Hard Science og Bløde tekstiler
|
|
- Laura Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hard Science og Bløde tekstiler nye naturvidenskabelige metoder inden for tekstilforskningen Karin Margarita Frei, Ph.d., Danmarks Grundforskningsfond Center for tekstilforskning CTR I løbet af de seneste årtier er et afgørende antal værker blevet udgivet vedrørende emnet arkæologisk kemi. Disse bøger beskæftiger sig dybest set med ethvert emne, som slår bro mellem naturvidenskab eller Hard Science, og arkæologi. Generelt benytter arkæologer sig i større omfang af moderne videnskabelige teknologier verden over. Samtidig er tekstilforskningen blevet et vigtigt felt inden for arkæologien. Selv om disse discipliner hver for sig er i besiddelse af mange veletablerede og specialiserede analysemetoder, har deres tværfaglige samarbejde vist et stort potentiale for at kunne belyse arkæologiske spørgsmål, som vi ikke var i stand til at besvare før. Vigtigheden af tekstiler såsom beklædningsgenstande, tæpper, sejl, gulvmåtter eller andre genstande er tidligere blevet undervurderet i nogen grad inden for den arkæologiske verden. Studiet af tekstiler og dermed "tekstilforskning" er dog blevet udført siden de første egyptiske antikvarer. Men i dag er arkæologisk tekstilforskning et voksende felt, som har vist sig at være en vigtig informationskilde til forhistoriske samfund (Andersson Strand et al 2010). Nu udvikler den arkæologiske tekstilforskning nye metoder med henblik på at løse en række spørgsmål. Mange af disse nye metoder, der udføres på arkæologiske tekstilfund, har deres rødder inden for Hard Sciences såsom fossilt DNA, farveanalyser (HPLC) og trådtal. Da Danmark er i besiddelse af en ekstraordinær samling af forhistoriske tekstiler (Bender Jørgensen 1986; Hald 1980), er nogle af de nye metoder blevet udviklet i danske institutioner såsom Københavns Universitet, Center for Tekstilforskning, Center for GeoGenetik og Nationalmuseet. En af disse nye banebrydende metoder er den, der leverer oplysninger om tekstilernes råvarers proveniens, strontium isotop-analysen. Denne artikel vil koncentrere sig om sidstnævnte metode, da den kan bidrage med vigtige nye oplysninger til arkæologer som er interesserede i sociale netværk og mulige handelsruter. Ydermere kan denne sporingsmetode levere nye oplysninger med hensyn til tekstilernes råmateriale, der ikke altid kan ses eller bliver evident gennem andre arkæologiske fund. Nu kan vi for første gang determinere om uldet eller plantefibrene, der blev taget i brug til fremstillingen af tekstilerne, var lokal eller fremmed. Strontium isotop-analysen er baseret på det såkaldte strontium isotop sporingssystem, som har sine rødder inden for geologi. Strontium (Sr) isotop værdier har inden for arkæologien de sidste 20 år tjent som mobilitetsindikatorer på forhistoriske mennesker og dyr (Price et al. 2007). Strontium isotop værdier fungerer som et geokemisk signatur, der kan bruges til at udpege et bestemt geologisk område og dermed en geografisk lokalitet. Grundidéen er, at strontium isotop værdier overføres fra eroderende geologisk materiale til jorden og siden hen gennem fødekæden til menneskets eller dyrets skelet, hvor strontium erstatter calcium i skelettets mineralske gitter. Variationerne i 87Sr/86Sr-forholdet er afhængige af det geologisk materiales alder og type og ændres ikke gennem fødekæden. Selv om denne metode de sidste to årtier er blevet taget i brug i studier af mennesker og dyrs migration i forhistorien, er den ikke blevet brugt til at spore tekstiler før. Dette skyldes de store vanskeligheder, som forekommer under analysen af strontium isotoper i hår/uld, fordi strontium-koncentrationerne i disse materialer er ekstremt lave. Det drejer sig om meget få dele per million (0,05-15 ppm). Til sammenligning indeholder tænder eller knogler meget højere strontiumkoncentrationer på ca ppm. Figur 1 er et forsøg på at illustrere en forenklet version af strontium-koncentrationens og isotop-sammensætningens sti fra de geologiske lag til menneskers og dyrs væv (Frei 2010). 32
2 Artikel Figur 1: Diagram som illustrerer sporstoffet strontiums vej fra de geologiske strata, gennem fødekæden og til sidst i menneskers/dyrenes skelet og hår (Frei, 2010) I forbindelse med udvikling af en proveniens metode til forhistoriske tekstiler, blev mange eksperimenter udført med henblik på at udforske strontium isotopanalysens potentiale samt muligheden for at finde en kemisk protokol, som vil gøre det muligt at udvinde forhistorisk, forfaldende ulds strontium til en proveniensbestemmelse. Særlige bestræbelser er blevet gjort for at dekontaminere prøverne, da de er blevet udsat for forurening af det omkringliggende jord samt vand i den tid de har været nedgravet i jorden (Frei 2010). Et kraftig flusyre bad (HF) kombineret med saltsyre(hcl) har vist at kunne fjerne den mulige forurening uden at helt opløse prøven (Frei et al. 2009a). Ud over den forurening som sker ved nedgravningen findes der en anden kontaminationskilde som er vigtigt at nævne, nemlig farvestoffer. I forhistorien anvendtes både organiske og uorganiske materialer til farvning af tekstiler. Disse kan have anden proveniens end selve tekstilets råmateriale og dermed bidrage med et strontium isotop værdi som er anderledes end råmaterialets. For at tage hensyn til dette har udvikling af et ekstra trin i dekontaminerings processen vist sig at være muligt vha. et dybt oxiderende stof, amoniumperoxidisulfat (Frei et al. 2010). Derudover er måleusikkerhed og præcision vigtige faktorer når vi arbejder med naturvidenskabelige analyser. Disse afhænger af både den metode man bruger samt det anvendte instruments reproducerbarhed. I tilfældet som beskrives herinde er måleusikkerheden oftest i femte decimal. Til sidst skal der nævnes at det er nødvendigt at have kendskab til de lokale biologiske grænseværdier for 87Sr/86Sr-forholderne. Dette kan gøres på forskellige måder, for eksempel ved at analysere strontium isotop værdier af den lokale arkæologiske fauna, moderne fauna (smådyr) eller overfladevand fra søer eller åer. 33
3 Forhistoriske tekstiler er hovedsageligt fremstillet af to typer af naturlige fibre: Dyre og plantefibre. Animalskfibre består af proteiner, som i nogen grad er modstandsdygtige over for forrådnelse i vanddrukne og sure miljøer, hvorimod plantefibre er lavet af cellulose, og er i nogen grad modstandsdygtige i tørre og basiske miljøer. De hyppigst anvendte råmaterialer til tekstilproduktion i Skandinavien gennem forhistorien synes at være uld og hør. Uld forekommer oftest af de to, men det skyldes formentlig bevaringsforholdene. Som tidligere nævnt har Danmark en usædvanlig samling af bronze- og jernaldertekstiler, men der er også eksempler på flere vigtige tekstiler, som kan dateres til stenalderen, for eksempel tekstilfibrene af bast fra Tulstrup Mose fra den neolitiske tragtbægerkultur og tekstilfibrene af pilebast og græsser fra Tybrind Vig fra den mesolitiske Ertebøllekultur. Dog er det kun i bronzealderen, at hele beklædningsdele begynder at dukke op i det danske arkæologiske materiale. Nogle få vigtige tekstiler er allerede blevet analyseret med den nye udviklede strontium isotop metode (Frei et al. 2009a) og det har ført til uventede resultater. For eksempel blev tråde af både uld og plantefibre fra Huldremose I, Huldremosekvinden fra førromersk jernalder (som i øjeblikket er udstillet på Nationalmuseet), analyseret for deres strontium isotop værdier. Det ternede uldtørklæde viste sig at være af lokal proveniens, mens plantefibertrådene, der blev opdaget under udtagelsen af prøver til strontium isotop-analyserne, viste sig at være fremmed (Frei 2010, Frei et al. 2009b), figur 3. Plantefibertrådene blev fundet af KMF i tørveprøver samt ved moseligets overkropsdele, ved armhulerne og mellem benene, figur 2. Figur 2; Karin Margarita Frei tager prøver af tørverester samt plantefibertekstilrester fra Huldremose I i Brede, ationalmuseet Konseveringsafdeling. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at udpege præcis det område hvor de planter der blev brugt til at fremstille plantefibertekstilet er importeret fra, da der mangler en kortlægning af strontium isotop værdier fra resten af Skandinavien samt andre dele af Nordeuropa (et arbejde som er under udførelse i samarbejde med Prof. T. Douglas Price). Dog må planterne være vokset på geologisk gamle områder, som dem vi finder i det midterste og nordlige Sverige, eller i dele af Norge. Dermed påviser dette enestående fund at der må have været en form for tekstilnetværk over lange afstande. Et andet eksempel er Huldremose II, et enkeltdeponeringsfund af et temmelig stort, rørformet uldtekstil. Fra dét ene tekstil viste 11 tilfældigt udtagne prøver, at den ellers homogent spundne beklædningsgenstand (personlig oplysning fra Irene Skals, Nationalmuseet) er heterogen med hensyn til uldens proveniens. Strontium isotop-analysernes resultater af uldprøverne viste at den anvendte uld 34
4 til denne beklædningsgenstande kommer fra mindst tre forskellige steder og at to af dem er hentet uden for den danske grænse, som vi kender den i dag (Frei et al. 2009b). Endnu en gang demonstrerer disse resultater en uventet fundkompleksitet og med denne kompleksitet opstår mange nye spørgsmål; for eksempel: Hvorfor har de blandet uld af så forskellig oprindelse? Havde de ikke haft nok uld af høj kvalitet selv eller blev det gjort af andre grunde? Det er nogle af de spørgsmål, som det ville være meget interessant at se nærmere på i fremtiden. Blandt andre tekstiler der også allerede er blevet analyseret er et uldklæde, der var svøbt om en kvindes krop, det såkaldte Corselitze-tekstil (14Cdateret til e.kr.(mannering et al. 2010)), og Haraldskær, ligeledes et uldklæde fundet sammen med en kvindes krop (14C-dateret til Artikel f.kr.(mannering et al. 2010)). Begge disse tekstiler er sandsynligvis af lokal proveniens, da strontium isotop-forholdet fra uldet afslører en dansk signatur. Andre vigtige Hard Science-metoder der er blevet anvendt og udviklet med henblik på tekstiler i løbet af Centret for Tekstil Forsknings eksistens er fiberidentifikationsteknikker, mtdna-analyser, farveanalyse (HPLC) og trådtal analyser. En af de seneste plantefiberidentifikationsmetoder, der blev udviklet med henblik på at skelne mellem hør- og nældefibre (hvilket i mange tilfælde ellers er umuligt), består af at måle den fibrillære orientering af fibrene ved hjælp af polariseret lysmikroskopi og kontrol af tilstedeværelsen af calcium oxalat krystaller i forbindelse med fibrene (Bergfjord og Holst, 2010). Figur 3; Rester fra Huldremose I af det plantefibertekstil, som blev fundet i forbindelse med udtagelsen af prøver til strontium isotop-analyserne. Plantefibertrådene fra Huldremose I, som ved en strontium isotop-analyse viste sig at være af fremmed proveniens, bliver i øjeblikket analyseret ved hjælp af denne nye metode. Desuden er uldfibre gennem flere år blevet undersøgt og målinger af fibrenes diameter foretaget ved gennemlysningsmikroskopi for at studere udviklingen af fåreracer og forskelle imellem typer af råuld. En ny metode til at fortolke den sidstnævnte metode indenfor fiberanalyser er i øjeblikket ved at blive udviklet på Nationalmuseet med det formål at identificere forarbejdningstrinnene fra den rå uld til det færdige produkt (personlig oplysning fra I. Skals, Nationalmuseet). En anden vigtig kombination af Hard 35
5 Sciences og bløde tekstiler er farveanalyser. Selv om de fleste uldtekstiler fra bronze- og jernalderen i dag synes at være gjort i forskellige brune nuancer viser overraskende nye farveanalyser af tekstiler fra jernalderen at de fleste tekstiler blev farvet med plantefarver (Vanden Berghe et al. 2009). Endvidere er der for nylig gjort forsøg på at determinere fåreulds potentiale i fossilt DNAanalyser (Brandt et al. 2011). Disse undersøgelser, som er foretaget på en række arkæologiske og historiske danske, flamske og grønlandske uldtekstilprøver, tyder på, at uld er en lovende kilde til fremtidige fossilt mtdna-analyser, som kan tilvejebringe vigtig information med hensyn til avl. Kombinationen af Hard Science, arkæologi og bløde tekstiler har meget at byde på og nye muligheder tilbyder sig hele tiden. Disse fremgangsmåder kan sammen føre til ny viden om tekstilproduktion og -forbrug og belyse nye sider af netværket i forhistoriske samfund. Litteratur Andersson Strand, E., Frei, K.M., Gleba, M., Mannering, U., Nosch, M.L., and Skals 2010 Old textiles New possibilities. European Journal of Archaeology, v. 13, p Bender Jørgensen, L., 1986 Prehistoric Scandinavian textile København. Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab. Bergfjord, C., and Holst, B., 2010 A procedure for identifying textile bast fibres using microscopy: flax, nettle/ramie, hemp and jute. Ultramicroscopy, v. 110, p Brandt, L.Ø., Tranekjer, L.D., Mannering, U., Ringgaard, M., Frei, K.M., Willerslev, E., Gleba, M., and Gilbert, M.T.P., (in press) Characterising the potential of sheep wool for ancient DNA analyses. Archaeological and Anthropological Sciences. Frei, K.M., 2010 Provenance of Pre-Roman Iron Age textiles - methods development and applications. Phd. Afhandling, Copenhagen, University of Copenhagen. Frei, K.M., Frei, R., Mannering, U., Gleba, M., Nosch, M.L., and Lyngstrøm, H., 2009a Provenance of ancient textiles- a pilot study evaluating the strontium isotope system in wool. Archaeometry, v. 51, p Frei, K.M., Skals, I., Gleba, M., and Lyngstrøm, H., 2009b The Huldremose Iron Age textiles, Denmark: an attempt to define their provenance applying the Strontium isotope system. Journal of Archaeological Science, v. 36, p Frei, K.M., Vanden Berghe, I., Frei, R., Mannering, U., and Lyngstrøm, H., 2010 Removal of organic dyes from wool - implications for ancient textiles provenance studies. Journal of Archaeological Science, v. 37, p Hald, M., 1980 Ancient Danish Textiles from bogs and burials. Publications of the National Museum of Denmark. Mannering, U., Possnert, G., Heinemeier, J., and Gleba, M., 2010 Dating Danish textiles and skins from bog finds by means of C-14 AMS. Journal of Archaeological Science, v. 37, p Price, T.D., Ambrose, S.H., Bennike, P., Heinemeier, J., Noe-Nygaard, N., Petersen, E.B., Petersen, P.V., and Richards, M.P., New information on the stone age graves at Dragsholm, Denmark. Acta Archaeologica, v. 78, p Vanden Berghe, I., Gleba, G., and Mannering, U., 2009 Towards the identification of dyestuffs in Early Age Scandinavian peat bog textiles. Journal of Archaeological Science, v. 36, p CTR s hjemmeside 36
Strontium afslører levesteder
18 Strontium afslører levesteder Strontiumisotoper i skeletter, hår og tekstiler fra fortidens mennesker kan afsløre, hvor disse mennesker voksede op eller levede de sidste år af deres liv. Det skyldes,
Læs mereTekstiler fortæller Europas historie
Tekstiler fortæller Europas historie På det gamle Københavns Universitet Amager sidder en gruppe kvinder i et stort lyst lokale med kunstfærdige og farverige billedtæpper på væggene. De har på få år formået
Læs mereKORTLÆGNING AF BRONZE- ALDER- KVINDERS REJSELIV REJSER SOM FORANDREDE SAMFUNDET
80 10 KORTLÆGNING AF BRONZE- ALDER- KVINDERS REJSELIV REJSER SOM FORANDREDE SAMFUNDET Af KARIN MARGARITA FREI SENIORFORSKER, PH.D. NATIONALMUSEET MODTAGET STØTTE TIL SÆRLIGT FORSKNINGSPROJEKT OG INTERNATIONALE
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Sensationel afsløring: Egtvedpigen er ikke dansk Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Sensationel afsløring:
Læs mereARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN
ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af
Læs mereDRAGTERNES FARVER. Louise Schelde Jensen, Ringkøbing-Skjern Museum/Bork Vikingehavn
DRAGTERNES FARVER Louise Schelde Jensen, Ringkøbing-Skjern Museum/Bork Vikingehavn Et evigt ønske om at skille sig ud! Oldtidens og nutidens mennesker ønskede via dragt og udstyr at skille sig ud. Både
Læs mereSKITSETEGNING OVER FUNDET
SKITSETEGNING OVER FUNDET Herunder kan du se, hvilket syn der mødte arkæologerne, da de startede udgravningen. Glasperler Hornkam Bælteplade Guldarmring Snoreskørt Bronzedolk Arkæologerne kunne se, at:
Læs mereCounterpoint: Essays in Archaeology and Heritage Studies in Honour of Professor Kristian Kristiansen
Counterpoint: Essays in Archaeology and Heritage Studies in Honour of Professor Kristian Kristiansen Edited by Sophie Bergerbrant Serena Sabatini BAR International Series 2508 2013 Published by Archaeopress
Læs mereKlædedragten i jernalderen
Klædedragten i jernalderen Elevgruppe 5. 6. klassetrin. Formål og historisk baggrund I Nordeuropa har menneskene til alle tider haft brug for at beskytte kroppen mod blæst og kulde. I lang tid anvendtes
Læs mereTekst 00 Videnskab. Kultur Skriftlig fremstilling 003 Skrift. Bogtryk 069 Museer Museologi Præventiv konservering, klima og
Tekst 00 Videnskab. Kultur 001.81 Skriftlig fremstilling 003 Skrift. Bogtryk 069 Museer 069.1 Museologi 069.2 Præventiv konservering, klima og transport 069.4 Præventiv konservering, biologisk nedbrydning
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereRingsted-Femern Banen Arkæologi på Banen
Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen 1 Sverige Danmark Ringsted København Øresund Malmö Næstved Vordingborg Nykøbing F Femern Bælt Rødby Havn Puttgarden Tyskland Lübeck Signaturer Ringsted-Femern Banen
Læs mereSBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø
SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.
Læs mereKulstof-14 datering. Første del: Metoden. Isotoper af kulstof
Kulstof-14 datering Første del: Metoden I slutningen af 1940'erne finder et team på University of Chicago under ledelse af Willard Libby ud af, at man kan bruge det radioaktive stof kulstof 14 ( 14 C),
Læs mereForedragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark
DE FØRSTE DANSKERE Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark Ved man, hvorfor mænd havde bredere
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereGrubehusene fra samlingspladsen ved Tissø
Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø Lone Gebauer Thomsen, Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid, Nationalmuseet 23.10.2015 Vikingetid i Danmark Seed Money netværk på SAXO-Instituttet Disposition
Læs mereFREDBOGÅ RD GIM PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
FREDBOGÅ RD PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard FREDBOGÅ RD PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Ejerne af Fredbogård, Holtvej 40 i Græsted,
Læs mereSkive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05
Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra
Læs mereØrum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder -
1 Ørum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder - Mikael Holdgaard Nielsen Udgravningsfelt med gruber og stolpehuller under den afrømmede muld. (Foto: MHN). Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport
Læs mereIndledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016
Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,
Læs mereBrugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka
Aalborg Universitet Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Publication date: 2011 Document Version Accepteret manuscript, peer-review version Link to publication
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skudshale-Gistrup Forundersøgelse- og udgravning af elkabeltracé med bebyggelsesspor fra bronzealder og jernalder J.nr. ÅHM 6404 December 2015 Ved
Læs mereSjelborg i ældre jernalder
1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive
Læs mereONSDAGSFOREDRAG Program for 2014/15
ONSDAGSFOREDRAG Program for 2014/15 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg Museum Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson med onsdagsforedrag Programmet
Læs mereIdeer til forsøg. Udgangspunkt: Liv og udvikling
Ideer til forsøg Udgangspunkt: Liv og udvikling Morten Medici August 2018 Hvad tænker I? Benyt notatark. Snak sammen med naboen Tid: 3 minutter Mulige arbejdsspørgsmål: Hvilke tanker fik I under oplægget?
Læs mereHBV 1212 Mannehøjgård
HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov
Læs mereBygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449
KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 Af Maria Lisette Jacobsen Bygherrerapport,
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereVHM Præstegårdens Lod
VHM 00623 Præstegårdens Lod En stenalderlokalitet med en tuegrav fra enkelgravskulturen (2800-2351 f.kr.) samt aktivitetsområde med gruber og kogestensgruber. Vrå sogn Fund og Fortidsminder 100118-57 VHM00623_F052.
Læs mereBiokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde
Læs mereMENNESKETS SYN PÅ MENNESKET
MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen
Læs mereEr mikroplast en af våre store miljøutfordringer?
Er mikroplast en af våre store miljøutfordringer? J e s Vo l l e r t s e n P r o f e s s o r i M i l j ø t e k n o l o g i v e d S e k t i o n f o r Va n d o g M i l j ø Institut for Byggeri og Anlæg,
Læs mereKulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.
Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,
Læs mereBeretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.
Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Hjedsbækvej 99 Undersøgelse af en boplads fra bronzealder og jernalder J.nr. ÅHM 6032 Udgravning Juni 2015. Rapport udfærdiget af:
Læs mere8 danske succeshistorier 2002-2003
8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,
Læs mereBygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.
Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten
Læs mereEtablering af tekstilmølle i Danmark
Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt
Læs mereFHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr
FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research
Læs mereDETAILBESKRIVELSE AF EMNE
Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF EMNE og handel i Jernalderen. 3. 6. klassetrin Formålet med emnet er, at eleverne får: Viden om nogle vigtige håndværks opståen, udvikling og betydning for
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Forhistorisk arkæologi. Navn på universitet i udlandet: University College London
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Forhistorisk arkæologi Navn på universitet i udlandet: University College London Land: England Periode: Fra: 24. september Til: 16. december
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested
Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested
Læs mereForenklet kontrol af drikkevand
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende
Læs mereJernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film
Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereVANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir i Søndermarken - og Frederiksberg Forsyning.
Læs mereLærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver
Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave
Læs mereTILBAGE TIL HOLMEGÅRD MOSE JERNUDVINDING VED STUDE 14C-DATEREDE
Nr. 1 2016 TILBAGE TIL HOLMEGÅRD MOSE JERNUDVINDING VED STUDE 14C-DATEREDE HUSTOMTER NYERE HISTORISK ARKÆOLOGI I FORTIDEN OG FREMTIDEN SMUGLERI I DET SYDFYNSKE ØHAV HUGUENOTTER I FREDERICIA MIT ALT I FRYD
Læs mereUdenlandske direkte investeringer i Danmark
Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 32, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra bronzealderen. J.nr. ÅHM 6196 Udgravning august 2012. Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereOversigtskort. Oversigtskort over det berørte areal. Kilde: Skive Kommune. Felt 1. Kilde: Arkæologisk Afdeling. Kogegrube set i snit
Bygherrerapport Undersøgelse af en hustomt og dele af et kogegrubesystem samt diverse gruber og stolpehuller. Sagsinfo SMS 1195 Skivevej 49, 7860 Spøttrup Stednr. 13.10.01-90 Balling sogn Rødding herred
Læs mereHBV 1261 Tuesbøl. Museet på Sønderskov. Arkæologisk undersøgelse Bygherrerapport. Det undersøgte og udgravede
HBV 1261 Tuesbøl Arkæologisk undersøgelse 2006 Bygherrerapport Det undersøgte og udgravede område ved udstykningen Søparken. Matr.nr. 1.dl, Tuesbøl By, Brørup sogn, Malt herred, Ribe amt. Museet på Sønderskov
Læs mereBygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen
Bygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3 3. Udgravningsmetode...4
Læs mereKunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.
Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage
Læs mereKTM348 Dræby Fed, Munkebo sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr
KTM48 Dræby Fed, Munkebo sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.09. KUAS nr. 2009-7.24.02/KTM-0006 I forbindelse med opstilling af vindmøller ved Dræby Fed blev der fra d.. marts til d.
Læs mereAnalyse af proteiner Øvelsesvejledning
Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele
Læs mereGiftstoffer / biocider i Nationalmuseets samlinger
Fagdagar: Farlege stoff i museumssamlingar 19.-20. januar 2017 Bryggens Museum i Bergen Giftstoffer / biocider i Nationalmuseets samlinger Anne Lisbeth Schmidt Bevaring og Naturvidenskab anne.lisbeth.schmidt@natmus.dk
Læs mereHvad er så vigtigt ved målinger?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein
Læs meremtdna og haplogrupper
mtdna og haplogrupper "Slægtsforskning uden navne - den mødrende linje" Af Jacob H. Gren og Anders Mørup-Petersen Artikel fra Slægtsforskeren, marts 2018 I de to foregående numre af Slægtsforskeren har
Læs mereLossepladser og vandressourcer
BETYDNINGEN AF GRUNDVANDSOVERFLADEVANDS- INTERAKTION FOR VANDKVALITETEN I ET VANDLØB BELIGGENDE NEDSTRØMS FOR RISBY LOSSEPLADS PhD studerende Nanna Isbak Thomsen1 PhD studerende Nemanja Milosevic1 Civilingeniør
Læs merePensumbestemmelser for ASSYRIOLOGI, NÆRORIENTALSK ARKÆOLOGI OG ÆGYPTOLOGI
INSTITUT FOR TVÆRKULTURELLE OG REGIONALE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET bestemmelser for ASSYRIOLOGI, NÆRORIENTALSK ARKÆOLOGI OG ÆGYPTOLOGI Studieordning for Nærorientalske oldtidskulturer
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Flødalsminde, Svenstrup Boplads med langhuse fra ældre jernalder samt fem grave fra ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6055 Maj 2013 Telefon: 99 31
Læs mereAnlægsregister Germansk jernalder Ager/mark Yngre stenalder Yngre jernalder Jernalder Vikingetid Oldtid Stenalder Ældre bronzealder
Anlægsregister Ager/mark 1986: 343, 344. 1987: 219, 273. 1988: 88. 1989: 244, 365. 1990: 210. 1991: 24a, 117, 126, 300. 1992: 204. 1993: 169, 245. 1994: 65, 76, 179, 331, 418, 479. 1995: 167, 169, 172,
Læs mereSMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt
Skive Museum, ark. afd. Bygherrerapport SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt Kurt Glintborg Overgaard * 2007 Indledning I sensommeren 2007 skulle tre bakketoppe planeres.
Læs mereJernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.
Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.
Læs mereForenklet kontrol af drikkevand
Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor
Læs mereOBM 2578 Horsebækgyden
OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder
Læs mereMLF00610 Vandledning Stubbekøbing. Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af kulturlag og vejlag fra renæssancen eller nyere tid
MLF00610 Vandledning Stubbekøbing Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af kulturlag og vejlag fra renæssancen eller nyere tid udført af Thit Birk Petersen for, efteråret 2012 Profil
Læs mereHVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?
Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER
Læs mereVANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir
Læs mereErhvervslivets adgang til kollektiv transport
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNy viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller
Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin
Læs mere1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade
1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis
Læs mereÅrsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen. Indledning
Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen Indledning I undervisningsforløbene til 3.-4. klasse er der taget højde for, at undervisningen passer med trinmålene efter 4. klasse, hvor eleverne bl.a.
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.
Læs mereOBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn
OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn - Forundersøgelse af mulige forhistoriske anlæg i form af stolpehuller og gruber. Anlæggene gav ikke anledning til yderligere undersøgelser. Af mag art Jakob Bonde
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009
Læs mereGEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING
GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen
Læs merekatalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.
Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Valghold Kemi A august juni 2018
Undervisningsbeskrivelse Valghold Kemi A august 2017 - juni 2018 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Rybners Teknisk
Læs mereVHM Ådalen etape 5
VHM 00286 Ådalen etape 5 Ådalen, Brønderslev sogn, Børglum herred, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100101-142 VHM00286_05_F001. Søgegrøft 2 under muldafrømning. Arkæologisk forundersøgelse af
Læs mereOLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune
OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men
Læs mereNOTAT Sagsnr Bilag 2. Dokumentnr Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Historie & Kunst NOTAT 08-02-2017 Bilag 2 Sagsnr. 2017-0047948 Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision Fra sommeren 2017 bliver Stormgade 20 et
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereKalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs
Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Kristian Sjøgren : Miljø-DNA kan revolutionere bevarelsen af truede dyr Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk
Læs mereFagstudieordning Bacheloruddannelserne i forhistorisk arkæologi og klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Bacheloruddannelserne i forhistorisk arkæologi og klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel...
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereTabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik
Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax 8942 2399 www.forskningsanalyse.dk
Læs mereProteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons
Læs mereIndfarvning af menneskehår i vandig opløsning af sphagnum
Indfarvning af menneskehår i vandig opløsning af sphagnum JENS KIRKEBY, MOESGÅRD MUSEUM Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Anne Cappeln KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 3 2003 1 Indfarvning
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereBlovstrød Præstegård gennem 800 år
Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mere