Industriel kraftvarme og C02-gødskning med røggas fra gasmotor med katalysator i gartneri

Transkript

1 Industriel kraftvarme og C02-gødskning med røggas fra gasmotor med katalysator i gartneri Projektrapport December 1995 Dansk Gasteknisk Center a/s D r. Neergaards Vej SB 2970 Hørsholm Tlf Fax dgc@dgc.dk

2 Industriel kraftvarme og C0 2 -gødskning med røggas fra gasmotor med katalysator i gartneri Bent Karll Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 1995

3 Titel Rapport kategori Forfatter Dato for udgivelse Copyright Sagsnummer Sagsnavn ISBN Industriel kraftvarme og C0 2 -gødskning med røggas fra gasmotor med katalysator i gartneri Projektrapport Bent Karll Dansk Gasteknisk Center al s Dr. Neergaards Vej 6A 2970 Hørsholm Tlf.: Fax: December 1995 Dansk Gasteknisk Center al s Industriel KV og C0 2 -gødskning (Demo) For ydelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: - at DGC er ansvarlig i henhold til "Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning & bistand (ABR 89)", som i øvrigt anses for vedtaget for opgaven. - at erstatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller skader over for rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl eller forsømmelse og altid begrænses tiljoo% af det vederlag, som DGC har modtaget for den pågældende ydelse. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, der måtte overstige DGC's hæftelse. - at DGC skal- uden begrænsning-omlevere egne ydelser iforbindelse medfejl og forsømmelser i DGC's materiale.

4 DG C-rapport 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE l Resume og konklusion Indledning Baggrund l Industriel kraftvarme i gartnerier C0 2 -gødskning i gartnerier Opgavebeskrivelse 8 5 Anlægsbeskrivelse l Kraftvarmeanlægget Røgrensningsudstyr Topsøe SCR-proces for katalytisk reduktion af NOx Topsøe CATOX proces for oxydation af CO og ethylen Styring og overvågning Udførte målinger/anvendt udstyr DGC's måleresultater Haldor Topsøe's måleresultater Diskussion af resultater Opfølgende måleresultater Driftserfaringer Økonomi l Industriel kraftvarme Røgrensningsudstyr BILAG (1-5) l. Diagram over røggasrensningsanlægget 2. Beskrivelse af DGC's anvendte måleudstyr og kalibrering 3. Topsøe's målinger incl. ethylenanalyser på DGC's prøver 4. Gartneriets varmebehov 5. Topsøe's opfølgende målinger 6. Symbolliste

5 DG C-rapport 2 1 Resume og konklusion Projektet har demonstreret at industriel kraftvarme baseret på leanbum gasmotorer kan installeres i gartnerier med den ekstra funktion at producere røggas, som efter rensning i et GREENOX katalysatoranlæg kan benyttes til C0 2 -gødskning af væksthuse. Først er der udført flere måleserier over en dag med både normaldrift, opstart af anlægget og i forbindelse med nedlukning. Derefter blev der udført en opfølgende måleserie ca. 3 måneder efter første måling. Foruden emissionsmålingerne er anlæggets styring og overvågning kontrolleret. Målingerne viser, at emissionsværdierne ligger under designværdierne. Anlægsstyringen giver en god sikkerhed for, at der ikke sendes urenset røggas til væksthusene. Ved fejlalarm ledes røggassen til skorsten, og doseringsblæserne stopper. Det er vigtigt, at der løbende sker en kalibrering af analysatorerne, og at der regelmæssigt udføres kontrolmålinger, som også omfatter prøvetagningen, idet alarmfunktionen er knyttet til disse målinger. Emissionsværdierne, som er målt i den rensede røggas, er vurderet ud fra de skadetærskelværdier, der gælder ved langvarig påvirkning af planter. Den rensede røggas tænkes opblandet og fortyndet med normal atmosfærisk luft i væksthuset, indtil ingen af grænseværdierne overskrides. Denne fortynding bestemmer den mindste fortyndingsfaktor. De faktiske opblandingsforhold i væksthusene er ikke undersøgt. Den rensede røggas har en mindste fortyndingsfaktor på 60, og her er det indholdet af N0 2 og S0 2, der sætter grænsen. Den fortyndede blanding indeholder 1000 ppm co2, som således er den maksimale koncentration, der må forekomme i væksthuset. I praksis skal koncentrationen holdes lavere, fordi planterne reducerer C0 2 -indholdet men ikke de øvrige stoffer.

6 DG C-rapport 3 Der er redegjort for økonomien for både kraftvarme og C0 2 -produktion. Tilbagebetalingstiden for kraftvarmeværket med røgrensning er 4,6 år uden anlægstilskud. 2 Indledning Rapporten beskriver et demonstrationsprojekt om C0 2 -gødskning med røggas fra en gasmotor med et katalysatoranlæg til fjernelse af NOx og andre skadelige stoffer. Projektet er gennemført som et samarbejdsprojekt med deltagelse af: Haldor Topsøe A/S Svenskt Gastekniskt Center Dansk Gasteknisk Center a/ s Projektet er udført hos: Gartneriet Alfred Pedersen Assensvej 219 DK-5250 Odense SV der velvilligt har stillet sit gartneri til rådighed for demonstrationen og har ydet praktisk assistance under gennemførelsen. 3 Baggrund Naturgas har vundet stor udbredelse til opvarmningsformål i gartnerier, og en række gartnerier anvender røggassen fra en gasfyret kedel til C0 2 -gødskning i væksthusene. Med den stigende interesse for at installere kraftvarme baseret på leanbum gasmotorer, er der opstået et behov for at rense røggassen fra motoren, så den også kan benyttes til C0 2 -gødskning. Haldor Topsøe har udviklet et katalysatoranlæg under navnet GREE NOX, som kan udføre den nødvendige rensning af røggassen fra en sådan gasmotor. Det første anlæg er opstillet hos en gartner på Fyn.

7 DGC-rapport 4 Gartnerierne og gasselskaberne har et ønske om at kende de tekniske muligheder, og der er således behov for gennem demonstration at gøre sig fortrolig med de problemstillinger, der er knyttet til teknologien. 3.1 Industriel kraftvarme i gartnerier Industrielle kraftvarmeanlæg har til formål at udnytte brændslet optimalt ved samtidig at producere el og varme, og teknologien indgår med stor vægt i den danske energiplanlægning, der sigter mod at opnå besparelser i primærenergiforbruget For at fremme overgangen til industriel kraftvarme yder Energistyrelsen tilskud til investeringen, og der betales et C~-tilskud til el produceret på disse anlæg. På et gartneri vil varmeproduktionen være den samme efter overgang til kraftvarme, og dertil kommer brændselsforbruget til elproduktion. Besparelsen i forbruget af primærenergi fremkommer ved, at den producerede el erstatter elproduktion på kraftværker. I et gasmotorbaseret kraftvarmeværk overføres varmen fra motoren i flere varmevekslere, som aftager varme fra kølevandet, røggassen, smøreolien og evt. fra mellemkøleren for turboladeren. Gartnerier har særlig gode muligheder for at udnytte varme ved lave temperaturer og er ofte i stand til at foretage rørforøgelser og styre blandesløjfeme, så returtemperaturen kan holdes under 50 C. Dette gør gasmotorer særligt velegnede til denne branche og sikrer meget høje total virkningsgrader. Moderne lean-bum gasmotorer har en totalvirkningsgrad, der typisk ligger på 85% og en elvirknigsgrad på typisk 36-40%. Et højt antal driftstimer er en forudsætning for kraftvarmeværkets rentabilitet, og det bør som regel være mindst 5000 t/år. Dette medfører, at kraftvarme værket ikke kan dimensioneres til at dække varmebehovet i de koldeste måneder, hvor der fortsat vil være behov for en varmekedel som supplement.

8 DG C-rapport 5 Det er en økonomisk fordel at producere så meget el som muligt i spidslast- og højlastperioder pga. treledstariffen for afregning af el. På de årstider, hvor varmebehovet er mindre end motorens varmeeffekt, er det derfor fordelagtigt at have et varmelager, så produktionen af el og varme kan ske i disse perioder, uafhængigt af hvomår varmebehovet optræder. Idet varmebehovet er meget lille om sommeren, kan det være vanskeligt at opnå tilstrækkelig mange driftstimer for kraftvarmeværket. De gartnerier, der har det største varmebehov i denne periode, er de, som benytter et stort luftskifte til at reducere fugtigheden for derved at nedsætte muligheden for svampeangreb. Den relative besparelse i primærenergi kan beregnes ud fra virkningsgraderne af anlæggene varmekedel, kraftvarmeværk og elværk Det forudsættes, at elproduktionen på kraftvarmeværket erstatter elproduktionen på et elværk, som ikke kan udnytte den tilhørende varmeproduktion. Betydningen af betegnelserne fremgår af bilag 6. Å:Bprimæ/Erør = 1-1/ ( 'Ylvarme,IKV/ 'Ylvarme,kedel + 'Ylei,IKV/ 'Y/el, værj Udledningen af udtrykket sker ved ligningerne: I:.1.:Bprimær = Efør-Eefier II: Efør = Bvarme,kedel + Eel,værlc III: IV: Bvarmc,kedel = Qgat1ner/ 'Y/varme,kedel Bel, værk V: W el,værlc =W el, værk/ 'Y/ el, værlc =Wei,IKV VI: wei,ikv -E- efter *'11 tel,ikv VII: Eefier =Qgartner/'Y/varme,IKV V ed at indsætte følgende virkningsgrader som eksempel kan den relative besparelse i primærenergi beregnes: 'Y/varme IKv=56%; 'Y/varme kedel=90%; 'Ylel IKv=36%; 'Ylel værlc=42% ' ' ' '

9 DG C-rapport 6 Besparelsen af primærenergi i forhold til den varmeproduktion ~artnerb der er overført til kraftvarme kan beregnes til: AEprimæ/Qgartneri = 85% derfor er overgangen til kraftvarme så vigtig i energiplanen. Energiplan 95, Dansk Energi Analyse A/S (juli 1995) er et udkast til en opdatering af den danske energiplan Den peger på, at varmegrundlaget for industriel kraftvarme i gartnerierne er 3000 TJ/år efter, at besparelser på varmeforbruget ved at indføre standardløsninger er realiseret. 3.2 C0 2 -gødskning i gartnerier Dansk Erhvervsgartnerforening oplyser omkring anvendelsen af C0 2 i væksthuse, at det i dag er helt naturligt at tilføre væksthusluften ekstra co2, således at koncentrationen når op i størrelsesordenen 500 til 1500 ppm co2 mod de naturligt forekommende ppm. Begrundelsen herfor er, at C0 2 er "råmaterialet" for alle kulstofforbindelser i planterne, og det er gennem forsøg mange steder i verden vist, at man er i stand til at øge produktionen i takt med stigende C0 2 - koncentration. De første forsøg med forøget C0 2 -koncentration blev gjort i huse med sluttet luft, hvilket vil sige med et naturligt luftskifte igennem utætheder i væksthuset på omkring 1/2 gang pr. time. Senere er gennemført forsøg, hvor man, via perforerede slanger under kulturens løvmasse, fordeler C0 2 -tilførslen jævnt over hele arealet op til det niveau, som forekommer i naturen, altså omkring 330 ppm. Med denne fremgangsmåde er man i stand til at erstatte den C0 2, som planterne bruger, uden at der slipper tilført co2 udenfor det totale plantevolumen, idet C0 2 -en flyttes ved hjælp af de gradienter, der opstår imellem det indre rum i plantemassen og det ydre i væksthuset. Med samme koncentration i det to områder er gradienten nul, og der bliver ikke nogen væsentlig transport. Med nye muligheder for, på en billig måde, at fremskaffe C0 2 ud fra de røggasser, som ellers ville være gået ud i atmosfæren via skor-

10 DG C-rapport 7 stene/udstødningsrør, er det økonomisk forsvarligt at tilstræbe den højere koncentration i væksthusene, som vi ved, planterne er i stand til at udnytte, selvom der ventileres med luftvinduerne. Det vil fjerne co2 fra røggasserne, før de forsvinder ud i atmosfæren, og for gartneren betyder dette en øget stofproduktion og dermed øgede udbytter. Fra udenlandske forsøg ved vi, at ved kontinuerlig C0 2 -tilførsel i den lysmæssigt gunstige sommerperiode, kan roer-udbytterne blive på mellem 10-20%, (størrelsen er dog afhængig af de øvrige vækstfaktorer). Det er således ingenlunde urealistisk at regne med et merudbytte på minimum 10% og sandsynligvis højere. Stofproduktionens afhængighed af C0 2 -koncentrationen er stort set uafhængigt af, hvilken kultur det drejer sig om, men i nogle kulturer vil man lettere kunne udnytte den større produktion end i andre. Kulturer som tomater og agurker, hvor der på samme planter høstes frugter hele sommeren igennem, er det således nemt at udnytte den ekstra stofproduktion. Det vil formentligt være i sådanne kulturer, man kan hente den bedste forrentning af tilførslen. Det er da også inden for disse kulturer, de fleste forsøg er udført, og der arbejdes overalt i Europa på at udnytte "affalds-c0 2 ", som ellers er betragtet som et problem. I Danmark har vi i øjeblikket omkring 500 ha væksthuse, hvoraf omkring de 100 ha anvendes til spiselige produkter (tomater, agurker, salat m.m.), mens størsteparten af de resterende anvendes til potteplantekulturer. Set med europæiske øjne er det danske areal lille. I Holland alene er der i alt små ha drivhuse, hvoraf de ha er anvendt til spiselige afgrøder. I England er væksthus-arealet på ca ha, mens Frankrigs væksthusareal er på ca ha og Belgiens på i alt ha. Ved at anvende en del af den C0 2, der forekommer ved produktion af el- eller varmeenergi, forsinkes udslippet til atmosfæren.

11 DG C-rapport 8 Energiplan 95, Dansk Energi Analyse A/S Guli 1995) er et udkast til en opdatering af den danske energiplan Den peger på, at foruden besparelsen i primærenergi, som følge af overgangen til kraftvarme, så er der også en besparelse i primærenergi ved at anvende røggas som C0 2 -tilskud i væksthuse i stedet for at købe C0 2 på flasker. Energibesparelsen opgøres som det fortrængte køb af C0 2 på trykflasker, idet 2,2 kg ren co2 fortrænger l m 3 naturgas i primærenergi. En stor del C0 2 fremstilles dog ved gæring, og her er besparelsen knyttet til kompression og transport. 4 Opgavebeskrivelse Det ønskes demonstreret, at industriel kraftvarme baseret på lean-bum gasmotorer kan installeres i gartnerier med den ekstra funktion at producere røggas, som efter rensning i et GREENOX-katalysatoranlæg kan benyttes til C0 2 -gødskning af væksthuse. På det installerede GREENOX-anlæg gennemføres et korttids måleprogram bestående af et antal måleserier, som skal dokumentere anlæggets funktion gennem måling af røggassens renhed. Herudover beskrives anlægget generelt, herunder også styre- og overvågningssystemet. Anlægsmålingerne udføres i to faser. Første fase gennemføres, når anlægget er idriftsat og har fungeret tilfredsstillende i en periode, anden fase udføres som en supplerende måling efter ca. 3 måneders normal drift. I første fase måles der over to dage ved opstart, normaldrift og i forbindelse med nedlukning, idet det skal bemærkes at røggas kun ledes til væksthusene under normal drift, og når renheden er i orden. DGC udfører målinger på røggassen før og efter katalysatoranlægget Målingerne omfatter: 0 2, C0 2, CO, NOx og totalt uforbrændte kulbrinter (UHC). Der opsamles desuden gasprøver til analyse forethylen (C 2 H 4 ) indhold.

12 DG C-rapport 9 Haldor Topsøe udfører analyser for sporstoffer, som karakteriserer processen. Det omfatter: ethylen (C 2 H 4 ), ammoniak (NH 3 ), lattergas (N 2 0), isocyansyre (HNCO) og cyanid (HCN). 5 Anlægsbeskrivelse Kraftvarmeværket består af to ens gasmotorer, som leverer varme til gartneriet. Røggassen fra motor 2, kan renses i et katalysatoranlæg og benyttes til co2 gødskning i væksthusene Kraftvarmeanlægget Det nye kraftvarmeanlæg er etableret i nye bygninger. Anlægget udgør en selvstændig varmeenhed, som overfører varme til det eksisterende varmeanlæg via en hovedvarmeveksler. Kraftvarmeanlægget fungerer som grundlast og er dimensioneret til en driftstid på 5050 timer på årsbasis, baseret på 1992, hvilket konverteret til et normalår vil give 5560 driftstimer på årsbasis. I januar, februar, marts og april skal varmeproduktionen suppleres fra de oprindelige gasfyrede kedler, se gartneriets varmebehov bilag 4 udarbejdet af JPH-RÅDGIVNING A/S. Det totale varmebehov i normalåret er Qtotai = kwh. Kraftvarmeanlægget består af 2 stk. gasmotorer: Niigata 18V26HX-G, hver på 3133kWe. Varmeproduktionen er 5300 MWh/md, noget højere end angivet i bilag 4. Disse motorer arbejder med et højt ladetryk og kræver et gastryk på 3,6 bar(o). Derfor installeres der normalt kompressorer for at sikre gastrykket, men i dette tilfælde valgte gartneren i stedet at lægge en separat gasledning fra måle- og regulatorstationen, hvilket er en energimæssigt bedre løsning. Der er foretaget en ombygning af varmeanlægget for at gøre kraftvarmedriften mulig. Tidligere var fremløbstemperaturen 90-l15 C og returtemperaturen C. Ombygningen omfatter en forøgelse af varmefladearealet i drivhusene samt en ændring af blandesløjfer og

13 DG C-rapport 10 styring, så pumperne kan køre med flere hastigheder. Herved er returtemperaturen sænket til højest 50 C, således at varmen fra ladeluftkøleren kan udnyttes fuldt ud, og røggassen kan nedkøles til 600C i to røggasvekslere (Danstoker). Herved er der opnået følgende ydelser og forbrug pr motor: Produceret el-effekt Egetforbrug og tab kw 117kW Salgbar el-effekt kw Varmeproduktion Gasforbrug kw kw El-virkningsgrad 36,9% V armevirkningsgrad 44,3% Totalvirkningsgrad 81,2% Besparelsen i primærenergi kan beregnes efter formlerne i afsnit 3.l, idet de oprindelige gasfyrede kedler har en kedelvirkningsgrad på 85%, og det kraftværk som aflastes antages at have en virkningsgrad på 42%: ~Eprimæ/Efør = 28,5% Besparelsen i primærenergi i forhold til den varmeproduktion <4artnerb der er overført til kraftvarme kan beregnes til: ~æ/qgartneri = 90% 5.2 Røgrensningsudstyr Røgrensningsanlægget er kun i drift, når der er behov for COrgødskning i væksthusene, og det vil i praksis sige fra et par timer før solopgang for at hæve C0 2 -koncentrationen inden solopgang og indtil solnedgang. Der er således et godt sammenfald mellem behovet for C0 2 og høje el tariffer. Når der ikke er behov for C~-dosering, ledes røggassen forbi røgrensningsudstyret i et bypass for at forlænge udstyrets levetid.

14 DG C-rapport 11 Bilag l viser et diagram over røggasrensningsanlægget Installationen består af: Katalysator: GREENOX-anlæg bestående af DENOX/CATOX katalysatorer til rensning af røggassen. Kontrolpanel: GREENOX. Analysesystem: Instrumatic, NOx - NH 3 og CO Spjæld og blæsere til C02-dosering, styres af væksthusenes klimastyrings PC. Kapaciteten er Nm 3 /h, svarende til det forventede røggasflow fra en motor. Motorens forbrug af naturgas er kw eller 750 m 3 gas/h. Der dannes 2,2 kg C02 pr. m 3 N-gas, og anlægget leverer derfor 1650 kg C02/h Topsøe SCR-proces for katalytisk reduktion af NOx DENOX er Topsøe's SCR proces for selektiv katalytisk reduktion af NOx- NOx fjernelsen finder sted ved at indsprøjte det reducerende stof urea i form af en vandopløsning ind i den varme røggas. Gassen skal have en temperatur på C. Virkningen beror på, at urea spaltes til kultveilte og ammoniak: CO(NH2)2 + H20 -+ C02 + 2NH3 Ammoniak er virksom på katalysatoren, hvor den reagerer med NO og N02, som omdannes til frit kvælstof N2 og H20 efter nedenstående reaktionsskema: Processens hovedparameter er forholdet mellem ammoniak og NOx ved at øge dette forhold, øges omsætningen, indtil man når et forhold

15 DG C-rapport 12 på ca. l, hvor NOx-omsætningen bør være omkring 100%. Omsætningen af ammoniak er imidlertid ikke fuldstændig, pga. at der opstår det man kalder et ammoniakslip. I et optimalt fungerende system bør ammoniakslippet ligge under 10 ppm op til 90-95% NOx- konvertering, men forsøger man at presse konverteringen højere op ved at øge ammoniak forholdet, vil ammoniakslippet øges drastisk. Et ammoniakslip i størrelsesordenen l O ppm har ikke nogen økonomisk betydning, men det bør på den anden side ikke være væsentligt højere, da ammoniak i atmosfæren omdannes til sure produkter. Derfor har myndighederne de fleste steder en grænse for, hvad ammoniakslippet må være, og det er normalt ppm. Lugtgrænsen ligger ved ca. 25 ppm. SCR DENOX-anlægget SCR DENOX-anlægget består af følgende hovedkomponenter: - Tank for urea-opløsning, B Pumpe for overførsel af urea-opløsning, P Flowmeter for urea-opløsning, FT - Kontrolventil for urea-opløsning, FV - Højtryksindsprøjtningsdyse for indsprøjtning af urea-opløsning i den varme røggas - Trykluftsystem til rensning af dyse - Røggasmixer for blanding af dekomponeret urea/røggas - SCR reaktor, R 105 med katalysatorelementer - Analysatorpanel med NOx-analysator for måling af NOx-indhold i den rensede gas og evt. også måleudstyr til måling af CO-indhold i gassen - Kontrolpanel med kontroludstyr for dosering af urea-opløsning baseret på motorbelastning eller røggasflow og NOx-indhold indgang og udgang reaktor

16 DGC-rapport 13 Engine Exhau8t X-104 Preuurtz'ed ajr Engn LGad srgna~ From mixing tank B-103 R 105 FT FV Fl-101 a...aau Urea-opløsningen (der bruges normalt en 40% opløsning, som kan købes færdig eller kan blandes på stedet) opbevares i tanken B 103 ved stuetemperatur og atmosfæretryk. Fra tanken pumpes opløsningen med pumpe P 101 til et header-system, hvor der opretholdes et konstant tryk ved hjælp af en tilbageledningsventil, der er justerbar. Opløsningen til dysen passerer gennem et flowmeter FT og en kontrolventil FV. Ved nedlukning af motoren renses dysen ved, at en ventil automatisk åbner for luftledningen til dysen. Når urea-opløsningen kommer i kontakt med den varme røggas, fordamper vandet hurtigt, og temperaturen i urea-dråberne stiger op over spaltningstemperaturen, hvorved der for hver kmol urea (60 kg) dannes 2 kmol ammoniak (34 kg). Mængden af den doserede ureaopløsning styres af en PLC på basis af signaler fra motor eller fra røggas flowmeter og et forventet NOx-indhold. Der er indbygget begrænsninger, således at doseringen stopper, hvis der er fejl i systemet eller, hvis motoren stopper, eller hvis temperaturen i reaktoren er for lav. Y deriigere er der begrænsninger, som forhindrer overdosering under normal drift. I røggasrøret er der efter indsprøjtningspunktet anbragt en statisk mi x er X -104 for at sikre en homogen b lan-

17 DG C-rapport 14 ding af røggas og ammoniakdamp, inden gassen træder ind i reaktoren. I reaktoren reagerer ammoniak med NOx som beskrevet indledningsvis. NH 3 -slip Desværre findes der ikke noget helt driftssikkert måleudstyr i dag til kontinuert måling af NHrkoncentrationer på O-lO ppm i røggas, men der er i anlægget indbygget en analysator i forbindelse med NOxanalysatoren. Det nøjagtige ammoniakslip fra reaktoren kan med mellemrum måles ved en titreringsmetode på stedet eller ved at udtage en gasprøve i en Teflonpose, som så bringes til et analyselaboratorium eller med et såkaldt Dragerrør. Den indbyggede NH 3 -måler giver alarm ved koncentrationer over ca. 10 ppm. Det er imidlertid usandsynligt, at et så højt NH 3 -slip vil opstå, fordi overskud af NH 3 iltes i CATOX katalysatoren. Kommentarer til drift af SCR DENOX-anlægget Hvis der sker kondensation af fugtighed fra røggassen på katalysatoroverfladen, kan det i det lange løb skade katalysatoren og forkorte dens levetid. Kondensation vil finde sted, hvis røggassen kommer under C, men kan undgås på 2 måder: l) Efter nedlukning kan reaktoren skylles med ren luft. 2) Reaktoren forsynes med et elektrisk varmeelement, der kan holde reaktortemperaturen over C efter nedlukning. Ved en kortere nedlukning (dvs. mindre end ca. 24 timer) vil reaktoren og katalysatortemperaturen stadig være så høj, at kondensation undgås. Hvis temperaturen af en eller anden grund alligevel falder under ca. 70 C, vil varmeelementet blive koblet ind og holde temperaturen oppe. Da reaktoren er vel isoleret, vil energiforbruget være ret beskedent.

18 DG C-rapport 15 Hvis en nedlukning i en længere periode end 24 timer er planlagt, anbefales det at gennemskylle reaktoren med ren luft. Ved start af en kold reaktor bør varmeelementet kobles ind nogle timer forinden for at forvarme reaktor og katalysator. Efter nogen tids drift kan trykfaldet over reaktoren stige på grund af nedslag af aske og sod på katalysatoren. Støvet vil især sætte sig lige i indgangslaget og kan normalt fjernes ved en let støvsugning. I sværere tilfælde kan det være nødvendigt også at gennemblæse katalysatoren med trykluft. I tilfælde af en gasmotor, der kører normalt og med et ringe sodindhold, forventer man, at en sådan rensning kan være ønskelig 1-2 gange om året. SCR-katalysator Topsøe's SCR-katalysator type DNX er udviklet og produceret i Danmark. Det er en såkaldt korrugeret monolistisk katalysator baseret på keramiske fibre og forstærket med titandioxid, på hvilket det katalytisk aktive materiale er afsat. Katalysatoren fremstilles med et antal forskellige huldiametre fra 3 til 6 mm. Den optimale huldiameter afhænger af støvindholdet i gassen og restriktioner for trykfald. Topsøe's DNX-katalysator udmærker sig ved høj aktivitet og stabilitet kombineret med et lavt trykfald. Endvidere har katalysatoren en relativ lav vægt, hvilket gør reaktor og bærestruktur billigere. Den normale driftstemperatur for DNX-katalysatoren er C. Jo højere temperatur, jo mindre katalysatorvolumen. Går man over 350 C, øges katalysatoraktiviteten dog ikke væsentligt. DNX-katalysatoren leveres indkapslet i stålplader i kassetter med dimensionerne L x B x H = 466 x 466 x 572 mm. Kassetterne er udformet således, at de pakkes tæt ind mod risten og kan stables i flere lag, om det påkræves. Katalysator kassetter til brug ved forbrændingsmotorer er specielt konstrueret til at modstå pulsationer i røggassen og vibrationer fra motoren.

19 DGC-rapport Topsøe CATOX proces for oxydation af CO og ethylen CATOX er Topsøe's proces for oxydation af CO og kulbrinter, herunder ethylen. CATOX katalysatoren er placeret efter DENOX-katalysatoren i samme reaktor og arbejder ved samme temperatur som denne. Katalysatorprocessen består i en oxydation af CO og ethylen til C0 2 og H 2 0: Ved Oxydationen opstår der en temperaturstigning på nogle få grader, atbængigt af indholdet af CO og kulbrinter i røggassen. Katalysatoren kan også mindske indholdet af sporstoffer herunder ammoniak fra SCR-processen, hvorved indholdet af N0 2 stiger lidt. Katalysatoren kan kun forbrænde en ubetydelig del af den uforbrændte metan i røgen ved den aktuelle temperatur, men methan har ingen indvirkning på planter. CATOX-katalysator Katalysatoren består ligesom NOx-katalysatoren af en bærer, som i dette tilfælde med en monolitisk katalysator består af alumina på keramiske plader. Aluminaen er porøs og med stor overflade, hvorpå de aktive komponenter er afsat. Se i øvrigt afsnittet om SCR-katalysator ovenfor. Katalysatorlevetid og katalysatorforbrug Katalysatorerne deaktiveres langsomt under drift, især på grund af termisk ældning og fysisk blokering af katalysatorens porestruktur. Det betyder, at efter drift over et vist tidsrum kan katalysatoren ikke længere yde den garanterede omsætning. Denne driftsperiode, som ovenfor kaldes katalysatorens levetid, er typisk 3-5 år, men atbænger af det relative katalysatorvolumen i forhold til gasmængden og de aktuelle driftsbetingelser, katalysatoren bliver udsat for.

20 DG C-rapport 17 Det skal bemærkes, at ovenstående tider er angivet under antagelse af ca timers drift pr. år. Hvis den årlige driftstid er kortere, vil levetiden målt i kalenderår øges. Katalysatoren udskiftes, når den ønskede rensning ikke mere kan opnås, evt. hæves først driftstemperaturen, hvis dette er muligt. Topsøe tilbyder en serviceordning, der omfatter et årligt eftersyn af anlægget med check af udstyr og katalysatorer. 5.3 Styring og overvågning Væksthusenes klimastyring sker via en central PC, som også foretager de overordnede start og stop af GREENOX-anlægget samt styrer spjæld og blæsere til C0 2 -doseringen. Alarmer fra GREENOX-styringen sendes til klimastyringen, som reagerer ved at standse blæserne til væksthusene og lukke spjæld 3, bilag l. Herved sikres det, at der ikke sendes urenset røggas ind i væksthusene. Under opstart af GREENOX-anlægget er spjæld 3 lukket, og røggassen ledes til skorstenen, indtil den opfylder de grænser for renhed, som er sat. Styringen sikrer ligeledes, at spjæld l og 2 ikke lukkes samtidigt. Under omstyringen kræves der signal om, at begge spjæld er åbne før det ene kan lukkes. Dette er vigtigt, fordi der vil ske en trykopbygning i røggaskanalen, hvis begge spjæld lukker samtidigt. DGC har afprøvet overvågningen ved at simulere fejl på analysesystemets prøvetagningsslange og ved at foretage strømafbrydelse. Det blev bekræftet, at systemet er failsafe, COrblæseme standsede og spjæld 3 lukkede. På GREENOX-anlægget standsede urea-doseringen ved fejl på ammoniak målingen, men røggassen passerer fortsat katalysatoren, og oxydationskatalysatoren fungerer fortsat. Når fejlen rettes genstarter urea-doseringen, men først når NOx-værdien er faldet til det tilladelige og alle alarmer er forsvundet, genoptages C0 2 -doseringen.

21 DG C-rapport 18 6 Udførte målinger/anvendt udstyr Efter indkøring af anlægget i marts 1995 har Topsøe igen udført analyser den 4. og 5. april 1995, og det konkluderes at urenhederne i den rensede gas er indenfor designværdierne med en god margen. Derefter er dette projekt sat i gang, og første fase af anlægsmålingerne er udført af DGC og Topsøe den 27. april Anden fase af målingerne, den opfølgende måling, er udført d. 22. august 1995 og d. 17. oktober DGC har udført målinger på røggassen før og efter katalysatoranlægget Målingerne er udført med DGC's måleudstyr, kalibreret og kontrolleret med medbragte certificerede prøvegasser. Måleudstyr og kalibrering er nærmere beskrevet i bilag 2. Målingerne før katalysatoren er foretaget ved prøvestuds på afgangsrør fra motor 2. Studsen er placeret 5 meter før urea-injektionsdysen og reaktoren. Målingerne efter katalysator er foretaget umiddelbart efter røggasveksler, tæt ved udtaget til anlæggets analysesystem. DGC har desuden opsamlet gasprøver til analyse for ethylen-indhold. Målingerne omfatter: 02 C0 2 CO NO NO x 1 > UHC 2 > 1 > summen af NO og NOz 2 > total uforbrændt kulbrinte. Topsøe har udført analyser for sporstoffer, som karakteriserer processen. Analyserne er udført på røggassen før og efter katalysatoren i de samme måles tudse, som DGC benytter.

22 DG C-rapport 19 Analyserne omfatter: NH3 N 2 0 HNCO HCN C2H4 Topsøe har samtidig målt NOx, både på det fast installerede måleudstyr og med mobilt måleudstyr. 6.1 DGC's måleresultater Første målefase er udført d. 27. april Begge kraftvarmeværkets motorer kørte på dette tidspunkt uafbrudt hele døgnet på fuld last. Motor 2 kørte 102%, men ind imellem faldt ydelsen 5-10%, hvorefter den gradvis steg til l 02% i løbet af 5 minutter. Kontrolpanelets skriver viste, at urea-doseringen fulgte lastvariationen godt. Svingningerne er efterfølgende fjernet, idet leverandøren har korrigeret reguleringen. På måletidspunktet var katalysatoranlægget i drift fra kl. 05 til kl. 20 svarende til den periode, hvor der er behov for C0 2 til væksthusene. I den øvrige tid ledes røggassen gennem et by-pass til skorsten. Katalysatoren var i stabil drift, inden målingerne begyndte, med ureadoseringen indstillet til at rense til 7-10 ppm (v) NOx- Følgende målinger blev udført: l. l-times emissionsmåling efter katalysatoren. (Ethylen prøve I) 2. l-times emissionsmåling før katalysatoren. (Ethylenprøve II) 3. l-times emissionsmåling efter katalysatoren. 4. Emissionsmåling efter katalysatoren ved alarm. Røggassen går til skorstenen, og urea-injektion er standset.

23 DGC-rapport Opstart af urea-injektion. 6. l-times emissionsmåling efter katalysatoren efter opstart af urea-injektion. Målingen blev påbegyndt efter C0 2 -klar melding fra kontrolpanelet og start af blæser til dosering til væksthuset. (Ethylen prøve IV) Ethylen-analyserne er udført hos Haldor Topsøe, bilag 3, efter at Plantefysiologisk Laboratorium ved Institut for Plantebiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, havde problemer med at adskille ethan (C 2 H 6 ) fra ethylen (C 2 H 4 ). Ethan indgår i naturgas med 5% og findes som uforbrændt i røggassen. Målingerne er angivet i tabel l, som ukorrigerede volumen-andele i tør gas ved den aktuelle iltprocent Desuden vises middelværdierne for de 3 driftsmålinger l, 3 og 6 som volumen-andele omregnet til våd røggas ved at multiplicere med 0.911ligeledes ved den aktuelle iltprocent, hvorved de umiddelbart kan sammenlignes med garantiværdierne (design basis af 30. august 1993). Alle de målte emissionsværdier ligger under designværdierne. Måling nr. 2 repræsenterer den urensede røggas fra motoren, som ledes til skorsten gennem et bypass, når katalysatoren ikke anvendes. Denne emission skal overholde miljøkravene, som angives i mg/nm 3 ved 5% 0 2 (tør). De målte værdier for CO og NOx i punkt 2 korrigeret til denne tilstand er CO = 120 mg/nm 3 og NOx = 260 mg/nm 3 Begge værdier ligger betydeligt under miljøkravet.

24 DG C-rapport 21 Måling 02 C02 CO NO NOX UHC Ethylen- (tør) prøve nr. % % ppm ppm ppm ppm ppm l 12,9 4,26 =0-7, o, 19 (I) 2 12,9 4, (II) 3 13,0 4,21 =O 6,1 10, ,9 4,30 = ,9 4,30 =0 5, ,17 (IV) Middel (våd) (11,8% 02) 3,85 =0 5,5 9, ,16 l, 3 og 6 Designværdi lo - 0,5 (aktuel 0 2) Tabel l. Emissionsmålinger og designværdier Det skal bemærkes, at motorens emissionsværdier, måling nr. 2, afviger en del fra det forudsatte. Værdierne ved indløb til reaktor er således alle lavere end forudsat, og det skyldes formodentligt, at denne motor er leveret med en oxydationskatalysator, som reducerer CO- og ethylen-indholdet i røggassen og muliggør drift med særlig højt luftoverskud, hvorved NOx-dannelsen begrænses. Den procentvise reduktion af NOx og ethylen i GREENOX-anlægget, som er opgivet i designbasis, er derfor ikke opnået, idet målet har været at ligge under designkoncentrationerne med en rimelig margin. I forbindelse med måling nr. 5, opstart af urea-injektion, blev hele forløbet registreret med kontinuerte analysatormålinger. Målingerne er vist på figur l, og starten af blæseren til C0 2 -dosering til væksthusene er markeret på figuren ved 1460 s. På dette tidspunkt er NO-værdien nået ned på 9 ppm (tør).

25 DG C-rapport 22 Opstart C02 gødskning ~ , _ o ~~======~==~~~~~~==~~ CO r ~--~---+~--~--~ NO - CO - C02 - Blæser- Cxhy Figur l. Emissionsmålinger under opstart af urea 6.2 Haldor Topsøe's måleresultater Måleresultaterne er angivet i bilag Diskussion af resultater Alle de målte emissionsværdier ligger under designværdierne, og indholdet af sporstoffer er meget lavt og uden praktisk betydning. Emissionsværdier i forhold til skadetærskel: Danske undersøgelser over potteplanters følsomhed overfor NO og N0 2, som er udført ved koncentrationer på l ppm NO (vol.), viser, at

26 DG C-rapport 23 der er meget stor forskel på forskellige planters reaktion lige fra negativ virkning til positiv virkning af N0. 1 Her skal betydningen af røggasemissionen diskuteres i forhold til nogle generelle skadetærskelværdier. Dansk Erhvervsgartnerforening refererer til hollandske undersøgelser og angiver grænseværdierne for langvarig påvirkning som angivet i tabel 2. Værdierne er oplyst som vægtandele, og de er omregnet til volumenandele i tabellen. Værdierne er generelle, og de ikke vurderet i forhold til den faktiske produktion. For at vise betydningen af grænseværdierne kan man tænke sig, at røggassen opblandes med normal atmosfærisk luft, indtil ingen af grænseværdierne overskrides. Denne fortyndingsfaktor kaldes Fmin. for den mindste fortynding, der skal ske for at undgå skader. I et væksthus er forholdene mere komplicerede, idet fortyndingen varierer med afstanden fra dyserne og som følge af udluftning. Planternes optagelse af co2 mindsker indholdet af denne gas, så det ikke er muligt at benytte C0 2 -indholdet som et nøjagtigt mål for fortyndingen, men i perioder med udluftning kan det give en god vejledning. Den urensede røggas kan benyttes til en begrænset C0 2 -dosering. Den mindste fortyndingsfaktor er fundet til 220 gange, og det er indholdet af både NO og N0 2, der sætter grænsen. Den fortyndede blanding indeholder 500 ppm co2, idet luftens indhold på 300 ppm er medregnet. Fortyndingerne er vist i tabel 2 med *). Den rensede røggas har en mindste fortyndingsfaktor på 60 gange, og her er det indholdet af N0 2 og S0 2, der sætter grænsen. Forholdet mellem N0 2 og NO er højere efter katalysatoren, og det skyldes, at der gendannes en lille mængde N0 2 i oxydationskatalysatoren. 1 Saxe, H.: Relative sensitivity of Greenhouse pot plants to Iong-term exposures of NO- and N0 2 -containing air. Environmental Pollution 85 (1994) pp

27 DG C-rapport 24 Indholdet af S0 2 er ikke målt, men beregnet ud fra svovl-indholdet i naturgassen og den smøreolie, der forbrændes i motoren (0,45 g/kwhej De øvrige komponenter er langt under grænseværdierne. Den fortyndede blanding indeholder 1000 ppm co2, idet luftens indhold på 300 ppm er medregnet. Det skal bemærkes, at den mindste fortynding, som beregnes på grundlag af N0 2 -indholdet, er lidt på den sikre side, idet N0 2 kan opløses i vand, og en vis del derfor vil udvaskes i kondensvand eller bindes på våde overflader i væksthuset. Luftart Skade- Skade- *)U-renset *)renset tærskel tærskel røggas røggas (tør) ppmvægt ppmvol. ppm ppm C NO N so2 Beregn Ethylen CO (human) o p. mm (fortynding) Tabel 2. Skadetærskel og mindste fortynding *)Beregnet koncentration i fortyndet røggas. 6.4 Opfølgende måleresultater Anden målefase er udført d. 22. august 1995 og d. 17. oktober 1995.

28 DG C-rapport 25 Den 22. august var katalysatoranlægget i normal drift, og urea-doseringens indstilling var uændret i forhold til første målefase. Det blev konstateret, at anlæggets faste NOx måler kun viste 4-5 ppm NOx, halvt så meget som ved første måling. Under kalibreringen af måleren stopper C0 2 doceringen og urea inddysningen. Efter genstart blev der udført emissionsmålinger. Den 17. oktober blev der igen foretaget kontrol og analysatoren viste korrekt. Følgende målinger blev udført: l. Emissionsmåling efter katalysatoren. (Ethylen prøve I) 2. Emissionsmåling før katalysatoren. (Ethylenprøve II) Der er taget to prøver fra hvert målested og ethylen-analyserne er udført af Plantefysiologisk Laboratorium ved Institut for Plantebiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Målingerne er angivet i tabel 3, som ukorrigerede volumen-andele i tør gas ved den aktuelle iltprocent Desuden vises værdierne som volumen-andele omregnet til våd røggas ved at multiplicere med ligeledes ved den aktuelle iltprocent, hvorved de umiddelbart kan sammenlignes med garanti-værdierne (design basis af 30. august 1993). Resultaterne viser at røggassen fra motoren med den tilhørende oxydationskatalysator ikke har ændret sammensætning siden første målefase. GREENOX anlægget overholder designværdierne for oxidation af CO og ethylen samt reduktion NOX"

29 DG C-rapport 26 Måling ol C0 2 CO NO NOX UHC Ethylen- (tør) prøve nr. % % ppm ppm ppm ppm ppm l 12,9 4,34 =0 5,6 9, ,15 (I) 2 13,0 4, ,18 (II) nr.l (våd) (11,8% O;) 3,95 =0 5,1 8, ,14 Designværdi ,5 (aktuel 0 2 ) Tabel 3. Opfølgende emissionsmålinger og designværdier Topsøe' s målinger ses på bilag 5.

30 DG C-rapport 27 7 Driftserfaringer Erfaringerne med kraftvarmeværket og GREENOX anlægget er meget positive, og anlægget opfylder forventningerne. De praktiske problemer, der har været, er hurtigt blevet afhjulpet, og der er tilfredshed med den indsats, som Haldor Topsøe har ydet. De driftsforstyrrelser, der har været, er især knyttet til urea-dysens funktion. Funktionsfejl opfanges via fejlmeldinger og den automatiske nedlukning af GREEN OX -anlægget. Gartneriets overordnede klimastyring registrerer ikke alle fejlmeldinger fra GREENOX-styringen, og fejlmeldinger, som er modtaget, kan gå tabt, hvis printeren ikke fungerer. Derfor er det ikke altid muligt at spore et fejlforløb. Under den opfølgende måling blev der konstateret et forhøjet NOxniveau, uden at anlægsvisningen indikerede det. Dette viser, hvor vigtigt det er, at der løbende sker en kalibrering af anlysatorerne, og at der regelmæssigt udføres kontrolmålinger, som også omfatter prøvetagning en. 8 Økonomi Økonomien er belyst nedenfor med budgettallene for projektet. 8.1 Industriel kraftvarme JPH-RÅDGIVNING A/S har udarbejdet en projektbeskrivelse for kraftvarmeværket og økonomitallene er hentet herfra. Denne beskrivelse omfatter desuden GREENOX-anlægget og C0 2 -gødskningen, som er besluttet efterfølgende.

31 DG C-rapport 28 Projektøkonomien er opgjort i forhold til fortsat kedeldrift Ændringer i driftøkonomien: Indtægt: El salg kr/år El tilskud Total Udgift: Drift og vedligehold kr/år Øgede brændselsudgifter Total Investering: Projekteringsomkostninger kr Anskaffelse af udstyr Installationsomkostninger Samlet investering excl. moms Det bemærkes, at der er ydet statstilskud til etablering af kraftvarmeanlægget, som ikke er fratrukket i opstillingen. Forudsætningerne for økonomiopstillingen er følgende: Brændsel til eksisterende kedelanlæg: Naturgas Køb af el m 3 /år 50 MWh/år Brændsel til kraftvarmealternativ: Naturgasmotorer Naturgaskedler Køb af el til KV Køb af el til kedler m 3 /år MWh/år 20 MWh/år Elsalg til net: Spidslast Højlast: Lavlast: I alt: MWh/år a 0,483 kr/kwh MWh/år a 0,352 kr/kwh MWh/år a 0,135 kr/kwh kr/år

32 DG C-rapport 29 Investeringer: Motor, generator, gaskompressor og køletårn Varmevekslere og lyddæmpere Varmeakkumuleringstank Skorsten Rørsystem incl. rør i jord, -isolering og hovedvarmeveksler Ventilationsanlæg El- og ventilationsanlæg Kraftvarmeanlæg i alt kr Bygning incl. installationer Ændring af eksisterende varmeanlæg El tilslutning til 0,4/10 KV-station Teknikerhonorar, incl. udlæg Samlede anlægsudgifter Røgrensningsudstyr Hele anlægget til røgrensning er leveret af Haldor Topsøe A/S og prisen er oplyst til: Anlæggets pris monteret kr. Det bemærkes, at der er ydet statstilskud til etablering af røgrensningsanlægget, som ikke er fratrukket i opstillingen. GREENOX anlæggets driftstid anslås til 3600 h/år, og med en C~kapacitet på 1650 kg/h kan der produceres 6000 t/år. Ved tilsætning af flydende C0 2 ville prisen være ca. 10 mio. kr/år, men i praksis tilsættes der væsentligt mindre ved køb af flydende C0 2 Gartneriet har tidligere benyttet røggassen fra kedlerne til C0 2 -dosering, men nu benyttes kedlerne kun til spidslast for at opnå maksimal driftstid på motorerne.

33 DG C-rapport 30 Tilbagebetalingstiden for kraftvarmeværket med røggasrensning og C0 2 -gødskning i forhold til fortsat drift af kedelanlægget med CDz herfra kan beregnes således: Samlede anlægsudgifter KVV kr Samlede anlægsudgifter røgrensning I alt Indtægt - udgift for KVV kr/år Udgift til rensning (anslået) 100 I alt Simpel tilbagebetalingstid: 4,6 år

34 D14-12 Dl4-13 Do2-6 Dl Ool-18 Dol-19 Do1-20 Aol-4 o G) (') l... Q) -o -o o GASMJTOA LYDDÆMPERl LYDDÆMPEA2 GREEN OX l Udlultnlng /,' over lag /SPJÆLD~I4-14 Dl4-15 Do2-8 Do2-9 All-13 Ai1-11 RZO:iASI<aER KCA..D RZO:iASI<aER VARM Tryklull lra GREENOX anlæg y o BLÆSER Do2-5 SPJÆLD 10 Til væksthuse SPJÆLD:! ; ~ ABEN Dl4-17 L-{ MJ LUKKET Do2-25 BLÆSEA Dl4-9 Do2-4 SPJÆLD 9 Til væksthuse Oi4-6 BLÆSER Do2-3 SPJÆLD 7 Til væksthuse [l] Q) CO...

35 DG C-rapport Bilag 2, side 1 Anvendt måleudstyr Røggas - Konditionering Den røggasdelstrøm, som udtages til analysatorerne er konditioneret på følgende måde: - Grov fugtighed opsamles i en dråbeudskiller - Røggassen tørres i en køletørrer med kapacitet O- 10 1/m med sænkning af vanddugpunktet til 2 ± l C. - Røggassen filtreres i et partikelfinfilter med en effektivitet på > 99,9% for partikler på 0,3 J.tm. - Røggassen fordeles via flowmetre til de enkelte analysatorer. litindhold i røggas Røggassens iltindhold er målt med en paramagnetisk iltmåler på tørret røggas. Iltmåleren har følgende data: Fabrikat: Type: Måleområde: Nøjagtighed: Kalibrering: SERVOMEX paramagnetisk O- 25 vol.% ± 0,1 vol.% N 2 og atmosfærisk luft Kultveilteindhold i røggas Røggassens kultveilteindhold er målt med non dispersiv infrarød absorbtion på tørret røggas. Kultveiltemåleren har følgende data: Fabrikat: Mannesman, Hartmann & Braun Type: Uras 3K Måleområde: vol.% C02 Reproducerbarhed: ::5: 0,5% af måleområde Linearitet: ::5: l% af måleområde Kalibrering: N 2 og span-gas (10 % C0 2 i kvælstof og ilt)

36 DGC-rapport Bilag 2, side 2 Kvælstofilte i røggas Røggassens indhold af kvælstofilter er målt med en kemiluminiscensanalysator, som bygger på måling af lysemissionen fra kvælstofiltes reaktion med ozon. Målingen er udført på tørret røggas. Analysatorens data er følgende: Fabrikat: Thermo Environmental Instruments Ine. Type: 10 AIR- kemiluminiscens DGC-nr.: SIN Måleområde: O - 2,5 til O ppm i 8 områder Reproducerbarhed: l% af fuld skala-værdi Linearitet: ± l% fra 0, ppm med luft til ozongenerator ± l% fra 0, ppm med ilt til ozongenerator Kalibrering: N 2 og kalibreringsgas med 215 ppm NO i kvælstof Kulilte i røggas Røggassens indhold af kulilte er målt med en infrarød absorptionsanalysator. Målingen er udført på tørret røggas. Analysatorens data er følgende: Fabrikat: Type: Måleområder: Reproducerbarhed: Linearitet: Kalibrering: Hartmann & Braun AG Uras 3 G O- 200 til O ppm i 4 områder ~ 0,5% af måleområde ~ l % af måleområde N 2 og kalibreringsgasser med 86 og 198 ppm CO i kvælstof Datalogger Fabrikat: Il O: Modules: Analog Devices RTI B series

37 DGC-rapport Bilag 3 Dato 27/ /4 95 Bellinge Gartneri Milinger foretaget den NH 3 -slip målinger: Placering Tid start/stop Efter v.v Efter v.v V o N l l l l 27/41 95 l l l l l<!c NH, mol l.s*e-6 l.s*e-6 NHa ppm < 0.3 < 0.3 Dato c ;yansvre : Placering Tid start/stop V o N l l cyansyre mol Cyan syre ppm 27/4 95 Efter v.v l < 0.6*E-6 <O.l Dato 27/ /4 95 evanid (drægerrør). Placerina Efter v.v Efter v.v l Tid l HCN ppm l < O.l ~ < 0.1 Dato 27/ / /4 95 N 2' O, Eth 'ly. l en ; Prøve Nr. l MAlested Efter V.V 2 Raak.tor ind 3 Reaktor ind l (OGC) 2 (DGC) 4 (DGC) ' Et hylen N20 ppm l ppm ' l 0.16:1::0.02 < 0.5 s l < i < 0.5 o.1.9;t~) l 0.17±0.02

38 9333 Gartneriet Alfred Pedersen, Bellinge Der er regnet med en kedelvirkningsgrad på 85%. Rådighedstallet for kraftvarmeanlægget er indregnet med 95 %. Varmeforbrugskurve o G) n l..., Q) 'C 'C..., o o ~ - " ' ' ~ l r l , MWh/md for kraftvarmeanlægget l l ) \ ' 4000 ~ : :-. \. \. : :.... :..... :..... :... :..... : ' ~ o jan fe b m ar a pr maj jun jul au g s ep ok t nov dec OJ Q) cc ~

39 DGC-rapport Bilag 5 Bellinge Gartneri Målinger foretaget den 22/8-95 NH,-slio - - målinger: Dato Placering Tid V o start/stop N l 22/8-95 Efter kedel /8-95 Efter kedel /8-95 Efter kedel NH3 NH3 mol ppm 0.89*E *E *E Cyansyre: Dato placering Tid V o start/stop N l 22/8-95 Efter kedel Cyansyre Cyansyre mol ppm <0.6*E-6 <0.1 Cyanid (Dræaerrør) - : Dato Placering Tid 22/8-95 Efter kedel HCN ppm <0.1 - N~O, Ethylen: Dato Prøve Målested E thylen Nr. ppm 22/8-95 l. Efter kedel / Efter kedel / Før reaktor / Før reaktor N 2 0* ppm s s l l * N20 er kor~. til 4. 5% vol. C0 2

40 DG C-rapport Bilag 6 Symbolliste Alle energimængder indsættes uden fortegn og opgjort for et år. Qgartneri Varmemængden som dækkes af kraftvarmeværket Eefter Primærenergi som forbruges af kraftvarmeværket Wei,lKV Elenergi produceret ved industriel kraftvarme Wei,værk Elenergi der bortfalder fra elværk Ee 1 værk Primærenergi som spares på elværk Evanne,kedel Primærenergi som spares til varmekedel Erør Primærenergi som spares på elværk og varmekedel Virkningsgrad