BILAG KONGRES. Messecenter Herning Kongrescenter. Østergade 37 Herning februar

Transkript

1 BILAG KONGRES Messecenter Herning Kongrescenter Østergade 37 Herning februar

2 Programoversigt Dansk Kvæg Kongres, februar 2008 Mandag Kongressalen Kaffe Beretning ved formand, gårdejer Peder Philipp og direktør Gitte Grønbæk Frokost i Koncertsalen. Kongressalen Dansk Landbrug hvorfor og hvordan? Fødevareminister Eva Kjer Hansen Kaffe i Koncertsalen. Viking Danmark er vært Teatersalen Kongressalen Cabaretsalen Tema 1 Globaliseringen udfordrer kvægbruget Tema 2 Styr på frugtbarheden Tema 3 og 4 Prisudsving har ramt oksekødsproduktionen Cabaretsalen Tema 3 Slagtekalve Scenen (ved Teatersalen) Tema 4 Kødkvæg Middag i Koncertsalen. Kødbranchens Fællesråd og Dansk Kvæg er vært Kongressalen Lokale 5 Teatersalen Cabaretsalen BC Tema 5 Overskud med omtanke Får og Geder Afsætning af får og geder Fællesmøde for malkeracerne (side 10) Turbo Avl fremgang for etik og økonomi Teatersalen Cabaretsalen A Lokale 4 SDM Dansk Holstein Forandringer hos Holstein RDM Danmark Sidste nyt om RDM Dansk Jersey En succesfuld opstart i 1. laktation Dansk Kødkvæg Send oksekødet på gourmetklasse Natmad i Koncertsalen. Mejeriforeningen og Dansk Kvæg er vært Tirsdag 9.30 Cabaretsalen Teatersalen Kongressalen Scenen (ved Teatersalen) Tema 6 Tema 7 Tema 8 Tema 9 Tilpas foderforsyningen til verdensmarkedspriserne og tjen kr. pr. ko Levende kalve og vinderkøer Nu er det kviernes tur Sæt din mælkeproduktion i gear til fremtiden Frokost i Koncertsalen Cabaretsalen Teatersalen Kongressalen Scenen (ved Teatersalen) Tema 10 Tema 11 Tema 12 Tema 13 Økologi i hastig udvikling Sunde køer fra top til tå Et godt arbejdsmiljø fastholder og tiltrækker arbejdskraft Den automatiserede kvægstald Dansk Kvægs Kongres er slut. Omslagsfotos: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier.

3 Indhold Side Side Tema 1 Tema 2 Tema 3 Tema 4 1 Indhold 2 Kommissionens syn på den fremtidige mælkepolitik 4 De politiske rammevilkår hvor peger pilen hen? 6 Danmarks potentiale for mælkeproduktion efter Strategiske overvejelser for køb og salg af mælkekvote frem mod Der er penge i god reproduktion! 12 Frugtbarheden er blevet dårligere de seneste 20 år 14 Viking Genetics har kurs mod bedre frugtbarhed 16 DNA-markører kan forbedre frugtbarheden 18 Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet? 20 Herd Navigator hjælper med overblik over reproduktionen 22 Heatime hurtig og enkel registrering af brunst Hvordan ser fremtiden ud for dansk okse- og kalvekød? Vi skal tro på fremtiden i Dansk okse- og kalvekødsproduktion Alternative fodermidler og tilsætningsstoffer til slagtekalve 30 Majs majshelsæd kolbemajs crimpet majs 32 Benchmarking alternative produktionsområder 34 Mulige indsatsområder i en kødkvægsbesætning 36 Er der muligheder i at bruge biprodukter i større besætninger? Tema 7 Tema 8 Tema 9 Tema 10 Tema Sammenhæng mellem velfærdsparametre og driftsøkonomi 62 Dialog og ændrede rutiner sænker kalvedødeligheden 64 Stærke og livskraftige jerseykalve hvordan kan avl hjælpe os? 66 Vinderkoen fokus på den robuste og holdbare ko 68 Hent kr. ved forbedring af kvieproduktionen 70 Fodring af kvier, som kælver ved måneder 72 God reproduktion med inseminering i stedet for foldtyr 74 Skab goder rammer for kvieproduktionen 76 Når kvierne tager på hotel 78 Hvad kan vi lære af producenternes historie? 80 Risikoledelse fremtidens udfordring bliver svingende priser 82 Markedsudvikling for økologiske mælkeprodukter 83 Muligheder for omlægning og udvidelse af bedriften 86 Fra overskud til efterspurgt vare et eksempel på en økologisk studeproduktion 88 Goldkøer på græs uden kælvningsfeber! 90 Sundhedsøkonomi CowEcon programmet 92 Klovsundhed hvad gør vi ved det? 94 Bluetongue hos kvæg 96 Aktuelt om Q-feber Tema 5 Får og geder 38 Naturpleje behov for afgræsning af offentlige arealer 40 Naturpleje behov for afgræsning 42 Formidling af græsarealer Græsdating www. græsning.dk 44 Mine værdier for min bedrift Etisk og socialt ansvar 46 Start af lokal afsætning 48 Afsætning får og geder Tema Salmonella Dublin pilotprojektet 100 Ledelse er meget vigtig 102 Ting som arbejdstager lægger vægt på hos arbejdsgiver 103 Sådan fastholder og leder jeg mine medarbejdere 104 Ledelse af udenlandske medarbejdere hvad skal du være specielt opmærksom på? 105 Regler for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft hvordan gør man? Tema 6 50 Sådan afsætter jeg mine lam 52 Er topudbytte i grovfoder lige så interessante som kg mælk pr. ko? 54 Sæt den rigtige pris ved handel med grovfoder 56 Tilpas grovfoderforsyningen til de høje kornpriser Tema Indretning af stalde med stor automatisering 108 Automatisk fodring 110 Automatiske malkesystemer 112 Mælkekvaliteten skal være i top 58 Optimér tilskudsfoderet efter en mælkepris på 3 kr.

4 Tema 1 Globaliseringen udfordrer kvægbruget Kommissionens syn på den fremtidige mælkepolitik Afdelingschef Thorkild Rasmussen, Kommissionen, Bruxelles De store reformer (1992, 1999 og 2003) har alle bevæget den europæiske landbrugspolitik i en retning, som i højere og højere grad har gjort den offensiv og markedsorienteret, men som også har indføjet nødvendige hensyn til bl.a. miljø, dyrevelfærd, udvikling af landbrugsdistrikter samt overholdelse af strammere regler i den internationale handel. Med indførelsen af enhedsbetalingsordningen i 2003 reformen bekræftede både Kommissionen, Rådet og Parlamentet, at den fremtidige landbrugspolitik endegyldigt skulle baseres på en indkomstgaranti til landmanden frem for en prisgaranti på det enkelte produkt. Indkomstgarantien skulle gøre det muligt at tilrettelægge produktion og afsætning i lyset af den reelle efterspørgsel på markedet. I samme forbindelse blev der foretaget en stærk opprioritering af aktiviteter til en yderligere udvikling af landdistrikterne. Selv om de foreløbige resultater af den seneste reform synes at være ret så positive, har Kommissionen nu valgt at tage en "time-out", ikke blot for at se om tingene kan gøres endnu bedre og simplere men også for at vurdere, hvordan man kan tackle de nye og fremtidige udfordringer for landbrugssektoren. Dette "sundhedstjek" er yderligere en anledning til at begynde en debat om landbrugets fremtidige stilling i det europæiske samfund, som tæller næsten en halv milliard mennesker med store forskelligheder på en lang række områder. Konklusionerne af denne debat vil indgå som noget helt væsentligt, når forhandlingerne om den nye finansramme for Fællesskabet, gældende fra 2014 til 2021, vil blive indledt i Denne ramme og særligt landbrugets indplacering deri vil være helt afgørende for de videre udviklingsmuligheder for den europæiske landbrugssektor i alle dens aspekter. Den nuværende ramme ligger fast indtil 2013, og landbrugets andel ligger ligeledes fast. I praksis betyder det, at udgifterne på ingen måde kan overstige loftet, men mere vigtigt er det, at der er givet budgetgaranti indtil Dette er helt klart et forhold, som letter de beslutninger, der skal tages op til 2013 heriblandt eventuelle tilpasninger som følge af sundhedstjekket. Hvilke tilpasninger, der kommer på banen, er endnu ikke endeligt fastlagt, men Kommissionen har i sit diskussionsoplæg bl.a. peget på en forenkling af enhedsbetalingsordningen, forbedrede forhold for landmændenes muligheder vedr. udnyttelse af markedsmuligheder, en yderligere afkobling af de præmier, som stadig er knyttet til produktion, samt en udvidelse af aktiviteter i den såkaldte anden søjle, som vedrører udvikling af landdistrikterne. Hvad angår de animalske sektorer, vil det igangværende sundhedstjek berøre de præmier, som forblev koblet eller delvis koblet efter 2003 reformen. Men det største emne vil være mælk og mejeripolitikken og især problemstillingerne i forbindelse med mælkekvoternes udløb i Kommissionen har i det forløbne år gang på gang slået fast, at en begrænsning af mælkeproduktionen hænger meget dårligt sammen med målsætningen i 2003 reformen, hvor den enkelte producent jo netop blev opmuntret til at producere som svar på markedets efterspørgsel. Forbrugsmønstret ændrer sig løbende, og især den europæiske mælkeindustri har været i stand til at opfange de nye signaler. Nye produkter bliver udviklet og efterspurgt til gavn for industrien, men så sandelig også for mælkeproducenterne. I bund og grund er mælkeprisen jo fastsat ud fra de afsætningsmuligheder med tilhørende priser, der nu engang er for de forskellige mejeriprodukter. Efterspørgslen efter nye yoghurt-produkter samt oste til direkte forbrug eller til anvendelse i fødevareindustrien er i særlig grad steget i de sidste år, og denne udvikling forventes at fortsætte. Den stigende efterspørgsel var en blandt mange faktorer, som fik priserne på mejeriprodukter til at eksplodere i første halvdel af Selv om priserne nu er faldet i næsten samme tempo, er det Kommissionens opfattelse, at de grundlæggende markedsfaktorer er uændret, dvs. at produktionen ikke længere er tilstrækkelig til at dække det stigende behov. Uden sammenhæng i øvrigt med det ovennævnte sundhedstjek har Kommissionen derfor foreslået en hastebehandling af et forslag om at hæve mælkekvoterne i hele EU med 2 % med virkning fra 1. april Mælkekvotesystemet udløber som sagt i 2015, hvilket i bund og grund efterlader os med to muligheder. Enten lader vi tingene køre videre indtil da, eller også går vi allerede nu i gang med at forberede både mælkeproducenter og industrien på den nye situation, der opstår, når produktionsbegrænsningerne ophører. Kommissionens valg er klart. Det er den bløde landing! og heldigvis er denne idé da også støttet af langt de fleste producenter, organisationer og politikere med interesse i mælkesektoren. Midlerne til at opnå en blød landing er der flere af, men det ligger klart, at Kommissionens foretrukne middel er en gradvis udvidelse af kvoterne. Herigennem giver man alle producenter ens betingelser og muligheder for at tilpasse sig og restrukturere i tide, både økonomisk og teknisk. Andre potentielle midler til at liberalisere kvoteordningen lider enten af, at produktionen risikerer at blive spekulativ eller at kun visse producentgrupper bliver tilgodeset. En mere markedsorienteret mælkepolitik indebærer naturligvis, at de "gamle" støtteforanstaltninger må kigges efter i sømmene en gang til og tilpasses, hvor det er ønskeligt eller nødvendigt. Kommission er klar over, at visse grupper af mælkeproducenter i visse sensitive områder af EU er specielt udsat i forbindelse med en kraftigere global konkurrencesituation. 2 BILAG dansk kvæg Kongres 2008

5 Det er derfor sandsynligt, at særlige hensyn må tages for at bibeholde en vis aktivitet på mælkeområdet i disse områder. Landbrugskommissær Mariann Fischer Boel lægger stor vægt på at gøre hele diskussionen om sundhedstjekket så åben og gennemskuelig som muligt. Diverse interesseorganisationer har i to omgange (i december og i januar) været indkaldt til orientering og høring, og både Ministerrådet og Europaparlamentet er allerede nu aktive som medspillere og/eller modspillere i den proces, som er sat i gang. Kommissionen vil den 20. maj fremlægge de konkrete lovforslag til forbedring og effektivisering af landbrugspolitikken, som den ønskes at skulle se ud i de kommende år. Den endelige politiske vedtagelse af nye tiltag forventes dog først at finde sted i slutningen af Dette vil for mælkesektorens vedkommende føre til, at evt. nye bestemmelser vil træde i kraft fra kvoteårets begyndelse den 1. april har pga. af markedskræfterne været et meget spændende år, men 2008 bliver utvivlsomt også yderst interessant for mælkesektoren, i særdeleshed fordi vi nu starter det endelige opgør med kvotetankegangen, som har styret mejeripolitikken i de sidste 25 år! BILAG dansk kvæg Kongres

6 Tema 1 Globaliseringen udfordrer kvægbruget De politiske rammevilkår hvor peger pilen hen? Kvægpolitisk chef Arne Munk, Dansk Kvæg Globalisering og konkurrence på verdensmarkedet er ikke nyt for kvægbrugeren, men udviklingen synes at gå hurtigere end nogensinde. Og hvor peger pilen hen? Skal man sige det kort, bliver de internationale rammevilkår lempeligere og de nationale strammere. Begge dele giver store udfordringer men også muligheder for kvægbrugeren. Internationale rammevilkår Den internationale regulering spiller en stor rolle og afhænger især af WTO-forhandlingerne og udviklingen i EU s landbrugspolitik. Her peger pilen entydigt i retning af en liberalisering af verdenshandlen og af EU s landbrugspolitik. Nyt forsøg på WTO-aftale Der gøres i øjeblikket et sidste forsøg på at få en ny WTOaftale på plads i år. Det vil i givet fald indebære, at eksportstøtten skal være afviklet senest i 2013, en betydelig sænkning af toldsatserne og en generel øget markedsadgang. En sådan WTO-liberalisering udfordrer landbruget i EU. I Danmark har mælkesektoren og dermed også de danske mælkeproducenter gode forudsætninger for at imødekomme udfordringen. Eksportstøtten for mejeriprodukter har været nulstillet siden juni Virksomhederne har derfor allerede disponeret efter at frigøre sig fra restitutionsafhængigheden. Fremtiden rummer nye muligheder, både i det voksende EU-marked og i lande som gennem en WTO-aftale skal give yderligere markedsadgang. Det ser anderledes ud for oksekødssektoren, hvor EU s importbelastning for oksekød er høj. Der vil derfor blive tale om store reduktioner af importafgiften med en ny WTOaftale. Følsomme produkter med en mindre reduktion af importafgiften overvejes som en mulighed. Imidlertid er der lagt op til en betydelig betaling herfor i form af relativt store toldkvoter til en forholdsvis beskeden afgift. Alt i alt er der i EU udsigt til pres på priserne og produktionen af oksekød. I en sådan situation vil det derfor være væsentligt, at en relativ stor del af den europæiske produktion og ikke mindst den danske kan målrettes special- og nicheproduktioner, og at præferencen for nationalt produceret oksekød øges. EU s landbrugspolitik Der er næppe tvivl om, at Kommissionens meddelelse om indholdet til det såkaldte sundhedstjek af EU s landbrugspolitik for perioden skal betragtes som to halve reformer. Den ene halve reform går ud på at fuldføre, hvad der ikke lykkedes i reformen fra 2003, nemlig fuldstændig afkobling af støtten i alle sektorer og en ens afkoblet præmie pr. ha. Der er i flertallet af medlemslandene imidlertid et ønske om, at sundhedstjekket alene skal resultere i justeringer af landbrugsreformen fra 2003, og at der således ikke skal vedtages en ny reform. Vedr. mælkekvoten peger pilen entydigt i retning af, at der i sundhedstjekket indføres instrumenter, som sikrer en blød landing for afvikling af mælkekvoten 31. marts Den anden halve reform er forløberen til, hvad der venter efter Her er det tydeligt, at eksportstøttens dage er talte, og at Kommissionen overvejer interventionssystemets fremtid. Denne del af reformen vil også gøre op med princippet om, at den afkoblede støtte skal udbetales på et historisk grundlag. Pilen peger derfor mod en enhedspræmie pr. ha, hvor støtten reduceres væsentligt og i langt højere grad målrettes landmænd og produktionsformer, som lever op til Kommissionen krav om en bæredygtig produktion. Dermed vil næsten alt støtte blive udbetalt via landdistriktsprogrammer. Endelig er det værd at bemærke, at afvikling af landbrugsstøtten indgår i det nye regeringsgrundlag for VK-regeringen, og at der er et klart flertal i Folketinget for at afvikle landbrugsstøtten hurtigst muligt. Klima og energi Ifølge en netop fremlagt klima- og energipakke vil EU nedbringe sin udledning af CO 2 med 20 procent i 2020, og til 30 procent, hvis det lykkes at indgå en global klimaaftale. En stor del af reduktionen vil skulle findes i landbrugssektoren, transportsektoren og private husholdninger. For landbrugssektoren forventes indsatsen først og fremmest at blive målrettet virksomhederne, men det kan ikke udelukkes, at landbrugsbedrifterne også bliver berørt. Men under alle omstændigheder er det interessent for landbruget, at der kommer fokus på biomassen i forbindelse med EU s energi og klimaplan. Nationale rammevilkår Mange af de nationale rammevilkår er hængt op i EU-direktiver, hvilket giver mulighed for nationale stramninger. Det gælder bl.a. miljø- og dyrevelfærdslovgivning. Overordnet peger pilen i retning af landmandens ret til at være her, hvilket betyder, at produktionen skal opfylde flere og flere krav og normer for at få samfundets accept. Miljø Miljøreguleringen er et af de mest begrænsende rammevilkår for danske landmænd. Specielt harmonikrav har betydet, at der i store dele af Danmark er en kraftig efterspørgsel efter landbrugsjord, og som et resultat heraf er jordpriserne steget kraftigt. Specifikt for kvægbruget gælder der frem til august 2008 en undtagelsesbestemmelse fra Nitratdirektivet, der indebærer, at kvægbrug under særlige betingelser må have op 4 BILAG dansk kvæg Kongres 2008

7 til 2,3 DE pr. ha. Den generelle regel for kvægbrug er op til 1,7 DE pr. ha. Det forventes, at Danmark vil få en midlertidig forlængelse af undtagelsen. På sigt må der dog forventes en opstramning. Det er derfor problematisk, at langt hovedparten af de udvidelser, der ansøges om i øjeblikket, tilsyneladende gør brug af undtagelsen. Vandrammedirektivet og Natura 2000 EU s Natura 2000 program og Vandrammedirektivet vil blive centrale omdrejningspunkter for den fremtidige EU-regulering af natur og fauna samt vandbeskyttelse. Inden udgangen af 2009 skal Danmark lave en indsatsplan for de enkelte Natura 2000 områder. Det er endnu uafklaret, hvad der kommer til at ligge i indsatsprogrammerne, men de vil kunne indebære indgreb i den aktuelle drift med henblik på at sikre eller genoprette naturtyper eller arters bevaringsstatus. Vandrammedirektivet betyder, at der for de fire vanddistrikter i Danmark skal udarbejdes en vandplan og et tilhørende indsatsprogram, der har til formål at beskytte grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Et af de vigtigste og mest effektive virkemidler vil være udtagning af lavtliggende landbrugsjorde, hvilket vil kunne ramme en del kvægbrugere. Derudover nævnes forskellige former for regulering af kvælstof- og fosforudledningen, nye sædskiftekrav m.m. Skov- og Naturstyrelsen skal komme med udkast til vandplaner for de enkelte vanddistrikter i december De enkelte kommuner skal have den endelige indsatsplan klar i slutningen af 2010, og vandplanerne skal iværksættes i Der er dermed lang vej endnu, før det er muligt at få et overblik over vandrammedirektivets konsekvenser for landbruget. Det må dog forventes, at landmænd i specielt sårbare områder vil blive ramt af direktivet og dermed opleve en række begrænsninger i den fremtidige produktion. Dyrevelfærd Der er stor offentlig bevågenhed på dyrevelfærd i Danmark, hvilket medfører fortsat stigende krav til dokumentation af dyrenes velfærd og kontrollen hermed på såvel bedriftsniveau og under transport. I øjeblikket pågår der et udredningsarbejde omhandlende hold af kvæg, hvor forskellige krav til staldindretning og dyrenes pleje behandles. Langt de fleste elementer i det nuværende arbejde vil få betydning for, hvordan fremtidige stalde skal indrettes og kan dermed medføre øgede omkostninger ved staldbyggeri. Det mest kritiske forslag, der har været rejst i forbindelse med arbejdet, er et krav om, at alle køer skal på græs i op til 150 dage om året. Vedtages dette, vil det få store konsekvenser for en række kvægbrugere, hvor staldanlægget er placeret langt væk fra græsarealer, og hvor køerne dermed ikke har mulighed for at gå ud på græs. Arbejdet forventes færdiggjort i løbet af efteråret 2008, hvorefter der skal foretages en økonomisk analyse af de enkelte elementer. I efteråret 2008 forventes der fremlagt en række lovforslag, der kan vedtages og træde i kraft ved årsskiftet 2008/2009. Nye krav vil være omfattet af overgangsordninger og vil ikke omfatte eksisterende staldanlæg. Landbrugslov Tidligere var landbrugsloven en kraftig begrænsning i den enkelte landmands udviklingsmuligheder, men med de seneste revisioner, er det kun de færreste, der rammes af disse regler. Med revisionen af landbrugsloven i 2006 blev der indført et loft over antallet af dyreenheder på 750 DE, dog med mulighed for at udvide til 950 DE, hvis der blev udarbejdet en handlingsplan for dyrevelfærd. Det veterinært bestemte loft på 500 DE pr. staldanlæg forventes ophævet i løbet af BILAG dansk kvæg Kongres

8 Tema 1 Globaliseringen udfordrer kvægbruget Danmarks potentiale for mælkeproduktion efter 2015 Afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Der er potentiale for større mælkeproduktion i Danmark end den nuværende mælkekvote tillader. Kviekalve og dermed antallet af kælvekvier samt muligheden for at udvide jordtilliggendet og derigennem opfylde miljøkrav er de væsentligste faktorer, som vil sætte grænser for, hvor stor mælkeproduktionen vil blive, når mælkekvoten er afskaffet. Siden mælkekvoten blev indført i 1984, har den sat grænse for, hvor meget mælk der er blevet produceret i Danmark. Nu tyder alt imidlertid på, at mælkekvotesystemet ophører i 2014/15 og EU arbejder i øjeblikket på hvilke instrumenter, der skal indføres for at sikre en "blød landing" ved afskaffelse af kvotesystemet. Instrumenterne er endnu ikke fastlagte, og der tales både om gradvise kvoteudvidelser og sænkning af superafgiften eventuelt i kombination. Dersom mælkekvoten afskaffes betyder det, at andre faktorer vil sætte grænser for, hvor meget mælk der vil blive produceret i Danmark i fremtiden. Kommissionen arbejder på tiltag til at afskaffe mælkekvotesystemet Gradvise udvidelser af mælkekvoten og sænkning af superafgiften er de instrumenter Kommissionen overvejer i forhold til at sikre en "blød landing" ved afskaffelse af kvotesystemet. Spørgsmålet er imidlertid, om en udvidelse af kvoten også vil blive produceret. For producenter, som står overfor at udvide produktionen, er det et helt centralt spørgsmål, idet kvoten vil være værdiløs i det øjeblik, den ikke bliver produceret. Den aktuelle mælkeproduktion I kvoteåret 2006/07 blev der produceret 4,492 mia. kg mælk af køer fordelt på bedrifter. I 2007/08 er mælkekvoten udvidet med yderligere 0,5 % til 4,5 mia. kg, som bliver produceret af skønsmæssigt køer. I kvoteåret 2008/09 bliver mælkekvoten udvidet med yderligere 0,5 % til 4,522 mia. kg. Derudover tyder meget på en yderligere udvidelse af kvoten med 2 % i samme kvoteår. Mulighederne for at øge mælkeproduktionen Producenterne har flere muligheder for at udvide produktionen. Mælkeydelsen pr. ko stiger hvert år. Både som følge af bedre genetik og som følge af bedre management på bedrifterne. Gennem de senere år har det været almindeligt at se ydelsesstigninger på mellem 2 og 3 % pr. ko pr. år. Tidligere har en stigning i mælkeydelsen pr. ko bevirket en tilsvarende reduktion i bestanden af malkekøer som følge af, at kvoten har begrænset den samlede mælkeproduktion i Danmark. Populært kan det siges, at mælken siden kvotens indførelse i 1984 er blevet produceret af stadig færre køer. I det øjeblik kvoten er afskaffet vil denne automatik være ophævet og en stigning i ydelsen pr. ko vil resultere i en stigning i mælkeproduktionen. Alt andet lige. Der er imidlertid grænser for, hvor meget produktionen kan stige, idet antallet af kælvekvier til erstatning af udsætter- køer vil sætte grænser for, hvor stor udvidelsen i bestanden af malkekøer kan blive. Hvor mange kælvekvier, der er nødvendige for at erstatte udsætterkøer, afhænger af udskiftningsprocenten i besætningerne. Denne har gennem de seneste år ligget på over 40 %. Derudover har Danmark eksporteret mellem og kælvekvier årligt, hvilket ligeledes begrænser, hvor meget bestanden af malkekøer kan udvides. Beregninger viser, at dersom mælkekvoten er væk, vil mælkeproduktionen i Danmark stige. Forbliver udskiftningen i besætningerne på det nuværende niveau, vil malkekobestanden imidlertid fortsætte med at falde. En lavere udskiftning vil kunne fastholde malkekobestanden på det nuværende niveau, til gengæld vil ydelsesfremgangen pr. ko blive mindre som følge af, at det er nødvendigt at beholde ringere køer i besætningerne. Det kan derfor være vanskeligt at forudsige nettoeffekten af dette tiltag. I stedet for at eksportere årligt mellem og kælvekvier kunne producenterne vælge at sælge disse på hjemmemarkedet. Dette tiltag vil fastholde malkekobestanden på det nuværende niveau og derigennem sikre en fremgang i mælkeproduktionen udover den almindelige ydelsesstigning pr. ko. Jo flere kalve der dør, desto færre kalve er der til både at erstatte udsætterkøer og til at udvide malkekobestanden. Kalvedødeligheden har gennem de senere været over 10 %. Halvdelen dør i forbindelse med fødslen, mens den øvrige halvdel dør senere. Dansk Kvæg sætter i disse år fokus på at nedbringe dødeligheden i de danske malkekvægbesætninger. En halvering af dødeligheden efter fødsel vil sammen med et ophør af eksport af kælvekvier bevirke, at malkekobestanden kan øges i forhold til det nuværende niveau uden at ændre det nuværende udskiftningsniveau. En udvidelse af malkekobestanden er imidlertid kun mulig, dersom kvægbedrifterne kan skaffe det nødvendige jordtilliggende til at opfylde miljøkrav. I egne med stor husdyrtæthed kan det vise sig at være vanskeligt og på kortere sigt måske ikke muligt at efterkomme. Kønssortering af sæd giver mulighed for, at bestemme kønnet på de kalve, som fødes i besætningen. I følge Viking vil sandsynligheden for en kviekalv være 90 % ved anvendelse af kønssorteret sæd. Viking angiver produktionskapaciteten til doser i 2008 og doser i Dersom disse udnyttes fuldt ud, vil andelen af kviekalve på landsplan kunne øges fra de nuværende 48 % til ca. 55 %. På sigt må man formode, at produktionskapaciteten vil kunne øges yderligere. Anvendelse af kønssorteret sæd i kombi- 6 BILAG dansk kvæg Kongres 2008

9 nation med en lavere dødelighed blandt kalve og ophør af eksport af kælvekvier vil give en markant stigning i malkekobestanden og derigennem også mælkeproduktionen i Danmark. Det afgørende spørgsmål er imidlertid, om potentialet vil blive udnyttet. Den helt overvejende begrænsende faktor vil være kvægbrugets mulighed for at udvide jordtilliggendet ud over det nuværende niveau på ca ha. Et andet centralt spørgsmål er, om strukturudviklingen målt i antallet af malkekvægbedrifter vil fortsætte uændret således, at det øgede antal malkekøer vil skulle absorberes af disse. Alternativt kan man forestille sig, at nedgangen i antal bedrifter bliver mindre. Uanset scenarium vil kvægbruget skulle investere til markant flere staldpladser. Spørgsmålet er alene, hvor mange producenter der vil være til at dække investeringsbyrden. Tidligere undersøgelser har vist, at strukturudviklingen i en produktionsgren er relativ stabil og dermed upåvirket af aktuelle prisforhold. Det taler for, at strukturudviklingen i kvægbruget ikke vil blive påvirket af aktuelle økonomiske forhold. Opsamling Mælkekvoten afskaffes med meget stor sandsynlighed i Det betyder, at kvoten ikke længere sætter grænser for mælkeproduktionen. Danske mælkeproducenter vil kunne øge produktionen udover det nuværende kvoteniveau. Produktionen kan øges gennem en stigning i mælkeydelsen pr. ko, ved at ophøre med eksport af kælvekvier, ved at nedbringe kalvedødeligheden eller ved at anvende kønssorteret sæd. Specielt det sidste tiltag vil kunne øge malkekobestanden betragteligt. I den situation vil andre forhold ikke mindst de miljømæssige sætte grænser for, hvor meget produktion reelt vil stige. BILAG dansk kvæg Kongres

10 Tema 1 Globaliseringen udfordrer kvægbruget Strategiske overvejelser for køb og salg af mælkekvote frem mod 2015 Konsulent Michael Friis Pedersen, Dansk Kvæg Afviklingen af kvotesystemet er for alvor kommet på dagsordenen i forbindelse med Sundhedstjekket af EU's landbrugspolitik, og det er derfor vigtigt at forholde sig til kvoteafvikling i forbindelse med kvotehandel. I den forbindelse er det også vigtigt at forholde sig til forholdet mellem superafgiften og risikoen for at komme til at betale superafgift på den ene side og omkostningerne ved at have kvote på den anden side. Man bør forvente, at kvoten er værdiløs i Det er derimod mere usikkert, hvordan kvoteprisen udvikler sig frem mod kvotesystemets afslutning. Meget tyder på, at kvoteprisen vil falde til et lavt niveau inden for en kort tidshorisont, hvorefter den resterende kvoteværdi vil blive gradvist udvandet. Det kan dog ikke afvises, at kvoteprisen vil forblive på et relativt højt niveau frem til kort før kvotesystemets ophør, hvor der så vil komme et brat fald i kvotens værdi. Overvejer man større udvidelser af mælkeproduktionen, må man tage mælkekvotens afvikling i betragtning og indregne afskrivning af mælkekvoten over en kort periode i beslutningsgrundlaget. Man bør højest anvende en afskrivningshorisont for kvoten, der svarer til kvotesystemets restlevetid. Man skal dog være opmærksom på, at kvoteprisen kan falde kraftigt i løbet af kort tid, og man derfor kan have fordel af at vente med udvidelser af mælkeproduktionen. Specielt hvis man forventer, at man står umiddelbart overfor store fald i kvote prisen. Overvejer man afvikling af mælkeproduktionen inden for den nærmeste årrække, bør man også inddrage kvotesystemets afvikling i sine overvejelser. En fremrykning af afviklingen kan være attraktiv, hvis det sker til en højere pris, end man ellers vil kunne opnå på et senere tidspunkt. Man skal dog ikke sælge for enhver pris. Derfor er forholdet mellem den aktuelle produktionsøkonomi og størrelsen af det forventede værditab afgørende. Står man i en situation, hvor man producerer mere end mælkekvoten, må man vurdere risikoen for betaling af superafgift samt superafgiftens størrelse på den ene side og omkostningen ved at have kvote på den anden side. Superafgiftens størrelse x Sandsynligheden for kvoteoverskridelse contra Forrentning og afskrivning af kapital bundet i mælkekvote Ligevægtspris, kr 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Decemberbørsen 1997 Junibørsen 1998 Decemberbørsen 1998 Junibørsen 1999 Decemberbørsen 1999 Junibørsen 2000 Decemberbørsen 2000 Junibørsen 2001 Novemberbørsen 2001 Majbørsen 2002 Novemberbørsen 2002 Majbørsen 2003 Novemberbørsen 2003 Majbørsen 2004 Novemberbørsen 2004 Majbørsen 2005 Augustbørsen 2005 Novemberbørsen 2005 Februarbørsen 2006 Majbørsen 2006 Augustbørsen 2006 Novemberbørsen 2006 Februarbørsen 2007 * Dette bilag er udarbejdet inden resultatet af februar kvotebørsen forelå. * Dette bilag er udarbejdet inden resultatet af februar kvotebørsen forelå. 8 BILAG dansk kvæg Kongres 2008 Majbørsen 2007 Augustbørsen 2007 Novemberbørsen 2007 Februarbørsen 2008 Majbørsen 2008 Augustbørsen 2008 Novemberbørsen 2008 Kvotebørs Februarbørsen 2009 Majbørsen 2009 Augustbørsen 2009 Novemberbørsen 2009 Februarbørsen 2010 Majbørsen 2010 Augustbørsen 2010 Novemberbørsen 2010 Februarbørsen 2011 Majbørsen 2011 Augustbørsen 2011 Novemberbørsen 2011 Februarbørsen 2012 Majbørsen 2012 Augustbørsen 2012 Novemberbørsen 2012 Februarbørsen 2013 Majbørsen 2013 Augustbørsen 2013 Novemberbørsen 2013 Februarbørsen 2014 Majbørsen 2014 Augustbørsen 2014 Novemberbørsen 2014

11 Eksempel En mælkeproducent forventer at overskride sin nuværende kvote med kg mælk. Mælkeproducenten overvejer, om han skal købe kvote til dækning af overskridelsen, eller om han skal satse på, at landekvoten ikke bliver udfyldt. Superafgiften er 2,07 kr. pr kg mælk, der overstiger frimængden. Mælkeproducenten forventer at der er 70 % sandsynlighed for at landekvote ikke bliver udfyldt, og at frimængden vil udgøre kg, hvis landekvoten bliver udfyldt. Mælkeproducentens forventede omkostning til superafgift udgør altså: 2,07 kr. x ( kg kg) x (100 % - 70 %) = ,- kr. eller 62,10 øre pr. kg mælk der produceres over frimængden. ( kr. med 30 % sandsynlighed og 0 kr. med 70 % sandsynlighed). Alternativet til denne omkostning er at købe kvote. Mælkeproducenten forventer også her en frimængde på kg og byder derfor på kg kvote på kvotebørsen. Mælkeproducentens forventede omkostninger til kvote udgøres af forrentning og afskrivning af kapital bundet i kvoten. Mælkeproducenten forventer, at kvoteprisen vil falde med højest 25 % det kommende kvote år og anvender en kalkulationsrente på 5 %. Mælkeproducenten vil ikke have højere omkostninger på kvoten, end han forventer på superafgiften. Han dividerer derfor den forventede superafgift med summen af forventet rente og afskrivninger på kvoten: 62,10 øre pr. kg / (0,05 + 0,25) = 2,07 kr. pr. kg Mælkeproducenten beslutter sig for at byde 2,07 kr. pr. kg for kg kvote på den kommende børs. Bliver ligevægtsprisen højere end dette bud, er der risiko for at mælkeproducenten må betale superafgift. Bliver ligevægtsprisen lavere må mælkeproducenten afholde omkostningerne ved at have kvote, svarende til forrentning og afskrivning af de kg kvote til ligevægtsprisen. Kvotepris Superafgift Hvad er højest? Sandsynlighedsvægtet superafgift Kvoteomkostning Kvoten afskrivningshorisont BILAG dansk kvæg Kongres

12 Tema 2 Der er penge i god reproduktion! Styr på frugtbarheden Seniorforsker Søren Østergaard og videnskabelig assistent Jehan Ettema, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Definition af reproduktionseffektivitet Reproduktionseffektivitet kan defineres på forskellige måder. Typisk er reproduktionseffektiviteten beregnet som insemineringsprocenten gange drægtighedsprocenten i besætningen. Insemineringsprocenten beskriver overvejende management i besætningen, mens drægtighedsprocenten overvejende beskriver det biologiske. I en undersøgelse fra 2002 i 98 danske løsdriftsbesætninger blev der i gennemsnit fundet en insemineringsprocent på 47 og en drægtighedsprocent på 36 hos køer (Freudendal og Strudsholm, 2003). Metoder til at beregne økonomisk værdi af reproduktionseffektivitet Når reproduktionseffektiviteten ændres, vil det påvirke udskiftningen af køer, da manglende drægtighed er en vigtig årsag til udskiftning. For de køer, der bliver i besætningen, vil kælvningsintervallet blive påvirket. Produktionen af kalve, og dermed nye kælvekvier i besætningen, vil også blive påvirket. Disse virkninger af reproduktionseffektiviteten vil være større eller mindre afhængig af bl.a. reproduktions- og udskiftningsstrategien i besætningen. Ændret reproduktionseffektivitet i en besætning påvirker derfor besætningen på en kompleks måde, hvilket har stor betydning, når virkningerne skal regnes sammen for den enhed, som besætningen udgør. Beregninger baseret på at summere virkningen for en gennemsnitsko vil ofte være misvisende for, hvad der opleves i en besætning. I en besætning vil alle køer opleve første laktation, færre køer vil opleve anden laktation, og endnu færre køer vil opleve tredje laktation. I gennemsnit vil der i en besætning også være flere køer i tidlig laktation end i sen laktation. Når reproduktionseffektiviteten ændres, påvirkes fordelingen af køer på laktationsnumre og laktationsstadier, og det spiller en stor rolle for den samlede produktion i besætningen. En relevant metode til at analysere disse komplekse besætningsvirkninger vedrørende reproduktionseffektivitet er at anvende en model, der kan simulere dynamikken og produktionen i en besætning. Økonomisk betydning af reproduktionseffektivitet simuleret med SimHerd For at beregne den økonomiske betydning af reproduktionseffektivitet på dækningsbidraget pr. årsko er der ved DJF gennemført simuleringer med besætningsmodellen SimHerd (Østergaard et al., 2005). Modellens parametre afspejler produktionsforholdene under typisk gældende danske forhold i 2008 for en konventionel besætning med køer af stor race. For reproduktion er forudsat en insemineringsstart 35 dage efter kælvning; insemineringsslut 13,0 og 11,1 måneder efter kælvning for hhv. højtydende og lavtydende køer; en insemineringsprocent på 50 (lavere ved tidlige brunster), en drægtighedsprocent (42 dage efter inseminering) på 36 og en abortprocent (senere end 14 dage efter drægtighedstidspunktet) på 13. Dækningsbidrag ved ændret inseminerings- og drægtighedsprocent I figur 1 er dækningsbidraget pr. årsko vist ved en insemineringsprocent på 30, 50, 70 og 90 når drægtighedsprocenten er 36 (middel) og 53 (høj) i besætningen. Resultaterne for besætningen med en drægtighedsprocent på 36 viste, at dækningsbidraget steg med 670 kr. pr. årsko (4,5%), når insemineringsprocenten blev øget fra 30 til 50. Når insemineringsprocenten blev øget til 70 og videre til 90, så steg dækningsbidraget yderligere med hhv. 70 og 50 kr. pr. årsko. Når drægtighedsprocenten blev øget til 53, var effekten af insemineringsprocent ikke så udtalt. Eksempelvis steg dækningsbidraget nu kun med 110 kr. pr. årsko, når insemineringsprocenten blev øget fra 30 til 50. Det var især en mindre stigning i mælkeproduktionen og et mindre fald i antal købte kælvekvier, der forklarer forskellen mellem de 110 og de 670 kr. ved øget insemineringsprocent fra 30 til 50. Ved samtidigt at ændre insemineringsprocenten og drægtighedsprocenten fra laveste til højeste niveauer, viser resultaterne et øget dækningsbidrag på 930 kr. pr. årsko. Betydning af insemineringsprocent under andre forudsætninger Betydningen af insemineringsprocenten blev også undersøgt i forhold til henholdsvis en alternativ udskiftningsstrategi, fladere laktationskurve, forlænget laktation til førstekalvskøerne og brug af kønssorteret sæd. Resultaterne af øget insemineringsprocent blev kun påvirket i meget begrænset omfang, både når det blev antaget, at køernes laktationskurver var 15% fladere, og når det blev antaget, at førstekalvskøernes insemineringsstart blev udskudt fra 35 til 140 dage efter kælvning (forlænget laktation). Når udskiftningsstrategien blev ændret således, at udskiftningsprocenten blev fastholdt i stedet for at holde insemineringsperioden fast, medførte en stigende insemineringsprocent en lidt mindre stigning i dækningsbidraget. Dette skyldes en kombination af mange forhold herunder især, at overskuddet af kælvekvier blev mindre, når udskiftningsprocenten blev fastholdt. Når der blev skiftet til brug af kønssorteret sæd til den bedste halvdel af kvierne og køerne, viste resultaterne en markant mindre betydning af en øget insemineringsprocent. Dette kom til udtryk i en gevinst på kun 180 kr. pr. årsko, når insemineringsprocenten blev øget fra 30 til 50. Dette skyldes primært, at mælkeproduktionen stiger markant, når der ikke bruges kønssorteret sæd, mens mælke- 10 BILAG dansk kvæg Kongres 2008

13 Kr Insemineringsprocent Figur 1. Dækningsbidrag pr. årsko ved stigende insemineringsprocent fra 30 til 90, når drægtighedsprocenten var 36 (mørke søjler) og 53 (lyse søjler). produktionen falder i besætninger, der bruger kønssorteret sæd. At der alligevel er en gevinst ved øget insemineringsprocent i besætninger, der bruger kønssorteret sæd skyldes primært, at overskuddet af kælvekvier stiger så meget, at det økonomisk set vejer tungere end nedgangen i mælkeproduktionen. Det blev også undersøgt, hvordan ændrede priser påvirkede de 670 kr. i højere dækningsbidrag, når insemineringsprocenten blev øget fra 30 til 50. Ved 10% lavere pris på mælk, kælvekvier og foder blev resultatet påvirket med hhv. -12%, - 11% og +9 %. Alle de beskrevne resultater er opgjort pr. årsko. Ved i stedet at opgøre pr. kg EKM blev resultaterne ændret markant, idet ændringerne i mælkeproduktionen nu fik lavere økonomisk værdi. Resultaternes anvendelse i den enkelte besætning Resultaterne indeholder ikke udgifter til de tiltag, som f.eks. ekstra arbejdstid til brunstovervågning eller investering i udstyr til brunstovervågning, der skal til for at opnå forbedringer af reproduktionseffektiviteten. Er reproduktionseffektiviteten i forvejen lav i besætningen, viser resultaterne, at der kan tjenes penge på endog massive udgifter til tiltag (f.eks. 300 timer á 200 kr. i en besætning med 100 årskøer). Resultaterne er opgjort som langtidseffekter, dvs. at i de første år vil resultaterne være mindre i praksis. Resultaterne inkluderer ikke de potentielle gevinster, der ligger i en hurtigere genetisk fremgang i besætningen eller i forbindelse med en planlagt udvidelse af besætningen. Resultaterne viser store forskelle mellem de simulerede besætningssituationer. Derfor er det vigtigt at foretage beregninger med udgangspunkt i den enkelte besætnings forhold. Med støtte fra Innovationsloven samarbejder StrateKo, Dansk Kvæg og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet aktuelt på udvikling af en brugervenlig version af SimHerd, der blandt andet kan løse denne opgave. Konklusion Den gennemførte analyse tyder på, at der er penge i god reproduktion, især når reproduktionseffektiviteten i forvejen er lav i besætningen. Mere specifikt viser resultaterne, at der er penge i at vurdere tiltag for forbedret reproduktion ud fra besætningens egne forudsætninger. Kilder Freudendal, A.J., & F. Strudsholm Hjælper aktivitetsmålerne ved brunstkontrol? KvægInfo Østergaard, S., Friggens, N. C., & M. G. G. Chagunda Technical and economic effects of an inline progesterone indicator in a dairy herd estimated by stochastic simulation. Theriogenology 64, BILAG dansk kvæg Kongres

14 Tema 2 Frugtbarheden er blevet dårligere de seneste 20 år Styr på frugtbarheden Teamleder Anders Fogh, Dansk Kvæg Frugtbarhed drejer sig om, at koen eller kvien kommer i cyklus og efterfølgende, at den bliver drægtig og beholder drægtigheden indtil en kalv bliver født. Udviklingen i frugtbarhedsegenskaberne i de seneste 20 år kan illustreres ved udviklingen i forskellige egenskaber som eksempelvis ikke-omløberprocent, insemineringsprocent, drægtighedsprocent, interval fra kælvning til 1. inseminering og interval fra 1. til sidste inseminering. Mere om de forskellige egenskaber under Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet? Her er det valgt at fokusere på interval fra 1. til sidste inseminering. Frugtbarhedsegenskaber påvirkes af flere faktorer som vedrører fodring, pasning og avl. Hvad påvirker frugtbarheden? Den ernæringsmæssige påvirkning af frugtbarheden er hovedsagelig relateret til energibalance og huld, foderoptagelse, protein, fedtsyrer samt vitaminer og mineraler. En tilstrækkelig energitildeling, som er tilpasset niveauet af råprotein i foderet, har stor betydning for frugtbarheden. Et højt produktionsniveau medfører blandt andet et øget træk på koens kropsreserver, hvor varigheden og graden af huldtab både påvirker tidspunktet for tilbagevenden til cyklus efter kælvning, drægtighedschancen ved 1. inseminering og tab af drægtighed. Forsyningen med mineraler og vitaminer, herunder calcium, selen og vitamin-e, har også en indirekte påvirkning af frugtbarheden. Endelig tyder foreløbige undersøgelser på, at tildelingen af flerumættede fedtsyrer er central med henblik på at reducere det tidlige tab af embryoner. Mange undersøgelser har dokumenteret, at produktionssygdomme har en ugunstig påvirkning af frugtbarheden. Det er sygdomme som tilbageholdt efterbyrd, børbetændelse og cyster. Avlsmæssigt er der også muligheder for at forbedre eller forringe frugtbarheden. Arvbarhederne for frugtbarhedsegenskaberne er lave, hvilket skyldes påvirkningen af mange fodrings- og pasningsforhold. Der er dog samtidig en betydelig avlsmæssig variation mellem tyre, som gør, at det er muligt at opnå en avlsmæssig fremgang. Desværre er der en ugunstig sammenhæng mellem frugtbarhed og ydelse. Ved udvælgelse efter S-indekset opnås en gunstig udvikling for både ydelse og frugtbarhed. Der er således mange faktorer omkring fodring, pasning og avl, som kan påvirke frugtbarhed, og dermed mange måder at opnå en forbedret frugtbarhed i besætningen. Avl, fodring og pasning er alle dele af managementniveauet i besætningen. Dårlig fodring kan i nogen grad opvejes af avlsmæssig forbedring af frugtbarheden, og ligeledes kan et faldende avlsmæssigt niveau repareres ved øget fokus på fodring og pasning. Forringet frugtbarhed men forskelle mellem besætninger Hvordan er det så reelt gået med frugtbarheden fra i besætningerne? Interval fra første til sidste inseminering varierer fra dage afhængig af race. SDM- DH har det længste interval. Analyser viser, at interval fra første til sidste inseminering for køerne er forøget med 10 dage for SDM-DH de seneste 20 år (figur 1). Hos RDM er intervallet fra første til sidste inseminering faldet med 4 dage. Resultater for Jersey vil blive vist på kongressen. Fordelen ved interval fra første til sidste inseminering er, at den ikke er påvirket af forskellige besætningsstrategier. Når kvægbrugeren påbegynder inseminering, er det et udtryk for, at han ønsker koen eller kvien drægtig. Dette er eksempelvis ikke tilfældet for interval fra kælvning til første inseminering. En stigning i denne egenskab over tid kan være forårsaget af et bevidst ønske om at udskyde inseminering på grund af en stigende mælkeydelse eller andre faktorer. Interval fra første til sidste inseminering er dermed et godt mål for frugtbarheden, og figur 1 viser, at frugtbarheden er blevet forringet for SDM i de seneste 20 år, mens den er svagt forbedret for RDM. Forøgelsen i interval fra første til sidste inseminering hos SDM-DH dækker dog over store forskelle mellem besætninger. Det er altså muligt for besætningerne med dårlige reproduktionsresultater at forbedre disse væsentligt. Forskelle mellem besætninger set over en kortere periode skyldes næsten udelukkende forskelle i fodring og pasning, da det er de samme tyre, som besætningerne har til rådighed. Set over en længere periode vil det generelle niveau kunne ændres som følge af avlsmæssige ændringer. Efterfølgende ses nærmere på avlsmæssig udvikling og udvikling i fodring og pasning. Udvikling i fodring og pasning Ændringer i fodring og pasning påvirker frugtbarheden her og nu. Figur 2 viser, at udviklingen i fodring og pasning har været meget gunstig i de seneste 20 år. Intervallet fra første til sidste inseminering er således mindsket med hhv. 10 og 15 dage for RDM og SDM-DH i denne periode. Denne forbedring kan skyldes flere faktorer. Det kan skyldes bedre styringsredskaber, eksempelvis udskrifter, som giver overblik over besætningen og daglige arbejdslister. Endvi- 12 BILAG dansk kvæg Kongres 2008

15 dere er der et øget brug af aktivitetsmålere i besætningerne i perioden, og Kvægavlsforeningen Dansire har også indført nye og bedre metoder til håndtering af sæden. Avlsmæssig udvikling Den avlsmæssige udvikling har i modsætning til effekten af fodring og pasning været forskellig mellem racer. Figur 3 viser, at SDM-DH har haft en meget ugunstig udvikling. Intervallet fra første til sidste inseminering er således forøget med 20 dage i perioden. Hos RDM har udviklingen også været ugunstig, og perioden er således forøget med 10 dage. Frugtbarhed er den næsthyppigste udsætningsårsag Udvikling i frugtbarhed, som vi har set gennem de seneste 20 år, har påvirket det økonomiske resultat. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at dårlig frugtbarhed er en af de vigtigste årsager til, at køerne sættes ud. Det er således 15-25% af køerne, som slagtes pga. dårlig frugtbarhed. Der er dog en forskel mellem racer. Andelen af køer, der udsættes pga. frugtbarhed, er således større hos SDM-DH end hos de øvrige racer. Opgørelser for kvier viser, at frugtbarheden er den hyppigste afgangsårsag. Hos de kønsmodne kvier er det således 70-80%, der bliver slagtet pga., at de er ufrugtbare andelen er størst hos Jersey. Dårlig frugtbarhed kan også have en negativ økonomisk effekt, uden at køerne og kvierne bliver udsat primært gennem en lavere årsydelse. Dage fra første til sidste inseminering RDM SDM-DH Kælvningsår Figur 1. Den observerede udvikling i køernes interval fra første til sidste inseminering for RDM og SDM-DH fra Dage fra første til sidste inseminering RDM 15 SDM-DH Kælvningsår Figur 2. Fodringens og pasningens påvirkning af køernes interval fra første til sidste inseminering for RDM og SDM-DH fra Ugunstig udvikling kan afhjælpes på kort og lang sigt Udvikling i frugtbarhedsegenskaberne har været ugunstig hos SDM-DH. Det skyldes både avlsmæssige og fodrings- og pasningsmæssige forhold. Det er en dårlig historie, men det positive er, at der er mange muligheder for at gøre det bedre. Der er en stor variation mellem besætninger, og det betyder, at de fleste kan forbedre resultatet her og nu. Samtidig viser undersøgelser af det avlsmæssige niveau af de kommende årgange af ungtyre, at den negative avlsmæssige udvikling ser ud til at knække. På længere sigt vil man dermed kunne stabilisere eller forbedret det avlsmæssige niveau for frugtbarheden. Dage fra første til sidste inseminering RDM SDM-DH Kælvningsår Figur 3. Avlens påvirkning af køernes interval fra første til sidste inseminering for RDM og SDM-DH fra BILAG dansk kvæg Kongres

16 Tema 2 Viking Genetics har kurs mod bedre frugtbarhed Styr på frugtbarheden Jersey avlsleder Peter G. Larson, Viking Genetics God frugtbarhed har altid været et grundlæggende element i kvægavlsforeningens arbejde. Det er af største vigtighed, at koen bliver drægtig hurtigst muligt efter, at kvægbrugeren har truffet beslutning om at påbegynde inseminering. Der er flere elementer i god frugtbarhed. Den avlsmæssige fremgang baseret på udvælgelsen af tyrefædre på basis af sikre avlsværdital er vigtig, men det er også vigtigt, hvordan sæden behandles, før koen eller kvien insemineres. Optimal håndtering af sæden øger befrugtningschancen Tyrens evne til at producere sæd med en god befrugtningsevne, også kaldet hanlig frugtbarhed, har stor økonomisk værdi, idet en manglende drægtighed har samme værdi uafhængigt af, om det er en effekt af sædkvalitet eller forhold i og omkring koen. Lige siden man begyndte at inseminere, har man kvalitetsvurderet tyresæden. Sæd af dårlig kvalitet er blevet kasseret og tyre, som ikke har kunnet honorere kvalitetskravene, er blevet slagtet. Der er sideløbende beregnet ikke-omløberprocent for tyrene. Gennem de senere år er kvalitetsbedømmelsen af tyresæd i Danmark blevet forbedret ved introduktion af objektive flow cytrometri-målinger. Viking Genetics er således blandt de førende i verden på dette område, hvilket vi har kunnet drage fordel af ved introduktionen af kønssorteret sæd og ved vurdering af sædens egnethed til fortynding. Der er også avlsmæssig mulighed for at forbedre den hanlige frugtbarhed. På nuværende tidspunkt beregnes ikke et avlsværdital, men yderligere forskning skal afdække denne mulighed. Fokus på frugtbarhed i Danmark og udlandet Frugtbarhedsindekset har været indregnet i S-indekset siden Der er gennem de senere år lagt større og større vægt på frugtbarhed i S-indekset. Dette skal ses som udtryk for, at egenskaben reelt har fået en stigende værdi samt racernes ønske om at vende den negative udvikling for egenskaben. I tabel 1 ses, at frugtbarheden er én af de egenskaber, som racerne i dag tillægger størst vægt. Netop nu pågår et udviklingsarbejde i regi af NAV (Nordisk Avlsværdivurdering) vedrørende et total økonomisk indeks (TMI) på tværs af de tre deltagende lande Danmark, Sverige og Finland. Indekset forventes introduceret i efteråret Vægtning af frugtbarheden i det fælles indeks er endnu ikke fastlagt, men kan forventes at blive større, end den er i dag. Også i udlandet indgår frugtbarhed i stigende grad i landenes totalindekser. Dette har stor betydning ved udvælgelse af tyrefædre til de danske racer. I Danmark udvikles og introduceres løbende nye redskaber til forbedring af frugtbarheden, så som Heatime (brunstobservation), Herd Navigator (Progesteronmål) og DNAmarkører, som i kombination med et stærkt avlsværdital kan forbedre den hunlige frugtbarhed. Forbedrede danske avlsværdital giver bedre frugtbarhed Arvbarheden for de forskellige hunlige frugtbarhedsmål er lave (1-5%). Med de mange og sikre danske registreringer har det dog været muligt at beregne et frugtbarhedsindeks. Indekset er justeret flere gange, til i dag at være et nordisk indeks, hvor de vigtigste egenskaber er insemineringsperiode (kvier og køer), dage fra kælvning til første inseminering (køer) samt antal insemineringer (kvier og køer). Umiddelbart kan det være svært at gennemskue effekten af én avlsværdienhed, da avlsværdierne er standardiserede. I tabel 2 ses effekterne, målt på døtre i 1. laktation, af en forskel på 20 indeksenheder hos faderen. Det antages, at mødrene er gennemsnitskøer. Bemærk specielt effekten på dage fra 1. til sidste inseminering - det betyder noget! Nye internationale avlsværdier giver nye muligheder Avlsværdi for frugtbarhed (Holstein) bliver beregnet i 15 lande. Den stigende interesse for Total Merit Indeks (et overordnet økonomisk indeks, som vores S-indeks) har skubbet meget på udvikling af frugtbarhedsindeks i mange lande og flere følger. Imidlertid er der stor forskel på, hvorledes disse frugtbarhedsindekser sammensættes. Interbull er fra maj 2007 begyndt at beregne sammenlignelige frugtbarhedsindekser på tværs af lande. Det er således muligt at sammenligne avlsmæssige niveauer, lande og tyre imellem, hvilket gør udvælgelsen af tyrefædre betydelig mere sikker. Det avlsmæssige niveau beregnes for alle betydende røde og Holstein populationer. For begge danske racer ligger det avlsmæssige niveau under 100, mens de svenske kolleger, nu en del af Viking Genetics, ligger på hhv. 102 og 103. Blandt røde populationer har USA og Canada det laveste niveau, mens New Zealand, Sverige og Norge har det højeste. For Holstein ligger Danmark desværre i den tunge ende, men betydende lande som Holland og USA er ikke meget bedre. Bedst er de knapt så aktuelle populationer fra New Zealand, Irland og Finland. Der er fokus på frugtbarheden i alle avlsplanens led Som tidligere nævnt har vi haft avlsmæssig tilbagegang for frugtbarhed de seneste år på trods af en høj vægt. De avlsmæssige sammenhænge mellem S-indekset og frugtbarhedsindekset er da også lave, mellem 2% og 18%, afhængig af race. Det lave niveau skyldes ugunstige avlsmæssige 14 BILAG dansk kvæg Kongres 2008