FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune

Transkript

1 Maj 2012 FORSLAG til vandhandleplan for Assens Kommune

2 FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord Vandplanperiode Vanddistrikt Jylland og Fyn 2

3 KOLOFON Titel: Vandhandleplan for Assens Kommune Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord Vandplanperiode Vanddistrikt Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler, indsatsprogrammer, vandplaner, vandhandleplan, Lillebælt/Fyn, Odense Fjord. Udgiver: Assens Kommune Kontaktadresse: Assens Kommune Rådhus Allé Assens Mail: assens@assens.dk Kort: Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Kortmaterielet er også gjort tilgængeligt for Assens Kommune via følgende link: Kort Info for vandhandleplaner (klik på Miljø og Natur > Vandmiljø i venstre side af skærmen) Sprog: Dansk År: 2012 Udarbejdet januar 2012 til april 2012 af Assens Kommune i samarbejde med Assens Forsyning og de øvrige fynske kommuner. Forsidefoto: Turup Møllebæk, forløb på lavbundsareal Fotograf: Gunilla D. Ørbech Resumé: Vandhandleplanen for Assens Kommunes indeholder en beskrivelse af kommunens planer for realisering af den statslige vandplans indsatsprogram. Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner. Vandplanerne skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvand i udgangspunktet opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af Der fastsættes konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand, og der stilles krav til indsatsen. Det er muligt via Naturstyrelsens hjemmeside at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau. 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD Vandhandleplanens offentlighedsfase RESUMÉ AF DE STATSLIGE VANDPLANER Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord HANDLEPLANENS INDHOLD BAGGRUND OG MILJØMÅL Miljømål Virkemidler HANDLEPLANENS INDSATSER PRIORITERING AF INDSATSERNE BESKRIVELSE AF INDSATSERNE Overfladevand- vandløb, søer og vådområder Spildevand Grundvand Akvakultur Øvrige indsatser i kommunen FORHOLD TIL ANDEN RELEVANT PLANLÆGNING Kommuneplan Råstofplanen Spildevandsplanen Vandforsyningsplanen Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Relation til Natura 2000-handleplanerne...39 Bilag Bilag 1 - Oversigtskort med angivelse af samtlige indsatser i Assens Kommune Bilag 2 - Vandplanernes indsatsprogrammer for hhv. Lillebælt/Fyn og Odense Fjord Bilag 3 - Udvikling af vandplanernes indsatsprogrammer for Assens Kommune Bilag 4 - Vandoplandsplaner for vådområdeindsatsen Bilag 5 - Oversigt over kommuneplanens nuværende rammeområder, hvor der ifølge vandplanerne skal ske en indsats 4

5 1. FORORD Et af Assens Kommunes største aktiver er netop naturen og vores lange kyststrækning og vi er stolte af det! Vi ved, at både borgere og besøgende sætter stor pris på dét, som vi har at tilbyde lige udenfor døren. Den smukke ådal ved Brænde Å, de flotte kystlandskaber ved Helnæs, Sønderby Klint mv., den varierede natur på Baagø, de mange fine vandløb, rige muligheder for lystfiskeri, gode badestrande og meget mere. Assens Byråd har i januar 2012 vedtaget Vision 2018 for Assens Kommune. En af grundpillerne i Vision 2018 er bosætning og livskvalitet vi vil gøre hele kommunen til et endnu mere attraktivt sted at bo og trives. En meget vigtig parameter i den sammenhæng er vand og natur. Assens Byråd lægger stor vægt på at værne om vores vandmiljø og den nære natur. Med indsatserne i vandplanerne vil vi prioritere de helhedsorienterede projekter. Vi ønsker bl.a. at styrke og sammenkæde eksisterende natur, øge de rekreative muligheder med f.eks. afmærkede stier, løberuter, fugletårne, shelterpladser og lignende. Denne vandhandleplan redegør for, hvordan Assens Kommune vil realisere indsatsprogrammerne i de statslige vandplaner. Vi har længe set frem til at komme i gang med det konkrete arbejde, som skal forbedre tilstanden af vores overfladevand og grundvand. Indsatserne vil også give en mere varieret natur til gavn for både folk og fæ. Assens Kommune har areal inden for to hovedvandoplande. Kommunen er derfor omfattet af to vandplaner for hhv. hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord. Det ligger Byrådet på sinde, at hele dette store og spændende arbejde med realisering af vandplanernes indsatser vil blive gennemført med fokus på dialog og inddragelse af kommunens borgere! Lars Kristian Pedersen Fmd. for Miljø- og Teknikudvalget 5

6 1.1 Vandhandleplanens offentlighedsfase Forslag til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanernes offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse dvs. senest den 22. december Tidslinje for vedtagelse af vandhandleplanen kan ses på figur 1. Figur 1: Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det fremgår af Miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelse af handleplanen og det konkrete indhold af høringsfasen er derfor også begrænset. Prioritering af indsatsen samt tidsplan er til debat, mens vandplanerne fastslår, at alle indsatser skal gennemføres. Assens Kommune lægger stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 3, stk. 2 gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Vandhandleplanen for Assens Kommune skal ikke miljøvurderes i henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Forslag til Assens Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Assens Byråd den 30. maj Byrådets Forslag til vandhandleplan vil blive fremlagt til offentlig høring i minimum 8 uger frem til den 17. august Bemærkninger og indsigelser til denne vandhandleplan skal inden den 17. august 2012 sendes til Assens Kommune på mail-adressen vhp@assens.dk eller med posten til Assens Kommune Miljø & Natur Rådhus Allé Assens 1 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24. september 2009) 6

7 2. RESUMÉ AF DE STATSLIGE VANDPLANER for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord Dette resumé indeholder tekstpassager fra de statslige vandplaner. Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder, hvor Assens Kommune er omfattet af vandplan 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord. Vandplanerne og deres indsatsprogrammer indeholder bindende retningslinjer overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration - herunder i relation til konkrete sager. Desuden findes et teknisk baggrundsnotat til hver enkelt vandplan, som indeholder en uddybende beskrivelse af vandplanens datagrundlag og, hvordan datagrundlaget er anvendt. På landsplan skal indsatsen i første planperiode fra sikre, at der sker en reduktion i udledningen af kvælstof til vandmiljøet med ca ton pr. år, op til km vandløb skal have ændret vedligeholdelse eller restaureres og ca ejendomme i det åbne land skal rense deres spildevand bedre. For at nå målene skal der blandt andet også etableres op til hektar vådområder og udlægges hektar randzoner langs vandløb og søer. Assens Kommunes samlede areal er 511 km 2 heraf ca. 411 km 2 i hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn og ca. 100 km 2 i hovedvandopland 1.13 Odense Fjord. 2.1 Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Vandplanen dækker ca. 993 km 2 og dækker derved ca. 28 % af Fyn og øerne. I oplandet bor ca indbyggere. I oplandet findes 537 km målsatte vandløb og 10 søer større end 5 ha. Vandplanen berører kommunerne Assens, Faaborg-Midtfyn, Middelfart, Nordfyns, Odense samt Ærø. Indsatsprogrammet for Hovedvandopland Lillebælt/Fyn omfatter følgende: Vådområder og P-ådale Etablering af op til 152 ha vådområder til kvælstoffjernelse og oversvømmelse af 8 ha med henblik på fosfor-fjernelse. Vandløb Ændret vedligeholdelse på 93 km vandløb, fjernelse af 57 faunaspærringer, restaurering af 3,3 km vandløb samt genåbning af 10 km rørlagte vandløb. Søer Restaurering af én sø (Sønderby Sø) vha. virkemidlet fosforbinding i sedimentet. Punktkilder Forbedret spildevandsrensning på yderligere 32 ejendomme samt forbedring af ca. 11 regnbetingede udløb. Link til vandplanen for Lillebælt/Fyn: 7

8 2.2 Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord Vandplanen dækker ca km 2 og dækker derved ca. 34 % af Fyn og øerne. I oplandet bor ca indbyggere. I oplandet findes 728 km målsatte vandløb og 15 søer større end 5 ha. Vandplanen berører kommunerne Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg, Odense samt Svandborg. Indsatsprogrammet for Hovedvandopland Odense Fjord omfatter følgende: Vådområder og P-ådale Etablering af op til 432 ha vådområder til kvælstoffjernelse og oversvømmelse af 9,3 ha med henblik på fosfor-fjernelse. Vandløb Ændret vedligeholdelse på 149 km vandløb, fjernelse af 54 faunaspærringer, ingen vandløbsrestaurering samt genåbning af 5 km rørlagte vandløb. Søer Restaurering af én sø (Nr. Søby Sø) vha. virkemidlet fosforbinding i sedimentet. Punktkilder Forbedret spildevandsrensning på yderligere 130 ejendomme samt forbedring af ca. 32 regnbetingede udløb. Link til vandplanen for Odense Fjord: 8

9 3. HANDLEPLANENS INDHOLD I denne handleplan redegøres nærmere for, hvordan vandplanerne for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Assens Kommunes geografiske område. Planen indeholder en prioriteringsrækkefølge og et tidspunkt for igangsættelse af de enkelte indsatser. Indsatserne skal påbegyndes/gennemføres i perioden Ifølge vandplanerne skal der være opnået fuld målopfyldelse inden udgangen af Vandhandleplanen indeholder desuden en redegørelse i forhold til anden relevant planlægning - blandt andet kommuneplan, vandforsyningsplan, spildevandsplan og råstofplan. Planen informerer også om, hvordan offentligheden efter reglerne i sektorlovgivningen vil blive inddraget i forbindelse med gennemførelse af de forskellige vandplanindsatser. Udpegningen af lokaliteter for de konkrete indsatser er baseret på statsligt kortmateriale og er derfor ikke præciseret yderligere i denne plan. Det skyldes, at handleplanen ikke må foregribe lodsejeraftaler eller afgørelser. Det er muligt via Naturstyrelsens hjemmeside at se vandplanerne, herunder at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau. Figur 2 viser udbredelsen af hhv. hovedvandopland Lillebælt/Fyn og Odense Fjord, som strækker sig over flere kommunegrænser. Assens Kommune Assens Kommune Figur 2: Kort med angivelse af hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord. Oplandet strækker sig over flere kommunegrænser. 9

10 Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser og Assens Kommune har derfor indgået et tværkommunalt samarbejde med især nabokommunerne, men også de øvrige fynske kommuner i forbindelse med udarbejdelsen af denne handleplan. 10

11 4. BAGGRUND OG MILJØMÅL EU s Vandrammedirektiv Den 22. december 2000 trådte EU s Vandrammedirektiv i kraft. Direktivet har til formål at sikre, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag Vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementering af EU s Vandrammedirektiv i dansk lov er sket i december 2003 med Miljømålsloven. Før kommunalreformen i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. Planlovens 3, stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv. Landsplandirektivet var gældende indtil den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne i henhold til Miljømålsloven. Statens vandplaner For at formålet med Vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Vandplanerne fungerer som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanernes indsatsprogrammer. Miljømålsloven fastsætter bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. Miljømålslovens 3, stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. Alle de 23 statslige vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. Vandplanerne og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have, og har derefter opsat et indsatsprogram for at nå målopfyldelse i hvis miljømålet ikke allerede er opfyldt. Kommunale vandhandleplaner Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner. Efter Miljømålslovens kapitel 11 skal den kommunale vandhandleplan redegøre nærmere for, hvordan de statslige vandplaner og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder hvordan og hvornår målsætningerne i vandplanerne derved opfyldes. Kommunernes Forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og endeligt vedtaget senest 1 år efter. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. 11

12 Vand- og Natura 2000-planerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december Miljømål Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand Naturlige vandområder Økologisk kvalitetsklasse Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Tabel 1: Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR) Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. tabel 1 højst være en svag afvigelse. Vandløb Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå God økologisk tilstand eller Godt økologisk potentiale svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks), jf. tabel 2. Vandløb Miljømål Økologisk tilstand Mål for faunaklasse Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6 5 Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale Tabel 2: Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI Søer Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. 12

13 Kystvande For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. Grundvand En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i Vandrammedirektivet og udbygget i Grundvandsdirektivet, jf. Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand 2. Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden kan medføre, at tilknyttede vand- og naturområder kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. I områder, der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimumsvandføringen, der accepterer en større %-vis reduktion end ovenfor angivet, hvor det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige, tilstand. 4.2 Virkemidler Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 3. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. Kataloget indeholder en beskrivelse af hvert enkelt virkemiddel, forudsætninger og effekter, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde også fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at et alternativt virkemiddel har samme miljøeffektivitet som det virkemiddel, det skal erstatte. Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. 2 Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvande (BEK nr af 6. december 2009) 3 Virkemiddelkatalog - Til brug for vandplanindsatsprogrammer for: Overfladevand, grundvand, sø- og vandløbsrestaurering, spildevand, regnvand og dambrug. Udgivet december Naturstyrelsen, Miljøministeriet. 13

14 5. HANDLEPLANENS INDSATSER med udgangspunkt i statens indsatsprogrammer Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i indsatsprogrammerne for hhv. vandplan 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, som skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Der henvises til oversigtskort i Bilag 1 med angivelse af samtlige indsatser i Assens Kommune i første vandplanperiode. Desuden henvises til Bilag 2, som viser vandplanernes indsatsprogrammer for 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord. Samlet indsatsprogram for Assens Kommune i hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord ses i tabel 3. Samlet indsatsprogram for Assens Kommune supplerende foranstaltninger Hovedvandopland Lillebælt/Fyn og Odense Fjord Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende virkemidler Anvendelse af Virkemidler Kvælstof (tons/år) Fosfor (tons/år) Fysisk påvirkning Iltforbrugende stoffer Miljøfarlige forurenende stoffer, herunder pesticider 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. Oversvømmelse af ådale med henblik på 8 ha 0,2 + fosfor-fjernelse * Etablering af vådområder til ca. 200 ha 22,6 + kvælstoffjernelse * 2. Vandindvinding påvirkning af overfladevande Flytning af kildepladser - Kompenserende udpumpning - 3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder Ændret vandløbsvedligeholdelse * 48 km + Fjernelse af faunaspærringer * 38 stk. + Vandløbsrestaurering * - + Genåbning af rørlagte vandløb * 5,6 km + Sørestaurering 1 lokalitet + (Sønderby Sø) 4. Påvirkninger fra punktkilder Renseanlæg forbedret rensning - Spredt bebyggelse forbedret - 0,3 0, spildevandsrensning Regnbetinget udløb bassiner 5 udløb (+ 8 udløb i 2. planperiode) 0,09 0,

15 Industri forbedret rensning/afskæring - til renseanlæg 5. Akvakultur Ferskvandsdambrug - Indsatsprogram omkostninger i alt/år Tabel 3: Samlet indsatsprogram for Assens Kommune i hovedvandopland Lillebælt/Fyn og Odense Fjord (for de *mærkede indsatser er der afsat midler til kompensation/erstatning). Som supplement til indsatsen for sørestaurering, så er det en forudsætning for gennemførelse af restaurering, at Assens Kommune først reducerer fosfortilførslen til Sønderby Sø fra separatkloakeret område. Fosfortilførslen skal reduceres svarende til indsatsbehovet for fuld målopfyldelse. Jf. vandplan 1.12 for Lillebælt/Fyn, tabel 1.3.2b. Hertil kommer dét arbejde, som er afledt af vandplanerne herunder kommunens udarbejdelse af vandløbsregulativer, helhedsorienterede tiltag (bl.a. i forbindelse med vandløbs- og vådområdeprojekter) mv.. Det understreges, at de samlede årlige omkostninger i vandplanernes indsatsprogrammer (Bilag 2), er Statens bud på anslåede årlige omkostninger i planperioden. På bilag 3 kan ses en tabel med angivelse af udviklingen i statens indsatsprogrammer for Assens Kommune fra teknisk forhøring januar 2010 til de endelige vandplaner december

16 6. PRIORITERING AF INDSATSERNE I dette afsnit beskrives kommunens prioritering af indsatserne med angivelse af forventet tidspunkt for igangsættelse af hver enkelt foranstaltning til opfyldelse af vandplanernes miljømål. Assens Kommune har prioriteret indsatserne ud fra nedenstående kriterier. Generelt: Sammenhængende vandløbssystemer Mest miljø og natur for pengene Borgerhenvendelser Sammenhængende vandløbssystemer Assens Kommune lægger stor vægt på at prioriteringen af vandplanernes indsatser skal ske i sammenhængende vandløbssystemer, således at man gennemfører en samlet indsats for et helt vandløbssystem ad gangen. På denne måde håber vi, at det ikke bliver nødvendigt at skulle tage kontakt til de samme lodsejere flere gange. Samtidig er det hensigtsmæssigt, at færdiggøre hvert enkelt projekt, når entreprenørmaskinerne er i området. Mest miljø og natur for pengene Der er 52 spærringer i Assens Kommune af forskellig type - herunder 14 rørlagte strækninger. I prioriteringen fokuserer vi på, at fjerne de spærringer først, som åbner op til så mange meter/kilometer godt vandløb som muligt. Dvs. vandløb, som opfylder miljømålet eller som er tæt på målopfyldelse med gode faldforhold og gode fysiske forhold. Desuden vil Assens Kommune tage hensyn til områder med vigtige naturtyper, dyr og planter bl.a. ved synergi med Natura 2000-planerne. Ligeledes vil vandløbsstrækninger med mulighed for etablering af nye rekreative områder blive opprioriteret, hvorimod vandløbsstrækninger med spildevandspåvirkning nedprioriteres til der er sket en forbedring af dette. Borgerhenvendelser I fastlæggelse af prioriteringsrækkefølgen indgår, hvor mange borgerhenvendelser der har været i de enkelte vandløbsoplande. Hvis vandplanindsatserne samtidig kan medvirke til at afhjælpe et problem med eksempelvis oversvømmelse vil disse blive opprioriteret. Specifikt: Fjernelse af spærringer - som udgangspunkt gennemføres projekter nederst i vandløbssystemet først. Store projekter (bl.a. vandmøller) høj prioritet med gennemførelse hurtigst muligt. Indsatsen i første planperiode omfatter tre større møller (Køng Mølle, Hattebæk Mølle og Solvad Mølle). Assens Kommune har allerede igangsat undersøgelse af mulighederne for at etablere faunapassage ved disse møller. Et andet eksempel på et stort projekt er genåbning af den rørlagte del af Langedilafløbet. Ændret vandløbsvedligeholdelse - prioriteres til sidst efter fjernelse af spærringer. Assens Kommune ønsker, at se ændret vedligeholdelse som en samlet indsats, der igangsættes for alle vandløb samtidig. 16

17 Prioriteringen har ført til følgende realiseringsrækkefølge og tidspunkt for igangsættelse af indsatserne i vandplanernes indsatsprogrammer: Indsats Foranstaltning Forventet tidspunkt for igangsættelse Oversvømmelse af ådale med henblik på fosfor-fjernelse Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse Brændholtafløbet Holevad Bæk Rævedamsafløbet/Lille Holmehave Bæk VÅDOMRÅDER 1 P-ådal ved Nordby Sø 4 vådområder VANDLØB samlet indsats fordelt på vandløbsoplande 0 spærringer, genåbning af 102 m rørlagt strækning og ændret vedligeholdelse på 533 km**) 1 spærring, genåbning af 145 m rørlagt strækning og ændret vedligeholdelse på 2371 m**) 1 spærring, genåbning af 304 m rørlagt strækning og ændret vedligeholdelse på 3186 m**) *) *) Køng Mølle (Haarby Å) En større møllespærring 2012 Hallismosen/ Holmehave 5 spærringer, genåbning af 0 m Bæk rørlagt strækning og ændret 2013 Voldtoftebækken Turup Møllebæk/ Vedtofte- Mellemballeafløbet Sarup Møllebæk Puge Mølle Å (øvre del) Damrenden Langmoserenden Åsemosebækken Brønserudafløbet Langedilafløbet vedligeholdelse på 5813 m**) 2 spærringer, genåbning af 0 m rørlagt strækning og ændret vedligeholdelse på 0 m 1 spærring, genåbning af 0 m rørlagt strækning og ændret vedligeholdelse på 0 m 0 spærringer, genåbning af 122 m rørlagt strækning og ændret vedligeholdelse på 1048 m**) 1 spærring, genåbning af 0 m rørlagt strækning og ændret vedligeholdelse på 0 m 0 spærringer, genåbning af 115 m rørlagt strækning og ændret vedligeholdelse på 3112 m**) 2 spærringer, genåbning af 0 m rørlagt strækning og ændret vedligeholdelse på 4571 m**) 3 spærringer, genåbning af 0 m rørlagt strækning og ændret vedligeholdelse på 957 m**) 1 spærring, genåbning af 0 m rørlagt strækning og ændret vedligeholdelse på 1011 m**) 1 spærring, genåbning af 355 m rørlagt strækning og ændret vedligeholdelse på 0 m

18 Hattebæk Mølle En større møllespærring 2013 Solevad Mølle En større møllespærring 2013/2014 Møllebækken 3 spærringer, genåbning af 236 m rørlagt strækning og ændret 2014 vedligeholdelse på 0 m Kådekildegrøften 0 spærringer, genåbning af 1090 m rørlagt strækning og ændret 2014 vedligeholdelse på 237 m**) Spangebækken 0 spærringer, genåbning af 227 m rørlagt strækning og ændret 2014 vedligeholdelse på 0 m Assensbølleafløbet 4 spærringer, genåbning af 718 m** *)rørlagt strækning og ændret 2014 vedligeholdelse på 87 m**) Magtenbølleafløbet 0 spærringer, genåbning af 211 m rørlagt strækning og ændret 2014 vedligeholdelse på 1400 m**) Viberenden 0 spærringer, genåbning af 261 m rørlagt strækning og ændret 2014 vedligeholdelse på 845 m**) Haarby Å (øvre del) 6 spærringer, genåbning af 224 m rørlagt strækning og ændret 2015 vedligeholdelse på 0 m Alenbæk 4 spærringer, genåbning af 237 m rørlagt strækning og ændret vedligeholdelse på 1001 m**) 2015 Søer restaurering SØER 1 projekt, Sønderby Sø (fosforbinding i sedimentet) SPILDEVAND 2014 Søer reduktion af 1 projekt, Sønderby Sø (1-2 udløb) fosfortilførsel fra 2012/2013 separatkloakeret område Regnbetingede udløb Min. 5 udløb ved Glamsbjerg bassiner (vandløbsopland Haarby Å) 2012 Regnbetingede udløb bassiner Min. 9 udløb ved Glamsbjerg og Vissenbjerg (2. planperiode) Spredt bebyggelse Forbedret spildevandsrensning eller baseline jf. spildevandsplan kloakering af ca. 840 ejendomme Tabel 4: Forventet tids- og prioriteringsplan for indsatser i Assens Kommune. Kort med angivelse af vandløbsprioriteringerne ses på figur 3. *) Der henvises til de til enhver tid gældende vandoplandsplaner (se bilag 4). **) Ændret vedligehold vil ske samlet i ***) Den rørlagte strækning prioriteres til sidst, da det er et meget omkostningstungt projekt, som ikke åbner op til ret meget vandløb. 18

19 Der er endnu ikke opnået enighed mellem KL og staten om aftalemodellen for gennemførelse af vandløbsprojekterne. Der tages forbehold for, at prioriteringsrækkefølgen kan ændres på baggrund af statens udmeldinger. Det bemærkes endvidere, at en endelig realisering og tidspunktet for indsatsen på vandløbsområdet er betinget af, at der opnås statsligt tilsagn om finansiering. Det er endnu ved planens offentliggørelse uafklaret, hvordan finansieringen skal ske, men Assens Kommune forventer at påbegynde, så snart finansieringen er til rådighed. Indsatserne er til enhver tid afhængig af de statslige tilskud samt tilskud fra EU. Figur 3: Oversigtskort med angivelse af vandløbsprioriteringerne i Assens Kommune. I de blå vandløbsoplande skal der ske flere indsatser, mens der i de grønne oplande kun skal ske ændret vedligeholdelse. 19

20 7. BESKRIVELSE AF INDSATSERNE Implementeringen af indsatsprogrammerne i vandplanerne betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller flere af indsatsområderne. Det følgende fungerer som en uddybning af kapitel 5 og 6 og indeholder en mere detaljeret beskrivelse af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Kapitlet indeholder et kort beskrivende afsnit pr. indsatsområde. Der redegøres for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte samt hvor langt kommunen er nået med de igangværende. Lokalisering af de enkelte indsatser fremgår af statens kortmateriale samt oversigtskortene i Bilag 1 og Kort Info. For hvert indsatsområde redegøres desuden for, hvilke myndighedsafgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogrammer samt oplysninger om offentlighedens inddragelse. Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler - bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af randzoner langs vandløb. Der skal herudover ske en specifik reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af vådområder (kvælstoffjernelse) og oversvømmelse af ådale (fosforfjernelse). Vådområder og ådale skal etableres af kommunerne, som desuden også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger samt sørestaurering. 7.1 Overfladevand- vandløb, søer og vådområder Vandløb I Danmark er der i alt fastsat mål for km vandløb, og indsatsen i første planperiode omfatter op til km vandløb. Vandløb omfattet af Naturbeskyttelseslovens 4 3 er udpegede. Beskyttelsen af udpegede 3-vandløb indebærer, at der ikke uden dispensation fra Naturbeskyttelsesloven må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Der findes ca. 250 km offentlige vandløb i Assens Kommune, hvoraf ca. 40 km er rørlagt. Derudover findes der et langt større, men ukendt, antal kilometer private vandløb. Langt størstedelen af indsatserne i første vandplanperiode skal ske i de offentlige vandløb. Vandplanens virkemidler Ændret vandløbsvedligeholdelse Genåbning af rørlagte vandløb Fjernelse af faunaspærringer/sikring af kontinuitet Vandløbsrestaurering/-regulering I Assens Kommune er der ikke målopfyldelse af ca. 147 km vandløb. Målopfyldelse skal ske ved hjælp af de i vandplanerne foreslået virkemidler. Indsatsprogrammet i vandplanerne for Lillebælt/Fyn og Odense Fjord betyder, at der i Assens Kommune skal fjernes 38 spærringer 4 Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 933 af 24. september 2009) 20