Findes der en præcis og praktisk anvendelig metode til måling af patienters temperatur til brug i almen praksis?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Findes der en præcis og praktisk anvendelig metode til måling af patienters temperatur til brug i almen praksis?"

Transkript

1 Findes der en præcis og praktisk anvendelig metode til måling af patienters temperatur til brug i almen praksis? Opgave i Forskningstræning - Almen Medicin - Hold 18 Udarbejdet November 2012 til Marts 2013 af Jens Fredslund Jan Fournais Langschwager Stellan David Karlsson

2 Indhold Introduktion/Baggrund... 3 Materiale og metode... 4 Søgestrategi... 4 Eksklusionskriterier... 4 Inklusionskriterier... 4 Resultater... 5 Figur 1. Flowchart over litteratursøgning... 6 Tabel 1. Resume over inkluderede studier Tabel 2. Resume af resultater fra de inkluderede studier Diskussion Digital rektal temperaturmåling Axillær temperaturmåling Oral temperaturmåling Infrarød øretemperaturmåling Temporal temperaturmåling Non Contact temperaturmåling (pande) Alder og målemetode Metode - diskussion Konklusion Perspektiv Referencer Bilag 1. Evidensniveauer og anbefalingers styrke

3 Introduktion/Baggrund Kroppens kernetemperatur kan have betydelig værdi, både som diagnostisk værktøj, men også til at monitorere sygdomsudvikling hos patienter. Dette gør sig bl.a. gældende ved infektionssygdomme, som er en hyppig henvendelsesårsag i almen praksis. Et af kernesymptomerne er her feber, der defineres som temperatur over 38 C 1. Det er dog ikke det eneste scenarie, hvor måling af temperatur er relevant. I forbindelse med andre sygdomme som reumatologiske- og autoimmune tilstande, og hos visse patientgrupper, fx cancerpatienter, er temperaturen også ofte en vigtig parameter. Således kan temperaturen være udslagsgivende for om man vælger at opstarte en given behandling. Den kan ligeledes være med til at afgøre behandlingsvarighed samt skift til fx mere bredspektrede antibiotika og dermed have betydning for økonomi, behandling og bivirkninger. Dette gør sig selvfølgelig gældende i den daglige konsultation, men måske endda mere tydeligt i vagtlægebesøget, hvor redskaberne er få og fravær af feber, kan være den faktor der sparer patienten, og regionen, for en unødig indlæggelse. I diagnostikken bruges kliniske observationer, objektive undersøgelser og paraklinik, fx i form af CRP målinger, der har vundet stor indpas og efterhånden kan benyttes i de fleste lægekonsultationer i region midt. Overraskende nok er patienternes temperatur, et mål man benytter i stadig mindre grad i almen praksis. Det er erfaringen, at en del patienter ikke har målt deres temperatur inden deres besøg, og ofte råder praksis ikke over et termometer eller dette benyttes i hvert fald ikke. Det er uklart, hvorfor temperaturmåling ikke længere bruges så flittigt som diagnostisk redskab i almen praksis, idet temperaturen som oftest monitoreres ganske tæt på de kliniske hospitalsafdelinger. Om metoden er på vej ud pga. teknologiske landvindinger, vaner og kultur eller fordi det er besværligt, kan være svært at afgøre. Temperaturen er et billigt og værdifuldt mål, og burde vurderes i de tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt. I Danmark og internationalt er der, i litteraturen, generelt konsensus om, at måling af rektaltemperatur er en præcis metode til at bestemme temperaturen. Den rektale måling er imidlertid omfattet af visse problemer. Metoden er tidskrævende, i et vist omfang besværlig og for nogle også grænseoverskridende. Vi ser det som et problem, at man ikke har en klar holdning til brugen af patienters temperatur i almen praksis, idet det efter vores mening er et billigt og vigtigt mål. Validiteten af de forskellige målemetoder og den praktiske anvendelse, er vigtige parametre for at vælge den enkelte metode til eller fra. Metoden skal være præcis nok til brug i praksis. Den skal altså kunne estimere kropskernetemperaturen med en lille fejlmargin. Herudover skal den være til mindst mulig ubehag for patienten, gerne være relativt billig og må ikke være tidskrævende. Endelig skal den gerne kunne benyttes fra en lægetaske. Der findes adskillige tekniske muligheder til at vurdere kropskernetemperaturen ud fra en perifer måling. I dette litteraturstudie sammenligner vi forskellige procedurer holdt op mod en gylden standard i form af rektaltemperatur og blæretemperatur. Vi har sat os for at vurdere hvorvidt de enkelte metoder er præcise nok og praktisk anvendelige i almen praksis. 1 Alle mål for temperatur i opgaven er i grader celsius med mindre andet er angivet. 3

4 Materiale og metode Søgestrategi Vi har benyttet den gratis database PubMed (www.pubmed.gov) til at finde relevante artikler til opgaven. PubMed administreres af National Library of Medicine i USA og tilgår primært videnskabelige artikler via databasen MEDLINE. I første omgang søgte vi som fritekst med ord som body temperature og thermometer. Vi fandt frem til 16 artikler der umiddelbart så relevante ud. Derefter gennemgik vi abstracts og sorterede 7 artikler fra som ikke kastede lys over forskningsspørgsmålet. Vi identificerede dernæst MESH termer på de 9 tilbageværende artikler og besluttede hvilke vi ville benytte. Ud fra dette lavede vi en systematiseret søgning som nedenfor beskrevet. Søgningen blev foretaget den 11/12/2012. Vi udvalgte følgende MESH termer: Body Temperature ( artikler) Thermometers (3.165 artikler) Vi kombinerede de to søgninger og fik Body Temperature AND Thermometers (1.569 artikler) Eksklusionskriterier Dernæst supplerede vi søgningen med følgende eksklusionskriterier: Studier omhandlende dyr (reduceret til artikler) Artikler der ikke var skrevet på engelsk, dansk eller norsk (reduceret til 966 artikler) Artikler hvor der ikke var et abstract i PubMed (reduceret til 650 artikler) Artikler fra før år 2000 (reduceret til 301 artikler) Inklusionskriterier Artikler omhandlende perifer temperaturmåling sammenholdt med gylden standard. I gennemgangen af baggrundsmateriale forud for den endelige litteratursøgning fandt vi, at de fleste studier benyttede rektal temperaturmåling med kviksølvtermometer eller digital termometer som gylden standard. Endvidere var der et dansk studie imellem de første 16 artikler vi fandt som kastede lys over forskningsspørgsmålet ved brug af blæretemperatur som gylden standard, hvorfor vi også inkluderede dette i vores videre søgestrategi. Ovenstående 301 artikler AND Rectal (79 artikler) Ovenstående 301 artikler AND Bladder (17 artikler) Dernæst gennemgik vi ovenstående 96 artikler først i overskrifter, hvor artikler der ikke belyste forskningsspørgsmålet blev sorteret fra. Det inkluderede bl.a. studier omhandlende temperaturændring ved fysisk aktivitet eller som resultat af kraftig varmepåvirkning (varme lokaler, beskyttelsesudstyr), måling af kernetemperatur ved hjælp af en kapsel der sluges og temperaturmålinger i forbindelse med onkologisk behandling (kryoterapi mm.). Dette bragte antallet af studier ned til 52. Derefter gennemgik vi abstracts og valgte ud fra dette 7 artikler. Endvidere blev vi opmærksomme på at et af vores først udvalgte studier 2 ikke var imellem de 52 artikler trods det at studiet var relevant for forskningsspørgsmålet. Studiet kom ikke med, da det ikke var forsynet med MESH termen Body Temperature. Vi valgte at inkludere dette studie i vores opgave, da det opfylder ovenstående in- og eksklusionskriterier. 4

5 Resultater De artikler vi har fundet frem til i vores søgning undersøger fem forskellige instrumenter til perifer temperaturmåling og sammenligner disse med rektaltemperatur eller blæretemperatur som gylden standard. Tre af metoderne bestemmer temperaturen på hhv. trommehinden, tindingen og centralt på panden. De tre metoder benytter sig af infrarød temperaturmåling. Fælles for disse termometre er, at de anvender en matematisk algoritme til at estimere kroppens kernetemperatur ud fra den faktisk målte værdi. De to andre målemetoder bestemmer temperaturen oralt og i aksillen og her anvendes enten kviksølvtermometer eller digitalt termometer. Her måles temperaturen under tungen eller i armhulen og der gives således ikke et direkte mål for kernetemperatur. Resultaterne i de enkelte artikler bliver opgivet på forskellige måder, dog typisk som en middelværdi for afvigelsen mellem en perifer målemetode og gylden standard, samt dertil hørende sikkerhedsinterval. Artiklernes konklusion angiver typisk om man kan bruge, eller ikke bruge den givne målemetode under de pågældende forhold og med de krav til præcision det enkelte studie fastlægger. I nedenstående flow chart (figur 1) vises hvordan vi fandt frem til de otte artikler, som vi har inkluderet i vores forskningsopgave. I tabel 1 sammenlignes studierne på publikationsår, antal deltagere, metode til temperaturmåling, studiepopulation, om det var trænet personale der foretog observationerne, om der var redegjort for kalibrering af udstyr og studiets konklusion. Endelig vurderes evidensniveauet ud fra DSAM's anvendte konsensus omkring vurdering af evidens (Bilag 1). I tabel 2 angives resultaterne fra de enkelte undersøgelser, inddelt i kolonner efter hvilke metoder der bliver belyst i de enkelte studier. Der listes følgende værdier: Mean - gennemsnittet af de enkelte målinger med termometret, range - spredningen på temperaturmålingerne, mean diff - gennemsnittet af forskellen mellem temperatur målt med det enkelte termometer ift. reference måling. 5

6 Figur 1. Flowchart over litteratursøgning 6

7 Tabel 1. Resume over inkluderede studier. Titel År Deltagere Målemetoder Studiepopulation Operatør-erfaring (Ja/Nej) Kalibrering (Ja/Nej) Artiklens konklusion Evidens 1. Accuracy of Digital Tympanic, Oral, Axillary, and Rectal Thermometers compared with Standard Rectal Mercury Thermometers 1 (Jensen et al) afebrile deltagere i alderen år (mean 56 år) 85 febrile deltagere (rektal temp. > 37,5 C) 3 x øre temp. Ivac Core Check 2090A, Diateck 9000, Genius 3000A 1 x oral temp. Terumo Digital C402 1 x axillær temp. Terumo Digital C202 1 x rektal temp. Terumo Digital C402 1 x rektal temp. med kviksølvstermometer (Reference) Patienter indlagt på kirurgisk afd. Ja Ja Ingen perifer måling brugbar 2b 2. Accuracy of Non-contact Infrared Thermometry Versus Rectal Thermometry in Young Children Evaluated in the Emergency Department for Fever 2 (Fortuna et al - BMJ) deltagere i alderen 1-48 mdr (mean 1,4 år) Central pandetemp. målt med nonkontakt infrarød term. Thermofocus Rektal temp. digital. Welch Allen SureTemp 678. (Reference) Patienter set i pædiatrisk skadestue Ja Ja Infrarød pandetemp. for unøjagtig 2b 3. Blære- versus øre- og pandetemperatur 3 (Joost et al) deltagere > 18 år (mean 61 år) Øretemp. digitalt. Braun Thermoscan 3000 Pandetemp. målt over a. temporalis med infrarød kontakt termometer Phillips SensorTouch. Blæretemp. målt med blærekateter med termoføler Kendall Curity (Reference) Patienter indlagt på intensiv afd. Ja Ingen information om kalibrering Øretemp. brugbar A. temporalis måling for unøjagtig 2b 4. Clinical accuracy of a noncontact infrared skin thermometer in paediatric practice 4 (Teran et al) deltagere i alderen 1-48 mdr (mean 14,6 mdr ) Central pandetemp. målt med nonkontakt infrarød term. Thermofocus 1500 Pandetemp. målt over a. temporalis med infrarød kontakt termometer. Exergen TAT2000C Patienter fra skadestue på pædiatrisk hospital Ingen information om hvem der udførte målinger. Ingen information om kalibrering A. temporalis måling for unøjagtig Central nonkontakt måling brugbar 2b Rektal kviksølvtermometer (Reference) 7

8 Tabel 1. Resume over inkluderede studier (fortsat). Titel År Deltagere Målemetoder Studiepopulation Operatør-erfaring (Ja/Nej) Kalibrering (Ja/Nej) Artiklens konklusion Evidens 5. Infrared ear thermometry compared with rectal thermometry in children: a systematic review 5 (Craig et al - Lancet) deltagere i alderen 0-18 år Infrarød øretemp. (Flere fabrikater - se artikel) Rektal temp. målt med kviksølvs- eller digital termometer (Reference) Metaanalyse med 31 studier Øretemperatur for unøjagtig 2a 6. Infrarød temporal temperaturmåling 6 (Dybwik et al) deltagere i alderen 18 år Pandetemp. målt over a. temporalis med infrarød kontakt termometer Exergen Temporal Scanner TAT-4000 Rektal temp. digitalt. Terumo C402 (Reference) Patienter indlagt på intensiv afd. Ja Ingen information om kalibrering A. temporalis måling for unøjagtig 2b 7. Reliability of infrared ear thermometry in the prediction of rectal temperature in older inpatients 7 (Smitz et al) deltagere > 65 år (mean 81 år) 18 deltagere febrile (rektal temp 37,8) 2 x infrarød øretemp. ThermoScan PRO 3000, Genius 32 Rektal temp. digitalt HP 21075A (Reference) Patienter indlagt på geriatrisk afd. Ja Ja Øretemp. måling brugbar 2b 8. Temperature measured at the axilla compared with rectum in children and young people: a systematic review 8 (Craig et al - BMJ) deltagere i alderen 0 mdr til 18 år Axillær temp. versus Rektal temp. Målt med kviksølvs- eller digital term. begge steder (Reference) Metaanalyse med 20 studier Axillærmåling for unøjagtig 2a 8

9 Tabel 2. Resume af resultater fra de inkluderede studier. Titel Tympanon Axil Oral Rektal Temporal Non Contact (pande) 1. Accuracy of Digital Tympanic, Oral, Axillary, and Rectal Thermometers compared with Standard Rectal Mercury Thermometers 1 (Jensen et al) Resultater for afebrile deltagere (200) Resultater for febrile deltagere (85) Mean 36,92 SD 0,63 Range 35,4-39,5 Mean diff. 0,54 SD 0,41 (Ivac) Mean 37,17 SD 0,76 Range 34,5-39,5 Mean diff. 0,29 SD 0,51 (Diatec) Mean 37,27 SD 0,68 Range 35,4-39,6 Mean diff. 0,19 SD 0,45 (Genius) Mean diff. 0,64 SD 0,38 Range of diff. -0,2-1,7 Mean 36,84 SD 0,74 Range 35,0-39,2 Mean diff. 0,62 SD 0, Mean diff. 0,64 SD 0,48 Range of diff. -0,2-2,4 Mean 36,93 SD 0,70 Range 34,5-39,4 Mean diff. 0,53 SD 0, Mean diff. 0,62 SD 0,61 Range of diff. -0,3-2,9 Digital term.: Mean 37,51 SD 0,57 Range 36,5-39,6 Mean diff. -0,05 SD 0,12 (Reference Kviksølvsterm.: Mean 37,46 SD 0,56 Range 36,4-39,5) Digital term.: Mean diff. -0,05 SD 0,12 Range of diff. -0,3-0,4 Mean diff. 0,27 SD 0,49 Range of diff. -0,6-1,5 Mean diff. 0,24 SD 0,46 Range of diff. - 0,8-1,8 (Reference Kviksølvsterm.: Mean 37,9 Range 37,5-39,5) 2. Accuracy of Noncontact Infrared Thermometry Versus Rectal Thermometry in Young Children Evaluated in the Emergency Department for Fever 2 (Fortuna et al) Reference Digital term.: Mean 37,5 (37,05-38,05) Mean 37,5 (37-37,94) Målt i fahrenheit og opgivet som hældning på kurver. interval 2,22C 9

10 Tabel 2. Resume af resultater fra de inkluderede studier (fortsat). Titel Tympanon Axil Oral Rektal Temporal Non Contact (pande) 3. Blære- versus øreog pandetemperatur 3 (Joost et al) Mean diff. -0,065 SD 0,3 (p=0,19) Mean diff. 0,533 SD -0,8 (p=0,0003) 4. Clinical accuracy of a non-contact infrared skin thermometer in paediatric practice 4 (Teran et al) Reference kviksølvterm: Mean 37,9 ±0,9 Mean 37,6±0,8 Mean diff. -0,2 SD 0,277 (p>0,001) Mean 37,9±0,9 Mean diff. 0,029 SD 0,01 (p<0,001) 5. Infrared ear thermometry compared with rectal thermometry in children: a systematic review 5 (Craig et al - Lancet) Mean diff 0,29 SD 0,53 (poolede værdier efter indstilling af tympanon termometer) 6. Infrarød temporal temperatur måling 6 (Dybwik et al) Mean diff. 0,3. (Ingen SD) Sensitivitet for feber 53% Specificitet: 96%. (p < 0,0001) 10

11 Tabel 2. Resume af resultater fra de inkluderede studier (fortsat). Titel Tympanon Axil Oral Rektal Temporal Non Contact (pande) 7. Reliability of infrared ear thermometry in the prediction of rectal temperature in older inpatients 7 (Smitz et al) Samlede resultater Resultater for afebrile deltagere (61) Resultater for febrile deltagere (18) Mean 37,53 Range 36,2-40,5 Mean diff. -0,20 SD 0,32 (ThermoScan) Mean 37,88 Range 36,8-39,9 Mean diff. -0,56 SD 0,39 (Genius) Mean 37,2 SD 0,4 (ThermoScan) Mean 37,61 SD 0,35 (Genius) ThermoScan: Her er resultaterne opgivet som følgende: 94% sensitivitet 98% specificitet Genius: 94% sensitivitet 96% specificitet (Reference Digital term.: Mean 37,33 Range 36,3-40,7 SD 0,7) (Reference Digital term.: Mean 37,04 SD 0, (Reference Digital term.: 37,8) 8. Temperature measured at the axilla compared with rectum in children and young people: a systematic review 8 (Craig et al - BMJ) Rektal minus axillær Kviksølv: 0,25 (-0,15-0,65) Elektronisk: 0,85 (-0,19-1,90) Nyfødte: 0,17 (-0,15-0,50) Større børn 0,92 (-0,15-1,98) 11

12 Diskussion I flere af vores studier er der ikke forud for undersøgelsen taget stilling til, hvilke krav der må stilles til metoden i form af nøjagtighed. Der konkluderes ofte blot hvotvidt metoden kan anvendes eller ej. Sidstnævnte vil dog efter vores mening afhænge af hvilken klinisk setting målingerne skal bruges i. Når vi stiller krav til præcise målinger, er det fordi vi gerne vil have et mål så tæt på den reelle kernetemperatur som muligt. Men hvad er i dette tilfælde præcision? En måling med en meget lille afvigelse fra kernetemperaturen er fortsat ubrugelig, hvis der er stor bredde i sikkerhedsintervallet. Modsat kan man godt acceptere en stor afvigelse fra kernetemperaturen, så længe sikkerhedsintervallet er ganske snævert, idet man så blot kan korrigere for denne afvigelse. For at kunne vurdere brugbarheden af en given målemetode, er man nødt til at definere hvilken måleusikkerhed man kan acceptere i forhold til gylden standard. Kun et af studierne har taget stilling til dette og sætter standard deviationen til 0,25 C. Vi har valgt at anskue resultaterne ud fra samme kriterium. Studierne beskæftiger sig udelukkende med spørgsmålet omkring målingernes validitet og kun meget lidt med den praktiske brug af dem. De alternative metoder til rektal temperaturmåling må til dels være udviklet for at være mere skånsomme, mindre grænseoverskridende og mere praktiske. Nedenfor diskuteres de enkelte målemetoders præcision og vi forsøger samtidig at inddrage de fordele og ulemper der måtte være ved metoderne. Digital rektal temperaturmåling Jensen et al 1 sammenligner den digitale rektale temperaturmåling med kviksølvsmålingen rektalt. Dette er interessant, idet flere studier bruger digital rektal temperatur som reference. Der indgik 200 patienter i målingerne og der blev foretaget en måling per patient. Mn finder, at det digitale termometer der benyttes, er ganske præcist med en middelforskel til referencen på -0,05 C og en SD 0,12 C. Dette gjaldt både febrile og afebrile patienter. Dette er således rimelig præcist, men dog med en afvigelse på ca 0,25 C. Endvidere skal man huske at man i studiet har anvendt et bestemt termometer, og det er langtfra sikkert, at termometre fra andre fabrikanter har samme nøjagtighed. Dette er vigtigt at tage med i betragtning, når man bruger det som gylden standard i andre studier! Metoden er enkel og hurtig, men kan fortsat være grænseoverskridende for patienten og termometeret kræver rengøring imellem brug. Axillær temperaturmåling Det hedder sig at man blot kan tillægge 1 C til en axillær temperaturmåling og derved få hvad der svarer til en rektal temperaturmåling som udtryk for kernetemperaturen. Craig et al - BMJ 8 har udført en metaanalyse, hvor de har fundet at axillær temperatur generelt måler en lavere temperatur sammenlignet med rektal måling. De har fundet en middelforskel på hhv 0,25 (-0,15-0,65) og 0,85 (- 0,19-1,90) for kviksølvtermometer og elektronisk termometer. Jensen et al 1 har ligeledes fundet at axillær temperatur generelt måler en lavere temperatur sammenlignet med rektal måling. De har fundet middelforskel på 0,62 (SD 0,49) sammenlignet med kviksølvtermometer. Ud fra ovenstående kan man altså ikke gå ud fra konsensus omkring blot at tillægge 1 C til en axillær værdi og forvente et korrekt estimat. At axillær måling konsekvent underestimerer kernetemperatur, uden at der foreligger en mere nøjagtig faktor hvormed man kan korrigere, må anses som et væsentligt problem idet der så er risiko 12

13 for at overse patienter med let temperaturforhøjelse, for hvem yderligere tiltag evt. vil være af største vigtighed. Det kunne fx dreje sig om patienter med immundefekt, hos hvem selv let temperaturforhøjelse vil betyde opstart af antibiotisk behandling og videre udredning. I de studier der er inkluderet i metaanalysen, hvor man har benyttet kviksølvtermometer, er der generelt en tendens til at axillær måling nærmer sig rektal måling jo længere tid termometret er appliceret i axillen. Der foreligger dog ikke detaljerede oplysninger omkring varighed. Afhængigt af aldersgruppe kan man endvidere forestille sig at jo længere tid det er nødvendigt at udføre målingen desto sværere kan det være for det enkelte barn at samarbejde omkring proceduren, hvorved der blot opstår endnu en kilde til usikkerhed omkring målingen. Oral temperaturmåling Der er ét studie i blandt vores udvalgte studier, der beskæftiger sig med oral digital temperaturmåling (Jensen et al 1 ). Som standard for kernetemperatur bruger man rektal kviksølvstermometer og sammenlignet med denne finder man en temperaturdifferens med middelværdi på 0,53 (SD 0,53) i den samlede studiepopulation. En subanalyse af udelukkende febrile patienter finder en temperaturdifferens med middelværdi på 0,62 (SD 0,61). Dette må betragtes som en uacceptabel stor temperaturdifferens. Ifølge Jensen et al 1 kan dette både være udtryk for at oral temperaturmåling korrelerer dårligt til kernetemperaturen men også at selve metoden er usikker mhp korrekt placering af termometret i mundhulen og at termometret forbliver på den korrekte position under hele målingen, som med det valgte udstyr varer mellem 45 og 60 sekunder. Infrarød øretemperaturmåling Øretemperaturen er den måling vi har samlet flest data på. Fire af vores studier beskæftiger sig med denne målemetode. To af studierne (Joost et al 3 og Smitz et al 7 ) konkluderer at målemetoden er brugbar, de andre to (Jensen el al 1 og Craig et al - Lancet 5 ) at metoden er for usikker. Craig et al - Lancet 5 må tillægges stor vægt, idet der er tale om et systematisk review indeholdende 31 studier med i alt 4441 deltagere i alderen 0-18 år. I studiet måles en middelforskel på øre- og rektaltemperatur på 0,29 grader, men desværre med en stor SD på 0,53. Med andre ord kan en rektaltemperatur på 38 grader afvige fra 37,04 til 39,2 målt med et øretermometer. Det siger sig selv, at en sådan afvigelse ikke er acceptabel i klinisk praksis. I studiet har forfatterne forsøgt at undersøge, hvorvidt børnenes alder gør en forskel mht. nøjagtigheden af øretemperatur måling. Dette har de angiveligt ikke kunnet vise og der er ikke angivet nærmere data omkring dette. Det andet studie (Jensen et al 1 ) der også finder for stor unøjagtighed, har undersøgt sammenhængen mellem infrarød øretemperatur målt med tre forskellige termometre i forhold til rektalt kviksølvtermometer. Deltagerne var 285 patienter indlagt på kirurgisk afdeling i alderen år. Patienterne blev yderligere opdelt i en gruppe på 200 patienter uden feber og 85 patienter med feber (> 37,5 C) Her findes der middelforskelle fra rektaltemperatur fra 0,19-0,54 grader med et spænd i SD fra 0,41-0,51 for de afebrile patienter og middelforskelle på 0,24-0,64 med SD på 0,38-0,49 for de febrile patienter. Her bliver konklusionen også at målingerne bliver for unøjagtige i forhold til rektaltemperaturen. Det første (Joost et al 3 ) af de to studier der mener at øretemperatur er en brugbar måling, har målt på 40 patienter indlagt på intensiv afdeling. Alle var over 18 år (gennemsnit på 61 år). Her har man, som det eneste studie i vores gennemgang, brugt blæretemperatur som gylden standard. Vi antager, at denne referencemåling må være fuldt ud lige så god som rektaltemperatur. 13

14 Øretemperaturen blev målt med to forskellige termometre, og samlet set blev forskellen på øre- og rektaltemperatur i gennemsnit målt til 0,065 C med SD på 0,3. Det andet positive studie (Smitz et al 7 ) blev udført på 100 deltagere indlagt på geriatrisk afdeling med en gennemsnitsalder på 65 år. Her undersøges metoden også med to forskellige termometre. Gennemsnitsforskellen i temperaturmåling overfor rektal temperatur blev målt til 0,2 (SD 0,32) for det ene termometer og -0,56 (SD 0,39) for det andet. Gruppen blev opdelt i afebrile og febrile (61 og 18). Ud af 18 febrile patienter opdagede de to termometre hhv. 17 og 16. Hvilket giver en sensitivitet på hhv. 94% for begge og en specificitet på hhv. 98% og 96%. Ud fra målingerne konkluderes det, at det ene af de to termometre var nøjagtig nok til at bestemme temperaturen, forudsat at der måles i begge ører og anvendes højeste målte værdi. Vi har således fire studier 1,3,5,7 omhandlende infrarød øretemperatur. To for 3,7 og to imod 1,5. De to studier der finder metoden brugbar har begge målt på voksne forsøgspersoner og er desuden de nyeste (2003 og 2009). De to andre studier, heraf et systematisk review, finder for store måleusikkerheder. Review et omhandler børn og unge op til 18 år, imens det andet studie beskæftiger sig med voksne. Review et er fra 2002 og det andet studie fra Ser man på tendensen fra de fire studier, tyder det på at øretemperatur er en mere nøjagtig måling på voksne og ældre patienter frem for på børn. Det er også muligt, at teknikken i termometrene er forbedret over de seneste 10 år, idet de to studier der finder for stor måleusikkerhed er de ældste. En anden betydende faktor er selvfølgelig compliance til metoden. De mere nøjagtige målinger på voksne kan jo også blot være et udtryk for at voksne bedre kan/vil medvirke til undersøgelsen. Ser man på praktisk anvendelighed må der nødvendigvis otoskoperes forud for målingen for at opdage en evt. cerumenprop, eller mellemørebetændelse, hvilket jo besværliggør metoden noget. Temporal temperaturmåling Tre af vores udvalgte artikler beskæftiger sig med temporal temperaturmåling. Ingen af studierne bruger det samme temporal termometer, men alle tre benytter samme fremgangsmåde, hvor man påsætter termometeret i panden og skyder det hen over huden til det varmeste sted, typisk over arteria temporalis. Joost et al. 3 fra år 2000 inkluderer 42 voksne indlagte patienter med termometer placeret i blæren som referencemåling. Man har målt to værdier og brugt den højeste. Man finder en gennemsnitlig forskel på 0,533 C med SD 0,8 C. Man konkluderer derfor at målingen er for upræcis til at kunne bruges, men sætter ikke noget mål, for hvor præcist et mål, man ville ønske. Teran et al. 4 fra 2011 inkluderer 434 børn mellem 1 og 48 mdr. Man bruger et rektalt kviksølvtermometer som reference og foretager tre målinger og tager gennemsnittet heraf. Man finder her en gennemsnitlig forskel på -0,2 C og en SD på 0,277 C. Men konkluderer ikke noget endeligt på disse målinger. Dybwik et al. 6 fra 2003 inkluderer 164 voksne intensiv patienter. Man finder en gennemsnitlig forskel på -0,3 C og opgiver ikke standarddeviationer. Man var her interesseret i at finde ud af om apparatet kunne opspore feber, hvilket det kunne hos 53% af patienterne sammenlignet med rektal temperaturmåling. Man forkaster derfor metoden, idet den er for unøjagtig. Der er således ikke nogen af studierne, der finder at metoden er brugbar. Teran et al. 4 finder egentlig relativt præcise målinger, men kommenterer ikke om man synes de er nøjagtige nok. Man kunne godt argumentere for at apparatet måler nøjagtigt nok til at kunne bruges. Man tager dog 14

15 gennemsnittet af tre målinger og det kan derfor være svært at sige, hvordan resultatet var blevet med blot en måling, hvilket man må gå ud fra er den fremgangsmåde man ville bruge i praksis. De argumenterer også for at apparatet er svært at bruge, da mange børn skriger eller er ophidsede og derfor sveder meget. Under alle omstændigheder er metoden i de tre studier testet under optimale forhold af trænet personale og trods dette er der problemer med udførelsen. Umiddelbart virker metoden derfor omstændig og der kræves øvelse for at den kan bruges Non-contact temperaturmåling (pande) I vores analyse har vi inkluderet to studier der beskæftiger sig med måling af temperaturen ved noncontact termometer 2,4. Temperaturen måles i panden. Studierne er fra samme periode og har brugt samme termometer, Thermofocus Fortuna et al. 2 er fra 2010 og inkluderer 200 børn mellem 1 måned og 4 år. Man brugte et digitalt rektal termometer som reference. Teran et al. 4 er fra 2011 med 434 børn også mellem 1 måned og 4 år. De har brugt rektal kviksølvtermometer som reference. De to studier er således ganske sammenlignelige omend Fortuna et al 2 opgiver sine resultater i fahrenheit. Sidstnævnte finder at man ikke kan bruge Thermofocus 1500 og dermed infrarød non-contact temperaturmåling. De begrunder dette i et 95% sikkerhedsinterval på 4 grader fahrenheit (2,22 C), svarende til en SD på 0,56 grader celcius. De opgiver dog ikke nogen gennemsnitlig forskel. Teran et al. 4 finder en særdeles god sammenhæng mellem non-contact metoden med Thermofocus 1500 og rektal temperatur målt med kviksølvtermometer. En gennemsnitlig forskel på 0,029 C med et særdeles snævert sikkerhedsinterval på ±0,01 C. Hvorledes kan der være så stor forskel på de to studiers resultater, når de ellers er så sammenlignelige? Teran et al 4 er mere detaljeret beskrevet og har over dobbelt så mange medvirkende. Endelig bruger de et kviksølvtermometer som reference, hvilket må antages at være præcist. Fortuna et al 2 er derimod ganske kort beskrevet og oplyser kun sparsomt om sine fund. Endvidere bruger de et digitalt termometer som reference hviket bruger en algoritme til udregning af temperaturen. Det springende punkt er dog nok, at man hos Teran et al 4 måler tre værdier med Thermofocus 1500 og heraf tager gennemsnittet, hvor Fortuna et al 2 kun laver en enkelt måling. Alt i alt må vægtningen af de to studier gå mod det nyere studie fra pga. af kvaliteten og størrelsen af dette studie. Vi kan dog ikke se bort fra at et lignende studie afskriver metoden som brugbar. Metoden ville være ganske praktisk brugbar i almen praksis idet den er hurtig, skånsom og nok ikke overskrider nogens personlige grænser. Ulempen kan være at man er nødt til at afvaske måleområdet for ordentlig nøjagtighed. Alder og målemetode I vores studiemateriale har de enkelte studier beskæftiget sig med bestemte aldersgrupper. Ingen af studierne diskuterer særligt indgående om alderen hos deres population har noget at sige mhp. den enkelte metodes succes. Craig et al - BMJ 8 finder, at man ved axilmålinger får mere nøjagtige resultater ved neonatale, i hvert fald målt med kviksølvtermometre. Man kan nemt forestille sig at overfladetemperatur er nærmere kernetemperaturen hos nyfødte end hos voksne. Om metoden er mere brugbar er dog diskutabel, idet små børn, har sværere ved at finde sig i de langvarige målinger. 15

16 Øretemperaturen findes brugbar i 2 af de 4 studier der beskæftiger sig med dette. Det største studie, der konkluderer at metoden ikke er brugbar, Craig et al - Lancet 5, laver udelukkende målinger på børn. De tre resterende studier har en gennemsnitsalder på hhv, 56 1, 61 3 og 81 7 år. De to sidstnævnte studier finder god korrelation, mens det første ikke gør. Øregangen hos voksne, og måske i endnu højere grad hos ældre, har en større diameter end hos børn. Dette kan muligvis være med til at forklare de forskellige fund. Således kan man forestille sig at et øretermometer er bedre egnet til ældre/voksne end til børn. De øvrige metoder udviser ikke forskelle i resultat eller aldersgrupper, der gør det muligt at belyse om nogle af disse er mere velegnede til forskellige aldersgrupper. Materiale og metode I vores fremgangsmåde har vi udelukkende fokuseret på artikler fra efter år I dette ligger der naturligvis en betydelig selektion og det kan ikke udelukkes at der før år 2000 er foretaget både relevante og videnskabeligt betydningsfulde studier. Samtidig har vi antaget, at de studier der er foretaget efter år 2000 generelt er baseret på tidligere gjorte erfaringer, hvorfor den viden opnået før år 2000 på den måde er videreført i de nyeste studier. Efter vores litteratursøgning stod vi med 52 brugbare artikler, hvor vi så udvalgte de 7 artikler (plus en af de først fundne), som vi ville gå i dybden med og inddrage i besvarelsen af vores forskningsspørgsmål. Vi ønskede om muligt at inddrage metaanalyser, da disse studier har højt evidensniveau og jo i sagens natur inddrager flere studier i deres beregninger. Craig et al 5,8 har lavet to metaanalyser som vi inkluderede i vores gennemgang. I begge studier problematiseres det, at der er meget stor variation i måden hvorpå de enkelte studier er opbygget. Endvidere formår mange studier ikke at beskrive deres metode detaljeret nok, hvorfor man kan blive i tvivl om hvorvidt basale procedurer er udført korrekt, fx kalibrering af udstyr, præcis målemetode med mere. Disse mulige fejlkilder vil naturligvis også have betydning for de konklusioner vi drager i denne opgave. Konklusion I udgangspunktet kan man let foranlediges til at tro at temperaturmåling er en forholdsvis simpel størrelse, og at det burde være relativt let at lave gode videnskabelige studier til at belyse de forskellige aspekter af temperaturmåling. Imidlertid viser det sig at være et område med yderst store vanskeligheder og udfordringer, når det kommer til at konkludere noget ud fra de mange undersøgelser, der er lavet på området. Især det faktum at studiernes design varierer meget, er med til at gøre det svært at sammenholde data. Det skyldes naturligvis at temperaturmåling faktisk er en meget kompleks størrelse. Man ønsker en simpel, sikker, billig, hurtig og ikke grænseoverskridende eller ubehagelig metode til at estimere kroppens kernetemperatur. For at opnå dette benytter man forskellige målesteder på kroppen, vi har seks forskellige lokaliteter med i vores gennemgang, men der findes flere end det. Man benytter forskellige fysiske og kemiske principper til at måle temperaturen (væskebaseret, varmestråling, termisk modstand), som indbygges i forskellige basale måleinstrumenter, der udvikles og sælges af talrige producenter resulterende i mange forskellige termometre. Derudover er der mange forudsætninger der skal være opfyldt ved den enkelte målemetode for at denne, måske, kan give et korrekt estimat af kernetemperaturen. Det er generelt anerkendt at rektal temperaturmåling, opnået ved brug af enten kviksølvtermometer eller digital rektal termometer, er et godt estimat for kropskernetemperaturen. 16

17 Dette var en antagelse vi gjorde forud for vores opgave og ikke noget som vi søgte at efterprøve. Et af de inkluderede studier 1 undersøger dog dette og finder fin korrelation imellem de to. Hvad angår axillær og oral temperaturmåling korrelerer begge disse ikke tilfredsstillende med gylden standard ud fra de inkluderede studier 1,8. Tre artikler belyste temporal temperaturmåling 3,4,6. Kun et af studierne 4 fandt en rimelig korrelation til rektal temperaturmåling men baseret på gennemsnittet af tre målinger, hvilket gør resultatet svært at fortolke. Infrarød øretemperaturmåling blev undersøgt i fire af artiklerne 1,3,5,7. To 3,7 ud af tre studier 1,3,7 på voksne finder metoden brugbar. Craig et al - Lancet 5 finder ringe sammenhæng i deres studie, som er foretaget på børn. Det kan være at målemetoden med tiden er blevet bedre idet de to studier, der finder metoden brugbar, er de nyeste. Slutteligt undersøgte to af studierne 2,4 non-contact temperaturmåling i panden. Igen delte vandene sig med et studie der viste god sammenhæng imellem gylden standard 4 og et der forkastede metoden 2. Lidt påfaldende eftersom man brugte det samme termometer, Thermofocus Konklusionen må slutteligt være at der fortsat er stor usikkerhed omkring perifer temperaturmåling, som estimat for kropskernetemperaturen, uanset valg af metode. Rektal temperaturmåling må fremdeles betragtes som gylden standard, og må fortsat være den anbefalede metode til at opnå en valid måling, selvom metoden desværre ikke opfylder alle de ovenfor nævnte ønsker til en optimal målemetode. Perspektiv Der foregår løbende udvikling af termometre og man bør derfor fortsat følge udviklingen og foretage studier for at sikre præcisionen af nye metoder til temperaturmåling. I den forbindelse kunne det være glædeligt hvis der kunne opnås en vis grad af konsensus omkring evaluering af de enkelte termometre. En sådan enighed vil i den grad lette fremtidige sammenligninger. Mange af de nye termometre benytter sig af matematiske algoritmer for at estimere kroppens kernetemperatur ud fra en perifer målt temperatur. Her kunne det overvejes om sådanne algoritmer er præcise nok. Man kan sagtens forestille sig at et sådant termometer kunne give mere præcise målinger hvis algoritmen også tog højde for fx alder og vægt. Efter nu at have beskæftiget os mere indgående med temperaturmålinger de seneste måneder tegner der sig et billede af stor opfindsomhed udi at udvikle nye metoder til temperaturmåling. Indtil videre må rektaltemperatur anses for bedste metode, men som vi også anfører, er der mulighed for forbedring inden for feltet og der er for os at se ingen tvivl om at vi nok skal komme til at se ligeværdige og formentlig også bedre metoder i årene der kommer. 17

18 Referencer 1. Jensen, Bruno Nyholm et al. "Accuracy of digital tympanic, oral, axillary, and rectal thermometers compared with standard rectal mercury thermometers." European Journal of Surgery (2003): Fortuna, Ezio L et al. "Accuracy of non-contact infrared thermometry versus rectal thermometry in young children evaluated in the Emergency Department for Fever." Journal of Emergency Nursing 36.2 (2010): Joost, Mette, and Henrik Guldager. "Blaere-versus ore-og pandetemperatur." Ugeskrift for Læger (2003): Teran, CG et al. "Clinical accuracy of a non contact infrared skin thermometer in paediatric practice." Child: Care, Health and Development 38.4 (2011): Craig, Jean V et al. "Infrared ear thermometry compared with rectal thermometry in children: a systematic review." The Lancet (2002): Dybwik, Knut, and Erik Waage Nielsen. "Infrarød temporal temperaturmåling. Tidsskrift for Den norske legeforening: Nr. 21, 2003; 123: Smitz, Simon, Ann Van de Winckel, and Marc François Smitz. "Reliability of infrared ear thermometry in the prediction of rectal temperature in older inpatients." Journal of Clinical Nursing 18.3 (2009): Craig, Jean V et al. "Temperature measured at the axilla compared with rectum in children and young people: systematic review." Bmj (2000):

19 Bilag 1. Evidensniveauer og anbefalingers styrke Anbefaling Evidensniveau Vidensområde: Behandling/forebyggelse 1a Systematisk review eller metaanalyse af homogene randomiserede kontrollerede forsøg A 1b Randomiserede kontrollerede forsøg 1c 2a 2b Absolut effekt (fx insulin til type 1-diabetespatienter) Systematisk review af homogene kohortestudier Kohortestudie B 2c Databasestudier 3a 3b Systematisk review af case-kontrol-undersøgelser Case-kontrol-undersøgelser C 4 Opgørelser, kasuistikker D 5 Ekspertmening uden eksplicit kritisk evaluering, eller baseret på patofysiologi, laboratorieforskning eller tommelfingerregel 5 Anbefalet af skrivegruppen som god klinisk praksis DS DS Diagnostiske studier 19

Titel. Søgeord. Arbejdsgruppe

Titel. Søgeord. Arbejdsgruppe Titel Søgeord Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter Hoved søgeord: Respiration og cirkulation Andre søgeord: temperaturmåling, kropskernetemperatur Arbejdsgruppe Klinisk sygeplejespecialist

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse af voksne indlagte patienters perspektiv på rektal temperaturmåling

En spørgeskemaundersøgelse af voksne indlagte patienters perspektiv på rektal temperaturmåling ORIGINALARTIKEL Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 4 2014 29 En spørgeskemaundersøgelse af voksne indlagte patienters perspektiv på rektal temperaturmåling A regional survey of hospitalized, adult patients

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3

Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3 Den fulde tekst Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3 Minimumskrav/Vejledning I henhold til Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer.

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer. Strukturering Dagens program:! Introduktion til metodelære! Strukturering og måleskalaer HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder, som sætter jer i stand til at arbejde

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

~ Side 1 ~ ThermoDock

~ Side 1 ~ ThermoDock ThermoDock 1 Forbindelse porten på din iphone / ipod touch / ipad _ 2 Forbindelse stik til dit ThermoDock modul 3 ThermoDock infrarød temperatur målings modul 4 Temperaturføler for berøringsfri temperatur

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Mini-vejledning til. PubMed

Mini-vejledning til. PubMed Mini-vejledning til PubMed Udarbejdet af bibliotekar Helen Grundtvig Kristensen. Revideret Januar 2010 1 Indholdsfortegnelse Pubmed: introduktionsside side 3 Enkel søgning side 4 Advanced Search side 4

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Hospitalsenheden Vest Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Analyse af arbejdsprocesser i U-kir afdeling Regionshospitalet

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Kvadratrodsberegning ved hjælp af de fire regningsarter

Kvadratrodsberegning ved hjælp af de fire regningsarter Kvadratrodsberegning ved hjælp af de fire regningsarter Tidligt i historien opstod et behov for at beregne kvadratrødder med stor nøjagtighed. Kvadratrødder optræder i forbindelse med retvinklede trekanter,

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Nordisk Guideline Certificering af personer, der udfører el-termografering Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 1 af 8 BF 1020:1 Forord De nordiske brandforsvarsforeninger er blevet enige om at

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE KNOGLEBILLEDER - EN BACHELOROPGAVE OM ANVENDELSE AF PACS TIL UDMÅLING AF CORTICALISTYKKELSEN I DEN PROXIMALE HUMERALE DIAFYSE HOS PATIENTER

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Søgeeksempel i PubMed:

Søgeeksempel i PubMed: 1 Søgeeksempel i PubMed: Tværfagligt samarbejde omkring genoptræning efter udskrivning fra hospital Første skridt: Opløs problemformuleringen i de søgeord som dækker problemstillingen og endelig ikke flere

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

AIC B 39/12 10 DEC 2012. AIC B 39/12. Minimumskrav til procedurer og dokumentation for Compliance Audit* under Part M og Part 145.

AIC B 39/12 10 DEC 2012. AIC B 39/12. Minimumskrav til procedurer og dokumentation for Compliance Audit* under Part M og Part 145. AIC B 39/12 AIM/Aeronautical Information Management, Edvard Thomsensvej 14, DK-2300 Copenhagen S, Denmark TEL: +45 7221 8800, FAX: +45 7221 8888, E-mail: ais@trafikstyrelsen.dk, Internet: www.trafikstyrelsen.dk

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Memo risiko analyse på deduster

Memo risiko analyse på deduster Memo risiko analyse på deduster To: All From: DEr CC: Date: January 6, 2015 Re: Risiko analyse på deduster. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Formål:... 2 Risiko analyse:... 2 Risiko resultater

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Røntgenøvelser på SVS

Røntgenøvelser på SVS Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Microsoft Excel - en kort introduktion. Grundlag

Microsoft Excel - en kort introduktion. Grundlag Microsoft Excel - en kort introduktion Grundlag Udover menuer og knapper - i princippet som du kender det fra Words eller andre tekstbehandlingsprogrammer - er der to grundlæggende vigtige størrelser i

Læs mere

Overblik over fejl og mangler i BBR

Overblik over fejl og mangler i BBR Overblik over fejl og mangler i BBR Maj 2007 1 Indledning I Rigsrevisionens beretning nr.10 / 2003 kritiseres økonomi- og erhvervsministeren for ikke at have tilvejebragt et tilstrækkeligt overblik over

Læs mere

UNGES FORETRUKNE BIL 2014

UNGES FORETRUKNE BIL 2014 UNGES FORETRUKNE BIL 2014 2014 OM ANALYSEN Kommende rapport er resultatet af en analyse foretaget af CompanYoung, efteråret 2014. CompanYoung er et full-service mediebureau, der specialiserer sig i viden

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere