D e t B l i d e T r y k

Transkript

1 Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter D e t B l i d e T r y k Juni 2009 Årgang 10 NR. 2 Indholdsfortegnelse Bestyrelse og udvalg kontaktoplysninger Lederen Artikel fra Politiken 13. februar Svar på artikel af den 13. februar Kalender 2009/ Hilsen fra Leif Sachmann Nyt bogføringssystem Medlemsmøde i Vejle Artikel fra Familie Journalen maj Foreningsbutikken Nyt om medlemmer Fordeling af medlemmer Velkommen til den elektroniske udgave af Det Blide Tryk For at forstørre eller formindske læsemulighederne skal du: Højreklikke og vælge zoom in eller zoom out Måske er du nødt til også at vælge show all, hvis hele bladet ikke vises korrekt.

2 Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter Bestyrelsen Formand Thorkild Sørensen Græstedvej Helsinge Tlf: Næstformand Lars Henrik Lundsgaard Glentevej Odense C Tlf: naestformand@kstforeningen.dk Sekretær Anne Mette Godtfred-Hansen Skovkanten Hundested Tlf: gotfred-hansen@mail.dk Kasserer Leif Sachmann Dansvej 8, Drøsselbjerg 4200 Slagelse Mobil: Kasserer@kstforeningen.dk Bestyrelsesmedlem Lisbeth Aagaard Kastrupvej 54, Haraldsted 4100 Ringsted Tlf lisbeth@klinikaagaard.dk Suppleanter bestyrelsen Aase Barlebo Dorte Sørensen Etisk råd Karin Jensen Holtumvej Vejle Tlf karinshelseklinik@mail.dk Esben Jørgensen Poul La Cours Vej 17 1.tv Skanderborg Tlf etiskraad2@kstforeningen.dk Side 3 Nummer Det Blide Tryk Tyge Knudsen Orla Lehmanns Allé 7, Århus C Tlf tyge@privat.dk Bladudvalg Fagligt stof Lars Henrik Lundsgaard Glentevej Odense C Tlf.: naestformand@kstforeningen.dk RAB-udvalg Lisbeth Aagaard Kastrupvej 54, Haraldsted 4100 Ringsted Tlf Lisbeth@klinikaagaard.dk Anne Mette Gotfred-Hansen Skovkanten Hundested Tlf gotfred-hansen@mail.dk Aase Barlebo Æblehaven Hundested Mobil: Thorkild Sørensen Græstedvej Helsinge Tlf Formand@kstforeningen.dk Dorte Sørensen Vesterbrogade 24 B, st 8000 Århus C info@guldenglen.dk Redaktørens note: Vil du gerne annoncere i Det Blide Tryk så kontakt Leif Sachmann. Husk at alle bidrag til bladet er velkomne. Med venlig hilsen, Lars Henrik Lundsgaard Lederen Endnu en veloverstået generalforsamling, som blev afholdt lørdag den 7. marts 2009 på Lokalhistorisk Arkiv i Odense, med efterfølgende spisning på China Wok House. Den nye bestyrelse består af: Formand Thorkild Sørensen (genvalgt) Næstformand Lars Henrik Lundsgaard (genvalgt) Sekretær Anne Mette Gotfred Kasserer Leif Sachmann Bestyrelsesmedlem Lisbeth Aagaard (genvalgt) Suppleant Aase Barlebo (nyvalgt) Suppleant Dorte Sørensen (nyvalgt) Det nye Etiske råd består af: Esben Loui Jørgensen (nyvalgt) Tyge Knudsen (genvalgt) Karin Jensen Suppleant Lisbeth Kristensen Lars Kjeldal var på valg, men ønskede ikke genvalg. Umiddelbart efter generalforsamlingen modtog vi Sundhedsstyrelsens godkendelse til at RAB registrere vore medlemmer. Helt fantastisk! På bestyrelsesmødet den 21. marts 2009 besluttede vi, at Uddannelsesudvalget som havde arbejdet med ansøgningen til Sundhedsstyrelsen, skulle arbejde videre under navnet RAB gruppen med alle de praktiske opgaver i forbindelse med medlemmernes ansøgning og foreningens registrering af medlemmerne. RAB gruppen består af: Thorkild Sørensen Anne Mette Gotfred Lisbeth Aagaard Aase Barlebo Dorte Sørensen Det er gruppens bestræbelse, at der snarest foreligger et materiale som kan danne baggrund for, at ansøge om retten til at kalde sig Registreret Alternativ Behandler inden for Kranio-Sakral Terapi. RAB gruppen holder sit næste møde den 21. juni 2009, og det er vores håb, at det til den tid vil være muligt at tage fat på behandlingen af de første ansøgninger. I 2010 vil generalforsamlingen blive afholdt en uge senere af hensyn til foreningens mulighed for at deltage i en livsstils/sundhedsmesse i Århus. Bestyrelsens forslag til ny hjemmesideudbyder blev vedtaget på generalforsamlingen efter Webmaster Jørgen G Hansens detaljerede gennemgang af tankerne omkring den nye hjemmeside. Alt er endnu ikke på plads men der arbejdes på sagen og yderligere information vil blive givet. Fra Forskningsfonden i Foreningen af Kranio- Sakral Terapeuter er der den 16. april 2009 bevilget ,- kr. til gennemførelse af et projekt med titlen: Kraniets bevægelighed målt med servomekanisme Serebospinalvædskens pulsering og trykforøgelse i subaraknuidrummet Projektet er ansøgt af Karl Christian Meulengracht og foregår på Syddansk Universitets Center i samarbejde med Robocluster ved Mærsk Mc Kinney Møller Instituttet i Odense. Vi glæder os til at følge dette meget spændende projekt. I ønskes en rigtig god sommer. Med venlig hilsen Formanden Side 4 Nummer Det Blide Tryk

