Indholdsfortegnelse. 1. Problemfelt Problemformulering Kort om Uganda Introduktion til case Operationalisering...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt Problemformulering Uddybning af problemformulering Kort om Uganda Introduktion til case Operationalisering Analytisk fremgangsmåde Introduktion til empiri Indsamling af empiri Kritik af empiri Kodning af empiri Vores rolle som undersøgere Diskursanalyse som metodisk greb Videnskabsteoretisk ståsted Teoretiske grundlag Gennem sproget skaber vi verdenen De farlige fremmede Foucault om magt Den nye pastoralmagt Bio-magten Occidentalismen Diskussion af teoretikere Ahmed og fænomenologien Foucault i et udviklingsperspektiv Analytisk Ramme Homoseksualitetens oprindelse Koloniseringen i Uganda Myten om Kabaka Mwanga og de unge martyrer Seksualiseringen af Afrika Kristendommen og seksualiseringen af Afrika Uafhængigheden og tiden efter Religiøse strømninger i Uganda Den anglikanske kirke Den nye kristendom

2 7.7 Opsamling på analytisk ramme Analyse Den sande tro Den anglikanske krise Sammenblandingen af kirke og stat Hader Gud homoseksuelle? De internationale links Homofobi en vestlig import? Diskuterende opsamling Meningstilskrivelsen af homoseksuelle i Uganda Homoseksualitet - en vestlig import Vores kultur! Homoseksualitet, en menneskelig konstruktion Frygten for den homoseksuelle Street Wise! Den heteroseksuelle familie Homoseksualitet som menneskeret Opsamlende diskussion Konklusion Litteraturliste: Primær litteratur: Sekundær litteratur: Artikler: Hjemmesider: Online opslagsværker: Rapporter: Oversigt over bilag

3 1. Problemfelt Ordene homoseksualitet og Uganda er i den senere tid blevet kædet sammen i både de internationale og danske medier. Efter parlamentsmedlemmet David Bahati 1 i Uganda i 2009 fremlagde et lovforslag, der går under navnet antihomoseksualitetslovforslaget eller Kill Bill, og som blandt andet omfatter dødsstraf for homoseksuel praksis, har debatten om homoseksualitet raset både i og uden for Uganda. Repræsentanter fra forskellige kristne trosretninger, menneskerettighedsforkæmpere, regeringer, talsmænd fra homoseksuelles sammenslutninger osv. har alle en klar mening om homoseksualitet. I et hjørne af kamppladsen står internationale NGO er og græsrodsbevægelser med deres menneskerettighedsmantra. I et andet hjørne står kristne konservative, både af nordamerikansk og afrikansk afstamning, med deres bibel, og midt i det hele står de moderate kristne, som er imod dødsstraf og en institutionalisering af volden, men som samtidig er tilbageholdne over for homoseksualitet. Sidst, men ikke mindst, er der dem, der både tror på Gud og går ind for homoseksualitet. Debatten, som til tider har mere karakter af en monolog ført af de forskellige repræsentanter, handler om andet og mere end blot homoseksualitet. Den handler om kolonitid og imperialisme, om retten til selvstændighed, om tro, om demokrati og måske mere. Bahati udtaler: I m proud that I am part of the cause and to defend our family here in Uganda, but also to protect our children. That is very positive to me. The negative is that you in a way are fighting pressure from all over the world. For people who are sometimes not informed on what the real issue that we are fighting. People who are just depending on what they hear in the media and sometimes, most of the times, being in distortions (Bilag 34; Vanguard). Linjerne er trukket skarpt op, og lige så stejlt som Bahati står på Ugandas ret til at udforme landets egen lovgivning, lige så stejlt står vestlige donorer på 1 David Bahati er parlamentsmedlem og medlem af regeringspartiet National Resistance Movement. Han fremlagde anti-homoseksualitetslovforslaget i Uganda i oktober Han er ligeledes medlem af The Family, en magtfuld amerikanskbaseret kristen, evangelisk politisk organisation, som blandt andet er kendt for at arrangere den årlige National Prayer Breakfast, som enhver amerikansk præsident siden Eisenhower har deltaget i (The secret political reach of the Family, NPR, 24. november 2009) 3

4 menneskerettighedserklæringen af I Danmark har der inden for de sidste par måneder været en ophedet debat mellem regerings- og oppositionsmedlemmer om, hvorvidt Danmark skal stoppe eller skære i ulandsbistanden til Uganda, hvis lovforslaget vedtages. Tidligere integrations- og udviklingsminister, Søren Pind (V), langede i marts i år ud efter nuværende udviklingsminister Christian Friis Bach (R). Hvor Pind mener, at det bør have en klar økonomisk konsekvens for Uganda, hvis lovforslaget vedtages, mener Friis Bach, at Danmark ved at trække sig, mister muligheden for at påvirke beslutningstagerne i en positiv retning 2. Uganda er dog langt fra det eneste land i Afrika, der fører en hård politik imod homoseksuelle. I 38 ud af 53 lande i Afrika kriminaliseres homoseksualitet. Vender man blikket mod Ugandas østafrikanske nabolande, har Tanzania indført 30 års fængselsstraf for homoseksualitet, og i Kenya kan homoseksualitet udløse en fængselsstraf på 21 år 3. Burundi fjernede i 2009 dødsstraffen for homoseksualitet, men indførte i stedet fængselsstraf på 1-2 år 4. Kun Rwanda har ikke indført klausuler om homoseksualitet i deres straffelovgivning. På trods af dette, er det dog Uganda, der er løbet med største del af opmærksomheden i forhold til kriminaliseringen af homoseksualitet. Til trods for det store fokus på Uganda, er debatten om, hvorvidt homoseksualitet er rigtig eller forkert, ikke kun en, der udspiller sig i Uganda. I Danmark har spørgsmålet om homoseksuelle vielser i folkekirken skabt røre især i kirkelige kredse. Efter det er blevet vedtaget, at homoseksuelle kan vies på lige fod med heteroseksuelle i den danske folkekirke, er det nu op til den enkelte præst i Danmark, om han eller hun vil vie homoseksuelle, og til dette har hver fjerde præst på forhånd sagt nej 5. I maj måned nægtede en præst fra Aalborg at begrave en 74-årig lesbisk kvinde 6. Så også i Danmark er debatten om homoseksualitetens berettigelse højaktuel. Vender man blikket over Atlanten mod USA, er banen også kridtet op. Efter at den amerikanske præsident, Barack Obama, i maj måned i år meldte ud, at han støtter 2 Pind belønnede homohadere med millioner, ekstrabladet, 6. marts 2012 og Uganda trækker omstridt homolov i langdrag, Politiken, 27. marts Kenyan penal code Burundi abolishes the death penalty but bans homosexuality, Amnesty International, 27. april, Gud hader bøsser, Jens-André Herbener, Politiken, 18. februar Præst afviste at begrave homoseksuel, Politiken, 16. maj

5 homoseksuelle vielser i kirken, slog tilhængere af den kristne amerikanske højrefløj fra sig med udtalelser som denne: Build a great big large fence, 50 or 100 miles long, put all the lesbians in there, fly over and drop some food, do the same thing with the queers and homosexuals and have that fence electrified so they can t get out and you know what, in a few years they will die out. You know why, they can t reproduce 7. Der findes altså et bredt udvalg af standpunkter inden for dette højspændte emne om den menneskelige seksualitet. I hver sin ende af skalaen står de kristne konservative og menneskerettighedsforkæmperne, som begge beskylder hinanden for at have ekstreme synspunkter. Repræsentanterne for de forskellige synspunkter er kædet sammen på kryds og tværs, og gør op med den gængse Vesten og resten dikotomi. Kristne i det globale nord og det globale syd er bundet sammen af formelle og uformelle kirkelige fællesskaber. Græsrods- og interesseorganisationer og NGO er arbejder sammen på kryds og tværs i både cyberspace og i den fysiske verden. Alle er de med til at skabe en ideologisk kampplads, hvor debatten om homoseksualitet udspiller sig. Dette er på ingen måde noget nyt. Selvom verden inden for de sidste år synes mindre efter Internettets indtog, har der i flere hundrede år været tætte forbindelser mellem det såkaldte Vesten og Afrika. Med koloniseringen af Afrika blev den europæiske lovgivning, samfundsopbygning, samt den europæiske moral og etik forsøgt indført. Mange af disse overleveringer har fundet fæste og har skabt nye former for hybrider mellem kulturerne i de koloniserede samfund. Det strenge syn på seksualiteten og herunder især homoseksualiteten kan spores direkte tilbage til kolonitiden, og det samme kan både italesættelsen og lovgivningen af homoseksualiteten. Dette leder os til vores problemformulering og underspørgsmål: 7 Citat af Charles L. Worley, præst i Providence Road Baptist Church i Maiden i artiklen: Luk homoer ind i et stødbur så de dør, Ekstrabladet, 22. maj

6 2. Problemformulering Hvordan meningstilskrives homoseksuelles retstilling i debatten omkring homoseksualitet i Uganda? Hvordan er homoseksuelle blevet meningstilskrevet op gennem historien? Hvordan indgår kristne institutioner og idekomplekser i debatten? Hvordan indgår historiske og nutidige globale magtrelationer i debatten? 2.1 Uddybning af problemformulering Problemformuleringen tager sit udgangspunkt i, hvordan homoseksualitet i Uganda er blevet meningstilskrevet op gennem tiden, og hvordan denne meningstilskrivelse har dannet baggrund for homoseksuelles retstilling i Uganda. Ordet retsstilling refererer til de rettigheder, som en borger i et givent samfund tildeles. Immanent i homoseksuelles retsstilling, er der en forestilling om den homoseksuelle som social karakter, og denne meningstilskrivelse danner baggrunden for retsstillingen i samfundet. Med anti-homoseksualitetslovforslaget er homoseksuelles retsstilling blevet et højaktuelt emne i Uganda. Som nævnt i problemfeltet er både lovgivningen og italesættelsen af homoseksualitet i Uganda noget, de britiske koloniherrer bragte med sig. Vi undersøger derfor de kirkelige institutioner og idekomplekser, der var styrende for synet på homoseksualitet tilbage fra koloniseringens begyndelse, og på hvordan de har ændret sig over tid. Som vi også kom ind på i problemfeltet, kan man ikke tale om Vesten og Afrika som to adskilte enheder, da de griber ind i hinandens sfærer på utallige måder og har gjort det siden kolonitiden. Vi undersøger derfor, hvordan de griber ind i hinandens sfærer, og hvordan de har gjort det gennem tiden i forhold til diskursen og lovgivningen omkring homoseksualitet. 6

7 3. Kort om Uganda Uganda også kaldet Afrikas perle og Vestens donor-darling ligger centralt placeret på det afrikanske kontinent. Landet har et befolkningstal på omkring 35 millioner 8 og et areal nogenlunde svarende til Storbritannien. Uganda opnåede formel uafhængighed fra Storbritannien den 9. oktober 1962 efter at have været koloniseret på forskellig vis siden slutningen af 1800-tallet. Befolkningen er ung, i grove træk er omkring halvdelen af befolkningen under 15 år, mens cirka en fjerdedel er mellem år. Trods den unge befolkning har Uganda været et af de afrikanske lande, der har klaret sig relativt godt økonomisk i 1990 erne og 2000 erne. Landet har haft en af de hurtigst voksende økonomier i Afrika og er blevet akkrediteret af både Verdensbanken og IMF for den økonomiske politik. Samtidig er Uganda et af de lande, der har formået at knække HIV/AIDS kurven, og dette har, sammen med den relativt gode økonomi, gjort Uganda til donor-darlig (Britannica Online). Uganda bebos af talrige etniske grupper, som dog ofte opdeles i to hovedgrupper; nilotic i nord og bantu i syd, hvor af den sidste udgør den største gruppe af befolkningen. Da europæerne opdelte Afrika mellem sig i slutningen af 1800-tallet, indrammede man med Uganda to meget forskellige folkeslag; de centraliserede bantu kongedømmer i syd og de mere decentraliserede nilotic folkeslag i nord. De britiske koloniherrer koncentrerede den økonomiske magt sydpå, hvor de også oprettede uddannelsesinstitutioner. Befolkningen i syd kom således til at dominere inden for både den juridiske, økonomiske og religiøse administration. Briterne rekrutterede dog fra nord, når det gjaldt militæret, og på den måde fik man opdelt befolkningen på en uhensigtsmæssig måde, hvilket har haft stor betydning for de efterfølgende konflikter i landet. Da Uganda bebos af mange etniske grupper, tales der mindst 32 forskellige sprog, men hovedsprogene er engelsk og swahili. Engelsk bruges ved uddannelsesinstitutionerne og i regeringen og er påkrævet, hvis man vil nå til tops. Det er dog stadig kun en fraktion af befolkningen, som mestrer det engelske sprog (Britannica Online). Det engelske sprog og kristendommen er det, der binder folket i Uganda sammen. Ud fra en 2002 opgørelse er 41.9% romerske katolikker, 42% protestanter (herunder 8 Ved uafhængigheden var befolkningstallet på omkring 7 millioner mennesker (Britannica). 7

8 35.9% anglikanske, 4.6% pinsebevægelsen, 1.5% syv-dages adventister), 12.1% muslimer, 3.1% andre og 0.9% ingen ((2002 census) CIA world fact book). Hvor præcis denne opgørelse var selv i 2002, kan diskuteres, og i 2012 har procentfordelingen givetvis ændret sig, sandsynligvis med større procentvis tilslutning til pinsekirkerne og de karismatiske 9 bevægelser. Dette ændrer dog ikke på det faktum, at religion, og herunder kristendommen, er en vigtig faktor i de fleste uganderes liv. Både anti-homoseksualitetslovforslaget og debatten herom tager også sit udgangspunkt i kristendommen, og argumenter både for og imod hentes i høj grad fra bibelen. Geografisk set er nutidens Uganda ikke det samme, som da missionærerne kom til i slutningen af 1800-tallet. Før koloniseringen bestod det, der i dag kaldes Uganda, af fire kongedømmer, Buganda, Bunyoro, Ankole og Toro, og regionerne Lango, Acholi, Madi, West Nile, Bukedi, Bugisu, Busoga, Teso, Karamoja, Sebei og Kigezi. Disse kongedømmer og regioner havde langt fra alle noget til fælles, hvorfor det, vi kalder Uganda i dag, er et land præget af stor heterogenitet (Sathyamurthy 1986:1). Buganda var på tidspunktet for missionærernes ankomst det mest magtfulde kongedømme, ledet af Kabaka Mutesa I. Forholdet mellem de forskellige kongedømmer og stammer i området var i mange tilfælde direkte fjendtlig. Derudover var flere områder og stammer isolerede fra hinanden med forskellige politiske og sociale organiseringsmåder. Dette betyder, at en stor del af det, der er Uganda i dag, ingen geografisk eller kulturel sammenhørighed havde, da europærerne kom og oprettede landet Uganda (Sathyamurthy 1986:71). 9 Der er inden for feltet en udbredt begrebsforvirring omkring pinsebevægelserne og de karismatiske born-again bevægelser. Dette er en diskussion, som ikke har betydning for vores genstandsfelt, men som bunder i et definitionsproblem, da der ikke er klare grænser mellem de forskellige bevægelser. De har en masse til fælles og er alligevel forskellige på hver deres måde. Vi bruger betegnelsen pinsebevægelsen som en bred definition på både pinse- og karismatiske bevægelser samtidig med, at vi er bevidste om, at de adskiller sig på nogle punkter. 8

9 4. Introduktion til case Helt tilbage fra Ugandas første grundlov har homoseksualitet været forbudt, men i 2005 skærpede man loven således, at homoseksuelle aktiviteter kunne give en fængselsdom på livstid (Mujuzi 2009:278). Sektion 140 i Ugandas straffelov lægger op til straf for carnal knowledge against the order of nature, og er et levn fra den britiske straffelov. I 1990 erne ændrede man strafferammen for naturstridig kødelig omgang med op til fængsel på livstid (HRW 2008:3). I 2005 ændrede man Ugandas grundlov således, at der eksplicit blev indført et forbud mod vielser af folk med samme køn (klausul 2a i artikel 31 i Ugandas grundlov), og i oktober 2009 kom parlamentsmedlem og medlem af regeringspartiet National Resistance Movement, David Bahati, med et lovforslag 10, som blandt andet skulle medføre dødsstraf for aggravated homosexuality. Aggravated homosexuality dækker over personer, som enten har homoseksuel omgang med mindreårige, som er HIV-smittede og har sex med en af samme køn, som er forældre eller værge og har homoseksuel omgang med børn i deres varetægt, eller personer som er autoriteter i forhold til dem, de har homoseksuel omgang med, personer som har homoseksuel omgang med handicappede, eller personer som før har været straffede for homoseksuelt relaterede lovovertrædelser (Bilag 43; 3, Bill no. 18; Anti-Homosexuality Bill). Personer, der har sex med en af samme køn og personer, der indgår i ægteskab med en af samme køn, risikerer fængsling på livstid. Forsøg på at begå homoseksualitet, tilskyndelse og rådgivning og tilvejebringelse af homoseksualitet, personer der foranlediger andre til homoseksuelle aktiviteter under falske forudsætninger, tilbageholdelse af en person med henblik på at begå homoseksuelle aktiviteter, personer, der stiller hus, værelse eller andet til rådighed til homoseksuelle formål, promovering af homoseksualitet og personer med kendskab til enhver af de ovenstående lovovertrædelse risikerer alle op til syv års fængsel (Bilag 43; 2.ff, Bill no. 18; Anti-Homosexuality Bill). 10 Lovforslaget indeholder klausulerne : 2 the offence of homosexuality, 3 aggravated homosexuality, 4 attempt to commit homosexuality, 5 protection, assistance and payment of compensation to victims of homosexuality, 6 confidentiality, 7 aiding and abating homosexuality, 8 conspiracy to homosexuality, 9 procuring homosexuality by threats etc., 10 detention with the intent to commit homosexuality, 11 brothels, 12 same sex marriage, 13 promotion of homosexuality, 14 failure to disclose the offence 9

10 Seksuel omgang dækker blandt andet: Stimulation or penetration of a vagina or mouth or anus or any part of the body of any person, however slight by a sexual organ; (Bilag 43; 1b, Bill no. 18; Anti Homosexuality Bill), og herunder betyder sexual organ a vagina, penis or any artificial sexual contraption (Bilag 43; 1, Bill no. 18; Anti Homosexuality Bill). I det hele taget er lovforslaget gennemarbejdet, og et hvert ord er oversat for at undgå uhensigtsmæssige fortolkninger. I lovforslagets retsgrundsætning står der: The object of this Bill is to establish a comprehensive consolidated legislation to protect the traditional family by prohibiting (i) any form of sexual relations between persons of the same sex ( ) (Bilag 43; 1.1, Bill no. 18; Anti Homosexuality Bill). Formålet med lovforslaget er, i følge retsgrundsætningen, at yde hjemmel til beskyttelse af den traditionelle heteroseksuelle familiekonstellation, den dyrebare ugandiske kultur og Ugandas børn, som er sårbare over for homoseksuel påvirkning (Bilag 43; 1.1, Bill no. 18; Anti Homosexuality Bill). Lovforslaget forårsagede et internationalt ramaskrig og blev midlertidigt lagt på hylden. I maj 2011 anbefalede Ugandas parlaments Legal and Parliamentary Affairs Committee en vedtagelse af det omstridte anti-homoseksualitetslovforslag inklusiv dødsstraf for aggraveret homoseksualitet, men med ændringer i forhold til andre af punkterne i det oprindelige lovforslag fremsat af Bahati (Bilag 6; HRW). I oktober 2011 blev lovforslaget genåbnet i Ugandas parlament, og i marts i år strandede lovforslaget i et underudvalg, som skulle kigge på det, inden det kunne sættes til afstemning i parlamentet 11. I maj i år har man valgt at skrinlægge lovforslaget, og dermed er processen omkring afstemning i parlamentet stoppet. Det betyder dog ikke, at lignende lovforslag ikke kan fremsættes igen, og skulle antihomoseksualitetslovforslaget komme til afstemning i parlamentet, tyder alt på et stort flertal for vedtagelsen af forslaget Uganda trækker omstridt homolov i langdrag, Politiken, 27. marts Uganda dropper dødsstraf for bøsser, Politiken, 13, maj

11 5. Operationalisering I dette afsnit redegør vi for, hvordan vi griber vores analyse an for at kunne svare på vores problemformulering. Herunder gør vi rede for vores empiriske grundlag, vores metodiske tilgang, vores teori og for vores rolle som undersøgere. Slutteligt beskriver vi, hvordan vi benytter diskursanalysen som analyseredskab i forhold til vores problemstilling. 5.1 Analytisk fremgangsmåde For at svar på vores problemformulering, finder vi det hensigtsmæssigt at inddele vores analyse i to dele. Debatten omkring homoseksuelles retsstilling i Uganda i dag har rod i en historisk artikulering, som kan spores langt tilbage i Ugandas historie. Første del af specialets analyse består derfor af en genealogisk analyse inspireret af Michel Foucaults 13 tilgang til at undersøge magtstrukturer. Til at belyse seksualitetens historie på det afrikanske kontinent trækker vi på kilder såsom Neville Hoad 14 og Marc Epprecht 15 mfl., der beskriver hvordan homoseksualitet er blevet meningstilskrevet op igennem historien, både generelt i de koloniserede afrikanske lande og i Uganda, samt hvilken kontekst disse meningstilskrivelser har været en del af. Til at kortlægge kristendommens historie og betydning både generelt i Afrika syd for Sahara og mere konkret i Uganda, benytter vi os af kilder som Catrine Christiansen 16, Paul Gifford 17 og David Maxwell 18. Ud fra disse kilder undersøger vi de magtstrukturer, der har eksisteret. Den genealogiske analyse har til formål at afdække de magtmekanismer, der er blevet skabt op gennem Ugandas historie, og som har betydning for, hvordan man taler om homoseksualitet i Uganda i dag. Den anden del af analysen tager udgangspunkt i de offentlige retoriske udsagn, der har været omkring homoseksualitet i medierne. Vi trækker både på udtalelser fra årene før, anti-homoseksualitetslovforslaget blev fremlagt, i 2009, men har 13 Michel Foucault ( ), fransk filosof og idehistoriker og professor på Collège de France 14 Neville Hoad, lektor i engelsk og tilknyttet Center for Women's and Gender Studies, Center for African and African American Studies, og The Bernard and Audre Rapoport Center for Human Rights and Justice ved The University of Texas at Austin. 15 Marc Epprecht, lektor ved historie og global development studies ved Queens University. 16 Catrine Christiansen, Ph.D fra Institut for Antropologi, Københavns Universitet. 17 Paul Gifford (1944- ), Professor Emeritus ved Department of the Study of Religions, SOAS, University of London. 18 David Maxwell, Dixie Professor i Ecclesiastical History ved Emmanuel College 11

12 hovedsageligt koncentreret vores empirisøgning omkring tiden lige op til, under og efter lovforslaget blev fremlagt. Med offentlig retorik mener vi de udtalelser og retoriske diskussioner, der finder sted i det offentlige rum. Vores empiriske fundament består af artikler, blogs og tv-spots omkring debatten, som vil være genstand for en diskursanalyse. Denne analyse sammenholdes med den genealogiske analyse, idet den historiske kontekst har betydning for, hvilke diskurser der er skabt omkring homoseksualitet i Uganda. Vi benytter desuden kilder som Hoad, Epprecht samt Sylvia Tamale 19 til at underbygge vores analyse. Ian Buruma og Avishai Margalits begreb occidentalisme bruges til at beskrive debatten ud fra et ikke-vestligt perspektiv. Sara Ahmed 20 og Kenneth J. Gergen 21 bliver dels brugt som analytisk værktøj til at undersøge sprogbruget i debatten, men bliver også brugt som teoretisk fundament. 5.2 Introduktion til empiri Mediesfæren har i de seneste 10 år udviklet sig til et netværk af online relationer, hvor læserne er med til at præge mediebilledet. Ifølge Strand, har massemedierne stor betydning for, hvordan sociale anliggender bliver modtaget i samfundet (Strand 2011:926). Massemedierne er en arena for utallige interessenter, hvor der er kamp om spaltepladsen. Denne kamp ses også i forhold til debatten omkring antihomoseksualitetslovforslaget i Uganda (Strand 2011:926). Hvor TV og radio er massemediekanaler, der som udgangspunkt er masseenvejskommunikation, er internettet både en én-til-mange-kommunikation, én-til-én- og mange-til-mange-kommunikation (Ebbesen et al. 2009:12-13). Artikler på online nyhedskanaler er ikke længere en envejskommunikationsform, da læserne som oftest har mulighed for at kommentere på artiklen. Nye sociale medier, såsom blogs, er ligeledes et middel til at gå i dialog med læserne og en kanal, som er en del af et større medienetværk (Ebbesen et al. 2009:26). Det åbner op for en helt ny offentlig deltagelse, som vi benytter os af i vores analyse. Retorikken i artiklerne giver i sig selv et billede af, hvordan debatten omkring homoseksualitet meningstilskrives i 19 Sylvia Tamale, Dekan ved the Faculty of Law and Jurisprudence ved Makerere University, Kampala 20 Sara Ahmed: (1969-), doktorafhandling på Centre for Critical and Cultural Theory, Cardiff University. 21 Kenneth J. Gergen, , Ph.D. og professor i psykologi. 12

13 Uganda, men med læserkommentarer, blogs og online debatfora får vi ligeledes den brede befolknings stemme med i analysen. Internettet giver ligeledes mulighed for at oploade virale videoer, hvor afsenderen har mulighed for at sprede sit budskab til flere medier som eks. YouTube, Facebook mm. Vi inddrager derfor også virale videoer, som er lagt op på YouTube eller på ugandiske online nyhedsmedier. For at få så bredt et udsnit af debatten som muligt, finder vi, at det er vigtigt at inddrage flere mediekanaler. Vores empiriske grundlag består derfor af avisartikler, elektroniske avis- og nyhedsartikler, hjemmesider, læserkommentarer fra debattører på offentlige websteder, tv-klip, radioprogram, akademiske afhandlinger 22. Avisartiklerne er hovedsageligt elektroniske artikler fra ugandiske aviser, internationale nyhedsbureauer, nationale public service udbydere, ugandiske og internationale græsrodsorganisationer, NGO er, blogs osv. Vi henviser ikke til samtlige kilder i vores empiriapparat i vores analyse, men alle kilder er med til at danne baggrund for vores forståelse af feltet. Til at undersøge, hvordan debatten bliver italesat i de ugandiske medier, bruger vi The Rolling Stone, en tabloid avis udgivet i Kampala og Red Pepper, som også er en tabloid avis udgivet i Uganda. Derudover har specielt to nyhedsmedier i den ugandiske mediesfære afdækket debatten, nemlig de ugandiske aviser, New Vision og Daily Monitor. New Vision er statsejet og Daily Monitor privatejet (Strand 2011:922). Via New Visions hjemmeside er det muligt at finde alle avisens printede medier på deres hjemmeside. Ifølge New Vision selv, er de den mest besøgte øestafrikanske hjemmeside med mere end besøg om dagen 23. Daily Monitor er det største privatejede nyhedsmedie i Uganda (Strand 2011: ). Ifølge Daily Mointor selv, er de et politisk uafhængigt nyhedsmedie. Daily Monitor Online har ligeledes alle trykte artikler tilgængeligt online samtidig med, at de løbende opdaterer med nyheder 24. Vi benytter os af artikler hentet fra avisernes hjemmesider, samt læserkommentarer knyttet til artiklerne. Desuden benytter vi os af åbne breve fra biskopper, virale og auditive optagelser fra radioprogrammer og tv-interviews og blogindlæg fra ugandiske præster og borgere, da de også er en del af vores empiriske grundlag. 22 En samlet oversigt over vores empiri er angivet i Oversigt over bilag afsnit 11. Artiklerne kan læses i deres fulde længde i den vedlagte CD-rom. 23 New Visions hjemmeside 24 Daily Minitors hjemmeside 13

14 Ud over lokale medier i Uganda gør vi også brug af internationale mediekanaler såsom New York Times, BBC News og The Guardian, da disse ligeledes har dækket debatten. Disse kilder bliver brugt til at give et indblik i debattens internationale afsæt samtidig med, at medlemmer af det ugandiske parlament og andre nøglepersoner har udtalt sig til internationale medier. Der er mange religiøse stemmer inden for debatten, og i vores søgning efter empiri blev vi introduceret til flere religiøse hjemmesider og magasiner som First Things First samt Christinaity Today, hvor prominente religiøse ledere fra Uganda udtaler sig, både på skrift og på kamera. Disse indgår også som del af vores empiriske fundament. Til sammen danner alt dette baggrund for vores diskursanalyse, som har til formål at beskrive, hvordan homoseksualitet meningstilskrives i Uganda i dag. 5.3 Indsamling af empiri Måden, hvorpå vi har opsøgt vores empiri, har været ved at lade empirien tale for sig selv. Det vil sige, at vi i udvælgelsen af vores empiriske materiale har udført åbne søgninger på Google. Her har vi benyttet søgeord som homosexsuality, Uganda, gay, gayism, bisexual, bahati-bill og anti-homosexuality bill. Disse søgeord åbnede op for et hav af internationale samt ugandiske artikler, udtalelser og rapporter, der med en sneboldeffekt har udformet vores empiriske grundlag. Vi har valgt ikke at indsnævre vores empirisøgning til en afgrænset tidsperiode, idet debatten omkring homoseksualitet i Uganda går længere tilbage, end til da lovforslaget blev fremlagt i oktober Lovforslaget var en konsekvens af en debat, der har rod helt tilbage til koloniseringen, men vores empirisøgning tegner et billede af, at det især var årene op til, og efter lovforslaget blev fremlagt, at der har været en massiv mediedækning omkring spørgsmålet om homoseksualitet. Empirien er derfor centreret omkring denne periode, men vi benytter os også af udtalelser fra bl.a. Museveni helt tilbage fra Kritik af empiri Vi er opmærksomme på, at de, der ytrer sig i den offentlige debat, så som præster, akademikere, politikere, studerende og andre, har en bestemt social status i samfundet. Vi mener dog, at disse kan ses som meningsdannere, og dermed er de med til at skabe diskurserne i samfundet. Medierne har spillet en stor rolle i debatten omkring 14

15 homoseksualitet i Uganda og har været talerør for grupper både for og imod. Da homoseksualitet er ulovligt i Uganda, skal debattører imod lovforslaget og for homoseksualitet passe på, hvordan de ytrer sig, og der er tydelige tegn på, at medierne ikke er frie til at bringe historier for homoseksualitet. I henholdsvis 2004 og 2007 blev radio- og tv-værter for eksempel midlertidigt suspenderet for at have haft homoseksuelle medvirkende i deres udsendelser, og dermed brød de loven om offentlig moral (Strand 2011: 919). Strand diskuterer, hvorvidt journalister i Uganda udøver selvcensur, fordi de er bange for at blive beskyldt for åbnelyst at støtte homoseksualitet (Strand 2011:927). Samtidig har det også betydning for vores projekt, hvorvidt nyhedskanalerne er statslige eller privatejede, for selvom landet siges at have pressefrihed, er ovenstående eksempel tegn på det modsatte. Vi er derfor opmærksomme på, at den offentlige debat kan fremstå ensporet og ikke nødvendigvis afspejler det fulde billede af debatten. Samtidig ser vi restriktioner som disse som en del af det, der er med til at meningstilskrive homoseksualitet i Uganda, og som dermed udgør en del af det diskursive felt. Vi vælger at anskue vores genstandsfelt ud fra et socialkonstruktionistisk ståsted, som foreskriver at objektivitet ikke eksisterer. Kilder som eks. Human Rights Watch 25, som benyttes gentagende gange i opgaven, arbejder for at sikre menneskers rettigheder, herunder homoseksuelles rettigheder i Uganda. I tråd med socialkonstruktionismen opfattes ingen kilder som objektive, men derimod som indskrevet i forskellige forståelser af homoseksualitet. Kilder, som Human Rights Watch, er farvede af den menneskerettighedsdagsorden, de er en del af, men de er med til at præge debatten, ligesom de kilder, der forsøger at sprede det kristne budskab. Vi forsøger at bakke vores diskussioner op med flere kilder, så de på den måde kan validere og udfordre hinandens antagelser. Når vi gennem rapporten refererer til Vesten og ikke-vesten, gør vi dette med en viden om, at de to ikke kan anses som monolitter klart afgrænsede fra hinanden. De lande, der udgør Vesten, adskiller sig internt fra hinanden på utallige måder, samtidigt med de også har mange fællestræk, og det samme gør sig gældende for de ikke-vestlige lande. Grænserne mellem Vesten og ikke-vesten er flydende. Dette betyder at vi anser den skarpe Vesten og resten dikotomi som unuanceret, men samtidig kan dikotomien heller ikke endeligt forkastes. Ud fra vores empiri ser vi en 25 Human Rights Watch er en international NGO der undersøger og dokumenterer brud på menneskerettighederne og advokerer for menneskerettighedsfremmende tiltag (Britannica Online) 15

16 tydelig italesættelse af Vesten og resten dikotomien, hvilket vi anskuer ud fra Ahmeds begreb omkring dem og os. 5.5 Kodning af empiri Eftersom vores empiriske materiale består af i alt 42 kilder, finder vi det nødvendigt at bearbejde empirien på en systematisk og struktureret måde for efterfølgende at være i stand til at bruge materialet i analysen. Da vores empiri er genstand for en diskursanalyse, er det vigtigt, at materialet fremstår i tekstform. Vi transskriberer derfor de afsnit i de anvendte radioprogrammer og virale videoer, der er genstand for vores analyse, fordi tekst, i henhold til Bente Halkiers 26 anbefalinger, er med til at skabe et bedre overblik (Halkier 2007:76). Derefter bearbejder vi vores tekstdata ved hjælp af kodning, kategorisering og begrebsliggørelse. Disse tre redskaber er med til at danne et overblik over materialet og få det reduceret på systematisk vis (Halkier 2007:78). Vi arbejder med vores empiri ud fra en abduktiv tilgang. Med en sådan tilgang får vi flere nuancer frem i analysen, da vi ikke lader os styre af hverken teori eller empiri, men af en vekselvirkning mellem de to. Vi koder vores empiri ved at sætte foreløbige koder på vores tekstdata. Det giver os et overblik over, hvilke emner vores tekstmateriale specielt berører (Halkier 2007:79). Vi indsnævrer på den måde vores empiri, så vi kun koncentrerer os om de mest centrale koder. Kodningen giver os desuden mulighed for at sammenholde al materialet på en struktureret måde. Dernæst udarbejder vi kategorier på baggrund af koderne. Det gør vi ved at sætte de forskellige koder i forhold til hinanden, så vi på den måde kan undersøge, om nogle af koderne hænger sammen, står i modsætning til hinanden eller har konsekvenser for hinanden (Halkier 2007:81). Kategoriseringen er dels empiridrevet og dels teoridrevet. Først har vi udelukkende taget udgangspunkt i empirien, som siden hen er blevet holdt op imod teorien og dernæst diskuteret i forhold til den. På den måde begrebsliggør vi de forskellige kategorier. Begrebsliggørelse betyder, at man sætter koderne og kategorierne i forhold til de øvrige data og i forhold til de teoretiske begreber. I begrebsliggørelsen af empirien er vi opmærksomme på at se efter variationer, kontraster, brud og paradokser (Halkier 2007:82). På den måde forsøger vi at undgå udelukkende at validere og problematisere egne antagelser og hypoteser. 26 Bente Halkier, professor ved Roskilde Universitet på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologi. 16

17 5.6 Vores rolle som undersøgere Når vi sætter os for at måle et fænomen, som Gergen beskriver en empirisk analyse, vil fænomenet altid være en del af nogle kulturelt konstruerede traditioner. Det vi som forskere undersøger, er derfor ikke en genspejling af en uafhængig verden (Gergen 2010:84). Data taler aldrig for sig selv, idet undersøgelsen i sig selv altid vil være fortolkende, og al forskning vil altid være værdiladet (Gergen 2010:91). Ligeledes er al fortolkning altid værdiladet, idet forskning altid har til formål at fremme et mål (Gergen 2010:92). Den socialkonstruktionistiske tankegang henviser til, at: Videnskabsfolk har del i sociale traditioner, og uanset hvad de gør som forskere, vil det genspejle denne deltagelse. Alle sociale traditioner er bærer af disse værdier (Gergen 2010:84). Det er derfor vigtigt, at vi som undersøgere, er opmærksomme på, hvilken konstrueret forestilling vi har om lige netop vores genstandsfelt, og at vi ved at kalde os selv for undersøgere - anbringer os selv i en konstrueret ophøjet position, som dem der vil undersøge og vide alt om jer (Gergen 2012:85). Dermed objektiveres vores genstandsfelt i forhold til vores viden om feltet (Foucault 2006:40). Vi skal derfor være opmærksomme på, hvem de antagelser, der er indlejret i ens forskning, gavner og skader (Gergen 2010:84). Lige netop homoseksualitet er et emne præget af mange forskelligrettede holdninger. Hvor man i Danmark netop har diskuteret, hvorvidt homoseksuelle skal have lov til at blive gift i kirken, opfordrer visse kirkelige institutioner i Uganda til dødsstraf mod homoseksuelle. Vi er som forskere indskrevet i en bestemt kultur og vil aldrig kunne se os fri for, at vores danske/vestlige traditioner influerer vores forskning, men vi kan forsøge at gøre os selv opmærksomme på disse, for så vidt muligt at undgå at tilskrive undersøgelsen vores egne diskursive forestillinger og skabe cirkelslutninger omkring vores undersøgelse. 5.7 Diskursanalyse som metodisk greb Vi har valgt, at vores empiriske materiale skal være genstand for en diskursanalyse. Diskursanalysen er derfor vores metodiske redskab, og det er diskursen i sig selv, der udgør genstanden for vores analyse. Ved at arbejde med diskursanalysen, kan vi arbejde med de diskursive kendsgerninger som skabes gennem sproget. Når vi analyserer sproget spørger vi derfor Efter hvilke regler er en sådan ytring blevet konstrueret, og efter 17

18 hvilke regler kunne andre lignende ytringer følgelig konstrueres? ( ) Hvordan kan det være, at en vis ytring er opstået og ikke nogle andre i stedet for den (Foucault 2005:70). Foucault definerer diskurser som følgende: Man vil kalde en helhed af ytringer, for så vidt som de tilhører den samme diskursive formation for en diskurs. ( ) Den består af et begrænset antal ytringer, for hvilke man kan definerer en række eksistensbetingelser (Foucault 2005:175). Diskurser er altså socialt konstruerede formationer, som subjektet stilles over for. Subjektet taler således ud fra de positioner, som diskursen opstiller. Det betyder, at diskursen skaber subjektet (Foucault 2005:125). I Foucaults arbejde tager han udgangspunkt i historiske epoker. Hver epoke er underlagt et tvangssystem, også kaldet vidensregimer, som er et sæt regler, der enten lukker subjektet ude eller inde i diskursen (Foucault 2005:250). Subjektet er underlagt de vidensregimer, der indgår i den epoke, subjektet er en del af. Dette er interessant for projektet, da vi ved hjælp af diskursanalysen kan forsøge at afdække de dominerende normsættende vidensregimer, der gør sig gældende i debatten omkring homoseksualitet i Uganda. Debatten udspiller sig nu og her og kan derfor anses som del af den moderne tid, men, som Foucault også peger på, har enhver epoke rod i en historie (Foucault 2005:250). Diskursanalysen giver os derfor mulighed for at undersøge, hvordan homoseksuelle som sociale karakterer meningstilskrives, og hvordan denne tilskrivelse har rod i en genealogi, der blandt andet kan spores tilbage til kolonitiden. Der er flere tilgange til, hvordan man arbejder med diskursanalyse. Jørgensen og Philips opstiller to yderpunkter herfor. Den ene består i at undersøge hverdagens diskurser og den anden de abstrakte diskurser (Jørgensen og Philips:30). Når Foucault undersøger diskurserne, leder han efter de overordnede vidensregimer, som kommer til udtryk i den måde, hvorpå diskurserne italesættes (Foucault 2006:106ff). Foucault forsøger derfor, på mere abstrakt vis, at kortlægge de diskurser, der cirkulerer i samfundet på et givent tidspunkt. Han søger ikke at udgrave dybere, latente, hemmelige eller skjulte meninger i det sagte for derved at øge dets betydningsindhold, han undgår symptomlæsninger og fortolkninger ( ) (Heede 2007:77). Foucault fokuserer derfor ikke på, hvad udsagn 18

19 betyder dvs. hvad de siger uden at sige det, men rettere, at de bliver sagt, og hvorfor de bliver sagt på lige netop dette tidspunkt. Spørgsmålet vedrører ikke, hvad udsagnet er, men at det er (Foucault 2006:24). I undersøgelsen af hverdagsdiskurserne er fokus i højere grad på, hvordan diskurserne skabes og ændres i hverdagens diskursive praksisser. Her er en systematisk empirisk analyse af det talte og det skrevne sprog, for eksempel i massemedierne mm., udgangspunkt for analysen. I dette speciale er vi interesserede i både at undersøge de abstrakte diskurser samt hverdagsdiskurserne i forhold til, hvordan homoseksualitet meningstilskrives i Uganda. Diskursanalysen bruger vi derfor både som led i en genealogisk undersøgelse, der har fokus på, hvordan homoseksualitet meningstilskrives i epoker i den ugandiske historie, og i forhold til den aktuelle debat, vi sporer i vores empiri. 5.8 Videnskabsteoretisk ståsted Vi er af den forståelse, at der i Uganda, som alle andre steder i verden, er en social konstrueret forestilling om homoseksualitet. Dette er i tråd med vores socialkonstruktionistiske ståsted, hvori vi indskriver os i en forståelse af, at der ikke findes nogen endegyldig sandhed. Sandheden er socialt konstrueret og vil derfor ændres over tid alt efter hvilken kulturel, historisk og social kontekst, man er en del af. Viden er noget, der skabes mellem subjekter og er bestemt i den kontekst, den udspringer fra. Det er hverdagens sociale interaktion, der producerer viden, og det er igennem de sociale processer, at vores forestilling om hvad, der er sandt, skabes (Burr 2003:4). Socialkonstruktionismen forklarer, hvordan virkeligheden præges og formes af vores erkendelse af den, og i og med at samfundsmæssige fænomener er historisk og socialt skabt, betyder det også, at de er historisk foranderlige (Fuglesang 2004:349). Måden, hvorpå vi forstår verden, er altså historisk og kulturelt betinget. Hvor og hvornår i verden, vi lever, har betydning for den måde, vi forstår og kategoriserer verden på i en opsplitning af fortid og nutid, mænd og kvinder, rig og fattig eller sort og hvid (Burr 2003:7). Det betyder, at vores undersøgelse af den ugandiske meningstilskrivelse af homoseksualitet ikke nødvendigvis vil se ligesådan ud, hvis vi lavede den om et år. Ligeledes vil den heller ikke se sådan ud, hvis den blev lavet af 19

20 en anden person med en anden kulturel og historisk baggrund. Når vi således skriver homoseksualitet, er vi med til at reproducere en forestilling om, hvad det vil sige at være homoseksuel ud fra vores egen historiske og kulturelle baggrund. Homoseksualitet kan derfor have en helt anden betydning og en helt anden meningstilskrivelse i eksempelvis Uganda, som netop er genstand for vores analyse. Gergen skriver: For en hvilken som helst tingenes tilstand vil et potentielt ubegrænset antal beskrivelser og forklaringer være mulige (Gergen 2010:17). Der findes ikke én endegyldig sandhed, og objektivitet findes ikke. Vores verdensbillede skabes igennem de sociale relationer, vi er en del af (Gergen 2010:14). Gergen forklarer: Det, vi betragter som verden, afhænger i høj grad af, hvilken tilgang vi har, og vores tilgang afhænger af de sociale relationer, vi er en del af (Gergen 2010:13). Måden, hvorpå vi går til vores problemstilling, skal derfor ses som en ud af mange mulige måder at forholde sig til problematikken på. 20

21 6. Teoretiske grundlag I nærværende afsnit redegør vi for vores teoretiske grundlag. For at undersøge sprogbrugen omkring homoseksualitet i Uganda benytter vi os af Sarah Ahmeds affektionsteori, samt Gergens beskrivelse af, hvordan sproget skaber vores forestilling om verden. Desuden benytter vi os af Ahmeds forestilling om, hvordan de fremmede skabes gennem sproget i samfundet, og hvordan der skabes en diskursiv forståelse af de fremmedes fysiske fremtrædelse. I projektet bruger vi Foucault, både som teoretiker, men også som en metodisk rettesnor for, hvordan man kan undersøge magt i samfundsstrukturer. I følgende afsnit giver vi et oprids af, hvordan Foucault anskuer magt, og hvordan hans teori 27 kan bruges i en analyse af magtmekanismer. Ligeledes gør vi kort rede for Ian Buruma og Avishai Marglit begreb occidentalisme der beskriver, hvordan Vesten anses ud fra et ikke-vestligt synspunkt. 6.1 Gennem sproget skaber vi verdenen Ahmeds affektteori beskæftiger sig med politik og følelser (affekt), og hvordan disse to ofte sammenblandes. Hun undersøger, hvordan følelser skaber såkaldte overflader på individer såvel som grupper. Hendes analyse tager udgangspunkt i, hvordan offentlige udtalelser og debatter er kilde til at skabe en kollektiv følelse blandt befolkningen såkaldte overflader. Ord kan skabe følelser hos mennesker og disse følelser forankres i deres kroppe. Forestillingen om et dem og os skabes ud fra, hvordan de andre udstilles. Disse andre står i modsætning til, hvad vi er. Forestillingen om dem og os har rod i en historisk artikulation omkring, hvordan man er en del af en gruppe, og hvordan man ikke er. Kollektivet definerer altså sig selv som gruppe og skaber et os ud fra, hvad man ikke er nemlig de andre (Ahmed 2004:1-2). Følelser arbejder for at forme individets og kollektivets overflader. Det sker blandt andet gennem hverdagens interaktion mennesker imellem eller gennem den offentlige debat, der finder sted i medierne (Ahmed 2004:1-2). Ord er med til at skabe subjektets følelser, hvilket sker ved at fremmedgøre visse elementer i samfundet og fremhæve andre. Sprogbrugen i medierne fremprovokerer følelser i 27 Foucault bryder sig ikke selv om udrykket teori, da en teori er et udtryk for en fastlagt tilgang. I hans optik er magt, og i det hele taget alle forhold i samfundet, foranderligt, og kan derfor ikke sættes i bås som en specifik teori. Vi vælger dog, i henhold til Taylor forestilling om, hvad der karakteriserer en teori, at henvise til Foucaults forestilling om magt, som begreb eller teori. Henvisningen skal forstås som en hypotese til at organisere, teste, afskrive og revidere data (Taylor 2011:15). 21

22 individets, såvel som kollektivets, overflader og er med til at definere mennesker i forhold til hvilke følelser, de skaber. Disse følelser forankres i individets, så vel som i kollektivets kroppe. Ahmed skriver: ( ) emotions become attributes of collectives, which get constructed as being through feeling (Ahmed 2004:2). Subjektets følelser afspejler dets væsen. Historisk set har følelser været kvindens byrde et tegn på den kvindelige svaghed. Følelser blev forbundet med det at være ukultiveret og udannet, og der blev sat lighedstegn mellem følelser og det primitive samfund (Ahmed 2004:3). Fortællingen om den moderne udvikling beskriver, hvordan fornuften har sejret og hermed evnen til at kontrollere følelser. Et individ i et moderne samfund er i stand til at tilpasse sine følelser i forhold til den situation, individet er i (Ahmed 2004:3). Hvis følelser bliver brugt på en intelligent måde, kan det være et værktøj til at fremme individets og kollektivets mål og ønsker. Ahmed skriver: If good emotions are cultivated, and are worked on and towards, then they remain defined against uncultivated or unruly emotions, which frustrate the formation of the competent self (Ahmed 2004:3). Ud fra citatet læser vi, at de rigtige følelser, de som tilskrives af samfundet, som den offentlige sprogbrug har været med til at normsætte, er fordelagtige for samfundet, hvorimod de, som går imod kollektivets normsætninger, vil gøre samfundet ukultiveret. Dermed kan skabelse af følelser være et strategisk middel, der skaber en form for hierarki for, hvilke følelser der er rigtige, og hvilke der er forkerte. Ligesom Ahmed, mener Gergen også, at sproget er med til at skabe hierarkier i samfundet: Alt for ofte bruges sproget om objektiv realitet som et middel til at skabe hierarkier, der er baseret på inklusion og eksklusion (Gergen 2010:63). Sproget bruges til at skabe en objektiv forestilling om verden en verden vi i fællesskab har skabt. De, der ikke deler samme syn på verden, bliver ekskluderet fra fællesskabet. Dermed skabes der hierarkier for, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert og forestillinger, der afviger fra den konstruerede sandhed, bliver ekskluderet. Gergen skriver: ( ) de, der ikke behersker retorikken, foragtes som urealistiske, vildledte, irrationelle, eller ofre for selvbedrag (Gergen 2010:63). Ahmed arbejder ligeledes med det, hun kalder sticky signs hvilket vi vælger at 22

23 kalde klæbrige forestillinger. Ahmed mener, at forskellige figurer og tegn klæber sig sammen (Ahmed 2004:13). Når et ord igen og igen bliver brugt i en bestemt sammenhæng og i forlængelse af andre ord, skabes der bestemte konnotationer til ordet (Ahmed 2004:91). Den klæbrige effekt kan betyde, at ordet bliver blokeret og ikke kan flytte sig eller tilegne sig ny værdi i forhold til de forestillinger, ordet er blevet tildelt (Ahmed 2004:92). I forlængelse af vores projekt er det interessant at undersøge, hvilke klæbrige forestillinger der forbindes med homoseksualitet i Uganda. Ifølge Ahmed kan man spore et ords, og de dertilhørende klæbrige konnotationer, udvikling, samt hvordan det har fået tildelt den betydning, det har: ( )what sticks show us where the object has travelled through what it has gathered onto its surface, gatherings that become a part of the object, and call into question its integrity as an object (Ahmed 2004: 91). Hvor Ahmed taler om klæbrige forestillinger, taler Gergen om såkaldte common sense opfattelser (Gergen 2010:14). Ord får, ifølge Ahmed, tildelt en forestilling i forhold til de ord, de klæber sig til. Gergen er af den opfattelse, at vi konstruerer en forestilling om verden ud fra de sociale relationer, vi er en del af, og derigennem får ord deres betydning. Common sense opfattelser er derfor socialt konstruerede sandheder, der betragtes som naturlige og selvfølgelige af individet. De indgår som en naturlig del af individets forestilling af verden, og der stilles ikke spørgsmål ved deres sandhed og oprindelse (Gergen 2010:14). I forhold til vores projekt er det interessant at anskue debatten omkring homoseksuelle i Uganda i forlængelse af Ahmeds og Gergens beskrivelse af sproget. Ovenstående kan give os et billede af, hvordan sproget bliver brugt i den offentlige debat til at skabe en bestemt følelse omkring homoseksualitet, og hvordan disse følelser er med til at skabe en social forståelse og hierarkier omkring homoseksuelle i det ugandiske samfund De farlige fremmede Ahmed arbejder med recognising strangers, som betyder, at den fremmede allerede er genkendelig. Når man genkender en fremmed, gør man det ud fra nogle fastsatte normer og regler for, hvad det vil sige at være fremmed i forhold til det, fællesskabet har besluttet. Dermed har man allerede skabt en forestilling af, hvad det vil sige at være fremmed, hvilket betyder, at der er skabt grænseflader i forhold til det at 23

24 tilhøre fællesskabet og ikke tilhøre fællesskabet. Ahmed skriver: The stranger is known again as that which has already contaminated such spaces as a threat to both property and person (Ahmed 2000:22). Forestillingen om de fremmede opstår igennem de måder, hvorpå vi anerkender hinanden i vores daglige interaktion. Den opstår for eksempel igennem den måde, vi italesætter og tiltaler personer (Ahmed 2000:23). I hverdagen bliver vi gjort til subjekter for de ideologier, der er skabt i samfundet, og som er med til at tildele personer status som nogen, der hører til eller ikke hører til. Den måde, personer tiltales på, er et udtryk for, hvordan individer på forhånd er blevet gjort til subjekt for fællesskabets ideologier om, hvordan individets karakter er (Ahmed 2000: 23). Eksempelvis beskriver artiklen i den ugandiske avis Red Pepper, hvordan homoseksuelle ser ud på en bestemt måde og opfører sig på en bestemt måde. Dette kan ses som et forsøg på at gøre homoseksuelle til en genkendelig fremmed, da de ellers kan være svære at udpege i samfundet (Bilag:42). Foruden at arbejde med de så kaldte ideologiske forestillinger om den farlige fremmede der italesættes mellemmenneskeligt, behandler Ahmed også den fysiske genkendelighed af de fremmede: This recognition operates as a visual economy: it involves ways of seeing the difference between familiar and strange others as they are (re)presented to the subject (Ahmed 2000:24). De farlige fremmede, såsom stofmisbrugere, hjemløse, bandemedlemmer m.fl., har foruden deres socialt skabte stigma, også et fysisk udtryk, der hjælper de gode borgere med at genkende dem. Ahmed skriver: Goffman s work on bodily stigma, for example, attends to how the bodies of others that are marked as different, such as disabled bodies, are read in ways which allow the subject to keep their distance (Ahmed 2000:24). Dermed bliver kroppens udtryk en vigtig del i forsøget på at genkende de fremmede. Igen kan Red Pepper artiklen bruges som eksempel herpå. Artiklen forsøger at beskrive homoseksuelles fysiske udtryk for dermed at give borgerne en mulighed for at genkende homoseksuelle, når de møder dem i deres hverdag (Bilag 42). Ifølge Ahmed er borgere nødsaget til at være street wise for at udgå de farlige fremmede. Ahmed beskriver det at være street wise, som det mobile subjekt (mennesket der bevæger sig rundt i det offentlige rum), der er i stand til at aflæse, 24

25 hvor det er trygt at færdes, hvordan man bør færdes, og hvem man ikke bør snakke til i det offentlige rum. Diskursen omkring den farlige fremmede og forståelsen af at aflæse, hvordan man undgår disse i det offentlige rum, rettes i høj grad imod dem, der ikke er i stand til at aflæse disse diskurser. Her er der især tale om børn og sårbare kroppe 28. Børn er indbegrebet af sårbarhed, da de endnu ikke har tillært sig street wisdom. Det er noget, der skal tillæres, og som kun ældre, kloge subjekter har tilegnet sig (Ahmed 2000:34). Børn har større risiko for at blive påduttet den fremmedes fordærvede 29 lyster. The innocence of the child is what is most at risk from the proximity of strangers (Ahmed 2000:35). Barnet bliver anset for at være det rene og uskyldige i samfundet og er indlejret i en narrativ forestilling om alt, hvad der nostalgisk og frygten for det, der mistes, hvis den fremmede får indflydelse på barnet. Beskyttelsen af barnets uskyld bliver et socialt og et nationalt ansvar (Ahmed 2000:35). Ahmed peger på, at der i samfundet bliver sat lighedstegn mellem barnets uskyld og renhed og nationens moralske og uskyldige identitet. Den farlige fremmedes angreb på det uskyldige barn skal derfor ses som et angreb på den moralske renhed af nationen (Ahmed 2000:35). 6.2 Foucault om magt I vores daglige sprog forstås magt ofte som noget, der påtvinges, noget autoritært og kraftfuldt, der forsøger at fastholde og undertrykke. Men ordet har en tvetydighed, som også kan være produktiv, positiv, negativ og ustabil og ændres konstant gennem historien. Når man taler om magt, skal man derfor se bort fra den traditionelle tanke om, at magt er en autoritær samfundsinstans, der forsøger at styre samfundet med magt, men nærmere som noget der arbejder gennem kulturer og traditioner, institutioner og individer (Foucault 2006:98; Taylor 2011:56). Magt kan derfor ikke ses som en mængde af institutioner eller apparater, der forsøger at underkaste landets borgere statens autoritet, eller som noget udøvet af en diktator (Foucault 2006:98). Statens suverænitet, loven, herredømmer osv. er blot magtens endepunkter. Disse er det sidste led i en magtstruktur, hvor magten kommer til udtryk. De er endepunkter i et net af magtrelationer, der udspiller sig nede på det mindste niveau i samfundet i familien, på arbejdet, mellem to personer og i andre sociale netværk. Magten skal i 28 Ahmed bruger udtrykket vulnerable bodies. 29 Ahmed bruger udtrykket contaminated som et udtryk for, hvordan den farlige fremmede influerer subjekter. Vi har valgt at kalde det at fordærve. 25

26 stedet ses i dens mangfoldighed af styrkeforhold, som er indlejret i den diskurs, den udspiller sig i. Alle disse relationelle forhold har indflydelse på magtforholdene i samfundet. Magten er allestedsnærværende og eksisterer mellem individer. Den præger dem, opdrager dem til at indgå i en bestemt normsætning gennem f.eks. uddannelse, medicinering mm. Vi er derfor alle produkter af magten (Foucault 2006:98-101). Foucault peger på, at hvor der er magt, vil der også altid være modstand. Modstand eksisterer i kraft af magten og er immanent i magten. Han beskriver modstanden som: arter: mulige, nødvendige, usandsynlige, spontane, vilde, enkeltstående, organiserede, snigende, voldsomme, uforenelige, kompromisberedte, interesserede eller offervillige; de kan pr. definition kun eksistere på magtforholdenes strategiske felt (Foucault 2006:101ff). Disse arter er modstandspunkter, der forsøger at modkæmpe magten; de er magtens modstykke, der i samfundet som oftest giver sig til kende via spaltninger, omgrupperinger og inddeling af individer i samfundet, der står i modsætning til magten (Foucault 2006:102). Foucaults forestilling om magt skal ses som et værktøj til at undersøge magtrelationer, i det moderne samfund (Foucault i Dreyfus et. al 1982:209) og ikke som en almen teori om, hvad magt er (Foucault 2008:7). Når man skal analysere magtmekanismer, handler det derfor om at finde ud af, hvad den [magten] virker igennem, hvordan det går til, mellem hvem og hvem, mellem hvilket punkt og hvilket punkt og ifølge hvilke procedurer og med hvilke virkninger (Foucault 2008:7). I forhold til vores speciale er ovenstående interessant, idet magten kan ses som en elementærkraft i samfundet, der indgår i alle sociale relationer. Debatten og lovforslaget om dødsstraf for homoseksuelle i Uganda er del af nogle magtmekanismer i det ugandiske samfund. For ikke kun at undersøge debattens endepunkter, som lovforslaget er et udtryk for, er det vigtigt, at vi når debattens dybere lag ved at, som Foucault beskriver det, vende magten på hovedet (Foucault i Dreyfus et. al 1982:209). Lovforslaget i sig selv er et vigtigt element, idet det bevidner en form for autoritær magt udøvet af staten. Men for at finde ud af, hvordan 26

27 homoseksuelle som sociale karakterer og homoseksualitet er meningstilskrevet i det ugandiske samfund, er vi nødsaget til at undersøge de magtmekanismer, der ligger bag lovforslaget, som er en del af en historie, kultur og tradition i Uganda Den nye pastoralmagt Vestens udvikling siden det 16. århundrede har medført en ny politisk magt, staten, hvilket til dels ændrede de magtforhold, der eksisterede under den kristne institution. Det nye fokus på staten blev inkorporeret i den gamle institution, hvor kirken og præstedømmet havde den suveræne magt over folket en såkaldt Pastoral power. Kirkedømmet skabte et etisk kodeks for, hvordan mennesket burde agere, og kirken udøvede sin magt ved at være den dømmende, frelsende og forkyndende institution, der var hævet over mennesket. Kirkens rolle var at frelse og holde hånden over såvel menigheden som individet (Foucault i Dreyfus et al 1982:214). Selvom den kirkelige institution ikke længere har samme funktion, har dets virkemåde spredt sig til moderne styreformer. For selvom staten kritiseres for at overse individet og i stedet rette fokus mod det større billede, såsom klasser og sociale grupper i samfundet, så afviser Foucault denne forestilling: I don t think we should consider the modern state as an entity which was developed above individuals, ignoring what they are and even their very existence, but on the contrary as a very sophisticated structure, in which individuals can be integrated, under one condition: that this individual would be shaped in a new form, and submitted to a set of very specific patterns (Foucault i Dreyfus et al 1982:214). Staten er en ny og moderne form for pastoral magt (Foucault i Dreyfus et al 1982: 215). Den nye pastorale magt handler ikke længere om at frelse mennesket fra dets synder, så vi kan komme i himlen, men nærmere om at frelse os mens vi stadig lever. Helbredet, ens velbefindende, rigdom og sikkerhed er nye omdrejningspunkter jordisk frelse (Foucault i Dreyfus et al 1982:215). Den nye pastorale magt spreder sig til alle lag af samfundet i den sociale sfære, i institutioner i samfundet, i psykiatrien, i familien. Hvis du vil være en del af det samfund, hvor staten søger at frelse individet, skal du blot tilpasse dig de regelsæt og normer, som den tilskriver. 27

28 6.2.2 Bio-magten Foucault taler om bio-magtens æra, som opstod som efterfølger af den suveræne magt, der havde til formål at tage liv og slå ihjel: Det, man kan kalde retten til»livet og døden«, er retten til at lade dø og til at holde i live. En ret, der jo symboliseredes af sværdet (Foucault 2006:140). Dette var en samfundsform, hvor magten frem for alt bestod i at beslaglægge ting, tid, legemer og liv. En magt der bestod i, at nogle i samfundet havde magten til at tage liv, hvor andre ikke havde (Foucault 2006:140). Bio-magten derimod var magten til at lade leve. En magt der har haft stor betydning for udformningen af samfundet, som vi kender det i dag i Vesten (Foucault 2006:145). Bio-magten kommer først til udtryk som to adskilte områder i det 18. århundrede, hvoraf den ene er det disciplinære område, hvor institutioner som hæren og skolen udvikles. Man overvejer, hvordan samfundet bør opdrages, oplæres og uddannes. Samfundsordner skabes osv. På befolkningens område udvikles demografien, arbejdsmuligheder, rigdomme, liv og levetid (Foucault 2006:144). Ideologier omkring samfundets sociale interesser skabes. Ligeledes opstår det regulerende samfundslegeme, der har til formål at skabe samspil mellem de to magtområder (Foucault 2006:145). Bio-magten er i stand til at trænge ind i individets indre og arbejder gennem normer og ikke gennem lovgivning. Den skabes mellem subjekter og spredes igennem samfundet og har ikke rod i et enkelt individ eller en statslig institution (Taylor 2011:43). Det er en magt, der påtager sig ansvaret at styre livet: Man kan udtrykke det sådan, at den gamle ret, til at lade dø eller holde i live, erstattes af en magt til at lade leve eller sende i døden (Foucault 2006:142). Bio-magt er magten over kroppen. I forsøget på at opretholde magten over kroppen, skabes der disciplineringsmekanismer, der har til formål at fremelske det, der opfattes som bedst for samfundet. Gennem kortlægning, udregning og kalkulering finder man ud af, hvad der er til gavn for samfundet, og dermed skabes der også en forestilling om, hvad der er normalt og unormalt. Man forsøger at sortere det unormale fra og gøre det gunstigt for det normale (Foucault 2008:69). Der sker en subjektivering af individet ud fra de disciplinerende begreber, som samfundet opstiller omkring kønnet, seksualiteten, kriminalitet og sindssygdomme (Heede 2007:29). Individer regulerer sig selv og hinanden i forhold til, hvad der er normalen. Dermed bliver individet både objekt for den magt, hvormed individet objektiveres, idet den rettes mod individet, men også subjekt for den magt, hvormed 28

29 individet subjektiveres, idet individet handler på en given måde ud fra de handlemåder, magten tildeler (Taylor 2011:58). Der påtvinges ikke love og restriktioner, men der skabes en normalitet, hvorudfra individet handler (Foucault 2008:72). Disse disciplineringsteknikker indføres af staten på en sådan måde, at samfundet ikke føler en bevidst disciplinering fra statens side og ved at skabe en følelses af, at der er brug for ledelse og regering: Det handler ikke om at opnå undersåtternes lydighed i forhold til suveræn vilje, men om at have greb om ting, der tilsyneladende er fjerne for befolkningen, men som man gennem beregning, analyse og refleksion ved, kan indvirke på befolkningen (Foucault 2008:79). 6.3 Occidentalismen Occidentalisme kan ses, som en forestilling om Vesten set ud fra et ikke-vestligt perspektiv. Buruma et al. skriver: The view of the West in Occidentalism is like the worst counterpart, Orientalism, which strips its human targets of their humanity (Buruma et. al 2004:10). Ud fra et occidentalistisk perspektiv, anses Vesten som en masse af civilisationer og samfund, der er amoralske, dekadente, griske, rodløse, troløse og blottet for sjæl (Buruma et. al 2004:10). Denne forestilling er skabt, af ikke-vestlige samfund, der har forsøgt at modkæmpe den vestlige modernitet og alt der associeres med Vesten (Buruma et. al 2004:3ff). Inden for occidentalismen bliver der sat lighedstegn mellem den vestlige modernisme og sekularisering, hvor den vestlige modernisme anses som the barbarsim of our time (Buruma et. al 2004 :106). Med industrialiseringen i Vesten kom også sekulariseringen. Et videnskabeligt blik på det industrielle samfund var nødvendigt, og årsag og virkning var omdrejningspunktet for udviklingen. Dette billede af moderniseringen bliver ud fra et ikke-vestligt blik anset som a break from traditional society and religion (Buruma et. al 2004:112). Vestens moralske forfald, hvor kultur og tradition oversvømmes af modernisme, og hvor seksuel promiskuitet og ugudelighed blomstrer, har skabt dette occidentalistiske billede af Vestens syndefald (Buruma et al. 2004:102ff). 29

30 6.4 Diskussion af teoretikere I nærværnede afsnit diskuterer vi vores valg af teoretikere for at klarlægge på hvilke områder, vores teoretikere udfordrer hinanden eller placerer sig forskellige steder ud fra et videnskabsteoretisk perspektiv. Ligeledes forsøger vi at afdække nogle af de faldgruber, vi som undersøgere står over for i vores valg af teoretikere Ahmed og fænomenologien Fænomenologien er ofte omdrejningspunktet for Ahmeds forskning, og individets krop er derfor udgangspunktet for hendes analyse. Hun skriver: Why start with phenomenology? I start here because phenomenology makes orientation central in the very argument that consciousness is always directed towards an object, and given its emphasis on the lived experience of inhabiting a body, or what Edmund Husserl calls the living body (leib) (Ahmed 2006:2). Ahmed arbejder ud fra en forestilling om, at de erfaringer kroppe har oplevet og opbygget, intentionaliteten af bevidstheden, vigtigheden af nærhed samt betydningen af gentagende vanemæssige handlinger er vigtige for skabelsen af kroppen og dermed omdrejningspunktet i hendes fænomenologiske analyse (Ahmed 2006:2). Individets erfaringer omkring verden er bundet til kroppen og for at forstå meningsdannelsen i den sociale virkelighed, er det nødvendigt, at mennesket er bevidst om dets kropslige enhed med verden (Fuglsang et al 2004:298). Menneskets livsform dannes ud fra deres kropslighed. Kroppen skal forstås som en knude af meninger, en kunstnerisk intentionalitet, hvor verden får mening igennem kroppens perspektiv og syn på virkeligheden. Kroppen er stedet for indskrivning af sociale meninger i spændingen mellem tid og rum (Fuglsang et al 2004:299). Dette står i modsætningen til Gergens, og til dels Foucaults, videnskabsteoretiske ståsted, idet de læner sig op ad den socialkonstruktionistiske tankegang, der peger på, at det er igennem det fælles sprog, der er til stede i alle sociale sammenhænge, at individers diskursive forestilling om verden skabes. Socialkonstruktionismen og fænomenologien anskuer dermed skabelsen af selvet på to forskellige måder. Hvor omdrejningspunktet for den fænomenologiske analyse er individet skabelse af selvet gennem kroppen, er socialkonstruktionismens fokus på fællesskabets skabelse af 30

31 individet gennem sproget. Det er vi som undersøgere nødsaget til at overveje, når vi går til vores analyse. En fænomenologisk analyse inddrager, ligesom hos Ahmed, beskrivelser af følelser med det formål at forstå samfundet og den sociale verden, hvormed følelser og fornuft skal ses som en enhed i livsverdens intentionelle struktur (Fuglsang et al 2004:299). Kroppens fysiske udtryk og følelser i det givne tidspunkt de udspiller sig, har stor betydning for analysen. Socialkonstruktionismen og diskursanalysen fokuserer ikke på samme måde på det kropslige udtryk, men når vi læser Foucault, mener vi alligevel at kunne spore overvejelser omkring det kropslige element i hans analyse. Han skriver: Implicerer analysen af seksualiteten som»politiske installationer«nødvendigvis, at kroppen, anatomien, og det biologiske og det funktionelle udviskes? Dette første spørgsmål tror jeg, man kun kan besvare med et nej. I hvert fald er hensigten med disse undersøgelser at vise, hvorledes magtinstallationer er direkte forbundet med legemet med legemer, funktioner, fysiologiske processer, sanser og lystfølelser; det drejer sig på ingen måde om at viske kroppen ud, men om at få den til at træde frem i en analyse hvor det biologiske og det historiske ikke følger efter hinanden som i de gammelkendte evolutionistiske sociologier, men hvor de to ting forbindes på stadig mere kompleks vis, i takt med at de moderne magtteknologier udvikles og tager sigte på livet (Foucault 2006:157). Foucaults beskrivelse af kroppen, giver et billede af, at kroppen ikke er uden betydning i hans analyse. Idet vi analyserer sproget i den offentlige debat omkring homoseksualitet, er den socialkonstruktionistiske tilgang et naturligt valg som vores videnskabsteoretiske ståsted, men på samme måde som Foucault ønsker vi ikke at negligere det kropslige element. Foucault kan derfor give os et værktøj til at undersøge magten og Gergen et værktøj til at undersøge sproget. Ahmed kan, som et supplement hertil, vise os, hvordan sproget kan manifestere sig i kroppens sansninger. Når vi analyserer sproget, er de følelser, der skabes gennem sproget, ubehag, væmmelse, frygt, vrede med mere, af betydning for vores analyse, idet de er med til at skabe en følelse, som er med til at meningstilskrive homoseksuelle som sociale karakterer. 31

32 6.4.2 Foucault i et udviklingsperspektiv Foucaults magtbegreb tager udgangspunkt i hans analyse af de magtforhold, der udspillede sig i det vestlige europæiske borgerskab. Hans magtbegreb kom til, fordi han følte, at der ikke fandtes et værktøj til at undersøge magtrelationer i det moderne europæiske samfund (Foucault i Dreyfus et al 1982:209). Spørgsmålet er dermed, om det overhovedet et muligt at overføre Foucaults tilgang til magt til et felt, som det ikke var tiltænkt, og hvor de kontekster, der undersøges, er så forskellige? I Race and the Education of desire: Foucaults History stiller Ann Laura Stoler 30 spørgsmålstegn ved, hvorfor Foucault ikke inddrager imperialismen i hans værk Viljen til viden, Seksualitetens historie 1. Stoler peger på to mangler i Foucaults arbejde med seksuelle diskurser. For det første mener Stoler ikke, at de 18. og 19. århundredes seksuelle diskurser i Europa, ligesom de kulturelle, politiske og økonomiske, kun udspringer fra Europa alene. Datidens diskurser skal ses i lyset af imperialismens tid. Mænd og kvinder var et produkt af den raciale kontekst, der bestod af et imperium, der gik ud over Europas grænser (Stoler 1995:7). For det andet beskriver Stoler, hvordan imperialismen har været med til at skabe den seksuelle diskurs og har været med til at kortlægge de moralske parametre i de europæiske nationer (Stoler 1995:7-8). Stoler skriver, at udviklingen af den europæiske middelklasse (bourgoise) er blevet influeret af imperialismen, og man kan derfor ikke adskille disse to. Desuden henviser hun til, at den europæiske kultur har rødder i kolonierne, samt endnu længere tilbage i det Ottomanske rige: As we have begun to explore the colonies as more than sites of exploitation but as laboratories of modernity, the genealogical trajectories mapping what constitutes metropolitan versus colonial inventions have precipitously shifted course (Stoler 1995:15). Forestillingen om, at udviklingen af Europa til et moderne samfund kun er skabt igennem interne kræfter i det vestlige samfund, er unuanceret. Ligeledes diskuterer Stoler, at den typiske forestilling om de europæiske sociale discipliner rent faktisk har været inspireret af det 17. århundredes imperialistiske foretagen. Disse 30 Ann Laura Stoler professor i antropologi og historie ved The Graduate Faculty of The New School for Social Research i New York City 32

33 samfundsdiscipliner er efterfølgende blevet tilpasset det vestlige borgerskab og anses som havende vestlig oprindelse. These reconfigured histories have pushed us to rethink European cultural genealogies across the board and to question whether the key symbols of modern western societies liberalism, nationalism, state welfare, citizenship, culture and Europeanness itself were not clarified among Europe s colonial exiles and by those colonized classes caught in their pedagogic net in Asia, Africa and Latin America, and only then brought home (Stoler 1995:16). Ifølge Stoler bør Foucaults arbejde ses i lyset af datidens imperialisme. Vi vælger derfor at anse Vesten og Afrika som to parter, der har præget og haft indflydelse på hinandens udvikling. Ligeledes nævner Stoler, ligesom Foucault selv, at hans analyser ikke skal ses som et blue-print for, hvordan man arbejder med diskurser, men nærmere som en guideline til hvordan man kan undersøge magtdiskurser i samfundet (Stoler 1995:16-17, Foucault i Dreyfus and Rabinow 1982:209) 33

34 7. Analytisk Ramme I det følgende afsnit gør vi rede for specialets analytiske ramme. Vi har valgt at kalde afsnittet for analytisk ramme, idet vi her afklarer, hvordan vi anskuer vores genstandsfelt i forhold til vores brug af Foucault. Formålet med den analytiske ramme er at opridse den genealogiske baggrund for anti-homoseksualitetslovforslaget i Uganda. Herunder kigger vi på, hvordan Ugandas historie danner baggrund for de diskurser, vi ser omkring homoseksualitet i dag. Dette gør vi ved at læne os op ad Foucaults metodiske tilgang til studier af magt. Vi spørger, som Foucault; hvem taler om homoseksualitet, fra hvilke steder og synspunkter bliver der talt om homoseksualitet, hvilke institutioner tilskynder til at tale om homoseksualitet, og hvem indsamler og udspreder det, man siger om det. Under hvilke former, ad hvilke kanaler, ført med hvilke diskurser helt ned til de mest ubetydelige og individuelle handlemåder trænger magten igennem, (Foucault 2006:24). Ligesom Foucault underkastede Vestens borgerskab en analyse af, hvordan magten opererer i disse socialt konstruerede fællesskaber, ønsker vi at undersøge de magtrelationer, der eksisterer i debatten omkring homoseksualitet i Uganda pre- til post-kolonisering. Vi lader os inspirere af Foucaults tilgang til at undersøge magtstrukturer i samfundet, og hvordan disse er med til at skabe diskurser for, hvordan man i Uganda i dag taler om og opfatter homoseksuelle. Foucault skal derfor ses som vores metodiske pejlemærke for, hvordan vi undersøger magten. Herunder er magt ikke en institution, og det er ikke en struktur, det er heller ikke en bestemt kraft, som visse udvalgte skulle være begavet med: det et er det navn, man giver en kompliceret strategisk situation i et givet samfund (Foucault 2006:99). 7.1 Homoseksualitetens oprindelse Epprecht henviser til flere studier, der peger på, at sex mellem to mennesker af samme køn kan spores tilbage til forskellige afrikanske samfund før koloniseringen (Epprecht 2008: 7). Homoseksualitet i Afrika, har altså, som så mange andre steder i verden, været en del af historien (Epprecht:1-11 og Tamale 2003:18). Tamale skriver: Historically, as was the case elsewhere in the world, homosexual practices were neither fully condoned nor totally suppressed (Tamale 2003:18). 34

35 Til trods for at sex mellem to af samme køn har eksisteret og er blevet praktiseret på det afrikanske kontinent, er italesættelsen af begrebet homoseksualitet et fænomen europæerne bragte med sig med koloniseringen. The language by which same-sex relationships are described in many of these sources is often Eurocentric- the word homosexuality, notably, suggests a clarity arising from a specific history of scientific enquiry, social relations, and political struggle that did not historically exist in Africa ( ) (Epprecht 2008: 8). Det betyder dog ikke, at man ikke har talt om sex mellem to af samme køn i Afrika, før europæerne kom. Der var ikke en homoseksuel praksis i forhold til de praksisser og konnotationer, homoseksualitet blev tillagt i Vesten. Diskursen var en anden, italesættelsen var en anden. Ifølge Epprechts studier blev der ikke umiddelbart talt om det på en ligefrem måde. Det blev derimod pakket ind i ordsprog og vage formuleringer, hvor kun de, der var indforståede, vidste, hvad man talte om (Epprecht 2008:8, 116). Ifølge Hoad har genital intimacies mellem to af samme køn være genstand for et væld af fordømmelse ud fra lovmæssige, religiøse, sociale og medicinske anskuelser i nogle samfund, mens det i andre samfund er blevet fejret, helliget og institutionaliseret ind i former for social reproduktion (Hoad 2007:59). Sin, preference, disease, noblest form of love, unmentionable vice, pedagogy, means to establish hierarchy, military coherence, political subversion, political resistance, initiation ritual, hazing, lifestyle, developmental phase, contingency, romantic friendship, peccadillo, and various combinations of these offer themselves as candidates for the possible meaning of same-sex genital intimacy (Hoad 2007:59ff). Den seksuelle akt mellem to mennesker af samme køn har derfor haft et utal af meningstilskrivelser, både positive og negative. Der er ikke nogen entydig beskrivelse af, hvordan sex mellem to af samme køn blev opfattet i Uganda før koloniseringen, men både Tamale og Epprecht henviser til, at sex mellem to af samme køn ikke var kriminaliseret på samme måde, som det er blevet i Uganda i dag. 35

36 Ifølge Hoad blev homoseksualitet i ordets betydning skabt i 1869 i Tyskland (Hoad 2007:59). Før denne meningstilskrivelse af homoseksualitet blev udtrykket Sodomi brugt til at forklare den seksuelle akt mellem to af samme køn. Ordet Sodomi stammer fra den bibelske fortælling om Sodoma og Gomorra i Første Mosebog, hvor Gud udrydder byerne Sodoma og Gomorra pga. indbyggernes ondskab, ugudelighed og usædelighed (Første Mosebog 18:16-28). I engelsk lov kan begrebet sodomi spores så langt tilbage som til middelalderen. En undersøgelse af den engelske lovgivning fra 1290 beskrev sodomi med henvisning fortællingen om Sodoma og Gomorra. I en senere beskrivelse af den tidlige engelske straffelovgivning blev straffen for sodomi beskrevet som døden ved brænding (Kirby 2011:23). Forseelserne omhandlede ikke kun sex mellem mænd, men nærmest al form for sex blev anset som forurenende. Eksempelvis ansås sex med tyrkere, saracenere 31 og jøder som et brud mod loven (Kirby 2011:22, HRW 2008:13). Sex kunne kun accepteres, hvis det var som led i reproduktion (HRW 2008:13). Det 12. og 13. århundrede affødte, ifølge Human Rights Watch, det såkaldte persecuting society i Europa, der var rettet mod fjender såsom jøder, spedalske, kættere, hekse, prostituerede og sodomitter, som alle blev anset som forurenende for samfundet (HRW 2008:14). Ved at straffe disse mennesker markerede man samfundets racemæssige og religiøse identitet. Denne forestilling om sodomi og lovgivning kunne spores i Europa flere århundreder efter og blev senere en del af incitamentet for kolonisering (HRW 2008:14). Sodomi var dermed italesat i Englands middelalder, hvilket kan ses som et tegn på, at der allerede den gang var opbygget sociale praksisser og meningstilskrivelser for seksualiteten og herunder sodomien. Foucault skriver 1600-tallet var begyndelsen på en tidsalder af undertrykkelse, som vi måske endnu ikke helt kan siges at have frigjort os for, og som skulle være særegen for de samfund, man nu kalder borgerlige (Foucault 2006:26). Der blev dannet en restriktiv tilgang til, hvordan man talte om kønnet. Samtalen om kønnet skulle ske i diskretion og med taktfuldhed. Der blev skabt former for regler for, hvordan man talte om kønnet i bestemte sociale interaktioner. Eks. mellem forældre og børn, mellem lærer og elever osv. (Foucault 2006:27). Indtil det 18. århundrede var det ægteskabelige forhold det bærende i 31 I middelalderen ansås enhver troende muslim som saracener. Oprindeligt dækkede betegnelsen dog over en arabisk stamme, der levede på Sinai halvøen (Britannica Online). 36

37 samfundet, og familien som institution var idealet. Krænkelser som at bryde ægteskabsloven, hor, voldtægt, åndelig og kødelig incest og sodomi var alvorlige synder, og forbuddene omkring kønnet var funderet i juridisk ret (Foucault ). Den britiske sodomilovgivningstraktat, som blev introduceret af koloniherrerne i den indiske strafferetslovgivning i 1860 erne og spredte sig til størstedelen af de britiske kolonier i Asien og Stillehavet og i Afrika herunder Uganda (HRW 2008:6), skal derfor ses i lyset af den udvikling, der skete i datidens borgerskab i Europa. En epoke der var præget af forsøg på seksuel repression: ( )hvor ægteskabsfællernes køn var sat til af regler og anbefalinger. Det ægteskabelige forhold var det mest betrængte arnested for tvangen, og det var det mest omtalte, det måtte bekende alle detaljer. Det var underkastet særlig overvågelse: var det mangelfuldt, måtte man træde frem og forklare. Det andet forblev langt mere uklart som man ser det af sodomiens usikre status (Foucault 2006:46). Human Rights Watch skriver: In England, King Henry VIII s break with the Catholic Church in the sixteenth century led to revising much of the country s common law simply because offences that had formerly been tried in church courts now had to be heard in secular ones (HRW 2008:14). Foucault arbejder ud fra en tese om, at der i det 16. århundrede skete en ændring af magtforholdene i Europa, hvor magten i samfundet skiftede. Den pastorale æra, hvor kirken havde den altoverskyggende magt, blev overtaget af en ny form magt den såkaldte nye pastorale magt (afsnit 6.2.1), hvor staten som institution begyndte at blive skabt. I 1533 blev kriminaliseringen af sodomiske handlinger, sammen med andre strafbare handlinger, i stedet et statsanliggende frem for et kirkeligt anliggende. Det hed sig, at detestable and abonimable Vice of Buggery 32 comitted with mankind or beast (HRW 2008:14) skulle straffes med døden. Ligeledes blev det beskrevet således: [It is] committed by carnal knowledge against the ordinance of the Creator and order of nature, by mankind with mankind with mankind, or with brute beast, or by womankind with womankind (Kirby 2011:24). Dette viser, at Sodomi på mange måder var et emne, der var indskrevet i datidens diskurser omkring seksualitet, som 32 Vice of buggery betyder sexueltafvigende last 37

38 var funderet i den kristne tro. Sodomi var ikke længere kun et brud mod Gud, det var også et brud mod staten. Denne todeling af magtforholdet kan spores i Uganda i dag og har betydning for, hvordan homoseksualitet er blevet meningstilskrevet i Uganda. Vi kommer nærmere ind på dette i analysen (afnsit 8). Som nævnt blev den indiske straffelov udarbejdet af briterne i 1837 som led i koloniseringen af Indien. I denne indgik også paragraffen omkring sodomilovgivningen 361 og 362. Der herskede stor diskussion omkring formuleringen af paragrafferne, og i en rapport fra den indiske lov kommission 33 stod der følgende: [We] are unwilling to insert, either in the text or in the notes, anything which could give rise to public discussion on this revolting subject; as we are decidedly of opinion that the injury which would be done to morals of the community by such discussion would be far more than compensate for any benefits which might be derived from legislative measures framed with the greatest precision 34 (HRW 2008:17). Den britiske stat var tøvende over for at italesætte den seksuelle akt mellem to mennesker af samme køn. De frygtede, at debatten omkring emnet kunne have dårlig moralsk indflydelse for samfundet. I stedet brugte man udtryk som unnatural offence against the order of nature og vice of buggery (HRW 2008:18). Dette kan ses som et forsøg på en repression af seksualiteten, hvor man forsøgte at undertrykke den og holde den nede. Foucault peger på, at selvom der sker et forsøg på undertrykkelse af seksualiteten, sker der på diskursernes niveau det modsatte: Siden det 18. århundrede, er der sket en mangedobling af diskurserne om det seksuelle, som finder sted på selve magtudøvelsens område (Foucault 2006:27). Der var et institutionelt incitament til at tale om sex, hvilket, vi også ser, gjorde sig gældende omkring sodomilovgivningen. Man var bange for, at samfundet skulle forfalde til unaturlige lyster, specielt i forbindelse med koloniseringen, hvor man frygtede, at fremmede, perverse kulturer, skulle ødelægge den europæiske moral (HRW 2008:14ff ). Foucault skriver: 33 Kommission beståede af englændere 34 Rapport af den indiske lov kommission omkring straffelovgivningen, oktober 14, 1837 i This Alien Legacy, The Origins of Sodomy Laws in British Colonialism, HRW,

39 Om sex bør man tale,( ); man bør tale om det, som man taler om noget, man ikke bare kan fordømme eller tolerere, men som man må styre, indsætte i nyttebetragtninger, regulere til størst mulig gavn for alle, tilpasse en optimal funktion. Sex er ikke bare et spørgsmål om at dømme men et spørgsmål om at administrere. Det hviler på den offentlige magt, der fordrer styreformer, det må varetages af analytiske diskurser (Foucault 2006:33-34). Citatet henviser til, at seksualiteten ikke bare skulle fordømmes, den skulle administreres, og dette var statens opgave. På baggrund af ovenstående ses det, at hvad sodomi angik, blev det af de kirkelige institutioner anset som en synd og dermed et fænomen, der ikke var i samfundets interesse. Ud fra en nyttebetragtning, var sodomi blandt andre forbrydelser, et fænomen, der skulle holdes nede. Sodomi blev italesat som noget, der skulle reguleres, holdes nede og forbydes. Men det blev italesat. Dermed blev der skabt diskurser omkring seksualiteten, og den blev en del af folkets bevidsthed. Dette er vigtigt i forhold til den kommende analyse af italesættelsen af homoseksualitet i den offentlige debat i Uganda, idet datidens italesættelse har haft betydning for, hvordan diskurserne omkring homoseksualitet ser ud i Uganda i dag. Den homoseksuelle blev i løbet af det 19.århundrede til en personlighed: en fortid, en historie og en barndom, en karakter, en livsstil; desuden en morfologi, med indiskret anatomi og mystisk fysiologi. Intet af, hvad han er, undslipper hans seksualitet: overalt i ham er den tilstede (Foucault 2006:52). Den homoseksuelle bliver set som et altoverskyggende seksuelt væsen, der kun rummer sex. Denne forestilling om homoseksuelle skal ses i forlængelse af den udvikling, Vesten gik igennem i det 18. og 19. århundrede, hvor indlemmelse af perversioner og en ny specifikation af individerne (Foucault 2006:52) kom i fokus. Det var omkring dette tidspunkt, at den homoseksuelle blev tilskrevet en identitet, og som Foucault beskriver det, omplaceret fra sodomiens praksis (Foucault 2006:53) og fik kaldenavnet homoseksuel (Foucault 2006:53). Med bio-magtens indtræden forsøgte lægevidenskaben at få adgang til menneskets lystfølelser og perversioner for at undgå, at det skulle sprede sig til resten af samfundet. Den unaturlige seksualitet blev underlagt lægevidenskaben, som forsøgte at uddrive unaturlige lystformer i 39

40 samfundet (Foucault 2006:50). Human Rights Watch skriver: The colonial environment was a perfect field to experiment in rationalizing and systemizing law (HRW 2008:15). Kolonierne blev anset som passive laboratorier, der ikke udviste modstand på grund af manglende udvikling i samfundet (HRW 2008:16). Kolonierne blev dermed stedet, hvor europæiske koloniherrer kunne afprøve datidens rationaler omkring den unaturlige seksualitet og seksuelle perversioner hvor staten kunne regulere det seksuelle i samfundet. Europæernes trang til at fastlåse afrikanerne i en bås som værende dyriske og uden seksuel kontrol skal derfor ses i lyset heraf. Dette kommer vi nærmere ind på i afsnittet Seksualiseringen af Afrika (afsnit 7.4) Ligeledes finder vi det interessant, at sodomi i retorikken blev beskrevet som en unaturlig forseelse, der stod i modsætning til naturens orden, da sodomi i flere århundrede har været en forseelse mod Gud, hvilket ordet sodomi i sig selv er et udtryk for. Hvor man før talte om sodomi, der henviste til den bibelske fortælling, ændrede retorikken sig til at omhandle det kønslige, og det der blev anset som unaturligt fra naturens side. Vi ser en sammenhæng mellem den måde, hvorpå man snakkede om homoseksualitet under koloniseringen og det, Foucault taler om, som bio-magtens æra, som indfandt i 1800-tallet. 7.2 Koloniseringen i Uganda Koloniseringen af Uganda finder sted i slutningen af 1800-tallet. I Uganda betød dette, at de først fik kristendommen og derefter flere årtiers kolonistyre. Kristendommen ankom med to anglikanske missionærer fra the Church of Missionary Society (CMS) i 1877, og i 1879 kom også de romersk katolske missionærer, White Fathers, til. Som i så mange andre steder af verden kom protestanter og katolikker straks i karambolage om den sande fortolkning af kristendommen (Ofcansky 1996: 18). Disse to kristne trosretninger udgjorde gennem hele kolonitiden en kristen dualisme, og allerede i 1890 erne identificerede de fleste baganda er 35 sig som enten katolikker eller protestanter (Sathyamurthy 1986:104). Inden de hvide ankom til området omkring Victoriasøen, havde området været underlagt forskellige folkeslag. Det første forsøg på en mere omfattende indtrængen i området i 1840 erne kom fra arabiske handelsmænd fra den afrikanske østkyst. De var primært interesserede i elfenben og slaver, men forsøgte også at udbrede islam. 35 Folk fra Buganda 40

41 Den arabiske tilstedeværelse i Buganda var en vigtig politisk faktor i næsten 40 år. Kabaka Mutesa I, Bugandas leder, brugte araberne til at holde de kristne missionærer i skak en balance of forces. Op gennem 1870 erne steg interessen for Buganda blandt europærerne og særligt blandt missionærerne. Britiske protestanter og franske katolikker prædikede forbud mod slaveri i Buganda, hvilket samtidigt ville betyde mindre indflydelse fra arabisk side. Missionærerne var interesserede i de segmenter inden for magten, hvor araberne havde indflydelse (Sathyamurthy 1986:91). Uganda huser Nilens udspring, Victoriasøen, så da Storbritannien erobrede Egypten i 1882, steg Ugandas strategiske værdi, fordi briterne mente, at kontrollen over Nilen var vigtig i forsvaret mod Egypten (Ofcansky 1996:19). I 1890 sendte Imperial British East Africa Company (IBEAC) en delegat af sted til Buganda for at forbedre relationerne til Buganda. Det resulterede i en traktat, der gav Storbritannien ret til at intervenere i Bugandas interne affære for at sikre ro og orden, hvilket endte med et britisk protektorat i 1894 (Ofcansky 1996:20). Den britiske erobring af Uganda var en langsom proces. Storbritannien ønskede ikke at spendere store summer på militæroperationer i Uganda, og derfor skete koloniseringen gradvist over en lang periode. Der var sporadisk modstand mod briterne, men som nævnt, var der ikke stor sammenhængskraft mellem de forskellige kongedømmer og regioner, og briterne mødte derfor ikke en samlet modstand, som havde været sværere at modstå trods briternes militære overlegenhed (Ofcansky 1996:23). Ved 1.verdenskrigs begyndelse kontrollerede briterne det meste af Uganda. Det bør nævnes, at vi godt er klar over, at vores historiske kilder i høj grad må basere sig på de tilgængelige kilder, og de tilgængelige kilder fra koloniperioden er netop missionærer og repræsentanter fra den engelske stats skriftlige overleveringer. Både kirkerne og England har ikke haft nogen interesse i at dokumentere ugandisk modstand mod deres tilstedeværelse, da tilstedeværelsen da ville kunne fremstå illegitim. Hoad beskriver dog, hvordan han er af den opfattelse, at der var modstand mod både kirke og stat (Hoad 2007:14ff). 41

42 7.3 Myten om Kabaka Mwanga og de unge martyrer I årene op til missionærernes indtog ledte forskellige begivenheder til Kabaka Mutesa s 36, i første omgang, venlige indstilling over for deres ankomst. Mutesa havde brug for allierede og våben, da han var truet fra nord, og derfor håbede han, at de kristne ville yde militær hjælp (Britannica Online). Derudover var han i årerne op til eksponeret for mange forskellige udenlandske indtryk, og både arabere og kristne kæmpede om hans gunst (Sathyamurthy 1986:104). Kabaka Mwanga var Mutesas efterfølger og søn, og han fremstilles ofte som en svag og uduelig leder. Han er blevet fremstillet som værende skeptisk over for både kristne og muslimer, men uden magt til at drive dem ud af kongedømmet (Hoad 2007:19). Mwanga blev af missionærerne fremstillet som homoseksuel. Ingen har beskrevet præcis, hvordan han var homoseksuel, men han er blevet beskrevet som havende unnatural desires, shameful passions, doing the things of Sodom og så videre (Hoad 2007:3ff). Araberne blev i høj grad fremstillet som værende skyld i Mwanga s dekadence: ( ) many commentators claim that Mwanga learned the practices from Arab traders who had been at the Ganda court, probably since the 1850s. This claim invokes the massive edifice of Orientalism to serve a number of interests. The missionaries can play on fears of Islamic competition for converts in the region in order to solicit more resources for their own conversion enterprises (Hoad 2007:11). Hele spørgsmålet om homoseksualitet var af stor betydning for det koloniale projekt. Samtidig med at afrikanerne skulle beskyttes mod den arabiske dekadente indflydelse, heri en iboende, afrikansk uskyld, skulle de også frelses fra deres egen vildskab og barbari (Hoad 2007:4). Lige meget om man vælger den afrikanske uskyld eller dens vildskab og barbari, så lagde det op til en britisk paternalisme; This paternalism obviously takes the explicit form of correct religious instruction ( ) instruction in the proper use of bodies as a critical part of that instruction as doctrinal niceties (Hoad 2007:5). Kulminationen skete i 1886, da Mwanga lod omkring 30 unge konvertitter brænde, fordi de var ulydige og ikke ville deltage i aktiviteter af sodomisk karakter. I England 36 Kabaka Mutesa var kongedømmet Bugandas overhoved fra

43 skrev man om disse konvertitter, der undlod at adlyde deres jordiske konge til fordel for Gud, at deres blod var the seed of the church (Hoad 2007:8). Episoden blev fremstillet som et tydeligt bevis på kristendommens frelsende og civiliserende karakter og legitimerede den britiske tilstedeværelse. Ifølge Hoad var Mwangas påståede homoseksualitet en kærkommen undskyldning for det britiske styre til at sætte sig på Uganda, idet faktorer som beskyttelse af missionærerne, elfenbenshandlen, den tyske dominans fra øst og et ønske om at styre den arabiske indflydelse i mindst lige så høj grad har ligget til grund for deres ønske om at have kontrol med Uganda. Seksualiseringen af Mwanga underminerede hans legitimitet som konge og statsoverhoved, og dermed kom han til at stå svagere blandt sine egne, hvilket var til fordel for briterne (Hoad 2007:6). ( )publicizing the scandal of the youths probably made the task of justifying formal intervention to both the public and largely pragmatic anti-imperialist elements within the British government somewhat easier (Hoad 2007:6). Hoad påpeger, at Mwangas såkaldte homoseksualitet kan ses som en modstand mod kristendommen og kirkerne. What better way to test the political loyalty of your future chiefs than to make them submit to an act explicitly prohibited by the new religions and perhaps held in some disapprobation by the old? (Hoad 2007:14). Hoad mener, at de homoseksuelle aktiviteter, Mwanga måske har krævet af sine pager, har været en bevidst modstandsstrategi mod de kristne og englænderne. Samtidig skriver han, at pagernes afvisning af kongens ønsker, seksuelle eller ej, var et udtryk for en politisk handling en handling som viste støtte til en anden autoritet end kongen. Hvis kyskhed viste hengivenhed til kristendommen, viste sodomi hengivenhed til kongen, og det bugandiske kongedømme (Hoad 2007:15). Ifølge Hoad fokuserede missionærerne meget på kongens pager, da de alle var sønner af betydningsfulde familier fra hele det bugandiske kongedømme. At få dem til at konvertere til kristendommen var derfor af afgørende betydning, da en kristen kontrol med pagerne samtidig betød en kontrol med kongens hof og med store dele af det bugandiske kongedømme (Hoad 2007:12). Koloniseringen var fra begyndelsen af et europæisk moderniseringsprojekt, der officielt havde til formål at gøre afrikanerne civiliserede. Dette kom blandt andet til udtryk via hvad, vi identificerer som en form for ny pastoral magt altså som 43

44 organisering af samfundet, hvor kirken, præstedømmet og staten indgår i et dynamisk samarbejde. Afrikanerne fremstilledes i Europa som tilbagestående og uciviliserede, hvilket, inden for en kirkelig opfattelse, legitimerede en fysisk tilstedeværelse i frelsens navn. Ugandas historie adskiller sig fra den europæiske kontekst, Foucault opererer med, dog ser vi nogle paralleller i den ugandiske kontekst. Koloniseringen af Uganda har betydet, at nogle af de diskurser, man havde i Europa, blev overført på Uganda. Selve koloniseringen som fænomen er udtryk for en form for magt, som tager sit udgangspunkt i den europæiske kontekst, Foucault beskriver. I slutningen af 1800-tallet, da briterne og missionærerne kom til Uganda, befandt man sig i Europa i et bestemt øjebliksbillede i historien. Man befandt sig i en ny form for pastoral magt, hvor staten havde overtaget mange af kirkens tidligere virkeområder. Seksualitetsdiskursen var på sit højeste med Freuds psykoanalyse, og bio-magten, som Foucault kalder den, havde gjort sit indtog. Bio-magten som den måde, hvorpå man strukturerede det moderne samfund på disciplinens område med hæren og skolen; en systematisering af samfundet og på befolkningens område med udviklingen af demografien. Med en ny form for samfund i kapitalismens æra var der brug for overblik, viden og dermed kontrol med befolkningstilvæksten. Produktionsapparatet skulle holdes ved lige, men samtidig var der også behov for befolkningens lydighed, for en sund, arbejdsdygtig og konsumerende befolkning i forbindelse med kapitalismens opblomstring opstod staten, som vi kender den i Vesten i dag (Foucault 2006:145). I dette spændingsfelt mellem kapitalisme, kampen om den politiske magt og territorium blandt de europæiske lande, kristendommens frelsende og forkyndende ånd og en altopofrende videbegærlighed opstod koloniseringen af Afrika. De diskurser, der var herskende i netop dette øjeblik i historien, fik betydning for, hvordan det afrikanske koloniseringsprojekt blev italesat og herunder, hvordan afrikanerne, deres seksualitet og adfærd blev underlagt biomagtens vidensregime. 7.4 Seksualiseringen af Afrika Siden koloniseringens spæde begyndelse har den afrikanske seksualitet været noget af det, man har talt allermest om, når man har talt om Afrika og afrikanerne. Sex klæber til det at være afrikaner, for at bruge Ahmeds terminologi (afsnit 6.1). Den afrikanske seksualitet omtaltes fra begyndelsen af kolonitiden som en singulær seksualitet, én afrikansk seksualitet, og den indebar blandt andet en virilitet og 44

45 dyriskhed, som gjorde, at afrikanerne blev fremstillet med en ukontrolleret seksualdrift (Epprecht 2008:1). En forestilling, som Epprecht mener, stadig gør sig gældende i meget af HIV/AIDS forskningen i Afrika i dag (Epprecht 2008:160ff). I forestillingen om den singulære afrikanske seksualitet, blev det tidligt slået fast, at homoseksualitet ikke var en del af afrikanernes seksualitet. De vestlige eksperter på området mente ikke, at homoseksualitet var nødvendig i Afrika, da kvinderne var mange, villige og virile (Epprecht 2008:42). Samtidig ansås homoseksualitet som et slags spildprodukt af det moderne og mere sofistikerede samfund, og da man i Vesten hverken mente, at afrikanerne var sofistikerede eller moderne, måtte der også være et fravær af homoseksualitet (Epprecht 2008:40). Samtidig beskyldtes araberne, som havde gjort deres indtog på det afrikanske kontinent før europæerne, for at bringe homoseksualitet med sig, og derfor var det kolonimagternes opgave at beskytte afrikanerne mod disse udefrakommende, dekadente magter (Epprecht 2008:44). En paradoksal fremstilling af homoseksualiteten eller fraværet af den i Uganda. Et paradoks som også ses i den britiske fremstilling af Mwanga som homoseksuel. Hoad henviser til, at der blandt koloniherrerne var en forestilling om, at afrikanerne havde en intelligens på niveau med børn. De europæiske koloniherrer mente, at afrikanerne, som dem selv, tog afstand fra tanken om homoseksualitet, men da man i Europa mente, at afrikanerne var på samme mentale niveau som børn, var de også sårbare over for fordærvet indflydelse og måtte beskyttes. Mwangas påståede homoseksualitet kan ses som et eksempel på, at afrikanerne kunne fordærves af udefrakommende, dekadente magter (Hoad 2007:5). Epprecht peger på, at forestillingen om den afrikanske seksualitet og herunder fraværet af homoseksualitet i høj grad er opstået på baggrund af det vestlige, videnskabelige vidensregime. Akademiske studier inden for antropologi, etnografi, medicin og psykologi har flittigt kortlagt og beskrevet den afrikanske seksualitet. Ofte uden at de såkaldte eksperter nogensinde havde været på det afrikanske kontinent, men måske efter samtale med missionærer eller repræsentanter for kolonistyret (Epprecht 2008: 160). Denne forestilling om den afrikanske seksualitet er blevet reproduceret op gennem tiden, og den afrikanske seksualitet er med tiden kommet til at fremstå som endegyldig sandhed, som har vist sig at være svær at komme til livs (Epprecht 2008: 35, 90). Dette er omdrejningspunktet for Epprechts 45

46 Heterosexual Africa? The History of an Idea from the Age of Exploration to the Age of AIDS. Som han skriver: Anthropology and psychology, notably, were commonly used to argue for maintaining or expanding privileges for whites, within colonial systems, while biomedical science was used to justify the racial segregation of neighbourhoods and cities, leaving a lasting imprint on Africa s urban infrastructure (Epprecht 2008:100). Epprecht beskriver, hvordan datidens forestilling om den afrikanske seksualitet blev skabt ud fra et videnskabeligt vidensregime, som blev brugt til at berettige raceopdelingen og diskrimineringen i kolonierne. I overensstemmelse med Epprecht beskriver Stoler ligeledes, hvordan racisme også skulle ses i lyset af bio-magten Within this new biopolitical regime, modern racism emerges out of the technologies of sex (Stoler 1995:53). Stoler henviser til Foucaults opfattelse af det rene blod som en markør for klasseforskellen i samfundet, der angav politisk magt, arv m.m. (Stoler 1995:50). Hun mener, at Foucaults argument omkring a symbolic of blood ikke kun bør ses ud fra en europæisk genealogisk optik, men også bør ses i lyset af datidens imperialisme (Stoler 1995:51). Foucault pegede på, at blodets renhed, der oprindeligt var af stor betydning under pastoralmagten, men igen fik stor betydning i slutningen af det 19. århundrede, var med til at fastholde samfundets klasser i det europæiske borgerskab. På dette tidspunkt blev der skabt utallige diskurser omkring urent og rent blod og racerenhed. Disse symbolikker skal, ifølge Stoler, ses i lyset af et større genealogisk samspil med de koloniserede områder (Stoler 1995:50). Stoler forklarer: Science and medicine might have fueled the re-emergence of the beliefs in blood, but so did nationalist discourse in which a folk theory of contamination based in cultural contagions, not biological taintings, distinguished true members of the body politic from those who were not (Stoler 1995:52). Hvor Epprecht, i overensstemmelse med Stoler, henviser til det videnskabelige vidensregime som incitamentet for raceopdeling og racerenhed, henviser Stoler også til, at der i kølevandet på koloniseringen desuden blev skabt en nationalistisk diskurs, hvor frygten for kulturel forurening var et incitament til at skelne mellem hvem, der 46

47 var de rigtige og forkerte mennesker. Stoler skriver: As many have argued, the colonies have provided the allegorical and practical terrain against which European notions of liberty and its conceits about equality were forged (Stoler 1995:53). Set i forhold til koloniseringen i Uganda, er Stolers forklaring interessant. Det tegner et billede af, at datidens fremstilling af den afrikanske seksualitet, herunder den ugandiske seksualitet, var et forsøg på, fra briternes side, at positionere egen kultur og tradition i forhold til koloniernes. Den videnskabelige tilgang til at anskue det afrikanske folk har derfor lige så meget været et middel til at ophøje det europæiske borgerskab og dets kulturelle værdier. Det europæiske borgerskabs seksualitet blev positioneret i forhold til den afrikanske, hvormed der blev skabt en diskurs omkring den afrikanske seksualitet. Man kan sige, at Afrika fremstår som Europas uudtalte sorte skygge hvor Uganda, som en del af Englands kolonier, fremstår som Englands uudtalte sorte skygge Kristendommen og seksualiseringen af Afrika Som nævnt kom missionærer fra den anglikanske og katolske kirke til Uganda i slutningen af 1800-tallet. I tiden der fra og frem til uafhængigheden tillod de britiske koloniherrer i Uganda ikke megen religiøs udfoldelse uden for de to missionskirker, og Uganda havde stort set ingen uafhængige kirker, de såkaldte African Independent Churches (AICs), som ellers blomstrede op i mange andre afrikanske kolonier (Christiansen 2010:22 og Gifford 1998:152). De to kirker har været stærkt involverede i både den politiske magt og i de sociale og kulturelle aspekter af livet i Uganda. Dog har den anglikanske kirke, COU, (Church of Uganda) trods det, at den er mindre end den katolske kirke 37, haft tættere forbindelser til den politiske magt, mens den katolske kirke har gjort sig mere bemærket i den sociale sfære (Gifford 1998:147). The Anglican and Catholic churches are an essential part of the social fabric, and have become fused at a deep level into political, social and cultural life (Gifford 1998:116). Det at være enten anglikaner eller katolik har altså været vigtigt for, hvordan man har defineret og positioneret sig selv i samfundet, hvilket har betydet, at grobunden for AICs har været dårlig (Gifford 1998:117). 37 Den anglikanske kirke i Uganda (Church of Uganda) er dog med sine 9 millioner medlemmer verdens anden største anglikanske menighed, kun overgået af den anglikanske kirke i Nigeria (Bilag 1). 47

48 Af de mange idékomplekser, man fra den vestlige del af verden har forsøgt at eksportere til Afrika, er religion måske den mest succesfulde. Kristendommen fandt hurtigt sit fæste i Uganda og har ikke sluppet sit tag siden. Med kristendommen kom nye måder at strukturere samfund og moral på. Kristendommen medførte at seksualiteten blev syndsbelagt, hvilket har været en del af den afrikanske objektivering, hvor den afrikanske befolkning blev gjort til objekt for missionærernes og koloniherrernes forestilling om den afrikanske seksualitet. Som nævnt, var bio-magten herskende i Europa i årerne op til koloniseringen, og seksualiteten blev derfor ikke kun forstået ud fra et kristent kodeks. Den blev tværtimod underlagt en sammenblanding af kristendom og bio-magt. Seksualiteten var i denne sammenblanding af idékomplekser, hvor missionæren er forsker og forskeren missionær, underlagt forestillingen om, at seksualiteten kun burde foregå inden for kernefamilien, mellem mand og kone, i den reproduktive funktions alvor. Befolkningstilvækst og kønssygdomme skulle kontrolleres i sammenfald med bibelens forskrifter om den kødelige omgang mand og kvinde imellem inden for ægteskabets rammer. Repressionshypotesen havde, som Foucault beskriver det, til formål at undertrykke seksualiteten, konfiskere den og flytte den ind, hvor den hørte hjemme, i ægtefolks soveværelse, men i virkeligheden var repressionshypotesen med til at skabe et væld af nye diskurser omkring seksualiteten (Foucault 2006:15,22). Det samme ser vi i forhold til den afrikanske seksualitet. Den bliver forkastet samtidig med, at den med forkastelsen bliver enormt italesat. Seksualiteten skal videnskabeliggøres og styres, både ved hjælp af det, Foucault kalder bio-magt, men også ved en indførelse af det kristne kodeks, den pastorale magt. Vi ser, at den diskurs, der opstod om den afrikanske seksualitet, da europæerne gjorde deres indtog, og som har været dominerende lige siden, opstod midt i spændingsfeltet mellem biomagten, den pastorale magt, den videnskabelige, positivistiske sandhedsdiskurs og kristendommen som var stærkt fremherskende i Europa. 7.5 Uafhængigheden og tiden efter Efter anden verdenskrigs afslutning var der en stigende utilfredshed med kolonistyret, og samtidig var der røster fra Buganda, der ønskede løsrivelse fra resten af Uganda. Nationale partier blomstrede op og vandt gehør blandt befolkningen og banede dermed vejen for selvstændighed. Der var dog mange interne stridigheder 48

49 mellem de forskellige kongedømmer i Uganda, og en samlet nationalitetsfølelse fandtes ikke (Ofcansky 1996:37). I april 1962 afholdtes der valg i Uganda, og det blev enden på kolonistyret. Den længe ventede selvstændighed endte med at blive en svær opgave at håndtere for Uganda. Blandingen af den etniske diversitet, skiftende regeringers inkompetence, militærets indblanding i det politiske spil og svage, brutale ledere gjorde, at Uganda efter selvstændigheden sank ned i et dybt hul. Regionale interesser, fjendskaber osv., har i høj grad sat dagsordenen i Uganda efter selvstændigheden. Som nævnt har den store heterogenitet gjort, at der ikke har været en samlet nationalitetsfølelse, og i stedet er man efter uafhængigheden fortsat med at bekæmpe hinanden i større eller mindre grad. De forskellige folkeslag i Uganda har været lokalt orienterede, mens de nationale spørgsmål er kommet i anden række. Heraf ses den store udskiftning af politiske ledere. Den leder, der måske er blevet mest kendt for eftertiden, er Idi Amin, som kom til magten i Amin var muslim og er den eneste af regeringslederne siden selvstændigheden, der ikke har haft rod i den anglikanske kirke (Ofcansky 1996:42). Amins liste af grusomheder er lang, og i løbet af sin regeringsperiode fik han et, i forvejen svagt, Uganda ud på afgrundens rand. Perioden efter Amin var præget af rivalisering mellem de forskellige etniske grupperinger, og en masse politiske sammenslutninger med regionale udgangspunkter blomstrede op og gjorde det endnu sværere at skabe en national fællesskabsfølelse. Yoweri Museveni, fra Ankole i syd, kæmpede sig til magten i 1986 i spidsen for NRA/M (National Resistance Army/Movement). Museveni lancerede et ti-punktsprogram og arbejdede efter eget udsagn på at eliminere de etniske stridigheder, bringe stabilitet til Uganda, respektere menneskerettighederne, bane vejen for en fri presse osv. Selvom man må betvivle flere af punkterne, især menneskerettighederne og den frie presse, så har Museveni været succesfuld i forhold til sine forgængere og fik op gennem 1990 erne arbejdet med Ugandas økonomi og ikke mindst mindsket de etniske stridigheder (Ofcansky 1996:58ff og Britannica Online). På baggrund af dette har han formået at tiltrække sig støtte fra Vesten og som nævnt i problemfeltet, har Uganda været udnævnt til donor-darling. 49

50 Museveni har siddet på magten i Uganda siden Han er blevet genvalgt ved hvert valg, sidst i 2011, selvom oppositionen og internationale observatører berettede om valgsvindel. Frem til 2005 havde Uganda et etpartisystem, eftersom Museveni og hans parti argumenterede for, at et flerpartisystem ville ende i etnisk stammepolitik igen. I 2005 var der dog overvejende flertal for flerpartisystemet, og det valgte Museveni at rette sig efter. Efterfølgende har der ikke været belæg for Museveni og NRM s (National Resistance Movement) bekymringer om en tilbagevenden til de etniske opdelinger. Rettere har bekymringen nok gået på, at et flerpartisystem giver grobund for en reel politisk opposition. Gennem årerne er Musevenis popularitet faldet blandt visse grupper, og han beskyldes for stigende korruption (Britannica Online). 7.6 Religiøse strømninger i Uganda Efter Museveni trådte til i 1986, er der fra politisk side blevet åbnet op for etableringen af nye trossamfund. Det eneste krav er, at nye, udefrakommende trossamfund skal engagere sig i udviklingen af Uganda og ikke kun missionere. Kirkelige institutioner har dermed fået en større rolle i samfundet, blandt andet i forbindelse med strukturtilpasningsprogrammerne (Gifford 1998:154), som betød en tilbagerulning af staten på områder som sundhed og uddannelse. Kirkerne er derfor meget synlige i Uganda og er vigtige institutioner i samfundet. Meget af den økonomiske støtte, Uganda modtager i form af udviklingsbistand, kanaliseres gennem kirkerne. Et godt eksempel på dette er PEPFAR 38, stiftet af George W. Bush, som har afsat 15 milliarder dollars til HIV/AIDS bekæmpelse, som overvejende er kanaliseret gennem religiøse organisationer. AIDS epidemien har været med til at styrke kirkernes position i samfundet, da de har været tilgængelige institutioner med bred, folkelig forankring, og derfor anses de for at være gode samarbejdspartnere i forhold til at arbejde med oplysning og forebyggelse af en sygdom, der har rod i et moralsk paradigme. Churches are institutions present everywhere, including in remote rural settings, and effective in reaching beneficiaries on the ground. Besides being at the grassroots, churches are seen as social institutions where local people form fellowships in which development programs become embedded. It is also part of the Christian ideology to enhance social welfare (Christiansen 2010:8ff). 38 President s Emergency Plan for AIDS Relief 50

51 Efter Museveni har åbnet op for religiøs frihed, er dualismen mellem den anglikanske og katolske kirke blevet erstattet af en mangfoldighed af kirker og mange af dem med afsæt i pinsebevægelsen og andre karismatiske bevægelser af både vestlig- og ugandisk oprindelse (Christiansen 2010:23) Den anglikanske kirke Utilfredsheden med de anglikanske og katolske kirker har givet grobund for tilslutningen til pinsekirkerne. Der har i mange år været stor utilfredshed med den anglikanske kirke, som er blevet opfattet som fanget i kolonitiden, uansvarlig, ugennemsigtig, useriøs og etnisk splittet med overvejende tilhørsforhold til Buganda (Christiansen 2010:172 og Gifford 1998:142ff). COUs mangel på ressourcer har gjort, at den er blevet opfattet som fattig og kedelig og ikke har kunnet måle sig med pinsebevægelsens materielle velstand. Samtidig har den anglikanske kirke kæmpet med intern splittelse og beskyldninger om korruption, og forholdet til Church of England er også blevet forværret. COU blev uafhængig af Church of England i 1961, men er stadig medlem af det anglikanske trossamfund med reference til ærkebiskoppen i Canterbury, som dog ikke har nogen formel magt over COU (COUs hjemmeside). Utilfredsheden med COU har også gjort den til genstand for adskillige vækkelser 39, da menigheder har gjort oprør mod COUs præstestand (Christiansen 2010:146). I denne modstand mod den oprindelige britiske kirke, ser vi et opgør mod den tidligere kolonimagt og et ønske fra uganderne om selv at definere deres religion. Den ugandiske ærkebiskop, også kaldet primat, i Church of Uganda, Henry Orombi, skrev i 2007, at det anglikanske trossamfund var i krise (Bilag 1; First things). Ifølge Orombi beror krisen i høj grad på et opgør med britisk hegemoni, og tendensen til ikke at følge de hellige skrifter, som COU, ifølge ærkebiskoppen, har en tekstnær tilgang til. We in the Church of Uganda are convinced that Scripture must be reasserted as the central authority in our communion. The basis of our commitment to Anglicanism is that it provides a wider forum for holding 39 Nye religiøse grupperinger inden for COU, også kaldet vækkelsesbevægelser/ revivals. Vækkelsesbevægelser er teologiske og socialt konservative grupperinger inden for mainline kirkerne. 51

52 each other accountable to Scripture, which is the seed of faith and the foundation of the Church in Uganda (Bilag 1; First things). Krisen inden for det internationale anglikanske trossamfund går på, at nogle biskopper inden for trossamfundet tillader fravigelser fra bibelen. For eksempel med hensyn til homoseksualitet, som i bibelen betegnes som en alvorlig synd, men som nogle anglikanske biskopper vælger at velsigne. Such a commitment to the authority of Scripture as a defining mark of Anglican identity was why the vast majority of bishops from the Global South and I insisted that Lambeth Resolution 1.10, the 1998 decision on human sexuality, include the words incompatible with Holy Scripture when describing homosexual practice. This standard of Holy Scripture is why we continue to uphold Lambeth 1.10 each time we meet (Bilag 1; First things). Hvert tiende år mødes medlemmer af internationale anglikanske trossamfund i Lambeth konferencen, og i 1998 blev det med et overvældende flertal besluttet af det internationale anglikanske trossamfund, at homoseksualitet og homoseksuelle ægteskaber er uforenelige med bibelen. I 2008 afslog de afrikanske biskopper inden for det anglikanske trossamfund at møde op til Lambeth konferencen, fordi ærkebiskoppen af Canterbury havde inviteret amerikanske biskopper fra The Episcopal Church i USA (TEC) 40, som i 2003 præsteviede en homoseksuel biskop og velsignede homoseksuelle ægteskaber og derved brød Lambeth 1.10 resolution mod homoseksualitet fra Det er, ifølge Orombi, de amerikanske biskoppers brud på Lambeth 1.10 resolutionen, der er skyld i den nuværende krise i det internationale anglikanske trossamfund (Bilag 24; Africa.no ) Den nye kristendom Fra midten af 1980 erne og op gennem 1990 erne har det religiøse billede ændret sig fuldstændigt i Uganda. Nye religiøse bevægelser er kommet til udefra og er opstået internt i landet med lynets hast. De fleste tager udgangspunkt i pinsebevægelserne og lignende karismatiske vækkelsesbevægelser. Fælles for pinsebevægelserne er frelse gennem troen på Jesus Kristus (born-again oplevelsen), dåben i Helligånden, Jesus nært forestående tilbagekomst og guddommelig helbredelse (Maxwell 2006:18). 40 Den amerikansk-anglikanske kirke 52

53 Næst efter katolicismen udgør pinsebevægelserne den største kristne trosretning med et estimeret medlemsantal på 500 millioner mennesker, hvoraf 2/3 er bosat uden for Vesten (Maxwell 2006:10 og Adogame 2011:x). By all accounts, Pentecostalism and related charismatic movements represent one of the fastest growing segments of global Christianity. At least a quarter of the world s 2 billion Christians are thought to be members of these lively, highly, personal faiths, which emphasize such spirituality renewing gifts of the Holy Spirit as speaking in tongues, divine healing and prophesying (Pew Forum Survey 2006 i Adogame 2011:x). Pinsebevægelserne i sig selv er ikke et nyt fænomen, men er derimod resultatet af en vækkelsesbølge helt tilbage fra starten af 1900-tallet. Azuza Street i Californien, hvor William J. Seymour i 1906 ledte en vækkelsesbevægelse, som spredte sig med lynets hast, er siden blevet betegnet som starten på pinsebevægelserne. En mere nuanceret version er snarere, at Azuza Street var en ud af flere hændelser, der ledte til en mere eller mindre verdensomspændende bølge af vækkelsesbevægelser (Maxwell 2006:21 og Adogame 2011:xi). Det nye er nu, at tilslutningen til pinsebevægelserne er større end nogensinde før, og at der, til forskel fra bevægelsernes spæde begyndelse, nu fokuseres meget på materiel velstand. Dette nye fokus på materiel velstand, også kaldet prosperity gospel eller faith gospel, går i sin enkelthed ud på, at Gud har givet menneskerne alt med Jesus lidelse og død, og derfor skal enhver kristen nu dele Jesus overvindelse af synd, sygdom og fattigdom (Gifford 1998:39). The prosperity gospel may appear unsavory to many western intellectuals, but those who analyze it in ironic tones often fail to grasp the context of poverty and hopelessness that drives African Christians to embrace it (Maxwell 2006:11). Derudover er pinsebevægelserne kendetegnet ved deres fokus på autonomi. Hvor både den anglikanske- og katolske kirke bygger på en hierarkisk biskoppelig magtstruktur, har pinsebevægelserne en kongregationalistisk udformning, hvor magten ligger hos menigheden (Christiansen 2010:15). Det har betydet en meget større frihed for de enkelte pinsemenigheder til at udforme deres kirke efter eget ønske. Det har også betydet, at afrikanere har kunnet oprette AICs med rod i 53

54 pinsebevægelserne, men samtidig med udgangspunkt i nationale, regionale og lokale kultur- og religionstraditioner. Pinsekirkerne ses måske derfor ikke umiddelbart som produkter af vestlig indflydelse, men som ægte afrikanske institutioner. Diskussionen om, i hvor høj grad pinsebevægelserne kan siges at være et udtryk for vestlig kulturimperialisme, foregår også på et videnskabeligt plan, hvor forskere i nærværende rapport, såsom Gifford og Kapya Kaoma 41, understreger Vestens finansielle og kulturelle indblanding i de religiøse bevægelser, mens forskere som Afe Adogame 42 og Asonzeh Ukah 43 ser denne fremstilling som unuanceret og stereotyp. Vores empiri, samt baggrundslitteratur til dette kapitel, viser i forskellig grad, hvordan mange af pinsekirkerne, i hvert fald økonomisk, er forbundet til især Nordamerika (Gifford 1998:156, Bilag 2, 21, 32 og 36). Derudover kunne kristendommen i Afrika allerede fra starten af til dels anskues som et europæisk moderniseringsprojekt. Selvom mange af pinsekirkerne blev oprettet og siden er blevet opretholdt af afrikanere, er disse kirker i dag en form for hybrid mellem Vesten og afrikansk traditionalisme. Som David Maxwell skriver: The strong reliance by African Born-agains on litterature and electronic media derived from America contributes to two other markers of new pentecostalism: its supposedly global, homogenous character and its interdenominationalism. The appearance of African Pentecostal leaders at Born-again conventions and conferences in Europe, Asia and America and the activities of Western Born-again leaders in Africa enhance these tendencies (Maxwell 2006:9). Citatet er interessant at se på i forhold til pinsebevægelsernes opbygning, samt ud fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv, idet der er tale om en interessant konstellation af en global bevægelse, der på en og samme tid rummer stor homo- og heterogenitet, eller som Maxwell skriver pentecostalism is at once global and local (Maxwell 2006:216). 41 Kapya Kaoma, zambisk- anglikansk præst og ph.d. studerende ved Boston University School of Theology 42 PhD i History of Religions fra University of Bayreuth i Tyskland. 43 Dr. Phil. i History of Religions fra University of Bayreuth i Tyskland 54

55 Under Museveni har den strukturelle udformning af pinsekirkerne i Uganda haft betydning for deres popularitet i en post-kolonial stat. Museveni is creating a new country from the ashes of the old. ( ) The 2 established churches were part of this old dispensation, and they too have to be transcended (Gifford 1998:170). Hvorvidt Museveni har skabt et nyt land af asken fra det gamle, er ikke det interessante i denne sammenhæng. Omdrejningspunktet er, at pinsekirkerne opfattes som noget nyt i forhold til de gamle koloniale kirker, og dette er med til at gøre dem populære i en tid, hvor man forsøger at gøre sig fri af koloniseringens skygge. 7.7 Opsamling på analytisk ramme Før koloniseringen havde homoseksualitet ikke den samme meningstilskrivelse i Uganda, som det fik efter koloniseringen. Sex mellem to personer af samme køn eksisterede, men de historiske kilder peger ikke på, at det var kriminaliseret på samme måde, som det var blevet i Europa. Med missionærerne og den britiske kolonisering blev de europæiske meningstilskrivelser i forhold til homoseksualitet videreført til kolonierne, herunder Uganda, som sidenhen har optaget mange af disse meningstilskrivelser. I det 19. århundrede skete der en ændring i diskursen omkring menneskets seksualitet, herunder homoseksualitet i Europa. Dette århundrede var formeringens tidsalder eller bio-magtens æra. Videnskaben rettede sin opmærksomhed mod perversioner i et samfund, hvor seksuel heterogenitet var målet for magten. Det var i denne periode, at koloniseringen fandt sted. Den afrikanske seksualitet var genstand for Vestens videnskab, og der blev skabt en forestilling om den dyriske, virile afrikanske seksualitet. Denne forestilling opstod som en del af bio-magten æra og den videnskabelige positivistiske vidensregime, som var herskende i Europa. Afrikanere blev gjort til objekt for en europæisk forestilling om den afrikanske seksualitet, som har været svær at bryde med lige siden. I en sammenblanding af kristendom og bio-magt blev seksualiteten italesat. Seksualiteten i Afrika blev underlagt forestillingen om, at seksualiteten foregik inden for kernefamilien. Den anglikanske og katolske kirke har i høj grad været med til denne italesættelse i Uganda, og i en sammenblandet enhed mellem kirken og den vestlige videnskab blev den afrikanske seksualitet meningstilskrevet. 55

56 Ovenstående genealogiske gennemgang åbner op for spørgsmål, der bliver berørt i den kommende analyse. Blandt andet er det interessant at undersøge, hvordan de forestillinger, koloniseringen har medbragt i Uganda om f.eks. den afrikanske seksualitet, homoseksualitet m.m. spores i debatten omkring homoseksualitet i Uganda i dag, og hvilken betydning det har haft for homoseksuelles retsstilling i samfundet. 56

57 8. Analyse I denne del af projektet undersøger vi hvordan homoseksualitet bliver italesat i de Ugandiske medier. Italesættelserne omkring homoseksualitet er genstand for en diskursanalyse, hvor vi undersøger, hvordan sproget bliver brugt, til at skabe bestemte meningstilskrivelser af homoseksualitet i samfundet. Ved at undersøge sproget i debatten, belyser vi hvordan der skabes magthierarkier både internt i Uganda, men også på et globalt plan. 8.1 Den sande tro I dette afsnit undersøger vi, hvordan de forskellige positioner i de kristne tilgange til spørgsmålet om homoseksualitet i Uganda italesættes. Inden for den anglikanske kommunion har spørgsmålet om homoseksualitet skabt stor intern splittelse. Uenigheder omkring tolkningen af bibelen og spørgsmålet om homoseksualitet har også skabt røre internt i COU og imellem trossamfund på internationalt plan. Ligeledes har statslige og kirkelige instanser i fællesskab markeret sig i debatten, hvilket har haft betydning for, hvordan homoseksualitet er blevet meningstilskrevet i Uganda. Vi tager i dette afsnit udgangspunkt i den religiøst funderede retorik omkring anti-homoseksualitetslovforslaget Den anglikanske krise I 2007 skrev Henry Luke Orombi, COUs ærkebiskop, en artikel, What is Anglicanism? i First Things tidsskriftet. Her gav Orombi sin version af krisen inden for den anglikanske kommunion og diskuterede hvad, han mener, anglikanisme er og bør være. Orombi taler på egne og på COUs vegne. Der er flere synspunkter omkring homoseksualitet inden for COU i Uganda, men med sin titel som ærkebiskop udstikker Orombi den officielle linje inden for kirken. Orombi begynder sin artikel med at slå fast, at magtbalancen er skiftet fra nord til syd: But however we come to understand the current crisis in Anglicanism, this much is apparent: The younger churches of Anglican Christianity will shape what it means to be Anglican. The long season of British hegemony is over (Bilag 1). Ifølge Orombi er det ikke længere briterne, der sætter dagsordenen inden for den anglikanske kommunion, men derimod de yngre kirker, som for eksempel COU. Han fortsætter med at skrive: The Anglican churches around the world, however, have 57

58 ended the assumption that Anglican belief and practice must be clothed in historic British culture (Bilag 1). Altså en afstandstagen fra Church of England og en påpegning af at definitionsretten på det at være anglikaner nu i høj grad ligger hos de anglikanske kirker i det globale syd. Ordet clothed, som kan oversættes til indhyllet i eller klædt i, giver en billedlig beskrivelse af hvordan, Orombi ser, at anglikanismen har været indhyllet i britisk kultur. Denne forestilling gør han op med, da han mener, at det er Guds ord og ikke menneskeskabt kultur, der skal udgøre anglikanismen. We in the Church of Uganda are convinced that Scripture must be reasserted as the central authority in our communion ( ) The Bible cannot appear to us a cadaver, merely to be dissected, analyzed, and critiqued, as has been the practice of much modern higher biblical criticism. Certainly we engage in biblical scholarship and criticism, but what is important to us is the power of the word of God precisely as the Word of God written to bring transformation in our lives, our families, our communities, and our culture (Bilag 1). Orombi er fortaler for en skriftnær tilgang til bibelen. Bibelen skal forstås ordret og ikke fortolkes. Når Orombi skriver, at bibelen dissekeres som et kadaver af moderne højere bibelstudier, ser vi en reference til Vestens videnskabelige tilgange til bibelen. Når man behandler noget som et råddent lig, kan man ikke være mere respektløs, og det er hvad, Orombi mener, moderne bibelstudier er. For Orombi er bibelen tidløs og kan ikke på videnskabelig vis behandles og dissekeres som en historisk kilde. Bibelen skal definere familie, samfund og kultur, uafhængigt af tid, kultur og videnskab. Det betyder ikke, at der ikke er særegne kulturer, selvom man følger bibelen. Ifølge Orombi er den afrikanske glæde ved dans og sang et udtryk for kultur, men dette står ikke over Gud, tværtimod udleves troen på Gud gennem dans og sang, og på den måde står kulturen ikke i modsætning til Gud; 58

59 Surely, African joy in song and dance is an expression of discipline [kultur] 44. Yet our confidence that the Word of God remains true, and our confidence that it transforms individuals and communities-all this is part of doctrine: the substance that of the Faith that shall not change but shall be kept entire (Bilag 1). Bibelen er tidløs og skal følges skriftnært, selvom kulturer og samfundsinstitutioner ændres over tid. Substansen i bibelen skal bevares, og man kan derfor ikke splitte den op og bruge det, man har lyst til, og så forkaste resten. Bygger man sin kultur og samfundsinstitutioner op om bibelen, vil disse ikke stå i modsætning hertil. Netop dette, forsøger Orombi i sin artikel at vise, er tilfældet i Uganda. I Uganda står kulturen ikke i modsætning til Gud, sådan som, Orombi implicit mener, dele af de vestlige kulturer gør, eksemplificeret ved en accept af homoseksualitet. Bibelen skal følges skriftnært, og dem der ikke gør det, gør det forkert. I Orombis fremstilling er det en del af den ugandiske kulturarv at følge bibelen skriftnært, og derfor gør Uganda det rigtigt. Anglikanismen i COU er bygget op omkring martyrerne (som Mwanga lod brænde), den østafrikanske vækkelse 45 og den hierarkiske, biskoppelige magtstruktur, som beskrevet i den analytiske ramme (afsnit 7.6). Orombi skriver: Yet each of these refers back to the Word of God, the ground on which all is built (Bilag 1). De tre grundpiller i COU er bygget på Guds ord. Martyrerne har haft en afgørende betydning for den ugandiske anglikanisme, da de står for den altopofrende tro på Gud. Ved at gå i mod deres konge og i stedet underkaste sig den kristne Gud er martyrerne blevet symbolet på Ugandas hengivenhed til kristendommen, og kristendommen er blevet symbol på Uganda the ground on which all is built. I forhold til martyrerne skriver Orombi: The transforming effect of the Bible on the Ugandans has generated so much conviction and confidence that believers were martyred in the defense of the message of salvation through Jesus Christ that it 44 Orombi skælner mellem disciplin og doktrin, hvor disciplin inden for den anglikanske kirke oprindeligt blev set som britisk kultur og doktrin som engelsk reformations teologi (Bilag 1). 45 Den øst-afrikanske protestantisme, herunder anglikanismen, oplevede i 1920 erne og 30 erne en revival (vækkelse), som i Uganda udsprang af en utilfredshed med, hvad der blev set som COUs moralske forfald. Mange mente, at kirken havde ofret troen på Gud for at komme tættere på den politiske magt. Vækkelsesbevægelsen blev drevet af Helligånden og indfødte arbejdere (Ward et all. 2012: 12). 59

60 brought (Bilag 1, First Things). Idet martyrerne var villige til at ofre deres liv for deres nye tro og derved forkaste deres traditionelle kultur, kom deres handling til at markere et skift i Ugandas historie. Vi ser her et paradoks i forhold til, hvordan kristendommen på en og samme tid kan være et produkt af den britiske kolonisering og en del af en oprindelig, afrikansk kulturhistorie. Orombi kommer uden om dette paradoks ved at fremstille den ugandiske kultur som transformeret af kristendommen. Det, der var godt i forvejen, blev ved bibelens hjælp endnu bedre. For eksempel blev den ellers mundtlige kultur til en skriftkultur, hvilket betød, at alle de forskellige sprog i Uganda pludseligt blev til skriftsprog, som kunne overleveres til de næste generationer. Samtidig gjorde bibelen op med de knap så gode ting i den oprindelige kultur: When the Bible came alive during the East African Revival of the 1930 s, the Holy Spirit convicted men of such sins of oppression and began progressive empowerment of women that is continuing today (Bilag 1; First Things). Den østafrikanske vækkelse betød også, at uganderne selv tog initiativ til at omfavne kristendommen og gøre den ugandisk, og derfor er det også uganderne selv, der via kristendommen har gjort op med synd og undertrykkelse i de gamle traditioner, i Orombis fremstilling. Derfor kan den ugandiske kultur, i denne optik, både ses som oprindelig og som opbygget om kristendommen. På denne måde fremstår kristendommen ikke som en vestlig import, og Orombi er dermed med til at skabe en common sense opfattelse om sammenhængen mellem den korrekte tro og Ugandas kultur. En opfattelse som vi gennem nærværende analyse vil se bliver reproduceret af nogle af de forskellige debattører i Uganda. Homoseksualitet står i modsætning til bibelen og kan derfor ikke accepteres i COU. I forbindelse med en konference organiseret af COU og Council of Anglican Provinces of Africa (CAPA) blev det igen vedtaget af de afrikanske biskopper, at homoseksualitet er uforenelig med bibelen. Orombi udtalte i den forbindelse i den privatejede ugandiske avis, Daily Monitor: We are saying homosexuality is not compatible with the word of God. We are saying that this culture of other people is against the traditional belief of marriage held by the Anglican Communion (Bilag 8). Her reduceres de homoseksuelle til other people, og deres kultur er imod det traditionelle ægteskab, som den anglikanske kommunion går ind for. Orombi udtaler sig her på vegne af hele den anglikanske kommunion, på trods af at krisen inden for 60

61 kommunionen netop viser, at der ikke er enighed omkring spørgsmålet om homoseksualitet. Som han er citeret for at sige ovenfor, så er det de nyere anglikanske kirker, der nu har definitionsretten på anglikanismen, og den benytter Orombi sig af her. Man kan måske endda argumentere for, at COU og ligesindede, anglikanske, nationale kirker i Afrika kan betegnes som en ny vækkelsesbevægelse, der er i gang med en reformation af den anglikanske tro og kommunion. Videre i artiklen citeres Orombi for at sige: Homosexuality is evil, abnormal and unnatural as per the Bible. It is a culturally unacceptable practice. Although there is a lot of pressure, we cannot turn our hands to support it (Bilag 8). Spørgsmålet om homoseksualitet er omdrejningspunktet for den internationale krise i det anglikanske trossamfund, og i de fleste anglikanske afrikanske lande er det blevet et mantra ikke at give efter for de kræfter, der presser på for at trumfe homoseksualitet igennem som en menneskerettighed. Orombi skriver, at for Uganda ville dét at gå på kompromis med Guds ord betyde, at man negligerede 125 års ugandisk historie en historie som paradoksalt nok er bundet op på Vestens kolonisering af Uganda, men som Orombi gennem sin artikel får gjort til noget ugandisk. For the Ugandan Church to compromise God s call of obedience would be the undoing of more than 125 years of Christianity through which African life and society have been transformed (Bilag 1; First Things). Uganda blev ifølge Orombi transformeret eller videreudviklet med kristendommen. Den oprindelige ugandiske kultur blev dermed ikke udslettet og erstattet af et kristent kodeks under britisk tvang, men derimod indoptog den ugandiske kultur kristendommen og videreudviklede den allerede eksisterende kultur på den baggrund. Den singulære ugandiske kultur, som Orombi fremstiller, står i modsætning til den heterogenitet, vi belyste i den analytiske ramme, også inden for de sidste 125 år hvor landet har været hårdt ramt af borgerkrig og uroligheder. Derudover kan man argumentere for, at homoseksualitetens historie på det afrikanske kontinent og i Uganda rækker længere tilbage end kristendommen, og derfor har den i et historisk perspektiv mere berettigelse, men Orombis tidsregning begynder først rigtigt med kristendommens transformation af Uganda. Med koloniseringen og herunder kristendommen blev der skabt en forestilling om et fravær af homoseksualitet på det afrikanske kontinent, og homoseksualitet blev tabu- og syndsbelagt. Det er netop denne forestilling, som Orombi er med til at reproducere i 61

62 sin artikel, men i hans udlægning bliver kristendommen ikke en import, men derimod et ugandisk fænomen Sammenblandingen af kirke og stat Ifølge Bahati, som i 2009 fremlagde anti-homoseksualitetslovforslaget, er ugandisk kultur og troen på Gud forbilledlig. I et interview med Vanguard har han udtalt: ( ) We think that God is using this small bill to shake the foundations of sin around the world. And also we think that God may be using this country Uganda, to provide leadership in the area of moral issues where actually the world needs it the most (Bilag 40). Uganda er, ifølge Bahati, Guds udvalgte forgangsland i forhold til kampen mod det moralske forfald, hvor homoseksualitet ses som det ultimative moralske forfald. Uganda har potentialet til at styre verden væk fra det amoralske og ugudelige, selvom det er en hård kamp. Bahatis udtalelse viser et sammenfald mellem den kirkelige institution og staten, når det kommer til lovgivningen omkring homoseksualitet. Ved at sige God is using this small bill to shake the foundations of sin around the world (Bilag 40), understreger han for det første, at han er opmærksom på, at lovforslaget er kontroversielt, idet han forventer, at det vil ryste fundamentet verden over. Desuden kan hans beskrivelse af, at Gud bruger this small bill, læses som, at lovforslaget skal ses som Guds forlængede arm i kampen mod homoseksuelle. Staten og kirken bliver dermed kædet sammen; Gud bliver motivet for at gennemføre lovforslaget, og lovforslaget bliver motivet for at udføre Guds vilje. Da intervieweren spørger Bahati, hvor magtfulde the gay agenda er, svarer han: Well, in terms of resources, in terms of propaganda, in terms of money they are very, very, very powerful. And we know that what we are up against is a spiritual battle in a way. And we know that our commander is God. So we think at the end of the day, we are more powerful than them (Bilag 40). Det er en spirituel kamp, der foregår. En kamp om den sande tro. Ordene battle, commander og powerful er stærke ord, der leder tankerne hen på militæret. Tankerne bliver ledt hen på en regulær krig, hvor Uganda har Gud på deres side. Set 62

63 ud fra en militær optik gælder det om at neutralisere og eliminere ens fjender, og i den sammenhæng er lovforslaget med tilhørende dødsstraf et nødvendigt tiltag. COU er ligeledes med til at skabe en sammenblanding af kirke og stat, idet de i Church of Uganda s position on the Anti-Homosexuality Bill 2009, som er tilgængelig på COUs hjemmeside, giver deres holdninger omkring lovforslaget til kende. COU er for en stramning i lovgivningen i forhold til homoseksualitet, men i stedet for et nyt lovforslag anbefaler kirken dog en stramning af den allerede eksisterende straffelovgivning. I forhold til homoseksualitet skriver de på hjemmesiden: From a plain reading of Scripture, from a careful reading of Scripture, and from a critical reading of Scripture, homosexual practice has no place in God s design of creation, the continuation of the human race through procreation, or His plan of redemption. Even natural law reveals that the very act of sexual intercourse is an experience of embracing the sexual other (Bilag 35). Lige meget hvordan man læser og tolker bibelen, så er homoseksualitet ikke en del af det, Gud har skabt. Homoseksuelle kan ikke reproducere sig, og selv naturens lov har indrettet menneskeracen på heteroseksualitet. COU argumenterer først for, at homoseksualitet under ingen omstændigheder er foreneligt med Gud, og derefter at selv naturen er enig med Gud i spørgsmålet om homoseksualitet. Der sker en sammenblanding af det videnskabelige regime og det kristne regime, som bruges til at validere og underbygge udtalelsen. Når både Gud og naturloven går sammen i enighed, er der ingen argumenter tilbage, der kan validere homoseksualitetens berettigelse. COU skriver dog, at: ( ) Church of Uganda is committed at all levels to offer counseling, healing and prayer for people with homosexual disorientation ( ) (Bilag 35). Lige neden for dette skriver de: The Church of Uganda appreciates the spirit of the Bill s objective of protecting the family, especially in light of a growing propaganda to influence younger people to accept homosexuality as legitimate way of expressing human sexuality (Bilag 35). 63

64 COU støtter op om lovgivningen mod homoseksualitet, som udover at være uforenelig med Gud også er en trussel mod familien og en trussel, som især unge mennesker kan have svært ved at gennemskue. COU skriver ikke noget sted, hvordan de forholder sig til dødsstraffen i anti-homoseksualitetslovforslaget, selvom denne udtalelse netop omhandler anti-homoseksualitetsforslaget. COU er venligt stillede over for folk med homosexual disorientation, som henvender sig i kirken for at få hjælp. Hvordan de stiller sig over for homoseksuelle, som ikke henvender sig i kirken for at få hjælp, kan man ikke direkte læse ud af deres udtalelse. COU er dog tilfreds med flere af lovforslagets målsætningner, for eksempel fremhæves: prohibit and penalize homosexual behaviour and related practices in Uganda as they constitute a threat to the traditional family (Bilag 35). Hvad strafferammen skal være, tager COU dog ikke stilling til. Den officielle linje fra COU, udtrykt af COUs ærkebiskop og en officiel udtalelse om lovforslaget, er altså, at homoseksualitet strider mod både Gud og naturens lov, og at det under ingen omstændigheder kan accepteres eller tolereres. Staten og kirken er i fællesskab med til at meningstilskrive den homoseksuelles retsstilling i Uganda, og i fællesskab er de med til at reproducere en bestemt forestilling om den homoseksuelle som social karakter. Inden for nogle af de andre kristne trossamfund i Uganda er tonen omkring homoseksualitet endnu skarpere end inden for COU Hader Gud homoseksuelle? To fremtrædende personer i homoseksualitetsdebatten i Uganda er apostel Julius Peter Oyet 46 og pastor Martin Ssempa 47. Begge har arbejdet hårdt på at gennemføre anti-homoseksualitetslovforslaget og har også været med til at orkestrere lovforslaget. Ssempa har opnået meget omtale efter at have vist bøsseporno i kirken, og han har markeret sig stærkt i både den nationale og internationale debat. Begge er stærkt troende, og Oyet er af den opfattelse, at kirken skal infiltrere regeringen og 46 Oyet er præsident i College of Prayer 46 og leder af Born Again Faith Federation (BAFFE) i Uganda. College of Prayer skriver på deres hjemmeside: We are a faith ministry organized exclusively for the purpose of mentoring and encouraging pastors, spouses, Christian leaders, missionaries, intercessors - all who desire to more effectively impact their world through fervent revival prayer, prayer evangelism, intercession, and worship. (College of Prayers hjemmeside). BAFFE er en paraplyorganisation for pinsekirkerne i Uganda (Julius Oyets hjemmeside). 47 Martin Ssempa er præst i den evangeliske Makerere Community Church i Kampala. 64

65 medierne og køre dem efter Bibelens forskrifter (Bilag 11). Ved en af Oyets prædikener har han udtalt: (...)We condemn homosexuality because it is written in this Holy Book. The Bible tells us, according to Levictius, chapter 18, verse 22 you shall not lie with a male as a man lies with a woman. It is an abomination. I want to invite you to declare not to sodomy, every one of you. And I want us to say today Uganda says, no to sodomy, no to sodomy, no to sodomy, no to sodomy, no to sodomy, no to sodomy (Bilag 38). I citatet henvises der til Tredje Mosebog, hvor der står; Du må ikke have samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde. Dette er en vederstyggelighed. Et par vers længere fremme står der: Hvis en mand har samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde, har de begge begået en vederstyggelighed. De skal lide døden. De har selv skylden for deres død (Tredje Mosebog 20:13). Der er altså hjemmel til lovforslaget i Bibelens skrifter. Ssempa prædiker ligeledes, at homoseksualitet er en abomination (Bilag 32) og in these increasingly dark days, we encourage you not to give in to the temptation to water down what the Bible says so as not to offend people. Since the Bible says that the giant of homosexuality is an abomination or a great evil (...) (Bilag 29). Begge henter deres argumenter i Bibelen, og ordene abomination og evil bruges til at vise homoseksualitetens afskyelighed. Ord med negative konnotationer, såsom ondskab, vederstyggelig, unaturligt bruges igen og igen til at beskrive homoseksualitet og bliver på den måde ord, der klæber til homoseksualitet. Argumenter for homoseksualitet hos dem, der er imod antihomoseksualitetslovforslaget, hentes også i Bibelen. Den pensionerede ugandiske anglikanske biskop Christopher Senyonjo var i en årrække biskop af Vestbuganda. Senyonjo er blevet smidt ud af COU og har fået frataget sin pension efter hans offentlige støtte til homoseksuelle. Han driver et rådgivningscenter for marginaliserede mennesker i Kampala og har herigennem arbejdet meget med homoseksuelle (Bilag 9,12). Senyonjo skrev i februar 2011 et åbent brev til 65

66 ærkebiskoppen for den anglikanske kommunion i Canterbury, Rowan Williams, i forbindelse med mordet på David Kato 48. I brevet skriver Senyonjo blandt andet: Many African countries imprison LGBT 49 people because of who they are. As a bishop in the midst of those countries, I am now a shepherd caring for the lost sheep that are persecuted by the Church and threatened by a pending anti-homosexual draconian bill in Uganda. I preach the new convenant of Jesus Christ sealed in love as we read in John 15:12 (Bilag 9). Her bruger Senyonjo bibelen til at validere homoseksualitetens eksistens. En helt anden læsning af bibelen end den, der ses ovenfor hos Orombi, Oyet, Bahati og Ssempa. For det første kan man ud af citatet læse, at Senyonjo mener, at homoseksuel er noget, man er; who they are, ikke noget man tillægger sig. I det trusselsbillede, homoseksuelle i Afrika lever under, påtager Senyonjo sig ansvaret som hyrde for de fortabte, som er forfulgt af kirken. Hyrden, der vogter sin fåreflok, er en metafor, som optræder mange steder i bibelen. Den gode hyrde kender sine får og er villig til at sætte sit liv i fare for fårene (Johannesevangeliet 10, 11-16). Senyonjo er blevet truet på sit liv og blev sammen med David Kato hængt ud på forsiden af avisen The Rolling Stone med overskriften Hang them; They are after our kids!!. I citatet ovenfor refererer Senyonjo til Johannesevangeliet 15:12, hvor Jesus siger Dette er mit bud, at I skal elske hinanden. For Senyonjo kan bibelen altså læses på en anden måde end på den måde end de, der henter deres argumenter mod homoseksualiteten i bibelen. For Senyonjo står Gud over kirken. Ifølge ham har kirker forfulgt mennesker op gennem historien, og det er også, hvad de gør i Uganda, når de støtter op om afstraffelse af homoseksuelle: As human beings, we must respect our differences and be united in our call for listening and sharing with each other. To understand God, we are all called to understand the mystery of each other, including our sexualities. God has given us this gift and to defame, condemn, imprison and kill human 48 David Kato var formand for Sexual Minoriteis Uganda (SMUG), som er en ugandisk græsrodsbevægelse for seksuelle minoriteter i Uganda. David Kato lagde sag an mod The Rolling Stone og vandt. Kort efter blev han myrdet i sit hjem (Bilag 9). 49 Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender 66

67 beings because of their God-given nature, is a great human error. The church has a tragic history of condemning Jews, Moslems, scientists and LGBT people. Our teaching and theology has a causal effect and if we do not learn from our own historical mistakes, we will repeat the same sinful destruction of lives, families and communities (Bilag 9). Gud er et mysterium manifesteret i os mennesker. Vi er ikke alle ens, og hvis man ikke har forstået det, har man ikke forstået Gud. At bagtale, fordømme, fængsle og dræbe mennesker på grund af den måde, Gud har skabt dem på, er en menneskelig fejl. En fejl, som kirken har gentaget mange gange gennem tiden, og som de nu er ved at gentage mod homoseksuelle i Uganda. Our teaching and theology has a causal effect. Med dette mener Senyonjo, at der er en sammenhæng mellem det, der bliver sagt i kirken og det, der bliver ført ud i virkeligheden. Kirken bærer derfor et stort ansvar, og hvis kirken er med til at prædike had mod grupper af mennesker, så kan det få fatale konsekvenser, som man har set det op gennem historien. Senyonjo bruger samme sprog som hans modstandere i homoseksualitetsdebatten. Han bruger bibelen og Gud til at argumentere for sin position. Den religiøse ramme under hvilken, homoseksualitet italesættes, er også fremtrædende i den øvrige debat, som vi ser nærmere på gennem analysen. Kristendommen danner en diskursiv ramme om debatten om homoseksualitet i Uganda, både hos dem der er modstandere og fortalere. Foucault beskriver, hvordan sproget i diskursernes verden gør brug af identiske formuleringer for modstridende sætninger (Foucault 2006:107). Hermed menes, at der bliver skabt en sproglig ramme inden for hvilken, forskellige positioner kommer til udtryk. Kristendom og kultur er vigtige faktorer i debatten, og også Senyonjo bruger hans udlægning af den anglikanske tro til at positionere sig. Han skriver: We African Anglicans have a rich and powerful history of speaking out on human rights in the most difficult of situations. (...) We must not demean our great tradition by oppressing LGBT minorities under any circumstances, even to maintain Anglican unanimity. The criminalization of homosexuality remains the greatest state and church sanctioned violence perpetrated against LGBT people and their allies in many countries. We must agree to demolish all forms of institutional homophobia beginning with the removal of all laws 67

68 that punish human beings for being gay or living in loving relationships (Bilag 9). Her belyses den afrikansk-anglikanske kultur på en anden måde, end Orombi fremstiller den. Senyonjo fremhæver en rich and powerful history of speaking out on human rights in the most difficult situations, en tendens som er en great tradition i den afrikanske anglikanisme. Videre kalder Senyonjo kriminaliseringen af homoseksualitet for den største stats- og kirkesanktionerede vold mod homoseksuelle i mange lande. Denne opfattelse deler Senyonjo med en anden anglikansk præst i Uganda, Canon Gideon Byamugisha, som i 2009 udtalte til the Guardian: If Uganda s antihomosexuality bill becomes law, it will be little short of state-sponsored genocide against the gay community (Bilag 25). Et state-sponsored genocide er en seriøs anklage, og det viser, hvor ophedet debatten omkring homoseksualitet har været i Uganda. Til forskel fra Senyonjo mener Byamugisha dog ikke, at homoseksualitet er acceptabel; I sincerely hope that my fellow religious leaders will comprehend my stand against the level of violence proposed in the bill. I hope that they will not translate my hesitation to support the bill as a moral surrender to behaviours and practices that we regard as unacceptable and sinful in our ethics and morality frameworks. I hope that they will translate my hesitation as shying away from endorsing a bill that will institutionalize violence and death to a minority group simply because the majority do not like them (Bilag 25). Byamugisha er imod volden i lovforslaget, som vil kunne føre til et folkemord på en minoritet blandt befolkningen med kirken og statens velsignelse. Homoseksualitet betegner Byamugisha dog som behaviours and practices that we regard as unacceptable and sinful, og selvom han er imod lovforslaget og institutionaliseret vold mod grupper af mennesker, så er hans afstandtagen fra lovforslaget ikke et moral surrender til homoseksualiteten, som, han i bund og grund også synes, er uacceptabel. Ovenstående analyse viser, hvordan sproget omkring bibelen bliver brugt på forskellige måder, til at inkluderer og overbevise læseren om en bestemt forestilling. 68

69 Retorikken omkring homoseksualitet i ovenstående analyse, er bundet op på det kristne paradigme, og herigennem valideres forfatternes udsagn. 8.2 De internationale links Kampen om den sande kristne tro foregår på globalt plan. Den anglikanske kommunion er et verdensomspændende trosfællesskab og den krise, vi har belyst inden for kommunionen, bunder i høj grad i en kamp om definitionsretten på hvad, der er den rigtige anglikanisme. Også uden for de anglikanske kirker strides de etablerede kirker 50 og konservative kristne over spørgsmål som homoseksualitet, abort, kvindelige præster, HIV/AIDS osv. Mange kirker og trossamfund er internationalt forbundet enten ved at indgå i store fællesskaber, som den anglikanske kommunion, eller i mindre fællesskaber og samarbejder. I dette afsnit belyser vi de internationale forbindelser, der direkte og indirekte kædes sammen med antihomoseksualitetslovforslaget Homofobi en vestlig import? Marc Epprecht beskriver i Heterosexual Africa? The history of an Idea from the Age of Exploration to the Age of AIDS, hvordan opfattelsen af Afrika syd for Sahara som et heteroseksuelt kontinent er et produkt af kolonimagternes og vestlige forskeres forkerte og forenklede fremstilling af den afrikanske seksualitet. Forestillingen om, at homoseksualitet er et vestligt fænomen eksporteret til Afrika under nærmest konspirationslignende forhold, er ifølge Epprecht, en forestilling fostret af Vesten og nu indgroet i mange afrikanere (Epprecht 2008:160ff). Ifølge Kaoma, er homofobi i lige så høj grad en vestlig eksport, som afrikanerne har taget til sig og nu bruger til at finde fælles fodslag mod Vesten. Kaoma har arbejdet undercover i Ugandas antihomoseksualitetsmiljø i 6 måneder for at afdække den kristne, amerikanske højrefløjs rolle i lovforslaget. Ifølge Kaoma har homofobien i Uganda meget at gøre med den amerikanske, kristne højrefløj, som han mener, er på korstog i Afrika for at sikre sig indflydelse, nu da den demokratiske magtbalance er skiftet til syd. Kaoma skriver: 50 Også kaldet mainline kirker 69

70 U.S. conservatives mobilized African clergy in their domestic culture wars at a time when the demographic centre of Christianity is shifting from the global North to the global South, increasing Africa s influence on Christianity worldwide. American conservatives who are in the minority within mainline churches depend on African religious leaders to legitimize their positions (Bilag 37). Efter mainline kirkerne i USA er blevet mere tolerante over for spørgsmål som netop homoseksualitet, mangler kristne konservative både moralsk og demokratisk opbakning for deres synspunkter. Derfor er det globale syd blevet et interessant område. As mainline churches in the United States have become more accepting of LGBT people on issues like ordination and blessing of same-sex relationships, conservatives in these denominations, particularly the Anglican communion, have appealed to the Global South to seek affirmation for their homophobia (Bilag 12) 51. Lignende iagttagelser findes i en stor del af vores empiri (Bilag 2, 4, 10, 12, 16, 21, 29, 32.3, 37, 38). Nogle af disse artikler er bragt i internationale medier, såsom New York Times, Harvard International Review, BBC og lignende. Disse artikler har dog masser af læserkommentarer fra ugandere, og den store ugandiske avis Daily Monitor skrev i januar 2011: ( ) a lot of the debate is carried out or influenced by foreign actors both in favour of and against homosexuality (Bilag 10). New York Times skrev i januar 2010: ( ) Uganda seems to have become a far-flung front line in American culture wars, with American groups on both sides, the Christian right and the gay activists, pouring in support and money as they get involved in the broader debate over homosexuality in Africa (Bilag 2). I følge Kaoma bruger amerikanerne finansielle midler til at øve indflydelse, eksempelvis ved at sørge for at være hovedsponsor på udviklingsprojekter, og til forskel fra de fleste andre donorer kræver de ikke dokumentation for brug af midlerne, og pengene går ofte direkte til nøglepersoner inden for kirken. Både 51 Udtalelse af Jay Johnson, episkopal præst i USA og leder af Academic Research and Resources for the Centre for Lesbian and Gay studies and Ministry, Berkeley 70

71 Gifford og Maxwell beskriver også de afrikanske kirkers økonomiske afhængighed af amerikanske kirker (Gifford i Maxwell 2006:11 og Maxwell 2006:217). Right-wing groups have enticed African religious leaders to reject funding from mainline denominations which require documentation of how the money is spent and instead to accept funds from conservatives. This money usually goes to individual bishops without accountability or oversight for how it is used. With this groundwork, U.S. conservatives mobilize African church leaders to exert a conservative influence on policy matters within U.S. mainline denominations (Bilag 37). Midlerne til at yde indflydelse er både af finansiel og moralsk karakter. I januar 2010 bragte den danske avis Information en artikel 52 om USA s kristnes indblanding i antihomoseksualitetslovforslaget. Her blev det beskrevet, hvordan tre navngivne amerikanere i marts 2009 planlagde og deltog i en konference i Kampala, Uganda kaldet Exposing the Homosexual Agenda in Kampala, bedre kendt som The Antigay Conference, hvor deltagere i konferencen fortæller, at amerikanerne fremførte den skjulte homoseksuelle dagsorden. Denne konference er blevet omdrejningspunktet i homoseksualitetsdebatten og mange mener, at det var netop denne konference, der dannede baggrund for anti-homoseksualitetslovforslaget, som blev fremlagt et halvt år efter konferencen. The visitors discussed how to make gay people straight, how gay men often sodomized teenage boys and how the gay movement is an evil institution whose goal is to defeat the marriage-based society and replace it with a culture of sexual promiscuity (Bilag 2). Sætninger som the gay movement is an evil institution, der er ude på at destruere det ægteskabsbaserede samfund og erstatte det med promiskuitet, går igen i den nationale debat og er efterhånden gået hen og blevet en common sense konstruktion. Religiøse ledere bruger den samme retorik omkring homoseksualitet. Sproget 52 USA s kristne bag Ugandas lov mod homoseksuelle, Information, 12. januar

72 omkring homoseksualitet kan derfor siges at have et internationalt afsæt, som i høj grad er affødt i de kristne kredse. Det er ikke kun fra kristent hold, der investeres i debatten omkring homoseksualitet. Også fra den anden ende af skalaen står regeringer, NGOer, græsrods- og interesse organisationer, som støtter kampen for menneskerettigheder. Den amerikanske evangelist Lou Engle, som officielt er imod lovforslaget, men som i Uganda har lovprist landets courage og righteousness in promoting the bill (Bilag 16), har i Uganda udtalt: NGOs, the UN, Unicef, they are all coming here and promoting an agenda. Today, America is losing its religious freedom. We are trying to restrain an agenda that is sweeping through the education system. Uganda has become ground zero (Bilag 16). NGO er og multilaterale organisationer står i det hele taget for skud og udråbes som fjenden med deres menneskerettighedskamp (Bilag 19). Når Engle siger, at America is losing its religious freedom, hentyder han til USA's interne kulturkampe, som blandt andre ting også handler om homoseksualitet. Med restrain an agenda that is sweeping through the education system henledes tankerne på the gay agenda som kædes sammen med rekruttering og hjernevaskelse af børn og unge gennem uddannelsessystemet. Uganda, som ground zero, er stedet, hvor alt kan bygges op på ny. Guds udvalgte forgangsland, som Bahati siger. De kristne konservative amerikanere, der er involveret i Ugandas homoseksualitetsdebat, fremstilles ofte i medierne som talende med to tunger. Kendte personer, såsom Rick Warren 53, Scott Lively 54 og Lou Engle, tager officielt afstand fra lovforslaget og især dødsstraffen i lovforslaget. I Uganda rapporteres de dog for positive udtalelser omkring lovforslaget, som vist ovenfor. Da Bahati i et interview med Vanguard spørges Do you think that there are other people in America, such as Rick Warren, who deep inside backs this bill, support this bill, but are now coming out and rejecting it? (Bilag 40), svarer han: 53 Rick Warren er en kendt amerikansk, evangelisk præst i mega kirken Saddleback, Californien. Rick Warren var vært ved en event, hvor John McCain og Barack Obama for første gang optrådte sammen på TV som en del af valgkampen. Warren stod også for den officielle bøn ved præsident Obamas præsidentindsættelse. 54 Scott Lively er præsident i Abiding Truth Ministries, en konservativ kristen organisation. Han er indædt modstander af homoseksualitet og har været medforfatter på en bog, The Pink Swastika (1995), som forsøger at afdække, hvordan nazismen i virkeligheden var styret af homoseksuelle. 72

73 The many friends that we have, especially evangelicals in America, when we speak to them privately, they do support us. They encourage us, but they are in a society that is very hostile. And we appreciate that, and we have said do what you think is right for your conscious, but at the same time remember that we are engaging in a spiritual battle, we are engaging in a very difficult battle, and it is important that you come out clearly. But we accept that they are in a very hostile environment, because America has some of the many of the leaders has been black mailed by pro-gay communities. But we have support in America. (Bilag 40) Her forklarer Bahati det dilemma, amerikanerne står i, når de på den ene side bliver nødt til at fremstå moderate derhjemme, men samtidig støtter kampen mod homoseksualitet i Uganda. Bahati har forståelse for, at amerikanerne lever i et meget fjendtligt miljø, når det kommer til at bekæmpe homoseksualitet. Amerikanerne og uganderne er forenet i den spirituelle kamp, en meget svær kamp. 8.3 Diskuterende opsamling Ovenstående analyse tegner et billede af en værdikamp, hvor homoseksualitet er blevet en skueplads for kampen om de rigtige værdier. Antihomoseksualitetslovforslaget bliver af dets forfatter italesat som Guds forlængede arm i en religiøs krig mod homoseksualitetens ondskab og vederstyggelighed. Den officielle linje fra COU er ligeledes en afstandtagen fra homoseksualitet og delvis støtte til anti-homoseksualitetslovforslaget. Med COUs italesættelse af homoseksualitet og støtte til lovforslaget sker der en sammenblanding af den statslige og den kirkelige magt, og i fællesskab er de med til at skabe et vidensregime omkring homoseksualitet. Homoseksuelle positioneres som subjekter, der ikke hører til i samfundet. Dette vidensregime er funderet i landets kulturelle arv. Som beskrevet i analysen fremstilles den ugandiske kultur som en hybrid mellem kristendommen og Ugandas traditionelle afrikanske kulturhistorie. Den traditionelle kultur er i samspil med kristendommen blevet transformeret, og i dag indeholder den ugandiske kultur den sande tro. Det fremstilles som, at Ugandas sande tro positioneres imod dem, der ikke følger de bibelske skrifter retmæssigt. Her er det især Vesten, der tildeles denne position. Der er tale om en værdikamp, hvor homoseksualitet er nøglen til at diskutere, hvem der har den sande tro. Ser man denne værdikamp ud fra et religiøst 73

74 occidentalistisk perspektiv, kan der spores en sammenhæng mellem Ugandas fremstilling af Vesten og den occidentalisteske fremstilling af Vesten, som de amoralske, ugudelige og materialistiske samfund. Inden for occidentalismen bliver der sat lighedstegn mellem den vestlige modernisme og sekularisering, hvor den vestlige modernisme sammenstilles med the barbarsim of our time (Buruma et. al 2004:106). Meningstilskrivelsen af homoseksualitet fra kirkelige og statslige kanaler i Uganda kan ses som et modspil til det fordærvede, sekulære Vesten, hvor troen ikke længere har samme betydning for den statslige magt. Sammenblandingen af den kirkelige og den statslige magt i Uganda kan ses i forlængelse af den occidentalistiske tanke om, at et land uden tro er et land uden moral. Der sker et tvist i forhold til magtfordelingen i det globale perspektiv. Hvor kolonilandene underlagde det afrikanske folk den stigmatiserende afrikanske seksualitet, er det nu den vestlige seksualitet der bliver italesat som ukontrolleret og amoralsk af ikkevestlige lande som Uganda. Den occidentalistiske tankegang åbner op for en diskussion omkring Vesten og resten dikotomien. Occidentalismen bygger på en forestilling om et dem og et os, et Vesten og et ikke-vesten. Som vores analytiske ramme (afsnit 7) beskriver, har Vestens videnskabelige vidensregime været med til at skabe den dikotomi, hvor Vesten med koloniseringen opbyggede en status som det civiliserede samfund, og i modsætningen hertil stod blandt andet Afrika. Occidentalismen har vendt bøtten på hovedet, og hvor Uganda før stod i Vestens skygge, kan man ud fra homoseksualitetsdebatten placere landet i en værdikamp, der fremstilles som en kamp imod Vesten. Som vores ovenstående analyse viser, er denne dikotomi en forenklet fremstilling. De forskellige trossamfund er bundet sammen i globale netværk, og værdidebatten omkring homoseksualitet udspiller sig på tværs af landegrænser og på tværs af Nord og Syd. Meningstilskrivelsen af homoseksuelle i Uganda kan til dels spores i det koloniale vidensregime, men nutidige globale religiøse magter har ligeledes inspireret til og promoveret homofobi. Fremstillingen af dikotomien kan derfor nærmere ses som et forsøg på at vise, at Uganda ikke længere tillader, at det der italesættes som vestlige normer og idekomplekser infiltrerer det ugandiske samfund. Det er en diskursiv fremstilling, som har rod i en koloniforskrækkelse, og i stedet for en egentlig dikotomi kan det, som Hoad 74

75 beskriver det, ses som: a reaction formation in the psychoanalytic sense against certain colonial sexual and racial formations (Hoad 2007:56). 8.4 Meningstilskrivelsen af homoseksuelle i Uganda I nærværende analyse undersøger vi retorikken omkring homoseksualitet i debatten om anti-homoseksualitetslovforslaget. Diskurserne omkring homoseksuelle skabes gennem italesættelsen af de homoseksuelle i blandt andet medierne, og disse meningstilskrivelser har indflydelse på de homoseksuelles retsstilling i Uganda. Vi analyserer udtalelser både for og imod homoseksualitet, udtalelser fra religiøse ledere og almindelige mennesker, politiske ledere og aktivister. Gennem sproget skabes følelser hos mennesker, som indprentes i det, Ahmed kalder overflader på individer og grupper i samfundet. I følgende afsnit undersøger vi, hvordan retorikken i de ugandiske medier er med til at skabe bestemte følelser over for homoseksuelle i samfundet Homoseksualitet - en vestlig import I vores gennemgang af empirien er et af de mest fremtrædende argumenter imod homoseksualitet, at homoseksualitet ikke er en del af den ugandiske kultur, men derimod en vestlig import (Bilag 29, 32;3, 33, 34, 36, 39). Forestillingen om homoseksualitet som en vestlig import kommer fra flere kanaler i samfundet, men det er især de religiøse ledere, der udtaler sig herom. I et tv-indslag siger Ssempa følgende, når adspurgt om, hvor homoseksualitet kommer fra: From the Western world, where you come from. Yes sir, it [homosexuality] comes from The West. Condoned by the west, consumed by the West and has destroyed them! ( ) There is not one human being man in Uganda who became gay by themselves within Uganda. It is an external economic manipulation, economic colonization. Homosexuality is a Western colonization (Bilag 39). Hans udsagn giver et indtryk af, at han forsøger at pålægge intervieweren, herunder Vesten, ansvaret for homoseksualitet, idet han siger From the Western world, where 75

76 you come from. Han beskriver, hvordan homoseksualitet som fænomen er tolereret i Vesten og har ødelagt Vesten. Homoseksualitet har dermed ikke rod i en ugandisk tradition, og en accept af homoseksualitet vil være ødelæggende for landet, ligesom det har været for Vesten. Denne forestilling understreges af hans udtalelse: There is not one human being man in Uganda who became gay by themselves within Uganda (Bilag 39). Han siger at homoseksualitet ikke skabes i Uganda. Hermed anerkender han, at homoseksualitet er til stede i landet, men at det er et fænomen, der er udefrakommende. Han placerer synderen for homoseksualitet andetsteds og skaber en forestilling om et dem og os, hvor Vesten er synderen, og Uganda er offeret. Han sætter dermed Uganda i en offerposition, hvor Vesten udøver et overgreb på landet. Han refererer til homoseksualitet som en vestlig kolonisering, der gennem økonomisk manipulation har infiltreret samfundet. Med ordene economic manipulation beskrives der, at indføringen af homoseksualitet har et økonomisk perspektiv samtidig med, at det er en bevidst handlig, idet manipulation henviser til et bevidst forsøg på at ændre noget. Her ser vi igen et forsøg på at gøre Vesten til skurken og Uganda til offeret for Vestens handlinger. Ved at bruge ordet Western colonization skabes der konnotationer til Ugandas fortid som britisk kolonimagt. Som beskrevet i den analytiske ramme (afsnit 7) var kolonitiden lig med undertrykkelse af det ugandiske folk, og Oyets reference hertil kan ses som et skræmmebillede af, hvad der vil ske, hvis ikke Uganda modsiger sig Vestens indflydelse. Homoseksualitet bliver i Oyets citat et udtryk for meget mere end blot sex mellem to af samme køn. Det bliver et middel til at sige fra over for, endnu engang, at skulle underlægge sig Vestens magt. I samme interview ser man Oyet prædike for en gruppe mennesker. Her siger han: Come on, can we kick sodomy out of Uganda? Go, sodomy out of Uganda, Go, sodomy out of Uganda (Bilag 39). Hvis homoseksualitet skal ses som en vestlig import, kan citatet ovenfor i overført betydning også læses som, at Vesten skal holde sig fra Uganda. Og hvor citatet fra før fremstiller Vesten som synderen og skurken, og Ugenda som offeret, fremstiller citatet ovenfor Uganda som et land, der ikke længere vil være offer for Vestens magtudøvelse. 76

77 Et interessant perspektiv i Oyets udtalelser er hans forsøg på at skabe et dem og et os. Dette er et perspektiv, vi ser i en stor del af vores empiri, og som, i lyset af Ahmeds affektionsteori (afsnit 6.1), skal ses som et forsøg på at skabe en forestilling om de andre, hvilket er med til at definere forestillingen om os. Ud fra lige netop Oyets citat ser vi en fremstilling af Vesten, som dem der accepterer homoseksualitet, og i modsætningen hertil, står Uganda. Uganda defineres dermed, ud fra Oyets udtalelser, som modsætning til Vesten. Dette ser vi også i nedenstående læserkommentarer til en artikel, der omhandler en ugandisk lesbisk kvinde, Kasha, der har valgt at stå frem som homoseksuel. En ugandisk læser skriver følgende kommentar til artiklen: It [homosexuality] is a taboo in Africa and most especially in Uganda. Since we still have our morals and people have tried to copy western culture, my dear ones, for this will not be accepted at all and will not work, and for those who are looking for some money like her [Kasha] from there [the West] let them lie [to you] but as for us here will fight it bigtime. NEVER,NEVER,NEVER will it be embraced (Bilag 34). I dette citat, udstilles Vesten som værende uden moral, idet læseren beskriver, hvordan Uganda har opretholdt sin egen moral på trods af, at nogle i samfundet (her læses de homoseksuelle ugandere) har forsøgt at adoptere den vestlige amoralske kultur. Ligesom Oyet, tilskriver læseren Vesten en karakter, som står i modsætning til Uganda. Desuden skaber læseren også et skel mellem ugandere, der ikke er homoseksuelle og dem, der er homoseksuelle. Kasha tildeles en position som værende modtagelig for den vestlige dagsorden, idet hun vælger at modtage penge fra dem. Læseren beskriver, hvordan Kasha lader sig lyve over for, hvilket fremstiller hende som en svag karakter. Hun sættes i forbindelse med dem derfra, idet læseren skriver like her from there, hvilket står i modsætning til for us here. Læseren skaber dermed et skel mellem Vesten og Uganda, hvor homoseksuelle som en karakter er i ledtog med Vesten. Homoseksualitet bliver i citatet brugt som et middel til at skabe en opsplitning af Vesten og Uganda, men også en opsplitning af ugandere og homoseksuelle. 77

78 Følgende læserkommentar til ovennævnte artikel fremstiller samme forestilling: Africa (Uganda) is different and has its norms so European culture cannot be forced on us Africans and those Africans who chose to adopt western cultures should go to Europe where such cultures and norms are practiced, OR else your struggle will not pass very soon. For where I come from my Father used to tell us that he Rather goes Hungry but know that his children are safe, Ugandans will abandon European Aid but rather have their conscience well 55 (Bilag 34). Igen fremstilles Uganda og Vesten som to modpoler, og de ugandere, der vælger at praktisere og adoptere vestlige og europæiske normer, bliver, ud fra citatet, ikke længere regnet som ugandere. Fortællingen om læserens far skaber et billede af Uganda som martyr, der i modsætning til Vesten opretholder en ren samvittighed på trods af konsekvenserne for landet. Desuden understreges ønsket om at skabe en kløft mellem Vesten og Uganda, idet hun beskriver ugandere som anderledes end dem i Vesten. Ahmed henviser til, at skabelsen af et dem og et os har rod i en historisk artikulation. I vores genealogiske undersøgelse beskrives det, hvordan homoseksualitet siden koloniseringen er blevet meningstilskrevet som værende forkert. Men hvor det under koloniseringen var koloniherrernes og missionærernes stemmer der modsatte sig homoseksualitet, er det i dag den bredere ugandiske befolkning, der er imod homoseksualitet. I The Pew Research Center s globale holdningsundersøgelse, henvises der til, at op mod 96% af de adspurgte ugandere mener, at homoseksualitet ikke bør accepteres (47-Nation Pew Global Attitudes Survey). I flere artikler henvises der ligeledes til en rapport udarbejdet af The Steadman Group 56, der anslår, at 90% af Ugandas befolkning er imod homoseksualitet (Bilag 7). Diskurserne omkring homoseksualitet i det ugandiske samfund blev skabt under koloniseringen og er siden hen blevet reproduceret i samfundet, og er i dag en integreret del af samfundet. Modstanden mod de homoseksuelle har rod i genealogi, der kan spores tilbage til kolonitiden, og ligeledes 55 Læsers egen fremhævning med store bogstaver, kommaer tilføjet af forfatter for bedre forståelse 56 Det har ikke været muligt at finde rapporten. Rapporten henvises dog til, fra flere kanaler. 78

79 har modstanden til Vesten også rod i en genealogi. Som beskrevet i den analytiske ramme, skulle Uganda skabe sin egen identitet efter uafhængigheden. Dette ser vi, som beskrevet i analysedelen Den sande tro (afsnit 8.1), blandt andet ved, at flere religiøse nøglepersoner i samfundet forsøger at definere landet som havende den sande tro i modsætningen til Vesten, og ligeledes gennem kommentarerne citeret ovenfor, der tillægger Vesten en amoralsk karakter. Disse udtalelser er med til at skabe en diskurs om, at Uganda ikke længere skal stå i skyggen af Vesten, og homoseksualitet er blevet et af midlerne til at gøre dette. Dette bakkes op af Hoad, der skriver: In this context, anti-western attacks on homosexuality can be seen as responses to these prior attributions of primitiveness, and as reversals of the racist charge of retardation and/or degeneration. These attacks consistently locate the origin of perversion (and, with greater political urgency, AIDS) in the West (Hoad 2007:56). De anvendte citater ovenfor står ikke alene. Udtalelser som: When the Western governments or Western churches or Christians speak loudly about the legitimacy or illegitimacy of this bill, you actually begin to fuel the idea that homosexuality is the product of Western culture (Bilag 29) af den pensionerede præst Dr. David Zac Niringiye, assisterende biskop i Kampala i COU, samt udtalelser som homosexuality was spread by international human rights organisations (Bilag 33) af den forhenværende homoseksuelle ugander, George Oundo, er blot få ud af mange, der er med til at reproducere denne forestilling om Vesten Vores kultur! Ord, der flittigt bliver brugt i forlængelse af hinanden i vore empiri, er culture og Uganda (Bilag 11, 18, 26, 32;2, 36 mm.). Disse ord klæber til hinanden i empirien, og der er skabt en indforståethed mellem ugandisk kultur 57 og modstanden til homoseksualitet. Dette ses blandt andet i den britiske udsendelse The world s worst place to be gay (Bilag 32), hvor en gruppe unge, ugandiske skoleelever interviewes omkring deres 57 Når vi bruger ordet kultur, beskæftiger vi os ikke med kulturteori, men vi er opmærksomme på, at kultur er et bredt begreb. Vi undersøger kun, hvordan kultur italesættes i Uganda i vores empiri i forhold til homoseksualitet. 79

80 holdning til homoseksualitet. En elev siger følgende, We don t support gays in Africa. We think it s really evil, cause Africans we really want our culture that we maintain it. We want to promote the African culture (Bilag 32,3). I en artikel med overskriften Love your culture, say African bishops (Bilag 26) står der: primates calling on Africans to stick to their culture and reject western ways (Bilag 26). Denne udmelding kom fra en gruppe afrikanske biskopper efter konferencen All African Bishops. I følgende citat udtaler en præst sig anonymt i avisen The Rolling Stone: Unless government takes a bold step by hanging dozens of homosexuals, the vice will continue eating up the moral fibre and culture of our great nation. Unless a strong action is taken, the country will soon go to the dogs (Bilag 36). Dette citat udkom i avisens meget omdiskuterede artikel Hang them; They are after our kids!! (Bilag 36). I alle tre citater beskrives vigtigheden af at vedligeholde og videreføre den ugandiske eller afrikanske kultur. Citaterne fremstiller en forestilling om én samlet homogen kultur, og at substansen eller kernen i det ugandiske samfund består i dens kultur. Oyet udtaler: ( ) It is the Ugandan s bill. It s the culture of Uganda to keep purity. It is everybody s voice. (Bilag 11). Oyet sætter lighedstegn mellem lovforslaget og Uganda. Han forsøger at skabe en form for folkelig sammenhold gennem lovforslaget og understreger, at dette sammenhold kæmper for et Uganda, hvor kulturen er ren. Ligesom i citaterne ovenfor, bliver landets kultur central for dets eksistens, og kulturen fremstilles som en homogen substans, som alle i Uganda kæmper for at bibeholde. Med ordet ren ledes tankerne hen på jomfruelighed og uskyldighed. Implicit i citatet læses, at homoseksualitet vil besudle den rene, jomfruelige og uskyldige kultur. Til ordet kultur klæber der sig forestillinger om renhed, uskyldighed og moral, og dette står i modsætning til homoseksualitet. I Queering a Postcolonisl Call for Sovereignity: Case Ugandan Anti-Gay Bill, beskrives det, hvordan offentligheden i Uganda ser en sammenkædning mellem Vesten og seksuel frihed, herunder tolerance for homoseksualitet. Disse anses som markører for den vestlige kultur (Oinas 2011:2ff). Igen er der tale om skabelsen af dem og os. Citaterne afspejler et forsøg på at fastholde den ugandiske kultur som står i modsætning til den vestlige kultur. Dette underbygges af følgende: Outburst of homophobia have been seen as one particular populist response to the sentiment of 80

81 our culture being threatened by foreign influence and imperialism (Oinas 2011:4). Uganda har været underlagt den vestlige kultur under koloniseringen, og for at bryde ud af denne skygge fremstilles et ønske om en fælles kultur, der står i modsætning til Vesten. Homoseksualitet bliver hermed midlet til at gøre dette. Denne fremstilling af den ugandiske kultur er interessant i forhold til den udvikling Uganda har gennemgået siden uafhængigheden. I den analytiske ramme beskrives det, hvordan Uganda fra koloniseringens begyndelse har været et land præget af stor heterogenitet. Fremstillingen af en samlet ugandisk kultur står derfor i modsætning til Ugandas historie. Denne fremstilling skal nok i højere grad ses som et ønske om at fremstå som et samlet folk med én samlet kultur. Modstanden mod homoseksualitet kan også siges at have haft en samlende effekt for samfundet. Op mod 90% af befolkningen kan blive enige om at være imod, og lige netop debatten omkring homoseksualitet fremstiller samfundet som havende én samlet kultur Homoseksualitet, en menneskelig konstruktion. Diskurserne i Uganda omkring homoseksualitet som værende et vestligt fænomen åbner op for forestillingen om, at homoseksualitet ikke er noget, der er immanent i mennesket, men noget der kan tillæres. Eksempelvis siger præsten Salomon Male, at man bør lave en undersøgelse af, why homosexuality is increasing in the country (Bilag 13). Hans udtalelse understøtter den forestilling, vi ser som en gennemgående tendens i vores empiri, nemlig at homoseksualitet er noget, der tillæres (Bilag 5,13,14,15,32,33,36). Ved at bruge ordet increasing skaber han en forestilling om, at homoseksualitet spredes, hvormed der kommer flere og flere homoseksuelle i samfundet. Den samme forestilling ses i Bahatis udtalelse omkring lovforslaget: I would describe it as a wonderful piece of legislation that will help those who are involved in this [homosexual] behaviour and protect those who are not involved in this (Bilag 32;4). Ligeledes siger han: We have proposed this penalty in this bill, but actually we can rehabilitate these people and then they come back into normality (Bilag 32;4). Når adspurgt om, hvad han finder er det største problem ved homoseksualitet, udtaler han: 81

82 We believe that homosexuality is a learned behaviour and can be unlearned. We also believe, backed by our background, that it is a sin as stated in the Bible as also stated in the Koran and it s evil it should be fought, it s not something that is good for society (Bilag 32;4). Ved at bruge udtrykket protect those who are not involved i det første citat skaber han en forestilling om, at homoseksualitet er noget, der skal frygtes, og noget som befolkningen behøver beskyttelse imod. Samtidig skabes der en forestilling om, at homoseksualitet er noget, der kan spredes i samfundet, og de, der endnu ikke er blevet fanget i homoseksualitet, skal beskyttes fra det. Desuden beskriver han, hvordan lovforslaget har til formål at hjælpe dem, der er fanget i homoseksualitet, tilbage til normality. Lovforslaget har dermed et todelt formål at beskytte og at frelse. Udtalelsen om, at homoseksualitet er en tillært opførsel, der kan aflæres, viser, hvordan homoseksualitet anses som en menneskelig konstruktion, der tilegnes gennem menneskelig interaktion. Homoseksualitet er socialt konstrueret og er en social praksis. Ligesom en sygdom kan smitte ved kontakt, kan homoseksualitet også videregives ved menneskelig interaktion. Udtrykket normalitet understreger desuden, at der er skabt normer i samfundet for, hvad det vil sige at passe ind i samfundets normer. En homoseksuel lever ikke op til disse regler, men hvis de tillærer sig samfundets normer, kan de få lov at indgå på lige fod med resten af samfundet. Denne holdning til homoseksualitet fremgår ligeledes af lovforslaget, hvor der står der: This legislation further recognizes the fact that same sex attraction is not an innate and immutable characteristic (Bilag 43). En lignende forestilling ses også reproduceret i følgende citat fra et brev, Ssempa skrev til HRW i 2007: ( ) [it is a] false assumption that homosexual individuals are somehow born that way and that homosexuality is innate and immutable and therefore entitled to special rights. I know from my own experience that homosexuality is not innate and immutable. In my own congregation, there are a number of people who have reoriented from homosexuality to heterosexuality (Bilag 18). 82

83 Ligesom Bahati, er Ssempa med til at reproducere en forestilling om, at homoseksualitet er en social konstruktion og ikke noget, der er medfødt. Han bruger ordet reorientet til at beskrive, hvordan medlemmer af hans egen menighed har ladet sig omvænne fra homoseksualitet til heteroseksualitet. Der er skabt en common sense konstruktion omkring homoseksualitet som værende en menneskelig konstruktion, idet der er skabt en indiskutabel forestilling om, at homoseksualitet er et vestlig fænomen, der er eksporteret fra Vesten, og som Vesten forsøger at tillære den ugandiske befolkning. Vi ser en sammenhæng mellem denne common sense kontruktion og måden, hvorpå homoseksualitet blev meningstilskrevet under kolonitiden. I den analytiske ramme beskrives det, hvordan der under koloniseringen var en opfattelse af, at homoseksualitet ikke eksisterede i de afrikanske samfund. På samme måde som det fremstilles i Uganda i dag, var der skabt en forestilling om, at det var en menneskelig konstruktion, og hvis man lovgav imod homoseksualitet, kunne det undgås i samfundet, hvilket sodomilovgivningen var et udtryk for. Denne konstruktion er blevet videreført til nutidens Uganda og er fast indlejret i samfundet. Forestillingen om, at homoseksualitet er en konstruktion, har klæbet sig fast til homoseksualitet, og der er dermed skabt konsensus omkring, at homoseksualitet er noget, der tillæres. Desuden er der skabt en forestilling om, at lige så vel, som at man kan blive homoseksuel, kan man også komme ud af homoseksualitet. Især kirken har påtaget sig rollen som den frelsende institution, der gennem Gud kan lede homoseksuelle tilbage på rette spor. Ssemba benytter sig flere gange af vidneforklaringer i aviserne til at beskrive, hvordan homoseksuelle er blevet hjulpet ud af homoseksualitet gennem hans kristne netværk. Idet følgende citeres et offer for homoseksualitet, der beskriver, hvordan han kom ud af homoseksualitet: he said he only stopped his activities after becoming a Born-again Christian. He told all this to about 50 parents attending a seminar at Hotel Triangle, Kampala Sunday. It was organised by Family Life Network. (Bilag15). Ssemba er manden bag Family Life Network. Artiklen bliver til dels brugt til at promovere hans netværk, men beskrivelsen ovenfor viser også, hvordan tro italesættes som vejen ud af homoseksualitet. Denne forestilling 83

84 gengives i flere dele af vores empiriapparat (Bilag 19, 33, 35), og det er især kristne personligheder, der er med til at italesætte denne forestilling Frygten for den homoseksuelle I en del af empirien bliver sproget brugt med referencer til krig, når der bliver talt omkring homoseksuelle. Eksempelvis bliver ordet recruited ofte brugt som i følgende citat: The Mighty Rolling Stone s is glad to reveal some of the most horrible secrets in gay community, which is [bent] on recruiting at least one million members by 2012 (Bilag 36). Et andet eksempel er Musevenis udtalelse: I hear European homosexuals are recruiting in Africa. We used to have very few homosexuals traditionally (Bilag 5). Ordet rekrutterer leder tankerne hen på en militær aktion som at rekruttere til militæret. Musevenis udtalelse underbygger desuden forestillingen om, at det især er europæere eller folk fra Vesten, der rekrutterer afrikanere ind i homoseksualitet. Ordet bliver ofte brugt i forhold til at beskrive, hvordan homoseksuelle rekrutterer børn ind i homoseksualitet. Den fungerende redaktør på avisen The Rolling Stone siger i et interview: We felt there was a need for society to know that such characters exist among them. Some of them recruit young children into homosexuality, which is bad and need to be exposed. They take advantage of poverty to recruit Ugandans. In brief we did so because homosexuality is illegal, unacceptable and insults our traditional lifestyle (Bilag 13). Redaktørern henviser til den førnævnte artikel, der blev publiceret i avisen med overskriften: Hang them; they are after our kids!!! (Bilag 36). I avisen står der blandt andet: dishearteningly, gays are after young kids who are easily brainwashed towards bisexual orientation (Bilag 36). Både overskriften på avisen, redaktørens udtalelse, samt citatet fra avisen tegner et skræmmebillede af, hvad der vil ske, hvis ikke der bliver sat en stopper for homoseksualitet. Sprogbruget skaber mentale billeder af en hær af homoseksuelle, der når som helst kan komme og hverve samfundets børn ind i homoseksualitet. Ssemba citeres desuden i artiklen: We shall fight on until we rescue our country from the hands of evil. A lot of money from gay organisations is filtering in to destroy the morals of our kids. The war has just startet (Bilag 36). Ahmed henviser til, at sproget er med til at skabe subjekters 84

85 følelser ved at fremhæve bestemte ord og fremmedgøre andre. Dermed forplantes følelserne i kollektivets kroppe, og kollektivets følelser afspejler dermed deres forståelse af verden. Ved at fremhæve udtryk som fight on until we rescue our country, destroy the morals of our kids, brainwashed og recruiting at least one million, skabes der mentale billeder af krig. I store dele af empirien refereres der til battle (Bilag 38, 40), og ordet krig bliver brugt gentagende gange: ( ) the war against sodomy would be long and challenging but must be fought (Bilag 33), samt ( ) strengthening of the war against the rampage that threatens the future of our generation by hanging gays (Bilag 36). Hvis retorikken omkring homoseksualitet konstant bliver hængt op på ord som krig, kamp, hærge, ødelæggelse, rekrutterer og fordærv, vil disse ord begynde at klæbe sig til den homoseksuelle som en karakter. Ordet homoseksualitet vækker dermed følelser som angst, frygt og ubehag, hvilket forplanter sig i det ugandiske samfund. Når individer læser eller hører om homoseksuelle, vil de forbinde ordet med følelser af frygt og angst og dermed have en reproducerende effekt for, hvordan samfundet opfatter homoseksuelle. Især italesættelsen af, at det er samfundets børn der er i fare for de homoseksuelles forbrydelser, vækker en frygt for landets fordærv. Ifølge Ahmed bliver især barnet anset for at være det rene og uskyldige i samfundet. Hun henviser til, at der ofte sættes lighedstegn mellem barnets uskyld og renhed og samfundets moral. Det er samfundets ansvar at opretholde barnets uskyld og renhed for dermed at bevare moralen i samfundet (Teoretisk grundlag afsnit 6). Italesættelsen af homoseksuelle som personer der rekrutterer børn, skaber dermed en frygt i samfundet for at barnets uskyld og renhed og herunder samfundets moral, ødelægges. Ahmed henviser ligeledes til, at sproget kan bruges på en sådan måde, at man bevidst benytter retorikken til at skabe bestemte følelser (Teoretisk grundlag afsnit 6). Vi ser det ikke som et tilfælde, at nogle af de mest markante udtalelser imod homoseksualitet kommer fra kristne personligheder, såsom Ssempa, Oyet, Orombi, Bahati mm. Som beskrevet i analysen Den sande tro (afsnit 8.1) udspiller der sig en kamp inden for de kristne positioner om, hvem der har den sande tro på Gud. Homoseksualitet er blevet midlet til at udkæmpe denne kamp. Der henvises til en Spiritual battle (Bilag 40), og medierne er bevidst blevet brugt som en kampplads for denne spirituelle kamp. Foucault taler om såkaldte magtredskaber og magtvirkninger (Foucault 2006:107). Homoseksualitet kan siges at være blevet et 85

86 magtredskab for nogle af de kristne institutioner i Uganda, idet deres italesættelse af homoseksuelle er med til at skabe diskurserne i samfundet. Magtvirkningen kan siges at være de følelser af frygt og foragt, som bliver indprente i samfundet omkring homoseksualitet, og som dermed fastholder magten. Især ord som evil og abomination er ord, der klæber til homoseksualitet, og som især gengives i empirien. Ordene bliver brugt igen og igen og ofte til at beskrive essensen af homoseksualitet. Eksempelvis i nærværende citat: Since the Bible says that the giant of homosexuality is an abomination or a great evil, you cannot achieve the peace plan without a purpose driven confrontation with the evil (Bilag 29). I dele af empirien bliver ord som abomination og evil brugt som en form for mantra imod homoseksualitet, hvilket er med til at skabe en selvfølgelighed mellem homoseksualitet, ondskab og vederstykkelighed. Dermed bliver der italesat en sandhed omkring et ord, hvis det konstant bliver bundet op omkring en bestemt forestilling, hvilket Ahmeds klæbrige forestillinger henviser til. Frank Mugisha, homoseksuel aktivist, udtaler sig omkring, hvorvidt man kan sige, at kristendommen er en import ligesom homoseksualitet: It s difficult to explain. Christianity is big. It is very, very, very big in Uganda. Homosexuality is not big in Uganda. You cannot come and say Christianity was brought, and homosexuality also brought. You do not have a space to explain this. You don t have the avenue, whereas Christianity has the avenue. They have the language. Religion has been interpreted in all the languages of Uganda. Everyone understands religion, because there are very many churches (Bilag 15). Mugishas udtalelse er interessant, idet han beskriver, hvordan man i samfundet har legaliseret kristendommen som en ugandisk tradition, men homoseksualitet anses fortsat som en vestlig import. Som vi også bearbejder i afsnittet den sande tro (afsnit 8.1), har man forsøgt at fremstille den ugandiske kultur og tradition, så den passer ind i den kristne tro, og kristendommen er dermed blevet legaliseret som en del af den ugandiske tradition. Han siger You don t have the avenue, whereas Christianity has the avenue. They have the language (Bilag 15). Homoseksualitet har ikke fået et rum til at udvikle sit eget sprog. Det er blevet gjort inden for den kristne avenue, hvormed det bliver italesat ud fra det kristne sprog. Som beskrevet i den analytiske 86

87 ramme (afsnit 7) kan det kristne sprog omkring homoseksualitet spores så langt tilbage som til middelalderen i England, hvor sodomisk praksis blev straffet med brænding. Med koloniseringen kom også sodomilovgivningen, og selv i dag bliver det samme sprog brugt i de kirkelige kredse, som eks. i Oyets prædiken, hvor han siger: Go, sodomy out of Uganda, Go, sodomy out of Uganda (Bilag 39). Inden for de kirkelige institutioner i Uganda har sproget omkring homoseksualitet haft over 100 år til at udvikle sig i, hvilket har været med til at reproducere nogle af de forestillinger i dagens Uganda, som blev skabt helt tilbage i middelalderen i England samtidig med, at der er blevet skabt nye italesættelser. Den spirituelle kamp er en af dem. Mugisha siger: Like I told you, the church space is big, it s welcome, it s clear. I started understanding the language of conservative, progressive, right wing, left wing all of that after Americans came to Uganda. I had to learn the language as an activist. Before that, I did not know there were ex-gay people. Who is ex-gay? There is no ex-gay, but now I know that. I did not know about recruiting. If someone talked about recruiting in my country, it would be recruiting into the army. But now they re saying gay people recruit. (Bilag 15). Mugishas udtalelse er interessant, idet den underbygger analysen om, at det især er de kirkelige institutioner, der reproducerer forestillingen om krigen mod homoseksualitet. Han beskriver, hvordan han som aktivist imod lovforslaget, var nødsaget til at lære det sprog, som især kirken var med til at skabe omkring homoseksuelle, herunder udtryk som at de rekrutterer og ex-gay. Både Gergen og Ahmed henviser til, at sproget ofte bliver brugt til at skabe hierarkier i samfundet (Teoretisk grundlag 6), og idet homoseksualitet har været og bliver italesat igennem kirken, bliver den homoseksuelle karakter tildelt en position som værende blandt de nederste i hierarkiet. Dette ses blandt andet i en udtalelse af Ssempa: Homosexuals should absolutely not be included in Uganda s HIV/AIDS framework. It is a crime, and when you are trying to stamp out a crime you don t include it in your programmes, Ssempa said. For instance, the 87

88 solution to stopping HIV transmission through rape is not to provide the rapists with condoms, but to stop rape itself (Bilag 7). Ssempa placerer homoseksuelle på samme niveau som kriminelle og voldtægtsforbrydere. Ssempas citat er på ingen måde enestående. Udtalelser som, at homoseksuelle er ligesom pædofile (Bilag 32;3), eller som den følgende læserkommentar på en artikel omkring en lesbisk kvinde, er med til at reproducere frygten for den homoseksuelle: In Africa we are defending our children s future and destiny. We don t want them to practice the most kinky perverted forms of sexual licentiousness paedophilia, satanic bondage, physical torture, bisexuality, tranvestitism [transvestisme], and even bestiality (Bilag 34). Ord som pædofil, perversion og andre frygtindgydende ord klæber sig til den homoseksuelle som social karakter og skaber et billede af den homoseksuelle som et overseksuelt væsen. LGBT aktivist Frank Mugisha siger følgende: People know about alcohol. People know about going out and partying and all those things. However, conservative Uganda may be, these are open issues. But the issue of homosexuality has been so much related to sex (Bilag 15). I artiklen henviser Mugisha til, at selvom samfundet accepterer alkohol og fest, er homoseksualitet kædet sammen med sex, og sex er stadig et tabubelagt emne selv kærtegn mellem et heteroseksuelt par anses for upassende (Bilag 15). Han siger: So it is something to do with sex and sexuality. People just don t want these things talked about, and many times the media portrays homosexuality as sex (Bilag 15). Lige som Foucault henviser til, at der i 1800-tallets europæiske borgerskab var skabt en restriktiv forestilling om seksualiteten, viser Mugishas udtalelse, at den samme forestilling er blevet reproduceret i dagens Uganda. Seksualitet er ikke noget, man taler om, og som empirien tegner et billede af, er der skabt diskurser omkring perversioner i samfundet, som især klæber sig til de homoseksuelle. Ligesom det forekom i datidens europæiske borgerskab, anses homoseksualitet ud fra en nyttebetragtning som noget, der bør holdes nede. I dokumentaren The world s worst place to be gay (Bilag 32), spørges en gruppe gymnasieelever, hvor deres syn på homoseksualitet stammer fra. De siger: I think from the pastors (Bilag 32;3) En 88

89 anden elev tilføjer They teach us about moral. You shouldn t go against what maybe the Bible says or... (Bilag 32;3). Citatet underbygger Mugishas beskrivelse af, at det især er igennem kirkerne at italesættelsen af homoseksuelle skabes Street Wise! Nogle steder i empirien optræder der beskrivelser af, hvordan homoseksuelle ser ud fysisk. I artiklen Lesbians destroyed my life at age of 16 Sandra (Bilag 19), publiceret i avisen The Rolling Stones, interviewer Ssempa pigen Sandra, der var offer for homoseksualitet. Pigen blev rekrutteret ind i homoseksualitet i en alder af 16 år. I artiklen beskriver Sandra forløbet, fra da hun blev rekrutteret af en homoseksuel mand på sin skole, til hun til sidst fandt frelse i Jesus gennem Ssempa. I artiklen beskriver hun, hvordan hun ændrede sit udseende, da hun begyndte at omgås andre lesbiske kvinder: my parents expressed concern on the changes in my appearance and dress code. I was wearing more buggy clothes and was keeping my hair really short. In A level, they realized I was hanging with lesbians and chased me away from home if I didn t change (Bilag 19). Hun beskriver det lesbiske miljø som følgende: There was a lot of drug and alcohol abuse. The girls also used medical drugs to change their voices, reduce their breasts and generally make them look more like men (Bilag 19). I en samtale med manden, der i sin tid havde rekrutteret hende ind i homoseksualitet, men siden hen var blevet omvendt, fordi han havde fundet Jesus, siger hun: At first I didn t plan on changing but I loved communicating with Paul since we had been friends. Slowly, I was compelled to develop a liking for boys (Bilag 19). Fortællingen om Sandra er på mange måder sigende for, hvordan medierne bruges til at skabe et bestemt udtryk af den homoseksuelle som karakter. Sandras historie er ikke et særtilfælde, og i vidneforklaringer som denne indgår ofte forklaringen om, hvordan transformationen fra heteroseksuel til homoseksuel og tilbage til heteroseksuel finder sted (Bilag 19, 14). Beskrivelser som change my apperance, buggy clothes (oversize tøj, som normalt kaldes baggy på engelsk), short hair, change voices, reduce breasts er alle karakterer, der er med til at gøre den homoseksuelle,i dette tilfælde den lesbiske, genkendelig, og er med til at skabe en fornemmelse af, hvad det er for en transformation, der finder sted. En lignende beskrivelse af homoseksuelle mænd ses i følgende citat: >They are some of the most handsome men in the city. >Have a sense of fashion and style. >They do anything to improve their body and looks. They 89

90 go to massage parlours. They command a sense of beauty. Sixty percent of the good looking guys in the city is either gay or bisexual. >They maintain proper hygiene and smell expensive perfumes and deodorants. They put on latest clothes in town, tight jeans, tight fitting shirts and good looking shoes ( ) They care about their hair, nails and skin ( ) (Bilag 42). Hvor Sandras fortælling beskriver hendes transformation fra kvinde til en mere mandlig karakter, beskriver ovenstående citat, hvordan bøsser påtager sig en kvindelig og feminin karakter. Begge fortællinger kan ses som et forsøg på at gøre den homoseksuelle genkendelig i samfundet. Ahmed skriver om recognizing strangers, der beskriver, hvordan man i mødet med en fremmed allerede har skabt et billede af, hvordan den fremmede ser ud. Dette gør, at borgere i samfundet har større mulighed for at undgå de farlige fremmede og være street wise. Normerne for, hvordan den farlige fremmede fremstår, er sociale konstruktioner som skabes via italesættelse. Homoseksualitet er ikke en karakter, som på samme måde som en hjemløs eller en indvandre har genkendelige stigma, som kan bruges som pejlemærke. Italesættelsen af den transformation, Sandra gik igennem fra heteroseksuel til homoseksuel, er med til at konstruere et karakteristika, som gør den homoseksuelle sociale karakter genkendelig. De fysiske beskrivelser af bøsser som værende smukke, moderigtige og velplejede er med til at skabe et karakteristika af den homoseksuelle mand. Disse fysiske beskrivelser er med til at placere de homoseksuelle i samfundet, idet de står i modsætning til den gænge forestilling af de to køn, mand og kvinde. Disse karakteristika, samt diskursen omkring at homoseksuelle er organiserede kriminelle, der rekrutteres ind i homoseksualitet, gør, at de bliver anset som en trussel for samfundet og ved at skabe et stigma omkring deres karakter, er samfundet i stand til at aflæse deres karakter og være street wise. Dermed objektiveres de som nogen, der ikke hører til, idet de afviger fra den konstruerede norm. En norm, der i høj grad bliver skabt ved italesættelsen af den farlige fremmede. Som citeret tidligere har redaktøren for The Rolling Stones udtalt følgende i hans forklaring af, hvorfor avisen valgte at bringe billeder, navn og adresse på homoseksuelle i avisen: We felt there was a need for society to know that such characters exist among them (Bilag 13). Førnævnte citat fra Red Pepper er fra en artikel ved navn Homo Terror (Bilag 42), der offentliggjorde navne, billeder m.m. 90

91 samt beskrivelser af homoseksuelles karakteristika. Redaktørens udtalelse beskriver hans motiv med artiklen. Han gjorde det for at hjælpe samfundet. Begge aviser har påtaget sig rollen som dem, der gør samfundet street wise i forhold til det socialt konstruerede billede af, hvad det vil sige at være homoseksuel Den heteroseksuelle familie I lovforslaget står der: The object of the Bill is to establish a comprehensive consolidated legislation to protect the traditional family by prohibiting (i) any form of sexual relations between persons of the same sex ( ) (Bilag 42). Desuden står der The Bill aims at strengthening the nation s capacity to deal with emerging internal and external treats to the traditional heterosexual family (Bilag 42). Lovforslaget beskriver, hvordan homoseksualitet anses som en trussel mod den traditionelle heteroseksuelle familie. Denne forestilling gengives i dele af vores empiri, med udtalelser som følgende fra COU: The church of Uganda appreciates the spirit of the Bill s objectives of protecting the family, especially in light of a growing propaganda to influence younger people to accept homosexuality as a legitimate way of expressing human sexuality (Bilag 35). Citatet beskriver, hvordan den menneskelige seksualitet kun bør udøves mellem mand og kvinde, men at denne praksis er i fare, hvis samfundets børn influeres til at acceptere homoseksuelle praksisser. Familien, som en institution bestående af ægteskabet mellem mand og kvinde, står derfor for skud, hvis homoseksualitet ikke bliver inddæmmet i samfundet. Tamale henviser til, at forestillingen om den patriarkalske familie i høj grad udspiller sig i Uganda. Hun beskriver, hvordan homoseksualitet truer med at underminere det mandsdominerede forhold, som eksisterer i den private samt i den offentlige sfære i Uganda (Tamale 2003:4). Manden som den maskuline karakter er en rodfæstet forestilling, og homoseksualitet bryder med de gængse normer samt de myter, der beskriver maskulinitet (Tamale 2003:4). Brugen af ordet heterosexual family i lovforslaget, understreger ligeledes Tamales påstand om, at den traditionelle familie i Uganda er bygget op om en heterosexistisk social orden (Tamale 2003:4). Ægteskabet er bygget op omkring forestillingen om mand og kone, hvor manden er familiens overhoved. Familien som institution er derfor afhængig af, at den mandlige figur i samfundet, fortsat ligestilles med det patriarkalske billede af manden. Den 91

92 homoseksuelle karakter udfordrer denne forestilling, idet den truer med at ændre normen for mandens stilling i samfundet og dermed også den traditionelle heteroseksuelle familie. Lesbiske anses ligeledes som en trussel mod det traditionelle patriarkalske familiebillede, idet forholdet mellem lesbiske kvinder overflødiggør manden. Forestillingen om den mandsdominerede kultur i forbindelse med samleje, hvor manden er giveren, og kvinden er den passive modtager, udfordrers i det lesbiske forhold (Tamale 2003:3-4). Seksualiteten bliver dermed midlet til at opretholde det patriarkalske familiebillede, og homoseksualiteten udfordrer dette. Ægteskabet mellem mand og kvinde får derfor stor betydning, hvilket også ses i den nuværende lovgivning, hvor et ægteskab mellem to mennesker af samme køn er forbudt. Dette gengives i empirien (Bilag 1,2,4), eksempelvis ved udtalelser som Orombis: We are saying that this culture of other people [homosexuals] is against the traditional belief of marriage held by the Anglican communion (Bilag 8). Ægteskabet og familien fremstilles både i lovforslaget, i COU og af andre kirkelige personligheder som Orombi, som en instans der skal værnes om og beskyttes. Hoad henviser til, at denne promovering af de familiære værdier og ægteskabets altoverskyggende enhed skal ses i forlængelse af det victorianske borgerskab ideal, som var herskende i England ved koloniseringens begyndelse (Hoad 2007:56). Han skriver: Tolerance of homosexuality becomes a marker of civilized modernity, but in the African context and perhaps also in a more generalized postcolonial one, the bourgeois nuclear family is seen as the proper intimate form of modernity (Hoad 2007:57). Som vi beskriver i den analytiske ramme (afsnit 7), skabte imperialismen en forestilling om den afrikanske seksualitet, og i modsætning til denne var de victorianske normer, hvor repressionen af seksualiteten og reguleringen af seksualiteten i samfundet blev anset som den civiliserede livsstil (Hoad 2007:56). Som vi beskriver i analysen Frygten for den homoseksuelle (afsnit 8.4.4) ser vi ud fra empirien, at den restriktive diskurs omkring seksualiteten, der blev skabt i tallets victorianske borgerskab, ifølge ovenstående udtalelser, er reproduceret i Uganda. Hoad beskriver, at denne reproducering skal ses som et forsøg på at 92

93 distancere sig fra de diskurser, der i sin tid blev skabt omkring den afrikanske seksualitet (Hoad 2007:56). Der er dermed skabt en diskurs i Uganda, hvor modernitet, i modsætningen til vestlige lande, anses som den traditionelle ugandiske familie hvor seksualiteten og intimitet kun foregår i ægteskabet mellem mand og kone og hvor perversioner bør administreret Homoseksualitet som menneskeret Der har været stor international bevågenhed omkring lovforslaget, siden det blev fremlagt i Afrikanske og internationale menneskerettighedsorganisationer, LGBTI aktivister, og regeringer verden over, som blandt andet tæller den svenske, har fordømt anti-homoseksualitetslovforslaget og kalder det et brud mod menneskerettighederne (Oinas 2011:1ff). HRW har nomineret Bahati og Scott Lively til deres Hall of Shame, som er nomineringer over fremtrædende personligheder, der aktivt promoverer homofobi (Bilag 22). HRW er en af de organisationer, som har været synlig i homoseksualitetsdebatten i Uganda, og som gentagende gange har ytret deres utilfredshed omkring homoseksuelles retsstilling i Uganda, både før og efter lovforslaget blev fremlagt (Bilag 17, 22). Der har udspillet sig en retorisk kamp mellem daværende generaldirektør for HRW s LGBT s rettighedsprogram, Scott Long, og Martin Ssempa, hvor Long udtalte i et brev til US Global AIDS Coordinater: U.S. foreign assistance has always had the purpose of furhtering democracy and free markets while improving the lives of the citizens of the developing world. To fund organizations that promote homophobia, sodomy laws and discrimination is to encourage them. To improve the lives of Ugandan LGBT community requires the full respect of their rights. This can only be achieved if threats are condemned ( ) (Bilag 17). Som modsvar til et brev Scott Long skrev til præsident Museveni, skriver Ssempa: Your letter also asserts that homosexuals are entitled to certain rights and that these rights are being violated by the enforcement of our laws. We reject this assertion as it is obviously based on the false assumption that homosexual individuals are somehow born that way and that homosexuality is innate and immutable and therefore entitled to special rights. (Bilag 18). 93

94 Der udspiller sig en kamp mellem positionerne omkring den homoseksuelles retsstilling. I debatten kommer menneskerettighederne til at fremstå som Vestens mantra, mens flertallet i Uganda ikke anser homoseksualitet som en menneskeret. Aktivister som blandt andet LGBT aktivist Frank Mugisha eller afdøde David Kato, samt Ngo en Sexual Minorities Uganda (SMUG) kæmper for homoseksualitet som en menneskeret. Rettighedsdebatten udspiller sig derfor både på det internationale plan, men også internt i Uganda. Som vi beskriver afsnittet Den sande tro (afsnit 8.1), har debatten om homoseksualitet ligeledes splittet den globale anglikanske kommunion. Om krisen i den anglikanske kommunion siger Hoad: It is possible to read the conflict around homosexual questions at Lambeth as symptomatic of a wider tension between a religiously inflected postcolonial nationalism and emergent global human rights culture, with both sides evading the question of their respective imperialist legacies (Hoad 2007:58) Lige netop menneskerettigheder er et udtryk af stor betydning, men også en støbegryde for spændinger mellem forskellige traditioner og kulturer. Hvor udgangspunktet for arbejdet med menneskerettigheder i Vesten i mange år har fokuseret på beskyttelse af kernefamilien, har dette ændret sig inden for det sidste årti. Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er så småt blevet mainstream inden for rettighedsdiskurserne, og fokus er i højere grad vendt mod beskyttelsen af minoriteter (Mutua 2011:452ff). Der er dermed sket et normskift i det internationale miljø, når det kommer til rettigheder for personer med anden seksuel orientering (Mutua 2011:458). I Vesten er tolerancen for homoseksualitet blevet markør for den universelle civiliserede modernisme (Hoad 2007:57, Oinas 2011:4). Ifølge Mutua er rettigheder er socialt producerede, idet de skabes i kampen for frihed, lighed, menneskelig identitet og adgang til ressourcer, og de kan derfor ikke anses som universelle (Mutua 2011:456). Lige netop derfor kan diskussionen om, hvad der er en menneskerettighed, være svær at afgøre, da rettigheder skabes i en kontekst og derfor kan være problematiske, når de ses som universelle. 94

95 Som vores analyse ovenfor peger på, er homoseksuelles retsstilling i Uganda skabt på baggrund af de diskurser, samfundet har produceret omkring homoseksuelle. Analysen tegner et billede af, at homoseksuelle af mange ugandere bliver anset som en trussel mod den traditionelle familieforestilling, som en trussel mod de kirkelige institutioner og som et fænomen, der er menneskeligt konstrueret og går direkte imod Guds ord. Udtalelser som Ssempas ovenfor eller som Ugandas etik- og integritets ministert: Homosexuals can forget about human rights (Bilag 2) er med til at italesætte at homoseksualitet og menneskerettigheder ikke kan forenes, idet homoseksuelle som sociale karakterer ikke tildeles en retsstilling i samfundet. Den homoseksuelle borger bliver af mange i Uganda, ikke opfattet som et ligeværdigt menneske i samfundet, og tildeles dermed ikke samme rettigheder som den heteroseksuelle borger. Som vores analyse viser, har forestillinger som denne rod i kolonitiden og er fast indlejrede i visse kredse i det ugandiske samfund og har fået en common sense status i samfundet. De er blevet indiskutable, og for nogle bliver forestillingen om den ugandiske kultur kædet sammen med modstanden til homoseksualitet: While human rights activist claim sexual orientation is a universal right, Bahati says the country s treasured culture cannot be sacrificed on the alter of the ungodly homosexuality ( ) The French parliament recently passed law prohibiting Muslim women in the country from covering their faces with veils, saying it is in the interest of culture (Bilag 36). Artiklen fra avisen The Rolling Stones henviser til, at Uganda ikke er det eneste land i verden, der lovgiver på områder, der har en kulturel værdi for samfundet, og artiklen henviser til, at Uganda på lige fod med andre har ret til at lovgive omkring interne forhold i landet, der har kulturel værdi. Eks. siger den ugandiske lovkommissions formand, Justice Seth Manyindo: Those who advocate international human rights say it [anti-homosexuality bill] should not be accepted, but Uganda has a right to legislate (Bilag 5). Hoad henviser til, at denne universalisering af homoseksuelles rettigheder, som den italesættes inden for menneskerettighedsdiskurserne, er med til at reproducere de gamle imperialistiske forestillinger, hvor Vestens normer anses som sandheden 95

96 (Hoad 2007:61). En pointe der ligeledes pointeres i citatet oven for, idet avisen skriver: While human rights activist claim sexual orientation is a universal right ( ) (Bilag 36). Ved ikke at anerkende Ugandas ret til at lovgive om noget, som omkring 90% af befolkningen er enige om, undertrykkes Ugandas retsstilling som et demokratisk land, hvormed tankerne ledes hen mod fortidens imperialisme. Fra visse kanaler i Uganda, er modsvaret at modsætte sig den vestlige normsætning, og lige så rigidt, som vestlige regeringer fastholder menneskerettighedsmantraet, holder Uganda fast på retten til at lovgive imod homoseksualitet. Buruma et al. taler om, hvordan ikke-vestlige lande forsøger at modsætte sig en vesternisering, samt forestillingen om det altoverskyggende moderne Vesten (Buruma et. al. 2005:4ff). Fremstillingen af Ugandas modstand mod den vestlige udnævnelse af homoseksualitet som en menneskeret, kan ses om et udtryk for denne occidentalistiske forestilling. Hvis homoseksualitet i Vesten anses som pejlemærket for det civiliserede moderne samfund, så kan modstanden fra ikke-vestlige lande, herunder Uganda, ses som et forsøg på at positionere sig i modsætningen hertil. 8.5 Opsamlende diskussion Krig, kamp, vederstyggelighed, trussel mod børn, kriminelle, pædofile, rekrutterer er blot nogle af de ord, der klistrer sig til homoseksuelle og homoseksualitet i Uganda. Ovenstående analyse skitserer et samfund, hvor homoseksuelle frygtes og foragtes, og hvor det er statens, kirkens og samfundets opgave at sikre, at den ugandiske kultur, den traditionelle familie og landets moral ikke mistes til homoseksualitetens ondskab. Anti-homoseksualitetslovforslaget kan siges, at være endepunktet for en værdikamp i det ugandiske samfund, som i høj grad udspilles i de kristne institutioner internt i Uganda, men også på det globale plan. I modsætningen til den udvikling som homoseksuelles retsstilling har gennemgået i mange vestlige lande, har Uganda ikke fulgt med strømmen, og tilsluttet sig Vestens menneskerettighedsmantra. Tværtimod er der i Uganda bred opbagning til at stille spørgsmålstegn ved dette mantra, og hvor tolerance over for homoseksualitet i Vesten anses som definitionen på det 96

97 civiliserede samfund, fremstiller empirien homoseksualitet i Uganda, som definitionen på det uciviliserede og fordærvede samfund. Den ugandiske kultur og tradition beskrives i analysen, som essensen af Uganda, og homoseksualitet er ikke indskrevet i det ugandiske narrativ. Dette ses især ved fremstillingen af homoseksualitet som et vestligt fænomen, der er blevet påduttet Uganda. I empirien ses en italesættelse af homoseksualitet, som et vestligt, socialt produceret fænomen, som forsøges infiltreret i Uganda, og som truer essensen af den ugandiske kultur. Stoler skiver, at der i 1800tallets europæiske borgerskab, i kølevandet på koloniseringen, blev skabt en frygt for, at koloniseringen skulle medføre en forurening af den europæiske kultur. Kolonierne blev modstykket til det europæiske borgerskab, og man positionerede egen kultur og tradition i forhold til kolonierne. Blodet skulle holdes rent, og raceopdeling blev konsekvensen heraf. Occidentalismen kan siges, at være nutidens modstykke til det Stoler beskriver som datidens allegorical and practical terrain against which European notions of liberty and its conceits about equality were forged (Stoler 1995:53). Bøtten er vendt på hovedet. I empirien ser vi et Uganda, der forsøger at positionerer egne kulturelle værdier og traditioner op imod Vesten. Et Vesten, der i occidentalismen beskrives således: The view of the West in Occidentalism is like the worst counterpart, Orientalism, which strips its human targets of their humanity (Buruma et. al 2004:10). Ud fra et occidentalistisk perspektiv, anses Vesten som en masse af civilisationer og samfund der er amoralske, dekadente, griske, rodløse, troløse og blottet for sjæl (Buruma et. al 2004:10). Homoseksualitet beskrives i empirien, som en del af vestens moralske syndefald, og kan dermed ses i lyset af occidentalismen. Metaforisk set kan homoseksualitet siges at være Vestens urene blod der forsøges infiltreret i det ugandiske samfund. Linjerne er trukket skarpt op, og analysen henviser til, at der fra nogle positioner i Uganda, er opstillet et dem i Vesten og et os i Uganda. Ahmed henviser til, at denne fremstilling, af os i modsætningen til de andre er med til at skabe egen identitet. Med koloniseringen, blev forestillingen om den afrikanske seksualitet skabt, en forestilling som Afrika herunder Uganda, har lidt under og til dels stadig 97

98 lider under. Ugandas fremstilling af Vesten, kan derfor ses som et modangreb på de vestlige forestillinger herunder homoseksualitet, i et forsøg på at understreje, at Uganda ikke længere vil ligge under for den vestlige forestilling af Afrika og at Uganda selv har magten, til at styre samfundet, i den retning, de selv finder rigtig. Homoseksualitet bliver mediet til at iscenesætte denne dikotomi. Empirien fremstiller et samfund hvor kulturen er bygget op omkring de kristne værdier, hvor seksualiteten er reduceret til den der foregår i den heteroseksuelle familie og hvor barnets uskyldsrenhed betegner samfundets moral. Denne fremstilling kan i forlængelse af Hoad ses som en reproducering af det Victorianske normer. Homoseksualitet bliver fremstillet som alt der står i modsætningen til denne forestilling. 98

99 9. Konklusion Med anti-homoseksualitetslovforslaget cementeres den homoseksuelles retsstilling som en social karakter, der ikke anses som en ligestillet medborger i det ugandiske samfund. En egentlig meningstilskrivelse af homoseksualiteten kom først med koloniseringen, hvor seksualiteten, og i særdeleshed homoseksualiteten, blev syndsbelagt og tabuiseret. Homoseksualitet blev, af Vesten, ikke anset som naturligt forekommende i den afrikanske seksualitet, men derimod som et udefrakommende fænomen, der kunne smitte det ugandiske folk. Forestillingen om homoseksualitet som en smitsom perversion er siden hen blevet reproduceret i de ugandiske diskurser, og indgår i dag i den meningstilskrivelse, vi ser af homoseksualiteten i Uganda. Debatten omkring homoseksualitet i Uganda er i høj grad styret af kristne idékomplekser. Lovforslaget i sig selv er funderet i bibelen, hvor der står, at homoseksualitet er en dødssynd. Debatten gennemsyres af kristne argumenter for og imod homoseksualitet, men det er især argumenterne, der taler imod homoseksualitet, som er fremtrædende i vores empiriapparat. De kristne institutioner, der advokerer for lovforslaget, er bevidste om deres rolle som meningsdannere og søger derfor for at markerer sig i de internationale og nationale medier, på nettet såvel som i de trykte medier. COU er en af de kirkelige institutioner, der har markeret sig i debatten, og som er tilhængere af skriftnær tilgang til bibelen. COU med Orombi i spidsen, samt pinsebevægelser med præster som Oyet og Ssempa i spidsen italesætter homoseksualitet som en trussel mod kristendommen og herunder mod den traditionelle familie, barnet, samfundets moral, kultur mm.. COUs officielle fordømmelse af homoseksualitet bliver offentligt udfordret af enkelte medlemmer, som går imod den officielle linje, og som advokerer for en anden tolkning af bibelen og et mere positivt syn på homoseksualitet. I homoseksualitetsdebatten i Uganda bruges ord som vederstyggelighed, ondskab, naturstridig, når homoseksualiteten beskrives, og homoseksualiteten anses som et vestligt produkt, der forsøges infiltreret i Uganda. Under koloniseringen var Uganda udsat for en fysisk annektering af landet, samtidig med at den ugandiske kultur og tradition blev underlagt det vestlige vidensregime. 99

100 Koloniherrerne legitimerede deres tilstedeværelse i Uganda ved at italesætte den som en frelse af det afrikanske folk, hvor den nye pastorale magt, herunder bio-magten, blev den magtkonstellation hvorigennem homoseksualiteten blev meningstilskrevet. På baggrund af analysen ser vi datidens forestilling om homoseksualitet reproduceret i Uganda i dag, men vi ser en afstandstagen fra koloniale italesættelse af den afrikanske seksualitet. Homoseksualitet bliver i den forbindelse et middel til at vise modstand mod den historiske koloniale opfattelse af den afrikanske seksualitet. Ud fra et occidentalistisk perspektiv ser vi, at Vesten, i den ugandiske homoseksualitetsdebat, påduttes de samme seksuelle karakterer, som europæerne påduttede afrikanerne under koloniseringen. Den vestlige seksualitet italesættes i Uganda som amoralsk og ugudelig. I den internationale politiske sfære positionerer regeringer sig i forhold til hinanden. Hvor homoseksualitet i Vesten bliver en markør for tolerance og den moderne civilisation, bliver det i Uganda markør for moralsk forfald og kulturel fordærv. De globale kristne netværk, indgår i debatten som et spind af divergerende holdninger, der støtter forskellige positioner, og som er forbundet på baggrund af fælles værdigrundlag, og ikke nødvendigvis på baggrund af fysiske landegrænser. Vi mener derfor, at den klassiske Vesten og resten dikotomi fremstår som et unuanceret billede af forholdet mellem nord og syd. 100

101 10. Litteraturliste: 10.1 Primær litteratur: Adogame, Afe Ed. (2011): Who is afraid of the Holy Ghost? Pentecostalism and Globalization in Africa and Beyond, Africa World Press Ahmed, Sara (2000): Strange Encounters Embodied Others in Post-Coloniality, Routledge, London Ahmed, Sara (2004): The Cultiral Politics of Emotion, Edinburgh University Press Bibelen (1997), Det Danske Bibelselskab, 1. udgave 10. oplag Burr, Vivien (2003): Social Constructionism, Second Edition, Routledge, London Buruma, Ian & Margalit, Avishai (2005): Occidentialism, The West In The Eyes Of Its Enemies, Penguin Books, England Christiansen, Catrine (2010): Development By Churches, Development Of Churches. Institutional Trajectories in Rural Uganda, Faculty of Social Sciences, University of Copenhagen Ebbesen, Anna et al. (2009): Lyt til elefanterne, digital kommunikation i praksis, 1. Udgave, 1. Oplag, Gyldendal Business Foucault, Michel (2004): Sikkerhed, territorium, befolkning Forelæsning på Collège de France ; 1 udgave, 1 oplag, Hans Reitzels Forlag. Foucault, Michel (2005): Vidensarkæologien, Forlaget Philosophia Foucault, Michel (2006): Viljen til viden, Seksualitetens historie 1, 4 oplag, Redaktionens Filosofi og Det lille forlag. Foucault, Michel i; Foucault Beyond Structuralism and Hermaneutics; Dreyfus and Rabinow 1982: 209 Fuglsang, Lars et al. Ed. (2005): Videnskabsteori, på tværs af fagkulturer og paradigmer, i samfundsvidenskaberne, 2. Udgave 2004, 2. Oplag 2005, Roskilde Universitetsforlag. 101

102 Gergen, Kenneth J. (2010): En invitation til social konstruktion, 2. udgave, 1. oplag, Forlaget Mindspace Gifford, Paul (1998): African Christianity its public role, Hurst & Company, London Maxwell, David (2006): African Gifts of the Spirit. Pentecostalism & the Rise of a Zimbabwean Transnational Religious Movement, James Curry Ltd, Ohio University Press, Weaver Press Mutua, Makau (2011): Sexual Orientation and Human Rights: Putting Homophobia on Trial i African Sexualities, a reader redigeret af Sylvia Tamale, Pambazuka Press, Oxford Halkier, Bente (2007): Fokusgrupper, 1. udgave, 5. oplag, Forlaget Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag, Danmark Hoad, Neville (2007): African intimacies, Race, Homosexuality and Globalization, University of Minnesota Press Minneapolis, London Ofcansky, Thomas P. (1996): Uganda, WestviewPress, Oxford Sathyamurthy, T V (1986): The political development of Uganda , Gower, England Stoler, Ann Laura (1995), Race and the Education of Desire: Foucault's History of Sexuality and the Colonial Order of Things, Duke University Press, Durham and London Ward, Kevin & Wild-Wood, Emma (2012): The East African Revival history and legacies, Ashgate 10.2 Sekundær litteratur: Heede, Dag (2007): Det tomme menneske, introduktion til Michael Foucault, 2. Revideret udgave, 3. Oplag, Museum Tuscaulanums Forlag, København. Phillips, Louise et. al (1999): Diskursanalyse som teori og metode, 1. Udgave 7. Oplag, Roskilde Universitetsforlag/Samfundslitteratur, Frederiksberg 102

103 Taylor, Dianne, Ed. (2011): Michael Foucault Key Koncepts, 2. Udgave 1. oplag, Achumen 10.3 Artikler: Burundi abolishes the death penalty but bans homosexuality, Amnesty International, 27. april, 2009: Gud hader bøsser, Jens-André Herbener, Politiken, 18. februar Pind belønnede homohadere med millioner, ekstrabladet, 6. marts 2012: Præst afviste at begrave homoseksuel, Politiken, 16. maj Præst luk homoer ind i et stødbur så de dør, Ekstrabladet, 22. maj The secret political reach of the Family, NPR, 24. November 2009: Uganda trækker omstridt homolov i langdrag, Politiken, 27. marts Uganda dropper dødsstraf for bøsser, Politiken, 13. maj USA s kristne bag Ugandas lov mod homoseksuelle, Information, 12. januar Hjemmesider: College of Prayer: ( ) Daily Monitor: /index.html ( ) Julius Oyet: ( ( ) New Vision: 103

104 10.5 Online opslagsværker: Britannica Online, Human Rights Watch: Watch ( ) Britannica Online, Museveni: Museveni Britannica Online, Saracener: ( ) Britannica Online, Uganda: ( ) CIA world fact book: ( ) 10.6 Rapporter: Human Rights Watch (2008): This Alien Legacy the Origin of Sodomy laws in British Colonialism Kaoma, Kapya (2009): Globalizing the Cultural Wars, U.S. Conservatices, African Churches, & Homophobia, A publication of Political Research Association, Sommerville Kirby A.C, Micheal (2011): The Sodomy Offence: England s Least Lovely Criminal Law Export? i Jounal of Commonwealth Criminal Law Mujuzi, Jamil Ddamulira (2009): The absolute prohibition of same-sex marriages in Uganda i International Journal of Law, Policy and the Family Oinas, Elina (2011): Queering a Postcolonial Call for Sovereignty: Case Ugandan Anti-Gay Bill, rapport presenteret til ECAS4, Uppsala Strand, Cecilia (2011): Kill Bill! Ugandan human rights organizations' attempts to influence the media's coverage of the Anti- Homosexuality Bill Department of Informatics and Media, Uppsala University, Uppsala, Sweden 104

105 The Pew Research (2007): 47-Nation Pew Global Attitudes Survey, World Publics Welcome Global Trade But Not Immigration 105

106 11. Oversigt over bilag 01, First things, What is Anglicanism?, by Archbishop Henry Luke Orombri August/September , Americans' Role Seen in Uganda Anti-Gay Push, by Jeffrey Gettleman, New York Times, , Protecting Uganda's Children, Christianity Today, February , Legislating Hatred, Anti-Gay Sentiment in Uganda, by Nancy Xie, Harvard International, , Anti-Homosexuality Bill Means 'Targeted Killings', by Wambi Michael, IPS News, , Uganda: Parliament Committee Backs Anti-Homosexuality Bill, Human Rights Watch, , Uganda: State Homophobia putting Gays at HIV risk activists, Plus News, , African bishops unite to denounce homosexuality, by Ephraim Kasozi, Daily Monitor, , Bishop Christopher Senyonjo Breaks Silence on Murder of David Kato, by Melanie Nathan, Lets Get Real, l , Can We Talk Honestly About Homosexuality, The Daily Monitor, , College Prayer s Julius Oyet Promises Arrests after the Anti-Homosexuality Bill is passed, Warren Throckmorton, , Essay, Expelled Ugandan Bishop Ministers to LGBT by Richard A. Lindsay, Religion Dispatches, , Gays in Uganda Living in Fear, World News, by Godfrey Olukay and Jason Straziuso, World News - Africa, , Religious Groups Demand Debate on Uganda Anti-Homosexuality Bill, by Michael Onyiego, VOA News, , In Harms Way; In the Face of Fierce Homophobia, Frank Mugisha Is the Face of Gay Uganda, by Will O'Bryan, Metro Weekly,

107 16, In Uganda, Push to Curb Gays Draws U.S. Guest, by Josh Kron, New York Times, , Letter to US Global AIDS Coordinator about Abstinence-Only Funding and Homophobia in Uganda, Human Rights Watch, , Homosexuality is against our culture, The New Vision, , Lesbians destroyed my life at age of 16 Sandra, Rolling Stone, , The story of a young Ugandan gay couple, The Daily Monitor , U.S Church lends help to anti-gay Ugandan pastor, by Babara Bradley Hagerty, NPR, , US/Uganda; 2011 Candidates for Homophobia Hall of Shame, Human Rights Watch, , Uganda; Promptly Investigate Killing of Prominent LGBT Activist, Human Rights Watch, , Uganda; Bishops boycott religious conference, Africa.no, , Ugandan church leader brands anti-gay bill genocide, by Liz Ford and Emma Pomfret, the Guardian, , Love your culture, say African bishops, by Stephen Otage, Daily Monitor, , Africa, Lock up Gays, says Ugandan president, BBC News, , Africa, Gay Doctor flees Uganda, BBC News, , Anti-Homosexuality Bill Divides Ugandan and American Christians, Christianity Today, Sarah Pulliam Bailey, , Court gives Christmas present to Ugandan Gays, AFROL News, , Uganda anti-gay bill 'not backed by government', BBC News, , Homosexual admits recruiting students, by Paul Kiwuuwa, New Vision, , The day we said we re homosexual, by Saskia Houttuin, Radio Netherlands Worldwide - Africa, , COU official position on the anti-homosexuality bill 2009,

108 36, Hang them: They are after our kids, The Rollings Stones, , Globalizing the Culture Wars U.S Conservatives, African churches and homophobia, by Kapya Kaoma, , Homo Terror, Red Pepper , Bill no. 18: Anti-Homosexuality Bill, Uganda, October 2009 VIDEOER 32 (Parts 1-4), The world s worst place to be gay, BBC dokumentar med Radio 1 DJ Scott Mills, Februar , The Homophobic Crusade, by Dominique Memin, YouTube, , Julius Oyet rallies support for the Anti-Homosexuality Bill, , David Bahati, Uganda Parliament; Vanguard 41, David Bahati "Kill The Gays" Bill, on the Rachel Maddow Show 108