En spørgeskemaundersøgelse af voksne indlagte patienters perspektiv på rektal temperaturmåling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En spørgeskemaundersøgelse af voksne indlagte patienters perspektiv på rektal temperaturmåling"

Transkript

1 ORIGINALARTIKEL Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr En spørgeskemaundersøgelse af voksne indlagte patienters perspektiv på rektal temperaturmåling A regional survey of hospitalized, adult patients perspectives on rectal temperature measurement Aims: The aims of this study are to explore the perspectives of patients regarding rec tal temperature measurement and to identify factors of importance and discomfort during rectal temperature measurement. Method: The study was a cross-sectional survey based on a questionnaire with a descriptive and comparative design. A questionnaire was developed and carried out with 81 respondents. The final response rate was 89%. The study was carried out in January Results: The respondents prefer to have their temperature measured rectally rather than in the ear. The patients reported no discomfort during rectal temperature measurement. Discussion: The results may contribute to or be used as an argument for implementation of the national clinical guideline on noninvasive temperature measurement. Conclusions: The use of any other method than rectal measurement cannot be argued from the perspective of the evidence, the patients preferences, or the feel of discomfort during rectal temperature measurement. Keywords: Clinical guidelines, discomfort, evidence-based practice, patient s perspective, patient s preferences. Camilla Ejlertsen og Jacob Rath Hansen Introduktion Temperaturmåling er en grundlæggende sygeplejeobservation i daglig klinisk praksis, idet ændringer i kropskernetemperaturen er en vigtig indikator for sundhed og sygdom (1). Indikationer for temperaturmåling omfatter alle indlæggelser på sygehus, mistanke om infektionssygdom og uklar almen tilstand (2). Diagnosticering af alvorlige infektioner hviler i høj grad på præcis registrering af kropskernetemperaturen, og korrekte temperaturmålinger er dermed af afgørende betydning for behandling og pleje (3). I daglig klinisk praksis anvendes noninvasive målemetoder til bestemmelse af kropskernetemperaturen. De hyppigst anvendte noninvasive metoder er rektal- og øremåling (4). I en international kontekst viser et systematisk review af 44 studier med i alt børn, at hvis en rektalmåling er 38,0 C, vil en øremåling kunne give resultater mellem 37,04 C og 39,20 C (5). Resultaterne understøttes af et lignende internationalt systematisk review omfattende 23 studier med i alt børn Klinisk_Sygepleje_ indd 29 24/10/

2 30 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr mellem 0 og 18 år. Reviewet viser, at øremåling kun opfanger 4 ud af 10 febrile tilfælde, hvorfor der konkluderes, at øremåling ikke bør anvendes i situationer, hvor uopdaget feber har konsekvenser (6). Samme tendens ses i et studie af 213 patienter, der viser at øremåling i 92 % af tilfældene giver lavere målinger end rektalmålinger (7). I en dansk kontekst findes den nationale kliniske retningslinje Noninvasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter fra Retningslinjen er udarbejdet på baggrund af et litteraturreview og omfatter i alt 21 studier, omhandlende målemetoder til bestemmelse af kropskernetemperaturen hos voksne indlagte patienter. 19 ud af de 21 inkluderede studier anbefaler rektalmåling fremfor øremåling, da øremåling kun identificerer % af de patienter, der ved rektalmåling har feber. Anbefalingen fra den nationale kliniske retningslinje lyder: Hvad angår såvel præcision som reproducerbarheden af målingerne, er der ikke nogen noninvasiv temperaturmålingsmetode, der overgår rektalmåling (Center for kliniske retningslinjer 2010, s. 7). I den nationale kliniske retningslinje frarådes øremåling (4). Formålet med kliniske retningslinjer er at opstille klare anbefalinger med den hensigt at påvirke den professionelle indsats og professionelle handlinger samt at understøtte en evidensbaseret indsats og ensartet kvalitet på tværs af landet. Udenlandske studier viser en tendens til, at såfremt retningslinjer indgår som en integreret del af den kliniske beslutningstagen, vil det medvirke til en kvalitetsforbedring (8). Der er ingen lovgivende instans, der pålægger hospitaler at implementere kliniske retningslinjer. Det er op til den enkelte afdeling at vurdere, om de ønsker at implementere den nationale kliniske retningslinje (8). En dansk undersøgelse fra 2008 af 348 danske hospitalsafdelinger viser, at der ikke er konsensus om førstevalgsmetoden til bestemmelse af kropskernetemperaturen. På 44 % af de undersøgte afdelinger anvendes øremåling, og på 50 % anvendes rektalmåling (9). Det betyder, at 44 % af landets hospitalsafdelinger ikke har implementeret den nationale kliniske retningslinje, men i stedet anvender øremåling, der direkte frarådes med henvisning til upræcise og upålidelige målinger (4). Patientens perspektiv er afsættet for vores undersøgelse, idet patientens værdier, ønsker samt anamnese er afgørende for kliniske beslutninger (10). Patienters værdier kan stride imod, hvad man fra et professionelt perspektiv mener er det rigtige at gøre i kliniske situa tioner, hvorfor patienters perspektiv bør udforskes og inddrages (11). I undersøgelsen om metodevalg på hospitalsafdelinger er 348 afdelingssygeplejersker adspurgt om argumentet for valg af målemetode til temperaturmåling (9). Det viser sig, at argumentet for rektal måling i 86 % af tilfældene er præcis og nøjagtig, hvorimod brug af øremåling i % af tilfældene argumenteres med patientvenlig, tidsbesparende og nem for personalet (9). Undersøgelsen er alene udtryk for afdelingssygeplejerskernes opfattelser. Det er dermed nærliggende at udlede, at de adspurgte afdelingssygeplejersker har en formodning om, at rektalmåling ikke er patientvenlig. Argumenteres der for, om metoden er patientvenlig eller ej, bør patienterne inddrages, således at en velbegrundet praksis opnås, og sygeplejerskers handlegrundlag underbygges og styrkes (11). Klinisk_Sygepleje_ indd 30 24/10/

3 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr I litteratursøgeprocessen 1 har det ikke været muligt at lokalisere studier, der belyser voksne indlagte patienters præferencer og oplevelser af rektal temperaturmåling. Det anføres i den nationale kliniske retningslinje, at udsagn, der hævder at rektalmåling er ubehageligt for patienter, er udokumenterede, idet ingen studier reelt har belyst patienternes oplevelse af at få målt temperaturen rektalt (4). Dette kunne indikere, at det er et undersøgelsesfelt, der ikke har haft stor bevågenhed. Formålet med dette studie er at afdække patienters perspektiv på rektalmåling. Det undersøges, hvilken temperaturmålemetode voksne indlagte patienter foretrækker, samt hvilke faktorer der har størst betydning i forbindelse med rektalmåling. Metode Studiets problemformulering besvares gennem et ikke eksperimentelt, deskriptivt design ved hjælp af en kvantitativ deduktiv metode. Der er gennemført en tværsnitsundersøgelse, hvor empiri til besvarelse og analyse af projektets problemformulering er indsamlet ved hjælp af et spørgeskema med lukkede svarkategorier. Studiets målgruppe er defineret af følgende kriterier: 1 Søgeprocessen er rettet mod empirisk baseret forskning om rektaltemperaturmåling og patientperspektivet forbundet hermed. Der er søgt på følgende databaser: CINAHL og PubMed fortrinsvis med søgeordene Rectal temperature measurement og Patients perspective. På bibliotek.dk er der ligeledes fortrinsvis søgt på de danske synonymer. De seneste 10 års forskningsresultater fra hele verden er medtaget. Inklusionskriterier: Voksne (+18 år) Indlagte patienter Har under indeværende indlæggelse fået målt temperaturen rektalt Er fysisk og psykisk i stand til at forstå og besvare et spørgeskema. Eksklusionskriterier: Patienter, der udelukkende har fået målt deres temperatur ved hjælp af en anden metode end rektalmåling. Børn (under 18 år). Spørgeskemaet indeholder 17 spørgsmål. Demografiske data er kortlagt ved, at respondenterne besvarer spørgsmål omhandlende køn og alder, således at køns- og aldersmæssige sammenhænge og forskelle kan belyses. Alder angives i intervaller, hvor disse er inddelt i yngre (18-30 år) midaldrende (31-65 år) og ældre (66+ år). Ét spørgsmål definerer undersøgelsens målgruppe ved hjælp af en stopklods, således at de resterende spørgsmål kun besvares af respondenter, der opfylder undersøgelsens inklusionskriterier. Fire spørgsmål omhandler målemetoder, hyppighed, præferencer i forhold til målingsmetode, samt præcision. Seks spørgsmål omhandler faktorer, der kan have betydning i forbindelse med rektalmåling. Der belyses, om sygeplejerskens køn, alder og håndtering, patientens relation til sygeplejersken, muligheden for privatliv, information om målingen samt rumtemperaturen har indflydelse på patienters oplevelse af rektalmåling. Tre Klinisk_Sygepleje_ indd 31 24/10/

4 32 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr spørgsmål omhandler graden af ubehag forbundet med rektalmåling. Ubehag antages at omfatte følelserne smertefuldt, grænseoverskridende og pinligt. I det udleverede spørgeskema anvendes dikotom-, nominal- og ordinalskalaer til besvarelse (12). Forud for selve undersøgelsen er spørgeskemaet pilottestet og justeret for at sikre validiteten. Ti tilfældigt udvalgte piloter, der levede op til inklusionskriterierne for undersøgelsen, fik første udkast til spørgeskemaet. Fem respondenter besvarede spørgeskemaet. Ud over spørgsmålene indeholdt pilotskemaet en kommentarboks samt en rubrik til angivelse af svartid. På baggrund af piloternes kommentarer blev spørgeskemaet revideret, og den gennemsnitlige svartid blev udregnet og påført informationsbrevet til spørgeskemaet. Pilotprojektet viste, at der ikke var forståelses- og fortolkningsvanskeligheder. Udvælgelse I en undersøgelse fra 2008 er der påvist signifikant forskel på valg af temperaturmålemetoder imellem regioner i Danmark. Rektalmåling anvendes hyppigst i region Midtjylland (9). Der - for er denne undersøgelse gennemført på otte tilfældigt udvalgte afdelinger på et hospital i Region Midtjylland. Det antages at respondenterne her har de bedste forudsætninger for at svare, da forekomsten af rektalmålinger er størst her. Spørgeskemaerne er i perioden 7/ / personligt uddelt til 81 respondenter og umiddelbart herefter indsamlet. Databearbejdning Data er bearbejdet ved hjælp af deskriptiv statistik. Der er foretaget univariat analyse af alle variabler. Variablerne er betragtet isoleret, og resultaterne er udtrykt ved frekvenstabeller som illustrerer variablens indbyrdes forhold opgjort i procent. Efterfølgende er der foretaget bivariat analyse, hvor variablerne er krydset og betragtet i forhold til hinanden, med det formål at belyse mulige sammenhænge og forskelle. Der er foretaget signifikanstests (chi 2 ) udtrykt ved en p-værdi. En p-værdi på < 0,05 betragtes som værende statistisk signifikant (13). Til den statistiske analyse benyttedes IBM SPSS statistics version 21. Etik Den empiriske dataindsamling er foretaget med udgangspunkt i de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden (14). De gældende Juridiske retningslinjer for Institut for Sygepleje om indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter (15) er overholdt, og samtykkeerklæringerne herfra er udfyldt og godkendt. Respondenterne er mundtligt informeret og skriftligt oplyst i et informationsbrev, hvor det er gjort klart, at deltagelse i undersøgelsen er frivillig. Respondenterne er ved besvarelse af spørgeskemaet anonyme, og ingen oplysninger kan tilbageføres til enkeltpersoner. Respondenterne har afgivet skriftligt samtykke til deltagelse. Resultater 72 besvarelser udgør grundlaget for analysen. Bortfaldet udgør ni spørgeskemaer (11 %) og skyldes enten mangelfuld eller forkert udfyldelse. Samlet er svarprocenten på 89 %. Da ikke alle respondenter besvarede alle Klinisk_Sygepleje_ indd 32 24/10/

5 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr Alder n (%) år 5 (7,1) Tabel 1. Demografiske data for respondenter, der besvarede det udleverede spørgeskema i januar år 33 (47,2) 66+ år 32 (45,7) Alder total (N) 70 (100) Køn n (%) Mænd 42 (58,3) Kvinder 30 (41,7) Køn total (N) 72 (100) spørgsmål i skemaet, er det samlede antal besvarelser (n) varierende. 58,3 % af respondenterne er mænd og 41,7 % er kvinder, og majoriteten af respondenter er 30 år eller ældre (Tabel 1). På spørgsmålet om, hvilken målemetode respondenterne foretrækker, når de skal have målt deres temperatur, viser det sig, at størstedelen (63,8 %) af respondenterne foretrækker rektalmåling. De køns- og aldersmæssige svarfordelinger på spørgsmålet om foretrukne målemetode er opgjort. Det tyder på, at der er en sammenhæng mellem respondenternes alder og den foretrukne målemetode. Det fremgår, at jo ældre respondenterne er, i desto højre grad foretrækkes rektalmåling. Det fremgår ligeledes, at kvinder i højere grad end mænd foretrækker rektalmåling (Tabel 2). Der er ikke påvist signifikante tendenser mellem hverken alder og foretrukne målemetode og køn og fortrukne målemetode. I tråd med spørgsmålet om foretrukne målemetode er respondenterne ligeledes adspurgt om, hvilken målemetode de tror måler mest nøjagtigt. Her viser det sig, at 98,6 % af respon- Tabel 2. Alders- og kønsmæssig fordeling i forhold til foretrukne målemetode. Rektalmåling: n (%) Øremåling: n (%) Signifikans Alder p-værdi 0, år 2 (40,0) 3 (60,0) år 18 (54,5) 15 (45,5) 66+ år 22 (75,9) 7 (24,1) Total (N) 67 Køn p-værdi 0,36 Mænd 25 (59,5) 17 (40,5) Kvinder 19 (70,4) 8 (29,6) Total (N) 69 Klinisk_Sygepleje_ indd 33 24/10/

6 34 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr denterne angiver, at man ved hjælp af rektalmåling opnår den mest præcise måling. På spørgsmålene om, hvilke faktorer der har betydning i forbindelse med rektalmåling, viser det sig, at respondenterne tillægger muligheden for privatliv samt information om målingen størst betydning. 33,8 % af respondenterne angiver, at privatliv har stor eller meget stor betydning i forbindelse med rektalmåling. 32,9 % angiver, at information om målingen har stor eller meget stor betydning i forbindelse med rektalmåling. De faktorer, som respondenterne angiver som værende mindst betydningsfulde er sygeplejerskens køn (81,7 %) og alder (91,5 %) (Tabel 3). På spørgsmålene vedrørende ubehag i forbindelse med rektalmåling angiver 93 % af respondenterne rektalmåling som ikke eller mindre smertefuldt. 90,1 % oplever rektalmåling som ikke eller mindre grænseoverskridende, og 88,9 % oplever rektalmåling som ikke eller mindre pinlig (Tabel 4). Diskussion af validitet I konstruktionen af spørgeskemaet er der gjort brug af lukkede svarkategorier, og respondenterne har ikke haft indflydelse herpå. I undersøgelsen er der opnået en svarprocent på 89 %. Baggrunden for den høje svarprocent kan skyldes måden, hvorpå spørgeskemaerne er distribueret. Hver enkelt respondent er personligt opsøgt, på hver enkelt afdeling og stue. Hermed kan det formodes, at respondenternes motivation for besvarelse højnes. Den køns- og aldersmæssige fordeling af undersøgelsens respondenter er i det følgende sammenholdt med den faktiske population på det hospital, hvorpå undersøgelsen er foretaget. Dette er gjort for at betragte ligheder og afvigelser. Seneste statistik over indlagte patienters demografiske data på det undersøgte hospital er fra 2011 og sammenlignes med populationen i indeværende undersøgelse fra Tabel 3. Hvilke faktorer tillægger respondenterne betydning i forbindelse med rektalmåling? Hvor stor betydning har: Ingen/ mindre n (%) Moderat Stor/ meget stor Sygeplejerskens køn 58 (81,7) 7 (9,9) 6 (8,4) 71 Sygeplejerskens alder 64 (91,5) 5 (7,1) 1 (1,4) 70 Sygeplejerskens håndtering 41 (59,4) 14 (20,3) 14 (20,3) 69 Relation til sygeplejersken 51 (72,9) 10 (14,3) 9 (12,8) 70 Privatliv 34 (50,0) 11 (16,2) 23 (33,8) 68 Information om målingen 33 (47,1) 14 (20,0) 23 (32,9) 70 Rumtemperaturen 39 (55,7) 16 (22,9) 15 (21,4) 70 Total (N) Klinisk_Sygepleje_ indd 34 24/10/

7 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr n (%) Total (N) Hvor er rektalmåling? Ikke/ mindre Moderat Meget/ meget stor Smertefuldt 67 (93,0) 3 (4,2) 2 (2,8) 72 Grænseoverskridende 64 (90,1) 4 (5,6) 3 (4,2) 71 Pinligt 64 (88,9) 5 (6,9) 3 (4,2) 72 Tabel 4. Fordeling af, hvor smertefuldt/grænseoverskridende og pinligt respondenterne angiver rektalmåling at være. I kategorien år ses en afvigelse på 4,8 % mellem undersøgelsens respondenter og den faktiske population. I kategorien år ses en afvigelse på 3,1 % og i kategorien 66+ år er afvigelsen 7,8 % (Tabel 1,5). Den aldersmæssige fordeling af respondenterne afviger i gennemsnit 5,2 % fra den faktiske population, og således vurderes undersøgelsens population repræsentativ for populationen indlagt på det undersøgte hospital i året I forhold til den kønsmæssige fordeling ses en afvigelse på 10,7 % mellem respondenters køn og de indlagte patienter på det undersøgte hospital år Der ses en svag overrepræsentation af mænd i undersøgelsen (58,3 %) i forhold til den faktiske kønsfordeling (47,6 %) (Tabel 1 og 5). Det må antages, at denne afvigelse påvirker resultaternes generaliserbarhed. Undersøgelsens resultater vurderes generaliserbare til hospitaler, hvor rektalmåling anvendes som førstevalg. Undersøgelsen er foretaget på et hospital, hvor den nationale kliniske retningslinje om temperaturmåling er implementeret. Resultatet kunne tænkes at se anderledes ud på hospitaler, hvor den nationale kliniske retningslinje ikke er implementeret, og hvor fx øremåling anvendes som førstevalg. Det er uvist, i hvilken grad dette vil påvirke resultaterne, og videre forskning vil kunne bidrage til at klarlægge dette. Alder Region Midt: n (%) år (11,9) år (50,2) 66+ år (37,9) Total (N) (100) Køn Tabel 5. Den aldersmæssige fordeling af voksne indlagte patienter på det undersøgte hospital i Region Midtjylland i Mænd (47,6) Kvinder (52,4) Total (N) Klinisk_Sygepleje_ indd 35 24/10/

8 36 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr Diskussion af fund Sundhedsloven og den danske kvalitetsmodel har visioner om et ensartet sundhedsvæsen med behandling af høj kvalitet. Til trods for dette er implementering af kliniske retningslinjer ikke lovpligtigt, og det er dermed op til den enkelte afdeling at vurdere og prioritere, hvorvidt de ønsker at anvende den foreliggende evidens (16). I forhold til metodevalg findes der regionale afvigelser, hvor rektalmåling overvejende anvendes som førstevalg i Jylland, hvorimod øremåling overvejende anvendes som førstevalgsmetode på Sjælland (9). Det har ikke været muligt at finde årsagerne til disse afvigelser, og det må dermed konstateres, at der er behov for yderligere forskning på området. Foretrukne målemetode I undersøgelsen er patienter adspurgt, hvilken målemetode de ønsker anvendt ved temperaturmåling. Der viser sig en klar tendens til, at patienter foretrækker rektalmåling, og der er dermed kongruens imellem den foreliggende evidens (4) samt patienternes ønske om målemetode, som fremgår af indeværende undersøgelse. Det må altså betyde, at såfremt vi ønsker at argumentere ud fra, hvad patienterne ønsker, bør rektalmåling anvendes. Undersøgelsen viser desuden, at patienterne (98,6%) er klar over, at rektalmåling giver et mere præcist resultat end øremåling. Det er dermed værd at overveje, hvilket signal vi som sundhedsvæsen sender, og hvilken betydning dette har for vores troværdighed, når vi vælger at anvende en metode, som selv patienterne ved ikke er den mest præcise metode. Resultatet af undersøgelsen viser, at alder og kønsmæssige forhold ikke er afgørende i forhold til foretrukne målmetode. Det kan formodes, at årsagen til, at patienterne uanset køn og alder foretrækker rektalmåling, kan have en sammenhæng med patienternes viden om, at rektalmåling er mere præcis end øremåling. Faktorer, der har betydning i forbindelse med rektalmåling Det viser sig, at størstedelen af respondenterne tillagde følgende faktorer: Sygeplejerskens køn, alder og håndtering, patientens relation til sygeplejersken, muligheden for privatliv, information om målingen samt rumtemperaturen, ingen eller mindre betydning i forbindelse med rektalmåling. Det tyder på, at disse faktorer ikke kan anvendes som argumentation mod rektalmåling som førstevalgsmetode. Ubehag I den nationale kliniske retningslinje angives det, at rektalmåling, særligt i den amerikanske litteratur, fremhæves som ubehagelig (4). Nærværende undersøgelse har vist en tendens til det modsatte. Kun 2,8 % af respondenterne oplever rektalmåling som smertefuldt eller meget smertefuldt, 4,2 % oplever det som grænseoverskridende eller meget grænseoverskridende, og ligeledes har 4,2 % af respondenterne svaret, at de oplever rektalmåling som pinligt eller meget pinligt (Tabel 4). Dermed kan argumentet mod anvendelse af rektal måling ikke henledes til patienters oplevelse af ubehag. Videre forskning Overordnet set har denne undersøgelse stadfæstet, at der er behov for diskussion, vurde- Klinisk_Sygepleje_ indd 36 24/10/

9 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr ring og prioritering af argumenter for brug af andre metoder end rektalmåling. Ud fra undersøgelsens resultater er det ikke muligt at argumentere for anvendelse af andre metoder end rektalmåling. Undersøgelsens resultater kan hermed indgå som et aspekt i debatten vedrørende metodevalg og fungere som argument for brug af rektalmåling som standard. Signifikante tendenser vil kunne belyses, såfremt undersøgelsen gennemføres i større omfang. For at nuancere diskussionen kunne der gennemføres undersøgelser, der udforskede de økonomiske gevinster, der opnås ved brug af rektalmåling som standard. Kvalitativ forskning ville desuden kunne bidrage til at uddybe patientperspektivet yderligere. Desuden kunne sygeplejerskers perspektiv på rektalmåling belyses og inddrages i diskussionen. Konklusion Der findes ingen forskning om patientpræferencer i forhold til rektaltemperaturmåling, hvilket også understøttes af den nationale kliniske retningslinje (9). Herværende undersøgelse viser, at respondenterne foretrækker rektalmåling fremfor øremåling. Det må hermed konkluderes, at der er kongruens mellem anbefalingen om brugen af rektalmåling med henvisning til den nationale kliniske retningslinje og respondenternes præferencer i forhold til metodevalg ved temperaturmåling. Resultatet af undersøgelsen viser, at patienternes køn og alder ikke har signifikant betydning i forhold til, hvilken målemetode de foretrækker. De faktorer, der har størst betydning for respondenterne i forbindelse med rektalmåling er mulighed for privatliv samt information om målingen. Overordnet set findes der stor spredning i svarene på spørgsmålene vedrørende sygeplejerskens køn, alder og håndtering, patientens relation til sygeplejersken, muligheden for privatliv, information om målingen samt rumtemperaturen i forbindelse med rektalmåling. Det er dermed ikke muligt at identificere markante tendenser heriblandt. Der ses en klar tendens til, at respondenterne ikke oplever ubehag forbundet med rektalmåling. Argumentet for at fravælge rektalmåling til bestemmelse af kropskernetemperaturen kan dermed ikke henledes til patienternes oplevelse af ubehag forbundet hermed. Overordnet konkluderes det, at argumenter for ikke at anvende rektalmåling hverken kan henledes til den foreliggende evidens, patienternes præferencer eller patienters oplevelser af ubehag forbundet med rektalmåling. Taksigelser Tak til Institut for Sygepleje, Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet København for økonomisk støtte og supervision, særlig tak til lektor, cand. cur og ph.d.-stipendiat Karen Tind Nielsen og lektor Anne Vinther Schmidt for støtte og vejledning på bachelorprojektet. Tak til de implicerede afdelinger for at være imødekommende og hjælpende både i forbindelse med pilottestning og selve spørgeskemaundersøgelsen. Klinisk_Sygepleje_ indd 37 24/10/

10 38 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr Sygeplejerske Camilla Ejlertsen Hvidovre Hospital Obstetrisk afdeling 426 Kettegaard Allé Hvidovre Tlf Sygeplejerske Jacob Rath Hansen Gentofte Hospital Akutklinikkens sengeafsnit F-211 Niels Andersens Vej Hellerup Tlf Referencer 1. Hansen HV, Thurah AD. Klinisk retningslinje til måling af temperatur. Sygeplejersken 2004;23: Lægehåndbogen. Temperaturmåling (Besøgt 7. oktober 2013). 3. kliniske-procedurer/generelt-og-pleje/ temperaturmaaling/ 4. Wøldike PM, Smith R, Linneberg A. Temperaturmåling. Ugeskr Læger 2008; 170(11): Center for Kliniske Retningslinjer, Nationalt Clearinghouse for Sygepleje. Noninvasiv temperaturmåling hos voksne (19+år) indlagte patienter 2010.(Besøgt 7.oktober 2013). 6. Craig JV, Lancaster GA, Taylor S, Williamson PR, Smyth RL. Infrared ear thermometry compared with rectal thermometry in children: a systematic review. The Lancet 2002; Dodd SR, Lancaster GA, Craig JV, Smyth RL, Williamson PR. In a systematic review, infrared ear thermometry for fever diagnosis in children finds poor sensitivity. J Clin Epidemiol 2006; Nordås TG, Leiren S, Hansen KS. Can ear temperature measurement be used in a hospital?. Tidsskr Nor Laeegeforen 2005; Kristensen K. Retslige rammer for kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet. I: Mainz J et al. Kvalitetsudvikling i praksis, 1.udg. København: Munksgaard; Smith R, Wøldike PM, Linneberg A. Metodevalg ved klinisk temperaturmåling på danske hospitalsafdelinger. Ugeskr læger 2008;170/ Egerod I, Hansen GM. Evidence-based practice among Danish cardiac nurses: a national survey. J Adv Nurs 2004;51(5). 12. Martinsen B, Norlyk A & Dreyer P. Patientperspektivet en kilde til viden. 1. udg. København: Munksgaard Danmark; Boolsen MW. Spørgeskemaundersøgelser fra konstruktion af spørgsmål til analyse og svar. 1. udg. København: Hans Reitzels Forlag; Lund H, Røgind H. Statistik i ord. 1. udg. København: Munksgaard; Sykepleiernes Samarbeid i Norden. Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden, 2003.(Besøgt d. 7. oktober 2013). Klinisk_Sygepleje_ indd 38 24/10/

11 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr www2.dsr.dk/dsr/upload/3/0/813/ssn_ etiske_retningslinjer.pdf 17. Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter (Besøgt 23. Oktober 2013) 18. Relevante%20dokumenter/retningslinier/ Indsamling%20af%20ptt%20data/Juridiskeretningslinjerpatientdata2013.ashx 19. Jørgensen HS. Kliniske retningslinjer, I: Mainz J et. al. Kvalitetsudvikling i praksis. 1.udg. København: Munksgaard; Birkler J. Etik i sundhedsvæsenet. København: Munksgaard; Carr EA, Wilmoth ML, Eliades AB, Baker PJ, Shelestak D, Heisroth KL, et al. Comparison of Temporal Artery to Rectal Temperature Measurements in Children Up to 24 Months. J Pediatr Nurs; Stavem K, Saxholm H, Erikksen J. Tympanic or Rectal Temperature Measurement? A cost-minimization Analysis. Scand J Infect Dis 2000;32: Danielsen M. Finansiering og ressourcefordeling. I: Danielsen M. Sundhedsvæsenet på tværs opgaver, organisation og regulering. Århus: Århus Academica; Klinisk_Sygepleje_ indd 39 24/10/

REKTAL-TEMPERATURMÅLING. Patientens perspektiv

REKTAL-TEMPERATURMÅLING. Patientens perspektiv REKTAL-TEMPERATURMÅLING Patientens perspektiv Bachelorprojekt Modul 14 Institut for Sygepleje Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Professionshøjskolen Metropol Udarbejdet af: Camilla Ejlertsen

Læs mere

Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Brug TAB/shift-TAB til at komme frem og tilbage mellem tekstfelterne)

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Brugerundersøgelse af Info-TV

Brugerundersøgelse af Info-TV Brugerundersøgelse af Info-TV 2014 Center for Kommunikation Region Hovedstaden Brugerundersøgelse af Info-TV Patienter og pårørendes oplevelser og vurderinger Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Fra forskning til praksis? From research to practice?

Fra forskning til praksis? From research to practice? Bachelorprojekt 4. juni 2013 Modul 14 Fra forskning til praksis? Om implementering af evidensbaserede sygeplejefaglige retningslinjer From research to practice? About implementation of evidence-based nursing

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Effektvurdering af MIA og minimaks

Effektvurdering af MIA og minimaks Effektvurdering af MIA og minimaks KORT & MATRIKELSTYRELSEN DECEMBER 2011 KORT & MATRIKELSTYRELSEN INTRODUKTION Rambøll har på vegne af Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) i løbet af oktober-november 2011 gennemført

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Kvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form

Kvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form Velkommen Hønen eller ægget? Kvalitetsudvikling kræver dokumentation og data i en eller anden form Notes on nursing, Florence Nightingale 1859 Dataindsamling har ikke til formål at indsamle tilfældige

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 01-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 15.285 patienter 2014 LUP Patienters oplevelser i Region Nordjylland Indeholder også hovedresultater fra LUP Fødende 2014 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer

Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer Bilag 27 Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Policyspørgsmål: Hvilke teknologier er effektive i forhold til at forbedre

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Onkologiske Senge Herning Onkologisk Afdeling, Herning Hospitalsenheden Vest 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Reumatologisk Afdeling U Reumatologisk Afdeling U Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Sjælland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Region Sjælland 17-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev patienter på børne- og ungdomspsykiatriens dag- og døgnafsnit

Læs mere

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner

Læs mere

Studieopgave, den lille. Side 1 af 7

Studieopgave, den lille. Side 1 af 7 11.04.08 Susanne Graversen Conny Sønderby Karin Fosdal Studieopgave, den lille. Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse: Baggrund for valg af emne. Problemformulering. Begrebsafklaring. Metode. Analyse. Konklusion.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit 27-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Neurorehabilitering Senge Lemvig Neurologisk Afdeling Hospitalsenheden Vest 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien 17-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev patienter på børne- og ungdomspsykiatriens dag- og døgnafsnit i en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige

Læs mere

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse Etibaprojektet Kjeld Høgsbro, AKF Betty Nørgaard Nielsen, MC ETIBA: En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings- og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for indlagte patienter på D4 ONKOLOGISK AFD. D Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015 UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 20 www.hejsundhedsvæsen.dk 1 1. INDLEDNING Hej Sundhedsvæsen, der er et partnerskab mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, vil med denne

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Patienternes perspektiv

Patienternes perspektiv Patienternes perspektiv Anbefalinger vedrørende patientsynspunkter Af Afdelingsleder Morten Freil, Enheden for Brugerundersøgelser Evalueringskonsulent Isabella Gothen, Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Fælles Medicinsk Ambulatorie M - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

RESUME... 1 1. BAGGRUND OG METODE...

RESUME... 1 1. BAGGRUND OG METODE... Undersøgelse af patienternes tilfredshed med maden på Regionshospitalets Horsens Udarbejdet af: Mia Rasholt, Kostkonsulent /kl. diætist Centralkøkkenet Kirsten Knudsen, ledende økonoma Centralkøkkenet

Læs mere

Sygeplejersker og stikskader

Sygeplejersker og stikskader Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Friklinik øjne Center for planlagt kirurgi Hospitalsenhed Midt 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Syddanmark

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Syddanmark LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Pårørende til indlagte patienter Region Syddanmark 11-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev pårørende til indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hofte Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere