Vurdering af Movement Assessment Battery for Children (M-ABC)

Transkript

1 Danske Fysioterapeuter, Projekt Måleredskaber Vurdering af Movement Assessment Battery for Children (M-ABC) Motorisk udvikling og motorisk funktion hos børn. Vurderet af Anne-Marie Wium, fysioterapeut, M.Sc. Specialist i pædiatrisk fysioterapi Fysioterapifaglig udvikler Vejleder Thomas Maribo, fysioterapeut, cand.scient.san. Faglig konsulent Danske Fysioterapeuter Nørre Voldgade København K Vurderingen er afsluttet , revideret 29. marts og 29. september

2 MOVEMENT ASSESSMENT BATTERY FOR CHILDREN Sheila E. Henderson and David Sugden, 1992 OM MOVEMENT ASSESSMENT BATTERY FOR CHILDREN... 3 PROBLEMOMRÅDE... 3 FORMÅL... 4 DIAGNOSESPECIFIKT ELLER GENERELT MÅLEREDSKAB... 4 BESKRIVELSE... 4 OVERSÆTTELSE... 6 MÅLGRUPPE... 6 ICF NIVEAU... 8 HVOR KAN MÅLEREDSKABET BRUGES... 8 TIDSFORBRUG... 8 UDGIFTER... 8 HVILKEN TYPE MÅLEMETODE... 9 MANUAL... 9 KRAV TIL UDDANNELSE/OPLÆRING... 9 UDSTYR... 9 RELIABILITET... 9 VALIDITET SENSITIVITET SPECIFICITET VALIDITET AF STANDARDISERINGEN I ANDRE LANDE ANDRE RELEVANTE OPLYSNINGER KONKLUSION MABC TEST MABC CHECKLIST LITTERATURSØGNING LITTERATURLISTE

3 Om Movement Assessment Battery for Children Motoriske problemer hos børn har i tiltagende grad tiltrukket sig klinisk opmærksomhed gennem de seneste årtier, og vi ser stadig mere forskning på områder som motorisk udvikling og motorisk funktion. Movement Assessment Battery for Children (MABC) er et meget anvendt måleredskab på disse områder. MABC er udviklet af Sheila E. Henderson og David A. Sugden. MABC består af både en standardiseret test og en checkliste, som er udviklet hver for sig (8;15;28;29;77). MABC Test er en videreudvikling af Test of Motor Impairment (TOMI). TOMI, der tog sit udgangspunkt i Oseretsky Test of Motor Proficiency udkom første gang i Denne test var standardiseret på 1242 britiske børn og 854 canadiske børn. TOMI blev i 1984 revideret og igen standardiseret i Storbritannien og Canada, hvor der i begge undersøgelser indgik ca. 600 børn i alderen 5 til 12 år. Her blev samtidig indarbejdet de kvalitative dele af testen, som er udtryk for en ændret og mere kompleks forståelse af motoriske færdigheder og af børn med motoriske vanskeligheder. Udfra denne forståelse var det blevet vigtigt at kunne supplere de kvantitative målinger af barnets præstationer med dels kvalitative iagttagelser knyttet til udførelsen af de enkelte motoriske opgaver (motoriske observationer) og dels vurdering af testsituationen som helhed (observation af adfærd) (8;28;29). I forbindelse med The Psychological Corporations overtagelse af rettighederne til TOMI blev testen standardiseret i USA ved undersøgelse af 1234 nordamerikanske børn. Den nye udgave udkom i 1992 under navnet the Movement Assessment Battery for Children. Der var blevet lagt megen vægt på praktisk anvendelighed og planlægning af behandling, hvilket førte til, at MABC fik tre dele: den standardiserede motoriske test (MABC Test) indeholdende både kvantitative og kvalitative elementer en funktionscheckliste der også kan anvendes som screeningsredskab (MABC Checklist) teoretiske og metodiske anvisninger i forhold til behandling udfra the cognitive-motor approach. MABC Checklist, som bygger på en undersøgelse af 298 britiske børn, er en videreføring af the University of California Checklist (72) og The Motor Competence Checklist (8;15;28;29;49;71;72). Problemområde MABC skal kunne udpege de motorisk svagest fungerende børn i en population. Afhængigt af, hvilke kriterier der anvendes, anses mellem 5 % 15 % børn at have væsentlige problemer hvad angår motoriske færdigheder, uden i øvrigt at have diagnose af fysisk sygdom, handicap, eller nedsat intelligens. De motoriske vanskeligheder kan føre til, at børnene oplever vanskeligheder i indlæringssituationer, vanskeligheder ved at tilpasse sig socialt og adfærdsproblemer, derfor 3

4 anses det for vigtigt at opfange og behandle børnene, helst så tidligt som muligt (28;29;45;60;77;80) Mange betegnelser har været anvendt i forhold til denne gruppe børn, tidligere for eksempel minimal brain dysfunction (MBD), clumsy child syndrome, kluntede børn, fumlere-tumlere eller motoriske vanskeligheder (18;22;38;45;53). Der ses i dag en meget udbredt anvendelse af betegnelsen Developmental Coordination Disorder (DCD) (3;27;51;53;77;80). Som beskrevet i the Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorder 4th edition (DSM-IV) (American Psychiatric Association (APA) 1994) a marked impairment in the development of motor coordination [that] significantly interferes with academic achievement or activities of daily living (3). I Danmark ses dog hyppigere brugt betegnelserne motorisk usikre børn (10;31;45;50), Deficit in Attention, Motor Control and Perception (DAMP) (14;22;25;45) eller Attention-Deficit- Hyperactivity-Disorder (ADHD) (14;22;51). Der findes stor overlapning mellem de forskellige betegnelser, men der er tale om anvendelse af forskellige diagnostiske kriterier, hvilket vanskeliggør sammenligning af undersøgelsesresultater indenfor litteraturen (14;22;45;77). Formål At identificere og beskrive motoriske vanskeligheder hos børn. Formålet med MABC Test er kvantitativ måling af barnets motoriske funktion. MABC Test er en standardiseret motorisk test med en kvantitativ og en kvalitativ del. Formålet med den kvalitative del af MABC Test er at beskrive barnets præstationer nærmere i forbindelse med individuel behandling. Formålet med MABC Checklist er at kunne foretage screening baseret på vurdering af barnets funktion i skolen. Checklisten foreslås af forfatterne endvidere brugt til individuel vurdering af barnets vanskeligheder og til evaluering af behandling. MABC Test og MABC Checklist kan anvendes hver for sig, eller de kan bruges supplerende i forhold til hinanden (17;28;29;35;51;61;77). Diagnosespecifikt eller generelt måleredskab MABC Test er specifikt rettet mod at identificere børn i alderen 4-12 år, der har motoriske vanskeligheder, uden at der samtidig kan diagnosticeres neurologisk dysfunktion, fysisk handicap, eller kognitive vanskeligheder. I manualen er fremhævet, at MABC Test og MABC Checklist ikke kan anvendes til en medicinsk diagnosticering af barnets funktion; til en mere detaljeret diagnosticering er den mindre egnet og bør suppleres med en eller flere andre måleredskaber for at gøre det muligt at klassificere problemerne og træffe beslutning om den rette intervention (28;29). Beskrivelse MABC Test angiver aldersnormer for børn i alderen 4-12 år. MABC Checklist bruger normer for alderen 6-9+ år. Totalscoren viser, hvor barnets præstationer ligger i forhold til normen for 4

5 barnets alder. MABC manualen indeholder et stort afsnit med anvisninger i forhold til motoriske vanskeligheder, herunder teoretisk begrebsramme for at pege på styrkesider og svagheder hos barnet og anvisninger for videre undersøgelse eller behandling. MABC består endvidere af en testkuffert med materialer. MABC Test udføres individuelt ved hjælp af standardiserede procedurer og materialer. Der gives meget præcise anvisninger på instruktion af barnet og gennemførelse af testen, samt hvordan registreringsskemaerne skal udfyldes. De motoriske færdigheder omfatter: håndmotorik boldfærdigheder statisk og dynamisk balance. MABC Test indeholder otte opgaver indenfor disse tre delområder: tre opgaver for håndmotorik, to opgaver for boldfærdigheder, og tre opgaver for statisk og dynamisk balance. Hver opgave scores med 0-5 point, hvor 0 er bedst, og maksimal total score på testen er 40. Det barn som totalt scorer 17 point (4-5år) eller 13,5 point (fra 6 år) ligger således i den dårligste procentgruppe for sin alder. Test- og scoringsark er udformet udfra fire alderstrin, og der skal anvendes det alderstrin, der svarer til barnets kronologiske alder (4-6 år, 7-8 år, 9-10 år eller år). Hvert scoringsskema indeholder en del med kvantitative data og en del med kvalitative iagttagelser. Rå scores konverteres til scaled scores for hver kategori. Den skalerede score konverteres til en Total Motor Impairment Score (TIS). Totalscoren i MABC Test (TIS) tolkes ved hjælp af normtabellerne. Der anvendes percentilnormer, som er lette at anvende og forstå, til at angive hvor stor en procentdel af børn som ligger enten over eller under en bestemt råscore. Hvis barnet klarer sig dårligere end svarende til 5 percentilen, bør det tages som tegn på et utvetydigt motorisk problem, og barnet skal have hjælp. Hvis totalscoren ligger mellem 5 og 15 percentilen er der tale om et grænsetilfælde, hvor det enkelte tilfælde må vurderes individuelt. For alle børn, hvis præstationer ligger over 15 percentilen, vurderes den motoriske funktion som tilfredsstillende eller god. MABC Checklist er en funktionel observation beregnet på at kunne udføres af forældre, lærere eller andre faggrupper som en del af hverdagens rutiner. Den giver information om barnets motoriske adfærd og om, hvilken type vanskeligheder, barnet har. MABC Checklist kan anvendes til at screene en gruppe børn og identificere hvilke børn, der efterfølgende bør undersøges nærmere for motoriske problemer med MABC Test. MABC Checklist har fem dele med hver 12 aktiviteter. I del 1-4 vurderes daglige motoriske funktioner under inddragelse af aktiviteternes kontekst samt spatiale og temporale dimensioner, i del 5 indgår observationer af barnets adfærd: Del 1: barnet på samme sted/omgivelserne i ro Del 2: barnet i bevægelse/omgivelsene i ro Del 3: barnet på samme sted/omgivelserne i bevægelse 5

6 Del 4: barnet i bevægelse/omgivelserne i bevægelse Del 5: adfærdsproblemer i forbindelse med motoriske vanskeligheder Del 1-4 scores som 0) meget fint, 1) acceptabelt, 2) næsten eller 3) langt fra. Totalscoren for MABC Checklistens fire motoriske dele 1-4 tolkes ligesom MABC Test i forhold til 5 og 15 percentilen. Der gives retningslinier for, hvornår man bør søge yderligere rådgivning om et barns funktion. Del 5 scores som; 0) sjældent, 1) indimellem eller 2) ofte. Det anbefales at anvendescoren i Del 5 supplerende og vejledende, altså kvalitativt, men ikke kvantitativt (28;29). Oversættelse Oversat til dansk 1997, direkte oversættelse foretaget af Dansk psykologisk forlag (29). Den danske udgave er en direkte oversættelse uden anvendelse af retningslinier for oversættelse af målemetoder. Fire kapitler af manualen er ikke oversat, og et kapitel med tekniske informationer er afkortet. MABC er også oversat til svensk, finsk, hollandsk, italiensk, kinesisk, og japansk (12;13;44;58;65). Målgruppe Målgruppe for MABC Test: børn i alderen 4-12 år. Målgruppe for MABC Checklist: børn i alderen 6-9+ år. I litteraturen er MABC Test fundet anvendt i interventionsstudier af børn med DCD, i undersøgelse af ADHD-DAMP-DCD kategorierne, i undersøgelser af for tidligt fødte børns udvikling, og i forhold til en række andre målgrupper. MABC Checklist er fundet i et interventionsstudie, i to undersøgelser af ADHD-DAMP-DCD kategorierne, og i en undersøgelse af børn med psykiatriske problemer. I det følgende er omtalt nogle eksempler for at give indblik i den store bredde, der ses repræsenteret. Udvalget er ikke udtømmende. Interventionsstudier, børn med DCD Undersøgelse af effekt af Neuromotor Task Training (NTT) hos børn md DCD i alderen 7-10 år. MABC Test anvendt sammen med the Concise Assessment Method for Children s Handwriting (BHK) (n=15) (60). Undersøgelse af forældre- og lærerintervention i 40 uger hos børn med DCD i alderen 7-9 år. MABC Test (n=31)(73). Børn med DCD i alderen 5-6 år, intervention i form af motorisk træning i gruppe i 10 uger; MABC Test og MABC Checklist (n=37) (53). 6

7 Diagnosticering af ADHD-DAMP-DCD Undersøgelse af balancereaktioner hos børn med DCD 6-12 år. MABC Test benyttet til identificering af børnene (n=48) (21). Sammenligning af TIS på MABC Test hos tre undergrupper af ADHD, gennemsnitsalder 10 år 4 mdr. (n=143) (51). Sammenligning af motoriske færdigheder i forhold til fysisk vækst og aktivitet hos drenge med DCD i alderen 11,6 14 år. MABC Test ved udvælgelse af drengene og til måling af forandring med 6 måneders interval over 2½ år (n=24) (76). Undersøgelse af børn 6-9 år med motoriske vanskeligheder; identificering af undertyper af DCD. MABC Test (n=138) (79). Undersøgelse af finmotorik hos børn med DCD, gennemsnitsalder 8,4 år. MABC Test sammen med BHK og the Motor Performance School Readiness Test (MSRT) (n=12) (66). Undersøgelse ved års alderen, børn tidligere diagnosticeret med DAMP. MABC Test og MABC Checklist (n=30) (14). Undersøgelse af proprioception hos børn med DCD 4-8 år. MABC Test og MABC Checklist sammen med the British Ability Scales (BAS) til identificering af børnene (n=187) (68). For tidligt fødte børn En del efterundersøgelser af for tidligt fødte børn benytter MABC Test, i vid udstrækning sammen med andre måleredskaber. Der er en del variationer mellem disse undersøgelser, dels i børnenes alder (fra 4-10 år), og dels mht. hvilke kriterier, der er anvendt i klassificeringer. Klassificering foretages i forhold til gestationsalder eller fødselsvægt, eller en kombination, med forskellige Cut-off punkter (1;2;20;24;32-34;39;48). Nogle studier undersøger også sammenhæng med andre forhold, eksempelvis om børnene har haft neonatale flares (33) eller har fået neonatal morfinbehandling (39). Andre målgrupper En del studier anvender MABC Test til undersøgelse af forskellige andre målgrupper (7;23;41-43;46;47;56;62;63;69;70) og et studie har anvendt MABC Test og MABC Checklist sammen (64). Eksempler på andre målgrupper er: Børn født til termin, men med neonatal encephalopati (NE), neurologiske fund indenfor de første 48 timer og 1 minut Apgar score 5. MABC Test (n=68) (7). Børn med sickle cell disease (HbSS). Identificering af tegn på iskæmiske episoder som kunne varsle om risiko for apopleksi, men som ikke blev opfanget ved neurologisk undersøgelse. MABC Test (n=14) (42). Børn med congenit muskeldystrofi. MABC Test (n=22) (41). 7

8 Børn med congenit hemiplegi. MABC Test sammenholdt med MRI i undersøgelse af håndmotorik på rask side (n=22) (43). Piger med Turner Syndrom. MABC Test (n=15) (46). Børn 6-12 år med kranietraume; severe closed head injury (schi), mild-to-moderate head injury (mchi) og kontrolgruppe (n=87). MABC Test (47). Børn med hørenedsættelse, gennemsnitsalder ti år og 4 måneder. MABC Test (n=34) (63). Børn med myelomeningocele (MMC) (n=30) gennemsnitsalder 6,0 og lipomyelomeningocele (LMMC)(n=14) gennemsnitsalder 8,4. MABC Test (62). Børn med Asperger s syndrome 6,5 10,6 år (n=11). MABC Test (23). Børn med Downs syndrom 4,5 14 år. MABC Test (n=22) (69). Børn med neonatal meningit, alder 9,39. MABC Test (n=111) (70). Børn 4-12 år i behandling for leukemi. MABC Test (n=17) (56). Børn med hjertekirurgiske indgreb neonatalt efter mdr. MABC Test (n=148) (36). Børn med psykiatriske problemer 4 12 år. MABC Test og MABC Checklist (n=45) (64). ICF niveau I forhold til ICF undersøger MABC Test på impairment niveau, MABC Checklist på impairment niveau og activity niveau (28;29;77). Hvor kan måleredskabet bruges MABC test kræver et stort lokale, hvor man ikke bliver forstyrret. Ideel størrelse på lokale er min. 6 x 4 m., med mindst en bar væg helst uden vindue. Der skal være noget bart gulvplads uden tæpper eller lignende, samt et bord og to stole i passende højde (28;29). Tidsforbrug MABC Test Den engelske manual angiver, at det tager minutter at udføre testen, den danske manual angiver, at det tager minutter. Det kan tage længere tid med meget små børn eller børn med store vanskeligheder, når testen bruges rent kvantitativt. Anvendelse af MABC Test med hovedvægt på den kvalitative dimension kan være mere tidkrævende (28;29). MABC Checklist udføres som en del af hverdagens naturlige rutiner i løbet af 1 2 uger (28;29). Udgifter Pris for MABC komplet er kr + moms hos Dansk psykologisk Forlag (august 2004). 8

9 Hvilken type målemetode MABC Test er en standardiseret, kvantitativ, motorisk test, der skal udføres af øvede og erfarne testere ved hjælp af medfølgende testmaterialer og efter manualens anvisninger (28;29). MABC Checklist er et observationsskema, som udfyldes af det pædagogiske personale, der er sammen med barnet i det daglige, eller forældre (28;29). Manual Den danske udgave er en direkte oversættelse (29). Manualen indeholder baggrund for testens udvikling, instruktion i udførelse af testopgaver, metoder og overvejelser om behandling og undervisning, tabeller og eksempler på scoring og analyse. I manualen præsenteres nogle af de psykometriske egenskaber ved MABC Test og MABC Checklist, delvis gennem tidligere studier i forhold til TOMI (29;77). Krav til uddannelse/oplæring MABC Test skal udføres af professionelle, som har et solidt kendskab til opgaveinstruktionerne, og som har øvelse i at administrere og demonstrere opgaverne (12;14;28;29;37;44;67). MABC Checklist udføres af forældre, lærere eller andre faggrupper som en del af hverdagens rutiner, og ingen oplæring er nødvendig (14;28;29;49). Udstyr Til MABC Test benyttes en del materialer som alle findes samlet i en testkuffert, og kun disse må bruges. Desuden skal anvendes stopur og skriveunderlag (28;29). Reliabilitet Test-retest reliabilitet Test-retest reliabilitet af både MABC Test og MABC Checklist er generelt vurderet som god. Test-retest reliabilitet af MABC Test er undersøgt i forhold til 92 børn fordelt på aldersgrupperne 4-6, 7-8, og 9-10 år. Ved opgørelse af, hvor mange procent af børnene der faldt i samme kategori ved to målinger, varierede procentdelen beregnet på opgaver fra 0,62 1,00 med en median på 0,84 (laveste overensstemmelse = 62 % for opgave fire på Alderstrin 2, højeste overensstemmelse = 100 % for opgave syv på Alderstrin 1). Overensstemmelse ved beregning på total scores var 97 % ved 5 år, 91 % ved 7 år, og 73 % ved 9 år. Reliabiliteten var aftagende med børnenes alder (28). Test-retest reliabilitet beregnet ved afprøvning af en udvidet MABC Test, Alderstrin 4, med 31 børn i alderen Total overensstemmelse fundet moderat (ICC = 0,72). Reliabilitet ved 10 af 14 opgaver var god (ICC > 0,75), ved 4 opgaver lav - moderat (ICC mellem -0,06 og 0,62) (11). 9

10 75 kinesiske børn 4-6 år tested og re-tested med MABC Test, Alderstrin 1. ICC var i gennemsnit 0,77 på individuelle opgaver og moderat til god på alle alderstrin. Der var perfekt overensstemmelse mellem total scores (12). Test-retest reliabilitet af MABC Test beregnet som høj (ICC = 0,95 for alle alderstrin) ved undersøgelse af 106 børn fordelt på fire alderstrin (17). Test-retest reliabilitet af MABC Checklist undersøgt i forhold til 41 børn, korrelation mellem to forskellige scoringer blev beregnet. Korrelation tilfredsstillende (r = 0,89 for total score, r = 0,88 for Del 1, r = 0,84 for Del 2, r = 0,77 for Del 3, og r = 0,76 for Del 4) (28). Test-retest reliabilitet af MABC Checklist fundet god i undersøgelse af 103 børn 7-8 år i Singapore (r = 0,92 for drenge 7 år, r = 0,93 for piger 7 år, r = 0,94 for drenge 8 år, og r = 0,50 for piger 8 år) (80). Inter-rater reliability Inter-rater reliability for MABC Test er vurderet som god i to undersøgelser. Inter-rater reliability for MABC Checklist er i en undersøgelse vurderet som lav. Inter-rater reliability beregnet ved afprøvning af en udvidet MABC Test, Alderstrin 4, med 31 børn i alderen Total overensstemmelse var meget høj (mean ICC = 0,94). På individuelle opgaver høj overensstemmelse (ICC fra 0,92-1,00) med undtagelse af jumping and clapping (ICC = 0,52) (11). 79 kinesiske børn 4-6 år blev testet af flere undersøgere med MABC Test, Alderstrin 1. Total overenstemmelse var meget høj (mean ICC = 0,96). For individuelle opgaver spændte ICC for rå score mellem 0,74 for de 5-årige gang på tæer og 1,00 for perler på snor. Der var perfekt overensstemmelse med hensyn til at placere børn over og under 5 percentilen (Pass or Fail Criteria) (12). Inter-rater reliabilitet af Movement ABC Checklist undersøgt ved den svenske oversættelse. I 6 af 14 par observationer af børn 5-6 år var inter-rater reliabiliteten moderat til høj beregnet på alle aktiviteter i alle fire motoriske dele, i 8 par observationer var den lav. Beregnet på aktiviteter var reliabiliteten høj for Del 1, moderat til høj for Del 4, og lav for halvdelen af aktiviteterne i Del 5 (aktivitet 2, 5, 9, 10, 11 og 12) samt moderat til god for øvrige aktiviteter (54). Internal consistency Homogenitet af aktiviteter i MABC Checklist fundet tilstrækkelig høj til at slutte, at aktiviteterne måler samme egenskab (Chronbach s Alpha = 0,96 for alle 48 motoriske aktiviteter; 0,83 for Del 1, 0,90 for Del 2, 0,88 for Del 3, og 0,85 for Del 4) (61). Validitet I MABC manualen henvises til en række undersøgelser af validitet, der er foretaget på baggrund af TOMI. Da MABC har undergået en del forandringer i forhold til TOMI refereres der ikke til 10

11 disse undersøgelsesresultater her. De undersøgelser, der omtales som eksempler i det følgende, er foretaget med MABC Test og MABC Checklist. Face Validity Ikke fundet beskrevet. Discriminative validity Discriminative validity af MABC Test og MABC Checklist er vurderet gennem sammenligning af grupper, som forventeligt repræsenterer forskellige funktionsniveau. Undersøgelserne anvender typisk data fra standardiseringen af MABC Testen som den norm, andre gruppers data holdes op imod, eksempelvis børn henvist til behandling for motoriske vanskeligheder eller for tidligt fødte børn, samt børn i forskellige aldersgrupper. I den forstand, at score placerer sig i de forventede percentiler, vurderes den diskriminative validitet i flere undersøgelser som tilfredsstillende. MABC Test af 208 hollandske børn blev sammenlignet med den nordamerikanske standardisering. Totalscoren for 134 tilfældigt udvalgte børn på MABC Test spændte fra % børn faldt under 50 percentilen og 16 % under 15 percentilen, hvilket vurderedes som tilfredsstillende. Ved undersøgelse af 74 børn med forventede motoriske problemer lå totalscore fra 0, % børn faldt under 50 percentilen og 59 % under 15 percentilen. Artiklen påpeger, at MABC Test ikke kan forventes at opfange problemer indenfor et enkelt område alene (67). MABC Test er fundet vanskeligere at gennemføre end Bruininks-Oseretsky Test of Motor Proficiency (BOTMP) for børn med opmærksomhedsproblemer, og kan derfor risikere at fejlidentificere motoriske vanskeligheder hos disse børn (16). MABC Test har kunnet skelne signifikant mellem børn med og børn uden indlæringsvanskeligheder, og mellem børn født med lav eller normal fødselsvægt (28;29). MABC Checklist anvendt til identificering af DCD hos børn i Singapore blev sammenlignet med tidligere data fra Storbritannien og USA. Ved MABC Checklist blev 83,8 % af undersøgte børn 6-9 år klassificeret som uden motoriske problemer, 10,1 % som risikogruppe, og 6,1 % som motoriske problemer, hvilket lå tæt opad den britiske sample (80). MABC Checklist afprøvet med 64 børn 6-9 år henvist til behandling for motoriske vanskeligheder og 120 tilfældigt valgte børn 6-11 år. Signifikant forskel i Checklistens motoriske dele idet de henviste børn i gennemsnit scorede 43,6 (SD 28,5) mens kontrolgruppen scorede 15,9 (SD 15,6). MABC Checklist tenderede dog til overidentifikation af de 7-årige (61). Content validity Ikke fundet beskrevet. Criterion validity Ikke fundet beskrevet. 11

12 Concurrent validity Concurrent validity af MABC Test er undersøgt ved sammenligning med andre kendte test. Overenstemmelse mellem test varierer, og nogle forfattere er inde på, at testene i et vist omfang ser ud til måle forskellige egenskaber. Korrelation mellem MABC Test med BOTMP. Ifølge manualen var r = 0,53 ved undersøgelse af børn fra 4,5 12 år (n=63) (28;29). MABC Test, BOTMP og the Developmental Coordination Disorder Questionnaire (DCDQ) blev sammenlignet. Korrelation mellem de tre motoriske test undersøgt i forbindelse med identifikation af 202 børn fra 8-17 år. 101 børn opfyldte kriterier for DCD. Samlet overensstemmelse mellem de tre test var under 80 %. Samlet overensstemmelse mellem MABC og BOTMP var kun 67 %. Testene identificerede forskellige børn. Børn hvis DCD diagnose blev bekræftet af DCDQ scorede signifikant dårligere på MABC. Børn med DCD bekræftet af både DCDQ og MABC var mere tilbøjelige til at opfylde ADHD kriterier (16). Concurrent validity af MABC Test mod BOTMP fundet god med r værdier fra 0,6 til 0,9 (BOTMP-short form) og 0,7 til 0,9 (BOTMP-long form), beregnet på basis af percentile scores. Der indgik 106 børn fordelt over de fire aldersgrupper, og undersøgerne var erfarne (17). MABC Test sammenlignet med Körperkoordinations Test für Kinder (KTK) som er standardiseret på 1228 tyske børn (1970,1974). Overensstemmelsen var 0,62 i forhold til 134 tilfældigt udvalgte børn, og 0,65 i forhold til 74 børn med forventede motoriske problemer (67). Concurrent validity af MABC Test og en række andre tests undersøgt i forhold til sensory integration dysfunction. 14 drenge 5-11 år i almindelig skoleklasse. Undersøgelsen fandt ikke signifikant korrelation mellem MABC Test og Southern California Sensory Integration Test (SCSIT) og artiklen konkluderer, at disse to test måler forskellige egenskaber (30). Nogle studier har undersøgt overensstemmelsen mellem MABC Test og MABC Checklist. Konklusionerne varierer, hvilket til en vis grad kan være forventeligt i og med at MABC Test og MABC Checklist er udviklet til forskellige formål og har forskelligt indhold. Da studierne endvidere benytter forskellige fremgangsmåde er resultaterne vanskelige at sammenholde. I undersøgelse af 212 børn 7-8 år identificerede MABC Checklist 15,6 % børn med, eller i risikogruppe for, motoriske vanskeligheder. Overensstemmelse mellem MABC Test og MABC Checklist blev vurderet som god, idet MABC Test var i stand til at differentiere mellem de børn der var blevet identificeret med motoriske vanskeligheder og kontrolgruppen (78). Ved MABC Test af 64 børn i Singapore, som MABC Checklist placerede under 15 percentilen, blev resultatet hhv. 1,4 %, 2,8 % og 4 %, dvs. en meget lavere incidens end den britiske sample der blev sammenlignet med. Overensstemmelsen mellem MABC Checklist og MABC Test var lav. Kun 17 af de 64 positivt identificerede børn fik samme klassificering ved MABC Test, mens 3 børn i kontrolgruppen blev positivt identificeret af testen. Artiklen diskuterer den enkelte lærers udfyldning af MABC Checklist som en mulig fejlkilde (80). 12

13 Overensstemmelse mellem MABC Test og MABC Checklist var i undersøgelse af 184 børn 6-11 år god i tre aldersgrupper (fra 57 % - 80 % med 5 og 15 percentil som Cut-off) men lav hos de 7-årige, hvor MABC Checklist i forhold til MABC Test overidentificerede (kun 40 % af børn med dårlig placering på MABC Checklist fik dårlig placering på MABC Test). Artiklen konkluderer, at Checklisten alene kun bør benyttes til screening, mens det til identifikation af DCD også er nødvendigt at anvende MABC Test (61). Overensstemmelse mellem MABC Test og MABC Checklist er i samme studie fundet signifikant i alle sektioner og som total score (sektion et = 0,42, sektion to = 0,44, sektion tre = 0,38, sektion fire = 0,35, sektion 1-4 = 0,44) (p<0,01) ved undersøgelse af 64 børn 6-9 år. Børnene identificeredes først med MABC Checklist, herefter blev MABC Test anvendt på de børn, der var blevet identificeret med motoriske vanskeligheder (61). Et enkelt studie har anvendt MABC Test som guldstandard for vurdering af concurrent validity. MABC Test er fundet anvendt som guldstandard for BOTMP-Short form (BOTMP-SF) og the McCarron Assessment of Neuromuscular Development (MAND) i undersøgelse af 64 australske børn 5-11 år (26 med motor impairment og 26 kontrolbørn). Der var bedre korrelation mellem MAND og MABC Test end mellem BOTMP og MABC Test (74). Predictive validity Predictive validity er i en enkelt undersøgelse beskrevet som brugbar til børn med sickle cell disease (HbSS). MABC Test anvendt sammen med MRI, standard neurologisk undersøgelse og undersøgelse for soft signs (Zurich Neuromotor Test) hos børn med sickle cell disease (HbSS) (n=14). Formålet var forebyggelse af risiko for stroke hos børnene gennem registrering af tegn på forløbere" i form af ischæmiske episoder. Både Zurich Neuromotor Test og MABC Test viste sig at kunne identificere problemer, som ikke blev opfanget af den neurologiske undersøgelse. For MABC blev sensitiviteten på basis af MRI beregnet til 0,75 (1 når anvendt sammen med Zurich Neuromotor Test) og specificitet = 1 (42). Prescriptive validity Ikke fundet beskrevet. Construct validity En enkelt undersøgelse beskriver construct validity af MABC Checklist. Forventet progression i kompleksitet og dermed sværhedsgrad fra Del 1-4 i MABC Checklist ses afspejlet i, at Hollandske børn totalt scorede højere fra Del 1-4. Factor analyse af MABC Checklist bekræftede dog ikke fordelingen af aktiviteterne i de fire klynger. Factor analysen fandt, at MABC Checklist omfatter de vigtigste daglige motoriske færdigheder i stigende sværhedsgrad, men i stedet for fire fandt man syv klynger af færdigheder: boldfærdigheder, dynamisk 13

14 balance, håndmotorik, færdigheder relateret til kropsskema, rytmiske færdigheder, evnen til at undgå forhindringer, og evnen til at gribe en bold (61). Sensitivitet MABC Testens evne til sikkert at identificere børn med motoriske problemer, dvs. sandt positive, er ikke klar. De tre studier der har undersøgt sensitiviteten af MABC Test kan ikke umiddelbart sammenlignes, da de afgrænser problemfeltet forskelligt og er metodisk forskellige. Et studie bruger DCD kriterier (16), et andet bruger motoriske vanskeligheder (37), det tredje har sammenlignet japanske børn med den population, der ligger til grund for standardiseringen (44). Det første studie korrelerer med en anden test, det andet måler forandring, det tredje sammenligner individuelle opgavescore. MABC Test havde lav sensitivitet (62 %) mod BOTMP som guldstandard. Over en tredjedel af børn 8 17 år identificeret med DCD ved BOTMP blev ikke identificeret af MABC Test (n=202) (16). MABC Tests evne til at opfange individuel forandring tilstrækkelig hvad angår total score hos børn 6-8 år med motoriske vanskeligheder. Delscore har moderat sensitivitet, og de enkelte opgaver er dårligt egnede til at måle individuel forandring (n=23) (37). MABC Test fundet hypersensitiv i undersøgelse af japanske børn 7-11 år. Børnenes individuelle scores sammenlignet med standardiseringen. Signifikant forskel på de to gruppers opgave score stigende med alder. Flere opgaver viste ceiling effekt for de japanske børn, men samtidig faldt 45 % af de 11-årige under 5 percentilen på totalscore (n=133) (44). Sensitivitet af MABC Checklist er i tre studier undersøgt op imod resultater for MABC Test. Som screeningsredskab har MABC Checklist en lav sensitivitet, det vil sige at evnen til sikkert at identificere motoriske problemer, altså sandt positive, ikke er god i forhold til MABC Test. Dette overrasker ikke så meget set udfra, at MABC Test og MABC Checklist har forskellige formål. Men der peges endvidere særligt på usikkerheder forbundet med scoring, og et studie viser store forskelle mellem to lærergruppers scoringer (49). Sensitivitet af MABC Checklist for børn 6-9 år. MABC Checklist kunne identificere over 80 %, som MABC Test identificerede med motoriske vanskeligheder (5 og 15 percentil som Cut-off), undtagen i gruppen 8 år, hvor for mange børn (29 %) ikke blev identificeret (n=64) (61). Sensitivitet af MABC Checklist for børn 9-11 år. MABC Checklist udfyldt af klasselærer og idrætslærer identificerede hhv. 25 % og 49 % af børn i forhold til MABC Test. Af 14 børn identificeret med alvorlige problemer ved MABC Test identificerede klasselærer 7, idrætslærer 5. Af 18 børn identificeret med moderate problemer identificerede klasselærer 1, idrætslærer 10. Det bemærkes, at MABC Test fandt uventet mange børn med DCD, men artiklen diskuterer samtidig sensitiviteten af MABC Checklist i perspektiv af hhv. klasselærers og idrætslærers scoringer (n=64) (49). 14

15 Sensitivitet af MABC Checklist for børn 7-9 år fundet meget lav i forhold til MABC Test (14,3 % med Cut-off ved 15 percentilen). Der foreslås en modifikation af Checklisten, og artiklen anbefaler, at MABC Checklist ikke anvendes alene til identifikation af børn med koordinationsproblemer (n=103) (35). Specificitet Specificitet af både MABC Test og MABC Checklist vurderes som lav, dvs. deres evne til at identificere børn med normal motorik er ikke sikker. Specificitet af MABC Test er undersøgt i et enkelt studie. Med BOTMP brugt som guldstandard blev der i undersøgelse af børn fundet lav specificitet af MABC Test (71 %). En fjerdedel af børn 8-17 år identificeret uden DCD ved BOTMP blev identificeret med DCD af MABC Test (n=202) (16). Specificitet af MABC Checklist er fundet høj i en og meget lav i to af tre studier. Specificitet af MABC Checklist imod MABC Test af børn 7-9 år. MABC Checklist identificerede meget præcist (97,8 % ved brug af 15 percentilen, 98,9 % ved brug af 5 percentilen) de samme børn med normal motorik, som MABC Test identificerede efterfølgende (n=103) (35). Specificitet af MABC Checklist imod MABC Test af børn med og uden DCD 9-11 år. Af 32 børn med normal ifølge motorik MABC Test identificerede klasselærer kun 17, idrætslærer 20 (n=64) (49). Specificitet af MABC Checklist fundet mangelfuld (66 %) imod MABC Test af børn 6-11 år. Næsten 88 % af de 6-årige som klarede MABC Checklist klarede også MABC test, men specificitet var lav for de øvrige aldersgrupper (7 år = 45 %, 8 år = 71 %, 9 år = 67 %) (n=184) (61). Validitet af standardiseringen i andre lande I flere undersøgelser sammenlignes resultater for MABC Test af børn i andre lande med standardiseringen. Ved anvendelse af total score er overenstemmelsen fundet acceptabel, men i forhold til såvel kinesiske, hollandske, japanske og svenske børn er der fundet signifikante forskelle indenfor scoring af de enkelte opgaver. Der diskuteres kulturelle forklaringer på forskellig motorisk udvikling især mellem vestlige og asiatiske børn. MABC Test af kinesiske børn 4-6 år (n=255) sammenlignet med standardiseringen (n=493). Størst forskel imellem grupper hos de yngste børn (rå scores). Kinesiske børn klarede alle håndmotoriske opgaver og alle balance opgaver bedre, nordamerikanske børn var bedre til at kaste og gribe. Artiklen konkluderer, at der er behov for at udarbejde normer for kinesiske børn, eventuelt med undergrupperinger (13). 15

16 MABC Test af japanske børn 7-11 år sammenlignet med standardiseringen. Flere signifikante forskelle for individuelle score. Ved sammenligning af opgave score fordelt efter alder og køn ialt signifikant forskel i 29 %, fra Alderstrin 2-4 forøgedes forskellen fra 12,5 % - 57 %. Nordamerikanske børn klarede 9 opgaver bedre, japanske børn 3 opgaver. Stor forskel på hvor mange japanske børn, der ikke klarede testen på forskellige alderstrin. Flere opgaver viste loft effekt for de japanske børn, alligevel faldt 45 % af de 11-årige under 5 percentilen på totalscore. Kulturelle forklaringer og forskningsmæssige perspektiver diskuteres (n=133) (44). MABC Test, standard error of measurement (SEM) for børn med motoriske vanskeligheder. Undersøgelse tre på hinanden følgende gange uden intervention. Meget store variationer på MABC opgave score i forhold til total score, også hos det enkelte barn (fra 0,79 til 1,54 på opgave score, fra 1,51 til 1,84 på delscore, og 3,13 på totalscore). Anvendelse af total score og information fra flere kilder anbefales (n=23) (37). MABC test undersøgt ved sammenligning på Alderstrin 1. Svenske børn 6 år (n=60) matched parvis for køn og alder med den oprindelige sample (n=60). Overensstemmelsen fundet god med undtagelse af 1 opgave i boldfærdigheder (trille bold i mål) hvor de svenske børn scorede bedre (58). Andre relevante oplysninger Mange forskere understreger, at de sikreste resultater opnås ved anvendelse af flere undersøgelser og supplerende datakilder. Det ses bekræftet ved, at MABC Test i en del studier netop er anvendt sammen med andre måleredskaber til undersøgelse af forskellige funktionsområder hos barnet. I det følgende gives eksempler. I efterundersøgelse af for tidligt fødte børn er MABC Test set anvendt sammen med: IQ test, MRI skanning og måling af volumen (1). The Touwen Neurological Examination, Test of Visual-Motor Integration (VMI), BAS, og Rutter Scales (34). Standard neurologisk undersøgelse, WPPSI-R, the Mental Scale of the Bayley Scales of Infant Development (MDI), the Child Behavior Checklist (CBCL), og the Parenting Stress Index (PSI) (48). BAS (24). WPPSI-R og (CBCL) (39). The Touwen Neurological Examination og BAS (33). I undersøgelse af andre målgrupper er MABC Test set anvendt sammen med: The Touwen Neurological Examination og WPPSI-R (7). The Zurich Neuromotor Test og MRI (42). Standard neurologisk undersøgelse, VMI, og Zurich Neoromotor Test (41). 16

17 MRI undersøgelse (43). WISC-RN (46). Glasgow Outcome Scale (GOS), WISC-III, Wide Range Assessment of Learning and Memory (WRAML), standard neurologisk undersøgelse, og CBCL (47). BOTMP og the Questionnaire of Harter and Pike (63). Bayley Scales of Infant Development (BSID) og the Pediatric Evaluation of Disability Inventory (PEDI) (62). WISC IIIR (23). Developmental Test of Visual-Motor Integration, WPPSI og WISC (69). WISC III, audiometri og synsundersøgelse (70). Wechsler Preschool and Primary Scale of Intelligence, Wechsler Intelligence Scale for Children, Achenbach Child Development Checklist, og Achenbach Teacher Report Form (36). Konklusion MABC er et meget anvendt måleredskab, som er beregnet til måling af motoriske vanskeligheder, der ikke har diagnostisk baggrund i fysisk sygdom, handicap eller nedsat intelligens. MABC består af en standardiseret test (MABC Test) og en checkliste (MABC Checklist). MABC Test Efter gennemgang af litteraturen om MABC Test vurderes det, at MABC Test kan anbefales til at identificere børn med motoriske vanskeligheder i forhold til børn med normal motorisk udvikling. MABC Test er hurtig, let at udføre og motiverende for barnet. Ved klinisk undersøgelse af børn anbefales, dels at man er meget forbeholden overfor tolkning af individuelle opgavescore, og dels at man altid anvender flere undersøgelsesmetoder og informationskilder samtidig. Reliabiliteten sikres bedst ved anvendelse af total score frem for individuelle opgavescore. Da MABC Test er let at anvende og reliabel er den brugbar i undersøgelser af, hvordan populationer eller undergrupper af børn fordeler sig i percentiler i forhold til aldersnormerne i standardiseringen, samt måling af ændringer over tid. Testen anvendes til undersøgelse af intervention for børn med DCD, i forbindelse med diagnosticering af ADHD/DAMP/DCD, i undersøgelse af for tidligt fødte børn og i undersøgelse af andre målgrupper. Validitet er undersøgt i flere studier, hvor der påpeges usikkerheder. Selvom den diskriminative validitet er fundet tilfredsstillende overfor flere målgrupper, er det på den anden side ikke påvist helt klart og præcist, hvilke egenskaber det er, der måles. Et vigtigt perspektiv er, at der ikke findes en egentlig guldstandard at holde MABC Test op imod, et andet perspektiv er, at der gør sig kulturelle forskelle gældende hvad angår standardiseringen. MABC Test er standardiseret på nordamerikanske børn fordelt på fire aldersgrupper fra 4-12 år. 17

18 Sensitivitet, dvs. evnen til sikkert at identificere motoriske problemer, er ikke klar, og specificitet, dvs. evnen til at sikkert at identificere børn med normal motorik, er vurderet som lav. MABC Checklist Efter gennemgang af litteraturen om MABC Checklist vurderes det, at MABC Checklist er anvendelig til screening af børn fra 6-9+ år med henblik på at identificere børn med normal motorisk udvikling og børn, som bør undersøges nærmere med MABC Test eller andre motoriske undersøgelser. Fordelen med MABC Checklist i praksis er, at den uden særlige foranstaltninger eller forberedelser kan udføres af forældre eller medarbejdere, som naturligt er sammen med barnet i hverdagen. Dog har MABC Checklist både som screeningsredskab og i forhold til daglig klinisk praksis flere væsentlige svagheder. Test-retest reliabilitet er god, men inter-rater reliabilitet er lav. Validiteten er usikker, idet de studier der beskriver discriminative validity og concurrent validity peger på dels overidentifikation af 7-årige og dels usikkerheder forbundet med scoring. I øvrigt vurderes det som en metodisk svaghed, at kun MABC Test er benyttet som grundlag for sammenligning. Construct validity er gennem faktor analyse draget i tvivl for så vidt angår forholdet mellem aktiviteterne i de fire motoriske dele. MABC Checklist har en lav sensitivitet og en lav specificitet. Litteratursøgning Der er juni 2004 søgt litteratur på følgende: PubMed; søgeord: Movement Assessment Battery for Children OR Movement Assessment Battery OR Movement ABC OR M-ABC OR MABC : 85 hits Cinahl /03, Biosis /04/24; søgeord: Movement Assessment Battery for Children OR Movement Assessment Battery OR Movement ABC OR M ABC OR MABC: 179 hits Cochrane; søgeord: Movement Assessment Battery for Children: 2 hits; Movement Assessment Battery: 2 hits; Movement ABC: 3 hits; M-ABC: 1 hit Pedri; søgeord: Movement Assessment Battery for Children: 1 hit; Movement Assessment Battery: 2 hits; Movement-ABC: 1 hit; M-ABC: 1 hit Amed; søgeord: Movement Assessment Battery for Children: 14 hits; Movement Assessment Battery: 15 hits; Movement-ABC: 16 hits; M-ABC: 2 hits Embase; søgeord: Movement Assessment Battery for Children: 0 hits; Movement Assessment Battery: 4 hits; Movement-ABC: 3 hits; M-ABC: 5 hits Til baggrund for denne vurdering er der benyttet manualerne til MABC (28;29), 71 artikler (1;2;4-7;9-17;19-27;30-37;39-62;64;66-74;76-80) seks bøger (3;8;18;38;65;75) og et abstract (63). Abstract er benyttet, hvor det ikke var muligt at fremskaffe artiklen i sin helhed. 18

19 Litteraturliste (1) Abernethy LJ, Cooke RWI, Foulder-Hughes L. Caudate and Hippocampal Volumes, Intelligence, and Motor Impairment in 7-Year-Old Children Who Were Born Preterm. Pediatric Research 2004; 55(5): (2) Agerholm H. Efterundersøgelse af børn I 9-10 års alderen født i Nordjyllands amt i 1988 og 1989 med en fødselsvægt = 1500 gram. Nyt om Forskning, Danske Fysioterapeuter 1999; 2: (3) American Psychiatric Association. Diagnostic and statistical manual of mental disorders. Fourth ed. Washington, DC: American Psychiatric Association, (4) Andersen B, Bak-Christensen AL, Madsen E. Movement ABC. Danske Fysioterapeuter 1997; 1997(18):8-9. (5) Barkley RA. The ecological validity of laboratory and analogue assessment methods of ADHD symptoms. J Abnorm Child Psychol 1991; 19(2): (6) Barkley RA, DuPaul GJ, McMurray MB. Comprehensive evaluation of attention deficit disorder with and without hyperactivity as defined by research criteria. J Consult Clin Psychol 1990; 58(6): (7) Barnett A, Mercuri E, Rutherford M, Haataja L, Frisone MF, Henderson S et al. Neurological and perceptual-motor outcome at 5-6 years of age in children with neonatal encephalopathy: relationship with neonatal brain MRI. Neuropediatrics 2002; 33(5): (8) Barnett AL, Henderson SE. An Annotated Bibliography of Studies Using the TO- MI/Movement ABC: The Pscychological Corporation, Harcourt Brace & Co., (9) Barnett AL, Kooistra L, Henderson SE. "Clumsiness" as Syndrome and Symptom. Human Movement Science 1998; 17(4-5): (10) Berents E. Anmeldelse af Movement ABC. Danske Fysioterapeuter 1997; 1997(18): (11) Chow SM, Chan L, Chan C, Lau C. Reliability of the experimental version of the Movement ABC. Br J Ther Rehabil 2002; 9(10): (12) Chow SM, Henderson SE. Interrater and test-retest reliability of the Movement Assessment Battery for Chinese preschool children. Am J Occup Ther 2003; 57(5): (13) Chow SM, Henderson SE, Barnett AL. The Movement Assessment Battery for Children: a comparison of 4-year-old to 6-year-old children from Hong Kong and the United States. Am J Occup Ther 2001; 55(1):

20 (14) Christiansen AS. Persisting motor control problems in 11- to 12-year-old boys previously diagnosed with deficits in attention, motor control and perception (DAMP). Dev Med Child Neurol 2000; 42(1):4-7. (15) Chu S. A review of assessments used in paediatric occupational therapy. Br J Ther Rehabil 1997; 4(5): (16) Crawford SG, Wilson BN, Dewey D. Identifying developmental coordination disorder: consistency between tests. Phys Occup Ther Pediatr 2001; 20(2-3): (17) Croce RV, Horvat M, McCarthy E. Reliability and concurrent validity of the movement assessment battery for children. Percept Mot Skills 2001; 93(1): (18) Dal-Frederiksen P. Fumler-tumlere og idræt. Beder: Duo, (19) Einarsson-Backes LM, Stewart KB. Infant neuromotor assessments: a review and preview of selected instruments. Am J Occup Ther 1992; 46(3): (20) Erikson C, Allert C, Carlberg EB, Katz-Salamon M. Stability of longitudinal motor development in very low birthweight infants from 5 months to 5.5 years. Acta Paediatr 2003; 92(2): (21) Geuze RH. Static balance and developmental coordination disorder. Hum Mov Sci 2003; 22(4-5): (22) Gillberg C. Nordisk enighet om MBD-bedömning. Termen otidsenlig och olämplig. Läkartidningen 1991; 88(9): (23) Green D, Baird G, Barnett AL, Henderson L, Huber J, Henderson SE. The severity and nature of motor impairment in Asperger's syndrome: a comparison with specific developmental disorder of motor function. J Child Psychol Psychiatry 2002; 43(5): (24) Hall A, McLeod A, Counsell C, Thomson L, Mutch L. School attainment, cognitive ability and motor function in a total Scottish very-low-birthweight population at eight years: a controlled study. Dev Med Child Neurol 1995; 37(12): (25) Hassander S, Palmaer A. A survey of Swedish physical therapist`s measures for children with "Deficits in attention, motor control and perception" (DAMP) - a questionnair. Nordisk Fysioterapi 1998; 2(1):9-18. (26) Helders PJ, Engelbert RH, Custers JW, Gorter JW, Takken T, van der NJ. Creating and being created: the changing panorama of paediatric rehabilitation. Pediatr Rehabil 2003; 6(1):5-12. (27) Henderson SE, Henderson L. Toward an understanding of developmental coordination disorder: terminological and diagnostic issues. Neural Plast 2003; 10(1-2):1-13. (28) Henderson SE, Sugden D. Movement Assessment Battery for Children Movement ABC. The Psychological Corporation Ltd.,Harcourt Brace Jovanovich Publishers,

21 (29) Henderson SE, Sugden D. Movement assessment battery for children ; Movement ABC. manual. Kbh: Dansk psykologisk forlag, (30) High J, Gough A, nnington D, Wright C. Alternative assessments for sensory integration dysfunction. Br J Occup Ther 2000; 63(1):2-8. (31) Jerlang B. Motorisk usikre børn set i perspektiv af Movement Science. Danske Fysioterapeuter 1997; 1997(18): (32) Johnson A, Townshend P, Yudkin P, Bull D, Wilkinson AR. Functional abilities at age 4 years of children born before 29 weeks of gestation. BMJ 1993; 306(6894): (33) Jongmans M, Henderson S, de Vries L, Dubowitz L. Duration of periventricular densities in preterm infants and neurological outcome at 6 years of age. Arch Dis Child 1993; 69(1 Spec No):9-13. (34) Jongmans M, Mercuri E, de Vries L, Dubowitz L, Henderson SE. Minor neurological signs and perceptual-motor difficulties in prematurely born children. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed 1997; 76(1):F9-14. (35) Junaid K, Harris SR, Fulmer KA, Carswell A. Teacher's use of MABC Cecklist to identify children with motor coordination difficulties. Pediatr Phys Ther 2000; 12(4): (36) Karl TR, Hall S, Ford G, Kelly EA, Brizard CP, Mee RB et al. Arterial switch with fullflow cardiopulmonary bypass and limited circulatory arrest: neurodevelopmental outcome. J Thorac Cardiovasc Surg 2004; 127(1): (37) Leemrijse C, Meijer OG, Vermeer A, Lambregts B, Ader HJ. Detecting individual change in children with mild to moderate motor impairment: the standard error of measurement of the Movement ABC. Clin Rehabil 1999; 13(5): (38) Lier L, Michelsen N. Fumlere og Tumlere. Kbh: Institut for social medicin, Københvans Universitet, (39) MacGregor R, Evans D, Sugden D, Gaussen T, Levene M. Outcome at 5-6 years of prematurely born children who received morphine as neonates. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed 1998; 79(1):F40-F43. (40) Mercuri E, Anker S, Guzzetta A, Barnett A, Haataja L, Rutherford M et al. Neonatal cerebral infarction and visual function at school age. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed 2003; 88(6):F487-F491. (41) Mercuri E, Dubowitz L, Berardinelli A, Pennock J, Jongmans M, Henderson S et al. Minor neurological and perceptuo-motor deficits in children with congenital muscular dystrophy: correlation with brain MRI changes. Neuropediatrics 1995; 26(3): (42) Mercuri E, Faundez JC, Roberts I, Flora S, Bouza H, Cowan F et al. Neurological 'soft' signs may identify children with sickle cell disease who are at risk for stroke. Eur J Pediatr 1995; 154(2):

22 (43) Mercuri E, Jongmans M, Bouza H, Haataja L, Rutherford M, Henderson S et al. Congenital hemiplegia in children at school age: assessment of hand function in the nonhemiplegic hand and correlation with MRI. Neuropediatrics 1999; 30(1):8-13. (44) Miyahara M, Tsujii M, Hanai T, Marian J, Barnett A, Henderson E et al. The Movement Assessment Battery for Children: A preliminary investigation of its usefulness in Japan. Human Movement Science 1998; 17(4-5): (45) Nielsen C, Dyhr E, Winkel A. Movement Assessment Battery for Children og Motorisk Perceptuel Udvikling til undersøgelse af et motorisk usikkert barn. Nyt om Forskning, Danske Fysioterapeuter 2002;(2): (46) Nijhuis-Van Der Sanden RWG, Smits-Engelsman BCM, Eling PATM. Motor performance in girls with Turner syndrome. Developmental Medicine and Child Neurology 2000; 42(10): (47) Ong LC, Chandran V, Zasmani S, Lye MS. Outcome of closed head injury in Malaysian children: neurocognitive and behavioural sequelae. J Paediatr Child Health 1998; 34(4): (48) Ong LC, Boo NY, Chandran V. Predictors of neurodevelopmental outcome of Malaysian very low birthweight children at 4 years of age. J Paediatr Child Health 2001; 37(4): (49) Piek JP, Edwards K. The identification of children with developmental coordination disorder by class and physical education teachers. Br J Educ Psychol 1997; 67 ( Pt 1): (50) Pilmark V. Motorisk usikre børn. Danske Fysioterapeuter 1997; 1997(18):4-6. (51) Pitcher T, Piek JP, Hay D. Fine and gross motor ability in males with ADHD. Dev Med Child Neurol 2003; 45(8): (52) Pless M, Carlsson M. Effects of group motor skill intervention on Developmental Coordination Disorder: A Meta-Analysis. Adapted Phys Ther Quarterly 2000; 2000(17): (53) Pless M, Carlsson M, Sundelin C, Persson K. Effects of group motor skill intervention on five-to-six-year-old children with developmental coordination disorder. Pediatr Phys Ther 2000; 12(4): (54) Pless M, Persson K, Holmback J, Malm E, Soderback E. Inter-rater Reliability (in the Swedish translation) of the Movement ABC Checklist. Nordisk Fysioterapi 1999; 3(2): (55) Quigg J. Effectiveness of group work for children with learning disabillities. Br J Ther Rehabil 2003; 10(1): (56) Reinders-Messelink H, Schoemaker M, Snijders T, Goeken L, van Den BM, Bokkerink J et al. Motor performance of children during treatment for acute lymphoblastic leukemia. Med Pediatr Oncol 1999; 33(6):

23 (57) Rodger S, Ziviani J, Watter P, Ozanne A, Woodyatt G, Springfield E. Motor and functional skills of children with developmental coordination disorder: a pilot investigation of measurement issues. Hum Mov Sci 2003; 22(4-5): (58) Roesblad B, Gard L. The assessment of children with developmental coordination disorders in Sweden: A preliminary investigation of the suitability of the movement ABC. Human Movement Science (59) Rosenbaum P. Screening tests and standardized assessments used to identify and characterize developmental delays. Semin Pediatr Neurol 1998; 5(1): (60) Schoemaker MM, Niemeijer AS, Reynders K, Smits-Engelsman BC. Effectiveness of neuromotor task training for children with developmental coordination disorder: a pilot study. Neural Plast 2003; 10(1-2): (61) Schoemaker MM, Smits-Engelsman BC, Jongmans MJ. Psychometric properties of the movement assessment battery for children-checklist as a screening instrument for children with a developmental co-ordination disorder. Br J Educ Psychol 2003; 73(Pt 3): (62) Schoenmakers MA, Gulmans VA, Gooskens RH, Helders PJ. Spina bifida at the sacral level: more than minor gait disturbances. Clin Rehabil 2004; 18(2): (63) Simons J, Gills K, Bickel E. [Psychomotor development and the physical self-esteem of hearing impaired children] (DUTCH). Nederlands Tijdschrift fur Fysioterapie 112[1], <[12] Edition> ed. <[16] City>.(Ref Type: Abstract) (64) Simons J, Schwarz K. [Psychomotor development of children with psychiatric disorders assessed by Movement-ABC-Checklist and Movement-ABC-Test]. Rehabilitation (Stuttg) 2001; 40(1): (65) Smits-Engelsman BC, Bouwien CM. Dutch Standardization of the Movement Assessment Battery for Children (66) Smits-Engelsman BC, Niemeijer AS, van Galen G. Fine motor deficiencies in children diagnosed as DCD based on poor grapho-motor abilities. Hum Mov Sci 2001; 20(1-2): (67) Smits-Engelsman BCM, Henderson SE, Michels CGJ. The assessment of children with developmental coordination disorders in the Netherlands: The relationship between the Movement Assessment Battery for Children and the Koerperkoordinations Test fuer Kinder. Human Movement Science (68) Smyth MM, Mason UC. Planning and execution of action in children with and without developmental coordination disorder. J Child Psychol Psychiatry 1997; 38(8): (69) Spano M, Mercuri E, Rando T, Panto T, Gagliano A, Henderson S et al. Motor and perceptual-motor competence in children with Down syndrome: variation in performance with age. Eur J Paediatr Neurol 1999; 3(1):

24 (70) Stevens JP, Eames M, Kent A, Halket S, Holt D, Harvey D. Long term outcome of neonatal meningitis. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed 2003; 88(3):F179-F184. (71) Sugden D, Sugden L. The assessment of movement skill problems in 7- and 9-year-old children. Br J Educ Psychol 1991; 61 ( Pt 3): (72) Sugden DA. Incidence and nature of motor problems in kindergarten school children. University of California, Los Angeles, (73) Sugden DA, Chambers ME. Intervention in children with Developmental Coordination Disorder: the role of parents and teachers. Br J Educ Psychol 2003; 73(Pt 4): (74) Tan SK, Parker HE, Larkin D. Concurrent validity of motor tests used to identify children with motor impairment. Adapt Phys Activity Q 2001; 18(2): (75) Trillingsgaard A. Urolig, klodset og svært ved at lære. et MBD-projekt. Kbh: Dansk psykologisk forlag, (76) Visser J, Geuze RH, Kalveboer A. The Relationship between physical growth, the level of activity and the development of motor skills in adolescence: Differences between children with DCD and controls. Hum Mov Sci 1998; 17(4-5): (77) Wiart L, Darrah J. Review of four tests of gross motor development. Dev Med Child Neurol 2001; 43(4): (78) Wright C, Sugden DA. Identification of children with movement problems in Singapore: Usefulness of the Movement ABC checklist. Adapt Phys Activity Q 1994; 11: (79) Wright C, Sugden DA. The Nature of developmental coordination disorder: inter- and intragroup differences. Adapt Phys Activity Q 1996; 13(4): (80) Wright HC, Sugden DA. A two-step procedure for the identification of children with developmental co-ordination disorder in Singapore. Dev Med Child Neurol 1996; 38(12):