i itmk it, medie & kommunikation fagligt synspunkt Den organiserende fagforening På HK Danmarks kongres i oktober blev det vedtaget,

Transkript

1 hk privat it, medie & kommunikation fagligt synspunkt af Inge Meyer, formand i Branchesektion It, Medie & Kommunikation Den organiserende fagforening På HK Danmarks kongres i oktober blev det vedtaget, at HELE HK-systemet skal arbejde med den organiserende fagforening de kommende fire år. Det er et koncept, som arbejder på at bringe fagforeningen ud på arbejdspladserne, hvor tillidsfolk og meningsdannere får støtte til at tage fat i fælles sager. Metoden inspirerer og involverer medarbejderne bredt set i fællesskabet, som er nøglen til at opnå bedre arbejdsforhold. Den organiserende fagforening er en model, som er mere end blot et medlemskab af HK. Vi i branchesektionerne skal også medvirke til, at dette tiltag bliver en succes. Vi skal blive bedre til på arbejdspladserne at sikre, at nye medarbejdere får tilbud om at være med i fællesskabet i HK. At synliggøre fordelene ved et medlemskab af en rigtig fagforening kontra de gule foreninger, som ikke er fagforeninger. Det er den etablerede fagbevægelse, som har forhandlingsretten til overenskomsterne, og det skal vi være med til at synliggøre og sætte på dagsordenen. Vagtskifte på broen Så er tiden kommet, hvor branchesektionen skal have ny formand. Det er med vemod at skulle aflevere sit barn, men nu er barnet trods alt blevet 13 år, så mon ikke det går an, at andre tager over! Jeg har, siden dele af Grafisk Forbund fusionerede ind i HK Industri i 2000, været formand for først landsforeningen HK Medie Grafisk og siden for branchesektion It, Medie & Kommunikation, som blev dannet i Det har været spændende og udfordrende at stå i spidsen for en branche med så store udfordringer, som den grafiske branche og it-branchen har været igennem. Jeg synes også, at jeg vil tillade mig at sige, at branchesektionen har været med til at sætte den politiske dagsorden i HK og fortsat gør det gennem vores ind flydelse i de politiske fora i organisationen. Så når nu det fremgår af min dåbsattest, at det er tid til fornyelse på formandsposten, så afleverer jeg trygt en branchesektion som kan selv, vil selv og fortsat vil kæmpe for medlemmernes vilkår både løn- og arbejdsmæssigt, men også for vores indflydelse i det politiske system i HK, så faget kommer i fokus, og medlemmerne kan finde sig selv i den store organisation. Held og lykke til den nye ledelse i branchesektionen. Delegeretmøde 2013 i itmk

2 DELEGERETMØDE 2013 af carl ancher pedersen foto hung tien vu Ny formandsduo i spidsen for ITMK Olaf Christensen og Anne Marie Bay er enige om, at det er de faglige kerneydelser, der tæller HK privatbladet november 2013 Efter at have været formand i de ti år, It, Medie & Kommunikation har eksisteret, valgte Inge Meyer at træde et skridt tilbage og forlod formandsposten. Hun er dog ikke dermed helt ude, idet hun stillede op og blev valgt som menigt medlem af bestyrelsen. Inge Meyers beslutning førte til, at en ny formandsduo de næste år skal stå i spidsen for ITMK: Olaf Christensen, indtil delegeretmødet næstformand i branchesektionen, blev ny formand. Næstformandsposten blev overtaget af Anne Marie Bay, der har været bestyrelsesmedlem i de seneste to perioder. Det er også de to, der fremover skal repræsentere branchesektionen i HK/Privats sektorbestyrelse. Et stærkt fagligt fokus Olaf Christensen er trykker hos Trykkompagniet A/S i Avedøre (tidligere Politikens Trykkeri, nu en del af Berlingske Media A/S) og har været tillidsrepræsentant siden Han har siddet i IT- MK s bestyrelse i to perioder og blev for to år siden næstformand efter Ulla Jeppesen, da hun blev formand for HK it, medie & industri Hovedstaden. Det er således en erfaren mand, der overtager formandsposten, og han er ikke i tvivl om retningen for det fremtidige arbejde i ITMK. Det handler om et stærkt fagligt fokus med overenskomster og tillidsrepræsentanter i centrum. Tillidsrepræsentanterne er det centrale omdrejningspunkt, fx når det handler om at organisere og hverve flere medlemmer, selv om vi jo i hvert fald på timelønsområdet er ganske godt kørende med hensyn til organisationsgrad. Det handler meget om at klæde vores tillidsrepræsentanter på, så de kan støtte hinanden og medlemmerne på arbejdspladserne, siger Olaf Christensen. 2 Skru op for forventningerne Vi er presset på mange fronter. Fra politisk hold med forringelser af dagpenge, efterløn og så videre, men også af arbejdsgiverne, som jeg ikke altid synes spiller med omkring den danske model. Udfaldet af de kommende overenskomster bliver vigtigt. Det ser svært ud, men jeg kunne godt tænke mig, at fagbevægelsen satte forventningerne lidt højere. Vi mister medlemmer og indflydelse, hvis vi ikke af og til bruger den magt, vi har. Vi må ikke ende som en forening, der bare tilbyder medlemmerne juridisk bistand, siger den nyvalgte formand. Han ser også den kommende strukturdebat frem til HK/Privats kongres i 2015 som en stor udfordring. Her har delegeretmødet jo sat os på arbejde, siger han med henvisning til udtalelsen om de timelønnedes faglige tilhørsforhold og tilføjer: Det er vigtigt, at samtlige faggrupper føler sig dækket ind, og da de timelønnede er en lille gruppe i det store HK, udgør de et særligt problem. Vi skal præge diskussionen. Vi er ikke imod forandringer, som godt kan være til det bedre, men det skulle gerne med, at alle kan se sig selv i den kommende struktur, og at vi kan bevare den faglige identitet og indflydelse, slutter Olaf Christensen. Vi er ikke en social klub Anne Marie Bay er grafiker hos Etikettrykkeriet Nova-Print A/S, hvor hun har arbejdet i 25 år og været tillidsrepræsentant i de seneste to. Hun er formand for ITMK/Grafisk Brancheklub Midt, har været HK Midts repræsentant i ITMK s bestyrelse i den forløbne periode og i de seneste to år repræsenteret afdelingen i HK/Privats sektorbestyrelse. Så også på næstformandsposten er der en solid faglig ballast. Jeg glæder mig virkelig til den nye rolle og til samarbejdet med Olaf. Som formandskab sætter man jo dagsordenen for branchesektionens arbejde, siger Anne Marie Bay, som føler sig meget på linje med formanden i tilgangen til opgaven: Det er det faglige, der tæller vores overenskomster og vores tillidsrepræsentanter. Vi er ikke en social klub, og det er jeg rigtig glad for. Vores fokus er løn- og arbejdsforhold, altså HK s kerneydelser. Det er dér, medlemmerne kan kende sig selv, fastslår hun og tilføjer: Den vigtigste opgave bliver at sikre vores medlemmer ordentlige arbejdsforhold. Presset er øget. Vi er færre om at løse opgaverne og skal løbe stærkere på jobbet. Samtidig er der også pres på lønnen, så de forestående overenskomstforhandlinger bliver meget vigtige.

3 Brug for et godt OK-resultat i 2014 Erik Lykke Hansen, fællestillidsrepræsentant hos KMD: Mine medlemmer har ikke fået meget ud af overgangen fra en kommunal til en privat overenskomst Overenskomstfornyelserne i 2010 og 2012 bød kun på få og små forbedringer. Det fremgik af næstformand Olaf Christensens gennemgang i den mundtlige beretning. Vi har sjældent set et så magert resultat, lød det om 2010-overenskomsten, som HK/Privat stemte nej til, da det ikke lykkedes at komme af med 50%-reglen i industriens funktionæroverenskomst. Meget bedre gik det ikke i 2012, hvor der dog blev åbnet for, at de organiserede i DI-virksomheder har ret til en talsmand, og at HK kan rette direkte henvendelse til DI-virksomheder om tiltrædelse til overenskomsten. På den grå timelønsoverenskomst blev tillidsmandsbestemmelserne forbedret, ligesom der her og på Emballageoverenskomsten blev åbnet for at konvertere skifteholdstillæg til frihed. Samtidig blev der adgang til mere fleksible arbejdstidsregler ved lokal enighed. Selv om vi har accepteret smalhals de seneste gange, skal vi nok ikke forvente den store gavebod i 2014, sagde Olaf Christensen og nævnte de temaer, som HK/Privat vil have fokus på: Tryghed via uddannelse, ret til en overenskomst for alle (væk med 50%-reglen), opstramning af funktionslønnen og forbedringer for ansatte på skiftehold. Syg af krisesnak Erik Lykke Hansen, fællestillidsrepræsentant hos KMD og medlem af ITMK s bestyrelse, tog ordet: Hvis jeg igen bliver en del af forhandlingsudvalget, bliver jeg meget træt, hvis jeg endnu en gang skal høre ordet krise fra arbejdsgiverne. Og endnu mere træt, hvis vores faglige repræsentanter spiller med, sagde han. I 2010 stillede vi os solidarisk bag kravet om afskaffelse af 50%-reglen og fik et særdeles magert resultat. I 2012 skete der stort set intet, og mange it-folk stemte nej. En topforhandler fra HK Handel accepterede krisesnakken, skønt Maersk havde et overskud på 5,2 milliarder kroner i Imens måtte kassedamerne nøjes med 1,75 kroner i timen. Vi stemmer nej, hvis resultatet bliver dårligt en gang til, og vi må have afskaffet sammenkædningsreglerne, sagde Erik Lykke Hansen og tilføjede: Vores medlemmer, der er gået fra en kommunal til en privat overenskomst, har ikke mærket til de store forbedringer. Styr på funktionslønnen Vi spurgte Erik Lykke Hansen: Hvad skal der til, for at du kunne være tilfreds med et overenskomstresultat i 2014? En funktionslønaftale med en øvre grænse for arbejdstiden, hvor det slås fast, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er på 37 timer. Desuden skal det være sådan, at der ved beordret omlægning af arbejdstiden gives overtidsbetaling. Der er it-folk, der bliver ansat til en funktionsløn på kroner pr. måned. Funktionsløn hører ingen steder hjemme, hvis man får mindre end kroner, lød det. Nogle af Erik Lykke Hansens medlemmer har siden 2009 oplevet et reallønsfald på procent, så generelle lønstigninger står også på hans ønskeseddel. Dertil reelle årlige lønforhandlinger frem for arbejdsgiverdiktater samt højere vagttillæg. Kunne vi få opfyldt disse ting, ville jeg for første gang i lange tider anbefale mine medlemmer at stemme ja til overenskomsten, siger han. 3

4 DELEGERETMØDE 2013 af carl ancher pedersen foto hung tien vu Inge Meyer: Vi vil gerne snakke struktur i HK/Privat, men vi skal ikke have mindre indflydelse end i dag. Netværk er ikke nok HK privatbladet november En ny struktur må ikke give os mindre indflydelse, fastslog Inge Meyer i sin del af den mundtlige beretning 4 Under fremlæggelsen af den mundtlige beretning gik den afgående ITMK-formand Inge Meyer til stålet i forhold til den strukturdebat, som HK/Privat tager hul på, når overenskomstforhandlingerne i foråret 2014 er landet. Hun fandt det helt i orden af diskutere, om branchesektionerne er den bedste løsning for medlemmerne, eller om der findes andre og bedre måder, hvorpå man kan bringe faget i fokus. Til gengæld var advarslen om det nye netværks mantra i HK ikke til at tage fejl af. En spareøvelse I de seneste år har der været rigtig meget snak om i HK, at formaliserede fora som branchesektioner, landsforeninger med videre skal afløses af netværksdannelser. Altså ikke noget med bestyrelser med videre, men bare netværk. Det vil medlemmerne meget hellere. Det er selvfølgelig noget sludder. Når der tales om, at det hele skal overgå til netværk, så er det en spareøvelse, hvor der ikke mere skal være valgte bestyrelser, formænd med videre, men udelukkende interesserede medlemmer, som bare gerne vil gøre noget for branchen. Vi i ITMK mener, at det er en meget dårlig idé. Det vil bestemt forringe vores indflydelse i det politiske arbejde i HK-systemet, og at NETVÆRK er noget, der bare kører helt af sig selv, er helt hen i vejret, fastslog Inge Meyer og konkluderede: Vi vil gerne snakke struktur frem mod HK/Privats kongres i 2015, men vi skal ikke have mindre indflydelse end i dag. Vi skulle gerne have mere indflydelse, og det vil ikke ske ved netværksdannelser. Kritik af tværgående landsforeninger I sin gæstetale løftede HK/Privats formand, Simon Tøgern, kun en lille flig af sløre for, hvad den forestående debat om branchesektionerne kommer til at handle om. Der er ingen facitliste, men de fleste er enige om, at branchesektionerne er kommet for at blive, sagde han. Formanden mente dog, at branche sektionernes vedtægter står til diskussion: Hvorfor køre med ens vedtægter i alle branchesektioner? Behovene er jo forskellige fra branche til branche, sagde han. Sektorformanden var noget mere specifik i forhold til debatten om de professionsrettede landsforeninger, der går på tværs af de faglige sektorer i HK. En debat, der blev taget hul på under den nyligt afholdte forbundskongres i HK. Tre fjerdedele af medlemmerne er ikke med i en tværgående landsforening, og det er uholdbart. Desuden er det vores opfattelse, at nogle landsforeninger er bedre til at løfte opgaven end andre, sagde Simon Tøgern.

5 Husk lige de timelønnede ITMK vil sætte spørgsmålet om de timelønnedes fremtidige faglige tilhørsforhold til debat i HK ITMK s delegeretmøde giver den nuværende bestyrelse mandat til, sammen med HK/Privats politiske ledelse, at diskutere, afsøge muligheder og eventuelt indlede forhandlinger om de timelønnedes fremtidige tilhørsforhold til HK eller et andet LO-forbund. Det var konklusionen på en udtalelse, som bestyrelsen lagde frem, og som de delegerede bakkede op om. En udtalelse, der må tolkes som et advarende gult kort til HK i forbindelse med den forestående debat om branchestrukturen. HK-systemet vil ændre den nuværende opdeling i brancher. Det kan gå godt, men det kan også gå skidt, sagde Benedicte Toftegård, tillidsrepræsentant på Aller Tryk og medlem af ITMK s bestyrelse, da hun fremlagde forslaget. Store kulturforskelle For nylig deltog hun i HK/Danmarks kongres, og det fik ikke ligefrem den timelønnede trykker til at boble over af optimisme: 95 procent af debatten var et helt andet sted end dér, hvor jeg og mine kolleger befinder sig. Tag fx snakken om, hvorvidt vi også skal have lederne med i HK. Der er mange og store kulturforskelle, også a- kassemæssigt. Der er flere eksempler på, at timelønnede kolleger på skiftehold har fået deres efterløn beregnet forkert, fordi man fejlagtigt har opfattet dem som deltidsansatte, hvis de fx arbejder på weekendhold med en ugentlig arbejdstid på 24 timer. Det vigtigste er dog de fagpolitiske forskelle med fokus på vidt forskellige overenskomstkrav, sagde Benedicte Toftegård med henvisning til udtalelsen, der ridser forskellene op: Mens de funktionæransatte i HK snakker funktionsløn og 50%-regel, så handler det for de timelønnede om skiftehold, social dumping og afløserjob på daglejervilkår. HK eller 3F? Det, vi har brug for, er ikke noget, HK kommer på banen med, men snarere Dansk Metal og 3F. At vi i sin tid kom ind i HK, skyldtes jo, at HK fik overenskomsten på DTP-området, hvorfor trykkere og grafikere fandt det naturligt at følges ad ind i HK. Det ægteskab er måske ikke så logisk længere, da de fleste grafikere i dag er funktionæransatte, sagde Benedicte Toftegård, og rejste dermed spørgsmålet om det fremtidige faglige tilhørsforhold: Hvor skal vi så søge hen? Vi kan også drukne i 3F s mange brancher og afdelinger, men omvendt har vi et arbejdsfællesskab med kartonnagearbejdere og bogbindere, som er organiseret der, lød det. 5

6 DELEGERETMØDE 2013 af carl ancher pedersen foto hung tien vu Den nye bestyrelse Olaf Christensen, Trykkompagniet A/S, HK Hovedstaden, blev ny formand for It, Medie & Kommunikation, mens næstformandsposten tilfaldt Anne Marie Bay, Nova-Print A/S Danmark, HK Midt. Begge blev valgt med akklamation og uden modkandidater. Delegeretmødet vedtog, at bestyrelsen fortsat skal bestå af 15 medlemmer ud over formanden, så flest mulige faggrupper oplever, at de er repræsenteret. Syv medlemmer var på forhånd valgt af HK-afdelingerne: Anne Marie Bay, HK Midt. Maria Sømod Hansen, Berlingske Media A/S, HK Hovedstaden (ny). Anders Skjødt Thomsen, KMD A/S Aalborg, HK Nordjylland. Steen Petersen, A/S Sjællandske Avistryk, HK Sjælland. Per R. Nedergaard Nielsen, Adp Dealer Services Denmark ApS, HK Sydjylland. Flemming Uldall, CSC Scandihealth A/S, HK Østjylland (ny). Lotte Norup Kolding, Arco Grafisk A/S, HK MidtVest. De otte øvrige bestyrelsesmedlemmer blev fundet ved fredsvalg, da der var opstillet præcis det antal kandidater, man skulle bruge: Lene Kjærgaard, CSC Danmark A/S, HK Hovedstaden (ny). Inge Meyer, Jyllands-Posten A/S, HK Østjylland. Lars Mortensen, KMD A/S Ballerup, HK Hovedstaden. Hans Henrik Nielsen, Elopak Denmark A/S, HK Østjylland (ny). Keld Nielsen, Kailow Tryk A/S, HK Hovedstaden (ny). Jens Søndergaard, Schur Pack Denmark A/S, HK Sydjylland. Ole Tange, Pi-web I/S, HK Hovedstaden. Benedicte Toftegård, Aller Tryk A/S, HK Hovedstaden. Læs om valg af suppleanter med flere på Den nye bestyrelse for It, Medie & Kommunikation, fra venstre: Keld Nielsen, Hans Henrik Nielsen, Inge Meyer, Ole Tange, Benedicte Toftegård, Jens Søndergaard, Olaf Christensen, Per R. Nedergaard Nielsen, Anne Marie Bay, Lene Kjærgaard, Maria Sømod Hansen, Lotte Norup Kolding, Lars Mortensen, Anders Skjødt Thomsen og Flemming Uldall. Læs mere om delegeretmødet På ITMK s hjemmeside kan du læse om den politiske debat med Peter Hummelgaard (S) samt de tre udtalelser fra delegeretmøde: om den politiske situation, om EU-Patentdomstolen og om de timelønnedes faglige tilhørsforhold. Se HK privatbladet november

