Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Transkript

1 Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ lærer, der tilrettelægger en kreativ og innovativ undervisning? Artiklen bruger en af de nyeste tænkere på området, nemlig Otto Scharmer og U-teorien, som på en let og overskuelig måde kan kobles og formidles til undervisningssammenhæng. Hvad vil det sige at have en innovativ faglighed? I mit arbejde med innovation og kreativitet er jeg blevet inspireret af Otto Scharmers tanker om U-teorien. Jeg vil i denne artikel forbinde denne nytænkende teori til en konkret sammenhæng med undervisning, hvor en række redskaber, værktøjer og færdigheder kan kobles på modellen. Teori U en ny social teknologi Otto Scharmer interesserer sig for begrebet presencing altså at man er i stand til at handle in an instant. Det vil sige, at reaktioner på forandringer kommer som en integreret del af personen, organisationen eller kulturen alt afhængig af, hvilket niveau vi bevæger os på. U-modellen beskriver den proces, som skal til for at person/organisation/kultur lærer at tage nye 29

2 Reaktioner på forandringer kommer som en integreret del af personen, alt afhængig af, hvilket niveau vi bevæger os på. Michael Breum Jakobsen er cand.pæd.soc og chefkonsulent i Innobox, Otto Scharmers U-teori vises i denne model med de forskellige niveauer, som læringstilgangen arbejder med. Copyright Otto Scharmer. 30 forandringer ind og handle på dem. Teori-U er opstået som en ny ledelsestankegang, hvor man tager fremtidens forandringer med i de beslutninger, som man tager i nuet. I mine øjne kan man også betragte Teori-U som en ny læringsteori, som tager fat, hvor andre slap. Modellens udgangspunkt er den U-formede pil, som angiver processen, man må gå igennem, når forandringer sætter sig fast og bliver til ny læring. Hvis man blot DOWNLOADER, så ændrer man ikke noget i forhold til de vaner, man har. Bil-

3 Læring fra en ukendt og opdukkende fremtid er endnu et meget ukendt fænomen. ledet er eleven, der blot får fyldt viden direkte oveni et åbent låg i hovedet, eller i undervisning bliver det en klassisk tankpasserpædagogik, der kan hjælpe til forståelsen af downloading. Man handler på mønstre og vaner fra fortiden, men ændrer intet i sine handlinger. Næste skridt er at blive opmærksom og SE. Det kræver, at man kan suspendere gamle mønstre. Redskabet er observation altså man bliver opmærksom på nogle forandringer omkring sig. Dette kobles med SANSNINGEN og fornemmelsen for at noget nyt er på vej. Disse tre niveauer udgør venstre side af modellen, der alle er analyse-færdigheder. Udbygning med teknikker og værktøjer Den innovative faglighed opstår efter min mening, når man som underviser forstår at udbygge modellen med yderligere et niveau af værktøjer, redskaber og værktøjer rundt om U-modellen. Hvis jeg skal forbinde til mine egne arbejdsområder, som er innovation, kreativitet og iværksætteri, så kobler der sig bestemte teknikker og værktøjer på, som bliver væsentlige at lære. Hvis man vil lære innovative kompetencer, må man forstå at se på verden, observere nye trends og tendenser og se muligheder. Derfor giver det mening i innovationsundervisning at arbejde med trendspotting, antropologiske og sociologiske metoder. Hvis det handler om historie eller dansk, så vil metoderne til analyse være anderledes. I dansk er det for eksempel væsentligt at lære og træne film-, tekst- og medieanalyse, mens det i historie er vigtigt at træne for eksempel kildekritiske metoder. Således kan hvert enkelt fag og fagligt område i skolen udbygge U-modellen med sit eget niveau af teknikker og værktøjer for analyse, som kan understøtte den læringsproces, som U-teorien sætter fokus på. At nå frem til kilden Giver man slip, så når man til bunden af U et, hvor man PRESENCER eller på dansk: Opnår skabende nærvær. Man når frem til det punkt, hvor man ikke kan sidde det overhørigt, som man har observeret og analyseret: Der opstår en indre motivation til at handle, og dermed bevæger man sig op i højre del af U-processen. Nu har man samlet så meget information gennem ANALYSE-siden i modellen, at man kan bevæge sig over i HAND- LINGS-siden. Begrebet PRESENCING er en sammentrækning af ordene sensing (sansning) og presence (at være til stede i nuet). Dette begreb er det nye i Otto Scharmers måde at anskue tingene. Presencing bliver centrum for den akkumulerede fokus og observation, som lægger grund for nye handlinger og dermed læring. Handling og prototyper Næste skridt i modellen er UDKRYSTALISERING, hvor visioner og intentioner begynder at forme sig til nye initiativer eller konkrete handlinger og afprøvninger. Næste skridt igen er PROTOTYPER, hvor man afprøver sit projekt eller fag i forskellige sammenhænge. Det kræver en åbenhed til at lade tingene udspille sig og lade det ske. Igen kan kobles til et yderligere niveau af værktøjer og færdigheder udenpå U-modellen. Vil man udbygge elevernes kreative kompetencer, så kommer teknikker til idéudvikling, idéopsamling og facilitering af kreative processer ind, ligesom træning i team- og gruppesamarbejde er helt essentielt. I et fag som dansk vil der komme større fokus på egenproduktion af tekster, digte eller film, hvor der igen ligger en lang række fagfaglige metoder koblet på. Sidste niveau i U-modellen er, at det nye lader sig institutionalisere og realisere i konkret HAND- LING eller ændring af adfærd. Man opnår med andre ord resultater gennem praksis og evt. en ny organisationsstruktur. 31

4 Hvis man vil lære innovative kompetencer, må man forstå at se på verden, observere nye trends og tendenser og se muligheder. Ser man U-teorien som en kollektiv proces, kan der udbygges med disse niveauer. Copyrigt: Otto Scharmer. En fælles proces Alle niveauer kræver åbent sind, åbent hjerte og åben vilje både i personer og den omgivende organisation. Er processen kollektiv som i vores tilfælde, så kan man også tale om SAM-SANSE i analysesiden og SAM-SKABE i handlingssiden. Presencing bliver så til det øjeblik, hvor man er sammen om øjeblikket, hvor ændringen sker og grundlaget for noget nyt sættes i gang. To kilder til læring Otto Scharmers bog er netop udkommet på dansk. Otto Scharmer er optaget af, hvorfra menneskers handlinger udgår. Hvad er det, der gør, at vi mennesker forandrer os selv og verden omkring os, og hvordan lærer vi på en bedre måde at råde i en ukendt fremtid? Med begrebet presencing forsøger Scharmer at nå frem til kilden til den måde, vi handler på. Han har gennem sit arbejde og forskning gjort sig store erfaringer med forskellige former for organisatorisk læring. Han har fundet frem til to basale kilder til læring, nemlig læring ud fra fortidens erfaringer og læring ud fra fremtiden, mens den spirer frem. Den første type læring er velkendt og ligger til grund for de fleste indlæringsmetoder. Men læring fra Det indbefatter at fornemme, rette bevidstheden mod og handle ud fra et nærvær i nuet og ens optimale fremtidige muligheder. Det højest opnåelige i et fremtidsperspektiv, som det samtidig er op til os selv at bringe til live. (Teori U side 16) 32

5 Det kræver en åbenhed til at lade tingene udspille sig og lade det ske. Modellen er fra Selvstændighedsfondens rapport om Entreprenørskabssøjlen. en ukendt og opdukkende fremtid er endnu et meget ukendt fænomen i alle dele af samfundet. Nogle vil nok indvende, at man ikke kan lære af fremtiden. Min påstand er her, at man ved hjælp af Otto Scharmers model kan gøre mere eller mindre kvalificerede bud. Selvstændighedsfondenes arbejde Skal vi til slut se U-modellen i relation til undervisning igen, så træder Selvstændighedsfondens arbejde med Entreprenørskabssøjlen frem. I marts 2008 afsluttede de et stort projekt, der i tre år har arbejdet med en model for at integrere entreprenørskab, dvs. innovation, kreativitet og iværksætteri, i alle undervisningsniveauer fra børnehaveklasse til Ph.d.-niveau. Dette arbejde er blevet præsenteret på en konference og ikke mindst i rapporten Entreprenørskab i Undervisningen samt en elevguide, som begge kan hentes på Projektleder på Entreprenørskabssøjlen Valdemar Duus var gennem processen også inspireret af Otto Scharmers tanker og teorier. Dette ses tydeligt i nedenstående model, hvor forskellige læringsarenaer er koblet på Scharmers U-teori. Det nye aspekt i forhold til læring i skolen er oplevelsesarenaen, hvor der gøres helt konkrete erfaringer og afprøvninger i en verden uden for skolen. Vi må altså arbejde både med konkrete analysemetoder og -teknikker, men samtidig bevæge os over mod handling og konkret udførelse. En underviser, der forstår at have overblikket over, hvilke redskaber, der er nødvendige for 33

6 Innovation kræver åbent sind, åbent hjerte og åben vilje både i personer og den omgivende organisation. børn og unge i dag, vil jeg mene har en stor innovativ faglighed at trække på. Samtidig viser arbejdet med Otto Scharmers Teori U, at lærerens pædagogiske viden, erfaringer og refleksioner om den innovative faglighed er væsentlig for at kunne danne ramme for udvikling af elevers innovative kompetencer. Innobox er en innovativ kursus- og konsulentvirksomhed. Innobox holder kurser, foredrag og workshops om innovation, kreativitet og iværksætteri. Ofte bruges Otto Scharmers tanker som udgangspunkt for de kreative processer, som sættes i gang til pædagogiske dage, kursusforløb og events. Læs mere på Referencer: Scharmer, C. Otto 2008: Teori U lederskab der åbner fremtiden. Mod en ny social teknologi presencing, Forlaget Ankerhus Scharmer, C. Otto, Senge, Peter m.fl., 2007: Skabende nærvær at gå ind i nuet for at forme fremtiden, Klim Johansson, Frans 2006: Medici effekten, Forlaget Birmar Scharmer, C. Otto: Uncovering the blind spot in leadership: