En spørgeskemaundersøgelse af voksne indlagte patienters perspektiv på rektal temperaturmåling

Transkript

1 ORIGINALARTIKEL Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr En spørgeskemaundersøgelse af voksne indlagte patienters perspektiv på rektal temperaturmåling A regional survey of hospitalized, adult patients perspectives on rectal temperature measurement Aims: The aims of this study are to explore the perspectives of patients regarding rec tal temperature measurement and to identify factors of importance and discomfort during rectal temperature measurement. Method: The study was a cross-sectional survey based on a questionnaire with a descriptive and comparative design. A questionnaire was developed and carried out with 81 respondents. The final response rate was 89%. The study was carried out in January Results: The respondents prefer to have their temperature measured rectally rather than in the ear. The patients reported no discomfort during rectal temperature measurement. Discussion: The results may contribute to or be used as an argument for implementation of the national clinical guideline on noninvasive temperature measurement. Conclusions: The use of any other method than rectal measurement cannot be argued from the perspective of the evidence, the patients preferences, or the feel of discomfort during rectal temperature measurement. Keywords: Clinical guidelines, discomfort, evidence-based practice, patient s perspective, patient s preferences. Camilla Ejlertsen og Jacob Rath Hansen Introduktion Temperaturmåling er en grundlæggende sygeplejeobservation i daglig klinisk praksis, idet ændringer i kropskernetemperaturen er en vigtig indikator for sundhed og sygdom (1). Indikationer for temperaturmåling omfatter alle indlæggelser på sygehus, mistanke om infektionssygdom og uklar almen tilstand (2). Diagnosticering af alvorlige infektioner hviler i høj grad på præcis registrering af kropskernetemperaturen, og korrekte temperaturmålinger er dermed af afgørende betydning for behandling og pleje (3). I daglig klinisk praksis anvendes noninvasive målemetoder til bestemmelse af kropskernetemperaturen. De hyppigst anvendte noninvasive metoder er rektal- og øremåling (4). I en international kontekst viser et systematisk review af 44 studier med i alt børn, at hvis en rektalmåling er 38,0 C, vil en øremåling kunne give resultater mellem 37,04 C og 39,20 C (5). Resultaterne understøttes af et lignende internationalt systematisk review omfattende 23 studier med i alt børn Klinisk_Sygepleje_ indd 29 24/10/

2 30 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr mellem 0 og 18 år. Reviewet viser, at øremåling kun opfanger 4 ud af 10 febrile tilfælde, hvorfor der konkluderes, at øremåling ikke bør anvendes i situationer, hvor uopdaget feber har konsekvenser (6). Samme tendens ses i et studie af 213 patienter, der viser at øremåling i 92 % af tilfældene giver lavere målinger end rektalmålinger (7). I en dansk kontekst findes den nationale kliniske retningslinje Noninvasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter fra Retningslinjen er udarbejdet på baggrund af et litteraturreview og omfatter i alt 21 studier, omhandlende målemetoder til bestemmelse af kropskernetemperaturen hos voksne indlagte patienter. 19 ud af de 21 inkluderede studier anbefaler rektalmåling fremfor øremåling, da øremåling kun identificerer % af de patienter, der ved rektalmåling har feber. Anbefalingen fra den nationale kliniske retningslinje lyder: Hvad angår såvel præcision som reproducerbarheden af målingerne, er der ikke nogen noninvasiv temperaturmålingsmetode, der overgår rektalmåling (Center for kliniske retningslinjer 2010, s. 7). I den nationale kliniske retningslinje frarådes øremåling (4). Formålet med kliniske retningslinjer er at opstille klare anbefalinger med den hensigt at påvirke den professionelle indsats og professionelle handlinger samt at understøtte en evidensbaseret indsats og ensartet kvalitet på tværs af landet. Udenlandske studier viser en tendens til, at såfremt retningslinjer indgår som en integreret del af den kliniske beslutningstagen, vil det medvirke til en kvalitetsforbedring (8). Der er ingen lovgivende instans, der pålægger hospitaler at implementere kliniske retningslinjer. Det er op til den enkelte afdeling at vurdere, om de ønsker at implementere den nationale kliniske retningslinje (8). En dansk undersøgelse fra 2008 af 348 danske hospitalsafdelinger viser, at der ikke er konsensus om førstevalgsmetoden til bestemmelse af kropskernetemperaturen. På 44 % af de undersøgte afdelinger anvendes øremåling, og på 50 % anvendes rektalmåling (9). Det betyder, at 44 % af landets hospitalsafdelinger ikke har implementeret den nationale kliniske retningslinje, men i stedet anvender øremåling, der direkte frarådes med henvisning til upræcise og upålidelige målinger (4). Patientens perspektiv er afsættet for vores undersøgelse, idet patientens værdier, ønsker samt anamnese er afgørende for kliniske beslutninger (10). Patienters værdier kan stride imod, hvad man fra et professionelt perspektiv mener er det rigtige at gøre i kliniske situa tioner, hvorfor patienters perspektiv bør udforskes og inddrages (11). I undersøgelsen om metodevalg på hospitalsafdelinger er 348 afdelingssygeplejersker adspurgt om argumentet for valg af målemetode til temperaturmåling (9). Det viser sig, at argumentet for rektal måling i 86 % af tilfældene er præcis og nøjagtig, hvorimod brug af øremåling i % af tilfældene argumenteres med patientvenlig, tidsbesparende og nem for personalet (9). Undersøgelsen er alene udtryk for afdelingssygeplejerskernes opfattelser. Det er dermed nærliggende at udlede, at de adspurgte afdelingssygeplejersker har en formodning om, at rektalmåling ikke er patientvenlig. Argumenteres der for, om metoden er patientvenlig eller ej, bør patienterne inddrages, således at en velbegrundet praksis opnås, og sygeplejerskers handlegrundlag underbygges og styrkes (11). Klinisk_Sygepleje_ indd 30 24/10/

3 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr I litteratursøgeprocessen 1 har det ikke været muligt at lokalisere studier, der belyser voksne indlagte patienters præferencer og oplevelser af rektal temperaturmåling. Det anføres i den nationale kliniske retningslinje, at udsagn, der hævder at rektalmåling er ubehageligt for patienter, er udokumenterede, idet ingen studier reelt har belyst patienternes oplevelse af at få målt temperaturen rektalt (4). Dette kunne indikere, at det er et undersøgelsesfelt, der ikke har haft stor bevågenhed. Formålet med dette studie er at afdække patienters perspektiv på rektalmåling. Det undersøges, hvilken temperaturmålemetode voksne indlagte patienter foretrækker, samt hvilke faktorer der har størst betydning i forbindelse med rektalmåling. Metode Studiets problemformulering besvares gennem et ikke eksperimentelt, deskriptivt design ved hjælp af en kvantitativ deduktiv metode. Der er gennemført en tværsnitsundersøgelse, hvor empiri til besvarelse og analyse af projektets problemformulering er indsamlet ved hjælp af et spørgeskema med lukkede svarkategorier. Studiets målgruppe er defineret af følgende kriterier: 1 Søgeprocessen er rettet mod empirisk baseret forskning om rektaltemperaturmåling og patientperspektivet forbundet hermed. Der er søgt på følgende databaser: CINAHL og PubMed fortrinsvis med søgeordene Rectal temperature measurement og Patients perspective. På bibliotek.dk er der ligeledes fortrinsvis søgt på de danske synonymer. De seneste 10 års forskningsresultater fra hele verden er medtaget. Inklusionskriterier: Voksne (+18 år) Indlagte patienter Har under indeværende indlæggelse fået målt temperaturen rektalt Er fysisk og psykisk i stand til at forstå og besvare et spørgeskema. Eksklusionskriterier: Patienter, der udelukkende har fået målt deres temperatur ved hjælp af en anden metode end rektalmåling. Børn (under 18 år). Spørgeskemaet indeholder 17 spørgsmål. Demografiske data er kortlagt ved, at respondenterne besvarer spørgsmål omhandlende køn og alder, således at køns- og aldersmæssige sammenhænge og forskelle kan belyses. Alder angives i intervaller, hvor disse er inddelt i yngre (18-30 år) midaldrende (31-65 år) og ældre (66+ år). Ét spørgsmål definerer undersøgelsens målgruppe ved hjælp af en stopklods, således at de resterende spørgsmål kun besvares af respondenter, der opfylder undersøgelsens inklusionskriterier. Fire spørgsmål omhandler målemetoder, hyppighed, præferencer i forhold til målingsmetode, samt præcision. Seks spørgsmål omhandler faktorer, der kan have betydning i forbindelse med rektalmåling. Der belyses, om sygeplejerskens køn, alder og håndtering, patientens relation til sygeplejersken, muligheden for privatliv, information om målingen samt rumtemperaturen har indflydelse på patienters oplevelse af rektalmåling. Tre Klinisk_Sygepleje_ indd 31 24/10/

4 32 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr spørgsmål omhandler graden af ubehag forbundet med rektalmåling. Ubehag antages at omfatte følelserne smertefuldt, grænseoverskridende og pinligt. I det udleverede spørgeskema anvendes dikotom-, nominal- og ordinalskalaer til besvarelse (12). Forud for selve undersøgelsen er spørgeskemaet pilottestet og justeret for at sikre validiteten. Ti tilfældigt udvalgte piloter, der levede op til inklusionskriterierne for undersøgelsen, fik første udkast til spørgeskemaet. Fem respondenter besvarede spørgeskemaet. Ud over spørgsmålene indeholdt pilotskemaet en kommentarboks samt en rubrik til angivelse af svartid. På baggrund af piloternes kommentarer blev spørgeskemaet revideret, og den gennemsnitlige svartid blev udregnet og påført informationsbrevet til spørgeskemaet. Pilotprojektet viste, at der ikke var forståelses- og fortolkningsvanskeligheder. Udvælgelse I en undersøgelse fra 2008 er der påvist signifikant forskel på valg af temperaturmålemetoder imellem regioner i Danmark. Rektalmåling anvendes hyppigst i region Midtjylland (9). Der - for er denne undersøgelse gennemført på otte tilfældigt udvalgte afdelinger på et hospital i Region Midtjylland. Det antages at respondenterne her har de bedste forudsætninger for at svare, da forekomsten af rektalmålinger er størst her. Spørgeskemaerne er i perioden 7/ / personligt uddelt til 81 respondenter og umiddelbart herefter indsamlet. Databearbejdning Data er bearbejdet ved hjælp af deskriptiv statistik. Der er foretaget univariat analyse af alle variabler. Variablerne er betragtet isoleret, og resultaterne er udtrykt ved frekvenstabeller som illustrerer variablens indbyrdes forhold opgjort i procent. Efterfølgende er der foretaget bivariat analyse, hvor variablerne er krydset og betragtet i forhold til hinanden, med det formål at belyse mulige sammenhænge og forskelle. Der er foretaget signifikanstests (chi 2 ) udtrykt ved en p-værdi. En p-værdi på < 0,05 betragtes som værende statistisk signifikant (13). Til den statistiske analyse benyttedes IBM SPSS statistics version 21. Etik Den empiriske dataindsamling er foretaget med udgangspunkt i de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden (14). De gældende Juridiske retningslinjer for Institut for Sygepleje om indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter (15) er overholdt, og samtykkeerklæringerne herfra er udfyldt og godkendt. Respondenterne er mundtligt informeret og skriftligt oplyst i et informationsbrev, hvor det er gjort klart, at deltagelse i undersøgelsen er frivillig. Respondenterne er ved besvarelse af spørgeskemaet anonyme, og ingen oplysninger kan tilbageføres til enkeltpersoner. Respondenterne har afgivet skriftligt samtykke til deltagelse. Resultater 72 besvarelser udgør grundlaget for analysen. Bortfaldet udgør ni spørgeskemaer (11 %) og skyldes enten mangelfuld eller forkert udfyldelse. Samlet er svarprocenten på 89 %. Da ikke alle respondenter besvarede alle Klinisk_Sygepleje_ indd 32 24/10/

5 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr Alder n (%) år 5 (7,1) Tabel 1. Demografiske data for respondenter, der besvarede det udleverede spørgeskema i januar år 33 (47,2) 66+ år 32 (45,7) Alder total (N) 70 (100) Køn n (%) Mænd 42 (58,3) Kvinder 30 (41,7) Køn total (N) 72 (100) spørgsmål i skemaet, er det samlede antal besvarelser (n) varierende. 58,3 % af respondenterne er mænd og 41,7 % er kvinder, og majoriteten af respondenter er 30 år eller ældre (Tabel 1). På spørgsmålet om, hvilken målemetode respondenterne foretrækker, når de skal have målt deres temperatur, viser det sig, at størstedelen (63,8 %) af respondenterne foretrækker rektalmåling. De køns- og aldersmæssige svarfordelinger på spørgsmålet om foretrukne målemetode er opgjort. Det tyder på, at der er en sammenhæng mellem respondenternes alder og den foretrukne målemetode. Det fremgår, at jo ældre respondenterne er, i desto højre grad foretrækkes rektalmåling. Det fremgår ligeledes, at kvinder i højere grad end mænd foretrækker rektalmåling (Tabel 2). Der er ikke påvist signifikante tendenser mellem hverken alder og foretrukne målemetode og køn og fortrukne målemetode. I tråd med spørgsmålet om foretrukne målemetode er respondenterne ligeledes adspurgt om, hvilken målemetode de tror måler mest nøjagtigt. Her viser det sig, at 98,6 % af respon- Tabel 2. Alders- og kønsmæssig fordeling i forhold til foretrukne målemetode. Rektalmåling: n (%) Øremåling: n (%) Signifikans Alder p-værdi 0, år 2 (40,0) 3 (60,0) år 18 (54,5) 15 (45,5) 66+ år 22 (75,9) 7 (24,1) Total (N) 67 Køn p-værdi 0,36 Mænd 25 (59,5) 17 (40,5) Kvinder 19 (70,4) 8 (29,6) Total (N) 69 Klinisk_Sygepleje_ indd 33 24/10/

6 34 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr denterne angiver, at man ved hjælp af rektalmåling opnår den mest præcise måling. På spørgsmålene om, hvilke faktorer der har betydning i forbindelse med rektalmåling, viser det sig, at respondenterne tillægger muligheden for privatliv samt information om målingen størst betydning. 33,8 % af respondenterne angiver, at privatliv har stor eller meget stor betydning i forbindelse med rektalmåling. 32,9 % angiver, at information om målingen har stor eller meget stor betydning i forbindelse med rektalmåling. De faktorer, som respondenterne angiver som værende mindst betydningsfulde er sygeplejerskens køn (81,7 %) og alder (91,5 %) (Tabel 3). På spørgsmålene vedrørende ubehag i forbindelse med rektalmåling angiver 93 % af respondenterne rektalmåling som ikke eller mindre smertefuldt. 90,1 % oplever rektalmåling som ikke eller mindre grænseoverskridende, og 88,9 % oplever rektalmåling som ikke eller mindre pinlig (Tabel 4). Diskussion af validitet I konstruktionen af spørgeskemaet er der gjort brug af lukkede svarkategorier, og respondenterne har ikke haft indflydelse herpå. I undersøgelsen er der opnået en svarprocent på 89 %. Baggrunden for den høje svarprocent kan skyldes måden, hvorpå spørgeskemaerne er distribueret. Hver enkelt respondent er personligt opsøgt, på hver enkelt afdeling og stue. Hermed kan det formodes, at respondenternes motivation for besvarelse højnes. Den køns- og aldersmæssige fordeling af undersøgelsens respondenter er i det følgende sammenholdt med den faktiske population på det hospital, hvorpå undersøgelsen er foretaget. Dette er gjort for at betragte ligheder og afvigelser. Seneste statistik over indlagte patienters demografiske data på det undersøgte hospital er fra 2011 og sammenlignes med populationen i indeværende undersøgelse fra Tabel 3. Hvilke faktorer tillægger respondenterne betydning i forbindelse med rektalmåling? Hvor stor betydning har: Ingen/ mindre n (%) Moderat Stor/ meget stor Sygeplejerskens køn 58 (81,7) 7 (9,9) 6 (8,4) 71 Sygeplejerskens alder 64 (91,5) 5 (7,1) 1 (1,4) 70 Sygeplejerskens håndtering 41 (59,4) 14 (20,3) 14 (20,3) 69 Relation til sygeplejersken 51 (72,9) 10 (14,3) 9 (12,8) 70 Privatliv 34 (50,0) 11 (16,2) 23 (33,8) 68 Information om målingen 33 (47,1) 14 (20,0) 23 (32,9) 70 Rumtemperaturen 39 (55,7) 16 (22,9) 15 (21,4) 70 Total (N) Klinisk_Sygepleje_ indd 34 24/10/

7 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr n (%) Total (N) Hvor er rektalmåling? Ikke/ mindre Moderat Meget/ meget stor Smertefuldt 67 (93,0) 3 (4,2) 2 (2,8) 72 Grænseoverskridende 64 (90,1) 4 (5,6) 3 (4,2) 71 Pinligt 64 (88,9) 5 (6,9) 3 (4,2) 72 Tabel 4. Fordeling af, hvor smertefuldt/grænseoverskridende og pinligt respondenterne angiver rektalmåling at være. I kategorien år ses en afvigelse på 4,8 % mellem undersøgelsens respondenter og den faktiske population. I kategorien år ses en afvigelse på 3,1 % og i kategorien 66+ år er afvigelsen 7,8 % (Tabel 1,5). Den aldersmæssige fordeling af respondenterne afviger i gennemsnit 5,2 % fra den faktiske population, og således vurderes undersøgelsens population repræsentativ for populationen indlagt på det undersøgte hospital i året I forhold til den kønsmæssige fordeling ses en afvigelse på 10,7 % mellem respondenters køn og de indlagte patienter på det undersøgte hospital år Der ses en svag overrepræsentation af mænd i undersøgelsen (58,3 %) i forhold til den faktiske kønsfordeling (47,6 %) (Tabel 1 og 5). Det må antages, at denne afvigelse påvirker resultaternes generaliserbarhed. Undersøgelsens resultater vurderes generaliserbare til hospitaler, hvor rektalmåling anvendes som førstevalg. Undersøgelsen er foretaget på et hospital, hvor den nationale kliniske retningslinje om temperaturmåling er implementeret. Resultatet kunne tænkes at se anderledes ud på hospitaler, hvor den nationale kliniske retningslinje ikke er implementeret, og hvor fx øremåling anvendes som førstevalg. Det er uvist, i hvilken grad dette vil påvirke resultaterne, og videre forskning vil kunne bidrage til at klarlægge dette. Alder Region Midt: n (%) år (11,9) år (50,2) 66+ år (37,9) Total (N) (100) Køn Tabel 5. Den aldersmæssige fordeling af voksne indlagte patienter på det undersøgte hospital i Region Midtjylland i Mænd (47,6) Kvinder (52,4) Total (N) Klinisk_Sygepleje_ indd 35 24/10/

8 36 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr Diskussion af fund Sundhedsloven og den danske kvalitetsmodel har visioner om et ensartet sundhedsvæsen med behandling af høj kvalitet. Til trods for dette er implementering af kliniske retningslinjer ikke lovpligtigt, og det er dermed op til den enkelte afdeling at vurdere og prioritere, hvorvidt de ønsker at anvende den foreliggende evidens (16). I forhold til metodevalg findes der regionale afvigelser, hvor rektalmåling overvejende anvendes som førstevalg i Jylland, hvorimod øremåling overvejende anvendes som førstevalgsmetode på Sjælland (9). Det har ikke været muligt at finde årsagerne til disse afvigelser, og det må dermed konstateres, at der er behov for yderligere forskning på området. Foretrukne målemetode I undersøgelsen er patienter adspurgt, hvilken målemetode de ønsker anvendt ved temperaturmåling. Der viser sig en klar tendens til, at patienter foretrækker rektalmåling, og der er dermed kongruens imellem den foreliggende evidens (4) samt patienternes ønske om målemetode, som fremgår af indeværende undersøgelse. Det må altså betyde, at såfremt vi ønsker at argumentere ud fra, hvad patienterne ønsker, bør rektalmåling anvendes. Undersøgelsen viser desuden, at patienterne (98,6%) er klar over, at rektalmåling giver et mere præcist resultat end øremåling. Det er dermed værd at overveje, hvilket signal vi som sundhedsvæsen sender, og hvilken betydning dette har for vores troværdighed, når vi vælger at anvende en metode, som selv patienterne ved ikke er den mest præcise metode. Resultatet af undersøgelsen viser, at alder og kønsmæssige forhold ikke er afgørende i forhold til foretrukne målmetode. Det kan formodes, at årsagen til, at patienterne uanset køn og alder foretrækker rektalmåling, kan have en sammenhæng med patienternes viden om, at rektalmåling er mere præcis end øremåling. Faktorer, der har betydning i forbindelse med rektalmåling Det viser sig, at størstedelen af respondenterne tillagde følgende faktorer: Sygeplejerskens køn, alder og håndtering, patientens relation til sygeplejersken, muligheden for privatliv, information om målingen samt rumtemperaturen, ingen eller mindre betydning i forbindelse med rektalmåling. Det tyder på, at disse faktorer ikke kan anvendes som argumentation mod rektalmåling som førstevalgsmetode. Ubehag I den nationale kliniske retningslinje angives det, at rektalmåling, særligt i den amerikanske litteratur, fremhæves som ubehagelig (4). Nærværende undersøgelse har vist en tendens til det modsatte. Kun 2,8 % af respondenterne oplever rektalmåling som smertefuldt eller meget smertefuldt, 4,2 % oplever det som grænseoverskridende eller meget grænseoverskridende, og ligeledes har 4,2 % af respondenterne svaret, at de oplever rektalmåling som pinligt eller meget pinligt (Tabel 4). Dermed kan argumentet mod anvendelse af rektal måling ikke henledes til patienters oplevelse af ubehag. Videre forskning Overordnet set har denne undersøgelse stadfæstet, at der er behov for diskussion, vurde- Klinisk_Sygepleje_ indd 36 24/10/

9 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr ring og prioritering af argumenter for brug af andre metoder end rektalmåling. Ud fra undersøgelsens resultater er det ikke muligt at argumentere for anvendelse af andre metoder end rektalmåling. Undersøgelsens resultater kan hermed indgå som et aspekt i debatten vedrørende metodevalg og fungere som argument for brug af rektalmåling som standard. Signifikante tendenser vil kunne belyses, såfremt undersøgelsen gennemføres i større omfang. For at nuancere diskussionen kunne der gennemføres undersøgelser, der udforskede de økonomiske gevinster, der opnås ved brug af rektalmåling som standard. Kvalitativ forskning ville desuden kunne bidrage til at uddybe patientperspektivet yderligere. Desuden kunne sygeplejerskers perspektiv på rektalmåling belyses og inddrages i diskussionen. Konklusion Der findes ingen forskning om patientpræferencer i forhold til rektaltemperaturmåling, hvilket også understøttes af den nationale kliniske retningslinje (9). Herværende undersøgelse viser, at respondenterne foretrækker rektalmåling fremfor øremåling. Det må hermed konkluderes, at der er kongruens mellem anbefalingen om brugen af rektalmåling med henvisning til den nationale kliniske retningslinje og respondenternes præferencer i forhold til metodevalg ved temperaturmåling. Resultatet af undersøgelsen viser, at patienternes køn og alder ikke har signifikant betydning i forhold til, hvilken målemetode de foretrækker. De faktorer, der har størst betydning for respondenterne i forbindelse med rektalmåling er mulighed for privatliv samt information om målingen. Overordnet set findes der stor spredning i svarene på spørgsmålene vedrørende sygeplejerskens køn, alder og håndtering, patientens relation til sygeplejersken, muligheden for privatliv, information om målingen samt rumtemperaturen i forbindelse med rektalmåling. Det er dermed ikke muligt at identificere markante tendenser heriblandt. Der ses en klar tendens til, at respondenterne ikke oplever ubehag forbundet med rektalmåling. Argumentet for at fravælge rektalmåling til bestemmelse af kropskernetemperaturen kan dermed ikke henledes til patienternes oplevelse af ubehag forbundet hermed. Overordnet konkluderes det, at argumenter for ikke at anvende rektalmåling hverken kan henledes til den foreliggende evidens, patienternes præferencer eller patienters oplevelser af ubehag forbundet med rektalmåling. Taksigelser Tak til Institut for Sygepleje, Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet København for økonomisk støtte og supervision, særlig tak til lektor, cand. cur og ph.d.-stipendiat Karen Tind Nielsen og lektor Anne Vinther Schmidt for støtte og vejledning på bachelorprojektet. Tak til de implicerede afdelinger for at være imødekommende og hjælpende både i forbindelse med pilottestning og selve spørgeskemaundersøgelsen. Klinisk_Sygepleje_ indd 37 24/10/

10 38 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr Sygeplejerske Camilla Ejlertsen Hvidovre Hospital Obstetrisk afdeling 426 Kettegaard Allé Hvidovre Tlf camilla_ejlertsen@hotmail.com Sygeplejerske Jacob Rath Hansen Gentofte Hospital Akutklinikkens sengeafsnit F-211 Niels Andersens Vej Hellerup Tlf jacobrathhansen@gmail.com Referencer 1. Hansen HV, Thurah AD. Klinisk retningslinje til måling af temperatur. Sygeplejersken 2004;23: Lægehåndbogen. Temperaturmåling (Besøgt 7. oktober 2013) kliniske-procedurer/generelt-og-pleje/ temperaturmaaling/ 4. Wøldike PM, Smith R, Linneberg A. Temperaturmåling. Ugeskr Læger 2008; 170(11): Center for Kliniske Retningslinjer, Nationalt Clearinghouse for Sygepleje. Noninvasiv temperaturmåling hos voksne (19+år) indlagte patienter 2010.(Besøgt 7.oktober 2013) Craig JV, Lancaster GA, Taylor S, Williamson PR, Smyth RL. Infrared ear thermometry compared with rectal thermometry in children: a systematic review. The Lancet 2002; Dodd SR, Lancaster GA, Craig JV, Smyth RL, Williamson PR. In a systematic review, infrared ear thermometry for fever diagnosis in children finds poor sensitivity. J Clin Epidemiol 2006; Nordås TG, Leiren S, Hansen KS. Can ear temperature measurement be used in a hospital?. Tidsskr Nor Laeegeforen 2005; Kristensen K. Retslige rammer for kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet. I: Mainz J et al. Kvalitetsudvikling i praksis, 1.udg. København: Munksgaard; Smith R, Wøldike PM, Linneberg A. Metodevalg ved klinisk temperaturmåling på danske hospitalsafdelinger. Ugeskr læger 2008;170/ Egerod I, Hansen GM. Evidence-based practice among Danish cardiac nurses: a national survey. J Adv Nurs 2004;51(5). 12. Martinsen B, Norlyk A & Dreyer P. Patientperspektivet en kilde til viden. 1. udg. København: Munksgaard Danmark; Boolsen MW. Spørgeskemaundersøgelser fra konstruktion af spørgsmål til analyse og svar. 1. udg. København: Hans Reitzels Forlag; Lund H, Røgind H. Statistik i ord. 1. udg. København: Munksgaard; Sykepleiernes Samarbeid i Norden. Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden, 2003.(Besøgt d. 7. oktober 2013). Klinisk_Sygepleje_ indd 38 24/10/

11 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr www2.dsr.dk/dsr/upload/3/0/813/ssn_ etiske_retningslinjer.pdf 17. Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter (Besøgt 23. Oktober 2013) Relevante%20dokumenter/retningslinier/ Indsamling%20af%20ptt%20data/Juridiskeretningslinjerpatientdata2013.ashx 19. Jørgensen HS. Kliniske retningslinjer, I: Mainz J et. al. Kvalitetsudvikling i praksis. 1.udg. København: Munksgaard; Birkler J. Etik i sundhedsvæsenet. København: Munksgaard; Carr EA, Wilmoth ML, Eliades AB, Baker PJ, Shelestak D, Heisroth KL, et al. Comparison of Temporal Artery to Rectal Temperature Measurements in Children Up to 24 Months. J Pediatr Nurs; Stavem K, Saxholm H, Erikksen J. Tympanic or Rectal Temperature Measurement? A cost-minimization Analysis. Scand J Infect Dis 2000;32: Danielsen M. Finansiering og ressourcefordeling. I: Danielsen M. Sundhedsvæsenet på tværs opgaver, organisation og regulering. Århus: Århus Academica; Klinisk_Sygepleje_ indd 39 24/10/