7 Nye arbejdsmiljøregler bliver ikke fulgt Siden 1. oktober 2010, da de nye regler for arbejdsmiljøorganisationen (AMO) trådte i kraft, har danske virksomheder haft videre rammer for selv at tage beslutninger om organisering af arbejdsmiljøarbejde. Evalueringen af, hvorvidt reglerne er implementerede og har en effekt, er i fuld gang Af Per R.N. Nielsen, formand for ITMK s Arbejdsmiljøudvalg June Halvorsen, som er HK/Privats arbejdsmiljøkonsulent og med i GIMKs kartel i LO/ ASU (arbejdsmiljø og samarbejdsudvalg) giver svar på tre vigtige spørgsmål om evalueringen. Hvor langt er man kommet i denne evaluering? LO har udarbejdet et juridisk notat om, hvilke konsekvenser det nye regelsæt har haft på etableringen af en arbejdsmiljøorganisation. Der er især tre problemstillinger, som går igen: På flere virksomheder samarbejdes der reelt ikke om den fremtidige arbejdsmiljøorganisering. Organiseringen og antallet af arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) dikteres af ledelsen. På flere virksomheder ser ledelsen bort fra nærhedsprincippet ved fastsættelse af antallet af AMR er og arbejdsmiljøgrupper. På flere af virksomhederne står tidligere AMR uden beskyttelse, når de afsættes midt i valgperioden. Derudover mangler der et konflikthåndteringssystem, når der opstår uenighed mellem ledelsen og de ansatte om organsering af arbejdsmiljøarbejdet. Derfor har ASU taget en første drøftelse af mulighederne og perspektiverne i at oprette et konfliktløsningssystem. Evalueringsrapporten bliver sendt rundt i første kvartal af Den vil blandt andet give svar på, hvordan det går med at leve op til de nye krav om efteruddannelse, afholdelse af den årlige drøftelse med videre. Hvordan sikrer HK sig indflydelse på, hvordan evalueringen kommer til at se ud? I ASU er det aftalt, at evalueringsrapporten vil blive sammenholdt med LO-notatet. Derefter vil LO og ASU tage stilling til, hvor kritikken skal bringes hen. Hvis man skal sikre sig indflydelse på arbejdsmiljø- og samarbejdsområdet, er en plads i ASU en rigtig god ting. Det er her, regelændringer, ideer og nye tiltag bliver fremlagt og diskuteret, inden de går videre i systemet. Vi sidder også med ved bordet i mange andre arbejdsmiljøsammenhænge. Fx i forbindelse med revideringen af arbejdsmiljødirektiver, hvor HK var med i arbejdsgruppen om skærmdirektivet, fordi vi sidder i ASU. Derudover er der HK-repræsentanter i flere branchearbejdsmiljøråd (BAR), hvor arbejdsmarkedets parter sørger for at tygge tungt arbejdsmiljølovstof om til brugervenligt vejledningsmateriale. Det kan være en elektronisk APV-kortlægningsmetode eller konflikthåndteringsværktøj. Arbejdet sker sammen med arbejdsgiverorganisationerne. Hvordan kan AMR er forsøge at få ændret lovgivningen til vores bedste? Først og fremmest skal man argumentere for sine synspunkter. Måske er der flere, som mener det samme som dig. Jo flere man er, jo stærkere er man, og jo større sandsynlighed er der for, at ens sag bliver ført videre. Brug alle de netværk, som er mulige. Derudover kan man som AMR kontakte ITMK s Arbejdsmiljøudvalg, som kan tage det videre til IT- MK s bestyrelse, som så kan viderebringe det til sektorbestyrelsen. Det er også en mulighed at tage det op til ITMK s delegeret møde. Hvordan er det hos dig? Er der blevet skåret ned på antallet af arbejdsmiljørepræsentanter? Får arbejdsmiljørepræsentanterne den nødvendige uddannelse? Får arbejdsmiljørepræsentanterne den nødvendige tid til at udføre arbejdet? Bliver de årlige drøftelser af arbejdsmiljøet i virksomheden afholdt? Send svarene til formanden i ITMK s Arbejdsmiljøudvalg på perrnndk@gmail.com. ITMK s Arbejdsmiljøudvalg bringer dem videre til de rette udvalg. 7

8 HK privatbladet november 2013 Det faglige fylder fortsat Torben Jakobsen har sagt farvel til ITMK s bestyrelse, men har ikke tænkt sig at give slip på det faglige engagement foreløbig AF CARL ANCHER PEDERSEN FOTO HENRIK BJERREGRAV Torben Jakobsen har fået mere tid til at dyrke sin store interesse for bøger især historiske romaner. 8 På det nyligt afholdte delegeretmøde i IT, Medie & Kommunikation måtte Torben Jakobsen fra Randers forlade bestyrelsen, hvor han har været med siden Sidste år fyldte han 60 og gik på efterløn. Af samme årsag har han også sagt farvel til afdelingsbestyrelsen i HK Østjylland, sektorbestyrelsen i HK/Privat Østjylland samt sektorbestyrelsen i HK/Privat på landsplan. Den faglige gnist gløder dog fortsat, og indtil foråret 2014 fortsætter han som formand for ITMK Østjylland. Desuden er han formand for LO Djursland, i bestyrelsen for erhvervsskolen Tradium i Randers samt med i et par uddannelsesudvalg, hvor han repræsenterer HK. Netop uddannelse er et stort emne for fagbevægelsen. Det er vigtigt at motivere medlemmerne til at uddanne sig og at få kompetencefondene i spil, siger Torben Jakobsen. Han ser uddannelse som vejen frem, hvis man skal gøre sig håb om at bringe den skræmmende høje ledighed blandt både trykkere og grafikere ned: Beskæftigelsen er dykket voldsomt, ikke mindst på grund af den tekniske udvikling. Når trykopgaver ydermere flytter til udlandet, og udviklingen fra trykte til digitale medier tager fart, skal det jo gå galt. Alene konkursen på Datagraf for nylig førte til, at 50 kolleger røg ud. Her var mange dog heldige at få job hos Elopak, som er et af de få steder, hvor det går godt. Fandt hinanden Færre arbejdspladser og medlemstabet, der fulgte i kølvandet, gjorde det ifølge Torben Jakobsen nødvendigt for Grafisk Forbund at fusionere med HK og 3F (SiD) i Overgangen var svær. De fleste HK ere var nok lidt bange for os, og nogle af de tidligere GF-medlemmer oversatte HK til Hils og Kryb. Vi fandt dog ud af, at HK erne ikke var så underdanige endda. Og de erfarede, at vi var mere flinke, end de troede, siger Torben Jakobsen, som oplever, at fordomme og uenigheder relativt hurtigt blev ryddet af vejen: I Randers gik det ret nemt, men mange steder var der store sværdslag, blandt andet om kontingentfriheden for ledige, som vi var vant til i Grafisk Forbund. Trods alt var der ret hurtigt enighed om, at vi hørte til i HK, og vi fandt efterhånden hinanden. Det var for resten også i HK, at jeg i 2000 fandt min kone, Jytte. Så fusionen var en god idé, siger han med et smil. Torben Jakobsen har været glad for samarbejdet ITMK-bestyrelsen: Den største udfordring var nok at få it-folkene med i arbejdet, men det lykkedes. Jeg kunne dog godt ønske, at der var lidt flere fagligt aktive blandt de gamle HK ere, som trods alt er den største gruppe, også inden for ITMK. Han medgiver, at man også kan mærke en vis afmatning blandt de tidligere medlemmer af Grafisk Forbund. De mange fusioner har muligvis trættet og frustreret folk lidt, og mange har nok haft svært ved at finde rundt i strukturen i HK, mener han og understreger, at der ellers er nok af faglige udfordringer. Ud over den høje ledighed gælder det især medlemssituationen: At få folk til at være medlem af deres fagforening er det helt store slag, der skal slås. Meget bliver lagt over på tillidsrepræ-

9 Torben Jakobsen må fortsat rykke ud til masser af møder, da han stadig har en del faglige tillidsposter, bl.a. som formand for ITMK Østjylland. sentanterne, som bestemt ikke har fået det nemmere. Fra bly til Mac Torben Jakobsen var selv tillidsrepræsentant i en årrække, hos Elmenhoff i Randers, ligesom han på nært hold har oplevet den på én gang forrygende og foruroligende udvikling i branchen. Efter uddannelsen som håndsætter på et lille lokalt trykkeri i 1973 blev han ansat på Randers Amtsavis og siden på bladets civiltrykkeri, Elmenhoff. I 2001 blev virksomheden solgt til BUCHS AS, og under en sparerunde i 2005 blev Torben Jakobsen afskediget. Herefter fulgte nogle år som bestyrer af en lille ugeavis i Langå, Gudenå Avis og siden et job på ugeavisen Din Avis i Randers. Men i takt med at det strammede til i avisbranchen, blev der mindre at lave. I 2010 stod han atter uden job, og efter et par års ledighed gik han på efterløn. Gennem næsten 40 år i branchen fulgte Torben Jakobsen godt med i den tekniske udvikling: Den har været voldsom. Jeg startede med at sætte i bly, men allerede som nyudlært fik jeg et kursus i fotosats og papirmontage, som jeg så skulle indvie kollegerne på Amtsavisen i. Næste skridt var skærmombrydning, som blev stadig mere avanceret. Den store omvæltning skete sidst i 80 erne, da Mac erne kom til. Nu kunne vi lave alverdens ting og se det hele på skærmen. Ligeledes var det slut med at skrive andres tekster ind. Jeg var heldig at være en af de første, der kom med på bølgen af ny teknik, som også medførte forbedringer af arbejdsmiljøet. Det var rart at slippe for blydampe og siden kemikalier til fremkaldelse af film med mere, siger Torben Jakobsen og tilføjer: Udviklingen går fortsat stærkt. I dag handler det om fusion af flere medier: video, internet og sociale medier. Det er efterhånden lidt svært at følge med, når man er over 60 år. Rejser og en god bog Torben Jakobsen er en travl efterlønner. Det faglige fylder fortsat, og han er også politisk engageret. Når der er tid, tager han gerne på en rejse eller campingtur sammen med sin kone: Men jeg har ikke noget imod fridage, hvor jeg bare går og nusser derhjemme, og så læser jeg bøger. Jeg interesserer mig meget for historie, så jeg får læst en del historiske romaner. Han har også gjort sig nogle tanker om fremtiden, når det er slut med de faglige tillidsposter: Jeg kan sagtens se mig selv i noget frivilligt socialt arbejde, fx som besøgsven eller mentor for unge eller ældre med behov for støtte. Jeg tror, at min livserfaring kan komme andre til nytte. 9

10 Inderne kommer - og tager it-opgaver med sig hjem Af Ulla Nygaard foto scanpix It-opgaver for danske virksomheder udføres i stigende grad i Indien, men først skal de indiske it-folk lære kunder og kolleger at kende gennem midlertidige ophold i Danmark. HK er bekymret for, om overenskomsten bliver overholdt, og vil have kontrolindsigt. CSC viser åbenhed, mens indiske Tata Consultancy Services Danmark, TCS, holder døren lukket Når indiske it-medarbejdere er på kortvarig udstationering i danske afdelinger af store internationale it-koncerner, er det for at blive oplært i at løse konkrete it-opgaver for danske kunder. De vender hjem igen, og de tager it-opgaverne med sig. Sådan er virkeligheden på et it-marked, der bliver mere og mere internationaliseret. Globale virksomheder som CSC med amerikanske rødder har virket i Danmark og Norden i mange år. Nu opererer også indiske TCS i Danmark. Begge it-giganter, der har overenskomst med HK, oplærer indiske it-folk i Danmark, før de flytter opgaver til Indien. Vi bekymrer os ikke om, hvilken nationalitet og hudfarve medarbejderne har. Vi bekymrer os om deres løn- og arbejdsvilkår, altså om overenskomsten overholdes, så der ikke sker løndumping, og selvfølgelig om vores mulighed for at organisere dem, mens de er her, siger faglig sekretær i HK it, medie & industri i Hovedstaden Pia Weber. HK privatbladet november Af hensyn til konkurrencen Direktør i CSC Norden Lars Lundsgaard siger, at CSC som global virksomhed trækker på sine kompetencer i hele verden. Nogle løsninger skal udføres tæt på kunden, mens andre ikke behøver løses så tæt på, og de kan eksempelvis blive løst i CSC i Indien, siger Lars Lundsgaard. Han estimerer, at CSC i Danmark løbende har op til 20 indiske it-medarbejdere udstationeret. Inderne er i Danmark i typisk tre-fire måneder, og herefter skal de tilbage og løse opgaverne fra Indien. Hvis ikke vi opererer på denne måde, kan vi ikke være med om opgaverne. Vi er i direkte konkurrence med indiske virksomheder i Danmark, siger CSC-direktøren.

11 Regler for udstationering i Danmark Man skal dokumentere, at man er fastansat i den udenlandske del af koncernen. Ordningen omfatter ikke vikarer. Man skal dokumentere fortsat at have tilknytning til den udenlandske enhed. Der må ikke være tale om et egentligt skift af ansættelsesforhold. Arbejdet i Danmark skal have et innovativt, projektmæssigt eller uddannelsesmæssigt formål. Der må ikke være tale om almindelige driftsopgaver. Ansættelsen skal i de perioder, hvor man opholder sig og arbejder i Danmark, foregå efter sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår. Reglerne for udenlandsk arbejdskraft Debatten om udenlandsk arbejdskraft i Danmark er aktuel, fordi regeringen i det nye år vil fremlægge nye regler på området. Arbejdsgiverne vil have, at det skal være nemmere at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark, mens fagbevægelsen bekymrer sig om danske løn- og arbejdsvilkår. I dag skal den indiske it-medarbejder have visum for at komme på forretningsbesøg i Danmark, mens eksempelvis en amerikansk it-medarbejder allerede har et forretningsvisum. Men det tager lige lang tid for dem at nå frem til arbejdsbordet. Ansøgningerne behandles i princippet ens for begge, men Udlændingestyrelsen er en måned om at behandle dem. Det er et ret stort irritationsmoment for os, især i forhold til vores amerikanske kolleger, siger Lars Lundsgaard. HK på den anden side ønsker mere kontrol, blandt andet med, om udenlandske medarbejdere fra eksempelvis Indien nu også arbejder under sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår. Vi ønsker mere åbenhed og indsigt i de vilkår, som udenlandske medarbejdere arbejder under i Danmark. Vi er bekymret for, om social dumping finder sted ikke blot inden for byggeriet, men også i it-branchen, siger faglig sekretær i HK/privat Kim Jung Olsen. CSC vil ikke på forsiden CSC har ændret praksis efter kritik for år tilbage. I 2010 indførte vi en ny model, som vi gennemgik med vores tillidsrepræsentanter, og vi har ikke haft intern ballade om vilkårene i tre et halvt år, siger Lars Lundsgaard. Han oplyser, at udstationeringsaftaler blandt andet indeholder aftale om en bruttoløn, der svarer til overenskomsten. Vi stiller også bolig til rådighed, fordi vi ikke ønsker at komme på forsiden med artikler om, at fire indiske medarbejdere bor sammen i en toværelses. Til spørgsmålet om, hvorvidt virksomheden lægger dokumentation frem om løn- og ansættelsesvilkår for HK s tillidsrepræsentanter siger Lars Lundsgaard: Det tror jeg ikke, vi gør, men det skulle vel kunne lade sig gøre. Vi vil helt sikkert gerne lave en detaljeret gennemgang af de principper, vi følger, for vores HK-tillidsrepræsentanter, som ikke var her i TCS har lukket døren HK har også overenskomst med indiske TCS, som har overtaget it-opgaverne i TDC, og som for nylig også vandt it-opgaverne i SAS. Overtagelsen har ført til afskedigelser af en række danske it-medarbejdere i efteråret 2012 og igen i sensommeren Samtidig henter TCS mange indiske it-medarbejdere til Danmark i kortere eller længere perioder. HK henvendte sig til TCS i starten af oktober for at få indsigt i indernes arbejdsvilkår, men uden held. Kontakten går igennem business advisor i TCS Ragnar Norddahl, som også denne journalist har været i kontakt med for at få svar på spørgsmål om de indiske medarbejderes vilkår i Danmark. Indtil videre dog forgæves. Vi er meget bekymrede. Det er en af grundene til, at vi går til politikerne i Folketinget i forbindelse med lovændringen næste år. Vi har som overenskomstpart et ønske om at få indsigt i løn- og arbejdsvilkår, når udenlandske medarbejdere hentes til Danmark, siger faglig sekretær Kim Jung Olsen. 11

12 Vellykket Konference i Middelfart oktober tillidsrepræsentanter deltog i denne første konference for Grafisk Tekniker Netværk. Konferencen havde fokus på arbejdstidsbestemmelser, lønforhandling, styrkeforhold samt fornyelsen af Grafisk Pension. Christian Jensen, Underdirektør i Grafisk Arbejdsgiverforening lagde ud med at underholde om den betrængte situation for de grafiske arbejdsgivere. I det efterfølgende gruppearbejde var der fokus på arbejdsgivernes manglende vilje til at give tillidsfolkene reel indsigt i regnskaber og anden dokumentation for, om lønnedgang overhovedet kan redde en virksomhed. Visse eksempler kunne tyde på, at det mest handlede om at sende en regning til medarbejderne, mens det kneb med at spænde livremmen ind hos virksomhedsejerne. Et andet punkt var arbejdsgivernes generelle Forhandlinger i gang om massefyring hos KMD modvilje imod at finde alternative besparelser (for eksempel på kontorgangen) samt en manglende vilje til at satse på efteruddannelse af medarbejdere. Der blev også sat fokus på, at en faldende motivation hos medarbejderne i sidste ende kan betyde større fald i produktiviteten. Tillidsfolkene lagde vægt på nødvendigheden af sammenhold mellem faggrupperne (især bogbindere og trykkere), når arbejdsgivere forsøgte sig med et individuelt pres på enkelte kolleger. Konferencen indeholdt både film, små indslag, hvor kolleger fortalte historier fra virkeligheden, og en quiz om arbejdstidsregler. Forsamlingen besluttede at gentage succesen og involvere flere kolleger i en rundringning, så man kunne få kontakt til ikke bare tillidsfolk, men også kontaktpersoner i de mindre virksomheder. ipad-kursus Kontaktperson vedr. Branchesektion It, Medie & Kommunikations sider: Inge Meyer, telefon: , Inge_Meyer@mail.tele.dk Formand: Inge Meyer, telefon: , Inge_Meyer@mail.tele.dk Redaktionssekretær HK/Privat: Annemette Schou Refsgaard (DJ), telefon: , 44ams@hk.dk HK privatbladet november Sidst i oktober måned kom KMD med den triste melding, at virksomheden vil fyre 275 medarbejdere. Fyringerne betyder, at it-giganten siger farvel til knap hver tiende medarbejder. Ifølge KMD er fyringerne nødvendige for at undgå røde tal på bundlinjen i løbet af de næste to år. Den forklaring købte fællestillidsrepræsentant for de mange HK/Privat-medlemmer i virksomheden Erik Lykke Hansen ikke. Da bladet gik i trykken, var forhandlingerne stadig i gang. - Det handler om at sikre, at de medlemmer, der bliver opsagt, får nogle ordentlige aftrædelsesvilkår, og at vi opnår så mange frivillige aftrædelsesordninger som overhovedet muligt, siger Erik Lykke Hansen. Så længe forhandlingerne er i gang, er det svært at sige noget konkret om, hvordan det endelige resultat bliver. ITMK Østjylland holder ipad-kursus for let øvede mandag den 20. Januar kl , i HK Østjylland, Sødalsparken 22, Brabrand. Tilmelding via Mit HK, eller Telefon Der bliver serveret en sandwich og øl/vand. Deadline for brancheklubstof o.l. Nr. 1 udkommer 24. januar deadline 16. december Nr. 2 udkommer 21. februar Nr. 3 udkommer 21. marts Indlæg til branchesektionssiderne sendes til Inge Meyer, på mail: Inge_Meyer@mail.tele.dk