Kropsideal hvad er det? Intro til forløb Få gang i elevernes forforståelse -> skabe interesse for det kommende tema.

Transkript

1 Historie A i idrætsstudieretning Den ideelle krop Tematiseret oversigtsforløb med nedslag i antikken og mellemkrigstiden. Faglige mål(stx): - indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden - analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne - analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden Lektioner: 10 moduler af 90 min. Udgangspunktet er nutidens fokus på krop og sundhed. Dobbeltmodul 1 Dobbeltmodul 2 Kropsideal hvad er det? Intro til forløb Få gang i elevernes forforståelse -> skabe interesse for det kommende tema. Hvad er et kropsideal? Hvad tænker I(eleverne)? Hvor kommer dette kropsideal fra og hvor møder vi det? - Læreroplæg intro til temaet og dagens lektion - Hurtigskrivning om elevernes opfattelse af kropsidealer - Lærerstyret opsamling - Evt. klip fra docusoapen For lækker til love / Paradise Hotel el. lignende som optakt til diskussion Lektie inden timen find kropsidealet i det offentlige rum(tag billeder af jeres fund med mobilen). Forskelligt billedmateriale f.eks. fra Feminas hjemmeside. Løbende formativ. Antikken Grækernes dyrkelse af den unge mandekrop - 1 Introducere eleverne for antikken med særligt fokus på den oldgræske kulturelle opblomstring ca f.v.t. særligt kendetegnet ved polisdannelsen, Perserkrigene og Stasis (borgerkrigen mellem de to førende magter i den græske verden: Athen og Sparta). Et andet fokuspunkt er kroppen eller dyrkelsen af den ideale menneskekrop, herunder særligt den unge mandekrop. Tanken bag denne indføring er at danne fundamentet for de kommende undervisningsblokke i dette forløb, hvor dyrkelsen kropsidealet får karakteristika, der på en lang række områder kan paralleliseres med netop det antikke græske.

2 Det politiske væsen mennesket som en del af polis. Ligheder og forskelle imellem de forskellige græske statskonstruktioner. Mandens og kvindens stilling i det antikke græske samfund. Kropsidealet den unge mandekrop ligheder og forskelle med i dag. Skønhedsbegrebet/-opfattelse. 1. Præsentation af dagens program hvad, hvorfor og hvordan: 2. Jeres kropsidealer hvad har i fundet (film, foto, reklamer mv.). Vi drager paralleller og repeterer allerede bearbejdet stof. 3. Vi arbejder med lektien: 1. Hurtigskriv 3 min. Beskriv: Hellenernes land. Vi hører nogle enkelte af jeres beskrivelser jeg trækker navne fra hatten. 4. Begrebsgennemgang: Vi går på ODS og laver opslag. 5. Spørgsmål til klassediskussion: Hvad mener Aristoteles med at mennesket er et politisk væsen (zoon politikon = samfundsvæsen) og giver I ham ret eller er det blot tåbelig gammelmandssnak? Prøv evt. at perspektivere til jeres egen samtid. 1. Vi fremstiller en Zoon Politikon planche, hvor vi kæder alle de begreber på samfundsvæsnet som vi kommer i tanke om. Tanken er at planchen skal ophænges i klassen og således minde os om menneskets betydning i polissamfundet. 6. Walk'n'Talk: I går to og to og diskutere de to centrale antikke græske samfund: Athen og Sparta. 7. Pause 8. Højtlæsning på klassen af teksten: Skønhed Hvad er skønhed og hvad er smukt?. 1. Gruppearbejde (á 4) med spørgsmål til teksten: 1. Hvordan forholder vi os i dag til det ydre i forhold til det indre? 2. Tillægger vi også folk egenskaber alt efter deres udseende? 3. Afspejler nutidens skønhedsideal på nogen måde antikkens? 4. Ser vi antikkens skønhedsideal nogen steder i dag? Hvor? 2. Gennemgang af arbejdsspørgsmålene klassediskussion (elevdirigent). Bryld, C.-J., Verden før 1914 i dansk perspektiv, Systime, Skive Lektie: s.9-10, s Antikmuseet Aarhus, Skønhed Hvad er det skønne og hvornår er

3 Dobbeltmodul 3 Dobbeltmodul 4 man smuk?, pdf-text, 2010 Opsamling 5 min. Antikken Grækernes dyrkelse af den unge mandekrop - 2 Introducere eleverne for antikken med særligt fokus på den oldgræske kulturelle opblomstring ca f.v.t. særligt kendetegnet ved polisdannelsen, Perserkrigene og Stasis (borgerkrigen mellem de to førende magter i den græske verden: Athen og Sparta). Et andet fokuspunkt er kroppen eller dyrkelsen af den ideale menneskekrop, herunder særligt den unge mandekrop. Tanken bag denne indføring er at danne fundamentet for de kommende undervisningsblokke i dette forløb, hvor dyrkelsen kropsidealet får karakteristika, der på en lang række områder kan paralleliseres med netop det antikke græske. Forfatninger: demokrati, aristokrati og tyranni. Perserkrigene de store slag og de græske helte. Stasis Borgerkrig. Udseende og egenskaber. Antikreception hvor ser vi antikkens kropsidealer i dag. Skulpturen udviklingen og produktionen af kouros statuerne. Adonis den smukke mand Brug og misbrug af historien. 1. Præsentation af dagens program hvad, hvorfor og hvordan: 2. Opsamling fra sidst. 3. Jeres kropsidealer hvad har i fundet (film, foto, reklamer mv.). Vi drager paralleller og repeterer allerede bearbejdet stof. 4. Gennemgang af lektien Vi ser på skulpturen af den unge mand (Kouros), undersøger udviklingen af kouros. 6. Gruppearbejde med Adonisfremstillinger fra antikken til i dag. Bryld, C.-J., Verden før 1914 i dansk perspektiv, Systime, Skive Lektie: s Planche: Udviklingen af Kouros statuen ca f.v.t. Fascismen og kroppen

4 Dobbeltmodul 5 Dobbeltmodul 6 Nazisme og propagandafilm Kort overblik over nazismens ideologi og idealer og se eksempler på nazipropaganda med fokus på kroppen. Hvad er nazismens kropsideal og hvordan blev det brugt i propagandaen? Hvad er det centrale i ideologien? Hurtigskrivning om de vigtigste elementer af naziideologien. Skriv videre på sidemandens noter og byt 3 og 3. Herefter opsamling på klassen. Se uddrag af de 2 film. Løse spørgsmål til filmen i grupper. Leni Riefenstahl: Olympia. Film: Der ewige Jude. Antisemitisk propagandafilm af Fritz Hippler.(Modsætning til kropsidealet lllustreres) Johnny Thiedeke: Magtens ansigter: p (baggrund om nazismen + afsnit om nazismen og kunst og iscenesættelse. Peter Christensen: Det tredje Rige. Kapitel 7 om kunst Kort mindmap i grupper til sidst HitlerJugend Lære om Hitlerjugend. Hvad det var og hvad deres funktion var. Hvilket kropsideal som medlemmerne skulle prøve at opnå. Nazi kvindesyn Hvad betød HJ for den tyske ungdom? Hvad med pigerne?(bund Deutcher Mädel) Tilhører din krop dig selv eller tilhører den staten? Selvstændigt pararbejde med teksterne til i dag. Informationssøgning på nettet hvor de skal finde flere kildetekster/erindringer om HJ Klassediskussion om formålet med Hitlerjugend og BDM Peter Christensen: Det tredje rige: p.? kilde om Hitlerjugend, der beskriver en drengs oplevelser i Hitler Jugend Andrea Littrup: Hitler Jugend. Artikel på folkedrab.dk. Opslag i den store danske.dk om HJ Hurtigskrivning: hvad har vi lært i dag i de sidste 5 min.

5 Dobbeltmodul 7 Den røde krop socialisme Formålet med dagens undervisning er at forstå socialismens menneskesyn og analysere dens kropsideal i lyset af antikkens og nazismens menneskesyn og kropsideal. Hvilket kropsideal dyrkede kommunismen? Hvordan blev dette kropsideal repræsenteret i den kommunistiske kunst/propaganda? Sammenlign kommunistiske og nazistiske propagandamaterialer. Hvorfor har to så forskellige ideologier som nazismen og kommunismen tilsyneladende det samme kropsideal? 1. Formålet med dagens time 2. Oplæg fra eleverne med en analyse af tidens kropideal ud fra egen observation (en plakat v. et busstoppested) formen kan være en videooptagelse 3. Skriveøvelse (8 min.) send papiret videre i gruppe på 3. a. Begreberne antikkens demokrati, nazisme, socialisme sendes til læreren over Lectio, som samler det og lægger noterne op på holdets facebook-rum 4. Lærerforedrag om Karl Marx (10 min) nede i kantinen, hvor der er stillet snacks frem. 5. Spørgsmål på de taksonomiske niveauer til dagens tekst (20 min) a. Eleverne laver hver tre spørgsmål i firmandsgrupper lægger dem i en bunke bytter med en anden gruppe rangerer den anden gruppes spørgsmål på taksonomiske niveauer og besvarer dem 6. Matrixgruppearbejde med sovjetiske plakater med fokus på kropsideal a. Google en socialistisk propagandaplakat eller vælg en fra den foreslåede hjemmeside b. Analyser plakatens kropsideal ud fra den socialistiske ideologi c. Sammenlign med kropsidealet i en konkret statue og/eller en nazistisk film/plakat. d. Diskuter om I ser det samme kropsideal? e. Fremlæg plakaten og resultaterne for hinanden i den nye gruppe 7. Opsamling/evaluering hvad har vi lært i dag? Fang en partner. Op med hånden, når I er ledige. Find en ny og fortæl hinanden, hvad I har lært. Bryld, Carl-Johan, Den socialistiske bevægelse i Europa, I: Den russiske revolution og Sovjetunionen, Systime 2004, s Hjemmeside med sovjetiske plakater: Evalueringen sker i sidste punkt under Metode.

6 Dobbeltmodul 8 Dobbeltmodul 9 Kroppen i 1930 ernes Danmark At den stærke veltrænede krop har været et ideal i Danmark i 1930 erne samtidig med nazismen vandt frem. At kroppen ikke kan afkobles fra den ideologi, der ligger bag, fra det samfund, den befinder sig i. Hvordan adskiller synet på kroppen i Danmark sig fra synet på kroppen i Nazi-Tyskland? Hvorfor bliver kroppen dyrket så meget i 1930 ernes Danmark? Fra overklassesport til breddeidræt for arbejderklassen? 1. Oplæg fra eleverne med en analyse af tidens kropideal ud fra egen observation (en plakat v. et busstoppested) formen kan være en videooptagelse 2. Socialismens kropsideal hurtigskrivning (2 min.) 3. Træningssession med Kaptajn Jespersen (besøg fra idrætslæreren) 4. Besøg på den lokale idrætsforening foreningens historie og idrættens rolle i dag Kaptajn Jespersens radiogymnastik youtube Filmmateriale med Socialdemokraternes sommerlejre for unge Filmmateriale med Konservative Ungdoms uniformerede marcher i 1930 erne Den dobbelte cirkel (CL-øvelse) fortæl hinanden, hvad I ved om kroppen i 1930 ernes Danmark. Det senmoderne kropsideal Opøve argumentations- og vurderingsevne gennem diskussion af det senmoderne samfunds aktualitet og autoriteterne på kropsområdet i dag. Træne informationssøgning. Ny skriftlighed. Aktivering af forforståelse fra samfundsfagsundervisningen. Hvad kropsidealet er i dag? Hvor kommer dette ideal fra hvem sætter den aktuelle dagsorden? Hvordan passer dette med de øvrige tidsperioder? - 5 min. elevoplæg om Jeres kropsideal inkl. form for billedmateriale - Hurtigskrivning 5 min om det senmoderne samfunds kendetegn(fra lektien) inkl. eksempler fra eget liv. - Klasseopsamling med få tavlenoter. Kort klassediskussion om teoriens holdbarhed(argumenter for og imod gerne med personlige eksempler). - Fingeret klassesamtale: Kobling med dagens kropsideal hvad lærte vi i modul 1? Hvordan kobles det med det senmoderne samfunds kendetegn? - Gruppearbejde: Informationssøgning på nettet find eksempler på aktuel diskussion om krop og sundhed > vurdering af, hvem der i dag bestemmer kropsidealet? Argumenter find og find eksempler. Resultatet præsenteres for øvrige elever ved CL-strukturen Tre til te(s.162) dvs.

7 ingen fælles opsamling. Dobbeltmodul 10 Sofie Reimick m.fl., Kultur og Samfund, s (om det senmoderne samfund). Artiklerne: Kropsidealer presser unges selvværd fra Kristeligt Dagblad 29/ og Sundheden sidder i udseendet fra Jyllands-posten 11/ Diverse billeder fra blade, reklamer, mv. Foregår i sidste del af CL-gruppearbejdet Ordet rundt, hvor læreren er med på en lytter. Kropsidealet i fortid og nutid Forsøg at skabe kronologi over forløbet, om hvordan har kropsidealet har udviklet sig gennem tid. Afslutning og evaluering af forløbet. Er der en sammenhæng mellem kropsidealet gennem tiderne? Perspektivering kunne der være andre kropsidealer, som ikke er berørt i undervisningen? - Kort lærerintro hvad skal vi i dag? - Gruppearbejde opsamling af forløbet. Gruppens billedmateriale sættes i spil i forhold til kropsidealet i de berørte historiske perioder hvor kan vi se ligheder og forskelle? Produktkrav: plakat/planche. - Klassen går rundt og kigger på de øvrige gruppers produkt - Pararbejde 5 min. snak med sidemanden om eventuelle andre kropsidealer - Klasseopsamling - Lærerstyret evaluering hvad var godt, hvad var skidt? Forløbets materiale, elevernes individuelle billedmateriale, elevernes noter. Hvad eleverne har lært: Kan ses i produktet af gruppearbejdet kommenteres løbende af læreren Evaluering af forløbet: Klassediskussion med ris og ros.