Vandhandleplan , Favrskov Kommune FORSLAG

Transkript

1 FORSLAG 1

2 Kolofon Udarbejdet januar til marts 2015 af Teknik og Kultur, Favrskov Kommune - redigeret i xxxx 2015 efter høringsperioden. Planlægningen er sket i samarbejde med nabokommunerne. Handleplanens virkemidler er de samme som i Statens vandplaner. Forsidebilledet er af blomstrende vandranunkel i Lilleå ved Kollerup, Fotograf: Christian O. Christensen Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Statslige vandplaner Resumé af de statslige vandplaner Vandplanerne Teknisk baggrund Vandhandleplanens indhold Oversigt over Favrskov Kommunes samlede indsatsprogram Favrskov Kommunes prioriteringskriterier for indsatser Indsatser Vandløb Søer Kvælstof-vådområder Fosfor-vådområder Miljøfremmede stoffer Spildevand Akvakultur Grundvand Øvrige indsatser i kommunen Forholdet til anden relevant planlægning Kommuneplanen Råstofplanen Spildevandsplanen Vandforsyningsplanen Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Relation til Natura 2000-handleplan Bilag

4 1. Indledning Vandhandleplanen indeholder en beskrivelse af Favrskov Kommunes planer for realisering af indsatsprogrammet i de statslige vandplaner for Randers Fjord og Aarhus Bugt. Favrskov Kommune skal udføre den udpegede indsats inden for planperioden De statslige vandplaner kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år 2015 eller senest i 2027 (udgangen af tredje planperiode). Vandplanerne går på tværs af kommunegrænser. Derfor har Favrskov Kommune samarbejdet med de øvrige kommuner i oplandene til Randers Fjord og Aarhus Bugt. Kommunen afholdt borgermøde den 21. august Det Grønne Råd i Favrskov Kommune samt Koordinations forum for grundvand er blevet orienteret om arbejdet i foråret Efter at Statens Vandplan i første omgang blev underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet, er der lavet ændringer af rammer og indsatser i den gældende Vandplan. Der er derfor foretaget faktuelle og redaktionelle rettelser i denne anden udgave af Favrskov Kommunes Vandhandleplan. Forslaget til vandhandleplan for Favrskov Kommune blev vedtaget af Byrådet den xxxx 2015 og var efterfølgende i offentlig høring i otte uger. Bemærkninger og indsigelser kunne fremsendes indtil xxxx Vandhandleplanen for Favrskov Kommune blev vedtaget af Byrådet den xxxx Det er muligt via at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau via Statens MiljøGIS. 4

5 2. Statslige vandplaner 2.1 Resumé af de statslige vandplaner Vandplanerne udgør en samlet plan for et forbedret dansk vandmiljø. Vandplanerne skal sikre renere vand i Danmarks søer, fjorde og åer - i overensstemmelse med EU's Vandrammedirektiv. Vandplanernes overordnede målsætning er, at alle vandområder, som er målsat i vandplanerne, senest i 2015 har opnået mindst god tilstand eller godt potentiale. I Danmark er der udarbejdet 23 vandplaner. Hver vandplan opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets søer, vandløb, kystvande og grundvand. Til hver vandplan er der knyttet et indsatsprogram, som beskriver, hvilken indsats og hvilke virkemidler der skal til for at nå de mål, som er opstillet i vandplanerne. Favrskov Kommune er omfattet af Vandplan 1.5 Randers Fjord og Vandplan 1.7 Aarhus Bugt. Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration, herunder også i relation til konkret sagsbehandling. Statens vandplaner indeholder en redegørelse for de enkelte vandområder og tekniske baggrundsnotater. Det tilhørende MiljøGIS udpeger de påkrævede handlinger. Nedenstående sammendrag er en delvis gengivelse af resuméerne i Vandplan 1.5 Randers Fjord og 1.7 Aarhus Bugt Vandplanerne Vandplanerne er opdelt i en plandel og en redegørelsesdel. Plandelen Plandelen indeholder målsætninger for vandområderne, indsatsprogram og prioriteringer samt retningslinjer for statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser, som er bindende ved udøvelsen af beføjelser i medfør af lovgivningen. Redegørelsesdelen Redegørelsesdelen indeholder overordnet en vandområdebeskrivelse og afgrænsning samt en beskrivelse af påvirkninger og tilstand af vandområderne. Staten har udarbejdet et virkemiddelkatalog, der beskriver en række forskellige virkemidler, der kan reducere påvirkningerne af vandområderne. På baggrund af kataloget er der i vandplanerne udvalgt en række konkrete indsatser. Indsatsen er opdelt i henholdsvis basisforanstaltninger (baseline) og supplerende foranstaltninger. Basisforanstaltningerne udgør de tiltag frem til 2015, som i henhold til bestemmelserne i EU direktivet (bl.a. Nitratdirektivet og Spildevandsdirektivet), nationale vandmiljøplaner, landsplandirektiv (indeholdende de tidligere regionplaner), spildevandsplaner samt den gældende lovgivning, som allerede er besluttet og i visse tilfælde iværksat, men endnu ikke afsluttet. De supplerende foranstaltninger, som udgør indsatsen i vandplanernes indsatsprogram efter Miljømålsloven, skal sikre målopfyldelsen inden udgangen af Miljømålsloven giver mulighed for i særlige tilfælde at anvende undtagelsesbestemmelser. Undtagelsesbestemmelserne gør det muligt at afvige fra tidsfristen for målopfyldelse (2015) og/eller at fastsætte lempede miljømål. 5

6 Vandplanerne og kommunal handleplan Vandplanernes mål nås dels ved en generel statslig regulering, herunder ved anvendelse af generelle virkemidler, og dels ved indsatser iværksat af kommunerne. Efter vedtagelse og udsendelse af Statens vandplaner udarbejder hver kommune en handleplan for, hvordan kommunen vil realisere vandplanen og indsatsprogrammet inden for kommunens geografiske område. Denne plan du sidder og læser netop nu, er en sådan handleplan. Miljømålsloven fastsætter bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning (Miljømålslovens 3, stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan ). For kommuneplanen gælder endvidere, ifølge Planlovens 11, stk. 4, nr. 4.: Kommuneplanen må ikke stride mod en vandplan, en Natura 2000-plan, eller handleplaner for realiseringen af disse planer, jævnfør Miljømålsloven. Staten har foretaget miljøvurdering af vandplanerne. De kommunale handleplaner og konkrete anlægsprojekter kan også være omfattet af kravet om miljøvurdering. Favrskov Kommune vurderer, at kommunens vandhandleplan ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Hovedopland 1.5 Randers Fjord Gudenåens opland på ca km 2 udgør langt størstedelen af oplandet til Randers Fjord. Randers Fjords samlede opland er ca km 2, og Favrskov Kommune udgør 16% heraf. 97% af Favrskov Kommunes areal er beliggende i Randers Fjord oplandet. De overordnede vandløbssystemer i Favrskov Kommune med udløb i Randers Fjord er Gudenå, Lilleå, Gjern Å, Borre Å, Alling Å og Nørre Å. Gudenåsystemet er Danmarks sørigeste vandsystem. Kystvandene i området udgøres af Randers Fjord og Grund Fjord. Der bor ca indbyggere i oplandet. Hovedopland 1.7 Aarhus Bugt Det samlede opland til Aarhus Bugt har et areal på ca. 772 km 2. 3% af Favrskov Kommunes areal er beliggende i Aarhus Bugt oplandet og består af tilløb til vandløbssystemerne Egå og Aarhus Å. Kystvandene i området omfatter Aarhus Bugt, Kalø Vig, Knebel Vig, Begtrup Vig og farvandet omkring Samsø. Der bor ca indbyggere i oplandet. 6

7 Figur 1. Oversigtskort over Hovedopland Randers Fjord og Aarhus Bugt samt Favrskov Kommunes beliggenhed Overordnet indsatsprogram i Favrskov Kommune Af Vandplanerne 1.5 og 1.7 fremgår, at Naturstyrelsen har vurderet, at det er nødvendigt at gennemføre en række indsatser i forhold til vandløb, søer og Randers Fjord for at opfylde de gældende miljømål. I Favrskov Kommune skal der derfor ske restaurering af vandløb på ca. 6,1 km vandløb, genåbning af ca. 3,5 km rørlagte strækninger, og der skal skabes faunapassage ved 38 spærringer i vandløb. Det var planlagt at tilstanden i Søbygård Sø skulle forbedres ved reduktion af tilførsel fra det åbne land på 200 kg fosfor pr. år. Reduktionen skulle gennemføres ved etablering af et vådområde. En forundersøgelse af projektet har dog imidlertid vist at projektet ikke kan gennemføres, pga. risiko for yderligere frigivelse af fosfor i projektområdet. I oplandet til Randers Fjord skal udledningen af kvælstof reduceres med 91 ton for at forbedre miljøtilstanden i fjorden. Dette skal ske ved etablering af kvælstoffjernende vådområder. I Favrskov Kommune er der gennemført et projekt, der hedder Vissing Enge. Desuden er der gennemført forundersøgelser af yderligere tre områder: Kollerup 7

8 Enge, Drostrup-Stopdrup Enge og Granslev By Enge. Det undersøges fremadrettet, om der er basis for at gennemføre de tre projekter. Etableringen af vådområder kræver frivillighed fra lodsejernes side. Der skal udføres en indsats på spildevandsområdet ved tre regnbetingede udløb (RBU) samt fire områder i det åbne land, hvor der skal foretages forbedret spildevandsrensning på ca. 60 ejendomme. Der er ikke udpeget en indsats på grundvandsområdet. Dog er udarbejdelse og gennemførsel af kommunens indsatsplaner for beskyttelse af drikkevand en forudsætning for, at der ikke er udpeget yderligere indsats. 2.2 Teknisk baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, ifølge planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, ifølge miljømålslovens 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal Staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra og med den 30. oktober 2014, hvor vandplanerne blev vedtaget, fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret i juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. 8

9 Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år Økologisk kvalitetsklasse Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand Naturlige vandområder Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Tabel 1. Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR) Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal ifølge tabel 1 højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks, DVFI) ifølge tabel 2. Vandløb Miljømål Økologisk tilstand Mål for faunaklasse Høj økologisk tilstand 7 Normale 6 God økologisk tilstand 5 Blødbund God økologisk tilstand 4 Stærkt modificerede Godt økologisk potentiale 5 Kunstige Godt økologisk potentiale Tabel 2. Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. 9

10 En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i Vandrammedirektivet og udbygget i Grundvandsdirektivet, ifølge Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden kan medføre, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, det vil sige forureningsmæssige, tilstand. Som udgangspunkt bør vandindvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og % af medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er henholdsvis høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. I områder, der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimumsvandføringen. Der kan accepteres en større %- reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. Virkemidler Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet Statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 1. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet costbenefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som det virkemiddel, det skal erstatte. Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. Tidsplan Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og Natura2000 planerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet. 10

11 3. Vandhandleplanens indhold I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne for vandområde 1.5 Randers Fjord og 1.7 Aarhus Bugt og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Favrskov Kommunes geografiske område. Figur 2. Oversigtskort over Favrskov Kommune og nabokommuner med angivelse af Vandopland 1.5 Randers Fjord og 1.7 Aarhus Bugt adskilt med blå streg. Favrskov Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af Statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 hovedoplande, og Staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter Miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser og Favrskov Kommune har derfor indgået et samarbejde på tværs af kommunegrænsen med de øvrige kommuner i Gudenåkomiteen mht. Randers Fjord oplandet samt Aarhus Kommune mht. oplandet til Aarhus Bugt. Kommunerne er: Randers, Viborg, Silkeborg, Skanderborg, Aarhus, Syddjurs, Norddjurs, Horsens, Hedensted samt i mindre omfang Odder, Vejle og Ikast-Brande kommuner. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i 7 om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i Miljømålsloven. Ifølge Bekendtgørelsen skal handleplanen indeholde: 11

12 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats ( 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning ( 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen igangsætter ( 4. stk. 2) Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Offentlighedsfase og aktiviteter Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Figur 3. Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af Miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og Byrådet lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. Vandplanen fastslår, at indsatserne skal gennemføres. Favrskov Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., i de projekter som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Forslag til Favrskov Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Byrådet i Favrskov Kommune. Byrådets forslag til vandhandleplan af xxxx 2015 har været fremlagt til offentlig høring i otte uger frem til xxxx Miljøvurdering Favrskov Kommunes vandhandleplan er omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009, 3, stk. 2). Der er foretaget strategisk miljøvurdering af de statslige vandplaner. Hvis Favrskov Kommunes vandhandleplan alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan, og planen skal derfor ikke miljøvurderes. Favrskov Kommune har ikke foretaget ændringer, tilføjelser eller præciseringer i forhold til indholdet i Statens vandplan. Favrskov Kommunes vandhandleplan skal derfor ikke miljøvurderes. 12

13 4. Oversigt over Favrskov Kommunes samlede indsatsprogram Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i indsatsprogrammet for vandplanerne Randers Fjord og Aarhus Bugt. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor Favrskov Kommunes fysiske planlægning og administration - herunder også i relation til konkret sagsbehandling. Handleplanens målopfyldelse og gennemførelse af indsatsprogram hviler på, at Favrskov Kommune kan få den finansiering, som er nødvendig, for at det kan gennemføres. Desuden er planarbejdet forsinket, hvilket vil medføre at en betydelig del af de krævede indsatser vil blive udført så sent i planperioden, at det er tvivlsomt om deres miljøforbedrende effekt vil slå igennem til Den samlede indsats i Favrskov Kommune på baggrund af udpegningerne i Vandplanerne for Randers Fjords og Aarhus Bugt kan ses i tabel 3 samt figur 4. Indsatsen er beskrevet nærmere i kapitel 6, hvor prioritering og tidsplanen for realiseringen er fastlagt. Udover indsatsen i tabel 3 kommer baseline indsatsen til udførsel inden 2015, herunder bl.a. spildevandsindsatsen i form af lukning af 5 offentlige renseanlæg, kloakering af 120 ejendomme i det åbne land, påbud om forbedret rensning i det åbne land for omkring 300 private ejendomme samt indsatsplanlægning for drikkevandsbeskyttelse inden Samlet indsats i Favrskov Kommune i vandplanperioden Indsatsområde Virkemiddel Omfang af indsats Vandløb Fjernelse af spærringer 38 stk. Genåbning af rørlagte vandløb 12 vandløb (3,5 km) Restaurering af vandløb 5 vandløb (6,1 km) Kvælstoffjernelse, Randers Fjord Mulig etablering af vådområder til kvælstoffjernelse 21 ha (Vissing Enge) 30 ha (Kollerup Enge) 80 ha (Drostrup-Stopdrup Enge) 51 ha (Granslev By Enge) Søer Fosfor-vådområde Ved Søbygård Sø (200 kg P årligt, ca. 9 ha) Projektet er forundersøgt og kommer ikke til gennemførelse. Spildevand Miljøfremmede stoffer Grundvand Renovering af offentlige regnbetingede udløb (RBU) Forbedret rensning fra private ejendomme i det åbne land Ingen specifik indsats afhjælpes ved retningslinjerne og generel lovgivning Ingen indsats afhjælpes ved indsatsplanlægning og generel lovgivning Tabel 3. Oversigt over den samlede indsats i Favrskov Kommune i perioden stk. (indsatsperioden herfor er forlænget til 2018) 4 større oplande (ca. 60 ejendomme) Søbygård Sø, Gudenå, Lilleå - 13

14 Figur 4. Kort over samlet kommunalt indsatsprogram i Favrskov Kommune som udpeget i vandplanerne. Se bilag 1 for signaturforklaring De enkelte indsatser kan ses på kort i kapitel 6. Figur 4 kan ses i større format i bilag 1. 14

15 5. Favrskov Kommunes prioriteringskriterier for indsatser I dette afsnit beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens mål. Byrådet i Favrskov Kommune har på møde 27. marts 2012 vedtaget prioritering af indsatsen ud fra følgende retningslinjer: Kriterier i gruppe 1: Mindste indsats påkrævet, billigste og nemmeste projekter (de lavthængende frugter tages først) Sammenhæng til eventuelle lodsejerønsker Omkostningseffektivitet og dermed projekter, hvor der opnås den største effekt i forhold til økonomi og ressourceforbrug (eksempelvis kr. pr. km passabel vandløbsstrækning opstrøms en spærring) Samarbejde/ønsker fra andre kommuner Kriterier i gruppe 2: Samlet geografisk indsats (helhedsopfattelse) Samme projekttype Spildevandspåvirkning Rekreative hensyn Klimahensyn Særlige fauna- og florahensyn Sammenhæng til vådområder og P-ådale Sammenhæng til drikkevandsbeskyttelse Kriterier i gruppe 3: Eventuel kendt lodsejermodstand Administrativt tunge projekter Længst fra at nå målopfyldelse Kriterierne i gruppe 1 er primært blevet anvendt. Kriterierne i gruppe 2 er anvendt supplerende, hvor det er muligt/hvor der er behov, mens kriterierne i gruppe 3 kun er anvendt sjældent. Prioriteringen har ført til en realiseringsrækkefølge og tidspunkt for indsatserne opstillet i vandplanerne, som kan ses i bilag 2. Favrskov Kommune griber som udgangspunkt prioriteringerne an fra toppen og realiserer indsatserne i den angivne rækkefølge. Det bemærkes, at en endelig realisering og tidspunktet for indsatsen på vandløbsområdet er betinget af, at der opnås statsligt tilsagn om finansiering. 15

16 6. Indsatser Kommunen skal gennemføre vandplanernes indsatsprogram. Det følgende fungerer som en uddybning af kapitel 4 og 5 og indeholder en detaljeret forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Kapitlet indeholder et kort beskrivende afsnit pr. indsatsområde. Der redegøres for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte, samt hvor langt kommunen er nået med en eventuel igangværende indsats - herunder opfyldelse af baseline. Den samlede indsats er vist i bilag 1 og figur 4 i kapitel 4, der viser indsatsområdernes geografiske placering. De enkelte indsatser er særskilt vist i dette kapitel. For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af op til 10 meter randzoner langs med udvalgte vandløb. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger samt sørestaurering. Staten betragter en bevillingskrævende indsats som værende iværksat, hvis kommunen har indsendt ansøgning om minimum forundersøgelse inden udgangen af

17 6.1 Vandløb Figur 5. Vandløb omfattet af vandplanerne. For at nå målopfyldelse i vandløbene er der i vandplanerne fastlagt en række indsatser med et forudbestemt virkemiddel, der skal udføres, for at der kan ske målopfyldelse i alle vandløbene. Indsatsen vil typisk være restaurering, åbning af rørlagte vandløb, fjernelse af spærringer samt en indsats mod spildevandspåvirkning fra ejendomme i det åbne land. Spildevandsindsatsen er nærmere beskrevet i afsnit 6.6. Indsatsen for at nå målopfyldelse i vandløbene er ikke frivillig for lodsejerne. Som udgangspunkt beskriver Vandløbsloven dog en ret til erstatning for eventuelt dokumenteret tab. Favrskov Kommunes planlægning og sagsbehandling inden for emnet overfladevand, reguleres af retningslinjer i Vandplanernes kapitel 1.4, ifølge lovhjemlen i Miljømålslovens 3 og 11. Eksempelvis fremgår det af retningslinje 21 for vandløb at: Opgravning af bundmateriale i form af sand/mudder begrænses mest muligt, og der fjernes aldrig sten/grus fra bunden. 17

18 Indsatsen De specifikke vandløbsindsatser i Favrskov Kommune fremgår af Statens MiljøGIS. Indsatserne, der samlet andrager 56 projekter, kræver alle behandling efter gældende lov; eksempelvis Vandløbsloven og Naturbeskyttelsesloven. De samlede indsatser vedrørende fysiske forhold i vandløbene er anført i tabel 4, samt nærmere udspecificeret, prioriteter og tidsplanlagt i bilag 2. Der kan forekomme ændringer og omprioritering af indsatsen i planperioden, hvis der fremkommer nye forudsætninger såsom ændret eller ny lovgivning/administrationsmodel, nye væsentlige oplysninger eller opstår en økonomisk begrundelse for ændret prioritering af de enkelte projekter. Indsatstype Antal projekter/lokaliteter/ strækninger Antal kilometer indsatsstrækning Heraf antal fællesprojekter med nabokommuner Restaurering af vandløb 5 6,1 0 Fjernelse af spærringer 38-0 Genåbning af rørlagte strækninger 13 3,5 1 Tabel 4. Samlet vandløbsindsats i Favrskov Kommune for forbedring af fysiske forhold Hvor det fremgår af bilag 2, at det i et kommunalt fællesprojekt er aftalt mellem Favrskov Kommune og en nabokommune, at nabokommunen er ansvarshavende projektejer, da får den pågældende kommune ret til at udarbejde projektmateriale, lave forberedende sagsbehandling samt tage kontakt til og indlede eventuel forhandling med lodsejere i Favrskov Kommune. Det endelig projekt og afgørelse efter loven skal dog godkendes af Favrskov Kommune. Dette vil typisk være tilfældet på fælles vandløbsstrækninger, hvor nabokommunerne i forvejen har ansvar for vedligeholdelse og sagsbehandling i tilknytning hertil. Restaurering Vandløbsrestaureringen skal som udgangspunkt foretages ved udlægning af sten og gydegrus i vandløbene, og i sjældnere tilfælde ved en egentlig genslyngning (regulering) af vandløbet. Vandløbsregulering og -restaurering er projekter, hvor vandløbets forløb ændres i mere eller mindre grad. Projektet forudsætter oftest tilladelse efter 17 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering og som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Offentlighedens inddragelse heri er beskrevet i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (nr af 11. december 2007). Den geografiske placering af indsatsen er vist i figur 6 og prioriteringen fremgår af bilag 2. 18

19 Figur 6. Restaurering i vandløb 5 lokaliteter fordelt på i alt 6,1 km Spærringer og rørlægninger For at sikre fri faunapassage (kontinuitet) i vandløbene, skal en række spærringer fjernes. Det gøres ved at frilægge rørlagte vandløb eller sikre fri passage for fisk ved vandløbsspærringer eksempelvis ved fjernelse af opstemninger i vandløbet. Staten har i Vandplan kun udpeget en del af de registrerede spærringer til indsats. Det skyldes at Staten har fastlagt en reduceret vandløbsindsats på grund af den afkortede planperiode. Det forventes, at der bliver udpeget yderligere spærringer og rørlægninger til indsats i næste planperiode (Vandområdeplan ). Fjernelse af spærringer og åbning af rørlagte strækninger kræver sagsbehandling efter Vandløbsloven. Lodsejeren og eventuelle andre med interesse i sagen, vil blive inddraget i projektet efter Lovens bestemmelser. Ved fjernelse af spærringer skal der foretages en vurdering i forhold til kulturhistoriske interesser i forbindelse med den tilknyttede sagsbehandling. Den geografiske placering af indsatsen er vist i figur 8 og 9 og prioriteringen fremgår af bilag 2. 19

20 Figur 8: Fjernelse af spærringer i alt 38 spærringer. 20

21 Figur 9. Genåbning af rørlagte strækninger i alt 13 lokaliteter fordelt på 3,5 km Spærring ved Tange Sø Problemet med faunaspærringen ved Gudenåcentralen (Tangeværket og Tange Sø) skal ifølge Vandplan Randers Fjord ikke løses i denne vandplanperiode. Begrundelsen er at projektering og anlægsarbejde på nuværende tidspunkt ikke kan nås inden 2016, at værket rummer kulturhistorisk værdi samt at der er uklarhed vedrørende Vandrammedirektivets krav til spærringer i vandkraftsøer. Det er oplyst i Vandplanen 1.5 Randers Fjord, at en løsning tidligst skal gennemføres i 2. planperiode ( ). 6.2 Søer Der er i Favrskov Kommune 2 søer, der er målsat i vandplanerne. Det er Søbygård Sø i Randers Fjord oplandet samt Lading Sø i Aarhus Bugt oplandet. I Favrskov Kommune er ingen søer blevet udpeget med krav om sørestaurering i 1. planperiode. Søernes tilstand forbedres dog ved generelle virkemidler samt eventuelle supplerende tiltag såsom fosfor-vådområder, spildevandsrensning og den løbende administration af sektorlovgivningen. Alle søer over 100 m 2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur. Derfor må der ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation. Mange søer er desuden omfattet af Vandløbsloven. 21

22 Søbygård Sø Søbygård Sø dækker et areal på 37 ha og er af søtype 9 (kalkrig, ikke brunvandet, fersk-/lavvandet). Søen har miljømålet god økologisk tilstand. Dens nuværende tilstandsklasse er dårlig og baseline-tilstanden i 2015 forventes ligeledes at være dårlig. Figur 10. Søbygård Sø Virkemidler og indsatsprogram for Søbygård Sø Favrskov Kommune er i færd med at gennemføre en indsats overfor den eksterne belastning fra spildevand, hvor der forudsættes fosforfjernelse på 72 kg P/år. På grund af en høj intern fosforbelastning i søen, er det uvist hvor stor en grad af målopfyldelsen, der opnås inden udgangen af Fuld målopfyldelse forventes opnået ved eventuel restaurering og udlæg af fosforvådområder til fjernelse af 200 kg P/år - se afsnit 6.4 om fosfor-vådområder. Udover vådområdeindsatsen, er der ingen krav til indsats i første planperiode, fordi der er en biologisk forsinkelse af en synlig effekt på søens tilstand. Søen har derfor fået udskydelse 22

23 af tidsfrist for målopfyldelse. Favrskov Kommune har gennemført en forundersøgelse af vådområde-projektet, der konkluderer at projektet ikke kan gennemføres pga. risiko for fosfor-frigivelse fra området. Lading Sø Lading sø dækker et areal på 44 ha og er af søtype 9 (kalkrig, ikke brunvandet, fersk-/lavvandet). Søen har miljømålet god økologisk tilstand, og den nuværende tilstandsklasse er ringe. Baseline-tilstanden i 2015 forventes ligeledes at være ringe. Figur 11. Lading Sø Virkemidler og indsatsprogram for Lading Sø Favrskov Kommune er i færd med at gennemføre en indsats overfor den eksterne belastning (blandt andet spildevand), hvor der forudsættes fosforfjernelse på 55 kg P/år. På grund af en høj intern fosfor belastning i søen, er det uvist hvor stor en grad af målopfyldelse, der opnås inden udgangen af Det forventes, at tilstanden i 2015 stadig vil være i tilstandsklassen ringe. Der er potentiale for et mindre fosforvådområde i oplandet til Lading Sø til fjernelse af 51 kg P/år. På grund af det arealmæssige minimumskrav for vådområder, er det ikke med den nuværende viden muligt at etablere et effektivt vådområde, hvorfor fristen for målopfyldelse udskydes af staten med henblik på at finde en omkostningseffektiv løsning. Der er blevet gennemført en sørestaurering i Lading Sø af to omgange (1998/1999 og 2000/2001) ved opfiskning af brasen og skaller. Som følge af opfiskningen faldt næringsstof- og klorofylkoncentrationen markant og sigtdybden steg. Der har nu etableret sig en vis mængde undervandsplanter i søen, hvilket kan fastholde den positive udvikling. 23

24 Søen er givetvis endnu ikke i balance efter indgrebene. Datagrundlaget for at vurdere omfanget af intern belastning og effekten fra tidligere restaurering er for spinkelt til at staten kan vurdere, om yderligere restaurering er nødvendig. For at opnå fuld målopfyldelse forudsættes en fosforfjernelse på 91 kg P/år. 6.3 Kvælstof-vådområder Kvælstof-vådområdeindsatsen administreres ikke som en del af denne Vandhandleplan. Indsatsen er bestemt i Vandplanerne, men administreres via en separat aftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Miljøministeriet. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og etablering hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistriktsprogrammet. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem de involverede parter. Indsatsen er igangsat i 2010 for kvælstof-vådområder og i 2012 for fosforvådområder. Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med berørte lodsejere. I den forbindelse skal der indhentes de nødvendige myndighedstilladelser, og offentligheden skal inddrages efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af 11. december 2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. Vådområder er med til at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvande samt give en rigere natur der, hvor de etableres. I Vandplan Randers Fjord skal der inden udgangen af 2015 etableres kvælstof-vådområder til fjernelse af i alt 91,2 tons kvælstof/år. Kvælstofindsatsen ved vådområder i Randers Fjord er forankret i en nedsat kommunalpolitisk styregruppe; en såkaldt VandOplandsStyregruppe (VOS). VOS en har sit udspring fra de 7 medlemskommuner i Gudenåkomiteen - suppleret med andre essentielle oplandskommuner. Indsatsen styres i en VandOplandsPlan for kvælstof (N-VOP), hvor økonomi og effektivitet er nøgleparametre. Det er frivilligt for berørte lodsejere, om de vil indgå i projektet. Ekspropriation kan kun anvendes i begrænset omfang, så indsatsen står og falder ofte med lodsejernes velvillighed. Hvis lodsejerne er positive overfor et projekt, vil kompensationen være opkøb, jordfordeling eller støtte efter enkeltbetalingsordningen (hektarstøtte). VOS en har besluttet, at fire områder i Favrskov Kommune for nuværende indgår i N-VOP for Randers Fjord. Favrskov Kommune har gennemført ét vådområde i Vissing Enge (21 ha), samt har gennemført forundersøgelser i yderligere tre områder: Kollerup Enge (30 ha), Drostrup-Stopdrup Enge (80 ha) og Granslev By Enge (51 ha). Områderne kan dog løbende blive udskiftet, så det er ikke en endelig områdeudpegning. 24

25 Vandhandleplan , Favrskov Kommune Figur 12. Kvælstof-vådområder i oplandet til Randers Fjord pr. 1. februar Områderne kan udgå og nye indgå løbende afhængig af mulighed for realisering 6.4 Fosfor-vådområder Arealer i ådale, som i perioder oversvømmes, kan fjerne fosfor fra vandløbene og dermed fra de søer, der ligger nedstrøms vådområderne. Derved forbedres vandkvaliteten med tiden i søerne. I vandplanerne er etablering af fosfor-vådområder rettet primært mod fosforfjernelse i oplande til søer, hvor målsætningen ikke forventes opfyldt. Etableringen sker derfor kun opstrøms særligt udpegede søer. I Vandplan Randers Fjord er der i alt udpeget 8 søer, der skal have reduceret fosfortilførsel ved etablering af fosforvådområde. Tilsammen skal disse søer have fjernet ca. 3 ton fosfor årligt. Én af disse udpegede søer er beliggende i Favrskov Kommune se figur 13. Det er Søbygård Sø, der er beliggende i en ådal lige vest for Hammel. Som beskrevet i afsnit 6.2 skal der fjernes 200 kg fosfor/år i oplandet til søen ved etableringen af et ca. 9 ha stort vådområdeareal. Projektet ved Søbygaard Sø er blevet forundersøgt i 2012/2013, og vil ikke blive gennemført pga. risiko for fosforfrigivelse. Projektet hed Tulstrup Mølleeng. I modsætning til kvælstof-vådområderne skal fosforvådområderne kun oversvømme de omkringliggende arealer i våde og meget regnfulde perioder, og arealerne kan således sagtens anvendes til græsning og høslet. Etableringen af fosfor-vådområderne er som udgangspunkt frivilligt for lodsejerne og foregår efter samme model som for kvælstof-vådområderne se mere herom i afsnit 6.3. Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med berørte lodsejere. I den forbindelse skal der indhentes de nødvendige myndighedstilladelser, og offentligheden skal inddrages efter reglerne for naturforvaltningsprojekter, ifølge bekendtgørelse nr. 349 af 11. december 2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. 25

26 Figur 13. Fosfor-vådområde i oplandet til Søbygård Sø. Projektet er blevet forundersøgt og bliver ikke gennemført. 6.5 Miljøfremmede stoffer Staten har gennemført en række undersøgelser for udvalgte miljøfremmede stoffer i vandområderne. Hvis indholdet af miljøfremmede stoffer er markant forhøjet, kan vandområdet enten blive udpeget til Vandområde under observation eller mere forpligtende blive udpeget til Vandområde med behov for stofbestemt indsats. Vandplanens kapitel 2.4 og retningslinje 52 og 53 anfører, at kommunerne med sådanne vandområder via den generelle lovgivning skal begrænse udledningen af disse stoffer. Søer I Favrskov Kommune er Søbygård Sø udpeget til at være vandområde under observation samt med behov for stofbestemt indsats. Dette skyldes, at der i søens sediment og i vandprøver i perioden er fundet et markant forhøjet indhold af tungmetaller og organiske miljøfarlige stoffer. Det er i Vandplan Randers Fjord beskrevet, at der i søens sediment er fundet indhold af krom på over 75%-fraktilen af danske søer samt kobber og zink på over 90 %-fraktilen for danske søer. Hertil kommer henholdsvis 13 og 1 slags organiske miljøfarlige forurenende stoffer på henholdsvis over 75 %- og 90 %-fraktilen for danske søer. Den øvre del af Tange Sø er beliggende i Favrskov Kommune, hvor den danner grænse til Silkeborg Kommune. Tange Sø er udpeget som Vandområde under observation. 26

27 Vandløb I Favrskov Kommune er Gudenåens hovedløb samt hele Lilleå udpeget til Vandområde med behov for stofbestemt indsats samt i store træk også til Vandområde under observation. Årsagen er at der er fundet kviksølv i fisk i 3 søer i Gudenå-systemet i 2008 (Mossø, Julsø og Silkeborg Langsø) samt i Lilleå i Den samlede udpegning af miljøpåvirkede vandområder fremgår af tabel 5. Vandområde under observation Vandområde med behov for stofbestemt indsats Stoffer (forureningsårsag til stofbestemt indsats i kolonne 2) Søbygård Sø Søbygård Sø Kobber, zink, krom, BBP (Butylbenzylphtalat) m.m. Gudenå, inkl. søer fra Mossø til Gudenå Kviksølv i fisk (2008) Randers Fjord Ca. 40 forskellige vandløbsstrækninger med væsentlig påvirkning fra spildevand m.v. Lilleå, i hele dens forløb fra udspring ved Lading til udløb i Gudenå Kviksølv i fisk (2003) Tabel 5. Vandområder i Favrskov Kommune påvirket af miljøfremmede stoffer Kommunens indsats For både søer og vandløb gælder fremadrettet, at Favrskov Kommune via gældende lov vil søge at begrænse udledningen af de nævnte miljøfremmede stoffer i forbindelse med kommunens generelle tilsyns- og godkendelsesarbejde. Med hensyn til Søbygård Sø, Gudenå samt Lilleå er det Favrskov Kommunes opfattelse, at Staten bør iværksætte en undersøgelse, for at konstatere om problemet er en aktuel udledning eller nærmere et udtryk for fortidens synder. I Søbygård Sø bør Staten således i forbindelse med den nationale overvågning undersøge, om de konstaterede miljøfremmede stoffer stadig tilføres til søen via vandløb fra Hammel By. I Lilleå vil det være oplagt at få undersøgt, om der kan konstateres kviksølv i den stationære vandløbsfauna, og ikke blot i fisk, der er kendt for at vandre betydeligt omkring i vandløbssystemerne og dermed kan have indtaget kviksølvholdigt føde i andre vandområder end Lilleå. Indsats og tilstand afventer nærmere afklaring med Naturstyrelsen. 6.6 Spildevand Spildevandsplanlægningen i Favrskov Kommune udarbejdes i henhold til Miljøbeskyttelsesloven og Spildevandsbekendtgørelsen. Favrskov Kommunes Spildevandsplan 2013 med tillæg beskriver de nye planlagte tiltag og indsatsområder for spildevandsrensning. Dog skal nye udpegninger af renseklasseoplande for spildevandsrensning i det åbne land indarbejdes i planen med et særskilt tillæg. Hovedparten af spildevandet i Favrskov Kommune afledes i byområderne, hvorfra det ledes til et af de 7 offentlige renseanlæg eller et af de 4 større private renseanlæg. De ældre dele af kloaksystemet i byerne er typisk etableret som fællessystem, mens kloaksystemet i de nyere byområder typisk er opdelt i separate regnvands- og kloakledninger et såkaldt separatsystem. Ved nyanlæg laves altid separatsystem. De steder, hvor nedsivning af overfladevand er mulig, etableres separatkloakeringen som 1-strenget spildevandssystem. De 7 offentlige renseanlæg har en kapacitet på mellem 35 PE (Hvalløs Renseanlæg) og PE (Hinnerup Renseanlæg). Overskudsslam fra renseanlæggene overholder gældende krav til maksimalt indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Slammet afhændes derfor til landbrugsjord. 27

28 Endvidere håndteres spildevandet lokalt ved ca ejendomme i det åbne land. Langt hovedparten af ejendommene har bundfældningstanke enten som eneste form for rensning eller som en mekanisk rensning af spildevandet før supplerende rensning i eksempelvis sandfilteranlæg, minirenseanlæg eller nedsivningsanlæg. Ejendomme med bundfældningstanke er omfattet af Favrskov Kommunes obligatoriske tømningsordning, der omfatter én årlig tømning af tanken ved kommunens foranstaltning. Vandplanen sætter krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, og vil påvirke de indsatser, der skal foretages i henhold til spildevandsplanen. Favrskov Kommune har i den gældende spildevandsplan fra 2013 medtaget nogen af de i vandplanen beskrevne spildevandsmæssige krav/tiltag indenfor blandt andet de regnbetingede udledninger. Favrskov Kommune indarbejder de resterende krav i vandplanen i et tillæg til spildevandsplanen. Det omfatter blandt andet tiltag til forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Tillægget til spildevandsplanen skal i henhold til lovgivningen være i offentlig høring i otte uger. Det endelige tillæg til spildevandsplanen vil ikke kunne påklages. Vandplanens virkemidler på spildevandsområdet er Renseanlæg Regnvandsbetinget udløb fra fælles kloak (RBU) Spildevandsrensning fra ukloakerede enkeltejendomme Renseanlæg I vandplanens baseline er påregnet nedlæggelse af renseanlæggene i Terp, Røgen, Rigtrup, Røved og Sandby. Renseanlæggene er blevet nedlagt. Regnbetingede udløb (RBU) fra fælles kloak I områder, hvor der er fælles kloakering, det vil sige hvor spildevand og regnvand løber i samme rør, vil der i meget regnfulde situationer være perioder, hvor det opblandede spildevand ikke kan være i kloaksystemet. I disse situationer udledes spildevandet urenset via udløb til det nærmeste vandløb. I vandplanen for Randers Fjord er der i Favrskov Kommune udpeget 3 udløb af opspædet spildevand fra fælleskloakerede kloaksystemer, hvor der skal ske en indsats, da vandløbene er markant påvirket af spildevandet. Indsatsen overfor udløbene er fastlagt under hensyntagen til at sikre, at denne er praktisk realiserbar. Det er på baggrund heraf angivet i vandplanen, at indsatsen for de udpegede udløb, som udgangspunkt gennemføres fra 2014 til 2018 med en jævn investeringstakt over 5 år. De planlagte tiltag til opfyldelse af indsatskravet for RBU er ses i tabel 6. Udpegede udløb Tiltag ved udpegede udløb Indsats i Vandplanperiode I0101RU - Houlbjerg T48000U og T52000U - Teglværksvej i Ulstrup Separatkloakering er foretaget i Overfladevand ledes i dag til et bassinanlæg, hvor der sker en hydraulisk forsinkelse og en vis stoftilbageholdelse før udledning til recipient. De foretagne tiltag opfylder kravet i Vandplanen. Separatkloakering af Ulstrup By er påbegyndt i 2013 og forventes færdigt inden Den samlede anlægsinvestering forventes at være ca. 60 mio. kr.. De overløbsbygværker, der er nævnt i Vandplanen, prioriteres så vidt det er muligt, nedlagt først. Ingen Tabel 6. De planlagte tiltag til opfyldelse af indsatskravet for regnbetingede udløb 28

29 Spildevandsrensning fra ukloakerede enkeltejendomme Indsatskrav til spildevandsrensningen i det åbne land fremgår af vandplanernes bilag 2. Naturstyrelsen forventer at indsatsen vedrører anslået 340 ejendomme i Favrskov Kommune, som ikke renser husspildevandet tilstrækkeligt godt, inden det ledes til de udpegede søer og vandløb. Forudsætningerne for at meddele påbud om forbedret spildevandsrensning er imidlertid ikke altid til stede. Baseret på hidtidige erfaringer forventer Favrskov Kommune derfor, at antallet af husejere, der reelt vil få påbud, vil blive betydeligt lavere. Indsatsen ved knap 300 af de 340 ejendomme indgår allerede i Favrskov Kommunes spildevandsplan , idet disse ejendomme ligger i oplande, der blev udpeget til forbedret spildevandsrensning i Regionplan Disse ejendomme indgår derfor i den allerede forudsatte indsats, benævnt baseline. Oplandenes udstrækning fremgår af kommunens eksisterende spildevandsplan. Den resterende indsats overfor ejendomme i baseline-oplandene forventes at ske i årene De resterende ca. 60 ejendomme ligger i 4 nyudpegede oplande. Kravet til rensning i de 4 nye oplande er renseklasse SO, det vil sige skærpede krav til rensning af organisk stof og kvælstof. Indsatsen i disse oplande skal indarbejdes i Favrskov Kommunes spildevandsplan med et tillæg. Staten har fastsat, at indsatsen overfor samtlige udpegede oplande i Favrskov Kommune skal gennemføres i 1. planperiode. Tidsfristen er dog blevet udskudt til to år fra planernes vedtagelse, hvilket vil sige udgangen af oktober De nye oplandes udstrækning samt placering af de andre spildevandsindsatser fremgår af figur 14. Figur 14. Den samlede spildevandsindsats som følge af vandplanen. Blå firkanter viser RBU er og lilla områder udgør oplande til forbedret spildevandsindsats 29