Her følger et kort resumé af baggrund, formål, anbefalinger og indikatorer. Resumé er ligeledes vedlagt som Bilag 1.
|
|
- Filippa Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Titel Søgeord Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter Hoved søgeord: Respiration og cirkulation Andre søgeord: temperaturmåling, kropskernetemperatur Arbejdsgruppe Klinisk sygeplejespecialist cand scient san, ph.d. studerende Henriette Vind Thaysen, Klinisk sygeplejespecialist, MPH, ph.d. Annette de Thurah Kontaktperson: Annette de Thurah, Tlf Godkendelse Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. ( Dato Godkendt dato: 10.december 2010 Revisions dato: 10.maj 2013 Ophørs dato: 10.december 2013 Bedømt af Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet på: Målgruppe Denne kliniske retningslinje er primært rettet mod ansatte i sygehusverdenen, særligt læger og sygeplejersker, men også andre faggrupper inden for hospitalsverdenen, der foretager temperaturmåling på voksne sygehuspatienter. Resumé Resumé Baggrund Her følger et kort resumé af baggrund, formål, anbefalinger og indikatorer. Resumé er ligeledes vedlagt som Bilag 1. Invasiv temperaturmåling, der præcist kan afspejle kropskernetemperaturen, er kun mulig hos intensive patienter og almindeligvis måles temperaturen derfor ved hjælp af noninvasive målemetoder med øre-, oral-, rektal- eller aksiltermometre. Alle disse metoder hævder at afspejle kropskernetemperaturen, og der er således behov for at vurdere den tilgængelige litteratur på området med henblik på udarbejdelse anbefalinger med anvisninger for god klinisk 1
2 praksis vedrørende non-invasive temperatur-målemetoder. Patientgruppe: Voksne indlagte patienter (19+ år). Resumé Formål Resumé Anbefalinger At anbefale hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab der bør anvendes i daglig klinisk praksis hos voksne indlagte hospitalspatienter med henblik på mest akkurat og præcist at måle kropskernetemperaturen. Rektal temperaturmåling er den non-invasive temperaturmålemetode, der mest akkurat og præcist afspejler kropskernetemperaturen. Hvor rektaltemperaturmåling ikke er mulig, anbefales oral temperaturmåling (1-7). C (III) På grund af for stor spredning af resultatet ved gentagne målinger kan brugen af øre- og aksil termometre ikke anbefales (4;5;8-19). C (III) Resumé Indikatorer Indikatorer og standarder (%) Indikator: Hos voksne indlagte patienter hvor kropstemperaturen måles non-invasivt skal denne være målt med enten elektronisk rektal eller oralt termometer. Standard: Hos 95 % af de voksne indlagte patienter, hvor kropstemperaturen måles non-invasivt, skal denne være målt med enten elektronisk rektal eller oralttermometer. Monitorering foretages ved hjælp af: Spørgeskema vedrørende temperaturmålemetode på danske hospitalsafdelinger (20) Baggrund Ændringer i kropstemperaturen er en vigtig indikator for sundhed og sygdom, og temperaturmåling er en basal observation i daglig klinisk praksis (1;2). Kroppens kernetemperatur reguleres i hypothalamus, der registrerer ændringer i blodets temperatur (2). På denne måde reguleres temperaturen i de vitale organer til mellem C (1). Feber defineres som en kropskernetemperatur > 38 C eller som to konsekutive temperaturstigninger målt til 38.3 C (2;3). Normaltemperaturen varierer imidlertid hos raske personer, og forskellige feberdefinitioner anses derfor som værende acceptable (4). Kropskernetemperaturen måles mest præcist invasivt i arterie pulmonalis (AP). Endvidere har invasive målinger i såvel oesophagus som i blæren vist god korrelation med temperaturmåling i AP (1;3). Imidlertid er invasiv temperaturmåling kun mulig hos intensive patienter, og almindeligvis måles temperaturen 2
3 derfor ved hjælp af non-invasive målemetoder med øre-, oralrektal- eller aksiltermometre. Alle disse metoder hævder at afspejle kropskernetemperaturen, og der er således behov for, at vurdere den tilgængelige litteratur på området med henblik på udarbejdelse af anbefalinger med anvisninger for god klinisk praksis vedrørende non-invasive temperaturmålemetoder. Patientgruppe Voksne indlagte patienter (19+ år). Definition af begreber Rektaltemperatur (R) Den normale temperatur i rectum ligger mellem 34,4-37,8 C og er ofte få tiendedele grader over kropskernetemperaturen (3). Ligeledes er det velkendt, at temperaturen i rectum har en forsinket respons i forhold til kernetemperaturen (op til 20 min.) (1). I forbindelse med shock, hvor de perifere kar trækker sig sammen, kan der være et forsinket respons i forhold til den reelle kropskernetemperatur (1). I litteraturen har R været mistænkt for at forårsage spredning af patogene tarmbakterier, som f.eks Clostridium Difficile (CD) (3). Et systematisk review vedr. forekomsten af CD viser imidlertid, at høj alder (+65), ophold på intensiv afdeling, samt langvarig brug af antibiotika er de alvorligste risikofaktorer for spredning af denne bakterie (5). Undersøgelsen fremhæver således ikke i sig selv R som en risikofaktor, men det er oplagt, at anvendelsen af R kræver overholdelse af relevante hygiejniske forskrifter for at undgå kontaminering. R anses for at afspejle kroppens kernetemperatur og opfattes af mange som værende guld standarden blandt non-invasive temperaturmålingsmetoder. Oraltemperatur (O) afspejler temperaturen i hypotalamus, fordi temperaturen i den sublinguale lomme reflekterer temperaturen i arteria carotis externa, der forsyner det temperaturegulerende center, hypothalamus, med blod (1). O ligger gennemsnitlig 0,5 C lavere end kropskernetemperaturen (1). O anses i almindelighed for at være en sikker og bekvem temperaturmålemetode, i de tilfælde hvor patienten er i stand til at samarbejde (3;6), idet præcisionen af målingen er afhængig af forhold vedrørende termometrets placering, samt føde- og væskeindtag. Øretemperatur (Ø) måler temperaturen fra den infrarøde stråling, der afgives fra ørets trommehinde (1;3). Den basale ide med at måle temperaturen i øret er, at temperaturen i 3
4 trommehinden og det temperaturregulerende center, hypothalamus, begge forsynes med blod fra såvel arteria carotis interna og externa (1;3;6). Imidlertid er Ø en omdiskuteret temperaturmålingsmetode, blandt andet fordi man mistænker, at termometret måler temperaturen i selve øregangen og ikke strålingsvarmen fra trommehinden (1;3). Aksiltemperatur (Ax) måler temperaturen i huden (1). Stedet er let tilgængeligt, men anses for at være det mest upræcise sted for måling af non-invasiv temperatur. I Danmark anvendes Ax således kun på få børneafdelinger (7;8) Patientperspektiv Den ideelle temperaturmålingsmetode skal helst kunne afspejle kropskernetemperaturen på en måde, der er både sikker og bekvem for patienterne. Særligt i den amerikanske litteratur fremhæves R målingen ofte som værende ubehagelig for patienterne(3). Udsagnene er imidlertid udokumenterede, idet ingen studier reelt har belyst patienternes oplevelse af at få målt temperaturen rektalt. Da målgruppen for denne kliniske retningslinje er voksne syghusindlagte patienter, er fokus naturligt rettet mod målingens nøjagtighed. Formål Metode At anbefale hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab der bør anvendes i daglig klinisk praksis hos voksne indlagte hospitalspatienter med henblik på mest akkurat og præcist at måle kropskernetemperaturen. Fokuseret spørgsmål Hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab afspejler akkurat (med en høj grad af pålidelighed) og præcist (med en lille spredning af resultatet) voksne (19+ år) hospitalsindlagte patienters kropskernetemperatur. Litteratursøgning Den primære litteratursøgning omfatter perioden 1. januar maj Søgningen er gentaget i januar 2006 for perioden 1. juni december 2005 og atter gentaget i forbindelse seneste opdatering i juni 2010 for perioden 1.januar 2006 til 1. maj Der er søgt litteratur i følgende databaser: PubMed (Medline), EMBASE, CINAHL, The Cochrane Library, Bibliotek. Dk 4
5 (Artikelbasen) dansk, NORART norsk, SveMed+ - nordisk medicin, Web of Science, Guideline.gov/index.asp. Ved opdateringen 2010 har der ligeledes været søgt efter evidensbaserede kliniske retningslinjer i Trip database. I litteratursøgningen har følgende søgeord været anvendt: Body temperature, kombineret med thermometers og methods. I The Cochrane Library, PubMed og Cinahl har disse været anvendt som MESH-ord. Der er søgt på artikler på engelsk, tysk, norsk, svensk og dansk. Følgende Limits har været anvendt: Human og all adult+19 years. Udvælgelse af litteratur In- og eksklusionskriterier Som materiale til denne undersøgelse er anvendt publicerede undersøgelser omhandlende målemetoder til bestemmelse af kropstemperatur hos voksne indlagte patienter. Non-invasiv R måling (såvel elektronisk som kviksølv) samt invasive målinger (AP, oesophagus- og blære målinger) er anvendt som referencestandard. Artikler som beskriver ikke relevante målemetoder for klinikken, diskussions artikler, samt artikler der ikke anvender en reference standard er ekskluderet. Kun studier der som minimum anvender Limits of Agreement, som beskrevet af Bland and Altman(9;10), inkluderes. Således er studier, der alene anvender korrelationsanalyser ekskluderet. Litteraturen er uafhængigt vurderet af AdT og HVT og udvælgelsen af artikler er sket på baggrund af det fokuserede spørgsmål og de opstillede in- og eksklusionskriterier. Artiklerne blev læst, kvalitetsvurderet og sammenfattet ved hjælp af Tjekliste for Diagnostiske tests udarbejdet af Sekretariatet for Referencestandard, Sundhedsstyrelsen (11). Ved tvivl/uenighed i forhold til tolkningerne er denne diskuteret, artiklen atter gennemgået, og enighed er opnået. I forbindelse med den første litteratursøgning ( ) blev der i alt fundet 310 artikler. Af disse blev 93 artikler fundet relevante. Efter gennemlæsning inkluderedes 15 artikler i den endelige litteraturgennemgang (12-26). Ved anden opdatering ( ) fandtes 440 abstrakts, hvoraf 18 blev fundet relevante og i alt 2 artikler inkluderedes i den endelige undersøgelse (27;28). Ved tredje og sidste opdatering ( ) fandtes 436 artikler, hvoraf 26 fandtes relevante og i alt 4 studier indgik i undersøgelsen (29-32). 5
6 Litteratur gennemgang Øretermometre Blandt de 21 studier konkluderer kun to uforbeholdent at Ø er anvendeligt i daglig praksis (20;33) (III). Det ene af studierne baserer dog anbefalingen på et meget sparsomt patientmateriale (19 patienter) (20) (III). I fire studier indgik beregning af sensitivitet og specificitet og prædiktive værdier i analysen af Ø s pålidelighed (12;14;15;32) (III). I disse studier blev rektal måling anvendt som referencestandard. Undersøgelserne antyder, at pålideligheden af Ø s svækkes ved temperatur over 38 C (12;14) (III). Resultaterne fremgår af Tabel 1. Tabel 1 Øremåling sammenlignet med rektal måling Som det fremgår, fandtes Ø kun at kunne identificere mellem % af de patienter, der havde feber målt rektalt. Specificiteten i studierne var gennemgående høj, hvilket betyder at kun en lille andel af de patienter, der fik identificeret feber ved øremåling, ikke havde feber, når temperaturen blev målt rektalt. I to af studierne kunne beregnes henholdsvis positive og negative prædiktive værdier til mellem %. Det vil sige, at i det ene studie kunne man stole 100 % på, at Ø kunne prædiktere feber målt rektal og i det andet studie, var sandsynligheden omkring 50 %. Tolv studier konkluderede, at Ø ikke burde anvendes, hvis et præcist mål var ønsket, på grund af for stor variation i målingen (16-19;21;24;25;29-32) (III). Oral termometre I flere sammenligninger af temperaturmålemetoder indgik orale målemetoder, der fandtes mere præcis end måling med Ø, når AP var referencestandard (24;25;31) (III). Rektal målinger indgik ikke i nogen af disse studier. I et blindet 6
7 studie, hvor rektal kviksølvstermometer anvendtes som referencestandard, fandt Jensen et al, at den rektale elektroniske måling var mere præcis end både oral, axil og øremålinger (23) (IIb). Axil termometre Fem undersøgelser inddrog Ax i sammenligningerne (13;23;27;28;31) (III) (22) (IIb). Alle undersøgelser fandt en stor spredning på resultatet ved gentagne målinger og kunne ikke anbefale Ax. Anbefalinger Konklusion Alle de inkluderede studier var tværsnitsstudier. Studierne var karakteriseret ved at være små (n=15-200) og ved at inkludere relativt få personer med feber. Mangelfuld blinding af operatører og mangelfuld beskrivelse af hvordan målingerne var gennemført (herunder angivelse af tid mellem målingerne) bidrog til en vis grad af usikkerhed på resultaterne. Alligevel peger resultaterne i den samme retning, hvilket betyder, at hvad angår såvel præcisionen som reproducerbarheden af målingerne, er der ikke nogen noninvasiv temperatur målemetode, der overgår R. Anbefalingen af brug af O i flere undersøgelser skal ses i lyset af, at sammenligninger med R ikke indgår i disse studier. Således konkluderes, at kropskernetemperaturen mest præcist måles non-invasivt med R, efterfulgt af O. Ø og Ax bør ikke anvendes. Valg af temperaturmålingsredskab må derfor baseres på en konkret klinisk afvejning af fordele og ulemper ved anvendelse af hhv. R eller O termometre. Rektal temperaturmåling er den non-invasive temperaturmålemetode, der mest akkurat og præcist afspejler kropskernetemperaturen. Hvor rektaltemperaturmåling ikke er mulig, anbefales oral temperaturmåling(22-25;28;31;32). C (III) På grund af for stor spredning af resultatet ved gentagne målinger kan brugen af øre- og aksil termometre ikke anbefales (12;15-20;26;27;29-32) C (III) Monitorering Indikator: Hos voksne indlagte patienter, hvor kropskernetemperaturen måles non-invasivt, skal denne være målt med enten et elektronisk rektal eller oralt termometer. Standard: Hos 95% af de voksne indlagte patienter, hvor kropskernetemperaturen måles non-invasivt skal denne være målt med enten elektronisk rektal eller oraltermometer. 7
8 Monitorering foretages ved hjælp af: Spørgeskema vedrørende temperaturmålemetode på danske hospitalsafdelinger (8) Referencer (1) Mackowiak P. Fever: Basic mechanisms and management. Phiadelpia: Lippincott Publishers; (2) Hooper VD, Andrews JO. Accuracy of noninvasive core temperature measurement in acutely ill adults: the state of the science. Biol Res Nurs 2006 Jul;8(1): (3) O'Grady NP, Barie PS, Bartlett JG, Bleck T, Carroll K, Kalil AC, et al. Guidelines for evaluation of new fever in critically ill adult patients: 2008 update from the American College of Critical Care Medicine and the Infectious Diseases Society of America. Crit Care Med 2008 Apr;36(4): (4) Sund-Levander M, Forsberg C, Wahren LK. Normal oral, rectal, tympanic and axillary body temperature in adult men and women: a systematic literature review. Scand J Caring Sci 2002 Jun;16(2): (5) Barbut F, Petit JC. Epidemiology of Clostridium difficile-associated infections. Clin Microbiol Infect 2001 Aug;7(8): (6) Sund-Levander M, Grodzinsky E. Time for a change to assess and evaluate body temperature in clinical practice. Int J Nurs Pract 2009 Aug;15(4): (7) Smith R, Woldike PM, Linneberg A. [Methods of first-choice for clinical temperature measurement in Danish hospital wards]. Ugeskr Laeger 2008 May 26;170(22): (8) Woldike PM, Smith R, Linneberg A. [Temperature measurement]. Ugeskr Laeger 2008 Mar 10;170(11): (9) Bland JM, Altman GG. Measuring agreement in method comparison studies. Statistical Methods in Medical Research 1999 Jun;8(2): (10) Bland JM, Altman DG. Statistical-Methods for Assessing Agreement Between 2 Methods of Clinical Measurement. Lancet 1986 Feb 8;1(8476): (11) Sekretariatet for Referenceprogrammer: Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer SfR (12) Stavem K, Saxholm H, Smith-Erichsen N. Accuracy of infrared ear thermometry in adult patients. Intensive Care Med 1997 Jan;23(1): (13) Erickson RS, Meyer LT. Accuracy of infrared ear thermometry and other temperature methods in adults. Am J Crit Care 1994 Jan;3(1): (14) Smitz S, Giagoultsis T, Dewe W, Albert A. Comparison of rectal and 8
9 infrared ear temperatures in older hospital inpatients. Journal of the American Geriatrics Society 2000 Jan;48(1):63-6. (15) Valle P, Kildahl-Andersen O, Steinvoll K. Infrarød tympanisk termometri sammenliknet med bruk av kvikksølvtermometer. Tidsskrift Nordisk Lægeforening 2000;120(1):15-7. (16) Gimbel HM, Philipsen JP. [Measurement of the ear temperature at a department of surgery]. Ugeskr Laeger 1996 Jan 8;158(2): (17) Weiss ME, Sitzer V, Clarke M, Richards M, Sanches A. A Comparison of Temperature Measurements Using Three Ear Thermometers. Applied Nursing Research 1998 Nov;11(4): (18) Nierman DM. Core Temperature-Measurement in the Intensive-Care Unit. Critical Care Medicine 1991 Jun;19(6): (19) Christensen H, Boysen G. Acceptable agreement between tympanic and rectal temperature in acute stroke patients. Int J Clin Pract 2002 Mar;56(2):82-4. (20) White N, Baird S, Anderson DL. A Comparison of Tympanic Thermometer Readings to Pulmonary Artery Catheter Core Temperature Recordings. Applied Nursing Research 1994 Nov;7(4): (21) Rotello LC, Crawford L, Terndrup TE. Comparison of infrared ear thermometer derived and equilibrated rectal temperatures in estimating pulmonary artery temperatures. Crit Care Med 1996 Sep;24(9): (22) Jensen BN, Jeppesen LJ, Mortensen BB, Kjaergaard B, Andreasen H, Glavind K. The superiority of rectal thermometry to oral thermometry with regard to accuracy. J Adv Nurs 1994 Oct;20(4): (23) Jensen NB, Jensen FS, Madsen SN, Løssl K. Accuracy of Digital Tympanic, Orla, Axillary, and Rectal Thermometers Compared With Standard Rectal Mercury Thermometers. European Journal of Surgery 2000;166: (24) Giuliano KK, Giuliano AJ, Scott SS, MacLachlan E, Pysznik E, Elliot S, et al. Temperature measurement in critically ill adults: a comparison of tympanic and oral methods. Am J Crit Care 2000 Jul;9(4): (25) Giuliano KK, Scott SS, Elliot S, Giuliano AJ. Temperature measurement in critically ill orally intubated adults: a comparison of pulmonary artery core, tympanic, and oral methods. Crit Care Med 1999 Oct;27(10): (26) Erickson RS, Kirklin SK. Comparison of Ear-Based, Bladder, Oral, and Axillary Methods for Core Temperature-Measurement. Critical Care Medicine 1993 Oct;21(10): (27) Smith LS. Temperature measurement in critical care adults: a comparison of thermometry and measurement routes. Biol Res Nurs 9
10 2004 Oct;6(2): (28) Lefrant JY, Muller L, de La Coussaye JE, Benbabaali M, Lebris C, Zeitoun N, et al. Temperature measurement in intensive care patients: comparison of urinary bladder, oesophageal, rectal, axillary, and inguinal methods versus pulmonary artery core method. Intensive Care Med 2003 Mar;29(3): (29) Farnell S, Maxwell L, Tan S, Rhodes A, Philips B. Temperature measurement: comparison of non-invasive methods used in adult critical care. J Clin Nurs 2005 May;14(5): (30) Moran JL, Peter JV, Solomon PJ, Grealy B, Smith T, Ashforth W, et al. Tympanic temperature measurements: are they reliable in the critically ill? A clinical study of measures of agreement. Crit Care Med 2007 Jan;35(1): (31) Lawson L, Bridges EJ, Ballou I, Eraker R, Greco S, Shively J, et al. Accuracy and precision of noninvasive temperature measurement in adult intensive care patients. Am J Crit Care 2007 Sep;16(5): (32) Duberg T, Lundholm C, Holmberg H. [Ear thermometer not an adequate alternative to rectal thermometer. A comparative study shows big temperature discrepancies of ear temperature measurements ]. Lakartidningen 2007 May 9;104(19): (33) Klein D, Mitchell C, Corn A, Monroe M. A comparison of pulmonary artery, rectal, and tympanic membrane temperature measurement in the ICU. Heart and Lung 1993;22(3): Bilag Redaktionel uafhængighed Interessekonflikt Bilag 1: Resume Bilag 2: Litteratur oversigt Bilag 3: Monitoreringsredskab Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidragydende organisations synspunkter eller interesser, har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje. Arbejdsgruppen, der udarbejdede 1. udgave af retningslinjen i 2003, bestod desuden af: Forskningssygeplejerske Doris Christensen, Neurologisk Afdeling F, Klinisk Sygeplejespecialist Birtha Hansen, Medicinsk Afdeling M, Klinisk sygeplejespecialist, Leanne Langhorn, Neurokirurgisk Afdeling GS, Århus Universiteshospital, Århus Sygehus, samt Klinisk sygeplejespecialist, Pia Winstrup Nielsen, Afdeling B, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus Den oprindelige udgave fra 2003 blev eksternt bedømt af: Johannes Gaub, Cheflæge, Vejle Sygehus, Bjarne S Thomsen, ledende overlæge, Afdeling U, Århus Universitetshospital, samt overlæge dr. med Anders Tøttrup, Afdeling P, Århus Universitetshospital. 10
11 Bilag 1 RESUME Titel Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter Arbejdsgruppe Godkendt af Baggrund Klinisk sygeplejespecialist cand scient san, ph.d. studerende Henriette Vind Thaysen, Klinisk sygeplejespecialist, MPH, ph.d. Annette de Thurah Godkendt af Center for Kliniske retningslinjer, den Dato for revision: Ophørs dato: Invasiv temperaturmåling, der præcist kan afspejle kropskernetemperaturen, er kun mulig hos intensive patienter og almindeligvis måles temperaturen derfor ved hjælp af non-invasive målemetoder med øre-, oral-, rektal- eller aksiltermometre. Alle disse metoder hævder at afspejle kropskernetemperaturen, og der er således behov for at vurdere den tilgængelige litteratur på området med henblik på udarbejdelse anbefalinger med anvisninger for god klinisk praksis vedrørende non-invasive temperaturmålemetoder. Patientgruppe: Voksne indlagte patienter (19+ år). Formål At anbefale hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab der bør anvendes i daglig klinisk praksis hos voksne indlagte hospitalspatienter med henblik på mest akkurat og præcist at måle kropskernetemperaturen. Anbefalinger Rektal temperaturmåling er den non-invasive temperaturmålemetode, der mest akkurat og præcist afspejler kropskernetemperaturen. Hvor rektal-temperaturmåling ikke er mulig, anbefales oral temperaturmåling (1-7). C (III) På grund af for stor spredning af resultatet ved gentagne målinger kan brugen af øre- og aksil termometre ikke anbefales (4;5;8-19). C (III)
12 Monitorering Indikatorer og standarder (%) Indikator: Hos voksne indlagte patienter hvor kropstemperaturen måles non-invasivt skal denne være målt med enten elektronisk rektal eller oralt termometer. Standard: Hos 95 % af de voksne indlagte patienter, hvor kropstemperaturen måles non-invasivt, skal denne være målt med enten elektronisk rektal eller oralttermometer. Monitorering foretages ved hjælp af: Spørgeskema vedrørende temperaturmålemetode på danske hospitalsafdelinger (20) Referencer Referenceliste for anbefalingerne (1) Jensen BN, Jeppesen LJ, Mortensen BB, Kjaergaard B, Andreasen H, Glavind K. The superiority of rectal thermometry to oral thermometry with regard to accuracy. J Adv Nurs 1994 Oct;20(4): (2) Jensen NB, Jensen FS, Madsen SN, Løssl K. Accuracy of Digital Tympanic, Orla, Axillary, and Rectal Thermometers Compared With Standard Rectal Mercury Thermometers. European Journal of Surgery 2000;166: (3) Lefrant JY, Muller L, de La Coussaye JE, Benbabaali M, Lebris C, Zeitoun N, et al. Temperature measurement in intensive care patients: comparison of urinary bladder, oesophageal, rectal, axillary, and inguinal methods versus pulmonary artery core method. Intensive Care Med 2003 Mar;29(3): (4) Lawson L, Bridges EJ, Ballou I, Eraker R, Greco S, Shively J, et al. Accuracy and precision of noninvasive temperature measurement in adult intensive care patients. Am J Crit Care 2007 Sep;16(5): (5) Duberg T, Lundholm C, Holmberg H. [Ear thermometer not an adequate alternative to rectal thermometer. A comparative study shows big temperature discrepancies of ear temperature measurements ]. Lakartidningen 2007 May 9;104(19): (6) Giuliano KK, Giuliano AJ, Scott SS, MacLachlan E, Pysznik E, Elliot S, et al. Temperature measurement in critically ill adults: a comparison of tympanic and oral methods. Am J Crit Care 2000 Jul;9(4): (7) Giuliano KK, Scott SS, Elliot S, Giuliano AJ. Temperature measurement in critically ill orally intubated adults: a comparison of pulmonary artery core, tympanic, and oral methods. Crit Care Med 1999 Oct;27(10): (8) Stavem K, Saxholm H, Smith-Erichsen N. Accuracy of infrared ear thermometry in adult patients. Intensive Care Med 1997 Jan;23(1): (9) Valle P, Kildahl-Andersen O, Steinvoll K. Infrarød tympanisk termometri sammenliknet med bruk av kvikksølvtermometer. Tidsskrift Nordisk
13 Lægeforening 2000;120(1):15-7. (10) Gimbel HM, Philipsen JP. [Measurement of the ear temperature at a department of surgery]. Ugeskr Laeger 1996 Jan 8;158(2): (11) Smith LS. Temperature measurement in critical care adults: a comparison of thermometry and measurement routes. Biol Res Nurs 2004 Oct;6(2): (12) Farnell S, Maxwell L, Tan S, Rhodes A, Philips B. Temperature measurement: comparison of non-invasive methods used in adult critical care. J Clin Nurs 2005 May;14(5): (13) Moran JL, Peter JV, Solomon PJ, Grealy B, Smith T, Ashforth W, et al. Tympanic temperature measurements: are they reliable in the critically ill? A clinical study of measures of agreement. Crit Care Med 2007 Jan;35(1): (14) Erickson RS, Meyer LT. Accuracy of infrared ear thermometry and other temperature methods in adults. Am J Crit Care 1994 Jan;3(1): (15) Weiss ME, Sitzer V, Clarke M, Richards M, Sanches A. A Comparison of Temperature Measurements Using Three Ear Thermometers. Applied Nursing Research 1998 Nov;11(4): (16) Nierman DM. Core Temperature-Measurement in the Intensive-Care Unit. Critical Care Medicine 1991 Jun;19(6): (17) Christensen H, Boysen G. Acceptable agreement between tympanic and rectal temperature in acute stroke patients. Int J Clin Pract 2002 Mar;56(2):82-4. (18) White N, Baird S, Anderson DL. A Comparison of Tympanic Thermometer Readings to Pulmonary Artery Catheter Core Temperature Recordings. Applied Nursing Research 1994 Nov;7(4): (19) Erickson RS, Kirklin SK. Comparison of Ear-Based, Bladder, Oral, and Axillary Methods for Core Temperature-Measurement. Critical Care Medicine 1993 Oct;21(10): (20) Woldike PM, Smith R, Linneberg A. [Temperature measurement]. Ugeskr Laeger 2008 Mar 10;170(11): Link Link til en mere omfattende udgave af den kliniske retningslinje
14 Bilag 2 Forfatter, år, land Sammenligning Studiepopulation Referencemål Mulige bias Resultater Konklusion Stavem (1) Ø 1 med PA 2 (1) 16 patienter (1) AP Ingen blinding 1997,Norge (2) Ø med R(m) 3 (2) 103 patienter (2) R(m) OBS behandlingsparadoks# (12) Referencemål: AP R(e): MD:-0,16 C, SD+/-0,5 C Ø(hø): MD:0,45 C, SD+/- 0,58 C Ø(ve): MD:0,46 C, SD+/- 0,49 C Ø kan ikke bruges hos kritisk syge patienter. Evidens niveau, styrke C (III) Erickson 1994, USA (13) Smitz 2000 USA (14) Valle 2000, Norge (15) Referencemål: R(m) Ø(hø): MD:0,07 C, SD+/-0,41 C Ø(ve): MD:0,07 C, SD+/- 0,40 C Ø med R(m): Cut punkt 38,0 C Sensitivitet 58 %, Specificitet. 94 % (1) Ø med AP 50 patienter AP Ingen blinding Ø: (1) MD: -0,10 C, SD +/- 0,48 C, (2) MD: 0,1 C, SD+/- 0,49 C (3) MD:0,48 C, SD+/ C O: MD:-0,20 C, SD+/-0,59 C Ax: MD: -0,67 C, SD+/-0,62 C (1) Ø med R(m) (2) Vurdere Ø s evne til at diagnosticere feber 1) Ø med R(m) 2) Ø og R(e) 4 med R (m) 50 patienter R(m) Ingen blinding MD: 0,50 C, SD+/-0,37 C Cut punkt 37,6 C: sensitivitet: 50 %. Specificiteten ikke angivet. Opgørelse i to perioder: 1) N=95 2) N=96 R (m) Ingen blinding Tp < 38 C: Ø: Median diff: -0,5 C, (95% CI: - 0,07;-0,04 C) Tp > 38 C: Median diff: 1,4 C (95% CI -1,9; -0,9 C) Ingen forskel mellem R(e) og R(m) Ø med R(m): Cut punkt >38 C: sensitivitet 30,3 % Ø har en moderat høj variation mellem patienter. Ø målt hos den samme patient er relativt stabilt og kan bruges til at følge temp. trend. Ø er en valid metode til måling af temp. hos ældre. Sensitiviteten kun beregnet blandt 14 ptt. Med temp. > 37.6 C Uacceptable forskelle mellem Ø og R(m). Ø=Tympanic ear thermometer AP=Arterie pulmonalis kateter R(m)= Rectal mercury R(e)= Rectal electronic O=Oral thermometer Ax=Axil thermometer B= Blærekateter med termoføler, Ingv=ingvinal temperatur # Behandlingsparadoks= Usikkert om anden måling blev foretaget før behandling blev iværksat MD= Mean difference SD+/- = Standarddeviation LOA=Limits of Agreement Specificitet: Testens evne til at finde de, som ikke har feber (i %), Sensitivitet: Testens evne til at finde, de som har feber (i%) C (III) C (III) C (III)
15 Bilag 2 Forfatter, år, land Sammenligning Studiepopulation Referencemål Mulige bias Resultater Konklusion Weiss Ø med O 5 og AP 23 personers (1) O Ingen blinding Ø(ve): MD: -0,35 F, SD+/- 2,53 F Temperatur måling 1998, USA temperaturmåling (2) AP OBS behandlingsparadoks# Ø(hø):MD: -0,25 F, SD+/- 2,23 F er observatør (17) på 4 patienter afhængigt, og der er stor variation mellem Nierman 1991, USA (18) målingerne. Ø med AP 15 patienter AP Ingen blinding Ø: MD:-0,38 C, SD+/- 0,42 C Ø måler konstant 0,3-0,4 C højere end AP Evidens niveau, styrke C (III) C (III) Christensen 2002, Danmark (19) Ø med R(m) 95 patienter R(m) Ingen blinding OBS behandlingsparadoks# Ø: MD: 0,7 C > R(m) & Ø: MD: 0,8 C < R(m) Ikke perfekt overensstemmelse mellem Ø og R(m) C (III) White 1994, USA (20) Ø med AP 19 patienter AP Ingen blinding Måleinstrument 1 Ø(hø): MD:- 0,32 C, SD+/-0,61 C Ø(ve): MD:- 0,17 C, SD+/-0,55 C Måleinstrument 2 Ø(hø): MD:- 0,36 C, SD+/-0,35 C Ø(ve): MD: -0,18 C, SD+/-0,32 C Ø er et validt måleinstrument men der er stor forskel mellem hø. og ve. Øre C (III) Gimbel 1996, Danmark (16) Ø med R (m) 155 patienter R(m) Ingen blinding Ø: 0,39 SD+/- 0,43 Ø kan anvendes ved screening C (III) Rotello 1996, USA (21) Ø og R(e) 21 patienter AP Ingen blinding Ø (1) MD:0,16 C, SD+/-0,46 C Ø (2) MD:0,07 C, SD+/-0,38 C Ø (3) MD:-0,22 C, SD+/- 0,47 C R: MD:0,29 C, SD+/-0,21 C Større bias på R end på Ø, men den kliniske variation størst på Ø. Mindre variation hos febrile end hos afebrile ptt. Ø=Tympanic ear thermometer AP=Arterie pulmonalis kateter R(m)= Rectal mercury R(e)= Rectal electronic O=Oral thermometer Ax=Axil thermometer B= Blærekateter med termoføler, Ingv=ingvinal temperatur # Behandlingsparadoks= Usikkert om anden måling blev foretaget før behandling blev iværksat MD= Mean difference SD+/- = Standarddeviation LOA=Limits of Agreement Specificitet: Testens evne til at finde de, som ikke har feber (i %), Sensitivitet: Testens evne til at finde, de som har feber (i%)
16 Bilag 2 Forfatter, år, land Sammenligning Studiepopulation Referencemål Mulige bias Resultater Konklusion Jensen R(e), Ø, A og O 200 patienter R(m) Ingen blinding R: MD: -0,05 C, SD+/- 0,12 C R(e) mest præcis 2000, Danmark Ax: MD: 0,62 C, SD+/- 0,49 C (23) O: MD: 0,53 C, SD+/- 0,53 C Ø(1): MD:0,54 C,SD+/- 0,41 C Ø(2): MD:0,29 C, SD+/-0,51 C Ø(3): MD:0,19 C, SD+/-0,45 C Giuliano 1999 USA (24) Giuliano 2000, USA (25) Jensen DK (22) Erickson 1993 USA (26) Lefrant (28) 2003, Frankrig O og Ø med AP 102 intuberede patienter AP Ingen blinding O: MD:-0,15 C, SD+/- 0,36 C Ø (1): MD -0,11 C, SD+/-0,57 C Ø (2): MD:-0,52 C, SD+/-0,53 C O med Ø 72 patienter AP Ingen blinding O: MD: 0,04 C, SD+/- 0,5 C Ø(1) : MD: 0,00 C, SD+/- 0,67 C Ø(2) : MD 0,14 C, SD+/- 0,64 C O og R(e) med R (m) 1) N= 184 2) N=91 R (m) O (1): Sensitivitet: 47%, Specificitet: 93%, PV-pos: 60%, PV-neg: 89% O (2): Sensitivitet: 59%, Specificitet: 93%, PV-pos: 83%, PV-neg: 79% R(e): Sensitivitet: 91 %, Specificitet: 98%, PV-pos: 97%, PV-neg: 95% Ø, O, Ax, med AP 38 AP Tidsangivelse kun for O og Ax R (e), Ax, med AP 42 intensive patienter AP Ø:MD: 0,07 C, SD+/- 0,41 C O:MD: 0,05 C, SD+/-0,26 C Ax:MD:-0,68 C, SD+/- 0,57 C R(e):MD:-0,07 C, SD+/- 0,40 C Ax:MD:0,27 C, SD+/- 0,45 C Anbefaler O når AP ikke er mulig. Størst variation ved måling med Ø. Anbefaler O, hvor AP ikke er mulig hos kritisk syge O giver mindre variation end Ø. O uacceptabel til daglig brug. R(e) acceptabel til daglig brug. Ø større variation end O Ax uacceptabel Rektaltemperatur er mere præcis end ax temperatur Evidens niveau, styrke B(IIb) Ø=Tympanic ear thermometer AP=Arterie pulmonalis kateter R(m)= Rectal mercury R(e)= Rectal electronic O=Oral thermometer Ax=Axil thermometer B= Blærekateter med termoføler, Ingv=ingvinal temperatur # Behandlingsparadoks= Usikkert om anden måling blev foretaget før behandling blev iværksat MD= Mean difference SD+/- = Standarddeviation LOA=Limits of Agreement Specificitet: Testens evne til at finde de, som ikke har feber (i %), Sensitivitet: Testens evne til at finde, de som har feber (i%)
17 Bilag 2 Forfatter, år, land Sammenligning Studiepopulation Referencemål Mulige bias Resultater Konklusion Smith (27) AP Ingen blinding 2004, USA Farnell (29) 2005, UK Moran 2007, Aust (30) Lawson 2007, USA (31) Duberg 2007, S (32) O og Ax målt med 2 typer termometre med AP Ø og Ax med AP Ø med AP, B B med AP Ax med AP, Ø 35 voksne intensive patienter postoperativt efter hjertekirurgi. 25 intensive patienter 110 intensive patienter O, Ø, Ax med AP 60 intensive patienter Ø med R(e) 100 infektionsmedicinske patienter Ax (1) :MD:-0,72 C, SD+/- 0,30 C Ax (2): MD-0,46 C, SD+/- 0,16 C O: MD: -0,62 C, SD+/- 0,34 C AP Ingen blinding Ax: MD: 0,2 C, SD+/- 0,7 C. 95 % LOA. -0,5-0,9 C Ø: MD: 0,0 C, SD+/- 1,2 C. 95 % LOA: -1,2-1,2 C AP Ingen blinding AP/Ø: MD: 0,36 C, SD+/- 0,47 C 95% LOA: -0,56-1,27 C AP/B: MD:-0,05 C, SD+/- 0,33 C 95% LOA: -0,69-0,59 C AP/Ax: MD: 0,3 C, SD+/- 0,37 C 95% LOA: -0,42-1,0 C B/Ø: MD: 0,32 C, SD+/- 0,56 C 95% LOA: -0,76-1,40 C Ø/Ax: MD: -0,1 C, SD+/- 0,55 C 95% LOA: -1,2-0,98 C AP Ingen blinding O: MD: 0,09 C, SD+/- 0,43 C 95% LOA: -0,75-0,93 Ø: MD:-0,36 C, SD+/- 0,56 C 95% LOA: -1,46-0,74 Ax: MD: 0,23 C, SD+/- 0,44 C 95% LOA:-0,64-1,12 R(e) Ingen blinding Ø: MD-0,07 C, SD+/- 0,54 C Cut punkt 37,6 C: Sensitivitet: 64%, Specificitet: 74% Såvel Ax som O måler korrelerer godt med AP, men der er stor variation i målingerne. Begge metoder er forbundet med usikkerhed og fortsat brug i klinisk praksis kan ikke forsvares Ø er ikke en valid måling i daglig klinisk praksis Ø det mest upræcise måleredskab efterfulgt af Ax. O findes mest validt og reliabelt Ter ikke et acceptabelt alternativ til R, når der ønskes et præcist mål. Evidens niveau, styrke Ø=Tympanic ear thermometer AP=Arterie pulmonalis kateter R(m)= Rectal mercury R(e)= Rectal electronic O=Oral thermometer Ax=Axil thermometer B= Blærekateter med termoføler, Ingv=ingvinal temperatur # Behandlingsparadoks= Usikkert om anden måling blev foretaget før behandling blev iværksat MD= Mean difference SD+/- = Standarddeviation LOA=Limits of Agreement Specificitet: Testens evne til at finde de, som ikke har feber (i %), Sensitivitet: Testens evne til at finde, de som har feber (i%)
18 Spørgeskema vedrørende temperaturmålemetode på danske hospitalsafdelinger 1. Hvor mange sengepladser har jeres afdeling? 2. Hvilket speciale har jeres afdeling? Intern medicin Pædiatri Abdominalkirurgi Ortopæd kirurgi 3. Hvilken målemetode er førstevalg ved temperaturmåling på jeres afdeling? Aksiltermometer Mundtermometer Øretermometer Rektaltermometer 4. Kender du årsagen til, at afdelingen har valgt den ovenfor anførte målemetode som førstevalg? Ja Nej Hvis ja, hvad er årsagen? Sæt gerne flere krydser Metoden er billig Metoden er miljøvenlig Metoden er patientvenlig Metoden er tidsbesparende Metoden er præcis og nøjagtig Metoden er nem at bruge for personalet Metoden er hygiejnisk 5. Er der situationer, hvor I anvender en anden temperaturmålemetode end jeres førstevalgsmetode? Ja Nej Hvis ja, hvilken metode? Sæt gerne flere krydser Aksiltermometer Mundtermometer Øretermometer Rektaltermometer 6. Bliver der rutinemæssigt foretaget daglig temperaturmåling på alle patienter på jeres afdeling? Ja Nej 7. Er temperaturmåling lige så vigtig som blodtryks- og pulsmåling i den
19 kliniske hverdag på jeres afdeling? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Kilde: Wøldike M, et al: Metodevalg ved klinisk temperaturmåling på danske hospitalsafdelinger. Ugeskrift for Læger 170/
Titel. Søgeord. Arbejdsgruppe
Titel Søgeord Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter Hoved søgeord: Respiration og cirkulation Andre søgeord: temperaturmåling, kropskernetemperatur Arbejdsgruppe Klinisk sygeplejespecialist
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato: 10/12 2010 Revisions dato: 10/5 2013 Ophørs dato: 10/12 2013 Non-invasiv temperaturmåling
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Non-invasiv temperaturmåling hos voksne indlagte patienter CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato: Godkendt dato: Revisions dato: Udløbsdato: Den kliniske retningslinje kan, mod angivelse af kilde, frit
Læs mereSKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Læs mereFindes der en præcis og praktisk anvendelig metode til måling af patienters temperatur til brug i almen praksis?
Findes der en præcis og praktisk anvendelig metode til måling af patienters temperatur til brug i almen praksis? Opgave i Forskningstræning - Almen Medicin - Hold 18 Udarbejdet November 2012 til Marts
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Non-invasiv temperaturmåling hos voksne indlagte patienter CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato: Godkendt dato: 01.06.2016 Revisions dato: 01.06.2020 Udløbsdato: 01.06.2021 Den kliniske retningslinje
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Rhondali W, Hui D, Kim SH, Kilgore K, Kang JH, Nguyen L, Bruera E. Association between patient-reported symptoms
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereØretemperatur kontra rektaltemperatur - korrekt temperaturmåling hos børn
Øretemperatur kontra rektaltemperatur - korrekt temperaturmåling hos børn Forskningstræningsopgave Almen medicin, hold 14 Helle Nygaard Pilgaard og Maria Kjærgaard Brolev Vejleder: Helle Terkildsen Maindal
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereMan fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at
DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den
Læs mereEn spørgeskemaundersøgelse af voksne indlagte patienters perspektiv på rektal temperaturmåling
ORIGINALARTIKEL Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 4 2014 29 En spørgeskemaundersøgelse af voksne indlagte patienters perspektiv på rektal temperaturmåling A regional survey of hospitalized, adult patients
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereAt læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende
At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem
Læs mereArtikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving
Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient
Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker
Læs mere5S systemet. Nyttige links. PULL the Evidence strategier. Summaries. Elektronisk lærebøger
5S systemet Nyttige links PULL the Evidence strategier Summaries Elektronisk lærebøger Clinical Evidence evidensbaseret lærebog om terapeutiske interventioner kræver abonnement, men gratis adgang via Statsbiblioteket
Læs mereSydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner SVS Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bidrage til det at nå det regionale mål om nedbringelse
Læs mereREKTAL-TEMPERATURMÅLING. Patientens perspektiv
REKTAL-TEMPERATURMÅLING Patientens perspektiv Bachelorprojekt Modul 14 Institut for Sygepleje Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Professionshøjskolen Metropol Udarbejdet af: Camilla Ejlertsen
Læs mereTillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi
Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereFlowchart over udvælgelsen af relevante studier fra den systematiske litteratursøgning om observation af fødder.
litteratursøgning om observation af fødder. 1.236 hits fundet ved søgning i databaserne: PubMed: 295 EMBASE: 397 CINAHL: 227 Scopus: 317 1.045 artikler ekskluderet på titel 191 artikler inkluderet på titel:
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereRIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mereBilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart systematiske reviews
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Systematiske reviews Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST
Læs mereStudieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende
Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Forskningsmetodologi er et væsentligt fag i sygepleje, idet I skal kunne begrunde jeres observationer og handlinger ud fra viden. Der er fokus
Læs mereSætter en ny standard for. Kernetemperatur. overvågning
3M Patient Warming Solutions 3M TM SpotOn TM Temperatur overvågningssystem Sætter en ny standard for Kernetemperatur overvågning Kernetemperaturen er patientens temperatur. 3M TM SpotOn TM gør det enkelt
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereDødelighed i ét tal giver det mening?
Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Læs mereUdarbejdelse af anbefalinger
1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 1- RESUME Afvask af meatusområdet, valg af transuretrale, permanente katetertyper (kateter à demeure/kad) og ballonvæske hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter. Arbejdsgruppe Brigitta
Læs mereVurdering af kvantitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Brug TAB/shift-TAB til at komme frem og tilbage mellem tekstfelterne)
Læs mereNiels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE
Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelser Uddannelse Januar 1990 November 2001 Medicinsk embedseksamen, Københavns Universitet. Specialist i anæstesiologi. Aktuel ansættelse
Læs mereCochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)
Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereFundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE
Læs mereKost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi?
Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi? Anne Marie Beck LIFE Dias 1 Introduktion Følger efter slagtilfælde..kraftigt underernæret. ikke udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed
Læs mereBaggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1
Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs mereVALIDERING AF DET NON INVASIVE TERMOMETER THERMOFOKUS 0800H5
VALIDERING AF DET NON INVASIVE TERMOMETER THERMOFOKUS 0800H5 Et case kontrol studie Claus Rosenby Mortensen, Master i klinisk sygepleje, SD Nykøbing Sygehus. Marianne Vámosi, Lektor, Ph.D, Institut for
Læs mereBrugsanvisning Seagull Infrarødt Øretermometer med hætter
Brugsanvisning Seagull Infrarødt Øretermometer med hætter Model ST-100A Indholdsfortegnelse Brugsanvisning Seagull Infrarødt Øretermometer med hætter...1 OBS Læs brugsvejledningen nøje før brug...1 Beskrivelse...1
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3: Litteraturgennemgang SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Wulf, Judith A. Evaluation og seizure observation and dokumentation Tidsskrift, år: Checkliste udfyldt af: Trine Arnam-Olsen
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Læs mereElektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser
Vejledning Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Via Regionslicenser kan hver region nu tilbyde alle hospitalsansatte og praksissektoren adgang til en række elektroniske ressourcer
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereBilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013
Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,
Læs mereNationale referenceprogrammer og SFI
Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer
Læs mereAkupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa
Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs mereKritisk vurdering af en oversigtsartikel
Metodeartikel af Hans Lund, fysioterapeut, ph.d., Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital Lund H. (2000) (online 2003, 4. november). Forskning i Fysioterapi (1. årg.), s. 1-6 URL: htpp:///sw1250.asp
Læs mereSommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereSøgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer. Kliniske retningslinjer. Bilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart guidelines
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Kliniske retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST
Læs mereFra forskning til praksis? From research to practice?
Bachelorprojekt 4. juni 2013 Modul 14 Fra forskning til praksis? Om implementering af evidensbaserede sygeplejefaglige retningslinjer From research to practice? About implementation of evidence-based nursing
Læs mereHvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer?
Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer? Temadag 06.05.10 Trine Allerslev Horsbøl, sygeplejerske, cand.cur Videnskabelig medarbejder, Center for Kliniske Retningslinjer Model for evidensbaseret
Læs mereSommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereSygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)
Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital
Læs mereData driver arbejdet. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Data driver arbejdet Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvad kan data bruges til i jeres forbedringsarbejde? Forbedringsmodellen Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereKritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereVelkommen til Hillerød! 12.april 2011 Christian von Plessen
Velkommen til Hillerød! 12.april 2011 Christian von Plessen Agenda Hvorfor deltar vi i Patientsikkert Sygehus? Organisering Mikro Ledelse (meso) Data q3-2010 q4-2010 55 50 45 40 35 30 30 dg dødelighed
Læs mereKliniske retningslinjer i kommunalt regi
Kliniske retningslinjer i kommunalt regi Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygeplejeselskab
Læs mereCenter for Kliniske Retningslinjer
STRATEGI 2019-2024 Center for Kliniske Retningslinjer Center for Kliniske Retningslinjer skal på en konstruktiv og proaktiv måde: - synliggøre kliniske retningslinjer indenfor sundhedsområdet - være meningsdannende
Læs mereNKR LITTERATURSØGNINGSPROCESSEN
NKR LITTERATURSØGNINGSPROCESSEN Fagkonsulentens version 22. januar 2018 Den systematiske søgning Søgeprocessen planlægges i tæt samarbejde mellem søgespecialisten, fagkonsulenten, metodekonsulenten og
Læs mereRøntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik
Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Lars Göran Zetterberg MSC, radiograf, adjunkt Radiografuddannelsen, University College Nordjylland, Aalborg, Danmark
Læs mereFor at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet
Hvorfor lære hospitalspersonale neurologiske afdelinger samtalestøtte? Hvordan bruges Samtalestøttemetoden (SCA) i hospitalsfasen? Implementering af SCA-metoden Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med mavesår
Kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. september 2010 31. august 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereImplementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereFORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE
FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE Oplæg f o r t i l l i d s r e p r æ s e n t a r e r, D a n s k S y g e p l e j e r å d, k r e d s N o r d j y l l a n d 2 3. 1 1. 1 5 L i s b e t h U h r e n
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction)
ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction) Styregruppen Chef for hjemmesygepleje og kommunal hjemmehjælp i Frederiksberg kommune, diplom i ledelse (SD) og master i sundhedsantropologi (MSA), Heidi
Læs mereAfholdt d. 17. november 2016
Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab
Læs mereStatus. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer
Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008
Læs mereUdvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning
Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.
Læs mereHåndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?
Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?
Læs mereFormulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk
Læs mere