UNDERVISNINGSMATERIALE

Transkript

1 Et teaterforedrag om meningen med livet Baseret på Erlend Loes roman UNDERVISNINGSMATERIALE til dansk, engelsk og drama i 7., 8. og 9. klasse Alt virkede så meningsløst lige pludselig. Mit eget liv. Andres liv. Dyr og planters liv, hele verden. Det hang ikke sammen mere. Jeg er overbevist om, at det handler om iveren. At den mangler. Jeg må finde den. Tage den tilbage. Den er derude. Meningen med livet bliver krystalklar efter en time sammen med QUASI teaters nørdeperformer Knut Steen. ( ) Det er denne intuitive forståelse for en ungdommelig ubekymrethed koblet med en styrtende meningsløshed, som gør denne forestilling så betagende. - Anne Middelboe, Børneteateravisen. / info@quasiteater.dk /

2 INDHOLD Indledning s. 2 Hvor tids folkesygdom s. 3 Hvad er stress? Hvad er en depression? Opgave: Artikler Monolog / foredrag s. 4 At stå alene foran andre - interview med skuespiller Knut Steen Fra roman til scene s. 5 How to Opgave: Lav din egen dramatisering Scener fra maunskriptet BOLDEN MENING Engelsk s. 9 Engelske tekster i forestillingen Opgaver New York s. 10 Opgaver til tværfaglighed 1

3 INDLEDNING Du sidder nu med undervisningsmaterialet til teaterforedraget Naiv.Super. Her vil du kunne finde inspiration til både forbederedelse og efterfølgende snakke om forestillingen. Undervisningsmaterialet er rettet mod 7., 8. og 9. klasse afhængigt af hvordan du vælger at bruge det. Vi foreslår forestillingen ses som et led i dansk, engelsk og/eller drama undervisningen, men ser også muligheder i tværfagligt samarbejde med både matematik, fysik, historie og geografi. QUASI Teater håber på at sætte fokus på hvor tids folkesygdom, stress og depression, for at bryde tabuer og blive klogere. Mange unge er enten selv eller som pårørende indvolveret i personlige kriser, pres udefra og afmagt. Stress og depression bliver en større og større del af vores hverdag. Ved i forestillingen at stille en række filosofiske spørgsmål håber vi, at vi kan skabe indsigt og eftertanke både på det konkrete og det mere abstrakte plan. Undervisningsmaterialet er en opfordring til videre arbejde med temaerne, og vi håber vi på, at publikum på den måde vil få endnu mere udbytte af forestillingen. God læse- og arbejdslyst! Undervisninsmaterialet er udarbejdet af Marie Kilsgaard Møller og Knut Steen 2

4 HVOR TIDS FOLKESYGDOM Indenfor de sidste 3 måneder er seks personer i min nærmere bekendtskabskreds gået ned med stress eller depression. Unge, sunde aktive ildsjæle, veninders forældre og kollegaer. I avisen står der, at mange børn er i risikozonen for stress på grund af høje ambitioner, mange tests, og et uddannelsessystem, der stiller krav om valg og fremskridt samt generelt pres fra både hjemmet og samfundet. Det er alarmerende. Hver dag er der mennesker, der er sygemeldt på grund af stress. Siden 1989 er antallet at stressede i Danmark fordoblet! (Forebygstress.dk). Tre procent af den danske befolkning eller ca danskere lider af depression. WHO anser på verdensplan depression for at være den fjerde mest alvorlige sygdom målt i tabte sygdomsjusterede leveår. (Sundhedsstyrelsen). Hvad er stress Ordet stress er engelsk og betyder tryk, pres, af oldfr. estrece, af lat. strictus sammensnøret, stram ; delvis sammenblandet med eng. distress bekymring, besvær. Stressreaktionerne udløses vha. nerve- og hormonsignaler fra hypothalamus og det limbiske system. De nervøst udløste reaktioner er hurtigt indsættende og øger dels musklernes grundspænding, tonus, dels aktiviteten i det sympatiske nervesystem, herunder udskillelsen fra binyremarven af hormonet adrenalin, der har meget hurtigt indsættende virkninger. (Den Store Danske Encyklopædi). Hvad er depression Sænket grundstemning af længere varighed. En normal persons humør, stemningen, kan variere fra time til time, men set over længere tid (dage til måneder) er det relativt konstant. En kortvarig sænkning kaldes en forstemning (se dysfori), en længerevarende (typisk mere end to uger) en depression. Hvis depressionen er udtalt med nedsættelse af evnen til at passe arbejde og andre forpligtelser, foreligger der en egentlig psykisk lidelse. Depressive personer har mange symptomer. De føler sig trætte og energiløse, og daglige gøremål forekommer uoverkommelige. De er ulystprægede, har svært ved at koncentrere sig, og selvfølelsen er lav. De oplever sig som uduelige og mindreværdige. Søvnen er urolig og overfladisk, og appetitten er dårlig. Mange er samtidig anspændte, urolige og angste. Alt virker tomt og meningsløst, og der kan optræde selvmordstanker. Mht. sværhedsgrad udgør depressioner et spektrum fra lette, der kun vanskeligt kan skelnes fra normal tristhed, til sindssygelige former med vrangforestillinger; fx kan den deprimerede påtage sig skylden for krige og naturkatastrofer. Ved så alvorlige tilstande er der en meget stor selvmordsrisiko, men selv ved lettere former kan der være risiko for selvmordshandlinger. Ved sæsonbetinget depression optræder forstemtheden særligt i de mørke vintermåneder. (Den Store Danske Encyklopædi). 3

5 Opgave: Artikler om unges hverdag Søg på nettet og find artikler som handler om unge, der er stressede, ensomme eller deprimerede. Hvad er årsagen til de unges problemer ifølge de informationer, som I har fundet? Hvordan kommer problemerne til udtryk? Hvilde mulige løsninger gives der? Skriv en artikel om at være ung idag. Den skal både handle om gode og dårlige ting. Beskriv travlhed. I beskrivelsen kan du inddrage både din og din families hverdag. MONOLOG / FOREDRAG At stå alene foran andre - interview med skuespiller Knut Steen I Naiv.Super står du helt alene foran publikum i en hel time. Hvordan klarer du den? Det handler meget om, at gå ind og mærke rummet, når publikum har sat sig. Så kan man få en fornemmelse af, hvad stemningen er, så 4

6 kan man gå ud fra det. Og så er der en tekst man har lært udenad og et arrangement som skal holdes - eller brydes. Og derefter så kan alt faktisk ske. Det er jo det sjove ved teater. Hvad er et arrangement? De er de aftaler, som man har mellem skuespiller og instruktør. De fysiske bevægelser på scenen. Stederne man skal stå og gå og så videre. Hvad er forskellen på en monolog og et foredrag? Et foredrag er jo... en mere faglig tekst, hvor en monolog er fiktion. Når en lærer underviser skal han jo formidle noget. Men ikke føle. I en monolog er der også følelser med. Kan man blande de to genrer sammen? Det kan man godt. Så skal det ligesom balancere mellem følelser og det objektive. Hvad er det værste der kan ske når du står på scenen? At man glemmer, hvor man er i sin tekst. Hvad er det bedste ved at stå alene på scenen? Der er da egentlig ikke noget, som er ekstra godt ved at stå alene på scenen... Et samspil er nødvendigt. Det at man kan have alt fokus på publikum er godt. Det jeg får tilbage er det, der kommer fra publikum. På den måde opstår der faktisk et samspil med publikum og skuespilleren som ligner det man ellers ville have haft med en anden spiller. Og så er det også fedt, at alle spots bliver styret lige ind mod een. Hvordan kan man øve sig i at stå alene på scenen? Man skal øve sig på sine egne impulser, kan man sige. Derfor skal man øve sig i at forstørre de impulser, som man får fra både sig selv og publikum. Det kræver, at man lever teksten, altså er virkeligt til stede. Og fordi man er alene er det også vigtigt med stor koncentration. Hvad er dit råd til unge, som skal holde et oplæg, lave en fremlæggelse, en monolog eller på anden måde selv stå på scenen? Det handler i virkeligheden bare om, at vide, hvad med skal. Hvis man har det helt klart, hvad man skal og har øvet sig meget - så meget at det kan gøres baglæns og i blinde - og så ti gange mere - så skal det nok gå godt. Og så handler det om at gøre sig umage. FRA ROMAN TIL SCENE How to Da Naiv.Super skulle dramatiseres startede det med en genlæsning af Erlend Loes roman Naiv.Super. Derefter lavede vi dramaturgisk skitse baseret på den berettermodellens spændingskurve En dramaturgisk skitse laves ved at tegne en kurve. Her bliver det klart, hvad der skal ske i historien, hvorfor og ikke mindst - hvornår er det spændende. 5

7 En dramaturgisk spændingskurve ser sådan her ud: Romanen Naiv.Super har meget direkte - og indirekte tale, som er blevet til replikker i dramatiseringen. De beskrivende sekvenser bliver enten fjernet eller til regibemærkninger. Regibemærkninger står ofte med kursiv i manuskriptet og fortæller om rummet, situationen eller de fysiske handlinger som skuespilleren skal foretage sig. Noget af det vanskeligste ved at dramatisere en roman er at fjerne det overflødige. Det er vigtigt at bevare respekten for forfatteren samtidig med, at det man laver nødvendigvis vil blive en ny tekst og et nyt medie - nemlig dramatik. Det kan være hårdt at sige farvel til yndlinsgreplikkerne. Dem kalder man for darlings. Opgave: Lav din egen dramatisering - Definér forskellen på direkte tale og indirekte tale. - Vælg et kapitel i en roman med dialog, som du godt kan lide. Prøv at dramatiser det ved at: - Marker alle de steder, hvor der er direkte og indirekte tale og hvor der er beskrivelser. - Marker alle de steder, som du mener kan udelades. - Lav en dramaturgisk skitse med ud fra modellen. - Skriv din scene/manuskript. - Gennemgå teksten for darlings. Kill your darlings. - Få en kammerat til at læse det igennem. - Få nogen til at spille din tekst, for at se, hvordan det virker som replikker og på scenen. - Rediger en sidste gang og aflevér! 6

8 Scener fra manuskriptet Her en oversigt over scenerne samt to uddrag fra manuskriptet Naiv.Super. MUREN BOLDEN TRÆET CYKLEN TIDEN MESTEREN DYRENE FIRE BRÆTTET PIGEN PAUL REGNEN KYS PERSPEKTIV MENING BYEN TÆT BYGNINGEN REJSE SVARET MUREN Jeg fyldte 25 for nogle uger siden. Min bror og jeg spiste middag hos vores forældre. Pludselig overraskede jeg mig selv ved at sidde og bebrejde mine forældre, at de aldrig havede presset mig til at dyrke sport på et højt plan. Det var helt urimeligt. Jeg sagde nogle åndssvage ting. At jeg kunne ha været professionel i dag. Haft penge. Rejst hele tiden. Jeg kom til at sige, at det var deres skyld, at jeg ikke var blevet til noget og at mit liv var uengageret og kedeligt. Jeg sagde undskyld bagefter. Men det blev ved. Om aftenen gik min bror og jeg ud i haven for at spille krocket. Det er ikke noget vi gør særlig tit. Det gik godt et langt stykke tid. Jeg var faktisk ved at vinde. Men pludselig kunne jeg se, at han stod og tænkte på noget. Han kikkede over mod den busk, som ligger længst væk i haven. Hey, det der, det er da unødvendigt. På to slag kommer han over til mig, sætter sin fod på sin kugle, og klinker den ind i min, sådan så jeg endte langt inde under busken. Da jeg kommer ud klinker min bror mig IGEN skide hamrende langt ind i busken. Hvis det var mig, ville jeg måske have klinket ham ind i busken EEN gang, en gang men aldrig aldrig to! Det er en af grunderne til, at jeg tror min bror er mindre sympatisk en mig. Jeg kommer fri af busken for anden gang, men så klinker min bror mig på pinden. Spillet er slut. Han vinder. Jeg taber. Vi blev stående og skændtes et langt stykke tid, og jeg sagde nogle ting som gik langt over stregen. BROREN: HVAD ER DER I VEJEN MED DIG? Jeg skulde lige til at sige at der ikke var noget i vejen med mig, men så kunne jeg mærke, hvordan det hele flød over for mig. Det var overvældende og forfærdeligt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og jeg kunne ingenting sige. Min bror lagde en hånd på min skulder. Sådan havede vi aldrig siddet før. Det var flere år siden jeg havde grædt. Alt virkede så meningsløst lige pludselig. Mit eget liv. Andres liv. Dyr og planters liv, hele verden. Det hang ikke sammen mere. BROREN: DER ER SIKKERT TUSIND VIS AF MENNESKER, SOM RAMMER MUREN HVER DAG, DE HAR DET SIKKERT HÅRDT ET STYKKE TID, MEN SÅ BEGYNDER DET AT GÅ BEDRE. Min bror er optimist, han ville hjælpe. Jeg sad og tænkte på, at nu havde jeg nået bunden. Jeg var bange for, at jeg aldrig nogensinde ville mærke entusiasmen igen. Så sagde min bror, at han skulle ud at rejse. Han skulle være væk i to måneder og tilbød mig at låne lejligheden. Jeg sagde tak, og vi 7

9 sad uden at sige noget lige indtil min bror kikkede på uret og så at sporten var begynt. BROREN: HAR DU NOGET IMOD AT GÅ IND? DU HAR JO STADIG FØDSELSDAG, OG DER ER MERE KAGE TILBAGE. Den næste morgen vågnede jeg og vidste, at tingene ikke kunne fortsætte som de gjorde nu. Det handlede ikke om krocket, det var jeg sikker på. Krocket er en lille ting, og det her var en stor ting. Ret hurtig begyndte det at gå op for mig at det hang direkte sammen med at jeg var blevet 25, og at jeg håndterede det dårlig. Jeg er stort set kold over for rum, men jeg har problemer med tid. Så jeg traf et valg. Jeg cyklede ud til universitetet og sagde, at jeg ikke kunne se mig i stand til at gennemføre mit hovedfag. Jeg opsøgte den avis, som jeg en gang imellem havde skrevet noget til og sagde, at jeg ikke ville skrive mere i et godt stykke tid, måske aldrig. Jeg sagde også mit værelse op og solgte mine bøger og fjernsynet. Resten af mine ting kan være i en rygsæk som jeg tager på ryggen og cykler hen til min bror. Jeg har foretaget mig en virkelig handling. Det her er ikke for sjov. Det her er ikke TV2. MENING Lufthavnsbussen går om lidt. Lise og jeg ligger på græsset i Slotsparken. Vi spiser pandekager, som Lise har bagt. - Tror du det hele vil ende godt til sidst? LISE: DET KOMMER AN PÅ, HVAD DU MENER MED TIL SIDST. HVIS DU MEN- ER HELT TIL SIDST, ER DET IKKE RET SANDSYNLIGT, AT DET VIL ENDE GODT. DET ER SELVFØLGELIG ET SPØRGSMÅL OM TRO. NOGEN TROR JO, AT DE SKAL LEVE FLERE GANGE, ELLER AT DE KOMMER ET DEJLIGT STED HEN NÅR DE ER DØDE. - Det jeg vil vide er måske, om tingene går iorden for mig. Det er ikke så meget, jeg forlanger. Men jeg vil have det godt. Jeg har lyst til at leve et enkelt og godt liv men mange gode timer og en masse skæg. LISE: DET BURKE ABSOLUT LIGGE IN- DENFOR DIN RÆKKEVIDDE. - Der er ikke ret meget, der er skægt, så længe jeg ikke føler, at tilværelsen har mening. LISE: KAN DU IKKE BARE LADE MENING VÆRE MENING? - Nej. Det kan jeg ikke. LISE: HVAD MED VENSKAB? OS FOR EK- SEMPEL, HAR DET IKKE NOGEN MENING? - Jo. LISE: DER KAN DU SE. Da lufthavnsbussen kommer tager jeg et billede af Lise. Jeg spørger, om hun vil vente på mig. Hun ler og kysser mig. LISE: DU MÅ SENDE MIG NOGLE POST- KORT. - Er det for meget med et kort om dagen? LISE: NEJ.. IKKE HVIS DU SKRIVER DEM PÅ NOGLE GODE STEDER. HELST PÅ TOPPEN AF HØJE BYGNINGER. Jeg vinker til Lise fra bussens bagsæde, og netop som jeg ikke kan se hende længere begynder hendes ansigt at komme frem på billedet. Nu kan jeg se hende alligevel. 8

10 ENGELSK Engelske tekster i forestillingen PROFESSOR PAUL DAVIES I AM A YOUNG MAN AND I DON T FEEL SO GOOD. I HAVE A GOOD FRIEND AND A BAD FRIEND, AND I HAVE A BROTHER WHO IS LESS SYMPATHETIC THAN ME. I DON T HAVE A GIRLFRIEND. I USED TO BE A STUDENT, BUT I QUIT. I WOULD LOVE TO HAVE THE FEELING THAT EVERYTHING HAS A MEANING AND THAT I WILL BE O.K. IN THE END. RIGHT NOW I DON T HAVE THIS FEELING AT ALL. I WOULD LIKE TO ASK YOU FOUR QUESTIONS, AND I WILL BE IMMENSELY GRATEFUL IF YOU ANSWER. HER ARE THE QUESTIONS: 1) DOES TIME EXIST? 2) DOES THE SIZE OF THE UNIVERSE SCARE YOU? 3) DO YOU LIKE TO THROW A BALL AGAINST A WALL AND CATCH IT AGAIN? DO YOU DO IT OFTEN? WOULD YOU DO IT MORE OFTEN IF YOU HAD THE TIME? 4) I DID NOT ASK TO BE BORN. NEITHER DID ANYONE ELSE. THE SIZE AND COM- PLEXITY OF THE UNIVERSE MAKES ME FEEL SO SMALL AND FREE OF RESPONSIBIL- ITY. IT MAKES ME FEEL THAT THE ONLY MEANINGFUL THING TO DO IS TO TRY AND HAVE A GOOD TIME. DO YOU UNDERSTAND THAT FEELING? DO YOU HAVE IT YOUR- SELF? THANK YOU VERY MUCH. Subject: Re: writers questions/time and the meaning of life (no less) Wed, 22 May :48: (CST) Thank you for your enquiry. Since Professor Davies started recieving several such queries per day, he has had to adopt a policy of not offering advice. I hope you will understand. Yours sincerly, Heather Duff - Assistent to Paul Davies OPGAVER - Oversæt ovenstående mail til dansk. - Hvis du skulle skrive et brev til professor Paul Davies, hvad ville du så skrive? - Søg på internettet og find kontaktoplysninger på en person du ser op til, men som du ikke kender (og som ikke forstår dansk). - Skriv et brev til den person. Send det både til vedkommende og til en fra klassen. - Læs eventuelt jeres breve højt for hinanden. 9

11 NEW YORK I Naiv.Super rejser hovedpersonen til New York, men inden da har han lyttet til Alanis Morrisette musikvideoen Ironic. Alanis Morrisette var en populær popstjerne i 90 erne. Bogen som forestillingen er baseret på, er skrevet i 90 erner. Både i engelsk, dansk, matematik, fysik, musik og historie er der mulighed for at arbejde med temaerne USA og 90 erne. Opgaver til inspiration til tværfaglighed Find Empire State Building på google maps. Hvor høj er Empire State Building? Hvor langt er der fra Empire State Building til frihedsgudinden? Hvordan kan man regne ud, hvor lang der er, fra toppen af Empire State Building til foden af frihedsgudinden? Der er 77 elevatorer i Empire State Building. De kører 300 kilometer i minuttet. Hvis alle elevatorer kører hele tiden, hvor langt har samtlige 77 elevatorer så kørt på et døgn? Hvem opfandt telefonen og hvornår? Find billeder af så mange forskellige typer af telefoner gennem historien som muligt. Hvordan virker en mønttelefon? Hvor mange mønttelefoner findes der i Danmark? Find et foto af en mønttelefon i New York. Hvor længe tror du, at der bliver ved med at eksistere mønttelefoner? Lav et portræt af Alanis Morrisette med både tekst og billeder. Lav et fiktivt interview med Alanis Morrisette. En af de andre i klassen kan eventuelt spille hende. Find hendes tre største hits. Download teksten til Ironic og oversæt den. Analyser og fortolk teksten. Hvad er et atomur? Hvordan virker tyngdekraften? Opfind dit eget forsøg, som beviser tyngdekraften. Forsøg at anvend Newtons lov på dit eget forsøg. 10

12 Naiv.Super indeholder blandt andet: - Lister. - Animerede kridttegninger på en skoletavle. - En god ven, en dårlig ven og en bror, som er mindre sympatisk end mig. - En hyldest til barndommen, legen og livet, som det kommer. - Tanker om at være stresset og deprimeret. - Ideer til, hvad meningen måske er. - Inspiration til vores søgen efter glæde og lykke. - Perspektiv. Iscenesættelse: Marie Kilsgaard Møller. Medvirkende: Knut Steen. Animation: Kristin Fjalestad og Nils Holst-Jensen. Rekvisitør: Anne Sophie Gertz. Producent: Agnete Krabbe. / info@quasiteater.dk / Forestillingen er støttet af: