Vejleder: Lise Neukirch Lektor i fysioterapi, Cand. Pæd. Udarbejdet af: Anne Leo Press Andersen Sidsel Pultz Jakobsen Nanna Bøjesen Petersen

Transkript

1 Fysioterapeutuddannelsen Det sundhedsfaglige og teknologiske fakultet, Institut for rehabilitering og ernæring Bachelorprojekt januar 2014 Professionshøjskolen Metropol - Modul 14 Fysioterapeutisk gruppeterapi til psykiatriske patienter med angst Patienter- og fysioterapeuters oplevelser af en angsthåndteringsgruppe, baseret på fire semistrukturerede interviews Physiotherapeutic group therapy for psychiatric patients suffering from anxiety Experiences with an anxiety management group, based on four semi structured interviews with patients and physiotherapists Udarbejdet af: Anne Leo Press Andersen Sidsel Pultz Jakobsen Nanna Bøjesen Petersen Vejleder: Lise Neukirch Lektor i fysioterapi, Cand. Pæd. Dette projekt er udarbejdet af studerende ved Fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol. Projektet er udarbejdet som led i et uddannelsesforløb, og det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. de cirkulære af 16. Juli 1973,Bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. Marts Data er indhentet af forfatterne selv og indgår ikke i noget andet projekt. Antal tegn:

2 Fysioterapeutisk gruppeterapi til psykiatriske patienter med angst Patienter- og fysioterapeuters oplevelser af en angsthåndteringsgruppe, baseret på fire semistrukturerede interviews Forfattere: Anne Leo Press Andersen, Sidsel Pultz Jakobsen & Nanna Bøjesen Petersen Vejleder: Lise Neukirch, lektor i fysioterapi, cand. pæd. Professionshøjskolen Metropol, sundhed, pleje og rehabilitering Fysioterapeutuddannelsen, Professionsbachelorprojekt, januar 2014 Kontaktperson: Anne Leo Press Andersen, annepress@live.dk Baggrund: Der findes mange patienter med angst, både i somatikken og i psykiatrien. Inden for psykiatrisk behandling af angstpatienter, er det den kognitive og farmakologiske behandling, der vægtes højest. Fysioterapi vinder dog et større og større indpas i dette regi, mens det samtidig er sparsomt med evidens for, hvilken behandlingstilgang der bør benyttes. Formål: Projektets formål er at få indsigt i, hvordan psykiatriske patienter med angst oplever at deltage i en fysioterapeutisk angsthåndteringsgruppe, samt udbyttet heraf. Materiale og metode: Studiet er baseret på fire semistrukturerede enkeltinterviews med tre patienter og en fysioterapeut. Interviewmaterialet blev analyseret ud fra systematisk tekstkondensering, beskrevet af Kirsti Malterud i Kvalitative Metoder i medicinsk forskning. Resultater: Der er gennem analysen fremkommet fire temaer, som beskriver patienternes og fysioterapeutens oplevelser i en fysioterapeutisk angsthåndteringsgruppe: Kroppen, Gruppen, Psykoedukation og Terapeutiske overvejelser. Generelt opfattede både patienter og fysioterapeut forløbet som positivt og patienternes udbytte var især at få indsigt i egen sygdom, samt lære at tackle angsten. Konklusion: Kombinationen af gruppeterapi, kropsøvelser og psykoedukation i forbindelse med angsthåndtering i fysioterapeutisk regi, opleves som meningsfuldt af både patienter og fysioterapeut. Et større og mere repræsentativt udvalg af informanter vil dog være nødvendigt for at gøre overførbarheden af studiet mere omfattende. Perspektivering: Studiet kan være med til at belyse, hvilken tilgang til fysioterapeutisk behandling af angst, der kan være relevant at anvende. Yderligere kan studiet danne baggrund for et mere omfattende kvantitativt eller kvalitativt studie. Det kunne være relevant at belyse betydningen af et øget tværfagligt samarbejde, samt inddragelse af pårørende i forbindelse med angsthåndtering. Søgeord: Angst, psykiatrisk fysioterapi, gruppeterapi, psykoedukation, kropsbevidsthed. 1

3 Physiotherapeutic group therapy for psychiatric patients suffering from anxiety Experiences with an anxiety management group, based on four semi structured interviews with patients and physiotherapists Authors: Anne Leo Press Andersen, Sidsel Pultz Jakobsen & Nanna Bøjesen Petersen Supervisor: Lise Neukirch, senior lecturer in physiotherapy, cand.pæd. Metropolitan University College Bachelor's Degree Programme in Physiotherapy January 2014 Contact: Anne Leo Press Andersen, Background: Many patients are suffering from anxiety in both somatic and psychiatric healthcare. In psychiatric treatment of anxiety, the cognitive and pharmaceutical approach have been predominant. However, physical therapy is gaining more ground in this sector, while there is scarce evidence for which physiotherapeutic treatment should be used. Purpose: This project aims at gaining insight into how psychiatric patients with anxiety experience participating in a physical therapy anxiety management group, and their outcome hereof. Material and method: This project is based on four semi structured individual interviews with three patients and a physiotherapist. The interview material was analysed using Kirsti Malterud s systematic text condensation, described in Kvalitative Metoder i medicinsk forskning. Results: Through the analysis of the patients and the physiotherapist s interviews four themes were evident; The Body, The Group, Psycho-education and Therapeutic Considerations. In general, both patients and the physiotherapist were positive with the group process. The patients in particular experienced gaining insight to their own situation and they became better in tackling their anxiety. Conclusion: The combination of group therapy, body awareness exercises and psychoeducation related to anxiety management in physiotherapy were experienced as meaningful by both patients and the physiotherapist. To make the research more comprehensive, a larger and more representative sample of informants would be necessary. Perspective: This project may help to illustrate which approach to physiotherapeutic treatment of anxiety that may be relevant to use. Furthermore, the research conducted can form the basis for a more extensive quantitative or qualitative study. It could be useful to clarify the importance of an increased interdisciplinary cooperation and the involvement of relatives in the anxiety management. Keywords: Anxiety, psychiatric physiotherapy, group therapy, psycho-education, body awareness. 2

4 Indhold 1. Baggrund (Fælles) Angst i et samfundsmæssigt perspektiv Forskning Håndtering af angst Formål (Fælles) Forskningsspørgsmål (Fælles) Definition af nøglebegreber Teori Psykiatri og samfundet (Anne) Fysioterapi i psykiatrien (Nanna) Angst (Anne) Psykoedukation (Sidsel) At indgå i en gruppe (Sidsel) Metode Videnskabsteoretisk baggrund (Nanna) Observation (Anne) Interview (Nanna) Udvælgelse af informanter (Anne) Transskribering (Nanna) Analyse (Sidsel) Reliabilitet, validitet og kildetriangulering (Sidsel) Videnskabsetik (Anne) Litteratursøgning (Anne) Resultater Gruppen (Sidsel) Kroppen (Nanna) Psykoedukation (Anne) Terapeutiske overvejelser (Nanna) Metodediskussion Forskningsmetode (Anne) Dataindsamling (Anne) Udvælgelse af informanter (Sidsel) Tidsramme for projektet (Sidsel) Analyse (Nanna)

5 8. Resultatdiskussion Udbytte og overførbarhed (Anne) Kernekompetencer (Nanna) Økonomi (Sidsel) Konklusion (Fælles) Perspektivering (Fælles) Litteraturliste Bilag 1 Målbeskrivelse for fysioterapeutisk angsthåndteringsgruppe Bilag 2 Samtykkeerklæring ved deltagelse i gruppen Bilag 3 Interviewguide til patienter Bilag 4 Interviewguide til fysioterapeuten Bilag 5 Samtykkeerklæring til interview Bilag 6 Matrix over subgrupper og kondensater Bilag 7 Matrix over litteratursøgning Bilag 8 Figurer over subgrupper

6 1. Baggrund De fleste kender til følelsen af angst i forbindelse med ubehagelige situationer, hvor man oplever de gængse angstsymptomer - hjertebanken, øget svedproduktion, uro og mundtørhed. Selvom det er ubehageligt, er angsten en hensigtsmæssig og grundlæggende følelse, som har været med til at sikre menneskets udvikling og overlevelse. Angst forbereder kroppen til at kæmpe eller flygte, og reaktionerne i kroppen er uden for viljens kontrol. I dag har vi ikke som sådan behov for at skulle kæmpe eller flygte pga. en livstruende situation, dog kan angsten være brugbar, idet den kan medvirke til, at vi præsterer vores ypperste. For nogle mennesker kan angsten gå hen og blive uhensigtsmæssig og irrationel. Men hvordan kan det være, at angsten bliver sygelig? Vi har i praksis erfaret, at mange patienter oplever angst både i psykiatrien og i somatikken. I fysioterapi arbejdes der ud fra en biopsykosocial tilgang, hvor både det biologiske, det psykologiske og det sociale aspekt inddrages i behandlingen (Bjørnlund, Lund & Sjöberg, 2010, s.80-81). Vores oplevelse er dog, at mange fysioterapeuter har tendens til primært at fokusere på det kropslige aspekt fremfor at se det hele menneske. Vi tænker, at en mere helhedsorienteret tilgang til behandling af patienter i fysioterapeutisk regi, vil give mere mening både for patienten og for fysioterapeuten. Inden for psykiatrisk fysioterapi har vi erfaring med, at der er fokus på at undgå at adskille krop og sind. Traditionelt er det kognitiv og farmakologisk behandling der vægtes højest i psykiatrien, men fysioterapi har med tiden vundet mere indpas i dette regi (Danielsen, Scherman & Rosberg, 2013). Dette ved at fokusere mere på at bruge kropslige redskaber for at få det bedre psykisk, og ved at skabe sammenhæng mellem de psykiske problemstillinger og de kropslige reaktioner hos patienterne. Så hvordan får vi indblik i hvordan vi, som fysioterapeuter hjælper angstpatienterne? Og lykkes det fysioterapeuter at sammentænke krop og sjæl i deres behandling i et psykiatrisk behandlerfelt, hvor der er tendens til primært at behandle medicinsk og kognitivt? 5

7 1.1 Angst i et samfundsmæssigt perspektiv Psykiatrifonden 1 peger på, at angst er en af de hyppigste psykiske sygdomme i Danmark. Cirka en fjerdedel af befolkningen vil få en angstlidelse i løbet af livet, og mellem 6-15% af befolkningen får et angstanfald i løbet af et år. Hvorfor nogle mennesker udvikler angst vides ikke med sikkerhed, men der er sandsynligvis tale om en kombination af medfødt sårbarhed og forskellige stressfaktorer. Belastninger under opvæksten og senere i livet kan være en disponerende faktor, eksempelvis misbrug, vold og mobning eller stress, skilsmisser og dødsfald. Altså noget de fleste af os kan relatere til. Desuden tror man, at 20-30% af angsttilfælde kan forklares ud fra arvelige faktorer (Psykiatrifonden, u.å., a). Der er mangel på danske studier, der viser de samfundsrelaterede omkostninger ved angstlidelser. Ifølge Sundhedsstyrelsens (SST) referenceprogram (2007, s ) viser udenlandske studier, at netop denne patientgruppe benytter betydelige dele af samfundets ressourcer. Desuden har angstpatienterne et øget sygefravær, hvilket medfører økonomiske tab. Man kan derfor spørge, hvordan det kan være, at angst i dag har så stor udbredelse i befolkningen, og hvorfor der ikke er mere opmærksomhed omkring dette. Ud over de økonomiske tab for samfundet er angsttilstanden ofte meget invaliderende for patienterne. Mange angsttilstande er forbundet med en betydelig grad af subjektiv lidelse, nedsat livskvalitet og nedsat social funktionsevne. Samtidig mangler der generelt sammenhæng i det danske behandlingstilbud til angstpatienter. Mange angstpatienter får ikke stillet den korrekte diagnose, og SST anbefaler at indsatsen styrkes for at udbrede viden og information om angstlidelser. Dette dels generelt til befolkningen og dels specifikt i sundhedsvæsenet for at identificere og afhjælpe angstlidelserne, så invaliderende forløb forebygges (SST, 2007, s ). Der mangler dog stadig tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for at kunne bedømme, hvilken behandlingsstrategi der er mest omkostningseffektiv i forbindelse med angstlidelser (SST, 2007, s. 27). Det kunne derfor være interessant at undersøge, hvilke fysioterapeutiske behandlingsmetoder, der kunne være anvendelige til denne målgruppe for at mindske deres angst. 1 Psykiatrifonden har til formål at støtte og styrke mennesker med psykisk sygdom. Samtidig arbejder de for at sætte mental sundhed på dagsordenen, både i samfundet og hos den enkelte. Bestyrelsen består af bl.a. læger, jurister og lektorer (Psykiatrifonden, u.å., b), (Psykiatrifonden, u.å., c). 6

8 1.2 Forskning Der findes begrænset forskning, hvor det fysioterapeutiske felt inden for behandling af patienter med angst belyses, og der er især begrænset litteratur, som belyser det fra patienternes vinkel. Et svensk studie belyser fysioterapeuters beskrivelse af og perspektiv på behandlingen af angstpatienter. Studiet har til formål at give en dybere forståelse af den fysioterapeutiske tilgang til angstpatienter. Det konkluderes, at fysioterapi til angstpatienter er baseret på at fremme patienternes kropslige bevidsthed, og at give patienterne mulighed for at finde egne redskaber til håndtering af angsten. Desuden konkluderes, at fysioterapeuterne vægter, at patienterne skal lære at leve med angsten i stedet for at undgå den (Danielsson et. al., 2013). Et andet svensk studie viser, at ambulante psykiatriske patienter har god effekt af at modtage B-BAT. Studiet konkluderer, at de patienter der modtog behandling med B-BAT fik markant øget kropsbevidsthed, fik forbedret self-efficacy 2, og at symptomerne hos disse patienter var færre sammenlignet med en kontrolgruppe efter 6 måneder (Gyllensten, Ekdahl & Hansson, 2009). Rummel-Kluge, Kluge & Kissling (2013) beskriver, at psykoedukation nedsætter antallet af tilbagefald hos psykiatriske patienter. Deres studie konkluderer, at psykoedukation er en almindelig behandlingsform til psykiatriske patienter. Dog er det oftest patienter med hoveddiagnosen skizofreni og depression, der får dette tilbud og meget sjældent tilbydes dette til patienter med angst. Forskerne mener derfor, at der mangler undersøgelser, der vurderer hvilke psykiatriske diagnoser, der bør tilbydes psykoedukation. Set i lyset af ovenstående beskriver Christensen & Palshof (2009, s. 362), at det øger motivationen for udøvelse af angstdæmpende teknikker og patienternes forståelse for angstsymptomerne, hvis de undervises i kroppens fysiologiske reaktioner ved et angstanfald. Det har vist sig at være sparsomt med forskning omkring gruppebehandling til psykiatriske patienter, og ingen studier siger noget om at kombinere fysioterapeutiske kropsøvelser med psykoedukation og gruppeterapi til patienter med angst. 2 Professor Albert Bandura bruger begrebet "self-efficacy". Med dette mener han, at handlen og motivation afhænger af troen på egen formåen. Mangel på "self-efficacy" betyder noget, når en given opgave skal løses. Risikoen for at opgaven mislykkes øges, hvis der er mangel på self efficacy, altså troen på sig selv og egne evner (Bandura, 1986, s. 393). 7

9 1.3 Håndtering af angst Vi er blevet bekendt med, at der er mange patienter med angst i psykiatrien, da en af os har været i praktik på et psykiatrisk center i Region Hovedstaden. Her er opstartet en angsthåndteringsgruppe, og derigennem har vi fået interesse for den fysioterapeutiske tilgang til behandling af angst. Ifølge målbeskrivelsen for den fysioterapeutiske angsthåndteringsgruppe (bilag 1) retter gruppen sig mod patienter med angstproblematikker, og er et forløb bestående af fire sessioner. Forløbet udbydes af to fysioterapeuter, og veksler mellem psykoedukation, kropslige øvelser og erfaringsudvekling. Formålet er, at patienterne opnår indsigt i de fysiologiske mekanismer bag angst. Derved opnår de en bedre forståelse og sammenhæng mellem kropslige reaktioner, følelser og tanker. Patienterne skal gennem psykoedukation blive i stand til at nedsætte angsten for angsten og gennem erfaringsudveksling opnå større accept af egne reaktionsmønstre. Da projektet er nyt, kunne det være interessant at få indblik i, hvordan patienterne oplever at medvirke i denne gruppe af behandling af angst. Og har patienterne glæde af den undervisning de får om kroppens fysiologiske reaktioner ved angst? Da det ser ud til, at en fjerdedel af befolkningen rammes af angst, vil en stor del af befolkningen komme til at møde angstlidelser i løbet af deres liv enten på egen krop eller hos pårørende. Derfor finder vi det relevant at fordybe os i den fysioterapeutiske behandling af angst. Angst er både et sociologisk og samfundsøkonomisk problem, idet økonomien belastes, hvis ikke der sættes ind over for denne problematik. Patienternes livskvalitet og evne til at agere i samfundet forringes betydeligt, hvis de ikke modtager et behandlingstilbud, der er udformet specielt til denne patientgruppe. Som tidligere nævnt er der begrænset forskning inden for fysioterapi til angstpatienter set fra patienternes perspektiv. Vi ser det derfor relevant at undersøge, hvordan patienterne oplever et angsthåndteringsforløb i psykiatrisk fysioterapeutisk regi, hvor kropslige øvelser kombineres med undervisning i en gruppesammenhæng. 2. Formål På baggrund af ovenstående er formålet med bachelorprojektet, at få indblik i hvordan psykiatriske patienter med angst oplever et fysioterapeutisk forløb i en angsthåndteringsgruppe på et psykiatrisk center i Region Hovedstaden. Vi ønsker, at få indblik i om den fysioterapeutiske behandling af angst kan gøre en forskel for patienternes 8

10 følelse af sammenhængen mellem krop og psyke, og om inddragelsen af kroppen gør en forskel for patienternes håndtering af angst. Desuden vil vi se, om fysioterapeutens fysiologiske baggrundsviden kan inddrages i behandlingen af angst. Vi vil forsøge at beskrive dette ud fra både patientens og fysioterapeutens oplevelser. 3. Forskningsspørgsmål Hvordan oplever psykiatriske patienter med angst at deltage i angsthåndteringsgruppen? Hvordan oplever patienterne at indgå i en gruppe, at blive undervist i fysiologien bag angst samt kropsøvelserne? Hvilket udbytte oplever patienterne de får af deltagelse i gruppen, og er det overførbart til deres hverdag? Hvordan oplever fysioterapeuterne patienternes deltagelse i angsthåndteringsgruppen? 3.1 Definition af nøglebegreber Psykiatriske patienter med angst forstås her, som patienter der følger et ambulant forløb i tilknytning til et psykiatrisk center i Region Hovedstaden. Patienterne har alle angstproblematikker sideløbende med en anden psykiatrisk hoveddiagnose. Angsthåndteringsgruppen er et fysioterapeutisk tilbud til psykiatriske patienter med angst, og veksler mellem psykoedukation, erfaringsudveksling og kropslige øvelser. Indgå i en gruppe forstås som et forløb, hvor flere patienter deltager samtidig. Det aktuelle gruppeantal kan variere fra session til session med et maksimum på otte patienter. Fysiologien bag angst forstås som de mekanismer, der sker ved angst, hvor det autonome nervesystem, bestående af sympaticus og parasympaticus, påvirker kroppen med forskellige symptomer (Hougaard, 2006, s ). Kropsøvelserne er relateret til de øvelser som introduceres i angsthåndteringsgruppen. Øvelserne er B-BAT inspirererede og består af grounding, vejrtrækningsøvelser og afspændende teknikker (Jensen, 2009, s ). 9

11 Overførbart til deres hverdag forstås her, som det at kunne anvende elementerne fra de fire sessioner i andre sammenhænge. Relateret til patienternes hverdagsliv. 4. Teori I det følgende beskrives hvilken teoretisk ramme, der ligger til grund for vores projekt. Vi vil komme ind på samfundets syn på psykiatri, angst, psykoedukation, teori om grupper samt psykiatrisk fysioterapi herunder B-BAT. 4.1 Psykiatri og samfundet Psykiatrien har i de seneste år været kritiseret i forskellige sammenhænge, bl.a. i forbindelse med sagen fra Glostrup vedr. overmedicinering af patienterne (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2012). Dette har været med til at sætte fokus på, at psykiatrien har været et forsømt område. Psykiatrien har ikke fået tilført de samme økonomiske midler som somatikken, set ift., at mængden af patienter er steget inden for begge områder (Danske Regioner, 2009). I 2012 førte det til, at regeringen nedsatte et psykiatriudvalg, som havde til opgave at komme med forslag til, hvordan indsatsen for personer med psykisk sygdom tilrettelægges og gennemføres bedst muligt. I oktober 2013 udgav udvalget rapporten En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser, der bl.a. indeholder forslag til, hvordan man kan udvikle og styrke psykiatrien i de kommende år (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2013b). Psykiatrien er desuden et område, der vokser inden for fysioterapien. Senest har Poul Nyrup Rasmussen, formand for Det Sociale netværk 3, været på besøg ved Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelsesmøde. Som deltager i psykiatriudvalget kunne han fortælle om sin holdning til rapporten, som han synes kunne have været bedre. Han påpeger dog positive aspekter, herunder at der nu er fokus på, at patienterne skal kunne komme sig helt, hvor man tidligere blot medicinerede for at holde symptomerne nede. Dette kan give fysioterapeuter en større plads i psykiatrien, da en forebyggende sundhedspolitik er en del af denne recovery-strategi (Christensen, 2013, s ). 3 Det Sociale Netværk arbejder bl.a. for at skabe en bedre sammenhængende indsats på social- og psykiatriområdet samt at være med til at fjerne tabuer og fordomme. Foreningen er afhængig af private fonde (Det Sociale Netværk, 2009). 10

12 4.2 Fysioterapi i psykiatrien Ifølge Drivsholm (2009) er psykiatrisk fysioterapi, dels baseret på somatisk fysioterapi tilpasset den enkelte patients behov, og dels specifikke behandlingsmetoder udviklet i psykiatrien. Fysioterapeutisk behandling i psykiatrien kan bl.a. bestå af fysisk aktivitet såsom løb, stavgang eller styrketræning. SST anbefaler, at fysisk aktivitet systematisk inddrages, som et led i behandlingen af psykiatriske patienter på sygehusene. Baggrunden for dette er, at erfaringerne fra SST s modelprojekt viser, at det med små midler er muligt at opnå gode resultater ved at integrere fysisk aktivitet i behandlingen af psykiatriske patienter (SST, u.å,). Desuden er kropsbevidsthedstræning ofte benyttet i psykiatrisk fysioterapi, og benyttes til patienter der har svært ved at mærke kroppen - kropsbevidsthed kan bl.a. trænes med B-BAT. B-BAT er udviklet af den svenske fysioterapeut Gertrud Roxendal i 1980 erne og er en behandlingsmetode, som primært bruges inden for psykiatrisk regi. Metoden bygger på elementer fra bevægelsesformen tai-chi og tager udgangspunkt i et fænomenologisk helhedssyn af mennesket (Jensen, 2009, s. 249). En måde at anskue B-BAT på, er ud fra menneskets fire eksistensdimensioner, som er beskrevet af Jacques Dropsy 4. De fire dimensioner: den eksistentielle, den psykologiske, den fysiologiske og den fysiske er tilknyttet forskellige elementer, ild, luft, vand og sten, som har betydning i B-BAT (Jensen, 2009, s. 250). I B-BAT arbejdes der med det kropslige aspekt, som betegnes kropsjeget. Kropsjeget indeholder både bevidste og ubevidste oplevelser og handlinger med kroppen, og defineres ud fra Freud, som selve jegets udspring og kerne (Jensen, 2009, s. 249). Igennem behandling med B-BAT er formålet at integrere kropsjeget i den totale identitetsoplevelse og derved opnå en forbedret kropsbevidsthed og øget evne til kropsbeherskelse (Roxendal, 1987, s. 82). Der stræbes mod at forbedre krops- og bevægefunktionen, som en helhed, men da dette ikke altid er muligt, fokuseres der på isolerede aspekter heraf. Disse aspekter er; relation til underlaget, relation til midtlinjen, kroppens bevægecentrum og åndedrættet. Ifølge Drivsholm (2009) er afspænding også en stor del af psykiatrisk fysioterapi. Duun (2009) beskriver, at afspænding kan have flere formål og have fokus på forskellige 4 Fransk bevægelsespædagog og psykoterapeut, som Gertrud Roxendal var inspireret af i sin udvikling af B-BAT (Jensen, 2009, s ). 11

13 symptomer. Heriblandt lindring af smerter, angst, uro og manglende fornemmelse af kropslig afgrænsning. Det ses, at fysioterapi i psykiatrisk regi dækker over mange gængse fysioterapeutiske begreber, og Palshof (2009) ser også berøring, som en central del af behandlingen i psykiatrien. Hun beskriver, at erfaringer fra den psykiatriske fysioterapi viser, at berøring i form af massage kan være med til at give patienten en positiv kropsoplevelse, bedre kropsafgrænsning og helhedsopfattelse samt være medvirkende til bedre selvværd. 4.3 Angst Det kan være svært klart at definere hvad angst er, men ifølge Hougaard (2006, s. 20) er der bred enighed om, at angst er en ubehagelig følelsesmæssig tilstand ledsaget af en række psykiske og kropslige reaktioner. Selvom det er ubehageligt at opleve angst, er det en hensigtsmæssig følelse i mange situationer. Angst består af fire komponenter (Hougaard, 2006 s ): Den følelsesmæssige, den fysiologiske, den kognitive og den adfærdsmæssige. Disse fire komponenter er tæt forbundet, og en ændring i en af komponenterne vil kunne påvirke de andre. Ved kognitiv terapi, brugt af bl.a. psykologer, arbejdes med negative tanke- eller adfærdsmønstre. Mange personer med angst opfatter de følelsesmæssige og kropslige reaktioner, som angstens kerne. Det kan være svært at kontrollere disse reaktioner med viljens kraft, og det kan derfor give mening at arbejde med den kognitive og den adfærdsmæssige komponent, da disse til dels kan kontrolleres (Hougaard, 2006 s ). Det er dog også muligt at arbejde med den kropslige komponent. For selvom man ikke direkte kan kontrollere de kropslige reaktioner, kan man alligevel påvirke dem indirekte ved f.eks. at bruge vejrtrækningen. Patienterne kan undervises i konkrete øvelser, som kan bruges enten, når de mærker angsten komme snigende, eller når de bliver overmandet at den (Hougaard, 2006 s. 120). Angstlidelser deles ind i flere forskellige diagnoser afhængigt af, hvilken type angst, der er tale om. F.eks. kan man lide af panikangst, social angst eller agorafobi. Det er almindeligt, at flere typer angst forekommer samtidigt. F.eks. kan panikangst være medvirkende til at udvikle en social angst og/eller agorafobi, da der kan opstå angst for de situationer panikanfaldet er opstået i. Depression forekommer også ofte i sammenhæng med angst. Bl.a. ses at % af folk med en panikangst også har en depression (Hougaard, 2006 s ). 12

14 Der findes desuden en del flere angstdiagnoser, som vi har valgt ikke at nævne i denne opgave. De mekanismer som går i gang under et panikanfald, kan illustreres med angstens onde cirkel (figur 1). Figur 1 (Rosenberg, 2011, s. 89) Når en person har oplevet angst en gang, kan personen opleve at blive mere opmærksom på kropslige signaler - helt almindelige kropslige signaler som f.eks. øget puls i forbindelse med fysisk aktivitet. Da personen forbinder disse signaler med en ubehagelig oplevelse, kan det føre til katastrofetanker, som igen fører til øgede kropslige reaktioner og dermed øget angst. Dette vil ofte føre til en undgåelsesadfærd, hvor patienten helt undgår visse situationer. Det har den uheldige konsekvens, at en ellers ufarlig situation fortsat tolkes, som farlig og angstprovokerende (Rosenberg, 2011, s ). Angstens symptomer og fysiologi Stort set alle patienter med angst oplever kropslige symptomer (Gerlach & Hougaard, 2007, s. 19). Mange af disse symptomer vil skyldes aktivitet i det autonome nervesystem. Ved angst vil sympaticus hurtigt reagere, og forsøge at gøre kroppen klar til at stå imod den opfattede trussel. Det er dette, som kaldes kamp eller flugt reaktionen. Bl.a. vil hjertet slå hurtigere og vejrtrækningen øges for at sikre en sufficient ilttilførsel. Da kroppen ikke har behov for al den ekstra ilt, som kommer ned i lungerne og ud i blodet, er der tale om hyperventilation. Dette fører til, at visse blodkar indsnævres, herunder blodkarrene til hjernen, hvilket kan være forklaringen på symptomer som svimmelhed, uvirkelighedsfornemmelse og synsforstyrrelser. 13

15 Den kropslige fornemmelse af at mærke hjertet banke hurtigere og at vejrtrækningen øges kan opleves meget voldsomt, og kan i sig selv også forstærke angsten (Hougaard, 2006 s.28-33). 4.4 Psykoedukation Psykoedukation er en del af de forskellige kognitive behandlingsmetoder og handler om den enkeltes måde at tænke på, og at arbejde med tanker, følelser og handlinger. Ved kognitiv behandling arbejdes ofte med den kognitive model (figur 2). Denne er opbygget således, at den illustrerer samspillet mellem en række processer. Processerne omhandler tanker, adfærd, følelser og krop, og figuren illustrerer et konstant samspil mellem disse. Den kognitive model kan hjælpe patienten til, at forstå egne reaktioner og tankemønstre i en given situation (Region Hovedstaden, 2013). Figur 2: Fortolket frit efter Hollesen & Kjærs (2009) kognitive model. Den kognitive model knytter sig desuden til angstens fire komponenter, som er beskrevet i afsnittet Angst. Formålet med psykoedukation er, at patienten opnår viden om lidelsen og behandlingen. Hensigten er, at patienten motiveres for det terapeutiske arbejde. Således skabes et godt udgangspunkt for patientens egen indsats ift. at opnå indsigt i sygdommen, og derved normaliseres og afmystificeres lidelsen her er det især relevant at inddrage pårørende. (Hougaard, Falk & Rosenberg, 2002, s. 225). Psykoedukation har altid været et centralt element i kognitiv behandling. Metoden omfatter oplæring i, at kunne identificere symptomer på tilbagefald, og derved mindske risikoen for indlæggelse (Poulsen, 2009b, s ). 14

16 Desuden viser en MTV rapport fra sundhedsstyrelsen (2009, s ), at patientuddannelse er et centralt element i behandlingsindsatsen til personer med længerevarende og/eller kronisk sygdom. SST beskriver, at det ikke kun er en hjælp til de syge, men også til samfundet, når man giver patienter med længerevarende eller kronisk sygdom bedre mulighed for at tage ansvar for deres egen behandling. Dog konkluderer SST, at der mangler større indsigt i patientuddannelser både set i forhold til indhold, sundhedspædagogiske metoder, virkningsmekanismer, målgrupper og organisering samt effektmåling og behov for monitorering. 4.5 At indgå i en gruppe Ifølge Heap (2005, s. 25) er grundtanken med en gruppesammensætning, at medlemmerne både kan hjælpe sig selv og hinanden ved at dele følelser og oplysninger, sammenligne erfaringer, udveksle ideer samt udvikle personlige forhold indbyrdes. Han mener desuden, at dette ofte underbygges af en oplevelse af jævnbyrdighed, som giver gruppemedlemmerne forståelse for og identifikation med de andre gruppemedlemmers livssituation. Dette understøtter Vindnæs (1995, s. 5), idet hun mener, at deltagere med fælles problemer kan støtte hinanden og give hinanden gode råd. Hun påpeger derfor, at det er vigtigt at give deltagerne i gruppen plads til at tale sammen og diskutere indbyrdes, da det giver rum for erfaringsudveksling og socialt samvær. Formålet med at sammensætte en gruppe eller et hold i fysioterapeutisk regi er, at patienterne skal have genopbygget tilliden til sig selv og deres kropslige formåen. De ressourcestærke deltagere vil helt automatisk hjælpe de svagere, hvilket giver den enkelte i gruppen mere opbakning, og derved opdager, at de tør mere (Pilmark, 1995, s.12). Dog påpeger Heap (2005, s. 28), at det vil være naivt at tro, at en hvilken som helst tilfældig sammensat gruppe, vil medføre en gruppesituation, der bidrager til et godt behandlingsforløb. Vindnæs (1995, s. 5) understreger, at det vigtigste aspekt i forbindelse med at undervise en gruppe er, at fysioterapeuten får skabt et godt gruppesammenhold således, at deltagerne kan føle sig trygge og derved kan hjælpe hinanden. Det kan være en udfordring for fagpersonen, at indgå i et meningsfuldt samarbejde med deltageren, da der er flere individuelle faktorer at tage hensyn til. Poulsen (2009a, s. 14) påpeger, at fysioterapeuten må tage udgangspunkt i et humanistisk menneskesyn, hvor det enkelte menneske og dettes syn på sundhed og sygdom er essentielt. På denne måde vil samarbejdet med den enkelte deltager i gruppen lettes, og gruppeforløbet kan lettere målrettes. Vindnæs (1995, s. 5) ser sundhedsundervisning i en 15

17 gruppe, som et undervisnings-, behandlings- og træningstilbud, der uddanner patienterne i at lære at klare sig selv. Hun støtter dog ikke, at gruppeundervisning erstatter den individuelle behandling, idet der må indhentes tilstrækkelig viden om den enkelte deltager, for på denne måde at kunne tage de korrekte hensyn i en gruppesammenhæng. 5. Metode I det følgende afsnit redegøres for projektets videnskabsteoretiske ståsted og den videnskabelige metode samt brugen af denne. Herunder brugen af observation, interview, udvælgelse af informanter, transskribering og analyse. Til slut beskrives etiske overvejelser, reliabilitet, validitet og litteratursøgningsprocessen. 5.1 Videnskabsteoretisk baggrund I et videnskabsteoretisk projekt er det vigtigt at overveje, hvad vi vil undersøge, og hvordan vi vil tilegne os denne viden. Vi finder den kvalitative tilgang mest anvendelig ift. vores forskningsspørgsmål, da vi ønsker at få indblik i patienters og fysioterapeutens oplevelser omkring at deltage i en angsthåndteringsgruppe. Den kvalitative metode bygger på teorier om menneskelig fortolkning og erfaring, som udspringer fra en hermeneutisk og fænomenologisk tankegang. Her lægger vi afstand til den positivistiske tilgang, hvor udgangspunktet er det målbare, som kan tælles, måles og vejes. Den kvalitative metode, som forskningsstrategi egner sig ifølge Malterud (2011, s. 26) godt til beskrivelse og analyse af karakterer og egenskaber, eller når kvaliteter af fænomener ønskes at studeres. Målet bliver at udforske meningsindholdet i sociale fænomener, netop som det opleves af de involverede. Ved en hermeneutisk tankegang er fokus rettet mod forståelse. Ifølge Thornquist (2006, s. 20) kan hermeneutikken hjælpe med at forstå, hvordan vi forstår og dermed tillægger verden viden. Birkler (2005, s ) beretter, at alle mennesker har en forståelseshorisont, som er skabt på bagrund af vores forforståelse og fordomme. Forforståelsen går altid forud for selve forståelsen og vores forståelseshorisont er, hvorfra vi anskuer og fortolker verden. Grundtanken er, at for at forstå en del af en sammenhæng må man forstå helheden. Samtidig kan man kun forstå helheden, når man forstår de enkelte dele. I den fænomenologiske tankeopfattelse rettes opmærksomheden mod bevidsthedsforståelse. Ved bevidsthedsforståelse menes forståelse af det bevidsthedsindhold, som opleves af et andet menneske. Fokusset er på menneskers oplevelse og erfaringer set ud fra deres livsverden. 16

18 Livsverden er et centralt begreb i fænomenologien, og forstås som den verden vi erfarer og udlever, men som er særegen for hvert enkelt menneske (Birkler, 2005, s ). Når man inddrager fænomenologien i en kvalitativ forsknings sammenhæng, forsøger man igennem forskningsinterviews at forstå sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver og beskrive verden, som den netop opleves af informanterne (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 44). 5.2 Observation En metode til at indsamle data i et kvalitativt studie er gennem observation. Observation kan ske på flere forskellige måder, og er med til at dokumentere forhold omkring samspilsprocesser og sociokulturelle rammebetingelser (Malterud, 2011, s 146). Uanset hvilken form for observation man vælger, vil man altid i større eller mindre grad påvirke det som observeres. Dette er et vilkår man, som observatør er nødt til at forholde sig til med henblik på at reducere forstyrrelser mest muligt (Malterud, 2011, s. 150). I vores projekt valgte vi at bruge observation til at få indblik i, hvad angsthåndteringsgruppen går ud på. På den måde fik vi en bedre forudsætning for at udarbejde en rammende interviewguide. Vi valgte bevidst ikke at bruge vores observationer af gruppen til andet end at få en bedre forforståelse omkring gruppen. Dette fordi vi ikke mente det ville være forsvarligt over for patienterne, der måske følte det grænseoverskridende i sig selv at møde op i gruppen. Det at patienterne havde set os et par gange ville forhåbentlig skabe en større tryghed, som kunne komme os til gode under interviewene. I stedet for en systematisk observation har vi ført en logbog, som blev udfyldt hver gang vi deltog i gruppen. Dette for at fastholde de oplevelser vi fik, og for at blive klar over i hvilket omfang det påvirkede vores forforståelse. Patienterne underskrev en samtykkeerklæring forud for vores tilstedeværelse i gruppen (bilag 2). 5.3 Interview Interview er et brugbart redskab inden for den kvalitative forskning og er en samtale med en bestemt struktur og formål, hvor der konstrueres viden i interaktionen mellem intervieweren og den interviewede (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 18). Ved interview fokuseres der på informantens oplevelse og opfattelse af et emne eller fænomen, og kan derved bruges til at få et indblik i dennes livsverden. (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). Interviewets opbygning kan være ustruktureret, semistruktureret eller struktureret (Jacobsen, Hillersdal & Walker, 2010, s. 78). Et ustruktureret interview ligner en almindelig samtale, idet 17

19 intervieweren på forhånd ikke har fastlagt hvilke spørgsmål der skal stilles. Ved et semistruktureret interview, forstås et planlagt men fleksibelt interview, hvor der opstilles en interviewguide med en liste over de spørgeområder, der ønskes besvaret. Spørgerområderne bruges, som åbne specifikke spørgsmål undervejs i interviewet, og de videre spørgsmål bredes ud og tager udgangspunkt i de svar og beretninger den interviewede kommer med. I det strukturerede interview er strukturen fastlagt på forhånd, og intervieweren følger et givent skema der ikke afviges fra (Jacobsen et al., 2010, s. 79). Sideløbende til dette beskriver Glasdam (2013, s. 104) i øvrigt, at man altid må være klar over alle de underliggende parametre, som spiller ind i en interviewsituation. Dette gælder bl.a. asymmetri, hvor intervieweren som regel indtager den højeste position. Det vil altså sige, at der er forskellige magtforhold på spil i interviewrelationen, som alle må medtænkes. Udførelse af interviews For at kunne besvare vores forskningsspørgsmål har vi valgt at benytte os af semistrukturerede enkeltinterviews. Ifølge Malterud (2011, s. 68) samt Kvale & Brinkmann (2009, s. 44) er dette en god metode, når man beskæftiger sig med mennesker og ønsker at få et indblik i deres oplevelser. Vi foretog enkeltinterviews, som i modsætning til gruppeinterviews, indebærer en tryggere og mere skærmet situation for den interviewede. Chancen for udveksling af følsomme og fortrolige oplysninger kunne derved øges (Malterud, 2011, s ). Vi fandt enkeltinterviews bedst egnet til vores patientgruppe, da vi på forhånd tænkte, at de kunne have svært ved at deltage i interviews. Vi benyttede vores interviewguides (bilag 3 & 4), som var baseret på vores forskningsspørgsmål, og de spørgeområder vi mente, var væsentlige ift. at få indsigt i patienternes oplevelser. Under interviewet forsøgte vi at forholde os åbne og samtidig være opmærksomme på, at forfølge informantens svar med uddybende spørgsmål. Dette mener Kvale & Brinkmann (2009 s ) er vigtigt, idet der formodentlig vil dukke nye og uventede fænomener op under interviewet, som intervieweren ikke har med i sin egen forforståelse. Desuden benyttede vi os hovedsageligt af åbne spørgsmål, således at informanten havde mulighed for at udtrykke personlige meninger og ikke blev farvet af den måde spørgsmålet blev stillet på. Med tanke på, at Rosenberg & Rosenberg (2009 s. 345) påpeger, at patienter med angst ofte oplever situationer, som truende og dermed udvikler en adfærd, der giver dem en følelse af 18

20 sikkerhed havde vi nogle overvejelser i forhold til at skulle interviewe angstpatienter. Disse gik ud på, at patienterne kunne være bange for at svare forkert, og derfor i stedet ville svare det de tror man skal svare. Vi valgte derfor at indlede samtalen med bl.a. at informere patienten om, at der ikke fandtes rigtige eller forkerte svar, og at vi søgte hans/hendes ærlige og uforbeholdne mening og oplevelse omkring deltagelse i angsthåndteringsgruppen. Vi valgte, at det ikke var den samme person, der udførte alle interviews og transskriberinger, men at vi i stedet fordelte dem imellem os. Grunden til at interviews og transskriberinger blev udført af forskellige personer, var dels pga. den tidskrævende proces, men også for at alle fik afprøvet interviewteknik og transskribering i praksis. Vi var klar over at dette kunne være en ulempe, idet reliabiliteten blev forringet. Men vi valgte at se dette projekt, som en læringsproces, hvor alle fik mulighed for at få mere erfaring på området. Dertil skal tilføjes, at vi er uerfarne interviewere, hvilket også vil påvirke metoden og studiet. Kvale & Brinkmann (2009, s. 107) beskriver netop, at de færdigheder, den viden og de personlige skøn der er nødvendige for at udføre et kvalitativt interview af høj kvalitet, forudsætter omfattende træning. 5.4 Udvælgelse af informanter Følgende afsnit er baseret på Malterud (2011, s ). I et kvalitativt studie udvikles beskrivelser og analyser, og formålet er, at det vi kommer frem til kan overføres til flere og andre i samfundet. Målet med kvalitativ forskning er ikke at fremstille resultater, som kan overføres direkte til et bestemt populationsniveau. Udvalg af data i kvalitative studier sammensættes sådan, at det indeholder materiale, som er relevant for studiets problemstilling. I modsætning til kvantitative studier er informative oplysninger mere adækvate end de repræsentative. Vi må derfor sørge for, at vores informanter er så relevante, som muligt, for at få belyst emnet bedst. Desuden bør benyttes det, Malterud kalder et strategisk udvalg. Dette fordi, at de informanter der udvælges, skal have potentiale til at belyse den problemstilling, som tages op til undersøgelse. For at etablere det strategiske udvalg er det vigtigt at finde ud af, hvilken retning der fungerer bedst og er mest relevant for problemstillingen. Det er sjældent, at et kvalitativt studie behøver mange dataenheder, for at kunne drage paralleller til andre kontekster. Ofte kan mange informanter være med til at forringe overførbarheden, idet materialet bliver uoverskueligt og analysen overfladisk. Det er derfor 19

21 vigtigt at overveje, hvor mange informanter der skal til for at give velbegrundede svar på de spørgsmål der ønskes opklaret. Vores udvælgelse af informanter Da vi ønskede at få indblik i, hvordan fysioterapeuterne oplever patienternes udbytte ved at deltage i angsthåndteringsgruppen, og om de mener indholdet er overførbart til patienternes hverdag, gav udvælgelsen af terapeuter sig selv. Vi valgte at interviewe Christian, som er en af de to fysioterapeuter, der står for gruppen. For yderligere at besvare vores forskningsspørgsmål omkring patienternes oplevelser, gjaldt det for os om, at få interviews med så mange af de patienter, der havde deltaget i gruppen som muligt - altså et relevant udvalg af informanter. Vores kriterier for udvælgelsen var, at patienterne var tilknyttet angsthåndteringsgruppen, og havde deltaget i alle fire sessioner. Da vi anvendte de informanter, der meldte sig frivilligt, blev vores udvalg mere opportunistisk end strategisk. Dog kunne både et bredere udsnit og et større antal patienter have været mere passende. Efter vi havde udleveret samtykkeerklæringer (bilag 5) var der således tre patienter fra gruppen, der sagde ja til at medvirke i interviews. Disse patienter var de mest stabile i gruppen. Informanterne vil kort blive præsenteret her, men af hensyn til deres anonymitet, har vi givet dem et dæknavn. Dette dæknavn bruges gennem transskriberingen af interviewene og i resultatdelen. - Morten (M) 37 år, har haft angst i ca. 5 år. - Lone (L) 50 år, har haft angst i ca. 3 år. - Kirsten (K) 37 år, har haft angst i ca. 10 år. - Christian (C) 31 år, fysioterapeut i psykiatrien i 2 år Det givne antal år er taget ud fra, hvor længe informanterne mener de har haft angst. 5.5 Transskribering Ifølge Malterud (2011, s ) forudsætter en kvalitativ analyse, at materialet er sammenfattet til tekst på en tilgængelig og nem måde. Dog skal forskeren altid huske, at teksten er en tekst og ikke gengiver selve virkeligheden. Malterud (2011, s ) beskriver, at flere led i oversættelsesprocessen vil betyde, at mening går tabt eller bliver fordrejet undervejs. Det er særligt aktuelt, hvis en forsker ikke har været tilstede under et interview og skal transskribere dette. Det er derfor bedst, hvis det 20

22 er den samme forsker, der interviewer og transskriberer. Kvale og Brinkman (2009, s. 200) understøtter dette, og beskriver de elementer, der kan gå tabt. Det er bl.a. tab af kropssprog, stemmeleje og åndedræt, hvilket kan gøre transskriberingen en forarmet og dekontekstualiseret gengivelse af det direkte interview. Malterud (2011, s. 76) peger desuden på, at teksten der udarbejdes ved transskribering altid skal varetage den mest loyale udlægning af det oprindelige materiale. Kvale og Brinkman (2009, s. 209) har forskellige overvejelser omkring, hvilken form for transskribering der er nyttig til de forskningsspørgsmål, der skal besvares. De beskriver, at ordrette beskriveler er nødvendige, hvis man ønsker at lave sproglige analyser. En transformation af samtalen til mere litterær stil kan derimod være bedre til at belyse flere nuancer i informantens udsagn, og gøre det lettere at kommunikere budskabet til læseren. Malterud (2011, s ) påpeger i tillæg til dette, at man må overveje, om man gengiver det præcise ordvalg fra informanten, eller om man redigerer i udskriften. Nedskrives nøjagtig det der er blevet sagt, gengives ikke nødvendigvis det der blev hørt, hvilket kan give læseren et forkert billede af samtalen i forhold til det, som samtaleparterne hørte i situationen. Hun beskriver yderligere, at transskribering giver bedre mulighed for en forpligtende og systematisk gennemgang af data, hvilket er en vigtig forudsætning for en analyse af videnskabelig standard. Udførelse af transskription Grundet flere transskribenter fandt vi det nødvendigt at udarbejde retningslinjer for transskribering. Vi blev enige om at transskribere så ordret, som muligt, men at det var tilladt at ændre i ordstilling for at gøre det nemmere for læseren at forstå indholdet. Vi transskriberede herved i henhold til slightly modified verbatim mode (Malterud 2011, s. 77), hvilket vi fandt mest hensigtsmæssigt. Som tidligere nævnt aftalte vi, at det gruppemedlem, som foretog interviewet også var den person, som udførte transskriberingen af det pågældende interview. Dette valgte vi, da Malterud (2011, s ) forklarer, at den der udfører interviewet bedre er i stand til at huske detaljer, som kunne være med til at opklare utydelige meninger og/eller uklarheder i teksten. Efter hvert interview satte interviewer og suppleant sig hver for sig, og skrev umiddelbare indtryk ned. Vi gjorde dette umiddelbart efter hvert interview, for at have så mange detaljer så præsente som muligt, og for at mindske muligheden for at glemme vigtige oplysninger. Kvale og Brinkmann (2009, s. 200) forklarer, at det er en god ide at skrive hovedaspekterne fra 21

23 interviewet ned umiddelbart lige efter samtalen. Dette fordi interviewerens hukommelse har åbenbare begrænsninger, og ved at tage notater med det samme kan fysisk tilstedeværelse og social atmosfære lettere forblive i erindringen. Yderligere transskriberede vi alle interviews umiddelbart efter de havde fundet sted. Dette for at have interviewene i frisk erindring, og for evt. at kunne ændre i interviewguiden inden næste interview skulle finde sted. 5.6 Analyse Følgende afsnit er baseret på Malterud (2011, s ). Formålet med at lave en analyse, er at skabe en forbindelse mellem rådata og resultater, således at datamaterialet fortolkes og sammenfattes. Forskeren er nødsaget til, at tage stilling til egen rolle i forskningsprocessen, og holde fundende op imod forforståelsen, den teoretiske referenceramme og eksisterende teorier. En analyse skal gennemføres således, at andre udefra senere kan følge processen, anerkende systematikken og forstå konklusionerne. Analysen indebærer abstraktion og generalisering, og den enkelte informants udsagn bruges til at få viden der kan gælde for flere. Dette gøres i analysen ved at genfortælle de gennemgående træk, eller ved at fremhæve fænomener der kan lære os noget om andre. Malterud præsenterer tre analytiske tilgange, nemlig immersion, datastyret og teoristyret. Ved immersion organiserer forskeren data ved at fordybe sig i teksten og fremhæve det væsentligste. Den datastyrede analyse består i, at forskeren identificerer de enheder i teksten som danner grundlag for udviklingen af de databaserede kategorier. I den teoristyrede analyse, sorteres teksten i forhåndsbestemte kategorier fra foreliggende teorier. Desuden findes systematisk tekstkondensering, som ifølge Malterud ligger midt i mellem teoristyret og datastyret analyse. Metoden har til formål at udvikle ny viden om informanternes erfaringer, livsverden og forståelse inden for et bestemt felt. Analysemetoden systematisk tekstkondensering gennemføres i fire trin: 1. Helhedsindtryk 2. Meningsbærende enheder 3. Kondensering 4. Sammenfatning 22

24 Vores udførelse af analysen Vi benyttede Malteruds systematiske tekstkondensering til at analysere vores data fra de fire semistrukturerede interviews. Dette fandt vi fordelagtigt, idet Malterud (2011, s. 99) peger på, at denne er velegnet til en deskriptiv og tværgående analyse af fænomener. Metoden kræver ikke en omfattende viden omkring fænomenologien, og er derfor velegnet til os, der er uerfarne inden for kvalitativ forskning. Vi valgte at dele analysen op i to, så vi først lavede en analyse af de tre patientinterviews, og derefter en analyse af fysioterapeutens interview. Begge analyser blev udført efter de fire trin, som Malterud (2011, s ) beskriver. 1. Helhedsindtryk Formålet i denne fase var, at vi alle tre skulle blive kendt med materialet. Vi satte os hver for sig, og gennemlæste de tekstskrevne sider for at danne vores eget helhedsbillede. Vi ledte hver især efter temaer, som kunne repræsentere informanternes udsagn. Vi forsøgte, at lægge vores forforståelse og teoretiske referenceramme til side, for på denne måde at få det mest intuitive indblik i materialet. Vi sammenlignede vores temaer og blev i første omgang enige om følgende overordnede temaer: Oplevelsen af angst TerapeuFske overvejelser PaFenternes udbyje Eksponering PaFenter Psyko- edukafon Fysio- terapeut Gruppe- effekten Blive klog på egen sygdom Inddragelse af kroppen Gruppe- dynamik Et kropsligt fokus Figur 3: Egne figurer over temaer for patienter og fysioterapeuten 2. Meningsbærende enheder Vi organiserede dernæst den del af materialet, som var blevet udvalgt til at skulle studeres nærmere. Vi diskuterede hvert interview igennem citat for citat. Således blev relevant tekst skilt fra irrelevant, og vi fik sorteret de dele af teksten som kunne belyse forskningsspørgsmålene. Dernæst påbegyndte vi en kodning af citaterne under hvert tema. Vi 23