UDVIKLINGSPLAN LYSTRUP SKOLE

Transkript

1 UDVIKLINGSPLAN LYSTRUP SKOLE 2009 PRÆSENTATION AF LYSTRUP SKOLE... 2 LEDELSE... 3 PERSONALE... 4 ORGANISATION... 5 DRIFT... 7 LÆRING OG UDVIKLING... 8 RUMMELIGHED INTEGRATIONSPOLITIKKEN TRIVSEL OG SUNDHED FORÆLDREINDDRAGELSE KOMMUNIKATION

2 Præsentation af Lystrup Skole Beliggenhed og fysiske rammer. Lystrup Skole ligger i Lystrup, lidt nord for Århus, hvortil der er udsigt. Skolen er fra 1974 og bygget i ét plan, opdelt i fem huse med klasseværelser, SFO-lokaler og fællesrum, kantine samt en fagfløj med bl.a. svømmehal. På skolens grund er der sportsplads og flere legepladser samt et åbent græsareal. Bebyggelsen i skoledistriktet er meget blandet og består af villaer, rækkehuse, tæt-lav-bebyggelse og boligblokke. Børn og voksne. Vi er 580 børn fra børnehaveklasse til 9. klasse på skolen. Skolefritidsordningen har ca. 250 børn fordelt på to afdelinger, én på skolen for klasse og én lidt væk fra skolen for klasse. Vi er modtagerskole for pt. 35 børn fra Århus Vest med dansk som andetsprog. Det pædagogiske personale består af 38 lærere, 20 skolepædagoger og fire børnehaveklasseledere, og det øvrige faste personale tæller sekretærer, teknisk-servicemedarbejdere, rengørings- og kantinemedarbejdere. Det står vi for... Skolens målsætning og værdigrundlag Vi er en skole, der løbende bestræber sig på forandring i takt med udviklingen i samfundet. Vi arbejder med Folkeskoleloven og Århus Kommunes børn- og ungepolitik som overordnet målsætning, - herunder kommunens værdier troværdighed, respekt og engagement. Vi har udformet vores eget værdigrundlag, som ud over Århus Kommunes værdier indeholder værdierne arbejdsglæde, anerkendelse, ansvarlighed, fællesskab, rummelighed, tydelighed og åbenhed. Betydningen af værdierne er uddybet og kan findes på skolens hjemmeside Særlige indsatser og udfordringer Skolestarten Skolestarten og de første skoleår har høj prioritet hos os. Et tæt samarbejde med forældrene og daginstitutionerne er grundlaget for, at vi kan give det enkelte barn optimale muligheder ved overgangen til skoleverdenen. Vi har forventninger til forældrene om at bidrage med støtte til deres barn og med interesse og engagement i forhold til fastlæggelse af normer og værdier i det fællesskab, der er rammen om barnets skolegang. I bestræbelsen på at skabe helhed og sammenhæng i børnenes hverdag lægger vi stor vægt på at udnytte børnehaveklasseledernes, skolepædagogernes og lærernes forskellige faglige, professionelle kunnen i et tæt samarbejde. Vi arbejder med udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger med inspiration fra teorien om læringsstile, og vi arbejder som H-institution med social- og specialpædagogik med fokus på børn med særlige behov. Børn med særlige behov Det er en stor opgave og udfordring at arbejde med H-børn og børn med særlige behov. Skolen er rummelig, og det etiske udgangspunkt er, at der er plads til alle børn. Rummelighed forudsætter dog grænser. Vi sætter grænser for børns adfærd og vi arbejder med forandring og udvikling af deres adfærd og relationer med en anerkendende tilgang, idet vi forudsætter, at børn har et positivt motiv for deres handlinger. 2

3 Trivsel og ansvarlighed Trivsel og ansvarlighed er nøglebegreber for alle børn og ansatte på Lystrup Skole. Vi søger at skabe god trivsel gennem bevidst arbejde med børnenes sociale relationer, og vi betragter tryghed, selvværd, selvtillid, glæde og humor som nødvendige forudsætninger for et godt skole- og arbejdsliv. Vi arbejder aktivt for at minimere mobning og har en handlingsplan til imødegåelse af mobning på alle niveauer. Vi uddanner eleverne til at være mæglere for hinanden, når konflikter er ved at opstå, og vi arbejder målrettet på, at de store elever skal være gode rollemodeller for de mindre. Ledelse Skolens ledelsesteam består af skoleleder (19 års ledelseserfaring, PD i ledelse), pædagogisk leder og souschef (to års ledelseserfaring, i gang med PD i ledelse), administrativ leder (36 års erfaring fra kommunal forvaltning, heraf de fleste i ledende stillinger) og SFO leder (19 års ledelseserfaring, ORKON lederuddannelse). Vi arbejder i ledelsesteamet med udvikling af teamledelse og opgavefordeling, bl.a. med afsæt i typeindikatorerne fra MBTI. Teknisk serviceafdeling ledes af teknisk serviceleder, rengøringen koordineres af vores tilsynsassistent, og vi har en leder i kantinen alle tre med reference til administrativ leder. I SFO s to afdelinger er ansat fritidspædagogiske ledere med reference til SFO-lederen. Indsats i skoleåret 2009/10: Teamledelse Effekt Ydelser: Mål: Indikatorer: at skabe tydelighed i ledelse klar og tydelig opgavefordeling udnyttelse af teamdeltagernes forskellige styrker løbende drøftelse og beslutning af opgavefordeling fælles evaluering af udvalgte ledelsestemaer (selvevaluering) dialog med medarbejderne om deres opgaver (jfr. ny arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere) Organisering: Resurser: ledelsesmøder møder med medarbejderteam, herunder TUS samtaler med medarbejderne, herunder MUS ledelsestid 3

4 Evaluering: medarbejdernes vurdering (gennem MUS og TUS) selvevaluering løbende og ved skoleårets afslutning Personale Skolens personale består ud over ledelsen - af: 38 lærere, 4 børnehaveklasseledere 16 skolepædagoger, 2 pædagogmedhjælper, 2 AKT-medarbejdere 2 skolesekretærer, 4 teknisk servicemedarbejdere, 6 rengøringsassistenter, 1 kantineleder Lærergruppen består for to tredjedeles vedkommende af lærere med en del eller meget erfaring og en tredjedel med noget mindre erfaring. Idet elevtallet er stigende, bliver vi også flere lærere. Pædagoggruppen er ligeledes vokset de senere år i takt med det stigende børnetal. Ca. halvdelen af pædagogerne og en fritidspædagogisk leder - er blevet ansat inden for de seneste tre år. En læsevejleder er blevet uddannet og har fungeret et år. Vi har endvidere uddannet to mentorer for lærerstuderende. Det har endnu ikke været muligt at finde resurser til uddannelse af naturfagsvejleder, engelskvejleder og matematikvejleder. Fagene læses i meget stor udstrækning af lærere med liniefagsuddannelse eller stor undervisningserfaring i de aktuelle fag. Efteruddannelse I forbindelse med Børn og Unges indsats Lyst til at lære certificeres en af vore lærere fra udskolingen i 2009 i læringsstile. Vi prioriterer i øvrigt korte kurser i læringsstile til mange lærere og pædagoger. Vi prioriterer endvidere fortsat uddannelse af medarbejdere i førstehjælp. Indsats i skoleåret 2009/10: Sygefravær For nogle få år siden var sygefraværet i lærergruppen meget lavt set i relation til skolerne i Århus. De sidste to år har sygefraværet ligget omkring gennemsnittet for kommunen. I gruppen af skolepædagoger har fraværet i nogle år været på eller lidt over gennemsnittet i Århus, bl.a. pga. flere langtidssyge. Blandt rengøringspersonalet er sygefraværet det seneste år stærkt faldende fra et niveau en del over gennemsnittet i Århus. Effekt Mål: at nedbringe det gennemsnitlige sygefravær med én dag på årsbasis i alle personalegrupper 4

5 Ydelser Organisering Resurser Implementering af nyformuleret stresspolitik Foredrag/oplæg om stress i organisationen Løbende offentliggørelse af medarbejdernes gennemsnitlige sygefravær Omsorgs- og sygefraværssamtaler efter Børn og Unges og skolens interne retningslinier Ny stresspolitik og oplæg om stress på et fælles personalemøde Løbende opfølgning i MED-udvalget Udgift til oplægsholder Diverse medarbejdermøder Organisation Indsatsområdet Storteamopdeling i skoleåret 2008/09 blev ikke gennemført som planlagt. Efter vedtagelsen af den nye arbejdstidsaftale på lærerområdet besluttede vi at udsætte evalueringen af storteamopdelingen, idet vi forudså, at implementering af arbejdstidsaftalen og evalueringsprocessen gensidigt ville påvirke hinanden. I planlægningen af skoleåret 2009/10 har vi været nødsaget til at slække på princippet om, at lærerne helst kun skal have timer i ét storteam. Indsatsen om evaluering af storteamopdelingen sættes derfor igen på dagsordenen i skoleåret 2009/10, og indtil da er organiseringen uændret. Det pædagogiske personale er organiseret i fire storteam, der hver har en koordinator: Udskolingsteam, 12 lærere Mellemtrinsteam, 11 lærere Indskolingsteam, 17 lærere og børnehaveklasseledere SFO-team, 20 pædagoger I indskolingen arbejder SFO-teamet og indskolingsteamet sammen. Vi kalder det pæ-læsamarbejde. De fire storteam behandler spørgsmål i relation til hverdagen i undervisningen og fritidspædagogikken. Storteamene leverer hver to repræsentanter til skolens strategiske udviklingsudvalg, hvori ledelsen også deltager. Spørgsmål i relation til skolens udvikling på kort og lang sigt drøftes i udvalget, og forslag til indsatsområder og målformuleringer indstilles herfra gennem pædagogisk råd til ledelsen til beslutning. I relation til undervisning og fritidspædagogik har vi udvalg og funktions-personer, som koordinerer en række opgaver. Herunder bl.a. skolebiblioteket med tre skolebibliotekarer, specialcenteret med fire specialundervisningslærere og fire AKT-medarbejdere, tekniske og pædagogisk IT-vejledere samt formænd for fagudvalg. 5

6 Spørgsmål om samarbejde mellem personalegrupperne, arbejdsmiljø og sikkerhed koordineres i MED-udvalget. Vi prioriterer arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen højt og er netop i foråret 2009 blevet arbejdsmiljøcertificeret. Det fysiske miljø følges af fire sikkerhedsgrupper, og ledelse og tillidsrepræsentanter har månedlige møder, hvor vi tager temperaturen på det psykiske arbejdsmiljø. Indsats i skoleåret 2009/10: Evaluering af storteamopdelingen / sammenhæng Det pædagogiske personale har de sidste syv år været inddelt i fire storteam: udskoling, mellemtrin indskoling og SFO. Indskoling og SFO har et tæt samarbejde. I foråret 2006 formulerede vi følgende: Formål med afdelingsopdelingen (storteamopdelingen) Storteamet er en organisatorisk enhed, der giver mulighed for fleksibilitet i tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen der danner ramme om lærernes og pædagogernes samarbejde og erfaringsudveksling og dermed delvist om deres kvalifikations- og kompetenceudvikling Formål for det enkelte storteam Fastsættelse af generelle mål (faglige, sociale, personlige og kulturelle) og evalueringsformer for aldersgruppens læring Organisering af undervisningen, så den tilgodeser mulighed for faglig fordybelse, differentiering og tværgående emner samt projekter Forum for didaktisk diskussion og udvikling i relation til aldersgruppen og til skolens fælles mål og indsatsområder. Effekt Mål Vi vil beslutte os for den fremtidige storteamopdeling Indikatorer Temaet dagsordenssættes og behandles fra efteråret 2009 i de relevante råd og udvalg, herunder i skolebestyrelsen Ydelser Vi vil diskutere og beslutte storteamopdelingen med udgangspunkt i ovenstående formulering fra 2006 samt de erfaringer, vi har gjort de senest tre skoleår. Diskussionerne foretages med oplæg fra ledelse og pædagogisk udvalg på storteammøder, lærermøder, pædagogmøder og i pædagogisk råd og skolebestyrelsen. Beslutning træffes efter høring i skolebestyrelsen senest ved udgangen af marts

7 Organisation Temaet behandles i allerede eksisterende organer Ressourcer Der skal som udgangspunkt ikke afsættes særlige økonomiske ressourcer til indsatsen Evalueringsplan Evaluering af processen foretages i pædagogisk råd senest i marts 2010 Drift Efter et enkelt år med driftsoverskud på skolens regnskab har vi nu igen et akkumuleret underskud. Driftsunderskuddet i 2008 har to hovedårsager: stigende faste udgifter til energi, licenser mv. samt uforudsete udgifter til dækning af støtte til enkeltelever, der ikke har kunnet rummes i normalundervisningen. Vi må desværre budgettere med et driftsunderskud i Timetallet for den obligatoriske undervisning nærmer sig det lovmæssige minimum, og vi har meget få timer til tolærerordning, holddannelse mv. Vi prioriterer resurser til specialundervisning, herunder i særlig grad AKTfunktionen, idet vi vurderer arbejdet med børnenes trivsel højt. Lærernes undervisningsprocent vurderes ikke at kunne være højere med den givne resursetildeling. Undervisningsmidler er en lille del af skolens budget, men dog et område, hvor det teknisk er muligt at holde igen på udgifterne og det har vi gjort. Vi har behov for at investere i undervisningsmidler i de kommende år. Udgifter til lærernes efter- og videreuddannelse har de senere år næsten udelukkende været til korte faglige/pædagogiske kurser. Vi har prioriteret læsekurser og vil i det kommende år prioritere kurser i læringsstile. Vi har endnu ikke uddannet naturfags-, engelsk- og matematikvejleder. Det fysiske miljø har stor betydning for det psykiske arbejds- og undervisningsmiljø. Derfor ville det være ønskeligt løbende at kunne vedligeholde skolens bygninger og inventar. Indvendig vedligeholdelse af bygninger og reparation og nyindkøb af inventar har været lavt prioriteret de senere år. Vi har bl.a. behov for udskiftning af beskadigede karlithlofter og udskiftning og nyindkøb af skolemøbler og skabe. De udendørs legepladser er indskrænket som følge af større sikkerhedskrav. Vi kunne ønske at have midler til en kraftig forbedring af legepladserne og udvikling af udendørs læringsmiljøer. Der er en positiv økonomi i skolefritidsordningen med et pænt akkumuleret overskud. De opsparede midler tænkes foreløbig anvendt i forbindelse med etablering af en ny afdeling på Elstedgård, udvikling af et anderledes udendørs læringsmiljø samt kompetenceudvikling. Resurser til rengøring er fortsat på et absolut minimum. Med et nu stabilt og dygtigt rengøringspersonale fungerer rengøringen dog fornuftigt. 7

8 Med en aktiv kost- og sundhedspolitik som grundlag har vi valgt at støtte skolens kantine økonomisk. Den samlede økonomi tillader dog ikke, at driftsunderskuddet i kantinen varer ved. Læring og udvikling Vi arbejder ud fra den læringsforståelse at børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer at børn har forskellige måder at lære på at en sammenhængende indsats på tværs af alle områder styrker læring og udvikling at indsatsen skal vurderes og evalueres med udgangspunkt i fælles forventninger til, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings- og alderstrin Vi har fokus på skolestarten, herunder overgangen fra daginstitution til skole. Et tæt samarbejde med forældrene og daginstitutionerne er grundlaget for, at vi kan give det enkelte barn optimale muligheder ved overgangen til skoleverdenen. Vi har forventninger til forældrene om at bidrage med støtte til deres barn og med interesse og engagement i forhold til fastlæggelse af normer og værdier i det fællesskab, der skal være rammen om barnets skolegang. I den faseopdelte skole er der fokus på alle overgange. Den tryghed, som børnene får i f.eks. indskolingsafdelingen, må ikke tabes på gulvet ved overgangen til mellemtrinnet. Derfor sikrer vi, at der er samarbejde mellem afgivende lærere og pædagoger og de nye lærere. På den ene side skal børnene opleve tryghed, når de rykker op i den nye afdeling, og på den anden side skal de opleve, at der stilles nye og større forventninger og krav til dem. Undervisningens indhold tager sit afsæt i fagenes formål og trinmål, som i ganske detaljeret form beskriver forventningerne til børnenes kunnen på bestemte tidspunkter. Hermed er det imidlertid ikke sikret, at børnene når målene på samme tid, nogle børn når ikke målene til tiden, og nogle når dem før tiden. Sprog og læsning Sprog og læsning har været et indsatsområde i skoleåret 2009/10. Målet var at skabe og fastholde større læselyst samt at give eleverne et større læseudbytte. Ydelserne var gennemførelse af såkaldte læsebånd, etablering af lektiecafé, fokus på faglig læsning og koordinering af det sproglige, læseforberedende arbejde i børnehaveklasserne. Evalueringen viser, at indsatsen har båret frugt. Der er kommet endnu større fokus på sprogarbejde og læsning, og arbejdet fortsætter. Efter to gange tre ugers læsebånd, hvor alle elever læste en halv time til tre kvarter hver dag, udtrykkes fra såvel lærer- som elevside stor tilfredshed. Mange elever, der ikke har været vant til at læse meget, udtrykker glæde ved læseoplevelsen, og mange siger, at de er blevet hurtigere læsere. Det valide resultat af indsatsen og læseundervisningen i almindelighed vil vise sig i de standardiserede læsetests. 8

9 I lektiecaféen har skolepædagogerne fået oplæg fra vores læsevejleder om læsning, skrivning og skriftsprogsstimulerende miljøer. Erfaringen fra årets arbejde er, at børnene har haft et minimalt behov for direkte lektiehjælp. Kræfterne har derfor fortrinsvis blevet brugt på at understøtte børnenes færdigheder og lyst til at lære mere. Der er lagt vægt på skrivning og indholdssøgning på internettet. Indsatsen om faglig læsning har skabt opmærksomhed hos faglærere på betydningen af det enkelte fags sproglige særkende. Alle lærere har modtaget et fælles oplæg om faglig læsning, og nogle faggrupper har mere intensivt arbejdet med ord- og begrebsdefinitioner, elevernes forforståelse mv. Det anbefales, at en klasses faglærere samarbejder om læseteknikker, arbejdsvaner mv. Som et resultat af sprog-indsatsen i børnehaveklasserne har vores læsevejleder udarbejdet et memorandum for lærernes undervisning. Skriftet beskriver det læseforberedende indhold og præciserer opgavefordelingen mellem børnehaveklasselederen og læreren. Skolens evalueringskultur I skoleåret 2008/09 har vi arbejdet med indsatsområdet Skolens evalueringskultur. Målet med indsatsen var: At rodfæste en stærkere evalueringskultur på elevniveau, medarbejderniveau og ledelsesniveau. Evaluering af indsatsen viser generelt, at beskrivelsen af evalueringskulturen i notatet Evalueringskulturen på Lystrup Skole, , fortsat er gældende. Evaluering på elevniveau og medarbejderniveau var temaer i årets MUS- og TUS-samtaler med lærerne. En sammenfatning af samtalerne viser, at der på elevniveau anvendes flere forskellige evalueringsredskaber, afhængigt af fag, børnenes alder og lærerens vurdering af behovet for anvendelse af redskaber. Der skrives elevplaner og gennemføres obligatoriske tests for alle børn. Standardiserede tests anvendes efter en internt besluttet plan i fagene dansk og matematik. Derudover benytter lærerne i stort set alle fag i vid udstrækning indkøbt og selvproduceret testmateriale, for at kunne vurdere det enkelte barn og tilrettelægge undervisningen differentieret. Evalueringsredskaber som portfolio, logbog, kan-kan-næsten-skemaer, selvvurderingsskemaer og refleksionsbreve anvendes i de klasser, hvor lærerne vurderer at have glæde af de enkelte redskaber. Generelt viser opsamlingen, at disse redskaber anvendes i et relativt lille omfang. De fleste lærere giver udtryk for, at de får og har - et godt billede af elevernes kunnen via den daglige undervisning. På medarbejderniveau har vi i TUS-samtalerne drøftet samarbejdet i lærerteamene i indskolingen lærer-pædagogteamene med udgangspunkt i teamenes konkrete opgave: at skrive en social udviklingsplan for klassen. Samarbejdet i teamene fungerer generelt godt, men naturligt nok forskelligt, bl.a. afhængigt af deltagernes kendskab til hinanden. Opsamlingen viser, at det giver god mening for specielt nye team at bruge tid på at tale om deltagernes præferencer for samarbejde, deres individuelle styrke- og svage sider, måden at samarbejde på og selvfølgelig indholdet i samarbejdet. Rammer og vilkår for samarbejdet skal afklares fra starten, gerne med oplæg og støtte fra ledelsen. På ledelsesniveau havde vi sat som mål at skrive et lokalt ledelsesgrundlag. Det er ikke blevet til noget. Vi har afholdt ledelsesmøder stort set hver uge, hvor opsatte mål og ydelser løbende er blevet 9

10 evalueret. Gennem den daglige respons fra medarbejderne ved vi, at tydelighed i ledelse og klare rammer for medarbejdernes opgaveløsning er afgørende forudsætninger for succes. Endvidere at ledelsesinformation og opdatering af retningslinier og beslutninger overalt i organisationen er nødvendige forudsætninger for god ledelse. Indsats i skoleåret 2009/10: Lyst til at lære Differentiering har været i fokus på Lystrup Skole i mange år. I nyere tid blev arbejdet i rammesat gennem et projekt i samarbejde med vores naboskole, Elsted Skole, og alle daginstitutionerne i Lystrup/Elsted med udgangspunkt i teorierne om De Mange Intelligenser og Dunn og Dunns Læringsstile. Målet var at skabe den røde tråd i det pædagogiske arbejde fra vuggestue til skole gennem fælles referencer og pædagogisk sprog - og etablering af kontinuitet og sammenhæng i anvendelse af pædagogiske metoder. Vi formulerede en kort beskrivelse af det aftryk, som projektet gav på Lystrup Skole: Læringsmiljø i indskolingen. Her tre får efter projektets afslutning er fokus blevet flyttet fra De Mange Intelligenser til Læringsstile, dog sådan at forstå at vi fortsat henter inspiration fra forskellige teorier. Vi oplevede, at teorien om læringsstile umiddelbart havde mere operativ relevans, og med det stærke fokus, der har været på læringsstile det seneste år, har teorien smittet af på skolens virke også ud over indskolingen. Lystrup Skole har ansøgt og er blevet bevilget deltagelse i Børn og Unges pilotprojekt Lyst til at lære. Skolens eget delprojekt bliver beskrevet ultimo august Effekt Ydelser Mål: at styrke differentiering og udbrede kendskab og erfaringer til arbejdet med læringsstile deltagelse i Børn og Unges pilotprojekt projektgrupper i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen certificering af en lærer i læringsstile en-dagskurser i læringsstile til en række lærere og pædagoger Organisation Resurser nedsættelse af projektgruppe, bestående af lærere fra hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, ledet af skolelederen udgifter til delvis dækning af certificering af en lærer vikarudgifter for lærere og pædagoger, der skal på en-dagskurser 10

11 Rummelighed I skolens værdigrundlag står bl.a.: Vi arbejder for en rummelig skole, hvor forskellighed opleves som en styrke, - både blandt børn og blandt voksne. Vi reagerer, hvis børn er nedladende i forhold til andre børns sociale og kulturelle baggrund, herunder holdninger og udseende. I det kollegiale samarbejde er der plads og ret til uenighed og forskellighed. Rummelighedsbegrebet er direkte knyttet til organisationens, gruppens og den enkelte persons værdier. Man kan derfor ikke tale om rummelighed, uden også at tale om værdier. Et af vore egne indsatsområder i skoleåret 2008/09 har været Skolens værdier i relation til de udfordrende børn. Målet var: At formulere et værdigrundlag med udgangspunkt i arbejdet med de udfordrende børn Vi har været gennem en længerevarende og meget spændende proces, inden vi besluttede et værdigrundlag. To elementer har i særlig grad præget arbejdet - kommunikation og grænser: Kommunikation og etik er væsentlige faktorer i forhold til begrebet rummelighed. Arbejdet med forskellighed og uenighed lettes betydeligt, hvis kommunikationen foregår etisk ordentligt - og sproget er i sig selv er en faktor, der indgår i vurderingen af rummelighedens grænser. Der skal være tydelige grænser for børns fysiske og verbale adfærd, men når grænserne overskrides og det er blevet markeret skal vi handle med en anerkendende tilgang, idet der stort set altid er en god forklaring på, hvorfor barnet agerer uhensigtsmæssigt. Ofte har barnet ikke personlige, relationelle eller kulturelle forudsætninger for at kunne handle fornuftigt, når det stilles i pressede situationer. Værdigrundlaget kan læses i sin helhed på skolens hjemmeside ( Indsats i skoleåret 2009/10: Anerkendende pædagogik (og de udfordrende børn) I skolens værdigrundlag står: Vi har en positiv tankegang om børn, forældre og kolleger. Vi har fokus på barnets resurser og styrkesider. Målet er fremgang og udvikling. Vi har øje for børns positive intentioner, uagtet at deres adfærd og attituder kan være uhensigtsmæssige. Vi kan tage afstand fra barnets handling, men ikke for barnet som person. Vi giver børn lov til at forklare sig og støtter børn i at fremføre synspunkter, holdninger og forklaringer i en konflikt. Konflikter løses ofte, hvis parterne får mulighed for at ytre sig Vi søger at møde børnene med en anerkendende tilgang i forhold til deres personlige, sociale, faglige og kulturelle forudsætninger. I situationer hvor det ikke er muligt for de primære voksenkontakter at løse opgaver vedrørende de udfordrende børn, indgår AKT-teamet bestående af to lærere og to socialpædagoger i opgaveløsningen. AKT-teamets funktion er at støtte børn, så de i størst muligt omfang kan blive i 11

12 deres normale klasser og relationelle sammenhænge. I AKT-arbejdet indgår således ikke kun det aktuelle barn, men også de personer, som barnet har relationer til - kammerater, lærere, pædagoger, forældre og andre. Som støttesystem i arbejdet med de udfordrende børn udarbejder vi i samarbejde med forældrene handleplaner, som dokumenterer en fælles viden om barnet og dets relationer, og som sikrer fælles kendskab til de mål og handlinger, der iværksættes. Vi har de seneste to år arbejdet med de udfordrende børn, senest har det resulteret i en beskrivelse af vores værdigrundlag. Det var i forbindelse med det arbejde, der opstod et behov for at undersøge og blive klogere på hvordan vi arbejder med anerkendende pædagogik. Effekt Ydelse Mål: Afklaring af vores opfattelse af anerkendende pædagogik Tydeliggørelse af hvordan vi arbejder med anerkendende pædagogik Vi vil afholde en pædagogisk dag med eksterne undervisere, der skal hjælpe os i processen frem mod at blive endnu mere anerkendende i vores tilgang til børnene på skolen. Den pædagogiske dag skal følges op af tiltag i undervisning og fritid, og erfaringer skal udveksles og opsamles på fællesmøder og på teammøder. Organisation Ressourcer Pædagogisk Udvalg (PU) arrangerer i samarbejde med ledelsen dagen og står for afviklingen af den. Der afsættes et beløb til forplejning på dagen og til ekstern underviser samt evt. materialer. Indikatorer/evaluering Vi får afklaret vores forståelse af anerkendende pædagogik og får redskaber til at arbejde med anerkendende pædagogik i praksis. Evaluering sidst på skoleåret på lærermøde og pædagogmøde. Integrationspolitikken Lystrup Skole modtager børn med et ikke ubetydeligt behov for dansk som andetsprog fra Ellekærskolens distrikt. Vi har i alt ca. 45 børn med dansk som andetsprog fra vores eget og fra Ellekærskolens distrikt, hvoraf de ca. 20 har behov for særlig tilrettelagt undervisning i dansk. Det har ikke vist sig vanskeligt at rumme det aktuelle antal tosprogede børn. Forældrene er interesserede i, at der skabes de bedst mulige rammer for, at deres børn lærer det danske sprog, og langt de fleste priser muligheden for, at deres børn omgås danskere og dansk kultur. Omvendt giver de etnisk ikke- 12

13 danskere os en mulighed for at nyde godt af input fra deres hjemlige kulturer. Målsætningen for kommunens integrationspolitik er: At styrke sammenhængskraften i det århusianske samfund og at alle uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår som aktive medborgere med respekt for de grundlæggende demokratiske værdier. Etniske minoriteter skal have reelt samme muligheder, rettigheder og pligter som byens andre borgere. Vi har som resten af Område 3 i Århus Kommune - deltaget Børn og Unges medborgerskabsprojekt. Vi har arbejdet med klassemødet som metode og gjort en indsats for at alle vore børn og unge kan udvikle evne og vilje til demokratisk medborgerskab. Klassemødet - evaluering Klassemødet er et forum for udvikling af elevernes sociale kompetencer og klassens fællesskab og trivsel. Overordnet er målet med det lokale bidrag, at eleverne får forudsætninger for at tage aktivt del i demokratiske processer gennem klassemødet. Her følger et uddrag af evalueringen: Ifølge de voksne har eleverne bestemt erfaret, at dialogen og de kompromiser, som opstilles på baggrund af dialog i klassemødet, er den eneste acceptable løsning på konflikter af enhver art. Både voksne og børn er enige om, at eleverne (også de udadreagerende) lytter til hinanden og udviser empati. Mange klasser har organiseret specielle aktiviteter for de stille elever, så de kunne udtrykker tanker og følelser, men flere voksne giver udtryk for at det har været svært at give disse elever fokus nok. De peger på, at her er der et udviklingsområde. Eleverne oplever, at de får både respons på positiv og negativ adfærd. Eleverne oplever, at begge former for respons gives med stor respekt for dem. Eleverne oplever, at det er ok at diskutere. De oplever, at man skal kunne argumentere for sit synspunkt, og de oplever, at der gives tid nok til at diskutere færdig. Eleverne giver udtryk for, at den voksne hjælper eleverne i klassemødet. De har i dette skoleår oplevet, at de er blevet mere selvkørende i deres arbejde med at løse konflikter. Vi vil fortsætte arbejdet med klassemødet. En af vores erfaringer er at det kræver et langt sejt træk at opbygge en demokratikultur. Vi skal derfor fortsætte arbejdet med de gode erfaringer vi har fra dette skoleår. Trivsel og sundhed - Trivsel I skolens værdigrundlag står: Vi har AKT-medarbejdere, hvis opgave er at styrke børns trivsel. Vi udarbejder en social udviklingsplan i alle klasser. Vi har elevmæglere, der støtter de yngste børn i frikvartererne og i konfliktsituationer. Vi accepterer ikke mobning. Vi har en anti-mobbehandleplan Trivsel og ansvarlighed er nøglebegreber for alle børn og ansatte på Lystrup Skole. Vi søger at skabe god trivsel gennem bevidst arbejde med børnenes sociale relationer, og vi betragter tryghed, 13

14 selvværd, selvtillid, glæde og humor som nødvendige forudsætninger for et godt skole- og arbejdsliv. I skoleåret 2008/09 har vi arbejdet med indsatsområdet Elevernes trivsel. Målet med indsatsen var: Alle børn skal trives godt i skolen og føle sig sunde og raske Alle børn skal opleve, at skolen er et sted, der fremmer fællesskab og beskytter dem mod mobning og andre krænkelser Lærere og pædagoger har i klassens sociale udviklingsplan beskrevet tiltag for øget trivsel. Både medarbejdernes og elevernes trivsel har været omdrejningspunkt i teamudviklingssamtaler. Evalueringen viser, at der opleves øget trivsel blandt eleverne som resulterer i færre konflikter og forstærker de sociale relationer. Vi har igen i dette skoleår uddannet et nyt hold elever fra 6. og 7. klasse til at være mæglere for indskolingsbørnene, når konflikter er ved at opstå eller er i gang. Vi arbejder dermed målrettet på, at de store elever skal være gode rollemodeller for de mindre. Indskolingsmedarbejderne oplever, at elevmægleren gør en betydelig forskel for at de mindste børn føler sig trygge og har det godt. De lærere, der har elevmæglerne i deres klasser, oplever at elevmæglerne generelt udvikler større personlig ansvarlighed sammenlignet med deres klassekammerater. Vi arbejder aktivt for at minimere mobning og har en handlingsplan til imødegåelse af mobning på alle niveauer. - Sundhed Bedre sundhed for børn og unge forudsætter en målrettet indsats på flere niveauer og at vi alle påtager os et ansvar. Forældrene har et særligt ansvar for at sikre, at deres børn i en tidlig alder får indarbejdet gode og fornuftige sundhedsvaner, og målet om bedre sundhed kan kun nås, hvis det enkelte barn og den enkelte unge selv vil arbejde for det. Vi har i skoleåret 2008/09 haft to indsatsområder om sundhed: Handleplan for bevægelse Vi havde to mål: At eleverne bevæger sig 60 minutter om dagen, fordelt i løbet af hele dagen. At eleverne får et øget bevidsthed om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og trivsel. Vi har afholdt fem bevægelses-aktiviteter i løbet af skoleåret: store legedag, cykelkampagne, Aktiv rundt i Danmark, motionsdag og idrætsdag. Flere af aktiviteterne har også bidraget med viden om, hvordan kroppen fungerer. Det har ikke været muligt at måle effekten af aktiviteterne, men vi gentager dem i det kommende skoleår i håb om, at børnene bliver motiveret til at bevæge sig i dagligdagen. Handleplan for mad og måltider (kost) Som overordnet mål havde vi vedtaget: At skabe viden om, hvordan et sundt og regelmæssigt måltidsmønster og andre rammer om måltiderne påvirker trivsel, sociale kompetencer og indlæringsparathed. 14

15 Som led heri havde vi fastsat en række delmål, der tog sigte på at fremme interessen for at spise frugt og grønt og ikke mindst at sikre mulighed for, at elever kunne få sunde og nærende mellemmåltider, f.eks. om formiddagen og efter skoletid, før eleverne gik til fritidsaktiviteter m.v. Det var endvidere et delmål at gøre kantineområdet til et hyggeligt og rart sted at opholde sig, så eleverne i stort tal ville finde interesse i at spise deres mad her i fællesskab med andre og opleve et fællesskab omkring måltidet. Når det gælder grønt, udbydes fra kantinen nu fire dage ugentligt en velassorteret salatbar, som er blevet meget populær blandt såvel børn som voksne. Med hensyn til frugt er der stadig lang vej til et ønskeligt niveau. Mellemmåltider kan nu købes i den store pause om formiddagen, hvorimod det endnu ikke har været muligt at tilbyde måltider efter skoletid. Det har også været ønskeligt, at der på skolen blev etableret én eller helst flere vandposter, hvor det blev muligt at få afkølet, frisk drikkevand. Indsats i skoleåret 2009/10: Sund skole - SundSkoleNettet.dk Beskrivelse Vi vil videreføre vores sundhedsarbejde med fokus på det hele menneske. Vi vil iværksætte en længerevarende indsats der skal højne den generelle sundhedstilstand. Nogle af elementerne bliver det videre arbejde med kostpolitikken og bevægelsespolitikken. Vi har derudover en række nye tiltag, som gerne skulle gennemsyre hele organisationen og skabe en sammenhæng mellem kost, bevægelse og indlæringsevne. Effekt Mål: Højne den generelle sundhedstilstand over en flerårig periode. At vi alle får øget viden om sammenhæng mellem kost, bevægelse og indlæringsevne Forældrene inddrages med bl.a. foredrag og nyhedsbreve om sundhed. Ydelse Organisation Deltagelse i SundSkoleNettet.dk s initiativ med at måle kondital, daglig bevægelse, hoppehøjde og taljemål Deltagelse i kampagnen GetMoving Vi har oprettet et nyt valgfag for 8. og 9. kl. LiveStrong som kombinerer hjemkundskab og idræt. Her vil eleverne blive uddannet til sundhedsambassadører, der skal formidle viden til de øvrige elever på skolen. Foredrag om sundhed for elever, forældre og medarbejdere. Vi opretter et sundhedsudvalg, der skal samle og formidle viden om vores sundhedsindsats fra skoleåret 2009/10. De eksisterende udvalg inden for trivsel og sundhed; Trivselsudvalg, Kantinebrugerråd, Antimobbeudvalg, Bevægelseudvalg og Udelivsudvalg, fortsætter. 15

16 Ressourcer Der nedsættes en SundSkoleNettet.dk arbejdsgruppe, som en gang årligt skal måle kondital, daglig bevægelse, hoppehøjde og taljemål for alle skolens elever. Der afsættes tid til deltagerne i Sundskolenettet.dk. Succeskriterier/Evaluering Vurdering af resultaterne af målingen af elevernes sundhedstilstand samt udfærdigelse af en rapport om sundhedsinitiativer og målinger Samlet evaluering sidst på skoleåret på lærermøde og pædagogmøde. og delevalueringer på sundhedsudvalgsmøderne. Forældreinddragelse Forældremøder, forældreråd og arrangementer I årgang holdes mindst to årlige forældremøder, i årgang holdes mindst ét årligt forældremøde. Herudover afholdes arrangementer med fagligt og/eller socialt indhold. Klasselæreren beslutter emner til dagsordenen til forældremøder, men det er vigtigt forældrene (forældrerådet) får mulighed for at foreslå emner. Vi har gode erfaringer med, at klassens forældreråd inddrages, og at forældrerådet deltager i afviklingen af møderne som ordstyrer, referent mv. Forældremøder skal så vidt muligt anvendes til emner, der kan diskuteres. Informationer skal så vidt muligt gives skriftligt. Der tages beslutningsreferat fra møderne. I alle klasser oprettes et klasseforældreråd, hvis opgave det er at tilrettelægge sociale arrangementer for klassen og støtte klassens sociale liv, at bistå lærerne i udarbejdelse af dagsordener til forældremøder, samt at bidrage til en gennemførelse af forældremøder efter aftale med lærerne Samarbejde om den enkelte elev Vi afholder som udgangspunkt to årlige samtaler mellem skole og hjem. I indskolingen deltager skolepædagogen i mindst den ene samtale. Derudover afholdes samtaler efter behov. Dansk- og matematiklærerne deltager i hele skoleforløbet, mens forældrene har mulighed for at ønske samtaler med bestemte lærere fra fjerde klasse. Alle lærere har tilsvarende mulighed for at ønske samtale med bestemte forældre. Skole-hjem samtalerne foregår som en dialog mellem parterne og omhandler barnets personlige og sociale udvikling samt faglige standpunkt og udviklingspotentiale. Eleverne deltager efter nærmere aftale mellem skole og hjem. Skolen orienterer under samtalen forældrene om elevens udbytte af undervisningen. I bestræbelse på at gøre samtalen god og ligeværdig er det vigtigt at alle parter er bekendt med de emner, der drøftes, og i det hele taget er godt forberedt. Skriftlig kommunikation mellem skole og hjem inden samtalen er derfor vigtig. En gang om året udarbejdes en elevplan med en statusbeskrivelse af eleven i fagene dansk, matematik og engelsk. Som afslutning på samtalen aftales mål for eleven for den efterfølgende periode. Elevsamtaler gennemføres i alle klasser og udfylder et behov for fortrolighed mellem elev og lærer. 16

17 Læreren har naturligvis ansvaret for at vurdere og eventuelt bringe viden videre til forældre eller andre. Elevsamtalen er et vigtigt supplement til den evaluering, der foregår løbende. Læreren får respons på undervisningen og dermed et bedre fundament for at justere denne i forhold til klassen og den enkelte elev. Som grundlag for elevsamtaler og skole-hjemsamtaler udarbejder lærerne dokumentation i form af eksempelvis porteføljer, logbøger, refleksionsbreve og fagligt testmateriale. Det formelle samarbejde Skolebestyrelsen er forum for forældrenes, elevernes og medarbejdernes formelle mulighed for indflydelse på skolens virke og udvikling. Vi samarbejder om udarbejdelse af principper, godkendelse af budget og alle øvrige spørgsmål, som har interesse i forbindelse med skolebestyrelsens opgave med at føre tilsyn med skolens virksomhed. Med indførelse af det enstrengede system i fritidstilbudet er forældrerådet i SFO formelt blevet part i skolens ledelse. Vi har udarbejdet en samarbejdsaftale mellem skolebestyrelsen og forældrerådet i SFO. Udviklingspunkt Det forventes, at skolebestyrelsen i løbet af skoleåret 2009/10 vil drøfte og beslutte nye principper for skole-hjem-samarbejdet. Det skyldes dels et generelt behov for og ønske om differentiering i samarbejdet mellem skole og hjem, dels den nye arbejdstidsaftale på lærerområdet, hvori lærernes mulighed for selvstændigt at tilrettelægge arbejdet er blevet præciseret. Kommunikation Ekstern kommunikation Den løbende kommunikation mellem skole og hjem foregår gennem ForældreIntra, for så vidt der er tale om faktuel information og sagsforhold, der egner sig til kort skriftlig formulering. Den skriftlige kommunikationsform udmærker sig bl.a. ved at sagsforholdet fastholdes og indholdet kan udtrykkes præcist. Dette gør imidlertid også den skriftlige kommunikation vanskelig i mange sammenhænge. Når der eksempelvis er behov for at drøfte forhold, der involverer relationer og følelser, er det mere givtigt at tale sammen. ForældreIntra er imidlertid et nyttigt og positivt tiltag i forhold til det voksende, gensidige behov for informationsudveksling. Fra skolens side har vi mulighed for at informere bredt om nye tiltag fra Undervisningsministeriet, kommunen og skolen selv. Livet i skolens hverdag kan formidles i ord og billeder og give forældrene bedre mulighed for at følge deres børn i skolen. Skolebladet udgives nu i papirudgave fire gange årligt, men artikler og billeder udgives løbende i web-udgaven på hjemmesiden. Vi har absolut intentioner om fortsat at øge informationsniveauet gennem ForældreIntra og hjemmesiden såvel fra ledelsens som fra medarbejdernes side. Vi ønsker, at fortælle de gode historier om Lystrup Skole. Derfor kontakter vi den lokale presse, når der foregår aktiviteter på skolen, som offentligheden kan være interesseret i at kende til. 17

18 Intern kommunikation I enhver organisation af en vis størrelse er det en udfordring og til tider en forudsætning at den interne kommunikation følger med organisationens udvikling, - således også på Lystrup Skole. De løbende strukturændringer kræver nye mødefora og kommunikationsaftaler. Vi har udviklet den interne brug af SkoleIntra (PersonaleIntra) i takt med organisationsudviklingen i bred forstand og med hensyntagen til de psykiske og fysiske barrierer, der opstår ved indførelse af et så indgribende, nyt medium. Anvendelse af PersonaleIntra foregår efterhånden uproblematisk. Der vil dog fortsat være behov for at justere de interne - praktiske og etiske - aftaler om anvendelse af systemet. 18