Vandhandleplan for Haderslev Kommune

Transkript

1 våd Vandhandleplan for Haderslev Kommune Oktober 2015

2 Kolofon Titel: Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Vandhandleplanen er vedtaget af Haderslev Byråd den 27. oktober Udgivelsesdato: Offentliggjort den 28. oktober Kortmateriale: Kortmaterialet med vandhandleplanens indsatser er udarbejdet på baggrund af MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside og fra Haderslev Kommunes kortdatabase. Fotos: Forsidefoto: Restaureret strækning af Gels Å opstrøms for Bevtoft. Foto: Erik Tveskov. Bagsidefoto: Vandsneppefluer (Atherix ibis) ved Gelså. Foto: Erik Tveskov. Kontaktadresse: Haderslev Kommune, Erhvervs og Borgerservice, Team Natur Simmerstedvej 1A 6100 Haderslev Tlf

3 Indholdsfortegnelse 1. Vandhandleplanens indhold Forord... 5 Offentlighedsfase og aktiviteter Baggrund... 9 Vandplanernes miljømål... 9 Miljømål for vandløb Miljømål for søer Miljømål for kystvande Miljømål for grundvand Vandplanens indsatsprogram Resumé af de statslige vandplaner Vandplan Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland Vandplan Hovedvandopland 1.10 Vadehavet Vandhandleplanens indsatser Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse Etablering af vådområder til fosforfjernelse Klimatilpasning i vandplanerne og vandhandleplanen Prioritering og gennemførelse af indsatserne Haderslev Kommunes kriterier for prioritering af vandhandleplanens indsatser Beskrivelse af vandhandleplanens indsatser Vandløb Søer Vådområder til fjernelse af kvælstof Spildevand Strukturen i kommunens spildevandsplanlægning Vandplanernes indsatskrav og spildevandsplanlægningen Grundvand Øvrige indsatser i kommunen Forholdet til anden relevant planlægning Kommuneplanen Råstofplanen Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Bilag Prioriteringskriterier for vandløbsindsatsen Klagevejledninger Notat vedr. offentlig høring af forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune

4 1. Vandhandleplanens indhold Vandhandleplan for Haderslev Kommune indeholder en beskrivelse af Haderslev Kommunes planer for realiseringen af de indsatser, der ifølge de statslige vandplaner skal gennemføres inden for kommunens geografiske område. De 23 vandplaner, som staten udsendte i oktober 2014, skal sikre renere vand i Danmarks vandløb, søer, kystvande og grundvand i overensstemmelse med EU s vandrammedirektiv. Det overordnede mål er at vandområderne senest ved udgangen af 2015 skal have opnået god tilstand. Haderslev Kommune er omfattet af to vandplaner, der dækker henholdsvis vandoplandet for Vadehavet og Lillebælt/Jylland. På baggrund af vandplanernes indsatsprogrammer har Haderslev Kommune udarbejdet denne vandhandleplan. Handleplanen redegør for, hvilke indsatser der skal gennemføres og hvordan kommunen vil realisere indsatserne, herunder en prioritering og forventet rækkefølge og tidspunkt for iværksættelse af de enkelte indsatser. Vandhandleplanen indeholder desuden en redegørelse i forhold til anden relevant planlægning, herunder kommuneplanen. Inden for Haderslev Kommunes geografiske område skal der ifølge vandplanerne iværksættes følgende indsatser: 35 spærringer i vandløb skal gøres passable for fisk og smådyr. 1,1 km vandløb skal restaureres (Skallebæk ved Haderslev Sygehus). 2,6 km rørlagte vandløb fordelt på 6 vandløb skal åbnes. 1 sø (Grarup Sø) skal restaureres. 94 ha vådområder til fjernelse af 11 tons kvælstof skal etableres. Indsats over for 3 renseanlæg. Indsats over for 8 regnbetingede udløb (overløb fra fælleskloak). Forbedret spildevandsrensning for ca. 70 ejendomme i det åbne land (spredt bebyggelse). Statens vandplaner kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside. Her er det muligt, at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau, herunder de oplysninger om indsatser (MiljøGIS) som kortmaterialet i vandhandleplanen er udarbejdet på grundlag af. Haderslev Kommunes vandhandleplan kan også ses på kommunens hjemmeside ( Vandhandleplanen er vedtaget af Haderslev Byråd d. 27. oktober Kommunens forslag til vandhandleplan har forinden været i offentlig høring i perioden 30. april 2015 til 26. juni

5 2. Forord I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan statens vandplaner og deres indsatsprogrammer for Hovedvandopland 1.10 Vadehavet og Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland vil blive realiseret inden for Haderslev Kommunes geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Haderslev Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i fire vanddistrikter, hvor hvert vanddistrikt omfatter land- og havområder bestående af et eller flere vandløbsoplande med tilhørende grundvand og kystvande. Haderslev Kommune er beliggende inden for vanddistrikt Jylland og Fyn. Vanddistrikterne er underopdelt i 23 hovedvandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hvert hovedvandopland. Haderslev Kommune er omfattet af to hovedvandoplande: Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland og Hovedvandopland 1.10 Vadehavet (se nedenstående kort). Grænsen mellem de to hovedvandoplande ligger umiddelbart vest for den sønderjyske motorvej og opdeler kommunen i to næsten lige store geografiske områder (figur 1). Figur 1. Kort over Haderslev Kommune. Kommunen er omfattet af to hovedvandoplande: Mod øst Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland og mod vest Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Den blå linje viser grænsen mellem de to vandoplande. På kortet er desuden vist de fem kommuner, der grænser op til Haderslev Kommune, og som der skal samarbejdes med ved gennemførelse af handleplanens indsatser. De statsligt udarbejdede vandplaner er en helt ny plantype med en seksårig periode fordelt på tre planperioder ( , og ). De statslige vandplaner for 1. planperiode blev vedtaget 30. oktober Vandplanerne indeholder en oversigt over miljømål og påvirkninger af søer, vandløb, kystvande og grundvande. De angiver desuden indsatsprogrammer, der skal reducere påvirkningen af de forskellige vandområder. Vandplanerne indeholder også retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndigheders fysiske planlæg- 5

6 ning og administration. Disse retningslinjer erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale vandhandleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven (lovbekendtgørelse 932 af ) skal indledes senest den 22. december Haderslev Kommune offentliggjorde i december 2012 en vandhandleplan i overensstemmelse med miljømålsloven og de vandplaner, som staten offentliggjorde i december Idet disse vandplaner blev hjemsendt til fornyet behandling af Natur- og Miljøklagenævnet den 11. december 2012, blev de kommunale vandhandleplaner samtidig erklæret ugyldige. Det betyder, at kommunen skal udarbejde en ny udgave af vandhandleplanen efter offentliggørelse af de reviderede - og gældende vandplaner, der som nævnt blev offentliggjort 30. oktober Der er taget udgangspunkt i den tidligere godkendte vandhandleplan. Haderslev Kommune har under statens arbejde med udarbejdelsen af de reviderede vandplaner arbejdet videre med primært forundersøgelse af vandløbsindsatserne efter den bekendtgørelse og de retningslinjer, der i den forløbne periode er udmeldt fra staten. Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser, og når vandplanernes indsatser skal realiseres vil Haderslev Kommune derfor indgå i et samarbejde på tværs af kommunegrænsen med de fem kommuner, der grænser op til Haderslev Kommune. Det drejer sig om følgende kommuner: Kolding, Vejen, Esbjerg, Tønder og Aabenraa Kommuner. Hvordan samarbejdet på tværs af kommunerne konkret skal organiseres vil afhænge af omfanget af de enkelte indsatser, der skal gennemføres ifølge statens vandplan. I mange tilfælde vil der kunne høstes synergieffekter ved samarbejde over kommunegrænsen, og det er derfor vigtigt at kommunerne i størst muligt omfang koordinerer indsatserne. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (bekendtgørelse 1219 af ), som er udarbejdet i medfør af 31a, stk. 3 i miljømålsloven (bekendtgørelse 932 af ). Ifølge bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: 1. Oplysninger om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder en prioritering og angivelse af forventet tidspunkt for igangsættelse af hver enkelt foranstaltning (bekendtgørelsens 4 og 5). 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning, herunder bl.a. om forholdet til kommuneplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen og råstofplanen (bekendtgørelsens 3). 3. Kortbilag, der viser hvor kommunalbestyrelsen skal gennemføre de foranstaltninger, der fremgår af vandhandleplanen (bekendtgørelsens 4, stk. 2). 4. Redegørelse for, hvordan offentligheden efter reglerne i særlovgivningen vil blive inddraget i vandhandleplanens gennemførelse (bekendtgørelsens 5). Den kommunale vandhandleplan må ikke stride imod de statslige vandplaner. Et forslag til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanernes offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. De statslige vandplaner blev offentliggjort 30. oktober 2014, og kommunens forslag til handleplan blev sendt i høring i perioden 30. april 26. juni Det skal i den forbindelse nævnes, at statens vandplaner blev offentliggjort med næsten 5 års forsinkelse i forhold til den tidsfrist, der fremgår af miljømålsloven. Efter den offentlige høring har kommunen gennemgået de indkommende hørringssvar og vurderet i hvilket omfang høringssvarene giver anledning til ændringer i den endelige vandhandleplan, inden den vedtages senest 1 år efter vandplanernes vedtagelse, dvs. senest 30. oktober Tidslinjen fra vandplanens vedtagelse til vandhandleplanens vedtagelse fremgår af nedenstående figur (figur 2). 6

7 Figur 2. Tidslinje fra de statslige vandplaners vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse. Ifølge miljømålsloven kan et forslag til en kommunal vandhandleplan ikke vedtages, hvis andre berørte kommunalbestyrelser eller staten har gjort indsigelse mod handleplanen. Forslaget kan således først vedtages, når der er opnået enighed. Såfremt der ikke kan opnås enighed blandt de berørte kommunalbestyrelser om udformning af handleplanen, er det regionsrådet, der skal fungere som mægler. Kan der stadig ikke opnås enighed, skal regionsrådet forelægge sagen for miljøministeren, som herefter træffer afgørelse. På baggrund af høringssvarene har Haderslev Kommune foretaget enkelte ændringer og tilpasninger. Haderslev Byråd har vedtaget vandhandleplanen i sin endelige form den 27. oktober I henhold til loven om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse 936 af ) skal der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer, 3, stk. 2 gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis den kommunale handleplan alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser, jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Haderslev Kommunes vandhandleplan indeholder ikke yderligere foranstaltninger end hvad der er indeholdt i statens vandplaner. Der er heller ikke indarbejdet supplerende retningslinjer i forhold til vandplanernes retningslinjer. På denne baggrund vurderer Haderslev Kommune, at vandhandleplanen er dækket af den strategiske miljøvurdering af den statslige vandplan, og derfor ikke skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse 936 af ). Beslutningen om at den kommunale vandhandleplan ikke skal miljøvurderes kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagevejledning fremgår af kapitel 9. Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Dette følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er meget lille i forhold til udarbejdelsen af vandhandleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelse af kommunens borgere, i drøftelse af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatserne skal gennemføres. 7

8 Haderslev Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Offentlig høring af forslag til vandhandleplan Forslag til vandhandleplan for Haderslev Kommune blev vedtaget af Udvalget for Plan og Miljø, Økonomiudvalget og Byrådet i Haderslev Kommune. Byrådet vedtog forslag til vandhandleplan den 28. april Forslaget til vandhandleplan blev udsendt i offentlig høring i perioden fra den 30. april til den 26. juni I høringsfasen til denne udgave af vandhandleplanen modtog kommunen 8 høringssvar. Kommunen har udarbejdet et notat med resumé af de enkelte høringssvar, samt bemærkninger hertil, herunder i hvilken grad det enkelte høringssvar giver anledning til ændring i den endelige vandhandleplan. Notatet fremgår af afsnit 10. Klage og søgsmål efter miljømålsloven Den endelig vandhandleplan for Haderslev Kommune er vedtaget af Udvalget for Plan og Miljø, Økonomiudvalget og Haderslev Byråd. Byrådet vedtog vandhandleplanen den 27. oktober Vandhandleplanen er offentliggjort den 28. oktober I henhold til miljømålslovens 53, stk. 1, nr. 2 (lovbekendtgørelse 932 af ) kan den endeligt vedtagne vandhandleplan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i en periode på 4 uger efter offentliggørelsen. Vandhandleplanen kan påklages for så vidt angår handleplanens indhold og tilvejebringelse. Klagevejledning fremgår af kapitel 9. 8

9 3. Baggrund EU s vandrammedirektiv trådte i kraft d. 22. december 2000 (direktiv nr. 2000/60/EF af ). Vandrammedirektivet fastlægger rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand i alle EU-lande. Direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand senest ved udgangen af Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (de statslige vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven (lovbekendtgørelse 932 af ). Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil der den 30. oktober 2014, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. lovens 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Vandplanerne er således et centralt element i gennemførelsen af vandrammedirektivet, og indeholder opskriften på, hvordan vi i Danmark vil nå målsætningen i vandrammedirektivet. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne, samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål de enkelte vandområder skal have, og har i de enkelte vandplaner opsat et indsatsprogram for at opnå målene, hvis de ikke allerede er opfyldt. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal vandplanerne følges op af kommunale vandhandleplaner. I vandhandleplanerne skal kommunerne redegøre nærmere for, hvordan kommunerne vil gennemføre de indsatser, som fremgår af de statslige vandplaner og de dertil knyttede indsatsprogrammer inden for de enkelte kommuners geografiske område, og hvordan målsætningerne og miljømålene i vandplanen derved opfyldes. Vandplanernes miljømål Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster - senest ved udgangen af 2015 skal have opnået miljømålet god tilstand eller godt potentiale. Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser af tilstanden af vandområderne forebygges. Miljømålene i statens vandplaner er fastsat på 9

10 baggrund af bekendtgørelsen om fastsættelse af miljømål (bekendtgørelse 1433 af ). Overfladevand (søer, vandløb og kystvande) har opnået god tilstand når både den økologiske og kemiske tilstand er god. For grundvand er der god tilstand når både den kvantitative og den kemiske tilstand er god. For overfladevand defineres den økologiske tilstand i forhold til, hvor meget tilstanden afviger fra den helt uforstyrrede tilstand. Den uforstyrrede tilstand kaldes også for referencetilstanden. Den økologiske tilstand i et vandområde kan på den måde udtrykkes ved den såkaldte økologiske kvalitetsratio (Ecological Quality Ratio, EQR), som er forholdet mellem vandområdets tilstand og den upåvirkede referencetilstand. EQR udtrykkes ved en værdi mellem 1 og 0, således at en tilstand tæt på den upåvirkede referencetilstand svarer til en værdi tæt på 1, mens en dårlig, stærkt påvirket tilstand svarer til værdier tæt på 0. God økologisk tilstand er defineret som en svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet. Til sammenligning vil et vandområde, der er helt upåvirket eller kun afviger ubetydeligt fra den uforstyrrede tilstand have høj økologisk tilstand. I den anden ende af skalaen, vil et vandområde have dårlig økologisk tilstand, hvis der er alvorlige afvigelser fra den uforstyrrede tilstand. Nedenstående tabel (tabel 1) viser de fem forskellige økologiske kvalitetsklasser, der anvendes i vandplanerne udtrykt i forhold til afvigelsen fra den uforstyrrede tilstand. Nogle vandområder er i vandplanerne karakteriseret som kunstige eller stærkt modificerede. Der er tale om vandområder, hvor menneskelig aktivitet har medført fysiske ændringer i en sådan grad, at vandområdet i væsentlig grad har ændret karakter. For sådanne vandområder gælder, at de skal opnå et godt økologisk potentiale. Tabel 1. Definition af de enkelte økologiske kvalitetsklasser for overfladevand. Den økologiske tilstand er beskrevet i forhold til afvigelsen fra den uforstyrrede tilstand. For vandområder, der i vandplanen er karakteriseret som kunstige eller stærkt modificerede er den økologiske kvalitet beskrevet som økologisk potentiale. Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand Økologisk kvalitetsklasse Naturlige vandområder Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Miljømål for vandløb I vandplanerne er miljømålene for den økologiske tilstand for overfladevande først og fremmest fastlagt ud fra en række forskellige biologiske parametre. I vandløb er miljømålet for den økologiske tilstand fastsat ud fra smådyrsfaunaen. Smådyrsfaunaen bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) og tilstanden angives i faunaklasser på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er den bedste og 1 den dårligste tilstand. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til de faunaklasser, der fremgår af nedenstående tabel (tabel 2). For de fleste vandløb er kravet til god økologisk tilstand sat til faunaklasse 5. Det følger af miljømålsloven, at den eksisterende tilstand ikke må forringes. Det betyder, at hvis den nuværende tilstand er faunaklasse 6, er kravet om god tilstand sat til denne faunaklasse. Hvis den nuværende tilstand er faunaklasse 7, sættes målet til denne faunaklasse (høj tilstand). Enkelte vandløb, som ligger i områder, hvor landskabet er meget fladt, vandhastigheden lille og bunden finkornet, er i vandplanen defineret som værende af blødbundstypen. Her betragtes til- 10

11 standen som god, hvis faunaklassen er 4. Vandløb, der er karakteriseret som kunstigt anlagte eller stærkt fysisk modificeret, skal opnå miljømålet godt potentiale, hvilket er opfyldt ved en faunaklasse på 4, 5 eller 6. Tabel 2. Miljømål for økologisk tilstand for vandløb. Inddeling i de økologiske kvalitetsklasser sker ud fra smådyrsfaunaen, som bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI). Vandløbstype Miljømål, økologisk tilstand Mål for faunaklasse (DVFI) Normale Høj tilstand 7 God tilstand Blødbund God tilstand - * Stærkt modificerede, Kunstige Godt potentiale * Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) har vurderet, at blødbundsvandløbenes tilstand ikke kan vurderes med udgangspunkt i DVFI. Som en konsekvens heraf er miljømålet for økologisk tilstand for blødbundsvandløb derfor generelt god økologisk tilstand, men det detaljerede mål i form af faunaklasse er bortfaldet. For at vandløbene kan opnå god økologisk tilstand forudsættes også, at der er sammenhæng (kontinuitet) i deres forløb, så dyrelivet fisk og smådyr - frit kan vandre og sprede sig. Derfor er der i vandplanerne krav om at skabe passage ved en række spærringer i vandløbene Figur 3. Der findes mange forskellige typer af vandløbsspærringer. Fælles for dem alle er at de skaber en unaturlig niveauforskel i vandløbsbunden som fisk og smådyr kan have svært ved at passere. I dette tilfælde er der tale om en totalspærring for alle vandrende fisk og for smådyr i opstrøms retning. Niveauforskellen er to meter. Foto: Erik Tveskov. 11

12 EU s vandrammedirektiv opererer på vandløbsområdet med tre forskellige kvalitetselementer, som medlemslandene skal opstille mål for og planlægge efter. De biologiske kvalitetselementer er den akvatiske flora, sammensætningen af smådyrlivet og sammensætningen af fiskebestandene. De hydromorfologiske kvalitetselementer omfatter blandt andet sammenhæng i vandløbenes forløb (kontinuitet). De fysisk-kemiske kvalitetselementer er en lang række af parametre blandt andet temperatur, iltforhold, jernindhold og indholdet af organiske stoffer. Den første generation af vandplaner har kun fastsat mål for smådyrlivets sammensætning udtrykt ved faunaklassen, og delvist for de hydromorfologiske kvalitetselementer i form af krav om etablering af passage ved vandløbsspærringer. Det må derfor forventes, at der i de kommende vandplaner skal beskrives tilstand, mål og påvirkninger på en række yderligere elementer, som f.eks. vandløbenes plante- og fiskesamfund. Figur 4. Der er ikke mål for fiskebestandenes sammensætning i første generation af vandplanerne, men det kommer der formodentlig i de næste generationer af vandplaner. Dette er en ungfisk af laks fra Fladså. Foto: Erik Tveskov. 12

13 Miljømål for søer I søerne er miljømålet for økologisk tilstand i vandplanerne fastsat ud fra vandets indhold af klorofyl a. Klorofyl er det stof (farvepigment), som giver planterne deres grønne farve. Alger er små mikroskopiske planter (planteplankton), hvor klorofyl a er det kvantitativt vigtigste farvepigment. Indholdet af klorofyl a er derfor et indirekte mål for mængden af alger i søvandet. Figur 5. Miljømålet for søer sætter krav til hvor mange alger der må være i vandet. I mange søer er miljømålet ikke opfyldt pga. for mange alger som følge af for stor tilførsel af næringsstoffer. På billedet ses algeopblomstring i Haderslev Dam. Foto: Kim Hansen. Søernes indhold af klorofyl a skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. Søtypen afhænger bl.a. af søens dybde og kalkindhold. De fleste søer tilhører den lavvandede, kalkrige type (type 9), hvor kravet til opfyldelse af miljømålet god tilstand er et klorofyl-indhold på højst 25 µg/l (mikrogram pr. liter), som er grænsen mellem god tilstand og moderat tilstand. I de dybere, kalkrige søer (type 10) går grænsen ved 12 µg/l. 13

14 Figur 6. Måling af søens sigtdybde giver et godt billede af søens miljøtilstand, og er et indirekte mål for søens indhold af alger. Sigtdybden måles ved at sænke en hvid skive ned i vandet til man akkurat kan ane skiven. Jo flere alger der er, desto mere uklart er vandet. I meget forurenede og uklare søer kan sigtdybden være under 20 cm. I klarvandede og upåvirkede søer kan den hvide skive derimod ses helt ned på 7-8 meters dybde. I vandplanerne fastsættes søernes miljømål ud fra vandets indhold af klorofyl. Klorofyl er det farvepigment, som giver algerne deres grønne farve, og som bruges til at optage energi fra sollyset. Indholdet af klorofyl er derfor et indirekte mål for mængden af alger. Foto: Kim Hansen. Nogle søer, f.eks. Haderslev Dam og Stevning Dam, er opstået ved opstemning af vandløb. Disse søer er i vandplanen udpeget som stærkt modificerede vandområder, hvor miljømålet er godt økologisk potentiale med et klorofyl-indhold svarende til god økologisk tilstand (25 µg/l). Søernes tilstand må ikke forringes. Det betyder, at hvis den nuværende tilstand er høj tilstand, målsættes søen også med miljømålet høj tilstand. For en nærmere redegørelse for fastsættelse af miljømålene for de forskellige søtyper henvises til statens vandplaner. Miljømål for kystvande For kystvandene er miljømålet for økologisk tilstand i vandplanen fastsat ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs. Dybdegrænsen for ålegræssets udbredelse er et indirekte udtryk for vandets klarhed og indhold af alger: Jo færre alger der er i vandet, des længere ude og på større dybder vokser ålegræsset. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. For de fleste kystvande er dybdegrænsen defineret ud fra kendskab til historiske dybdegrænser for ålegræsset. 14

15 Figur 7. Udbredelsen af ålegræs er en vigtig indikator for den økologiske tilstand i de kystnære, marine vandområder. I statens vandplaner er miljømålet for kystvandene fastsat ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs. I Lillebælt er den minimale dybdegrænse sat til omkring 8 meter. Foto: Naturstyrelsens hjemmeside, Figur 8. Haderslev Fjord er et af de vandområder som der i vandplanen er fastsat miljømål for. Ålegræs skal kunne vokse i hele dybden. Miljømålet er ikke opfyldt og fjorden har ifølge vandplanen en ringe tilstand. Foto: Kim Hansen. 15

16 Miljømål for grundvand Miljømål for grundvand omfatter mål for både den kvantitative og kemiske tilstand. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand (bekendtgørelse 1433 af ). Med hensyn til grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden kan medføre, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. med hensyn til indikatorer for bæredygtig vandvindvinding. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion inden for sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske tilstand, hvor miljømålet vurderes på baggrund af koncentrationen af forurenende stoffer i grundvandet. For en nærmere redegørelse af miljømålene for grundvandets kemiske tilstand henvises til vandplanerne. Vandplanens indsatsprogram Ud fra de fastlagte miljømål i vandplanerne har staten opgjort, hvor stort indsatsbehovet er for at opnå miljømålet i de enkelte vandområder og grundvandsforekomster. Af økonomiske og/eller tekniske årsager er det ikke alle steder muligt at gennemføre det fulde indsatsbehov. Den indsats der skal gennemføres i den første vandplanperiode ( ) betegnes som indsatskravet for planperioden. Hvor staten vurderer, at det ikke er muligt at opfylde det fulde indsatsbehov, er tidsfristen for målopfyldelse forlænget til kommende planperiode(r) efter I hver vandplan er der opstillet et indsatsprogram for indsatskravet i første planperiode, og herunder angivet virkemidler til de enkelte indsatser. Virkemidlerne stammer fra statens virkemiddelkatalog (Virkemiddelkatalog til brug for vandplanernes indsatsprogrammer. Naturstyrelsen, Miljøministeriet), og er de virkemidler som staten efter en cost-benefit-analyse har vurderet som de mest omkostningseffektive. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår virkemiddelkataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. I relation til spærringer i vandløb kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Ansvar I implementeringen af EU s vandrammedirektiv, har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. 16

17 Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at statens vandplaner er offentliggjort. Senest 1 år efter offentliggørelse af de statslige vandplaner skal de kommunale vandhandleplaner være vedtaget og offentliggjort. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vandplanerne og Natura 2000-planerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode ( ) udløber 22. december

18 4. Resumé af de statslige vandplaner I dette kapitel gives et resumé af de to statslige vandplaner som Haderslev Kommune er omfattet af: Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland og Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Vandplanerne og de tilhørende kort kan også ses på Naturstyrelsens hjemmeside ( Vandplanerne skal sikre, at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangspunktet opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af I vandplanerne er der fastsat konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand, og opstillet krav til indsatsen. Der er desuden foretaget en strategisk miljøvurdering af planerne. På landsplan skal der i første planperiode ( ) ske en reduktion af kvælstofudledningen på ca tons kvælstof. Fosforudledningen skal reduceres med 51 tons fosfor. For at nå målene skal der blandt andet etableres vådområder, og udlægges randzoner langs vandløb og søer. Ca. 450 km vandløb skal restaureres, ca. 150 km rørlagte vandløb skal åbnes op, og ca spærringer i vandløb skal fjernes så der gives bedre passage for fisk og andre dyr i vandløbene. Op imod ejendomme i det åbne land skal have forbedret spildevandsrensning, og ved en lang række punktkilder, herunder renseanlæg og regnbetingede overløb, skal forureningen reduceres. Den enkelte vandplan er opdelt i en plandel og en redegørelsesdel. Plandelen indeholder miljømål for de enkelte vandområder og det indsatsprogram, der skal gennemføres i den første vandplanperiode ( ). Plandelen indeholder desuden en række retningslinjer, som har bindende virkning over for myndighedernes fysiske planlægning og administration. Vandplanens redegørelsesdel indeholder en beskrivelse af alle vandområderne, herunder en beskrivelse af vandområdernes tilstand og en opgørelse over påvirkninger af vandområderne. Der er herefter foretaget en vurdering af indsatsbehovet for at opfylde miljømålene for vandløb, søer, kystvande og grundvand. Endelig er der sammensat et indsatsprogram ved anvendelse af en række virkemidler, der kan reducere påvirkningerne af vandområderne. Indsatsprogrammet er udarbejdet ud fra princippet om størst mulig omkostningseffektivitet. Vandplan Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland Vandplanen for Lillebælt/Jylland dækker et areal på ca km 2, svarende til 8 % af Jyllands areal, og strækker sig fra den sydjyske højderyg mod vest til Vejle i nord og Flensborg Fjord i syd (figur 9). Området berører ni kommuner, heriblandt den østlige halvdel af Haderslev Kommune. I vandplanen er der fastsat specifikke miljømål for km vandløb, 41 søer, heraf 37 større end 5 ha, samt for kystvandene og fjordene. Ifølge vandplanens indsatsprogram skal der i løbet af første planperiode frem til udgangen af 2015 ske følgende indsatser (jf. vandplanens tabel 1.3.1): Fjernelse af 130 faunaspærringer i vandløb. Restaurering på 10 km vandløb. Genåbning af 17 km rørlagte vandløb. Restaurering af 1 sø. Forbedret rensning på 2 renseanlæg. Forbedret spildevandsrensning på ca. 167 ejendomme i det åbne land. Indsats over for 11 regnvandsbetingede udløb. Oversvømmelse af 28,2 ha ådale med henblik på fjernelse af fosfor. Etablering af op til ha vådområder med henblik på fjernelse af kvælstof. 18

19 Hertil kommer en række andre generelle virkemidler, herunder etablering af randzoner langs vandløb og søer, efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder og forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret. Ifølge vandplanen beløber de årlige omkostninger sig til i alt ca. 23 millioner kr. pr. år. For en nærmere beskrivelse af vandplanens indhold henvises til Naturstyrelsens hjemmeside. Den del af indsatsen, der ligger i Haderslev Kommune er uddybet i herværende vandhandleplan. Figur 9. Oversigtskort over Hovedvandopland Lillebælt/Jylland. Kortet stammer fra statens vandplan. Vandplanerne kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside, 19

20 Vandplan Hovedvandopland 1.10 Vadehavet Vandplanen for Vadehavet dækker et areal på ca km 2, svarende til omkring 1/6 af Jyllands samlede areal (figur 10). Området strækker sig mod nord fra Henne Strand på Vestkysten til Billund i øst. Mod sydvest går området ned til Bredebro og mod sydøst til lidt nordvest for Aabenraa. Området berører ti kommuner, heriblandt den vestlige halvdel af Haderslev Kommune. Figur 10. Oversigtskort over Hovedvandopland Vadehavet. Kortet stammer fra statens vandplan. Vandplanerne kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside, I vandplanen for Vadehavet er der fastsat specifikke miljømål for km vandløb, 40 søer, heraf 35 søer større end 5 ha, samt for kystvandene. Ifølge vandplanens indsatsprogram skal der i løbet af første planperiode frem til udgangen af 2015 ske følgende indsatser (jf. vandplanens tabel 1.3.1): 20

21 Fjernelse af 128 faunaspærringer i vandløb. Restaurering på 3 km vandløb. Genåbning af 9 km rørlagte vandløb. Forbedret rensning på 5 renseanlæg. Forbedret spildevandsrensning på ca. 124 ejendomme i det åbne land. Indsats over for 8 regnvandsbetingede udløb. Oversvømmelse af 9,3 ha ådale med henblik på fjernelse af fosfor. Indsats over for 6 ferskvandsdambrug. Hertil kommer de samme generelle virkemidler, som er nævnt i ovenstående afsnit for vandplanen for Lillebælt/Jylland (randzoner, efterafgrøder mv.). Ifølge vandplanen beløber de årlige omkostninger sig til i alt ca. 27 millioner kr. pr. år. For en nærmere beskrivelse af vandplanens indhold henvises til Naturstyrelsens hjemmeside. Den del af indsatsen, der ligger i Haderslev Kommune er uddybet i herværende handleplan. 21

22 5. Vandhandleplanens indsatser Vandhandleplanens indsatser som Haderslev Kommune skal gennemføre i første vandplanperiode ( ), fastsættes med udgangspunkt i de indsatsprogrammer, der fremgår af statens vandplaner. For Haderslev Kommune drejer det sig om indsatsprogrammet for Hovedvandopland 1.10 Vadehavet og for Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland. De indsatser, der skal ske i de enkelte områder er typisk beskrevet som en påvirkning, der skal reduceres for at nå miljømålet. Det kan f.eks. være en reduktion i tilførslen med næringsstoffer (kvælstof og fosfor), eller en fysisk påvirkning som f.eks. en spærring i et vandløb, der skal fjernes. Vandplanens indsatsprogrammer er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i første vandplanperiode ( ). Indsatsprogrammerne er resuméer af de tiltag, der i de enkelte vandplaner er besluttet skal gennemføres for at leve op til miljømålene for de enkelte vandområder. Indsatsprogrammerne indeholder derudover opskrifter på, hvordan og med hvilke virkemidler målene kan opfyldes. Inden for Haderslev Kommunes geografiske område skal der ifølge vandplanerne i første planperiode ( ) gennemføres følgende indsatser: Fjernelse af 35 faunaspærringer i vandløb. Restaurering af 1,1 km vandløb (Skallebæk ved Haderslev Sygehus). Åbning af ca. 2,6 km rørlagte vandløb fordelt på 6 vandløb. Restaurering af 1 sø (Grarup Sø). Etablering af ca. 94 ha vådområder til fjernelse af knap 11 tons kvælstof. 3 renseanlæg, hvor der skal ske en supplerende indsats. 8 regnbetingede udløb (overløb fra fælleskloak), hvor der skal ske en supplerende indsats. Ca. 70 ejendomme i det åbne land (spredt bebyggelse), hvor der skal ske en forbedret spildevandsrensning. Tabel 3 indeholder en oversigt over den del af vandplanernes indsatsprogrammer, som skal gennemføres i Haderslev Kommune, fordelt på de to hovedvandoplande (Vadehavet og Lillebælt/Jylland). Den geografiske lokalisering af indsatserne i forhold til vandløb, søer og spildevand (spredt bebyggelse, renseanlæg og regnvandsbetingede udløb) er desuden vist på oversigtskortene på figur En nærmere beskrivelse af de enkelte indsatsområder og kommunens forslag til hvordan indsatsen skal prioriteres fremgår af kapitel 6. 22

23 Tabel 3. Vandplanernes indsatsprogram i Haderslev Kommune. Oversigt over den del af vandplanernes indsatsprogrammer, der omfatter Haderslev Kommunes geografiske område og kyststrækning, og som skal gennemføres i 1. vandplanperiode frem til udgangen af Tabellen er baseret på oplysningerne i vandplanernes tabel Indsats: Påvirkning som skal reduceres og tilhørende virkemiddel Fysisk påvirkning af vandløb og søer Hovedvandopland 1.10 Vadehavet Fjernelse af faunaspærringer 17 stk. 18 stk. Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland Vandløbsrestaurering - 1,10 km (1 strækning) Genåbning af rørlagte vandløb ca. 650 m 1 1,94 km (5 strækninger) Sørestaurering - 1 lokalitet (Grarup Sø) Påvirkning fra punktkilder Renseanlæg forbedret spildevandsrensning 2 anlæg 1 anlæg Regnbetingede udløb, bassiner 1 udløb 7 udløb Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning Diffus påvirkning fra næringsstoffer landbrug mv. Etablering af vådområder til fjernelse af kvælstof Oversvømmelse af ådale med henblik på fjernelse af fosfor Randzoner langs vandløb og søer 2 Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker 2 Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder 2 Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret 2 Ændring af normsystemet 2 69 ejendomme 1 ejendomme - 94 ha (10,6 tons kvælstof) - - Generelle virkemidler som anvendes i sø- og kystoplande Generelle virkemidler som anvendes i sø- og kystoplande 1 Der er peget på en genåbning af en strækning af Blå Å, hvoraf ca. 650 meter ligger på kommunegrænsen. Indsatsen håndteres af nabokommunerne. 2 Der er her tale om generelle virkemidler til reduktion af næringsstoffer fra landbrugsarealer, som anvendes i alle søog kystoplande uanset indsatskrav. Virkemidlerne implementeres bl.a. gennem landbrugslovgivningen. 23

24 Figur 11. Oversigt over indsatsen i vandløb og søer. Kortet er udarbejdet ud fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. 24

25 Figur 12. Oversigt over indsatsen i forhold til renseanlæg og regnbetingede udløb. Kortet er udarbejdet ud fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. 25

26 Figur 13. Oversigt over indsatsen i forhold til spildevandsrensning for spredt bebyggelse. Kortet stammer fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Kortet viser, hvor der skal ske en supplerende indsats i form af forbedret spildevandsrensning for den spredte bebyggelse. Kortet viser desuden den såkaldte baselineindsats. 26

27 Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse En del af indsatsen for at reducere udvaskningen af kvælstof fra landbrugsarealer til fjorde og kyster omfatter etablering af vådområder. Denne indsats forløber udskilt fra de øvrige indsatser, og indsatsen i forhold til etablering vådområder er allerede igangsat i Der er i vandplanen fastsat krav til etablering af i alt 94 ha vådområder i Haderslev Kommune. Omfanget af vådområderne er fastsat ud fra nøgletallet 113 kg kvælstof pr. ha, som er minimumskravet til den årlige gennemsnitlige kvælstoffjernelse inden for det enkelte delvandopland. Vådområdeindsatsen er fordelt på 22 ha i oplandet til Avnø Vig samt 72 ha i oplandet til Haderslev Fjord, hvilket svarer til en reduktion i kvælstofudledning på hhv. 2,5 og 8,1 tons kvælstof om året. Der skal således findes 94 ha lavbundsarealer, som er egnede til at genoprette som vådområder. Haderslev Kommune udpeger egnede projektarealer, hvorefter vandoplandsstyregruppen (den såkaldte VOS) for Lillebælt/Jylland prioriterer de projekter, som skal forundersøges og eventuelt realiseres. En nærmere beskrivelse af denne indsats fremgår af kapitel 6. Læs mere om vådområdeindsatsen på kommunens hjemmeside (find den aktuelle side ved at søge efter vådområde i søgefeltet på forsiden). Figur 14. Kort over Haderslev Kommune med vandoplandene til Avnø Vig og Haderslev Fjord, hvor der ifølge vandplanen skal etableres vådområder til kvælstoffjernelse. På kortet er desuden vist de vandløb som er miljømålsatte i vandplanen. Etablering af vådområder til fosforfjernelse Indsatsen med etablering af vådområder i oplande til søer - såkaldte fosfor-ådale eller P-ådale skal først og fremmest reducere fosfortilførslen til søerne. Naturstyrelsen har vurderet, at der af tekniske og økonomiske årsager ikke skal etableres vådområder til fosforfjernelse inden for Haderslev Kommunes geografiske område i denne planperiode frem til

28 Klimatilpasning i vandplanerne og vandhandleplanen De statslige vandplaner for første vandplanperiode ( ) er ikke tilpasset klimaændringer. Det fremgår af vandplanerne, at staten vurderer at der ikke er tilstrækkeligt fagligt grundlag for at imødegå klimaændringer i fastsættelse af miljømålene, og i de ændringer et ændret klima formodentlig vil forårsage i afstrømningsmønstre og udvaskning af næringsstoffer. Effekten af klimaforandringerne er derfor ikke inddraget i vandplanerne for 1. vandplanperiode. Staten forventer, at der til de næste vandplaner (2. vandplanperiode, ) vil være tilstrækkelig viden til at inddrage klimaforandringerne i vandplanlægningen. Det bemærkes i vandplanerne, at en del af de indsatser der er defineret i første generation af vandplaner vil medvirke til at kunne imødegå konsekvenserne af et ændret nedbørsmønster. F.eks. vil vådområder langs vandløb virke som bufferzoner for øget nedbør og dermed reducere risikoen for oversvømmelser nedstrøms. Tilsvarende gælder for regnvandsbassiner på regnbetingede udløb. I vandplanerne opfodres kommunerne til i videst mulig omfang at give de indsatser, som giver synergieffekt i forbindelse med den nødvendige klimatilpasning, en høj prioritet ved udmøntning af vandplanerne, f.eks. i forbindelse med indsatsen overfor de regnbetingede overløb. Det fremgår desuden af vandplanernes retningslinjer om myndighedernes administration af miljølovgivningen, at det bør tilsigtes, at tilladelser, godkendelser mv. til aktiviteter, som understøtter klimatilpasninger, får høj prioritet (retningslinje 3). Haderslev Kommune vurderer, at det er vigtigt at tage højde for klimabetingede ændringer. I kommunens myndighedsarbejde tilsigtes det således allerede, at tilladelser og godkendelser på f.eks. kloak- og spildevandsområdet understøtter klimatilpasningsindsatser. Ved realisering af indsatserne i vandhandleplanen vil de konkrete projekter i størst muligt omfang, og i det omfang der er tilstrækkeligt fagligt grundlag, blive forsøgt gennemført så de er forberedt på klimaændringerne. Det er dog yderst vanskeligt at vurdere, hvilke indsatser der har størst effekt i forhold til klimatilpasninger, og kommunen har derfor valgt ikke at lade dette indgå som et parameter i prioriteringen af indsatserne. Det forventes, at der i de kommende vandplaner indarbejdes klimatilpasninger, og at der i forlængelse af næste generation af vandplaner vil foreligge de nødvendige økonomiske og faglige redskaber til at foretage klimatilpasninger af indsatsen. 28

29 6. Prioritering og gennemførelse af indsatserne Den kommunale vandhandleplan skal, jf. 5 i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (bekendtgørelse 1219 af ), indeholde kommunens realiseringsrækkefølge og forventet tidspunkt for igangsættelse af hver enkelt foranstaltning, der skal gennemføres. I dette kapitel beskrives de kriterier Haderslev Kommune har lagt til grund for prioritering af de foranstaltninger, der skal gennemføres for at opfylde vandplanernes mål. Vandplanernes første planperiode løber frem til udgangen af 2015, og inden for denne periode skal indsatsen for vandløb, søer og spildevand være iværksat. En del af spildevandsindsatsen (renseanlæg og regnvandsbetingede udløb) rækker dog frem til 2018 (se nærmere beskrivelse i det pågældende afsnit). For hvert indsatsområde er der vist en prioriteret rækkefølge for realiseringen og det forventede tidspunkt for igangsættelse af de enkelte indsatser. Der er desuden givet en nærmere beskrivelse af de enkelte indsatser. Haderslev Kommune vil i størst muligt omfang gribe prioriteringslisten an fra toppen og realisere indsatserne i den givne rækkefølge. Med underkendelsen af de statslige vandplaner i december 2012 blev vedtagelsen af de i forvejen forsinkede vandplaner yderligere udskudt. Med endelig vedtagelse af vandplanerne den 30. oktober 2014 får kommunerne i praksis alene 2015 til at gennemføre indsatserne i nærværende vandhandleplan. Alle indsatser i handleplanen er derfor overordnet prioriteret til iværksættelse i Undtaget herfra er dog nogle indsatser på spildevandsområdet. Det er Miljøministeriets opfattelse, at foranstaltningerne i vandplanernes indsatsprogram skal være iværksat senest d. 22. december Naturstyrelsen har meldt ud til kommunerne, at på grund af vandplanernes forsinkelse og den meget korte tidsfrist, lever kommunerne op til vandrammedirektivets bestemmelser, såfremt der er givet tilsagn til forundersøgelse af indsatserne og der samtidig er fremdrift i udførelsen af indsatserne. Naturstyrelsen er bekendt med, at det kan være umuligt for kommunerne at realisere samtlige indsatser inden udgangen af 2015 (på grund af vandplanernes store forsinkelse). Det forventes derfor, at realisering af nogle indsatser for 1. vandplanperiode ( ) vil ske sideløbende med forundersøgelser og realisering af indsatser for 2. vandplanperiode ( ). Naturstyrelsen betragter en bevillingskrævende indsats som værende iværksat, hvis kommunen har indsendt ansøgning om forundersøgelse til de konkrete projekter inden d. 22. december På spildevandsområdet er fristen for gennemførelsen af indsatserne på grund af forsinkelsen af vandplanernes vedtagelse udskudt således, at indsatserne skal være gennemført senest 2 år efter vedtagelsen af vandplanerne for 1. planperiode (se afsnit om spildevand). I betragtning af, at der som følge af vandplanernes forsinkelse kun er kort tid tilbage af planperioden til iværksættelse af indsatserne, vil Haderslev Kommune indledningsvis vurdere, om indsatserne forventes omkostningseffektive i henhold til Naturstyrelsens referencetal, og om der med indsatsen kan forventes at opnås målopfyldelse i det pågældende vandområde. Naturstyrelsen har i note 5 til vandplanernes indsatsprogram (tabel 1.3.1) fastslået, at hvis kommunen i forbindelse med forberedelse af vandløbsindsatsen forud for ansøgning om tilskud vurderer, at en indsats ikke vil have den forventede forbedrende effekt for vandløbet eller ikke vil være omkostningseffektive at gennemføre, kan Naturstyrelsen efter en konkret vurdering beslutte, at kommunen ikke er forpligtiget til at gennemføre indsatsen. Hvis indsatser vurderes at opfylde kriterierne i note 5, vil kommunen søge Naturstyrelsen om fritagelse for forpligtigelse til gennemførelse. Det bemærkes, at endelig realisering og tidspunktet for indsatsen på vandløbsområdet er betinget af, at der opnås statsligt tilsagn om finansiering for de enkelte indsatser. 29

30 Det fremgår af bekendtgørelsen om kommunale vandhandleplaner (lovbekendtgørelse 1219 af 15/12/2011), at handleplanen ikke må foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forbindelse med gennemførelsen af vandhandleplanen. Haderslev Kommunes kriterier for prioritering af vandhandleplanens indsatser Ved prioritering af indsatsen har Haderslev Kommune lagt vægt på, at der planlægges ud fra en helhedsorientering, som sikrer en omkostningseffektiv gennemførelse ( mest miljø for pengene ), og at de anvendte kriterier er objektive og fagligt velfunderede. Prioriteringen er foretaget ud fra nedenstående overordnede kriterier. Hertil kommer en række mere detaljerede kriterier, som er beskrevet for de enkelte indsatsområder. Indsatsen fordeles jævnt så ressourceforbruget er ens i den resterende tid af 1. vandplanperiode, der er til rådighed til gennemførelse af indsatserne. De forskellige typer af indsatser iværksættes i et parallelt forløb. Fra starten af igangsættes både indsatser, der vurderes let gennemførlige, og indsatser, der vurderes at være mere tids- og ressourcekrævende. Indsatserne gennemføres, så der så vidt muligt opnås synergi både mellem de forskellige indsatser i vandhandleplanen og til Natura 2000-handleplanerne. Ved flere indsatstyper i det samme vandløb, gennemføres de så vidt muligt samtidigt. Indsatsen prioriteres højt i de vandløb, hvor der ud fra en samlet faglig vurdering opnås bedst naturkvalitet i forhold til den omkostning indsatserne er forbundet med. Den supplerende indsats over for spildevand fra spredt bebyggelse prioriteres i den rækkefølge, der forventes at resultere i de største miljøforbedringer. Indsatsen iværksættes først i sø-oplande, dernæst i vandløbs-oplande med god/høj fysisk tilstand i vandløbet, og til sidst i oplande, hvor vandløbenes fysiske tilstand er ringe/dårlig. Prioriteringen af den øvrige spildevandsindsats (renseanlæg og overløbsbygværker) skal harmonere med kommunens spildevandsplan, og i øvrigt så der på lang sigt opnås de mest hensigtsmæssige løsninger. Haderslev Kommune må i øvrigt tage forbehold for mulige ændringer i løbet af planperioden, og forbeholder sig ret til at omprioritere indsatserne inden for planperiodens tidsmæssige ramme, dersom lovmæssige, praktiske eller økonomiske forhold nødvendiggør eller taler for det. Opdateret viden om vandløbenes tilstand (DVFI) vil også kunne give anledning til en ændret prioritering. Inddragelse af offentligheden Haderslev Kommune lægger stor vægt på borgerinddragelse, og at berørte lodsejere, landboforeninger, interesseorganisationer mfl. involveres i en gensidig dialog i forbindelse med planlægningen og gennemførelse af de indsatser, som skal gennemføres ifølge statens vandplan. Det er bl.a. sket gennem den offentlige høring af kommunens forslag til vandhandleplan, hvor alle interessenter har haft mulighed for at kommentere på kommunens forslag, herunder de kriterier kommunen bruger til at prioritere indsatserne efter. Offentligheden vil desuden blive inddraget i vandhandleplanens gennemførelse efter reglerne i særlovgivningen for de enkelte indsatsområder. Det betyder f.eks., at foranstaltninger i vandløb (f.eks. restaurering og åbning af rørlagte vandløb) skal godkendes efter vandløbslovens bestemmelser. Godkendelsesproceduren skal sikre, at der både tages hensyn til vandløbets afstrømning og miljø, og at alle berørte parter har mulighed for at få medindflydelse på projektet. Godkendelsesproceduren inkluderer en offentlig høring af et projektforslag, og efterfølgende en fire ugers klagefrist ved offentliggørelse af den endelige godkendelse af projektet. Annoncering af de enkelte projekter vil typisk ske på kommunens hjemmeside. Lodsejere, der ejer jord, hvor der skal gennemføres indsatser vil altid blive kontaktet af kommunen inden indsatsen iværksættes. 30

31 Beskrivelse af vandhandleplanens indsatser Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller flere af indsatsområderne. De følgende afsnit fungerer som en uddybning af kapitel 5 og indeholder en mere detaljeret forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. De enkelte afsnit indeholder et kort beskrivende afsnit for hvert indsatsområde. Der redegøres her for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte. En del af indsatsen med etablering af vådområder til kvælstoffjernelse er allerede iværksæt, og her redegøres der for hvor langt kommunen er nået med projekterne. For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter de forskellige lovgivningers regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. Redegørelsen for de enkelte indsatser er dog ikke så konkret, at den foregriber det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der skal træffes i forbindelse med gennemførelse af vandhandleplanen, hvilket er i overensstemmelse med 4, stk. 1 i bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (bekendtgørelse 1219 af ). I beskrivelsen henvises til kommunekortene i kapitel 5 samt detailkort i herværende kapitel, der viser indsatsområdernes geografiske placering. Ud over de specifikke, målrettede indsatser der skal gennemføres ifølge vandplanernes indsatsprogrammer, har regeringen truffet beslutning om, at der også skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer (se også tabel 3 i kapitel 5). Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af vådområder til kvælstoffjernelse og tilbageholdelse af fosfor (såkaldte fosfor-ådale). Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. Vandløb I statens vandplaner er der for hele landet fastsat mål for ca km vandløb. I Haderslev Kommune er der fastsat miljømål for i alt 389 km vandløb. Der er fastsat en indsats indenfor tre hovedtemaer der berører vandløb: Etablering af passage ved vandløbsspærringer, restaurering af vandløb, samt åbning af rørlagte strækninger. Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 (lovbekendtgørelse 933 af ) er udpegede og kan bl.a. ses på Danmarks Arealinformation ( Beskyttelsen af udpegede 3-vandløb indebærer, at der ikke uden dispensation fra naturbeskyttelsesloven må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Vandløbsregulering og -restaurering er projekter, hvor vandløbets forløb ændres. Reguleringer og ændring af fysiske forhold generelt, skal godkendes efter vandløbslovens bestemmelser (lovbekendtgørelse 1208 af ) og efter bekendtgørelsen om vandløbsregulering og - restaurering (bekendtgørelse 1436 af ). Som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Offentlighedens inddragelse er beskrevet i førnævnte bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering. Som led i disse processer, skal der være en høring med inddragelse af relevante interessenter. Projekterne skal fremlægges for offentligheden til gennemsyn i mindst 4 uger, hvis projekterne er reguleringssager eller 8 uger, hvis projekterne er restaureringssager (simple vandløbsrestaurerende tiltag som f.eks. udlægning af sten og gydegrus). Haderslev Kommune vil som udgangspunkt allerede inddrage lodsejerne under udarbejdelsen af forundersøgelserne for de enkelte indsatser. Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, bl.a. med hensyn til krav til vedligeholdelse. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes og drives, herunder en beskrivelse af vandløbet. EU s 31

32 vandrammedirektiv forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger. Statslige vandløbsordninger for vandløbsindsatsen Gennemførelse af indsatser på vandløbsområdet skal ske efter de vandløbsordninger og administrationsmodeller, som staten etablerer, herunder statslige støtteordninger, der skal bidrage til implementeringen af vandrammedirektivet. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelser og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen finansieres primært gennem Fiskerifonden og administreres af NaturErhvervstyrelsen. Endvidere administrerer staten en pulje til erstatninger, hvis berørte lodsejere lider et tab ved en given indsats. For nærmere information herom henvises til Naturstyrelsens hjemmeside om vandløbsindsatser. Prioritering af indsatser i vandløb Haderslev Kommune prioriterer og realiserer som udgangspunkt vandløbsindsatserne ud fra kriterierne nævnt i ovenstående afsnit, og ud fra de scorer der tildeles de enkelte indsatser jf. nedenstående afsnit. Haderslev Kommune forbeholder sig dog retten til at foretage omprioriteringer og ændringer i rækkefølgen, såfremt lovmæssige, praktiske eller økonomiske forhold nødvendiggør dette. Realisering af indsatserne vil ske løbende igennem 2015, dog forventes nogle indsatser først realiseret efter Siden den første version af kommunens vandhandleplan blev offentliggjort i december 2012, og efter Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012 erklærede statens vandplaner fra december 2011 ugyldige og hjemsendte dem til fornyet behandling, har Haderslev Kommune gennemført forundersøgelse for alle vandløbsindsatser, selvom der ikke forelå endeligt vedtagne vandplaner. Dette er sket efter i overensstemmelser med den bekendtgørelse og de retningslinjer, der er udmeldt fra staten. Forundersøgelserne har ikke omfattet ændret vandløbsvedligeholdelse, der er udgået som virkemiddel i de reviderede vandplaner. I forbindelse med forundersøgelserne har det været nødvendigt at ændre på prioriteringsrækkefølgen og pulje indsatser for at leve op til kravene for de statslige støtteordninger, som er udmeldt efter vedtagelsen af den kommunale vandhandleplan i december Hvis det i realiseringsfasen viser sig hensigtsmæssigt at flytte rundt på prioriteringerne, kan dette komme på tale. Den prioriteringsrækkefølge, der fremgår af nedenstående afsnit kan derfor kun betragtes som vejledende. Da indsatserne i øvrigt skal gennemføres inden for en relativ kort periode har realiseringsrækkefølgen mindre betydning. Det skal understreges, at realisering og tidspunktet for indsatsen er betinget af, at der opnås statsligt tilsagn om finansiering. I de vedtagne vandplaner fra oktober 2014 er nogle af indsatserne fra den tidligere vandplan af forskellige årsager faldet bort. Det drejer sig om to spærringer samt restaurering af en strækning af Gelså. Disse indsatser indgår derfor heller ikke af herværende vandhandleplan, men kommunen kan dog stadig realisere indsatserne, hvis Naturstyrelsen har meddelt tilsagn til forundersøgelse. Prioritering af indsats i forhold til spærringer i vandløb Ifølge vandplanerne skal der etableres passage for vandløbenes dyreliv ved 35 spærringer i Haderslev Kommune. Tre af disse er beliggende på grænsevandløb, hvor det er aftalt, at nabokommunerne gennemfører projekterne. Ved en enkelt spærring (Kastrup engvandingsanlæg) bliver indsatsen gennemført af staten, repræsenteret af Naturstyrelsen. En af spærringerne, der er peget på i vandplanen har vist sig ikke at eksistere. Der er således 30 spærringer tilbage, hvor Haderslev Kommune skal prioritere og gennemføre indsats. En række oplysninger om spærringerne og vandløbene de ligger på, er blevet indsamlet, dels fra vandplanernes datagrundlag og dels ved en besigtigelse af en række af spærringerne. De vandløbsspærringer der ikke er blevet besigtiget foreligger der fotos af og oplysninger om fra Naturstyrelsen. Indsatsen er prioriteret således at spærringer hvor der er størst gevinst i for- 32

33 hold til miljøforholdene i vandløbene, sammenholdt med udgiften forbundet med at lave passage, fjernes først. Indsatsen for spærringer på samme vandsystem er i flere tilfælde puljet således, at de fremstår med samme prioritering. Dette er sket ud fra en betragtning af, at det er en fordel at skabe passage i ét samlet vandsystem ad gangen. I et enkelt tilfælde er indsatsen rykket tidsmæssigt frem af hensyn til synergieffekt med ændret vedligeholdelse. Følgende oplysninger om hver enkelt spærring er blevet indsamlet og brugt til at tildele en score til hver spærring (nærmere oplysninger om tildeling af scorer er vist i bilaget i kapitel 8): Vandløbets størrelsestypologi (fra vandplanernes datagrundlag) hvor spærringen ligger. Store vandløb prioriteres højere end små. Den fysiske variation af vandløbet fra spærringen og opstrøms (beskrevet i datagrundlaget for vandplanerne vha. Dansk Fysisk Indeks). Vandløb med god fysisk variation i opstrøms retning prioriteres op. Længden af målsatte vandløb opstrøms spærringen. Indsatsen prioriteres op, hvor der bliver åbnet op til flest kilometer vandløb ovenfor spærringerne. Længden af gydeområder for ørred opstrøms strækningen. Gode gydeområder i opstrøms retning vægter højt. Længden af vandløbsstrækninger af blødbundstypen opstrøms spærringen. Indsatsen prioriteres lavere, hvor vandløbenes fysiske forhold er ringe ovenfor spærringerne. Længde af kunstige strækninger opstrøms for spærringen. Etablering af passage til kunstige strækninger prioriteres ned. Længde af opstuvningszone. Ved visse spærringstyper stuves vandet op ovenfor spærringen. Jo længere denne zone er des vigtigere vurderes det at etablere passage. Vandløbets biologiske tilstand udtrykt ved smådyrlivets sammensætning. Vandløb med en god biologisk tilstand ovenfor spærringen prioriteres højt. Passagemulighed i nedstrøms retning for ørred- og laksesmolt. Hvor der er risiko for at en del af de ungfisk af ørred og laks, der produceres i vandløbet går tabt f.eks. som følge af søer i vandløbssystemerne prioriteres indsatsen ned. Anslået pris. De billigste projekter scorer højest. Prioriteringen har ført til følgende realiseringsrækkefølge og realiseringstidspunkt for indsatserne opstillet i vandplanerne (tabel 4). Rækkefølgen og realiseringstidspunkt er vejledende. Indsatserne på vandløbsområdet er i mange tilfælde administrativt tidskrævende (forundersøgelse, vandløbsretslig godkendelse, evt. regulativrevision, godkendelse fra staten mv.) og indsatserne skal således igangsættes i god tid forinden og før den 22. december

34 Tabel 4. Prioritering af indsatsen over for vandløbsspærringer i Haderslev Kommunes vandløb. Numrene på de enkelte spærringer stammer fra statens vandplan. Tidspunkt for gennemførelse af forundersøgelse samt forventet igangsættelse (år) er vist i de højre kolonner. Indsatser markeret med grønt er gennemført på tidspunktet for offentliggørelse af vandhandleplanen (oktober 2015). Indsatser markeret med rødt gennemføres ikke. Se i øvrigt fodnoter til de enkelte indsatser. Vandløbets navn Forundersøgelse 1) Igangsættelse 2) Spærringsnummer (fra vandplanen) Prioritet (realisering) RIB Enggård Bæk RIB Hoptrup Bæk RIB Hoptrup Bæk RIB Vojens Bæk RIB Vojens Bæk RIB Tilløb til Enggård Bæk RIB ) Vedbøl Bæk (Lillemølle) RIB Vedbøl Bæk RIB ) Vedbøl Bæk RIB Holbækken RIB Fole Bæk RIB Skovbæk RIB Langeng Bæk RIB Langeng Bæk RIB Langeng Bæk RIB Starup Bæk RIB Starup Bæk RIB Nustrup Bæk RIB Tilløb til Skallebækken RIB Sillerup Bæk RIB Sillerup Bæk RIB Sillerup Bæk RIB Sillerup Bæk RIB Åstrup Bæk RIB Låddenmose Bæk RIB Stensbæk RIB Stensbæk RIB Rødstrimmel Bæk RIB Tilløb til Knud Bæk RIB Tilløb til Vojens Bæk ) Forundersøgelser for alle spærringer blev igangsat i 2013 og er gennemført. Tidspunktet for igangsættelse regnes fra det tidspunkt, hvor der fra NaturErhvervstyrelsen er meddelt tilsagt om finansiering af forundersøgelse. Alle forundersøgelser er gennemført. 2) Tidspunkt for igangsættelse (realisering) regnes fra det tidspunkt, hvor der fra NaturErhvervstyrelsen enten er meddelt tilsagn til finansiering af realisering, eller forventes tilsagn om finansiering. 3) Naturstyrelsen har efter kommunens forundersøgelse indstillet, at indsatsen for spærring RIB (spærring i Vedbøl Bæk ved Lillemølle) ikke gennemføres pga. manglende omkostningseffektivitet. 4) Naturstyrelsen har efter kommunens forundersøgelse indstillet, at indsatsen for spærring RIB (spærring i Vedbøl Bæk) ikke gennemføres pga. manglende omkostningseffektivitet. Vandløbsspærringernes placering med angivelse af spærringsnumre er vist på de følgende oversigtskort (figur 15-18). 34

35 Figur 15. Spærringer i området omkring Gram og Arnum. Numrene på spærringerne stammer fra vandplanerne. Spærring RIB og RIB varetages af nabokommune (Vejen Kommune). Disse to spærringer er i Vejen Kommunes vandhandleplan prioriteret til indsatsstart i Spærring RIB varetages af staten/naturstyrelsen. 35

36 Figur 16. Spærringer i området omkring Mølby, Vojens og Hammelev. Numrene på spærringerne stammer fra vandplanerne. Spærring RIB varetages af nabokommune (Vejen Kommune). Fjernelse af denne spærring er i Vejen Kommunes vandhandleplan prioriteret til indsats i Spærring RIB eksisterer ikke. 36

37 Figur 17. Spærringer i området omkring Haderslev og Fjelstrup. Numrene på spærringerne stammer fra vandplanerne. Figur 18. Spærringer i området omkring Hoptrup og Skovby. Numrene på spærringerne stammer fra vandplanerne. Naturstyrelsen har efter kommunens forundersøgelse indstillet, at indsatsen for spærring RIB (spærring i Vedbøl Bæk) ikke gennemføres pga. manglende omkostningseffektivitet. 37

38 Prioritering af indsats i forhold til restaurering af vandløb Indsatsen omfatter en enkelt vandløbsstrækning på 1,1 km (en strækning af Skallebæk ved Haderslev Sygehus). Staten har i vandplanen udpeget området, og kommunen skal i en forundersøgelse konkret vurdere, hvordan indsatsen skal udmøntes på strækningen. Der er som udgangspunkt tale om simple restaureringstiltag med udlægning af gydegrus og sten, da restaureringsprojekter der involverer genslyngning er meget omkostningstunge, specielt i større vandløb. Vandløbstræningen, der skal restaureres ligger på den nedre del af Skallebæk ved Haderslev Sygehus, umiddelbart opstrøms vandløbets udløb i Haderslev Dam (figur 19). Da der kun er én vandløbsstrækning, der skal restaureres, har det ikke været relevant at prioritere realiseringsrækkefølgen. Der er gennemført forundersøgelse i , og realisering forventes i Tabel 5. Restaurering af vandløb. Indsatsen omfatter kun en enkelt vandløbsstrækning (Skallebæk). Nummer på vandløbsstrækningen stammer fra statens vandplan. Tidspunktet for forundersøgelse regnes fra det tidspunkt, hvor der fra NaturErhvervstyrelsen er meddelt tilsagt om finansiering af forundersøgelse. Tidspunkt for igangsættelse regnes fra det tidspunkt, hvor der fra NaturErhvervstyrelsen enten er meddelt tilsagn til finansiering af realisering, eller forventes tilsagn om finansiering. Nummer på vandløbsstrækning (fra vandplanen) Vandløb Forundersøgelse Igangsættelse (realisering) RIB_ Skallebækken Figur 19. Restaurering af vandløb i Haderslev Kommune. Strækningen af Skallebæk på ca. 1,1 km, hvor der skal foretages restaurering er vist med grønt. Nummeret på strækningen stammer fra vandplanen. Prioritering af indsats i forhold til åbning af rørlagte strækninger Indsatsen omfatter 6 vandløbsstrækninger på i alt ca. 2,6 km. Den ene strækning ca. 650 m af Blå Å er beliggende på grænsevandløb og indsatsen varetages her af Vejen Kommune, men projektet skal koordineres med Kolding Kommune og Haderslev Kommune. Vejen Kommune har efter indledende screening vurderet, at det ikke vil være omkostningseffektivt at åb- 38

39 ne for rørlægningen. Tilbage er 1,95 km rørlagte vandløb fordelt på 5 strækninger, hvor indsatsen skal prioriteres. De 5 vandløbsstrækninger fremgår af oversigtskort på figur 20. Indsatsen på strækninger beliggende indenfor Natura 2000-områder prioriteres højest (tilløb til Bankel Sø). Dette sker af hensyn til områdets udpegningsgrundlag og med henblik på at nedsætte belastningen af Bankel Sø med næringsstoffer. Tilløb til søer (Ejsbøl Sø) prioriteres herefter, hvilket begrundes med at en genåbning af en rørlagt strækning, og genetablering af naturlignende forhold på en vandløbsstrækning, vil medføre en forbedret stofomsætning i vandløbet. Dette vil gavne søens miljøtilstand. Der er i vandplanen peget på, at den eksterne belastning med fosfor til søen skal nedbringes. De resterende tre strækninger prioriteres herefter ud fra et pointsystem, hvor en række af de samme variable, som blev benyttet ved prioriteringen af vandløbsspærringerne indgår. Disse er (se desuden bilag i kapitel 8): Vandløbets typologi hvor store vandløb prioriteres over små. Den fysiske variation af vandløbet i opstrøms retning. Længden af målsatte vandløb opstrøms for strækningen. Længden af gydeområder for ørreder i opstrøms retning. Længden af vandløb af blødbundstypen i opstrøms retning (trækker ned i prioriteringen). Længden af kunstige vandløb i opstrøms retning (trækker ned i prioriteringen). Den biologiske kvalitet med hensyn til smådyrlivets sammensætning i opstrøms retning. Prioriteringen har ført til følgende realiseringsrækkefølge for indsatserne opstillet i vandplanerne (tabel 6). Rækkefølgen og realiseringstidspunkt er vejledende. Tabel 6. Åbning af rørlagte vandløb og kommunens prioriteringsrækkefølge af indsatserne. Numre på vandløbsstrækningerne stammer fra statens vandplan. Tidspunktet for forundersøgelse regnes fra det tidspunkt, hvor der fra NaturErhvervstyrelsen er meddelt tilsagt om finansiering af forundersøgelse. Der er gennemført forundersøgelser på alle indsatser. Tidspunkt for igangsættelse regnes fra det tidspunkt, hvor der fra NaturErhvervstyrelsen enten er meddelt tilsagn til finansiering af realisering, eller forventes tilsagn om finansiering. Nummer på vandløbsstrækning (fra vandplanen) Vandløb Forundersøgelse Igangsættelse (realisering) RIB_ a) Tilløb til Bankel Sø RIB_ Tilløb til Ejsbøl Sø RIB_ Humlegårdsbæk RIB_ Aastrup Bæk RIB_ Spangsbæk a) Haderslev Kommune har udarbejdet en forundersøgelse, som konkluderer at det ikke er en omkostningseffektiv indsats at åbne rørlægningen, set i lyset af den ringe miljøkvalitet af vandløbet både op- og nedstrøms for rørlægningen, og den beskedne vandløbsstrækning der åbnes op til. På den baggrund har kommunen besluttet ikke at søge staten om midler til gennemførsel af projektet, og arbejder pt. på en afklaring med Naturstyrelsen. 39

40 Figur 20. Åbning af rørlagte vandløb i Haderslev Kommune. Indsatsen omfatter 5 strækninger på i alt ca. 1,95 km. Strækningerne er markeret med rød signatur. Numre på strækningerne stammer fra vandplanen. Søer På landsplan er der i alt udpeget 18 søer, hvor der ifølge statens vandplaner skal gennemføres sø-restaurering i første planperiode ( ). I Hovedvandopland Lillebælt/Jylland er Grarup Sø i Haderslev Kommune udpeget som den eneste sø i hovedoplandet og den eneste sø i Haderslev Kommune - hvor der skal gennemføres restaurering. Da der kun skal gennemføres indsats i én sø er det ikke relevant at foretage en egentlig prioritering af realiseringsrækkefølgen. Restaurering af søer Baggrunden for at gennemføre sø-restaurering er at vandkvaliteten i mange søer er for dårlig til at opfylde miljømålet god tilstand. Hovedårsagen er årtiers forhøjede tilførsel af næringsstoffer, hvor især fosfor er et problem. For meget fosfor skaber gode betingelser for vækst af mikroskopiske alger (planktonalger), som resulterer i uklart vand og mindsket biologisk mangfoldighed. På grund af uklart vand reduceres udbredelsen af undervandsplanter, eller de forsvinder helt. For mange alger kan også resultere i en ændring af søens fiskebestand, så den er domineret af fredfiskene skalle og brasen, mens rovfisk som gedder og aborre går tilbage. Sådanne søer kommer med andre ord ud af balance. Nedenstående figur (figur 21) viser hvordan en sø kan ændre sig, når der tilføres for mange næringsstoffer. 40

41 Figur 21. Ændringer i en sø når tilførslen af næringsstoffer øges. Figuren stammer fra rapporten Sørestaurering i Danmark, Faglig rapport fra DMU nr. 636, For at forbedre søernes tilstand er det derfor nødvendigt at reducere tilførslen af fosfor, og der er gennem de sidste årtier også gjort store indsatser for at begrænse fosfortilførslen (forbedret spildevandsrensning mv.). Problemet i mange søer er imidlertid, at selvom fosfortilførslen fra omgivelserne er nedbragt kan der gå mange år, før der ses en forbedring af vandkvaliteten. Årsagen er, at der gennem tiden med stor fosfortilførsel er ophobet en stor pulje af fosfor i bunden af søen (i sedimentet). Om sommeren frigives fosforen fra bunden til vandet (intern fosforbelastning) og giver anledning til algeopblomstring. Der kan gå mange årtier før den interne fosforbelastning er væk. En anden årsag til at en sø ikke opnår bedre miljøkvalitet, men fastholdes i en dårlig tilstand til trods for reduceret fosfortilførsel, kan være en uhensigtsmæssig sammensætning af fiskebestanden med for mange fredfisk (skalle og brasen) og for få rovfisk (aborre og gedde). Fredfiskene lever af smådyr i vandet (dyreplankton) som f.eks. dafnier, der igen lever af algerne. En stor bestand af fredfisk vil derfor holde bestanden af dyreplankton nede, som derfor får svært ved at holde mængden af alger nede. Resultatet er for mange alger og uklart vand. Metoder til sø-restaurering Der findes forskellige restaureringsmetoder til at opnå bedre vandkvalitet i søer. I statens vandplaner er der peget på to metoder: Fosforfældning og biomanipulation. Fosforfældning går ud på at binde fosfor i søen kemisk ved f.eks. at tilsætte aluminium, så fosforen ikke er tilgængelig for algerne. Et sådan indgreb reducerer den interne fosforbelastning, og er bl.a. blevet brugt i Vedsted Sø med gode resultater. Den anden metode biomanipulation er baseret på et indgreb i fiskebestanden, hvor man intensivt opfisker fredfisk (skalle og brasen) for på den måde at fremme en tilstand, hvor søens smådyr er i stand til at nedgræsse algerne og holde vandet klart. Metoden er med varierende resultat benyttet i mange danske søer, heriblandt Haderslev Dam. I forbindelse med udarbejdelse af vandplanerne har staten opstillet en række retningslinjer for anvendelse af sø-restaurering i den første planperiode ( ). Først og fremmest skal fosfortilførslen fra omgivelserne (den eksterne belastning) være bragt tilstrækkeligt langt ned til at søen vil kunne opfylde miljømålet. Sø-restaurering i første vandplanperiode skal gennemføres i overensstemmelse med Naturstyrelsens Vejledning for gennemførelse af sørestaurering. Inden en sø-restaurering iværksættes skal der gennemføres en forundersøgelse, der skal sikre at restaureringsmetoden vil medføre opfyldelse af søens miljømål både på kort og langt sigt. I statens vandplaner er der fastsat specifikke miljømål for 18 søer, som er beliggende inden for Haderslev Kommunes geografiske område (6 i hovedvandopland Vadehavet og 12 i hovedvandopland Lillebælt/Jylland). Heraf opfylder kun 4 søer miljømålet. Blandt de 14 søer, som ikke opfylder miljømålet, har staten vurderet, at Grarup Sø opfylder kriterierne for gennemførelse af sørestaurering i form af fosforfældning. For de resterende 13 søer gælder det, at der i 41