kontrol af programimplementeringen, bl.a. fra forvaltningsmyndigheden og revisionsmyndigheden, jf. afsnit Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende, og hvordan de er blevet løst Forenkling* Arbejdet med at forenkle administrationsgrundlaget fokuserede i 2014 fortsat på at forbedre formidlingen af eksisterende regler og hjælperedskaber frem for ændringer eller introduktion af nye, da erfaringerne viser, at hyppige ændringer i sig selv kan være en fejlkilde. Derfor ændres regler og redskaber kun, hvor disse ændringer vurderes at være væsentlige og nødvendige. Det blev i 2014 ikke vurderet, at der var behov for sådanne ændringer Administrative regler og procedurer* I efteråret 2012 gennemførte forvaltningsmyndigheden en analyse af de administrative byrder, som støttemodtagerne oplever ved gennemførelse af et strukturfondsstøttet projekt. Analysen byggede bl.a. på inddragelse af brugerne, og resultaterne pegede på et behov for yderligere at styrke den projektspecifikke formidling af regler og redskaber. På den baggrund indførte forvaltningsmyndigheden i januar 2013 skræddersyede, obligatoriske opstartsmøder for samtlige projekter, som modtog tilsagn fra denne dato. På baggrund af erfaringerne med opstartsmøderne i 2013 og 2014, reviderede forvaltningsmyndigheden i slutningen af 2014 konceptet for opstartsmøder, således at de projektspecifikke vilkår og faldgruber i endnu højere grad sættes i fokus på møderne. Desuden blev det besluttet at foretage serviceopkald til alle projekter, som afrapporterer første gang og projekter, som af andre grunde vurderes at have behov for skræddersyet vejledning, f.eks. fordi de har fået ny regnskabsmedarbejder eller tidligere har lavet mange fejl. Serviceopkaldene times, så de foretages, umiddelbart før projekterne skal sende regnskaber ind til forvaltningsmyndigheden. Formålet med opkaldene er at klæde projekterne på til at kunne identificere mulige faldgruber og undgå fejl ved at gøre dem opmærksomme på, hvor de kan finde oplysninger om den korrekte fremgangsmåde. De projekter, som kontaktes, får også kontaktdata på medarbejdere i forvaltningsmyndigheden, som vil kunne vejlede dem i tilfælde af tvivl. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 55

59 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Gennemførsel og projektgenerering Forvaltningsmyndigheden har fulgt udviklingen i gennemførsel og projektgenerering tæt for at sikre, at der blev fulgt op på manglende forbrug. Forvaltningsmyndighedens overvågning omfatter både momentum i indstillings- og tilsagnsvolumen for de enkelte vækstfora, den konkurrenceudsatte pulje og teknisk bistand. Forvaltningsmyndigheden overførte i 2014, efter at have indhentet de nødvendige bemyndigelser, restmidler fra den konkurrenceudsatte pulje og teknisk assistance til anvendelse i projekter indstillet af vækstfora. Der følges i forbindelse med statusrapporteringer og udbetalinger op over for enkeltprojekter, når dette vurderes at kunne påvirke afløbet positivt. Vurderingerne foretages i samarbejde mellem forvaltningsmyndigheden og vækstforumsekretariaterne. Dette er blandt andet sket bl.a. på trimestermøder med vækstforumsekretariaterne, hvor n+2-situationen, projekternes gennemførelsesrate og spørgsmålet om fuld udnyttelse af rammerne er blevet drøftet. Overvågningsudvalget har ligeledes haft fokus på både n+2-situationen, gennemførelsestempoet og en rettidig forpligtelse af programperiodens resterende midler. Udvalget fulgte således på både juni-mødet og september-mødet i 2014 op på anvendelsen af restmidler. Udvalget var særligt opmærksomt på gennemførelsestempoet i kapitalfondene. 2.4 Ændringer i konteksten omkring det operationelle programs gennemførelse Dette afsnit indeholder dels en kort omtale af ændringer i nationale regler, dels en gennemgang af de seneste års regionaløkonomiske udvikling Ændringer af nationale regler i 2014* I 2014 har der ikke været ændringer i hverken den nationale lovgivning, der regulerer administrationen af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond for programperioden , eller i Retningslinjer for strukturfondsfinansierede projekter, der gælder for perioden Den regionaløkonomiske udvikling i Danmark* Den internationale økonomiske afmatning og den efterfølgende langsomme genopretning indebærer, at den regionaløkonomiske situation i Danmark ser væsentligt anderledes ud, end da strukturfondsprogrammerne blev til. Alle danske regioner oplevede stigende ledighed og negativ eller svag økonomisk vækst i årene efter I det seneste år har ledighedsniveauet dog været faldende, og væksten har været positiv. Beskæftigelsesniveauet er dog fortsat betydeligt under niveauet i Produktivitetsvæksten i Danmark har siden midten af halvfemserne været blandt de laveste i OECDområdet. Den lave produktivitetsvækst gælder alle regioner. Produktion Bruttonationalproduktet (BNP) voksede med 1 pct. i Stigningen i BNP kommer efter flere år med negativ eller svag positiv vækst. Fremgangen ventes at fortsætte i de kommende år, hvor væksten ventes at blive henholdsvis 1,5 pct. i 2015, og 2 pct. i 2016, jf. Økonomisk Redegørelse 2014 (Økonomi- og Indenrigsministeriet, december 2014). Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 56

60 2007M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M01 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Ledighed På landsplan er den sæsonkorrigerede bruttoledighed (som omfatter både aktiverede og ikke-aktiverede ledige personer) faldet svagt igennem de seneste to år til 4,9 pct. i januar i 2015, svarende til ca ledige. Niveauet er højt sammenlignet med midten af 2008, men antallet af ledige er reduceret med ca personer i forhold til starten af De regionale forskelle i ledigheden er beskedne; dog har Region Midtjylland en ledighed under landsgennemsnittet, jf. figur Ledighedsspændet mellem regionerne var i januar 2015 på samme niveau, som da ledighedsniveauet var lavest i Figur Bruttoledige i procent af arbejdsstyrken (sæsonkorrigeret), januar 2007-januar 2015 (pct.) Kilde: Danmarks Statistik Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland De seneste tal for beskæftigelsesudviklingen dækker indtil 4. kvartal 2014, men er ikke opgjort regionalt. På landsplan er den samlede beskæftigelse vokset med ca personer fra 2. kvartal 2013 til 4. kvartal 2014, jf. figur Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 57

61 1000 personer Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Figur Den samlede beskæftigelse i Danmark, 1. kvt kvt (1000 personer) (sæsonkorrigeret) Kilde: Nationalregnskabet, Danmarks Statistik Beskæftigelsesfremgangen dækker over en stigning på knap personer i den private sektor og et fald på knap personer i den offentlige sektor. Fremgangen skyldes især voksende beskæftigelse inden for brancherne erhvervsservice og handel og transport, men også industrierhvervene har oplevet stigende beskæftigelse. Produktiviteten Da produktivitetsudviklingen er konjunkturfølsom, skal udviklingen i produktiviteten i de seneste år ses i lyset af det kraftige omslag i økonomien. Produktivitetsniveauet faldt betydeligt fra 1. kvartal 2008 til 2. kvartal Fra 3. kvartal 2009 til 3. kvartal 2010 voksede produktiviteten betydeligt, hvorefter udviklingen har været mere moderat, jf. figur Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 58

62 Indeks 1993= K1 1991K4 1992K3 1993K2 1994K1 1994K4 1995K3 1996K2 1997K1 1997K4 1998K3 1999K2 2000K1 2000K4 2001K3 2002K2 2003K1 2003K4 2004K3 2005K2 2006K1 2006K4 2007K3 2008K2 2009K1 2009K4 2010K3 2011K2 2012K1 2012K4 2013K3 2014K2 Kr. Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Figur Bruttoværditilvækst pr. arbejdstime, 1.kvt kvt (sæsonkorrigeret), kr Anm.: Bruttoværditilvækst er opgjort i sæsonkorrigerede 2010-priser, kædede værdier. Kilde: Nationalregnskabet, Danmarks Statistik De seneste regionale tal for produktiviteten er fra Der er små forskelle på udviklingen i den regionale produktivitet fra 2012 til I Region Midtjylland, Region Hovedstaden og Region Syddanmark er produktiviteten vokset med ca. 0,5 pct., mens niveauet i de øvrige regioner er uændret. Set over hele perioden har væksten i timeproduktiviteten været højest i Region Hovedstaden, jf. figur Figur Udvikling i regional timeproduktivitet, Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik, Regionale regnskaber. Anm.: Bruttoværditilvækst pr. præsteret time opgjort i 2010-priser, kædede værdier. Hele landet er inkl. kategorien uden for regioner. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 59

63 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program 2.5 Eventuel væsentlig ændring som omhandlet i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1083/2006* I kalenderåret 2014 var der ikke væsentlige ændringer i operationers varighed, som Kommissionen skal underrettes om. I 2014 har forvaltningsmyndigheden undersøgt uregelmæssigheder og foretaget de nødvendige finansielle korrektioner. For programperioden blev der i 2014 foretaget syv art. 3-indberetninger til OLAF vedrørende Regional- og Socialfonden. 2.6 Komplementaritet med andre instrumenter Som anført i tidligere årsrapporter er koordinationen mellem de to danske strukturfondsprogrammer tæt, da programmerne fra begyndelsen er udarbejdet inden for samme strategiske og organisatoriske ramme. Der henvises til uddybning heraf i tidligere rapporter. Forordningsgrundlagets regel om fleksibilitet mellem fondene 27 giver i princippet en ekstra mulighed for samspil og synergi mellem fondene. Reglen indebærer, at Regionalfonden i et vist omfang kan yde tilskud til aktiviteter, der normalt kun er støtteberettigede under Socialfonden og omvendt. Således kan der i socialfondsprojekter opnås tilskud på op til 10 pct. af de afholdte udgifter til socialfondslignende aktiviteter, hvis disse aktiviteter er nødvendige for en hensigtsmæssig gennemførelse af projektet. Det tilsvarende gør sig gældende for socialfondsprojekter. Her opnår projektet kun tilskud fra den ene fond, men med inddragelse af reglerne om støtteberettigelse fra den anden fond. I praksis udnyttes denne regel imidlertid sjældent, jf. tidligere årsrapporter Administrativ koordination med anden EU-støtte Koordinationen mellem strukturfondene, Landbrugsfonden og Hav- og Fiskerifonden er beskrevet i årsrapporten. Der er ikke noget at tilføje for så vidt angår Koordination med indsatsen under Globaliseringsfonden Danmark har indtil videre modtaget bevillinger til 10 projekter fra Globaliseringsfonden: Sønderborg Kommune har modtaget to (Danfoss og Linak), Odense/Kerteminde kommuner har modtaget to (Lindø I og Lindø II), Frederikshavn kommune har modtaget én (bl.a. MAN og Siemens), Ringkøbing-Skjern kommune har modtaget tre (Vestas I, II og III), Kolding/Haderslev/Vejen kommuner har i modtaget én (LM Glasfiber) og Skive kommune har indsendt én (Flextronics). Der er samlet bevilget 465 mio. kr. Der er ikke indkommet nye ansøgninger i Tilsynsforanstaltninger* I afsnittet redegøres for tilsyns- og evalueringsforanstaltninger truffet af forvaltningsmyndigheden eller Overvågningsudvalget. 27 Jf. Rådets forordning (EF) Nr. 1083/2006, artikel. 34, stk. 2. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 60

64 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Artikel 62, revisionsmyndigheden Revisionsmyndigheden har i henhold til (EF) Nr. 1083/2006 artikel 62 gennemført en række revisioner 28, hvis resultater sammenfattes nedenfor. Systemrevisioner: Opfølgning på tidligere års revisioner er udført ifølge den godkendte revisionsstrategi med hensyntagen til den beskrevne risikovurdering og ud fra observationer i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen. Attesteringsmyndigheden blev revideret den 4. juni Ligeledes blev der foretaget en vurdering af Forvaltningsmyndigheden og håndtering af lånefonde den 28. august På baggrund af system- og projektrevisioner er basiskrav/vurderingskriterier for forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden gennemgået, og har samlet resulteret i nedenstående vurdering: Den overordnede vurdering af forretningsgangene for attesteringsmyndigheden er: Kategori 2: Fungerer men mindre forbedringer er nødvendige. 29 Der er ingen observationer med kvantificerbare finansielle fejl. Den overordnede vurdering af forretningsgangene for forvaltningsmyndigheden er: Kategori 1: Fungerer godt, kun behov for mindre forbedringer. Der er ingen observationer med kvantificerbare finansielle fejl. Tidligere gennemførte systemrevisioner er alle endelige. De, for kontrolåret, gennemførte systemrevisioner er for attesteringsmyndighedens vedkommende endelig. Systemrevision af forvaltningsmyndigheden (vedr. lånefonde) er gennemført. Der er foretaget opfølgning på alle endelige revisioner. Reviderede organer har demonstreret ændringer i procedurer, ajourført eller etableret procedurer jf. konklusioner og anbefalinger i rapporterne. Forvaltningsmyndigheden har ændret i sin procedure for stikprøveudvælgelse for perioden med virkning fra 2016 i forbindelse med vores egen kontrol på stedet. Helt konkret er der ændret i proceduren, så projekter, der før år n-1 30 har været udvalgt til kontrol af højere kontrolinstanser, fortsat vil have mulighed for at blive udtrukket til kontrol af forvaltningsmyndigheden. Projektet vil dog blive fravalgt, såfremt disse udtages til kontrol af revisionsmyndigheden i det samme kontrolår. For ikke administrativt at bebyrde små projekter, vil disse ikke blive udvalgt til kontrol, såfremt der tidligere har været foretaget revision af forvaltningsmyndigheden eller højere kontrolinstanser, uagtet om det vedrører det samme eller tidligere kontrolår. Dette gør sig gældende for regionalfondsprojekter med samlede støtteberettigede udgifter under euro, samt for socialfondsprojekter under euro Revisioner er beskrevet i den årlige kontrolrapport pr. 29. januar 2015 vedrørende perioden 1. juli 2013 til 30. juni 2014 (stikprøvekontrol baseret på betalingsanmodning fremsendt til Kommissionen den 9. december 2013). 29 Jf. Kommissionens vejledning for vurdering af forvaltnings- og kontrolsystemer COCOF 08/0019/01-EN. 30 n er året hvor stikprøven tages 31 Jf. forordning 1303/2013, afsnit 3, artikel 148, stk. 1 Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 61

65 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Stikprøve - projektrevisioner: Revisionsmyndigheden har den 14. februar 2014 udtrukket en stikprøve på 14 projekter ud af en population på 136. Stikprøven har omfattet 10,18 pct. af de afholdte omkostninger på ,46 euro, der er rapporteret til Kommissionen i Der er beregnet en projekteret fejlrate for 2013 betalingsanmodningen til 0,2 pct. Niveauet for fejlraten overstiger ikke det, i revisionsstrategien, fastsatte væsentlighedsniveau på 2 pct., som er det tolerable niveau. Det er vores vurdering, at der ikke er tale om systematiske fejl, men enkeltstående tilfælde, som ikke påvirker den overordnede revisionsstrategi og risikovurdering. På baggrund af de udførte stikprøverevisioner er det vores vurdering, at de implementerede forvaltningsog kontrolsystemer er effektive og fungerer tilfredsstillende. Nedenfor fremgår Revisionsmyndighedens årlige udtalelse/erklæring, som er fremsendt til Kommissionen den 29. januar Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 62

66 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Uddrag fra den årlige udtalelse til Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion ÅRLIG UDTALELSE jf. artikel 62, stk. 1, litra d), nr. ii), i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 og artikel 18, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/2006. INDLEDNING Revisionsmyndigheden har undersøgt hvordan forvaltnings og kontrolsystemerne for det operationelle program Flere og bedre job, CCI 2007DK052PO001, for perioden fungerer for at kunne afgive udtalelse om, hvorvidt systemerne har været effektive og dermed giver rimelig sikkerhed for, at de til Kommissionen fremsendte udgiftsoversigter er korrekte, og således også sikkerhed for, at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. UNDERSØGELSENS OMFANG Undersøgelsen er gennemført i overensstemmelse med revisionsstrategien for dette program i tidsrummet 1. juli 2013 til 30. juni Dette er beskrevet i den årlige kontrolrapport i henhold til artikel 62, stk. 1, litra d), nr. i), i Rådets Forordning (EF) 1083/2006. Der forelå ingen begrænsninger for undersøgelsen. UDTALELSE UDEN FORBEHOLD På grundlag af ovennævnte undersøgelse er det revisionsmyndighedens opfattelse, at det forvaltnings- og kontrolsystem, der er etableret for programmet Flere og bedre job, CCI 2007DK052PO001, for perioden i den ovennævnte periode opfyldte de gældende krav i artikel i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 og afdeling 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/2006 og fungerede effektivt og dermed gav rimelig sikkerhed for, at de udgiftsoversigter, der er fremsendt til Kommissionen, er korrekte, og således også sikkerhed for, at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige Styrelsens sagsbehandling* Forvaltningsmyndigheden havde i 2014 fortsat et mål om, at sagsbehandlingstiden fra sagen var fuldt oplyst, til afgørelsen blev truffet, skulle være mindre end 30 dage for mindst 85 pct. af sagerne. I 2014 var de 30 dage opfyldt for 94 pct. af sagerne, jf. figur Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 63

67 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Figur Oversigt over styrelsens målopfyldelse på sagsbehandlingstid i 2014 (pct.) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 94% 30% 20% 10% 0% Målopfyldelse Afgørelser i alt 100% Sagsbehandlingstid under 30 dage 94% I vækstforumsekretariaterne har 100 pct. svaret, at den samlede sagsbehandlingstid i vækstforumsekretariatet og hos styrelsen er acceptabel, jf. afsnit Ordninger vedr. dataindsamling* Mål, indikatorsystem og ordninger vedrørende dataindsamling * Resultatindikator for de faktiske resultater er en del af programmets overvågningssystem. De baserer sig på projektets egne oplysninger om projektets resultat for de deltagende virksomheder, institutioner og organisationer. I resultatindikatoren afspejles både en intensiv indsats blandt få aktører og/eller en bredere indsats blandt mange aktører. De forventede resultater er opgjort med programindikatorerne. Det forventede resultat findes for projekter, som har fået tilsagn, men er generelt behæftet med forholdsvis stor usikkerhed, da der er tale om forventet målopfyldelse hos projekterne på tilsagnstidspunktet med de forbehold, det giver. Programindikatorerne har den fordel, at de kan aggregeres på tværs af de mange projekter med forskellig projektaktivitet inden for samme indsatsområde. Men i mange tilfælde er programindikatorerne et forholdsvist svagt redskab til at effektmåle det enkelte projekt. Disse svagheder var baggrunden for, at forvaltningsmyndigheden i det justerede ansøgningsskema fra primo 2011 introducerede projektspecifikke målbare succeskriterier for aktiviteter, output og effekter, som kommer tættere på at belyse, hvad der rent faktisk sker i det enkelte projekt, og hvad der kommer ud af projektet. Alle projekter, som indstilles til tilsagn, skal opstille sådanne projektspecifikke målbare succeskriterier for aktiviteter, output og effekter. Det er fortsat et krav, at projekterne også skal forholde sig til programindikatorerne, idet disse er de eneste indikatorer, som kan lægges sammen på tværs af projekter. Forvaltningsmyndigheden og de regionale vækstforumsekretariater har de seneste par år sat intensiveret fokus på at øge viden om, hvad der kommer ud af de midler, som bliver brugt til regionaludvikling i Danmark. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 64

68 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Forvaltningsmyndigheden indsamler løbende effektdata. Gennem et online værktøj indsamles deltageroplysninger (socialfondsprogrammet) og effektdata indhentes hos alle afsluttede projekter (regionalfonds- og socialfondsprogrammet) i forbindelse med endelig afregning. Projekternes gennemførsel følges løbende ved at opgøre tilsagn og udbetalt støtte samt løbende registrering og opgørelser i forhold til prioriterede temaer, jævnfør Lissabon-strategien. Forvaltningsmyndigheden offentliggør årligt en redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne, som på baggrund af en række makro-indikatorer måler de danske regioners præstationer og rammevilkår inden for vækstkilderne uddannelse, iværksætteri samt forskning, udvikling og innovation. De regionale indikatorer tager udgangspunkt i de nationale indikatorer fra regeringens redegørelse om vækst og konkurrenceevne, som måler Danmarks rammevilkår og præstationer over tid og sammenlignet med de øvrige OECD-lande. Elektronisk ansøgningsskema* Forvaltningsmyndigheden kræver med hjemmel i 15 i lov nr af 20. december 2006 om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond (administrationsloven), at ansøgninger om tilskud og behandling heraf samt efterfølgende indsendelse af oplysninger fra projekter, der modtager tilskud fra fondene, sker gennem et IT-system, der stilles til rådighed af forvaltningsmyndigheden. Til brug herfor har forvaltningsmyndigheden udviklet et elektronisk ansøgningsskema med tilhørende vejledning til ansøgere. Der er i forbindelse med ansøgningsskemaet tilknyttet en teknisk hotline-support, som ansøger kan kontakte. En lang række oplysninger fra ansøgningsskemaet vedrørende økonomi, partnere, adresseoplysninger og forventede projekteffekt i forhold til mål og indikatorer overføres elektronisk til styrelsens tilskudsadministrationssystem (TAS). Ansøgningsskemaet blev ibrugtaget ved implementering af programmet. Efter ibrugtagning er funktionaliteten smidiggjort mht. udskriftsfunktioner, budgetoplysninger mv. Vejledningsteksten til ansøgningsskemaet er løbende revideret og senest i 2010/11 i forbindelse med ibrugtagning af den seneste version. Som nævnt introducerede forvaltningsmyndigheden i januar 2011 et nyt ansøgningsskema til strukturfondene. Det nye ansøgningsskema sætter væsentligt større fokus på effekter end det tidligere skema. I 2014 blev et nyt ansøgningsskema for programperioden åbnet. I det nye ansøgningsskema er der blandt andet kommer større fokus på oplysninger om aktiviteter, output og effekter. TAS tilskudsadministrationssystemet * Det elektroniske tilskudsadministrationssystem, TAS, har været under udvikling siden TAS er stillet til rådighed for, og taget i brug af, sagsbehandlere i de regionale sekretariater og den centrale revisor. Der har løbende været undervisning i brug af systemet, og der er udarbejdet skriftlige vejledninger om brug af systemet. Der findes således en manual specielt rettet mod vækstforas sagsbehandlere og en manual specielt for sagsbehandlerne i forvaltningsmyndigheden. Disse manualer justeres i takt med, at systemet udvikles. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 65

69 Kapitel 2 Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Også attesteringsmyndighedens arbejde bliver understøttet af TAS, idet der herfra kan trækkes de økonomiske oplysninger, som er nødvendige for udformning af betalingsanmodninger og attestering. Endvidere kan revisionsmyndigheden i systemerne trække de i Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/2006 krævede oplysninger om de støttede projekter. Der er løbende idriftsat nye versioner af TAS. Disse versioner har dels indeholdt nye dele af systemet og dels fejlrettelser til allerede idriftsatte dele. Den daglige sagsbehandling foregår nu alene i TAS, og der anvendes fortsat ressourcer på undervisning af nye brugere og vejledning i konkrete sager. I de senere år har der været fokus på konsolidering af de allerede udviklede dele af systemet og færdigudvikling af de dele der er nødvendige for at kunne håndtere programperioden Leverandøren har afsat flere ressourcer til at løse de konstaterede problemer og færdiggøre udviklingen. Herudover har udviklingen af rapportmodulet i TAS været i fokus, således at relevante rapporter kan trækkes fra systemet, og dette arbejde fortsætter i En væsentlige opgave i 2015 vil fortsat være integrationen til projektrapporteringsværktøjet, der blev taget i brug i 2010, jævnfør i øvrigt afsnittet nedenfor. Forventningen er fortsat, at projekterne for programperioden skal kunne sende al væsentlig dokumentation gennem projektrapporteringsværktøjet til forvaltningsmyndigheden. PRV - projektrapporteringsværktøj * Forvaltningsmyndigheden indsamler hvert halve år elektroniske oplysninger om, præcist hvilke virksomheder hvert enkelt strukturfondsprojekt har effekt på. Konkret indrapporteres virksomhedernes CVR-numre og adresser, som herefter kobles med Danmarks Statistiks registre. Det sker som led i et samarbejdsprojekt mellem forvaltningsmyndigheden, Danmarks Statistik og de regionale vækstfora. I samarbejdsprojektet er der udviklet statistiske værktøjer til registerbaseret overvågning og effektmåling af strukturfondsindsatsen. I efteråret 2012 blev det muligt for projekterne at anmode om ændringer i projektbudgettet igennem PRV, hvilket vurderes at være en betydelig lettelse for projekterne og mindske antallet af fejl. Det godkendte projektbudget sendes umiddelbart efter godkendelsen i TAS over i PRV, hvor det er tilgængeligt for tilskudsmodtager. Tilskudsmodtager kan i PRV ændre i budgettet og gennem systemet fremsende det nye budgetforslag til forvaltningsmyndigheden med henblik på ny godkendelse. Der bliver arbejdet videre med udvikling af PRV således det for den nye periode bliver muligt for projekterne at føre og aflevere deres regnskaber gennem PRV, og løbende at følge op på gennemførte aktiviteter og opnåede output i forbindelse med løbende og afsluttende afrapporteringer. Det er også hensigten, at de værktøjer som Erhvervsstyrelsen i dag har liggende på hjemmesiden, som projekterne kan bruge til registrering af timer og beregning af udgifter hertil, bliver en del af PRV, og dermed knyttet sammen med de regnskaber som projekterne afleverer igennem systemet. Endvidere vil Socialfondens start-stop skemaer blive lagt over i PRV, og der udvikles et modul, hvor projekter kan kommunikere med sagsbehandler og/eller revisor. Med henblik på at få færdigudviklet de sidste dele af PRV har Erhvervsstyrelsen iværksat et udbud af opgaven, idet kontrakten med tidligere leverandør er udløbet og ikke kan forlænges uden opgave på ny sendes i udbud. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 66

70 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver 3. Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Hvor kapitel 2 særligt belyser gennemførelsen af socialfondsindsatsen i forhold til programmets overordnede målsætninger, omhandler kapitel 3 opfyldelsen af mål og analyser af gennemførelsen. Gennemførelsen belyses med udgangspunkt i de vækstvilkår, som indsatsen forventes at påvirke. Den kvalitative analyse heraf inddrager de finansielle oplysninger, væsentlige fysiske indikatorer samt øvrige relevante oplysninger. Der er ikke er tale om væsentlige ændringer i forhold til tidligere år, og gennemførelsen er fortsat i god gænge. I årsrapporterne for de tidligere år er der indgået en række oplysninger og analyser vedrørende de regionale prioriteringer i erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner. Da der ingen væsentlige ændringer er i forhold hertil der er ikke kommet nye erhvervsudviklingsstrategier henvises der til tidligere års rapporter for en gennemgang af de regionale erhvervsudviklingsstrategier. I denne rapport gennemgås den regionale økonomiske prioritering af midlerne, og der er samlede oversigter over gennemførelsen på programmets indsatsområder og på output og aktivitetsniveau. En komplet oversigt over programmets mål og indikatorer findes i bilag Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke Opfyldelse af mål og analyser af resultaterne og forløb Afsluttede projekter og deres resultater Ved udgangen af 2014 var der på prioritet 1 afsluttet 80 ud af de 146 igangsatte projekter. De 80 afsluttede projekter repræsenterer et EU-tilskud på 443,1 mio. kr., hvilket svarer til ca. 39 pct. af den igangsatte aktivitet under prioritet af de afsluttede projekter var kompetenceudviklingsprojekter (Type A projekter). For en nærmere gennemgang af de afsluttede projekters resultater henvises til afsnit Gennemførelse på indsatsområder set i forhold til mål I tabel 3.1 neden for, er der opsummeret på output-målene eller gennemførelsesmålene for prioritet 1: En Kvalificeret arbejdsstyrke, samt tilsagnsfordelingen fordelt på de tre indsatsområder under prioritet 1: Udvikling af menneskelige ressourcer, Innovation, videndeling og videnopbygning samt Anvendelsen af ny teknologi. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 67

71 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel 3.1 Prioritet 1: Oversigt over igangsatte aktiviteter (output), tilsagn på indsatsområder og opfyldelsesgrader på aktivitetsgennemførelsen. Beløb og tilsagnsfordeling er i mio. DKK. Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke Antal projekter/ti lsagn Tilsagnsbeløb (mio. kr.) Mål for Registreret deltagelse % opfyldelse af mål for aktivitetsgennemførelse Prioritet 1 i alt ,8 Samlet deltagerantal ,5 Samlet antal virksomheder ,8 Udvikling af menneskelige ressourcer ,8 Samlet aktivitet deltagere ,8 111A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen uddannelse og efteruddannelse ,9 112A antal deltagere registreret under ,7 rammebetingelsen udvikling af organisationer og ,4 strategier 2 112B Antal nye organisationsformer under rammebetingelsen udvikling af organisationer / strategier under udvikling af menneskelige ressourcer , ) Innovation, videndeling og videnopbygning ,7 Samlet aktivitet deltagere ,4 121A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen uddannelse og efteruddannelse , ,4 122A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen samarbejde om innovation ,0 122B Antal nye organisationsformer under rammebetingelsen samarbejde vedrørende innovation , ) Anvendelse af ny teknologi 10 49,4 Samlet aktivitet deltagere 6920, ,9 131A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen uddannelse og efteruddannelse , ,0 132A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen samspil om ny teknologi ,8 132B Antal nye organisationsformer under rammebetingelsen samspil om ny teknologi , ) 236 1) Under antal nye organisationsformer oplyses antallet af deltagende virksomheder, institutioner og organisationer inden for de enkelte rammebetingelser. Siden 2010 har forvaltningsmyndigheden indsamlet oplysninger om alle deltagende virksomheder / institutioner og organisationer som forventes at have gavn af deres deltagelse i projektet. De angivne tal er udtryk for projekternes selvangivne registreringer. 2) Deltagertallene baserer sig på deltagersurvey for alle deltagere, der er startet på et socialfondsprojekt. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 68

72 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Kvalitativ analyse af aktivitetsgennemførelsen og mål Figur 3.1. Fordeling af tilsagn i perioden på indsatsområderne under prioritet 1 24% 4% 1.1. Udvikling af menneskelige ressourcer 72% 1.2. Innovation, videndeling og videnopbygning 1.3. Anvendelse af ny teknologi Indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer er klart det største på prioritet 1, jf. figur 3.1. Hele 72 pct. af det samlede tilsagnsbeløb for prioriteten er anvendt til projekter inden for dette indsatsområde. Det næststørste er Innovation, videndeling og videnopbygning indsatsen under dette område svarer til 24 pct. af det samlede tilsagnsbeløb for prioriteten. Endeligt er de resterende fire pct. anvendt til projekter inden for Anvendelse af ny teknologi. Fordelingen mellem projekttype A (deltagerrettede aktiviteter) og projekttype B (virksomhedsrettede aktiviteter) er stort set lige på prioritet 1, jf. figur 3.2. Fordelingen varierer dog en del fra indsatsområde til indsatsområde. Figur 3.2. Tilsagnsfordelingen på projekttype A: Kompetenceudvikling og projekttype B: Organisations- og strategiudvikling, prioritet % 90% 80% 70% 60% 347,1 186,3 24,6 558,0 50% 40% 30% 20% 10% 466,7 85,4 24,8 576,8 0% 1.1. Udvikling af menneskelige ressourcer 1.2. Innovation, videndeling og videnopbygning 1.3. Anvendelse af ny teknologi Prioritet 1 i alt Projekttype A Kompetenceudvikling Projekttype B Organisations- og strategiudvikling / samspil Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 69

73 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Gennemførelse for de deltagerrettede aktiviteter Ultimo 2014 var der startet deltagere på projektaktiviteter under prioritet 1, jf. tabel 3.2. Tabel 3.2 Prioritet 1: Deltagergennemførelsen fordelt på køn, arbejdsmarkedsdeltagelse og uddannelse i 2014 og akkumuleret for perioden Startende Startende Afsluttende Total Kvinder Total Kvinder Total Kvinder Totalt deltagertal I beskæftigelse heraf selvstændige Ledige heraf langtidsledige > Erhvervsinaktive heraf under uddannelse Unge (15-24 år) Ældre arbejdstagere Migranter Folkeskolen eller tilsvarende Ungdomsuddannelse heraf gymnasium heraf erhvervsuddannelse Mellemlang videregående Lang videregående Uden afsluttet uddannelse Anm.: Oplysninger i henhold til implementeringsforordning annex 23. Oplysningerne er indhentet fra deltager-survey. Svarende til at indsatsen under prioritet 1 primært er rettet mod de beskæftigede, var ca af de startende deltagere i beskæftigelse. Det er usandsynligt, at det overordnede mål om deltagere på prioriteten indfries. Generelt har der i gennemførelsen vist sig et lavere faktisk deltagerantal end forventet på målfastsættelsestidspunktet til gengæld har det vist sig, at virksomhedsinddragelsen er betydeligt højere end forventet jf. afsnit Tabel 3.3 viser deltagernes branchetilhørsforhold. I tabellen er deltagerne, som er ansat i industrierhverv, markeret. Det bemærkes, at en væsentlig del af deltagerne netop kommer fra disse erhverv ( deltagere), svarende til 35 pct. af det samlede respondenttal for prioriteten. Af øvrige højt repræsenterede brancher kan nævnes forretningsservice, hotel og restaurationsbranchen samt sundhedsområdet. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 70

74 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel 3.3. Oversigt over deltagernes branchetilhørsforhold Type virksomhed / institution / organisation deltageren arbejder i Procent Antal Type virksomhed / institution / organisation deltageren arbejder i Procent Antal Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri, råstofudvinding 2 % 718 Detailhandel og reparationsvirksomhed 3 % Føde-, drikke- og tobaksvare-industri 7 % Hoteller og restauranter 9 % Tekstil- beklædning og læder-industri 1 % 452 Transportvirksomhed 4 % Træ-, papir- og grafisk industri 3 % Post og tele 1 % 240 Kemisk industri og plastindustri 3 % Finansiering og forsikring, pengeinstitut 0 % 87 Sten-, ler- og glasindustri 0 % 100 Udlejning og ejendomsformidling 3 % Jern- og metalindustri 10 % Forretningsservice 7 % Møbelindustri 1 % 294 Offentlig administration 3 % Elektronikindustri 3 % Undervisning 5 % Anden industri/fremstilling 7 % Sundhedsvæsen 8 % Energi og vandforsyning 1 % 398 Sociale institutioner 1 % 668 Bygge- og anlægsvirksomhed 7 % Foreninger, kultur 5 % Autohandel, service og tankstationer 0 % 151 Ikke besvaret 3 % Engroshandel (undt. biler) 3 % Antal respondenter 100 % Anm.: Tallene er opgjort på baggrund af deltagersurvey og svar på deltagerens nuværende eller seneste branchetilhørsforhold. Respondentantallet er Deltagerne bliver spurgt om deres jobfunktion ved projektforløbets start. Deltagernes fordeling på jobfunktioner fremgår af tabel 3.4 (defineret ud fra diskokoder). Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 71

75 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel 3.4. Oversigt over deltagernes jobfunktion ved forløbets start Mænd Kvinder I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Ledelse i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor Akademisk arbejde i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor. Undervisning på universiteter, gymnasier, erhvervsskoler og folkeskoler Teknikerarbejde ved produktion og transport, assistance ved handel og administration; undervisnings- omsorgs og assistentarbejde i sundhedssektoren samt assitentarbejde ved politi og toldarbejde Kontorarbejde, post og betjentarbejde, butiks- og salgsarbejde; omsorgs- og plejearbejde i den private sektor Anm.: Tallene er opgjort på baggrund af deltagersurvey og svar på deltagerens jobfunktion ved forløbets start. Respondentantallet er Arbejde indenfor landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri Håndværkspræget arbejde Proces og maskinoperatørarbejde samt transport og anlægsarbejde Andet arbejde I alt Deltagerne fordeler sig på alle niveauer i virksomhederne, dog er der flest deltagere, som arbejder med ledelse, hvilket er i overensstemmelse med rammebetingelserne under Udvikling af menneskelige ressourcer om ledelses- og organisationsudvikling, herunder bedre grundlag for rekruttering af ledere. Det er særligt mændene, der arbejder med ledelse, mens kvinderne primært er beskæftiget med kontor, post og betjentarbejde, butiks- og salgsarbejde og omsorgs- og plejearbejde i den private sektor Gennemførelse for de virksomhedsrettede aktiviteter Den overordnede virksomhedsdeltagelse på prioritet 1 ligger generelt højt med en samlet målopfyldelsesprocent på pct., jf. tabel 3.1. Den høje målopfyldelsesgrad kan blandt andet forklares ud fra målemetoden. I opgørelsen af nye organisationsformer indgår blandt andet antallet af partnere og netværksdeltagere i projekterne, som udtryk for virksomhedernes, institutionernes og organisationernes samarbejde om konkrete aktiviteter i projekterne. Generelt kan der iagttages en pæn deltagelse af virksomheder/organisationer/institutioner. På den baggrund kan det konstateres, at antallet af aktører inden for de virksomheds- og organisationsrettede aktiviteter er på et tilfredsstillende højt niveau i de igangsatte projekter Sammenfatning af aktivitetsgennemførelsen på prioritet 1 I 2014 har der været en pæn vækst i aktivitetsgennemførelsen for deltagere fra godt registrerede deltagere jf. årsrapporten for 2013 til godt i år. Samlet set viser udviklingen på prioritetens indsatsområder en kraftig vægtning af indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer. Størstedelen af deltagerne er knyttet til indsatsområdet. Det er samtidigt det indsatsområde, som primært bidrager til den overordnede målopfyldelse for prioriteten. Aktivitetsgennemførelsen for de deltagerrettede aktiviteter på Innovation, videndeling og videnopbygning samt på Anvendelsen af ny teknologi er fortsat lille. Deltagersammensætningen afspejler prioritetens strategiske sigte med udvikling af rammebetingelserne for virksomhedsudvikling og bedre job. Samtidigt viser den høje organisations- og virksomhedsdeltagelse, Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 72

76 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver at der er flere aktører involveret i projekterne end forventet i de opsatte mål ved programstart under de tre indsatsområder. Samlet set kan det konstateres, at målopfyldelsesgraderne varierer i forhold til målene mellem de enkelte projekttyper. Der ser ud til at være en overopfyldelse af målene inden for de direkte virksomhedsrettede aktiviteter - type B projekterne, herunder også de virksomhedsrettede aktiviteter, der samtidig har kompetenceudvikling tilknyttet. Til gengæld er der igangsat færre rene kompetenceudviklingsprojekter (type A projekter), end forudsat ved målfastsættelsen ved programimplementeringen. Dermed er målopfyldelsesgraderne for type A projekterne lavere, hvilket vurderes at modsvares af den nævnte øgede type B-aktivitet. Vedrørende tilsagnsudviklingen, se afsnittet for den finansielle gennemførelse i kapitel Aktivitet og regionale prioritering på indsatsområder Den regionale tilsagnsudvikling prioritet 1 Socialfondsprogrammets prioritet 1 handler grundlæggende om at skabe bedre job. Ved udgangen af 2014 var der givet tilsagn for hele rammen på prioritet 1, jf. tabel 3.5. I 2014 er tilsagnsforpligtelserne for prioritet 1 vokset med 2,2 mio. kr. Tabel 3.5. Udviklingen i tilsagn på Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke, Vækstforum Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke Tilsagn 2014 I alt tilsagn Tilsagn i pct. af samlet disponering på prioritet 1 Tilsagn i pct. af VF's prioritet 1 ramme mio. kr pct Vækstforum Nordjylland 5,7 288,4 25% 100% Vækstforum Midtjylland -0,4 115,6 10% 100% Syddansk Vækstforum -0,4 214,8 19% 100% Vækstforum Sjælland -0,2 195,2 17% 100% Vækstforum Hovedstaden 0,1 155,7 14% 100% Bornholms Vækstforum 0,0 44,7 4% 100% Den konkurrenceudsatte pulje -2,7 120,4 11% 99% Hele landet 2, ,8 100% 100% Anm.: Opgørelsen indeholder tilsagn inkl. annullationer. Annullationer tilbageføres på rammen. I det efterfølgende gennemgås gennemførelsen af de tre indsatsområder under Socialfondens prioritet 1. Gennemførsel af Udvikling af menneskelige ressourcer I Socialfondsprogrammet (side 59) identificeres en række rammebetingelser, som har betydning for udvikling af menneskelige ressourcer, hvor der sammenfattende peges på: Udbud i regionerne af relevante kompetencer og muligheder for at tage en uddannelse, herunder erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og efteruddannelse. Rammer for ledelses- og organisationsudvikling, herunder bedre grundlag for rekruttering af ledere. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 73

77 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Der var i alt givet tilsagn for 813,8 mio. kr. til projekter inden for indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer. Det svarer til 72 pct. af den samlede ramme på prioritet 1, jf. tabel 3.6. Tabel 3.6. Tilsagnsudvikling på indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer, Vækstforum 1.1. Udvikling af menneskelige ressourcer Tilsagn 2014 I alt tilsagn Tilsagn i pct. af samlet disponering på indsatsområdet Tilsagn i pct. af VF's prioritet 1 ramme mio. kr pct Vækstforum Nordjylland -3,8 204,3 25% 71% Vækstforum Midtjylland -0,4 83,4 10% 72% Syddansk Vækstforum 0,6 139,9 17% 65% Vækstforum Sjælland -1,0 157,2 19% 80% Vækstforum Hovedstaden -2,6 120,7 15% 77% Bornholms Vækstforum 0,0 29,3 4% 65% Den konkurrenceudsatte pulje -0,5 79,1 10% 65% Hele landet -7,7 813,8 100% 72% Anm.: Opgørelsen indeholder tilsagn inkl. annullationer. Annullationer tilbageføres på rammen. Indsatsområdet er, som tidligere nævnt, det største målt på størrelsen af EU-tilskud. Gennemførelsestallene viser samlet, at 114 pct. af det samlede mål for hele strukturfondsperioden ( deltagere) er opnået. Særligt kan det bemærkes, at de virksomhedsrettede projekter, der har kompetenceudvikling tilknyttet, men som i øvrigt har mål inden for virksomheds- og organisationsudvikling, også har mange deltagere tilknyttet. På nuværende tidspunkt er der allerede en målopfyldelse på mere end 100 pct., hvilket tyder på, at der foretages mere kompetenceudvikling på denne projekttype end forudsat ved programstart. 109 pct. af målet for deltagere på projekttype A projekterne er opnået. Deltagerregistreringen sker som nævnt løbende, og det må forventes, at der kommer flere deltagere til i eksisterende projekter, og at der også kommer nye deltagere til i nye projekter. Der kan dog konstateres at være et stykke op til målopfyldelsen for gennemførelsen for deltagere. Til gengæld er der meget høje målopfyldelsesgrader for de organisations- og virksomhedsrettede aktiviteter. Der er således klare tegn på, at indsatsen når ud til flere virksomheder end oprindeligt forudsat ved målfastsættelsen. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 74

78 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel 3.7. Den regionale prioritering af indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer i hele programperioden. Meget højt Højt Hverken / eller Lavt Meget lavt Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum Anm.: Baseret på forvaltningsmyndighedens spørgeskema til de regionale vækstforumsekretariater. Ifølge oplysninger fra de regionale vækstforumsekretariater var indsatsområdet samlet set i hele programperioden prioriteret højt eller meget højt i de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner, jf. tabel 3.7. Gennemførsel af Innovation, videndeling og videnopbygning I Socialfondsprogrammet (side 65) identificeres en række rammebetingelser, som har betydning for Innovation, videndeling og videnopbygning, hvor der sammenfattende peges på: Regional innovationskapacitet Samspil om innovation Klyngerelationer Virksomhedernes evne til at udnytte ny viden Der var i alt givet tilsagn for 271,7 mio. kr. til projekter inden for indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning. Det svarer til 24 pct. af den samlede ramme på prioritet 1, jf. tabel 3.8. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 75

79 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel 3.8. Tilsagnsudvikling på indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning, Vækstforum 1.2. Innovation, videndeling og videnopbygnig Tilsagn 2014 I alt tilsagn Tilsagn i pct. af samlet disponering på indsatsområdet Tilsagn i pct. af VF's prioritet 1 ramme mio. kr pct Vækstforum Nordjylland 5,7 77,2 28% 27% Vækstforum Midtjylland 0,0 32,2 12% 28% Syddansk Vækstforum -1,0 71,1 26% 33% Vækstforum Sjælland 0,8 35,6 13% 18% Vækstforum Hovedstaden 1,4 22,6 8% 14% Bornholms Vækstforum 0,0 15,4 6% 35% Den konkurrenceudsatte pulje -2,2 17,6 6% 14% Hele landet 4,8 271,7 100% 24% Anm.: Opgørelsen indeholder tilsagn inkl. annullationer. Annullationer tilbageføres på rammen. Gennemførelsestallene for de deltagerrettede aktiviteter er forholdsvis beskedne. For de organisations- og virksomhedsrettede aktiviteter på type B projekterne er der dog registreret deltagende virksomheder/institutioner/organisationer ultimo Den regionale tilsagnsfordeling viser, at Syddansk Vækstforum og Bornholms Vækstforum er de vækstfora, der relativt anvender mest af sin prioritet 1 ramme til indsatsområdet. Ifølge oplysninger fra de regionale vækstforumsekretariater var indsatsområdet prioriteret højt i fire regionale vækstfora, jf. tabel 3.9. Tabel 3.9. Den regionale prioritering af indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning i hele programperioden Meget højt Højt Hverken / eller Lavt Meget lavt Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum Anm.: Baseret på forvaltningsmyndighedens spørgeskema til de regionale vækstforumsekretariater. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 76

80 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Gennemførsel af Anvendelse af ny teknologi I Socialfondsprogrammet (side 68) identificeres en række rammebetingelser, som har betydning for Anvendelse af ny teknologi, hvor der sammenfattende peges på: Styrkelse af medarbejderkompetencer inden for udviklingen af nye produktionsprocesser Digitalisering, herunder digital forvaltning Bredere adgang til viden om ny teknologi Der var i alt givet tilsagn for 49,4 mio. kr. til projekter inden for indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi. Det svarer til 4 pct. af den samlede ramme på prioritet 1, jf. tabel Tabel Tilsagnsudvikling på indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi, Vækstforum 1.3. Anvendelse af ny teknologi Tilsagn 2014 I alt tilsagn Tilsagn i pct. af samlet disponering på indsatsområdet Tilsagn i pct. af VF's prioritet 1 ramme mio. kr pct Vækstforum Nordjylland 3,8 6,9 14% 2% Vækstforum Midtjylland 0,0 0,0 0% 0% Syddansk Vækstforum 0,0 3,8 8% 2% Vækstforum Sjælland 0,0 2,4 5% 1% Vækstforum Hovedstaden 1,3 12,5 25% 8% Bornholms Vækstforum 0,0 0,0 0% 0% Den konkurrenceudsatte pulje 0,0 23,8 48% 20% Hele landet 5,1 49,4 100% 4% Anm.: Opgørelsen indeholder tilsagn inkl. annullationer. Annullationer tilbageføres på rammen. Målopfyldelsesgraden for de deltagerrettede aktiviteter er meget lav, mens målopfyldelsen på de virksomhedsrettede aktiviteter afspejler en relativt høj virksomhedsinddragelse i forhold til tilsagnsbeløbet på knap 50 mio. kr. Indsatsområdet blev kun prioriteret højt af Vækstforum Hovedstaden, jf. tabel Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 77

81 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel Den regionale prioritering af indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi i hele programperioden Meget højt Højt Hverken / eller Lavt Meget lavt Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum Anm.: Baseret på forvaltningsmyndighedens spørgeskema til de regionale vækstforumsekretariater. Der kan findes eksempler på projekter i Erhvervsstyrelsens publikation (annoncetillæg) Viden og vækst, som findes på Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken Opfyldelse af mål og analyse af resultater og forløb Afsluttede projekter og deres resultater Ved udgangen af 2014 var der på prioritet 2 afsluttet 62 ud af de 107 igangsatte projekter. De 62 afsluttede projekter repræsenterer et EU-tilskud på 202,4 mio. kr., hvilket tilskudsmæssigt svarer ca. 30 pct. af den igangsatte aktivitet under prioritet af de afsluttede projekter var kompetenceudviklingsprojekter (Type A projekter). For en nærmere gennemgang af de afsluttede projekters resultater henvises til afsnit Gennemførelsen på indsatsområder set i forhold til mål I tabel 3.12 neden for opsummeres output-målene eller gennemførelsesmålene for prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken, samt tilsagnsfordelingen fordelt på de tre indsatsområder under prioritet 2: Udvikling af menneskelige ressourcer, Innovation, videndeling og videnopbygning samt Anvendelsen af ny teknologi. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 78

82 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel Prioritet 2: Oversigt over igangsatte aktiviteter tilsagn på indsatsområder og opfyldelsesgrader af aktivitetsgennemførelsen (output) Beløb og tilsagnsfordeling er i mio. DKK. Prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken Antal projekter Tilsagnsbeløb (mio. kr.) Mål for Registreret deltagelse % opfyldelse af mål for aktivitetsgenne m-førelse Prioritet 2 i alt ,2 Samlet deltagerantal Samlet antal deltagende virksomheder Udvikling af menneskelige ressourcer ,4 Samlet aktivitet deltagere ,1 Samlet aktivitet virksomheder / organisationer / institutioner 211A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen Uddannelse og efteruddannelse 212A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen Samarbejde og netværk 212B Antal nye organisationsformer under rammebetingelsen Samarbejde og netværk 213A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen Organisations og strategiudvikling 213B Antal nye organisationsformer (samarbejder / processer / produkter) under rammebetingelsen Organisations- og strategiudvikling , , ,3 4 24,3 Etablering og udvikling af nye virksomheder , , , Samlet aktivitet deltagere ,4 Samlet aktivitet virksomheder / organisationer / institutioner 221A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen Iværksætterkompetencer 222A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen Rådgivning 222B Antal nye organisationsformer (samarbejder, / processer / produkter) under rammebetingelsen Rådgivning 223A: Antal deltagere under rammebetingelsen Iværksætterkultur 223B Antal nye organisationsformer (samarbejder, / processer / produkter under rammebetingelsen iværksætterkultur) , ,6 4 14, ,6 Anvendelse af ny teknologi 1 68,0 231A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen Uddannelse og efteruddannelse , , , ) Under antal nye organisationsformer oplyses antallet af deltagende virksomheder, institutioner og organisationer inden for de enkelte rammebetingelser. Siden 2010 har forvaltningsmyndigheden indsamlet oplysninger om alle deltagende virksomheder/ institutioner som forventes at have gavn af deres deltagelse i projektet. De angivne tal er udtryk for projekternes selvangivne registreringer. Deltagertallene baserer sig på deltagersurvey for alle deltagere, der er startet på et socialfondsprojekt. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 79

83 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Kvalitativ analyse af aktivitetsgennemførelsen og mål Figur 3.3. Fordeling af tilsagn i perioden på indsatsområderne under prioritet 2. 10% 2.1. Udvikling af menneskelige ressourcer 32% 58% 2.2. Etablering og udvikling af nye virksomheder 2.3. Anvendelse af ny teknologi Som på prioritet 1 tegnede indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer sig for hovedparten af indsatsen (58 pct. af de samlede tilsagnsbeløb på prioriteten), jf. figur 3.3. Iværksætterindsatsen tegnede sig for 32 pct., mens tilsagn under Anvendelse af ny teknologi udgjorde 10 pct. af det samlede tilsagnsbeløb under prioritet 2. Målt på tilsagnsbeløb var 66 pct. givet til kompetenceudvikling (type A projekter), jf. figur 3.4. Figur 3.4. Tilsagnsfordelingen på projekttype A: Kompetenceudvikling og type: Organisations- og strategiudvikling, prioritet % 90% 80% 70% 148,6 83,5 232,1 60% 50% 68,0 40% 30% 20% 247,9 136,2 452,1 10% 0% 2.1. Udvikling af menneskelige ressourcer 2.2. Etablering og udvikling af nye virksomheder 2.3. Anvendelse af ny teknologi Prioritet 2 i alt Projekttype A Kompetenceudvikling Projekttype B Organisations- og strategiudvikling / samspil Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 80

84 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Gennemførelse for de deltagerrettede aktiviteter Ved udgangen af 2014 havde deltagere påbegyndt et socialfondsprojekt på prioritet 2, jf. tabel Alene i 2014 kom der nye deltagere til. Tabel Prioritet 2: Deltagergennemførelsen fordelt på køn, arbejdsmarkedsdeltagelse og uddannelse i 2014 og akkumuleret for perioden Startende Startende Afsluttende Total Kvinder Total Kvinder Total Kvinder Totalt deltagertal I beskæftigelse heraf selvstændige Ledige heraf langtidsledige > Erhvervsinaktive heraf under uddannelse Unge (15-24 år) Ældre arbejdstagere Migranter Folkeskolen eller tilsvarende Ungdomsuddannelse heraf gymnasium heraf erhvervsuddannelse Mellemlang videregående Lang videregående Uden afsluttet uddannelse Anm.: Oplysninger i henhold til implementeringsforordning annex 23. Oplysningerne er indhentet fra deltagersurvey. Godt 65 pct. af de afsluttede deltagere på prioritet 2 var unge mellem 15 og 24 år, hvor langt hovedparten var unge uddannelsessøgende. Det strategiske sigte om at styrke ungdomsuddannelserne og at øge beskæftigelsesegnetheden gennem større arbejdsmarkedsrelevans i ungdomsuddannelserne samt regeringens mål om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, slår nu også for alvor igennem i deltagergennemførelsen og deltagersammensætningen, jf. afsnit Tabel 3.14 viser deltagernes branchetilhørsforhold. Spørgsmål vedrørende dette er navnlig besvaret af beskæftigede og ledige i forhold til seneste ansættelse. Fordelingen har ikke ændret sig væsentligt i Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 81

85 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel Oversigt over deltagernes branchetilhørsforhold, Type virksomhed/institution/organisation deltageren arbejder i Procent Antal Type virksomhed/institution/organisation deltageren arbejder i Procent Antal Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri, råstofudvinding 1 % 114 Detailhandel og reparationsvirksomhed 12% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 1 % 131 Hoteller og restauranter 3 % 419 Tekstil- beklædning og læderindustri 0 % 40 Transportvirksomhed 9 % Træ-, papir- og grafisk industri 0 % 47 Post og tele 0 % 30 Kemisk industri og plastindustrien 0 % 42 Finansiering og forsikring, pengeinstitut 0 % 55 Sten-, ler- og glasindustri 0 % 6 Udlejning og ejendomsformidling 0 % 8 Jern- og metalindustri 2 % 194 Forretningsservice 14 % Møbelindustri 0 % 19 Offentlig administration 11 % Elektronikindustri 1 % 69 Undervisning 14 % Anden industri/fremstilling 5 % 578 Sundhedsvæsen 9 % Energi og vandforsyning 0 % 35 Sociale institutioner 3 % 428 Bygge- og anlægsvirksomhed 6 % 760 Foreninger, kultur 2 % 312 Autohandel, service og tankstationer 0 % 39 Ikke besvaret 5 % 649 Engroshandel (undt. biler) 1 % 84 Antal respondenter 100 % Anm.: Tallene er opgjort på baggrund af deltagersurvey og svar på deltagerens nuværende eller seneste branchetilhørsforhold. Respondentantallet er Det er navnligt de unge uddannelsessøgende, der ikke har besvaret spørgsmålet. Navnlig forretningsservice og transportvirksomhed, men også deltagertallene fra den offentlige sektor (offentlig administration, undervisning, sundhedsvæsen og sociale institutioner) slår igennem og vidner om det privat-offentlige samarbejde bag gennemførelsen af aktiviteterne. Deltagerne inden for transportsektoren stammer hovedsageligt fra de første år af programperioden, hvor der var et stort behov for at kompetenceudvikle personer gennem socialfondsaktivitet til at varetage flere job/jobfunktioner inden for sektoren. For undervisningssektoren var der i høj grad tale om kompetenceudvikling blandt ansatte lærerkræfter på universiteter og navnlig på ungdomsuddannelserne med henblik på Lissabonstrategien og de danske mål om forbedring af den menneskelige kapital. Dette sker blandt andet ved at styrke de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer med henblik på at øge beskæftigelsesegnetheden gennem større arbejdsmarkedsrelevans i de grundlæggende almene uddannelser og erhvervsuddannelser og gennem ajourføring af undervisernes kvalifikationer med henblik på innovation og videnbaseret økonomi. Dertil kommer globaliseringsmålsætningerne om, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Denne aktivitet slår også igennem i deltagersammensætningen opdelt på jobfunktioner i nedenstående tabel, hvor knap 20 pct. af deltagerne på prioritet 2 var beskæftiget med akademisk arbejde i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor, undervisning på universiteter, gymnasier, erhvervsskoler og folkeskoler. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 82

86 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Af deltagernes jobfunktioner fremgår det, jf. tabel 3.15, at flest deltagere har jobfunktioner inden for kontorarbejde, post- og betjentarbejde, butiksarbejde samt omsorgs- og plejearbejde i den private sektor. Derudover er andelen af deltagere med jobfunktioner inden for akademisk arbejde og ledelse også høj. Men som det også fremgår af tabellen, så omfatter aktiviteterne deltagelse af medarbejdere på alle niveauerne i virksomhederne. Tabel Oversigt over deltagernes jobfunktion ved forløbets start Mænd Kvinder I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Ledelse i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor Akademisk arbejde i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor. Undervisning på universiteter, gymnasier, erhvervsskoler og folkeskoler Teknikerarbejde ved produktion og transport, assistance ved handel og administration; undervisnings- omsorgs og assistentarbejde i sundhedssektoren samt assitentarbejde ved politi og toldarbejde Kontorarbejde, post og betjentarbejde, butiks- og salgsarbejde; omsorgs- og plejearbejde i den private sektor Anm.: Tallene er opgjort på baggrund af deltagersurvey og svar på deltagerens jobfunktion ved forløbets start. Respondentantallet er Gennemførelse for de virksomhedsrettede aktiviteter Den overordnede virksomhedsdeltagelse på prioritet 2 ligger en del højere end oprindeligt forventetjf. tabel Dette er et positivt tegn på, at aktiviteterne når ud til mange virksomheder, institutioner og organisationer. Målopfyldelsen må alt i alt siges at være tilfredsstillende Sammenfatning af aktivitetsgennemførelsen på prioritet 2 Hovedparten af aktiviteten er tilknyttet indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer, som målt på tilsagnsbeløb ultimo 2014 tegnede sig for knap 60 pct. af alle tilsagn på prioritet 2. Det samlede aktivitetsmål for deltagere er allerede overopfyldt med en samlet på 194 pct. Målene er nået for såvel Etablering og udvikling af nye virksomheder som Udvikling af menneskelige ressourcer Der blev i 2011 for første gang i perioden igangsat et projekt under Anvendelsen af ny teknologi. Som tidligere nævnt er dette en velfærdsteknologifond, som vil blive målt særskilt. Det er tilfredsstillende, at aktiviteterne afspejler en stor aktørkreds, og det er forventningen, at denne kreds vil øges i takt med, at flere projektaktiviteter iværksættes. Derudover kan det konstateres, at deltagersammensætningen i høj grad afspejler prioritetens strategiske sigte om udvidelse af arbejdsstyrken og styrkelse af arbejdskraftudbuddet med relevante kompetencer i en videnbaseret økonomi, også på længere sigt Aktivitet og regional prioritering på indsatsområder Den regionale tilsagnsudvikling prioritet Arbejde indenfor landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri Håndværkspræget arbejde Proces og maskinoperatørarbejde samt transport og anlægsarbejde Andet arbejde I alt Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 83

87 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Socialfondsprogrammets prioritet 2 handler grundlæggende om at skabe flere job. Ved udgangen af 2014 var der givet tilsagn for hele rammen på prioritet 2, jf. tabel I 2014 var der givet tilsagn for 19,5 mio. kr. Tabel Udviklingen i tilsagn på Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrke, Vækstforum Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken Tilsagn 2014 I alt tilsagn Tilsagn i pct. af samlet disponering på prioritet 2 Tilsagn i pct. af VF's prioritet 2 ramme mio. kr pct Vækstforum Nordjylland 3,1 125,4 18% 100% Vækstforum Midtjylland -0,9 156,7 23% 98% Syddansk Vækstforum 17,4 159,1 23% 99% Vækstforum Sjælland 0,1 70,1 10% 100% Vækstforum Hovedstaden -1,5 98,9 14% 100% Bornholms Vækstforum 1,2 16,3 2% 100% Den konkurrenceudsatte pulje 0,1 57,7 8% 100% Hele landet 19,5 684,2 100% 99% Anm.: Opgørelsen indeholder tilsagn inkl. annullationer. Annullationer tilbageføres på rammen. I det efterfølgende gennemgås gennemførelsen af de tre indsatsområder under Socialfondens prioritet 2. Gennemførsel af Udvikling af menneskelige ressourcer I Socialfondsprogrammet (side 72) identificeres en række rammebetingelser, som har betydning for udvikling af menneskelige ressourcer. Sammenfattende peges der på betydningen af at nedbringe barrierer, det være sig aldersbetingede, etniske, handicap eller lignende, så virksomhederne i højere grad kan udnytte det arbejdskraftpotentiale, som ikke-erhvervsaktive udgør. Der var i alt givet tilsagn for 396,4 mio. kr. til projekter inden for indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer. Det svarer til 58 pct. af den samlede ramme på prioritet 2, jf. tabel Tabel Tilsagnsudvikling på indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer, Vækstforum 2.1. Udvikling af menneskelige ressourcer Tilsagn 2014 I alt tilsagn Tilsagn i pct. af samlet disponering på indsatsområdet Tilsagn i pct. af VF's prioritet 2 ramme mio. kr pct Vækstforum Nordjylland 3,1 89,6 23% 71% Vækstforum Midtjylland -0,6 69,3 17% 43% Syddansk Vækstforum 0,0 42,6 11% 26% Vækstforum Sjælland -1,1 58,8 15% 84% Vækstforum Hovedstaden -1,0 66,7 17% 67% Bornholms Vækstforum 1,2 13,9 3% 85% Den konkurrenceudsatte pulje -0,8 55,6 14% 96% Hele landet 0,8 396,4 100% 58% Anm.: Opgørelsen indeholder tilsagn inkl. annullationer. Annullationer tilbageføres på rammen. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 84

88 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Der konstateres pæne resultater af aktivitetsgennemførelsen i projekterne især for de deltagerrettede aktiviteter. De virksomhedsrettede projekter når endnu ikke deres mål vedrørende antal deltagere. Det samlede mål for deltagelse på indsatsområdet er dog overopfyldt med en målopfyldelse på 402 pct. Der er samtidig en overopfyldelse af målet for de virksomhedsrettede aktiviteter på type B projekterne på henholdsvis pct. og 322 pct. Den regionale tilsagnsfordeling viser, at Den konkurrenceudsatte pulje, Bornholms Vækstforum og Vækstforum Sjælland har anvendt den største andel af deres prioritet 2 ramme til indsatsområdet. Ifølge oplysninger fra de regionale vækstforumsekretariater var indsatsområdet prioriteret højt eller meget højt af alle de regionale vækstfora, jf. tabel Tabel Den regionale prioritering af indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer i hele programperioden Meget højt Højt Hverken / eller Lavt Meget lavt Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum Anm.: Baseret på forvaltningsmyndighedens spørgeskema til de regionale vækstforumsekretariater. Gennemførsel af Etablering og udvikling af nye virksomheder I Socialfondsprogrammet (side 77) identificeres en række rammebetingelser, som har betydning for Iværksætterindsatsen, hvor der sammenfattende peges på: Udbud af offentlig og privat rådgivning Iværksætterkompetencer Iværksætterkultur Venturekapital Der var i alt givet tilsagn for 220 mio. kr. til projekter inden for indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder. Det svarer til 32 pct. af den samlede ramme på prioritet 2, jf. tabel Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 85

89 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel Tilsagnsudvikling på indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder, Vækstforum 2.2. Etablering og udvikling af nye virksomheder Tilsagn 2014 I alt tilsagn Tilsagn i pct. af samlet disponering på indsatsområdet Tilsagn i pct. af VF's prioritet 2 ramme mio. kr pct Vækstforum Nordjylland 0,0 35,8 16% 29% Vækstforum Midtjylland -0,3 87,4 40% 55% Syddansk Vækstforum 0,4 48,5 22% 30% Vækstforum Sjælland 1,2 11,3 5% 16% Vækstforum Hovedstaden -0,5 32,2 15% 32% Bornholms Vækstforum 0,0 2,4 1% 15% Den konkurrenceudsatte pulje 0,9 2,1 1% 4% Hele landet 1,7 219,8 100% 32% Anm.: Opgørelsen indeholder tilsagn inkl. annullationer. Annullationer tilbageføres på rammen. Gennemførelsen har navnlig fundet sted inden for iværksætterkompetencer og iværksætterkultur, hvor henholdsvis 143,6 pct. og 148,1 pct. af gennemførelsesmålet for hele strukturfondsperioden er nået. Samlet er målopfyldelsen på 124,4 pct., når det gælder antallet af deltagere på indsatsområdet. Målopfyldelsen for de virksomhedsrettede aktiviteter ligger på henholdsvis 616 pct. og 832 pct. Den regionale tilsagnsfordeling viser, at Vækstforum Midtjylland er det vækstforum, der relativt anvender mest af sin prioritet 2 ramme til indsatsområdet. Tabel Den regionale prioritering af indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder i hele programperioden Meget højt Højt Hverken / eller Lavt Meget lavt Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum Anm.: Baseret på forvaltningsmyndighedens spørgeskema til de regionale vækstforumsekretariater. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 86

90 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Gennemførsel af Anvendelse af ny teknologi I Socialfondsprogrammet (side 80) fremhæves betydningen af, at anvendelsen af ny teknologi indgår alle steder i undervisningsplaner og efteruddannelsestilbud, for at øge virksomhedernes muligheder for at rekruttere bredt. I 2011 blev der givet et tilsagn for 51 mio. kr. på prioritet 2 til en kapitalfond i region Syddanmark. I 2014 har den syddanske kapitalfondssag fået tillægsbevilling på 17 mio. kr., jf. tabel De øvrige vækstfora har ikke disponeret midler på indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi. Tabel Tilsagnsudvikling på indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi, Vækstforum 2.3. Anvendelse af ny teknologi Tilsagn 2014 I alt tilsagn Tilsagn i pct. af samlet disponering på indsatsområdet Tilsagn i pct. af VF's prioritet 2 ramme mio. kr pct Vækstforum Nordjylland 0,0 0,0 0% 0% Vækstforum Midtjylland 0,0 0,0 0% 0% Syddansk Vækstforum 17,0 68,0 100% 42% Vækstforum Sjælland 0,0 0,0 0% 0% Vækstforum Hovedstaden 0,0 0,0 0% 0% Bornholms Vækstforum 0,0 0,0 0% 0% Den konkurrenceudsatte pulje 0,0 0,0 0% 0% Hele landet 17,0 68,0 100% 10% Anm.: Opgørelsen indeholder tilsagn inkl. annullationer. Annullationer tilbageføres på rammen. Ifølge oplysninger fra de regionale vækstforumsekretariater var indsatsområdet prioriteret højt i Syddansk Vækstforums regionale erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan, jf. tabel Tabel Den regionale prioritering af indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi i hele programperioden Meget højt Højt Hverken / eller Lavt Meget lavt Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum Anm.: Baseret på forvaltningsmyndighedens spørgeskema til de regionale vækstforumsekretariater. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 87

91 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Der kan findes eksempler på projekter i Erhvervsstyrelsens publikation (annoncetillæg) Viden og vækst, som findes på Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 88

92 Kapitel 4 ESF-programmer: Sammenhæng og koncentration 4. ESF-programmer: Sammenhæng og koncentration Den danske strukturfondsindsats i perioden skal medvirke til at udmønte EU's samhørighedspolitik og dermed bidrage til opfylde Lissabon-målsætningerne om bæredygtig vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Til trods for, at EU 2020-strategien først blev indført midtvejs i programperioden, blev den forholdsvis tidligt afspejlet i de regionale vækstforas erhvervsudviklingsstrategier, og der er derfor også socialfondsprojekter, som både direkte og indirekte har støttet op om de fem EU 2020-mål. Gennemgangen viser, at der i er skabt sammenhæng mellem Lissabon-strategien, EU strategien og den danske udmøntning af strukturfondsindsatsen. 4.1 Væsentlig udvikling i de nationale og regionale politikker Danmarks nationale reformprogram 2015 redegør for de Danske tiltag for at efterleve de landespecifikke anbefalinger som opfølgning på det nationale reformprogram for 2015, ligesom det indeholder en beskrivelse af den danske udmøntning af EU s vækststrategi - Europa I reformprogrammet listes de gennemførte reformer og deres bidrag til ændringerne i arbejdsudbud og beskæftigelse, herunder skatteaftale, reform af førtidspension og fleksjob og konkrete initiativer i Vækstplan DK og inden for uddannelsesområdet, social inklusion og forskning- og udvikling. Eftersom den fortsatte udvikling i løbet af 2014 er afspejlet i initiativer, som er beskrevet i det nationale reformprogrammerne for 2014 og 2015, henvises der i gennemgangen nedenfor til reformprogrammet. Kun for de områder, hvor EU2020-målene har den mest direkte sammenhæng med socialfondsindsatsen, dvs. for målene om beskæftigelse, forskning/udvikling, uddannelse og social inklusion, beskrives regeringens initiativer. Det søges ligeledes illustreret, hvordan indsatsen under Socialfonden hænger sammen med regeringsinitiativerne Beskæftigelse og højnelse af arbejdsudbuddet I Vækstplan DK indgik bl.a. aftalen fra april 2013 om reformer af kontanthjælp og SU-systemet. SUreformen indeholder initiativer, der fremmer tidligere færdiggørelse af studiet. Kontanthjælpsreformen medfører blandt andet en stærkere tilskyndelse til at komme i beskæftigelse og tage en uddannelse for uddannelsesparate og jobparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Med kontanthjælpsreformen skal indsatsen igangsættes tidligt, den skal være kontinuerlig og tage udgangspunkt i den enkeltes udfordringer og ressourcer. Regeringens vækstpakke 2014 (juni 2014) indeholdt en række initiativer, der primært har til formål at øge produktiviteten og formål om at øge beskæftigelsen frem mod Endelig ventes reform af sygedagpengesystemet (december 2013) og reformen af beskæftigelsesindsatsen (juni 2014) at øge beskæftigelsen. Det nationale mål for beskæftigelsen er en strukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 pct. blandt de årige i Eksempler på initiativer med henblik på at højne arbejdsudbuddet og beskæftigelsen: Reform af kontanthjælpssystemet Regeringen indgik i april 2013 en aftale om en kontanthjælpsreform, som skal få unge under 30 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, til at tage en uddannelse. Samtidig Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 89

93 Kapitel 4 ESF-programmer: Sammenhæng og koncentration sætter aftalen ind med for en helhedsorienteret indsats for personer med komplekse problemer og andre med særlige problemer. Den gensidige forsørgelsespligt udvides til også at gælde samlevende par, der er fyldt 25 år Beskæftigelsesreformen: Hovedparten af beskæftigelsesreformen træder i kraft 1. juli Reformen har særligt fokus på at sikre et generelt uddannelsesløft af ledige med færrest kompetencer via en række målrettede indsatser. Fx at styrke mulighederne for, at ledige med mindst uddannelse allerede tidligt i ledighedsperioden kan tage korte uddannelser, der er målrettet arbejdsmarkedets behov. Reformen skal ogås sikre støtte til ledige, som er i risiko for at have en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet. Unge og seniorer får et tidligere ret og pligt tilbud, mens nyuddannede fra en videregående uddannelse får styrkede muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet, via mulighed for en længere virksomhedspraktik. Samtidig får langtidsledige en mere intensiv og individuel tilrettelagt indsats. Et andet større planlagt regeringsinitiativ, som også har været genstand for socialfondsindsats i perioden , er området for Rekruttering af højtuddannet udenlandsk arbejdskraft som bidrag til at øge produktiviteten i virksomhederne og styrke konkurrenceevnen og vækst. I programperioden har der fx i Region Midtjylland været gennemført projekter for 31 mio. kr. i EU-støtte. Eksempler på socialfondsprojekter, der medvirker til at øge arbejdskraftudbuddet og beskæftigelsen: Brobygning til arbejdsmarkedet, Region Syddanmark KOMPETENCEmidt, Region Midtjylland Iværksætter parat til vækstfabrik, Region Sjælland I arbejde igen, Region Hovedstaden Kompetence Forum Bornholm, Bornholms Regionskommune Uddannelse til job eller job til uddannelse, Region Nordjylland. Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Læs mere om projekter og tilsagnsbeløb på www. eustrukturfonde.dk Forskning/udvikling Den danske regering har tilsluttet sig EU-målsætningen om, at de samlede offentlige og private investeringer i forskning og udvikling skal udgøre 3 pct. af BNP. Dette var nået i Her følger et par eksempler på regeringens initiativer inden for forskning, udvikling og innovation: Offentlig forskning og videregående uddannelsesinstitutioner: Danmarks innovationsfond: Fonden blev etableret 1. april 2014 med et samlet uddelingsniveau på ca. 1,6 mia. kr årligt til strategisk og udfordringsdrevet forskning, teknologiudvikling og innovation til gavn for vækst- og beskæftigelse i Danmark. Danmarks grundforskningsfond blev med vækstpakke 2014 tilført en kapital på 3. mia. kr. Øget internationalisering af innovationsnetværkene: I 2014 er der givet støtte til 28 internationale samarbejdsprojekte5r mellem danske og udenlandske netværk og Innovation i produktionserhvervene: Med vækstpakke 2014 er det besluttet at styrke vilkårene for innovation i produktionserhvervene inden for ressourceeffektivitet for medarbejdere beskæftiget i produktionserhverv samt nye samfundspartnerskaber om innovation i regi af Danmarks innovationsfond, samfundspartnerskab om big data og samfundspartnerskab om avancerede materialer. Eksempler på socialfondsprojekter, som støtter op om forskning, udvikling, innovation og klyngeudvikling. Kunstgreb, Region Hovedstaden Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 90

94 Kapitel 4 ESF-programmer: Sammenhæng og koncentration Den innovative Virksomhed, Region Syddanmark GLOBAL, Region Nordjylland Innovationskompetencer i sundhedsvæsenet, Region Sjælland STARTmidt-Accelerator, Vækstforum Midtjylland Klyngeudvikling Bornholm, Bornholms Regionskommune. Censec klyngeudvikling, Midtjylland Læs mere om projekter og tilsagnsbeløb på www. eustrukturfonde.dk Uddannelse og kompetencer Regeringen har tiltrådt de overordnede EU-mål på uddannelsesområdet i Europa 2020-strategien om at reducere uddannelsesfrafaldet til mindre end 10 pct. for de årige og øge andelen af de årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse til mindst 40 pct. Danmark bidrager til opfyldelse af EU-målsætningerne gennem de nationale målsætninger, som opgøres efter andre metoder end EU-målsætningerne. De nationale mål er, at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal have gennemført mindst en ungdomsuddannelse, 60 pct. af en ungdomsårgang skal have gennemført en videregående uddannelse, og 25 pct. skal gennemføre en lang videregående uddannelse. Det er et centralt mål for regeringen at højne kvaliteten i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser. Regeringen arbejder for at sikre fagligt stærke uddannelser til alle og relevante uddannelser i forhold til efterfølgende beskæftigelse, så uddannelserne bidrager aktivt til vækst, produktivitet og velstand i Danmark. Samtidig er det regeringens mål, at flere får en uddannelse, og at de danske unge kommer hurtigere igennem deres uddannelser. Dette vil bidrage til at øge udbuddet af veluddannet arbejdskraft samtidig med, at de gennemsnitlige uddannelsesomkostninger kan mindskes. Der er vedtaget og aftalt følgende initiativer på uddannelsesområdet med relevans for socialfondsaktiviteten: Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser: Regeringen har i juni 2014 på baggrund af en bred politisk aftale om erhvervsuddannelserne vedtaget en reform af erhvervsuddannelserne. Reformen der træder i kraft i august 2015 har fire konkrete mål: 1. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen. 2. flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse. 3. erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygrige, de kan. 4. tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. Reformen vil sammen med de allerede iværksatte initiativer i 2013 om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti bidrage til et mere effektivt erhvervsuddannelsessystem. Det gælder bl.a. i forhold til at reducere frafald og øget gennemførelsen på erhvervsuddannelserne Bedre voksen- og efteruddannelse for ufaglærte og faglærte. Regeringen har med vækstplan DK fra april 2013 afsat 1 mia. kr i perioden til mere og bedre voksen- og efteruddannelse for ufaglærte og faglærte, der er udmøntet på baggrund af aftale med LO og DA i Vækstpakke 2014 fra juni De igangsatte initiativer skal bidrage til et løft i aktiviteten på op til flere kursister inden for især arbejdsmarkedsuddannelserne og akademiuddannelser, herunder studerende på videregående uddannelsesniveau. Aftale om styrket uddannelsesgaranti. Med Aftale om finansloven for 2013 indgik regeringen en aftale om bedre erhvervsuddannelse og styrket uddannelsesgaranti. Aftalen indebærer en prioritering af statslige midler svarende til godt 3 mia. kr. i perioden Midlerne skal bl.a. anvendes til en styrket uddannelsesgaranti, herunder med virksomhedspraktik, og reduceret frafald og øget kvalitet i erhvervsuddannelserne. Aftalen omfatter iværksættelse af en række konkrete initiativer. SU-reformen målretter SU en og bringer de unge hurtigere og bedre gennem uddannelsessystemet. Uddannelsesparate unge kan fx få tilbud om for-forløb på en uddannelsesinstitution (brobygning til Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 91

95 Kapitel 4 ESF-programmer: Sammenhæng og koncentration uddannelse), løntilskud eller virksomhedspraktik. Mere udsatte unge og voksne skal have en helhedsorienteret indsats, der bringer dem tættere på uddannelse eller job. Dimensionering: Regeringen lancerede med Vækstpakke 2014 fra juni 2014 en øget dimensionering på de videregående uddannelser. Målet er at flytte optaget på uddannelser med systematisk og markant overledighed til uddannelser med bedre jobudsigter Regeringens tiltag på uddannelsesområdet forventes generelt at understøtte den positive udvikling, hvor flere unge med udenlandsk herkomst opnår bedre uddannelsesresultater, herunder en støtte andel af unge med udenlandsk herkomst, opnår mindst en ungdomsuddannelse. Eksempler fra socialfondsindsatsen, hvor der er givet støtte til en række projekter, der støtter op om regeringens initiativer på uddannelsesområdet: Fra talentmasse til Entreprenørskab, Region Midtjylland Mind the Gap, Region Syddanmark Relationer der forpligter mentorordninger på erhvervsuddannelser, Region Hovedstaden Uddannelse, ungdomsliv og -kultur i sjællandske udkantskommuner, Region Sjælland Ungdomsuddannelse til alle, Bornholms Regionskommune UIU Unge i uddannelse, Region Nordjylland. Hold Fast, Den Konkurrenceudsatte pulje gennemføres i region Midtjylland og Syddanmark Læs mere om projekter og tilsagnsbeløb på Social inklusion Regeringen har fastsat et mål om at mindske antallet af personer i husstande med lav beskæftigelse med personer frem mod Det danske mål afspejler, at styrkelse af social inklusion opnås gennem en bred social, arbejdsmarkeds- og uddannelsesrettet indsats. Antallet af personer i husholdninger med lav beskæftigelse er steget fra til fra 2008 til Dette skyldes blandt andet, at den økonomiske krise har øget presset på de enkelte husholdningers situation. Som led i indsatsen for at skabe bedre vilkår for de mest udsatte og sårbare i samfundet offentliggjorde regeringen 12. december 2013 en række sociale 2020-mål, hvori der indgår en række kvantificerbare målsætninger. De sociale 2020-mål omfatter mål for en styrkelse af udsatte børn og unges uddannelse, reduktion af kriminaliteten blandt udsatte børn og unge samt færre sammenbrud i anbringelser. For voksne udsatte omfatter de sociale 2020-mål målsætninger om hjemløshed, kvinder på krisecentre, stormisbrugsbehandling og narkorelaterede dødsfald. Siden NRP 2013 er bl.a. følgende tiltag aftalt: Forebyggelsespakken: Tidlig indsats Livslang Effekt, blev lanceret i efteråret Der er med finansloven 2014 afsat 70 mio kr årlig i til initiativer på dagtilbudsområdet. Aftale om udmøntning af satspuljen. Aftalen indebærer, at der i perioden afsættes ca. 410 mio. kr. til et samlet løft af psykiatrien. Der er bl.a. afsat 71 mio. kr. til at udbrede sociale akuttilbud til psykisk sårbare mennesker, der bor hjemme i egen bolig. I satspuljen er der ligeledes afsat 72,5 mio. kr. til en styrket indsats mod hjemløshed. I den fremadrettede indsats vil der særligt være fokus på en forebyggende og tidlig indsats til udsatte unge, som enten lever i hjemløshed, eller som er i risiko for at blive hjemløse. Herudover er der Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 92

96 Kapitel 4 ESF-programmer: Sammenhæng og koncentration etableret en udviklingspulje til styrket livskvalitet for mennesker med demens og deres pårørende. til udsatte børn og unge, heraf 268 mio. kr. til en samlet indsats med det formål at sikre en massiv, Styrket modtagelse af nyankomne. Modtagerindsatsen for nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er styrket. I Finanslov 2014 blev afsat 20 mio. årligt i perioden yderligere til at bekæmpe hjemløshed blandt unge. I forlængelse af rapporten fra ekspertudvalget om fattigdom udarbejdedes der i 2014 en fattigdomsredegørelse. Herudover blev flere integrationsfremmende initiativer lanceret i 2013 og Eksempler på socialfondsprojekter der medvirker til øget inklusion: Job og uddannelse for borgere på Vestegnen med AKT, Region Hovedstaden Kvinder på vej, Region Hovedstaden 180 grader, Region Sjælland Mix i Matchgrupper, Region Sjælland Fra udsat til ansat, Region Midtjylland Beskæftigelsesfremme for ADHD-ramte i Randersområdet, Region Midtjylland Klar, parat & start. Region Nordjylland 4.2 Bidraget fra ESF til at gennemføre retningslinjer og anbefalinger i den europæiske beskæftigelsesstrategi Danmark modtog den 8. juli 2014, som led i det europæiske semester, Rådets udtalelse om Danmarks økonomiske politik på baggrund af konvergensprogrammet og det nationale reformprogram De landespecifikke anbefalinger er i stort omfang i overensstemmelse med målene for regeringens politik. Fra dansk side er der allerede igangsat en række tiltag, og flere vil blive taget på de områder, anbefalingerne berører 32. De landespecifikke anbefalinger for Danmark Rådet anbefaler, at Danmark i perioden træffer foranstaltninger med henblik på at: 1. Efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud fortsætte med at føre en vækstfremmende finanspolitik og bevare en sund budgetstilling samt sikre fortsat opfyldelse af den mellemfristede budgetmålsætning i hele konvergensprogrammets løbetid. 2. Træffe yderligere foranstaltninger for at fremme beskæftigelsesegnetheden for de personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Forbedre uddannelsesresultaterne, navnlig hos de unge med indvandrerbaggrund, og effektivisere erhvervsuddannelserne. Lette overgangen fra uddannelse til arbejdsliv, herunder gennem mere udbredt arbejdspladslæring og flere praktikpladser. 3. Øge indsatsen for at fjerne adgangsbarriererne og reducere de lovgivningsmæssige krav med henblik på at øge konkurrencen i den indenlandske servicesektor, navnlig inden for detailhandel og bygge- og anlæg, som anbefalet af produktivitetskommissionen. 32 Det nationale reformprogram Danmark 2014 s. 11. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 93

97 Kapitel 4 ESF-programmer: Sammenhæng og koncentration Socialfondsprogrammet skal medvirke til at forbedre beskæftigelsen og jobmulighederne, sikre et højt beskæftigelsesniveau samt skabe flere og bedre job. 33 Oven for er listet eksempler på socialfondsindsats, der understøtter sammenhængen og koncentrationen mellem anbefalinger, reformprogram og socialfondsindsats. I det danske socialfondsprogram sættes fokus på udvidelse og opkvalificering af arbejdsstyrken, herunder kompetenceudvikling, opkvalificering og udvikling af beskæftigelsespotentialet samt arbejdsstyrkens kvalificering og tilpasningsevne. Endvidere sætter programmet fokus på systemudvikling, organisationsudvikling og strukturtilpasning. Med socialfondsprogrammets prioritet 1 (bedre job) styrkes rammebetingelserne og de regionale vækstbetingelser ved i dybden at fjerne hindringer for virksomhedernes vækst. Med prioritet 2 (flere job) skabes der flere muligheder for virksomhederne for ansættelse af arbejdskraft og vækst i bredden. Yderligere skal Socialfondsprogrammet medvirke til at fremme social integration, herunder dårligt stillede personers adgang til beskæftigelse. En række projekter, især indsatsen rettet mod svage unge, som er beskrevet i kapitel 3, tjener dette formål. Med EU 2020-strategien har Socialfonden først og fremmest fået til opgave at understøtte den politik, der føres af medlemsstaterne inden for de integrerede retningslinjer, der vedtages i henhold til traktatens artikel 121 og artikel 148, stk. 4, og henstillingerne angående de nationale reformprogrammer. Heri indgår for Danmarks vedkommende især en forøget beskæftigelsesfrekvens, mindskelse af skolefrafald, højnelse af uddannelsesniveauet og social inklusion (via mindskelse af antallet af personer i husstande med lav beskæftigelse). Der er i vidt omfang tale om områder, som det danske socialfondsprogram allerede bidrager til, og som ligeledes vil være prioriteret i Socialfondsprogrammet for perioden Jf. artikel 2.1 RFO 1081/2006 Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 94

98 Kapitel 5 Teknisk bistand 5. Teknisk Assistance fra Den Europæiske Socialfond Fire pct. af midlerne i socialfondsprogrammet , svarende til 72,3 mio. kr. (2007-priser) 34, er afsat til teknisk assistance (TA), dvs. forberedende arbejde, forvaltning, overvågning, kontrol, evaluering, udvikling af IT-systemer mv. EU-midlerne skal matches af en dansk medfinansiering af mindst samme størrelse. Størstedelen af teknisk assistance-opgaverne varetages fra statslig side. Fordelingen af de statslige udgifter og det samlede tilskud til vækstforumsekretariaterne fremgår af tabel 5.1. Tabel 5.1. Statslige udgifter til teknisk assistance samt tilskud til vækstforumsekretariaterne på socialfondsprogrammet (mio. kr.) 1) 1) Realiseret EU-finansiering af realiseret mio. kr Drift 73,9 36,9 Evalueringer og analyser 2,5 1,3 Kommunikation, IT og Web generelt - Informationsaktiviteter 26,2 13,1 - heraf information og mainstreaming 4,0 2,0 - heraf IT-udvikling og vedligeholdelse 22,2 11,1 Kontrol og jura (central kontrol og revision, særlig sagkyndig bistand mv.) 2,1 1,0 Programovervågning 1,0 0,5 Strukturfondene generelt 42,1 21,0 - heraf løn 41,8 - heraf diverse sagsbehandling 0,2 Tilskud / teknisk assistance til regionerne 20,1 20,1 Tilskudsperiode ,7 5,7 Tilskudsperiode ,2 11,2 Tilskudsperiode ,2 3,2 Hovedtotal 94,0 57,1 Udgifter omfatter forpligtede midler og hermed udtryk for samlede tilsagn fratrukket eventuelle annullationer. Udgifter er således ikke nødvendigvis afholdte og betalte pr. udgangen af Vækstforumsekretariaterne har fået andel i midlerne ved at fremsende ansøgning til Erhvervsstyrelsen. Tilsagnene for Teknisk assistance til programperioden for perioden er afsluttede. Der er udstedt nye tilsagn til teknisk assistance til regionerne for programperioden Tilsagnene er gældende for og bruges til at få afsluttet programperiodens projekter. 34 Overvågningsudvalget besluttede på baggrund af skriftlig høring udsendt den 18. august 2014 at omfordele op til 1,15 mio. - svarende til 8,57 mio. kr. af rammen for teknisk assistance til socialfondsprogrammets prioritet 1 og 2. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 95

99 Kapitel 5 Teknisk bistand Bornholm Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Tilsagn Tilsagn Der blev i 2014 udbetalt kr. til teknisk assistance for Socialfonden i regionerne. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 96

100 Kapitel 5 Information til offentligheden 6. Information til offentligheden Kapitlet beskriver information til den brede offentlighed og tilskudsmodtagere om EU s Strukturfonde i Kommunikationsindsatsen i 2014 har for en meget stor dels vedkommende vedrørt programmerne for Forvaltningsmyndigheden har i overensstemmelse med reglerne udarbejdet en ny kommunikationsstrategi for Herudover er der blevet udarbejdet nyt informationsmateriale, hjemmesiden er blevet opdateret mv. Disse tiltag vil ikke blive gennemgået her, da årsrapporten vedrører programmerne for De kvantitative resultater for kommunikationsindsatsen i 2014 opgøres på samme måde som for perioden Kommunikationshandlingsplanen* Der er udarbejdet en række konkrete mål for informationsindsatsen, jf. figur 5.1. Figur 6.1: Overordnede mål for informationsindsatsen Sikre kendskab til den europæiske, nationale og regionale politiske og strategiske kontekst, som strukturfondene indgår i. Udbrede kendskabet til strukturfondene som middel til gennem Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og samspillet med den nationale vækstpolitik at skabe regional vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Tydeliggøre Den Europæiske Unions indsats i Danmark, herunder at informere om resultaterne af strukturfondsindsatsen. Til at vurdere kvaliteten af informationsindsatsen er der opsat en række indikatorer/succeskriterier for at vurdere om målene er opfyldt, jf. figur 5.2. Figur 6.2: Udvalgte succeskriterier 80 pct. af de regionale sekretariater er tilfredse med den information, vejledning og rådgivning af både mundtlig og skriftlig karakter, som de har modtaget fra forvaltningsmyndigheden. Der er 300 presseomtaler pr. år, der vedrører strukturfondene Antallet af besøgende på regionalt.dk er 10 pct. større i 2013 end i En samlet oversigt over støttede regionalfondsprojekter samt de støtteberettigede modtagere kan findes i projektdatabasen: Opfølgning på indikatorer og succeskriterier* Som det fremgår af tabel 6.1 blev indikatoren om, at 80 pct. af sekretariaterne var tilfredse med information, opfyldt med 100 pct. I forhold til at nå 300 presseomtaler, som vedrørte EU s Strukturfonde, Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 97

101 Kapitel 5 Information til offentligheden blev også det mål opfyldt i Opgørelsen over besøgende på viser et fald i antallet af besøgene. I efteråret 2014 er udviklingen dog vendt, og derfor forventes antallet af besøg og brugere at stige i Udviklingen afspejler antageligt, at 2014 har været et opstartsår i forhold til de nye programmer for Som det fremgår af tabel 6.1 og opgørelserne fra øvrige år, er projektrelaterede brugere netop de hyppigste brugere af hjemmesiden. Tabel 6.1: Opsamling på indikatorer fra kommunikationsplanen Indikatorer I alt Indikator 1: 80 pct. af de regionale sekretariater er tilfredse med den information, vejledning og rådgivning af både mundtlig og skriftlig karakter, som de har modtaget fra forvaltningsmyndighed en. Indikator 2: Der er 300 presseomtaler pr. år, der vedrører strukturfondene. 87 % 89 % 100% 100 % 100 % 100% 100% 100% 100% Mål 80 % 80 % 80 % 80 % 80 % 80% 80% 80% 80% ** 400 *** 372 *** 778 **** Mål Indikator 3: Antallet af besøgende på regionalt.dk er 10 pct. større i 2013 end i 2007 Besøg * Mål Resultat Resultat Brugere Resultat Resultat * * * ***** ***** Mål *Årstallene er opgjort på baggrund af antallet fra de 10 måneder i 2007, hvor regionalt.dk har været i funktion i 2009 er Siteimproves opgørelse over brugere og besøg ændret og har betydet, at besøgsantallet er gået op. ** Udbyder af medieovervågningen er skiftet ud pr. 1. marts Tallet beror på en optælling i Infopaqs arkiv (266 alle søgeord) og i Cisions arkiv (118 Socialfond og Regionalfond) *** Tallet beror på en optælling i Infopaqs arkiv af avis og webartikler, hvor søgeordene EU s Socialfond, EU s Regionalfond eller EU s Strukturfonde indgår. **** I løbet af 2012 er der igen skiftet udbyder af medieovervågningen, fordi Infomedia har overtaget Infopaq, som tidligere har stået for medieovervågningen. Det har medført databrud, idet tallet nu opgøres anderledes. Det konkrete tal er baseret på en manuel optælling af antallet af medieresuméer af web, print og radiomedier, som vi har modtaget på baggrund af en søgning, hvor søgeordene EU s Socialfond, EU s Regionalfond eller EU s Strukturfonde indgår. ***** Forvaltningsmyndigheden har fået ny hjemmeside pr. 1. juni 2012 i forbindelse med tilblivelsen af Erhvervsstyrelsen. Som følge af problematikken omkring brugen af cookies, har det ikke været muligt at opgøre brugerdata i fra 1. juni 2012 indtil den 26. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 98

102 Kapitel 5 Information til offentligheden november Derfor er tallet i tabellen en summering af antallet af brugere/besøg i perioden 1. januar juni 2012 samt 26. november 31. december Dette forhold er forklaringen på faldet i antallet af brugere/besøg De regionale sekretariaters tilfredshed med information, vejledning og rådgivning* Tabel 6.2: Sekretariaternes tilfredshed med information, vejledning og rådgivning fra forvaltningsmyndigheden Forvaltningsmyndighedens skriftlige vejlednings- og orienteringsmateriale Styrelsens skriftlige vejlednings- og orienteringsmateriale vedrørende strukturfondsprogrammernes administrationsgrundlag har generelt været anvendeligt. Styrelsens skriftlige vejlednings- og orienteringsmateriale vedrørende støtteberettigelsesreglerne har været anvendeligt (retningslinjer etc.). Styrelsens skriftlige vejlednings- og orienteringsmateriale vedrørende ansøgningsskemaerne har været anvendeligt. Forvaltningsmyndighedens skriftlige vejlednings- og orienteringsmateriale vedrørende TAS har været anvendeligt. Tilfredshed * (pct.) 100 % 100 % 100 % 100 % Styrelsens nyhedsbrev har været anvendeligt. 100 % Styrelsens netværk Specialistnetværket har været anvendeligt. 100 % Trimestermøderne bidrager til større fokus på n+2 og opfyldelse heraf 100 % Trimestermøderne medvirker til en bedre opfølgning i forhold til N+2 på enkeltprojekter. 100 % Styrelsens mundtlige vejledning Styrelsens mundtlige vejledning vedrørende strukturfondsprogrammernes administrationsgrundlag har generelt været anvendelig. 100 % Styrelsens mundtlige vejledning vedrørende støtteberettigelsesreglerne har været anvendelig. 100 % Styrelsens mundtlige vejledning vedrørende ansøgningsskemaerne har været anvendelig. 100 % Styrelsens mundtlige vejledning vedrørende TAS har været anvendelig. 100 % Sagsbehandling i 2012 Den samlede sagsbehandlingstid i vækstforumsekretariatet og hos styrelsen er acceptabel 100 % Det overordnede samarbejde med styrelsen Det overordnede samarbejde med styrelsen vedrørende strukturfondsprogrammerne har været 100 % Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 99

103 Kapitel 5 Information til offentligheden Forvaltningsmyndighedens skriftlige vejlednings- og orienteringsmateriale Tilfredshed * (pct.) tilfredsstillende * Anm: Tilfredshedsprocenten er fremkommet ved at samle svarene meget enig, enig og hverken/eller fra en række positive spørgsmål til sekretariaterne. Hvis man vælger at udelade kategorien hverken/eller bliver tilfredsheden hhv. 100; 100; 60; 60 og 60 pct. for styrelsens skriftlige vejlednings- og orienteringsmateriale. For forvaltningsmyndighedens netværk bliver tallet: 80; 100; 80 pct. For den mundtlige vejledning bliver tallene: 100; 100; 80; og 100 pct. For vækstforumsekretariatets og styrelsens samlede sagsbehandlingstid: 40 pct. Det overordnede samarbejde med styrelsen: 100 pct. Det bemærkes, at Region Sjælland ikke har besvaret spørgeskemaet på dette område Antal presseomtaler Forvaltningsmyndigheden udsendte i pressemeddelelser, som omtalte projekter, der havde fået tilsagn og godkendelsen af den nye partnerskabsaftale og strukturfondsprogrammerne. Derudover blev der lavet en yderligere historier, som ikke blev bragt som pressemeddelelser, men i stedet afsat til relevante nyhedsmedier og/eller bragt på Pressemeddelelserne i sig selv førte til mindst 24 omtaler af EU s Strukturfonde i landsdækkende, regionale og lokale aviser, i fag- og medlemsblade samt diverse webportaler, jf. tabel 5.3. Det skal i den forbindelse bemærkes, at medieovervågningen ikke nødvendigvis opfanger alle omtaler. Det relativt lave antal pressemeddelelser afsendt af forvaltningsmyndigheden skyldes primært en nedgang i antallet af afgivne tilsagn set i forhold til tidligere år.. Tabel 6.3: Udsendte pressemeddelelser Regional- og Socialfond Pressemeddelelser Antal presseomtaler Antal medier* Iværksættere med X-factor skal give syddanske job 6 34 Strukturfonde sætter gang i dansk milliardinvestering Dansk aftale om milliardinvesteringer fra EU på plads Konference: 3 EU-milliarder til dansk vækst og beskæftigelse Filterfirma skaber vækst på Lolland 3 pitch * Anm.: Antal af relevante medier, som pressemeddelelserne er udsendt til. I forhold til presseindikatoren angivet i tabel 6.1, der bygger på tal fra Infomedia, var der i presseomtaler i landsdækkende, regionale og lokale medier samt i fag- og medlemsblade, og målet er dermed opfyldt. Det bemærkes, at forvaltningsmyndigheden har indført en mere finvasket medieovervågning, der også medtager websites. Det kan, sammen med enkelte større mediesager, være forklaringen på stigningen i antal presseomtaler. Pressemeddelelser kan læses på: Regionalt.dk I 2014 har forvaltningsmyndigheden gjort en særlig indsats for at forbedre og sikre, at siden kan anvendes problemfrit af projekter under både nye og gamle programmer. Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 100

104 Kapitel 5 Information til offentligheden Der er derfor oprettet separate adgange til materiale der vedrører både og Det muliggør, at både nuværende og kommende projekter har let adgang til nødvendigt materiale. Trafik på Figur 6.3: Eksterne brugere på Sidevisninger: Besøg: I 2014 er der opgjort sidevisninger og besøg af unikke brugere på jf. tabel Brugere: Tabel 6.4 Mest besøgte sider på forvaltningsmyndighedens hjemmeside (1. januar december 2014) 2014 Sidens titel Besøg 1 Forside Regionalt.dk Nyheder EU's Regionalfond og Socialfond Afrapportering Projektadm. og afrapportering Ansøg via vækstfora Ansøgning Om EU's Regionalfond og Socialfond Søgeresultat Event Som i de tidligere år er det fortrinsvis de sider, som vedrører administration af EU s Strukturfonde, der topper listen over de mest besøgte sider. Værd at bemærke er dog også, at nyhedsformidlingen er kommet godt med. 6.3 Årlig event I 2014 var forvaltningsmyndighedens årlige event kick-off konferencen for Regionalfonden og Socialfonden i Konferencen blev afholdt i Vejle den 5. maj 2014, og der var stort set udsolgt til konferencen, som i alt blev besøgt af ca. 450 personer. 6.4 Befolkningens kendskab til EU s Strukturfonde Der er ikke i 2014 gennemført målinger af befolkningens kendskab til Regionalfonden og Socialfonden. Derfor henvises der til de seneste tal fra december Som det fremgår, ligger kendskabet til strukturfondene generelt lige knapt over målsætningen om, at 20 pct. af befolkningen skal kende til Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 101

105 Kapitel 5 Information til offentligheden strukturfondene, hvis der spørges til strukturfondene samlet. Det samme gør sig gældende for Regionalfonden, mens Socialfonden tilsyneladende er mindre kendt i den brede befolkning. Tabel 6.5 Kendskab til fondene i udvalgte målgrupper Kendskab til EU s Strukturfonde Kendskabsgrad* Befolkningen over 18 år 21,8 % Kendskab til EU s Socialfond Befolkningen over 18 år 13,9 % Kendskab til EU s Regionalfond Befolkningen over 18 år 21,2 % *Anm: Kendskabsgraden er opgjort ved at lægge svarkategorierne: Ja, kender godt, Ja, kender noget, og Ja, kender lidt, sammen. 6.5 Vækstforums information til potentielle ansøgere Forvaltningsmyndigheden har indhentet bidrag fra de regionale vækstforumsekretariater om deres informationsaktiviteter i Aktiviteterne er, sammen med den informationsindsats, som forvaltningsmyndigheden udfører, med til at opfylde mål og succeskriterier fra kommunikationshandlingsplanen. De regionale vækstforas information til offentligheden, potentielle ansøgere og tilskudsmodtagere skete hovedsagligt gennem events, hjemmeside, personlig kommunikation, informationsmøder, nyhedsbreve og kontakt til pressen via pressemeddelelser og pressemøder. Hjemmeside Alle vækstfora har hjemmesider, hvor potentielle ansøgere kan få mere information om mulighederne for at søge medfinansiering fra strukturfondene. Infomøder, personlig kommunikation mv. Vækstforumsekretariaterne har i 2014 haft løbende sparring med nuværende og potentielt kommende projekter. Vækstfora rådgiver blandt andet om mulighederne i de nye strukturfondsprogrammer. Nyhedsbreve, sociale medier mv. Vækstforumsekretariaterne i Midtjylland, Bornholm, Syddanmark og Nordjylland har udgivet nyhedsbreve i Derudover udgiver Region Sjælland publikationen ajour, og Region Nordjylland magasinet ZOOM, der beskriver strategier og projekter. Vækstforum Hovedstaden har lanceret en twitter-konto, som blandt andet formidler nyt om strukturfondene. Derudover er flere af de andre vækstfora aktive på enten egne sociale medier eller regionernes hovedkanaler. Kontakt til pressen Alle regionale vækstfora er i større eller mindre grad i kontakt med pressen enten via pressemeddelelser eller direkte pressekontakt. 6.6 Informationsgruppe Den tværgående informationsarbejdsgruppe med repræsentanter fra hvert sekretariat har afholdt to møder i 2014 hos forvaltningsmyndigheden i Silkeborg. I 2014 har der været særligt fokus på at samarbejde Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 102

106 Kapitel 5 Information til offentligheden om den nye kommunikationsstrategi for fondene. Sideløbende har der også været nedsat en arbejdsgruppe, som har arbejdet med en fælles fakta-ark og kernefortælling for fondene, som kan bruges ved pressearbejde hovedsageligt når forvaltningsmyndigheden eller de regionale vækstfora er afsender. Fakta-arket bruges i fx pressemeddelelser og linker videre til kernefortællingen, som ligger på Et nordjysk eksempel på fakta-arket kan ses herunder: Fakta om EU s strukturfonde EUs Regionalfond, Socialfond og danske partnere investerer hver år 1. mia. kr. i aktiviteter, der skaber vækst og beskæftigelse i hele landet. Partnerskabets investeringer sker med afsæt i regionernes styrkepositioner og i innovation, grøn omstilling, uddannelse og iværksætteri. Bliv klogere på, hvordan vi gør en forskel for Danmark Årsrapport 2014, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 103