mtdna og haplogrupper
|
|
- Dagmar Olsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 mtdna og haplogrupper "Slægtsforskning uden navne - den mødrende linje" Af Jacob H. Gren og Anders Mørup-Petersen Artikel fra Slægtsforskeren, marts 2018 I de to foregående numre af Slægtsforskeren har vi henholdsvis introduceret generelt til DNA i slægtsforskning og gået mere i dybden med Y-DNA. Nu er turen kommet til at se nærmere på mitokondrie-dna, forkortet mtdna. En del af principperne og begreberne fra Y-DNA gælder også for mtdna, hvorfor vi til dels vil henvise til den forrige artikel om Y-DNA - f.eks. vil vi benytte begrebet haplogruppe, der allerede er forklaret. Alle mennesker har mtdna, og derfor kan denne test tages af både kvinder og mænd. mtdna består af en lille ring af DNA, som befinder sig i mitokondrierne udenfor cellekernen. Man arver mitokondrier fra ægcellen, og derfor kommer mtdna et altid fra ens mor, der har fået det fra sin mor osv. Dermed siger mtdna udelukkende noget om den direkte mødrene linje. Man kan sammenligne mtdna med Y-DNA på den måde, at de hver især siger noget om henholdsvis den direkte mødrene og den direkte fædrene linje. Y-kromosomet indeholder til gengæld meget mere DNA end mtdna-ringen (ca. 8 millioner målbare positioner i Y-DNA mod præcis i mtdna). Derfor er detaljeringsgraden meget mindre, når det kommer til mtdna - simpelthen fordi der er en mindre mængde DNA, der kan mutere. Der kan tilsyneladende gå hundreder til tusinder af år mellem mutationer, hvilket gør mtdna mindre anvendeligt, når det kommer til slægtsforskning. Man kan dog stadig få information om forhistoriske forbindelser - og hvis man er heldig kan det også bidrage til slægtsforskningen. mtdna er til gengæld lettere at udvinde fra arkæologiske knoglefund end andre typer af DNA. Der findes nemlig flere hundrede kopier af mtdna-ringen i hver celle, hvorimod der kun er én version af det øvrige DNA - herunder Y-DNA - i hver celle. Det betyder også, at når arkæologerne tester skeletter for DNA, så oplever man ofte at der kun kan udtrækkes mtdna fra skeletterne, men ikke anden DNA. Dermed er der større chance for, at man kan matche et historisk fund på mtdna-haplogruppen end på Y-DNA-haplogruppen. mtdna-haplogrupperne Ligesom Y-DNA s haplogrupper tilsammen danner menneskehedens stamtræ for de fædrene linjer, så danner mtdna s haplogrupper tilsvarende menneskehedens stamtræ for de mødrende linjer. Der bliver stadig opdaget nye mutationer og dermed nye haplogrupper, så mtdna-stamtræet er ikke fuldt udbygget endnu. Nedenfor ses et skema over de mest almindelige overordnede haplogrupper blandt danske personer samt et estimat på den frekvens som de forekommer med i Danmark:
2 Navn H J K T2 U5 HV0+V U2 I U4 % i Danmark 47,3% 13,4% 8,9% 5,8% 5,8% 3,6% 2,7% 2,3% 2,2% Kilde: Eupedia.com, der har indsamlet data, der samlet dækker 224 danske personer. De overordnede haplogrupper nævnt i tabellen er typisk mange tusinde år gamle år eller mere - og de har hver utallige undergrupper. Hvor Y-DNA-haplogrupperne til en vis grad har en tydelig fordeling i Europa svarende til forhistoriske folkevandringer, så er mtdna-haplogrupperne desværre mere diffust fordelt. Det giver et mindre entydigt mønster i relation til de historiske bevægelser. Som nævnt i Y-DNA-artiklen mener man, at de historiske europæere er resultatet af sammensmeltningen af tre forhistoriske grupper: Den ældste gruppe var jæger-samlerne, hvis indvandring til Europa til dels fortaber sig i det dunkle. Denne gruppe befolkede også Nordeuropa efter den seneste istid. På overgangen til bondestenalderen indvandrede bondebefolkningen fra Mellemøsten og blandede sig efterhånden med den mere oprindelige befolkning. Den sidste store bølge var grupperne fra stepperne i nuværende Rusland, der også førte de indoeuropæiske sprog med sig. Arkæologiske fund tyder på, at haplogrupperne U5 og U4 var rigt repræsenteret blandt jæger-samlerne i Europa. Med de mellemøstlige bønder kom forskellige undergrupper - eksempelvis H5 og tilsyneladende også K1a og T2b. Befolkningsekspansionen fra de russiske stepper var domineret af mænd. Nogle kvinder fulgte dog med, og deres mtdna-haplogrupper havde dermed chance for at blive givet videre. Associeret til denne gruppe var f.eks. undergruppen U5a1 (der dermed længere tilbage kunne se ud til at have forbindelse til tidligere tiders jæger-samlere). Der findes vældigt mange under-haplogrupper ud over de få, som er nævnt ovenfor. Hvis man har lyst til at dykke mere ned i disses forbindelser, så henviser vi til f.eks. Eupedia, hvor mtdna-haplogrupperne er grundigt beskrevet. Meget af det beskrevne er dog fortsat tolkninger og ikke absolut viden. Ny forskning bidrager løbende til vores forståelse af de forhistoriske kulturer og folkevandringer. Årsagen til at mtdna haplogrupperne ikke står så skarpt som Y-DNA haplogrupperne kan være mange, men vores bud er: Med færre DNA-positioner at mutere på, er der færre haplogrupper i det hele taget. Mange mennesker befinder sig i samme haplogruppe, og de er meget ældre end Y-DNA-haplogrupperne. Dermed bliver fordelingen i sin natur også grovere. Nogle af de historiske vandringer i Europa har nok primært været mænd (krigere) og de har nedkæmpet de mænd de har mødt i fjendeland. Dette ser i hvert fald ud til at gøre sig gældende for indvandringen fra stepperne i Rusland associeret med haplogrupperne R1b og R1a. Dermed er Y-DNA til dels blevet udskiftet, mens mtdna har overlevet. mtdna er således muligvis udtryk for alle de folk, der over tid
3 har befundet sig i et geografisk område, hvorimod Y-DNA mere er udtryk for, hvem der vandt den seneste fjendtlige overtagelse af området. I den fjernere historie kan man forestille sig, at meget magtfulde mænd fik mange børn med mange mødre, hvor sønnerne arvede faderens position og dermed fortsatte med at have magt og avle mange børn. For kvinderne er der biologiske begrænsninger for antallet af børn og historiens stærke kvinder er sjældent kendetegnet ved at efterlade sig mange børn. mtdna - hvad gør man? Det førende selskab indenfor mtdna-tests er FamilyTreeDNA (FTDNA). Deres dyre mtfull Sequence test analyserer alle positioner af ens mtdna. Det giver ens specifikke haplogruppe plus yderligere mutationer, der kan være med til at opdage nye haplogrupper og give præcise matches. Den billigere mtdna Plus tester kun to af tre områder af mtdna (HVR1 og HVR2, men ikke den såkaldte Coding Region ). Her får man sin helt overordnede haplogruppe samt uspecifikke matches. Hvor HVR1 og HVR2 (hypervariable region 1 og 2) er hurtigere muterende områder, så er Coding region den stabile del af mtdna, der indeholder de betydende (kodende) gener og som muterer langsommere og derfor bruges til at definere haplogrupperne i mtdna. Coding region udgør 93% af mtdna og HVR1 og HVR2 udgør resten. Hvis man er interesseret i mtdna, så kan det bedst betale sig at bestille mtfull Sequence idet mtdna Plus i praksis næsten ikke bruges til noget i relation til slægtsforskning. En mtdna Plus kan dog senere opgraderes til mtfull Sequence, men den samlede pris er højere end, hvis man køber mtfull Sequence i første omgang. Listeprisen for mtdna Plus er i januar $ og for mtfull Sequence 199$. Til begge priser skal der lægges kit og porto til ekstra 13$, med mindre man allerede har testet hos FTDNA. Vi er altså oppe på en listepris på kroner for mtfull Sequence, men som med alle andre FTDNA tests, så falder priserne løbende, ligesom der er mange penge at spare, hvis man kan vente til det næste udsalg. FTDNA plejer at give gode tilbud på mtdna tests på mors dag midt i maj. mtdna og slægtsforskningen Vi ville gerne kunne sige at mtdna er som Y-DNA - bare på den mødrende side. Men sådan er det desværre ikke grundet det meget korte stykke DNA, der ligger i mtdna. Tager man mtfull Sequence så får man sin komplette mtdna haplogruppe og samtidigt så får man en liste med matches, svarende til den man får for Y-DNA:
4 Først angives genetic distance, og som en tommelfingerregel gælder at jo større afstand, jo længere tilbage ligger den fælles formoder. Man kan dog godt opleve, at et match med en større genetisk distance stammer fra en yngre ane end et andet match med mindre genetisk distance, så det kan godt betale sig at kigge alle matches igennem for kendte navne eller geografiske områder. Derefter følger testers fulde navn (her anonymiseret), kontaktinformation, evt. link til stamtavle og så det vigtigste - ældst kendte formoder. Endeligt personens haplogruppe (de er næsten altid ens) og så den dato hvor personens test blev matchet. Læg mærke til at figuren kun viser de matches der er kommet til i januar! I modsætning til Y-DNA testen, hvor man ofte får meget få matches, så oplever nogle testere mange matches på mtdna. Men det er desværre også udtryk for mtdna s problem i forhold til slægtsforskningen: Selv helt nære matches (også med genetic distance = 0) kan godt ligge flere hundrede eller måske tusinde år tilbage. Det udelukker naturligvis ikke et heldigt match, hvor man kan genkende eller spore den fælles formoder, men sandsynligheden for et spontant og sporbart match er lille. På FTDNA er der også et link til et kort over ens matches, hvor man kan se, hvor den ældste kendte mødrende ane boede, og hvor stor genetisk afstand der er:
5 For alle personer så kan mtdna-testning give et hint om forhistoriske forbindelser. Men man kan absolut ikke regne med, at en mtdna-test spontant vil give oplysninger om ens mødrene linje indenfor historisk tid. Til gengæld så kan målrettet mtdna-testning nogle gange være med til at løse gåder i slægtforskningen: Hvis man har en mtdna-linje, hvor den ældste generation er usikker, så kan man forsøge at fremsøge en (mere) sikker efterkommer af samme ældste ane. Hvis en testtager fra hver linje matcher den anden, så taler det for at ens teori om den ældste generation er korrekt. Hvis der ikke er et match, så må teorien forkastes. Dette kræver dog, at begge linjer er udelukkende gennem kvinder - da det jo er sådan, at mtdna nedarves. Sidder man som kvinde (altså uden Y-kromosom) og synes, at snakken om haplogrupper er interessant, så kan en mtdna-test give ekstra mening. Også som mand kan man blive fristet til at kende sin haplogruppe på den mødrende side... Begge denne artikels forfattere har taget mtfull Sequence og er blevet lidt klogere på vores direkte mødrene linjers forhistoriske forbindelser. Hvis man vil læse mere Har mtdna og haplogrupper fanget din interesse, så findes der nogle gode sider at kigge på: Eupedia ( indeholder gode og opdaterede artikler om det, som vi ved om haplogrupperne lige nu. Anthrogenica ( har nok det mest aktive DNA-forum.
6 FTDNA har også et forum ( men der er ikke så stor aktivitet, og kvaliteten af svarene er noget skiftende. På den danske hjemmeside DGSS.dk er der også hjælp til mtdna og DNA-tests generelt. Ligeledes er der Facebook grupper til næsten alle overordnede haplogrupper, men indholdet her er af noget svingende videnskabelig kvalitet.
SLÆGTSFORSKNING OG DNA
SLÆGTSFORSKNING OG DNA S L Æ G T S H I S T O R I S K W E E K E N D 1 5. S E P T E M B E R 2 0 1 8 D A N S K E S L Æ G T S F O R S K E R E J A C O B H E J M D A L G R E N JACOBS BAGGRUND Jacob Slægtsforsker
Læs mereY-DNA og haplogrupper
Y-DNA og haplogrupper "Slægtsforskning uden navne" Af Jacob H. Gren og Anders Mørup-Petersen Artikel fra Slægtsforskeren, december 2017 I forrige nummer af Slægtsforskeren gav vi en generel introduktion
Læs mereDNA i slægtsforskning
DNA i slægtsforskning - hvad kan det bruges til og hvordan gør man? Af Jacob H. Gren og Anders Mørup-Petersen Artikel fra Slægtsforskeren, september 2017 Introduktion I slægtsforskningskredse vinder DNA-tests
Læs mereDen genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler
Læs mereGodt i gang med Family Finder
Godt i gang med Family Finder Sådan bruger du dit Family Finder resultat Tillykke - dit Family Finder resultat er netop blevet klar! Men hvad så? Her forsøger jeg at give en kort gennemgang af de muligheder
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier
X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55
12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63
Læs mereDen store guide til BigY
Den store guide til BigY Af Anders Mørup-Petersen Version af 18. marts 2019 Den nyeste version af dette dokument kan altid findes på www.morup-petersen.dk/bigy.pdf Denne guide er skrevet for at de danskere,
Læs mereInholdsfortegnelse: 1. Allel-skema
Stamtræsøvelse Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema 2. Hvem er far til Thor? 3. Saml stamtræet 4. Hvilke mænd skal Thor vælge til faderskabstesten? 5. Faderskabstesten 6. Ordforklaringer Du skal nu hjælpe
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mereMedlemsblad for DIS-Danmark og SSF
Slægtsforskeren Medlemsblad for DIS-Danmark og SSF ÅRGANG 33 Nr. 1 2018 LÆGT & DATA Udgives af DIS-Danmark og Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger (SSF) www.slaegtogdata.dk admin dis-danmark.dk
Læs mereMennesket og Neandertaleren (og 800 gymnasieelever) Mikkel Heide Schierup Center for Bioinformatik Aarhus Universitet
Mennesket og Neandertaleren (og 800 gymnasieelever) Mikkel Heide Schierup Center for Bioinformatik Aarhus Universitet Verden for ca. 300.000 år siden Neandertaler Denisovans Homo erectus Homo sapiens Hobitter
Læs mereGodt i gang med Family Finder
Godt i gang med Family Finder Sådan bruger du dit Family Finder resultat Tillykke - dit Family Finder resultat er netop blevet klar! Men hvad så? Her forsøger jeg at give en kort gennemgang af de muligheder
Læs mereDu bliver hvad din far spiser Eller, hvordan sædcellerne husker dine dårlige vaner
Du bliver hvad din far spiser Eller, hvordan sædcellerne husker dine dårlige vaner Måske er du heldig at have de lange, slanke ben fra din mors side, og måske lidt mindre heldig at have fået de store fortænder
Læs mereLav slægtsbøger med Legacy
Legacy Slægtsbogscenter Indhold Slægtsbogscentret...1 Forenklet anetavle...2 Efterslægtsberetning...2 Slægtsbogscentret...2 PDF-udskrift...5 Slægtsbog med billeder...5 Mere hjælp...6 Slægtsbogscentret
Læs mereSiden 2006 har godt danskere været med i et forskningsprojekt om høj levealder og sund aldring sammen med ca amerikanere.
Siden 2006 har godt 1.250 danskere været med i et forskningsprojekt om høj levealder og sund aldring sammen med ca. 3.600 amerikanere. Deltagerne er blevet udvalgt fra familier, hvor mange har opnået en
Læs merea. Find ud af mere om sprogteknologi på internettet. Hvad er nogle typiske anvendelser? Hvor mange af dem bruger du i din hverdag?
En computer forstår umiddelbart ikke de sprog vi mennesker taler og skriver. Inden for sprogteknologien (på engelsk: Natural Language Processing eller NLP), der er en gren af kunstig intelligens, beskæftiger
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre
Læs mere2. Børn i befolkningen
23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt
Læs mereRecessiv (vigende) arvegang
10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;
Læs mereHER ER FAMILIEN DANMARK
HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om
Læs mereHistorien om HS og kræft
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig
Læs mereVurdering af ratingtabel og fordelingen af spillere på klasser i
maj 2013 Gert Jørgensen Vurdering af ratingtabel og fordelingen af spillere på klasser i 2012-13 Stævne- og ratinggruppen har 2 typer af opgaver i forhold til ratinglisten. 1. Vi overvåger o Listens evne
Læs mereFarvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet. Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget
Et forsøg på at oversætte fra hollandsk til dansk Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget Recessiv arvelighed: Hvidbrystet
Læs mereDe første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereAvl på honningbier det genetiske grundlag I
Avl på honningbier det genetiske grundlag I Egenskaber ved alle levende væsner bestemmes af 2 ting: Arv Miljø Grundlaget for alt avlsarbejde er at mange egenskaber nedarves. Hvad er arv og hvad er miljø
Læs mereUngeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring
Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde
Læs mereUnge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier
Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver
Læs mereMIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN
MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs merePoul Erik Lindelof. Homo Erectus, den længst eksisterende menneskeart, men den, hvorom vi ved mindst.
Poul Erik Lindelof Afdelingen for Forhistorisk Arkæologi Saxo Instituttet, Københavns Universitet Homo Erectus, den længst eksisterende menneskeart, men den, hvorom vi ved mindst. I den arkæologiske litteratur
Læs mereProveniens. Datadokumentation MGR-lite
Datadokumentation MGR-lite Proveniens... 1 Sammenkøring af data... 3 Rensning af data... 3 CPR-numre... 3 Håndtering af dubletter... 4 Tildeling af henvisningsnumre i CPR 1968 og 1969... 5 Sammenligning
Læs mereGenerne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner
Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning
Læs mereKromosomtranslokationer
12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet
Læs mereKAN TRO FLYTTE BJERGE?
KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereSkriftlig eksamen i samfundsfag
OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Læs mereBrugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016
Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016 10. -24. oktober 2016 afholdt Københavns Stadsarkiv en brugerundersøgelse. Det er første gang i en længere årrække at stadsarkivet afholder en brugerundersøgelse,
Læs mereØvelser til basalkursus, 2. uge
Øvelser til basalkursus, 2. uge Opgave 1 Vi betragter igen Sundby95-materialet, og skal nu forbedre nogle af de ting, vi gjorde sidste gang. 1. Gå ind i ANALYST vha. Solutions/Analysis/Analyst. 2. Filen
Læs mereVi går derfor ud fra, at I ved, at DNA molekyler er meget lange molekyler
DNA-profil analyse Indledning DNA-profil analyser eller i daglig tale DNA-fingeraftryk er en metode, der bruges, når man skal finde ud af, hvem der er far et barn, hvis der altså er flere muligheder. Det
Læs mereSvar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41
Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen
Læs mereFra humanitær tandpleje til konkurrence TANDLÆGEVAGTENS HISTORIE OG NUTIDENS VIRKELIGHED
Fra humanitær tandpleje til konkurrence TANDLÆGEVAGTENS HISTORIE OG NUTIDENS VIRKELIGHED Sygekasserne markerer et vendepunkt De fattiges tandlægehjælp over tid 1. Fattige københavnere boede i slum i industrialiseringen
Læs mereKvægavlens teoretiske grundlag
Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede
Læs mereLærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse
kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag
Læs mereSeksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og
Læs mereMENNESKETS SYN PÅ MENNESKET
MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereDe største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.
Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereDE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN
DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN ARBEJDSPAPIR 115 IMMIGRATION OG INTEGRATION AUGUST 2016 De illegale indvandrere i Danmark Arbejdspapir 115 Udgivet af: Rockwool
Læs mereNovember 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret
November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret Forskning gennem mere end 20 år I 60 erne opmærksomhed på familier med arvelig kræft Siden identifikation af de første
Læs mereEksempel på besvarelse af spørgeordet Hvad kan udledes (beregn) inkl. retteark.
Eksempel på besvarelse af spørgeordet Hvad kan udledes (beregn) inkl. retteark. Denne opgavetype kan tage sig ud på forskellig vis, da det udleverede materiale enten kan være en tabel eller en figur. Nedenfor
Læs mereKort sagt: succes med netdating.
Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:
Læs mereDa mennesket blev til 2. del genetiske undersøgelser
4 Da mennesket blev til 2. del genetiske undersøgelser Biaka pygmæ Nye molekylær-genetiske undersøgelser har kraftigt forøget vor viden om slægtskabet mellem de nulevende befolkningsgrupper og deres fælles
Læs mereHvad er så vigtigt ved målinger?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein
Læs mereNaturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens.
Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. ne er de forskellige arvelige egenskaber og evner man får. Naturlig variation Man kan sammenligne det med en gruppe
Læs mereRENOVERING AF AFDELING 3 - RYHAVEN
RENOVERING AF AFDELING 3 - RYHAVEN 1 INDLEDNING Som bekendt skal I snart igennem en større renovering af jeres afdeling. Denne lille folder er lavet til jer, Ryhavens beboere, i forbindelse med informationsmødet,
Læs mereKjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom
Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie
Læs mereHistorie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten
Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle
Læs mereVandringer til og fra Grønland 1981-2003
Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2
Læs mereBørn og folkekirkemedlemskab
Børn og folkekirkemedlemskab Aalborg Stift 2015 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab Oktober 2015 Aalborg Stifts provstier: Budolfi provsti Aalborg Nordre provsti Aalborg Vestre provsti Aalborg Østre
Læs mere1. Lactase tilhører enzymklassen hydrolase
Arvelig immundefekt a. Immundefekt skyldes en arvelig gendefekt eller mutation i generne. Det kan ramme begge køn, som et slags usynligt handicap, og kan, hvis det ikke bliver behandlet, være dødeligt.
Læs mereNøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.
Friis Lara Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber. Der optræder
Læs mereHvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK
Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg
Læs mereForbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering
Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk
Læs mereIkke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?
6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge
Læs mereDe Midaldrende Danske Tvillinger
Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet
Læs mereEt afgørende valg året 2007
Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.
Læs mereSkolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.
1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde
Læs mere1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer
Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereNøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.
Lidt om avl og indavl (4) Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber.
Læs merede illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner
de illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner arbejdspapir 51 december 2017 ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 51 De illegale indvandrere i danmark, 2016
Læs mereIndledning. kapitel i
kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det
Læs mereDokumentation af brugen af psykolog i Sygesikringsregisteret
Dokumentation af brugen af psykolog i Sygesikringsregisteret Generelt Det er ikke sjældent, at man ønsker at udføre et studie, hvor man tæller kontakthyppigheden til f.eks. psykologer eller almen praksis
Læs mereHvad kan knurhår og haler fortælle os om HS?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Mus eller mand: brug af dyremodeller til at studere Huntingtons Sygdom Dyremodeller for HS: hvad
Læs mereARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE
ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE 1) SLÆGT OG FAMILIE 2) NORDEN OG DENS GEOGRAFI 3) MARGRETE 1.S LIV 4) PERSPEKTIVERING Indledende øvelse: Før I går i gang med at arbejde med Historiedystens
Læs mereCresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori
Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori
Læs mereINNOVERSITY COPENHAGEN 2016 Få bedre sparring fra dit professionelle netværk side 1
side 1 BLIV BEDRE TIL AT ANVENDE DIN INDERCIRKEL Metoden som beskrives i dette analyseværktøj er udviklet med inspiration fra mange års forskning og erfaring i netop styrkelsen af den vigtige indercirkel.
Læs mereLidt biologisk historik
Lidt biologisk historik Som indledning til AT-forløbet om Tro og viden forsøger jeg mig med en oversigt over vigtige begivenheder inden for biologien sit i historisk lys det følger nedenfor Men først lidt
Læs mereDandy Walker Like Malformation
Dandy Walker Like Malformation Speciale af Hedvig Christiansson and Evelina Kling Vegeby Præsenteret af Helle Friis Proschowsky Dyrlæge, Phd., Specialkonsulent hos DKK DWLM projektet 1. Hvad er DWLM 2.
Læs mereHvor lang tid bor man alene efter partnerens
Hvor lang tid bor man alene efter partnerens død? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk E-mail: NCA@kl.dk Side 1 af 10 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvor lang tid de ældre bor alene efter
Læs mereFamilie ifølge statistikken
Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mere1/14 Genmutationer. 2/15Blodtyper
1/14 Genmutationer Med udgangspunkt i vedlagt bilagsmateriale og relevant eksperimentelt arbejde skal du holde et oplæg om genmutationer og de konsekvenser genetiske sygdomme kan have for en familie. Kom
Læs mereKennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk
Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Foto: Friis Lara Mangler schæferhunden den genetiske variation? I pressen kan man
Læs mereSandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?
Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad
Læs mereNøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling
Axel Mossin. Januar 2013. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereForbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger
Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2017 Den 1. januar 2017 boede der 602.481 personer i København. I løbet af 2016 steg folketallet med
Læs mereDen tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom)
Den tolkede samtale - Udfordringer og muligheder v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Udfordringer i tolkede samtaler Forsinkelser Tidspres Er symptomer forstået korrekt Tolkens kvalifikationer
Læs mereRetningslinjer for redigering og skrivestil på ballerup.dk
Sidst opdateret: 14. feb. 2011 Retningslinjer for redigering og skrivestil på ballerup.dk Indhold Introduktion... 1 Midtersektion... 2 Overskriften/titlen:... 2 Hovedbillede/Topbillede:... 2 Resume:...
Læs mere