Forslag til Vandhandleplan

Transkript

1 Forslag til Vandhandleplan Maj 2012

2 Kolofon Udarbejdet fra december 2011 til maj 2012 af Odense Kommune. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af Odense Kommunes vandhandleplan Forord Baggrund Oversigt over indsatser i Odense Kommune Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Beskrivelse af indsatser og tidsplan Forhold til anden relevant planlægning, lovgivning og andre kommunale initiativer Bilag: Bilag 1: Fjernelse af spærringer i vandløb Bilag 2: Ændret vedligeholdelse af vandløb Bilag 3: Genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger Bilag 4: Forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse Bilag 5: Reduktion af regnbetingede udledninger Bilag 6: Resumé af den statslige vandplan for Odense Fjord

4 1. Resumé af Odense Kommunes vandhandleplan Vandhandleplanen er Odense Kommunes plan for realiseringen af den statslige vandplans indsatsprogram. Handleplanen beskriver de indsatser, der skal igangsættes i 1. planperiode ( ) og tidsplanen herfor. I handleplanen beskrives endvidere kommunens prioritering af indsatserne. Overordnet vil fremkommelighed, praktisk gennemførlighed, synergi med naturhandleplanerne samt omkostningseffektivitet være styrende for rækkefølgen ved igangsætning af indsatsen. Dernæst vil der så vidt muligt blive arbejdet i hele vandløbsstrækninger. Vandplanen og de tilhørende vandhandleplaner er i planhierarkiet placeret over kommuneplanen og en lang række sektorplaner. Derfor er forholdet til disse planer beskrevet og behovet for efterfølgende justering af disse, er opgjort. 4

5 2. Forord I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanen for Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord (link) vil blive realiseret indenfor Odense Kommunes geografiske område. Et resumé af vandplanen for Odense Fjord kan ses i bilag 6. Odense skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Baggrunden for vandplanerne er nærmere beskrevet i kapitel 3. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Odense Fjord oplandet Odense Kommune Figur 1: Odense Kommune ligger centralt i oplandet til Odense Fjord byzone i Odense Kommune er angivet med rødt. 5

6 Odense Kommune er udelukkende omfattet af vandplanen for Odense Fjord, bortset fra ca 93 ha, der ligger i oplandet til vandplan nr Lillebælt og ca. 92 ha i vandplan nr Storebælt. Da der ikke er fastlagt nogen indsats i disse områder i første planperiode, omtales de ikke yderligere i denne handleplan. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Handleplanen må ikke stride imod vandplanen. Miljøvurdering For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering, jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Odense Kommunes vandhandleplan har et indhold, der ikke adskiller sig fra de oplysninger, som allerede er givet i den miljøvurderede vandplan for Odense Fjord. Vandhandleplanen anses derfor ikke at være omfattet af lovens krav om miljøvurdering. Dialog Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest den 22. juni 2012 sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. For at undgå at hele høringsperioden ligger i sommerferien, har Odense Kommune udvidet høringsperioden til 10 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres, inden den vedtages senest den 22. december Forslag sendes i offentlig høring den 8. juni 2012 Vandhandleplanen vedtages endeligt af byrådet den 28.november 2012 Høringsperiode fra 8. juni til 17. august i alt 10 uger Høringssvar behandles og endeligt planforslag udarbejdes Figur 2: Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse Kommunerne er i administrationen af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af Miljømålsloven 3, stk. 2. Kommunens råderum er derfor begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og byrådet lægger vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, sker med dette for øje. For eksempel er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres samt hvor og hvordan. 6

7 Odense Kommune vil lægge vægt på den lokale dialog og inddragelse af alle interessenter, som efter miljølovgivningen skal foregå ved planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer i den kommunale handleplan. Kommunen iværksætter ikke indsatser, uden forinden at have informeret berørte lodsejere. Høringssvar Forslag til Odense Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Byrådet den 6. juni 2012 og er fremlagt til offentlig høring i 10 uger frem til den 17. august Bemærkninger og indsigelser kan senest den 17. august 2012 sendes til miljo@odense.dk eller til Odense kommune, By- og Kulturforvaltningen, Natur, Miljø og Trafik, Nørregade 36-38, indgang M, Postboks 740, 5100 Odense C Byrådet forventes at vedtage den endelige vandhandleplan den 28. november Derefter vil der være mulighed for at klage over indholdet og tilvejebringelsen af den endeligt vedtagne vandhandleplan jf. Miljømålslovens 53. Vandhandleplanens forudsætninger Gennemførelsen af alle handleplanens indsatser hviler på muligheden for, at der kan opnås den tilstrækkelige finansiering. Hele vandløbsindsatsen skal finansieres over landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammet, men ved handleplanens udarbejdelse har finansieringen og de tilhørende administrationsmodeller ikke været Odense Kommune bekendt. Eksempelvis er konsekvensvurderingerne af vandløbsindsatsen endnu ikke gennemført, og så kendes omfanget af den økonomiske kompensation heller ikke. Der er derfor knyttet en usikkerhed til vandløbsindsatsens gennemførlighed i planperioden. For spildevandsindsatsen, som er brugerfinansieret, er der også knyttet en usikkerhed om, hvorvidt det er praktisk muligt at færdiggøre hele den forudsatte indsats inden udgangen af

8 3. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før kommunalreformen i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). Ved kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil vandplanerne blev vedtaget den 22. december Til forskel fra regionplanernes retningslinjer, indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Den 22. december 2011 blev vandplanerne vedtaget i Danmark. Det betyder, at vandplanerne fungerer som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer, beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og de skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske område og hvordan målsætningerne i vandplanen derved opfyldes. 8

9 Mål Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand; grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale i år Men miljømålsloven giver dog mulighed for at afvige fra tidsfristen for målopfyldelse i 2015 se resumeet for vandplanen for Odense Fjord i bilag 6. Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand. Tabel 1: Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks Økologisk kvalitetsklasse Kunstige eller stærkt modificerede Naturlige vandområder vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Den afvigelse der skal være for vandområdet, i forhold til en uforstyrret tilstand, skal, jf. tabel 1, højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-FaunaIndeks) jf. tabel 2. Miljømål Vandløb Mål for Økologisk faunaklasse 1 tilstand Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6 5 Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale Tabel 2: Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. 1 Mål for miljøtilstanden i vandløbet vurderet ud fra smådyrsfaunaens sammensætning. 9

10 En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. For grundvandets kvantitative tilstand betyder dette blandt andet, at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden, for eksempel som følge af indvinding af grundvand, kan medføre, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, for eksempel med hensyn til indikatorer for bæredygtig vandvindvinding. Vandforekomster, hvor der er indikeret en overudnyttelse kan ses på figur 9, s. 33. Se også retningslinjerne i vandplanen. Som udgangspunkt bør indvindingen af grundvand ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og % af det oprindelige medianminimum 2, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion af vandføringen indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimumsvandføringen, der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til vandets strømning i vandløbet, vandløbets indretning med slyngninger, gydegrus osv. og vandets kvalitet i øvrigt vurderes, at miljømålene kan opnås. Et vandløb kan i visse tilfælde godt være et godt levested for dyr og planter, selvom det ikke fører så store mængder vand, som det ville gøre, hvis det var upåvirket af vandindvinding. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske tilstand, det vil sige forureningsmæssige tilstand. Indsatser for grundvandets kemiske tilstand behandles dog i indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse og ikke i denne handleplan. Virkemidler Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 3. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefitanalyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med mang- 2 Medinminimum. Er betegnelsen for gennemsnittet af den mindste vandføring om sommeren set over en lang årrække, svarende til den del af vandgennemstrømningen der kommer fra grundvandet, da man regner med, at det primært er grundvandet, der bidrager til vandløbet i de tørre måneder 3 Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet. 10

11 lende passage i vandløbet. For spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering, har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Gennemførelse Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. Kommunernes ansvar er at lave en handleplan indenfor den opstillede tidsfrist på et år efter vedtagelsen af vandplanerne, det vil sige inden den 22. december Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december

12 4. Oversigt over indsatser i Odense Kommune Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i indsatsprogrammet i vandplanen for Odense Fjord. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode, det vil sige inden udgangen af Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til miljømålene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Vandplanens indsatsprogram i Odense Kommune er følgende: Indsats i 1. planperiode Omfang af indsatser i Odense Kommune Fjernelse af faunaspærringer 16 stk. Ændret vandløbsvedligeholdelse 36 strækninger på i alt 37,144 km (heraf nogle der grænser mod andre kommuner) Åbning af rørlagte vandløb 5 strækninger på i alt 1,964 km Vådområdeareal 92 ha indsatsen er igangsat Restaurering af vandløb - Spildevandsrensning spredt bebyggelse Ca. 130 ejendomme Reduktion af regnbetingede udløb Ca. 21 stk. Tabel 3: Indsatsprogram Det samlede indsatsprogram for hele oplandet med forventet effekt og samlede årlige omkostninger ses i bilag 6. De indsatser kommunen igangsætter er nærmere beskrevet i kapitel 6. 12

13 5. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser I dette kapitel beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens mål. Odense Kommune har prioriteret indsatsen ud fra følgende retningslinjer: Overordnet prioritering: En del af vandplanernes indsatsprogram ligger indenfor Natura 2000 områder. For disse områder er der særskilte Natura 2000 planer. For at opnå en omkostningseffektiv indsats, prioriteres, at indsatserne i vandplanen og Natura 2000 planen koordineres og om muligt gennemføres samtidigt. Det gælder for eksempel, hvor der er geografisk eller lodsejermæssig sammenfald. I områder, hvor der både kræves spildevandsindsatser og vandløbsindsatser for at opnå målopfyldelse, vil indsatserne så vidt muligt blive koordineret, så der opnås størst mulig synergieffekt. Prioritering af vandløbsindsatsen Indsatskravene på vandløbene jf. statens vandplan er i Odense Kommune fordelt på fjernelse af spærringer, genåbning af rørlagte strækninger og ændret vedligeholdelse. Det prioriteres at vandløbsindsatserne i hele vandløbssystemer foretages på samme tid. Strækninger i tilknytning til vandløb, der allerede er restaureret eller indgår i vådområdeprojekter, der er under realisering, vil blive prioriteret. Det prioriteres, at vandplanindsatserne gennemføres på en måde, der sikrer målopfyldelse og samtidigt berører lodsejerne mindst muligt. I vandløb, hvor der er flere indsatskrav, prioriterer kommunen indsatserne efter følgende rækkefølge: 1. Genåbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. 2. Ændret vedligeholdelse. I vandløb med flere rørlagte strækninger og/eller spærringer vil kommunen som udgangspunkt følge prioriteringen: Rørlagte strækninger genåbnes og spærringer fjernes i opstrøms retning. Rørlagte strækninger og spærringer i vandløbssystemers hovedløb fjernes først. Rørlagte strækninger og spærringer, der er omgivet af højt målsatte vandløbsstrækninger prioriteres. 13

14 I relation til vandløbsstrækninger, hvortil der stilles indsatskrav om ændret vedligeholdelse, prioriterer kommunen følgende strækninger: Vandløbsvedligeholdelsen ændres først på de strækninger, der har sammenhæng med vandløbsstrækninger, hvor den økologiske tilstand er god eller høj (målopfyldelse). Strækninger i tilknytning til vandløb, der allerede er restaureret eller indgår i vådområdeprojekter, der er under realisering, vil tillige blive prioriteret. Prioritering af spildevandsindsatsen Indsatskravene på spildevandsområdet omfatter reduktion af udledninger fra regnbetingede udløb, samt forbedret spildevandsrensning for ikke-kloakerede ejendomme i udpegede områder. Rækkefølgen af indsatsen for udløb og ikke-kloakerede områder er planlagt ud fra de overordnede prioriteringskriterier og følgende højt prioriterede punkter: Indsats i søoplande samt i vandløb med høj målsætning, gode fysiske forhold og godt potentiale for målopfyldelse. Praktisk gennemførlighed samt allerede igangværende eller planlagte tiltag (primært regnbetingede udløb). I vandplanens retningslinier (retningslinie nr. 15) anføres, hvilke prioriteringer, der bør indgå i kommunens planlægning af spildevandsindsatsen. De punkter vandplanen nævner er indarbejdet i ovenstående prioriteringskriterier, bortset fra indsats i vandløb, hvor forbedring af fysiske forhold afventer forbedret spildevandsrensning, da der ikke er udpeget sådanne vandløb i Odense Kommune. Årstal for realisering af de enkelte indsatser kan ses i kapital 6. 14

15 6. Beskrivelse af indsatser og tidsplan Dette kapitel fungerer som en uddybning af kapitel 4 og 5 og indeholder en mere detaljeret forklaring af indsatserne, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen som for eksempel miljøbeskyttelsesloven og vandløbsloven. Kapitlet indeholder et kort beskrivende kapitel pr. indsatsområde. Der redegøres for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte og hvornår de igangsættes. For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter sektorlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. Vandløb og søer Vandløb og søer omfattet af vandplanen De vandløbsstrækninger, der er beliggende i Odense Kommune og er omfattet af statens vandplan er alle en del af Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord. Her er der fastlagt konkrete indsatser, der skal implementeres i de vandløb, der på nuværende tidspunkt ikke forventes at leve op til målsætningen om god økologisk tilstand i Der er ikke udpeget søer til sørestaurering i Odense Kommune. Det forventes dog, at søernes tilstand generelt vil blive forbedret via vandplanens øvrige indsatser spildevandsrensning og randzoner samt ved kommunens løbende administration efter sektorlovgivningen. Beskrivelse af vandløbsindsatsen Vandløbsindsatsen i kommunen er fordelt på tre virkemidler, der skal medvirke til at sikre opfyldelse af målsætningen om god økologisk tilstand. Det drejer sig om: Fjernelse af 16 faunaspærringer Ændret vedligeholdelsespraksis på 36 vandløbsstrækninger på i alt ca. 37 km Genåbning af 5 rørlagte vandløbsstrækninger på i alt ca. 2 km. 15

16 Med fjernelse af faunaspærringer menes, at der så vidt muligt skabes fuld passagemulighed for fisk og vandlevende smådyr ved menneskeskabte spærringer i vandløb. Hvor opstemninger bibeholdes af for eksempel kulturhistoriske årsager eller andre samfundsmæssige hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af naturlignende stryg, i selve vandløbet eller med passager, eller omløbsstryg med tilstrækkelig vandgennemstrømning til, at faunaen kan passere uhindret. Faunaspærringerne i Odense Kommune domineres af mindre vandfald og styrt for eksempel i forbindelse med vejunderføringer og rørudløb. Figur 3 viser en af de spærringer, der skal fjernes som følge af vandplanindsatsen. Figur 3. Styrt i Højbjergafløbet, der udgør en spærring og fjernes i forbindelse med vandplanindsatsen. 16

17 Med ændret vedligeholdelse menes, at vedligeholdelsen på de udpegede strækninger i vandplanen, i fremtiden begrænses mest muligt og kun udføres i et omfang, der ikke hindrer opfyldelse af de fastsatte miljømål. Hvor grødeskæring er nødvendig, foretages den så vidt muligt manuelt, i strømrende eller netværk og altid under hensyntagen til natur- og miljømæssige interesser. Omfanget af vedligeholdelsen vil fremgå af vandløbsregulativet. Slåning af vegetation langs vandløbenes brinker udføres, så det sikrer en varieret skygning af vandløbet. Eksisterende træer og buske langs vandløbene bevares så vidt muligt og udtyndes kun i tilfælde, hvor de fastholder vandløbene i uønsket stor bredde. Opgravning begrænses mest muligt og der fjernes aldrig sten/grus fra bunden. På figur 4 ses et eksempel på skånsom vedligeholdelse i form af strømrendebeskæring. Figur 4. Strømrendeskæring af grøden. Et eksempel på ændret vedligeholdelse. 17

18 Med genåbning af rørlagte vandløb bringes vandløbene igen op til overfladen. Genetableringen af vandløbet søges udført så vandløbsstrækningen bliver så naturlignende som muligt. Der tilstræbes herved, at vandløbets samspil med de nærmeste omgivelser bliver så naturlig som mulig. Flytning af vandløbet kan indgå som en mulighed i forbindelse med genåbning af en vandløbsstrækning. På Figur 5 ses udløbet af en rørlagt strækning i Højbjergafløbet. En strækning, der skal genåbnes som følge af vandplanindsatsen. Figur 5. Rørlagt strækning i Højbjergafløbet. Strækningen genåbnes i forbindelse med vandplanindsatsen 18

19 Omfanget af vandløbsindsatsen Omfanget af indsatsen kan ses i tabel 4, 5 og 6 samt bilag 1, 2 og 3. Vandløb med genåbning af rørlagte strækninger Længde (km) Link til kort Tilløb til Ryds å 0,634 Link Tilløb til Ryds å (Højbjergafløbet) 0,604 Link Tilløb til Ryds å (Højbjergafløbet) 0,197 Link Tilløb til Ryds å (Højbjergafløbet) 0,488 Link Ellebækken 0,041 Link I alt 5 strækninger 1,964 Tabel 4: Vandløb med genåbning af rørlagte strækninger (tilfældig rækkefølge) Vandløb med fjernelse af spærringer Spærringstype Faunapassagetype Ryds å Ukendt spærringstyptrappe Kammerfiske- Højbjergafløbet (6 stk. spærringer) Vejunderføring Ingen faunapassage Borreby Møllebæk Vejunderføring Ingen faunapassage Brændekilde-Bellinge sogneskel, stærmoseafløringstyppassage Ukendt spær- Ingen fauna- Brændekilde-Bellinge sogneskel, stærmoseafløværpassage Reguleringsbyg- Ingen fauna- Lettebæk Ukendt spærringstyppassage Ingen fauna- Lettebæk Rørlægning med Ingen faunapassage frit fald Damhavebæk Vejunderføring Ingen faunapassage Damhavebæk Ukendt spærringstyppassage Ingen fauna- Åsum Bæk Rørlægning med Ingen faunapassage frit fald Vejrup å Ukendt spærringstyppassage Ingen fauna- I alt: 16 spærringer - - Tabel 5: Vandløbsstrækninger med fjernelse af spærringer (tilfældig rækkefølge) Link til kort Link Link Link Link Link Link Link Link Link Link Link 19

20 Vandløb med ændret vedligeholdelse Længde i alt (km) Link til kort Beldringeafløbet (5 strækninger) 1,614 Link Bullerup Bæk (2 strækninger) 3,392 Link Marbækrenden (4 strækninger) 2,159 Link Krags Å 1,788 Link Killeruprenden 1,428 Link Lumby Inddæmmede Strand 1,441 Link Everenden (2 strækninger) 0,888 Link Statene Bæk (3 strækninger) 5,313 Link Hindemoserenden 1,085 Link Hedebækken (2 strækninger) 1,767 Link Lettebækken 0,726 Link Brændekilde-Brylle Sogneskel 0,581 Link Vosemoseafløbet 0,782 Link Fraugde Bæk 1,864 Link Pilebækken 2,474 Link Vandløb ved Torup (2 strækninger) 0,713 Link Allerup- Højby Skelrende 1,638 Link Højbjergvandløbet 0,439 Link Viemoserenden (2 strækninger) 4,837 Link Vimmelsbækken (2 strækninger) 0,648 Link Skelbækken (Grænsevandløb til Faaborg Midtfyn Kommune)* Link 1,567 Damhavebækken (Grænsevandløb til Faaborg Midtfyn Link Kommune)** (2,134) I alt 36 strækninger i 21 vandløb, der varetages af Odense Kommune 37,144 Tabel 6: Vandløbsstrækninger med ændret vedligeholdelse (tilfældig rækkefølge) * Skelbækken ligger på kommunegrænsen imellem Odense og Faaborg Midtfyn. I vandplanen er strækningen Odense Kommunes ansvarsområde. Da Faaborg Midtfyn varetager den regulativfastsatte vedligeholdelse på strækningen, vil indsatserne i vandplanen ligeledes blive implementeret af Faaborg Midtfyn Kommune. ** Damhavebækken ligger på kommunegrænsen imellem Odense og Faaborg Midtfyn. I vandplanen er strækningen Faaborg Midtfyn kommunes ansvarsområde. Da Odense Kommune varetager den regulativfastsatte vedligeholdelse på strækningen, vil indsatserne i vandplanen ligeledes blive implementeret af Odense Kommune. 20

21 Prioritering og tidsplan for vandløbsindsatsen På baggrund af Odense Kommunes prioriteringskriterier forventes vandløbsindsatserne at blive implementeret efter nedenstående vejledende tidsplaner, som er opdelt i hele vandløbssystemer. Vandløbssystem: Stavis å Genåbning af rørlagt strækning Tilløb til Ryds å (634) Højbjergafløbet (604) Højbjergafløbet (197) Højbjergafløbet (488) Fjernelse af spærringer Ryds å Højbjergafløbet (6 stk.) Ændret vedligeholdelse Højbjergafløbet Viemoserenden (4837) Vimmelsbækken (648) Vandløbssystem: Odense å Genåbning af rørlagt strækning Ellebækken (41) Fjernelse af spærringer Lettebækken (2 stk.) Br.kilde-Brylle skel (2 stk.) Damhavebækken (2 stk.) Borreby Møllebæk Åsum Bæk Ændret vedligeholdelse Hindemoserenden (1085) Statene-Åsum Bæk (5313) Hedebækken (1767) Skelbækken (1567)* Damhavebækken (2134) Br.kilde-Brylle skel (581) Vosemoseafløbet (782) Lettebækken (726) *Indsatsen varetages af Faaborg-Midtfyn Kommune Vandløbssystem: Lindved å Ændret vedligeholdelse Allerup-Højby skr. (1638) Killeruprenden (1428) 21

22 Vandløbssystem: Vejrup å Fjernelse af spærringer Vejrup å Ændret vedligeholdelse Fraugde Bæk (1864) Vandløb ved Thorup (713) Vandløbssystem: Lumby strand Ændret vedligeholdelse Beldringeafløbet (1614) Marbækrenden (2159) Lumby indd. str. (1441) Everenden (888) Vandløbssystem: Seden Strand Ændret vedligeholdelse Krags å (1788) Pilebækken (1864) Bullerup Bæk (3392) Odense Kommune afventer udmelding fra Naturstyrelsen vedrørende fremgangsmåden for konsekvensvurderingen af den ændrede vedligeholdelse. Der tages derfor forbehold for, at dette kan rykke tidsplanen. I forbindelse med forundersøgelsen af de enkelte indsatser, vil omkostningseffektiviteten blive beregnet. Kommunen tager forbehold for, at dette kan skabe forskydninger i forhold til den oprindelige prioritering og derved ændre på den vejledende tidsplan. Konsekvenser for vandføringsevnen For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger. Vandløbsregulativer Hvis vandplanerne foreskriver, at vedligeholdelsen ændres, kan det betyde, at vandløbsregulativerne skal revideres, eller at der skal udarbejdes et tillægsregulativ. Reguleringer og ændring af fysiske forhold generelt, skal godkendes i forhold til vandløbsloven. I forbindelse med regulering, vil kommunen kontakte alle direkte berørte lodsejere, i forbindelse med udarbejdelse af projektforslag, med henblik på at indarbejde ønsker i det omfang det er muligt. Herefter vil projekterne skulle offentliggøres i 4 uger, så alle interesserede får mulighed for at fremsætte bemærkninger og indsigelser. 22

23 Direkte berørte lodsejere vil få projektforslaget tilsendt i forbindelse med offentliggørelsen. Efter denne offentlighedsfase træffes der afgørelse efter vandløbsloven, hvorefter projekterne kan gennemføre, såfremt der ikke indkommer klage over afgørelsen. Der er en klagefrist på 4 uger efter afgørelsen er meddelt. I forbindelse med regulativer, er proceduren tilsvarende, med den tilføjelse at offentlighedsfasen er på 8 uger. Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, blandt andet med hensyn til krav til vedligeholdelse. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes og drives, herunder en beskrivelse af vandløbet. Vådområder Kvælstof-vådområder I hele Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord skal der ske en kvælstofreduktion på i alt 49 tons kvælstof/år og etableres op mod 432 ha vådområder jf. gældende vandoplandsplan. I Odense Kommune arbejdes der pt. med 2 projekter (Kærby Mose og Borreby Møllebæk) på i alt knap 100 hektar. Disse 2 projekter alene forventes at fjerne godt 10 tons kvælstof/år. Derudover forventes det, at disse projekter vil medvirke til at fjerne 2 spærringer, genåbne mindst 200 meter rørlagt vandløb samt genslynge og restaurere flere kilometer vandløbsstrækning, udover indsatsen jf. vandplanen. Kærby Mosevådområdet ligger primært omkring Fraugde Bæk ca. én km opstrøms udløbet til Vejrup Å (slutrecipient inden Fjorden). Desuden vil der ske forbedringer med hensyn til sidetiløb til Fraugde Bæk: "Stat-Ene" bæk og "Afløb ved Tving". I Borreby Møllebæk er vådområdet placeret omkring denne samt udløbet herfra - og en del af strækningen af "Brændekilde-Brylle Sogneskel". Borreby Møllebæk løber ud i Holmehave Bæk som ender i Odense Å systemet. Vådområder er generelt med til at reducere udvaskning af kvælstof til de indre farvande samt give en rigere natur der, hvor de etableres. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistrikts-programmet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med blandt andet berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. Fosfor-vådområder Odense Kommune skal ikke etablere fosfor-vådområder efter vandplanen. 23

24 Spildevand Vandplanens indsats overfor udledninger af spildevand er begrundet med, at vandkvaliteten på visse vandløbsstrækninger skal forbedres. Det er især spildevandets indhold af organisk stof, der forbruger ilt, når det nedbrydes, og kvælstofforbindelsen ammoniak, der er giftig for fisk og smådyr i vandløbene, der har en negativ effekt på vandløbenes tilstand. Når udledning af stoffer reduceres ved bedre spildevandsrensning eller reduceret udledning, vil udledningen af bakterier som regel også blive reduceret. Dermed forbedres både miljøtilstanden og den hygiejniske vandkvalitet. Beskrivelse af spildevandsindsatsen I vandplanerne er der anført indsatskrav overfor følgende punktkilder: Spildevand fra spredt bebyggelse (ikke-kloakerede ejendomme) Regnbetingede udløb fra fælles kloak (overløb af regnvand blandet med spildevand) Renseanlæg Industri I Odense Fjord oplandet er der ikke peget på konkrete indsatser overfor hverken renseanlæg eller industri, mens der skal ske en indsats overfor både spildevand fra spredt bebyggelse og regnbetingede udløb. I Odense Kommune skal der ifølge vandplanen gennemføres følgende indsats: Forbedret spildevandsrensning for ca. 130 ejendomme (spredt bebyggelse) Reduktion af ca. 21 regnbetingede udløb Spildevand fra spredt bebyggelse De områder, hvor der ifølge vandplanen skal ske forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse/enkeltejendomme ses på kortet i bilag 4) eller via dette link. Det bemærkes, at der i de udpegede områder ikke er taget hensyn til, at en stor del af områderne er kloakeret eller planlagt kloakeret og dermed allerede har/får tilfredsstillende spildevandsrensning. De ca. 130 ejendomme er alene det antal ejendomme, hvor spildevandsrensningen på nuværende tidspunkt vurderes at være utilstrækkelig, og hvor der skal ske en indsats som følge af vandplanen. Der skal etableres forbedret spildevandsrensning i oplande til vandområder, hvor udledning af sparsomt renset spildevand er vurderet at være medvirkende årsag til vandområdets manglende målopfyldelse. Manglende målopfyldelse i vandløb skyldes primært spildevandets indhold af organisk stof og ammoniak, mens manglende målopfyldelse i søer/stillestående vandområder ligeledes skyldes spildevandets indhold af fosfor. I vandplanen er det ved såkaldte renseklasser angivet, om spildevandet fra den spredte bebyggelse skal renses for organisk stof og ammoniak (renseklasse SO skærpet krav om reduktion af organisk stof samt nitrifikation), eller om der skal ske supplerende rensning for fosfor (renseklasse SOP - skærpet krav om reduktion af organisk stof samt nitrifikation og reduktion af total fosfor). For mere information om renseklasser henvises til spildevandsbekendtgørelsen. Kortene i vandplanen udpeger kun områder til renseklasse SO i Odense Kommune, men det fremgår af vandplanens retningslinier, at der kan være oplande til søer og moser, hvor det af tekniske årsager ikke er muligt at markere oplandet. Ejendomme, der udleder spildevand til søer og moser større end 100 m 2, er omfattet af krav om renseklasse SOP, også selv om det ikke fremgår af vand- 24

25 planens kort. Om der er ejendomme omfattet af krav om SOP i Odense Kommune, vil blive kortlagt i forbindelse med den senere detailplanlægning af indsatsen. Forbedret spildevandsrensning kan ske ved kloakering af ejendommene eller ved etablering af lokale renseløsninger, så som godkendte minirenseanlæg, nedsivningsanlæg, sandfiltre med mere. Nogle af disse løsninger renser primært spildevandet for organisk stof og ammoniak (renseklasse SO), mens andre også renser for fosfor (renseklasse SOP). Kloakering betales dels af de pågældende husejere og VandCenter Syds forbrugere via taksterne, mens lokale renseløsninger finansieres af de pågældende husejere og evt. vandcenteret, hvis der indgås medlemskab af kloakforsyningen (VandCenter Syd). En nærmere kortlægning af, hvilke ejendomme der skal kloakeres, og hvilke der skal etablere en lokal løsning, foretages i forbindelse med spildevandsplanlægningen. Det forventes dog, at en stor andel af ejendommene vil blive kloakeret. Regnbetingede udløb Vandplanen udpeger 53 regnbetingede udløb (overløb fra fælles kloak) til indsats i 1. og 2. vandplanperiode. Indsatsen fordeler sig med ca. 2/5 af udløbene svarende til ca. 21 udløb i 1. vandplanperiode og 3/5 inden for 2. vandplanperiode. Udløbene ses på kort i bilag 5 eller via dette link. Ifølge vandplanen er der tale om et skønnet antal, som er forbundet med store usikkerheder, og som kan være overestimeret. Udledningen fra overløb kan blandt andet reduceres ved etablering af bassiner, og i vandplanen er der angivet retningslinjer for (retningslinie nr. 7), hvordan bassinerne som udgangspunkt bør dimensioneres. Andre foranstaltninger, så som separat kloakering, lokal afledning af regnvand, optimering af ledningsnet og renseanlæg, kan også tages i anvendelse. Detailplanlægning og projektering vil først blive foretaget i forbindelse med spildevandsplanlægningen og ved gennemførelse af de konkrete projekter. Indsatsen vedrørende de regnbetingede udløb finansieres af VandCenter Syds forbrugere via taksterne samt evt. berørte grundejere i tilfælde af separat kloakering og lokal afledning af regnvand. 25

26 Figur 6: Etablering af rørbassin ved Odense Havn. Der blev lavet to store rørbassiner med i alt m3 bassinvolumen. Udledningerne fra de berørte regnbetingede udløb til Odense Havn og Bolbro Rende/Stavis Å blev reduceret med ca. 80 %. Bassinerne blev taget i brug i 2006 og Prioritering og tidsplan for spildevandsindsatsen Gennemførelse af spildevandsindsatsen er prioriteret ud fra de kriterier, der fremgår af kapitel 5, og nedenfor ses en vejledende tidsplan for realisering af indsatserne. Det bemærkes, at tidspunkterne er forbundet med en vis usikkerhed, da der for eksempel under projekteringen kan findes forhold, der komplicerer indsatsen eller på anden måde har indflydelse på, hvornår arbejdet kan sættes i gang. Forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse Odense Kommunes forventede igangsættelsestidspunkter for indsatsen overfor de ikke-kloakerede ejendomme fremgår af tabel 7. De delområder, der henvises til i tabellen fremgår af nedenstående figur 7 samt via dette link. Ved igangsættelsestidspunkt menes forventet tidspunkt for udsendelse af varsel af påbud til de berørte husejere. Som udgangspunkt forventer kommunen, at indsatsen kan gennemføres inden udgangen af Det er dog kommunens erfaring, at enkelte sager kan trække ud. 26

27 Område (Jf. nedenstående figur 7 eller link herunder) Forventet igangsættelsestidspunkt (år) Delområde 1 (link) Delområde 2 (link) Delområde 3 (link) 2014 Delområde 4 (link) 2015 Tabel 7: Vejledende tidsplan for igangsættelse af forbedret spildevandsrensning Figur 7: Oversigt over delområder til forbedret spildevandsrensning se teksten og tabel 7 Vandplanens indsats over for spildevand fra spredt bebyggelse er en fortsættelse af den indsats, der er i gang som følge af de tidligere regionplaner, og som vandplanen forudsætter allerede er gennemført. I Odense Kommune er regionplanernes indsats stort set gennemført. Der mangler kun få ejendomme, der var udpeget til forbedret spildevandsrensning, og indsatsen er planlagt til at være gennemført inden udgangen af

28 Reduktion af regnbetingede udløb Indsatsen overfor de regnbetingede udløb skal gennemføres i et samarbejde mellem Odense Kommune og VandCenter Syd, som ejer og driver det offentlige kloaksystem og de tilhørende udløb. Odense Kommune har i samarbejde med vandcenteret prioriteret indsatsen i 1. vandplanperiode. En vejledende tidsplan for forventet projekterings- og udførelsesperiode for udløbene fremgår af tabel 8. Igangsættelsestidspunktet for de regnbetingede udløb er forventet tidspunkt for planlægning/detailprojektering af de enkelte projekter. Mindre projekter tager typisk 1-2 år at planlægge og gennemføre. Store projekter kan være flere år undervejs, alene under projektering og indhentning af nødvendige tilladelser, dispensationer, for eksempel dispensation fra naturbeskyttelsesloven, godkendelse efter vandløbsloven, tilladelse til gravearbejde, eventuelt revision af udledningstilladelse, tillæg til spildevandsplanen med mere. Erfaringen er, at det kan være vanskeligt at lave sikre tidsplaner for fremtidige tiltag på dette område. Blandt andet fordi tiltagenes omfang og kompleksitet først kan belyses fuldt ud i forbindelse med den mere detaljerede projektering af de enkelte tiltag. Det er også først på det tidspunkt, det fastlægges endeligt, hvordan udløbene konkret reduceres på en hensigtsmæssig måde. Nogle udløb kan eventuelt reduceres via tiltag andre steder i afløbssystemet, og nogle kan vise sig at være så små, at reduktion formentligt ikke er nødvendig. Der har været meget kort tid til at vurdere og regne på vandplanens indsatskrav, så der er tale om en overordnet planlægning, hvor tidspunkterne i tabel 8 er forbundet med en del usikkerhed. Der kan også være udløb i tabellen, hvor der ikke vil blive lavet et konkret tiltag ved selve udløbet, og der kan være andre udløb end de nævnte, der vil blive reduceret ved tiltagene. Figur 8: Udløb (i venstre side) til Odense Å ved Brogårdsvej i Bellinge, før etablering af rørbassin og ny udløbsledning. Udløbsbygværket er siden blevet ændret i forbindelse med etablering af m 3 rørbassin, der reducerede udledningen til Odense Å fra udløbet med ca. 90 %. Bassinet blev taget i brug i

29 Udløbene i tabel 8, ses på følgende link, eller på linkene i tabellen, hvor der er zoomet ind på de nævnte udløb. Udløbs nr. ses, når musen holdes over udløbet på kortet. Vandløb (kortlink) Odense Å (link) Odense Å (link) Odense Å (link) Odense Å (link) Odense Å (link) Odense Å (link) Lettebækken (link) Stavis Å (link) Ryds Å (link) Viemoserenden (link) Everenden Marbækrenden (link) Udløb nr. G40F55Y (Skt. Klemens) G40F56Y (Skt. Klemens) G41F58Y (Skt. Klemens) Forventet projekteringsog udførelsesperiode (år) Tiltag udført Bemærkninger Udløb lukket B10F19Y (Ejby Kirkevej) Tiltag udført Udledning reduceret F40F35Y (Heltengen) Tiltag udført Udledning reduceret F40F38Y (Albanigade) Tiltag udført Udledning reduceret A32F07Y (Munkemose) A32F08Y (Langelinie) A33F09Y (Langelinie) A34F10Y (Langelinie) A35F11Y (Langelinie) A37F12Y (Langelinie) A37F13Y (Langelinie) A38F14Y (Langelinie) F52F43Y (Sdr. Boulevard) (A71F18Y (Sdr. Boulevard)) (F50F42Y (Sdr. Boulevard)) (pt. under projektering) De to udløb med kursiv forventes reduceret, men ikke så meget som angivet i vandplanens retningslinie 7. Evt. yderligere tiltag bør vurderes i forbindelse med 2. vandplanperiode. D10F26Y (Ejby Mølle Vej) (pt. under projektering) G70F62Y (Bellinge) Udløb reduceret i 2003, men forsøges reduceret yderligere. J12F02U (Lisevej) (pt. under projektering) K13S21V (Kærsangervej) Ca (tiltag i gang) N10F70V (Slettensvej) (pt. under projektering) N50F53V (Grønnegyden) N52F17U (Cecilievej) Indgår i et større projekt for reduktion af en række andre udløb i oplandet til Nordøst Renseanlæg, som skal reduceres i henhold til gældende udledningstilladelse. Der er tale om et overløb fra en spildevandsledning i et separatkloakeret område, fordi der tilledes regnvand til spildevandssystemet gennem utætte etagebrønde. Indsats for at forhindre tilledning af regnvand til systemet har været i gang i flere år. Indgår i projekt for et andet udløb, der skal reduceres i henhold til gældende udledningstilladelse , evt Der er tale om to små udløb. Begge udløb vil kunne tages i betragtning i forbindelse med et projekt for et andet udløb, der skal reduceres i henhold til udledningstilladelsen. Limrenden K81F36V (Tornmarksvej) (link) Davinde Bæk T62F14E (Barmosevej) (link) I alt 26 udløb, heraf 22-24, hvor tiltag forventes udført inden udgangen af 2015 Tabel 8: Vejledende tidsplan for gennemførelse af tiltag over for regnbetingede udløb i 1. vandplanperiode 29

30 Omkostninger og effekter af indsatsen kan først fastsættes nærmere, når detailprojekteringen for de enkelte tiltag er på plads. I praksis bliver anlægsomkostningerne dog af og til væsentligt større end, hvis der alene skal ske en reduktion af udledningerne. Det skyldes, at der ved gennemførelse af projekterne ses på, om der samtidigt kan løses problemer med for eksempel kloakoversvømmelser i området. Det bemærkes, at vandplanens indsatskrav over for de regnbetingede udløb i Odense Kommune er omfattende i forhold til den afsatte tid, og at indsatsen skal gennemføres samtidigt med en omfattende igangværende indsats på området, som i vandplanen forudsættes gennemført. Det tidligere Fyns Amt gav i 2006 tilladelse til de regnbetingede udløb i Odense Kommune, oplandene til Nordvest, Nordøst og Ejby Mølle Renseanlæg. I tilladelserne er der stillet krav om reduktion af en række overløb. Indsatsen overfor overløbene i oplandet til Ejby Mølle Renseanlæg er gennemført, men der resterer fortsat en indsats i forhold til nogle af overløbene i oplandene til Nordvest og Nordøst renseanlæg. Her skal indsatsen ifølge tilladelsen afsluttes i Ud over dette fastsætter kommunens spildevandsplan projekter til forbedringer af serviceniveau (afhjælpning af problemer med kloakoversvømmelser) og generelle forbedringer af afløbssystemerne. Disse vil ofte også have den afledte effekt, at de reducerer miljøbelastningen til vandområderne. Der tages derfor forbehold for, om det er praktisk muligt at gennemføre hele den beskrevne indsats for de regnbetingede udløb i 1. planperiode. Denne vandhandleplan skal kun indeholde en tidsplan for tiltag i 1. planperiode. Statens vandplan anfører dog allerede nu, at resten af de udpegede udløb skal reduceres inden udgangen af Der er igen tale om en meget omfattende indsats, der skal gennemføres på meget kort tid, og på nuværende tidspunkt vurderes, at det vil være meget vanskeligt at gennemføre hele indsatsen inden for denne tidsfrist. VandCenter Syd har tilkendegivet, at de frem mod næste vandplan, vil arbejde på at kvalificere indsatsen, så der til 2. planperiode kan gives et mere kvalificeret bud på en tidsplan. Blandt de udløb, som er udpeget til indsats i vandplanen i 1. og 2. planperiode, er der eksempler på små udløb, hvor det efter kommunens opfattelse bør vurderes nærmere, om reduktion reelt er påkrævet for at opnå målopfyldelse i vandløbene. Nedenfor ses eksempler på udløb, hvor det allerede på nuværende tidspunkt vurderes, at tiltag muligvis ikke er nødvendigt. Der er tale om forholdsvis små udløb, der eventuelt overholder vandplanens retningslinier (retningslinie 7) for årlig udledning, og hvor udløbene er beliggende på vandløbsstrækninger, hvor der er en igangværende, planlagt eller nyligt afsluttet spildevandsindsats, som man endnu ikke har set/målt effekten af. Udløb nr. G80F66Y (Brændekilde) til Borreby Møllebæk: Forholdsvis lille udløb, der overholder retningslinie 7 med meget god margin. I Odense Kommune er der kloakeret i området i 2010, og vandløbets tilstand ser ikke ud til at være vurderet/målt efterfølgende. Udløb nr. F64F45Y (Carl Baggers Allé) til Hedebækken: Forholdsvis lille udløb, der overholder retningslinie 7 med god margin. I oplandet til Hedebækken er der omkring kloakeret mange ejendomme i Odense Kommune, og vandløbets tilstand ser ikke ud til at være vurderet/målt efterfølgende. 30

31 Udløb nr. A20F02Y (Svendsgade), A20F03Y (Eriksgade) og F40F37Y (Påskestræde) til Odense Å: Forholdsvis små udløb, hvoraf de 2 (Svendsgade og Påskestræde) overholder retningslinie 7. Der skal laves tiltag for mange andre større udløb i Odense Å, og det bør derfor undersøges nærmere, om tiltag på mindre udløb som disse er påkrævet. Ved en nærmere gennemgang af de udpegede udløb, vil der sandsynligvis kunne findes flere udløb af denne slags. Implementering af spildevandsindsatsen Vandplanens spildevandsindsatser skal indarbejdes i kommunens spildevandsplan. Dette vil i Odense Kommune ske ved et eller flere tillæg til den gældende Spildevandsplan Spildevandsplantillæg udarbejdes i henhold til miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen, og vil indeholde nye initiativer og indsatsområder for spildevandsrensning. I tillægget vil det således specifikt blive fastlagt, hvilke ejendomme der skal kloakeres eller etablere forbedret lokal rensning, ligesom planer for større kloakprojekter herunder tiltag overfor regnbetingede udløb beskrives. Forslag til tillægget forventes på nuværende tidspunkt offentliggjort i starten af Der kan efterfølgende blive behov for flere tillæg omhandlende tiltag overfor regnbetingede udløb, efterhånden som detailprojekteringen for de enkelte tiltag er på plads. Der er en høringsperiode på 8 uger i forbindelse med vedtagelse af en spildevandsplan eller et tillæg hertil. Under høringsperioden er det er muligt for berørte grundejere og andre at komme med bemærkninger til forslaget. De grundejere der berøres direkte, vil modtage et orienteringsbrev fra kommunen, når planen sendes i høring. Den endelige spildevandsplan eller tillæg kan ikke påklages. Se mere om spildevandsplanlægningen i kapitel 7. Når spildevandsplanen er vedtaget vil kommunen meddele krav om kloakering eller forbedret lokal rensning til de relevante husejere, som udgangspunkt i form af påbud efter spildevandsbekendtgørelsen. Der er ikke mulighed for at klage over selve påbuddet, men før meddelelse af påbuddet, udsendes et varsel om påbud, hvor ejeren har mulighed for at fremsende eventuelle bemærkninger. For de regnbetingede udløb forventes, at vandplanens krav indarbejdes i udledningstilladelser efter miljøbeskyttelsesloven, enten ved revision af eller tillæg til de gældende tilladelser. Det er kommunen som godkendelsesmyndighed, der skal udarbejde disse tilladelser, mens Naturstyrelsen er tilsynsmyndighed for udløbene og skal høres før tilladelserne meddeles. Udledningstilladelserne kan påklages af blandt andet ansøger (VandCenter Syd), enhver med individuel, væsentlig interesse samt forskellige nærmere afgrænsede foreninger og organisationer, der har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse. Der er en klagefrist på 4 uger efter en tilladelse er meddelt. For mere information om klageregler og klageberettigede henvises til miljøbeskyttelsesloven. 31