REGIONALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Årsrapport 2009

Transkript

1 REGIONALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport

2 1 INDLEDNING OG IDENTIFIKATION STRATEGISK OG ØKONOMISK RAMME FOR STRUKTURFONDSINDSATSEN I DANMARK REGIONALFONDSPROGRAMMET OVERSIGT OVER GENNEMFØRELSEN AF DET OPERATIONELLE PROGRAM RESULTATER OG ANALYSE AF FORLØBET En totaloversigt over oplysninger om programmets mål og indikatorer som er indtastet i Kommissionens SFC database Finansielle oplysninger Detaljerede oplysninger om anvendelsen af fondsmidlerne i henhold til del C bilag II i Kommissionens forordning nr. 846/2009 jf. udbetalingsanmodning Støtte efter målgruppe Tilbagebetalt eller genanvendt støtte Kvalitativ analyse Resultater og analyse af de foreløbige fysiske resultater De finansielle resultater og målopfyldelse Programanvendelsen jf. Lissabonstrategiens øremærkningskategorier Overvågningsudvalget 2009* OPLYSNINGER OM OVERENSSTEMMELSE MED EU-RETTEN* VÆSENTLIGE PROBLEMER, DER HAR GJORT SIG GÆLDENDE, OG HVORDAN DE ER BLEVET LØST * Dialog og kompetenceudvikling* Administrative regler og procedurer* Statsstøtte* Udvælgelseskriterier* ÆNDRINGER I KONTEKSTEN OMKRING DET OPERATIONELLE PROGRAM* Ændringer af nationale regler 2008* Den regionaløkonomiske udvikling i Danmark* EVENTUEL VÆSENTLIG ÆNDRING SOM OMHANDLET I ARTIKEL 57 I FORORDNING (EF) NR. 1083/2006* KOMPLEMENTARITET MED ANDRE INSTRUMENTER* Administrativ koordination med anden EU-støtte* Programmernes bidrag til Østersøstrategien* TILSYNSFORANSTALTNINGER* Artikel 62* Funktionsadskillelse mellem og inden for tilsynsmyndighederne* Central udpeget revision* Rapportering og overvågning mellem forvaltningsmyndigheden i EBST og det organ, der har fået pålagt opgaven* Styrelsens sagsbehandling* Ordninger vedrørende dataindsamling* Evalueringsindsatsen 2009* GENNEMFØRELSEN AF DE ENKELTE PRIORITEREDE OPGAVER INNOVATION, VIDENDELING OG VIDENOPBYGNING Opfyldelse af mål og analyser af resultater og forløb ETABLERING OG UDVIKLING AF NYE VIRKSOMHEDER Opfyldelse af mål og analyse af resultater og forløb ANVENDELSE AF NY TEKNOLOGI Opfyldelse af mål og analyse af resultater og forløb TEKNISK ASSISTANCE INFORMATION TIL OFFENTLIGHEDEN* KOMMUNIKATIONSHANDLINGSPLANEN* REGIONALT.DK PROJEKTDATABASE* ÅRLIG EVENT* INFORMATIONSPRODUKTER*

3 5.5. FLAGNING* VÆKSTFORAENES INFORMATION TIL POTENTIELLE ANSØGERE OG TILSKUDSMODTAGERE* INFORMATIONSGRUPPE* BILAG 1: ÅRSRAPPORT 2009 REGIONALFONDEN TOTALOVERSIGTER OVER OPLYSNINGER OM PROGRAMMETS MÅL OG INDIKATORER, SOM INDTASTET I KOMMISSIONENS SFC-DATABASE. OPGJORT PR I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen 3

4 1 INDLEDNING OG IDENTIFIKATION OPERATIONELT PROGRAM ÅRLIG GENNEMFØRELSES- RAPORT Mål: Målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse Støtteberettiget område: Danmark Programmeringsperiode: Programmets nr. CCI 2007DK162PO001 Programmets titel: Program for Den Europæiske Regionalfond i Danmark Innovation og viden Rapporteringsår: 2009 Dato for overvågningsudvalgets godkendelse af årsrapporten: 14. juni 2010 Det danske regionalfondsprogram Innovation og viden under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse blev godkendt af Kommissionen den 5. juli I overensstemmelse med artikel 67 i rådets generelle forordning 1083/2006 af 11. juli 2006 skal forvaltningsmyndigheden for EU s strukturfondsprogrammer hvert år fremsende en årsrapport for hvert program til Kommissionen. Inden fremsendelse til Kommissionen skal årsrapporten godkendes af Overvågningsudvalget (OU). Årsrapporten 2009 forelægges udvalget 14. juni I forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten til Kommissionen har forvaltningsmyndigheden indhentet og indarbejdet bidrag fra de enkelte regionale vækstforumsekretariater om blandt andet informationstiltag, sammenhæng mellem regional erhvervsudviklingsstrategi og strukturfondsprogrammerne, den konkrete prioritering af indsatsområder under programmerne og implementering af den administrative praksis. Figur 1.1 EBST indsendte i slutningen af 2009 Strategisk Rapport til Kommissionen som opfølgning på den danske strukturfondsindsats. I 2009 har en ekstern evaluator gennemført en temaevaluering vedrørende strukturfondsperioden Begge rapporter vil indgå i årsrapport Strategisk og økonomisk ramme for strukturfondsindsatsen i Danmark Tragten (fig. 1.1) fra Danmarks Strategiske Referenceramme (NSRF) viser, hvordan strukturfondsindsatsen i Danmark, ud over at støtte op om Lissabon-målene, skal understøtte såvel regeringens globaliseringsstrategi som de regionale vækstforas erhvervsudviklingsstrategier og dermed sikre, at den samlede regionale erhvervspolitiske indsats trækker i samme retning. 4

5 Hertil kommer de gensidigt forpligtende politisk-strategiske regionale partnerskabsaftaler mellem regeringen og Danmarks seks vækstfora om vækst og erhvervsudvikling 1. Partnerskabsaftalerne skal bidrage til, at globaliseringsstrategien udfoldes i hele landet og styrke sammenhængen mellem den nationale vækstpolitik og den regionale og lokale indsats for vækst og erhvervsudvikling. Det er den helt overordnede målsætning for den danske strukturfondsindsats, at Danmark skal have en stærk konkurrencekraft, så vi fortsat hører til de rigeste lande i verden målt ved BNP pr indbygger. 2 (NSRF s. 69). For hele programperioden er Danmark tildelt ca. 509,6 mio. EUR, ligeligt fordelt mellem socialfondsprogrammet og regionalfondsprogrammet, svarende til ca ,2 mio. kr. for hvert program, figur 1.2. Figur 1.2.: Strukturfondsmidlerne i Danmark. Tildelingen til Danmark pr. prioritet under Socialfonden og Regionalfonden. DKK pr. prioritet for hele strukturfondsperioden (2007-priser) Strukturfondsindsatsen De nationale danske programmer Socialfonden Prioritet 1 Bedre job 1.332,9 Figu mio. kr. Socialfonden Prioritet 2 Flere job 493,0 mio. kr. Regionalfonden Prioritet 1 Innovation og viden 1.825,9 mio. kr. Note: På hvert program er der en prioritet på Teknisk Assistance på 72,3 mio. kr. I den danske NSRF er der ikke sat mål for strukturfondsindsatsen. Strukturfondsmidlernes andel af Danmarks BNP er yderst beskeden (ca. 0,03 % årligt), og selv en meget vellykket strukturfondsindsats vil derfor kun have en forholdsvis lille effekt på BNP pr. indbygger. Strukturfondsindsatsen kan dog sammen med den øvrige indsats på nationalt, regionalt og lokalt plan bidrage til at opfylde de overord- 1 Partnerskabsaftalerne om regional erhvervsudvikling er et initiativ i globaliseringsstrategien. Aftalernes proces og indhold kan følges på 2 Nationale Strategiske Referenceramme s

6 nede mål (NSRF s. 69) 3. Strukturfondsindsatsen skal sammen med den øvrige nationale, regionale og lokale indsats føre frem mod de globale mål i 2013 inden for vækstkilderne, jf. kapitel 2. Som det fremgår af fig. 1.2, er den danske indsats for målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse fokuseret mod hovedindsatsområderne Flere og bedre job og "Bedre viden og innovation til sikring af vækst" i Fællesskabets strategiske retningslinjer. Strukturfondsindsatsen skal også tage en række tværgående hensyn blandt andet ift. ligestilling, miljø, beskæftigelsesudviklingen samt hensyn til byer og yderområder. Ønsket om sammenhæng fremgår også i høj grad af det danske administrative set-up, hvor de regionale vækstfora har retten til at prioritere strukturfondsmidlerne og indstille til staten (Erhvervs- og Byggestyrelsen) om anvendelsen af midlerne Regionalfondsprogrammet Regionalfondsprogrammets formål er inden for Lissabon-aftalernes målsætninger og Danmarks strategiske tilgang at styrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse. Det skulle ske ved at forbedre vækstvilkårene i regionerne inden for vækstkilderne: Innovation, videndeling og videnopbygning, Etablering og udvikling af nye virksomheder samt Anvendelse af ny teknologi. Figur 1.3 Oversigt over Regionalfondsprogrammet Den Europæiske Regionalfond, Mål Innovation og Viden Prioritet: Innovation og viden Teknisk bistand Innovation, videndeling og videnopbygning Etablering og udvikling af nye virksomheder Anvendelse af ny teknologi Kilde: Regionalfondsprogrammet s Der er redegjort for strukturfondsindsatsens mål og indikatorer i hhv. regionalfondsprogrammets og socialfondsprogrammets bilag 1, og i årsrapporten 2007 og 2008 er der en detaljeret gennemgang af programmets mål og indikatorer og gennemførelsen i forhold hertil. 4 jf. lov om erhvervsfremme 10 og bekendtgørelse nr. 358 om ansvar og kompetencefordeling mv. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. 6

7 Regionalfondsprogrammet består af én programprioritet - innovation og viden. Dertil kommer en prioritet om teknisk bistand. De tre vækstkilder er indsatsområder under prioriteten Innovation og viden. Inden for disse indsatsområder skal der efter rådsforordningerne og programmet desuden tages en tække tværgående hensyn, herunder ligestillings-, miljø-, beskæftigelses- og territorielle hensyn. I årsrapporten behandler kapitel 2 den overordnede udvikling på programniveau i forbindelse med implementeringen af programmet, blandt andet i forhold til overvågningen af udviklingen i størrelsesforholdet mellem indsatsområderne. Udviklingen uddybes i forhold til indsatsområderne og de enkelte regionale vækstforumsekretariaters indstillinger i kapitel 3, som omhandler gennemførelsen af den prioriterede indsats. Kapitel 4 kommer ind på teknisk assistance og kapitel 5 er en gennemgang af informationstiltag i

8 2. Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Kapitel 2 ser overordnet på programgennemførelsen. Det er en gennemgang af udviklingen på den overordnede prioritet Innovation og viden. Derudover omhandler kapitlet den finansielle gennemførelse herunder gennemførelsen jf. Lissabonstrategiens øremærkningskategorier. Derefter følger en gennemgang af de globale mål, væsentlige socioøkonomiske ændringer, ændret lovgivning og endelige opridser kapitlet de væsentligste udfordringer i 2009, og hvilke tiltag, der er blevet sat i værk for at imødekomme dem. Afslutningsvis redegøres for tilsynsforanstaltninger i Resultater og analyse af forløbet Afsnit , som er rene tabeloplysninger, er indeholdt i bilag 1. De væsentligste data fra bilag 1 er brugt og forklaret i afsnit nedenfor En totaloversigt over oplysninger om programmets mål og indikatorer som er indtastet i Kommissionens SFC database Finansielle oplysninger Detaljerede oplysninger om anvendelsen af fondsmidlerne i henhold til del C bilag II i Kommissionens forordning nr. 846/2009 jf. udbetalingsanmodning Støtte efter målgruppe Der gives ikke støtte efter målgruppe Tilbagebetalt eller genanvendt støtte Der er ikke tilbagebetalt eller genanvendt støtte Kvalitativ analyse I strukturfondsprogrammerne er der opstillet en række mål og indikatorer under de enkelte indsatsområder. Input måler antallet af deltagende virksomheder/institutioner og organisationer i projekterne. Output måler de umiddelbare resultater af projekternes aktiviteter. Resultat måler effekterne af projekterne. De forventede input, output og resultater oplyses ved projektansøgning, og de faktiske input, output og resultater måles ved projektafslutning. 8

9 Resultater og analyse af de foreløbige fysiske resultater I årsrapporterne for 2007 og 2008 var der kun var igangsat forholdsvis få projekter, hvorfor det var vanskeligt at vurdere målopfyldelsen. I perioden er der igangsat så mange projekter, at man kan begynde at vurdere graden af målopfyldelse. De følgende skemaer beskriver målopfyldelsen baseret på igangsatte projekters selvangivne forventede resultater og få afsluttede projekters faktiske resultater. Ved udgangen af 2009 var der kun afsluttet otte projekter ud af i alt 156 igangsatte projekter. De afsluttede projekter har modtaget EUtilskud for 6,9 mio. kr., og udgør under en kvart procent af strukturfondsperiodens regionalfondsindsats. Det er kendetegnene for de første afsluttede projekter, at de er forholdsvis små og en del af dem er forprojekter og analyser til en fremtidig innovationsindsats. De indgår i tabellerne men udgør en marginal del af den samlede indsats. I de kommende årsrapporter bliver det gradvist mere og mere relevant at betragte den faktiske målopfyldelse, men i nærværende rapport er det mest relevant at evaluere den forventede målopfyldelse set i forhold til tilsagnsmidlerne. Der er tale om forventet målopfyldelse hos projekterne på tilsagnstidspunktet med de forbehold, det giver. Oversigt over resultatmål for den samlede regionalfondsindsats virksomheder/institutioner/organisationer er blevet mere innovative 900 nye iværksættere 200 virksomheder/institutioner/organisationer har øget deres IKTanvendelse 9

10 Tabel 2.1: Opgørelse af de foreløbige resultater for indsats igangsat under regionalfondsprogrammet på prioritet: Innovation og viden Resultater Innovation og viden Endeligt mål Resultat akkumuleret Faktiske 1) Forventede 2) %- opfyldelse Antal igangsatte projekter Forventet resultat af igangsatte aktiviteter %-opfyldelse af igangsatte aktiviteter Tilsagnsbeløb i mio. kr og (i pct. af prioritetens rammen) Innovation, videndeling og videnopbygning 11 - Antal virksomheder/institutioner/organisationer der angiver, at de som et resultat af regionalfondsindsatsen er blevet mere innovative Etablering og udvikling af nye virksomheder 12 - Antal nye iværksættere som et resultat af regionalfondsindsatsen Anvendelse af ny teknologi 13 - Antal virksomheder/institutioner/organisationer der angiver, at de som resultat af regionalfondsindsatsen har øget deres IKT anvendelse % % % % % 594,0 mio. kr. (32,5 %) 164,0 mio. kr (9 %) 57,8 mio. kr. (3,2 %) 1) Tal er opgjort på baggrund af resultaterne for 8 afsluttede projekter. Seks inden for innovation og to inden for ny teknologi. Der er endnu ikke afsluttet projekter inden for iværksætteri. 2) Opgjort på baggrund af 156 igangsatte projekters selvangivne forventede resultater på tilsagnstidspunktet. Ultimo 2009 var knap halvdelen (45 %) af strukturfondsperiodens rammer forpligtet til projekter. Langt hovedparten af midlerne er forpligtet til indsatsområdet innovation, videndeling og videnopbygning, jf. tabel 2.1. De igangsatte projekter forventer, at ca virksomheder/institutioner/organisationer vil blive mere innovative. Dette vil være betydeligt over målet for hele perioden og vil afspejle en væsentlig større virksomhedsdeltagelse end påregnet ved programtilrettelæggelsen. Der er afsluttet seks innovationsprojekter, som tilsammen angiver, at 228 virksomheder er blevet mere innovative. 200 ud af de 228 virksomheder kan henføres til et projekt. Man vil kunne overveje at opjustere målet, men først bør der afsluttes flere projekter og indhentes flere faktiske resultater. Under etablering af og udvikling af nye virksomheder forventer de igangsatte projekter at skabe over nye iværksættere, hvilket er væsentligt over målet for (900 nye iværksættere). Den høje forventede effekt kan tilskrives to store nordjyske væksthusprojekter, der samlet har en forventning om ca nye iværksættere. 10

11 De igangsatte projekter under indsatsområdet anvendelse af ny teknologi angiver en forventning om, at næsten virksomheder vil øge deres IKT anvendelse. Den forventning leveres primært fra et projekt vedr. digitalt byggeri i Region Hovedstaden, som forventer at styrke IKT-anvendelsen i virksomheder. De to afsluttede projekter inden for ny teknologi angiver at have øget IKTanvendelsen i to virksomheder. De høje forventede målopfyldelsesgrader under iværksætteri og anvendelse af nye teknologi kunne umiddelbart tale for at opjustere målene. Ligesom med innovation vurderes det dog mest hensigtsmæssigt at afvente indhentning af flere faktiske projektresultater, inden målene eventuelt justeres op. Indsatsområdernes bidrag til resultatopfyldelsen Gennemførelsen på indsatsområdeniveau er udførligt behandlet i årsrapportens kapitel 3. Hovedkonklusionerne er som følger: Innovation, videndeling og videnopbygning Innovationsindsatsen var genstand for temaevalueringen 2009, og denne indsats var med en disponering på ca. 33 % af regionalfondsrammen og 114 igangsatte projekter ved udgangen af 2009 det foreløbigt højst prioriterede indsatsområde i regionalfondsindsatsen. Op imod målet om øget innovationskapacitet forventes det, at virksomheder/institutioner/organisationer styrker deres innovationskompetencer, og at der etableres samarbejder om innovation i projekterne. Innovation indgår i alle de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner som et centralt indsatsområde - dog med forskelle i, hvordan arbejdet med området er konkretiseret. Alle de regionale vækstfora havde innovationsindsatsen prioriteret højt eller meget højt i Etablering og udvikling af nye virksomheder Iværksætterindsatsen tegnede sig ved udgangen af 2009 for 9 % af den samlede ramme, og der var igangsat 25 projekter inden for rådgivning, finansiering og iværksætterkultur. Langt hovedparten af tilsagnene er givet i Hovedstaden, Midtjylland og Nordjylland står for de fleste tilsagn. Fire regionale vækstfora havde iværksætterområdet prioriteret højt eller meget højt i 2009 i erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner. 11

12 Anvendelse af ny teknologi I 2009 har alle de regionale vækstfora disponeret midler på indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi og ultimo 2009 var der igangsat 17 projekter med et tilsagnsbeløb på 57,8 mio. kr. I årsrapporten 2008 udtrykte forvaltningsmyndigheden bekymring for den lave aktivitet på indsatsområdet. Der har altså været fremgang i 2009, og endvidere fremgår det af årsrapporten, at indsatsen inden for anvendelse af ny teknologi sandsynligvis er undervurderet, fordi der foregår en betydelig teknologianvendelse under indsatsområdet innovation. Både EBST og de regionale vækstfora arbejder løbende på at optimer effektmåling af strukturfondsprojekterne. Der er bl.a. i 2009 skrevet en guide om effektmåling, som kan downloades af strukturfondsansøgere. Guiden indeholder konkrete værktøjer og gode råd til effektmåling. I 2010 revideres ansøgningsskemaet, bl.a. for at øge fokus på projekternes effekter. I forbindelse med den strategiske evaluering 2010 er følgende evalueringsspørgsmål rejst til brug for et tjek af indikatorsystemet Sammenholdt med programmernes fremdrift er output, resultater og virkninger så i overensstemmelse med de forventede mål Har den ændrede socioøkonomiske situation i negativ eller positiv retning påvirket realiserbarheden af programmernes opstillede mål Er indikatorsystemet velegnet til at beskrive programmernes nøjagtige fremdrift Opfølgning på de globale mål og den socioøkonomiske udvikling Regionalfondsindsatsen skal sammen med socialfondsindsatsen bidrage til at indfri en række generelle ( globale ) mål, jf. strukturfondsprogrammerne. De globale mål De globale mål frem mod 2013 i regionalfondsprogrammet er, jf. fig. 2.1, opstillet i forhold til vækstkilderne, som udgør programmets indsatsområder: 1. Innovation, videndeling og videnopbygning, 2. Anvendelsen af ny teknologi samt 3. Etablering og udvikling af nye virksomheder. Nedenfor følges op på de globale mål i regionalfondsprogrammet. Den foreløbige målopfyldelse skal ses i sammenhæng med den generelle socioøkonomiske udvikling i de danske regioner, som beskrives i årsrapportens afsnit Generelt har den økonomiske afmatning, som begyndte i midten af 2008, gjort det vanskeligere at indfri de globale målsætninger. 12

13 Udviklingen i hovedparten af de indikatorer, som anvendes nedenfor, kan følges gennem den regionale benchmark af regionerne, som Erhvervs- og Byggestyrelsen foretager på og i den årlige regionale konkurrenceevneredegørelse. Figur 2.1: Oversigt over globale mål og indikatorer for regionalfondsindsatsen Kilde: Regionalfondsprogrammet s Innovation: Globale mål i programmet: I 2013 er mindst halvdelen af de danske virksomheder innovative I 2013 er Danmark blandt de 5 mest innovative lande i EU. De nyeste internationale sammenligninger for perioden i Konkurrenceevneredegørelse 2009 viser, at Danmark kun indtager en tiende plads målt på andel innovative virksomheder. De nyeste danske tal er fra og viser, at andelen af innovative virksomheder i regionerne i perioden er stort set uændret sammenlignet med , jf. figur I Region Hovedstaden og Region Midtjylland er ca. 45 % af virksomhederne innovative, mens det i Region Syddanmark og Region Nordjylland er ca. 40 %. I Region Sjælland er kun ca. hver tredje virksomhed innovativ, og 5 De regionale data for innovation, forskning og udvikling skal generelt tolkes med forbehold for, at oplysninger for virksomheder, der er del af en koncern, er opgjort på hovedsædet, mens aktiviteterne kan have fundet sted på arbejdssteder i andre regioner. Virksomheder med under 2 ansatte indgår ikke i stikprøvematerialet og i enkelte brancher indgår heller ikke virksomheder med under 5 eller under 50 ansatte. 13

14 andelen er reduceret mærkbart i sammenlignet med Andelen af innovative virksomheder i hele landet i var 42 %. Dermed opfylder Danmark endnu ikke det globale mål i regionalfondsprogrammet om 50 % innovative virksomheder. Figur 2.2: Andel innovative virksomheder i regionerne, og Pct Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Anm.: Antal virksomheder, som har gennemført mindst en af fire innovationstyper (nyt produkt, ny proces, ny organisation eller ny markedsføring), i % af samtlige virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik. Anvendelse af ny teknologi: I 2013 er den gennemsnitlige IKT-anvendelse i dansk erhvervsliv mindst 75 %. Siden målet blev opstillet, har Danmarks Statistik ændret de spørgsmål, som virksomhederne stilles vedr. deres anvendelse af IKT. Fremover vil virksomhedernes IKT-anvendelse derfor blive målt med de nye indikatorer, som fremgår af figur 2.8: Automatiseret dataudveksling; Elektronisk salg: Modtaget ordrer via internet eller andre netværk; Elektronisk køb: Afgivet ordrer via internet eller andre netværk; Bruger e-læring i alt. Der er mindre regionale niveauforskelle på IKT-anvendelsen, jf. figur 2.3. Region Hovedstaden ligger generelt lidt over landsgennemsnittet. I lyset af de nye IKT-indikatorer vil der være behov for at revidere det globale mål for anvendelse af ny teknologi Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet 14

15 Figur 2.3: Indikator for IKT-anvendelsen, % (2009) Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Virksomheder der anvender automatiseret dataudveksling Elektronisk salg: Modtaget ordrer via internet eller andre netværk Elektronisk køb: Afgivet ordrer via internet eller andre netværk Bruger e-læring i alt Kilde: Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af IT, Iværksætteri: Globale mål i programmet: I 2013 er etableringsraten i Danmark fastholdt på mindst samme niveau som i dag. Udgangspunkt 8,5 % 2003 I 2013 er andelen af iværksættere, som udvikler sig til vækstiværksættere, forøget til 13 %. Etableringsraten Etableringsraten har siden udgangspunktet i 2003 været stigende i samtlige regioner, dog med tendens til stagnation i slutningen af perioden, jf. figur 2.4. Figur 2.4 Etableringsrater, (%.) Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Bornholm Anm: Nye virksomheder inden for markedsmæssige erhverv i % af samtlige virksomheder Kilde: Danmarks Statistik De nyeste tal for etableringsraten er fra 2007, men CVR-registreringerne kan følges frem til efteråret CVR-registreringerne indikerer, at antallet af nyetableringer faldt i 2009 som følge af den økonomiske afmatning. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at 15

16 Danmarks pæne internationale placering vil forringes, idet alle lande må forventes at opleve færre virksomhedsopstarter. Vækstiværksættere Siden det oprindelige mål blev opstillet, har OECD og Eurostat ændret metoden for opgørelse af vækstiværksættere med henblik på bedre international sammenlignelighed. Med den nye definition betegnes virksomheder som store vækstiværksættere, hvis de to år efter etableringen har mindst 10 ansatte, samt i de efterfølgende tre år oplever en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af ansatte på mindst 20 %. Baseret på den nye definition af vækstiværksættere vil målsætningen fremadrettet være, at Danmark skal ligge blandt de fem bedste lande i internationale sammenligninger. Danmark var i den seneste internationale opgørelse af store vækstiværksættere (2005) placeret som nummer fem ud af de ti lande, der indgik i målingen. 6 Der var i 2006 kun 108 store iværksættere i Danmark, hvorfor regionale målinger bliver meget usikre. Ved regionale opgørelser betegnes virksomheder derfor som vækstiværksættere, hvis de to år efter etablering har 5 eller flere ansatte, samt i de efterfølgende tre år oplever en gennemsnitlig årlig vækstrate på mindst 20 % i antal ansatte. En ledende indikator for andelen af vækstiværksættere (5+) er de såkaldte gazelle-virksomheder. Andelen af gazelle-virksomheder er steget betydeligt i perioden frem til 2008 i Region Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland, jf. figur Til gengæld er andelen af gazeller ikke vokset i hverken Region Sjælland eller Nordjylland. Den økonomiske afmatning har medført et betydeligt fald i andelen af vækstiværksættere i det seneste år. Denne udvikling må forventes at være gældende i alle lande og Danmarks internationale placering vil derfor ikke nødvendigvis forringes. 6 Konkurrenceevneredegørelse 2009 (Regeringen) 7 Regional Konkurrenceevneredegørelse 2009 (Erhvervs- og Byggestyrelsen) 16

17 Figur 2.5 Indikator for andel regionale vækstiværksættere (5+) beregnet på ATP-beskæftigelse, kv.2005 til kv % kv Hovedstadsregionen Midtjylland kv Nordjylland kv Sjælland Syddanmark kv Danmark kv Anm.: Der er tale om en foreløbig indikator, som kan afvige fra den endelige opgørelse. * Vækstiværksættere er virksomheder, der er etableret i 2004 og 2005 og som har 5 eller flere ansatte i vækstperiodens start. Væksten i beskæftigelsen er på mindst 20 % i gennemsnit pr. år i perioden Kilde: ATP-statistikken og virksomhedsdatabasen (FIDA). Sammenhæng og synergi mellem den aftalte prioritering Den regionaløkonomiske situation i Danmark ser væsentligt anderledes ud end ved tilblivelsen af NSRF og programmerne. Alle danske regioner har oplevet stigende ledighed og svag eller negativ økonomisk vækst siden medio Ledigheden er den største udfordring på kort sigt. Ud over de initiativer, som regeringen har gennemført for at bremse den økonomiske nedgang, har alle seks regionale vækstfora inden for rammerne af programmerne kunnet igangsætte initiativer for strukturfondsmidler, som har til formål at imødegå den økonomiske krise, bl.a. ved at styrke den regionale kapitalformidling og opkvalificere arbejdskraften. De danske strukturfondsprogrammer har således vist sig robuste for konjunkturudsving. Der er ikke konstateret vanskeligheder med den indholdsmæssige opbygning af programmerne, og programmerne har, jf. konklusionerne fra temaevalueringen været opfattet som rummelige. Vækstforaene har haft få eller ingen barrierer i deres arbejde med programmerne 8. Via de regionale vækstfora vil strukturfondsmidlerne således bidrage til at styrke rammevilkår og præstationer inden for uddannelse og 8 Temaevaluering side 3, COWI

18 beskæftigelse, iværksætteri samt forskning, udvikling og innovation indsatsområder, som har stor betydning for både beskæftigelsen og for produktivitetsvæksten. Til trods for strukturfondsmidlernes beskedne andel af Danmarks BNP har strukturfondsindsatsen ikke alene flugtet med, men har også i et vist omfang kunnet bidrage til gennemførelsen af det nationale reformprogram. Samtidig har de operationelle programmer på regionalt niveau kunnet bidrage til at imødegå udfordringerne under den økonomiske krise. På baggrund af den socioøkonomiske udvikling er det væsentligt, at de regionale vækstfora fastholder fokus for anvendelsen af strukturfondsmidlerne på at forbedre de langsigtede regionale rammevilkår og præstationer inden for indsatsområderne i lov om erhvervsfremme, heriblandt uddannelse, iværksætteri, innovation, videnopbygning og videndeling. Det er væsentligt at fastholde de positive resultater, som tegner sig. Samtidig er det hensigtsmæssigt, at projekterne også på kortere sigt kan skabe arbejdspladser, sikre sunde virksomheder adgang til kapital og forbedre kompetencerne for både ledige og beskæftigede De finansielle resultater og målopfyldelse Oplysninger vedrørende den finansielle gennemførelse på detaljeret niveau findes i kapitel 3 vedrørende den prioriterede indsats og i bilag 1. I 2009 var der en forholdsvis stor vækst i nettotilsagnene på 506,2 mio. kr. og projektporteføljen var vokset fra 74 projekter i 2008 til 156 igangsatte projekter i Ultimo 2009 var der en samlet disponering på 60 % af regionalfondsprogrammets ramme for hele strukturfondsperioden (ekskl. TA). Der var givet tilsagn til projekter og indstillet projekter fra de regionale vækstfora til EBST på i alt 1.081,7 mio. kr. på regionalfondsprogrammets prioritet for Innovation og viden. Heraf udgjorde tilsagnsbeløbet til projekterne i alt 815,8 mio. kr. Ved udgang af 2009 var 60 % af midlerne disponeret mod 31 % ultimo EBST vurderer, at det er en tilfredsstillende tilsagnsudvikling. Ud af dette tilsagnsbeløb var der udbetalt ca. 151,6 mio. kr. i EUstøtte til de igangsatte projekter, jf. figur

19 Figur 2.6 Samlet programgennemførelse på finansielle mål ultimo % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1 Disponibelt 744,2 Indstillinger til tilsagn 266,0 Tilsagn fremadrettet 664,1 Udbetalt EU-bidrag betalingsanm. 151,6 Ved regnskabsafslutning pr blev der fremsendt betalingsanmodning til Kommissionen på attesterede støtteberettigede udgifter afholdt under regionalfondsprogrammet og inkl. Teknisk assistance på ,28 EUR. Det finansielle krav for n+2 målet for afholdte udgifter var opfyldt. Der er til stadighed særdeles stor fokus på at nå n+2 målene. Overvågningsudvalget, forvaltningsmyndigheden og vækstforumsekretariaterne har fra programstarten haft meget stort fokus på n+2 problematikken og nødvendigheden af momentum i programgennemførelsen, herunder at få tilsagnsgivningen til projekter tidligt i gang. Langt hovedparten af projekterne er flerårige, og de fleste projekter har en opstartsfase, fra projektet opnår tilsagn, til der genereres forbrug af strukturfondsmidler, som tæller med i n+2 regnskabet. Der er særlig opmærksomhed på initiativer, hvis formål dels er at hæve indstillingsmomentum og dels at forbedre indstillingernes kvalitet, så momentum i programgennemførelsen styrkes. Problematikken tages løbende op dels bilateralt med partnerskabet og dels gennem det administrative specialistnetværk. Læs mere om n+2 håndtering på i afsnit

20 Der blev i 2009 udvist store bestræbelser fra vækstforumsekretariaterne og fra forvaltningsmyndighedens side på at optimere programgennemførelsen, mindske sagsbehandlingstiderne, og optimere samt kvalitetsudvikle information og vejledning i alle led. Bl.a. ved indførelse af fasttrack procedure, afholdelse af møder i specialistnetværk og strukturfondsakademiet, afholdelse af trimestermøder mellem de enkelte vækstfora og forvaltningsmyndigheden samt afholdelse af seminarrække på tværs af de regionale vækstforumsekretariater. Det fremgår af tilbagemeldingerne fra de regionale vækstforumsekretariater, at der har været tale om en vellykket proces, se tabel 5.2. Læs mere om de væsentlige problemer, der har gjort sig gældende i afsnit 2.3 Figur 2.7: Disponerede andele af de regionale vækstforas og KUPs prioritetsrammer % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Bornholm Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark KUP Total Udisponeret 42,7 61,9 109,4 73,1 183,2 152,0 121,8 744,2 Indstillinger 1,6 78,5 22,5 41,2 42,0 80,2 0,0 266,0 Tilsagn 11,5 119,8 135,7 302,0 42,4 146,9 57,4 815,8 Note: En indstilling på ca. 81 mio. kr. for et tværregionalt projekt er i oversigten ligeligt fordelt mellem vækstforum Hovedstaden og Vækstforum Sjælland. 90 % af regionalfondsmidlerne er fordelt som en beløbsramme til de 6 regionale vækstfora med en fordelingsnøgle baseret på indbyggertal, antal ledige, antal lavtuddannede samt antal personer bosat i forholdsvis svage yderområder. De resterende 10 % af strukturfondsmidlerne fordeles til vækstforaene efter konkurrence under den konkurrenceudsatte pulje (KUP). Formålet med at fordele 10 % af midlerne efter konkurrence er bl.a. at sikre en tværgående indsats for de problemstillinger, der bedst løses på tværs af regionerne. Der kan iagttages en forholdsvis stor regional spredning i, hvor langt man er i disponeringen af midlerne i forhold til de udmeldte 7- årige programrammer. 20

21 Redegørelse for Danmarks Vækstråd og Den konkurrenceudsatte Pulje* Danmarks Vækstråd fastlagde temaerne for Den konkurrenceudsatte Pulje af strukturfondsmidler i 2009 til at være: Gode rammevilkår for udenlandsk arbejdskraft i Danmark Forbedrede rammevilkår på ungdomsuddannelserne. Danmarks Vækstråd har i 2009 fokuseret på forbedringer på ungdomsuddannelserne, hvilket er helt i overensstemmelse med Kommissionens anbefalinger. Som en følge heraf er alle midler på socialfondsprogrammets prioritet 2 under den konkurrenceudsatte pulje disponeret. Erfaringerne med den konkurrenceudsatte pulje af strukturfondsmidler har vist, at puljen ikke som ønsket i tilstrækkelig grad anvendes til at understøtte de mest perspektivrige projekter og større strategiske satsninger, og at processen omkring udmøntningen af puljen har været for lang. På den baggrund er der gennemført en ændring af strukturfondsadministrationsloven i 2009 og kompetencebekendtgørelsen i 2010, således der fra 2010 er implementeret en forenklet model for den konkurrenceudsatte pulje, se afsnit Temaerne for 2010 er af Danmarks Vækstråd fastlagt til at være: Figur 2.8 Etablering af videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet Udvikling af den offentlige opgaveløsning og ny velfærdsteknologi. Ufordelt 30% Ny teknologi Innovation 30% 20% Iværksætteri 20% Figur 2.9 Fordelingen af tilsagnene på regionalfondsprogrammets indsatsområder Der er ikke i den danske Nationale Strategiske Referenceramme (NRSF) fastsat mål for anvendelsen af midlerne under programmets vækstkilder /indsatsområder. Jf. den strategiske vægtning i regionalfondsprogrammet skal minimum 30 % af midlerne anvendes til Innovationsindsats, minimum 20 % anvendes til Iværksætteriindsats og minimum 20 % anvendes til indsats inden for anvendelse af ny teknologi. 30 % af midlerne er således i udgangspunktet ufordelt. Iværksætteri; 164,1; 20% Ny teknologi; 57,8; 7% Innovation; 594,0 ; 73% Den samlede disponering fordelt på indsatsområder Figur 2.9 viser fordelingen af tilsagn på programmets tre indsatsområder. Målt på tilsagnsbeløb var 73 % af tilsagnsbeløbet (594,0 mio. kr.) tildelt projekter under indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning. 20 % (164,1 mio. kr.) på indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder og 7 % på (57,7 mio. kr.) på indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi. 21

22 Tabel 2.2: Tilsagnenes fordeling på indsatsområder i relation til fordelingens minimumsgrænser disponeret i forhold til programrammen (DKK) 1.200, ,0 800,0 600,0 400,0 200,0 - Tilsagn 30 % Minimumsgrænse Tilsagn 20 % Minimumsgrænse Tilsagn 20 % Minimumsgrænse Ikke disponeret 30 % ufordelt Innovation Iværksætteri Ny teknologi Ikke disponeret og ufordelt Tabel 2.2 viser tilsagnsbeløbenes fordeling på indsatsområderne sammenlignet med (røde søjler) minimumsgrænserne (grå søjler). Set i forhold til den samlede programramme og målt på tilsagn, har indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning passeret minimumsgrænsen med små 50 mio. kr. mens der for Etablering og udvikling af nye virksomheder og Anvendelsen af ny teknologi er en afstand til minimumsgrænserne på hhv. ca. 200 og 300 mio. kr. Set i forhold til , hvor tilsagnsfordelingen mellem de tre indsatsområder var på , var der med fordelingen ultimo 2009 på tale om en forbedret udvikling især for indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder. Dog var der et stykke vej endnu for disponeringerne inden for Anvendelsen af ny teknologi. At kun 7 % af programanvendelsen er gennemført under indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi afspejler ikke det fulde billede af programmets teknologiindsats. I evalueringsrapporten fra temaevalueringen 2009 er det nævnt, at det både for projekterne og for vækstforasekretariaterne kan være vanskeligt at skelne, om et projekt under programmet hører under innovation eller hører under Anvendelsen af ny teknologi. Der er blandt vækstforumsekretariaterne enighed om, at indsatsområderne er overlappende. I følge temaevalueringen 2009 (s.62) kunne % af de projekter, der er tilknyttet innovationsområdet i lige så høj grad have været tilknyttet Anvendelse af ny teknologi. 22

23 Cowis s observationer stemmer i nogen grad overens med vækstforumsekretariaternes bidrag til årsrapporterne 2009, hvor vækstforumsekretariaterne i overvejende grad er enige om, at indsatsområderne Innovation, videndeling og videnopbygning og Anvendelsen af ny teknologi er overlappende. På møde i Overvågningsudvalget den 9. november 2009 redegjorde forvaltningsmyndigheden for, at der ville blive iværksat en analyse af projektporteføljens fordeling på indsatsområderne Innovation, videndeling og videnopbygning og Anvendelsen af ny teknologi. Analysen vil blive sat på dagsordenen til overvågningsudvalgsmødet 14. juni Set i forhold til Lissabonøremærkningskategorierne er det muligt at se, at der foregår en række aktiviteter under indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning, som rummer væsentlige elementer af anvendelse af ny teknologi, se afsnit Sammenfatning af den regionale gennemførelse på indsatsområder Kapitel 3 gennemgår den regionale disponering på indsatsområderne. Fig giver et samlet overblik. Figur 2.10: De regionale tilsagn fordelt på indsatsområder: I alt KUP Syddanmark Sjælland Nordjylland Midtjylland Hovedstaden Bornholm 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90% 95% 100 % 1.1. Innovation, videndeling, videnopbygning 1.2. Etablering og udvikling af nye virksomheder 1.3. Anvendelse af ny teknologi Hastigheden i programgennemførelsen jf. tilsagnsgivningen er overordnet set tilfredsstillende. Der er betydelige forskelle på, hvor mange midler regionerne har disponeret samlet og på de enkelte indsatsområder. De regionale forskelle afspejler blandt andet de regionale udviklingsbehov og målsætninger i erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner jf. kapitel 3 og jf. temaevalueringen

24 Figur 2.11 Projektansøgninger, projektudvælgelse og indstillinger til afslag Der er udarbejdet nedenstående visualisering af ansøgningsprocessen den er tilgængelig på I perioden 2007 til ultimo 2009 har EBST modtaget 201 indstillinger til behandling. Heraf indstillede de regionale vækstfora 28 projekter til afslag, hvilket svarer til 14 % af ansøgningerne, jf. tabel 2.3. Andelen af afslag varierer betydeligt fra region til region. Fra 0 % på Bornholm til 35 % i Syddanmark. Tabel 2.3: Ansøgnings, indstillings- og afslagsstatistik for de regionale indstillinger til tilsagn og afslag Antal Alle indstillinger Positive indstillinger Indstillinger til Afslag i % af til be- handling i EBST afslag alle Bornholm % Hovedstaden % Midtjylland % Nordjylland % Sjælland % Syddanmark % Total % 24

25 Antallet af ansøgningsrunder varierer fra region til region og ansøgningsprocessen er forskelligt tilrettelagt, jf. tabel 2.4. Midtjylland er den eneste region, der modtager løbende ansøgninger, mens de øvrige regioner havde to til fem ansøgningsrunder i Nordjylland anvendte herudover prækvalifikation. Tabel 2.4 afholdte ansøgnings- og prækvalifikationsrunder i 2009 Løbende ansøgning Prækvalifikation Ansøgningsrunder Bornholm 4 Hovedstaden 5 Midtjylland + Nordjylland 2 2 Sjælland 4 Syddanmark 4 De bærende principper uanset ansøgningsprocedure og udvælgelsestype er gældende for alle regioner - strukturfondsreglerne giver pligt til at formidle og informere aktivt og bredt i offentligheden. Reglerne om god forvaltningsskik skal følges i forhold til en åben forvaltning, og alle afgørelser skal kunne gøres til genstand for en efterfølgende kontrol. Afsnit i årsrapporten behandler særskilt arbejdet med udvælgelseskriterierne. Arbejdet med de supplerende udvælgelseskriterier: EBST har indhentet bidrag fra de regionale vækstfora vedrørende deres supplerende udvælgelseskriterier og bedt dem beskrive, hvordan de har indvirket på gennemførelsen de to operationelle programmer. Jf. nedenstående udsagn fra vækstfora, fremmer de supplerende udvælgelseskriterier målene i erhvervsudviklingsstrategierne, er med til at fremme programgennemførelsen og fremmer kvaliteten af projekterne. Bornholm: De særlige udvælgelseskriterier har bidraget til en højere kvalitet i projekterne, idet de sikrer, at projekterne fremmer målene i erhvervsudviklingsstrategien. Hovedstaden: Kriterierne forventes at ville medvirke til en højere gearing ved anvendelsen af strukturfondsmidlerne. Midtjylland: Nordjylland: Kriterierne bevirker at der er et direkte link mellem indholdet af de af Vækstforum indstillede projekter og den overordnede gennemførsel af de to operationelle strukturfondsprogrammer. Sjælland: Har ingen supplerende udvælgelseskriterier. Syddanmark: Vækstforums udvælgelseskriterier indvirker positivt på gennemførelsen af de to programmer, fordi de bevirker, at kun de mest effektfulde projekter bliver indstillet til støtte. Udvælgelseskriterierne er omtalt i afsnit

26 Finanskrisens påvirkninger af projektgenereringen Flere vækstfora har igangsat initiativer og vækstpakker, som specifikt sigter på at imødegå konsekvenser af den finansielle krise. Strukturfondsprogrammerne har været tilstrækkelig rummelige til både at kunne imødegå de langsigtede og kortsigtede udfordringer. Selvom der er god grund til at fokusere på de kortsigtede udfordringer, så er det væsentligt, at de regionale vækstfora fastholder fokus for anvendelsen af strukturfondsmidlerne på at forbedre de langsigtede regionale rammevilkår og præstationer inden for indsatsområderne i lov om erhvervsfremme, heriblandt uddannelse, iværksætteri, innovation, videnopbygning og videndeling. Det fremgår af de regionale bidrag til årsrapporten, at flere af de regionale vækstfora har oplevet, at nye eller igangværende projekter har måttet foretage en projekttilpasning pga. en ændring af de oprindelige forudsætninger afstedkommet af finanskrisens påvirkninger. Et vækstforum nævner eksempelvis, at enkelte projekter som følge af finanskrisen har måttet ændre deltagersammensætningen i projektet, mens flere vækstfora i nogle tilfælde har oplevet en langsommere udvikling i aktivitetsgennemførelsen end forventet. Resultater af temaevaluering 2009 I 2009 har Erhvervs- og Byggestyrelsen via en ekstern evaluator gennemført en temaevaluering 9. Temaevalueringen har koncentreret sig om væsentlige elementer i det strategiske set-up. Temaevalueringen dækker både regionalfondsprogrammet og socialfondsprogrammet. Opdraget for evalueringen var at kortlægge, hvordan den danske model med et meget integreret samspil mellem EU s strukturfonde og den danske regionale vækstpolitik fungerer i praksis, herunder hvordan sammenhængen mellem strukturfondsprogrammerne og erhvervsudviklingsstrategierne understøttes. Evalueringen skulle også vurdere, hvordan og i hvilket omfang de hidtidige bevilgede projekter afspejler de regionale erhvervsudviklingsstrategiers prioriteter og fokus. Endelig skulle temaevalueringen undersøge og vurdere, hvilke projekter der er genereret inden for indsatsområdet innovation samt analysere en række udvalgte projekter. Evaluator konkluderer, at det generelle indtryk af den første periode af programmernes udmøntning er, at den er sammenhængende og vellykket. Det konkluderes, at den særlige danske tilgang, hvor strukturfondene samt nationale såvel som regionale strategier sammentænkes, til dato har været vellykket. 9 Temaevalueringen i sin helhed kan læses på 26

27 Evaluator bemærker, at selvom udmøntningen er sket parallelt med udrulning af den danske strukturreform, hvor centrale aktører er blevet betydeligt berørt, er det alligevel lykkedes at konstruere et velfungerende organisatorisk og strategisk set-up. Et set-up, der ifølge evaluator, indbefatter både behovet for strategisk sammentænkning af regionale, nationale og subnationale niveauer og de konkrete regionale og lokale behov for en målrettet udviklingsindsats. Evalueringen konkluderer, at der er en stærk sammenhæng mellem strukturfondsprogrammerne og de regionale erhvervsudviklingsstrategier. Evaluator fremhæver, at særligt har den stærke strukturering omkring de fire vækstkilder: Udvikling af menneskelige ressourcer, Innovation, videndeling og videnopbygning, Etablering og udvikling af nye virksomheder samt Anvendelse af ny teknologi været vellykket og resulteret i et sammenfald mellem erhvervsudviklingsstrategierne og den strategiske ramme. Ifølge evalueringen har der for vækstforaene kun været få eller ingen barrierer for arbejdet med programmerne. Således har programmerne været opfattet som rummelige. Overensstemmelsen mellem de regionale erhvervsudviklingsstrategier og de konkrete projekter er ligeledes til stede, dog bærer området ifølge evaluator præg af, at evalueringen finder sted tidligt i programperioden, og dele af erhvervsudviklingsstrategierne er kommet hurtigere fra start end andre. Evaluator peger på, at der med den nye programperiode har været fokuseret på større og mere markante projekter. Dette har haft en række fordele. Programmerne har været nemmere at håndtere for både vækstfora og legalitetskontrollen og effekterne ser ud til at blive tydeligere og mere markante. Samtidig med at vækstforaene i stigende grad har fokuseret på større projekter, har ansøgningsrunderne for midlerne også ændret karakter. Tilgangene er stadig forskellige på tværs af vækstforaene, men der er en klar tendens imod en mere styret proces. Dette understreger det øgede strategiske fokus på anvendelse af strukturfondsmidlerne, som har kendetegnet denne periode til dato. Afslutningsvis gør evaluator opmærksom på at den aktuelle økonomiske situation gør det sværere at rejse kapital, og ledigheden er stigende. Hvilken effekt dette skifte vil have på mellemlang sigt er usikkert, men på lang sigt vil en række af de udfordringer, som programmer og strategier til dato har været rettet imod, stadig være gældende. 27

28 Evaluator vurderer, at sikringen af en tilstrækkelig stor mængde arbejdskraft frem mod 2040 stadig er en markant udfordring. Set i lyset af den seneste udvikling er det derfor væsentligt ikke at tabe de positive resultater, som har kendetegnet de senere år, på gulvet Programanvendelsen jf. Lissabonstrategiens øremærkningskategorier Af nedenstående tabel, som viser tilsagns fordeling på både Lissabonøremærkningskategorierne og programmets indsatsområder er det muligt at se, at der foregår en række aktiviteter under indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning, som rummer væsentlige elementer teknologi. Dette understøtter, at vækstforumsekretariaterne i deres bidrag til årsrapporten i overvejende grad er enige om, at indsatsområderne Innovation, videndeling og videnopbygning og Anvendelsen af ny teknologi i nogen udstrækning er vanskelige at skelne fra hinanden, og at en del af teknologiindsatsen rummes inden for innovationsindsatsen. Generelt om øremærkningskategorierne: Under regionalfondsprogrammet er hovedparten af indsatsen rettet mod målene i fællesskabets integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse jf. udgiftskategorierne i den generelle forordning art. 9 stk. 3 og bilag IV (øremærkningskategorierne). Ved programstart forventes det indikativt, at ca. 87 % af indsatsen at falde ind under øremærkningskategorierne 10. Valget af øremærkningskategorier under Regionalfonden og det vejledende skøn over udgiftsfordeling fremgår af bilag B sammen med oplysninger om de faktiske forpligtelsers fordeling på samme. 10 Danmarks strategiske referenceramme, s

29 Tabel 2.5. Tilsagnenes procentvise fordeling på Lissabon-øremærkningskategorier og regionalfondens indsatsområder, opgjort pr. 30. april 2010 (ekskl. teknisk assistance). Prioriteret tema Innovation, videndeling og videnopbygning Etablering og udvikling af nye virksomheder Anvendelse af ny teknologi I alt Forskning og teknologisk udvikling 01 FTU-aktiviteter i forskningscentre 8,9 % 0,0 % 0,5 % 9,4 % 02 FTU-infrastruktur (herunder anlægs-, instrumenterings- og højhastighedscomputernetværk, der forbinderforskningscentre) og kompetencecentre inden for en bestemt teknologi 03 Teknologioverførsel og udbygning af samarbejdsnetværk mellem mindre virksomheder (SMV), mellem disse og andre virksomheder og universiteter, alle former for postgymnasiale uddannelsesinstitutioner, regionale myndigheder, forskningscentre og videnskabs- og teknologipoler (forsknings- og teknologiparker, teknopoler m.m.) 04 Støtte til FTU, især i SMV (herunder adgang til FTUtjenester i forskningscentre) 05 Avancerede støttetjenester til virksomheder og grupper af virksomheder 06 Støtte til SMV til fremme af miljøvenlige produkter og produktionsprocesser (indførelse af effektive miljøforvaltningssystemer, indførelse og anvendelse af forureningsforebyggelsesteknologi, integrering af rene teknologier i virksomhedens produktion) 07 Investering i virksomheder med direkte tilknytning til forskning og innovation (innovativ teknologi, universiteters, eksisterende FTU-centres og virksomheders oprettelse af nye virksomheder m.m.) 0,6 % 0,0 % 0,2 % 0,8 % 19,6 % 1,8 % 1,5 % 22,9 % 8,0 % 0,0 % 0,0 % 8,0 % 6,4 % 0,8 % 0,4 % 7,6 % 7,1 % 0,8 % 0,2 % 8,1 % 1,8 % 4,3 % 0,1 % 6,2 % 08 Anden investering i virksomheder 0,9 % 6,7 % 1,6 % 9,2 % 09 Andre foranstaltninger til fremme af forskning og innovation og iværksætterånd i SMV 12,2 % 5,7 % 0,0 % 17,9 % Forskning og teknologisk udvikling i alt 65,5 % 20,0 % 4,6 % 90,1 % 11 Informations- og kommunikationsteknologi (TENIKT) 15 Andre foranstaltninger for at give SMV bedre adgang til IKT og få dem til at anvende IKT mere effektivt 2,0 % 0,0 % 1,0 % 3,0 % 0,0 % 0,0 % 1,0 % 1,0 % 29