INDLEDNING OG FORMÅL

Transkript

1

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG FORMÅL DATAGRUNDLAG FOR DIMENSIONERINGEN TESTEN ANLÆG Overordnet setup Luftbehandlingsdelen Boringer og bestykning Moniteringssystemet Andre anlægsdele DRIFT OG MONITERING Fase 1. Hydraulisk kontrol og indkøring Fase 2. Opvarmning af lag 3 (nedre lag) Fase 3. Opvarmning af lag 1 (øvre lag, både mættet og umættet zone) Fase 4. Cyklisk drift Fase 5. Vådoxidation Fase 6. Afkøling og efterpolering DOKUMENTATION Temperaturer Tryk Vandspejl & flow Koncentrationer Fluxmålinger ARBEJDETS ORGANISERING SAMLET KONKLUSION REFERENCER... 31

4

5 1 INDLEDNING OG FORMÅL Det tidligere Sønderjyllands Amt udførte i slutningen af 2006 en oprensning på det tidligere central renseri, Clip Rens, Fladhøjvej 1 i Rødekro. Efterfølgende blev der af Region Syddanmark, der overtog opgaven fra amtet, i løbet af 2007 udført en dokumentation af effekten. Forud for oprensningen var der udført en række undersøgelser /1,2,3/ i selve kildeområdet og nedstrøms forureningen. Selve oprensningen er beskrevet i dels skitse- og detailprojektet /4,5/ og dels i dokumentationsrapporten fra oprensningen /6/. Fanen er yderligere dokumenteret efterfølgende i /8/. Der foreligger således en række beskrivelser af både beslutningsgrundlag for oprensningen i form af undersøgelsesrapporter, udførte test mv. og resultatet i form af dokumentationsrapporten. Imidlertid er samtlige disse rapporter meget fokuseret mod afrapportering af hver deres individuelle arbejde, og der foreligger derfor ingen samlet overordnet vurdering af om beslutningsgrundlaget og indsatsen har været optimal, samt hvilke erfaringer, der kan uddrages på en overordnet skala, nu hvor en lang række sammenhængende data er tilvejebragt i projektet. Formålet med denne rapport er på baggrund af de udførte undersøgelser og oprensningen at prøve at tilvejebringe generelle erfaringer fra det samlede projektforløb, som kan være brugbare fremadrettet, dvs. i forbindelse med kommende, lignende projekter. Den anvendte oprensningsteknik på lokaliteten var termisk baseret med injektion af damp/luft i kombination med ekstraktion af vand/luft, men en række af emnerne, der diskuteres i rapporten har en mere generel karakter og nogle af konklusionerne vil således formentlig kunne anvendes også ved anvendelse af andre teknikker. Rapporten er opbygget med en struktur der primært svarer til kronologien i projektet, hvor datagrundlaget diskuteres først, herefter testfasen, anlægsopbygning, drift og monitering, slutdokumentation og endeligt et afsnit omkring arbejds/ansvarsfordeling mellem interessenterne i oprensningen. En stor del af rapporten er baseret på dokumentationsrapporten /7/. Det er en fordel at have den tilgængelig når denne rapport læses, da en del af konklusionerne er knyttet til dokumentationsrapporten. 1

6 2 DATAGRUNDLAG FOR DIMENSIONERINGEN Lokaliteten er blevet undersøgt over en hel del omgange. De primære undersøgelser har været: 1) En orienterende V2-undersøgelse fra 2000 af NIRAS /1/. Dette var de første indledende undersøgelser, der blev lavet. Undersøgelsen var baseret på en mindre poreluftscreening og enkelte boringer ved nogle af de forventede kilder. Undersøgelsen, der alene havde til formål at afklare, hvorvidt grunden var forurenet, bidrager ikke væsentligt til hverken afgrænsning eller karakterisering i hovedkilde området, men indikerer tydeligt, at der er en risiko for udbredt forurening som kræver yderligere dokumentation. 2) Supplerende undersøgelser, der afrapporteres over to omgange /2,3/. Undersøgelserne havde i starten to formål, dels at finde kilderne på ejendommen og dels at vurdere den nedstrøms spredning. Der udføres en indledende måling af den hydrauliske ledningsevne, som anvendes til bestemmelse af strømningshastigheden. Selve kilden karakteriseres kun i meget beskedent omfang, dvs. der anvendes traditionelle teknikker som sandspand og forholdsvis lange filtre, for at lave gennemsnitsprøver. Der bores nedstrøms af flere omgange for at finde afgrænsningen af fanen. På baggrund af undersøgelserne opstilles en konceptuel model af forureningsfordelingen og geologien på ejendommen og nedstrøms denne. 3) Udførelse af pumpetest. Efter skitseprojekteringen etableres der to nye boringer, der prøvepumpes under samtidig observation af vandspejlet i forskellige dybder. Herudover udføres der flowlog i boringerne for at fastlægge horisonter med stor og lille indstrømning. Der udføres ligeledes pumpetest i korte filtre under observation af vandspejlsændringer i andre korte filtre. Formålet med øvelsen er at bestemme hydrauliske parametre, der kan anvendes i en modellering af dampinjektionen. Der indsamles data om både horisontale og vertikale ledningsevner i forbindelse med pumpetest og udførelse af boringer. De vertikale ledningsevner bestemmes ved udtag af A-rørs prøver, der sendes til måling for ledningsevne på GEOs laboratorium. 4) Matematisk modellering. Med baggrund i den opstillede konceptuelle model fra den indledende undersøgelsesfase og pumpetesten på de lange filtre opstilles en 3D-strømningsmodel for både kildeområdet og fanen. Fanemodellen forfines senere i forbindelse med vurdering af, om der skal udføres afværgetiltag i fanen. De hydrauliske data fra den tolkede hydrogeologiske model anvendes efterfølgende som input data til simulering af selve dampinjektionen ved to forskellige modeller. Ligesom på de fleste andre lokaliteter har hovedparten af de indledende undersøgelser haft til formål at tilvejebringe data om forureningens udbredelse, dvs. randen af forureningen, så der kunne udføres en solid risikovurdering. Fremgangsmåden har den fordel, at data om udbredelsen etableres tidligt i forløbet og eventuelle akutte oprensningstiltag dermed kan vurderes. I forhold til kildekarakterisering og valg af afværgestrategi er denne fremgangsmåde dog langt fra optimal, idet væsentlige og detaljerede data omkring selve kilden ikke indsamles. 2

7 I det konkrete tilfælde var der inden valget af afværgeteknologi ret stor usikkerhed omkring den helt lokale geologiske opbygning lige ved kilden og som følge af denne usikkerhed også usikkerhed om spredningen i dybden. Den endelige evaluering af nedtrængningsdybden blev foretaget på baggrund af en mindre række filtre placeret nedstrøms bygningen, der husede det vigtigste kildeområde. Filtrene viste en stærkt aftagende koncentration af opløsningsmidler i større dybde, hvilket blev tolket som udtryk for, at fri fase ikke var nået ned i denne dybde. Samtlige dybe filtre udviser samme tendens, så det overordnede billede vurderes stadig at være korrekt med hensyn til spredningen. Imidlertid er der i det horisontale plan observeret endog meget store koncentrationsspring inden for korte afstande, så det kan ikke fuldstændig udelukkes at der helt lokalt kan have været mindre mængder af fri fase spredt til støre dybde end oprindeligt antaget. Der er dog ikke noget i den efterfølgende dokumentation, der indikerer en eventuelt dybere forurening, der ikke er fjernet ved oprensningen. Det vurderes derfor, at den vertikale kortlægning af den fri fase var rimelig i forhold til den anvendte afværgeteknologi. I forbindelse med udførelsen af pumpetest på de lange filtre, og udtag af A-rørs prøverne, blev det evalueret at der var tale om en lagdelt geologi, med tre overordnede sekvenser. Dette blev baseret på dels de udtagne A-rørs prøver og dels flowloggen fra boring B45, placeret umiddelbart nedstrøms for selve bygningerne. Denne geologiske opbygning blev lagt ind i en matematisk lokal strømningsmodel, hvor pumpedata fra de korte filtre blev forsøgt tilpasset efterfølgende. Det viste sig vanskeligt at få kalibreret modellen på den lille skala til observationerne, noget der sandsynligvis kan forklares ved, at geologien er væsentlig mere kompleks end den, der var anvendt i modellen. I forhold til den geologi og hydrogeologi, der blev åbenbaret da selve dampinjektionen blev foretaget, viser de udførte undersøgelser kun i begrænset omfang at have afsløret de virkelige forhold. I figur 1 er illustreret to temperaturprofiler fra hhv. temperaturmoniteringsboringerne TB3 og TB4, som ligger i omtrent samme afstand fra den dybe dampinjektionsboring 4 (DDB4). Data fra TB3 er fra den 8/10/06, data fra TB4 er fra den 9/10/06. Som det ses af figur 1, opfører dampen sig ikke helt som forventet, idet den ikke bliver under det lavpermeable lag. Herudover sker temperaturudbredelsen heller ikke radialsymmetrisk. Forskellen på temperaturen i TB3 og TB4 skydes dog ikke udelukkende forskelle i geologien, idet DDB1 sandsynligvis også bidrager til opvarmningen i TB3. For begge boringers vedkommende er temperaturen i det forventede lavpermeable lag steget på grund af dampens opdrift. At dampen på denne måde var i stand til at stige op ville, jf. den opstillede model, først ske senere i forløbet, idet der først skulle opbygges en hot-plate under det lav-permeable lag, hvorefter varmeledning og i mindre omfang dampstrømning ville opvarme laget. Konklusionen må være, at den vertikale ledningsevne var væsentligt større end indikeret på baggrund af de udførte målinger på A-rørene. Da disse kun blev udtaget i forbindelse med en enkelt boring er det svært at vurdere om der tilfældigvis ved B45 var et lavpermeabelt lag eller der er metodemæssige problemer ved udtag/analyse af de vertikale ledningsevner ved den anvendte metode. 3

8 43 Initiel temperatur i TB3 og TB Kote TB3 TB4 29 Forventet lavpermeabel zone Damp Filterniveau Kote Temperatur igur 1. Temperaturprofiler fra TB3 og TB4, hhv. den 8/10/06 og 9/10/06. Injektion af damp opstartet 7/10/06. F Det ses også af figur 1, at det er betydelige variationer i den horisontale ledningsevne over dybden. Internt i TB3 ses dette som to damp/varmt vands tunger der skyder frem med et koldere lag i mellem, og helt overordnet ses denne forskel ikke på samme måde i TB4, hvor opvarmningen er betydelig mere jævn. I forhold til geologien, kan man derfor konkludere, at den viden vi havde, på trods af et relativt stort antal pumpeforsøg mm. ikke afdækkede de virkelige forhold. I forhold til en bedre beskrivelse ville deciderede kerneboringer fordelt over området kunne have beskrevet geologien bedre. Herudover ville udførelse af flere slugtest eksempelvis med korte filtre i Geoprobe kunne have afsløret en mere rodet fordeling, end det der blev antaget ved dimensioneringen. I forhold til designet af selve anlægget ville en forbedret viden måske have givet anledning til placering af yderligere damp og ekstraktionsboringer, særlig i den vestlige side af området, der på grund af høje ledningsevner viste sig sværere at opvarme end forventet. Selve forureningsfordelingen i området er også blevet diskuteret i forbindelse med slutdokumentationen. Selve dokumentationen og forudsætningerne for denne diskuteres i afsnit 4.4. I forhold til forureningen i kildeområdet ville en bedre karakterisering mod øst have været ønskelig. Koncentrationen i PBØboringerne (øvre ekstraktionsboringer) i den østlige side var før oprensningen for en dels vedkommende højere end 1000 ug/l, hvilket indikerer at hele kildeområdet måske knapt nok var afgrænset af entrepriseområdet i østlig retning. Et bedre undersøgelsesprogram, dvs. med flere boringer og filtre i et bredere trace umiddelbart nedstrøms for bygningerne, ville formentlig have kunnet afsløre dette. 4

9 Den matematiske modellering må helt overordnet karakteriseres som en succes. Selvom det ikke var muligt at kalibrere strømningsmodellen perfekt gav den dog fine input til dampmodelleringen. Denne viste, både den simple MODI modellering, og den mere komplicerede T2VOC, at det burde være muligt at etablere en tilstrækkelig stor og sammenhængende zone med dampmætning til at oprensningen kunne foregå. Modellen blev udført med nogle værdier af hydraulisk ledningsevne, der sandsynligvis var lidt for høje i gennemsnit, så risikoen for hurtig afkøling blev lidt overvurderet i forhold til de faktiske forhold, der blev konstateret ved nedlukning af injektionen. 5

10 3 TESTEN Efter udførelse af modelleringen vurderede både Orbicon og Sønderjyllands amt, at der stadig var usikkerhed om, hvorvidt det var muligt at fortrænge vandet med damp og etablere en større sammenhængende dampzone i den ønskede dybde. På baggrund af dette anbefalede Orbicon, at der blev udført en injektionstest med damp, hvis formål skulle være at be-/afkræfte, om det var muligt at etablere en tilstrækkelig dampzone. Herudover havde testen også til formål at tilvejebringe eventuelle ekstra data, der kunne ændre på det preliminære design, der var blevet udført på baggrund af modellering og undersøgelser. Omkostningerne til testen beløb sig til ca. 1 mill. kr. og omkostningerne til fuldskalaoprensningen til ca. 20 mill. kr., så den økonomiske omkostning til den øgede sikkerhed som testen kunne give var begrænset i forhold til prisen for en fuldskalaoprensning. Testen blev udført umiddelbart nedstrøms for kildeområdet i den forurenede del af fanen. Placering var valgt af hensyn til de fysiske forhold på lokaliteten, dvs. det var praktisk muligt at få udstyr på plads i dette område. Herudover var der en forventning om at geologien i området lignede geologien i kildeområdet. Forsøget blev udført uden vakuumventilation, men med oppumpning af vand for at udføre hydraulisk kontrol. Der blev injiceret ren damp fra et centralt filter over det forventede lavpermeable lag med et setup med ekstraktionsboringer i randen, primært for at forhindre eventuel spredning af vand med høje koncentrationer. Vandet blev kørt igennem kulfilter inden udledning. Testen var relativt kortvarig, 4 døgn, men dog tilstrækkelig lang til, at damp strømmede ud til maksimalafstanden omkring injektionsdybden. Det overliggende volumen blev dog ikke opvarmet ved testen. Forsøget blev fulgt med et temperaturmålingssetup, der blev konstrueret til lejligheden og senere anvendt i fuldskalaoprensningen. I forhold til det opstillede formål ramte testen godt, idet det var muligt at demonstrere dannelsen af en sammenhængende dampzone. I forbindelse med testen kunne der observeres en forskel i geologien, idet dampen kom knap så langt og hurtigt ud mod vest som i østlig retning. Der var imidlertid ikke tilstrækkelig data til kvantitativt at kunne evaluere fænomenet. Man kan efter fuldskalaoprensningen godt stille spørgsmål ved, hvor meget ekstra information, der kom ud af at udføre testen. I forhold til det endelige design, blev der rykket en lille smule på placeringen af en række filtre, men der var ikke tale om mere dybtgående ændringer. Dataopsamling og behandling af data, samt samarbejdet mellem entreprenør/rådgiver/bygherre blev selvfølgelig testet, men dette kunne lige vel være foregået under opstart og indledende drift på fuldskaladelen. Set med den nuværende viden vurderes det, at informationerne der blev tilvejebragt, kun i beskedent omfang var nødvendige i forhold til at drive fuldskala- 6

11 processen igennem. Testens berettigelse var så til gengæld, at alle interessenter havde elimineret en potentiel risiko for at miste et større beløb, hvis det ikke havde været muligt at etablere dampzonen. Erkendelsen kan være, at vi kan stole på det principielle i modelberegninger i større omfang end vi gjorde i dette tilfælde, hvis modellen er i stand til at beskrive de vigtigste processer og de nødvendige data til modellen er indsamlet. I forbindelse med fremtidige projekter bør der derfor udføres solide modelberegninger, og gerne med så mange scenarieanalyser at eventuelle usikkerheder i dataindsamlingen på grund af metoder, heterogenitet etc. kan belyses tilstrækkeligt til at en test kan undgås. 7

12 4 ANLÆG I forhold til dimensionering og udarbejdelsen af udbudsmaterialet ligger der en lang række valg, der får stor indflydelse på økonomi og effekt af oprensningen. Selve udbudsmaterialet blev lavet som et funktionsudbud, hvor rådgiveren har angivet de overordnede krav i principper, men ikke specificeret i detaljer hvilke typer af pumper, beholdere, kedler, rør etc. der skal anvendes. Denne udbudsform er klart billigst i rådgiverhonorar, da detaljeniveauet der skal beskrives er lavere end, hvis alt der skal udføres er beskrevet på VVSnummer niveau, og alt er totalt opmålt. Ansvarsmæssigt kan denne udbudsform også være fordelagtig, idet det er entreprenøren selv, der vælger komponenter og derfor er ansvarlig for, at de virker sammen, og er af tilfredsstillende kvalitet med tilstrækkelig driftsikkerhed til det miljø, som en oprensning afvikles under. Omvendt er risikoen ved udbudsformen, at entreprenøren kan stille med grej, der kun lige kan klare de opstillede krav, eller hvis der opstår uenighed om, hvorvidt funktionskravene er helt overholdt. Der kan også opstå tvister om ansvarsfordelingen, såfremt anlægget ikke lever op til det ønskede. Her kan det være vanskeligt for bygherre at vurdere om det er anlægskomponenter eller det samlede anlæg, der ikke lever op til kravene, eller hvorvidt den manglende ydelse skyldes forhold i jorden. Et eksempel på dette i den konkrete sag var mængden af opsuget luft, der i perioder måtte reduceres i forhold til det ønskede, da der var så store medrevne vandmængder, at behandlingsanlægget (knockout systemet) ikke kunne klare det. Nu kunne der godt holdes pneumatisk kontrol selv med det reducerede flow, men teoretisk kunne denne situation godt have givet anledning til problemer med driften, hvor ansvaret kunne være vanskeligt at fordele. I forhold til anlægget blev det pointeret meget kraftigt i udbudsmaterialet og i den bagvedliggende kontrakt, at det var essentielt at driften kunne opretholdes uden afbrydelser, og at omkostninger i forbindelse med eventuelle driftsstop pga. af nedbrud i udstyret skulle afholdes af entreprenøren. 4.1 Overordnet setup I det oprindelige setup der blev modelleret og foreslået, var injektionsretningen af dampen, udefra og ind mod centrum af kilden, for at undgå en eventuel spredning. Setuppet blev evalueret af eksterne konsulenter, der på baggrund af modelberegningerne og de høje hydrauliske ledningsevner var bange for at dampen ikke ville kunne varme op i bunden af forureningen i den centrale del af kildeområdet, hvor forureningen var kraftigst. Årsagen var, at det høje vandtryk fra bunden ville være i stand til at forhindre opvarmningen centralt, ligesom opdriften på dampen ville reducere varmen i bunden, og vi dermed kunne risikere ikke at fange den dybereliggende forurening. 8

13 På denne baggrund enedes man om at ændre set-up et som foreslået, altså en indefra-udad løsning. Erfaringerne fra den efterfølgende opvarmning i de dybe filtre viser, at det formentlig var den rigtige beslutning at vende designet. På figur 2 er vist temperaturen i injektionskoten (27-28) for de dybe filtre den 30/10/06, hvor varmen var fuldt udbredt TB20 TB TB20 TB21 TB18 TB19 TB18 TB TB16 TB TB16 TB17 TB13 TB14 TB15 TB13 TB14 TB15 TB11 TB12 TB9 TB10 TB11 TB12 TB9 TB TB7 TB TB7 TB8 TB5 TB6 TB5 TB TB TB4 TB3 TB3 TB2 TB TB1 TB Plot of Kote_ Plot of Kote_ TB20 TB TB20 TB21 TB18 TB19 TB18 TB TB16 TB TB16 TB17 TB13 TB14 TB15 TB13 TB14 TB15 TB11 TB12 TB9 TB10 TB11 TB12 TB9 TB TB7 TB TB7 TB8 TB5 TB6 TB5 TB TB TB4 TB3 TB3 TB TB Plot of Kote_ TB20 TB21 TB18 TB19 TB TB17 TB13 TB14 TB15 TB10 TB11 TB12 TB TB7 TB8 TB5 TB TB4 TB3 TB TB Plot of Kote_29.6 TB TB Plot of Kote_ TB20 TB21 TB18 TB19 TB TB17 TB13 TB14 TB15 TB10 TB11 TB12 TB TB7 TB8 TB5 TB TB4 TB3 TB TB Plot of Kote_ Figur 2. Temperaturfordeling i kote den 30/10/06, efter mere end 20 dages injektion. Injektionsfiltre er placeret i kote Først 1-2 m over filteret er der varmt over det meste af området, uden at der er varme helt ud til de yderste observationspunkter. Ved et setup med dampinjektion fra randen, hvor injektionspunkterne skulle have været placeret længere væk end de yderste temperaturmoniteringsboringer er det yderst tvivlsomt om 9

14 dampen kunne være kommet tilstrækkelig i dybden centralt i kildeområdet. Selv med et større antal boringer i randen ville det formentlig ikke have kunnet undgås at etablere en række støtteboringer til dampinjektion inde mod midten af området, for at opnå tilstrækkelig opvarmning i bunden. 4.2 Luftbehandlingsdelen Inden detailprojekteringen blev der ikke udført en egentlig vakuumventilationstest. Rationalet var, at boreprofilerne beskrev en relativt ensartet sandtype hele vejen ned i den mættede zone, og at der var udført pumpetest i den mættede zone. Rådgiveren valgte at benytte de konstaterede værdier af K h (horisontal ledningsevne) fra pumpetesten og omregne disse til pneumatiske ledningsevner. I forhold til de udførte beregninger viste det sig efterfølgende, at de horisontale pneumatiske ledningsevner var endnu større end forventet. Dette gjorde, at det var nødvendigt at opretholde forholdsvis store flow for at være sikker på, at der var tilstrækkeligt vakuum over hele behandlingsområdet, så der ikke forekom mobilisering til atmosfæren. Hvor stor lækagen var, er meget svært at evaluere, men baseret på generelle erfaringer, vil der i jordtyper med stor K h ligeledes være en høj K v (vertikal ledningsevne). I forhold til det konkrete design, hvor der blev udlagt en membran mod terræn i form af isoleringsbatts med plastik og plader ovenpå, var det ikke et problem, idet disse sikrede en forholdsvis lav lækage, men på setup, hvor der ikke udlægges membran, eksempelvis hvis udsugning og toppen af opvarmningszonen havde været dybere kan dette være problematisk. Man bør derfor som udgangspunkt enten udlægge en kunstig barriere som en del af sit design, alternativt sikre sig ved en luftpumpetest inden dimensionering, at det er muligt at opretholde den pneumatiske kontrol Det dimensionerede luftflow, der blev specificeret i udbudsmaterialet var højt sammenlignet med traditionelle vakuumventilationsanlæg. Kravene blev stillet ud fra et ønske om, at kunne etablere et tilstrækkeligt stort flow under bygningsdelene til, at påvirkningen med varme og kondensation af både varme og opløsningsmidler kunne reduceres til et minimum, udover at man skulle kunne holde pneumatisk kontrol. Kravene til behandling af vand udskilt fra luftdelen var baseret på det forventede vandindhold som damp i luften samt et mindre tillæg for medrevet vand. I praksis viste det sig svært at opretholde det ønskede luftflow, særlig i den cykliske drift i fase 4, hvor der var opvarmet til tæt på 100 C helt tæt på terræn. Dette skyldtes ikke en manglende evne til at drive det ønskede flow med de installerede pumper, men en manglende evne til at udskille tilstrækkelige vandmængder via de beholdere, der var koblet direkte på kølefladerne. Væskeudskilningskapaciteten var således ikke tilstrækkelig til at køre med det høje flow. Dette skyldtes, at mængden af medrevet vand var væsentlig større end antaget i dimensioneringen. I forhold til at holde en nedadrettet gradient fra atmosfæren, var det reducerede flow tilstrækkeligt, hvilket løbende blev tjekket med trykmålinger. En særlig udfordring i forhold til udluftning under gulvkonstruktioner blev også konstateret under driften. Under den nordlige del af bygningen trængte der kondensat op i en af væggene. Dette var forårsaget af, at der var fundamenter under nogle af indervæggene, og ingen vakuumboringer indenfor det rektangel, der udgjordes af yder- og inderfundamentet. Problemstillingen blev løst under 10

15 driften ved at placere en ekstra boring i området, så udluftning var mulig. I fremtidige projekter bør der placeres udsugning under samtlige rum, hvor skillevægges fundamenter kan reducerer/forhindre luftflow. En kombination af højt flow under samtlige bygningsdele vil generelt reducere mulighederne for kondensation i fundamenter, gulvplade og vægge. Både af hensyn til evt. retableringsomkostninger, og særligt for at forhindre en forurening af bygningsdelene med opløsningsmiddel, bør der være endnu mere fokus på placering af udsugningen og vakuumdelens evne til at behandle luft/vand, dette inkluderer at anlæg for fremtiden udlægges for at kunne håndtere endnu større vandmængder end på den aktuelle lokalitet, særligt hvis vakuumfiltrene er placeret tæt på grundvandsspejlet. Indledningsvis blev der konstateret nogle utætheder på tryksiden i luftsystemet (efter pumpen, men før filter) i nogle rørsamlinger ved reheateren. Da koncentrationen indledningsvis var meget høj er det vigtigt at finde den slags utætheder, for at forhindre utilsigtede udslip. Udover lækagespray blev PID måler anvendt som sniffer til at lokalisere utæthederne, så de kunne udbedres og efterfølgende kontrolleres. 4.3 Boringer og bestykning Helt overordnet fungerede de udførte boringer efter hensigten og der blev kun konstateret beskedne mængder fast materiale (sand/silt kalk mm.) i injektionsog ekstraktionsfiltre samt anlæg. Ganske små utætheder langs med et par af injektionsboringerne blev konstateret fra start, men dette kunne udbedres med ganske lidt cement. Det må derfor konstateres, at de anvendte procedurer i forhold til både filtersætning og afpropning har fungeret efter hensigten. En af de ting, der i forbindelse med tidligere oprensninger har været problematiske, er afpropning langs med blindrøret. I det konkrete tilfælde blev der anvendt bentonitstabiliseret beton, såkaldt Storebæltsblanding, hvilket stort set eliminerede utæthederne. De største problemer med de mekaniske dele, der var installeret i jorden kom fra pumperne, der skulle anvendes til oppumpning af vand i randen, fra både det dybe og de øvre lag. Pumperne skulle jf. udbudsmaterialet kunne klare temperaturer op til 100 C af alle blandinger af PCE og vand, og holde til en driftstid på minimum 1 år. De installerede pumper var særligt byggede Grundfos SP dykpumper til varmt vand (90 C). Kapacitet var større end foreskrevet, så der kunne ledes koldt vand ned langs med kappen af pumpen for at køle motoren, og samtidig være kapacitet til både at pumpe køle- og grundvand. Kølingen skulle sikre at pumpen ikke kaviterede samt sikre, at elmotoren blev kølet til en acceptabel driftstemperatur. Efter ca. 1 mdr. driftsperiode begyndte den første pumpe at vise svaghedstegn og flere pumper måtte under driften op og adskilles/repareres. Enkelte pumper brændte helt af i slutningen af oprensningsperioden, så en forlængelse af driften ud over de ca. 2 mdr. som den tog, ville have krævet udskiftning af adskillige pumper. Det bør derfor overvejes i forbindelse med andre projekter om denne type pumper er for følsomme i forhold til anvendelsen, og om der i stedet skal anvendes trykluftdrevne pumper som QED Hammerheads ell. lign., med de fordele/ulemper, der er ved dette. 11

16 4.4 Moniteringssystemet Moniteringen af systemet skulle tjene flere forskellige formål. Dels skulle moniteringen bruges til at vurdere om de opstillede funktionskrav til anlægget blev overholdt, herunder om udlederkravene kunne overholdes, dels skulle de anvendes til at vurdere den løbende fremdrift af oprensningen, herunder hvordan temperaturen udviklede sig i jorden og hvordan koncentrationen i det opsugede luft/damp udviklede sig. Resultatet af moniteringen omtales nærmere i afsnit 5 og 6 under omtalen af de enkelte faser. Der blev under driften målt på en række parametre, herunder gas- og væskeflow, temperaturer, tryk samt koncentration af opløsningsmidler i vand/luft diverse steder på anlægget og i jorden. I det store og hele vurderes det, at de fleste transmittere/målere virkede uden de store problemer. Dog var der enkelte ting, som til stadighed var svære at få hold på. Det samlede flow for vakuumboringerne, målt på den tørrede luft stemte ikke overens med de summer, man kunne regne ud baseret på flow fra de enkelte boringer. Dels gjorde medrevet vand, at selve målingerne på boringerne var behæftet med forholdsvis stor usikkerhed, dels kørte boringerne med store variationer i temperatur, tryk og vandindhold, og hermed densitet, hvilket gør at man ikke umiddelbart kan måle flow og lægge tallene sammen. Flowmålene på boringerne blev derfor kun brugt som relative indikatorer. I forhold til måling af temperaturer blev der anvendt en række termofølere af type K, de var samlet i et langt bundt, hvor følerne sad med ca. 0,5 m imellem. Målingerne blev udført manuelt ved, at bundtet blev nedsænket i rør, der skulle være lukkede og vandtætte. Selve installationen af rørene blev udført ved sonic drilling, hvor de enkelte rørlængder blev svejst sammen undervejs. Nogle af disse svejsninger var ikke helt tætte, hvilket gjorde det nødvendigt at tømme enkelte af rørene for vand undervejs. Der er således en mulighed for optimering på denne proces. I forhold til selve målingerne krævede setuppet en forholdsvis lang indsvingningstid (15-30 min) før temperaturen var stabil i hele længden af røret. Dette gjorde, at den manuelle måling tog relativt lang tid. Entreprenøren havde af prismæssige årsager valgt kun at anvende et sæt følere, men vurderede efterfølgende at 1-2 sæt yderligere kunne have skåret væsentligt af tidsforbruget. Selve følerne viste sig også i slutningen af forløbet at blive mekanisk slidt af at blive flyttet op og ned mange gange, hvilket førte til en række fejlmålinger. Da en stor del af den daglige databehandling var automatiseret, og der ikke var indbygget nogle datavalideringsregler i databehandlingssystemet var der en del beregninger mm., der skulle laves om efterfølgende når fejlene blev konstateret. Placering af selve moniteringspunkterne for temperatur var fokuseret på den nordlige del af entrepriseområdet, hvor den fri fase var forventet og kun i mindre grad på den sydlige del, hvor der primært var høje vandkoncentrationer/sorberet stof. I forhold til vurdering af spredning af energien, og dermed potentielt også forurening ville det have været en fordel med en række måle- 12

17 punkter i større afstand fra injektionsboringerne. I forhold til evaluering af energibalancen vurderes det, at installation af sådanne punkter ville have forbedret mulighederne for at evaluere den samlede balance. 4.5 Andre anlægsdele I forhold til andre dele på anlægget var der i det store og hele kun ganske små ting, der blev justeret/udskiftet under driften og ingen større dele der viste sig at være forkert dimensioneret. Adgangen til rigeligt kølevand og en nem mulighed for at komme af med det igen, gjorde også kølingen til en effektiv operation, i forhold til hvis luftkøling havde været eneste alternativ. Selve dampproduktionen var i den indledende fase lidt plaget af at få kedlerne til at arbejde synkront. Der var således en del nedlukning af kedler i starten, så den samlede ønskede ydelse ikke helt kunne nås. Udfordringerne blev dog løst, så det i det store og hele lykkedes at styre dampmængden indenfor de specificerede intervaller. Fordelen ved at anvende flere kedler frem for en større, var primært, at bygherre i de sidste faser af forløbet kunne spare penge, da både forbehandlingsanlæg og kedler var indlejet og derfor kunne returneres i det omfang de ikke skulle bruges. Flere kedler frem for én større kombineret med overkapacitet betød samtidig en større sikkerhed for, at den forudsatte dampproduktion kunne opretholdes trods evt. nedbrud. En af de bekymringer der var ved anlægget, ud over ønsket om en 100 % oppetid i driften, var hvor stor en støjpåvirkning oprensningen ville påvirke naboerne med. Anlægget blev placeret så det stod bag selve den tidligere renseribygning, for at anvende denne som støjskærm. Hovedparten af den nærliggende beboelse blev således skærmet i stort omfang af eksisterende bygninger. Kedlerne, der sammen med vakuumpumper og kompressorer er de anlægsdele, der støjer mest, var yderligere sænket en smule ned i terrænet for at minimere støj. Udover den mere samlede bebyggelse, der lå mod nord, var der enkelte villaer som lå meget tæt på i vestlig retning, i størrelsesordenen 50 m fra de nærmeste anlægsdele. Entreprenøren valgte at opbygge en væg bestående af halmballer mellem anlæg og de to villaer. Denne viste sig at være overordentlig effektiv, selvom den ikke var nogen arkitektonisk skønhed. En enkelt støjklage fra nærmestboende blev løst ved en mindre udbygning af halmballevæggen Generelt vil det være en udfordring at overholde gældende støjkrav ved oprensning med dampinjektion i støjfølsomme områder som villakvarterer og lign. da kravene er ret strikse. Derudover er muligheden for at indkapsle de mere larmende dele af anlægget enten forbundet med tekniske udfordringer eller med uforholdsmæssigt store udgifter, særligt når man tager de korte oprensningstider i betragtning. 13

18 5 DRIFT OG MONITERING Selve driften, der forløb over en ca. 2 måneders periode, må overordnet beskrives som meget intens. Driften var delt op i en række faser, som er anvendt som underopdeling i de følgende afsnit. Begrundelsen for faseopdelingen var dels baseret på den forventede geologi og dels begrundet i et ønske om at kunne udføre forskellige driftsoperationer med forskellige delformål. Det viste sig i forløbet, at særlig fase 3 og 4 i et vist omgang kom til at lappe ind over hinanden, hvilket også beskrives i de følgende afsnit. Overordnet vurderes konceptet med at dele driften op i faser med forskellige hovedformål dog at være formålstjenligt. 5.1 Fase 1. Hydraulisk kontrol og indkøring Alt i alt var der kun få og små ting, der blev rettet på selve anlægget i den første fase. Den første fase havde til formål dels at få testet de sidste ting i anlægget, der kun kunne prøves af under fuld drift og dels at sikre, at der fra start var en entydig strømning ind til pumpeboringerne fra dampområdet. Ligeledes skulle det testes, hvordan vakuumudbredelsen var med det opstillede ekstraktionsanlæg. Det var således en ret simpel driftsform, der blev afprøvet i den første fase. Den første del af moniteringen bestod primært i at måle på vandspejl og checke flow og vakuum. Eftersom der ikke på forhånd var foretaget egentlige pumpetest på vakuumdelen, men udelukkende beregninger af flow og vakuum baseret på de hydrauliske ledningsevner, der var fundet i den øverste del af den mættede zone, var det usikkert hvor stort vakuum det var muligt at etablere. De konstaterede vakuum var mindre, end det vi umiddelbart havde beregnet, da ledningsevnen i den umættede zone var større end i de dybere lag. I forbindelse med opstarten blev der injiceret luft i dampboringerne. Der blev også i forbindelse med injektionen af luft målt på tryk og flow i vakuumstrømmen. I meget grove geologier kan det være vanskeligt at måle vakuum, med mindre flowet er meget højt, hvilket også gjorde sig gældende i nogle af boringerne på lokaliteten. Årsagen er dels at strømningsmodstanden horisontalt er lav og dels at lækagen fra overfladen kan være stor. En høj vertikal ledningsevne vil give stor lækage fra overfladen, hvis der ikke udlægges membran på overfladen. Dette vil kunne gøres for en relativt beskeden økonomi i mange tilfælde og kan være en god ide i denne type geologi. Denne løsning blev i praksis også anvendt på lokaliteten, idet der var udlagt plastik over den anvendte isolering. Dette har givet været med til at forhindre udslip til overfladen. Det var således muligt, både i den første fase, og gennem hele oprensningsforløbet at holde pneumatisk kontrol, idet der på intet tidspunkt blev målt positive tryk eller observeret damp eller gennemslag udover i et aflukke i en bygning, se forrige kapitel for en uddybning af dette. Der blev ikke brugt den afsatte tid til den indledende fase, idet det ikke var nødvendigt at rette ret meget til. Dette skyldes primært entreprenørens grundighed i forbindelse med opbygningen og den løbende testning af de enkelte 14

19 dele i forbindelse med opsætningen, hvilket anbefales generelt i forbindelse med etablering af afværgeanlæg. Et ekstra formål der var beskrevet i det oprindelige design var at få bragt den initielle koncentration af opløsningsmidler i poreluften ned inden dampinjektionen skulle begynde. Dette lykkedes også til fulde idet koncentrationen blev reduceret med en faktor 3-4 i løbet af et par døgn. Det er dog tvivlsomt om det var nødvendigt, idet koncentrationen i den opsugede luft jo steg voldsomt i forbindelse med opvarmningen, så principielt var der ikke opnået særlig meget ved denne tilgang til driften. 5.2 Fase 2. Opvarmning af lag 3 (nedre lag) I forhold til den planlagte længde af fase 2 kom denne til at tage længere tid. Den primære årsag var, at geologien ikke var helt som forventet. Som det ses af figur 1 steg dampen op og nøjedes ikke med at blive i dybden som oprindeligt antaget, på baggrund af vurderingen af kontrasten mellem den horisontale og vertikale ledningsevne. Ideen med at opvarme fra bunden var at etablere en varm zone under forureningen, inden selve opvarmningen af kilden blev startet. Formålet var at eventuelt kondensat der dryppede ned ville ryge ind i en varm zone, hvorfra det skulle transporteres ud til opsamlingsboringerne. Der blev etableret en varm zone under forureningen, blot lå den ikke så dybt som beregnet under dimensioneringen. I forhold til den oprindeligt dimensionerede energiinjektion, blev der injiceret større mængder damp i denne fase, da dampen jf. det ovenstående spredte sig ud i et større volumen, dvs. der blev varmet mere op end det dimensionerede. Som vurderet fra start af, var der ikke meget stof i den dybeste del af den opvarmede zone, hvilket gav sig udtryk i, at koncentrationerne i den opsugede luft først steg i slutningen af fase 2, hvor der begynder at være en del energi, der er nået frem til de øvre lag. På figur 3 er vist koncentrationen som funktion af tiden (figur 5.8 fra dokumentationsrapporten). Temperatur og koncentration i opsuget luft PCE mg/m³ Middeltemperatur Koncentration [mg/m³] Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Fase Temperatur [ C] Dato Figur 3. Koncentration af PCE i opsuget luft, samt gennemsnitlig temperatur i entrepriseområdet. 15

20 Som det ses af figur 3 er det først da gennemsnitstemperaturen er i størrelsen 45 C, at koncentrationen begynder at stige. I forhold til at kunne beregne de injicerede energimængder var der i denne fase næsten fuld kontrol over energibalancen, dvs. at stort set den samlede injicerede energimængde kunne genfindes som temperaturstigning indenfor arealet, der blev udspændt af temperaturmålingsboringerne. 5.3 Fase 3. Opvarmning af lag 1 (øvre lag, både mættet og umættet zone) Overgangen mellem fase 2 og 3 blev ikke styret som oprindeligt fastlagt, hvor konceptet var at lave en varm zone i bunden og så efterfølgende varme op højere oppe i jordsøjlen. Beslutningen om injektion i de øvre dampfiltre, blev truffet på baggrund af, at det umiddelbart så vanskeligt ud med at få etableret den varme zone under hele området udelukkende ved injektion i de dybe filtre. Temperaturen begyndte samtidig at stige i den øvre zone som følge af, at dampen steg hurtigere op igennem det lavere permeable lag end antaget i dimensioneringen. I ingen af faserne blev der injiceret luft sammen med dampen i de nederste filtre. Hvis man havde fortsat dampinjektionen i de dybe filtre uden iblanding af luft i de øvre filtre kunne man have risikeret en vis nedadrettet mobilisering, idet der så var sket en opvarmning uden, at der havde været bæregas til at mobilisere PCE-en til overfladen. Ved at starte injektion af damp/luftblandingen i de øvre filtre kunne man opnå to ting. Det ene var, at der blev etableret både en varm zone og et højere tryk højere oppe i systemet, hvilket teoretisk set burde bevirke, at dampen der blev injiceret i bunden skulle bevæge sig mere horisontalt, og dermed etablere en varm bund under hele arealet. Det andet var selvfølgelig at få etableret varmen hele vejen igennem det forurenede område højere oppe sammen med tilsætning af bæregas til at få bragt den fordampede PCE til overfladen til opsamling. Der blev derfor injiceret damp både i øvre og nedre filtre, i de nedre med en noget højere rate end dimensioneret. På denne baggrund lykkedes det at få varme udbredt også i dybden over hovedparten af området i løbet af fase 3. I forhold til den dimensionerede tid til fase 3, blev der brugt noget mindre. Dette skyldtes, at der kunne injiceres større dampmængder end oprindeligt dimensioneret, og at de var til rådighed. Dette indikerer, at fleksibiliteten i anlægget er helt essentiel, og at en vis overkapacitet særligt på injektionssiden kan være en fordel. Den maksimale koncentration i den opsugede luft ses at komme, da hele området er gennemvarmt i slutningen af fase 3. Dette viser betydningen af at få komplet opvarmning, dvs. opvarmning til tæt på 100 C er nødvendig for at få drevet stofferne ud. I andre oprensninger har der været stilet mod lavere temperaturer. Det vurderes baseret på resultaterne af denne oprensning ikke at være en optimal fremgangsmåde. Umiddelbart efter det helt store gennembrud af masse falder koncentrationen kraftigt. I forhold til håndtering af de stofmængder, der kommer ved gennembrud, skal anlægget være forholdsvis robust dimensioneret, idet stoffluxen ved gennembrud kan være gange større end i den resterende del af oprensningen. 16

21 Tørluftflowet er i øvrigt rimeligt konstant m³/h igennem fasen så stoffluxen er næsten fuldstændig proportional med koncentrationen. I slutningen af fase 3 falder koncentrationen fra ca mg/m³ til ca. knap 100 mg/m³, svarende til en stofflux på hhv. 240 kg/dg i maksimalfasen og 5 kg/dg efter gennembruddet. På figur 3 ses, at temperaturen i entrepriseområdet i slutningen af fase 3 er tilnærmelsesvis konstant, på trods af, at der stadig injiceres energi. Selvom temperaturen og vandindholdet stiger i den opsugede luft og dermed den opsugede energimængde, injiceres der i slutningen af fasen stadig væsentlige energimængder, i forhold til det der fjernes med damp og vand. Energibalanceberegninger blev lavet på baggrund af dels temperaturer og mængden af de injicerede og ekstraherede mængder samt dels på baggrund af temperaturudviklingen i jorden. Temperaturudviklingen i jorden blev beregnet på baggrund af målingen i de 21 moniteringsboringer. Der blev udført Kriging interpolation af temperaturerne i de enkelte horisonter med henblik på at beregne gennemsnitstemperaturen i hver horisont. Ved en normal Kriging procedure vil gradienten være relativt flad væk fra boringerne, hvis ikke der er datapunkter, der giver den modsatte information. Da vi fra teorien og tidligere erfaringer vidste, at temperaturgradienten i randen af dampzonen er meget stejl, blev der derfor af beregningstekniske årsager placeret en række punkter i randen af området ved udførsel af beregningerne, hvor temperaturen blev fastholdt til 10 C. På grund af dette begynder energibalanceberegningerne at skride i slutningen af fase 3 og endnu mere i fase 4. Dette skyldes primært, at der er afsat energi længere ude end oprindeligt vurderet og forudsætning om konstant temperatur på 10 C i den lagte rand ikke var overholdt. I forhold til evaluering af energibalancen bør man derfor ved fremtidige oprensninger overveje placering af yderligere målepunkter ude i randen af det opvarmede område. Med den placering som temperaturmålingsboringerne havde, var vi i stand til at identificere en række områder/punkter, hvor der var problemer med at få varmet komplet op. Dette var i den vestlige del af entrepriseområdet, uden for det det område, hvor den helt store masse var placeret. 5.4 Fase 4. Cyklisk drift Overgangen til den cykliske drift blev besluttet på baggrund af dels det observerede fald i koncentrationen i den opsugede luft/damp, og dels ud fra vurderingen af temperaturen i entrepriseområdet. Som det ses af figur 3 havde temperaturen ved overgangen til fase 4 været næsten konstant i 5-6 dg. Koncentrationen var steget igennem fase 3 for så pludselig at droppe 1-2 størrelsesordener, hvilket indikerer at den fri fase formentlig på dette tidspunkt var drevet ud af systemet. Den cykliske fase havde til formål at drive en del af det opløste stof ud, bl.a. i kondensationsfronterne samt fjerne rester af fri fase fra eventuelle lavere permeable lag, hvor dampgennemstrømningen var lav. Den cykliske drift skulle bestå af perioder med hhv. høj dampinjektion/højt tryk og perioder med lav dampinjektion/lavt tryk i formationen. Indledningsvis var der valgt en periode på et døgns højt tryk og et døgns lavt tryk. Denne frekvens var baseret på erfaringer fra bl.a. Ålborg, men frekvensen 17

