Findes der en præcis og praktisk anvendelig metode til måling af patienters temperatur til brug i almen praksis?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Findes der en præcis og praktisk anvendelig metode til måling af patienters temperatur til brug i almen praksis?"

Transkript

1 Findes der en præcis og praktisk anvendelig metode til måling af patienters temperatur til brug i almen praksis? Opgave i Forskningstræning - Almen Medicin - Hold 18 Udarbejdet November 2012 til Marts 2013 af Jens Fredslund Jan Fournais Langschwager Stellan David Karlsson

2 Indhold Introduktion/Baggrund... 3 Materiale og metode... 4 Søgestrategi... 4 Eksklusionskriterier... 4 Inklusionskriterier... 4 Resultater... 5 Figur 1. Flowchart over litteratursøgning... 6 Tabel 1. Resume over inkluderede studier Tabel 2. Resume af resultater fra de inkluderede studier Diskussion Digital rektal temperaturmåling Axillær temperaturmåling Oral temperaturmåling Infrarød øretemperaturmåling Temporal temperaturmåling Non Contact temperaturmåling (pande) Alder og målemetode Metode - diskussion Konklusion Perspektiv Referencer Bilag 1. Evidensniveauer og anbefalingers styrke

3 Introduktion/Baggrund Kroppens kernetemperatur kan have betydelig værdi, både som diagnostisk værktøj, men også til at monitorere sygdomsudvikling hos patienter. Dette gør sig bl.a. gældende ved infektionssygdomme, som er en hyppig henvendelsesårsag i almen praksis. Et af kernesymptomerne er her feber, der defineres som temperatur over 38 C 1. Det er dog ikke det eneste scenarie, hvor måling af temperatur er relevant. I forbindelse med andre sygdomme som reumatologiske- og autoimmune tilstande, og hos visse patientgrupper, fx cancerpatienter, er temperaturen også ofte en vigtig parameter. Således kan temperaturen være udslagsgivende for om man vælger at opstarte en given behandling. Den kan ligeledes være med til at afgøre behandlingsvarighed samt skift til fx mere bredspektrede antibiotika og dermed have betydning for økonomi, behandling og bivirkninger. Dette gør sig selvfølgelig gældende i den daglige konsultation, men måske endda mere tydeligt i vagtlægebesøget, hvor redskaberne er få og fravær af feber, kan være den faktor der sparer patienten, og regionen, for en unødig indlæggelse. I diagnostikken bruges kliniske observationer, objektive undersøgelser og paraklinik, fx i form af CRP målinger, der har vundet stor indpas og efterhånden kan benyttes i de fleste lægekonsultationer i region midt. Overraskende nok er patienternes temperatur, et mål man benytter i stadig mindre grad i almen praksis. Det er erfaringen, at en del patienter ikke har målt deres temperatur inden deres besøg, og ofte råder praksis ikke over et termometer eller dette benyttes i hvert fald ikke. Det er uklart, hvorfor temperaturmåling ikke længere bruges så flittigt som diagnostisk redskab i almen praksis, idet temperaturen som oftest monitoreres ganske tæt på de kliniske hospitalsafdelinger. Om metoden er på vej ud pga. teknologiske landvindinger, vaner og kultur eller fordi det er besværligt, kan være svært at afgøre. Temperaturen er et billigt og værdifuldt mål, og burde vurderes i de tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt. I Danmark og internationalt er der, i litteraturen, generelt konsensus om, at måling af rektaltemperatur er en præcis metode til at bestemme temperaturen. Den rektale måling er imidlertid omfattet af visse problemer. Metoden er tidskrævende, i et vist omfang besværlig og for nogle også grænseoverskridende. Vi ser det som et problem, at man ikke har en klar holdning til brugen af patienters temperatur i almen praksis, idet det efter vores mening er et billigt og vigtigt mål. Validiteten af de forskellige målemetoder og den praktiske anvendelse, er vigtige parametre for at vælge den enkelte metode til eller fra. Metoden skal være præcis nok til brug i praksis. Den skal altså kunne estimere kropskernetemperaturen med en lille fejlmargin. Herudover skal den være til mindst mulig ubehag for patienten, gerne være relativt billig og må ikke være tidskrævende. Endelig skal den gerne kunne benyttes fra en lægetaske. Der findes adskillige tekniske muligheder til at vurdere kropskernetemperaturen ud fra en perifer måling. I dette litteraturstudie sammenligner vi forskellige procedurer holdt op mod en gylden standard i form af rektaltemperatur og blæretemperatur. Vi har sat os for at vurdere hvorvidt de enkelte metoder er præcise nok og praktisk anvendelige i almen praksis. 1 Alle mål for temperatur i opgaven er i grader celsius med mindre andet er angivet. 3

4 Materiale og metode Søgestrategi Vi har benyttet den gratis database PubMed (www.pubmed.gov) til at finde relevante artikler til opgaven. PubMed administreres af National Library of Medicine i USA og tilgår primært videnskabelige artikler via databasen MEDLINE. I første omgang søgte vi som fritekst med ord som body temperature og thermometer. Vi fandt frem til 16 artikler der umiddelbart så relevante ud. Derefter gennemgik vi abstracts og sorterede 7 artikler fra som ikke kastede lys over forskningsspørgsmålet. Vi identificerede dernæst MESH termer på de 9 tilbageværende artikler og besluttede hvilke vi ville benytte. Ud fra dette lavede vi en systematiseret søgning som nedenfor beskrevet. Søgningen blev foretaget den 11/12/2012. Vi udvalgte følgende MESH termer: Body Temperature ( artikler) Thermometers (3.165 artikler) Vi kombinerede de to søgninger og fik Body Temperature AND Thermometers (1.569 artikler) Eksklusionskriterier Dernæst supplerede vi søgningen med følgende eksklusionskriterier: Studier omhandlende dyr (reduceret til artikler) Artikler der ikke var skrevet på engelsk, dansk eller norsk (reduceret til 966 artikler) Artikler hvor der ikke var et abstract i PubMed (reduceret til 650 artikler) Artikler fra før år 2000 (reduceret til 301 artikler) Inklusionskriterier Artikler omhandlende perifer temperaturmåling sammenholdt med gylden standard. I gennemgangen af baggrundsmateriale forud for den endelige litteratursøgning fandt vi, at de fleste studier benyttede rektal temperaturmåling med kviksølvtermometer eller digital termometer som gylden standard. Endvidere var der et dansk studie imellem de første 16 artikler vi fandt som kastede lys over forskningsspørgsmålet ved brug af blæretemperatur som gylden standard, hvorfor vi også inkluderede dette i vores videre søgestrategi. Ovenstående 301 artikler AND Rectal (79 artikler) Ovenstående 301 artikler AND Bladder (17 artikler) Dernæst gennemgik vi ovenstående 96 artikler først i overskrifter, hvor artikler der ikke belyste forskningsspørgsmålet blev sorteret fra. Det inkluderede bl.a. studier omhandlende temperaturændring ved fysisk aktivitet eller som resultat af kraftig varmepåvirkning (varme lokaler, beskyttelsesudstyr), måling af kernetemperatur ved hjælp af en kapsel der sluges og temperaturmålinger i forbindelse med onkologisk behandling (kryoterapi mm.). Dette bragte antallet af studier ned til 52. Derefter gennemgik vi abstracts og valgte ud fra dette 7 artikler. Endvidere blev vi opmærksomme på at et af vores først udvalgte studier 2 ikke var imellem de 52 artikler trods det at studiet var relevant for forskningsspørgsmålet. Studiet kom ikke med, da det ikke var forsynet med MESH termen Body Temperature. Vi valgte at inkludere dette studie i vores opgave, da det opfylder ovenstående in- og eksklusionskriterier. 4

5 Resultater De artikler vi har fundet frem til i vores søgning undersøger fem forskellige instrumenter til perifer temperaturmåling og sammenligner disse med rektaltemperatur eller blæretemperatur som gylden standard. Tre af metoderne bestemmer temperaturen på hhv. trommehinden, tindingen og centralt på panden. De tre metoder benytter sig af infrarød temperaturmåling. Fælles for disse termometre er, at de anvender en matematisk algoritme til at estimere kroppens kernetemperatur ud fra den faktisk målte værdi. De to andre målemetoder bestemmer temperaturen oralt og i aksillen og her anvendes enten kviksølvtermometer eller digitalt termometer. Her måles temperaturen under tungen eller i armhulen og der gives således ikke et direkte mål for kernetemperatur. Resultaterne i de enkelte artikler bliver opgivet på forskellige måder, dog typisk som en middelværdi for afvigelsen mellem en perifer målemetode og gylden standard, samt dertil hørende sikkerhedsinterval. Artiklernes konklusion angiver typisk om man kan bruge, eller ikke bruge den givne målemetode under de pågældende forhold og med de krav til præcision det enkelte studie fastlægger. I nedenstående flow chart (figur 1) vises hvordan vi fandt frem til de otte artikler, som vi har inkluderet i vores forskningsopgave. I tabel 1 sammenlignes studierne på publikationsår, antal deltagere, metode til temperaturmåling, studiepopulation, om det var trænet personale der foretog observationerne, om der var redegjort for kalibrering af udstyr og studiets konklusion. Endelig vurderes evidensniveauet ud fra DSAM's anvendte konsensus omkring vurdering af evidens (Bilag 1). I tabel 2 angives resultaterne fra de enkelte undersøgelser, inddelt i kolonner efter hvilke metoder der bliver belyst i de enkelte studier. Der listes følgende værdier: Mean - gennemsnittet af de enkelte målinger med termometret, range - spredningen på temperaturmålingerne, mean diff - gennemsnittet af forskellen mellem temperatur målt med det enkelte termometer ift. reference måling. 5

6 Figur 1. Flowchart over litteratursøgning 6

7 Tabel 1. Resume over inkluderede studier. Titel År Deltagere Målemetoder Studiepopulation Operatør-erfaring (Ja/Nej) Kalibrering (Ja/Nej) Artiklens konklusion Evidens 1. Accuracy of Digital Tympanic, Oral, Axillary, and Rectal Thermometers compared with Standard Rectal Mercury Thermometers 1 (Jensen et al) afebrile deltagere i alderen år (mean 56 år) 85 febrile deltagere (rektal temp. > 37,5 C) 3 x øre temp. Ivac Core Check 2090A, Diateck 9000, Genius 3000A 1 x oral temp. Terumo Digital C402 1 x axillær temp. Terumo Digital C202 1 x rektal temp. Terumo Digital C402 1 x rektal temp. med kviksølvstermometer (Reference) Patienter indlagt på kirurgisk afd. Ja Ja Ingen perifer måling brugbar 2b 2. Accuracy of Non-contact Infrared Thermometry Versus Rectal Thermometry in Young Children Evaluated in the Emergency Department for Fever 2 (Fortuna et al - BMJ) deltagere i alderen 1-48 mdr (mean 1,4 år) Central pandetemp. målt med nonkontakt infrarød term. Thermofocus Rektal temp. digital. Welch Allen SureTemp 678. (Reference) Patienter set i pædiatrisk skadestue Ja Ja Infrarød pandetemp. for unøjagtig 2b 3. Blære- versus øre- og pandetemperatur 3 (Joost et al) deltagere > 18 år (mean 61 år) Øretemp. digitalt. Braun Thermoscan 3000 Pandetemp. målt over a. temporalis med infrarød kontakt termometer Phillips SensorTouch. Blæretemp. målt med blærekateter med termoføler Kendall Curity (Reference) Patienter indlagt på intensiv afd. Ja Ingen information om kalibrering Øretemp. brugbar A. temporalis måling for unøjagtig 2b 4. Clinical accuracy of a noncontact infrared skin thermometer in paediatric practice 4 (Teran et al) deltagere i alderen 1-48 mdr (mean 14,6 mdr ) Central pandetemp. målt med nonkontakt infrarød term. Thermofocus 1500 Pandetemp. målt over a. temporalis med infrarød kontakt termometer. Exergen TAT2000C Patienter fra skadestue på pædiatrisk hospital Ingen information om hvem der udførte målinger. Ingen information om kalibrering A. temporalis måling for unøjagtig Central nonkontakt måling brugbar 2b Rektal kviksølvtermometer (Reference) 7

8 Tabel 1. Resume over inkluderede studier (fortsat). Titel År Deltagere Målemetoder Studiepopulation Operatør-erfaring (Ja/Nej) Kalibrering (Ja/Nej) Artiklens konklusion Evidens 5. Infrared ear thermometry compared with rectal thermometry in children: a systematic review 5 (Craig et al - Lancet) deltagere i alderen 0-18 år Infrarød øretemp. (Flere fabrikater - se artikel) Rektal temp. målt med kviksølvs- eller digital termometer (Reference) Metaanalyse med 31 studier Øretemperatur for unøjagtig 2a 6. Infrarød temporal temperaturmåling 6 (Dybwik et al) deltagere i alderen 18 år Pandetemp. målt over a. temporalis med infrarød kontakt termometer Exergen Temporal Scanner TAT-4000 Rektal temp. digitalt. Terumo C402 (Reference) Patienter indlagt på intensiv afd. Ja Ingen information om kalibrering A. temporalis måling for unøjagtig 2b 7. Reliability of infrared ear thermometry in the prediction of rectal temperature in older inpatients 7 (Smitz et al) deltagere > 65 år (mean 81 år) 18 deltagere febrile (rektal temp 37,8) 2 x infrarød øretemp. ThermoScan PRO 3000, Genius 32 Rektal temp. digitalt HP 21075A (Reference) Patienter indlagt på geriatrisk afd. Ja Ja Øretemp. måling brugbar 2b 8. Temperature measured at the axilla compared with rectum in children and young people: a systematic review 8 (Craig et al - BMJ) deltagere i alderen 0 mdr til 18 år Axillær temp. versus Rektal temp. Målt med kviksølvs- eller digital term. begge steder (Reference) Metaanalyse med 20 studier Axillærmåling for unøjagtig 2a 8

9 Tabel 2. Resume af resultater fra de inkluderede studier. Titel Tympanon Axil Oral Rektal Temporal Non Contact (pande) 1. Accuracy of Digital Tympanic, Oral, Axillary, and Rectal Thermometers compared with Standard Rectal Mercury Thermometers 1 (Jensen et al) Resultater for afebrile deltagere (200) Resultater for febrile deltagere (85) Mean 36,92 SD 0,63 Range 35,4-39,5 Mean diff. 0,54 SD 0,41 (Ivac) Mean 37,17 SD 0,76 Range 34,5-39,5 Mean diff. 0,29 SD 0,51 (Diatec) Mean 37,27 SD 0,68 Range 35,4-39,6 Mean diff. 0,19 SD 0,45 (Genius) Mean diff. 0,64 SD 0,38 Range of diff. -0,2-1,7 Mean 36,84 SD 0,74 Range 35,0-39,2 Mean diff. 0,62 SD 0, Mean diff. 0,64 SD 0,48 Range of diff. -0,2-2,4 Mean 36,93 SD 0,70 Range 34,5-39,4 Mean diff. 0,53 SD 0, Mean diff. 0,62 SD 0,61 Range of diff. -0,3-2,9 Digital term.: Mean 37,51 SD 0,57 Range 36,5-39,6 Mean diff. -0,05 SD 0,12 (Reference Kviksølvsterm.: Mean 37,46 SD 0,56 Range 36,4-39,5) Digital term.: Mean diff. -0,05 SD 0,12 Range of diff. -0,3-0,4 Mean diff. 0,27 SD 0,49 Range of diff. -0,6-1,5 Mean diff. 0,24 SD 0,46 Range of diff. - 0,8-1,8 (Reference Kviksølvsterm.: Mean 37,9 Range 37,5-39,5) 2. Accuracy of Noncontact Infrared Thermometry Versus Rectal Thermometry in Young Children Evaluated in the Emergency Department for Fever 2 (Fortuna et al) Reference Digital term.: Mean 37,5 (37,05-38,05) Mean 37,5 (37-37,94) Målt i fahrenheit og opgivet som hældning på kurver. interval 2,22C 9

10 Tabel 2. Resume af resultater fra de inkluderede studier (fortsat). Titel Tympanon Axil Oral Rektal Temporal Non Contact (pande) 3. Blære- versus øreog pandetemperatur 3 (Joost et al) Mean diff. -0,065 SD 0,3 (p=0,19) Mean diff. 0,533 SD -0,8 (p=0,0003) 4. Clinical accuracy of a non-contact infrared skin thermometer in paediatric practice 4 (Teran et al) Reference kviksølvterm: Mean 37,9 ±0,9 Mean 37,6±0,8 Mean diff. -0,2 SD 0,277 (p>0,001) Mean 37,9±0,9 Mean diff. 0,029 SD 0,01 (p<0,001) 5. Infrared ear thermometry compared with rectal thermometry in children: a systematic review 5 (Craig et al - Lancet) Mean diff 0,29 SD 0,53 (poolede værdier efter indstilling af tympanon termometer) 6. Infrarød temporal temperatur måling 6 (Dybwik et al) Mean diff. 0,3. (Ingen SD) Sensitivitet for feber 53% Specificitet: 96%. (p < 0,0001) 10

11 Tabel 2. Resume af resultater fra de inkluderede studier (fortsat). Titel Tympanon Axil Oral Rektal Temporal Non Contact (pande) 7. Reliability of infrared ear thermometry in the prediction of rectal temperature in older inpatients 7 (Smitz et al) Samlede resultater Resultater for afebrile deltagere (61) Resultater for febrile deltagere (18) Mean 37,53 Range 36,2-40,5 Mean diff. -0,20 SD 0,32 (ThermoScan) Mean 37,88 Range 36,8-39,9 Mean diff. -0,56 SD 0,39 (Genius) Mean 37,2 SD 0,4 (ThermoScan) Mean 37,61 SD 0,35 (Genius) ThermoScan: Her er resultaterne opgivet som følgende: 94% sensitivitet 98% specificitet Genius: 94% sensitivitet 96% specificitet (Reference Digital term.: Mean 37,33 Range 36,3-40,7 SD 0,7) (Reference Digital term.: Mean 37,04 SD 0, (Reference Digital term.: 37,8) 8. Temperature measured at the axilla compared with rectum in children and young people: a systematic review 8 (Craig et al - BMJ) Rektal minus axillær Kviksølv: 0,25 (-0,15-0,65) Elektronisk: 0,85 (-0,19-1,90) Nyfødte: 0,17 (-0,15-0,50) Større børn 0,92 (-0,15-1,98) 11

12 Diskussion I flere af vores studier er der ikke forud for undersøgelsen taget stilling til, hvilke krav der må stilles til metoden i form af nøjagtighed. Der konkluderes ofte blot hvotvidt metoden kan anvendes eller ej. Sidstnævnte vil dog efter vores mening afhænge af hvilken klinisk setting målingerne skal bruges i. Når vi stiller krav til præcise målinger, er det fordi vi gerne vil have et mål så tæt på den reelle kernetemperatur som muligt. Men hvad er i dette tilfælde præcision? En måling med en meget lille afvigelse fra kernetemperaturen er fortsat ubrugelig, hvis der er stor bredde i sikkerhedsintervallet. Modsat kan man godt acceptere en stor afvigelse fra kernetemperaturen, så længe sikkerhedsintervallet er ganske snævert, idet man så blot kan korrigere for denne afvigelse. For at kunne vurdere brugbarheden af en given målemetode, er man nødt til at definere hvilken måleusikkerhed man kan acceptere i forhold til gylden standard. Kun et af studierne har taget stilling til dette og sætter standard deviationen til 0,25 C. Vi har valgt at anskue resultaterne ud fra samme kriterium. Studierne beskæftiger sig udelukkende med spørgsmålet omkring målingernes validitet og kun meget lidt med den praktiske brug af dem. De alternative metoder til rektal temperaturmåling må til dels være udviklet for at være mere skånsomme, mindre grænseoverskridende og mere praktiske. Nedenfor diskuteres de enkelte målemetoders præcision og vi forsøger samtidig at inddrage de fordele og ulemper der måtte være ved metoderne. Digital rektal temperaturmåling Jensen et al 1 sammenligner den digitale rektale temperaturmåling med kviksølvsmålingen rektalt. Dette er interessant, idet flere studier bruger digital rektal temperatur som reference. Der indgik 200 patienter i målingerne og der blev foretaget en måling per patient. Mn finder, at det digitale termometer der benyttes, er ganske præcist med en middelforskel til referencen på -0,05 C og en SD 0,12 C. Dette gjaldt både febrile og afebrile patienter. Dette er således rimelig præcist, men dog med en afvigelse på ca 0,25 C. Endvidere skal man huske at man i studiet har anvendt et bestemt termometer, og det er langtfra sikkert, at termometre fra andre fabrikanter har samme nøjagtighed. Dette er vigtigt at tage med i betragtning, når man bruger det som gylden standard i andre studier! Metoden er enkel og hurtig, men kan fortsat være grænseoverskridende for patienten og termometeret kræver rengøring imellem brug. Axillær temperaturmåling Det hedder sig at man blot kan tillægge 1 C til en axillær temperaturmåling og derved få hvad der svarer til en rektal temperaturmåling som udtryk for kernetemperaturen. Craig et al - BMJ 8 har udført en metaanalyse, hvor de har fundet at axillær temperatur generelt måler en lavere temperatur sammenlignet med rektal måling. De har fundet en middelforskel på hhv 0,25 (-0,15-0,65) og 0,85 (- 0,19-1,90) for kviksølvtermometer og elektronisk termometer. Jensen et al 1 har ligeledes fundet at axillær temperatur generelt måler en lavere temperatur sammenlignet med rektal måling. De har fundet middelforskel på 0,62 (SD 0,49) sammenlignet med kviksølvtermometer. Ud fra ovenstående kan man altså ikke gå ud fra konsensus omkring blot at tillægge 1 C til en axillær værdi og forvente et korrekt estimat. At axillær måling konsekvent underestimerer kernetemperatur, uden at der foreligger en mere nøjagtig faktor hvormed man kan korrigere, må anses som et væsentligt problem idet der så er risiko 12

13 for at overse patienter med let temperaturforhøjelse, for hvem yderligere tiltag evt. vil være af største vigtighed. Det kunne fx dreje sig om patienter med immundefekt, hos hvem selv let temperaturforhøjelse vil betyde opstart af antibiotisk behandling og videre udredning. I de studier der er inkluderet i metaanalysen, hvor man har benyttet kviksølvtermometer, er der generelt en tendens til at axillær måling nærmer sig rektal måling jo længere tid termometret er appliceret i axillen. Der foreligger dog ikke detaljerede oplysninger omkring varighed. Afhængigt af aldersgruppe kan man endvidere forestille sig at jo længere tid det er nødvendigt at udføre målingen desto sværere kan det være for det enkelte barn at samarbejde omkring proceduren, hvorved der blot opstår endnu en kilde til usikkerhed omkring målingen. Oral temperaturmåling Der er ét studie i blandt vores udvalgte studier, der beskæftiger sig med oral digital temperaturmåling (Jensen et al 1 ). Som standard for kernetemperatur bruger man rektal kviksølvstermometer og sammenlignet med denne finder man en temperaturdifferens med middelværdi på 0,53 (SD 0,53) i den samlede studiepopulation. En subanalyse af udelukkende febrile patienter finder en temperaturdifferens med middelværdi på 0,62 (SD 0,61). Dette må betragtes som en uacceptabel stor temperaturdifferens. Ifølge Jensen et al 1 kan dette både være udtryk for at oral temperaturmåling korrelerer dårligt til kernetemperaturen men også at selve metoden er usikker mhp korrekt placering af termometret i mundhulen og at termometret forbliver på den korrekte position under hele målingen, som med det valgte udstyr varer mellem 45 og 60 sekunder. Infrarød øretemperaturmåling Øretemperaturen er den måling vi har samlet flest data på. Fire af vores studier beskæftiger sig med denne målemetode. To af studierne (Joost et al 3 og Smitz et al 7 ) konkluderer at målemetoden er brugbar, de andre to (Jensen el al 1 og Craig et al - Lancet 5 ) at metoden er for usikker. Craig et al - Lancet 5 må tillægges stor vægt, idet der er tale om et systematisk review indeholdende 31 studier med i alt 4441 deltagere i alderen 0-18 år. I studiet måles en middelforskel på øre- og rektaltemperatur på 0,29 grader, men desværre med en stor SD på 0,53. Med andre ord kan en rektaltemperatur på 38 grader afvige fra 37,04 til 39,2 målt med et øretermometer. Det siger sig selv, at en sådan afvigelse ikke er acceptabel i klinisk praksis. I studiet har forfatterne forsøgt at undersøge, hvorvidt børnenes alder gør en forskel mht. nøjagtigheden af øretemperatur måling. Dette har de angiveligt ikke kunnet vise og der er ikke angivet nærmere data omkring dette. Det andet studie (Jensen et al 1 ) der også finder for stor unøjagtighed, har undersøgt sammenhængen mellem infrarød øretemperatur målt med tre forskellige termometre i forhold til rektalt kviksølvtermometer. Deltagerne var 285 patienter indlagt på kirurgisk afdeling i alderen år. Patienterne blev yderligere opdelt i en gruppe på 200 patienter uden feber og 85 patienter med feber (> 37,5 C) Her findes der middelforskelle fra rektaltemperatur fra 0,19-0,54 grader med et spænd i SD fra 0,41-0,51 for de afebrile patienter og middelforskelle på 0,24-0,64 med SD på 0,38-0,49 for de febrile patienter. Her bliver konklusionen også at målingerne bliver for unøjagtige i forhold til rektaltemperaturen. Det første (Joost et al 3 ) af de to studier der mener at øretemperatur er en brugbar måling, har målt på 40 patienter indlagt på intensiv afdeling. Alle var over 18 år (gennemsnit på 61 år). Her har man, som det eneste studie i vores gennemgang, brugt blæretemperatur som gylden standard. Vi antager, at denne referencemåling må være fuldt ud lige så god som rektaltemperatur. 13

14 Øretemperaturen blev målt med to forskellige termometre, og samlet set blev forskellen på øre- og rektaltemperatur i gennemsnit målt til 0,065 C med SD på 0,3. Det andet positive studie (Smitz et al 7 ) blev udført på 100 deltagere indlagt på geriatrisk afdeling med en gennemsnitsalder på 65 år. Her undersøges metoden også med to forskellige termometre. Gennemsnitsforskellen i temperaturmåling overfor rektal temperatur blev målt til 0,2 (SD 0,32) for det ene termometer og -0,56 (SD 0,39) for det andet. Gruppen blev opdelt i afebrile og febrile (61 og 18). Ud af 18 febrile patienter opdagede de to termometre hhv. 17 og 16. Hvilket giver en sensitivitet på hhv. 94% for begge og en specificitet på hhv. 98% og 96%. Ud fra målingerne konkluderes det, at det ene af de to termometre var nøjagtig nok til at bestemme temperaturen, forudsat at der måles i begge ører og anvendes højeste målte værdi. Vi har således fire studier 1,3,5,7 omhandlende infrarød øretemperatur. To for 3,7 og to imod 1,5. De to studier der finder metoden brugbar har begge målt på voksne forsøgspersoner og er desuden de nyeste (2003 og 2009). De to andre studier, heraf et systematisk review, finder for store måleusikkerheder. Review et omhandler børn og unge op til 18 år, imens det andet studie beskæftiger sig med voksne. Review et er fra 2002 og det andet studie fra Ser man på tendensen fra de fire studier, tyder det på at øretemperatur er en mere nøjagtig måling på voksne og ældre patienter frem for på børn. Det er også muligt, at teknikken i termometrene er forbedret over de seneste 10 år, idet de to studier der finder for stor måleusikkerhed er de ældste. En anden betydende faktor er selvfølgelig compliance til metoden. De mere nøjagtige målinger på voksne kan jo også blot være et udtryk for at voksne bedre kan/vil medvirke til undersøgelsen. Ser man på praktisk anvendelighed må der nødvendigvis otoskoperes forud for målingen for at opdage en evt. cerumenprop, eller mellemørebetændelse, hvilket jo besværliggør metoden noget. Temporal temperaturmåling Tre af vores udvalgte artikler beskæftiger sig med temporal temperaturmåling. Ingen af studierne bruger det samme temporal termometer, men alle tre benytter samme fremgangsmåde, hvor man påsætter termometeret i panden og skyder det hen over huden til det varmeste sted, typisk over arteria temporalis. Joost et al. 3 fra år 2000 inkluderer 42 voksne indlagte patienter med termometer placeret i blæren som referencemåling. Man har målt to værdier og brugt den højeste. Man finder en gennemsnitlig forskel på 0,533 C med SD 0,8 C. Man konkluderer derfor at målingen er for upræcis til at kunne bruges, men sætter ikke noget mål, for hvor præcist et mål, man ville ønske. Teran et al. 4 fra 2011 inkluderer 434 børn mellem 1 og 48 mdr. Man bruger et rektalt kviksølvtermometer som reference og foretager tre målinger og tager gennemsnittet heraf. Man finder her en gennemsnitlig forskel på -0,2 C og en SD på 0,277 C. Men konkluderer ikke noget endeligt på disse målinger. Dybwik et al. 6 fra 2003 inkluderer 164 voksne intensiv patienter. Man finder en gennemsnitlig forskel på -0,3 C og opgiver ikke standarddeviationer. Man var her interesseret i at finde ud af om apparatet kunne opspore feber, hvilket det kunne hos 53% af patienterne sammenlignet med rektal temperaturmåling. Man forkaster derfor metoden, idet den er for unøjagtig. Der er således ikke nogen af studierne, der finder at metoden er brugbar. Teran et al. 4 finder egentlig relativt præcise målinger, men kommenterer ikke om man synes de er nøjagtige nok. Man kunne godt argumentere for at apparatet måler nøjagtigt nok til at kunne bruges. Man tager dog 14

15 gennemsnittet af tre målinger og det kan derfor være svært at sige, hvordan resultatet var blevet med blot en måling, hvilket man må gå ud fra er den fremgangsmåde man ville bruge i praksis. De argumenterer også for at apparatet er svært at bruge, da mange børn skriger eller er ophidsede og derfor sveder meget. Under alle omstændigheder er metoden i de tre studier testet under optimale forhold af trænet personale og trods dette er der problemer med udførelsen. Umiddelbart virker metoden derfor omstændig og der kræves øvelse for at den kan bruges Non-contact temperaturmåling (pande) I vores analyse har vi inkluderet to studier der beskæftiger sig med måling af temperaturen ved noncontact termometer 2,4. Temperaturen måles i panden. Studierne er fra samme periode og har brugt samme termometer, Thermofocus Fortuna et al. 2 er fra 2010 og inkluderer 200 børn mellem 1 måned og 4 år. Man brugte et digitalt rektal termometer som reference. Teran et al. 4 er fra 2011 med 434 børn også mellem 1 måned og 4 år. De har brugt rektal kviksølvtermometer som reference. De to studier er således ganske sammenlignelige omend Fortuna et al 2 opgiver sine resultater i fahrenheit. Sidstnævnte finder at man ikke kan bruge Thermofocus 1500 og dermed infrarød non-contact temperaturmåling. De begrunder dette i et 95% sikkerhedsinterval på 4 grader fahrenheit (2,22 C), svarende til en SD på 0,56 grader celcius. De opgiver dog ikke nogen gennemsnitlig forskel. Teran et al. 4 finder en særdeles god sammenhæng mellem non-contact metoden med Thermofocus 1500 og rektal temperatur målt med kviksølvtermometer. En gennemsnitlig forskel på 0,029 C med et særdeles snævert sikkerhedsinterval på ±0,01 C. Hvorledes kan der være så stor forskel på de to studiers resultater, når de ellers er så sammenlignelige? Teran et al 4 er mere detaljeret beskrevet og har over dobbelt så mange medvirkende. Endelig bruger de et kviksølvtermometer som reference, hvilket må antages at være præcist. Fortuna et al 2 er derimod ganske kort beskrevet og oplyser kun sparsomt om sine fund. Endvidere bruger de et digitalt termometer som reference hviket bruger en algoritme til udregning af temperaturen. Det springende punkt er dog nok, at man hos Teran et al 4 måler tre værdier med Thermofocus 1500 og heraf tager gennemsnittet, hvor Fortuna et al 2 kun laver en enkelt måling. Alt i alt må vægtningen af de to studier gå mod det nyere studie fra pga. af kvaliteten og størrelsen af dette studie. Vi kan dog ikke se bort fra at et lignende studie afskriver metoden som brugbar. Metoden ville være ganske praktisk brugbar i almen praksis idet den er hurtig, skånsom og nok ikke overskrider nogens personlige grænser. Ulempen kan være at man er nødt til at afvaske måleområdet for ordentlig nøjagtighed. Alder og målemetode I vores studiemateriale har de enkelte studier beskæftiget sig med bestemte aldersgrupper. Ingen af studierne diskuterer særligt indgående om alderen hos deres population har noget at sige mhp. den enkelte metodes succes. Craig et al - BMJ 8 finder, at man ved axilmålinger får mere nøjagtige resultater ved neonatale, i hvert fald målt med kviksølvtermometre. Man kan nemt forestille sig at overfladetemperatur er nærmere kernetemperaturen hos nyfødte end hos voksne. Om metoden er mere brugbar er dog diskutabel, idet små børn, har sværere ved at finde sig i de langvarige målinger. 15

16 Øretemperaturen findes brugbar i 2 af de 4 studier der beskæftiger sig med dette. Det største studie, der konkluderer at metoden ikke er brugbar, Craig et al - Lancet 5, laver udelukkende målinger på børn. De tre resterende studier har en gennemsnitsalder på hhv, 56 1, 61 3 og 81 7 år. De to sidstnævnte studier finder god korrelation, mens det første ikke gør. Øregangen hos voksne, og måske i endnu højere grad hos ældre, har en større diameter end hos børn. Dette kan muligvis være med til at forklare de forskellige fund. Således kan man forestille sig at et øretermometer er bedre egnet til ældre/voksne end til børn. De øvrige metoder udviser ikke forskelle i resultat eller aldersgrupper, der gør det muligt at belyse om nogle af disse er mere velegnede til forskellige aldersgrupper. Materiale og metode I vores fremgangsmåde har vi udelukkende fokuseret på artikler fra efter år I dette ligger der naturligvis en betydelig selektion og det kan ikke udelukkes at der før år 2000 er foretaget både relevante og videnskabeligt betydningsfulde studier. Samtidig har vi antaget, at de studier der er foretaget efter år 2000 generelt er baseret på tidligere gjorte erfaringer, hvorfor den viden opnået før år 2000 på den måde er videreført i de nyeste studier. Efter vores litteratursøgning stod vi med 52 brugbare artikler, hvor vi så udvalgte de 7 artikler (plus en af de først fundne), som vi ville gå i dybden med og inddrage i besvarelsen af vores forskningsspørgsmål. Vi ønskede om muligt at inddrage metaanalyser, da disse studier har højt evidensniveau og jo i sagens natur inddrager flere studier i deres beregninger. Craig et al 5,8 har lavet to metaanalyser som vi inkluderede i vores gennemgang. I begge studier problematiseres det, at der er meget stor variation i måden hvorpå de enkelte studier er opbygget. Endvidere formår mange studier ikke at beskrive deres metode detaljeret nok, hvorfor man kan blive i tvivl om hvorvidt basale procedurer er udført korrekt, fx kalibrering af udstyr, præcis målemetode med mere. Disse mulige fejlkilder vil naturligvis også have betydning for de konklusioner vi drager i denne opgave. Konklusion I udgangspunktet kan man let foranlediges til at tro at temperaturmåling er en forholdsvis simpel størrelse, og at det burde være relativt let at lave gode videnskabelige studier til at belyse de forskellige aspekter af temperaturmåling. Imidlertid viser det sig at være et område med yderst store vanskeligheder og udfordringer, når det kommer til at konkludere noget ud fra de mange undersøgelser, der er lavet på området. Især det faktum at studiernes design varierer meget, er med til at gøre det svært at sammenholde data. Det skyldes naturligvis at temperaturmåling faktisk er en meget kompleks størrelse. Man ønsker en simpel, sikker, billig, hurtig og ikke grænseoverskridende eller ubehagelig metode til at estimere kroppens kernetemperatur. For at opnå dette benytter man forskellige målesteder på kroppen, vi har seks forskellige lokaliteter med i vores gennemgang, men der findes flere end det. Man benytter forskellige fysiske og kemiske principper til at måle temperaturen (væskebaseret, varmestråling, termisk modstand), som indbygges i forskellige basale måleinstrumenter, der udvikles og sælges af talrige producenter resulterende i mange forskellige termometre. Derudover er der mange forudsætninger der skal være opfyldt ved den enkelte målemetode for at denne, måske, kan give et korrekt estimat af kernetemperaturen. Det er generelt anerkendt at rektal temperaturmåling, opnået ved brug af enten kviksølvtermometer eller digital rektal termometer, er et godt estimat for kropskernetemperaturen. 16

17 Dette var en antagelse vi gjorde forud for vores opgave og ikke noget som vi søgte at efterprøve. Et af de inkluderede studier 1 undersøger dog dette og finder fin korrelation imellem de to. Hvad angår axillær og oral temperaturmåling korrelerer begge disse ikke tilfredsstillende med gylden standard ud fra de inkluderede studier 1,8. Tre artikler belyste temporal temperaturmåling 3,4,6. Kun et af studierne 4 fandt en rimelig korrelation til rektal temperaturmåling men baseret på gennemsnittet af tre målinger, hvilket gør resultatet svært at fortolke. Infrarød øretemperaturmåling blev undersøgt i fire af artiklerne 1,3,5,7. To 3,7 ud af tre studier 1,3,7 på voksne finder metoden brugbar. Craig et al - Lancet 5 finder ringe sammenhæng i deres studie, som er foretaget på børn. Det kan være at målemetoden med tiden er blevet bedre idet de to studier, der finder metoden brugbar, er de nyeste. Slutteligt undersøgte to af studierne 2,4 non-contact temperaturmåling i panden. Igen delte vandene sig med et studie der viste god sammenhæng imellem gylden standard 4 og et der forkastede metoden 2. Lidt påfaldende eftersom man brugte det samme termometer, Thermofocus Konklusionen må slutteligt være at der fortsat er stor usikkerhed omkring perifer temperaturmåling, som estimat for kropskernetemperaturen, uanset valg af metode. Rektal temperaturmåling må fremdeles betragtes som gylden standard, og må fortsat være den anbefalede metode til at opnå en valid måling, selvom metoden desværre ikke opfylder alle de ovenfor nævnte ønsker til en optimal målemetode. Perspektiv Der foregår løbende udvikling af termometre og man bør derfor fortsat følge udviklingen og foretage studier for at sikre præcisionen af nye metoder til temperaturmåling. I den forbindelse kunne det være glædeligt hvis der kunne opnås en vis grad af konsensus omkring evaluering af de enkelte termometre. En sådan enighed vil i den grad lette fremtidige sammenligninger. Mange af de nye termometre benytter sig af matematiske algoritmer for at estimere kroppens kernetemperatur ud fra en perifer målt temperatur. Her kunne det overvejes om sådanne algoritmer er præcise nok. Man kan sagtens forestille sig at et sådant termometer kunne give mere præcise målinger hvis algoritmen også tog højde for fx alder og vægt. Efter nu at have beskæftiget os mere indgående med temperaturmålinger de seneste måneder tegner der sig et billede af stor opfindsomhed udi at udvikle nye metoder til temperaturmåling. Indtil videre må rektaltemperatur anses for bedste metode, men som vi også anfører, er der mulighed for forbedring inden for feltet og der er for os at se ingen tvivl om at vi nok skal komme til at se ligeværdige og formentlig også bedre metoder i årene der kommer. 17

18 Referencer 1. Jensen, Bruno Nyholm et al. "Accuracy of digital tympanic, oral, axillary, and rectal thermometers compared with standard rectal mercury thermometers." European Journal of Surgery (2003): Fortuna, Ezio L et al. "Accuracy of non-contact infrared thermometry versus rectal thermometry in young children evaluated in the Emergency Department for Fever." Journal of Emergency Nursing 36.2 (2010): Joost, Mette, and Henrik Guldager. "Blaere-versus ore-og pandetemperatur." Ugeskrift for Læger (2003): Teran, CG et al. "Clinical accuracy of a non contact infrared skin thermometer in paediatric practice." Child: Care, Health and Development 38.4 (2011): Craig, Jean V et al. "Infrared ear thermometry compared with rectal thermometry in children: a systematic review." The Lancet (2002): Dybwik, Knut, and Erik Waage Nielsen. "Infrarød temporal temperaturmåling. Tidsskrift for Den norske legeforening: Nr. 21, 2003; 123: Smitz, Simon, Ann Van de Winckel, and Marc François Smitz. "Reliability of infrared ear thermometry in the prediction of rectal temperature in older inpatients." Journal of Clinical Nursing 18.3 (2009): Craig, Jean V et al. "Temperature measured at the axilla compared with rectum in children and young people: systematic review." Bmj (2000):

19 Bilag 1. Evidensniveauer og anbefalingers styrke Anbefaling Evidensniveau Vidensområde: Behandling/forebyggelse 1a Systematisk review eller metaanalyse af homogene randomiserede kontrollerede forsøg A 1b Randomiserede kontrollerede forsøg 1c 2a 2b Absolut effekt (fx insulin til type 1-diabetespatienter) Systematisk review af homogene kohortestudier Kohortestudie B 2c Databasestudier 3a 3b Systematisk review af case-kontrol-undersøgelser Case-kontrol-undersøgelser C 4 Opgørelser, kasuistikker D 5 Ekspertmening uden eksplicit kritisk evaluering, eller baseret på patofysiologi, laboratorieforskning eller tommelfingerregel 5 Anbefalet af skrivegruppen som god klinisk praksis DS DS Diagnostiske studier 19

Øretemperatur kontra rektaltemperatur - korrekt temperaturmåling hos børn

Øretemperatur kontra rektaltemperatur - korrekt temperaturmåling hos børn Øretemperatur kontra rektaltemperatur - korrekt temperaturmåling hos børn Forskningstræningsopgave Almen medicin, hold 14 Helle Nygaard Pilgaard og Maria Kjærgaard Brolev Vejleder: Helle Terkildsen Maindal

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

Statistik viden eller tilfældighed

Statistik viden eller tilfældighed MATEMATIK i perspektiv Side 1 af 9 DNA-analyser 1 Sandsynligheden for at en uskyldig anklages Følgende histogram viser, hvordan fragmentlængden for et DNA-område varierer inden for befolkningen. Der indgår

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Brugsanvisning Seagull Infrarødt Øretermometer med hætter

Brugsanvisning Seagull Infrarødt Øretermometer med hætter Brugsanvisning Seagull Infrarødt Øretermometer med hætter Model ST-100A Indholdsfortegnelse Brugsanvisning Seagull Infrarødt Øretermometer med hætter...1 OBS Læs brugsvejledningen nøje før brug...1 Beskrivelse...1

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Her følger et kort resumé af baggrund, formål, anbefalinger og indikatorer. Resumé er ligeledes vedlagt som Bilag 1.

Her følger et kort resumé af baggrund, formål, anbefalinger og indikatorer. Resumé er ligeledes vedlagt som Bilag 1. Titel Søgeord Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter Hoved søgeord: Respiration og cirkulation Andre søgeord: temperaturmåling, kropskernetemperatur Arbejdsgruppe Klinisk sygeplejespecialist

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

BS-37 6 i 1 termometer Dansk Betjeningsvejledning. Garanti. Kære kunde,

BS-37 6 i 1 termometer Dansk Betjeningsvejledning. Garanti. Kære kunde, BS-37 6 i 1 termometer Dansk Betjeningsvejledning Garanti Kære kunde, Vi er glade for, at du har købt vores termometer BS-37 og vi håber du bliver tilfreds med dit køb. Såfremt der, imod alle forventninger,

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Titel. Søgeord. Arbejdsgruppe

Titel. Søgeord. Arbejdsgruppe Titel Søgeord Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter Hoved søgeord: Respiration og cirkulation Andre søgeord: temperaturmåling, kropskernetemperatur Arbejdsgruppe Klinisk sygeplejespecialist

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Non-invasiv temperaturmåling hos voksne indlagte patienter CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato: Godkendt dato: Revisions dato: Udløbsdato: Den kliniske retningslinje kan, mod angivelse af kilde, frit

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Medicinsk Forskningsårsstuderende Anne Gisselmann Egekvist Lektor, Overlæge,

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel Metodeartikel af Hans Lund, fysioterapeut, ph.d., Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital Lund H. (2000) (online 2003, 4. november). Forskning i Fysioterapi (1. årg.), s. 1-6 URL: htpp:///sw1250.asp

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 19. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie 6 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Baggrund Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Det spørgsmål stilles ofte, og denne rapport

Læs mere

Sommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger:

Sommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger: Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering 8. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid: 09.00 11.00 Bedømmelsesform Bestået/ikke

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer

Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Ina Buhr KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 7 2003 Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer

Læs mere

Test nr. 6 af centrale elementer 02402

Test nr. 6 af centrale elementer 02402 QuizComposer 2001- Olaf Kayser & Gunnar Mohr Contact: admin@quizcomposer.dk Main site: www.quizcomposer.dk Test nr. 6 af centrale elementer 02402 Denne quiz angår forståelse af centrale elementer i kursus

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler) Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder

Læs mere

DANSK BRUGSANVISNING MEDICINSK INFRARØDT TERMOMETER AIR101 LÆS BRUGSANVISNINGEN GRUNDIGT IGENNEM FØR BRUG WWW.AIRON.NO

DANSK BRUGSANVISNING MEDICINSK INFRARØDT TERMOMETER AIR101 LÆS BRUGSANVISNINGEN GRUNDIGT IGENNEM FØR BRUG WWW.AIRON.NO DANSK BRUGSANVISNING MEDICINSK INFRARØDT TERMOMETER AIR101 LÆS BRUGSANVISNINGEN GRUNDIGT IGENNEM FØR BRUG WWW.AIRON.NO INDHOLD I. SIKKERHEDSREGLER.. 3 II. INDLEDNING. 4 III. SIKKERHEDSREGLER FØR BRUG...

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Kalibrering i praksis.

Kalibrering i praksis. Kalibrering i praksis Kalibrering i praksis Agenda Onsdag 15/3 14.30-15.15 Kalibrering hvorfor? Hvad er en kalibrering? Torsdag 16/3 11.00-12.00 - Reference / sporbarhed - Måleevne - Præcision og Nøjagtighed

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Europe / Middle-East / Africa Asia Microlife NC 150 North / Central / South America

Europe / Middle-East / Africa Asia Microlife NC 150 North / Central / South America Europe / Middle-East / Africa Microlife AG Espenstrasse 139 9443 Widnau / Switzerland Tel. +41 / 71 727 70 30 Fax +41 / 71 727 70 39 Email admin@microlife.ch www.microlife.com Microlife NC 150 Asia Microlife

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14

5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14 Module 5: Exercises 5.1 ph i blod.......................... 1 5.2 Medikamenters effektivitet............... 2 5.3 Reaktionstid........................ 3 5.4 Alkohol i blodet...................... 3 5.5

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015 Tillæg til studieordningen for kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab - 2013 Modulerne

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

Søgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye

Søgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye Søgning i PubMed Onsdag d. 7. januar 2015 Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen bnc@statsbiblioteket.dk Maria Østerbye maoe@statsbiblioteket.dk Dagens program Søgestrategi PubMed Herunder at skaffe

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

Følgende tabel (fra Fisher) giver forøgelsen af sovetiden i timer fra et eksperiment med 10 patienter vedrørende 2 sovemidler A og B.

Følgende tabel (fra Fisher) giver forøgelsen af sovetiden i timer fra et eksperiment med 10 patienter vedrørende 2 sovemidler A og B. Modul 7: Exercises 7.1 Sovemidler......................... 1 7.2 Egetræer.......................... 2 7.3 Stofs trækstyrke..................... 3 7.4 Laboranters titreringsusikkerhed............ 5 7.5

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

EXERGEN. Dansk. TemporalScanner TM. Nøjagtig temperatur med en let pandescanning. Brugervejledning til TAT-5000. Dansk

EXERGEN. Dansk. TemporalScanner TM. Nøjagtig temperatur med en let pandescanning. Brugervejledning til TAT-5000. Dansk EXERGEN TemporalScanner TM Nøjagtig temperatur med en let pandescanning Dansk Brugervejledning til TAT-5000 Dansk Vigtige sikkerhedsinstruktioner LÆS ALLE INSTRUKTIONER INDEN BRUG Når dette produkt anvendes,

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Århus 8. april 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Opgave 1 ( gruppe 1: sp 1-4, gruppe 5: sp 5-9 og gruppe 6: 10-14) I denne opgaveser vi på et

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3 Resume af artikler Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstyp e Intervention Resultater (outcome) Komme ntarer Myrvik, et al.(1) Hadden, K. L.(2) 2015 ++ Børn 8-18 år Korrelation

Læs mere

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet. Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Sammenligning af to sæt observationer p-værdier og sikkerhedsgrænser

Sammenligning af to sæt observationer p-værdier og sikkerhedsgrænser 9 STATISTIK Sammenligning af to sæt observationer p-værdier og sikkerhedsgrænser Klaus Johansen Hvad er p-værdier og sikkerhedsgrænser, og hvad kan disse udfaldsmål bruges til? Artiklen rummer nyttig repetition

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET UNDERSØGELSER /KL7 MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER 2013 - REVIDERET /KL7 INDHOLD Opsamling 4 Adfærd 6 DK vs. verden 7 Fordeling på lande 8 Holdning 9 Kulturbarometeret 10 Månedens område 15 For/imod vs. sprogbrug

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede

Læs mere

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre

Læs mere