Direktionssekretariatet. Beredskabsplan Generel del. Norddjurs Kommune 2009

Transkript

1 Direktionssekretariatet Beredskabsplan Norddjurs Kommune 2009

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Lovgivning og gyldighedsområde Formål og opbygning Ajourføring af beredskabsplanen Afprøvning af beredskabsplanen Aktivering og drift af krisestaben Indledning Alarmering og aktivering af krisestaben Krisestabens sekretariat Mødeafholdelse Krisestabslokaliteter Afløsning Samarbejde med andre myndigheder og planer Orientering, information og kommunikation til og fra krisestaben Orientering Information Tilgang af informationer Behandling og vurdering af informationer Kommunikationsmetoder Overvågning af kommunikationsmidler Iværksættelse af intern rapportering Udarbejdelse af det samlede situationsbillede Koordinering af handlinger og ressourcer Målet med koordinering af handlinger og ressourcer Forholdsregler vedrørende handlinger og ressourceanvendelse Overblik over ressourcer Beslutning vedrørende handlinger og ressourceanvendelse Opfølgning af iværksatte tiltag Operativ indsats Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Bilag og links til krisestaben

3 1. Indledning 1.1. Lovgivning og gyldighedsområde Det overordnede lovgrundlag for beredskabsplanlægningen er : Beredskabslovens 12 og 25 (Lov nr. 137 af ) Sundhedslovens 210 (Lov nr. 95 af ) 12 Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. 25. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde. Stk. 3. De planer, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal revideres, i det omfang udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunale og regionale valgperiode. Stk. 4. Planer og revisioner heraf indsendes til Beredskabsstyrelsen. Sundhedslovens Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at der sikres syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Planen skal vedtages af henholdsvis regionsrådet og kommunalbestyrelsen i et møde. Stk. 2. Forud for regionsrådets og kommunalbestyrelsens behandling af forslag til sundhedsberedskabsplan skal henholdsvis regionsrådet og kommunalbestyrelsen indhente Sundhedsstyrelsens og Lægemiddelstyrelsens rådgivning. Stk. 4. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler for regionsråds og kommunalbestyrelsers planlægning og varetagelse af sundhedsberedskabet. Til beredskabsloven og sundhedsloven er plankravene til kommunerne uddybet i bekendtgørelserne : Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, nr. 765 af Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. nr. 977 af Formål og opbygning Beredskabsplanen skal sikre en effektiv varetagelse af Norddjurs Kommunes ansvar og opgaver i forbindelse med at sikre at kommunen kan opretholde sin virksomhed i ekstraordinære situationer 1

4 beskrive hvorledes hændelser, der realistisk kan forekomme, og som går udover hvad der regnes som normalrisiko, konkret skal håndteres kunne iværksættelse en alarmering internt såvel som eksternt kunne starte en indsats til at begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendomme og miljø, ved ulykker og katastrofer herunder terror- og krigshandlinger skabe grundlag for en koordineret beredskabsmæssig indsats og en koordineret anvendelse af de beredskabsmæssige ressourcer kunne anvendes af andre myndigheder og instanser som i en beredskabssituation kan blive involveret i løsning af de kommunale beredskabsopgaver sikre at beredskabsplanlægningen er en løbende proces, der i størst mulig udstrækning indgå i daglig arbejdsrutine på alle niveauer. Beredskabsplanen er udarbejdet efter principperne i beredskabstyrelsens vejledning om helhedsorienteret beredskabsplanlægning og kan anvendes på tværs af flere forvaltninger som et enkelt og funktionelt værktøj til at yde en forsvarlig indsats ved varslede eller uvarslede ulykker, kriser eller katastrofer. Den samlede beredskabsplan er et hjælpemiddel, der beskriver hvorledes en uvant og kritisk situation hurtigt skal løses for at der hurtigst muligt igen kan opstå en normaldrift og dagligdag for kommunens borgere og brugere. Beredskabsplanen skal anvendes af den kommunale ledelse ved løsning af de kommunale beredskabsmæssige opgaver såvel i daglige som i ekstraordinære situationer. Beredskabsplanen for Norddjurs Kommune er opdelt i 4 planer og består af generel del delplaner indsatsplaner operative planer : Angiver de fælles informationer og indeholder bl.a. aktivering og drift af krisestaben orienterings-, kommunikations- og informationshåndtering koordinering af handlinger og ressourcer operativ indsats generelt oversigt over delplaner bilag og links til relevante internetsider. Delplaner: Udarbejdes for de forskellige forvaltninger med tilhørende institutioner. Opbygges efter samme princip som den generelle del. Sundhedsberedskabsplanen er en lovpligtig plan og en del af delplanen for sundhedsområdet. Indsatsplaner: Indeholder retningslinier for den operative håndtereing af konkrete hændelsestyper. 2

5 Disse planer beskriver tiltag, der hurtigt skal iværksættes i forbindelse med et akut uheld, ulykke eller en krisesituation. Det er med andre ord førsteindsatsen og hjælpemidlet til at igangsætte de næste faser. Disse planer er typisk bilag til en del- eller indsatsplan for en forvaltning. Det er eksempelvis de første vigtige tiltag ifm. pandemisk influenza, forurening af drikkevandet etc. Operative planer kan også være lokale brand- og evakueringsplaner på skoler, plejehjem og institutioner etc. Operativplaner: Instrukser skabeloner formularer lister opslag, som kan være nyttige hjælpe/huskeredskaber. Principopbygning af kommunens samlede beredskabsplan. Skema over kommunens overordnede organisation findes i organisationsdiagrammet for Norddjurs Kommune (bilag nr. 6). delplaner indsatsplaner operative planer Beredskabsplanen bygger på kommunens daglige organisation suppleret med etablering af en krisestab med tilhørende støttefunktioner. De enkelte direktører er ansvarlige for, at aftaleholderne udarbejder delplaner, indsatsplaner og operativplaner for de enkelte områder, samt at disse løbende opdateres efter behov. Beredskabsafdelingen og direktionssekretariatet yder support med opbygning og indhold, herunder udarbejdelse af fælles skabelon. 3

6 Direktøren for hvert fagområde er ansvarlig for, at der forelægger en komplet sikkerhedskopi af egne planer (delplan, indsatsplaner og operative planer). Udvikling og ajourføring er en løbende proces, der i størst mulig udstrækning bør indgå i den daglige arbejdsrutine på alle niveauer. Delplaner, indsatsplaner og operative planer er ikke medtaget i den generelle del, men opbevares, hvor de påtænkes at skulle anvendes. Planen som helhed inkl. samtlige delplaner, indsatsplaner og operative planer findes så vidt muligt på kommunens hjemmeside punktet beredskabsplaner. En backup-udgave af den samlede beredskabsplan i papirform findes endvidere hos Brand og Redning Djursland. Kan rekvireres ved henvendelse til mailadressen brand@norddjurs.dk 1.3. Ajourføring af beredskabsplanen Den generelle beredskabsplan for Norddjurs Kommune ajourføres ved Brand og Redning Djurslands og direktionssekretariatets foranstaltning. Ajourføringen af delplaner, indsatsplaner og operative planer er den enkelte aftaleholders eget ansvar. Rettelser skal indsendes til direktionssekretariatet, der vil foranstalte rettelserne udført på kommunens hjemmeside og i backup-udgaven hos beredskabsafdelingen. Beredskabsafdelingen og direktionssekretariatet yder support med opbygning og indhold. Mindst en gang i hver valgperiode skal beredskabsplanens generelle del revideres og godkendes i kommunalbestyrelsen. Indsatsplaner og operative planer skal ajourføres én gang om året af de af direktørene udpegede ansvarlige chefer og ledere i underliggende afdelinger, på skoler, plejehjem og institutioner mv. som planerne gælder for. Tidspunkt for ájourføring skal fremgå af de enkelte delplaner. Planerne på alle niveauer skal derudover holdes ajourført eller revideres når: lovgivningen stiller krav om det der er indikationer for, at trusselsbilledet forandrer sig væsentligt erfaringer fra hændelser, øvelser eller risiko- og sårbarhedsanalyse tilsiger det kommunens organisation eller ansvarsområder ændres væsentligt. Norddjurs Kommunes Beredskabsplans generelle del er sidst ajourført den: 1.4. Afprøvning af beredskabsplanen. Redningsberedskabet skal tilstræbe, at der hvert andet år afholdes en krisestyringsøvelse hvor et eller flere specifikke scenarier afprøves, og hvor de berørte forvaltninger og institutioner deltager på ledelsesniveau. Den enkelte forvaltning skal tilstræbe, at der 1 gang årligt i forbindelse med ajourføring af egne planer foretages en varslet eller uvarslet alarmeringsøvelse ved en udvalgt hændelse. Såfremt der er indikationer på, at trusselsbilledet forandrer sig, kan der for at opsummere planer mv. afholdes en øvelse, hvor alle nøglepersoner deltager. Øvelsesaktiviteten fremgår af Bilag. Nr. 5 Øvelseskalender 4

7 2. Aktivering og drift af krisestaben Indledning Alle erfaringer viser, at det i krisesituationer er vigtigt, at der hurtigst muligt etableres en effektiv kriseledelse (her nævnt som krisestaben), som har den fornødne kompetence og grundlag til rationelt at kunne håndtere en akut kritisk situation. Krisestaben skal bl.a. være i stand til at samordne og koordinere med relevante myndigheder på andre niveauer og mellem forskellige sektorer samt sørge for, at de samlede ressourcer bliver udnyttet optimalt. Krisestaben er omdrejningspunktet for kommunens samlede krisestyring. Afhængigt af den konkrete krise løser krisestaben en række generelle opgaver, som kommunen er ansvarlig for Alarmering og aktivering af krisestaben Etablering af krisestab Meddelelse om en større ulykke eller katastrofe vil typisk indgå via politiets alarmcentral til vagthavende indsatsleder eller beredskabschefen. Den kan også indgå via en institution eller en højere myndighed (eksempelvis fra sundhedsstyrelsen med pandemisk influenza) til en forvaltningsdirektør eller borgmesteren. I henhold til den indkomne melding vil de derefter vurdere og iværksætte den nødvendige aktion ud fra indsatsplaner og de operative planer. Bedømmes situationen til at være af en sådan karakter, at der skal iværksættes en krisestyringsstab, vil dette foregå via direktionen, beredskabschefen, hans stedfortræder eller indsatslederen. Borgmesteren og eller direktørerne vurderer sammen med beredskabschefen eller hans stedfortræder ulykkens eller katastrofens omfang og beredskabsniveau. Derefter alarmeres de personer, der skal indgå i krisestaben i henhold til beredskabsniveauet. Staben ledes, organiseres og bemandes eventuel yderligere ad hoc efter den konkrete krise (fastlægges på 1. møde i krisestaben). Krisestaben er det kommunale styreelement der etableres, når heholdsvis beredskabsniveau I og II iværksættes. Beredskabschefen fungerer som krisestabens koordinator. Beredskabsniveau I iværksættes, når en hændelse indenfor kommunens område eller bredende sig ud over flere kommuners område, har en så alvorlig karakter dog uden at kunne betegnes som en større ulykke eller katastrofe, at det vurderes nødvendigt med en koordinerende krisestab. Alt efter beredskabsniveau består krisestaben typisk af: Beredskabsniveau I (lav) beredskabschefen samt involverede forvaltningsdirektører og forvaltningschefer kommunikationsmedarbejder og IT-medarbejdere i krisestabens sekretariat gruppen kan suppleres efter behov med interne og eksterne fag- og nøglepersoner. 5

8 Til krisestabsmøderne deltager (afhængig af hændelsen) en logbogsfører og telefon/mailmedarbejder fra krisestabens sekretariat. Såfremt det vurderes, at beredskabsniveau I skal aktiveres, iværksættes den nødvendige alarmering og der sker snarest muligt information til borgmesteren eller dennes stedfortræder samt kommunaldirektøren eller dennes stedfortræder. Beredskabsniveau II iværksættes ved større ulykker, kriser og katastrofer, eventuelt bredende sig over flere kommuners område hvor der kræves samarbejde, koordination og fordeling af ressourcer imellem kommunens fagforvaltningsområder samt eksterne myndigheder. Beredskabschefen kan i særlige tilfælde sætte dele af beredskabsplanen i kraft, ligesom forvaltningsdirektørene m.fl. kan sætte egne delplaner i kraft. I alle tilfælde skal der ske en information snarest til borgmester og kommunaldirektør eller til disses stedfortrædere. Alt efter beredskabsniveau består krisestaben typisk af: Beredskabsniveau II (høj) borgmesteren eller hans stedfortræder kommunaldirektøren eller hans stedfortræder direktionssekretæren med logfører, kommunikationsmedarbejder, referent involverede direktører beredskabschefen eller hans stedfortræder ad hoc funktioner, som er involveret i krisen. Støttefunktioner til krisestaben kommunikationsmedarbejder IT-medarbejdere miljø/teknik- medarbejdere (situationsbillede Gis-kort) logfører 2 sikret kommunikation (indsatsleder fra beredskabet) logistik (holdleder fra beredskabet). 6

9 GIS Teknik/miljø Stabschef Borgmester Log (2) Direktionssekretariatet Kriseleder Kommunaldirektør Krisestaben Referent Sekretariatschef Situationsbillede (1) Teknik/miljø Kommunikations medarbejder direktionssekretariatet Log (1) Sekretær Direktionssekretariatet Krisekommunikation (1) Sekretær Direktionssekretariatet Ad hoc* Direktør Ad hoc* Forvaltningschef Sikret kommunikation Beredskab indsatsleder (SINE) Logistik Beredskab holdleder Beredskabschefen IT (IT ENH) Støttefunktioner * antallet af direktøre / forvaltningschefer i krisestaben kan variere alt efter krisens art og omfang. 7

10 Den praktiske del af alarmeringen foregår i henhold til de enkelte enheders alarmeringsplaner (disse er beskrevet i områdernes delplaner). Her er også en liste over andre myndigheder og fagfolk, som alt efter krisens art med fordel kunne inddrages i krisestaben. Se intern kontakt og telefonliste og kontakt til eksterne myndigheder og fagfolk Interne og eksterne fag- og nøglepersoner til krisestaben eller til rådgivning af krisestaben kan eksempelvis være : interne faglige ledere og medarbejdere. Faglige administrative repræsentanter fra Region Midtjylland repræsentant(er) fra forsyningsvirksomheder (f.eks. vandværker, renseanlæg, Aqua Djurs) etc. embedslægen. Har ansvaret for den sundhedsfaglige rådgivning Miljøcenter Århus diverse håndværkere og installatører kan rådgive i praktiske spørgsmål analysefirma til analyse af f.eks. kemiske stoffer, udslip eller lignende Arbejdstilsynet Fødevareregion Århus Arbejdsmedicinsk klinik politiet militæret Beredsskabstyrelsen Midtjylland Beredskabsstyrelsens kemikalievagt og eller giftinformation Falck statslige styrelser De normale ledelses- og samarbejdsrelationer bevares i videst mulig omfang. Når en større ulykke, krise eller katastrofe, f.eks. en naturkatastrofe, udvikler sig i et sådant omfang, at politidirektøren for Østjyllands Politi beslutter at etablere et overordnet styreelement ( Beredskabsstaben ), vil bl.a. koordineringen af de involverede kommuners ressourcer styres via dette element. I sådanne situationer, som i alle andre situationer, skal den kommunale krisestabs organisation og funktion kunne tilpasse sig fleksibelt i forhold til opgaven. Såfremt politidirektøren har etableret Beredskabsstaben, skal den kommunalt etablerede krisestab kunne afgive en eller flere repræsentanter til dette styringselement. Politidirektøren angiver retningslinierne for oprettelse af et lokalt eller regionalt, overordnet, tværgående koordinerende styringselement, Beredskabsstaben. Se kapitel 2.7 og lokalt beredskab ved politiet. Terror og krigsberedskab iværksættes på nærmere ordre fra Østjyllands politi, Rigspolitiet og/eller statsmagten, jf. Den nationale beredskabsplan. Denne plan findes hos beredskabschefen og viceberedskabschefen. Se kapitel 2.7 og beredskabsforanstaltninger) 8

11 2.3. Krisestabens sekretariat Til støtte for krisestaben etableres et sekretariat bestående af medarbejdere fra direktionssekeritatet samt en medarbejder fra teknik/miljø (GIS-kort) og medarbejder til situationsbilledet fra teknik/miljø, hvis opgaver bl.a. er: Opgaver i krisens første fase : På 1. møde i krisestaben fastlægges, hvilke ansvarsområder og forvaltninger der er omfattet af krisen Staben vurderer, om sekretariatets og stabens bemanding er tilstrækkelig Skaffe oversigt over krisesituationen og hvilke konsekvenser den kan få for kommunens indbyggere og for kommunen som helhed Udarbejde og iværksætte en handlingsplan. Sørge for at kommunens samlede ressourcer bliver udnyttet optimalt og hvis nødvendigt at skaffe eksterne ressourcer Samordne og koordinere med relevante myndigheder på alle niveauer og mellem forskellige sektorerinformere kommunens indbyggere, brugere og evt. medier om situationen. Opgaver i krisestabens sekretariat og IT Føre krisestabens log Holde tæt kontakt med indsatsledelsen eller anden tilstedeværende på en lokalitet omfattet af en krise Formidle de beslutninger, som krisestaben træffer Sørge for tilstedeværelse af et effektivt kommunationssystem Oprette og lede et kommunikationscenter, der skal formidle information til borgerne og medierne om beredskabssituationen Bistå krisestaben med praktisk og administrativ støtte efter behov Mødeafholdelse Krisestaben afholder møder i henhold til den aktuelle situation, dog mindst en gang i døgnet. Dagsorden for møde i krisestaben. Se dagsorden for krisestaben Krisestabslokaliteter Krisestaben kan udøve sin funktion fra rådssalen på rådhuset i Grenaa (adresse: Torvet 3, 8500 Grenaa). 9

12 Er krisen alvorlig og fremkommet pludseligt, og alle kommunikationsmuligeder således er nedbrudt, skal niveau II krisestaben mødes uden varsel på i rådssalen på rådhuset i Grenaa. Krisestabens lokaliteter består i sin helhed af: Operationsrummet med krisestabens medlemmer samt hjælpere (logbogsfører og telefon/mailpasser) Sekretariat med informationsmedarbejdere og IT-medarbejdere. Udstyr Krisestabens rum og sekretariat kan alt efter situationen og tidshorisonten indrettes med følgende udstyr : møblement til hele staben PC med adgang til internettet printere øvrige kontorartikler såsom printerpapir, plastlommer og så videre kopimaskine til kopi af pjecer, pressemeddelelser med mere skriverekvisiter i tilfælde af strømsvigt AV-udstyr mulighed for TV-modtagelse whiteboard SINE-udstyr (SIkkerhedsNEttet. Myndighedernes krisekommunikationsudstyr) kort over kommunen og byerne køleskab med mad og drikkevarer Afløsning Krisestaben vurderer selv, hvorvidt der skal iværksættes en afløsnings- og/eller vagtordning, såfremt krisen er langvarig Samarbejde med andre myndigheder og planer. En ulykke vil ofte kræve indsats fra flere forskellige myndigheder, der hver har deres ansvarsområder og ekspertise. Det gælder først og fremmest det kommunale redningsberedskab, politiet og sundhedsberedskabet. For at sikre, at en indsats forløber så effektivt og gnidningsfrit som muligt, når flere aktører er involveret, er det vigtigt, at alle kender deres egen og de andres roller. Samtidigt er det vigtigt at samarbejdet forløber efter nogle på forhånd kendte principper, som respekteres af alle på skadestedet og i indsatsområdet samt i de forskellige oprettede stabe. Arbejdsopgavernes fordeling og prioritering aftales således, at den samlede indsatsopgave løses mest hensigtsmæssigt i forhold til indsatsens karakter og omfang, sammenholdt med de til rådighed værende ressourcer. 10

13 Skadesteder Beredskabsstyrelsen har i 2009 udgivet Retningslinjer for indsatsledelse, der beskriver grundlæggende og overordnede ledelsesmæssige forhold og samarbejdsprincipperne ved alle former for indsatser og kriser med flere aktører. Retningslinjerne er udarbejdet og tiltrådt af de myndigheder og organisationer, der udgør de normalt forekommende aktører. Politiets lokale beredskabsstab Da det ved større fredstidsskader er politiet, der koordinerer den samlede indsats, er det vigtigt, at krisestaben allerede fra krisens begyndelse etablerer samarbejde med politiet. Politidirektøren etablerer en lokal beredskabsstab med henblik på varetagelsen af koordinerende opgaver. Se lokalberedskab ved politiet. I denne stab indgår udover politiets faste repræsentanter fra Totalforsvarsregionen og beredskabsstyrelsen nogle øvrige myndigheder, herunder Norddjurs Kommune, der deltager efter behov. Eksempelvis er det politidirektøren, der varetager evakuering, varsling af civilbefolkningen samt afspærring og bevogtning i en krisesituation Den nationale beredskabsplan og plan for det landsdækkende atomberedskab Politiets beredskabsstab indgår i Den nationale beredskabsplan og Plan for det landsdækkende atomberedskab. Disse planer forefindes hos beredskabschefen og er kun til internt brug. Disse planer beskriver også trusselsniveauer og hvordan der udsendes beredskabsmeddelelser. Se Nationale Beredskabsplaner. Nabokommuner Alle nabokommuner har en beredskabsplan. I tilfælde af en katastrofe over kommunegrænserne, er det vigtigt, at der tages kontakt til disse nabokommuner for at koordinere indsatsen. Der kan evt oprettes en fælles krisestab, hvor kommunerne skal afgive eventuelle relevante repræsentanter til. Beredskabschefen er ansvarlig for at oprette en fælles krisestab. Region Midtjylland En katastrofe i Norddjurs Kommune kan medføre samarbejde og koordination med Region Midtjylland. Region Midtjylland indgår i det fredsmæssige katastrofeberedskab og regionen udgiver en beredskabsplan til brug i forbindelse med større ulykker og katastrofer såvel i fredstid som i krigstid, jf. delplan social- og sundhed Beredskabsplanen angiver regionens retningslinier for samarbejde og ledelsesforhold ved meget store skader og hvor der optræder flere skadetyper samtidigt. Desuden har Sundhedsstyrelsen i 2005 udgivet "Håndbog om sundhedsberedskab", der bl.a. beskriver opgaverne for beredskabet i den primære sundhedstjeneste og i hvilke situationer regionen og kommunen skal samarbejde. 11

14 3. Orientering, information og kommunikation til og fra krisestaben 3.1 Orientering Orientering til følgende parter bør iværksættes hurtigst muligt alt efter krisens omfang og karakter: Østjyllands Politi (alarmcentral) Region Midtjylland Embedslægeinstitutionen. 3.2 Information Kommunikationsmedarbejderen indgår i krisestabens sekretariat. Kommunikationsmedarbejderen deltager alt efter hændelsen ved stabsmøderne. Der skal så hurtigt som muligt informeres om den opståede krise til kommunens borgere og brugere. Målet er at få truede befolkningsgrupper til at tage ansvar for egen sikkerhed på en hensigtsmæssig måde, samt at give relevante informationer til kommunens borgere, ansatte og medier. Det er vigtigt, at så få personer som muligt udtaler sig om situationen for at undgå misforståelser. De informationsmæssige opgaver varetages i tæt koordination med politiet, eksempelvis i tilfælde af terror. På krisestabens 1. møde skal følgende fastlægges hurtigst muligt: hvem der udtaler sig på kommunens vegne foreløbige budskaber eventuel ændringer af procedurer for håndtering af henvendelse fra pressen hvem der skal opdatere kommunens hjemmeside hvem der varetager kontakt til samarbejdspartnere og hvordan det skal ske. en af krisestaben udpeget person er talsmand i hver konkret situation embedslægen kan udtale sig om de sundhedsfaglige forhold regionen kan udtale sig om overordnede sundhedsmæssige forhold. forsyningsvirksomhedens repræsentant udtaler sig om tekniske forhold politimesteren udtaler sig om det, der berører ordensmagten arbejdsområde styrelse, direktorat, militærenhed, beredskabscenter eller lign. instanser udtaler sig om deres arbejdsområde. Alle andre bør ikke udtale sig af hensyn til ikke at skabe forvirring og utryghed. Ved større hændelser bør der i samarbejde myndighederne imellem aftales egentlige forud aftalte pressemøder efter behov. Det skaber en vis ro i en forvirrende situation i stedet for løbende meddelelser fra forskellige instanser. Ved et pressemøde kan panelet supplere eller rette den enkeltes udtalelser. De informationsmæssige opgaver varetages derfor i tæt koordination med politiet og evt. Beredskabsstyrelsens centrale kommunikationstjeneste. 12

15 Informationsmetode, sprog og symboler mv. vurderes alt efter krisen og den tidshorisont der er til rådighed for at få informationen ud i tide. Det vigtigste er, at alle får korrekte informationer hurtigst muligt. Der henvises til informationsteknik og tips. Informationer er en forudsætning for effektiv krisestyring. Et højt informationsniveau er krævende - både for afsendere (krisestaben og sekretariatets kommunikationsmedarbejder) samt for modtagere (medier, borgere og brugere). Planen bygger derfor på, at mest mulig information udarbejdes skriftligt, og at stabsmøderne ikke anvendes til orienteringer, men til koordination og beslutninger Tilgang af informationer Krisestaben kan forvente at modtage informationer fra: den lokale beredskabsstab ved politiet - evt via SINE (SIkkerhedsnettet) Beredskabsstyrelsen - evt via SINE (SIkkerhedsNEttet) kommunens forvaltninger, afdelinger og institutioner direkte fra et/flere indsatssteder - evt via SINE (SIkkerhedsnettet) kommunens borgere nationale og internationale medier etc. Informationerne kan tilgå i form af f.eks. : telefon mail SMS telefax SINE (SIkkerhedsnettet) personlig henvendelse pressen (tv, radio, trykte medier, web og lign.) Behandling og vurdering af informationer Alle ind- og udgående relevante informationer samt stabens beslutninger registreres i en logbog, jvf kapitel Lederen af krisetabens sekretariat, informations- og logdelen udpeger logbogsførere. Logbog skal føres efter skabelonen i logbogsskabelon. Relevante informationer forelægges derefter stabslederen i krisestaben. Indkomne mails, fax og evt relevante telefonopkald til kommunens officielle kontaktmuligheder (hovednummer samt mail), sendes videre til stabssekretariatet hvor de vurderes. Relevante informationer føres ind i logbogen og forelægges derefter stabslederen. Informationer, der indikerer behov for øjeblikkelig tiltag (hastemeldinger), afleveres direkte til stabslederen og føres i logbog snarest derefter med anmærkning om hasteinformation. Øvrige informationer indgår i det samlede situationsbillede og behandles på de berammede stabsmøder. 13

16 3.5 Kommunikationsmetoder Kommunikationsmetode, sprog og symboler mv. vurderes alt efter krisen og den tidshorisont, der er til rådighed for at få informationen ud i tide. Det vigtigste er, at alle får korrekte informationer hurtigst muligt. Kommunens borgere mfl. skal have nem adgang til kontakt til kommunen. Pårørende, borgere, medier, ansatte m.fl. skal tidligt som muligt og løbende orienteres om situationen samt om de tiltag kommunen foretager sig for at genoprette normal drift Overvågning af kommunikationsmidler I forbindelse med alarmeringen af krisestaben besluttes det, hvilke telefonnumre, mailadresser og andre kommunikationssystemer, der skal indføres forstærket overvågning af - oghvem der skal overvåge kommunens telefonnumre, mailadresser og øvrige kommunikationsmidler Iværksættelse af intern rapportering Umiddelbart efter krisestabens oprettelse gives der besked til involverede forvaltninger og/eller til skadestederne om, at der snarest efter aftale skal indsendes en statusrapport. Efterfølgende skal der indsendes en situationsrapport hver 3. time eller efter aftale. Der gives endvidere besked til involverede om at hastemeldinger skal indsendes på samme vis. Se Status og situationsrapporter Udarbejdelse af det samlede situationsbillede At opstille og holde situationsbilledet ajourført kan være omfattende. Lederen af stabssekretariatet skal afsætte de fornødne ressourcer til denne opgave - eventuelt fra andre forvaltninger og redningsberedskabet. Situationsbilledet bør: tage udgangspunkt i informationer fra interne og eksterne kilder. Se kapitel 4.3. og være så kortfattet som muligt samtidig med at der fokuseres på den konkrete krise. være udarbejdet jf. samlet situationsbillede til krisestaben og resourceoversigt m.v. evt. beskrive, hvad der ikke bør offentliggøres. være klar til brug ved planlagte stabsmøder. vurdere kommunens særlig risikobetonede anlæg, institutioner og virksomheder. 14

17 4. Koordinering af handlinger og ressourcer 4.1. Målet med koordinering af handlinger og ressourcer Målet med krisestabens koordinering af handlinger og ressourcer er at opnå bedst mulig udnyttelse af de tilstedeværende ressourcer, således en krise kan begrænses og der hurtigst muligt kan ske en normalisering Forholdsregler vedrørende handlinger og ressourceanvendelse Den enkelte forvaltning, afdeling, skole eller institution iværksætter selv sine handlinger og ressourcer, indtil krisestaben beslutter andet. Handlinger skal så vidt muligt følge relevante delplaner, indsatsplaner og operative planer Overblik over ressourcer For at krisestaben kan have et overblik over indsat-, klargjort- og ikke aktiverede ressourcer, opstilles disse i følgende kategorier og indgår i det samlede situationsbillede. Se kapitel 3.8 Indsat personel og materiel Aktuelle og klargjorte ressourcer af personel og materiel forberedt til umiddelbar indsættelse Ikke aktiverede ressourcer (reserver af personel og materiel). Ressourcer der er kritiske (dvs. ressourcer, som ikke er til rådighed i tilstrækkeligt omfang eller som der risikerer at blive mangel på på længere sigt) markeres, jf. samlet situationsbillede og ressourceoversigt Beslutning vedrørende handlinger og ressourceanvendelse Krisestaben har kompetence til at træffe beslutninger vedrørende kommunens handlinger og anvendelse af ressourcer. De enkelte anmodninger om bistand drøftes som udgangspunkt på stabsmøderne. Ved akut behov for iværksættelse af tiltag træffer stabschefen en beslutning og orienterer staben om det på næste stabsmøde. Alle beslutninger noteres i logbogen og udarbejdes i nødvendigt omfang som skriftlige ordre Opfølgning af iværksatte tiltag Krisestaben følger op på iværksatte handlinger på stabsmøderne ud fra følgende stikord: Afventer Iværksat Gennemført Annulleret. 15

18 5. Operativ indsats 5.1. Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Denne generelle del af beredskabsplanen samt dens indsatsplaner beskriver primært arbejdsopgaverne for krisestaben og krisestabens sekretariat. Kommunens principopbygning med en helhedsorienteret beredskabsplan betyder, at de mindre administrative opgaver i en krisesituation samt de operative opgaver findes i de enkelte forvaltnings delplaner, indsatsplaner og operative planer, jf. kapitel Oversigt over delplaner Børn/unge Voksen/pleje Miljø/teknik Kultur/udvikling Kommunaldirektørens område Økonomi/løn og IT 5.3 Specielt om terrortrusler eller terrorhandlinger Politiets efterretningstjeneste (PET) foretager løbende en vurdering af terrortruslen mod Danmark. Norddjurs Kommune skal være parat til en koordineret indsats. Politiet varetager den samlede koordinering og ledelse i tilfælde af større hændelser. Kommunernes og derved beredskabets ansvarsområder er de samme, uanset om en ulykke er forårsaget af terror eller ej, jf. sektoransvarsprincippet. Der kan være tale om 2 typer terror: Konventionel terror, der sker ved hjælp af bomber, sprængstoffer, håndvåben o.l. CBRM-terror er terror med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare stoffer. Har hidtil været begrænset, grundet det er vanskeligt at forberede og gennemføre CBRN-terror. Ved modtagelse af terrortrussel eller udført handling kontaktes straks. Meddelelse om en terrorhandling eller terrortrussel vil typisk indgå kommunen via politiets alarmcentral til vagthavende indsatsleder eller beredskabschefen. I henhold til den indkomne melding vurderes og iværksættes det nødvendige jf. kapitel 2. Politi og redningsberedskab vil i samarbejde koordinere indsatsen. I tilfælde af terrorhandlinger eller terrortrusler over et større geografisk område, vil indsatsleder politi og beredskabschefen vurdere, om der er behov for at nedsætte den lokale beredskabsstab. Sevejledning om lokale beredskabsstabe. Ved operativ indsats med redningsberedskab, evakuering og forplejning mm. Informationsopgaven til borgere varetages i en terrorsituation normalt af politiet. 16

19 Supplerende informationer kan udsendes af kommunen efter koordinering med politiet og i overensstemmelse med kapitel 3. Beredskabsplanen er godkendt af Norddjurs Kommunalbestyrelse i møde den 3. november Torben Jensen borgmester / Jesper Kaas Schmidt kommunaldirektør 17

20 Direktionssekretariatet Bilag til beredskabsplan 2009

21 Bilag nr. 1 Beredskabsplan Telefonliste for krisestab og krisesekretariat Nøglepersoner Funktion Navn Kontakt nr. Kommunalbestyrelsen Borgmester Torben Jensen / Økonomiudvalget Mobil: Miljø og Teknikudvalget Børne- og Ungdomsudvalget 1. Viceborgmester Niels Erik Iversen Mobil: Udvalgsformand John Saaby Jensen Mobil: Udvalgsformand Erik Hoberg Voksen og Plejeudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgsformand Valdemar Haumand Udvalgsformand Tom Bytoft Udvalgsformand Lars Møller Sundhedsudvalget Udvalgsformand Jens Peter Jellesen Mobil: Kommunalstaben Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt Mobil: Sekretariatschef Kim Bruun Nielsen Seniorkonsulent Ove Nielsen Kultur og Udviklingsudvalget Kommunikationsmedarbejder Mathilde Nørgaard Mobil: Børn og unge Direktør Finn Byrialsen Kultur og udvikling Direktør Peter Hjulmand Nielsen Voksen og pleje Direktør Kenneth Koed Nielsen Teknik og miljø Direktør Anders Brinch Larsen Brand og Redning Djursland Beredskabschef Leif Bang Viceberedskabs- Jan

22 Bilag nr. 1 Beredskabsplan Telefonliste for krisestab og krisesekretariat chef Indsatsleder Stationen i Grenå Vagt Central Recke Vagt Hoved nr. REKO

23 Beredskabsplan Bilag nr. 2 Telefonliste med ekstern bistand til krisestab Myndighed / virksomhed Funktion Navn/sted Kontakt nr. Regionen AMK (Akut Medicinsk Regionshuset Viborg Koordination) KOOL ( Koordinerende læge) Embedslægerne Midtjylland Support Administration Døgn telefon Miljøcenter Århus Support Administration Arbejdstilsynet Support Admin. Hadsten Fødevareregion Nord Support Århus kontor Østjyllands politi Support Århus Militæret Support Skive Hjemmeværnsdistrik Djursland Support Rønde admin. Vagttelefon Beredskabsstyrelsen Midtjylland Support Herning Falck Support Skejby Via indsatsleder Arbejdsmedicinsk klinik Support Århus Beredskabsstyrelsens kemikalieberedskabsvagt Support Døgnvagtnummer Giftlinjen Bispebjerg hospital Support For læger og andre prof For alle andre Center for Biologisk beredskab Support Statens Serum Institut Statens institut for strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Analysefirmaer Support Døgnvagtnummer Medier Medietype TV2 Østjylland TV Skejby P4 Østjyllands Radio Radio / TV Århus Djurslandsposten Ugeavis Grenaa Radio ABC / ALFA Radio Randers Århus Stifttidende/Randers amtsavis Avis - netavis Århus / Randers (Midtjyske medier) Midtjyllands avis Avis - netavis Silkeborg Lokalavisen Norddjurs Ugeavis Hornslet Grenaa Bladet Ugeavis Grenaa

24 Beredskabsplan Bilag nr. 3 Lokalberedskabsstab ved Østjyllands politi Vejledning om samarbejde i forbindelse med oprettelse af lokalberedskabsstab under Østjyllands politi i forbindelse med større ulykker og katastrofer. 1. Indledning Plan for Beredskabsstab i Østjyllands politikreds er en rammeplan, der skal sikre en effektiv, koordineret indsats i tilfælde af såvel varslede som uvarslede hændelser. Disse kan eksempelvis være større og omfattende ulykker og katastrofer, ekstreme vejrsituationer, terrorhændelser og andre omfattende hændelser og begivenheder, hvor der er behov for en tværgående koordination. Beredskabsstaben etableres med henblik på med kort varsel at varetage den lokale og regionale koordinering og samvirke, herunder håndtering af et sammenhængende øget beredskab for de relevante beredskabsmyndigheder og komponenter. 2. Formål Det er formålet, at der under politidirektørens koordinerende ledelse og under hensyn til sektoransvaret etableres et planlægningsmæssigt og operativt samarbejde mellem myndigheder, og andre med ansvar og opgaver på beredskabsområdet, med henblik på: strategisk og operativt at kunne træffe beslutninger om en koordineret og prioriteret anvendelse af de samlede ressourcer i tilfælde af større ulykker og katastrofer, ekstreme vejrsituationer, større begivenheder og i tilfælde af krise og krig at koordinere den endelige indsats i hele politikredsen herunder at sikre en klar og entydig opgave- og ansvarsfordeling at sikre en hurtig, fyldestgørende, samstemt og afpasset information og orientering intern og ekstern, herunder til borgerne og samfundet via medierne at sikre en klar og entydig kommunikation mellem politikredsen og eksterne samarbejdspartnere (myndigheder og virksomheder) at sikre en til situationen afpasset afslutning af den koordinerende indsats, herunder evaluering og erfaringsopsamling. 3. Stabens sammensætning Strategisk niveau Beredskabsstabens strategiske niveau i Østjyllands politikreds består af Politidirektøren (leder af staben), Chefpolitiinspektøren, Chefen for Totalforsvarsregion Midtjylland, Chefen for Beredskabsstyrelsen Midtjylland, en repræsentant fra Region Midtjyllands Sundhedssektor og en repræsentant for de kommunale beredskabschefer i politikredsen samt disses personlige rådgivere. Operativt niveau Det operationelle niveau varetages af liniechefen for beredskabet i Østjyllands Politikreds (politiinspektøren).

25 Beredskabsplan Bilag nr. 3 Lokalberedskabsstab ved Østjyllands politi Til støtte for politiinspektøren aktiveres kommandostationen (KSN) med bemanding af relevante sektioner. Til brug for det operationelle niveau (KSN) kan der - alt efter opgavens art og omfang tilknyttes repræsentanter og forbindelsesofficerer (FO) fra samarbejdspartnere (myndigheder og virksomheder), samt pressen. Derudover kan der situationsbestemt tilknyttes andre ressourcepersoner. Fælles for disse repræsentanter, forbindelsesofficerer, og ressourcepersoner er, at de skal have indgående kendskab til egne forhold, samt at de har forberedt eventuel afløsning ved længerevarende indsats På lavere operativt niveau, typisk på et skadested, kan der oprettes KST (Kommandostade). KST er en fælles operativ ledelsesplatform for indsatsledelsen på et skadested (politiets koordinerende ledelse, redningsberedskabets tekniske ledelse og koordinerende læge KOOL. Se endvidere kap. 6 i bilag 13, Retningslinier for indsatsledelse. 4. Kompetence Det samlede stabsapparat i Østjyllands Politikreds etableres som et forum for samarbejde og koordination, hvor hver enkelt myndighed deltager med egen kompetence, i overensstemmelse med princippet om sektoransvaret. Politidirektøren er leder af beredskabsstaben og skal i et tæt samarbejde med de øvrige deltagere i staben sikre et effektivt og velfungerende samarbejde. Dette indebærer, at politidirektøren: træffer beslutning om de nærmere praktiske forhold for stabens virksomhed, herunder placering og logistik m.v., tager initiativ til oprettelse af beredskabsstaben, leder møderne i staben, og gennem mødeledelsen skaber forudsætningerne for, at der bliver truffet de beslutninger, der er nødvendige for at sikre en koordineret og prioriteret anvendelse af de samlede ressourcer, forestår formidling af information til pressen og øvrige (under hensyntagen til sektoransvaret) på stabens vegne om stabens virksomhed, Orientering til andre myndigheder, herunder Rigspolitiet og den Nationale Operative Stab NOST tager ved indsatsens slutning initiativ til ophævelse af den lokale beredskabsstab og sammen med øvrige medlemmer af beredskabsstaben kontinuerligt forestår evalueringer og erfaringsopsamling. 5. Aktivering Beredskabsstaben i Østjyllands Politikreds, eller de i situationen nødvendige dele af den, aktiveres ved en alarmering iværksat af Politidirektøren, når der vurderes at være behov for en samlet koordinering. Enhver repræsentant af beredskabsstaben kan anmode Politidirektøren om at indkalde staben. Politidirektøren kan endvidere fra centralt hold blive anmodet om at indkalde Beredskabsstaben. Denne anmodning vil typisk komme fra Rigspolitiet eller den NOST, samt fra Beredskabsstyrelsen i relation til atomberedskabet etc.

26 Beredskabsplan Bilag nr. 3 Lokalberedskabsstab ved Østjyllands politi Ved beredskabsmæssige hændelser der berører flere politikredse, kan Rigspolitichefen efter omstændighederne i samråd med Forsvarskommandoen og Beredskabsstyrelsen udpege en politikreds som ansvarlig for løsningen eller samordningen af den politimæssige indsats. 6. Opgave Strategisk niveau Beredskabsstaben har ansvaret for udarbejdelse og fastlæggelse af en koordinerende strategi, der sikrer optimal anvendelse af de respektive ressourcer og kompetencer. Strategien skal fastlægge de overordnede rammer for en ensartet og sammenhængende udførelse af de pålagte opgaver, såvel administrativt og planlægningsmæssigt som operativt. I en operativ situation følger beredskabsstaben, inden for rammerne af de for staben fastlagte kompetenceforhold, situationens udvikling i forhold til den fastlagte strategi. Staben understøttes i den forbindelse af den operative stabsfunktion (KSN) og en sekretariatsfunktion under beredskabsstaben. Operativt niveau Det operative ansvar for opgavens løsning påhviler liniechefen for beredskabet i Østjyllands Politikreds (politiinspektøren). Til støtte for politiinspektøren oprettes Kommandostation (KSN). Det operationelle niveau skal således på foranledning af staben omsætte de strategiske beslutninger til operationel handling, herunder varetage den operationelle koordinering ved alle aktuelle indsatser i forbindelse med såvel varslede som uvarslede hændelser, og derigennem sikre en effektiv og koordineret anvendelse af de samlede ressourcer i forhold til indsatsens karakter og omfang. På lavere operativt niveau, typisk på et skadested, kan der oprettes KST (Kommandostade). KST er en fælles operativ ledelsesplatform for indsatsledelsen på et skadested (politiets koordinerende ledelse, redningsberedskabets tekniske ledelse og koordinerende læge KOOL. Se endvidere kap 6 i bilag 13, Retningslinier for indsatsledelse. 7. Beredskabniveauer Beredskabsstaben, opbygges trinvist og omfatter følgende tre TRIN: TRIN 1 Informationsberedskab Anvendes i situationer, hvor der er tale om en varslet hændelse, der kan indebære etablering af beredskabsstaben, således at berørte eksterne samarbejdspartnere varsles. TRIN 2 Stabsberedskab Anvendes i situationer, hvor der er tale om en varslet hændelse, der indebærer, at beredskabsstaben inden for en tidshorisont på ca. 2 timer kan få pålagt ansvaret for en opgaves løsning. TRIN 3 Operationsberedskab

27 Beredskabsplan Bilag nr. 3 Lokalberedskabsstab ved Østjyllands politi Anvendes i situationer, hvor der er tale om såvel varslede som uvarslede hændelser, der kræver umiddelbar indkaldelse af beredskabsstaben i Østjyllands Politikreds, herunder repræsentanter fra samarbejdspartnerne, til varetagelse af den koordinerende ledelsesopgave - tilpasset den aktuelle situation, jf kap 2. Beredskabsniveauerne iværksættes ved politidirektørens foranstaltning. 8. Pressen Informations-, medie- og pressefunktionen varetages af det strategiske og operative niveau og er forankret i Beredskabsstaben eller KSN. Funktionen varetages med udgangspunkt i en fælles pressepolitik og mediestrategi. Beredkabsstabens kompetence og ansvar i relation til presse- og informationsvirksomheden omhandler alene Beredskabsstabens virksomhed. 9. Sekretariatsfunktionen Politidirektøren er ansvarlig for oprettelse af en sekretariatsfunktion, der varetages af politikredsen. Sekretariatsfunktionen skal understøtte den samlede stabsorganisation, herunder varetagelsen af de administrative, planlægningsmæssige og operative opgaver, og dermed sikre: et effektivt samarbejde på tværs af myndighedsområder og virksomheder, registrering, sagsbehandling og arkivering af sager, udarbejde generelle og specifikke strategier, udarbejde og vedligeholde alle relevante plansæt til brug for operationel koordinering af konkrete indsatser og af uddannelses- og øvelsesvirksomheden, effektiv information og kommunikation, ajourføring af ressource- og objektdatabase, der udgør det operative dispositionsgrundlag for stabsfunktionens koordinerende opgave, logistik for stabsfunktionen, herunder indkaldelse til mødevirksomhed i koordinations- og planlægningsudvalget samt varetage sekretærfunktion i forbindelse hermed, indretning af stabs- og operationsrum (KSN) samt IT-understøttelse og kommunikationsmidler i øvrigt.

28 Beredskabsplan Bilag nr. 3 Lokalberedskabsstab ved Østjyllands politi Rigspolitiet Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen 1. februar 2007 Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v. 1. Indledning Politireformen, der træder i kraft den 1. januar 2007, indebærer bl.a. at den nuværende politiregionsordning ophæves, og at politiregionernes opgaver fremover som udgangspunkt vil skulle varetages af politikredsene. Ophævelsen af politiregionsordningen medfører, at de regionale koordinerende stabe på beredskabsområdet, som er oprettet i hver politiregion, ikke kan videreføres i deres nuværende form. Selv om der ikke er mulighed for at videreføre de regionale koordinerende stabe, er det naturligvis af afgørende betydning, at der sker en videreførelse af det arbejde, der hidtil har været udført i de regionale koordinerende stabe. Det er i den forbindelse afgørende, at den hidtidige stabsstruktur opretholdes, selv om stabsstrukturen nødvendigvis må indordnes de nye geografiske rammer, der er resultatet af politireformen. På denne baggrund er der truffet beslutning om, at stabsstrukturen forankres i de nye politikredse, således at der i hver enkelt politikreds oprettes en tværfaglig beredskabsstab. Hermed opnås også, at beredskabsstabene forankres hos den myndighed, der tillige har den koordinerende ledelse på skadesstedet i forbindelse med konkrete beredskabsindsatser, jf. bl.a. beredskabslovens 17, stk. 1.

29 Beredskabsplan Bilag nr. 3 Lokalberedskabsstab ved Østjyllands politi Beredskabsstaben vil som udgangspunkt have de samme opgaver, som de hidtidige regionale koordinerende stabe har haft, og vil således fungere som et forum for samarbejde og for koordineret anvendelse af samfundets ressourcer. Ved beredskabsmæssige hændelser, der berører flere politikredse, kan Rigspolitichefen - efter omstændighederne i samråd med Forsvarskommandoen og Beredskabsstyrelsen - udpege en politikreds som ansvarlig for løsningen eller samordningen af den politimæssige indsats. Beredskabsstaben i den pågældende politikreds vil i disse tilfælde blive den koordinerende beredskabsstab med deltagelse af bl.a. totalforsvarsregionerne og Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscentre. Totalforsvarsregionerne og Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscentre kan dog efter omstændighederne ligeledes træffe bestemmelse om at være repræsenteret ved en forbindelsesofficer i en eller flere af de øvrige beredskabsstabe, der måtte være aktiveret. I de tilfælde, hvor Rigspolitichefen træffer bestemmelse om, at Rigspolitiet er ansvarlig for samordningen af en politimæssig indsats, vil koordineringen af den samlede beredskabsmæssige indsats efter omstændighederne kunne ske via den nationale operative stab (NOST). Det forudsættes dog under alle omstændigheder, at der etableres et tæt samarbejde mellem beredskabsstabene i politikredsene og den nationale operative stab. Generelle spørgsmål vedrørende beredskabsstaben vil således løbende blive drøftet i stabsudvalget under den nationale operative stab med deltagelse af Rigspolitiet, Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnskommandoen med henblik på om nødvendigt at fastsætte supplerende retningslinier på området for bl.a. at sikre den fornødne enkelhed og ensartethed i beredskabstabenes virke. Et eksempel på hovedplan for stabens virke er medtaget som bilag til denne vejledning. Der er mellem Rigspolitiet, Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnskommandoen enighed om at revidere de nye stabsstrukturer i begyndelsen af Formålet med beredskabsstabene I hver politikreds etableres en bredt sammensat beredskabsstab med repræsentanter fra visse regionale og lokale beredskabsmyndigheder m.fl. til at varetage de koordinerende opgaver i forbindelse med større hændelser og begivenheder samt større ulykker og katastrofer. I disse beredskabsstabe, der etableres som et forum for samarbejde og for koordineret anvendelse af samfundets ressourcer i politikredsen, deltager hver enkelt myndighed med egen kompetence i overensstemmelse med princippet om sektoransvaret. Politidirektøren leder arbejdet i den lokale beredskabsstab. Stabene vil tillige være et relevant forum for samarbejde og koordination af beredskabsplanlægningen på områder, hvor flere myndigheder er involveret i opgaveløsningen i tilfælde af større ulykker og katastrofer m.v. Beredskabsstaben vil typisk træde sammen ved større ulykker og katastrofer m.v., hvor der er behov for tværgående koordination. Formålet med beredskabsstaben er - under hensyntagen til sektoransvaret - under ledelse af politidirektøren at etablere et planlægningsmæssigt og operativt samarbejde mellem myndigheder m.fl. med ansvar eller opgaver på beredskabsområdet med henblik på dels at kunne træffe beslutning om en koordineret og prioriteret anvendelse af de samlede ressourcer i til-

30 Beredskabsplan Bilag nr. 3 Lokalberedskabsstab ved Østjyllands politi fælde af større hændelser og begivenheder samt større ulykker og katastrofer, dels at sikre en samstemt og afpasset information til pressen og befolkningen m.fl. 3. Sammensætning af beredskabsstaben I beredskabsstaben indgår på lige fod repræsentanter for relevante civile myndigheder m.fl., herunder kommuner og regioner samt forsvaret. Staben er opdelt i et strategisk niveau, der - under ledelse af politidirektøren - yderligere består af chefen for Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscenter og chefen for totalforsvarsregionen samt disses nærmeste rådgivere. Til det strategiske niveau kan endvidere knyttes relevante chefer fra civile myndigheder, herunder kommuner og regioner afhængig af den konkrete situation. Endvidere består staben af et operativt niveau, der - under ledelse af en af politidirektøren udpeget ledende polititjenestemand - består af repræsentanter fra de relevante myndigheder m.fl. Beredskabsstaben bør efter behov mødes på chefniveau med henblik på at drøfte generelle beredskabsmæssige problemstillinger, herunder sikre gensidig faglig opdatering af det netværk, som er et bærende element i beredskabsstabene. 4. Opgaver Politidirektøren: Træffer beslutning om de praktiske forhold for stabens virksomhed. Tager initiativ til at aktivere staben. Leder møderne i staben og skaber gennem mødeledelsen forudsætninger for, at der bliver truffet de beslutninger, der er nødvendige for at sikre en koordineret og prioriteret anvendelse af de samlede ressourcer. På stabens vegne forestår formidling af information til pressen om stabens virksomhed. Forestår generel information til centrale myndigheder, jf. pkt. 6. Tager ved indsatsens slutning initiativ til deaktivering af staben. Forestår sammen med øvrige medlemmer evalueringer og erfaringsopsamling. De enkelte chefer m.fl. i beredskabsstaben udøver deres kompetence, som er tillagt dem i de til enhver tid gældende love og bestemmelser eller ved delegation, og iværksætter inden for eget ansvarsområde relevante foranstaltninger. 5. Aktivering af beredskabsstaben Beredskabsstaben træder sammen efter beslutning af politidirektøren, når der foreligger en situation som nævnt i pkt. 2, og der vurderes at være behov for en samlet koordinering. Enhver repræsentant i beredskabsstaben kan anmode politidirektøren om at indkalde staben. Endvidere kan politidirektøren fra centralt niveau blive anmodet om at indkalde beredskabsstaben. 6. Informationsopgaver

31 Beredskabsplan Bilag nr. 3 Lokalberedskabsstab ved Østjyllands politi Politidirektøren har som leder af beredskabsstaben til opgave at holde Rigspolitichefen og NOST orienteret om situationen i politikredsen efter de gældende instrukser samt at forestå formidlingen af informationer til pressen på stabens vegne. NOST videreformidler relevante oplysninger m.v. til Kriseberedskabsgruppen og centrale myndigheder. Der bør i hver politikreds være udarbejdet en plan for, hvorledes presse- og informationsopgavens varetages i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v. 7. Planlægning m.v. Som anført i beredskabslovens 24 og 25 påhviler det de sektoransvarlige myndigheder at foretage den fornødne beredskabsmæssige planlægning. Af beredskabslovens 24 fremgår, at de enkelte ministre hver inden for deres område skal planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, samt for at kunne yde støtte til forsvaret. Forsvarsministeren koordinerer planlægningen vedrørende den civile sektors beredskab og rådgiver myndighederne, ligesom forsvarsministeren gennemfører den del af planlægningen, der ikke påhviler andre myndigheder. Forsvarsministerens opgaver er delegeret til Beredskabsstyrelsen. Af beredskabslovens 25, stk. 1, fremgår, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab, og at planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde. Det fremgår ligeledes, at regionerne skal udarbejde en samlet plan for regionernes beredskab. Det fremgår endvidere af lovens 26 og 27, at forsvarsministeren fastsætter vejledende retningslinier for udarbejdelse af de kommunale og regionale planer, samt at de enkelte ministre hver inden for deres område fastsætter vejledende retningslinier for kommunernes og regionernes beredskabsplanlægning. Det er således de enkelte ministre, der inden for deres område har ansvaret for at sikre, at der udpeges repræsentanter til beredskabsstabene. Den udpegende myndighed kan fastsætte vilkår for repræsentantens virksomhed m.v. i beredskabsstabene, herunder om rapportering og beslutningskompetence. På nogle områder vil de pågældende repræsentanter have kompetence til at træffe beslutninger, mens repræsentanter på andre områder mere har karakter af rådgivere for beredskabsstaben. De pågældende repræsentanter skal medvirke til at skabe det bedst mulige informationsgrundlag for arbejdet i beredskabsstaben og forudsættes derfor at kunne bidrage aktivt med informationer m.v. fra den sektor, som de repræsenterer. 8. Øvelses- og kursusvirksomhed Den fælles øvelsesvirksomhed bør tage udgangspunkt i de lokale og regionale behov og aftaler.

32 Beredskabsplan Bilag nr. 3 Lokalberedskabsstab ved Østjyllands politi Øvelsesvirksomheden bør således ikke fastlægges gennem alment gældende detaljerede øvelsesdirektiver, idet samarbejdet er karakteriseret ved forskelle i myndighedssamarbejdet og i områdernes geografiske og demografiske forhold. Det er en væsentlig opgave for beredskabsstaben at drøfte behovet for øvelsesaktivitet. Der gennemføres i samarbejde mellem Rigspolitiet, Beredskabsstyrelsen, Forsvarskommandoen og Hjemmeværnskommandoen kurser for relevante beredskabsmyndigheder m.fl. Nærmere oplysning om kurserne kan fås ved henvendelse til Rigspolitiet, Beredskabsstyrelsen, Forsvarskommandoen eller Hjemmeværnskommandoen. 9. Økonomi Økonomiske forpligtelser, der knytter sig til opgavevaretagelsen på det beredskabsmæssige område, herunder til planlægning, efteruddannelse, øvelser, anskaffelser m.v., påhviler som hidtil de enkelte myndigheder i overensstemmelse med sektoransvaret. Politidirektøren afholder visse generelle udgifter til møder m.v. i beredskabsstaben. I øvrigt vil de centrale myndigheder, såfremt der er budgetmæssig hjemmel hertil, kunne afholde konkrete udgifter, f.eks. til øvelsesvirksomhed m.v.

33 Beredskabsplan Bilag nr. 4 Dagsordener for krisestaben Forslag til dagsordener til møder i krisestaben Dagsorden for 1. møde i krisestaben 1. Deltagere og referent 2. Situationen 3. Opgave 4. Udpegning af kriseleder, stabschef og presseansvarlig 5. Fastlæggelse af organisation (daglig organisation, skeletbemanding af staben eller fuld bemanding af staben) 6. Bemanding af staben (afgivelser og omfordeling) 7. Identifikation af relevante samarbejdspartnere 8. Særlige procedurer (modtagelse og fordeling af informationer, iværksættelse af rapportering fra decentrale enheder m.fl., økonomi, herunder bemyndigelser) 9. Status vedrørende tværgående stabe og andre krisestyringsfora 10. Krisekommunikation 11. Orientering og information af personale og borgere (evt fastlæggelse af pressemøde) 12. Erfaringsopsamling 13. Eventuelt 14. Opsummering af væsentlige beslutninger 15. Næste møde Dagsorden for efterfølgende møder i krisestaben Status og opdatering 1. Opdatering siden fordeling af seneste samlede situationsbillede 2. Nøgleopgaver Koordination og beslutning 3. Opgave 4. Opgave 5. Krisekommunikation Andet 6. Punkter til erfaringsopsamling 7. Eventuelt 8. Opsummering af væsentlige beslutninger 9. Næste møde

34 Beredskabsplan Bilag nr. 5 Øvelseskalender Forslag til øvelseskalender Øvelseskalender for krisestaben Dato Krisetype Formål Arrangør Deltagere fra egen organisation Deltagere fra andre organisationer Bemærkninger :

35 Bilag 6 Administrativ organisation pr Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt Direktionssekretariat Sekretariatschef Kim Bruun Nielsen Økonomidirektør Vakant Socialdirektør Kenneth Koed Nielsen Børne- og ungedirektør Finn Byrialsen Miljø- og teknikdirektør Anders Brinch Larsen Kultur- og udviklingsdirektør Peter Hjulmand Nielsen Økonomi- og lønafdeling økonomi- og lønchef Jørn Bo Jensen Socialafdeling Socialchef Margit T. Møller Undervisningsafdeling Undervisn.chef Finn Mikkelsen Sekretariat Sekretariatschef Mogens Caspersen Kultur- og udviklingsafdeling Kultur- og udviklingschef Helen Rosager HR-område Jobcenter Jobcenterchef Karen Skau Daginstitutionsafdeling Daginst.chef Hanne Nielsen Plan- og byggeafdeling Plan- og byggechef Hans C. Rasmussen Sundhedsafdeling Sundhedschef Pia Moldt IT-afdeling IT-chef Leif Raaby Pedersen Plejeafdeling Plejechef John Andreasen Børne- og familieafdeling Børne- og familiechef Leo Pedersen Trafik- og miljøafdeling Trafik- og miljøchef Lotta Sandsgaard

36 Beredskabsplan Bilag nr. 7 Status- og Situationsrapporter Blanketer til status- og situationsrapporter (SITREP og meldeblanket) Melding nr. - til : Dato : Kl. : 1. Fra (Skadestedsadresse/navn/forvaltning): 2. Tidspunkt for hændelsen: 3. Hvad er der sket? 4. Hvor er det sket? 5. Hvordan er situationen? 6. Hvad er der iværksat? 7. Udfærdigelsestidspunkt og godkendelse 8. Bemærkninger

37 Beredskabsplan Bilag nr. 8 Kommunens samlede situationsbillede Udfærdigelsestidspunkt: dag den. 20 kl. Godkendt af: Samlet situationsbillede til krisestaben 1. Situationen (kort beskrivelse om hvad der er sket): 2. faktuelle oplysninger : Dræbte: Sårede: Berørte: Materielle skader: 3. Hvor er hændelsen/-erne sket 4. Trusselsvurdering ( fastsættes og vurderes af efterretningstjenesterne) 5. Det generelle beredskabsniveau (jf. National Beredskabsplan) Dagligt beredskab / let forhøjet beredskab / forhøjet beredskab / markant forhøjet beredskab / fuldt etableret beredskab 6. Kommunens beredskabsniveau 7. Kommunens beredskabsforanstaltninger og tiltag 8. Kommunens ressourceanvendelse: Aktuelle ressourcer (personale og materiel) klar til umiddelbar indsættelse: Disponerede ressourcer (personale og materiel) indsat hvor: Reserver (personel og materiel) klargøringstid: 9. Hvordan kan situationen udvikle sig (vurdering): 10. Mediebilledet og krisekommunikation: 11. Kort og illustrationer De aktuelle punkter kan udfyldes efter behov.

38 Beredskabsplan Bilag nr. 9 Ressourceoversigt mandskab, materiel og varer Personel ressourceoversigt nr. Dato : Kl. : Enhed og heraf Udvalgte afdelinger Kommunalstaben Total antal Leder ( L) Øvrige (Ø) Afsat i krisestab og krisestabens sekretariat Aktuel bemanding Reserve (kan tilkaldes) Bemærkninger (fx tilkaldelsestid) Voksen og pleje Børn og unge Kultur og udvikling Miljø og teknik Redningsberedskabet Frivillige Spildevand og affald Vej og Park Ressourceoversigt for materiel og varer Enhed og heraf Udvalgte afdelinger Kommunalstaben Art af materiel eller vare Antal materiel og varer til rådighed I brug Disponibel mangel Bemærkninger (fx udløbstid for materiel eller varer. Evt forslag til hvor der kan anskaffes mere Voksen og pleje Børn og unge Kultur og udvikling Miljø og teknik Redningsbered-

39 skabet Beredskabsplan Bilag nr. 9 Ressourceoversigt mandskab, materiel og varer Frivillige Spildevand og affald Vej og Park

40 Beredskabsplan Bilag nr. 10 Logbogsskabelon Krisestaben Logbog Hændelse : Dato / Tidspunkt Bemærkninger : (oplysninger/ordrer/notater m.m.) Logbogsfører

41 Beredskabsplan Bilag nr. 11 Trusselsniveauer og Beredskabsmeddelslser jf. National beredskabsplan Uddrag fra den NATIONALE BEREDSKABSPLAN (Beredskabschefen har udgave af den nationale beredskabsplan) Trusselsvurderinger og trusselsniveauer Ved udarbejdelse af trusselsvurderinger, hvor der fastsættes trusselniveau, tages der udgangspunkt i følgende fem niveauer og definitioner: TRUSSELSNIVEAU DEFINITIONER Ingen trussel Der er ingen indikationer på en trussel. Der er ikke erkendt kapacitet eller hensigt. Angreb/skadevoldende aktivitet er usandsynlig. Lav trussel Der er en potentiel trussel. Der er en begrænset kapacitet og/eller hensigt. Angreb/skadevoldende aktivitet er ikke sandsynlig. Middel trussel Der er en generel trussel. Der er kapacitet og/eller hensigt og mulig planlægning. Angreb/skadevoldende aktivitet er mindre sandsynlig. Høj trussel Der er en erkendt trussel. Der er kapacitet, hensigt og planlægning. Angreb/skadevoldende aktivitet er sandsynlig. Meget høj trussel Der er en specifik trussel. Der er kapacitet, hensigt, planlægning og mulig iværksættelse. Angreb/skadevoldende aktivitet er meget sandsynlig. Følgende begreber dækker over flere variabler, der i fornødent omfang inddrages i hver enkelt trusselsvurdering: Kapacitet: Midler (personel, teknik, materiel, økonomi) og evne (uddannelse, færdigheder, organisation/struktur/disciplin). Hensigt: Vilje, ideologi, historik, motiv og intention. Planlægning: Tid, sted, mål, rekognoscering, klargøring og deployering.

42 Beredskabsplan Bilag nr. 11 Trusselsniveauer og Beredskabsmeddelslser jf. National beredskabsplan Iværksættelse: Udførelse beordret, påbegyndt eller umiddelbart forestående. Trusselsvurderingen udsendes straks ved efterretningstjenesternes foranstaltning til regeringens krisestyringsorganisation, NOST og relevante myndigheder (afhængig af det konkrete indhold). Forsvarets Efterretningstjeneste fastsætter trusselsniveauet for Forsvarsministeriets myndigheder, samt giver anbefaling om iværksættelse af beredskab og beredskabsforanstaltninger, jf. pkt. 1. Nationale beredskabsniveauer og beredskabsforanstaltninger Beredskabsniveauer Trusselsvurdering og trusselsniveau indgår sammen med bl.a. vurdering af sårbarhed og risici i grundlaget for fastsættelse af beredskabsniveau. Ændring i trusselsvurdering og i trusselsniveau vil som udgangspunkt lede til en konkret vurdering af, hvorvidt dette bør medføre en ændring i beredskabsniveau og til anbefalinger af beredskabsforanstaltninger. Beredskabet er inddelt i fem niveauer, hvoraf det daglige beredskab er første niveau: Dagligt beredskab Let forhøjet beredskab Forhøjet beredskab Markant forhøjet beredskab Fuldt etableret beredskab Sektorer kan med fordel anvende samme opbygning i egne sektorplaner og anden planlægning. Implementering i de berørte sektorer Formålet med de enkelte beredskabsniveauer er at beskrive hovedforanstaltningerne inden for de enkelte beredskabsniveauer. Der er nedenfor eksempler på overordnede foranstaltninger, der kan iværksættes, når det anførte beredskabsniveau besluttes. Beredskabet i de enkelte sektorer kan være forskelligt alt efter den sikkerhedsmæssige trussels art og omfang. Trusselsvurderingen, beredskabsniveauet og anbefalede beredskabsforanstaltninger danner grundlag for sektormyndighedernes beslutning om, hvilke konkrete foranstaltninger sektoren implementerer i den aktuelle situation. Foranstaltningerne er i denne sammenhæng vejledende, og deres relevans bør vurderes af sektormyndighederne i forhold til trusselsvurderingen samt al anden information, som sektormyndigheden har kendskab til om sektorens situation, dens sårbarheder osv. Nationalt beredskabsniveau Dagligt beredskab Alle myndigheder gennemfører de fornødne planlægningsmæssige arbejder, herunder udarbejder beredskabsplaner for den pågældende sektor, der sikrer, at myndigheden kan løse pålagte opgaver under situationer med forøget beredskab.

43 Beredskabsplan Bilag nr. 11 Trusselsniveauer og Beredskabsmeddelslser jf. National beredskabsplan Nationalt beredskabsniveau Let forhøjet beredskab Udpegede personer i relevante myndigheder gennemgår aktuelle planer, og der iværksættes eventuelt fornyet planlægning vedrørende den aktuelle situation. Relevante myndigheder udveksler opdaterede planer og planlagte reaktionergennemgås. Nationalt beredskabsniveau Forhøjet beredskab Ledelsen i alle relevante myndigheder og nøglefunktioner informeres om den aktuelle situation. De grundlæggende procedurer i forbindelse med en eventuel beredskabsforøgelse gennemgås. Der etableres chefvagt (eventuelt på tilkald) og øvrige planlagte vagtordninger. Nationalt beredskabsniveau Markant forhøjet beredskab Ledelse og nøglepersoner i relevante myndigheder indkaldes og iværksætterforanstaltninger, der kan afværge eller begrænse omfanget af skader som følge af den aktuelle situation. Der indkaldes de fornødne indsatsstyrker. Der træffes beslutning om, hvorledes den samlede indsats skal gennemføres, herunder koordinationen mellem de involverede myndigheder. Nationalt beredskabsniveau Fuldt etableret beredskab Samtlige foranstaltninger, der kan afværge eller begrænse omfanget af skader som følge af den aktuelle situation iværksættes.

44 Beredskabsplan Bilag nr. 11 Trusselsniveauer og Beredskabsmeddelslser jf. National beredskabsplan Tillæg til den nationale beredskabsplan - Aftale om fremgangsmåden ved udsendelse af beredskabsmeddelelser (varslingsaftalen) med allonge af 6. marts 2007 Denne aftale er indgået i henhold til 2 i bekendtgørelse nr. 164 af 16. marts 2005 om DR s, TV 2/DANMARK A/S' og de regionale TV 2-virksomheders forpligtelse til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning (beredskabsmeddelelser). Aftaleparterne er DR, TV 2/DANMARK A/S, Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen på vegne af de myndigheder, der er nævnt i bekendtgørelsens 1. Beredskabsmeddelelser Ved en beredskabsmeddelelse forstås, jf. bekendtgørelsens 1, stk. 2, en meddelelse, der angår en akut situation af livstruende karakter for et større antal mennesker. Kommunale og regionale ikke-statslige myndigheder kontakter den lokale politimester, hvortil beredskabsmeddelelsens ordlyd, jf. ovenfor, dikteres, faxes eller sendes som . Politimesteren foretager den fornødne kontrol, inden beredskabsmeddelelsen videreformidles. Hvordan udsendes beredskabsmeddelelser DR udsender beredskabsmeddelelser til offentligheden på samtlige kanaler i sendetiden. TV 2/DANMARK A/S udsender ligeledes beredskabsmeddelelser i sendetiden. De regionale TV 2-virksomheder udsender beredskabsmeddelelser i den sendetid, som TV 2/DANMARK A/S skal stille til rådighed for regional udsendelse af de regionale TV 2-virksomheders programmer. Beredskabsmeddelelser bringes i DR's tekst-tv og TV 2's tekst-tv. Beredskabsmeddelelser bringes på og de regionale TV 2-virksomheders eventuelle hjemmesider. Beredskabsmeddelelser gengives ordret og så hurtigt som muligt. Beredskabsmeddelelser indledes og afsluttes med en angivelse af, at der er tale om en beredskabsmeddelelse, og hvilken myndighed, der har udsendt meddelelsen. Beredskabsmeddelelser genudsendes i overensstemmelse med anmodningen fra udstederen.

45 Beredskabsplan Bilag nr. 12 Retningslinjer for indsatsledelse Retningslinjer for indsatsledelse Kan se på følgende link : Findes i bogform hos beredkabschef, viceberedskabschef og indsatsledere.

46 Bilag nr. 13 Beredskabsplan Informationsteknik og - tips Informationsteknik og informationstips

47 Bilag nr. 13 Beredskabsplan Informationsteknik og - tips Informationsteknik og - tips Reagér hurtigt: Undgå at skabe et nyhedstomrum, som kan blive fyldt ud af rygter og spekulationer. Fordelene ved en hurtig reaktion vil være større end risikoen for fejl. Tal med én stemme: Informationer bør være sammenhængende, entydige og koordinerede, så de ikke bidrager til unødig forvirring og usikkerhed. Informationsmetode: Informationen bør være skriftlig (eller på f.eks. radio og web, afhængig af situationen) og direkte til alle berørte husstande. En evt. pjece eller folder kan hurtig udarbejdes og trykkes af indkaldt personale, ligesom man hurtigt kan lægge informationer på Vær åben og ærlig: Vær tilgængelig for medierne, vær villig til at give informationer, og vær ærlig, både om det I ved og ikke ved. Ukorrekte informationer undergraver troværdigheden og medvirker til at forværre krisen. Udtryk sympati med de direkte berørte personer: Kriser betyder, at en række personer vil være påvirket fysisk, psykisk eller økonomisk. Sympati viser, at I bekymrer jer om dem. Giv instruerende information:

48 Bilag nr. 13 Beredskabsplan Informationsteknik og - tips Borgerne har et akut behov for at vide, hvordan krisen kan påvirke dem. Derfor har de behov for information om faktuelle forhold om krisen, og om hvad de skal gøre for at beskytte sig selv samt om, hvad myndighederne gør. Informationens indhold: Så meget og præcist som muligt. Kun 100 % verificerede oplysninger. Troværdige og målrettede. Åbne og ud fra en reel vurdering. Rettidig og let forståeligt. Udsendes via flere kommunikationskanaler. Afgrænsning af berørt område: Nøjagtig afgrænsning med by, vej og husnummer. Indtegn evt. område på kortudsnit. Start hellere med lidt for stort område og frikend så områder hurtigst muligt. Forholdsregler: Der skal stå de forholdsregler borgerne skal indordne sig efter såsom kogning af drikkevand, Selvforanstaltning af nødbelysning, varme, mad etc. Nødforsyning: Hvor? Hvornår? Skal der medbringes eget materiel til hjemtransport af nødforsyning? Yderligere oplysninger: Opgiv evt. kontakt telefonnummer (og træffetid). Opgiv evt. hjemmeside adresse med yderligere information. Oplys om muligt hvor længe situation forventes at vare. Oplys hvornår der udsendes nye oplysninger.

49 Bilag nr. 13 Beredskabsplan Informationsteknik og - tips Informationsmetode Primær: Brev el. pjece direkte til berørte borgere. Informationer på Østjyllands radio / Radioavisen / lokalradioerne i nærområdet. Beredskabsstyrelsens hjemmeside evt. Evt. forsyningsvirksomheds hjemmeside Lokale opslag i supermarkeder, skoler m.v., e.v.t. højttalervogn TV2 Østjylland. Sekundær: Århus Stiftstidende Midtjyllands avis Se : Bilag.nr 1 Intern kontakt og telefonliste Nyttige telefonnumre:

50 Beredskabsplan Bilag nr. 14 Kriseinformation