22 er helt stedsspecifik. Den optimale frekvens afhænger bl.a. af mængden af lavpermeable zoner, stofsammensætningen, geometrien i boringssetuppet, geometrien i fordelingen af høj og lavepermeable zoner mv. Det er således først under afprøvning i real time, at den optimale frekvens kan bestemmes. I designet var der lagt op til en periode på 7 cykler svarende til 14 dg. Strategien blev fulgt i de første 6 dg svarende til 3 cykler. I figur 4 er koncentrationsudvikling i den cykliske fase vist. Flowet varierer i den cykliske fase fra ca. 800 m³/h til m³/h afhængig af hvor i cyklus man er og hvordan mængden af medrevet vand i systemet var. Da koncentrationen varierer en del er det derfor forbundet med en vis usikkerhed at give et estimat for den samlede fjernelse i fasen. Baseret på sum kurven for den opsugede luft er der i fasen fjernet ca. 80 kg PCE via luftfasen og formentlig i størrelsen ca. 100 kg opløsningsmidler totalt set. Som det ses af figur 4 fjernes hovedparten, ca. 2/3 i løbet af de første 6-7 dg og den resterende 1/3 over de efterfølgende 14 dg. På baggrund af dette kan det diskuteres, om den cykliske fase kunne have været kortet ned med en besparelse i driftsomkostningerne til følge. Målt i kg opløsningsmiddel/krone har de sidste 30 kg været relativt mere omkostningstunge end de første 70 kg. Koncentration og temperatur under cyklisk drift Høj Lav Høj Lav Høj Koncentration [mg/m³] PBØ4rigges om til dampinjektion. DDDB2 anvendes Temperatur [ C] Dato Figur 4. Koncentration og temperatur i fase 4. Det er forsøgt at illustrere faserne med hhv. højt og lavt tryk i figuren. Rød kurve er temperatur (øverst) og blå kurve er koncentration (nederst). Forventningen til koncentrationsudviklingen under den cykliske drift ville helt overordnet være at koncentrationen ville falde i gennem højtryksperioden, for at stige kraftigt når trykket blev reduceret, og herefter svinge ned igen. Dette skete jf. figur 4 også i de første par cykler, men kun i mindre omfang efterfølgende. En af forklaringerne kan være, at der blev tabt noget energi i randen helt uden for området, hvor gennemsnitstemperaturen blev beregnet, og at vi dermed fik kølet noget af det allerede tidligere opvarmede volumen forholdsvis meget af. Samtidig kan der være blevet fanget lidt opløst stof ude i randen, der igen bliver bragt i kontakt med det varme område ved genopvarmningen

23 På grund af konstatering af nogle kolde områder i særligt den NV del af entrepriseområdet blev der undervejs i fase 4 koblet et ekstra filter på dampinjektionen, idet PBØ4 blev koblet ind i stedet for DDB2. Herudover var der også et område i den sydvestlige del, der også manglede lidt energi for at blive helt gennemvarmt. Den sidste del af fase 4 blev derfor udført stort set med kontinuert injektion af damp for at opnå en gennemvarmning af de sidste områder. Som det ses af figur 3 & 4 er det diskutabelt om det ledte til ekstra massefjernelse af betydning, men da beslutningen blev truffet var der usikkerhed om, hvor meget stof der kunne være i de områder som manglede opvarmning. Det viste sig særlig svært i det NV hjørne at opnå komplet opvarmning, hvilket aldrig lykkedes helt med den konfiguration af boringer, der var til rådighed. Udførelse eller udtagning af kerneprøver indikerede, at årsagen var nogle meget højpermeable lag, med relativt lavt indhold af opløsningsmidler. Der var kun i meget begrænset omfang boret i dette område i forbindelse med forundersøgelserne, så det var uventet at finde områder med deciderede grus/sten lag baseret på den geologiske beskrivelse fra de resterende boringer på ejendommen. I forhold til energibalancen var det i denne periode ikke muligt at holde styr på balancen. I takt med at der blev injiceret damp, for bl.a. at opvarme de områder der var problematiske, blev også områder udenfor området med temperaturmålingsboringerne opvarmet. Det kunne desværre ikke dokumenteres, men vurderes at være forklaringen på den manglende balance. Der bør derfor ved fremtidige oprensninger placeres nogle boringer i større afstand som eventuel først inddrages i måleprogrammet sent i forløbet. 5.5 Fase 5. Vådoxidation I fase 5 vådoxidation var formålet at få nedbrudt en del af den resterende opløste og sorberede pulje af opløsningsmidler. Selve processen sker i vandfasen under aerobe forhold ved temperaturer på C og derover. Processen katalyseres sandsynligvis af mineraloverflader i jorden. Der blev i perioden stadig tilført mindre mængder af damp for at sikre en høj temperatur i zonen sammen med atmosfærisk luft. Raten reaktionen forgår ved er relativt lav og bl.a. afhængig af ilt koncentrationen i vandfasen. På grund af de høje temperaturer er opløseligheden af ilt i vandet lille, derfor er en kontinuert dosering vigtig. Litteraturen angiver 1. ordens rater for omsætningen i størrelsen 0,2 dg -1 ved 100 C. Raten er dog kraftigt påvirket af temperaturen. Reduktionen kan beregnes ved formlen C/C0=eksp(-kt), hvor C/C0 er forholdet mellem koncentrationen til tiden t og udgangskoncentrationen og k er raten. Driftsperioden varede ca. en uge svarende til en ca. 75 % reduktion af det opløste stof, ved anvendelse af 0,2 dg -1 som rate. I den efterfølgende fase 6 blev der også tilført atmosfærisk luft så den samlede reduktion har sandsynligvis været op i mod 90 %. Tages der udgangspunkt i, at vandkoncentrationen efter oprensningen i snit var ca. 300 µg/l svarer det til en omtrentlig omsætning på ca. 3 g/m³ i et samlet volumen på 40 m 20 m 15 m 0.3, svarende til ca. 10 kg fra vandfasen i fase 5 og 6. Under antagelse af, at sorption/desorption forløber spontant er der også fjernet en mængde fra sedimentet. Denne er af samme størrelse som mængden i vandfasen, dvs. at der ved vådoxidation er fjernet i alt ca. 20 kg i fase 5 & 6. Totalt set er det vurderet, at den samlede fjernelse ved vådoxidation har været 19