Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Hospitalsenheden Vest. Virksomhedsgrundlag

Transkript

1 Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Hospitalsenheden Vest Virksomhedsgrundlag

2 Virksomhedsgrundlag Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Hospitalsenheden Vest Region Midtjylland 2015

3 Ingvar Cronhammars Elia Birk Centerpark, Herning Virksomhedsgrundlag: Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Hospitalsenheden Vest Region Midtjylland 2015 Fotos, design og layout: Sten Søndergaard Bystrupgaard kommunikation For- og bagsidefotos: Lyngvig Fyr, Holmsland Klit Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Regionshospitalet Herning, Gl. Landevej 61, 7400 Herning Indkørsel N2 eller N3, Bygning 03, indgang B eller C Telefon: , mail: klinisk.socialmedicin@stab.rm.dk Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N Telefon: , mail: klinisk.socialmedicin@stab.rm.dk

4 Indhold Forord Værdigrundlag Mission Vision Strategi Afdelingens eksterne ydelser Regional sundhedsfaglig rådgivning til kommunerne Andre socialmedicinske ydelser Psykologiske ydelser Socialfaglige ydelser Særlige tværfaglige ydelser Specialistteamet Socialmedicinsk Ungeteam Generelle tilbud Andre ydelser Abortområdet Arbejdsfastholdelse Undervisning Bedømmelse og vejledning Lærebog Den digitale Lægehåndbog Den digitale Patienthåndbog Andre undervisningsopgaver Interne ydelser Forskning Uddannelse Servicemål Organisation Ressourcer side 5 side 8 side 12 side 13 side 15 side 22 side 22 side 23 side 25 side 27 side 28 side 28 side 30 side 30 side 31 side 31 side 33 side 33 side 33 side 33 side 34 side 34 side 34 side 35 side 35 side 36 side 38 side 40 side 42 Klik for at springe til et afsnit - klik i bunden af siden for at gå tilbage til indhold Bjørn Nørgaards Borgerne fra Holstebro

5 Forord Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering (KS&R) er pr. 1. august 2015 en afdeling under Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Som et led i nogle af de organisationsændringer Region Midtjyllands spareplan har medført, har afdelingen ændret status fra at være en afdeling under det tidligere CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling og dermed en del af sundhedsstaben, til nu at blive en hospitalsafdeling. Trods det ultrakorte forløb, der har kendetegnet denne overgang til den for os nye organisation, har vi følt os overordentlig varmt modtaget, og vi kan herfra kvittere med at tilkendegive, at vi har meget positive forventninger til det kommende samarbejde med hospitalsledelsen og vores nye kolleger i enhedens mange afdelinger. Afdelingens opgave er primært at medvirke til, at mennesker med begrænsninger i funktionsevnen får mulighed for et liv, som de selv finder værdigt og meningsfuldt. Afdelingen er lægeligt ledet og tværfagligt bemandet. Vi er 51 ansatte og har 2 afsnit, et på Regionshospitalet Herning og et i Aarhus beliggende i Regionshuset på Olof Palmes Allé. Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering er etableret i Afdelingen er en fusion mellem de tidligere Socialmedicinske Enheder i henholdsvis Århus og Viborg amter. Vi har mere end 35 års erfaring med arbejdsfastholdelse, stor erfaring med socialmedicinsk bistand til udsatte mennesker og sociale myndigheder. Bro i rundtømmer over Gudenåen ved Kjællinghøl øst for Bjerringbro 5

6 I fremtiden om ca. 4 år kommer vi til at bo i henholdsvis DNV Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup og DNU Det Nye Universitetshospital, Skejby. Arkitekt Arne Jacobsens rådhus er et vartegn for Aarhus Vi er en række speciallæger i socialmedicin, almen medicin og arbejdsmedicin, psykologer med arbejdsmarkeds- og klinisk psykologisk erfaring og socialfaglige konsulenter samt en socialkonsulent med speciale inden for abortområdet. Herudover har begge afsnit sekretærer ansat. Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering har bred erfaring i det komplicerede samspil mellem fysiske/psykiske/sociale problemer og funktionsevne. Vi tilbyder socialmedicinske ydelser til kommunerne i Region Midtjylland, og i forbindelse med de nye beskæftigelsesreformer er KS&R blevet regionens kliniske funktion og dermed obligatorisk leverandør til alle regionens 19 kommuner af de lovmæssigt bundne ydelser. Vi yder et tværfagligt bidrag til en rehabilite ringsindsats og arbejder med borgerens hele livssituation, hvor udredning og afklaring bidrager til beslutninger, der skal bestå af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Vores størrelse fordrer og sikrer en nødvendig tværfaglig erfaringsudveksling, videndeling og opdatering. Vores tværfaglige sammensætning giver mulighed for at arbejde med et fagligt helhedssyn både i forhold til den enkelte borger, i arbejdet med grupper og på samfundsniveau. Vi er uddannelsesafdeling i specialet samfundsmedicin, og vi er på vej til at etablere et forsknings-, udviklings- og uddannelsesmæssigt samarbejde med Forsknings-Udviklingsfunktionen i Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering (F&U) på MarselisborgCentret. Afdelingen har fokus på: tidlig identificering helhedsorienteret indsats at bevare og udvikle det enkelte menneskes funktionsevne at styrke menneskers muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet at skabe sammenhæng for det enkelte menneske og i de offentlige systemer 6

7 kvalitetssikring og metodeudvikling uddannelse og forskning Vores primære samarbejdspartnere er kommuner (jobcentre, arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesforvaltninger, revaliderings/arbejdsmarkedscentre, social- og sundhedsafdelinger), region (sundhedsvæsen, praktiserende læger, institutioner, stabe) samt offentlige og private virksomheder og organisationer. Vi bestræber os på at være: højt specialiserede troværdige nyskabende åbne tilgængelige Tanghuset i Sundstrup ligger ned mod Hjarbæk Fjord Vores afdeling er løbende i udvikling og forandring. Derfor ser vi arbejdet med virksomhedsgrundlaget - ikke mindst de mere overordnede temaer - som nødvendigt og tilbagevendende. Vores virksomhedsgrundlag er til enhver tid udtryk for en proces, der giver os selv og vores samarbejdspartnere et billede af vores værdier, kompetencer, fokus og visioner. Juli 2015 Ulrik Steen, Ledende regionssocialoverlæge 7

8 Værdigrundlag Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering baserer sin virksomhed på nogle grundlæggende værdier i relation til vores menneskesyn og etiske retningslinjer. Menneskesyn Ethvert menneske: er et socialt individ, der ønsker at leve og virke i samklang med andre har en grundlæggende ret til at blive respekteret som et selvstændigt individ, der i tanke, ord og handling til stadighed forsøger at leve i overensstemmelse med sine evner og muligheder har behov for at kunne anvende og udvikle sine evner i et værdigt og meningsfuldt hverdagsliv har behov for selv at bestemme og sætte mål for sin fremtid har et basalt behov for at kunne klare sig selv og gør sit bedste for at kunne opfylde dette behov har behov for at opleve sammenhæng og meningsfuldhed i tilværelsen Vi tror på, at mennesker kan have et godt liv: hvis vi er i/lever i relationer når der er balance mellem personlige ressourcer og krav fra omgivelserne når vi omgås hinanden og andre med respekt, åbenhed, fortrolighed og saglighed Etiske retningslinjer Afdelingens arbejde med borgeren skal tage udgangspunkt i det enkelte menneskes personlige integritet og ret til selvstændige valg og beslutninger og dermed anerkendelse. Samtidig indgår vores arbejde med borgere ofte i en kontekst, hvor rekvirenten af opgaven er samarbejdspartner eller i en tværfaglig kontekst som fx et rehabiliteringsteam. Vi må derfor arbejde med at informere borgeren om, hvordan den enkeltes valg og beslutninger ligger i et krydsfelt mellem ønsker og det mulige inden for den politisk vedtagne lovgivning og rekvirentens vurdering og praksis. I det faglige samvær med borgeren arbejder vi ud fra et etisk grundlag om: respekt dialog åbenhed og indsigt fortrolighed kvalitet saglighed Snaptun Havn ved udmundingen af Horsens Fjord Respekt Med respekt forstår vi rummelighed og tolerance over for det enkelte individ. Det er et fundamentalt udgangspunkt for vores procesarbejde, at det skal stimulere det enkelte menneskes evne til at reflektere og få etableret nyt perspektiv på sin symptomopfattelse og muligheder. Respekten for den enkelte betyder, at formålet med processen er at forbedre det enkelte individs beslutningsgrundlag, at fremme evnen til selv at handle og at støtte selvstændige beslutninger på et velinformeret grundlag. 8

9 Udsigt over Vrads Sande mellem Bryrup og Hjøllund Dialog Vi arbejder med dialogen som et værktøj. Dialog er fundamentet for samvær. Dialogen bygger på forståelse, anerkendelse, tolerance, rummelighed og åbenhed. Åbenhed og indsigt Ved åbenhed og indsigt forstår vi, at det enkelte individ skal gøres opmærksom på de rammer og vilkår, som bl.a. lovgivningen og rekvirenten af en Dialogen bygger på forståelse, anerkendelse, tolerance, rummelighed og åbenhed opgave skaber for vores arbejde. Ligeledes skal der være åbenhed om og indsigt i vores relation til den institution, myndighed eller forvaltning, hvor vi møder borgeren. Lægen, psykologen og socialrådgiveren præsenterer endvidere sin egen faglige baggrund. Åbenhed og indsigt gælder ethvert led i processen, således at den enkelte borger sikres mulighed for at vurdere de enkelte led. I undersøgelses-/ rådgivnings-/afklaringsprocessen må det derfor altid stå klart, hvilket tilhørsforhold vi har. Fortrolighed Det er helt centralt for samværet med borgeren og det procesarbejde, der skal udvikle sig, at borgeren kan have tillid til, at samtalen foregår i fortrolighed. Hvis vi har brug for at drøfte det enkelte individs forhold med andre, bør det kun ske med borgerens tilladelse. Det skriftlige produkt skal gennemgås med borgeren, som dermed bliver fuldt informeret om, hvad der videregives til andre myndigheder og til hvem. Kvalitet Ved udredningsopgaver sikrer vi kvaliteten i arbejdet, blandt andet ved en grundig og systematisk håndtering af den skriftlige dokumentation. Derved fremlægger vi åbent alle præmisser for vores vurderinger og konklusioner. Der er et retssikkerhedselement i dette over for såvel fagpersonale, borger som rekvirent. Kvalitet er også, at vores medarbejdere altid er fagligt kompetente til at løse de opgaver, de indgår i. Dette sikres blandt andet ved supervision. Saglighed Undersøgelsen/rådgivningen/udredningen af den enkelte skal være fyldestgørende i forhold til afdelingens kriterier/standarder for godt socialmedicinsk, psykologisk og socialrådgiverfagligt arbejde. Vores arbejde skal omfatte relevante aspekter i forhold til ressourcer og omgivelsernes krav, skånevilkår samt muligheder ved fx valg af uddannelse eller muligheder på arbejdsmarkedet. 9

10 Værdigrundlaget og vores mission Vi skal støtte den enkelte til at tage ansvar for eget liv og understøtte processen mod en udvikling af kompetencer på grundlag af de konkrete forudsætninger, individet har. I vores arbejde finder vi det afgørende at se hver enkelt borger som et individuelt menneske med sine specifikke kendetegn i form af personlige ressourcer og følger efter de belastninger, som livet giver. Dialogen anvendes i dette arbejde og skal, for at kunne bære frugt, være præget af åbenhed, anerkendelse og interesse og udvikle sig i et fortroligt rum. Vægten må først og fremmest lægges på muligheder frem for begrænsninger. Arbejdet skal dreje sig om at fremme den enkeltes muligheder uanset forudsætninger, eksempelvis ved at fremme initiativer til - eller selv tage initiativ til - at nødvendige ændringer i individets omgivelser gennemføres. Formålet er, at der skabes optimale deltagelses muligheder for den enkelte. En nødvendig forudsætning for, at vi kan indfri missionen, er en høj og opdateret faglighed og udvikling af personlige kommunikationsfærdigheder. Værdigrundlaget og vores vision Alle aktiviteter og alt arbejde har både den enkelte borger såvel som medarbejderen og kommunen/ institutionen/organisationen som udgangspunkt. Anvendelse af såvel velkendte metoder som udvikling af nye er en integreret del af afdelingens kerneydelser. Vi repræsenterer i forhold til vore samarbejdspartnere en socialmedicinsk, psykologisk og socialrådgiver faglighed og viden om sociale årsager til og konsekvenser af fysisk og psykisk sygdom og ubalance. Denne viden skal vi sikre synlighed, anvendelse og involvering. Værdigrundlaget og medarbejdernes rolle Alle medarbejdere har vide rammer for deres udfoldelse og udvikling inden for rammerne af afdelingens værdigrundlag og mission. Vi finder det vigtigt, at introduktionen af nye medarbejdere rummer beskrivelse af, hvordan den nyansattes job hænger sammen med vore ydelser og kernekompetencer. Bispegården i Viborg 10

11 For at kunne indfri værdigrundlaget understøtter afdelingen medarbejdernes kompetenceudvikling med en række faste og forpligtende initiativer som eksempelvis supervision, faglig sparring, kursus og konferencedeltagelse og eksternt leveret undervisning i relevante teoretiske emner. Spindeltrappe på Spøttrup Borg, Salling Indsatserne foregår i balance med det behov afdelingen har for, som indtægtsdækket virksomhed, at kunne fastholde en sund økonomi, der også er fundamentet for ovennævnte kompetenceudviklingselementer. Det sikres ved, at medarbejderne kan levere fornøden tilstrækkelig fakturerbar tid til, at der er balance mellem den tid, der er brugt til udarbejdelse af en ydelse og den indtægt, ydelsen giver. Gennem arbejdstilrettelæggelsen sikres, at der for den enkelte medarbejder såvel er tid til indtægtsdækkede aktiviteter som kompetenceudviklingsindsatser. Sammenfattende søger afdelingen således at udvikle og sikre et godt arbejdsmiljø, som kan sikre relevante rammer og gode arbejdsbetingelser for alle medarbejdere, så de til enhver tid kan udfolde og implementere værdigrundlaget. Værdigrundlaget og Region Midtjylland Vi er en decentral enhed i Region Midtjylland og arbejder derfor med udgangspunkt i regionens værdisæt. Region Midtjylland har udmeldt tre overordnede værdier: Dialog Dygtighed Dristighed Afdelingens værdigrundlag opererer med dialogen som værktøj og fundament for samvær. Vores værdier, kvalitet og saglighed er for os en del af begrebet dygtighed. Dristighed betyder for os, at vi: ser muligheder, hvor andre ser umuligheder handler og lærer af vores fejl tør hoppe ud og gå på tværs tør udfordre kendte og traditionelle rammer er grænsesøgende med respekt for traditioner 11

12 Mission Klinisk Socialmedicin & Rehabiliterings opgave er primært at medvirke til, at mennesker med alvorlig påvirket funktionsevne får mulighed for et for dem værdigt, aktivt og meningsfuldt liv. I den sammenhæng skal vi i videst muligt omfang medvirke til at hjælpe det enkelte menneske til at opnå og fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi arbejder på at reducere sociale forskelle og social ulighed som årsager til påvirket funktionsevne. Med en bio-psyko-social reference og med rehabiliteringsbegreberne som grundlag understøtter vi udviklingen af en sammenhængende indsats i social-, arbejdsmarkeds- og sundhedssektoren. Vi arbejder for at give det enkelte menneske indsigt og forståelse og dermed muligheder for nye handlestrategier til sygdoms- og symptomhåndtering. Vi arbejder for at give det enkelte menneske indsigt og forståelse og dermed muligheder for nye handlestrategier Vi bidrager til at give mennesker med nedsat funktionsevne nuancerede muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet. Bæveraktivitet i Klosterheden Plantage 12

13 Vision Afklaring, undersøgelse, vurdering, intervention og sundhedsfaglig rådgivning er Klinisk Socialmedicin & Rehabiliterings kerneaktiviteter. Målgrupper og metoder afhænger af den kontekst, opgaverne udføres i. Afdelingens borgerrettede opgaver er mangeartede: Sundhedskoordinator funktionen i kommunernes rehabiliteringsteam Udredning og tværfaglig vurdering af borgere med nedsat funktionsevne i regionens Kliniske Funktion Undersøgelser og samtaler med borgere, der er henvist fra kommuner til vores afdeling m.h.p. socialmedicinsk udredning, psykologisk undersøgelse og vurdering eller tværfaglig udredning i vores Specialistteam Gruppeforløb med henviste borgere til vores psykologer, eksempelvis arbejdsmarkedsrettet kognitiv træning Sundhedsfaglig rådgivning i kommunerne Herudover varetager vi forskellige eksterne opgaver, eksempelvis: Undervisning som bestilte enkeltopgaver eller forløb på de videregående sundhedsuddannelser på Aarhus Universitet Deltagelse i innovations-, forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde med andre regionale afdelinger, fx Koncern Kvalitet, Forsknings-Udviklingsfunktionen i Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering (F&U), MarselisborgCentret, eller med kommunale samarbejdspartnere Det er vores ønske: at vi fortsat løser opgaverne til borgernes og samarbejdspartnernes fulde tilfredshed at vi indgår i de lovmæssigt obligatoriske, tværfaglige sammenhænge som sundhedskoordinator og Klinisk Funktion med en højt specialieret viden at vores viden er evidensbaseret og opleves som en positiv nødvendighed at den enkelte ansatte udviser stor smidighed og fleksibilitet i samarbejdet at vi samtidig formår at skabe og bevare respekten omkring vores arbejdsvilkår at vores faglige tilbud til stadighed opleves som relevante og interessante Sletterhage Fyr på Helgenæs 13

14 For at understøtte ønskernes holdbarhed og udvikle en bæredygtig platform, vil Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering i løbet af en årrække være karakteriseret ved: at vi skaber tid og rum til evaluering og opfølgning på borgeres og rekvirenters tilfredshed med vores ydelser at vi udvikler flere tilbud til borgere med nedsat funktionsevne såvel individuelt som i grupper med henblik på at styrke og udvikle ressourcer, der kan anvendes på arbejdsmarkedet at vi styrker kendskabet til den rehabiliterende tankegang, hvor borgerens hele liv er inddraget og vedkommende har størst mulige indflydelse på egen udvikling at vi har den fornødne tid til, at den enkelte og faggrupperne kan opretholde og ajourføre den faglige viden at vi deltager i arbejde, der binder sundheds-, social- og arbejdsmarkedssektor tættere sammen for at få borgere med funktionsevne nedsættende symptomer, sygdom eller svækkelse tilbage i arbejde at afdelingens tilbud om ekstern undervisning i aktuelle, faglige emner er styrket fortsat at være aktive netværksdannere nationalt og regionalt at afdelingen gennem sin samarbejdsaftale med F&U, MC, der er tilknyttet Aarhus Universitet, i endnu højere grad varetager undervisningen i klinisk socialmedicin præ- og postgraduat på videregående sundhedsuddannelser at være forskningsaktive i tæt samarbejde med F&U, MC og Institut for Folkesundheds afdelinger på områderne: rehabilitering og bevægeapparat, rehabilitering og funktionelle lidelser, metoder i sygedagpengeopfølgning og arbejdsfastholdelse at afdelingen stadig prioriterer et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på det unikke ved hver enkelt, at alle har veldefinerede opgaver og ansvar og kan se betydningen af egen indsats for organisationen som helhed at vi har to ligeværdige og tæt forbundne afsnit i henholdsvis Herning og Aarhus at der satses på aktiv intern uddannelse med bidrag fra alle, god introduktion af nye medarbejdere, gode videre- og efteruddannelsesmuligheder og åbenhed udadtil at afdelingen er involveret i Region Midtjyllands strategiske arbejde på sundheds-, beskæftigelses- og socialområdet Mindesmærket på Ejer Baunehøj for genforeningen med Nordslesvig i

15 Strategi Arbejdsområdet Vi deltager i og er selv igangsættende med systematisk evaluering af vores faglige indsats med henblik på kvalitetssikring og udvikling af vores ydelser. Eksempelvis intern audit og udvikling af best practice i kommunernes rehabiliteringsteam. Vi holder interne temadage om aktuel og ny viden på relevante områder. Vi har løbende tværfaglig faglig sparring på enkeltsager og supervision på såvel sager som arbejdsrelaterede emner. Vi tilrettelægger oplæg, temadage og møder med vores rekvirenter m.h.p. gensidig dialog om udvikling af vores tilbud. Vi afprøver nye tilbud til borgere for bedst muligt at matche behov og ønsker fra rekvirenter. Vi følger ny lovgivning og reformer inden for vores område tæt, så vi til enhver tid er ajourførte i samarbejdet med kommuner og regioner og kan være med til at skabe overblik over ydelsers sammenhæng, dimensionering og tilrettelæggelse. Vi bestræber os på at være smidige og fleksible i tilrettelæggelsen af vores daglige arbejde i tværsektorielle sammenhænge og samtidig skabe respekt for de betingelser, vi er underlagt såvel fagligt, organisatorisk som økonomisk. Vi udvikler vores hjemmeside, så den til enhver tid afspejler vores aktuelle tilbud og den faglige kontekst, vi arbejder i. Vi har udviklet et grafisk særkende, som vi anvender på skriftlige formidlinger som fx virksomhedsgrundlag, foldere, nyhedsbreve, PowerPoints m.v. Vi tilbyder kommunale samarbejdspartnere et digitalt nyhedsbrev med socialmedicinske emner af interesse for fx sagsbehandlere. Det kan være Skotsk højlandskvæg i det midtjyske søhøjland 15

16 Ø Bakker er en stærkt kuperet lokalitet i Nørreådalen øst for Viborg rehabilitering, socialt-lægeligt samarbejde, faglige artikler fra psykologerne samt tilbud fra vores afdeling. Vi arbejder med at synliggøre den socialmedicinske tankegang såvel i vores ydelser som i undervisning, lærebøger, artikler, de digitale opslagsværker på sundhed.dk Lægehåndbogen og Patienthåndbogen, deltagelse i rehabiliteringskonferencer og andre offentlige arrangementer, hvor socialmedicinske emner indgår. Vi vil fortsat arbejde på, at socialmedicinske ydelser bliver en mere integreret del af vores sundhedsvæsen (eksempelvis RegionsRygcenter Forskningsenhed for Sygemeldte, Regionshospitalet Silkeborg). Nye indsatsområder vil have fokus på særligt belastede borgere med risiko for langvarigt fravær eller udstødelse fra arbejdsmarkedet. Desuden skal vi også være en stærk aktør i det kommende regionale tværfaglige smertehåndteringscenter og arbejde videre på at etablere et egentligt hospitalsbaseret socialmedicinsk ambulatorium. Faglige og tværfaglige netværk er vigtige for udviklingen af den kliniske socialmedicin Funktionsevne Vi udvikler den socialmedicinske metode og inddrager International Classification of Functioning (ICF), udviklet af WHO, der angiver den begrebsmæssige retning for fremtidens rehabilitering og klinisk socialmedicin som del heraf. Vi tilbyder vores samarbejdspartnere i kommunerne et indblik i og en afprøvning af ICF-modellen, eksempelvis i det tværfaglige arbejde i rehabiliteringsteam. Internt foregår opkvalificering løbende i det brede bio-psyko-sociale sygdomsbegreb og forståelsen af, at rehabilitering af funktionsevne går på to ben det individ-orienterede og det omgivelsesmæssige. Netværksdannelse Faglige og tværfaglige netværk er vigtige for udviklingen af den kliniske socialmedicin. Vi indgår aktivt i de nationale og lokale netværk inden for de socialmedicinske afdelinger. Der er stadig mangel på speciallæger og overlæger, og afdelingen understøtter opkvalificering af enheder, som mangler denne ekspertise. Afdelingen vil arbejde for en tættere sammenknytning af de socialmedicinske afdelinger i Danmark. Vi etablerer forskningsnetværk omkring igangværende projekter. Vi arbejder aktivt for Miljø for Folkesundhed i Aarhus. 16

17 Veldefinerede og målbare ydelser Afgørende for rationelle aftaler med rekvirenter, udvikling af vore ydelser, sikring af bredde i den lægelige videreuddannelse og kvalitet i de leverede ydelser er, at disse er veldefinerede og målbare og nemt registrerbare. I Hvolris Jernalderlandsby ved Bjerregrav finder man de to stærke bukke Tandgrisner og Tandgnost, som trækker Thors vogn Til brug herfor har vi en elektronisk ydelsesregistrering. Ydelserne er veldefinerede og kan løbende kvantificeres i antal og tid. Fagligt niveau og kompetenceudvikling Det høje faglige niveau fastholdes. Løbende intern uddannelse, hvor alle involveres som aktive bidragydere. Løbende temadrøftelser fx om udvikling af indhold i ressourceforløb, hvorledes stimuleres forskning, smertebehandling, rehabilitering osv. Ansvarlige herfor udpeges. Gode muligheder for efteruddannelse, deltagelse i forskning, undervisning på alle niveauer, litteratur og elektronisk tilgængelighed fastholdes. Det faglige arbejde i enkeltsager opkvalificeres løbende i det interne fagligt forum, hvor den enkelte får sparring i vanskelige sager. Samtidig indgår deltagernes forskellige faglige viden og holdninger i en fælles drøftelse med henblik på at finde frem til de handlemuligheder, som løser opgaven bedst muligt og metoden indarbejdes således, at de ansatte tilsvarende kan tilbyde rekvirenter i kommunerne sparring i vanskelige sager. Supervision er obligatorisk for alle sociallæger. Alle yngre psykologer er sikret løbende supervision. Alle faggrupper tilbydes supervision som en faglig og personlig læreproces, der støtter den enkeltes færdigheder i arbejdet. Supervisionen tager udgangspunkt i en konkret sag eller problematik og sætter fokus på refleksion, klarhed og handlemuligheder med det formål at skabe forandring og udvikling såvel fagligt som personligt. MUS anvendes til at individualisere uddannelsesog udviklingsbehov for de enkelte medarbejdere. Formaliserede introduktionsprogrammer sikrer introduktion af nyansatte. Der er uddannelsesprogrammer til uddannelsessøgende yngre læger, og der udarbejdes uddannelsesprogrammer, som lever op til målbeskrivelsen for den samfundsmedicinske videreuddannelse. Afdelingens årlige seminar over 1½ dag behandler aktuelle emner, der medvirker til at udvikle afdelingen såvel fagligt som organisatorisk og giver mulighed for tid til en særlig fordybelse. Det sikres, at plan for videreuddannelsen i Region Nord udarbejdes, og afdelingen fastholder 6 uddannelsesstillinger, men er også indstillet på at søge ad hoc klassifikationer, hvis der er behov herfor. Sundhedsplanlægning På administrativt plan i Region Midtjylland indgår afdelingen aktivt i sundheds-planarbejdet og arbejder dér på at skabe de bedste betingelser for et sammenhængende sundhedsvæsen ved at bidrage med indsigt i forhold, der er afgørende for, 17

18 at befolkningen kan opretholde funktionsevnen på trods af symptomer, sygdom eller svækkelse. Universitetstilknytning, forskning og projekter, undervisning - samarbejdet med Koncern Kvalitet/Forsknings- Udviklingsfunktionen i Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering (F&U): Klinisk Socialmedicin er rehabilitering Omdrejningspunktet i rehabilitering og rehabiliteringsforskning er, hvordan man hos mennesker med nedsat funktionsevne sikrer et selvstændigt og meningsfuldt liv - med bedst mulig funktionsevne. Rehabilitering er ikke kun knyttet til sundhedsområdet og sundhedsloven, men omfatter også indsatser inden for det sociale område, beskæftigelsesområdet og uddannelsesområdet og er funderet på de enkelte områders specifikke lovgivning. Der er veldokumenteret viden om værdien af rehabilitering. Internationale og danske undersøgelser har vist god effekt af tværfaglige og tværsektorielle indsatser i forhold til funktionsevne, økonomi, symptomer, livskvalitet og arbejdsfastholdelse. Trods dette mangler der stadigvæk national viden om, hvordan borgerne sikres den bedste rehabilitering, hos hvem, hvor, hvornår og hvordan denne iværksættes over for forskellige målgrupper, og hvordan det går borgere med tab af funktionsevne på længere sigt. Det offentlige sundheds- og socialsystem mangler et grundlag for rehabilitering, som er baseret på praktisk og teoretisk viden. Hertil fordres tværfaglig og tværsektoriel forskning inden for rehabilitering, begrebsafklaring og støtte til at formidle forståelse af det moderne rehabiliteringsbegreb. Et af de væsentlige spørgsmål i rehabilitering er, hvordan vi skaber sammenhæng mellem sundhedsområdet, beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet og det sociale område. Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering skal gennem samarbejdsaftalen - der sikrer et tæt samarbejde med Forsknings-Udviklingsfunktionen i Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering (F&U), der Toppede brosten i Grønnegade i Ringkøbing 18

19 er universitetsafdeling tilknyttet Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet - bidrage til forsknings- udviklingsopgaver og levere evidensbaseret undervisning. Der undervises på alle de sundhedsfaglige uddannelser i klinisk socialmedicin og rehabilitering bl.a. med baggrund i forskningsresultater, lærebøger og lægehåndbogen.dk, der har rod i afdelingen. En del af afdelingens læger er engageret i undervisningen på medicinstudiet, der er casebaseret og ligger på medicinstudiets 5. semester familiesemesteret. Der samundervises med semesterets andre fag på symposier og desuden med almen medicin, der ligger på 6. semester. Mønsted Kalkgruber F&U er placeret på MarselisborgCentret. Forskningsafdelingen er et nationalt videns- og forskningscenter for rehabilitering. Afdelingen har to forskningsprogrammer: Arbejdsrettet rehabilitering Almen rehabilitering og yderligere to kerneudviklingsområder: Monitorering ICF Arbejdsrettet rehabilitering Målet er gennem forskning at generere viden, der kan skabe grundlag for at forebygge nedsat arbejdsevne og sygefravær samt kortlægge, hvorledes der bedst skabes og gennemføres en tryg og vedholdende indsats for at hjælpe borgere med langvarigt sygefravær tilbage i arbejde og efterfølgende fastholde dem i dette arbejde. Denne indsats befinder sig i krydsfeltet mellem den enkeltes sygdomssituation, kompenseringsmuligheder, sundheds- og socialsektoren samt arbejdspladsen. Fokusområder Forskning i hvorledes arbejdsrettet rehabiliteringsindsats kan være at bygge bro imellem de enkelte fagdiscipliner og sektorer i et forsøg på at opnå fælles forståelse og dermed fagligt afsæt for en vidensbaseret tilbage-til-arbejde indsats for målgruppen af sygemeldte med komplekse og sammensatte problemstillinger. Almen rehabilitering Målet er at generere ny viden med afsæt i den bio-psyko-sociale model og ICF (WHO: Inter national Classification of Functioning and disability and health). Hvorledes rehabilitering kan optimere livet hos borgere med nedsat funktionsevne, der kan forenes med at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Der forskes i metoder og indsatser, som kan sikre effektiv rehabilitering til de borgere, der har et behov, herunder hvordan rehabiliteringsbehov afdækkes systematisk, hvilke grupper der skal tilbydes rehabilitering og hvordan rehabilitering målrettes, så den enkelte og samfundet får mest mulig gavn af indsatsen. Viden genereres i samarbejde med alle aktører inden for alle sektorer. Fokusområder Hverdagslivet er i fokus og vil ofte inddrage samarbejde mellem forskellige faggrupper og sektorer. Forskningsområdet har fokus på rehabilitering i forlængelse af hospitalsbaserede indsatser, overgangen mellem sektorerne samt kommunal rehabilitering. Eksempler på igangværende forskningsprojekter Metoder til vurdering af apopleksipatienters behov for rehabilitering 19

20 Mandlige kræftoverleveres deltagelse i kommunal kræftrehabilitering Langtidssygemeldte med funktionelle lidelser i sygedagpengesystemet Arbejdsmarkedstilknytning efter hæmatologisk kræftsygdom Fasen efter raskmelding i et arbejdspladsperspektiv - et kvalitativt antropologisk studie Kulturel tilpasning, afprøvning og validering af den danske version af spørgeskemaer om arbejdsfunktionsevne og parathed for tilbagevenden til arbejde Kræft og tilbagevenden til arbejde - med fokus på social ulighed Hospitalsbaserede tværfaglige interventioner for arbejdsmæssig rehabilitering af sygemeldte med smerter i ryg, nakke eller skulder Unge og marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet Afprøvning af metoder til arbejdsfastholdelse af patienter i kræftbehandling Monitorering F&U har til opgave at udvikle indikatorer for forløbs programmer implementeret i region og kommuner i Region Midtjylland. I første omgang programmerne vedr. diabetes, hjertesygdom og KOL. Programmerne er baseret på bedste viden og evidens. Primært skal der udvikles procesindikatorer på hospitaler, i almen praksis og i kommuner, der skal afdække om de borgere, der skal have indsatsen, faktisk får den. Umiddelbart er forventningen, at får de indsatsen, virker den også. Det skal imidlertid testes i næste bølge af effektindikatorer. ICF F&U har historisk og i dag den største kompetence i Danmark på ICF. Der laves notater, skrives artikler, undervises og afholdes netværksmøder. Der er tilknyttet ca. 25 medarbejdere med tværfaglig baggrund 8 forskere, 3 konsulenter, 13 Ph.d.- studerende, 2 sekretærer og en bibliotekar. I 2013 producerede afdelingen 27 videnskabelige peer reviewed artikler 9 bøger og bidrag til bøger hhv. 7 andre artikler samt hentede 8 millioner kroner i eksterne bevillinger. Eksempler på samarbejder/netværk Dansk rehabiliterings forskningsnetværk Severin metoder til vurdering af behov for indsatser Norsk-dansk trygde og socialmedicinsk forskningsnetværk unges arbejdsmarkedstilknytning senior- og ph.d. forskningssamarbejde om epidemiologiske studier og interventionsstudier Medarrangør af Nordisk Arbejdsrettet Rehabiliteringskonference hvert andet år Fregatten Jylland i tørdok på Ebeltoft havn 20

21 Ph.d. samarbejde med Groningen Universitet, Holland Forskningssamarbejde med Det Nationale Kompetencecenter for Arbejdsrettet Rehabilitering AIR Rauland, Norge Psykiatrisk forskningsenhed i Herning Metoder, teknologier og kompetencer Der arbejdes tværfagligt og tværvidenskabeligt, og der anvendes for temaerne relevante forskningsmetoder. De aktuelle studier er baseret på interventioner, interviews, observationer, spørgeskemaer og registre. Der er løbende gang i interventionsstudier. Inden for metodeudvikling arbejdes konkret på udvikling af danske versioner af internationale måleværktøjer, der kvantificerer forskellige mål for funktionsevne specifikt relateret til arbejde og overgange mellem sektorer. Derudover drives et projekt, der har til formål at udvikle relevante og anvendelige registerbaserede mål for arbejdsmarkedstilknytning. Resultaterne af dette projekt vil kunne anvendes i alle fremtidige projekter, der ønsker at evaluere arbejdsmarkedstilknytningen og funktionsevne i en given population, fx i forbindelse med effektvurdering af en intervention eller en specifik behandling i klinisk regi. Skibe i Bork Vikingehavn i den sydlige del af Ringkøbing Fjord 21

22 Afdelingens eksterne ydelser Regional sundhedsfaglig rådgivning til kommunerne Med vedtagelsen af reform af førtidspension og fleksjob har afdelingen siden sommeren 2013 skullet leveret to lovbundne former for sundhedsfaglig rådgivning til kommunerne i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension: Sundhedskoordinatorer til alle kommuners rehabiliteringsteam Tværfaglig undersøgelse og vurdering af borgere, der er henvist til nærmere udredning i den regionale Kliniske Funktion, der dækker hele regionen Sundhedskoordinatorerne er primært læger, men også psykologer kan varetage funktionen i relevante sager. Sundhedskoordinater modtager sagsakter inkl. rehabiliteringsplan og lægeattest fra egen læge inden teamets møde. På det tværfaglige rehabiliteringsteam møde deltager repræsentanter fra forskellige kommunale forvaltninger samt borger selv og den koordinerende sagsbehandler. Sundhedskoordinator indgår i dialogen med borger og bidrager med rådgivning og vurdering i.f.t. teamets indstilling om indsats. Sundhedskoordinator kan konferere særlige forhold med borgers egen læge såvel før som efter mødet. Såfremt teamet vurderer, at der mangler yderligere undersøgelser og vurderinger, inden indstillingen kan fremsendes endeligt til kommunen, henviser sagsbehandler så vidt det er muligt efter drøftelse med sundhedskoordinator - borgeren til Klinisk Funktion. Indgangsparti fra herregården Gl. Estrup på Djursland 22

23 Kunstmuseet Aros i Aarhus under Olafur Eliassons Your Rainbow Panorama Levering af sundhedskoordinatorer og ydelser fra Klinisk Funktion baserer sig på et formaliseret samarbejde med skriftlige aftaler mellem regionen og de enkelte kommuner, herunder priser, estimeret antal m.v. Reform af sygedagpengeloven Med vedtagelsen af sygedagpengereformen i december 2013, er en tilsvarende regional sundhedsfaglig rådgivning med sundhedskoordinatorer og Klinisk Funktion til kommunerne obligatorisk i visse sygedagpengesager. Denne reform er blevet fuldt indfaset pr. 1.januar Andre socialmedicinske ydelser Sundhedsfaglig rådgivning i kommunen (tidligere benævnt lægekonsulentfunktionen) Afdelingens Kliniske Funktion ligger henholdsvis i Herning og Aarhus og består af socialmedicinske læger, (arbejdsmarkeds -)psykologer, psykiater, reumatolog og socialfaglig konsulent. Ved modtagelse af henvisningen vurderer afdelingens visitation, om den ønskede udredning ser fagligt fornuftig ud i.f.t. borgerens situation. Såfremt der er uoverensstemmelse kontaktes sagsbehandler m.h.p. at opnå enighed. Efter endt udredning af borgeren hos en eller flere af afdelingens specialister samt drøftelse af sagen på tværfaglig konference, udfærdiges speciallægeerklæring til kommunen. En del af afdelingens lægestab er beskæftiget med funktion som sundhedsfaglig rådgiver i kommunerne. Den sundhedsfaglige rådgiver varetager konsultativt arbejde med rådgivning og vejledning af sagsbehandlere og udformer lægeskøn eller socialmedicinske notater i fx tidlige sygedagpengesager, forlængelse af sygedagpenge, kontanthjælpssager, revalideringssager og sager under serviceloven fx hjælpemidler eller bilstøtte. 23

24 Den sundhedsfaglige rådgiver samarbejder i kommunen med sagsbehandlerne om belysning af klienternes arbejdsevne, særligt helbredsforholdenes betydning. Vejledning i fremskaffelse af den nødvendige dokumentation, tolkningen deraf og sammenfatning i lægeskøn. Der kan endvidere være tale om kontakter med kommunens praktiserende læger, med sygehusafdelinger og andre behandlere, enten som led i konkret sagsbehandling eller som led i kommunens samarbejde med disse parter. Nogle af afdelingens læger arbejder specifikt på de forskellige kommunale arbejdsmarkedscentre, der har borgere i afklarings-, vejlednings-, og opkvalificeringsforløb. Den sundhedsfaglige rådgiver har mulighed for at konferere med forskellige fagpersoner i sit faglige bagland i Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, eksempelvis psykologer og socialrådgivere. Den socialmedicinske speciallægeerklæring Afdelingens læger udfærdiger socialmedicinske speciallægeerklæringer. Det er en erklæring, der beskriver de helbredsmæssige forholds betydning for funktionsevnen set i relation til arbejdsmarkedet. Kommunen kan henvise direkte til en socialmedicinsk speciallægeundersøgelse med udfærdigelse af erklæring. Erklæringen skrives på basis af en sygdomsforståelse, der erkender, at både fysiske, psykiske, sociale og kulturelle forhold har betydning for et menneskes helbred og funktionsevne. Speciallægeundersøgelsen omfatter en samtale, en almindelig klinisk lægeundersøgelse af klienten samt en vurdering. Den socialmedicinske speciallægeundersøgelse indeholder, ud over en beskrivelse og vurdering af de helbredsmæssige forhold, en gennemgang af de familiære forhold, uddannelse og erhverv samt borgerens eget perspektiv således, at de vigtigste elementer, der indgår i arbejdsevnen, belyses og vurderes. Via dialog og klinisk undersøgelse af borgeren kommer sociallægen frem til en vurdering af, hvilke fysiske, psykiske, sociale og/eller kulturelle barrierer, der påvirker/begrænser funktionsevnen og sociallægen vurderer, om der er muligheder for at mindske disse barrierer. Erklæringen vurderer borgerens funktionsevne, om der er behandlingsmuligheder, der vil kunne føre til, at funktionsevnen forbedres og om der er Den sundhedsfaglige rådgiver kan også foreslå ydelser fra afdelingen, herunder for eksempel henvisning fra kommunen til psykologydelser eller det særlige tilbud Specialistteamet tværfaglig afklaring og intervention til sygemeldte og andre med komplekse problemstillinger. Slotsruinen på Kalø 24

25 behov for yderligere undersøgelser. Erklæringen vil derudover ofte pege på relevante udviklingstiltag eller former for indsats, der kan øge borgerens arbejdsmarkedstilknytning. Psykologiske ydelser Fra 2007 har afdelingen udvidet antallet af ansatte psykologer og dermed kapaciteten for psykologiske ydelser såvel til kommunerne som andre rekvirenter. Afdelingens psykologer har en arbejdsmarkedsprofil, hvilket betyder, at de har et godt kendskab til arbejdsmarkedsområdet og det sociale system. Afdelingens psykologer samarbejder dagligt med socialmedicinske læger, og har derved et godt kendskab til de problemstillinger, som sygemeldte personer kan have, ligesom de arbejdsmarkedsrettede perspektiver kan drøftes med afdelingens socialrådgivere. Psykologerne indgår i de særlige tilbud Specialist teamet og Socialmedicinsk Ungeteam (se særskilte afsnit) samt i Klinisk Funktion. Afdelingens psykologer har en bred erfaringsbaggrund med både psykologiske undersøgelser og terapeutiske metoder. For yngre psykologer sikres kvaliteten gennem løbende supervision. Kommunerne kan henvise til forskellige psykologiske tilbud: Psykologisk undersøgelse Psykologerne tilbyder arbejdsmarkedsrettede psykologiske undersøgelser, når kommunen har brug for en grundig udredning og beskrivelse af borgeren. En psykologisk undersøgelse bygger på et længere psykologisk interview og en eller flere psykologiske test. Interview og test danner baggrund for en vurdering af borgerens evner, personlighed og funktionsmåde. Den typiske undersøgelse varer ofte fem timer, fordelt over tre fremmøder. Det sidste fremmøde er afsat til en gennemgang af rapporten. Sejlklub og feriehuse i Bønnerup Strand på Norddjursland ud mod Kattegat I det psykologiske interview spørger psykologen til borgerens livshistorie, selvopfattelse, reaktionsmåder og følelser i forskellige situationer, tackling af eventuelle psykiske og fysiske symptomer, eventuelle erfaringer fra behandlingsforløb og revalideringsforløb, nuværende livssituation og forestillinger om fremtiden. Psykologerne bruger forskellige test. Eksempelvis personlighedstest, der bidrager til psykologens forståelse af borgeren, eller evnemæssige test og kognitive test, der belyser borgerens evner, hukommelse, koncentration. Afdelingens psykologer har en arbejdsmarkedsprofil, hvilket betyder, at de har et godt kendskab til arbejdsmarkedsområdet og det sociale system Psykologen anvender kun de test, som har et formål i forhold til sagens problemstilling. Den psykologiske undersøgelse munder ud i en konklusion, som blandt andet tager stilling til, om der er problemområder, som kan afhjælpes eller bedres af behandling eller anden form for støtte samt, hvad de beskrevne forhold betyder for borgerens muligheder og begrænsninger i forhold til arbejdsmarked eller uddannelse. I en psykologisk undersøgelse samarbejder psykologen og den undersøgte om at få beskrevet borgeren bedst muligt. En undersøgelse starter 25

26 Bovbjerg Fyr fra 1877 var med til at reducere antallet af strandinger på Jernkysten derfor med, at borgeren får forklaret, hvad undersøgelsen går ud på, og siger ja til at deltage. Den psykologiske rapport gennemgås altid med den undersøgte, inden den sendes til henviser. Den undersøgte får tilsendt kopi af rapporten. Kortere psykologiske udtalelser Der er også mulighed for at bestille forskellige former for kortere psykologiske udtalelser. Rammerne for de kortere former for psykologiske udtalelser er fastlagt i en aftale mellem Dansk Psykologforening og kommunerne, Det socialtpsykologiske samarbejde. Det gælder for alle former for psykologiske udtalelser, at kommunen normalt skal have indhentet borgerens tilladelse til at indhente disse oplysninger, og psykologen skal give borgeren mulighed for at få gennemgået udtalelsen, inden den sendes til kommunen. De attester, der er aftalt i Det socialt-psykologiske samarbejde er følgende: 1) Psykologisk attestation En kommune kan bede om en psykologisk attestation i forbindelse med behandlingen af en sygedagpengesag, revalideringssag eller lignende. Attestationen kan kun laves i forbindelse med et igangværende samtaleforløb. I attestationen giver psykologen korte faktuelle oplysninger. Det kan være oplysning om årsagen til samtaleforløbet, antal samtaler og om borgeren profiterer af samtalerne. 2) Aktuel situation En kommune kan bede om en aktuel situation i forbindelse med behandlingen af en sygedagpengesag, revalideringssag eller lignende. Beskrivelsen af aktuel situation kan laves i forbindelse med igangværende samtaleforløb eller efter afsluttede forløb. Beskrivelsen bygger på det kendskab, som psykologen har til borgeren, og indebærer ikke yderligere interview eller anden udredning. I psykologens rapport gives faktuelle oplysninger samt psykologens skøn i forhold til de spørgsmål, som kommunen anfører i sin henvisning. Psykologen kan eksempelvis blive bedt om at vurdere borgerens behov for behandling eller at vurdere borgerens ressourcer til at deltage i et revalideringsforløb. 3) Psykologisk vurdering En kommune kan bede om en psykologisk vurdering i forbindelse med behandlingen af en sygedagpengesag, revalideringssag eller lignende. Psykologen kan lave en psykologisk vurdering i forbindelse med et igangværende forløb, efter afsluttede forløb eller for henviste personer, som psykologen ikke kender i forvejen. En psykologisk vurdering beskriver de problemstillinger, som præger borgerens livssituation og funktion, og hvorledes borgeren bedst kan støttes i at tackle disse. Hvis der er behov for det, vil psykologen give forslag til psykologbehandling og 26

27 Den røde sandsten findes på nordkysten af Fur Andre tilbud fra psykologerne Psykologerne tilbyder psykologiske gruppetilbud til kommunernes borgere. Gruppetilbud er startet i 2010 og er under fortsat udvikling. For tiden tilbydes arbejdsmarkedsrettet kognitiv træning. en vurdering af, hvad det vil betyde for fremtiden. For personer, som psykologen ikke kender i forvejen, afsættes der ca. tre timer til samtale, fordelt over 1-2 fremmøder, plus tid til gennemgang af rapporten. Samtaler med psykolog Psykologerne tilbyder forskellige former for samtaler. De henviste borgere er oftest sygemeldte og har følgende problemstillinger: angst, depression eller personlighedsforstyrrelse stress og udbrændthed kroniske smerter med vanskelighed ved at håndtere disse krisereaktioner eller choktraumer Forskellige typer af samtaleforløb Ved henvisning til psykologsamtaler bruges ofte nedenstående begreber om forskellige former for forløb. Terapeutiske samtaleforløb, hvor en borger får støtte til at arbejde med en problemstilling med psykologiske metoder. Psykologen og borgeren har normalt lavet en aftale om et bestemt fokus for forløbet og aftalt en bestemt tidsramme. Afklarende samtaleforløb, hvor borgeren får støtte til at afklare sig om fremtid og muligheder på arbejdsmarkedet. Støttende samtaleforløb til at bearbejde en bestemt psykologisk eller adfærdsmæssig problemstilling fra dagligliv eller arbejdsliv. Sammenlignet med terapeutiske samtaleforløb er støttende samtaleforløb normalt lidt kortere og mere fokuserede på en bestemt problemstilling. Psykologisk smertetackling er et samtaleforløb, der har til formål at støtte borgere med smerter og funktionsbegrænsninger i at leve bedst muligt med disse. Kommunerne kan også bevilge en mentorfunktion til en borger for at understøtte en arbejdsmarkedsrettet indsats. Psykologerne kan med fordel anvendes som eksterne mentorer i de situationer, hvor der skal skabes en god overgang fra et samtaleforløb, eller hvor mentorfunktionen bør varetages af en person med særlig fagkendskab til borgerens problematik. Borgere kan desuden få psykologsamtaler for egen betaling. Nogle skadesramte kan få støtte fra deres forsikringsselskab. Vi kan ikke tilbyde samtaler med offentligt tilskud (tidligere kaldet sygesikringstilskud). Socialfaglige ydelser Afdelingen har siden 2007 haft ansat socialrådgiver med speciale inden for revalidering og det rummelige arbejdsmarked samt efteruddannelse som udviklings- og organisationskonsulent. I 2009 blev funktionen udvidet med yderligere en socialrådgiver, der har lang erfaring med det rummelige arbejdsmarked samt arbejdsmedicinsk arbejde. Socialrådgiverfunktionen understøtter afdelingens tværfaglige bredde og helhedssyn i såvel enkeltsager som på konsulentniveau. 27

28 Socialrådgiverne indgår i dialogen med kommunerne, herunder i udviklingen af relevante tilbud og samarbejdet omkring de lovpligtige sundhedsfaglige tilbud. Socialrådgiverne er sparringspartnere til afdelingens øvrige faggrupper inden for social- og arbejdsmarkedsrettede emner i enkeltsager. De underviser afdelingens øvrige personale i lovgivning, metoder, udviklingstiltag m.v. Herudover indgår socialrådgiverne som faglige konsulenter i metodeudvikling i eksterne opgaver. Socialrådgiverfunktionen understøtter afdelingens tværfaglige bredde og helhedssyn Socialrådgiverne indgår i udviklingen af abortområdet samt henholdsvis i vagtfunktionen for abortsamtaler og som beskikket i Abortsamrådet. Socialrådgiverne deltager fast i afdelingens tværfaglige tilbud som Klinisk Funktion og Specialistteamet (se kommende afsnit). Særlige tværfaglige ydelser Specialistteamet Afdelingen har i en del år tilbudt en tværfaglig ydelse til kommunerne: Specialistteamet en tværfaglig afklaring og intervention til sygemeldte og andre med komplekse problemstillinger. Specialistteamet består af socialmedicinere, psykologer, psykiatere, reumatologer og socialrådgivere. Målgruppen er sygemeldte og andre med betydelig risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Der kan være tale om komplicerede problematikker som for eksempel: uklare tilstande med mange symptomer og subjektive klager helbredsproblemer, der i højere grad end forventet påvirker funktionsevnen Socialrådgiverne varetager undervisning på de sundhedsfaglige uddannelser på Aarhus Universitet og tilbyder i øvrigt undervisning eksternt i lovgivningsmæssige emner og forskellige facetter af rehabilitering og socialmedicinsk arbejde. Den socialfaglige ekspertise anvendes også til at opfylde afdelingens kontrakt med Lægeforeningen om social-medicinske artikler til de digitale opslagsværker Lægehåndbogen og Patienthåndbogen, som Danske Regioner har købt. Dollerup Bakker med udsigt over Hald Sø 28