3 Profession: Plattenslager At arbejde som alternativ behandler er hårdt, dårligt lønnet, pinligt og helt fantastisk. Efter ti år som kraniosakralterapeut gør den tidligere tv-journalist Lars Henrik Lundsgaard status. Jeg er en person, der foreløbig har taget ti år i hver branche. Præcis ti år efter jeg var startet i lære som kok, begyndte jeg på Journalisthøjskolen, og præcis ti år senere igen tog jeg mit første kursus i kraniosakralterapi. Dette er nu ved at være ti år siden, og tanken melder sig, om det er tid at rykke igen. Det er der argumenter for, da det bestemt ikke altid er en dans på roser at være alternativ behandler. Men der er også mange imod. Hvor jeg i årene som kok og tvjournalist nød respekt og interesse, når jeg fortalte, hvad jeg lavede, gør min nuværende profession ofte folk, jeg møder i socialt lag, lidt forlegne. For at det ikke skal blive alt for pinligt, har jeg lært at skynde mig at nævne, at jeg også er journalist, idet en alternativ behandler jo bare er en plattenslager, der ikke gider tage en rigtig uddannelse eller ikke kan finde ud af at passe et rigtigt job. En professionel fupmager. En skruppelløs psykopat, der kigger desperate stakler dybt i øjnene, rører lidt ved dem eller hælder et eller andet i bedste fald uskadeligt planteudtræk i dem, får dem til at tro at han virkelig kan hjælpe dem og franarrer dem så deres penge. Og skulle nogen mod alle odds synes, at behandlingen virker, er det ønsketænkning, placeboeffekt eller en bedring, som under alle omstændigheder ville være indtruffet. Den holdning havde jeg nok også selv, før jeg fik den indsigt, jeg har dag. I slutningen af 90 erne var jeg som journalist i DR-TV med til at tilrettelægge en række programmer om alternativ medicin. I den sammenhæng blev jeg overrasket over, hvor seriøse og tilsyneladende dygtige mange af de behandlere, jeg mødte, var. Da jeg blev tilbudt en behandling hos en kraniosakralterapeut, takkede jeg ja og oplevede en overvældende spontan smertelindrende effekt af hendes blide og behagelige tryk og stræk omkring rygsøjle, nakke og hoved. Min daværende kone var ofte plaget af hovedpine og slemme spændinger i nakke og skuldre. Hun bad mig ofte massere de ømme muskler, men det havde højst en kort varig effekt. Så for at kunne lindre lidt på hendes tilstand, besluttede jeg mig for selv at lære kraniosakralterapi. Bare til husbehov. Helt fra starten opnåede jeg gode resultater hos dem, jeg behandlede, og jeg fik snart lyst til at åbne en klinik. For at få et fundament inden for sundhed, tog jeg bl.a. zoneterapeutuddannelsen, der inkluderer anatomi, fysiologi og sygdomslære på sygeplejerskeniveau. Efterhånden kunne jeg drosle journalistikken ned og har nu en årrække ernæret mig ved at give behandlinger, der ikke findes anerkendt videnskabelig bevis for effekten af. Men den manglende dokumentation kan ikke holde folk væk, hvis de har ondt. De får typisk kendskab til mig via familie, venner eller kolleger, som har været hos mig. Det er min overbevisning, at man ikke kan få nok kunder uden disse mund-til-øreanbefalinger Så hvis jeg ikke havde hjulpet en betragtelig del af mine klienter af med deres problemer, ville jeg ikke jeg ikke have kunnet nå til at kunne leve af det, jeg gør. De allerfleste af mine klienter prøver alternativ behandling for første gang hos mig. De tilhører alle dele af samfundet og har typisk betydelige gener og et længere forløb i det etablerede sundhedssystem bag sig. De er bevidste om, at vi alle sammen over skatten har finansieret et system til yde hjælp ved behov, men dette har måttet give op eller kan kun tilbyde dem symptomdæmpende behandling. Dette udelukker efter min mening at tale om placeboeffekt i forbindelse med mine behandlinger. Hvis den var i spil, havde den nok indfundet sig i forbindelse med lægens, speciallægens, fysioterapeutens eller kiropraktorens behandling. Og hvis bedringen var kommet under alle omstændigheder, er det pudsigt, at den så ofte indtræffer umiddelbart efter behandling hos mig. Men om der til en vis grad er tale om ønsketænkning hos klienterne, kan jeg ikke udelukke. Det forekommer dog usandsynligt, at mine klienter, som tæller sygeplejersker, revisorer, advokater, ingeniører, lærere og enkelte læger skulle gå og ønske, at det eneste sted, de kan få hjælp, er hos en eller anden heksedoktor, som kræver rundhåndet betaling med deres beskattede penge. Hvor stort behovet er for alternativ behandling tilsyneladende er, kan man få et fingerpeg om hos en af mine kraniosakralterapeutkolleger, som fik over 4000 henvendelser på baggrund af en omtale i Politikens Lørdagsliv. En undersøgelse har vist at 40 % af Danmarks befolkning har opsøgt en zoneterapeut, men da vi ikke har lægevidenskabens blå stempel, er vi ikke desto mindre udelukket fra det gode selskab i sundhedsdebatten. Det spørgsmål, der melder sig, er naturligvis: Hvis en alternativ behandlingsform er effektiv, hvorfor får man det så ikke bare videnskabelig bevist? Til dette kommer vi som regel med en lang søforklaring, som ikke altid holder i byretten. Men i hvert fald forholder det sig sådan, er det ikke er nemt at finde nogen, der har interesse i betale for sådanne undersøgelser. Videns- og Informationscenter for alternativ Behandling (Vifab) i Århus har ganske vist ca. halvanden million kroner årligt til studier af denne art, men de rækker selvsagt ikke langt. Side 5 Nummer Det Blide Tryk Side 6 Nummer Det Blide Tryk

4 Hertil kommer, at man ikke kan lave de i al sundhedsforskning dominerende dobbeltblindede lodtrækningsforsøg på alternativ behandling og da to behandlinger aldrig er ens, er det meget svært at udforme et andet brugbart forskningsdesign. Nogle har astma af en grund, nogle har det af en anden. Som Politikens læsere måske kan huske, gennemførte zoneterapeut Ove Bonnesen i på Rigshospitalets lungeafdeling en undersøgelse af om zoneterapi havde effekt på astma. Dette forsøg, som Politi ken fulgte undervejs, viste med al ønskelig tydelighed, hvor svært det er at mødes. Efter et langt uklædeligt forløb blev den officielle konklusion på dette forsøg, hvor et betragteligt antal af de kronisk syge del tagere blev raske, at zoneterapi ikke virker mod astma offentliggjort på en medicinalfirmabetalt lægekongres. Forsøget blev, mens det stod på, kaldt historisk. Det er det også. Det vil længe fremover skræmme alternative behandlere fra at indlade sig med læger, der kunne have en interesse i ikke at få ændret på deres hidtidige praksis. I lægevidenskaben har man et begreb, der hedder erfaringsevidens. Det betyder, at man ikke kan forklare, hvorfor en given behandling virker, men man giver den alligevel, fordi den gør. Ligesom en meget stor del af den godkendte medicin virker af ukendt årsag. Dette er en erkendelse af, at vi ikke nødvendigvis kan forklare alt videnskabeligt. Det betyder efter min mening ikke, at vi ikke skal forsøge at finde en forklaring på alternative behandlingsformers virkning, men man kunne godt strække sin velvilje over for udokumenterede behandlinger lidt i vores retning. Det er glædeligt, at akupunktur på trods af indædt modstand i de højeste lægekredse har vundet indpas hos jordemødre og hos mange praktiserende læger, da det er en af de mest alternative af alle alternative behandlingsformer. Enkelte akupunkturpunkter falder ganske vist overens med nervebaner, men hovedparten af punkterne virker gennem det upåviselige meridiansystem. At kineserne har hyldekilometre af beskrivelse af effekten af akupunktur efter minimum 5000 års praksis imponerer desværre ikke de mest hårdnakkede tilhængere af vestlig og helst dansk videnskabelig dokumentation. Både kraniosakralterapi og zoneterapi, som er de behandlingsformer, jeg kender bedst, er specifikke. I kraniosakralterapi benyttes et system af lette og respektfulde tryk og stræk for at forløse spændingstilstande, som hæmmer aktiviteten i centralnervesystemet eller i bl.a. muskel- og bindevæv. I zoneterapi anvendes primært tryk på de mange nerveender under fødderne til at stimulere aktiviteten i bl.a. organer og muskler. Jeg kan altid redegøre for sammenhængen mellem klientens symptomer og mit valg af fremgangsmåde. Og efter tusindvis af behandlinger kan jeg tydeligt mærke, hvad jeg har med at gøre. Det påvirker mig naturligvis at være udsat for latterliggørelse og at være uden for det gode selskab. Og selvfølgelig er det hårdt at høre min 14-årige søn sige, at han ikke tør fortælle sine klassekammerater, hvad hans far laver. Men jeg har så mange fantastiske oplevelser af at have hjulpet min klienter, at jeg nok trods alt skal overleve. Pudsigt nok er min egen praktiserende læge blandt dem, der har bekræftet mig i, at jeg har truffet et godt valg. Jeg har kendt ham, fra jeg var barn, holder meget af ham og har stor respekt for ham. Der går som regel en række år imellem vi ses, og på et tidspunkt, hvor der var gået længe, spurgte han, om jeg stadig var tvjournalist. Det føltes ligesom at blive taget med fingrene i kagedåsen, men jeg mandede mig da op og fik fortalt, at jeg var blevet kraniosakralterapeut. Det er godt, sagde han, det er det eneste, der virker mod migræne. Netop migræne og spændingshovedpine på grund af overbelastning i nakke og skuldre er der mange, der henvender sig til mig med. Og overordnet er det spændinger, der smerter eller hæmmer kropsfunktioner, jeg arbejder med hos folk. Hos nogle er problemerne opstået ved forkert brug af kroppen hos andre ved fald eller ulykker, og hos mange især børn og unge er lidelser som utrøstelighed, hovedpine, koncentrationsbesvær og hyperaktivitet forårsaget af en hård medfart ved fødslen. Især er kejsersnitfødsler storleverandør af kunder. I et stort antal tilfælde har mine klienter meldt tilbage, at deres læge eller anden behandler i det etablerede sundhedssystem har været overrasket over den effekt, min behandling har haft hos dem eller deres børn. Men ikke en eneste gang har nogen kontaktet mig for at spørge, hvad jeg har gjort. Ikke en eneste har været nysgerrig. End ikke den kiropraktor, som uden effekt havde knækket det samme sted 78 gange på en toårig tilsyneladende spastisk lammet pige, som blev normalfungerende af 1 behandling hos mig. Og helt grotesk bliver berøringsangsten over for sådan en som mig i en historie som den følgende. En 40-årig kok havde fra han var barn haft den lidelse, at hans ene ben var længere end det andet. Da han var 12 var det så slemt, at han for at blive rettet op måtte have en specialfremstilet ortopædisk sko til sin højre fod. En ordentlig klods, der fik ham til at ligne Frankensteins monster. Hele sin ungdom måtte han acceptere, at han var handicappet med de gener, det nu første med sig socialt. Og i øvrigt havde han konstant ondt i ryggen. I ramme alvor havde han diskuteret med lægerne, om han skulle gennemgå en operation, hvor man tog et stykke af det andet ben. År ud og år ind nye monstersko år ud og år ind ondt i ryggen. Som så mange andre med uens benlængde, jeg har behandlet, havde denne kok en spænding i den dybtliggende muskulatur i bækkenet. I løbet af 45 minutters behandling var hans ben lige lange og jeg kunne sende ham hjem i et par af mine gamle sandaler. Han har siden været til undersøgelse hos de samme specialister, der hele hans liv har insisteret på, at han var vanskabt og var tvunget til at gå i rasende dyre invalidesko og have ondt i ryggen. Han har kunnet fortælle dem, at det altså ikke var ved Jomfru Marias mellemkomst, at han blev rettet ud, men at det bare var en mand, der trykkede nogle bestemte steder. Men det har ikke fået nogen i det system til at spørge mig, hvilken teknik, man benytter til den opgave. Dagligt at have denne type succesoplevelser og samtidig føle sig som en spedalsk i forhold til det gode selskab er et skisma. I de første ti år har jeg haft pionerens energi og har syntes det på sin vis var sjov at spare folk for lidelser og samfundet for store beløb til medicin og specialindsats. Det er ikke så sjov længere. Hvis jeg skal blive ti år mere i denne branche, skal det være fordi, det også kan udvikle sig til en metier, jeg endog kan diskutere med min kærestes lægevenner. Det er der spæde tegn på, at det kan blive. Vi uddannede zoneterapeuter har netop fået medlemmerne af sygeforsikringen Danmarks godkendelse til tilskud til behandling og der er for nylig herhjemme blevet søsat et projekt til 15 millioner til at undersøge, om det er muligt at udarbejde forskningsdesign, der kan bruges til at vurdere effekten af andre behandlingsmetoder end kemisk medicin. Så jeg tror, jeg vover det ene øje. Om ti år er det måske nogle helt andre, der bliver kaldt plattenslagere. Lars Henrik Lundsgaard er Registreret Alternativ Behandler. Side 7 Nummer Det Blide Tryk Side 8 Nummer Det Blide Tryk

5 Alternative behandlere og god tro I junglen af alternative behandlingstilbud bør patienten nok tænke på, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det nok forkert. Sygdom og kur Michael Langemark Speciallæge i neurologi Den alternative behandler Lars Henrik Lundsgaard giver i Kroniken udtryk for manglende anerkendelse af hans profession. Men kronikøren forsømmer desværre, at tage stilling til nogle helt centrale problemer i forholdet mellem det etablerede, evidensbaserede behandlersystem og det alternative. Man kan have alt mulig respekt for de patienter, som opsøger alternative behandlere, når de ikke synes, at det etablerede system kan hjælpe dem, og man kan have respekt for de alternative behandlere, som hjælper folk af et ærligt hjerte. Men derfra er der langt til at forkaste resultaterne af videnskabelig dokumentation og kaste ressourcer i udokumenteret behandling. Den etablerede behandlerverden er udmærket klar over, at der kan findes behandlinger, som ikke er taget i brug grundet manglende dokumentation. Men erfaringen har vist, at man fejlagtigt kan lulle sig ind i en overbevisning om at det, man gør, er det rette. I gamle dage var åreladning en udbredt behandlingsmetode, som blev udført af datidens læger, inden der for alvor var tale om alternativ og ikke alternativ medicin. Behandlingen var dødbringende til de mange patienter, der led af blodtab eller blodmangel (men kunne være gavnlig til nogle få andre). Ingen turde stille spørgsmål til behandlingen, fordi den var anerkendt. Det helt centrale i problemstillingen er, at man ikke kan konkludere, at en behandling har haft gavnlig effekt, bare fordi patienten får det bedre. Det kræver forståelse for sygdommens naturhistorie, og det kræver en grad af ydmyghed. I eksemplet med åreladningerne var mange af patienterne robuste unge soldater med krigsskader, og de kom sig godt trods behandlingen, men blev fejlfortolket som behandlingssucceser. Begrebet spontanforløb er også essentielt for forståelsen af behovet for at bruge placebo i undersøgelse af ny behandlinger. Der er her tale om behovet for at have et sammenligningsgrundlag, som gør, at man utvetydigt kan afgøre, om et behandlingstiltag har den ønskede gavnlige effekt og vel at mærke ikke har nogen negativ effekteller rettere vurdere samlede positive og negative effekter. Hvis en behandling bevisligt er virkningsløs i forhold til placebobehandlingen, bør den selvsagt ikke indføres og dermed stjæle ressourcer fra noget bedre. Når man undersøger en ny medicinsk behandling, er placebobehandlingen typisk saltvand eller kalktabletter. Man kan spørge sig selv, hvorfor man ikke bare kan sammenligne en gruppe patienter, der får den aktive behandling med en gruppe, som man bare følger på. Imidlertid er der en klar og målbar tendens til, at resultaterne bliver mere positive, jo mere aktivt, der bliver gjort, således virker indsprøjtninger af saltvand bedre end kalktabletter og røde kalktabletter virker bedre end gule. Og det er ikke, fordi de involverede patienter er plattenslagere på nogen måde. Mennesket er bare indrettet på den måde, og det gælder ikke kun patienterne, det gælder også dem, der skal registrere resultaterne, og som derfor også skal blindes for, om de står over for et forløb med aktiv behandling eller placebo. Hvad kritikerne af det etablerede system ofte underkender, er, at der er en formuleret erkendelse af, at begrebet videnskabelig evidens kan graderes, så klinikeren er klar over, om han eller hun kan støtte sig til undersøgelsesresultater fra kontrollerede undersøgelser eller til en formuleret ekspertvurdering eller noget midtimellem. Det er ikke viljen til at inkludere nye virksomme behandlinger i det etablerede system, der mangler. Enhver behandling, der kan påvises at have gavnlig effekt, er ifølge sagens natur ikke længere alternativ. Dette bringer naturligt alternative behandlere i et modsætningsforhold til den etablerede medicin, ikke mindst fordi alternativ behandling kan omfatte alt fra manipulation af kroppen med eller uden apparater, indgift af forskellige stoffer eller ren mental terapi og religion, og hver af disse har typisk som udgangspunkt, at hver patient er så unik, at behandlingen skal være lige så unik. Dette gør det praktisk taget umuligt at vurdere, om effekten hos en alternativ behandler er andet end en kombination af spontanforløbet og behandlerens karisma. I denne jungle er patienterne desværre prisgivet og overladt til egen vurdering. Her skal man tænke på, at hvis noget er for godt til at være sandt, så er det det nok også. Men man kan altid håbe. Side 9 Nummer Det Blide Tryk Side 10 Nummer Det Blide Tryk

6 K a l e n d e r / Dato 1. juni 09 Bestyrelsesmøde 22. august 09 Bestyrelsesmøde September 09 DBT 0309 udkommer Aktivitet 2,3 og 4 oktober 09 Deltagelse i Helsemesse, Forum KBH 24/25. oktober 09 Medlemsmøde i Vejle 15. november 09 Bestyrelsesmøde Januar 2010 DBT 0110 udkommer 16. januar 2010 Bestyrelsesmøde 13. marts 2010 Generalforsamling 27. marts 2010 Bestyrelsesmøde Kalenderen er altid opdateret på Den 18. maj rundede foreningens dygtige og utrættelige bestyrelsesmedlem og kasserer Leif Sachmann et skarpt hjørne. Der faldt naturligvis en lille gave af til ham fra foreningen. Leif har sendt følgende tekst: Tak for et par lækre flasker vin, fra foreningen, til min 70 års fødselsdag. Det er dejligt at blive fejret, når der er tilfredshed med foreningsarbejdet. Jeg var heldig at få rigtig godt vejr på dagen samt at de mennesker der kom, var gode til at være der sammen med andre under ret afslappede former, lige mig. Nyt Bogførings-system (AirBOSS-BASIS O) For at lette arbejdet for kassereren samt reducere udgifterne i øvrigt, har foreningen investeret i et nyt bogførings-system. Pris Kr inklusiv ½ års hotline service. Bogførings-systemet medfører at foreningen via kan udsende fakturaer som PDF filer (Portable Document Format), som godt nok kræver at modtageren skal installere Adobe-Reader, på sin PC, hvilket er gratis. PDF filer er låste dokumenter, som modtageren ikke kan ændre. Da næsten alle medlemmer har en adresse, betyder det, at vi får en minimal udgift til tryk, kuverter og frimærker. Og at arbejdet med at gennemføre forsendelserne er langt mindre tidskrævende. Når vi køber nyt system er der mange lovord med, vi har dog erfaret, at disse kun delvis holder vand. Der har været en del telefon-hængeri til udbyderen af systemet, for at opnå de lovede fordele ved systemet, og vi håber på en færdigudvikling inden 2010 udsendelserne. Jeg har oplevet nogle få mangler i systemets registreringsdel, således at nogle medlemmer har fået uberettigede ekstra mail-henvendelser, hvilket er beklageligt. Med systemet har vi i forhold til det tidligere den mulighed, at vi kan finde alle udsendte fakturaer m.m. inde i systemet, hvilket er en kæmpe fordel for mig som kasserer. Jeg håber, at du som medlem fremover vil fornemme det bedre overblik foreningens bestyrelse kan opnå, og at du kan få de oplysninger der evt. er bortkommet i papirvældet. Kærlige tanker Leif, Kasserer Kærlige tanker Leif, kasserer. Side 11 Nummer Det Blide Tryk Side 12 Nummer Det Blide Tryk

7 Medlemsmøde 24 og 25. oktober 2009 Artikel fra Familie-Journalen maj 2009: Terapi gjorde Lucas til en ny dreng på Hotel Hedegaarden i Vejle Igen i år vil medlemsmødet blive ramme om væsentlige faglige diskussioner oplæg ved kompetente fagpersoner, workshop og hyggeligt kollegialt samvær. Endeligt program for weekenden foreligger i starten af august og vil blive sendt ud til alle medlemmer på . Prisen for hele arrangementet fra lørdag frokost til søndag frokost er 1400 kr., som skal indbetales på foreningens konto reg nr 5222 konto Husk at opgive navn. Sidste betalings- og tilmeldingsfrist fredag den 18. september Mange mennesker får navnet på den blide behandlingsmetode helt galt i halsen. Men det er 12-årige Lucas fra Silkeborg fuldstændig ligeglad med. Hans glade liv er nemlig afhængigt af de blide tryk, kraniosakral terapeut Trine Rosenberg giver hans krop med jævne mellemrum. Allerede, da Lucas for 12 år siden lå i sin mors mave sammen med sin tvillingebror Sebastian, var der mere end normalt gang i ham. Jeg vidste, at jeg ventede tvillinger, og jeg kunne tydeligt mærke, at en af dem knoklede rundt, fortæller 48-årige Pia Jørgensen, som straks efter fødslen dengang blev bekræftet i sin fornemmelse. Fødslen var temmelig vanskelig, og i modsætning til sin tvillingebror spændte Lucas fra starten meget i sin lille krop og havde tydelige problemer med at slappe af. Purken var helt stiv, og den nybagte familie måtte tage fra Silkeborg til Århus Kommunehospital for at få kontrolleret, om Lucas evt. led af epilepsi. Vi var sindssygt bekymrede, men både en EEG, registrering af hjernens elektriske aktivitet, og blodprøverne, han fik taget, viste intet galt. Side 13 Nummer Det Blide Tryk Side 14 Nummer Det Blide Tryk

8 Mange mennesker får navnet på den blide behandlingsmetode helt galt i halsen. Men det er 12-årige Lucas fra Silkeborg fuldstændig ligeglad med. Hans glade liv er nemlig afhængigt af de blide tryk, kraniosakral terapeut Trine Rosenberg giver hans krop med jævne mellemrum. angiveligt skulle have hjulpet mange børn ved hjælp af kranio-sakral terapi. Vi vidste ikke rigtigt, hvad det egentlig gik ud på, men da vi blev forsikret om, at det ikke på nogen som helst måde gjorde ondt, besluttede vi at give det en chance for Lucas skyld. Allerede, da Lucas for 12 år siden lå i sin mors mave sammen med sin tvillingebror Sebastian, var der mere end normalt gang i ham. Jeg vidste, at jeg ventede tvillinger, og jeg kunne tydeligt mærke, at en af dem knoklede rundt, fortæller 48-årige Pia Jørgensen, som straks efter fødslen dengang blev bekræftet i sin fornemmelse. Fødslen var temmelig vanskelig, og i modsætning til sin tvillingebror spændte Lucas fra starten meget i sin lille krop og havde tydelige problemer med at slappe af. Purken var helt stiv, og den nybagte familie måtte tage fra Silkeborg til Århus Kommunehospital for at få kontrolleret, om Lucas evt. led af epilepsi. Vi var sindssygt bekymrede, men både en EEG, registrering af hjernens elektriske aktivitet, og blodprøverne, han fik taget, viste intet galt. Uagtet de fine resulteter fortsatte Lucas med at spænde i sin lille krop, og Pia og hendes mand Henrik viste bare, at noget ikke var, som det skulle være. Vores gamle læge var heldigvis åben over for alternative behandlingsmetoder, og da han heller ikke kunne stille nogen diagnose, forsøgte han at give Lucas elektroakupunktur for at se, om det hjalp. Det gjorde det desværre ikke, og efterhånden var de nybagte forældre klar til hvad som helst for at hjælpe den ene af deres små tvillinger, som tydeligvis ikke trivedes. Vi kunne jo tydeligt se og mærke, at Lucas ikke kunne slappe af. Og hvis vi overhovedet kunne være i tvivl, havde vi han tvillingebror Sebastian at sammenligne med. Han pludrede og bevægede sig, som en normal baby skal gøre det. Gennem en sygeplejerske, Pia kendte, hørte famlien om Trine Rosenberg, der Familiens første besøg hos kranio-sakral terapeuten var dog ingen succes. Trine Rosenberg sad selv på briksen, og Lucas blev placeret foran hende. Så begyndte hun at holde på forskellige steder på hans lille krop, og hun fortalte os undervejs, hvad hun gjorde. De blide tryk, Trine behandlede Lucas med både på hoved, nakke og langs ryggen, havde ingen umiddelbar effekt. Endnu en gang blev vi skuffede, for Lucas blev bare ved med at have det skidt og være fuldstændig spændt og stiv i sin krop. Og vi diskuterede da, om vi overhovedet skulle fortsætte, eller om det var lidt for skørt. Men Pia og Henrik var på forhånd informeret om, at der nogle gange skal flere behandlinger til, før man ser en effekt, så de besluttede at give det en chance til. Og en til. Og efter tredje besøg hos Trine skete der noget. Lucas blev fuldstændig anderledes! Han slappede pludselig af og blev en helt anden baby. Det virkede nærmest som et mirakel, som Pia siger. Barske fødsler Men Trine Rosenberg, som sammen med sin eksmand bragte kranio-sakral terapi til Danmark for 23 år siden, ved, at der på ingen måde er tale om mirakler. Allerede, når vi kommer til verden, udsættes kroppen for overlast. Først presses kraniet af den snævre fødselskanal, fortæller den 58-årige terapeut. Dernæst vrides og trækkes der for at frigøre den lille krop. Det synes umiddelbart naturligt, men kan desværre få svære og langvarige konsekvenser. Undersøgelser viser, at hele 88 procent af nyfødte børn udsættes for skader i lettere eller sværere grad allerede i forbindelsen med fødslen. Disse skader kan give mange følgevirkninger både på kort og lang sigt, og nogle af dem er f.eks. hyperaktivitet, ADHD (før kendt som DAMP) og motoriske problemer som i tilfældet med lille Lucas. Når der presses, vrides og trækkes for hårdt under fødslen, kan kraniet og rygsøjlen ikke finde tilbage til sin rigtige facon af sig selv, og det kan afstedkomme, at den store nerve, nervus vagus, der går ud mellem kraniet og første nakkehvirvel, bliver klemt. Det går igen ud over kroppens funktioner, fordi nakkespændinger vil begrænse blodtilførslen og nervernes signaler til både krop og hjerne. Skønt det virkede så hurtigt og fantastisk på Lucas, spændte han desværre hurtigt op igen, så vi måtte besøge Trine en gang om ugen temmelig lang tid for at holde Lucas afslappet og glad hele tiden, fortæller Pia. I løbet af hans første par leveår kunne vi efterhånden begrænse besøgene og nøjes med en gang om måneden. Lucas nød i den grad at blive behandlet, og det var faktisk sådan, at han til sidst kunne finde på at simulere, at han havde lidt ondt i nakken og sige: Åh, mor, skal jeg ikke snart op til Trine? Går der for lang tid mellem besøgene, kan Lucas, som altså idag er 12 år, stadig godt blive meget følsom og hans lunte meget kort. På et tidspunkt udvikelde Lucas nogle tics, bl.a. sagde han en bestemt lyd hele tiden. Han blinkede meget med øjnene og rystede konstant på hovedet. Hvis en læge skulle diagnosticere symptomerne, ville han nok sige, at Lucas led af Tourette Syndrom, som er en neurologisk lidelse. Men vi gad ikke engang tale med vores læge om det. Vi havde jo Trine! Side 15 Nummer Det Blide Tryk Side 16 Nummer Det Blide Tryk

9 Stress bliver til ro Også her kunne kranio-sakral terapien hjælpe, og efter et par intensive behandlinger kunne Lucas styre sine tics. I starten kunne han lige netop kontrollere det i skolen, og så flippede han ud, når han kom hjem, men nu har han temmelig stor kontrol over det, og vi ser ham sjældent hverken blinke eller ryste på hovedet. Og lyden er helt væk! I dag er Lucas kun på besøg hos Trine og få behandling ca. fire gange om året. Han er blevet en vidunderligt rolig dreng, og han kan selv mærke, hvis han har brug for et ekstra besøg indimellem. Bliver han lidt stresset, eller er der lidt ekstra tryk på i skolen, kan han spænde op, og så er det bare af sted til Trine! Familien havde aldrig turde håbe på så enkel en forklaring og tilhørende behandling af Lucas. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der var sket, hvis vi ikke kendte Trine, siger Pia. Og jeg ville bare ønske, at mange flere nybagte forældre havde kendskab til den blide, fantastiske behandlingsmetode. Så havde vi måske ikke nær så mange børn med problemer... Flotte foreningsbluser F o r e n i n g s b u t i k k e n Polo-shirten er påtrykt foreningslogo, et lille foran og et større midt bag på ryggen. Den findes kun i den farve, du ser på billederne. Den er i bomuld og rigtig behagelig at have på. Med andre ord: En behagelig, professionel og pæn klinikbeklædning. Prisen på blusen er 160,00 kr incl. forsendelse. Du kan bestille bluserne på gotfred-hansen@mail.dk Flotte foreningsfoldere Denne folder er lavet således, at du som medlem kan bruge den på din klinik, idet der på bagsiden er lavet plads til dit stempel. Folderen er enkel i sit udtryk, både i tekst og forsidebillede. Beskrivelse: Størrelsen på folderen er en A4 folder i 3 kolonner. Forsiden har et smukt billede af en sommerfugl på en vintergæk. Åben folder, kiggede på venstre kollonne, står der hvem, der typisk henvender sig. Midt for hvad KST er. På højre kollonne hvordan en behandling foregår. På bagsiden af højre side, er der kort info om foreningen, samt foreningslogo. Prisen for 30 stk foldere er 100,00 kr. excl. forsendelse. Du kan bestille folderne på gotfred-hansen@mail.dk Nyt om medlemmer Velkommen til: 327 Anette Lund Christensen 328 Inger-Lise Sørensen 329 Kirstine Weidmann Ørum 330 Eva Fynshave 331 Sidsel Thevik 332 Jette Hykkelbjerg Jensen 333 Vibeke M. Gravgaard 334 Birgitte Kristensen 335 Gitte Kyed Farvel til: Fordelingen af foreningens medlemmer på landsplan Fordeling på postnumre Færøerne Grønland Total Vibekke J. Holl 125 Lisbeth Trojel 131 Charlotte Wulff Kreipke Side 17 Nummer Det Blide Tryk Side 18 Nummer Det Blide Tryk