UDVIKLINGSPLAN LYSTRUP SKOLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDVIKLINGSPLAN LYSTRUP SKOLE"

Transkript

1 UDVIKLINGSPLAN LYSTRUP SKOLE 2009 PRÆSENTATION AF LYSTRUP SKOLE... 2 LEDELSE... 3 PERSONALE... 4 ORGANISATION... 5 DRIFT... 7 LÆRING OG UDVIKLING... 8 RUMMELIGHED INTEGRATIONSPOLITIKKEN TRIVSEL OG SUNDHED FORÆLDREINDDRAGELSE KOMMUNIKATION

2 Præsentation af Lystrup Skole Beliggenhed og fysiske rammer. Lystrup Skole ligger i Lystrup, lidt nord for Århus, hvortil der er udsigt. Skolen er fra 1974 og bygget i ét plan, opdelt i fem huse med klasseværelser, SFO-lokaler og fællesrum, kantine samt en fagfløj med bl.a. svømmehal. På skolens grund er der sportsplads og flere legepladser samt et åbent græsareal. Bebyggelsen i skoledistriktet er meget blandet og består af villaer, rækkehuse, tæt-lav-bebyggelse og boligblokke. Børn og voksne. Vi er 580 børn fra børnehaveklasse til 9. klasse på skolen. Skolefritidsordningen har ca. 250 børn fordelt på to afdelinger, én på skolen for klasse og én lidt væk fra skolen for klasse. Vi er modtagerskole for pt. 35 børn fra Århus Vest med dansk som andetsprog. Det pædagogiske personale består af 38 lærere, 20 skolepædagoger og fire børnehaveklasseledere, og det øvrige faste personale tæller sekretærer, teknisk-servicemedarbejdere, rengørings- og kantinemedarbejdere. Det står vi for... Skolens målsætning og værdigrundlag Vi er en skole, der løbende bestræber sig på forandring i takt med udviklingen i samfundet. Vi arbejder med Folkeskoleloven og Århus Kommunes børn- og ungepolitik som overordnet målsætning, - herunder kommunens værdier troværdighed, respekt og engagement. Vi har udformet vores eget værdigrundlag, som ud over Århus Kommunes værdier indeholder værdierne arbejdsglæde, anerkendelse, ansvarlighed, fællesskab, rummelighed, tydelighed og åbenhed. Betydningen af værdierne er uddybet og kan findes på skolens hjemmeside Særlige indsatser og udfordringer Skolestarten Skolestarten og de første skoleår har høj prioritet hos os. Et tæt samarbejde med forældrene og daginstitutionerne er grundlaget for, at vi kan give det enkelte barn optimale muligheder ved overgangen til skoleverdenen. Vi har forventninger til forældrene om at bidrage med støtte til deres barn og med interesse og engagement i forhold til fastlæggelse af normer og værdier i det fællesskab, der er rammen om barnets skolegang. I bestræbelsen på at skabe helhed og sammenhæng i børnenes hverdag lægger vi stor vægt på at udnytte børnehaveklasseledernes, skolepædagogernes og lærernes forskellige faglige, professionelle kunnen i et tæt samarbejde. Vi arbejder med udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger med inspiration fra teorien om læringsstile, og vi arbejder som H-institution med social- og specialpædagogik med fokus på børn med særlige behov. Børn med særlige behov Det er en stor opgave og udfordring at arbejde med H-børn og børn med særlige behov. Skolen er rummelig, og det etiske udgangspunkt er, at der er plads til alle børn. Rummelighed forudsætter dog grænser. Vi sætter grænser for børns adfærd og vi arbejder med forandring og udvikling af deres adfærd og relationer med en anerkendende tilgang, idet vi forudsætter, at børn har et positivt motiv for deres handlinger. 2

3 Trivsel og ansvarlighed Trivsel og ansvarlighed er nøglebegreber for alle børn og ansatte på Lystrup Skole. Vi søger at skabe god trivsel gennem bevidst arbejde med børnenes sociale relationer, og vi betragter tryghed, selvværd, selvtillid, glæde og humor som nødvendige forudsætninger for et godt skole- og arbejdsliv. Vi arbejder aktivt for at minimere mobning og har en handlingsplan til imødegåelse af mobning på alle niveauer. Vi uddanner eleverne til at være mæglere for hinanden, når konflikter er ved at opstå, og vi arbejder målrettet på, at de store elever skal være gode rollemodeller for de mindre. Ledelse Skolens ledelsesteam består af skoleleder (19 års ledelseserfaring, PD i ledelse), pædagogisk leder og souschef (to års ledelseserfaring, i gang med PD i ledelse), administrativ leder (36 års erfaring fra kommunal forvaltning, heraf de fleste i ledende stillinger) og SFO leder (19 års ledelseserfaring, ORKON lederuddannelse). Vi arbejder i ledelsesteamet med udvikling af teamledelse og opgavefordeling, bl.a. med afsæt i typeindikatorerne fra MBTI. Teknisk serviceafdeling ledes af teknisk serviceleder, rengøringen koordineres af vores tilsynsassistent, og vi har en leder i kantinen alle tre med reference til administrativ leder. I SFO s to afdelinger er ansat fritidspædagogiske ledere med reference til SFO-lederen. Indsats i skoleåret 2009/10: Teamledelse Effekt Ydelser: Mål: Indikatorer: at skabe tydelighed i ledelse klar og tydelig opgavefordeling udnyttelse af teamdeltagernes forskellige styrker løbende drøftelse og beslutning af opgavefordeling fælles evaluering af udvalgte ledelsestemaer (selvevaluering) dialog med medarbejderne om deres opgaver (jfr. ny arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere) Organisering: Resurser: ledelsesmøder møder med medarbejderteam, herunder TUS samtaler med medarbejderne, herunder MUS ledelsestid 3

4 Evaluering: medarbejdernes vurdering (gennem MUS og TUS) selvevaluering løbende og ved skoleårets afslutning Personale Skolens personale består ud over ledelsen - af: 38 lærere, 4 børnehaveklasseledere 16 skolepædagoger, 2 pædagogmedhjælper, 2 AKT-medarbejdere 2 skolesekretærer, 4 teknisk servicemedarbejdere, 6 rengøringsassistenter, 1 kantineleder Lærergruppen består for to tredjedeles vedkommende af lærere med en del eller meget erfaring og en tredjedel med noget mindre erfaring. Idet elevtallet er stigende, bliver vi også flere lærere. Pædagoggruppen er ligeledes vokset de senere år i takt med det stigende børnetal. Ca. halvdelen af pædagogerne og en fritidspædagogisk leder - er blevet ansat inden for de seneste tre år. En læsevejleder er blevet uddannet og har fungeret et år. Vi har endvidere uddannet to mentorer for lærerstuderende. Det har endnu ikke været muligt at finde resurser til uddannelse af naturfagsvejleder, engelskvejleder og matematikvejleder. Fagene læses i meget stor udstrækning af lærere med liniefagsuddannelse eller stor undervisningserfaring i de aktuelle fag. Efteruddannelse I forbindelse med Børn og Unges indsats Lyst til at lære certificeres en af vore lærere fra udskolingen i 2009 i læringsstile. Vi prioriterer i øvrigt korte kurser i læringsstile til mange lærere og pædagoger. Vi prioriterer endvidere fortsat uddannelse af medarbejdere i førstehjælp. Indsats i skoleåret 2009/10: Sygefravær For nogle få år siden var sygefraværet i lærergruppen meget lavt set i relation til skolerne i Århus. De sidste to år har sygefraværet ligget omkring gennemsnittet for kommunen. I gruppen af skolepædagoger har fraværet i nogle år været på eller lidt over gennemsnittet i Århus, bl.a. pga. flere langtidssyge. Blandt rengøringspersonalet er sygefraværet det seneste år stærkt faldende fra et niveau en del over gennemsnittet i Århus. Effekt Mål: at nedbringe det gennemsnitlige sygefravær med én dag på årsbasis i alle personalegrupper 4

5 Ydelser Organisering Resurser Implementering af nyformuleret stresspolitik Foredrag/oplæg om stress i organisationen Løbende offentliggørelse af medarbejdernes gennemsnitlige sygefravær Omsorgs- og sygefraværssamtaler efter Børn og Unges og skolens interne retningslinier Ny stresspolitik og oplæg om stress på et fælles personalemøde Løbende opfølgning i MED-udvalget Udgift til oplægsholder Diverse medarbejdermøder Organisation Indsatsområdet Storteamopdeling i skoleåret 2008/09 blev ikke gennemført som planlagt. Efter vedtagelsen af den nye arbejdstidsaftale på lærerområdet besluttede vi at udsætte evalueringen af storteamopdelingen, idet vi forudså, at implementering af arbejdstidsaftalen og evalueringsprocessen gensidigt ville påvirke hinanden. I planlægningen af skoleåret 2009/10 har vi været nødsaget til at slække på princippet om, at lærerne helst kun skal have timer i ét storteam. Indsatsen om evaluering af storteamopdelingen sættes derfor igen på dagsordenen i skoleåret 2009/10, og indtil da er organiseringen uændret. Det pædagogiske personale er organiseret i fire storteam, der hver har en koordinator: Udskolingsteam, 12 lærere Mellemtrinsteam, 11 lærere Indskolingsteam, 17 lærere og børnehaveklasseledere SFO-team, 20 pædagoger I indskolingen arbejder SFO-teamet og indskolingsteamet sammen. Vi kalder det pæ-læsamarbejde. De fire storteam behandler spørgsmål i relation til hverdagen i undervisningen og fritidspædagogikken. Storteamene leverer hver to repræsentanter til skolens strategiske udviklingsudvalg, hvori ledelsen også deltager. Spørgsmål i relation til skolens udvikling på kort og lang sigt drøftes i udvalget, og forslag til indsatsområder og målformuleringer indstilles herfra gennem pædagogisk råd til ledelsen til beslutning. I relation til undervisning og fritidspædagogik har vi udvalg og funktions-personer, som koordinerer en række opgaver. Herunder bl.a. skolebiblioteket med tre skolebibliotekarer, specialcenteret med fire specialundervisningslærere og fire AKT-medarbejdere, tekniske og pædagogisk IT-vejledere samt formænd for fagudvalg. 5

6 Spørgsmål om samarbejde mellem personalegrupperne, arbejdsmiljø og sikkerhed koordineres i MED-udvalget. Vi prioriterer arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen højt og er netop i foråret 2009 blevet arbejdsmiljøcertificeret. Det fysiske miljø følges af fire sikkerhedsgrupper, og ledelse og tillidsrepræsentanter har månedlige møder, hvor vi tager temperaturen på det psykiske arbejdsmiljø. Indsats i skoleåret 2009/10: Evaluering af storteamopdelingen / sammenhæng Det pædagogiske personale har de sidste syv år været inddelt i fire storteam: udskoling, mellemtrin indskoling og SFO. Indskoling og SFO har et tæt samarbejde. I foråret 2006 formulerede vi følgende: Formål med afdelingsopdelingen (storteamopdelingen) Storteamet er en organisatorisk enhed, der giver mulighed for fleksibilitet i tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen der danner ramme om lærernes og pædagogernes samarbejde og erfaringsudveksling og dermed delvist om deres kvalifikations- og kompetenceudvikling Formål for det enkelte storteam Fastsættelse af generelle mål (faglige, sociale, personlige og kulturelle) og evalueringsformer for aldersgruppens læring Organisering af undervisningen, så den tilgodeser mulighed for faglig fordybelse, differentiering og tværgående emner samt projekter Forum for didaktisk diskussion og udvikling i relation til aldersgruppen og til skolens fælles mål og indsatsområder. Effekt Mål Vi vil beslutte os for den fremtidige storteamopdeling Indikatorer Temaet dagsordenssættes og behandles fra efteråret 2009 i de relevante råd og udvalg, herunder i skolebestyrelsen Ydelser Vi vil diskutere og beslutte storteamopdelingen med udgangspunkt i ovenstående formulering fra 2006 samt de erfaringer, vi har gjort de senest tre skoleår. Diskussionerne foretages med oplæg fra ledelse og pædagogisk udvalg på storteammøder, lærermøder, pædagogmøder og i pædagogisk råd og skolebestyrelsen. Beslutning træffes efter høring i skolebestyrelsen senest ved udgangen af marts

7 Organisation Temaet behandles i allerede eksisterende organer Ressourcer Der skal som udgangspunkt ikke afsættes særlige økonomiske ressourcer til indsatsen Evalueringsplan Evaluering af processen foretages i pædagogisk råd senest i marts 2010 Drift Efter et enkelt år med driftsoverskud på skolens regnskab har vi nu igen et akkumuleret underskud. Driftsunderskuddet i 2008 har to hovedårsager: stigende faste udgifter til energi, licenser mv. samt uforudsete udgifter til dækning af støtte til enkeltelever, der ikke har kunnet rummes i normalundervisningen. Vi må desværre budgettere med et driftsunderskud i Timetallet for den obligatoriske undervisning nærmer sig det lovmæssige minimum, og vi har meget få timer til tolærerordning, holddannelse mv. Vi prioriterer resurser til specialundervisning, herunder i særlig grad AKTfunktionen, idet vi vurderer arbejdet med børnenes trivsel højt. Lærernes undervisningsprocent vurderes ikke at kunne være højere med den givne resursetildeling. Undervisningsmidler er en lille del af skolens budget, men dog et område, hvor det teknisk er muligt at holde igen på udgifterne og det har vi gjort. Vi har behov for at investere i undervisningsmidler i de kommende år. Udgifter til lærernes efter- og videreuddannelse har de senere år næsten udelukkende været til korte faglige/pædagogiske kurser. Vi har prioriteret læsekurser og vil i det kommende år prioritere kurser i læringsstile. Vi har endnu ikke uddannet naturfags-, engelsk- og matematikvejleder. Det fysiske miljø har stor betydning for det psykiske arbejds- og undervisningsmiljø. Derfor ville det være ønskeligt løbende at kunne vedligeholde skolens bygninger og inventar. Indvendig vedligeholdelse af bygninger og reparation og nyindkøb af inventar har været lavt prioriteret de senere år. Vi har bl.a. behov for udskiftning af beskadigede karlithlofter og udskiftning og nyindkøb af skolemøbler og skabe. De udendørs legepladser er indskrænket som følge af større sikkerhedskrav. Vi kunne ønske at have midler til en kraftig forbedring af legepladserne og udvikling af udendørs læringsmiljøer. Der er en positiv økonomi i skolefritidsordningen med et pænt akkumuleret overskud. De opsparede midler tænkes foreløbig anvendt i forbindelse med etablering af en ny afdeling på Elstedgård, udvikling af et anderledes udendørs læringsmiljø samt kompetenceudvikling. Resurser til rengøring er fortsat på et absolut minimum. Med et nu stabilt og dygtigt rengøringspersonale fungerer rengøringen dog fornuftigt. 7

8 Med en aktiv kost- og sundhedspolitik som grundlag har vi valgt at støtte skolens kantine økonomisk. Den samlede økonomi tillader dog ikke, at driftsunderskuddet i kantinen varer ved. Læring og udvikling Vi arbejder ud fra den læringsforståelse at børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer at børn har forskellige måder at lære på at en sammenhængende indsats på tværs af alle områder styrker læring og udvikling at indsatsen skal vurderes og evalueres med udgangspunkt i fælles forventninger til, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings- og alderstrin Vi har fokus på skolestarten, herunder overgangen fra daginstitution til skole. Et tæt samarbejde med forældrene og daginstitutionerne er grundlaget for, at vi kan give det enkelte barn optimale muligheder ved overgangen til skoleverdenen. Vi har forventninger til forældrene om at bidrage med støtte til deres barn og med interesse og engagement i forhold til fastlæggelse af normer og værdier i det fællesskab, der skal være rammen om barnets skolegang. I den faseopdelte skole er der fokus på alle overgange. Den tryghed, som børnene får i f.eks. indskolingsafdelingen, må ikke tabes på gulvet ved overgangen til mellemtrinnet. Derfor sikrer vi, at der er samarbejde mellem afgivende lærere og pædagoger og de nye lærere. På den ene side skal børnene opleve tryghed, når de rykker op i den nye afdeling, og på den anden side skal de opleve, at der stilles nye og større forventninger og krav til dem. Undervisningens indhold tager sit afsæt i fagenes formål og trinmål, som i ganske detaljeret form beskriver forventningerne til børnenes kunnen på bestemte tidspunkter. Hermed er det imidlertid ikke sikret, at børnene når målene på samme tid, nogle børn når ikke målene til tiden, og nogle når dem før tiden. Sprog og læsning Sprog og læsning har været et indsatsområde i skoleåret 2009/10. Målet var at skabe og fastholde større læselyst samt at give eleverne et større læseudbytte. Ydelserne var gennemførelse af såkaldte læsebånd, etablering af lektiecafé, fokus på faglig læsning og koordinering af det sproglige, læseforberedende arbejde i børnehaveklasserne. Evalueringen viser, at indsatsen har båret frugt. Der er kommet endnu større fokus på sprogarbejde og læsning, og arbejdet fortsætter. Efter to gange tre ugers læsebånd, hvor alle elever læste en halv time til tre kvarter hver dag, udtrykkes fra såvel lærer- som elevside stor tilfredshed. Mange elever, der ikke har været vant til at læse meget, udtrykker glæde ved læseoplevelsen, og mange siger, at de er blevet hurtigere læsere. Det valide resultat af indsatsen og læseundervisningen i almindelighed vil vise sig i de standardiserede læsetests. 8

9 I lektiecaféen har skolepædagogerne fået oplæg fra vores læsevejleder om læsning, skrivning og skriftsprogsstimulerende miljøer. Erfaringen fra årets arbejde er, at børnene har haft et minimalt behov for direkte lektiehjælp. Kræfterne har derfor fortrinsvis blevet brugt på at understøtte børnenes færdigheder og lyst til at lære mere. Der er lagt vægt på skrivning og indholdssøgning på internettet. Indsatsen om faglig læsning har skabt opmærksomhed hos faglærere på betydningen af det enkelte fags sproglige særkende. Alle lærere har modtaget et fælles oplæg om faglig læsning, og nogle faggrupper har mere intensivt arbejdet med ord- og begrebsdefinitioner, elevernes forforståelse mv. Det anbefales, at en klasses faglærere samarbejder om læseteknikker, arbejdsvaner mv. Som et resultat af sprog-indsatsen i børnehaveklasserne har vores læsevejleder udarbejdet et memorandum for lærernes undervisning. Skriftet beskriver det læseforberedende indhold og præciserer opgavefordelingen mellem børnehaveklasselederen og læreren. Skolens evalueringskultur I skoleåret 2008/09 har vi arbejdet med indsatsområdet Skolens evalueringskultur. Målet med indsatsen var: At rodfæste en stærkere evalueringskultur på elevniveau, medarbejderniveau og ledelsesniveau. Evaluering af indsatsen viser generelt, at beskrivelsen af evalueringskulturen i notatet Evalueringskulturen på Lystrup Skole, , fortsat er gældende. Evaluering på elevniveau og medarbejderniveau var temaer i årets MUS- og TUS-samtaler med lærerne. En sammenfatning af samtalerne viser, at der på elevniveau anvendes flere forskellige evalueringsredskaber, afhængigt af fag, børnenes alder og lærerens vurdering af behovet for anvendelse af redskaber. Der skrives elevplaner og gennemføres obligatoriske tests for alle børn. Standardiserede tests anvendes efter en internt besluttet plan i fagene dansk og matematik. Derudover benytter lærerne i stort set alle fag i vid udstrækning indkøbt og selvproduceret testmateriale, for at kunne vurdere det enkelte barn og tilrettelægge undervisningen differentieret. Evalueringsredskaber som portfolio, logbog, kan-kan-næsten-skemaer, selvvurderingsskemaer og refleksionsbreve anvendes i de klasser, hvor lærerne vurderer at have glæde af de enkelte redskaber. Generelt viser opsamlingen, at disse redskaber anvendes i et relativt lille omfang. De fleste lærere giver udtryk for, at de får og har - et godt billede af elevernes kunnen via den daglige undervisning. På medarbejderniveau har vi i TUS-samtalerne drøftet samarbejdet i lærerteamene i indskolingen lærer-pædagogteamene med udgangspunkt i teamenes konkrete opgave: at skrive en social udviklingsplan for klassen. Samarbejdet i teamene fungerer generelt godt, men naturligt nok forskelligt, bl.a. afhængigt af deltagernes kendskab til hinanden. Opsamlingen viser, at det giver god mening for specielt nye team at bruge tid på at tale om deltagernes præferencer for samarbejde, deres individuelle styrke- og svage sider, måden at samarbejde på og selvfølgelig indholdet i samarbejdet. Rammer og vilkår for samarbejdet skal afklares fra starten, gerne med oplæg og støtte fra ledelsen. På ledelsesniveau havde vi sat som mål at skrive et lokalt ledelsesgrundlag. Det er ikke blevet til noget. Vi har afholdt ledelsesmøder stort set hver uge, hvor opsatte mål og ydelser løbende er blevet 9

10 evalueret. Gennem den daglige respons fra medarbejderne ved vi, at tydelighed i ledelse og klare rammer for medarbejdernes opgaveløsning er afgørende forudsætninger for succes. Endvidere at ledelsesinformation og opdatering af retningslinier og beslutninger overalt i organisationen er nødvendige forudsætninger for god ledelse. Indsats i skoleåret 2009/10: Lyst til at lære Differentiering har været i fokus på Lystrup Skole i mange år. I nyere tid blev arbejdet i rammesat gennem et projekt i samarbejde med vores naboskole, Elsted Skole, og alle daginstitutionerne i Lystrup/Elsted med udgangspunkt i teorierne om De Mange Intelligenser og Dunn og Dunns Læringsstile. Målet var at skabe den røde tråd i det pædagogiske arbejde fra vuggestue til skole gennem fælles referencer og pædagogisk sprog - og etablering af kontinuitet og sammenhæng i anvendelse af pædagogiske metoder. Vi formulerede en kort beskrivelse af det aftryk, som projektet gav på Lystrup Skole: Læringsmiljø i indskolingen. Her tre får efter projektets afslutning er fokus blevet flyttet fra De Mange Intelligenser til Læringsstile, dog sådan at forstå at vi fortsat henter inspiration fra forskellige teorier. Vi oplevede, at teorien om læringsstile umiddelbart havde mere operativ relevans, og med det stærke fokus, der har været på læringsstile det seneste år, har teorien smittet af på skolens virke også ud over indskolingen. Lystrup Skole har ansøgt og er blevet bevilget deltagelse i Børn og Unges pilotprojekt Lyst til at lære. Skolens eget delprojekt bliver beskrevet ultimo august Effekt Ydelser Mål: at styrke differentiering og udbrede kendskab og erfaringer til arbejdet med læringsstile deltagelse i Børn og Unges pilotprojekt projektgrupper i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen certificering af en lærer i læringsstile en-dagskurser i læringsstile til en række lærere og pædagoger Organisation Resurser nedsættelse af projektgruppe, bestående af lærere fra hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, ledet af skolelederen udgifter til delvis dækning af certificering af en lærer vikarudgifter for lærere og pædagoger, der skal på en-dagskurser 10

11 Rummelighed I skolens værdigrundlag står bl.a.: Vi arbejder for en rummelig skole, hvor forskellighed opleves som en styrke, - både blandt børn og blandt voksne. Vi reagerer, hvis børn er nedladende i forhold til andre børns sociale og kulturelle baggrund, herunder holdninger og udseende. I det kollegiale samarbejde er der plads og ret til uenighed og forskellighed. Rummelighedsbegrebet er direkte knyttet til organisationens, gruppens og den enkelte persons værdier. Man kan derfor ikke tale om rummelighed, uden også at tale om værdier. Et af vore egne indsatsområder i skoleåret 2008/09 har været Skolens værdier i relation til de udfordrende børn. Målet var: At formulere et værdigrundlag med udgangspunkt i arbejdet med de udfordrende børn Vi har været gennem en længerevarende og meget spændende proces, inden vi besluttede et værdigrundlag. To elementer har i særlig grad præget arbejdet - kommunikation og grænser: Kommunikation og etik er væsentlige faktorer i forhold til begrebet rummelighed. Arbejdet med forskellighed og uenighed lettes betydeligt, hvis kommunikationen foregår etisk ordentligt - og sproget er i sig selv er en faktor, der indgår i vurderingen af rummelighedens grænser. Der skal være tydelige grænser for børns fysiske og verbale adfærd, men når grænserne overskrides og det er blevet markeret skal vi handle med en anerkendende tilgang, idet der stort set altid er en god forklaring på, hvorfor barnet agerer uhensigtsmæssigt. Ofte har barnet ikke personlige, relationelle eller kulturelle forudsætninger for at kunne handle fornuftigt, når det stilles i pressede situationer. Værdigrundlaget kan læses i sin helhed på skolens hjemmeside (www.lystrup-skole.dk) Indsats i skoleåret 2009/10: Anerkendende pædagogik (og de udfordrende børn) I skolens værdigrundlag står: Vi har en positiv tankegang om børn, forældre og kolleger. Vi har fokus på barnets resurser og styrkesider. Målet er fremgang og udvikling. Vi har øje for børns positive intentioner, uagtet at deres adfærd og attituder kan være uhensigtsmæssige. Vi kan tage afstand fra barnets handling, men ikke for barnet som person. Vi giver børn lov til at forklare sig og støtter børn i at fremføre synspunkter, holdninger og forklaringer i en konflikt. Konflikter løses ofte, hvis parterne får mulighed for at ytre sig Vi søger at møde børnene med en anerkendende tilgang i forhold til deres personlige, sociale, faglige og kulturelle forudsætninger. I situationer hvor det ikke er muligt for de primære voksenkontakter at løse opgaver vedrørende de udfordrende børn, indgår AKT-teamet bestående af to lærere og to socialpædagoger i opgaveløsningen. AKT-teamets funktion er at støtte børn, så de i størst muligt omfang kan blive i 11

12 deres normale klasser og relationelle sammenhænge. I AKT-arbejdet indgår således ikke kun det aktuelle barn, men også de personer, som barnet har relationer til - kammerater, lærere, pædagoger, forældre og andre. Som støttesystem i arbejdet med de udfordrende børn udarbejder vi i samarbejde med forældrene handleplaner, som dokumenterer en fælles viden om barnet og dets relationer, og som sikrer fælles kendskab til de mål og handlinger, der iværksættes. Vi har de seneste to år arbejdet med de udfordrende børn, senest har det resulteret i en beskrivelse af vores værdigrundlag. Det var i forbindelse med det arbejde, der opstod et behov for at undersøge og blive klogere på hvordan vi arbejder med anerkendende pædagogik. Effekt Ydelse Mål: Afklaring af vores opfattelse af anerkendende pædagogik Tydeliggørelse af hvordan vi arbejder med anerkendende pædagogik Vi vil afholde en pædagogisk dag med eksterne undervisere, der skal hjælpe os i processen frem mod at blive endnu mere anerkendende i vores tilgang til børnene på skolen. Den pædagogiske dag skal følges op af tiltag i undervisning og fritid, og erfaringer skal udveksles og opsamles på fællesmøder og på teammøder. Organisation Ressourcer Pædagogisk Udvalg (PU) arrangerer i samarbejde med ledelsen dagen og står for afviklingen af den. Der afsættes et beløb til forplejning på dagen og til ekstern underviser samt evt. materialer. Indikatorer/evaluering Vi får afklaret vores forståelse af anerkendende pædagogik og får redskaber til at arbejde med anerkendende pædagogik i praksis. Evaluering sidst på skoleåret på lærermøde og pædagogmøde. Integrationspolitikken Lystrup Skole modtager børn med et ikke ubetydeligt behov for dansk som andetsprog fra Ellekærskolens distrikt. Vi har i alt ca. 45 børn med dansk som andetsprog fra vores eget og fra Ellekærskolens distrikt, hvoraf de ca. 20 har behov for særlig tilrettelagt undervisning i dansk. Det har ikke vist sig vanskeligt at rumme det aktuelle antal tosprogede børn. Forældrene er interesserede i, at der skabes de bedst mulige rammer for, at deres børn lærer det danske sprog, og langt de fleste priser muligheden for, at deres børn omgås danskere og dansk kultur. Omvendt giver de etnisk ikke- 12

13 danskere os en mulighed for at nyde godt af input fra deres hjemlige kulturer. Målsætningen for kommunens integrationspolitik er: At styrke sammenhængskraften i det århusianske samfund og at alle uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår som aktive medborgere med respekt for de grundlæggende demokratiske værdier. Etniske minoriteter skal have reelt samme muligheder, rettigheder og pligter som byens andre borgere. Vi har som resten af Område 3 i Århus Kommune - deltaget Børn og Unges medborgerskabsprojekt. Vi har arbejdet med klassemødet som metode og gjort en indsats for at alle vore børn og unge kan udvikle evne og vilje til demokratisk medborgerskab. Klassemødet - evaluering Klassemødet er et forum for udvikling af elevernes sociale kompetencer og klassens fællesskab og trivsel. Overordnet er målet med det lokale bidrag, at eleverne får forudsætninger for at tage aktivt del i demokratiske processer gennem klassemødet. Her følger et uddrag af evalueringen: Ifølge de voksne har eleverne bestemt erfaret, at dialogen og de kompromiser, som opstilles på baggrund af dialog i klassemødet, er den eneste acceptable løsning på konflikter af enhver art. Både voksne og børn er enige om, at eleverne (også de udadreagerende) lytter til hinanden og udviser empati. Mange klasser har organiseret specielle aktiviteter for de stille elever, så de kunne udtrykker tanker og følelser, men flere voksne giver udtryk for at det har været svært at give disse elever fokus nok. De peger på, at her er der et udviklingsområde. Eleverne oplever, at de får både respons på positiv og negativ adfærd. Eleverne oplever, at begge former for respons gives med stor respekt for dem. Eleverne oplever, at det er ok at diskutere. De oplever, at man skal kunne argumentere for sit synspunkt, og de oplever, at der gives tid nok til at diskutere færdig. Eleverne giver udtryk for, at den voksne hjælper eleverne i klassemødet. De har i dette skoleår oplevet, at de er blevet mere selvkørende i deres arbejde med at løse konflikter. Vi vil fortsætte arbejdet med klassemødet. En af vores erfaringer er at det kræver et langt sejt træk at opbygge en demokratikultur. Vi skal derfor fortsætte arbejdet med de gode erfaringer vi har fra dette skoleår. Trivsel og sundhed - Trivsel I skolens værdigrundlag står: Vi har AKT-medarbejdere, hvis opgave er at styrke børns trivsel. Vi udarbejder en social udviklingsplan i alle klasser. Vi har elevmæglere, der støtter de yngste børn i frikvartererne og i konfliktsituationer. Vi accepterer ikke mobning. Vi har en anti-mobbehandleplan Trivsel og ansvarlighed er nøglebegreber for alle børn og ansatte på Lystrup Skole. Vi søger at skabe god trivsel gennem bevidst arbejde med børnenes sociale relationer, og vi betragter tryghed, 13

14 selvværd, selvtillid, glæde og humor som nødvendige forudsætninger for et godt skole- og arbejdsliv. I skoleåret 2008/09 har vi arbejdet med indsatsområdet Elevernes trivsel. Målet med indsatsen var: Alle børn skal trives godt i skolen og føle sig sunde og raske Alle børn skal opleve, at skolen er et sted, der fremmer fællesskab og beskytter dem mod mobning og andre krænkelser Lærere og pædagoger har i klassens sociale udviklingsplan beskrevet tiltag for øget trivsel. Både medarbejdernes og elevernes trivsel har været omdrejningspunkt i teamudviklingssamtaler. Evalueringen viser, at der opleves øget trivsel blandt eleverne som resulterer i færre konflikter og forstærker de sociale relationer. Vi har igen i dette skoleår uddannet et nyt hold elever fra 6. og 7. klasse til at være mæglere for indskolingsbørnene, når konflikter er ved at opstå eller er i gang. Vi arbejder dermed målrettet på, at de store elever skal være gode rollemodeller for de mindre. Indskolingsmedarbejderne oplever, at elevmægleren gør en betydelig forskel for at de mindste børn føler sig trygge og har det godt. De lærere, der har elevmæglerne i deres klasser, oplever at elevmæglerne generelt udvikler større personlig ansvarlighed sammenlignet med deres klassekammerater. Vi arbejder aktivt for at minimere mobning og har en handlingsplan til imødegåelse af mobning på alle niveauer. - Sundhed Bedre sundhed for børn og unge forudsætter en målrettet indsats på flere niveauer og at vi alle påtager os et ansvar. Forældrene har et særligt ansvar for at sikre, at deres børn i en tidlig alder får indarbejdet gode og fornuftige sundhedsvaner, og målet om bedre sundhed kan kun nås, hvis det enkelte barn og den enkelte unge selv vil arbejde for det. Vi har i skoleåret 2008/09 haft to indsatsområder om sundhed: Handleplan for bevægelse Vi havde to mål: At eleverne bevæger sig 60 minutter om dagen, fordelt i løbet af hele dagen. At eleverne får et øget bevidsthed om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og trivsel. Vi har afholdt fem bevægelses-aktiviteter i løbet af skoleåret: store legedag, cykelkampagne, Aktiv rundt i Danmark, motionsdag og idrætsdag. Flere af aktiviteterne har også bidraget med viden om, hvordan kroppen fungerer. Det har ikke været muligt at måle effekten af aktiviteterne, men vi gentager dem i det kommende skoleår i håb om, at børnene bliver motiveret til at bevæge sig i dagligdagen. Handleplan for mad og måltider (kost) Som overordnet mål havde vi vedtaget: At skabe viden om, hvordan et sundt og regelmæssigt måltidsmønster og andre rammer om måltiderne påvirker trivsel, sociale kompetencer og indlæringsparathed. 14

15 Som led heri havde vi fastsat en række delmål, der tog sigte på at fremme interessen for at spise frugt og grønt og ikke mindst at sikre mulighed for, at elever kunne få sunde og nærende mellemmåltider, f.eks. om formiddagen og efter skoletid, før eleverne gik til fritidsaktiviteter m.v. Det var endvidere et delmål at gøre kantineområdet til et hyggeligt og rart sted at opholde sig, så eleverne i stort tal ville finde interesse i at spise deres mad her i fællesskab med andre og opleve et fællesskab omkring måltidet. Når det gælder grønt, udbydes fra kantinen nu fire dage ugentligt en velassorteret salatbar, som er blevet meget populær blandt såvel børn som voksne. Med hensyn til frugt er der stadig lang vej til et ønskeligt niveau. Mellemmåltider kan nu købes i den store pause om formiddagen, hvorimod det endnu ikke har været muligt at tilbyde måltider efter skoletid. Det har også været ønskeligt, at der på skolen blev etableret én eller helst flere vandposter, hvor det blev muligt at få afkølet, frisk drikkevand. Indsats i skoleåret 2009/10: Sund skole - SundSkoleNettet.dk Beskrivelse Vi vil videreføre vores sundhedsarbejde med fokus på det hele menneske. Vi vil iværksætte en længerevarende indsats der skal højne den generelle sundhedstilstand. Nogle af elementerne bliver det videre arbejde med kostpolitikken og bevægelsespolitikken. Vi har derudover en række nye tiltag, som gerne skulle gennemsyre hele organisationen og skabe en sammenhæng mellem kost, bevægelse og indlæringsevne. Effekt Mål: Højne den generelle sundhedstilstand over en flerårig periode. At vi alle får øget viden om sammenhæng mellem kost, bevægelse og indlæringsevne Forældrene inddrages med bl.a. foredrag og nyhedsbreve om sundhed. Ydelse Organisation Deltagelse i SundSkoleNettet.dk s initiativ med at måle kondital, daglig bevægelse, hoppehøjde og taljemål Deltagelse i kampagnen GetMoving Vi har oprettet et nyt valgfag for 8. og 9. kl. LiveStrong som kombinerer hjemkundskab og idræt. Her vil eleverne blive uddannet til sundhedsambassadører, der skal formidle viden til de øvrige elever på skolen. Foredrag om sundhed for elever, forældre og medarbejdere. Vi opretter et sundhedsudvalg, der skal samle og formidle viden om vores sundhedsindsats fra skoleåret 2009/10. De eksisterende udvalg inden for trivsel og sundhed; Trivselsudvalg, Kantinebrugerråd, Antimobbeudvalg, Bevægelseudvalg og Udelivsudvalg, fortsætter. 15

16 Ressourcer Der nedsættes en SundSkoleNettet.dk arbejdsgruppe, som en gang årligt skal måle kondital, daglig bevægelse, hoppehøjde og taljemål for alle skolens elever. Der afsættes tid til deltagerne i Sundskolenettet.dk. Succeskriterier/Evaluering Vurdering af resultaterne af målingen af elevernes sundhedstilstand samt udfærdigelse af en rapport om sundhedsinitiativer og målinger Samlet evaluering sidst på skoleåret på lærermøde og pædagogmøde. og delevalueringer på sundhedsudvalgsmøderne. Forældreinddragelse Forældremøder, forældreråd og arrangementer I årgang holdes mindst to årlige forældremøder, i årgang holdes mindst ét årligt forældremøde. Herudover afholdes arrangementer med fagligt og/eller socialt indhold. Klasselæreren beslutter emner til dagsordenen til forældremøder, men det er vigtigt forældrene (forældrerådet) får mulighed for at foreslå emner. Vi har gode erfaringer med, at klassens forældreråd inddrages, og at forældrerådet deltager i afviklingen af møderne som ordstyrer, referent mv. Forældremøder skal så vidt muligt anvendes til emner, der kan diskuteres. Informationer skal så vidt muligt gives skriftligt. Der tages beslutningsreferat fra møderne. I alle klasser oprettes et klasseforældreråd, hvis opgave det er at tilrettelægge sociale arrangementer for klassen og støtte klassens sociale liv, at bistå lærerne i udarbejdelse af dagsordener til forældremøder, samt at bidrage til en gennemførelse af forældremøder efter aftale med lærerne Samarbejde om den enkelte elev Vi afholder som udgangspunkt to årlige samtaler mellem skole og hjem. I indskolingen deltager skolepædagogen i mindst den ene samtale. Derudover afholdes samtaler efter behov. Dansk- og matematiklærerne deltager i hele skoleforløbet, mens forældrene har mulighed for at ønske samtaler med bestemte lærere fra fjerde klasse. Alle lærere har tilsvarende mulighed for at ønske samtale med bestemte forældre. Skole-hjem samtalerne foregår som en dialog mellem parterne og omhandler barnets personlige og sociale udvikling samt faglige standpunkt og udviklingspotentiale. Eleverne deltager efter nærmere aftale mellem skole og hjem. Skolen orienterer under samtalen forældrene om elevens udbytte af undervisningen. I bestræbelse på at gøre samtalen god og ligeværdig er det vigtigt at alle parter er bekendt med de emner, der drøftes, og i det hele taget er godt forberedt. Skriftlig kommunikation mellem skole og hjem inden samtalen er derfor vigtig. En gang om året udarbejdes en elevplan med en statusbeskrivelse af eleven i fagene dansk, matematik og engelsk. Som afslutning på samtalen aftales mål for eleven for den efterfølgende periode. Elevsamtaler gennemføres i alle klasser og udfylder et behov for fortrolighed mellem elev og lærer. 16

17 Læreren har naturligvis ansvaret for at vurdere og eventuelt bringe viden videre til forældre eller andre. Elevsamtalen er et vigtigt supplement til den evaluering, der foregår løbende. Læreren får respons på undervisningen og dermed et bedre fundament for at justere denne i forhold til klassen og den enkelte elev. Som grundlag for elevsamtaler og skole-hjemsamtaler udarbejder lærerne dokumentation i form af eksempelvis porteføljer, logbøger, refleksionsbreve og fagligt testmateriale. Det formelle samarbejde Skolebestyrelsen er forum for forældrenes, elevernes og medarbejdernes formelle mulighed for indflydelse på skolens virke og udvikling. Vi samarbejder om udarbejdelse af principper, godkendelse af budget og alle øvrige spørgsmål, som har interesse i forbindelse med skolebestyrelsens opgave med at føre tilsyn med skolens virksomhed. Med indførelse af det enstrengede system i fritidstilbudet er forældrerådet i SFO formelt blevet part i skolens ledelse. Vi har udarbejdet en samarbejdsaftale mellem skolebestyrelsen og forældrerådet i SFO. Udviklingspunkt Det forventes, at skolebestyrelsen i løbet af skoleåret 2009/10 vil drøfte og beslutte nye principper for skole-hjem-samarbejdet. Det skyldes dels et generelt behov for og ønske om differentiering i samarbejdet mellem skole og hjem, dels den nye arbejdstidsaftale på lærerområdet, hvori lærernes mulighed for selvstændigt at tilrettelægge arbejdet er blevet præciseret. Kommunikation Ekstern kommunikation Den løbende kommunikation mellem skole og hjem foregår gennem ForældreIntra, for så vidt der er tale om faktuel information og sagsforhold, der egner sig til kort skriftlig formulering. Den skriftlige kommunikationsform udmærker sig bl.a. ved at sagsforholdet fastholdes og indholdet kan udtrykkes præcist. Dette gør imidlertid også den skriftlige kommunikation vanskelig i mange sammenhænge. Når der eksempelvis er behov for at drøfte forhold, der involverer relationer og følelser, er det mere givtigt at tale sammen. ForældreIntra er imidlertid et nyttigt og positivt tiltag i forhold til det voksende, gensidige behov for informationsudveksling. Fra skolens side har vi mulighed for at informere bredt om nye tiltag fra Undervisningsministeriet, kommunen og skolen selv. Livet i skolens hverdag kan formidles i ord og billeder og give forældrene bedre mulighed for at følge deres børn i skolen. Skolebladet udgives nu i papirudgave fire gange årligt, men artikler og billeder udgives løbende i web-udgaven på hjemmesiden. Vi har absolut intentioner om fortsat at øge informationsniveauet gennem ForældreIntra og hjemmesiden såvel fra ledelsens som fra medarbejdernes side. Vi ønsker, at fortælle de gode historier om Lystrup Skole. Derfor kontakter vi den lokale presse, når der foregår aktiviteter på skolen, som offentligheden kan være interesseret i at kende til. 17

18 Intern kommunikation I enhver organisation af en vis størrelse er det en udfordring og til tider en forudsætning at den interne kommunikation følger med organisationens udvikling, - således også på Lystrup Skole. De løbende strukturændringer kræver nye mødefora og kommunikationsaftaler. Vi har udviklet den interne brug af SkoleIntra (PersonaleIntra) i takt med organisationsudviklingen i bred forstand og med hensyntagen til de psykiske og fysiske barrierer, der opstår ved indførelse af et så indgribende, nyt medium. Anvendelse af PersonaleIntra foregår efterhånden uproblematisk. Der vil dog fortsat være behov for at justere de interne - praktiske og etiske - aftaler om anvendelse af systemet. 18

UDVIKLINGSPLAN LYSTRUP SKOLE

UDVIKLINGSPLAN LYSTRUP SKOLE UDVIKLINGSPLAN LYSTRUP SKOLE 2008 Indhold 1. Præsentation og grundlag 2. Status, opgaver, mål Ledelse Personale Organisation Drift Læring og udvikling Rummelighed Trivsel og sundhed Forældreinddragelse

Læs mere

Lystrup skole - Årsrapport

Lystrup skole - Årsrapport Lystrup skole - Årsrapport 1. Indledning Dette er årsrapporten for Lystrup skole Århus kommune, over skolens deltagelse i Sundskolenettet.dk i skoleåret 2011-2012. 2. Udviklingsplan Følgende er fra skolens

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam.

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam. SFO - ledelsesteam: Det er ledelsens opgave at sikre en optimal fungerende SFO indenfor de rammer og konkrete vilkår, som bl.a. er beskrevet i folkeskoleloven, kommunens/b/u forvaltningens mål nævnt i

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Skolens målsætning: Årsrapport 2011

Skolens målsætning: Årsrapport 2011 Præsentation af Løkkemarkskolen Skolestart På indskrivningsdagen er skolelederen, SFO-lederen og BH.-klasselederen tilstede. Indskrivningsdagen afholdes som et arrangement, hvor skolen præsenteres. Børnene

Læs mere

Årsrapport 2009 for Storebjergskolen

Årsrapport 2009 for Storebjergskolen Årsrapport 2009 for Side 1 af 11 1. Sammendrag Vi synes, vi har en velfungerende skole med stor fokus på trivsel, kvalitet og engagement (elevernes faglige standpunkt er godt, sygefraværet faldende, trivslen

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013 Fjelsted Harndrup Skole Pædagogiske processer Kvalitetsrapport 2009-2011 Fra udviklingsplan 09-11 Helhed og sammenhæng Sundhed med omtanke, inklusion,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206)

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART OG ALDERSBLANDEDE GRUPPER START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) 1 Indledning Udvidet skoledag med rullende skolestart har været på Christinelystskolens dagsorden gennem længere

Læs mere

Principper for den løbende evaluering

Principper for den løbende evaluering Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Udviklingsplan 2012. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning

Udviklingsplan 2012. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Udviklingsplan 2012 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Af Merete Milvertz, SFO-leder og Vibeke Dilling Hermansen, Skoleleder Lærere og pædagoger løser to ligeværdige, men væsensforskellige opgaver I

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

2012-14. Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

2012-14. Viby Skole. Lokal Udviklingsplan Lokal Udviklingsplan Viby Skole 2012-14 Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 25 klasser og ca. 500 elever mår at være en attraktiv skole,

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Organisationsplan for Hundige Lille Skole

Organisationsplan for Hundige Lille Skole Organisationsplan for Hundige Lille Skole Indledning og formål Formålet med denne organisationsplan er at fremme Hundige Lille Skoles mål og virke og derved sikre gode arbejdsforhold for alle ansatte på

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere