6/ Storstrømsseminariet Side 1 af 10. Indholdsfortegnelse: Indledning: s.2 Problemformulering: s.3 Metode: s.3

Transkript

1 6/ Storstrømsseminariet Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse: Indledning: s.2 Problemformulering: s.3 Metode: s.3 Begreber: s.3-5 Analyse: s.5-6 Diskussion: s.6-7 Konklusion: s.7 Handleforslag: s.7-8 Litteraturliste: s.9-10

2 6/ Storstrømsseminariet Side 2 af 10 Opgave nr.: 2 Indledning: I artiklen fra Social Forskning nr. 2, 2002 : Familien klarer presset, ser jeg bl.a. disse 2 socialfaglige problemfelter: 1. At de fleste forældre arbejder uden for hjemmet i mange timer, og børnene bliver passet på fuld tid på institutioner. 2. At den sociale arv tillægges for lidt betydning når der i øvrigt er mange andre belastninger at forholde sig til. I det første problemfelt, er barnet i en meget tidligt alder, delt op mellem familie og daginstitutionen. Den vigtigste indflydelse på socialisering er moderen og familien gennem den indirekte påvirkning og opdragelse barnet får. Dernæst kommer daginstitutionen, hvor barnet tilegner sig gruppens kultur, holdninger og normer. Barnet er i sine første levemdr. meget centreret om sig selv, men lærer hurtigt under sin udviklingen i stigende grad fællesskabets regler og logik i daginstitutionen. 1 Barnet skal kunne forholde sig til 2 kulturer (dobbeltsocialisering) dels at forbinde dem og dels at adskille dem. Barnet skal socialiseres ind i samfundet og det afhænger af, hvordan forældrene er i stand til at stimulere barnet og tilrettelægge dets aktiviteter. Med børnene i daginstitutioner ser forældrene dem meget lidt i løbet af dagen og kan have svært ved at stimulere og aktivere barnet optimalt. I det andet problemfelt, hvor social arv tillægges for lidt opmærksomhed, er det vigtigt at være opmærksomme på at alle børn har nogle elementære behov, der skal tilfredsstilles, og at det hører med til børns opdragelse, at de voksne omkring dem danner sig indsigt i, hvilke forudsætninger og behov det enkelte barn har. 2 Men hvis der er sociale belastninger af en eller anden art i familien, påvirkes relationerne mellem de voksne og børnene i familien. Familien kan måske klare det i en forholdsvis kort periode og måske komme på fode igen, men ikke uden sår og skræmmer, og det indre sammenhold i familien kan være svækket eller styrket. 1 Kilde henvisning: Børn og familie i det postmoderne samfund s Kildehenvisning: Børn og familie i det postmoderne samfund s

3 6/ Storstrømsseminariet Side 3 af 10 Jeg har valgt at se nærmere på den sociale arv, da jeg mener at den er fundamentet i barnets opvækst og levevilkår. Barnets opvækst og levevilkår er afhængig af forældrene, som skal give deres omsorg og opdragelse til barnet. Børn har krav på og brug for at få omsorg og opdragelse. Hvis børn ikke får omsorg kan de hverken leve eller udvikle sig. Børnene vil så fejludvikles eller i værste fald gå til grunde - dør. Problemformulering: Hvordan kan jeg, som pædagog, hjælpe barnet med at håndtere belastningerne? Metode: Efter valget af denne opgave nr. 2 så er min fremgangsmåde at belyse nogle begreber, som jeg vil arbejde med, når jeg skal hjælpe barnet med at håndtere belastningerne. Jeg har valgt at stille begreberne op systematisk for at give et overblik over dem. Jeg har derefter valgt at bruge flere forskellige ordbøger alt efter sværhedsgraden, jeg valgte den let overskuelige. Herefter vil jeg i begrebsafsnittet gå ind og uddybe dem både i forhold det samfundsmæssige, bogen: 3 Børn og familie i det postmoderne samfund og i forhold til det pædagogiske arbejde med børn, bogen: 4 Selvforvaltning af Espen Jerlang samt i forhold til artiklen Familien klarer presset Begreber: 5 Kultur: Kultur i samfundsfaglig sammenhæng kan et samfunds eller en gruppes kultur bestemmes ud fra de værdier, samfundets medlemmer følger, altså vaner, livsform. 6 Omsorg: Betegner en særlig relation mellem mennesker derved, at det ene menneske retter sin opmærksomhed mod det andet og handler på en måde, som dette menneske har brug for, og som tjener dets velbefinde. Omsorg betyder grundlæggende at have omtanke for et andet menneske, så der vises det opmærksomhed, lydighed og 3 Kildehenvisning: Børn og familie i det postmoderne samfund - Postmoderne børneliv s Udsatte familier s Kildehenvisning: Selvforvaltning Kap. 1 s , og Kildehenvisning: Kultur - Samfunds lex. 6 Kildehenvisning: Omsorg - Psykologisk pædagogisk ordbog.

4 6/ Storstrømsseminariet Side 4 af 10 indfølingsevne, og at være parat til at handle medfører imødekommenhed, interesse for og engagement i det andet menneske. 7 Opdragelse: Udvikling af især børns personlighed gennem videregiven af adfærds og værdinormer fra en generation til den næste. Opdragelse er ikke altid udtryk for en bevidst hensigt, men formidles ofte gennem de sociale og kulturelle omgivelser. 8 Social arv: Tidligt grundlagte mønstre, der ligesom dele af den biologiske arv bestemmer over en persons senere adfærd og tankeliv. Den sociale arv er en arv fra især forældrene, og den er med til at afstikke udfoldelsesmulighederne for individet. Begrebet er i dag en del af forståelsen af belastede familier og deres indflydelse på børns opvækst. 9 Socialisering: Børneopdragelse, gradvis tilpasning af børn til samfundets krav. Begreberne kultur, omsorg, opdragelse, social arv og socialisering skal forstås i en sammenhæng. Hver familie har sin kultur og sociale arv, som den skal forholde sig til, og ca. 10% af børnene i Danmark har en opvækst præget af alvorlige belastninger. Rammerne for familielivet og opvæksten præger barnets udvikling. De voksnes ansvar er, at børnene får et forhold til de sociale og kulturelle forhold i samfundet, at give omsorg, som omhandler nærhed, tilstedeværelse, opmærksomhed, indføling, imødekommenhed, om at reagere overfor den anden og dens behov, om at kunne kommunikere gensidigt og om relationer. De skal også skabe 10 en god forælder barn relation ellers kan barnet blive omsorgsvigtet og blive splittet samt få emotionelle og udviklingsmæssige forstyrrelser. Omsorgsvigt er et sammensat og smertefuldt fænomen, men drejer sig bl.a. om at forældrenes manglende evne til at adskille egne behov fra barnets behov og dermed om et manglende engagement i barnet som selvstændig person. 11 Det handler også om at barnet oplever aktiv og passiv fysisk/psykisk vold, seksuelt misbrug og 7 Kildehenvisning: Opdragelse - Gyldendals leksikon 8 Kildehenvisning: Social arv - Psykologisk pædagogisk ordbog. Børn og familie i det postmoderne samfund s Kildehenvisning: Socialisering - Retskrivnings- og betydningsordbog, Dansk fremmedordbog. 10 Kildehenvisning: Børn og familie i det postmoderne samfund s Kildehenvisning: Omsorgsvigt - Pædagogisk psykologisk ordbog.

5 6/ Storstrømsseminariet Side 5 af strukturel vold ( den vold mod mennesker der er indbygget i samfundsstrukturen og viser sig i arbejds og boligforhold, ernæring, forurening, levealder mm..) Forældrene skal give en opdragelse, som kræver mere end blot at elske sit barn. De skal videregive kulturel ballast, viden og kundskaber og ansvarsforhold. Det er vigtigt at forældrene påtager sig det ansvar og autoritet i opdragelsen, for de er de eneste personer der kan gøre det med al den kærlighed, som et barn og dets positive udvikling er afhængig af. 13 De skal sørge for at barnet bliver socialiseret og barnet udvikles i stigende grad med fællesskabets regler og logik, dvs. omgangen med andre mennesker. De vigtige indflydelser kommer i begyndelsen fra moderen og familien, gennem indirekte påvirkninger og opdragelse, og senere fra daginstitutionen og skolen. 14 Det er vigtigt at barnet kommer til at klare sig i samfundet, men der kommer flere og flere børn med større og større problemer. Det er vigtigt at forstå at tiden har ændret sig og at barnet førhen befandt sig i et overvejende autoritært system, hvor de voksnes ord var lov. Der var faste regler og normer i selskab med voksne, men børnene var overladt til sig selv og hinanden i deres fritid. De var meget uden voksenkontrol, når de ikke var i skole. De havde ikke indflydelse på deres eget eller det fælles liv. I dag er familierne mindre end tidligere og børn er mere afhængige af de voksne mht. det, at der er færre at dele oplevelserne og det følelsesmæssige med. I dag styres vi af økonomi, teknologi, profit og magt. Jo mere af dette jo bedre er barnet stillet, syntes vores indstilling at være. 15 Børnene vil undgå at få psykiske problemer og dårlig selvtillid/velbefinde, hvis forældrene er veluddannede, har arbejde, og et almindeligt forhold til alkohol. Hvis børnene har en opvækst (de 10% som nævnes tidligere), hvor forældrene har et: lavt uddannelsesniveau, psykiske lidelser, selvmordsforsøg, stofmisbrug, vold, kriminalitet vil de få et svært liv som voksen. 12 Kildehenvisning: Strukturel vold Pædagogisk psykologisk ordbog. 13 Kildehenvisning: Socialisering Gyldendals leksikon. 14 Kildehenvisning: Selvforvaltning Kap 1 s Kildehenvisning: Artikel Familien klarer presset

6 6/ Storstrømsseminariet Side 6 af 10 Analyse: Barnets hverdag er præget af deres forældres livsform. Det hænder at forældre ikke kan leve op til den nødvendige omsorg og opdragelse, som barnet skal have for at kunne udvikle sig hensigtsmæssigt. Det kan skyldes, at samfundet ikke har kunne give tilstrækkelige muligheder for familiens udvikling, men det kan også skyldes personlighedsmæssige årsager hos forældrene. Det kan dreje sig om at forældrene har psykiske lidelser, dårlig eller slet ingen uddannelse, arbejdsløshed, dårlig økonomi o.l. Barnet vil få en svært belastet opvækst i sådan nogle vilkår og dets reaktioner vil være meget forskellig fra individ til individ alt efter barnets psyke. Årsagerne til barnets belastede barndom kan f.eks. være: 1: Aktiv og passiv fysisk vold: som f.eks. korporlig afstraffelse eller at barnets behov for renlighed groft forsømmes. 2: Aktiv og passiv psykisk vold: som f.eks. indelukning i mørke rum, drillerier og mobning, trussel om vold, krænkende tiltale og omtale. 3: Seksuelt misbrug: som f.eks. at udvise manglende respekt for barnets urørlighedszoner på det seksuelle område. Men uanset hvilke omstændigheder der er tale om, vil det påvirke barnets udviklingsmuligheder/ udfoldelsesmuligheder. De fleste børn gennemgår i deres opvækst en til flere perioder, hvor de er i ubalance og meget sårbare, men det er en del af deres normale udvikling. Men når der er mange belastninger i opvæksten, kan det være svært at håndtere det alene, hvis der ikke er en voksen der giver den nødvendige hjælp og omsorg. Barnet kan blive ensomt, indadvendt, aggressivt og forstyrrende hvis det er overladt til sig selv. Derimod vil barnet blive trygt, velafbalanceret og roligt hvis det har en stabil dagligdag med faste og trygge rammer og hvor der er en god voksenkontakt. Det kan forældrene gøre ved at være samarbejdsvillige, lytte til, og drage barnet med ind i fællesskabets beslutninger. Diskussion: Det er ikke alle forældre (af mange forskellige grunde) der har det overskud til at vise barnet den fornødne omsorg. Men da det alene er deres ansvar, at få barnet på rette vej, evner de ikke altid det, og så må andre træde til. Men selvom barnet ikke får den fornødne omsorg gribes der nok alt for sent ind og det er i den sidste ende den offentlige myndighed der må træde til. Mange gange er det så sent inden der bliver grebet ind at der er sket voldsomme skader på barnets identitet.

7 6/ Storstrømsseminariet Side 7 af 10 Den offentlige myndighed burde være hurtigere til at hjælpe barnet i tide, for at hindre skaderne i at udvikles. Men det påhviler pædagogerne, som deres ansvar, at indberette sådanne tilfælde. Pædagogerne står så i det dillemma at skulle påtage sig det ansvar forældrerollen har, for at kunne støtte barnets udvikling, og sørge for at det kommer på rette vej, samtidig med at de skal være dommere overfor forældrene. Pædagogerne arbejder på forhånd bevidst på at støtte børns udvikling samt at kompensere for de mest negative sider af samfundsudviklingen. Men det er langt fra nok for der er dårlig normeringer og pladsforhold, og når barnet trænger til voksenkontakt, som kan hjælpe det med at håndtere de belastninger det slås med er der enten ikke tid eller ikke overskud. Med andre ord så er der nok ikke de optimale muligheder for at barnet kan få den opmærksomhed og støtte det har brug for hvis der er børn på en stue med 3 pædagoger. Konklusion: Jeg mener at det er kvaliteten af voksenkontakten der er afgørende for barnets udvikling, og at det er en hovedopgave at yde ressourcesvage forældre en tidlig, men hensigtsmæssig støtte til deres barns opvækst. For jeg mener, at hvis forældrene ikke er i overensstemmelse med sig selv, vil barnet heller ikke være det. Det er trods alt forældre og andre betydningsfulde voksne, som er forbillede for barnet, og om hvordan barnet skal lære at tolke deres signaler hvis de er i uoverensstemmelse med sig selv og omverdenen. Barnet vil efter min mening hurtigt blive forvirret over deres signaler og evt. kopiere noget af deres mønstre for at opnå kontakt. Det vil bl.a. kunne medføre at barnet vil få indlæringsvanskeligheder og ikke vil kunne indgå i sociale sammenhæng og dermed blive udstødt at fællesskabet. Jeg mener at det er hele samfundets opgave at afhjælpe disse problemer. Det skal ikke kun være op til pædagogerne at lave indberetninger, men derimod at alle er ansvarlige. Jeg tænker her på andre, så som familiemedlemmer, naboer, venner eller sygehusvæsenet. Det kunne/ville også være med til at hjælpe det enkelte barn i sin personlighedsudvikling, ved at gribe ind over for den måde forældreskabet udføres på..

8 6/ Storstrømsseminariet Side 8 af 10 Handleforslag: Mit udgangspunkt for at hjælpe barnet med at håndtere belastningerne er dels at give forældrene en god støtte til deres barns opvækst, i form af et projekt der laves i samarbejde med kommunen om børns basale behov og dets udviklingstrin. Det kunne bl.a. være nogle foredrag fra sundhedsplejersken/sygeplejersken, børnepsykologen eller hjemlige samtaler med forældrene eller støtte i det daglige alt efter forældrenes ønske/behov. Formålet med dette skulle være at andre instanser kunne træde til for at hjælpe forældrene med at se problemerne i øjnene, og dermed at mindske skaderne på barnets personlighedsudvikling. Dels vil jeg gøre rammerne og reglerne i daginstitutionen omkring barnet klare, venlige og give barnet en god strukturering, som er afpasset til dets udviklingstrin. For barnet har brug for fred og ro samt at være en del af et fællesskab. Jeg vil derfor dels inddrage barnet i dagligdagen og de fælles arrangementer der skal finde sted, for at give det et overblik over ligheder og forskelle i holdninger eller meninger, så det kan lære andres grænser at kende. Dels vil der også blive spurgt til dets mening for igen at få det til at være en del af fællesskabet. Dels skal barnet have en varm og kærlig anerkendelse i voksenkontakten, men samtidig også få stillet krav og grænser, men på en kærlig og konsekvent måde og uden at blive irettesat, som barnet ellers måske er vant til. Barnet vil blive lyttet til og barnet vil vide at der er voksne lige i nærheden af det og at det ikke er alene. Børnenes indbyrdes konflikter, får de i vidt udstrækning selv lov til at klare, for at lære at klare tingene i den praktiske sociale hverdag. Men der vil være voksne i nærheden, som vil gribe ind og hjælpe barnet med at mestre problemet, hvis det ikke magter det.

9 6/ Storstrømsseminariet Side 9 af 10 Litteraturliste: Titel: Børn og familie i det postmoderne samfund. Forfatter: Lars Dencik og Per Schultz Jørgensen. Udgivelsesår:1999. Forlag: Hans Reitzels Forlag A/S. Titel: Selvforvaltning. Forfatter: Espen Jerlang. Udgivelsesår: udgave, 10 oplag. Forlag: Gyldendal, Nordisk Forlag A/S. Titel: Samfunds lex. Forfatter: Carsten Svane Hansen, Peter Nørbæk Hansen og Palle Qvist. Udgivelsesår: udgave, 1 oplag Forlag: Gyldendal, Nordisk Forlag A/S. Titel: Psykologisk pædagogisk ordbog. Forfatter: Mogens Hansen, Poul Thomsen og Ole Varming. Udgivelsesår: udgave. Forlag: Gyldendal, Nordisk Forlag A/S. Titel: Gyldendals leksikon Forfatter: Den Store Danske Encyklopædi. Udgivelsesår:2002 Forlag: Gyldendal, Nordisk Forlag A/S. Titel: Politikkens Retskrivnings- og Betydningsordbog. Forfatter: Bogklubben 12 Bøger. Udgivelsesår: udgave, 1 oplag. Forlag: Politikens Forlag A/S.

10 6/ Storstrømsseminariet Side 10 af 10 Titel: Dansk fremmedordbog. Forfatter: Udgivelseår: Forlag: