Titel. Søgeord. Arbejdsgruppe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel. Søgeord. Arbejdsgruppe"

Transkript

1 Titel Søgeord Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter Hoved søgeord: Respiration og cirkulation Andre søgeord: temperaturmåling, kropskernetemperatur Arbejdsgruppe Klinisk sygeplejespecialist cand scient san, ph.d. studerende Henriette Vind Thaysen, Klinisk sygeplejespecialist, MPH, ph.d. Annette de Thurah Kontaktperson: Annette de Thurah, Tlf Godkendelse Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. (www.kliniskeretningslinjer.dk/godkendelsesprocedurer) Dato Bedømt af Målgruppe Baggrund Godkendt dato: Revisions dato: Ophørs dato: (Dette udfyldes af Center for kliniske Retningslinjer men teksten skrives ind.) Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet på: Denne kliniske retningslinje er primært rettet mod ansatte i sygehusverdenen, særligt læger og sygeplejersker, men også andre faggrupper inden for hospitalsverdenen, der foretager temperaturmåling på voksne sygehuspatienter. Ændringer i kropstemperaturen er en vigtig indikator for sundhed og sygdom, og temperaturmåling er en basal observation i daglig klinisk praksis (1;2). Kroppens kerne temperatur reguleres i hypothalamus, der registrerer ændringer i blodets temperatur (2). På denne måde reguleres temperaturen i de vitale organer til mellem C (1). Feber defineres som en kropskernetemperatur > 38 C eller som to konsekutive temperaturstigninger målt til 38.3 C (2;3). Normaltemperaturen varierer imidlertid hos raske personer, og forskellige feberdefinitioner anses derfor som værende Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

2 acceptable (4). Kropskernetemperaturen måles mest præcist invasivt i arterie pulmonalis (AP). Endvidere har invasive målinger i såvel oesophagus som i blæren vist god korrelation med temperaturmåling i AP (1;3). Imidlertid er invasiv temperaturmåling kun mulig hos intensive patienter, og almindeligvis måles temperaturen derfor ved hjælp af non-invasive målemetoder med øre-, oral-, rektal- eller aksiltermometre. Alle disse metoder hævder at afspejle kropskernetemperaturen, og der er således behov for, at vurdere den tilgængelige litteratur på området med henblik på udarbejdelse anbefalinger med anvisninger for god klinisk praksis vedrørende non-invasive temperaturmålemetoder. Patientgruppe Voksne indlagte patienter (19+ år). Definition af begreber Rektaltemperatur (R) Den normale temperatur i rectum ligger mellem 34,4-37,8 C og er ofte få tiendedele grader over kropskernetemperaturen (3). Ligeledes er det velkendt, at temperaturen i rectum har en forsinket respons i forhold til kernetemperaturen (op til 20 min.) (1). I forbindelse med shock, hvor de perifere kar trækker sig sammen, kan der være et forsinket respons i forhold til den reelle kropskernetemperatur (1). I litteraturen har R været mistænkt for at forårsage spredning af patogene tarmbakterier, som f.eks Clostridium Difficile (CD) (3). Et systematisk review vedr. forekomsten af CD viser imidlertid, at høj alder (+65), ophold på intensiv afdeling, samt langvarig brug af antibiotika er de alvorligste risikofaktorer for spredning af denne bakterie (5). Undersøgelsen fremhæver således ikke i sig selv R som en risikofaktor, men det er oplagt, at anvendelsen af R kræver overholdelse af relevante hygiejniske forskrifter for at undgå kontaminering. R anses for at afspejle kroppens kernetemperatur og opfattes af mange som værende guld standarden blandt non-invasive temperaturmålingsmetoder. Oraltemperatur (O) afspejler temperaturen i hypotalamus, fordi temperaturen i den sublinguale lomme reflekterer temperaturen i arteria carotis externa, der forsyner det temperaturegulerende center, hypothalamus, med blod (1). O ligger gennemsnitlig 0,5 C lavere end kropskernetemperaturen (1). O anses i almindelighed for at være en sikker og bekvem temperaturmålemetode, i de tilfælde hvor patienten er i stand til at samarbejde (3;6), idet præcisionen af målingen er afhængig af forhold vedrørende termometrets placering, samt føde- og væskeindtag. Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

3 Øretemperatur (Ø) måler temperaturen fra den infrarøde stråling, der afgives fra ørets trommehinde (1;3). Den basale ide med at måle temperaturen i øret er, at temperaturen i trommehinden og det temperaturregulerende center, hypothalamus, begge forsynes med blod fra såvel arteria carotis interna og externa (1;3;6). Imidlertid er Ø en omdiskuteret temperaturmålingsmetode, blandt andet fordi man mistænker, at termometret måler temperaturen i selve øregangen og ikke strålingsvarmen fra trommehinden (1;3). Aksiltemperatur (Ax) måler temperaturen i huden (1). Stedet er let tilgængeligt, men anses for at være det mest upræcise sted for måling af non-invasiv temperatur. I Danmark anvendes Ax således kun på få børneafdelinger (7;8) Formål Metode Patientperspektiv Den ideelle temperaturmålingsmetode skal helst kunne afspejle kropskernetemperaturen på en måde, der er både sikker og bekvem for patienterne. Særligt i den amerikanske litteratur fremhæves R målingen ofte som værende ubehagelig for patienterne(3). Udsagnene er imidlertid udokumenterede, idet ingen studier reelt har belyst patienternes oplevelse af at få målt temperaturen rektalt. Da målgruppen for denne kliniske retningslinje er voksne syghusindlagte patienter, er fokus naturligt rettet mod målingens nøjagtighed. At anbefale hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab der bør anvendes i daglig klinisk praksis hos voksne indlagte hospitalspatienter med henblik på mest akkurat og præcist at måle kropskernetemperaturen. Fokuseret spørgsmål Hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab afspejler akkurat (med en høj grad af pålidelighed) og præcist (med en lille spredning af resultatet) voksne (19+ år) hospitalsindlagte patienters kropskernetemperatur. Litteratursøgning Den primære litteratursøgning omfatter perioden 1. januar maj Søgningen er gentaget i januar 2006 for perioden 1. juni december 2005 og atter gentaget i forbindelse seneste opdatering i juni 2010 for perioden 1.januar 2006 til 1. maj Der er søgt litteratur i følgende databaser: PubMed (Medline), EMBASE, CINAHL, The Cochrane Library, Bibliotek. Dk (Artikelbasen) dansk, NORART norsk, SveMed+ - nordisk medicin, Web of Science, Guideline.gov/index.asp. Ved Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

4 opdateringen 2010 har der ligeledes været søgt efter evidensbaserede kliniske retningslinjer i Trip database. I litteratursøgningen har følgende søgeord været anvendt: Body temperature, kombineret med thermometers og methods. I The Cochrane Library, PubMed og Cinahl har disse været anvendt som MESH-ord. Der er søgt på artikler på engelsk, tysk, norsk, svensk og dansk. Følgende Limits har været anvendt: Human og all adult+19 years. Udvælgelse af litteratur In- og eksklusionskriterier Som materiale til denne undersøgelse er anvendt publicerede undersøgelser omhandlende målemetoder til bestemmelse af kropstemperatur hos voksne indlagte patienter. Non-invasiv R måling (såvel elektronisk som kviksølv) samt invasive målinger (AP, oesophagus- og blære målinger) er anvendt som referencestandard. Artikler som beskriver ikke relevante målemetoder for klinikken, diskussions artikler, samt artikler der ikke anvender en reference standard er ekskluderet. Kun studier der som minimum anvender Limits of Agreement, som beskrevet af Bland and Altman(9;10), inkluderes. Således er studier, der alene anvender korrelationsanalyser ekskluderet. Litteraturen er uafhængigt vurderet af AdT og HVT og udvælgelsen af artikler er sket på baggrund af det fokuserede spørgsmål og de opstillede in- og eksklusionskriterier. Artiklerne blev læst, kvalitetsvurderet og sammenfattet ved hjælp af Tjekliste for Diagnostiske tests udarbejdet af Sekretariatet for Referencestandard, Sundhedsstyrelsen (11). Ved tvivl/uenighed i forhold til tolkningerne er denne diskuteret, artiklen atter gennemgået, og enighed er opnået. I forbindelse med den første litteratursøgning ( ) blev der i alt fundet 310 artikler. Af disse blev 93 artikler fundet relevante. Efter gennemlæsning inkluderedes 15 artikler i den endelige litteraturgennemgang (12-26). Ved anden opdatering ( ) fandtes 440 abstrakts, hvoraf 18 blev fundet relevante og i alt 2 artikler inkluderedes i den endelige undersøgelse (27;28). Ved tredje og sidste opdatering ( ) fandtes 436 artikler, hvoraf 26 fandtes relevante og i alt 4 studier indgik i undersøgelsen (29-32). Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

5 Litteratur gennemgang Øretermometre Blandt de 21 studier konkluderer kun to uforbeholdent at Ø er anvendeligt i daglig praksis (20;33) (III). Det ene studierne baserer dog anbefalingen på et meget sparsomt patientmateriale (19 patienter) (20) (III). I fire studier indgik beregning af sensitivitet og specificitet og prædiktive værdier i analysen af Ø s pålidelighed (12;14;15;32) (III). I disse studier blev rektal måling anvendt som referencestandard. Undersøgelserne antyder, at pålideligheden af Ø s svækkes ved temperatur over 38 C (12;14) (III). Resultaterne fremgår af Tabel 1. Tabel 1 Øremåling sammenlignet med rektal måling Som det fremgår, fandtes Ø kun at kunne identificere mellem % af de patienter, der havde feber målt rektalt. Specificiteten i studierne var gennemgående høj, hvilket betyder at kun en lille andel af de patienter, der fik identificeret feber ved øremåling, ikke havde feber, når temperaturen blev målt rektalt. I to af studierne kunne beregnes henholdsvis positive og negative prædiktive værdier til mellem %. Det vil sige, at i det ene studie kunne man stole 100 % på, at Ø kunne prædiktere feber målt rektal og i det andet studie, var sandsynligheden omkring 50 %. Tolv studier konkluderede, at Ø ikke burde anvendes, hvis et præcist mål var ønsket, på grund af for stor variation i målingen (16-19;21;24;25;29-32) (III). Oral termometre I flere sammenligninger af temperaturmålemetoder indgik orale målemetoder, der fandtes mere præcis end måling med Ø, når AP var referencestandard (24;25;31) (III). Rektal målinger indgik ikke i nogen af disse studier. I et blindet studie, hvor rektal kviksølvstermometer anvendtes som referencestandard, fandt Jensen et al, at den rektale elektroniske måling var mere præcis end både oral, axil og øremålinger (23) (IIb). Axil termometre Fem undersøgelser inddrog Ax i sammenligningerne (13;23;27;28;31) (III) (22) (IIb). Alle undersøgelser fandt en Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

6 stor spredning på resultatet ved gentagne målinger og kunne ikke anbefale Ax. Konklusion Alle de inkluderede studier var tværsnitsstudier. Studierne var karakteriseret ved at være små (N=15-200) og ved at inkludere relativt få personer med feber. Mangelfuld blinding af operatører og mangelfuld beskrivelse af hvordan målingerne var gennemført (herunder angivelse af tid mellem målingerne) bidrog til en vis grad af usikkerhed på resultaterne. Alligevel peger resultaterne i den samme retning, hvilket betyder, at hvad angår såvel præcisionen som reproducerbarheden af målingerne, er der ikke nogen noninvasiv temperatur målemetode, der overgår R. Anbefalingen af brug af O i flere undersøgelser skal ses i lyset af, at sammenligninger med R ikke indgår i disse studier. Således konkluderes, at kropskernetemperaturen mest præcist måles non-invasivt med R, efterfulgt af O. Ø og Ax bør ikke anvendes. Valg af temperaturmålingsredskab må derfor baseres på en konkret klinisk afvejning af fordele og ulemper ved anvendelse af hhv. R eller O termometre. Anbefalinger Rektal temperaturmåling er den non-invasive temperaturmålemetode, der mest akkurat og præcist afspejler kropskernetemperaturen. Hvor rektaltemperaturmåling ikke er mulig, anbefales oral temperaturmåling(22-25;28;31;32). C (III) På grund af for stor spredning af resultatet ved gentagne målinger kan brugen af øre- og aksil termometre ikke anbefales (12;15-20;26;27;29-32) C (III) Monitorering Indikator: Hos voksne indlagte patienter, hvor kropskernetemperaturen måles non-invasivt, skal denne være målt med enten et elektronisk rektal eller oralt termometer. Standard: Hos 95% af de voksne indlagte patienter, hvor kropskernetemperaturen måles non-invasivt skal denne være målt med enten elektronisk rektal eller oralttermometer. Monitorering foretages ved hjælp af: Spørgeskema vedrørende temperaturmålemetode på danske hospitalsafdelinger (8) Referencer (1) Mackowiak P. Fever: Basic mechanisms and management. Phiadelpia: Lippincott Publishers; (2) Hooper VD, Andrews JO. Accuracy of noninvasive core temperature Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

7 measurement in acutely ill adults: the state of the science. Biol Res Nurs 2006 Jul;8(1): (3) O'Grady NP, Barie PS, Bartlett JG, Bleck T, Carroll K, Kalil AC, et al. Guidelines for evaluation of new fever in critically ill adult patients: 2008 update from the American College of Critical Care Medicine and the Infectious Diseases Society of America. Crit Care Med 2008 Apr;36(4): (4) Sund-Levander M, Forsberg C, Wahren LK. Normal oral, rectal, tympanic and axillary body temperature in adult men and women: a systematic literature review. Scand J Caring Sci 2002 Jun;16(2): (5) Barbut F, Petit JC. Epidemiology of Clostridium difficile-associated infections. Clin Microbiol Infect 2001 Aug;7(8): (6) Sund-Levander M, Grodzinsky E. Time for a change to assess and evaluate body temperature in clinical practice. Int J Nurs Pract 2009 Aug;15(4): (7) Smith R, Woldike PM, Linneberg A. [Methods of first-choice for clinical temperature measurement in Danish hospital wards]. Ugeskr Laeger 2008 May 26;170(22): (8) Woldike PM, Smith R, Linneberg A. [Temperature measurement]. Ugeskr Laeger 2008 Mar 10;170(11): (9) Bland JM, Altman GG. Measuring agreement in method comparison studies. Statistical Methods in Medical Research 1999 Jun;8(2): (10) Bland JM, Altman DG. Statistical-Methods for Assessing Agreement Between 2 Methods of Clinical Measurement. Lancet 1986 Feb 8;1(8476): (11) Sekretariatet for Referenceprogrammer: Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer SfR (12) Stavem K, Saxholm H, Smith-Erichsen N. Accuracy of infrared ear thermometry in adult patients. Intensive Care Med 1997 Jan;23(1): (13) Erickson RS, Meyer LT. Accuracy of infrared ear thermometry and other temperature methods in adults. Am J Crit Care 1994 Jan;3(1): (14) Smitz S, Giagoultsis T, Dewe W, Albert A. Comparison of rectal and infrared ear temperatures in older hospital inpatients. Journal of the American Geriatrics Society 2000 Jan;48(1):63-6. (15) Valle P, Kildahl-Andersen O, Steinvoll K. Infrarød tympanisk termometri sammenliknet med bruk av kvikksølvtermometer. Tidsskrift Nordisk Lægeforening 2000;120(1):15-7. (16) Gimbel HM, Philipsen JP. [Measurement of the ear temperature at a Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

8 department of surgery]. Ugeskr Laeger 1996 Jan 8;158(2): (17) Weiss ME, Sitzer V, Clarke M, Richards M, Sanches A. A Comparison of Temperature Measurements Using Three Ear Thermometers. Applied Nursing Research 1998 Nov;11(4): (18) Nierman DM. Core Temperature-Measurement in the Intensive-Care Unit. Critical Care Medicine 1991 Jun;19(6): (19) Christensen H, Boysen G. Acceptable agreement between tympanic and rectal temperature in acute stroke patients. Int J Clin Pract 2002 Mar;56(2):82-4. (20) White N, Baird S, Anderson DL. A Comparison of Tympanic Thermometer Readings to Pulmonary Artery Catheter Core Temperature Recordings. Applied Nursing Research 1994 Nov;7(4): (21) Rotello LC, Crawford L, Terndrup TE. Comparison of infrared ear thermometer derived and equilibrated rectal temperatures in estimating pulmonary artery temperatures. Crit Care Med 1996 Sep;24(9): (22) Jensen BN, Jeppesen LJ, Mortensen BB, Kjaergaard B, Andreasen H, Glavind K. The superiority of rectal thermometry to oral thermometry with regard to accuracy. J Adv Nurs 1994 Oct;20(4): (23) Jensen NB, Jensen FS, Madsen SN, Løssl K. Accuracy of Digital Tympanic, Orla, Axillary, and Rectal Thermometers Compared With Standard Rectal Mercury Thermometers. European Journal of Surgery 2000;166: (24) Giuliano KK, Giuliano AJ, Scott SS, MacLachlan E, Pysznik E, Elliot S, et al. Temperature measurement in critically ill adults: a comparison of tympanic and oral methods. Am J Crit Care 2000 Jul;9(4): (25) Giuliano KK, Scott SS, Elliot S, Giuliano AJ. Temperature measurement in critically ill orally intubated adults: a comparison of pulmonary artery core, tympanic, and oral methods. Crit Care Med 1999 Oct;27(10): (26) Erickson RS, Kirklin SK. Comparison of Ear-Based, Bladder, Oral, and Axillary Methods for Core Temperature-Measurement. Critical Care Medicine 1993 Oct;21(10): (27) Smith LS. Temperature measurement in critical care adults: a comparison of thermometry and measurement routes. Biol Res Nurs 2004 Oct;6(2): (28) Lefrant JY, Muller L, de La Coussaye JE, Benbabaali M, Lebris C, Zeitoun N, et al. Temperature measurement in intensive care patients: comparison of urinary bladder, oesophageal, rectal, axillary, and inguinal methods versus pulmonary artery core method. Intensive Care Med 2003 Mar;29(3): (29) Farnell S, Maxwell L, Tan S, Rhodes A, Philips B. Temperature measurement: comparison of non-invasive methods used in adult Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

9 critical care. J Clin Nurs 2005 May;14(5): (30) Moran JL, Peter JV, Solomon PJ, Grealy B, Smith T, Ashforth W, et al. Tympanic temperature measurements: are they reliable in the critically ill? A clinical study of measures of agreement. Crit Care Med 2007 Jan;35(1): (31) Lawson L, Bridges EJ, Ballou I, Eraker R, Greco S, Shively J, et al. Accuracy and precision of noninvasive temperature measurement in adult intensive care patients. Am J Crit Care 2007 Sep;16(5): (32) Duberg T, Lundholm C, Holmberg H. [Ear thermometer not an adequate alternative to rectal thermometer. A comparative study shows big temperature discrepancies of ear temperature measurements ]. Lakartidningen 2007 May 9;104(19): (33) Klein D, Mitchell C, Corn A, Monroe M. A comparison of pulmonary artery, rectal, and tympanic membrane temperature measurement in the ICU. Heart and Lung 1993;22(3): Bilag Redaktionel uafhængighed Interessekonflikt Bilag 1: Resume Bilag 2: Litteratur oversigt Bilag 3: Monitoreringsredskab Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidragydende organisations synspunkter eller interesser, har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje. Arbejdsgruppen, der udarbejdede 1. udgave af retningslinjen i 2003, bestod desuden af: Forskningssygeplejerske Doris Christensen, Neurologisk Afdeling F, Klinisk Sygeplejespecialist Birtha Hansen, Medicinsk Afdeling M, Klinisk sygeplejespecialist, Leanne Langhorn, Neurokirurgisk Afdeling GS, Århus Universiteshospital, Århus Sygehus, samt Klinisk sygeplejespecialist, Pia Winstrup Nielsen, Afdeling B, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

10 RESUME Titel Monitorering Indikatorer og standarder (%) Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter Bilag 1 Arbejdsgruppe Godkendt af Baggrund Klinisk sygeplejespecialist cand scient san, ph.d. studerende Henriette Vind Thaysen, Klinisk sygeplejespecialist, MPH, ph.d. Annette de Thurah Godkendt af Center for Dato for revision: Ophørs dato: Kliniske retningslinjer, den Invasiv temperaturmåling, der præcist kan afspejle kropskernetemperaturen, er kun mulig hos intensive patienter og almindeligvis måles temperaturen derfor ved hjælp af non-invasive målemetoder med øre-, oral-, rektal- eller aksiltermometre. Alle disse metoder hævder at afspejle kropskernetemperaturen, og der er således behov for at vurdere den tilgængelige litteratur på området med henblik på udarbejdelse anbefalinger med anvisninger for god klinisk praksis vedrørende non-invasive temperaturmålemetoder. Patientgruppe: Voksne indlagte patienter (19+ år). Formål At anbefale hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab der bør anvendes i daglig klinisk praksis hos voksne indlagte hospitalspatienter med henblik på mest akkurat og præcist at måle kropskernetemperaturen. Anbefalinger Rektal temperaturmåling er den non-invasive temperaturmålemetode, der mest akkurat og præcist afspejler kropskernetemperaturen. Hvor rektal-temperaturmåling ikke er mulig, anbefales oral temperaturmåling (1-7). C (III) På grund af for stor spredning af resultatet ved gentagne målinger kan brugen af øre- og aksil termometre ikke anbefales (4;5;8-19). C (III) Indikator: Hos voksne indlagte patienter hvor kropstemperaturen Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

11 måles non-invasivt skal denne være målt med enten elektronisk rektal eller oralt termometer. Standard: Hos 95 % af de voksne indlagte patienter, hvor kropstemperaturen måles non-invasivt, skal denne være målt med enten elektronisk rektal eller oralttermometer. Monitorering foretages ved hjælp af: Spørgeskema vedrørende temperaturmålemetode på danske hospitalsafdelinger (20) Referencer Referenceliste for anbefalingerne (1) Jensen BN, Jeppesen LJ, Mortensen BB, Kjaergaard B, Andreasen H, Glavind K. The superiority of rectal thermometry to oral thermometry with regard to accuracy. J Adv Nurs 1994 Oct;20(4): (2) Jensen NB, Jensen FS, Madsen SN, Løssl K. Accuracy of Digital Tympanic, Orla, Axillary, and Rectal Thermometers Compared With Standard Rectal Mercury Thermometers. European Journal of Surgery 2000;166: (3) Lefrant JY, Muller L, de La Coussaye JE, Benbabaali M, Lebris C, Zeitoun N, et al. Temperature measurement in intensive care patients: comparison of urinary bladder, oesophageal, rectal, axillary, and inguinal methods versus pulmonary artery core method. Intensive Care Med 2003 Mar;29(3): (4) Lawson L, Bridges EJ, Ballou I, Eraker R, Greco S, Shively J, et al. Accuracy and precision of noninvasive temperature measurement in adult intensive care patients. Am J Crit Care 2007 Sep;16(5): (5) Duberg T, Lundholm C, Holmberg H. [Ear thermometer not an adequate alternative to rectal thermometer. A comparative study shows big temperature discrepancies of ear temperature measurements ]. Lakartidningen 2007 May 9;104(19): (6) Giuliano KK, Giuliano AJ, Scott SS, MacLachlan E, Pysznik E, Elliot S, et al. Temperature measurement in critically ill adults: a comparison of tympanic and oral methods. Am J Crit Care 2000 Jul;9(4): (7) Giuliano KK, Scott SS, Elliot S, Giuliano AJ. Temperature measurement in critically ill orally intubated adults: a comparison of pulmonary artery core, tympanic, and oral methods. Crit Care Med 1999 Oct;27(10): (8) Stavem K, Saxholm H, Smith-Erichsen N. Accuracy of infrared ear thermometry in adult patients. Intensive Care Med 1997 Jan;23(1): (9) Valle P, Kildahl-Andersen O, Steinvoll K. Infrarød tympanisk termometri sammenliknet med bruk av kvikksølvtermometer. Tidsskrift Nordisk Lægeforening 2000;120(1):15-7. Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

12 (10) Gimbel HM, Philipsen JP. [Measurement of the ear temperature at a department of surgery]. Ugeskr Laeger 1996 Jan 8;158(2): (11) Smith LS. Temperature measurement in critical care adults: a comparison of thermometry and measurement routes. Biol Res Nurs 2004 Oct;6(2): (12) Farnell S, Maxwell L, Tan S, Rhodes A, Philips B. Temperature measurement: comparison of non-invasive methods used in adult critical care. J Clin Nurs 2005 May;14(5): (13) Moran JL, Peter JV, Solomon PJ, Grealy B, Smith T, Ashforth W, et al. Tympanic temperature measurements: are they reliable in the critically ill? A clinical study of measures of agreement. Crit Care Med 2007 Jan;35(1): (14) Erickson RS, Meyer LT. Accuracy of infrared ear thermometry and other temperature methods in adults. Am J Crit Care 1994 Jan;3(1): (15) Weiss ME, Sitzer V, Clarke M, Richards M, Sanches A. A Comparison of Temperature Measurements Using Three Ear Thermometers. Applied Nursing Research 1998 Nov;11(4): (16) Nierman DM. Core Temperature-Measurement in the Intensive-Care Unit. Critical Care Medicine 1991 Jun;19(6): (17) Christensen H, Boysen G. Acceptable agreement between tympanic and rectal temperature in acute stroke patients. Int J Clin Pract 2002 Mar;56(2):82-4. (18) White N, Baird S, Anderson DL. A Comparison of Tympanic Thermometer Readings to Pulmonary Artery Catheter Core Temperature Recordings. Applied Nursing Research 1994 Nov;7(4): (19) Erickson RS, Kirklin SK. Comparison of Ear-Based, Bladder, Oral, and Axillary Methods for Core Temperature-Measurement. Critical Care Medicine 1993 Oct;21(10): (20) Woldike PM, Smith R, Linneberg A. [Temperature measurement]. Ugeskr Laeger 2008 Mar 10;170(11): Link Link til en mere omfattende udgave af den kliniske retningslinje Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

13 Bilag 2 Forfatter, år, land Sammenligning Studiepopulation Referencemål Mulige bias Resultater Konklusion Stavem (1) Ø 1 med PA 2 (1) 16 patienter (1) AP Ingen blinding 1997,Norge (2) Ø med R(m) 3 (2) 103 patienter (2) R(m) OBS behandlingsparadoks# (12) Referencemål: AP R(e): MD:-0,16 C, SD+/-0,5 C Ø(hø): MD:0,45 C, SD+/- 0,58 C Ø(ve): MD:0,46 C, SD+/- 0,49 C Ø kan ikke bruges hos kritisk syge patienter. Evidens niveau, styrke C (III) Erickson 1994, USA (13) Smitz 2000 USA (14) Valle 2000, Norge (15) Referencemål: R(m) Ø(hø): MD:0,07 C, SD+/-0,41 C Ø(ve): MD:0,07 C, SD+/- 0,40 C Ø med R(m): Cut punkt 38,0 C Sensitivitet 58 %, Specificitet. 94 % (1) Ø med AP 50 patienter AP Ingen blinding Ø: (1) MD: -0,10 C, SD +/- 0,48 C, (2) MD: 0,1 C, SD+/- 0,49 C (3) MD:0,48 C, SD+/ C O: MD:-0,20 C, SD+/-0,59 C Ax: MD: -0,67 C, SD+/-0,62 C (1) Ø med R(m) (2) Vurdere Ø s evne til at diagnosticere feber 1) Ø med R(m) 2) Ø og R(e) 4 med R (m) 50 patienter R(m) Ingen blinding MD: 0,50 C, SD+/-0,37 C Cut punkt 37,6 C: sensitivitet: 50 %. Specificiteten ikke angivet. Opgørelse i to perioder: 1) N=95 2) N=96 R (m) Ingen blinding Tp < 38 C: Ø: Median diff: -0,5 C, (95% CI: - 0,07;-0,04 C) Tp > 38 C: Median diff: 1,4 C (95% CI -1,9; -0,9 C) Ingen forskel mellem R(e) og R(m) Ø med R(m): Cut punkt >38 C: sensitivitet 30,3 % Ø har en moderat høj variation mellem patienter. Ø målt hos den samme patient er relativt stabilt og kan bruges til at følge temp. trend. Ø er en valid metode til måling af temp. hos ældre. Sensitiviteten kun beregnet blandt 14 ptt. Med temp. > 37.6 C Uacceptable forskelle mellem Ø og R(m). Ø=Tympanic ear thermometer AP=Arterie pulmonalis kateter R(m)= Rectal mercury R(e)= Rectal electronic O=Oral thermometer Ax=Axil thermometer B= Blærekateter med termoføler, Ingv=ingvinal temperatur # Behandlingsparadoks= Usikkert om anden måling blev foretaget før behandling blev iværksat MD= Mean difference SD+/- = Standarddeviation LOA=Limits of Agreement Specificitet: Testens evne til at finde de, som ikke har feber (i %), Sensitivitet: Testens evne til at finde, de som har feber (i%) C (III) C (III) C (III)

14 Bilag 2 Forfatter, år, land Sammenligning Studiepopulation Referencemål Mulige bias Resultater Konklusion Weiss Ø med O 5 og AP 23 personers (1) O Ingen blinding Ø(ve): MD: -0,35 F, SD+/- 2,53 F Temperatur måling 1998, USA temperaturmåling (2) AP OBS behandlingsparadoks# Ø(hø):MD: -0,25 F, SD+/- 2,23 F er observatør (17) på 4 patienter afhængigt, og der er stor variation mellem Nierman 1991, USA (18) målingerne. Ø med AP 15 patienter AP Ingen blinding Ø: MD:-0,38 C, SD+/- 0,42 C Ø måler konstant 0,3-0,4 C højere end AP Evidens niveau, styrke C (III) C (III) Christensen 2002, Danmark (19) Ø med R(m) 95 patienter R(m) Ingen blinding OBS behandlingsparadoks# Ø: MD: 0,7 C > R(m) & Ø: MD: 0,8 C < R(m) Ikke perfekt overensstemmelse mellem Ø og R(m) C (III) White 1994, USA (20) Ø med AP 19 patienter AP Ingen blinding Måleinstrument 1 Ø(hø): MD:- 0,32 C, SD+/-0,61 C Ø(ve): MD:- 0,17 C, SD+/-0,55 C Måleinstrument 2 Ø(hø): MD:- 0,36 C, SD+/-0,35 C Ø(ve): MD: -0,18 C, SD+/-0,32 C Ø er et validt måleinstrument men der er stor forskel mellem hø. og ve. Øre C (III) Gimbel 1996, Danmark (16) Ø med R (m) 155 patienter R(m) Ingen blinding Ø: 0,39 SD+/- 0,43 Ø kan anvendes ved screening C (III) Rotello 1996, USA (21) Ø og R(e) 21 patienter AP Ingen blinding Ø (1) MD:0,16 C, SD+/-0,46 C Ø (2) MD:0,07 C, SD+/-0,38 C Ø (3) MD:-0,22 C, SD+/- 0,47 C R: MD:0,29 C, SD+/-0,21 C Større bias på R end på Ø, men den kliniske variation størst på Ø. Mindre variation hos febrile end hos afebrile ptt. Ø=Tympanic ear thermometer AP=Arterie pulmonalis kateter R(m)= Rectal mercury R(e)= Rectal electronic O=Oral thermometer Ax=Axil thermometer B= Blærekateter med termoføler, Ingv=ingvinal temperatur # Behandlingsparadoks= Usikkert om anden måling blev foretaget før behandling blev iværksat MD= Mean difference SD+/- = Standarddeviation LOA=Limits of Agreement Specificitet: Testens evne til at finde de, som ikke har feber (i %), Sensitivitet: Testens evne til at finde, de som har feber (i%)

15 Bilag 2 Forfatter, år, land Sammenligning Studiepopulation Referencemål Mulige bias Resultater Konklusion Jensen R(e), Ø, A og O 200 patienter R(m) Ingen blinding R: MD: -0,05 C, SD+/- 0,12 C R(e) mest præcis 2000, Danmark Ax: MD: 0,62 C, SD+/- 0,49 C (23) O: MD: 0,53 C, SD+/- 0,53 C Ø(1): MD:0,54 C,SD+/- 0,41 C Ø(2): MD:0,29 C, SD+/-0,51 C Ø(3): MD:0,19 C, SD+/-0,45 C Giuliano 1999 USA (24) Giuliano 2000, USA (25) Jensen DK (22) Erickson 1993 USA (26) Lefrant (28) 2003, Frankrig O og Ø med AP 102 intuberede patienter AP Ingen blinding O: MD:-0,15 C, SD+/- 0,36 C Ø (1): MD -0,11 C, SD+/-0,57 C Ø (2): MD:-0,52 C, SD+/-0,53 C O med Ø 72 patienter AP Ingen blinding O: MD: 0,04 C, SD+/- 0,5 C Ø(1) : MD: 0,00 C, SD+/- 0,67 C Ø(2) : MD 0,14 C, SD+/- 0,64 C O og R(e) med R (m) 1) N= 184 2) N=91 R (m) O (1): Sensitivitet: 47%, Specificitet: 93%, PV-pos: 60%, PV-neg: 89% O (2): Sensitivitet: 59%, Specificitet: 93%, PV-pos: 83%, PV-neg: 79% R(e): Sensitivitet: 91 %, Specificitet: 98%, PV-pos: 97%, PV-neg: 95% Ø, O, Ax, med AP 38 AP Tidsangivelse kun for O og Ax R (e), Ax, med AP 42 intensive patienter Ø:MD: 0,07 C, SD+/- 0,41 C O:MD: 0,05 C, SD+/-0,26 C Ax:MD:-0,68 C, SD+/- 0,57 C AP R(e):MD:-0,07 C, SD+/- 0,40 C Ax:MD:0,27 C, SD+/- 0,45 C Anbefaler O når AP ikke er mulig. Størst variation ved måling med Ø. Anbefaler O, hvor AP ikke er mulig hos kritisk syge O giver mindre variation end Ø. O uacceptabel til daglig brug. R(e) acceptabel til daglig brug. Ø større variation end O Ax uacceptabel Rektaltemperatur er mere præcis end ax temperatur Evidens niveau, styrke B(IIb) Ø=Tympanic ear thermometer AP=Arterie pulmonalis kateter R(m)= Rectal mercury R(e)= Rectal electronic O=Oral thermometer Ax=Axil thermometer B= Blærekateter med termoføler, Ingv=ingvinal temperatur # Behandlingsparadoks= Usikkert om anden måling blev foretaget før behandling blev iværksat MD= Mean difference SD+/- = Standarddeviation LOA=Limits of Agreement Specificitet: Testens evne til at finde de, som ikke har feber (i %), Sensitivitet: Testens evne til at finde, de som har feber (i%)

16 Bilag 2 Forfatter, år, land Sammenligning Studiepopulation Referencemål Mulige bias Resultater Konklusion Smith (27) AP Ingen blinding 2004, USA Farnell (29) 2005, UK Moran 2007, Aust (30) Lawson 2007, USA (31) Duberg 2007, S (32) O og Ax målt med 2 typer termometre med AP Ø og Ax med AP Ø med AP, B B med AP Ax med AP, Ø 35 voksne intensive patienter postoperativt efter hjertekirurgi. 25 intensive patienter 110 intensive patienter O, Ø, Ax med AP 60 intensive patienter Ø med R(e) 100 infektionsmedicinske patienter Ax (1) :MD:-0,72 C, SD+/- 0,30 C Ax (2): MD-0,46 C, SD+/- 0,16 C O: MD: -0,62 C, SD+/- 0,34 C AP Ingen blinding Ax: MD: 0,2 C, SD+/- 0,7 C. 95 % LOA. -0,5-0,9 C Ø: MD: 0,0 C, SD+/- 1,2 C. 95 % LOA: -1,2-1,2 C AP Ingen blinding AP/Ø: MD: 0,36 C, SD+/- 0,47 C 95% LOA: -0,56-1,27 C AP/B: MD:-0,05 C, SD+/- 0,33 C 95% LOA: -0,69-0,59 C AP/Ax: MD: 0,3 C, SD+/- 0,37 C 95% LOA: -0,42-1,0 C B/Ø: MD: 0,32 C, SD+/- 0,56 C 95% LOA: -0,76-1,40 C Ø/Ax: MD: -0,1 C, SD+/- 0,55 C 95% LOA: -1,2-0,98 C AP Ingen blinding O: MD: 0,09 C, SD+/- 0,43 C 95% LOA: -0,75-0,93 Ø: MD:-0,36 C, SD+/- 0,56 C 95% LOA: -1,46-0,74 Ax: MD: 0,23 C, SD+/- 0,44 C 95% LOA:-0,64-1,12 R(e) Ingen blinding Ø: MD-0,07 C, SD+/- 0,54 C Cut punkt 37,6 C: Sensitivitet: 64%, Specificitet: 74% Såvel Ax som O måler korrelerer godt med AP, men der er stor variation i målingerne. Begge metoder er forbundet med usikkerhed og fortsat brug i klinisk praksis kan ikke forsvares Ø er ikke en valid måling i daglig klinisk praksis Ø det mest upræcise måleredskab efterfulgt af Ax. O findes mest validt og reliabelt Ter ikke et acceptabelt alternativ til R, når der ønskes et præcist mål. Evidens niveau, styrke Ø=Tympanic ear thermometer AP=Arterie pulmonalis kateter R(m)= Rectal mercury R(e)= Rectal electronic O=Oral thermometer Ax=Axil thermometer B= Blærekateter med termoføler, Ingv=ingvinal temperatur # Behandlingsparadoks= Usikkert om anden måling blev foretaget før behandling blev iværksat MD= Mean difference SD+/- = Standarddeviation LOA=Limits of Agreement Specificitet: Testens evne til at finde de, som ikke har feber (i %), Sensitivitet: Testens evne til at finde, de som har feber (i%)

17 Spørgeskema vedrørende temperaturmålemetode på danske hospitalsafdelinger 1. Hvor mange sengepladser har jeres afdeling? 2. Hvilket speciale har jeres afdeling? Intern medicin Pædiatri Abdominalkirurgi Ortopæd kirurgi 3. Hvilken målemetode er førstevalg ved temperaturmåling på jeres afdeling? Aksiltermometer Mundtermometer Øretermometer Rektaltermometer 4. Kender du årsagen til, at afdelingen har valgt den ovenfor anførte målemetode som førstevalg? Ja Nej Hvis ja, hvad er årsagen? Sæt gerne flere krydser Metoden er billig Metoden er miljøvenlig Metoden er patientvenlig Metoden er tidsbesparende Metoden er præcis og nøjagtig Metoden er nem at bruge for personalet Metoden er hygiejnisk 5. Er der situationer, hvor I anvender en anden temperaturmålemetode end jeres førstevalgsmetode? Ja Nej Hvis ja, hvilken metode? Sæt gerne flere krydser Aksiltermometer Mundtermometer Øretermometer Rektaltermometer 6. Bliver der rutinemæssigt foretaget daglig temperaturmåling på alle patienter på jeres afdeling? Ja Nej 7. Er temperaturmåling lige så vigtig som blodtryks- og pulsmåling i den Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

18 kliniske hverdag på jeres afdeling? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Kilde: Wøldike M, et al: Metodevalg ved klinisk temperaturmåling på danske hospitalsafdelinger. Ugeskrift for Læger 170/22 Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

Findes der en præcis og praktisk anvendelig metode til måling af patienters temperatur til brug i almen praksis?

Findes der en præcis og praktisk anvendelig metode til måling af patienters temperatur til brug i almen praksis? Findes der en præcis og praktisk anvendelig metode til måling af patienters temperatur til brug i almen praksis? Opgave i Forskningstræning - Almen Medicin - Hold 18 Udarbejdet November 2012 til Marts

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse af voksne indlagte patienters perspektiv på rektal temperaturmåling

En spørgeskemaundersøgelse af voksne indlagte patienters perspektiv på rektal temperaturmåling ORIGINALARTIKEL Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 4 2014 29 En spørgeskemaundersøgelse af voksne indlagte patienters perspektiv på rektal temperaturmåling A regional survey of hospitalized, adult patients

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelser Uddannelse Januar 1990 November 2001 Medicinsk embedseksamen, Københavns Universitet. Specialist i anæstesiologi. Aktuel ansættelse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Isolation af patienter med hæmatologisk cancer og neutropeni

Isolation af patienter med hæmatologisk cancer og neutropeni Titel Isolation af patienter med hæmatologisk cancer og neutropeni Søgeord Hovedsøgeord: Viden og udvikling Andre søgeord: Hæmatologi, neutropeni, isolation, infektion, infektionsforebyggelse, beskyttende

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Vejledning Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Via Regionslicenser kan hver region tilbyde alle hospitalsansatte og praksissektoren adgang til en række elektroniske ressourcer Adgangen

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Alumnedag Campus Næstved 09-05 -2012

Alumnedag Campus Næstved 09-05 -2012 Alumnedag Campus Næstved 09-05 -2012 PROHIP Udvikling af et E-Health koncept på baggrund af kompetenceudvikling af det sundhedsfaglige personales kvalifikationer i Øresundsregionen indenfor rehabilitering

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 18. juni 2009

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

ALPE Essential - Mermaid Care A/S

ALPE Essential - Mermaid Care A/S Tænk hvis Tænk hvis du selv kunne udføre lungefunktionsundersøgelser målrettet anæstesiens udfordringer og problemstillinger omkring patientens præoperative oxygeneringsevne? Traditionelle lungefunktionsundersøgelser

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Mini-vejledning til. PubMed

Mini-vejledning til. PubMed Mini-vejledning til PubMed Udarbejdet af bibliotekar Helen Grundtvig Kristensen. Revideret Januar 2010 1 Indholdsfortegnelse Pubmed: introduktionsside side 3 Enkel søgning side 4 Advanced Search side 4

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Sjov med tal. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Sjov med tal. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. Dansk Selskab for Patientsikkerhed Sjov med tal Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2013 Dilbert om tal Jacob Anhøj (DSFP) Sjov med tal 2013 2 / 28 Tre spørgsmål og en cykel??? o^ô

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Fakta om pårørendeinddragelse

Fakta om pårørendeinddragelse Fakta om pårørendeinddragelse Litteraturgennemgang, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, marts 2015 Hver dag indlægges patienter med mange forskellige sygdomme, livssituationer, værdier og præferencer.

Læs mere

Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Neonatalklinikken. Mette Andersen, oversygeplejerske, MEVO, Neonatalklinikken Rigshospitalet.

Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Neonatalklinikken. Mette Andersen, oversygeplejerske, MEVO, Neonatalklinikken Rigshospitalet. Titel Klinisk retningslinje for smertevurdering af neonatale børn Procesbeskrivelse Sted Arbejdsgruppe Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Neonatalklinikken Mette Andersen, oversygeplejerske,

Læs mere

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING v/ Sasja Jul Håkonsen Videnskabelige medarbejder Center for Kliniske Retningslinjer Sygepleje Minimum Datasæt (Nursing Minimum data set NMDS) A NMDS is comprised

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

2. Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 25. februar 2009

2. Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 25. februar 2009 Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 2. Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 25. februar 2009 Tilstede: Vibeke Krøll, formand, Inge Madsen, Judith Mølgaard, Inge Hynkemejer, Hans

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK Kursuskatalog Kurser i informationssøgning og referencehåndtering Medicinsk Biblioteks kursusoversigt Velkommen til Medicinsk Biblioteks kursuskatalog I kataloget finder

Læs mere

Vurdering af risiko for obstipation hos voksne indlagte patienter. Obstipation Risikoscreening Forebyggelse Obstipationsscreening

Vurdering af risiko for obstipation hos voksne indlagte patienter. Obstipation Risikoscreening Forebyggelse Obstipationsscreening Titel Søgeord Vurdering af risiko for obstipation hos voksne indlagte patienter Hoved søgeord: Udskillelse Andre søgeord: Obstipation Risikoscreening Forebyggelse Obstipationsscreening Arbejdsgruppe Ingelise

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Notat. Underretninger i perioden 1. januar 2013 31. december 2013

Notat. Underretninger i perioden 1. januar 2013 31. december 2013 Notat Dato Skrevet af Journal nr. 3. januar 214 Kåre Strøm 11/1472 Underretninger i perioden 1. januar 213 31. december 213 Børneudvalget (BU) besluttede på sit møde den 27. februar 213 sag nr. 544, at

Læs mere

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen DASYS Forskningsråd: Implementeringsforskning. Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin

Læs mere

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse Tværsektoriel Forskningsenhed Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse Oktober 2015 Titel: Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

Tabeller og diagrammer

Tabeller og diagrammer Tabeller og diagrammer Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul,7 - tabeller og diagrammer Side 7 : Tabellen og diagrammet herunder viser, hvor mange børn der blev født i

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek. Kvartalsrapport for DEF 1. kvartal 2005. Indhold ! ""# . / $,! " 0 1 & / $ / 2/ #. /3 4' . $ 5!

Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek. Kvartalsrapport for DEF 1. kvartal 2005. Indhold ! # . / $,!  0 1 & / $ / 2/ #. /3 4' . $ 5! Kvartalsrapport for DEF 1. kvartal 2005 Indhold! ""# $%$&$' ()*$ &+,-%-. / $,! " 0 1 & / $ / 2/ #. /3 4' #$. $ 5!5, $$ 52627 8' 9%*- % 0:;, /!< //%,./% /, 5 $ 2;, &'( 2 /=>,# $,' 5 3 &&&$/ )75 )*!" $5.?$

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 6: Resume Titel: Nonfarmakologisk forebyggelse af perioperativ utilsigtet hypotermi Forfattergruppe Anæstesiologisk Afdeling Z, Bispebjerg og Frederiksbjerg Hospitaler står for opdatering og revidering

Læs mere

Temperaturmåling. - Mere end blot at måle.

Temperaturmåling. - Mere end blot at måle. Opgaveløser og studienummer: Mie Kjær Stig, 151808 (MKS) og Mette Stengaard, 149754 (MS) Modul/hold: Modul 14, F11 Uddannelsessted: VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Opgavetype:

Læs mere

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College Find vejen frem VIA University College Dato: 9. februar 2015 Ref.: Charlotte Qvist - VIA Bibliotekerne CINAHL Complete Indhold Om CINAHL Complete 2 Søging..2 Advanced Search 3 Basic Sarch 7 CINAHL Headings.8

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere