Dagsorden og mål : Oplæg : Frokost : Workshops : Plenum. Målet er at deltagerne

Transkript

1 Undervisningsdifferentiering og it Campus Vejle HHX Slides på

2 Dagsorden og mål : Oplæg : Frokost : Workshops : Plenum Målet er at deltagerne får indsigt i forskellige tilgange til differentiering får inspiration til brug af it til differentiering udvikler eget forløb eller reflekterer over udfordringer forbundet med differentiering.

3 Differentiering handler om eleverne Man kan differentiere i forhold til elevens Forudsætninger/niveau Lærenemhed Interesse/motivation Relation til andre elever Vi har alle mange typer forudsætninger Man kan være god til noget og dårligere til noget andet Man kan have let ved faglige opgaver og svært ved sociale relationer og omvendt Man kan have handicaps fysiske, mentale. Og man kan have vanskeligheder, være blind - talblind og ordblind Forudsætninger forandrer sig

4 Hvad indgår i undervisning? Model udviklet af lærerne på Almen didaktik, DPU

5 Aspekter man kan differentiere på Mål og indhold Læremidler Stofs sværhedsgrad, opgavetyper, mængde Kompensatoriske læremidler Redskaber Samarbejdsformer Organisering af og deltagelse i grupper Stilladsering af aktiviteter, forskellig hastighed Resultat Organisering af aktiviteter Støtte i proces Elevernes relation til lærer Elevernes relationer til andre elever Metode Produkter, evaluering af udbytte Rum Strukturer i rum (bordopstilling mm.), antal personer i rum, rum uden for skolen

6 Læremidler kan understøtte differentiering Fire typer Formidlingsorienterede Repetitive Stilladserende Praksisstilladserende

7 Formidlingsorientet undervisning Fx Lærerfremlæggelse, Forståelsesspørgsmål, Opgave-løsning, Plenum (LFOP) Hvor alle elever arbejder med det samme, samtidig. Ofte støttet af lærebogssystem

8 Hvorfor er formidlingsorienteret undervisning så godt? Fordi eleverne og læreren ved hvad de skal (hvem gør hvad, hvornår?) Fordi læreren har kontrol over rummet (klasseledelse) Fordi læreren kan være sikker på hvad eleverne har (læs: burde have) lært

9 Differentiering i formidlingsorienteret undervisning Differentierede opgaver (typisk sværhedsgrad) Differentieret læreropmærksomhed (typisk på de svage ) Differentierede forventninger til elevernes resultat

10 Differentiering af stof, repræsentationsform og opgaver

11 Differentiering gennem lette tekster

12 Er lette tekster svære at læse? Hvad er drivhuseffekten? Solens stråler varmer Jorden op. Nogle stråler forsvinder ned i jorden. Andre kastes tilbage ud mod rummet. En del af disse stråler bremses af et usynligt lag af gas. Derefter sendes de tilbage mod Jorden. Man kan sige, at solstrålerne genbruges. Det er med til at varme atmosfæren op. Det usynlige lag af gas, virker altså som et isolerende lag. Temperaturen på Jorden ville være 33 grader koldere, hvis laget ikke fandtes. Det betyder, at Danmark ville have polarklima. Denne opvarmning kalder man for drivhuseffekt. De gasser, der er med til at danne effekten, kaldes drivhusgasser. Vigtigst er vanddamp, CO2, metan og lattergas. Man skelner mellem to former for effekt - den naturlige og den menneskeskabte drivhuseffekt. Hvad er drivhuseffekten? Det er rigtig dejligt at putte under dynen. Det er, fordi dynen holder dig varm. Den isolerer. Det er sådan, drivhuseffekten virker på Jorden. I atmosfæren omkring Jorden findes et usynligt lag af gas. Det bremser noget af varmen fra Jorden, så den ikke forsvinder ud i rummet. Den slags gas kalder vi drivhusgas. Der ville være 33 grader koldere på Jorden uden drivhuseffekten. Danmark ville have polarklima.

13 Differentiering gennem ekstramateriale

14 Formidlingsorienteret undervisning Styrker og svagheder for differentiering Alle kommer igennem det samme indhold Læreren har kontrol med hvad der sker Det er let at deltage Mere af det samme gør ikke nødvendigvis nogen forskel Er der kun 2 slags elever? Lærerens dagsorden bestemmer Elever der ikke kan følge med, falder fra

15 Repetitive træningsorienterede læremidler Fx læringsspil, opgavetræning Hvor elever husker og følger regler

16 Er det differentiering? Samme indhold, forskellige sværhedsgrader

17 Individualisering Individuel undervisning til hvert enkelt barn så barnet kan sidde med lige netop sit materiale, tilrettelagt i forhold til dette barns læringsstil og færdighedsniveau.

18 Styrker og svagheder Eleverne kan arbejde med træningsprogrammer og apps der lige netop passer til dem Eleverne synes det er sjovt Eleverne sidder pænt og stille ved hver deres computer Hvad lærer eleverne så egentlig? De træner og husker Og glemmer igen... Hvad hvis de ikke kan finde ud af det?

19 Stilladserende læremidler

20 Stilladserende læremidler Styrker og svagheder for differentiering Eleverne arbejder på en opgave og får umiddelbar respons Eleverne danner deres egne hypoteser Eleverne kan arbejde på forskellige niveauer men med det samme Elever kan danne forkerte hypoteser: Læreren har mange faglige opgaver Læreren har ikke styr på rummet.

21 Projektorienterede undervisningsmetoder Emnearbejde Storyline Hvor eleverne spiller roller eller udfører opgaver fra den virkelige verden Entreprenørskab Hvor eleverne deltager i at skabe en fiktion hvor de selv er medvirkende Praksissimulering/rollespil Hvor eleverne arbejder med at undersøge et emne i små grupper og fremlægger for hinanden Hvor eleverne analyserer noget der er et problem for nogen og udvikler forslag til at løse eller komme uden om problemet så nogen har glæde af det Projektarbejde Hvor elever i samarbejde producerer produkter med autentisk indhold og målgruppe Hvor elever kritisk udforsker en problemstilling

22 Hvorfor projektorienteret undervisning? Fordi formidlingsorienteret undervisning Ikke er i stand til at lære eleverne det de skal kunne Kun kan ramme en lille gruppe af elever ad gangen Fordi projektorienteret undervisning kan Engagere eleverne Gøre arbejdet meningsfuldt for eleverne Give mulighed for at eleverne udvikler både faglige kompetencer og det 21. århundredes kompetencer

23 Det 21. århundredes kompetencer Handlekompetence Undersøgelseskompetence Proceskompetence Samarbejdskompetence Kritisk informationskompetence Scenariekompetence Innovations- og entreprenørskabskompetence Sociale kompetencer også ansigtsløst Tekstfremstillingskompetencer (multimodale tekster) IKT-kompetence (herunder datalogisk tænkning)

24 Hvad skal læreren forholde sig til? Hvem gør hvad hvornår? Hvilke delfaser og hvad skal ske i delfaserne Grupper og ansvar Deadlines Hvad skal der komme ud af det? Læringsmål Produktmål kriterier for det gode produkt Hvordan sikres fagligheden? Hvilke faglige begreber og metoder skal eleverne lære? Hvordan underviser læreren? Hvordan skal læreren følge med? Adgang til delprodukter Styr på elevernes arbejdsindsats Hvordan differentierer læreren?

25 Praksisstilladserende læremidler

26 Strukturering og organisering

27 Faglighed i processen

28 Redskaber fra praksis

29 Tilgængelige delprodukter

30 Udfordringsdifferentiering Læreren og læremidlerne kan i samarbejde med eleverne: Strukturere arbejdsprocesser Organisere samarbejde Organisere og strukturere delopgaver Præsentere faglige begreber og tilgange for eleverne Stille relevante redskaber til rådighed for eleverne Evaluere elevernes arbejde gennem fokus på tegn og delprodukter Følge op på evalueringerne med tilpasninger af relevante faktorer stilladseringsinitiativer, fagligt indhold og faglige mål, produktmål osv.

31 Differentiering i hverdagen Med de forhåndenværende søm

32 Turistguide Vi får flere og flere unge turister til byen Hjælp os med at lave et spændende turistsite Steder at se Gode ture Områdets historie og natur Producer Hjemmeside Video Brochurer osv.

33 Strukturering af arbejdet Visualisering af processer

34 Et rutediagram for forløbet Planlægning på klassen Brainstorm Organisering i grupper Planlægning i grupper Aftale opgaver Deadlines Forberedelse Research Fokus Producere Forberedelse Research Tekster Fokus udseende Designe Respons Gr. 1 Gr. 2 og Gr. 3 Revision Og 1. korrektur Opfølgning på klassen Reviderede aftaler Layout 2. korrektur Respons Gr. 2 Gr. 3 og Gr. 4 Respons Gr. 3 Gr. 4 og Gr. 1 Fremlæggelse på klassen Sidste respons Forberedelse af præsentation Præsentation for opdragsgiver Offentliggørelse Tilbagemelding fra offentligheden

35 Organisering af samarbejde

36 Arbejde med fagligt indhold

37 Producer

38 Respons: Del i skyen

39 Støt elevernes faglige samarbejde Fx responsark: Er stedet/aktiviteten/begivenheden beskrevet så man kan forstå det? Hvordan kan det blive bedre? Er teksten for lang/kort/tilpas? Hvad mangler? Hvad kan fjernes? Er teksten henvendt til en ung modtager? Er stilen i sproget passende til genren?

40 Opsætning/Layout

41 Læse- og skriveteknologi

42 Udfordringsdifferentiering Differentier gennem at Strukturere Organisere Del op i delopgaver Introducere faglige begreber når eleverne har behov Stille relevante redskaber til rådighed Evaluere gennem fokus på tegn og delprodukter Følge op på evalueringerne

43 Links Skoletube stiller de fleste af ovennævnte og mange andre redskaber til rådighed for skoler Open source-sky-program Indtal dansk tale og få det omsat til tekst CD-ord til tablets Wordpress er et meget anvendt blog-redskab Online skrivestøtte Præsenationsprogram CD-ord til oplæsning og skrivestøtte Hjemmesideprogram Lav jeres egne interaktive assistenter Organiser samarbejde Tegn rutediagrammer online Mindmaps online Samarbejd om post-it-vægge Jeppe Bundsgaards hjemmeside e-bundsgaard%284a1b113e-a afd0-5 ed58703e8b1%29/publications/redaktionen% 28e0e41f3d-752d-44a3-929e-6ef8ae51663d%2 9.html Artikel om udfordringsdifferentiering

44 Oplæg til workshops Diskuter disse tre spørgsmål: Hvilke skridt kan vi tage for at komme mere i retning af elevcentreret arbejde Hvilke udfordringer oplever vi/vil vi opleve i forhold til differentiering Hvilke konkrete løsninger kan vi komme på? Eller Skriv noter Skitser et undervisningsforløb med udpræget fokus på differentiering. Vælg derfor først en sekretær i gruppen Skriv på Padlet: