Basic Body Awareness Therapys betydning for patienter med moderat depression

Transkript

1 Juni 2015, modul 14, Fysioterapeutuddannelsen Institut for Rehabilitering og Ernæring Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Professionshøjskolen Metropol Basic Body Awareness Therapys betydning for patienter med moderat depression Herunder hvordan behandlingsformen opleves i relation til recovery The influence of Basic Body Awareness Therapy in patients suffering from moderate depression Including how this is experienced in relation to recovery Udarbejdet af: Anna Emilie Friis Mikkelsen og Christina Mikkelsen Vejleder: Mikas Bjørn Merrild, Adjunkt Dette projekt er udarbejdet af studerende ved Fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol. Projektet er udarbejdet som led i et uddannelsesforløb, og det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerende egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. cirkulære af 16. juli 1973, Bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts Data er indhentet af forfatterne selv og indgår ikke i noget andet projekt. Side 1 af 62 Antal tegn uden mellemrum: 78462

2 Abstrakt Basic Body Awareness Therapys betydning for patienter med moderat depression Herunder hvordan behandlingsformen opleves i relation til recovery Forfattere: Anna Emilie Friis Mikkelsen og Christina Mikkelsen. Vejleder: Mikas Bjørn Merrild, Adjunkt Uddannelsesinstitution: Professionshøjskolen Metropol, Fysioterapeutuddannelsen, Institut for Rehabilitering og Ernæring, Professionsbachelorprojekt juni 2015 Kontaktperson: Christina Mikkelsen, christinamikkelsen83@gmail.com Baggrund: Depression er en psykisk sygdom, som har både store økonomiske og personlige omkostninger. I forbindelse med indlæggelse får patienterne ofte tilbudt Basic Body Awareness Therapy, men sjældent i forbindelse med et ambulant forløb. Der er begrænset viden omkring B-BATs indflydelse på patienternes sygdom. Formål: At undersøge hvordan patienter med moderat depression oplever Basic Body Awareness therapy i et ambulant forløb, og om dette har indflydelse på deres recovery. Materiale og metode: Et kvalitativt projekt, som er udarbejdet på baggrund af tre semistrukturerede interviews af patienter med moderat depression, der alle modtager Basic Body Awareness Therapy i forbindelse med deres behandling. Interviewoptagelserne blev transskriberet og analyseret ud fra Malteruds systematiske tekstkondensering. Resultater: Analysen resulterede i fire koder, som er: B-BAT skaber ro, Kropsbevidsthed, Behandling i gruppe samt Selvudvikling. Konklusion: Undersøgelsen viser, at informanterne oplever, at B-BAT benytter en behandlingstilgang, som styrker dem og øger deres evne til at tage ansvar for deres egen sygdomsproces, hvilket er et vigtigt element inden for recovey. Derudover oplever informanterne, at ro og tryghed er vigtigt i forbindelse med B-BAT. Dette dæmper deres indre uro og gør dem bedre i stand til at mærke og forstå kroppens signaler. Perspektivering: Dette projekt giver et indblik i, hvordan patienter med moderat depression oplever B-BATs indflydelse på deres sygdom, og kan bruges som grundlag og inspiration til videre undersøgelser. I forbindelse med vores analyse opstod et tema omkring fysisk aktivitet, og studier har vist, at fysisk træning har større effekt end B-BAT på patienter med depression over et kort forløb. Det kunne være interessant, at lave et kvalitativt studie, der så på hvilken af behandlingsformerne, som har størst indflydelse på patienternes livskvalitet på længere sigt. Nøgleord: Psykiatrisk fysioterapi, empowerment, recovery, Basic Body Awareness Therapy, depression Side 2 af 62

3 Abstract The influence of Basic Body Awareness Therapy in patients suffering from moderate depression Including how this is experienced in relation to recovery Composed by: Anna Emilie Mikkelsen and Christina Mikkelsen Supervisor: Mikas Bjørn Merrild, Lecturer Education institute: Metropolitan University College, Bachelor's Degree Programme in Physiotherapy June 2015 Contact information: Christina Mikkelsen, Background: Depression is a psychological illness which has significant economic as well as personal consequences. When hospitalized, patients are often offered Basic Body Awareness Therapy, but this rarely occurs in relation to outpatient care. The knowledge on the influence of B-BAT on the illness of patients is limited. Purpose: To investigate how patients suffering from moderate depression experience Basic Body Awareness therapy in outpatient treatment, and whether this influences their recovery. Materials and methods: A qualitative project based on three semi-structured interviews with patients suffering from moderate depression, all receiving Basic Body Awareness Therapy as part of their treatment. The interview recordings were transcribed and analyzed using Malterud s systematic text condensation. Results: The analysis resulted in four codes: B-BAT induces calmness, Body awareness, Group treatment, and self-development. Conclusion: The survey shows that informants experience that the B-BAT treatment approach strengthens them and increases their ability to take responsibility for their own course of illness, which is an important element within recovery. In addition, informants experience that calmness and feeling safe is important in relation to B-BAT. It soothes their inner unrest, and enables them to better sense and understand the signals of the body. Perspectives: This project gives an insight into how patients suffering from moderate depression experience the influence of B-BAT on their illness, and can serve as basis and inspiration for further studies. In relation to our analysis, a theme regarding physical activity arose; studies have shown that in short term, exercise has greater effect on patients suffering from depression, than B-BAT. It would be interesting to perform a qualitative study to investigate which of these types of therapy have greater long-term effect on the quality of life in patients. Keywords: Psyciatrical physiotherapy, empowerment, recovery, Basic Body Awareness Therapy, depression Side 3 af 62

4 Indholdsfortegnelse Kolofon (Fælles)... 7 Indledning(Fælles)... 7 Problembaggrund... 7 Forforståelse Formål Forskningsspørgsmål Begrebsafklaring (Fælles) Det teoretiske grundlag Basic Body Awareness Therapy (Emilie) Recovery (Emilie) Empowerment (Christina) Opgavens videnskabsteoretiske udgangspunkt (Christina) Metode og materiale Litteratursøgning (Emilie) Valg af dataindsamlingsmetode (Christina) Forberedelse til udførelse af interview (Emilie) Udvælgelse af informanter (Christina) Præsentation af Informanter (Christina) De etiske aspekter (Etiske aspekter) Bearbejdning af data Transskription (Christina) Analysemetode (Emilie) De fire analysetrin (Emilie) Resultatafsnit B-BAT skaber ro (Emilie) Side 4 af 62

5 Kropsbevidsthed (Emilie) Behandling i gruppe (Christina) Selvudvikling (Christina) Metodediskussion Litteratursøgning (Emilie) Triangulering (Christina) Forforståelse (Christina) Interviewsituationen (Emilie) Informanter (Christina) Transskriptionen (Christina) Analyse (Emilie) Ekstern validitet (Emilie) Resultatdiskussion B-BAT skaber ro (Emilie) Kropsbevidsthed (Emilie) Behandling i en gruppe (Christina) Selvudvikling (Christina) Konklusion (Fælles) Perspektivering (Fælles) Litteraturliste Bilag Bilag Bilag Bilag 3: Bilag Bilag Side 5 af 62

6 Bilag Side 6 af 62

7 Kolofon (Fælles) Denne opgave er skrevet i samarbejde med et psykiatrisk hospital i København. Vi kontaktede dem, da vi ønskede at undersøge, hvordan Basic Body Awareness Therapy (B-BAT) påvirker patienter med depression, samt om det har nogen indflydelse på patienternes empowerment og recovery. De havde udbudt en række lignende projekter via. Matchpol, og derfor tænkte vi, at der var en mulighed for, at de ville være interesseret i netop dette projekt. Hospitalet fandt projektet spændende og relevant og indvilligede i et samarbejde. Indledning(Fælles) Problembaggrund I det følgende afsnit vil vi afdække studiets berettigelse ved at belyse samfundsmæssige og personlige omkostninger ved depression. Ydermere belyses vigtigheden af at øge forskning i forbindelse med fysioterapeutisk behandling af patienter med depression. Tre procent af den danske befolkning rammes af depression i løbet af deres liv. Det svarer til mennesker, hvilket skaber betydelige omkostninger for samfundet. WHO mener, at depression er den fjerde mest alvorlige sygdom på verdensplan (Sundhedsstyrelsen (2012) Forekomst). Derudover er det næstefter de ikke-dødelige byrder som Malaria og aids, den største sociale og økonomiske byrde på verdensplan. Dog oplever 85 % af mennesker med depression en væsentlig bedring i løbet af ca. seks måneder, mens ca. 10 % lider af depression i mere end 2 år (Kessing, 2011, Hvordan er langtidsudsigterne?). Har man haft én depression, er der også øget risiko for senere at udvikle endnu en depression. Det er derfor væsentligt at se på forebyggende og behandling, da dette kan mindske risikoen for tilbagefald betydeligt (Kessing, 2011, Fakta). Hos 60 % af selvmordsofre kan der stilles en depressionsdiagnose, og derudover skønnes der at være 10 % risiko for, at indlagte patienter med depression begår selvmord (Neergaard, 2007, s. 17). Depression begynder typisk i 20- års-alderen, en periode med uddannelse og opstart af familieliv, hvilket risikerer at medføre afbrydelse af uddannelse eller tab af partner. Dette risikerer at medføre sygedagpenge og pensionering på baggrund af den tabte arbejdsfunktion (Gerlach, 2007, s. 20, 25). Ifølge WHO påvirker depression menneskets sociale funktionsevne betydeligt, hvilket betyder, at sygdommen er en af de mest socialt belastende og indgribende kroniske Side 7 af 62

8 sygdomme på linje med demens og skizofreni (Gerlach, 2007, s. 24). Sygdommen kan derudover føre til et kronisk handicap gennem vedvarende depressive symptomer, kronisk depression, hukommelsesbesvær, samt koncentrationsforstyrrelse, og kan derudover øge risikoen for demens (Neergaard, 2007, s. 17). Nedenstående figur viser, hvor indgribende en depression er i et menneskes livskvalitet. Den viser livskvaliteten hos mennesker med behandlet skizofreni sammenlignet med raske mennesker. Patienter med skizofreni og gruppen af raske mennesker har begge et betydelig fald i livskvalitet i forbindelse med at blive ramt af depression. Det påfaldende er, at hos patienter med behandlet skizofreni, er det depressionen, som har en betydning for livskvaliteten, og ikke sygdommen skizofreni (Gerlach, 2006, s. 19). Figur 1: Livskvalitet med og uden depression, hos en gruppe raske sammenlignet med patienter med behandlet skizofreni. Studier har vist, at fysisk aktivitet har en antidepressiv effekt på moderat depression (Nergaard, 2007, s. 94). Danielsson, Papoulias, Petersson, Carlssona & Waernb, (2014) har i et kvantitativt studie fra 2014 sammenlignet effekten af aerob træning med effekten af B-BAT og med effekten af professionel rådgivning hos patienter med depression over et forløb på 10 uger. Hos alle tre grupper ses en mindsket depressionsgrad, men aerob-gruppen opnår størst fremgang. Psykisk sygdom har som bekendt flere komplekse problemstillinger, som kommer til udtryk i kroppen, og derfor er behandling af psykisk syge patienter meget omfattende (Danske fysioterapeuter, 2011, Baggrund). At fysisk træning har en effekt her og nu, er derfor ikke ensbetydende med, at det er det er den mest effektfulde behandlingsform på sigt. Side 8 af 62

9 Patienter med depression, der kommer i kontakt med psykiatrien, bliver ofte tilbudt fysioterapeutisk behandling med det formål at mindske anspændthed, smerte og angstsymptomer, samt at lære redskaber til at håndtere stress. Denne fysioterapeutiske behandling bygger på metoderne Basic Body Awareness Therapy og psykomotorisk fysioterapi. Der er begrænset evidens for betydningen af disse behandlingsmetoder i forhold til patienter med depression, hvilket understreger vigtigheden af dette studie (Neergaard, 2007, s. 94). Ved vores litteratursøgning oplevede vi ligeledes, at der var meget få studier om Basic Body Awareness Therapy. De fleste af de studier, vi har fundet, er nemlig kvantitative studier. Ifølge et kvantitativt studie af Gyllensten (2009) er der en øget effekt af B-BAT ved psykiske lidelser over tid. Ud over, at der ses øget bevægelseskvalitet og kropsbevidsthed, nedsættelse af psykiske symptomer og øget selvværd, nedsættes brugen af anden behandling og andre sociale ydelser over længere tid ved brug af en B-BAT behandling. Ifølge et andet studie af Gyllensten (2000), er et af de vigtigste elementer inden for arbejde med psykiatriske patienter at understøtte deres ressourcer på en sådan måde, at patienterne selv udvikler bevidsthed omkring disse. Denne udvikling har stor betydning for deres behandling og et vigtigt redskab i forbindelse med patienternes heling. Resultaterne af ovenstående artikler bygger på en gruppe psykiatriske patienter med forskellige psykiatriske diagnoser, det kunne være interessant at undersøge B-BATs indflydelse specifikt på patienter med depression. Herunder om B-BAT har en indflydelse på deres sygdomsforløb. Inden for psykiatrien er man i høj grad begyndt at bruge en recovery-orienteret tilgang. Formålet med recovery er, at patienten opnår et tilfredsstillende liv på trods af sin sygdom. Dette opnås bl.a. ved, at patienten genfinder egne ressourcer og tager styringen over sit liv. I forbindelse med recovery har man fokus på social inklusion - dvs. at man har øget fokus på, at patienten skal kunne deltage aktivt i samfundet (Shepherd, Boardman, & Slade, 2008, s. 0). Inden for Region Hovedstaden Psykiatri, har man forskellige recovery-tiltag og projekter, som bl.a. hjælper patienterne til at blive bedre til at tackle indlæggelse og udskrivelse. Her forsøger man at styrke patienternes aktive deltagelse i behandlingen, hjælper dem til at komme tilbage til arbejdslivet og til at klare dagligdagen generelt. Alle disse elementer er vigtige i forbindelse med at opnå recovery. Side 9 af 62

10 Forforståelse Vi interesserer os begge for psykiatri og har haft en del erfaring med patienter med depression - både gennem klinisk praksis, men også gennem egen erfaring med venner og familie, som har eller har haft depression. Vi oplever, at der mangler kropslige tilbud til patienter med lettere psykiske lidelser, som f.eks. depression, der ikke nødvendigvis kræver indlæggelse, men som kræver en kontakt til psykiatrien - f.eks. gennem ambulant behandling. Disse patienter tilbydes ofte et kortere forløb hos en psykolog. Samtaleterapi er en vigtig del af behandling af depression, men patienten kan muligvis komme sig hurtigere og i højere grad undgå tilbagefald, hvis man kombinere flere behandlingsformer - bl.a. nogle med et mere kropsligt fokus, som f.eks. fysisk aktivitet og ikke mindst Basic Body Awareness Therapy. Der er tendens til, at patienterne prøver behandlingstilbuddene et af gangen, og vi mener, at det kan gavne patienterne, hvis der bliver sat fokus på samspillet mellem tilbuddene, så at der er mulighed for, at metoderne eventuelt kan have en positiv virkning på hinanden. Vi har erfaret at patienter med depression ofte får tilbagefald, og vi tænker, at B- BAT kan støtte den del af sygdomsprocessen, som handler om at tage ejerskab for sit sygdomsforløb, hvilket er en del af recoveryprocessen. Vi har selv positiv erfaring med Basic Body Awareness Therapy fra klinisk praksis og har oplevet, at patienterne har gavn af at vende fokus mod dem selv både fysisk og psykisk gennem rolige bevægelser. B-BAT har ikke fokus på enten den kropslige eller den psykiske del, men inkluderer det hele menneske, og det ser ud til, at det har en positiv effekt på patienter med psykiske lidelser. Patienter med depression kan være inaktive og svære at motivere, og da B-BAT er en intervention med øvelser der faciliterer til lav arousal, som f.eks. kropsrejse og tai chiinspirerede øvelser, forestiller vi os, at en af problematikkerne i forhold til brug af B-BAT til depressionsramte kan være, at det faciliterer til yderligere mangel på motivation og nedsat arousalt niveau. Formål Formålet er at undersøge, hvordan patienter med moderat depression oplever Basic Body Awareness therapy i ambulant forløb, og om dette har indflydelse på deres recovery. Hvis der blev udviklet viden omkring emnet, ville fysioterapeuter i højere grad kunne målrette behandlingen, så den bedst muligt hjælper patienter med moderat depression. Ved at øge patienternes recovery, vil man måske på længere sigt kunne undgå tilbagefald og indlæggelse, Side 10 af 62

11 og derved kan der være en samfundsøkonimisk fordel ved at bruge B-BAT som behandlingsmetode. Forskningsspørgsmål Hvad oplever patienter med moderat depression at få ud af Basic Body Awareness Therapy og herunder hvordan oplever de at B-BAT relaterer sig til deres recovery? Underspørgsmål: Hvad oplever patienterne at få ud af B-BAT? Har B-BAT nogen indflydelse på deres hverdag? Oplever de at B-BAT har en indflydelse på deres kropsbevidsthed? Hvordan oplever patienterne B-BAT i forbindelse med deres sygdomsproces? Side 11 af 62

12 Begrebsafklaring (Fælles) Depression: Depression er klassificeret efter WHO s ICD-10 klassifikationssystem (WHO, 2012, s. 86) og kan inddeles i en lettere, moderat og svær grad. Ved depression ses kernesymptomer samt ledsagesymptomer som bruges til, at fastsætte diagnosen. Se bilag 1. I denne opgave læner os op af følgende definition: Depression er kendetegnet ved forsænket stemningsleje, nedsat lyst eller interesse og nedsat energi eller øget træthed ( Recovery: Recovery defineres som en personlig og unik proces som hjælper til en ændre holdning, værdier, følelser, mål, færdigheder og roller og på den måde skabe sig et meningsfuldt og tilfredsstillende liv på trods af psykisk sygdom. Mange steder indenfor psykiatrien arbejder man ud fra en recovery-orienteret tilgang i forbindelse med behandlingen (Shepherd, Boardman, & Slade, 2008, s.1). Kropsbevidsthed: Opgaven arbejder med fænomenet kropsbevidsthed ud fra Roxendals definition. Roxendal beskriver kropsbevidsthed som det kropslige aspekt af en persons bevidsthed om sig selv. Herunder hører aspektet kropsoplevelse, som er det der mærkes i kroppen, kropsopfattelse, som er den måde man ser på sig selv og indstilling til kroppen (Roxendal 1995, s. 34). Ressourcer: Ressourcer er et tilbagevendende emne i vores opgave. I opgaven dækker ressourcer over både de psykiske og kropslige ressourcer. Vi læner os op af følgende definition: Fysiske eller psykiske kræfter el.lign. der i et vist omfang er til rådighed, besiddes eller kan udnyttes (Ordnet.dk, u.å. Betydninger) B-BAT: Patienterne med depression deltager i B-BAT i forbindelse med den øvrige ambulante behandling. Behandlingen har en varighed af 1,5 time en gang om ugen og forgår på det psykiatriske center. Der deltager max. 10 patienter på holdende. Side 12 af 62

13 Det teoretiske grundlag I det følgende redegøres der for studiets teoretiske grundlag ved først at beskrive B-BAT på baggrund af Gertrud Roxendals bøger og relevant forskning på området, for derefter at redegøre for recovery og empowerment, der er to koncepter som bliver brugt i forbindelse med arbejdet med psykiatriske patienter. Basic Body Awareness Therapy (Emilie) I det følgende afsnit redegøres for B-BATs opståen, behandlingsmetoden og dets formål, gruppebehandling, behandlerens betydning, samt studier på området. Historie Basic Body Awareness Therapy er en fysioterapeutisk kropslig behandlingsmetode, som er udviklet af den svenske fysioterapeut Gertrud Roxendal. Hun har bl.a. hentet inspiration gennem sit kliniske arbejde og fra den franske bevægelsesterapeut Jacques Dropsy. Behandlingsformen tager afsæt i tai-chi og vestlige bevægelsesteorier (Jensen, 2009, s. 249), og bygger på de fire eksistensniveauer som bliver uddybet herunder. De fire eksistensniveauer Dropsy beskriver fire menneskelige eksistensniveauer: det fysiske eksistensniveau, det fysiologiske, det psykiske og det eksistentielle eksistensniveau (Roxendal & Winberg, 2003, s ). Disse fungerer som en udelelig enhed, som er afhængige af hinanden (Roxendal & Winberg, 2003, s ). Ifølge Roxendal er det eksistentielle niveau interessant i forbindelse med B-BAT, da det ikke kan behandles med hverken medicin, kirurgi eller de behandlingsformer, man bruger til det psykiske niveau. B-BAT retter sig til gengæld mod alle fire eksistensniveauer (Roxendal & Winberg, 2003, s ). En del af det eksistentielle niveau er spørgsmålet om hvad meningen med livet er. At ville vide hvad meningen med livet, mener Dropsy, er en menneskelig drivkraft, som hjælper os til at løse problemer (Roxendal & Winberg, 2003, s. 33) Behandling og formål I forbindelse med B-BAT er der særligt fokus på fem elementer: forankring, midtlinje, centrum, åndedrættet og flow. Disse bruges til at øve følelsen af et kropsjeg, som Roxendal definerer som værende krop og sjæl, som en udelelig enhed og som indeholder alle Dropsys Side 13 af 62

14 fire eksistensniveauer (Roxendal & Winberg, 2003, s ). Ved B-BAT fokuserer på disse aspekter og forsøger at genoprette helheden. (Roxendal, 1995 s. 83). B-BAT arbejder ud fra to synsvinkler, som kommer til udtryk på to forskellige måder i behandlingen. Den ene omhandler de fælles træk, der ses hos alle mennesker, dvs. kroppens opbygning og fysiologiske processer. På baggrund af dette findes bevægemønstre, som er mest effektive og økonomiske ved dagligdagsbevægelser. B-BAT beskæftiger sig med grundlæggende motoriske funktioner som fx åndedrættet, stående stilling og gang. Disse funktioner indgår ifølge Roxendal i den begyndende jeg-udvikling, og kan hos psykisk syge være blevet forstyrret eller hæmmet gennem livet, men kan genvindes - bl.a. gennem B-BAT. Den anden synsvinkel omhandler tesen om, at individet er unikt. Her ses den individuelle kropsbevidsthed, kropsbeherskelse og bevægemønster som en ressource (Roxendal, 1995, s ). Det overordnede mål med behandlingen er at opnå en helhedsfølelse, hvor kroppen er integreret i personens identitetsopfattelse. Herved opnås der øget selvtillid og selvfølelse. En del af dette er at opnå øget kropsbevidsthed, dvs. øget evne til at mærke kroppen og forstå dens signaler. På den måde kan personen handle på signaler inden, der sker en forværring. Derudover kan bevidstheden om, hvad kroppen er i stand til, øges, og følelsen af at kunne noget kan opstå. (Roxendal, 1995 s. 37) Fysioterapeutens rolle i forbindelse med B-BAT Fysioterapeutens opgave i forbindelse med B-BAT er at stræbe efter at aktiverer patientens egne ressourcer (Roxendal, 1995, s. 42). Hvis denne opgave skal lykkes, er det vigtigt, at der mellem behandler og patient er en subjekt-subjekt relation, hvor behandleren fungerer som både professionel og medmenneske, og hvor patienten efterhånden lærer at være medansvarlig i forhold til sin proces (Roxendal, 1995s. 127). Motivation er en vigtig faktor i forhold til at få patienten til at deltage aktivt i sit eget forløb. Gennem en motivationsanalyse kan behandleren i første omgang danne sig et overblik over patienten motivationsniveau, og derefter kan der laves en fælles målsætning (Roxendal, ). Den mest almindelige behandlingstilgang inden for psykiatrisk fysioterapi, og den man bruger ved B-BAT, er fokus på allerede eksisterende kropslige ressourcer forsøg på at aktivere og videreudvikle disse. Herved kan patienten få en følelse af jeg kan og jeg vil. Ved at udnytte de eksisterende ressourcer, vil der med stor sandsynlighed ske en Side 14 af 62

15 nedsættelse af de spændinger og blokeringer i kroppen, som hindrer den kropslige formåen. (Roxendal, 1995, s. 78) Gruppebehandling At modtage behandling i en gruppe faciliterer i højere grad til selvstændighed end ved individuel behandling, hvor der opstår en vis afhængighed af behandleren. En fordel ved at være sammen med andre er, at patienten har mulighed for spejle sig selv og på den måde får oplevelsen af ikke at være alene, men ser, at andre oplever nogle af de samme problemer. Det kan være en hjælp til at dæmpe eventuel angst (Roxendal, 1995, s. 116). B-BAT øvelserne kan være grænseoverskridende og anderledes, og man kommer tæt på hinanden, bl.a. i forbindelse med B-BAT massage. Derfor er tillid og tryghed nødvendigt for at få mest muligt ud af behandlingen (Roxendal, 1995, s. 119). Langtidseffekt af B-BAT Et kvantitativt studie, som Gyllensten (2009), professor på Lund Universitet, står bag, omhandler behandling af patienter med psykiske lidelser. Her sammenlignes en gruppe, som modtager B-BAT ved 12 individulle sessioner og treatment as usual (dvs. anden behandling alt efter den pågældende patients behov) med at en kontrolgruppe som kun modtager treatment as usual. Efter seks måneder ses en øget bevægelseskvalitet og kropsbevidsthed målt via. BAS-H scala, nedsættelse af psykiske symptomer målt via. BAS-I scale, samt øget selvværd målt via. ASES hos B-BAT gruppen sammenlignet med kontrolgruppen (Gyllensten, 2009, s. 4-6). Efter seks måneder havde B-BAT gruppen derudover nedsat brugen af anden behandling og andre sociale ydelser (Gyllensten, 2009, s.11). Recovery (Emilie) Recovery er opstået på baggrund af en række ideer, som var fremherskende i 1980erne og - 90erne. Disse ideer gjorde op med opfattelsen af, at fagpersonen var eksperten og havde magten. I stedet var der øget fokus på selvhjælp, empowerment og rådgivning. Tidligere havde opfattelsen inden for psykiatrien været, at folk med alvorlige psykiske lidelser ikke kunne få det bedre, men nu viser studier, at der hos mange af de syge kan opnås stor bedring (Shepherd, Boardman, & Slade, 2008, s. 2). Efterhånden er recovery blevet et implementeret begreb inden for psykiatrien. Sammenlignet med rehabilitering er patienterne i højere grad involveret ved recovery. Der Side 15 af 62

16 tages udgangspunkt i deres synsvinkel frem for i terapeutens. (Eplov & Eplov, 2009, s. 56) Recovery er patientens personlige og individuelle proces for at genfinde mening med livet og vende tilbage til en hverdag på trods af psykisk sygdom. (Hertz & Rasmussen, 2014, s. 3) Dette gøres bl.a. ved, at patienterne lærer at forholde sig til hverdagens udfordringer og fokuserer på at overvinde psykosociale funktionshæmninger. (Eplov & Eplov, 2009, s. 56) Ved recovery-orienteret behandlinger er der fokus på, at patienten langsomt skal kunne opbygge et liv, som de selv finder meningsfuldt og tilfredsstillende, og på at patienten kan deltage aktivt i samfundet. Det er en bevægelse mod sundhed, styrke og velbefindende, hvor det at opdage eller genopdage fornemmelsen af en personlig identitet er uafhængigt af patientens sygdom. De følgende fire elementer danner grundlag for recovery: 1. Finde og fastholde håb: dette punkt indebærer at tro på sig selv, at have en følelse af selvstændighed og at være optimistisk vedrørende fremtiden. 2. Genetablering af en positiv identitet: En ny identitet skabes hvor sygdommen inkorporeres, mens der samtidig bevares en positiv selvopfattelse 3. Opbygning af et meningsfyldt liv: Forsøge at opnå en større forståelse for sygdommen. Finde en mening med livet på trods af sygdommen og engagere sig i livet. 4. At tage ansvar og kontrol: Opnå en følelse af at have kontrol over sygdommen og over livet. Shepherd, Boardman, & Slade, 2008, s. 2 Håb er et centralt begreb inden for recovery. Det er vigtigt for at bevare motivation og for at opnå et tilfredsstillende liv for den pågældende person. Håbet forstærkes, når en person opdager at kunne have aktiv kontrol over sit liv - fx ved at opleve, at andre har haft positiv erfaring med recoveryprocessen (Shepherd, Boardman, & Slade, 2008, s. 0). Recovery betyder at komme sig, men dette indebærer ikke at patienten bliver symptomfri, men man fokuserer i højere grad på, at patienten finder en måde at leve bedst muligt med sin sygdom. (Kaspersen, u.å,) Ralph & Corrigan, forfatterne af bogen Recovery in mental illness. Broadening our understanding of wellness, har beskrevet nogle vigtige faktorer for forbedring af patienternes tilstand heriblandt håb, ansvarstagen, empowerment, øget viden og indsigt, og Side 16 af 62

17 deltagelse i behandlingsgrupper (Eplov & Eplov, 2009, s ). Behandleren fungerer i højere grad som en form for coach eller rådgiver frem for autoritær ekspert. Gennem sine egne personlige egenskaber og faglige kvalifikationer hjælper behandleren patienten med at genfinde egne ressourcer og derved tage styringen over sin egen tilstand. En stor del af opgaven ligger i at lytte og anerkende patientens håb og drømme, også selvom disse opfattes som urealistiske. Patientens mening og ønsker har i dette forløb stor betydning for at bevare motivationen hos patienten og for udvikling af dennes ressourcer. (Shepherd, Boardman, & Slade, 2008, s. 3-4) Empowerment (Christina) Empowerment er en vigtig del af recovery begrebet. Det handler om at tage ansvar for sit eget liv, hvilket har stor betydning for at patienterne kan opnå meningsfuldt og tilfredsstillende liv, som er netop det, recovery stræber efter. Der findes flere definitioner på empowerment, men denne opgave læner sig op af sundhedsstyrelsens definition: Element i sundhedsfremme, der har til formål at bibringe patienter og andre borgere handleevne samt kontrol og ejerskab over beslutninger, der påvirker deres livsvilkår og sundhed (Sundhedsstyrelsen, 2005, s. 24). Der skelnes her mellem individets empowerment og empowerment i lokalsamfundet, og i denne opgave vil vi beskæftige os med individets empowerment (Kamper-Jørgensen & Almind, 2003, s. 21). Empowerment handler om at opnå en tilstand, hvor mennesket bliver i stand til at genvinde kontrolover sit eget liv. Kontrol er en essentiel del af empowerment, fordi patienten skal udvikle og generobre magt over eget liv (Andersen, Brok & Mathiasen, 2007, s. 14). I den forbindelse lægges fokus på at styrke patienten ved at understøtte patientens potentialer. Meningen er at fremme patientens kræfter, ressourcer samt handlemuligheder, hvilket medfører, at patienten bliver i stand til at definere egne behov og handle efter dem (Kamper-Jørgensen & Almind, 2003, s. 205). Empowerment-tilgangen ligger langt fra fejlfindingsmodellen, som mange sundhedsprofessionelle, herunder fysioterapeuter, er vant til at beskæftige sig med (Mabeck, 2003, s. 310). For at denne tilgang skal lykkes, må patienterne føle sig set som mennesker med potentiale og ressourcer, hvilket indebærer, at de professionelle ser patienterne som mennesker og ikke blot som et nummer, en diagnose eller den næste i rækken (Andersen, 2007, s. 102) Side 17 af 62

18 Opgavens videnskabsteoretiske udgangspunkt (Christina) Da projektet indeholder kvalitativ indsamlingsmetode i form af interviews som forstås ved hjælp af egne livsverdener, vil der i det følgende ses nærmere på den kvalitative metode, samt hermeneutiske og fænomenologiske grundbegreber. Det kvalitative paradigme Den kvalitative metode bygger på fænomenologiske og hermeneutiske teorier, hvor meningsindholdet i sociale og kulturelle fænomener undersøges i deres naturlige sammenhæng, og på den måde åbner for forskelligheder og nuancer. Den kvalitative metode er en forskningsstrategi, som bruges til at beskrive og analysere kvaliteter, egenskaber og karaktertræk ved det pågældende fænomen, der undersøges. Dette kan med fordel bruges til at vise et nuanceret billede af en problemstilling og vil give adgang til den menneskelige viden i form af oplevelser, erfaringer, forventninger samt holdninger (Malterud, 2011, s ). I kvalitativ forskning bruger forskeren sig selv undervejs og er en del af det felt, hvor materialet indsamles. Uanset hvor objektiv forskeren prøver at være, vil han altid påvirke resultatet, da dette opstår gennem et samspil mellem materiale og forsker (Malterud, 2011 s. 39) Hermeneutik og fænomenologi Hermeneutik betyder fortolkningskunst, og fortolkningen er en central del af hermeneutikken, som har meget fokus, på den måde vi tolker den verden, vi oplever (Birkler, 2005, s. 95). For-forståelse er den forståelse, som danner grundlag for selve forståelsen af det fænomen, vi prøver at forstå (Birkler, 2005, s. 96), hvilket opstår gennem livserfaringer og danner en forståelseshorisont, som bruges i fortolkningen af det, der undersøges (Birkler, 2005, s. 97). I Hermeneutikken er et af grundbegreberne den hermeneutiske cirkel, hvor forståelse ses ud fra et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, og hvor det kun er muligt at forstå en helhed, hvis man forstår delene og omvendt. Dette betyder, at det kun er muligt at forstå det, man forstår, ved hjælp af det, som man allerede forstår. Derfor opstår ny forståelse på baggrund af den forforståelse, man havde tidligere (Birkler, 2005 s. 98). Det er ikke muligt objektivt at danne ny forståelse gennem mødet med et andet menneske, da den nye forståelse opstår gennem en horisontsammensmeltning mellem to Side 18 af 62

19 forståelseshorisonter. De to mennesker sætter således begge deres forforståelser i spil (Birkler, 2010, s. 101). Fænomenologi er grundlagt af Edmund Husserls filosofi, og betyder læren om det, der kommer til syne. Husserl var også optaget af vores bevidstheds måde at vise sig i relation til fænomener (Birkler, 2005, s. 104). Denne filosofi er videreudviklet til en videnskabelig forskningsmetode, som bruges inden for forskellige videnskaber (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 217). Et af fænomenologiens kernebegreber er menneskets livsverden, som er den verden, vi lever i og udgangspunktet for beslutninger, kommunikation og handlinger. Husserl mener, at det bør være den verden, der tages udgangspunkt i, for at være i stand til at kunne beskrive fænomener. Derfor er det vigtigt at undgå at definere og skabe videnskab inden mødet med verden, men i stedet tilpasse sig denne gennem den fænomenologiske tilgang (Brinkmann og Tanggaard, 2010, ). Epochéreglen betyder sætten i parentes og skal forstås som at sætte sin forforståelse og forventninger i parentes og dermed være nysgerrige overfor de fænomener, informanten fortæller om. Dette gøres ved at spørge efter beskrivelser af de ord, som bliver nævnt af informanten, og som oftest vil facilitere til, at der opstår en verden, som man ikke kendte til (Brinkmann & Tanggaard, 2010 s. 229). Metode og materiale I dette afsnit vil vi gennemgå litteratursøgning, den valgte metode i forbindelse med dataindsamlingen samt etiske overvejelser. Litteratursøgning (Emilie) I forbindelse med litteratursøgning har vi brugt de sundhedsvidenskabelige databaser PubMed, Pedro, Embase og Cinahl. Vi har brugt Cinahl mest, da det er en stor database med øget fokus på kvalitative studier. Vi har brugt mesh og Cinahl headings til at identificere eventuelle synonymer. Derudover har vi brugt fagbøger, som vi er blevet præsenteret for i forbindelse med uddannelsen eller har fundet via kædesøgninger, til at opnå teoretisk viden om vores hovedemner B-BAT, depression, recovery og empowerment. Vi brugte derudover internetsider som sundhed.dk, psykiatri-regionh.dk og Sundhedsstyrelsens hjemmeside til at indhente informationer omkring nyeste tal og fakta omkring patienter med depression og behandling af depression i Danmark. Side 19 af 62

20 Vi startede søgeprocessen med at lave hurtigsøgninger på google.dk for at søge inspiration og for at se, om der dukkede relevante forfattere op, samt for at danne os et overblik over, hvor stort emnet er. Herefter lavede vi en søgning på PubMed, Cinahl og Pedro på Basic body awareness therapy alene og måtte konstatere, at der ikke er mange artikler om området. Ved en basis søgning på Basic body awareness therapy får man 11 resultater i cinahl og 5 resultater i PubMed. Herefter forsøgte vi at lave en bred bloksøgning i Cinahl (se figur 2) på depression, B-BAT og empowerment/recovery, samt på de synonymer, vi havde fundet på disse ord. Dette gjorde vi ved at bruge den boolske operator OR mellem synonymerne og den boolske operator AND mellem synonymgrupperne. Vi afgrænsede publikationsperioden til 2005 til 2015 og sortere i de involverede emneord. Vi brugte trunkeringen * for at åbne op for flere bøjninger af ordene ved de ord, hvor det var relevant, og vi brugte frasesøgning til at bevare den rette sammenhæng. Herved fik vi 191 resultater, men ingen relevante artikler. Marterial Treatment Outcome Depression* Basic Body Awareness Empowerment Therapy Affective disorder* Psycho-Motor Recovery Physiotherapy Major depressive disorder Physical therapy Resources Depressive disorder Physiotherapy Patient Participation Mental illness* Body awareness therapy Self-efficacy Norwegian Psycho-Motor Physiotherapy Body image BBAM BAT B-BAT BBAT Awareness Body awareness Figur 2: Søgematrix Side 20 af 62

21 For at forsøge at få færre resultater, indsnævrede vi vores søgning med færre synonymer og færre kombinationer. Søgehistorie er vedlagt som bilag (bilag 2). Dette gav et mere overskueligt antal resultater med væsentligt flere relevante artikler. Vi sikrede at vores artikler var af høj nok kvalitet ved at bruge vi Sundhedsstyrelsens tjekliste til randomiserede kontrollerede studier til at vurdere kvantitative studier og VAKS vurdering af kvalitative artikler fra VIA University College til vurdering af kvalitative artikler. Valg af dataindsamlingsmetode (Christina) Vi har valgt at benytte det kvalitative forskningsinterview til indsamling af vores data. Kvale definerer det semistrukturerede interview som et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 19). Det bruges til at få svar på den pågældende problemstilling samtidig med, at der er mulighed for opståen af nye perspektiver. Det er en balance mellem fleksibilitet og styring, hvor man giver patienten mulighed for at fortælle frit om sine erfaringer, samtidig med at den røde tråd bevares, og samtalen belyser problemstillingen så meget som muligt (Malterud, 2011, s ). Det semistrukturerede interview bidrager til et afslappet interviewer-deltager forhold og med til at øge dybden i samtalen (Malterud, 2011, s. 129). Patienten kan fornemme, at der er en mening med interview, men har stadig frihed til at fortælle, hvordan de oplever situationen. Forberedelse til udførelse af interview (Emilie) Inden interviewet udarbejdes en interviewguide med en række temaer. Guiden skaber en vis struktur, men giver samtidig mulighed for at følge op på og få uddybet andre emner, som opstår undervejs (Hovmand & Præstegaard, 2002, s ). Temaerne udvikles på baggrund af opgavens forskningsspørgsmål (Bjerrum, 2005 s. 87). Inden vi lavede de endelige interview, lavede vi først et prøveinterview. Dette kan være en fordel i forhold til at få en fornemmelse af det felt, man beskæftiger sig med, samt materialets karakter (Hovmand & Præstegaard, 2002, s. 46). Efter de to første interviews blev interviewguiden gjort mere specifik, da erfaringen viste, at den kunne blive forbedret Dette kan have en betydning for vores materiale, hvilket der uddybes i metodediskussionen. Interviewguiden er vedlagt som bilag (bilag 3). Side 21 af 62

22 Udvælgelse af informanter (Christina) Da vi indgik et samarbejde med et psykiatrisk hospital, blev det to fysioterapeuters opgave at finde og udvælge informanter inden for de rammer, vi ønskede. Det blev gjort på den måde, at de præsenterede kriterierne for udvælgelse for de andre fysioterapeuter, og de fandt i samarbejde frem til fire mulige patienter. Da det ikke var muligt at få kontakt til den fjerde patient, fik vi udleveret de tre af patienternes telefonnumre og tog telefonisk kontakt til dem. I telefonen fortalte vi om rammerne og projektet og gjorde det klart, at interviewet foregik på deres præmisser, og at de ikke var forpligtede til mere, end de kunne rumme. For at gøre det så nemt og trygt for patienterne som muligt, foregik interviewene på det psykiatriske hospital ovenover det lokale, hvor B-BAT-timerne afholdes. Derudover blev tidspunktet af interviewene fastsat til at være i forbindelse med, at de havde deltaget i B-BAT. Præsentation af Informanter (Christina) De tre informanter er diagnosticeret med moderat depression og modtager B-BAT i ambulant forløb. Deres erfaring med B-BAT er forskellige, og det må påpeges, at patienten, som har deltaget to gange, har erfaring med B-BAT fra tidligere. Informanterne er af begge køn, mellem år og én har bi-diagnosen ADHD. I udvælgelsen blev det forsikret, at informanterne ingen kommunikative vanskeligheder har, samt er kognitivt velfungerende. Derudover skulle de kunne deltage i interviewet i ca. én time. Følgende figur viser de vigtigste informationer omkring vores informanter. Patienter med depression Alder Køn Grad af depression Bi-diagnoser Deltaget i B-BAT x Anden behandling antal gange Informant 1 69 år Kvinde Moderat Ingen kendte 10 Gruppeterapi Informant 2 40 år Mand Moderat ADHD 3 Gruppeterapi Informant 3 44 år Kvinde Moderat Ingen kendte 2 Egen psykolog Figur 3: Informanter Side 22 af 62

23 De etiske aspekter (Etiske aspekter) Verdens lægeforening udarbejdede i 1964 Helsinki-deklarationen, som dækker over de etiske retningslinjer, som har til formål at beskytte mennesker, der deltager i forskningsprojekter. Deklarationen har til formål at beskytte forskningsdeltagernes helbred og rettigheder ved at sikre at de etiske retningslinjer bliver overholdt i forbindelse med forskningsprojekter, som omfatter mennesker (Malterud, 2011, s. 201). Ved indsamling af interview er det vigtigt at være sikker på, at informanten er indforstået med materialets anvendelse, samt mulige offentliggørelse (Kvale & Brinkmann, s. 299). Derfor udarbejdede vi en samtykkeerklæring som formidlede projektets formål, den interviewedes ret til altid at kunne forlade projektet, samt information om den interviewedes anonymitet i det skriftlige produkt. I forbindelse med udlevering af erklæringen og indhentning af underskrift gav vi mundtlig information om projektets formål, samt i hvilken forbindelse, det udarbejdes. Samtykkeerklæring kan ses i bilag (bilag 4). For at højne kvaliteten i det materiale man indsamler, er det vigtigt at skabe en kontakt og et miljø, som gør det rart for deltageren at være i. En god kontakt og omstændigheder, som får informanten til at føle sig velkommen og tryg, vil få informanten til at slappe mere af og fortælle mere åbent om sine oplevelser. Dette indebærer at forskeren investerer tid på at etablere nærhed med henblik på en god kontakt, hvilket også er god etik (Malterud, 2011, s. 201). Med dette for øje ankom vi i god tid, gjorde rummet behageligt at være i, og stillede kaffe, chokolade og frugt frem. For at mindske pres og præstation hos informanten, startede vi interviewet med at klargøre, at det ikke var vores intention at finde korrekte svar, men i højere grad informantens oplevelser. Forskningsinterviewet er ikke som en almindelig samtale, som betegnes som fri dialog mellem ligesindede, men er præget af den magtrelation, som opstår på baggrund af flere aspekter. Forskeren har videnskabelig kompetence, som han har baseret sit interview på. Interviewet er en envejs dialog fra informant til interviewer. Derudover har intervieweren den hensigt at skabe ny viden, så interviewet er et middel til at få information, forskeren kan sammenligne med den nuværende viden (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 51). Af den årsag er det endnu vigtigere at lægge vægt på ovenstående og skabe et godt og trygt miljø for informanten. Et andet etisk dilemma fremgår i forbindelse med transskriberingen af interviewet: Her er citater fra informanterne nedskrevet fra talesprog til skriftsprog, hvilket Side 23 af 62

24 ofte læses som usammenhængende, og hvad udgør en risiko for at komme til at latterliggøre deltagerne i projektet (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 209 og Malterud, 2001, s. 77). Derfor har vi i vores bearbejdningsproces ændret vores citater til kunstige citater af hensyn til fremstillingen af vores informanter. Kvale & Brinkmann (2009) påpeger derudover det dilemma, der kan opstå, hvis interviewet pludselig ændrer sig pga. følsomme spørgsmål, som berører informanten. Forskeren kan agere terapeutisk og støtte informanten, eller forskeren kan fortsætte interviewet og risikere at fremstå reserveret og kold, som kan give etiske problemer. I denne forbindelse overvejede vi, da depression er et personfølsomt emne, ordlyden i vores spørgsmål, og lod i høj grad informanterne selv bestemme, hvor dybt følelsesmæssigt interviewet fik lov at være. Bearbejdning af data Transskription (Christina) Transskriptionens oprindelse er et møde mellem to levende samtalepartnere. Det er en gengivelse af et subjekt subjekt -forhold og ikke en direkte repræsentationen af virkeligheden (Hovmand & Præstegaard, 2002, s. 49). Oversættelse fra tale til skrift kræver grundige overvejelser omkring udførelsen. Direkte transskription af en velformuleret mundtlig sætning kan komme til at virke usammenhængende og præget af gentagelser i den skriftlige form. Andre udtryksformer som fx ironi og kropssprog går derudover oftest tabt ved en skriftlig fremstilling (Kvale og Brinkmann, 2009, s ). Ifølge Malterud (2011) er det en fordel, at intervieweren selv transskriberer. Intervieweren har f.eks. større mulighed for at opklare eventuelle uklarheder, da der er chance for at vedkommende kan huske, hvad der blev sagt i situationen, og dette styrker den interne validitet af materialet. Derudover giver det en god mulighed for at få genopfrisket erfaringer fra indsamlingen, og en mulighed for at for at udvikle nye tanker og ideer. Inden transskriptionerne udformede vi et sæt transskriptionsregler med inspiration fra Kvales afsnit om transskribering, som kan ses i bilag 5 (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). Analysemetode (Emilie) Vi har valgt at bruge datastyret analyse. Ved datastyret analyse identificeres enheder i teksten og reorganiseres som en ny tekst, hvor meningsindholdet tydeliggøres (Malterud, 2011, s.95). Side 24 af 62

25 Vi udarbejder vores teoriafsnit inden vi starter på dataindsamlingen og der kan derfor forekomme en vis teoristyring. Ved teoristyret analyse bliver teksten sorteret ud fra forhåndsbestemte temaer, som er lavet ud fra opgavens teoriafsnit (Malterud, 2011, s.95). Vi har brugt Malteruds systematiske tekstkondensering som analysemodel. Metoden er inspireret af Giorgis fænomenologiske analyse om Grounded theory og bruges til deskriptive, tværgående analyser af fænomener, med det formål at udvikle nye begreber og beskrivelser (Malterud, 2011, s. 96). De fire analysetrin (Emilie) Den systematiske tekstkondensering er en videreudvikling af Giorgis fire analysetrin (Malterud, 2011, s. 98). Ved første trin læses teksten igennem for at danne et helhedsindtryk. På dette trin går man ikke ind i selve teksten, men forsøger at finde de mest iøjnefaldende emner uden at lade sig styre af forforståelse og teori. For at opnå så mange nuancer som muligt, findes forslag til temaer hver for sig. Herefter sorteres og skabes sammenhæng mellem nogle af temaerne, mens andre vælges fra. På den måde opstår en gruppe foreløbige temaer. Så vidt muligt undgås en reproduktion af temaerne i interviewguiden, da dette kan føre til reproduktion af teori og forforståelse (Malterud, 2011, s ). Herunder vises opgavens foreløbige temaer: Selvudvikling B-BAT vs. anden behandling Ro Tryghed Mental og kropslig styrke Behandling i gruppe Figur 4: Temaer Side 25 af 62

26 Ved andet trin organiseres og kodes materialet. Denne gang læses teksten linje for linje, og meningsbærende enheder udvælges og sættes i forbindelse med temaerne fra første trin, samtidig med at irrelevant sorteres fra. Herved opstår en samlinger af enheder, som har noget til fælles, og som er relevante i forhold til problemstillingen (Malterud, 2011, s ). Ved tredje trin ses på temaer og de tilhørende meningsbærende enheder. Nogle af temaerne vil måske kun indeholde få meningsbærende enheder og andre mange. Derfor kan det være nødvendigt at slette nogle temaer eller måske lægge dem sammen med andre temaer, som de har noget til fælles med, og andre temaer er måske så store, at de må inddeles i flere temaer. Denne proces illustreres i figur 5 på næste side med vores temaer og koder som eksempel. Side 26 af 62

27 Selvudvikling B-BAT skaber ro Ro Selvudvikling Tryghed Kropsbevidsthed B-BAT vs. anden behandling Behandling i gruppe Mental og kropslig styrke Det sociale element Figur 5: Fra temaer til koder. Til sidst nuanceres materialet yderligere ved at inddele temaerne i subgrupper med hver deres gruppe af meningsbærende enheder. Igen arbejdes der først hver for sig, og derefter findes subgrupperne i fællesskab (Malterud, 2011, s. 104). Temaer, subgrupper og meningsbærende enheder samles i en matrix (se bilag 6), for at give overblik over processen, og som en hjælp til at udforme resultatafsnittet. I forbindelse med vores analyse nåede vi frem til fire koder samt ti undergrupper. Fordelingen af disse er illustreret i figur 6. Side 27 af 62

28 B-BAT skaber ro Kropsbevidsthed Behandling i gruppe Selvudvikling Tryghed Kroppens signaler Relation til de andre holddeltagere At være menneske Ro i forbindelse med B-BAT Fælles refleksion Egen indsats Ro i hverdagen At blive styrket af B- BAT Meningsfuldhed Gennem B-BAT Figur 6: Koder og subgrupper I analysens fjerde trin rekonstrueres de meningsbærende enheder i en sammenhængende tekst. Vi valgte at omskrive citaterne til kunstige citater, da det kan være svært at forstå meningen med citaterne uden for konteksten og for at bedre at kunne skabe sammenhæng i teksten. Teksten repræsenterer resultaterne af vores projekt, og de fremlægges i det følgende afsnit. Side 28 af 62

29 Resultatafsnit I dette afsnit vil vi præsenterer vores resultater. Vi har inddelt afsnittet med koderne og subgrupperne, og har i forbindelse med hver gruppe forsøgt at skabe et så nuanceret billede som muligt. Resultaterne i hvert afsnit er beskrevet gennem metatekst og derefter understøttende citater. Citaterne er skrevet med kursiv og beskæring af sætninger er markeret med ( ) Informanterne nævner nogle steder behandlernes navne, og disse er anonymiseret under behandler 1 og behandler 2. B-BAT skaber ro (Emilie) Et symptom som informanterne i høj grad oplever i forbindelse med deres depression er følelsen af uro: (...)der er myldertanker, det hører jo ofte med. Informant 3, l. 144 Altså jeg får uro I kroppen. Angst og uro. Informant 1, l. 71 Dem der har den indre ro, de ved ikke, hvad de har. Informant 2, l. 205 Måske derfor er følelsen af ro et tilbagevendende emne under interviewene. Informanterne giver udtryk for, at B-BAT hjælper dem til at opnå ro. Dette vil blive gennemgået i de tre følgende underafsnit tryghed, ro i forbindelse med B-BAT og Ro i hverdagen. Tryghed Tryghed er en forudsætning for, at informanterne kan opnå ro i forbindelse med B-BAT. Denne tryghed opstår bl.a. gennem genkendelighed. De oplever, at det at øvelser, mennesker, terapeuter og stedet er det samme hver gang, gør, at de bedre kan slappe af og få noget ud af behandlingen: ( ) det betyder at man ikke skal koncentrere sig så meget. Selvfølgelig koncentrerer man sig, men du kan slappe mere af. Informant 1, l. 390 Men jeg synes, det er rart nu efter så længe, at man kender øvelserne, så bliver man også bedre til at lave dem. Det gør at du bliver mere rolig, end hvis der hele tiden er noget nyt. Informant 1, l, 283 Side 29 af 62

30 Patienter føler sig hurtigt utrygge, hvis tingene ikke er, som de plejer: Ja, i dag, der var det mig, der sådan lidt ved siden af i dag og (..) så kommer der en anden fysioterapeut ind i stedet for den, der normalt er der, og når man allerede var lidt ved siden af, så bliver man mere ved siden af. Informant 2, l. 272 Ro i forbindelse med B-BAT Når informanterne bliver spurgt om, hvad de får ud af B-BAT, så svarer de: Ro. Informanterne mener, den indre ro er vigtig, når man har depression, fordi de alle oplever uro i kroppen som et væsentligt problem. De oplever, at roen bl.a. opstår gennem de langsomme bevægelser, som er centrale i B-BAT: Man ligger jo også meget af tiden stille og bevægelserne er ikke bombastiske, de er meget rolige og netop i situationer med overbelastede sønderstressede mennesker med depressioner, der har man jo brug for den der ro, fordi man er yderst sensitiv. Informant 3, l. 138 Det er en ro, som de mener, er svær at opnå på andre måder end i forbindelse med B-BAT. Omgivelserne i deres hverdag faciliterer til uro gennem børn, der larmer og kræver opmærksomhed, ting på arbejdet, der skal nås til tiden, og larm fra mennesker og biler på gaden. De mener, at stilheden under B-BAT behandlingen skaber ro: Du er hele tiden fokuseret. Hvis du lægger dig ud på en græsplæne om sommeren, så er der altid nogen, der går forbi. Der er ikke den samme ro. Her, der er ro, der er ikke nogen, der kommer ind, det ligger lidt tilbagetrukket fra vejen, og vejen herude, den er altså ikke så trafikeret, så der er egentlig kun hovedvejen, og den ligger vi tilbagetrukket fra (..). Så der er ro her og det er rigtig godt. Informant 2, l. 195 Ro i hverdagen Informanterne oplever, at det er svært at få den samme ro af B-BAT hjemme i forhold til den, de får i B-BAT-gruppen. Dog erfarer de efterhånden hvilke øvelser, som virker godt for dem, og dem tager de med hjem og bruger til dagligt: (...)Ja hvis jeg har problemer med at sove så laver jeg den der øvelse der bliver kaldt bølgen for og prøve og slappe af (...)Det er ikke en sovepille, og det er heller ikke hård gymnastik for at trætte, men det er sådan beroligende. Altså, den kan have en mulig beroligende effekt. Informant 3, l. 447 Side 30 af 62

31 Ved spørgsmålet om hvorvidt B-BAT hjælper den pågældende informant i hverdagen, svarer vedkommende: Jeg har lidt mere ro. Det hjælper. Selvfølgelig kommer der nogle sten på vejen, og det var det, der var i dag, Men generelt ja. Informant 2, l. 211 Kropsbevidsthed (Emilie) Det følgende afsnit vil beskrive hvordan informanterne opnår en øget kropsbevidsthed gennem B-BAT. Dette kommer særligt til udtryk gennem en oplevelse af, at de bliver mere bevidste om kroppens signaler, og hvordan de kan bruge disse signaler til at hjælpe dem gennem depressionen. Kroppens signaler Informanterne mener, at de gennem B-BAT er blevet bedre til at mærke og forstå kroppens signaler, hvad de bruger både i hverdagen og i B-BAT-timerne (i forbindelse med behandlingen). De oplever en øget kontakt til deres følelser, og en informant beskriver hvordan berøring førte til gråd, som medførte en øget bevidsthed om kroppens signaler: (...) man bliver trykket på, jeg kan huske en af de første gange [behandler 1. Red.] gjorde det, så jeg blev simpelthen så ked af det, jeg græd og græd og græd. Informant 3, l. 82 Hun oplever, at hun med fordel kan bruge kroppens signaler til at mærke sine behov i stedet for at bruge hovedet: Altså jeg tror på kroppen når jeg kan mærke at den forsøger at fortælle mig noget og det kunne jeg i forbindelse med BAT, gråd, kroppen lyver ikke, det kan hovedet godt, det kan tricke og kroppen den er meget klog og den er egentlig meget lige til, for man kan mærke det med samme. Informant 3, l. 97 En anden informant laver hård fysisk træning for at finde ro. Dette fører til, at informanten ofte overtræner og kommer til skade. Efter informanten er begyndt til B-BAT, er han blevet bedre til at lytte til sin krop i forbindelse med fysisk aktivitet: (...) altså ja, jeg lyttede ikke til min krop før, og det gjorde, at jeg fik en overbelastningsskade i benet, og så blev man jo ligesom nødt til at holde op med at løbe. Og Side 31 af 62

32 jamen, nu lytter jeg mere til min krop i dag, og når den siger stop, så stopper det. Informant 2, l. 289 Informanterne beskriver, hvordan de er blevet bevidste om, at de både skal have fokus på det kropslige og mentale i forbindelse med behandlingen. De oplever at: jeg mener, at det er det hele (kroppen og psyken), jeg er nødt til at arbejde med Informant 1, l. 236 Gennem den øgede kropsbevidsthed er de blevet bedre til mærke deres egne behov og at sige fra og til i forskellige situationer: (...)det kan jo hjælpe én med at sige ja og nej på de rigtige tidspunkter, ik? Altså, hvis man er meget træt, og folk spørger, om man kan være med til det ene og det andet så er man blevet bedre til at mærke efter og tænke: nej, fordi nu prikker det her, og det er et tegn på et eller andet, hvor man umiddelbart med sit hoved ville sige, det vil jeg sandelig gerne. Men kroppen siger, det kan godt være, men det har du ikke overskud til, du har ikke energien, og det skal du vide. Så kroppen hjælper. Informant 3, l. 106 Behandling i gruppe (Christina) I det følgende beskrives flere faktorer som informanterne oplever betydningsfuld i forbindelse med at modtage behandling i en gruppe. Relation til holddeltagerne Informanterne udtrykker, at det har en betydning, at de kender de andre deltagere på B-BATholdet. Når de kender de andre deltagere, er det nemmere for dem at lave øvelserne: Jeg synes, at man kommer meget tæt, men som jeg sagde, det er ok, når jeg kender den person, som jeg laver massage sammen med. Hvis det var nye mennesker hver gang, så er jeg ikke sikker på, at jeg ville lave massage. Informant 1 l. 316 Det har stor betydning for selve deltagelsen i B-BAT at have et kendskab til de andre deltagere: Nå, men jeg synes da, det ikke ville være så rart, hvis hver gang jeg kom, så var det nye mennesker. Jeg synes, det er rart, at nogen kommer lidt før, som man kan tale med. Jeg synes, det er rart, jeg kender dem, jeg går sammen med ellers ville jeg være mere nervøs når jeg Side 32 af 62

33 skulle herhen. I sådan en depressionsperiode (...) så betyder det meget, at det er de samme mennesker. Informant 1 l. 294 ) Det har betydning for graden af hvor meget, de åbner sig: Man skal også lære hinanden at kende, før man åbner sig. Informant 1 l. 209 Fælles refleksion Informanterne fremhæver, at det har flere fordele, at der afsluttes med at dele tanker, oplevelser og følelser. De opnår en følelse af ikke at stå alene med problemerne, når de har muligheden for at spejle sig i andre med lignende problemer: Jamen, faktisk også det her med at være i en gruppe, det er (...) meget sundt at se andre og lige høre andre udstille deres usikkerhed, mistrivsel, og alle de her tilstande som, som man godt kan føle sig alene med, altså velvidende at jeg selvfølgelig ikke er den eneste i verden, der har det sådan. Jeg synes, B-BAT formen er meget fin, fordi den er baseret på, at man taler sammen. Det gør man jo ikke hvis man melder sig til yoga på en aftenskole. Så det er helhedsorienteret Informant 3 l. 195 Gennem andres refleksioner oplever informanterne at blive bevidste om hvad, de selv har arbejdet med undervejs. En informant beskriver det således: Det er jo ikke altid, man lige tænker over alting, så når man sidder og taler sammen og der er en der fortæller at vedkommende har haft en særlig oplevelse med åndedrættet, så tænkte jeg: ja, men det er jo også det, du har gjort i dag Informant 1 l. 221 Når de fortæller om deres egne oplevelser finder de frem til årsagerne til oplevelserne, som denne informant fx oplevede: ( ) den fangede jeg ikke lige selv, men da jeg så sagde det, så fangede jeg den. Nogen gange skal man sige tingene, før man forstår det. Informant 3 l. 275 Selvudvikling (Christina) Informanterne oplever, at B-BAT indeholder flere faktorer, der har betydning for deres sygdomsforløb. Dette uddybes i det følgende under subgrupperne, At være menneske, egen indsats, at blive styrket gennem B-BAT, meningsfuldhed gennem B-BAT og brugen af B-BAT i hverdagen. Subgrupperne indeholder en grad af overlapning, men inddelingens formål er at skabe et overblik. Side 33 af 62

34 At være menneske Informanterne har oplevelser af, at depressionen påvirker deres identitet og deres følelse af hvem, de er, efter at de har fået diagnosen: Man bliver også usikker, når man har en depression, fordi det er en ganske ny identitet. Informant 3. l. 43 Det har stor betydning, at der ikke kræves store præstationer i forbindelse med B-BAT, hvilket giver informanterne en følelse af, at de er accepterede, som de er, uanset hvad de har energi til at lave den pågældende dag: Altså, her må man gerne være dårlig. (...) det handler ikke om at være god (...) Det handler om en accept af mennesket helt grundlæggende. (...) når man er syg, så har man brug for den støtte og at man ikke skal præsterer noget. At nogen tager vare på en. Informant 3 l. 301 B-BAT opleves også som en facilitator til at reflektere over, hvad det vil sige at lykkes som menneske og ikke at lykkes på baggrund af uddannelse. Dette oplever følgende informant at få bekræftet gennem at arbejde med kroppen i B-BAT-behandlingen og reflekterer over hvad det er at lykkes: Det er vel egentlig at lykkes som menneske og ikke med alt det, vi går og laver. (...) Og der synes jeg, BAT går meget godt i spænd med min overbevisning om, at sådan bør det være. Det er selvfølgelig en tanke, men det er også noget, jeg får bekræftet når jeg bruger kroppen i BAT (...) Informant 3. l. 333 Egen indsats Informanterne erfarer i forbindelse med B-BAT, at de selv er nødt til at gøre en indsats for at få det bedre. Denne informant fortæller: Det er jo, at jeg er klar over, at jeg er nødt til at gøre en ekstra indsats for at komme ud af den depression ( ). Informant 1. l. 266 B-BAT giver informanterne en erkendelse af, at de selv har en del af ansvaret for at blive rask. Denne informant beskriver hvordan informanten har opnået en forståelse for, at det er vigtigt at inddrage kroppen i sin behandling, og at informanten selv må medvirke til denne inddragelse: Jo, men det gør jo, at man erkender at man er nødt til at gøre motion og gøre øvelser. Det er ikke nok kun at tage medicin og bruge hjernen, man er også nødt til at bruge kroppen. Informant 1, l. 256 Side 34 af 62

35 En informant oplever at have det bedre efter B-BAT, selvom selve behandlingen ikke er gået godt. Det virker det at møde op og vide, at der bliver gjort en indsat for at blive rask, hvilket i sig selv har en kvalitet: Ja, jeg havde det bedre efter, men som sagt, havde jeg svært ved at koncentrere mig, mine tanker var flyvske, men jeg var glad for at have været der, og jeg tror bare, det at vide, jamen, nu gør jeg det her for mig selv. Informant 3 l. 218 At blive styrket gennem B-BAT Informanterne oplever, at formålet med B-BAT er at styrke dem: (...) fordi jeg kunne mærke det virkede, så det styrkede, og jeg tænkte at jamen, der er en vej informant 3 l. 280 De oplever at blive styrket til at klare hverdagen: Ja, det er vel også at styrke os. Blive bedre til at takle hverdagen(...) Informant 1 l. 116 Det handler også om at finde styrken i sig selv, og følgende informant fortæller, at B-BAT hjælper med at vende fokus mod udfordringer i at finde styrken. Informanten har erfaret, at det er vigtigt at vende fokus ind mod sig selv, frem for at tænke på hvad andre ser. Det er vigtigt for mennesker med depression at vende fokus mod sig selv. B-BAT faciliterer til at vende fokus ved at styrke troen på sig selv: Ja, altså, det her med at komme ind i følelsen og mærke styrken i sig selv i stedet for hele tiden at være så bevidst om - er der nogen, der kigger på mig? Det er noget, jeg tror, jeg kæmper meget med, sådan helt inderst inde. Fordi det er næsten lige meget, hvad jeg gør, og hvor meget ros jeg får, så preller det lidt af. ( ) Men det er vigtigt, hvis man har det sådan, at komme ind og mærke i stedet for at tænke på, hvordan det ser ud udefra. informant 3 l. 321 Meningsfuldhed gennem B-BAT Informanterne udtrykker vigtigheden i at forsøge at forstå årsagssammenhænge både i forbindelse med deres sygdom og i forbindelse med B-BAT. De sætter spørgsmålstegn ved ting, der ikke giver mening for dem: En informant beskriver, at der ikke er: (..)ydre omstændigheder, der nu gør, at jeg har en depression. Jeg har det godt. Bor i hus, har en god økonomi, har en god mand, datter og Side 35 af 62

36 børnebørn, men, åbenbart skal jeg igennem noget, før at jeg kommer over på den anden side. Informant 1, l. 73 Og fortæller om lettelsen når de finder svar - fx gennem en diagnosticering: Fordi, så er der jo noget at gå efter. Der kan man slå op helt konkret i en, i en bog på side 45(...) På den måde er det en lettelse, så ved man, at der er en vej. Informant 3 l. 50 En informant oplever at B-BAT-behandlingen var vejen ud af depressionen, fordi informanten kunne mærke undervejs i behandlingen, at det virkede. Dette medførte en oplevelse af, at behandlingen virkede og gav mening: Ja, altså, det var, som om jeg fik en gren, eller et siv og et strå og holde i der, da jeg havde det rigtig skidt, fordi jeg kunne mærke det virkede, så det styrkede, jamen, der er en vej Informant 3. l. 279 Denne vej beskriver informanten som at bruge B-BAT til at komme gennem depressionen, og at bruge den del af B-BAT som indeholder konkret arbejde med kroppen. Dette igennem en tilgang, som bygger på en accept af, at arbejde med det, som mennesket formår. Dette modsat af hvad, informanten kender fra fitnesscentre, som bygger på at præstationer: Og det var også meget konkret, altså, det var min krop, og den var i lære ( ) også fordi, jeg ikke havde overskud til at svømme eller løbe eller noget, men bevidstheden om at gøre noget fysisk og bruge kroppen med det, den nu formår, og at det bliver accepteret. Det er langt fra et fitnesscenter ( ) Informant 3, l Der opstår gennem B-BAT-behandlingen også en mening med B-BAT: Men så begynder man også at se sådan en mening med det, altså, hvis du bevæger dig hurtigt, så trækker du også vejret hurtigere. Altså, hvis det går langsomt, så trækker du også vejret langsommere. Informant 2. l. 448 Brugen af B-BAT i hverdagen Alle informanter fortæller at de bruger B-BAT-øvelser i deres hverdag, og at de udvælger de øvelser fra B-BAT-behandlingen, som passer til deres behov. Det indebærer både øvelser som redskab til at falde til ro om aftenen, inden de skal sove, B-BAT som supplement efter en løbetur, og generelt at bruge åndedrættet som værktøj til at falde til ro. En informant bruger åndedrætsøvelser i sin hverdag til at flytte fokus fra sin depression: Side 36 af 62

37 Jeg bliver mere rolig og jeg lærer, også i andre situationer end lige, når jeg er til BAT at jeg skal prøve at koncentrere mig om vejrtrækningen og at man skal lave øvelser. Så lærer man at blive mere rolig og flytte fokus fra sin depression til andre ting. Informant 1. l. 130 Andre bruger øvelser til at falde til ro i løbet af dagen, som denne informant: Når jeg lige skal køle lidt ned så står jeg og laver lidt TAO-øvelser engang imellem ( ) Informant 2 l. 146 Informanterne fremhæver flere betydningsfulde aspekter i forbindelse med at være i stand til at overføre øvelserne fra B-BAT-behandlingen til deres hverdag. En informant fortæller, at det er godt, at B-BAT-behandlingerne er bygget op omkring både de kropslige og psykiske aspekter, som er kendetegnet ved at starte med øvelser og at afslutte med en samlet fælles refleksion om de foregående B-BAT-øvelser. Informanten mener, at det er brugbart, at B- BAT er bygget op på denne måde, da det stemmer overens med hverdagssituationer, hvor både kroppen og psyken er i spil. Informanten fortæller: Jamen, det er godt, at det hænger sammen, fordi det gør det jo også i hverdagssituationer, hvis kroppen fortæller en noget, som vi ikke reagerer på så er det man ryger ud i depressioner og stress, det hænger jo sammen. Informant 3 l. 127 Denne informant fortæller, at kendskab til øvelserne har stor betydning for, at han kan overføre øvelserne til sin hverdag: Og jeg begynder også at kunne huske flere af øvelserne, og det er jo så med til, at man tager dem med. Informant 2 l. 139 B-BAT-øvelserne overføres ikke til hverdagen på én gang, men kommer i trin, og overførslen af øvelserne kan også ske ubevidst: ( ) ja, det kommer, det kan jeg mærke, og jeg kan også mærke, at jeg bruger det sådan fra tid til anden til at få centreret min vejrtrækning så jeg stille og roligt falder ned men hvornår, jeg er startet på det, det ved jeg faktisk ikke, men jeg ved, det er dernede fra, jeg har lært det. Informant 2 l. 260 Side 37 af 62

38 Metodediskussion I dette afsnit vil vi vurdere og diskutere vores hvordan vores metodiske valg, kan have haft indflydelse på vores undersøgelse, herunder diskutere opgavens interne og ekstern validitet. Litteratursøgning (Emilie) I forbindelse med udarbejdelsen af teoriafsnittet bestræbte vi os på at bruge litteratur, som var bygget på primære kilder. Afsnittet recovery og afsnittet empowerment er dog bygget på sekundære kilder, da vi ikke kunne skaffe den litteratur vi fandt i forbindelse med vores søgninger. Derfor kan denne teori bære præg af at have været igennem flere hænder og kan være blevet tolket på en måde, der ikke stemmer fuldstændig overens med den primære kilde. Vi har for at øge den interne validitet forsøgt at begrænse dette mest muligt, ved at undersøge de pågældende forfatteres faglige baggrund samt og bruge i forvejen meget brugte kilder. For på den måde at sikre, at vores forståelse af recovery og empowerment, stemmer mest muligt overens med de primære kilder. Triangulering (Christina) For at øge den interne validitet, kunne vi med fordel have benyttet os af metodetriangulering. Dette kunne vi f.eks. have gjort ved at inddrage observation af B-BAT holdene og indsamlet feltnotater. På B-BAT holdene deltager patienter med forskellige diagnoser og vores informanter gik ikke på samme hold. Derfor ville det blive meget omfattende og kræve meget tid at lave observation, hvilket betød at vi fravalgte observation. Forforståelse (Christina) I et kvalitativt studie bruger forskeren sin egen oplevelsesverden til indsamling af data, hvilket sætter krav til, at forskeren skal være sig bevidst om egen forforståelse inden, undervejs og efter indsamling af data. Hvis forskeren er meget engageret i det felt, han skal ud at undersøge, og ikke gør sig sin forforståelse bevidst, er der større risiko for at mindske studiets validitet (Malterud, 2011, s. 38). Det øger studiets interne validitet, at vi har været to forskere med forskelligt erfaringsgrundlag til at indhente og bearbejde materiale. En af os besidder et erfaringsgrundlag inden for feltet, hvilket skaber et godt udgangspunkt for kvalitet til at undersøge emnet, og den anden har ingen klinisk erfaring fra feltet og dermed et kritisk blik uden erfaringsgrundlag. Et stort erfaringsgrundlag vil øge risiko for undervejs at udvikle blinde pletter (Malterud, 2011, s. 39). Dette kan dog undgås ved, at personen stiller sin Side 38 af 62

39 opmærksom på at forholde sig kritisk overfor ting, som ellers ville opfattes som en selvfølge. Men da man sammen ikke kan undgå at blive optaget og engageret af det arbejde, man er i gang med, ville det have højnet vores interne validitet, hvis vi tidligt i processen havde fået en udefrakommende til at gennemgå vores materiale. Interviewsituationen (Emilie) Vi valgte semistruktureret interview med mulighed for fortolkning for at give informanterne frihed til at fortælle om det, de synes er vigtigt, og på den måde åbne op for eventuelle nye perspektiver (Hovmand & Præstegaard, 2002, s ). En god interviewer skal besidde mange kvaliteter, hvoraf en af de vigtigste er at være i stand til at træffe beslutninger i øjeblikket, i forhold til hvilke svar, han skal få informanten til at uddybe, samt hvilke, der ikke er nødvendige at få uddybet (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 183). Da vores erfaring med at udføre interviews er beskedent, byggede vi vores interviews op ved at have en primær interviewer til at styre interviewet, samt en supplerende interviewer, som undervejs noterede med henblik på ved interviewets afslutning at stille opfølgende spørgsmål for på den måde at øge projektets interne validitet. Det kan ikke undgås at det indsamlede materiale kommer til at blive påvirket af forskerens personlighed og sammenspillet mellem forsker og informant (Malterud, 2011, s. 38). Da vi skiftedes til at interviewe en af informanterne, må man gå ud fra at det ligeledes har haft en betydning for materialet at vi var to forskellige personer med to forskellige måder at kommunikerer på. Vi valgte at skiftes til at interviewe, da det også er en læringssituation for os, som vi begge ønskede at få mest muligt ud af, selvom dette kan have haft betydning for det materiale, vi endte ud med. Vi endte ud med materiale, med mange forskellige perspektiver og hvor vi flere steder kunne være kommet mere i dybden måske er et udtryk for vores manglende spørgetekniske erfaring. Inden det sidste interview brugte vi vores erfaring fra de første til at rette interviewguiden til. Det sidste interview har vi brugt en anelse mere i vores opgave end de første to. Dette kan være et udtryk for en forbedring af vores interviewguide. Informanter (Christina) Det kan være problematisk at vide, om man har fundet de korrekte deltagere til at belyse den pågældende problemstilling, og der anbefales derfor et prøveinterview (Hovmand & Præstegaard, 2002, s. 46). Derfor udførte vi et prøveinterview med en indlagt patient med Side 39 af 62

40 depression for at afprøve, om vores spørgsmål var forståelige, samt for at være åbne for, at der kunne opstå temaer, vi ikke havde været bevidste om ved udformning af interviewguiden. Da B-BAT holdene på hospitalet bestod af forskellige diagnoser, og da der kun var få patienter med depression, havde vi ikke mulighed for at lave nogen udvælgelsesprocedurer. Derfor havde vi ikke mulighed for at vælge informanter med bi-diagnoser fra, hvilket kan have betydning for vores resultat. En informant havde bi-diagnosen ADHD, og denne informant talte meget om at opnå ro. Det kan derfor have været medvirkende til, at temaet om ro fylder meget i vores opgave. Dog oplevede vi, at de øvrige informanter ligeledes kredsede meget om emnet ro, og derfor vurderede vi, at emnet stadig var relevant for opgaven. En anden ulempe ved den manglende mulighed for at vælge til og fra er, at vi ønskede at se på oplevelse af B-BAT efter et længere forløb. Denne mulighed var begrænset, da vores informanter kun havde deltaget i B-BAT 2-10 gange. Det er derfor muligt, at vi kunne have fået nogle tydeligere resultater, hvis vi informanterne havde gået til B-BAT i længere tid. Materialet fra det sidste interview fylder, som nævnt i foregående afsnit, mere i dele af opgaven, end materialet fra de første interviews. Dette kan være et udtryk for, at vi er blevet bedre til at interviewe, men det kan også skyldes, at den tredje informant var mere velformuleret end de første to. Transskriptionen (Christina) Ifølge Malterud (2011) bør intervieweren selv transskribere, da intervieweren har bedst kendskab til materialet. De to første interviews blev transskriberet af den der interviewede hvilket har højnet validiteten af vores undersøgelse. Men på grund af tidsmangel, delte vi det tredje interview over i to og transskriberede en halvdel hver. Der er derfor en risiko for, at det kan have påvirket materialets interne validitet, da observatøren ikke var en del af samspillet mellem informant og interviewer. Analyse (Emilie) To af vores informanter var lidt uklare i deres svar, og derfor var det svært at arbejde med materialet efterfølgende. Derfor er der en chance for at vi har fortolket materialet i forbindelse med udarbejdelsen af resultater. Det kan have påvirket den interne validitet negativt, men da vi forsøgte at minimere tolkningen, så meget som muligt, ved at læse hinandens udkast Side 40 af 62

41 igennem og påpege steder der kunne bære præg af tolkning, kunne dette højne studiets interne validitet. Da vi først havde mulighed for at interviewe vores tredje informant en uge efter de andre, var vi nødt til at starte analysearbejdet, inden vi var færdige med materialeindsamling. Vi forsøgte at være neutrale i forhold til det sidste interview og gennemgik alle analysetrin på samme måde, som vi havde gjort med de første. Vi kan dog have været påvirket af det materiale, vi allerede havde arbejdet med og således ubevidst have analyseret materialet i en bestemt retning. Under et interview oplevede vi, at informanten vendte tilbage til emner, som var mindre relevant i forhold til vores projekt. Informanten snakkede meget om fysisk træning og udstrækning. Vi forestiller os at en forklaring på dette kan være, at informanten tror, at dette er mest relevant for os at vide. Informanten har måske en opfattelse af, at fysioterapi handler om dette og forsøger at sige, hvad informanten tror intervieweren gerne vil høre. Ekstern validitet (Emilie) Datamætning er en vigtig faktor for at man kan overføre resultaterne af studiet til andre områder og dermed opnå ekstern validitet. Datamætning er opnået når der opstår en reproduktion af det materiale man indsamler altså at der ikke længere opstår ny viden (Malterud, 2011, s ). Pga. tidsbegrænsningen i forbindelse med vores studie er dette ikke muligt. Vi oplever dog at der er nogle tendenser i det indsamlede materiale på tværs af informanterne og derfor er der god grund til at tro at projektet kan bruges som inspiration og evt. som grundlag for videre forskning på området. Side 41 af 62

42 Resultatdiskussion I dette afsnit diskuteres resultaterne og disse relateres til forforståelsen, teoriafsnittet, samt nye teorier, der er opstået i forbindelse med udarbejdelsen af resultaterne. I afsnittet er der tilføjet ny litteratur for at belyse de nye aspekter, som er opstået. Der er tale om følgende litteratur: Helbredets Mysterium af Aaron Antonovsky. Denne bog er blevet præsenteret for os i forbindelse med fysioterapeutuddannelsen. Å være i samspil: En kroppsorienteret gruppeterapi for patienter med kroniske nevroser og personlighedsforstyrrelser af Ulla-Britt Skatteboe. Denne litteratur er fundet gennem kædesøgning. Lev med livets katastrofer af Jon Kabat-Zinn. Basisbog i psykiatri, som er en grundbog brugt på fysioterapeutuddannelsen, henviser til Kabat-Zinn i forbindelse med et afsnit om mindfulness B-BAT skaber ro (Emilie) Manglende energi er et af kernesymptomer hos folk med depression. (Jensen, 2009, s. 296) Derfor kunne man have en forestilling om, at B-BAT med sine langsomme bevægelser ville have forstærkende effekt på netop dette symptom. I vores interview viste det sig ikke at være tilfældet. Informanterne fremhævede netop de langsomme bevægelser og stilheden i behandlingsrummet som en af de mest givende ting i forhold til deres sygdom. På trods af træthed, oplever de samtidig en stærk indre uro i forbindelse med deres sygdom. Denne uro bliver minimeret i forbindelse med B-BAT, og derved øges deres evne til at være opmærksomme på andre ting fx på kroppens signaler. Informanterne bruger især fokus på åndedrættet som en måde at opnå ro. Forfatteren og forskeren Jon Kabat-Zinn har skrevet bogen Lev med livets katastrofer, som omhandler meditation og mindfulness som stressreducerende behandling. Kabat-Zinn beskriver åndedrættet som en fundamental livsrytme, der er knyttet til oplevelsen af at være i live. Den er konstant og følger med os hvorhen vi går, og er derfor et praktisk redskab til at skærpe opmærksomheden i hverdagen, vi kan bruge til at opnå mere nærvær i nuet. Ved kun at koncentrere sig om åndedrættet, kan man slippe den tankestrøm, der ofte fylder i bevidstheden, ifølge Kabat-Zinn, og på den måde opnå en dyb indre ro (Kapat-Zinn, 2012, kapitel 3). Informanterne beskriver netop oplevelsen Side 42 af 62

43 af den skærpede opmærksomhed som en måde at flytte fokus fra deres problemer, og dette hjælper dem til at finde ro. Om informanter opnår ro er afhængig af, om de føler sig trygge. Informanterne oplever at genkendelighed er en vigtig faktor i forhold til at opnå ro og derved få mest muligt ud af behandlingen. Dette gælder både i forhold til øvelserne, øvrige deltagere, omgivelserne og behandlerne. Ifølge Roxendal er tillid og tryghed et vigtigt element ved gruppebehandling. Hvis der skabes tillid og tryghed i gruppen, er der øget chance for, at det lykkes for patienterne at give slip på eventuelle blokeringer og få mere ud af behandlingen (Roxendal, 1995, s. 119). Informanterne oplever, at små ændringer, som fx en ny behandler, kan gøre dem urolige og mindre modtagelige. Behandlingsrummet, som danner rammen om denne tryghed, og som samtidig er langt fra informanternes hektiske hverdag, bliver på den måde et frirum, hvor der er ro, og hvor der ikke bliver stillet høje forventninger til dem. Det tyder på at behovet for tryghed og genkendelighed kan tolkes som et behov for stabilitet. Informanterne føler en skabelse af stabilitet gennem genkendeligheden og dette er nogle vigtige forhold som behandleren må være bevidst om i forbindelse med praksis. Det tyder på at behandleren har en stor indflydelse på og et ansvar for vedligeholdelse af denne følelse af stabilitet. Dette kommer til udtryk, hvis behandlingen varetages af skiftende behandlere behandlerens stabilitet har indflydelse på informanternes stabilitet. Informanterne oplever, at det er svært at opnå en lignende ro, som de oplever i forbindelse med B-BAT i deres hverdag. De mangler et frirum som det, de oplever ved at være i B-BAT gruppen. Informanterne har brug for denne ro for at kunne mærke sig selv og deres behov. Studier har vist, at B-BAT har en øget virkning over en længere tidshorisont (Gyllensten et. al. 2009, s. 2-11), og Kabat-Zinn mener, at man ved regelmæssig træning kan opnå, at roen og nærværet følger med i hverdagen (Kapat-Zinn, 2012, kapitel 9).Ingen af informanterne har modtaget B-BAT i meget mere end en måned, og det kan derfor vise sig at informanterne med tiden vil mærke, at B-BAT har en større indflydelse på følelsen af ro i deres hverdag, end den havde i begyndelsen. Kropsbevidsthed (Emilie) Kabat-Zinn mener, at krop og sind ikke skal ses som to adskilte størrelser, men som en helhed, og at der i høj grad skal være fokus på det ved (Kapat-Zinn, 2012, kapitel 11). Han mener, at symptomer forsøger at fortælle mennesket noget om, at kroppen er ude af balance, Side 43 af 62

44 og når mennesket forsøger at ignorere dette eller kæmpe imod, så skaber det nedsat evne til at forstå kroppens signaler. I stedet mener Kabat-Zinn, at man skal rette opmærksomheden imod symptomerne og acceptere dem, og at man derved kan få dem til at forsvinde. Informanterne oplever, at de er blevet bedre til at mærke og forstå kroppens signaler. Dette er et vigtigt delmål inden for B-BAT at øge kropsbevidstheden. Dette gør det muligt for informanterne at handle på signalerne og måske undgå evt. forværring (Roxendal, 1995, s. 37). Eller det kan gå endnu bedre, og de lærer at mærke, hvad der er godt for dem. Denne evne er et skridt mod at opnå en helhedsfølelse, hvor kroppen er en vigtig del af ens identitetsfølelse (Roxendal, 1995, s. 37). Dette stemmer godt overens med recovery-begrebet, hvor der er fokus på at opnå en identitetsfølelse, hvor sygdommen er en naturlig del af ens selv uden at være altafgørende (Shepherd, Boardman, & Slade, 2008, s. 0). Behandling i en gruppe (Christina) Informanterne oplever, at det betyder meget for dem, at B-BAT foregår i en gruppe. Derfor finder vi det relevant i det følgende at inddrage dele af Irvin Yaloms analyse af 11 helbredende faktorer som han mener er vigtige elementer ved brug af gruppeterapi. Yalom mener at disse faktorer har en betydning for at mennesket kan bruge terapi til forandring (Skatteboe, 1990, s. 66). I det følgende inddrages følgende fire faktorer fra Yaloms analyse som findes relevante for opgaven: 1. Gruppesammenhold 2. Håb 3. Universalitet 4. Interperceptuel læring: Den første faktor er gruppesammenhold. Yalom (1990) mener, at hvis en gruppe har indbyrdes positive relationer, samt en god tilknytning til hinanden, vil det medføre et godt og brugbart gruppesammenhold, som er en forudsætning for, at deltagerne tør at åbne sig og fortælle om dem selv og deres oplevelser. Informanterne giver udtryk for at det har stor betydning for deres udbytte af B-BAT at de kender de andre deltagere. De oplever at dette har en betydning for hvor meget de tør åbne sig overfor de andre deltagere og har også indflydelse på hvilke øvelser de har lyst at være med til. Informanterne fremhæver at dette er specielt vigtigt for dem, fordi de befinder sig i en periode med depression. På baggrund af Side 44 af 62

45 ovenstående ses der visse ligheder mellem Yaloms analyse af gruppesammenhold og informanternes oplevelser. Dette tyder på at behandleren med fordel kan inddrage gruppedynamiske aspekter, der kan være med til at skabe et gruppesammenhold som danner grundlag for at patienter tør åbne sig. Det kunne have en stor betydning for deres behandling på længere sigt, hvis det medfører, at de tør dele deres følelser og oplevelser med de andre deltagere i gruppen og kan dermed opnå en øget forståelse for de oplevelser de har i forbindelse med deres sygdom. Derudover fremhæver Yalom det han kalder for universalitet, som indebærer, at det gavner mennesket, at opleve at andre har samme problemer som dem selv. Det medfører som regel en lettelse, og en mindskelse af oplevelsen af, at være anderledes, hvilket kan være årsag til at mange patienter isolerer sig, og har svært ved, at tale med andre om deres situation (Skatteboe, 1990, s.70). Roxendal (1990) fremhæver, at det kan være en stor betydning for patienterne, at se at andre har samme udfordringer. Informanterne fortæller at det har betydning for dem at høre de andre deltagere fortælle om deres usikkerhed omkring det at leve med en depression. Det hjælper dem, at finde ud af, at de ikke er de alene om, at opleve de udfordringer de møder. De oplever at det har en betydning, at de i B-BAT, har mulighed for at tale om de udfordringer de har. Det ser ud til at der findes en kvalitet i ovenstående som handler om at informanterne i B-BAT-gruppen oplever, at der er en anden fornemmelse for hinanden indbyrdes i grupperne, end det er muligt at opleve med mennesker der ikke har psykiske udfordringer. Ifølge Yalom kan gruppeterapi styrke patienternes håb og optimisme. Dette sker ved at de ser hvordan de øvrige gruppemedlemmer håndterer og skaber positive forandringer (Skatteboe, 1990, s.70). I forbindelse med recovery er håb også et centralt begreb, som er en forudsætning for at mennesket er i stand til at bevare motivation til at kæmpe videre (Shepherd, Boardman & Slade, s. 0). Informanterne i denne undersøgelse oplever, at det giver dem tryghed, at de gennem den fælles refleksion kan spejle sig i de andre. Det ser ud til at det giver dem handlemuligheder og dermed håb til, at komme igennem deres sygdom, hvilket kan hænge sammen med den tryghed de oplever i B-BAT. Her er det vigtigt at påpege, at der kan være personer i gruppen, som har dårlige oplevelser og besidder færre handlemuligheder, som derved kan have en negativ virkning på de øvrige deltagere. Der kunne måske være en opgave for fysioterapeuten i at sammensætte grupperne, så der både er patienter med færre og flere ressourcer. Det tyder på at kendskab til de andre i gruppen har en god effekt på menneskers Side 45 af 62

46 evne til at dele egen tanker og følelser. Derfor kan gruppesammenhold være med til at øge håbet hos den enkelte ved at informanterne deler deres erfaringer med hinanden. Den sidste faktor er Interperceptuel læring, som indeholder brug af her og nu oplevelser. Der ligger terapeutiske muligheder i det her og nu der foregår i en gruppe. Yalom mener at der er terapeutiske muligheder i at turde at mærke det der opstår her og nu, hvilket handler om at mærke de kropslige og personlige muligheder der opstår og samtidig turde at forstå dem. Dette vil medføre at patienterne vil have lettere ved at håndtere de samme problemer når de færdes uden for gruppen (Skatteboe, 1990, s. 67). Det ser ud til, at det kunne have stor betydning for informanterne at de kan øve sig i B-BAT sammen med andre ved at dele refleksioner, hvilket medfører, at det bliver lettere for dem, at overføre deres refleksioner til andre situationer. Fx at erfare og finde ud af hvad der skal til for at finde ro eller opdage hvordan de slipper af med myldertanker. Selvudvikling (Christina) Informanterne erfarer gennem egne kropslige oplevelser, at de kan få det bedre, og de oplever, at de selv må gøre en indsats. Det ser ud til, at dette giver dem håb og styrke og motiverer dem til at fortsætte processen og herved opnår de en erkendelse af, at de selv må tage ansvar og gøre noget aktivt for at få det bedre. Dette hænger stærkt sammen med empowerment begrebet, hvor der er fokus på, at personen selv skal tage ansvar over sit eget liv. B-BAT støtter på den måde op om informanternes empowerment ved at facilitere til, at de selv skal tage ansvar. En del af recovery-processen handler om erkendelse af situationen og at tro på, at det kan blive bedre. Dette sker gennem selvrefleksion. Dropsy beskriver evnen til selvrefleksion som en unik evne, som kun mennesket har (Roxendal & Winberg, 2003, s. 32). Denne selvrefleksion udnyttes inden for B-BAT bl.a. via den reflekterende samtale. Informanterne beskriver, hvordan den fælles refleksion hjælper dem til opdage ting, de ellers ikke ville have opdaget. Ved hjælp af erfaring, refleksion og øget bevidsthed, kan informanten i højere grad tage ansvar, og med tiden opnå en følelse af at have kontrol over sin sygdom og sit liv (Shepherd, Boardman, & Slade, 2008, s. 2). Informanterne fortæller, at det at møde op til B-BAT giver dem en følelse af at gøre noget aktivt for at blive rask. I recovery er håb et vigtigt begreb for, at patienten bevarer motivationen for at blive rask, og håbet bliver forstærket, når patienten får følelsen af selv at kunne gøre noget for at opnå kontrol over sit liv Shepherd, Boardman, & Slade, 2008, s. 2). Det ser ud til, at erkendelsen og oplevelsen af Side 46 af 62

47 at gøre og at kunne gøre noget gennem B-BAT understøtter håbet hos informanterne gennem kontrollen, som opstår gennem følelse af at gøre en indsats. Informanterne oplever, at formålet med B-BAT er at give dem styrke, og de oplever flere dele af behandlingen som styrkende. B-BAT får dem til at bruge kroppen som et værktøj til at vende fokus mod de indre oplevelser, som de oplever, samt fjerner fokus fra bevidstheden om, hvad andre synes om dem. B-BAT rummer et menneskesyn, der er anerkendende og ressourceorienterede, hvilket indebærer at arbejde mod at integrere kroppen i personens identitetsfølelse, og at bevidstheden om kroppen øger følelse af at kunne noget (Roxendal, 1995, s 81). Det ser ud til, at den ressourceorienterende tilgang, B-BAT indeholder, har visse lighedstegn med empowerment. Det tyder på, at informanterne oplever at vende fokus mod at udvikle selvværd, som har en betydning for at være i stand til at tage magten over eget liv. Empowerment handler i høj grad om, at styrke patienten ved at understøtte potentialer frem for svagheder (Jørgensen & Almind, 2003, s. 205). Aaron Antonovskys teori oplevelse af sammenhæng (OAS), handler om at være i stand til at håndtere de stressorer, der opstår gennem livet. For at opnå OAS må mennesket have en følelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Det første begreb, begribelighed, handler om at prøve at forstå, afklare, samt analysere de stressorer, der opstår gennem livet (Antonovsky, 2000, s. 34). Informanterne har tanker og spekulationer omkring årsager til deres depression, hvilket tyder på, at de prøver at opnå en følelse af begribelighed. Håndterbarhed omhandler mestringen af stressoren, samt at have en tro på, at denne kan løses. Det indebærer at have troen på at have personlige ressourcer, samt ressourcer fra omverdenen, til at håndtere problemerne med (Antonovsky, 2000, S. 35). Informanterne oplever, at B-BAT ikke indeholder nogen krav for at kunne deltage, og undervejs i behandlingen opstår en accept af, at de kan arbejde med det, de magter, og med det kroppen formår. Det ser ud til, at de få krav for at kunne deltage i B-BAT, har en betydning for informanternes følelse af, at de har ressourcer til at gennemføre behandlingen, og betyder at de har ressourcer, der skal til for at deltage. Det kunne betyde, at de opnår en følelse af Håndterbarhed, som kunne have betydning for, at de oplever at kunne mestre deres depression gennem B-BAT. I forbindelse med at informanterne oplever at være i stand til at deltage i B-BAT, opstår der en oplevelse af, at det ér muligt at blive rask, og B-BAT er en vej til at komme igennem depressionen. Antonovsky (2000) påpeger, at Meningsfuldhed handler om, at det skal kunne betale sig at bruge energi på at engagere sig i Side 47 af 62

48 problemet, og at man ser disse som udfordringer frem for belastninger. Det skal give mening for mennesket at kæmpe (Antonovsky, 2000, S. 36). Det tyder på, at de få krav, der opstilles for at kunne deltage i B-BAT, øger følelsen af, at det kan betale sig for informanterne, at bruge B-BAT som behandlingsform, og derudover øger deres følelse af at kunne gøre noget. En anden måde at belyse det på kunne være at de få krav, kan medføre en øget følelse af at være god nok, og dermed øger lysten til at gøre en indsats. Informanterne fortæller at de, i forbindelse med B-BAT, mærker hvilke øvelser der virker for dem, og på den baggrund vælger de hvilke øvelser de vil bruge hjemme. De fortæller at de bruger selvvalgte øvelser fra B-BAT hjemme til fx at mindske uro. B-BAT lægger op til at de selv erfare hvad der virker og selv træffe det rigtige øvelsesvalg, modsat at det er en fysioterapeut der laver et specifikt program til dem, som de kan tage med hjem. Ved at øge deres bevidsthed og kropsbevidsthed om hvad der virker, inddrages informanterne i processen. Man kunne forestille sig at inddragelse i valget omkring hvad der er det rigtige for informanterne, har en betydning for om de udvikler meningsfuldhed hvilket har betydning for at de kan udvikle en OAS og endvidere en betydning for at blive rask. Det ser ud til, at de tager ejerskab over deres situation og bruger øvelserne til at håndtere deres symptomer uden for B-BAT. Det tyder også på, at det giver dem magten til at handle på deres depression. Ifølge Andersen (2007) handler empowerment om at genvinde kontrol og magt over eget liv, og informanterne er netop i gang med at skabe kontrol over sit eget liv ved at være i stand til selv at vurdere og bruge øvelserne, når de har behov for det. Det kunne være et brugbart afsæt til at arbejde videre med øvelserne efter endt behandling. Dette vil kunne få langvarig betydning for dem fremover. Nu har informanterne ikke modtaget mere end 2-10 sessioner, og derfor er det problematisk at vurdere langtidseffekten af B-BAT. Men et studie af Gyllensten et al. (2009), hvor psykiatriske patienter har modtaget 12 sessioners individuel B-BAT behandling, viser ved et 6. måneders follow-up, at der er en signifikant og langvarig forbedring af håndtering af kropslige signaler, nedsættelse af symptomer, samt forbedret selvværd. Så det tyder på, at B-BAT kunne have en langtidsvirkning efter 12 sessioners behandling. Informanterne oplever, at det har en betydning, at det er de samme øvelser, de bliver præsenteret for hver gang, hvilket gør, at informanterne bliver bedre til at udføre øvelserne og derfor bliver bedre til at bruge dem uden for B-BAT-behandlingen. Dette kunne ydermere have en betydning for, om de bliver i stand til at bruge B-BAT-øvelser efter endt behandling. Side 48 af 62

49 Ovenstående indeholder alle tre aspekter, som er udgangspunktet for at opnå OAS, hvad der er udgangspunktet for, at informanterne bliver i stand til at håndtere deres depression. Det tyder altså på, at B-BAT er med til at øge informanternes OAS. Konklusion (Fælles) Formålet med dette projekt var at undersøge, hvad patienter med moderat depression oplever at få ud af B-BAT, samt hvordan det relaterer sig til informanternes evne til recovery. På grund af projektets lille omfang og den manglende datamætning, er det ikke muligt at konkludere på patienter med depressions oplevelse af B-BAT generelt, men inden for vores studie kunne vi se nogle interessante tendenser, som er værd at undersøge videre. Fundene i denne undersøgelse viser, at der er flere faktorer fra B-BAT, der tyder på at have betydning for informanterne, samt er med til at støtte informanternes evne til recovery. B-BAT benytter en tilgang, der kan sættes i relation til recovery og empowerment, hvilket kan have en stor betydning for, hvordan patienter håndterer deres sygdomsforløb. Dette konkluderes på baggrund af at det ser ud til at informanterne får større forståelse for deres tilstand, samspillet mellem krop og sind, samt deres oplevelse omkring øget mental styrke og selvværd og forståelse af, at de selv må tage ansvar for deres sygdomsproces. Ydermere fandt vi at det ser ud til, at der er flere fordele ved at informanterne modtager B- BAT i en gruppe. Følelsen af håb kan opstå når de spejler sig i hinanden og når de får sat ord på det de oplever i forbindelse med deres depression. Det ser derudover ud til, at informanterne tør åbne sig mere og får mere ud af terapien når de kender og er trygge ved hinanden. Derudover viser undersøgelsen, at informanterne oplever, at ro og tryghed er et vigtigt element i forbindelse med B-BAT. Udover at det dæmper den indre uro, de lider af, så gør det dem i bedre stand til at mærke og forstå kroppens signaler, hvilket de oplever som en fordel både i forbindelse med behandlingen og deres hverdag. Samtidig er dette behov for tryghed og ro ligeledes en udfordring i forhold til at bruge B-BAT i hverdagen, da en lignende ro er svær at opnå uden for behandlingsrummet. Informanterne har dog oplevelsen af, at de er blevet bedre til at bruge roen i hverdagen. Det har en betydning, at B-BAT er bygget op således, at det gør det nemt for informanterne at overføre øvelser til deres hverdag, og derudover åbner metoden for tanker Side 49 af 62

50 om vigtigheden af egen indsats. I den forbindelse tyder det på, at tilgangen styrker informanterne og giver dem håb til at komme igennem deres depression. Det kan konkluderes, at det ser ud til, at B-BAT kan være en hjælp i informanternes recovery, hvilket gør det nemmere for dem at håndtere og tage ejerskab over deres liv med depression. Perspektivering (Fælles) Mere forskning på området Dette projekt giver et indblik i, hvordan patienter med moderat depression oplever B-BAT og projektet kan bruges som grundlag og inspiration til videre undersøgelser. Studier har vist, at effekten af B-BAT øges med tiden (Gyllensten et al, 2009, s. 2-11). Det kunne derfor være relevant at lave et kvalitativt studie af patienter med depression, der har været i et længere B- BAT forløb, for på den måde at se på, om oplevelsen ændrer sig, og om der ses øget recovery over tid. Hvis det viser sig, at B-BAT har en stor positiv indflydelse på patienter med depression og deres recovery, er der måske sandsynlighed for, at flere patienter med depression kunne få tilbudt et sådan forløb. For at validere undersøgelsen yderligere, kan det være relevant at lave et kvantitativt studie af en lignende gruppe patienter. Effekten kan måles og sammenlignes ved forskellige skalaer, fx Body Awareness Scale (BAS) udviklet til at måle fysiske og psykiske forstyrrelser, eller Den Omfattende Kropsundersøgelse (DOK), som er udviklet med henblik på kvantitativ bearbejdning af kropslige fund. Relationen til behandleren Både inden for B-BAT og inden for recovery er relationen til behandleren en vigtig faktor. Behandleren fungerer her i højere grad som rådgiver end som en ekspert. Informanterne i vores studie gav udtryk for at behandleren havde en vigtig rolle i forbindelse med behandling. Pga. begrænset materiale på dette område var det ikke muligt at analysere og diskutere dette fænomen i forbindelse med dette studie. Materialet tyder dog på at dette kan hav en væsentlig betydning og det ville være relevant med yderligere undersøgelse på området. Fysisk aktivitet og B-BAT I forbindelse med vores analyse opstod et tema omkring fysisk aktivitet og B-BAT, men da vi ikke havde nok materiale om emnet, måtte vi vælge det fra. Informanterne havde tendens til at sammenligne B-BAT og fysisk træning, når de skulle beskrive B-BAT, hvilket er et interessant perspektiv. I et kvantitativt studie fra 2014 sammenligner man tre grupper, som har Side 50 af 62

51 modtaget tre forskellige slags behandling. En gruppe modtager B-BAT, en modtager aerob træning, og den sidste får kun rådgivning igennem 10 uger. Studiet viser en nedsættelse af depressionsgraden, målt via. MADR score og øget cardiovaksulær fitness, målt ud fra deres maksimale iltoptagelse hos den gruppe, som har lavet aerob træning, hvilken er væsentlig større end hos de øvrige grupper. Undersøgelsen konkluderer herved, at der er størst effekt af aerob træning. B-BAT gruppen har til gengæld forbedret deres kropsbevidsthed mere end de to andre grupper, målt via. SBS score og nedsat deres angst, målt ud fra BAI score. Forfatterne mener, at effekten af B-BAT måske øges med tiden (Danielsson et al., 2014, s ). Det kunne være interessant at lave et kvalitativt studie for at se på hvilke af de to, som har størst indflydelse på patienternes livskvalitet. Man kunne sætte spørgsmålstegn ved, om det skal være det ene frem for det andet. Informanterne i vores studie snakker meget om helhed. De mener, at sygdommen skal behandles ud fra et helhedsperspektiv, hvor både krop og sind er i fokus. Ud fra dette synspunkt er det værd at overveje, om det ikke i højere grad er en kombination af de forskellige behandlingsformer, der giver den største gevinst. Side 51 af 62

52 Litteraturliste Andersen, M. L., Brok, P., & Mathiasen, H. (2010). Empowerment på dansk. Frederikshavn: Dafolo forlag. Antonovsky, A. (2000). Helbredets Mysterium: At tåle stress og forblive rask, København: Hans Reizels Forlag. Birkler, J. (2005). Videnskabsteori - en grundbog. København: Munksgaard Danmark. Bjerrum, M. (2005). Fra problem til færdig opgave. København: Akademisk forlag Brinkmann, S., & Tanggaard, L. (2010). Introduktion. I S. Brinkmann, & L. Tanggaard, Kvalitative metoder - en grundbog (s ). København: Hans Reitzels forlag. Eplov, L. F., & Eplov, L. (2009). Psykiatrien i dag. I: Nyboe, L., & Hvalsøe, B, Lærebog i psykiatri for ergoterapeuter og fysioterapeuter. (s ). København: Munksgaard. Gerlach J. (2006). Depression Symptomer, årsager og behandling. København: Psykiatriforlaget Jakobsen, B., Tanggaard, L., & Brinkmann, S. (2010). Fænomenologi. I S. Brinkmann, & L. Tanggaard, Kvalitative metoder - en grundbog (s ). København: Hans Reitzels forlag. Jensen, H. M. (2009). Affektive sindslidelser. I: Nyboe, L., & Hvalsøe, B, Lærebog i psykiatri for ergoterapeuter og fysioterapeuter. (s ). København: Munksgaard Jensen, J. (2009). Basic Body Awareness Therapy. I: Nyboe, L., & Hvalsøe, B, Lærebog i psykiatri for ergoterapeuter og fysioterapeuter. (s ). København: Munksgaard Kabat-Zinn, J. (2012). Lev med livets katastrofer. Dansk Psykologisk Forlag Kamper-jørgensen, F., & Almind G. (2003). Det forebyggende sundhedsarbejde. Forebyggenlsesbegreber og forebyggelsesprogrammer. I: Kamper-Jørgensen, F & Almind, G Forebyggende sundhedsarbejde baggrund, Analyse og teori, arbejdsmetoder. 4. udgave (s ). København: Munksgaard Danmark. Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). Interview - introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzels forlag. Side 52 af 62

53 Mabeck, C. (2003). Forebyggelse gennem individuel samtale. I: Kamper-Jørgensen, F & Almind, G Forebyggende sundhedsarbejde baggrund, Analyse og teori, arbejdsmetoder. 4. udgave (s ) Malterud, K. (2011). Kvalitative metoder i medisinsk forskning - en innføring. Oslo: Universitetsforlaget. Neergaard, L. (2007). Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. København: Sundhedsstyrelsen Jørgensen P. (2003). Social intervention. I: Kamper-Jørgensen, F & Almind, G., Forebyggende sundhedsarbejde baggrund, Analyse og teori, arbejdsmetoder. 4. udgave (S ). København: Munksgaard Danmark Roxendal, G., & Winberg, A. (2003). Levande Människa; Basal Kroppskännedom för rörelse och vila. Falköping: Natur och Kultur. Roxendal, G. (1995). Et Helhedsperspektiv: Fremtidens Fysioterapi. København: Hans Reitzels Forlag A/S. Shepherd, G., Boardman, J., & Slade, M. (2008). Making recovery a reality. London: Sainsbury Centre for Mental Health Skatteboe, U. B. (1990). Å være i samspil: En kroppsorienteret gruppeterapi for patienter med kroniske nevroser og personlighedsforstyrrelser. Oslo: Statens spesiallærerhøgskole. WHO ICD-10 (2009). WHO ICD-10 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser: Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard Danmark. Tidsskriftartikler Danielsson, L., Papoulias, I., Petersson, E., Carlssona, J. & Waern, M. (2014) Exercise or basic body awareness therapy as add-on treatment for major depression: A controlled study. Journal of Affective Disorders, 168 (98-116) Gyllensten, A. L., Ekdahl, C., & Hansson, L. (2009). Long-term effectiveness of Basic Body Awareness Therapy in psychiatric outpatient care. A randomized controlled study. Advances in Physiotherapy, Vol. 11 (s. 2-11) Side 53 af 62

54 Gyllensten, A.L., Gard, G., Hansson, L., & Ekdahl, C. (2000). Interaction Between Patient and Physiotherapist in Psychiatric Care the Physiotherapist s perspective. Advances in Physiotheraphy, Vol. 2, (s ) Hertz, A., & Rasmussen, K. S. (2014). Temanummer om recovery. PsykiatriNyt (s. 3) Hovmand, B., & Præstegaard, J. (2002) Kvalitative forskningmetoder I fysioterapi en introduktion. Nyt om forskning, nr. 2 Website: Danske Fysioterapeuter (2011, april). Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom. Lokaliseret den 17. maj 2015 på: Kaspersen, H. (u.å). Fakta: Hvad er recovery?. Lokaliseret den 25. maj 2015 på: Kessing L.V. ( december). Depression, en oversigt. Lokaliseret den 7. maj 2015 på: Ordnet (u.å). Ressourcer, Lokaliseret den 2. juni på: Region Hovedstadems psykiatri (u.å). Recoveryprojekter og -tiltag i RHP. Lokaliseret den 25. maj 2015 på: Sundhedsstyrrelsen (2012, 17. januar). Depression. Lokaliseret d. 7. maj 2015 på: Sundhedsstyrelsen. (2007) Referenceprogram for unipolar depression hos voksne, Hentet d. 22 maj 2015 fra sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen (2005) Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Lokaliseret d. 25. maj 2015 på: Side 54 af 62

55 Bilag Bilag 1 Klassifikation efter WHO s ICD-10 klassifikationssystem. Kernesymptomer Ledsagesymptomer 1. Nedtrykthed 2. Nedsat lyst eller interesse 3. nedsat energi eller øget trætbarhed 1 Nedsat selvtillid eller selvfølelse 2 Selvbebrejdelser eller skyldfølelse 3 Tanker om død eller selvmord 4 Tænke eller koncentrationsbesvær 5 Agitation eller hæmning 6 Søvnforstyrrelser 7 Appetit og vægtændring Lettere depression: Mindst to kernesymptomer samt to ledsagesymptomer. Moderat depression: Mindst to kernesymptomer samt fire ledsagesymptomer. Svær depression: Mindst tre kernesymptomer samt fem ledsagesymptomer. Side 55 af 62

56 Bilag 2 Side 56 af 62