Debatoplæg. Status og perspektiver for reformerne på beskæftigelsesområdet i. Aabenraa

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Debatoplæg. Status og perspektiver for reformerne på beskæftigelsesområdet i. Aabenraa"

Transkript

1 Debatoplæg Status og perspektiver for reformerne på beskæftigelsesområdet i Arbejdsmarkedskontor Syd Marts 21 1

2 Indholdsfortegnelse FORORD UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET BESKÆFTIGELSEN STIGER IGEN EFTER FLERE ÅRS FALD UDVIKLINGEN I OFFENTLIGT FORSØRGEDE OG JOBCENTERETS MÅLGRUPPE BESKÆFTIGELSESREFORMEN SIGTET MED REFORMEN OG HOVEDELEMENTER I REFORMEN INTENSIVERET OG FÆLLES KONTAKTFORLØB INDIVIDUEL INDSATS MED FOKUS PÅ VIRKSOMHEDSRETTEDE TILBUD OG MÅLRETTET OPKVALIFICERING STYRKET VIRKSOMHEDSINDSATS FOKUSOMRÅDER IFT. BESKÆFTIGELSESREFORMEN KONTANTHJÆLPSREFORMEN SIGTET MED REFORMEN OG HOVEDELEMENTER I REFORMEN UDVIKLINGEN I KONTANTHJÆLPSGRUPPEN FOKUS PÅ FORBEREDELSE TIL OG FASTHOLDELSE I UDDANNELSE INDSATSEN FOR KONTANT- OG UDDANNELSESHJÆLPSMODTAGERE VARIERER FOKUSOMRÅDER IFT. KONTANTHJÆLPSREFORMEN FØRTIDSPENSIONS- OG FLEKSJOBREFORMEN SIGTET MED REFORMEN OG HOVEDELEMENTER I REFORMEN TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION, FLEKSJOB OG RESSOURCEFORLØB TIMEFORDELINGEN I FLEKSJOB INDSATSEN I RESSOURCEFORLØB FOKUSOMRÅDER IFT. REFORMEN AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB SYGEDAGPENGEREFORMEN SIGTET MED REFORMEN OG HOVEDELEMENTER I REFORMEN UDVIKLINGEN I SYGEDAGPENGE JOBAFKLARINGSFORLØB INDSATSEN FOR SYGEDAGPENGEMODTAGERE FOKUSOMRÅDER IFT. SYGEDAGPENGEREFORMEN BILAG: NØGLETAL FOR DE SYDDANSKE KOMMUNER

3 Forord Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt stabilt det seneste år har den været svagt stigende. Der er dog fortsat ledige i særlig risiko for langtidsledighed. Selv om færre får førtidspension og dermed falder helt uden for arbejdsmarkedet, så er der også fortsat mange borgere med lang varighed på offentlig forsørgelse. Der kan allerede inden for de kommende år opstå mangel på arbejdskraft inden for visse brancher. Samtidig stiger kompetencekravene på arbejdsmarkedet, så der kan forventes en stigende efterspørgsel efter højtuddannet og faglært arbejdskraft og et overskud af ufaglært arbejdskraft. Der er de seneste år vedtaget en række reformer af beskæftigelsesindsatsen som skal være med til at imødegå disse udfordringer. På tværs af reformerne er der bl.a. fokus på: - En aktiv linje for alle. - Indsats på tværs af aktører, sektorer og kommunegrænser. - En individuel indsats med udgangspunkt i den enkelte borger. - Uddannelse og opkvalificering så unge og ufaglærte får kompetencer til at få en plads på arbejdsmarkedet. - At styrke den virksomhedsrettede indsats, så virksomhederne kan få den arbejdskraft de har behov for og for at styrke samarbejdet om indsatsen. Dette notat er struktureret efter de enkelte reformer og giver en status på udfordringer og indsats. 3

4 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet Situationen på arbejdsmarkedet i er stabiliseret efter finanskrisen. Faldet i beskæftigelsen er vendt til en stigning, og i de fleste sektorer stiger beskæftigelsen. Desuden forventes beskæftigelsen at stige i løbet af de næste par år. Udviklingen på arbejdsmarkedet har medvirket til et fald i antallet af borgere i offentligt forsørgede, herunder især et fald i antallet af dagpengemodtagere Beskæftigelsen stiger igen efter flere års fald Både under lav- og højkonjunkturer er der en høj jobomsætning på det danske arbejdsmarked. I hele landet er der årligt mellem 6- og 73. jobåbninger. I Sydjylland har der siden 29 hvert år været mellem 78.- og 89. jobåbninger. Figur 1.1: Jobomsætning 4. kvt kvt. 214 Figur 1.2: Udvikling i jobomsætning, Sydjylland Kilde: jobindsats.dk Kilde: jobindsats.dk Som figur 1.2 viser har jobomsætningen dog været stigende de seneste år. Den årlige jobomsætning er således steget fra ca. 78. i 29 til ca I har der det seneste år været en jobomsætning på ca. 6.6 jf. figur 1.1. Også beskæftigelsen er det seneste år steget efter flere år med faldende beskæftigelse. Beskæftigelsen i er inden for det seneste år steget med ca.. personer, svarende til en stigning på 1 pct. Stigningen har især gjort sig gældende i industrien, bygge og anlæg, handel og transport samt privat service, mens der har været en faldende beskæftigelse inden for offentlig service, jf. tabel 1.1. I er antallet i lønmodtagerbeskæftigelse næsten uændret, jf. figur

5 Figur 1.3: Udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen (bopæl), dec. 13-dec. 14 Tabel 1.1: Udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen i fordelt på brancher, Antal 212 Udvikling Antal 213 Udvikling Antal 214 Landbrug mv ,% 14.1,1% 14.1 Industri mv ,2% ,% 86.1 Bygge og anlæg 3.7-1,7% 3.2 2,% 3.8 Handel og transport 13. -,7% ,1% Øvrig privat service 69.4,1% ,4% 74.7 Offentlige service ,3% ,7% 19.1 I alt 29. -,4% ,% 33.1 Kilde: jobindsats.dk Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Antallet af lønmodtagere i 3. kvartal i det pågældende år. Lønmodtagere med uoplyste brancher er udeladt. Den positive beskæftigelsesudvikling forventes at fortsætte i løbet af de næste par år. Der forventes således let stigende beskæftigelse i i 21 og 216, jf. figur 1.3. På landsplan forventes beskæftigelsen at stige med ca. 19. personer i løbet af 21 og ca. 17. personer i løbet af 216. I forventes perioden samlet set at give 6.6 ekstra job, svarende til en stigning i beskæftigelsen på i alt ca. 1,2 pct. Derfor bliver det en central opgave for beskæftigelsesindsatsen at have fokus på at øge arbejdsudbuddet både i antal og kvalifikationer. Det vil give virksomhederne de bedste muligheder for at skabe vækst og øget beskæftigelse. Det er derfor en udfordring for arbejdsmarkedet i, at arbejdsstyrken har været faldende igennem mange år af demografiske årsager, jf. figur 1.3. Allerede i dag betyder udviklingen, at arbejdsstyrken i ikke umiddelbart vil kunne understøtte en høj-beskæftigelsesperiode som i 27-9, og der bliver fremadrettet flere ældre og færre under 66 år, som tabel 1.2 også illustrerer. Figur 1.3: Udvikling i beskæftigelsen og arbejdsstyrken i Personer Arbejdsstyrken Beskæftigelsen Prognose Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger. Anm.: Baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 214 og en fastholdelse af de nuværende aldersfordelte erhvervsfrekvenser. Beskæftigelsesprognosen er den regionale prognose. Tabel 1.2: Befolkningsfremskrivning Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Tilbagetrækningsreform Personer Sydjylland -19 år år år Over 66 år I alt Stigningen i arbejdstyrken frem til viste dog, at arbejdsstyrken er fleksibel, og at arbejdsudbuddet i et vist omfang kan øges, når der er et stort behov det. En aktiv beskæftigelsesindsats og den politiske tilbagetrækningsreform vil derfor kunne opretholde arbejdsstyrkens størrelse i i de kommende år.

6 1.2. Udviklingen i offentligt forsørgede og jobcenterets målgruppe Der er de seneste år blevet færre offentligt forsørgede. I er der siden 211 blevet ca. 6 pct. færre på offentlig forsørgelse, jf. tabel 1.3. Det faldende antal på offentlig forsørgelse er primært drevet af et fald i antallet af dagpengemodtagere mv. (herunder også modtagere af arbejdsmarkedsydelse og den særlige uddannelsesydelse), hvor der de seneste 3 år er blevet mere end 3 pct. færre. For de øvrige målgrupper er antallet samlet set faldet ca. 1 pct. over de Tabel 1.3: Udvikling i antal offentligt forsørgede i, fordelt på ydelser 3.kvt kvt. 214 Udvikling, pct. A-dagpenge m.v ,3% Kontant og uddannelseshjælp ,6% Sygedagpenge ,% Revalidering ,8% Ressourceforløb Ledighedsydelse ,1% Fleksjob ,6% Førtidspension ,3% Ydelsesgrupper i alt ,3% Ydelsesgrupper eksl. A-dagpenge ,4% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner. Sygedagpenge inkluderer borgere på ressourceforløbsydelse i jobafklaring. Revalidering inkluderer modtagere af forrevalidering. seneste tre år. Indsatsen for disse målgrupper er omfattet af anden fase af Koch-udvalgets udredning af den aktive beskæftigelsesindsats. Her er det især to grupper der er vokset: kontant- og uddannelseshjælp og fleksjob. Det stigende antal kontanthjælpsmodtagere afspejler bl.a. at mange unge under krisen er trådt ind på arbejdsmarkedet uden at have job, at afgangen fra kontanthjælp til førtidspension er faldet pga. førtidspensionsreformen, og et stigende antal unge der vender tilbage til kontant- eller uddannelseshjælp fra uddannelsessystemet. Stigningen i fleksjob skyldes det store fokus på at få udsatte borgere i fleksjob, bl.a. som følge af fleksjobreformen. Den positive udvikling i antallet af offentligt forsørgede afspejles også i antallet af personer i jobcenterets målgruppe det vil her sige borgere som er på en midlertidig forsørgelsesydelse (offentligt forsørgede undtagen førtidspension og fleksjob). I er antallet af personer i jobcenterets målgruppe faldet med ca. 4 personer det seneste år i hele regionen er det ca. 3. personer. Hvad driver udviklingen Tabel 1.4 viser tilgang til og afgang fra gruppen af midlertidigt forsørgede i de syddanske jobcentre. Det omtales nedenfor som jobcentrenes målgruppe. Afgangen fra jobcentrenes målgruppe er især drevet af, at ca. 2 pct. af jobcentrenes målgruppe har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og at der har været en stor nettoafgang til fleksjob. I perioden 3. kvt. 213 til 2. kvt. 214 var der således 6 borgere der mistede deres fleksjob og kom på ledighedsydelse, mens 2.2 fik et fleksjob og således forlod en midlertidig forsørgelsesydelse. Der har også været en relativt stor nettoafgang til beskæftigelse, svarende til 1,2 pct. af jobcenterets målgruppe. Det dækker over at 17. personer er gået fra job til en forsørgelsesydelse, mens 18. har forladt en forsørgelsesydelse og er gået i job. 6

7 Tabel 1.4: Kilder til udviklingen i jobcentrenes målgruppe (de midlertidigt forsørgede), 3. kvt kvt kvt kvt. 214 Tilgang Afgang Nettoudvikling Pct. Tilgang Afgang Nettoudvikling Pct. Ikke bosiddende DK 9 4,6% ,% 18-års debutant 1.2 7,8% 1.1 7,8% Uddannelse ,3% ,7% Orlov 1.4 9,6% ,3% Anden selvforsørgelse ,3% ,3% Førtidspension ,2% ,% Job ,% ,2% Fleksjob ,8% ,% Tilbagetrækning mv ,8% ,% I alt ,9% ,7% Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Beskæftigelse kan dække over både ordinær beskæftigelse og lærlingeforløb, hvor der udbetales løn. Tallene er afrundede. Jobcenterets målgruppe er de offentligt forsørgede bortset fra orlov, fleksjob og førtidspension. Nettoafgangen fra jobcentrenes målgruppe opvejes delvist af en række andre bevægelser, der fører til flere personer på offentlig forsørgelse. Det drejer sig bl.a. om en nettotilgang pga. tilflytning fra udlandet (især flygtninge og indvandrere), og af 18 årige der træder ind på arbejdsmarkedet uden at have job eller være i uddannelse og således går på offentlig forsørgelse. Erfaringen viser, at en stor andel af 18-års debutanterne får lange forløb på offentlig forsørgelse, og det er derfor vigtigt, at denne gruppe mødes med en tidlig og uddannelsesfremmende indsats. Under krisen på arbejdsmarkedet har markant flere unge påbegyndt en ordinær uddannelse, og den store tilgang til uddannelsessystemet over flere år har betydet, at de syddanske kommuner nu er blevet nettomodtagere af unge fra uddannelsessystemet. I det seneste år er netto ca. 6 personer tilgået jobcenterets målgruppe efter at have været i uddannelse enten efter færdiggjort uddannelse eller som følge af frafald fra uddannelse. Det er overordnet de samme tendenser, der gør sig gældende i, jf. tabel 1.. Dog har der i været en nettoafgang til uddannelse fra jobcenterets målgruppe. 7

8 Tabel 1.: Kilder til udviklingen i jobcenterets samlede målgruppe, 3 kvartal kvartal 214 Job Netto udv. Pct. 18-års debutant Netto udv. Pct. Orlov Netto udv. Pct. Uddannelse Netto udv. Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Beskæftigelse kan dække over både ordinær beskæftigelse og lærlingeforløb, hvor der udbetales løn. Jobcenterets målgruppe er de offentligt forsørgede bortset fra orlov, fleksjob og førtidspension. Pct. Fleksjob Netto udv. Pct. Anden selvforsørgelse Netto udv. Pct. Førtidspension Netto udv. Pct. Ikke bosiddende Netto udv. Pct. Tilbagetrækning mv. Netto udv. Pct % 13 % -42-1% 22 1% -38-1% % -33-1% 29 1% -88-2% -37-1,% -18 -% 17 1% -17-1% 16 1% -21-1% -47-2% -2-1% 22 1% -4-2% ,8% -6-3% 16 1% -3 % 3 % -32-2% -6-3% -2-1% 43 2% -1-3% -17-8,4% -74 -% 16 1% -18-1% % -1 % -43-3% -1-1% 41 3% -4-3% ,1% 3 % 6 1% 3 % 7 1% -2-3% -32-4% -18-2% 22 3% -23-3% -7-6,9% -38-1% 28 1% -29-1% -1 % -7 % -17-3% -37-1% 29 1% -72-2% ,% -3 % 14 1% -2-1% 4 % 9 % -6-3% -3-3% 39 2% -24-1% -9-4,8% -7-1% 36 1% -24-1% 1 % 49 1% -79-2% -82-2% 4 1% -11-2% ,2% -41-2% 41 2% -2-1% 11 % -22-1% -4-2% - % 47 2% -2-2% -1-4,% Nordfyn % 18 1% - % 9 % -1-1% -6-3% -16-1% 34 2% - -3% -71-3,7% 16 % 71 1% -6 % 7 % 39 1% -1-2% -79-1% 12 % % ,6% -14 % 32 1% -28-1% 21 1% -3 % -36-1% -46-1% 47 1% -11-3% ,4% 12 % 14 1% -11 % -7 % -6 % -64-2% -16-1% 8 2% -62-2% -82-3,1% -33-1% 22 1% 12 % 8 % 7 % -68-2% -11 % 41 1% -63-2% -8-3,1% -13 % 28 1% -8 % 3 1% 36 1% % -2-1% 39 1% -82-2% -16-2,7% -28 % 46 1% -14 % 31 1% 69 1% % -42-1% 38 1% % ,3% Faaborg-Midtfyn -4 % 32 1% -1 % 9 % 7 % -9-2% -18-1% 39 1% -6-2% -6-1,9% -27-3% 96 1% 2 % 19 % 139 2% -68-1% -7-1% 77 1% -14-2% ,9% % 112 1% -1 % 18 % 4 3% % -9-1% % % -29-1,9% 67 % 1 1% 4 % 18 1% -2-2% -48-4% -37-3% 2 2% -28-2% -14-1,1% 29 9% 2% 2 1% 6 2% 4 1% -7-2% -18-6% -1 % -11-3% 9 2,8% Fanø 9 6% 4 3% -1-1% 2 1% 2 1% -2-1% % 2 1% -1-6% 6 3,8% -7-1% 428 1% -133 % 181 % 21 % % % 444 1% % ,2% -42-1% 249 1% -93 % 72 % 38 1% -2-2% -29-1% 329 1% -69-2% ,8% -99-1% 677 1% -226 % 23 % 81 1% % % 773 1% % ,7% Netto udv. I alt Pct. 8

9 2. Beskæftigelsesreformen 2.1. Sigtet med reformen og hovedelementer i reformen Den 1. januar 21 er de første dele af beskæftigelsesreformen trådt i kraft. Reformen skal bl.a. være med til at sikre, at ledige hurtigt kommer i varig beskæftigelse gennem en individuel og målrettet indsats og gennem en målretning af uddannelsesindsatsen. Boks 1: Hovedelementer i reformen Fælles og intensiveret kontaktforløb i starten af ledighedsforløbet, med 6 samtaler i jobcenteret i de første 6 måneders ledighed og fællessamtaler med a-kasserne. Større ansvar og indflydelse på indsatsen for den enkelte ledige, bl.a. ved at den ledige selv får ansvar for at booke samtalerne. Samtidig styrkes mulighederne for opfølgning på rådighed. Målretning af uddannelsesindsatsen i forhold til de ledige der mangler kompetencer og i forhold til de områder på arbejdsmarkedet, hvor der er behov for arbejdskraft. Individuel og tidlig indsats hvor tidspunktet for første tilbud fremrykkes og indsatsen i højere grad skal tilrettelægges efter enkelte ledige med særlig fokus på de virksomhedsrettede tilbud. En særlig indsats for langtidsledige, f.eks. gennem tilknytning af en personlig jobformidler Styrket virksomhedsservice, bl.a. med styrket fokus på jobformidling og rekruttering samt en koordineret virksomhedsindsats på tværs af kommunegrænser 2.2. Intensiveret og fælles kontaktforløb Mange undersøgelser dokumenterer, at samtaler er ét af de mest effektive redskaber til at få ledige hurtigt i arbejde særligt i første del af ledighedsforløbet 1. Beskæftigelsesreformens intensiverede kontaktforløb indebærer, at de forsikrede ledige i løbet af de første seks måneders ledighed har tre samtaler med a-kassen og seks samtaler med jobcenteret hvoraf mindst én skal være en fællessamtale med jobcenteret og a-kassen. Reformen betyder, at der fremover skal afholdes flere jobsamtaler med de forsikrede ledige. Hvis ledigheden er som i 213 vil der i skulle afholdes 43 pct. flere samtaler, når reformen er fuldt indfaset, end der blev gjort i 213, jf. tabel 2.1. Da det intensiverede kontaktforløb må forventes at medføre at flere går hurtigt i job, kan behovet for samtaler dog være mindre end beregningerne i tabel 2.1 viser. Det fælles kontaktforløb kræver et tæt samspil mellem jobcentrene og a-kasserne, der bl.a. har fokus på at opnå en fælles tilgang til de ledige, så den ledige oplever et sammenhæng forløb. Som tabel 2.1 viser vil ca. 2.6 af samtalerne i være fælles samtaler med a- kasserne. 1 Se bl.a. Rosholm og Svarer (21): Effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik 9

10 Tabel 2.1: Kommunernes samtaler for forsikrede ledige samt fælles samtaler med a-kasser Årligt antal fælles samtaler Antal samtaler 213 Årligt antal samtaler, når reformen er fuldt indfaset Udvikling i pct. med a-kassen, når reformen er fuldt indfaset % % 1.38 /Fanø % % Faaborg-Midtfyn % % % % % % Nordfyns % % % % % % % % % % % % % % Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og egne beregninger. Anm.: Antal samtaler hvis reformen var gældende er STARs antal beregnede samtaler for 216. Antal fælles samtaler med A-kasse er STARs beregnede antal for 217. Opgørelsen af antallet af samtaler i henholdsvis jobcentre og a-kasser tager udgangspunkt i a-kassernes indberetninger for modtagere af dagpenge i 213, og det fremtidige antal samtaler afhænger af udviklingen i ledigheden. For at høste gevinsterne af det intensiverede kontaktforløb er det vigtigt, at der tilrettelægges et resultatorienteret samtaleforløb, som har fokus på at styrke de lediges aktive jobsøgning, at styrke kommunernes formidling til job og at målrette opkvalificeringen af ledige mod arbejdsmarkedets behov. 8 syddanske kommuner, bl.a., deltog i 213 og -14 i et projekt med hyppig kontakt i starten af ledighedsforløbet. Boks 2 viser nogle af erfaringerne fra projektet. Sandsynligheden for at genfinde beskæftigelse falder med varigheden af ledigheden, jf. figur 2.1. Hvor 4 pct. af de korttidsledige afgår til job/uddannelse i løbet Boks 2: Erfaringer fra langtidsledighedsprojekt ledige deltog i 213 og -14 i en indsats med hyppig kontakt og tilknytning af personlig jobformidler. 8 syddanske jobcentre deltog i projektet bl.a.. Indsatsen medførte bl.a.: Større kontinuitet og bedre kendskab til ledige Styrker jobfokus og motivation hos ledige Tæt kobling med virksomhedsindsats styrker fokus på formidling og jobsøgning Lettere at arbejde med progression Lettere at opdage skjulte udfordringer Motiverende og anerkendende tilgang virker Behov for at arbejde med sagsbehandlernes kvalifikationer Vigtigt med det der sker mellem samtalerne, f.eks. hjemmeopgaver eller jobsøgning Kilde: På baggrund af Rambøll (214): Erfaringsopsamling langtidsledighedspuljen 213 af tre måneder, gælder det kun pct. af de langtidsledige. Det illustrerer, at et tidligt jobfokus i dialogen med de ledige kan have stor effekt. På tværs af de syddanske kommuner er der stor forskel på afgangsraterne til ordinære job og uddannelser, jf. figur 2.2, og forskellene kan ikke udelukkende forklares af kommunernes for- 1

11 Afgangsrate (pct.) skellige rammevilkår. Det vidner om, at der er potentiale for at øge resultaterne af indsatsen via et styrket jobfokus i kontaktforløbet og aktiveringsindsatsen. Figur 2.1: Afgangsrater for forsikrede ledige i, fordelt på anciennitet uger -26 uger år over 2 år I alt uger Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, Kommunernes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen (SFI, 213) og egne beregninger. Anm.: Afgangsrate er opgjort som andelen af dagpengemodtagerne, som er selvforsørgende 13 uger efter måletidspunktet i perioden 3. kvartal 213 til 2. kvartal 214. Der er i opgørelsen af ancienniteten tilladt op til 3 sammenhængende uger uden offentlig forsørgelse Figur 2.2: Afgangsrater for forsikrede ledige samt kommunale rammevilkår Nordfyns F.borg-M.fyn Rammevilkår Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, Kommunernes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen (SFI, 213), Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Afgangsrate er opgjort som andelen af dagpengemodtagerne, som er selvforsørgende 13 uger efter måletidspunktet i perioden 3. kvartal 213 til 2. kvartal 214. Rammevilkårene viser kommunens rangplacering, hvor kommunen med de dårligste rammevilkår har værdien 1, og kommunen med de bedste rammevilkår har værdien 98. Gennemsnit for er vægtet ift. kommunernes befolkningsandel. Fanø 2.3. Individuel indsats med fokus på virksomhedsrettede tilbud og målrettet opkvalificering Med reformen fremrykkes indsatsen, så de ledige får det første aktive tilbud tidligere i ledighedsforløbet. Indsatsen skal samtidig i højere grad tilrettelægges efter den enkelte lediges behov. Hele den eksisterende tilbudsvifte kan anvendes. Mange undersøgelser viser, at virksomhedsrettede tilbud særligt i private virksomheder er den mest effektive aktiveringsform til at hjælpe ledige i job, og reformen lægger da også op til at virksomhedsrettede tilbud skal prioriteres. Reformen indebærer samtidig, at uddannelsesindsatsen målrettes de ledige, der mangler kompetencer og målrettes i forhold til områder på arbejdsmarkedet, hvor der er behov for arbejdskraft. Som figur 2.3 viser, så anvender de syddanske kommuner i dag i høj grad opkvalificering til ledige i de a-kasser, hvor mange medlemmer allerede har en uddannelse. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at en relativt stor andel af ledige fra Akademikerne, Lederne og FTF deltager i vejlednings- og opkvalificeringsforløb over 4 uger. Omvendt får relativt få 3F ere hvor mange er ufaglærte opkvalificeringstilbud. Det kan bl.a. afspejle at mange ufaglærte reelt ikke er motiverede til at tage uddannelse. Det er derfor centralt, at uddannelsesindsatsen i højere grad målrettes ledige med størst behov og at arbejde med de ufaglærte lediges motivation til at tage uddannelse. Der er en stor variation i redskabssammensætningen i de syddanske kommuner. Som figur 2.4 viser, så er én af de kommuner, der især anvender vejledning og opkvalificering. 11

12 dning/opkvalificering over 4 uger (pct.) Nordfyns Faaborg-M. Fanø Figur 2.3: Andel i vejledning/opkvalificering over 4 uger samt andel i virksomhedsrettet aktivering, fordelt på a-kasse, Akademikerne Lederne Metal 3F Gns. Øvrige FTF FOA KRIFA ASE Det Faglige Hus BUPL HK Figur 2.4: Aktiveringsforløb for dagpengemodtagere fordelt på redskab, 3. kvt % 9% 8% 7% 6% % 4% 3% 2% 1% % Lærerne Virksomhedsrettede forløb (pct.) Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Anm.: 4.kvt kvt Figuren indeholder de 12 a-kasser med flest ledige i. Vejl. og opkval. Ordinær uddannelse Privat løntilskud Off. løntilskud Virksomhedspraktik Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Styrket virksomhedsindsats Kommunerne har de seneste år haft fokus på en styrket virksomhedsservice. Med beskæftigelsesreformen styrkes fokus på, at virksomhedsservice og jobformidling skal være en kerneopgave for jobcentrene. Det bliver derfor vigtigt, at kommunerne videreudvikler deres service til virksomheder, der har behov for at rekruttere nye medarbejdere, opkvalificere allerede ansatte eller fastholde sygemeldte medarbejdere. En række undersøgelser blandt over 3. virksomheder i 1 kommuner viser, at mange virksomheder i dag har et begrænset kendskab til jobcentrenes servicetilbud, herunder et begrænset kendskab til indholdet i jobcentrenes rekrutterings- og fastholdelsesservice. Boks 3. Udvalgte resultater fra virksomhedsundersøgelser i 1 kommuner Relativt få virksomheder har et godt kendskab til jobcentrenes rekrutteringsservice (29 pct.) I dag benytter ca. 21 pct. af virksomhederne sig af jobcentrenes rekrutteringsservice. Mange virksomheder er interesserede i at benytte en rekrutteringsservice, hvor jobcenteret tilbyder at screene egnede kandidater for kvalifikationer og motivation (6 pct.) En betydelig del af virksomhederne ønsker, at jobcenteret opkvalificerer ledige til konkrete job i virksomheden (37 pct.) Mange ikke-bruger virksomheder (27 pct.) og virksomheder med begrænset kendskab til jobcentrenes service (23 pct.) vil gerne kontaktes her og nu vedr. samarbejde Kilde: mploy a/s på baggrund af survey blandt ca. 3. virksomheder, afviklet i november 213. Anm.: Der er tale om en stratificeret stikprøve af virksomheder i 1 kommuner på tværs af landet, som indeholder både brugere og ikkebrugere af jobcentrene. Der er i virksomhedsundersøgelserne tegn på, at et øget kendskab til jobcentrenes service i sig selv vil øge virksomhedernes træk på jobcentrenes service. Samtidig efterspørger mange af virksomhederne i undersøgelserne flere valgmuligheder og nye serviceprodukter fra jobcentrene, herunder ift. rekruttering og screening af arbejdskraft mv., jf. boks 3. Meldingerne fra virksomhederne tyder på, at jobcenterets bistand til screening kan foregå på flere måder. Der kan således være potentialer i at udvikle og tilbyde differentierede rekrutteringsmodeller og former, der matcher virksomhedernes præferencer. 12

13 Fanø Nordfyns F.borg-M.fyn Der kan desuden med fordel opbygges et serviceberedskab, der bl.a. kan sigte på, at virksomhederne sikres enkle adgange til rekrutteringsservice på tværs af kommunegrænser. Der er stor forskel på omfang og indhold i kommunernes samarbejde med virksomhederne. Det illustreres bl.a. af figur 2. der viser hvor stor en andel af jobcentrenes målgrupper, der er i virksomhedsrettet aktivering. I drejer det sig om 14 pct., hvilket er lidt under niveauet for gennemsnittet i hele regionen. Figur 2.: Andelen af virksomhedsrettet aktivering for ledige Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: 4. kvt kvt Fokusområder ift. beskæftigelsesreformen At gennemføre et tidligt og intensivt kontaktforløb, som styrker fokus på job og målrettet opkvalificering. Sikre at der sker progression i samtalerne og fokus på at udvikle sagsbehandlernes kompetencer til at arbejde med jobrådgivning og formidling. Et styrket samspil med a-kasserne med fokus på en fælles tilgang til den ledige så den ledige oplever et sammenhængende samtaleforløb. Individuel indsats tilpasset efter den enkelte lediges behov med fokus på virksomhedsrettede tilbud. Opkvalificering målrettet virksomhedernes behov for ledige der mangler kompetencer. Herunder fokus på vejledning, afklaring og motivation af ufaglærte og på at udnytte de muligheder uddannelsespuljer og muligheden for at ufaglærte kan tage erhvervsuddannelse på 8 pct. af dagpengesatsen giver. Styrket fokus på virksomhedsservice og på at understøtte virksomhedernes rekruttering, f.eks. ved at udvikle serviceprodukter og valgmuligheder der matcher virksomhedernes efterspørgsel og ved at have fokus på rekruttering på tværs af kommunegrænser. At øge virksomhedernes aktive medspil i beskæftigelsesindsatsen, herunder samarbejde om aktivering og opkvalificering af ledige. 13

14 Fanø Faaborg-Midtfyn Nordfyns BR Faaborg-Midtfyn Nordfyns Fanø BR 3. Kontanthjælpsreformen 3.1. Sigtet med reformen og hovedelementer i reformen Den 1. januar 214 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Reformen styrker den uddannelsesrettede indsats for de ufaglærte unge, der i stedet for at få kontanthjælp får uddannelseshjælp. Reformen bygger samtidig på et princip om, at de jobparate skal gøre nytte og arbejde for deres kontanthjælp, og at de aktivitetsparate skal bringes tættere på arbejdsmarkedet via en helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Boks 4: Hovedelementerne i reformen Nyt visitationssystem, hvor de unge der umiddelbart er i stand til at gå i arbejde visiteres åbenlyst uddannelsesparate, de unge der kan gå i uddannelse inden for ét år er uddannelsesparate og de unge der har behov for en længerevarende indsats er aktivitetsparate. Styrket uddannelsesrettet indsats, hvor alle ufaglærte unge under 3 år får uddannelsespålæg og hvor den uddannelsesrettede indsats styrkes. Det kan f.eks. være gennem brobygningsforløb, brug af mentorer, styrket vejledning og styrket samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, f.eks. ved at indsatsen placeres i et uddannelsesmiljø. Jobparate og åbenlyst uddannelsesparate skal arbejde for ydelsen, f.eks. i nytteindsatser eller virksomhedspraktikker. Alle skal have en aktiv indsats ingen skal lades alene. Tværgående og koordineret indsats for de aktivitetsparate, bl.a. med koordinerende sagsbehandlere og sociale og sundhedsmæssige indsatser. Virksomhedsrettede tilbud kan samtidig styrke de aktivitetsparates tilknytning til arbejdsmarkedet Udviklingen i kontanthjælpsgruppen Antallet af borgere der modtager enten kontant- eller uddannelseshjælp er i faldet med 1 pct. fra december 13, måneden før reformen trådte i kraft, til december i har der dog været en lille stigning på ca. pct. Figur 3.1: Udvikling under 3-årige på kontantog uddannelseshjælp, fuldtidspersoner, dec. 13 dec Figur 3.2: Udvikling over 3-årige på kontantog uddannelseshjælp, fuldtidspersoner, dec. 13 dec Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger. Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger. 14

15 Tilgang uddannelse (pct.) I dækker denne udvikling over et fald i antallet af unge på kontant- og uddannelseshjælp på 7 pct. mens antallet af over 3-årige er steget svagt med 1 pct. I er både antallet af under- og over 3-årige på kontant- og uddannelseshjælp dog steget svagt. Regionstallene peger således på at det er lykkes at få flere unge i uddannelse, men der er fortsat et behov for at udvikle indsatsen. Både for de unge der ikke har så langt til at kunne tage en uddannelse, men især i forhold til gruppen af aktivitetsparate. Faldet blandt de unge er i de fleste kommuner især blandt uddannelsesparate Fokus på forberedelse til og fastholdelse i uddannelse Med reformen er målgruppen for uddannelsesindsatsen udvidet, så alle ufaglærte unge, herunder også de 2-29 årige og de aktivitetsparate unge, får uddannelsespålæg. Det er afgørende, at de ufaglærte unge får en uddannelse, hvis de skal klare sig på et arbejdsmarked med stigende kvalifikationskrav, og hvis de unge skal erstatte de mange ældre med uddannelse, der i disse år forlader arbejdsmarkedet på grund af alder. I 213 altså før reformen trådte i kraft gik ca. 1 pct. af de ufaglærte unge på kontanthjælp i i gang med en ordinær uddannelse, jf. figur 3.3. Det er under gennemsnittet for hele regionen. Næsten 3 pct. af de unge, der påbegynder en uddannelse fra kontanthjælp i, falder dog fra uddannelsen igen inden for ét år. Figur 3.3: Tilgang og frafald fra uddannelse blandt ufaglærte unge kontanthjælpsmodtagere, 213 Frafaldet uddannelse inden for et år (pct.) Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Anm.: Tilgang til uddannelse er andelen af ufaglærte årige unge, der har været kontanthjælpsmodtagere i minimum fire sammenhængende uger i 1. halvår 212, og som påbegynder uddannelse i perioden august 212 til juli 213. Frafald er opgjort som unge på kontanthjælp, der påbegynder uddannelse i 212 og frafalder uddannelsen inden for et år. Data om frafald er baseret på afmeldelse fra uddannelsesregistre, suppleret med information fra DREAM om, at personen er tilmeldt offentlig forsørgelse uden at deltage i uddannelsesaktivering. Fanø og er udeladt pga. for få observationer. Der er altså behov for indsatser der både kan klargøre og forberede de unge til uddannelse og fastholde de unge i uddannelse. Det kan f.eks. være en styrket vejledningsindsats og snusepraktikker på virksomheder, brobygningsforløb og mentorer og et stærkt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, f.eks. ved at placere indsatsen i et uddannelsesmiljø Faaborg- Midtfyn Nordfyn Indsatsen for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere varierer Kontanthjælpsreformen har sat spor på indsatsprofilen overfor de enkelte målgrupper. Det kommer bl.a. til udtryk gennem en høj intensitet af samtaler og tilbud til de jobparate og uddannelsesparate i, jf. figur 3.4. Generelt får de unge på uddannelseshjælp den mest intensive indsats. Således får de både flere samtaler og flere tilbud end de tilsvarende visitationskategorier for de voksne. Der er dog stor variation i indsatsen på tværs af de syddanske kommuner. 1

16 Samtaler per kvartal Samtaler per kvartal Fanø Faaborg-Midtfyn /Fanø Nordfyns Arbejder de jobparate og åbenlyst uddannelsesparate for ydelsen? De jobparate kontanthjælpsmodtagere og de åbenlyst uddannelsesmodtagere skal hurtigst muligt arbejde for ydelsen. Det kan være i en nytteindsats, men også i et andet virksomhedsrettet tilbud. Som figur 3. viser, så er der stor spredning i hvor mange af disse, der har fået et virksomhedsrettet tilbud i december 214. I drejer det sig om 46 pct. heraf 12 pct. i nytteindsats. Figur 3.4: Samtaler per kvartal og tilbudsintensitet fordelt på visitationsgrupper, 214 Intensitet 3, 3, 2, 2, 1, 1,,, 1,1 2,1 1,3 2,9 Kilde: DREAM, jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Samtaler per kvartal er opgjort som antallet af samtaler per 13 fuldtidsydelsesuger i perioden 1. kvt. 3. kvt Tilbudsintensitet angiver det årlige antal af nystartede aktiveringsforløb per fuldtidsydelsesmodtager i perioden 1. kvt. 3. kvt , 1,6 Jobparate Udd. parate Aktivitetsparate unge Samtaler per kvartal,8 Intensitet 3,,9 Aktivitetsparate voksne Tilbudsintensitet 3, 2, 2, 1, 1,,, Figur 3.: Hvor mange jobparate og åbenlyst uddannelsesparate arbejder for ydelsen? Jobparate og åbenlyst uddannelsesparate berørt af virksomhedsrettet aktivering i dec Praktik og løntilskud Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger. Nytteindsats Får alle aktivitetsparate en aktiv indsats? De aktivitetsparate skal have en tværgående, koordineret og aktiv indsats. Der er stor variation på tværs af de syddanske kommuner på hvilken indsats de aktivitetsparate modtager. Figur 3.6: Samtaler per kvartal og aktiveringsberørte for aktivitetsparate unge, 214 1,7 1, 1,3 1,1,9,7 Fborg-Mfyn Nordfyn Fanø Syddk, Aktiveringsberørte (pct.) Kilde: DREAM, og egne beregninger. Anm.: Samtaler per kvartal er opgjort som antallet af samtaler per 13 fuldtidsydelsesuger i perioden 1. kvt. 3. kvt Dækningsgrad er opgjort som andelen af berørte aktivitetsparate, som deltog i et aktivitetstilbud i perioden 1. kvt. 3. kvt Figur 3.7: Samtaler per kvartal og aktiveringsberørte for aktivitetsparate voksne, 214 1,3 1,2 1,1 1,,9,8,7,6,,4 Fanø Fborg-Mfyn Syddk Nordfyn, Aktiveringsberørte (pct.) Kilde: DREAM, og egne beregninger. Anm.: Samtaler per kvartal er opgjort som antallet af samtaler per 13 fuldtidsydelsesuger i perioden 1. kvt. 3. kvt Dækningsgrad er opgjort som andelen af berørte aktivitetsparate, som deltog i et aktivitetstilbud i perioden 1. kvt. 3. kvt Figur 3.6 og 3.7 viser hvor mange samtaler de aktivitetsparate i gns. får hvert kvartal, og hvor stor en del af de aktivitetsparate der har fået et beskæftigelsesrettet tilbud i løbet af de 3 første kvartaler af 214. I får både de aktivitetsparate unge og voksne flere samtaler end gennemsnittet i regionen. Samtidig har en større andel de unge aktivitetsparate fået et 16

17 beskæftigelsesrettet tilbud i løbet af 214 end gennemsnittet i, ca. 78. Der er dog således fortsa 22 pct. af de aktivitetsparate unge der ikke har fået et beskæftigelsesrettet tilbud i de første 3 kvartaler af 214. Det er således væsentligt at have fokus på at styrke den aktive linje for de aktivitetsparate. 3.. Fokusområder ift. kontanthjælpsreformen Den uddannelsesrettede indsats både i forhold til at forberede de unge til uddannelse og i forhold til fastholdelse. Bl.a. ved at styrke vejledningsindsatsen, bygge på erfaringerne fra brobygningsforløb, brug af fastholdelsesmentorer og ved at styrke uddannelsesfokus ved at lade indsats, opfølgning og kontakt foregå i et uddannelsesmiljø- Stærkt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne både for at forhindre frafald og for at bedst muligt at forberede den unge til uddannelse, f.eks. gennem en styrket vejledningsindsats. Ingen skal gå passive fokus på at styrke den aktive indsats over for de aktivitetsparate. Brug af virksomhedsrettede tilbud, til at lade de åbenlyst uddannelsesparate og de jobparate arbejde for ydelsen, for at de aktivitetsparate kan få tilknytning til rigtige arbejdspladser og til uddannelsesafklaring for de uddannelsesparate. 17

18 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 214 Tilgang til fleksjob og ressourceforløb (pct.) 4. Førtidspensions- og fleksjobreformen 4.1. Sigtet med reformen og hovedelementer i reformen Den 1. januar 213 trådte førtidspensions- og fleksjobreformen i kraft. Reformens overordnede mål er, at flest muligt skal i arbejde, og derigennem forsørge sig selv, og færre på permanent offentlig forsørgelse. Boks : Hovedelementerne i reformen Helhedsorienteret indsats i ressourceforløb. Unge under 4 år skal som udgangspunkt ikke have førtidspension men i stedet en individuel, tværfaglig og koordineret indsats i ressourceforløb. Personer over 4 år skal som udgangspunkt have ressourceforløb inden de kan tilkendes førtidspension. Etablering af rehabiliteringsteams i alle kommuner med repræsentation fra beskæftigelses-, sundheds-, social- og uddannelsesområdet for at sikre den nødvendige tværfaglige koordinering. Rehabiliteringsteamet behandler alle sager omkring førtidspension, ressourceforløb og fleksjob. Målretning af fleksjobordningen og omlægning af tilskuddet, så fleksjobordningen i højere grad målrettes personer med mindst arbejdsevne, og så den økonomiske tilskyndelse til at øge timetallet øges Tilgangen til førtidspension, fleksjob og ressourceforløb I den første periode af reformen blev der oprettet få ressourceforløb i, men efter en indfasning er tilgangen til ressourceforløb steget betydeligt, jf. figur 4.1. Tilgangen til fleksjob steg relativt hurtigt efter reformens ikrafttræden, og der er en relativt stor gruppe udsatte borgere, der har fået fleksjob efter den nye ordning. Tilgangen til fleksjob og ressourceforløb modsvarer i dag stort set den nedgang i førtidspension, der fulgte efter reformens ikrafttræden. Figur 4.1: Udviklingen i tilkendelser til førtidspension samt tilgangen til fleksjob og ressourceforløb,, 1. kvartal 212 til 3. kvartal 214 Personer Ressourceforløb Fleksjob Førtidspension Personer Kilde: Tal fra Ankestyrelsen, DREAM og egne beregninger Anm.: Tilgang til fleksjob og ressourceforløb omfatter personer, som er skiftet til fleksjob/ressourceforløb efter en periode på mindst 4 uger uden fleksjob/ressourceforløb i det pågældende kvartal. Figur 4.2: Tilgang til fleksjob og ressourceforløb samt andelen i risikogruppen, 4 kvartal 213 til 3. kvartal 214 1,2 1,1 1,,9,8,7,6,,4 Fanø,3 4, 4,,, 6, Andel borgere i risikogruppen (pct.) Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Borgere i risikogruppen er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med over 1 års sammenhængende anciennitet på offentlig forsørgelse samt sygedagpengemodtagere med over 26 ugers sammenhængende anciennitet på sygedagpenge. Tilgang til fleksjob og ressourceforløb måler andelen af borgere mellem år, der er skiftet til fleksjob/ressourceforløb efter en periode på mindst 4 uger uden fleksjob/ressourceforløb. 18

19 Nordfyns F.borg-M.fyn Fanø I som helhed er ca.,6 pct. af borgerne mellem år overgået til fleksjob eller ressourceforløb i løbet af det seneste år. Samtidig er godt pct. af borgerne i i risikogruppen for at overgå til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, jf. figur 4.2. I de syddanske kommuner er der både stor forskel på, hvor mange borgere, der er overgået til fleksjob og ressourceforløb, samt hvor mange borgere, der er i risikogruppen for på sigt at overgå til fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension og der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem hvor mange kommunerne har i de to grupper. Som figur 4.2 viser så har haft en tilgang til ressourceforløb og fleksjob som er over niveauet for gennemsnittet i og har samtidig en mindre andel af borgere i risikogruppen. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på en aktiv indsats over for alle de udsatte grupper i jobcenteret. Enten gennem en tidlig og aktiv indsats for de udsatte borgere på kontanthjælp eller sygedagpenge eller gennem målrettet anvendelse af fleksjobordningen eller ressourceforløb Timefordelingen i fleksjob Med fleksjobreformen blev det muligt for kommunerne at visitere borgere til fleksjob der kun er i stand til at arbejde ganske få timer om ugen. De syddanske kommuner har i høj grad benyttet sig af denne mulighed. I er 79 pct. af fleksjob efter ny ordning på under 1 timer om ugen det er over gennemsnittet i, jf. figur 4.3. Det er positivt, at mange udsatte borgere på denne vis får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig er det dog vigtigt at have fokus på progression og forøgelse af timetal for gradvist at udvikle arbejdsevnen. Figur 4.3: Det ugentlige antal arbejdstimer i fleksjob i de syddanske kommuner, august timer 6-1 timer 11-1 timer 16-2 timer 21-2 timer 26-3 timer Over 3 timer Kilde: Jobindsat.dk og egne beregninger Anm.: Fleksjob med uoplyst timeantal er ikke medregnet Indsatsen i ressourceforløb I ressourceforløbene skal der iværksættes en tværfaglig og sammenhængende indsats, der kan skabe udvikling og progression for udsatte voksne og unge, så de på sigt kan komme i arbejde eller i gang med en uddannelse. I gennemsnit i har 3 pct. af borgerne i ressourceforløb modtaget et beskæftigelsesrettet tilbud i løbet af 3. kvartal 214 mod 32 pct. i hele regionen, jf Der er desuden forskel på, hvor intensiv aktiveringsindsatsen er for borgerne i ressourceforløb i de syddanske kommuner. I gennemsnit er ressourceforløbsmodtagerne aktiveret i 8 pct. af tiden i det er lidt mindre end i hele regionen, jf. figur

20 Fanø Faaborg-Midtfyn Nordfyns Fanø Nordfyns Faaborg-Midtfyn Figur 4.4: Andel af borgere i ressourceforløb, der er berørt af indsats, 3. kvt Figur 4.: Hvor stor en andel af tiden er borgere i ressourceforløb aktiverede, oktober Kilde: Jobindsat.dk og egne beregninger Anm.: Andelen af borgere i ressourceforløb der er berørt af vejledning/opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskud. Jobindsats opgør endnu ikke brugen af mentor, der derfor ikke er medtalt i figuren. Andel i virksomhedsrettet tilbud dning og opkvalificering Kilde: Jobindsat.dk og egne beregninger Anm.: Andelen af fuldtidspersoner i hhv. vejledning/opkvalificering og virksomhedsrettet aktivering. For de udsatte borgere der er i stand til at være i tilbud på virksomheder, kan de virksomhedsrettede tilbud være et godt redskab til at give borgeren en tilknytning til arbejdsmarkedet, netværk og sociale og faglige kompetencer. I er ressourceforløbsmodtagerne i gennemsnit i virksomhedsrettede forløb i 2 pct. af tiden i hele regionen er det ca. 3 pct. Det vigtigt med fokus på at udvikle indsatsen i ressourceforløbene bl.a. i forhold til en styrket brug af virksomhedsrettede tilbud og i forhold til at skabe progression i forløbene. Ved siden af den beskæftigelsesrettede indsats er det væsentligt at borgeren får den nødvendige tværfaglige indsats, f.eks. med sociale eller sundhedsmæssige tilbud. 4.. Fokusområder ift. reformen af førtidspension og fleksjob Udvikle indsatsen i ressourceforløb med klart fokus på progression for den enkelte borger. Øge den virksomhedsrettede aktivering i ressourceforløbene, så udsatte borgere kan få en tættere kontakt til arbejdsmarkedet. Samarbejde med social-, sundheds- og ungeområdet om at sikre tværfaglige og koordinerede indsatser i ressourceforløbene. Herunder at de tværfaglige indsatser både indholds- og volumenmæssigt matcher de udsatte gruppers behov og barrierer, og at indsatserne reelt er koordinerede og sammentænkte. At fremskaffe fleksjob til de udsatte grupper, der er berettiget til fleksjob. Herunder at skaffe fleksjob med få timer til de borgere der har en meget begrænset arbejdsevne. At følge op på borgere i fleksjob med fokus på at udvikle arbejdsevnen og øge det timetal borgeren er i stand til at arbejde. 2

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet.

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Lovgivning DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen er udarbejdet til brug for

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs

Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs 1.1 Flere unge skal have en uddannelse

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE Februar 214 Indholdsfortegnelse 1. FORORD...1 2. SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I VARDE...2 2.1. BESKÆFTIGELSEN FORVENTES AT STIGE I 214...2

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Reformerne og konsekvenser for beskæftigelsespolitikken Vejen, 20. august 2014

Reformerne og konsekvenser for beskæftigelsespolitikken Vejen, 20. august 2014 Reformerne og konsekvenser for beskæftigelsespolitikken Vejen, 20. august 2014 v. Karl Schmidt, Mange ting i spil Nyttejob Vi er i gang med Reform af førtidspension og fleksjob Akutpakke, akutjob, særlig

Læs mere

Politik for Beskæftigelsesindsatsen i Roskilde Kommune

Politik for Beskæftigelsesindsatsen i Roskilde Kommune Politik for Beskæftigelsesindsatsen i Roskilde Kommune 2016 2018 Indledning: Politik for Beskæftigelsesindsatsen i Roskilde Kommune 2016 2018 beskriver vision og målsætninger for den beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 15 Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE Side 1 1. INDLEDNING Denne Beskæftigelsesplan for Lejre Kommune

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indhold Beskæftigelsesplan... 3 1. Indledning... 3 2. Overordnede mål 2016... 3 2.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2016... 3 2.2 Lokale mål... 6 3. Udfordringer og muligheder...

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Forord En ny reform på beskæftigelsesområdet er lige på trapperne. Denne gang drejer det sig om reformen

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk Resultatrevision 2012 Jobcenter Vallensbæk April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Jobcenter Vallensbæk 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard -

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2015

BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 AABENRAA KOMMUNE Næsten hver fjerde borger i den arbejdsduelige alder i Aabenraa Kommune var på offentlig forsørgelse i 2013. Det vil Byrådet og LBR ændre. Beskæftigelsesplan 2015

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision 2013 Indledning Formålet med resultatrevisionen er at vise, om jobcentret har gennemført den nødvendige indsats og opnået gode resultater. Resultatrevisionen skal indeholde opgørelser

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Syddjurs

Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Syddjurs Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesplan 2015 Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs Flere unge skal have en uddannelse Langvarige

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning.. 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen.. 4 1.1 Mål 1 Flere unge skal have en uddannelse. 4 1.2 Mål 2 Bedre

Læs mere

BilagARU_130829_pkt.04.01

BilagARU_130829_pkt.04.01 O P L Æ G 2 9-0 8-2 01 3 INDLEDNING Alle borgere kommer til at mærke store forandringer i indsatsen Unge skal have en målrettet indsats, der kan hjælpe dem i gang med en udd. Borgere der kan arbejde skal

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013*

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013* Regnskab Beskæftigelsesudvalget har ansvaret for alle tilbud og ydelser inden for det beskæftigelsesrettede område. Formålet er at give borgere uden uddannelse, arbejde og borgere med nedsat arbejdsevne

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

Januar 2015. Skab resultater. - og god økonomi i beskæftigelsesindsatsen. Ledelsesfokus med den nye refusionsmodel

Januar 2015. Skab resultater. - og god økonomi i beskæftigelsesindsatsen. Ledelsesfokus med den nye refusionsmodel Januar 215 Skab resultater - og god økonomi i beskæftigelsesindsatsen Ledelsesfokus med den nye refusionsmodel 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. NY REFUSIONSMODEL KRÆVER SKÆRPET RESULTATFOKUS...

Læs mere

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 28. februar 2015 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015. Sorø Kommune

Beskæftigelsesplan 2015. Sorø Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Sorø Kommune Indhold Indledning... 2 Opbygning af planen... 4 De beskæftigelsespolitiske mål for indsatsen i 2015... 5 Arbejdsmarkedet generelt... 6 Lokale udfordringer mål 1 Flere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Skive Kommune

Arbejdsmarkedet i Skive Kommune 2013 Arbejdsmarkedet i Skive Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SKIVE...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SKIVE...4 BESKÆFTIGELSEN ER STABILISERET I SKIVE...

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Job og Vejledning, Jobcenter Aarhus. Beskæftigelsesudvalget d. 15. januar 2015. V/Centerchef Karin Rasmussen

Job og Vejledning, Jobcenter Aarhus. Beskæftigelsesudvalget d. 15. januar 2015. V/Centerchef Karin Rasmussen Job og Vejledning, Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget d. 15. januar 2015 V/Centerchef Karin Rasmussen Reformens hovedtræk Principper for kontaktforløbet Hvor mange jobsøgende har vi? Den individuelle

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2015

BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 1-9-2014 SVENDBORG KOMMUNE BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 Version 1.1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Ministerens mål.... 4 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse... 4 Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune 2013 Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS...4 BESKÆFTIGELSEN STIGER I AARHUS... 4

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Hillerød Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Hillerød Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Hillerød Kommune Januar 2015 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kapitel 1: Mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 3 Kapitel 2: De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 5

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015

Beskæftigelsesplan 2015 Beskæftigelsesplan 2015 1. Indledning De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan for jobcentrets samlede indsats. Beskæftigelsesplan 2015 er således

Læs mere

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR 2013 Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR LBR udarbejder årligt en handleplan for, hvordan rådet vil understøtte den virksomhedsrettede indsats i kommunen og anvende

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Skive. www.jobcenterskive.dk

Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Skive. www.jobcenterskive.dk Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Skive www.jobcenterskive.dk Indholdsfortegnelse Resume... 4 1. Indledning... 5 1.1 Organisering... 5 2. De beskæftigelsespolitiske udfordringer... 6 2.1 Ledighed og beskæftigelse...

Læs mere

Opfølgningsrapport for Fredericia - Side 1

Opfølgningsrapport for Fredericia - Side 1 Opfølgningsrapport for - Side 1 Klynge : Aalborg - Albertslund - Brøndby - - København - Odense - Svendborg - Aarhus Uddannelsesgrad. (Ministermål 1) Tilgang til førtidspension (Ministermål ) 1 1 1 1 1

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK DEBATOPLÆG FOR FAABORG-MIDTFYN Februar 213 Forord Beskæftigelsesregion ønsker med dette debatoplæg at understøtte den lokale tilrettelæggelse af og dialog om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august 2014

Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august 2014 Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august Indledning Jobcentret orienterer kvartalsvis Økonomiudvalget om udviklingen indenfor

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

Oversigt over ydelser 1

Oversigt over ydelser 1 Arbejdsløshedsdagpenge OBS: reformen vedtages først ved udgangen af 2014. Det beskrevne er fra forligsteksten. Enkelte delelementer træder i kraft jan 2015 og andre juli 2015. : 17.658 kr. Dimittend fuldtid:

Læs mere

Beskæftigelsesplan. Gladsaxe Kommune. Jobcenter Gladsaxe

Beskæftigelsesplan. Gladsaxe Kommune. Jobcenter Gladsaxe Beskæftigelsesplan Gladsaxe Kommune 2015 Jobcenter Gladsaxe Indhold 1 Indledning... 1 1.1 Gladsaxe Kommunes beskæftigelsespolitiske mission... 2 1.2 Gladsaxe Kommunes beskæftigelsesstrategi under frikommuneforsøget...

Læs mere

Ungeindsatsen i Jobcenter Varde

Ungeindsatsen i Jobcenter Varde Ungeindsatsen i Jobcenter Varde Nærværende notat skitserer indsatsen for unge under 30 år i Jobcenter Varde gennem en beskrivelse af den organisatoriske opbygning bag indsatsen samt skildring af tilbud,

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunes Beskæftigelsesplan 2015

Lyngby-Taarbæk Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 Lyngby-Taarbæk Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Indhold... 1 1. Indledning... 2 2. De strukturelle rammer for indsatsen i Lyngby-Taarbæk... 2 3. Lokale fokuspunkter for indsatsen i 2015... 4 4.

Læs mere

Ministermål 1: Flere unge skal sikres en uddannelse. Vigtigste målgrupper: Vigtigste aktører: Uddannelse til alle

Ministermål 1: Flere unge skal sikres en uddannelse. Vigtigste målgrupper: Vigtigste aktører: Uddannelse til alle Ministermål 1: Flere unge skal sikres en uddannelse Unge forsikrede ledige under 30 år uden kompetencegivende uddannelse Modtagere af uddannelseshjælp UngeGuiden Uddannelsesinstitutionerne, især erhvervsskolerne

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber for ledige

Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber for ledige KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Inklusion og Beskæftigelse NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2014

Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2014 2 3 4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning til beskæftigelsesplan 2014... 6 2 Den overordnede udfordring... 7 3 Beskæftigelsesministerens mål for 2014... 7 4 Beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2014

Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2014 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning til beskæftigelsesplan 2014... 6 2 Den overordnede udfordring... 7 3 Beskæftigelsesministerens mål for 2014... 7 4 Beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015

Beskæftigelsesplan 2015 Beskæftigelsesplan 2015 INDHOLD Forord... 3 Om beskæftigelsesplan 2015... 4 Mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015... 5 De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer... 7 Udfordringer i forhold til

Læs mere