Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber"

Transkript

1 Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige klassetrin. Fire af de ti test er i dansk, læsning på fire forskellige klassetrin og to af testene er i matematik. I dette notat vil nogle af måleegenskaber ved de nationale test blive belyst. Det drejer sig om: Testenes validitet Testenes statistiske sikkerhed Testenes reliabilitet Testenes validitet I de nationale test testes alene i færdigheder, som det er muligt at afprøve i en it-baseret og selvrettende test. Hver test tester i tre faglige områder, de såkaldte profilområder. For at få en indikation af om testene samlet set ser ud til at måle det samme som andre tilsvarende test og prøver, kan man se på sammenhængen mellem elevernes testresultat i de nationale test og deres efterfølgende præstation i de relevante dele af folkeskolens prøver i 9. klasse. Elevernes karakter i dansk, læsning i folkeskolens prøve i 9. klasse fra sommeren 2015 sammenholdes med elevernes testresultater i de obligatoriske nationale test i dansk, læsning i 8. klasse fra foråret Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem testresultaterne i de obligatoriske nationale test i 8. klasse dansk, læsning og elevernes karakter i folkeskolens prøve i dansk, læsning året efter i 9. klasse (tabel 1).

2 Side 2 af 12 Tabel 1 Elevernes testresultat i de obligatoriske nationale test i dansk, læsning sammenholdt med karakteren fra folkeskolens prøve i dansk læsning. Andel elever (pct.) Karakter Testresultat I alt Sprog forståelse 8. klasse Afkodning 8. klasse Tekst forståelse 8. klasse Samlet 8. klasse Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende procent af de elever, der opnår en mangelfuld præstation i tekstforståelse, har fået karakteren 4 eller derunder i folkeskolens prøve i dansk læsning året efter, mens 13 procent har fået karakteren procent af de elever, der opnår en jævn præstation i tekstforståelse, har fået karakteren 4 eller 7 i folkeskolens prøve i dansk læsning året efter. 72 procent af de elever, der opnår en fremragende præstation i tekstforståelse, har mindst fået karakteren 10 året efter. 68 procent af de elever, der opnår en ikke tilstrækkelig præstation i den samlede vurdering i dansk læsning i de nationale test, får året efter højst karakteren 2 i folkeskolens prøve i dansk læsning. 84 procent af de elever, der opnår en god præstation i de nationale test, får året efter karakteren 4 eller 7 i folkeskolens prøve i dansk læsning. 56 procent af de elever, der opnår en fremragende præstation i de nationale test, får året efter mindst karakteren 10 i folkeskolens prøve i dansk læsning.

3 Side 3 af 12 Sammenhængen mellem den samlede vurdering i dansk, læsning i 8. klasse i de obligatoriske nationale test og folkeskolens prøve i dansk læsning i 9. klasse ses i figur 1. Gruppen af elever, der opnår en jævn præstation i samlet vurdering i de obligatoriske nationale test i dansk, læsning 8. klasse får i gennemsnit 4,3 ved folkeskolens prøve året efter i dansk læsning. Mens gruppen af elever, der opnår en rigtig god præstation i dansk, læsning 8. klasse i gennemsnit får 7,6 ved folkeskolens prøve året efter. Figur 1 De nationale test i dansk læsning 8. klasse og folkeskolens prøve i 9. klasse Anm.: Gennemsnitskarakter (firkant) samt 25 pct. og 75 pct. percentiler (vandret streg) Elevernes karakter i matematiske færdigheder i folkeskolens prøve i 9. klasse fra sommeren 2015 sammenholdes med elevernes testresultater i de obligatoriske nationale test i matematik i 6. klasse fra foråret Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem testresultaterne i de obligatoriske nationale test i 6. klasse matematik og elevernes karakter i folkeskolens prøve i matematiske færdigheder tre år efter i 9. klasse. Sammenhængen er ikke så stor som for dansk læsning, men i matematik er der også 3 år mellem de obligatoriske nationale test og folkeskolens prøve (tabel 2). 63 procent af de elever, der opnår en jævn præstation i tal og algebra, har fået karakteren 4 eller 7 i folkeskolens prøve i matematiske færdigheder tre år efter, mens 84 procent af de elever, der opnår en fremragende præstation i tal og algebra, har fået karakteren 7 eller derover i folkeskolens prøve i matematik tre år efter.

4 Side 4 af 12 Tabel 2 Elevernes testresultat i de obligatoriske nationale test i matematik sammenholdt med karakteren fra folkeskolens prøve i matematiske færdigheder efter. Andel elever (pct.) Karakter Testresultat I alt Tal og algebra 6. klasse Geometri og måling 6. klasse Matematik i anvendelse 6. klasse Samlet 6. klasse Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende procent af de elever, der opnår en ikke tilstrækkelig præstation i den samlede vurdering i matematik i de nationale test får tre år efter højst karakteren 2 i folkeskolens prøve i færdighedsregning. 58 procent af de elever, der opnår en rigtig god præstation og 75 procent af de elever, der opnår en fremragende præstation i de nationale test, får tre år efter mindst karakteren 10 i folkeskolens prøve i færdighedsregning. Sammenhængen mellem den samlede vurdering i matematik i 6. klasse i de obligatoriske nationale test og folkeskolens prøve i færdighedsregning i 9. klasse ses i figur 2. Gruppen af elever, der opnår en jævn præstation i samlet vurdering i de obligatoriske nationale test i matematik 6. klasse får i gennemsnit 5,6 ved folkeskolens prøve tre år efter i matematiske færdigheder. Mens gruppen af elever, der opnår en rigtig god præstation i samlet vurdering i matematik i 6. klasse i gennemsnit får 8,8 ved folkeskolens prøve i matematiske færdigheder tre år efter.

5 Side 5 af 12 Figur 2 De nationale test i matematik 6. klasse og folkeskolens prøve i 9. klasse Anm.: Gennemsnitskarakter (firkant) samt 25 pct. og 75 pct. percentiler (vandret streg) Statistisk usikkerhed på testresultater fra de obligatoriske test 2016 Den statistiske usikkerhed (SEM) på et testresultat fra de obligatoriske nationale test i 2016 er i gennemsnit på 0,43. Den statistiske usikkerhed på den beregnede elevdygtighed er generelt størst for de dygtigste elever. For hver elevs testresultat kan der beregnes et såkaldt sikkerhedsinterval. I forbindelse med beregning af sikkerhedsintervaller for gennemsnit, fx for en klasses gennemsnit eller en skoles gennemsnit anvendes ofte et 95 procent sikkerhedsinterval. Et 95 procent sikkerhedsinterval er defineret som gennemsnit ± 2*SE. Til angivelse af sikkerhedsinterval for et enkelt individs testresultat anvendes testresultat ± 1*SEM, hvilket svarer til et 67 procent sikkerhedsinterval. Den beregnede elevdygtighed er den mest sandsynlige, men det kan ikke afvises med en vis sandsynlighed, at elevens dygtighed afviger en anelse fra dette. Er en elevs testresultat således beregnet til at være en god præstation på den kriteriebaserede skala 1, da er God det mest sandsynlige. Der er dog en 1 Se appendiks for uddybning af de forskellige skalaer

6 Side 6 af 12 sandsynlighed for, at elevens testresultat reelt ligger lige under ( Jævn ) eller lige over ( Rigtig god ). Tilsvarende med testresultaterne præsenteret på den normbaserede percentilskala. Er en elevs score beregnet til fx 75, da er denne værdi den mest sandsynlige, men der er en sandsynlighed for, at elevens dygtighed er mindre eller større. For hver elevs testresultat fra de obligatoriske nationale test i skoleåret 2015/2016 er der beregnet et sikkerhedsinterval på logit skalaen som testresultat ± 1*SEM. Dette kan efterfølgende omregnes til et sikkerhedsinterval på såvel den kriteriebaserede skala som på percentilskalaen. Testresultatet for 37 procent af de elever, der har opnået en god præstation i de nationale test, ligger med den beregnede statistiske sikkerhed 2 indenfor kategorien God, mens testresultatet for 27 procent af eleverne med den beregnede statistiske sikkerhed ligger indenfor kategorien God eller Jævn, og testresultatet for 33 procent af eleverne ligger indenfor kategorien God eller Rigtig god (tabel 3). 43 procent af de elever, der har opnået en fremragende præstation, ligger med den beregnede statistiske sikkerhed indenfor kategorien Fremragende, mens testresultatet for 57 procent af eleverne ligger indenfor kategorien Fremragende eller Rigtig god. 2 Der er anvendt et sikkerhedsinterval på ± 1*SEM

7 Side 7 af 12 Tabel 3 Sikkerhedsintervallet i forhold til elevernes dygtighed på den kriteriebaserede skala Ikke Kriterie Andel elever tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Ikke tilstrækkelig 62 % X 38 % X 100 % 1) Mangelfuld 34 % X 47 % X 15 % X 3 % X 100 % 1) Jævn 5 % X 32 % X 26 % X 36 % X 100 % 1) God 37 % X 27 % X 33 % X 4 % X 100 % 1) Rigtig god 11 % X 27 % X 54 % X 8 % X 100 % 1) Fremragende 43 % X 57 % X 100 % 1) 1) Enkelte testresultater (<0,02 pct.) er mere usikkert bestemt. Summen kan afvige fra 100 pct. pga. afrunding Samlet gælder, at 28 procent af elevernes testresultater med den beregnede statistiske sikkerhed ligger indenfor det beregnede faglige niveau, mens 34 procent af elevernes testresultater ligger indenfor det beregnede niveau eller niveauet lige under og 29 procent af elevernes testresultater ligger indenfor det beregnede niveau eller niveauet lige over (tabel 4). Således ligger 91 procent af elevernes testresultater med den beregnede statistiske sikkerhed indenfor det beregnede faglige niveau eller i nabo kategorien. De resterende 9 procent af elevernes testresultater har en større usikkerhed, der betyder, at elevens faktiske niveau ikke kan afvises at ligge i både niveauet under og i niveauet over det målte niveau. Størstedelen af disse elever er elever, som vurderes til en jævn præstation.

8 Side 8 af 12 Tabel 4 Den statistiske sikkerhed på elevens testresultat på den kriteriebaserede skala Elevens testresultat ligger med stor sandsynlighed i det beregnede faglige niveau det beregnede faglige niveau eller niveauet lige under det beregnede faglige niveau eller niveauet lige over det beregnede faglige niveau eller niveauet lige over eller lige under 28 pct. 34 pct. 29 pct. 9 pct. Anm: Enkelte testresultater (<0,02 pct.) er mere usikkert bestemt Sikkerhedsintervallet 3 udtrykt på den normbaserede percentilskala er på ± 12 point. Dette svarer til, at en elevs testresultat med stor sandsynlighed ligger i intervallet testresultat ± 12 4 (tabel 5). Det er vigtig at understrege, at elevens beregnede score er den mest sandsynlige værdi, men der er en vis sandsynlighed for, at den reelle score afviger fra denne. Læsning 2. klasse Læsning 4. klasse Læsning 6. klasse Læsning 8. klasse Matematik 3. klasse Matematik 6. klasse Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Tal og algebra Geometri Stat. og sands Tal og algebra Geometri Mat. i anvend ) Statistik og sandsynlighed 2) Matematik i anvendelse Tabel 5 Sikkerhedsintervallet i forhold til elevernes dygtighed på percentilskalaen Elevens dygtighed på percentilskalaen Fag og klassetrin Samlet Der er anvendt et sikkerhedsinterval på ± 1*SEM 4 Der er tale om en lille tilnærmelse, da sikkerhedsintervallerne på percentilskalaen ikke er helt symmetriske. Endvidere er sikkerhedsintervallerne afgrænset til intervallet

9 Side 9 af 12 Den statistiske sikkerhed udtrykt på percentilskalaen afhænger ikke kun af fag, klassetrin og profilområde men også af elevens testresultat. Fx er sikkerhedsintervallet for en elev, der har opnået 35 i tekstforståelse i 4. klasse, lig med ± 12, dvs sikkerhedsintervallet for denne elevs testresultat kunne være [23-47], mens sikkerhedsintervallet for en elev, der har opnået 85 i tekstforståelse i 4. klasse, er lig med ± 9, dvs sikkerhedsintervallet for denne elevs resultat kunne være [76-94]. Længden på sikkerhedsintervallet udtrykt på percentilskalaen er størst i midten af den normbaserede skala fra 30-70, mens længden på sikkerhedsintervallet er mindst for de dygtigste og de mindre dygtige elever (figur 3). Figur 3 Den statistiske sikkerhed på elevens testresultat på percentilskalaen Den statistiske usikkerhed på testresultatet på logit skalaen 5 er størst blandt de dygtigste elever. Men når resultaterne præsenteres på percentilskalaen sløres denne egenskab. Længden på sikkerhedsintervallet udtrykt på percentilskalaen afspejler således ikke udelukkende den statistiske usikkerhed på selve testresultatet men er i højere grad et udtryk for percentilskalaens egenskaber. Testenes reliabilitet Reliabiliteten er et udtryk for, i hvor høj grad en elev opnår det samme testresultat, hvis eleven tager den samme test to gange. Gentagelsen skal ske uden, at eleven kan huske det første testforløb og uden, at eleven har lært af den første test eller lært nyt mellem de to testafviklinger. Dette er vanskel- 5 Se appendiks for uddybning af de forskellige skalaer

10 Side 10 af 12 ligt i pædagogiske test, hvorfor der primært anvendes simuleringer til at belyse graden af reliabiliteten. For hvert profilområde er der simuleret to gentagne elevforløb for elever 6. Hvert testforløb består af 20 opgaver i hvert profilområde. Simuleringerne har den fordel, at de ikke er påvirket af elevernes aktuelle testadfærd. Simuleringer er derfor mere velegnede til at afprøve et test- og prøvesystem som det, der er anvendes i de nationale test. I alle profilområder er der en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem elevdygtigheden bestemt ved to simulerede testforløb. Udtrykt på percentilskalaen er forskellen i den beregnede elevdygtighed mellem de to simuleringer i gennemsnit lig nul med et interkvartilt 7 range på [-8; +8]. Sammenhængen mellem elevernes testresultater i de to gentagelser er udtrykt ved korrelationskoefficienten 8 (tabel 6). Denne korrelation kaldes også i nogle sammenhænge for test-retest-reliability coefficient eller coefficient of stability. Korrelationskoefficienten udtrykker graden af sammenhæng mellem to målinger og ligger mellem 1 og +1. Tabel 6 Korrelationen mellem elevdygtigheden bestemt ved to simulerede testforløb Test Dansk læsning 2. klasse 0,78 0,93 0,91 Dansk læsning 4. klasse 0,82 0,89 0,90 Dansk læsning 6. klasse 0,82 0,86 0,87 Dansk læsning 8. klasse 0,84 0,87 0,88 Matematik 3. klasse 0,90 0,86 0,82 Matematik 6. klasse 0,89 0,86 0,89 Med undtagelse af de nationale test i sprogforståelse (profilområde 1) i dansk læsning 2. klasse ligger alle korrelationerne i intervallet 0,82-0,93 9. Medianen er på 0,87. 6 For hvert profilområde er der simuleret elevers testforløb. Eleverne har fra start en dygtighed angivet på logit skalaen. De elevers dygtighed følger en Normalfordeling med middelværdi og spredning som observeret ved de obligatoriske test. Eleverne er således en repræsentativ afspejling af en faktisk elev population 7 25 pct. og 75 pct. percentiler 8 Korrelationerne er beregnet på baggrund af testresultater på logit skalaen 9 Guideline til vurdering af korrelations koefficienter: 0,0-0,2 =meget svag; 0,2-0,4 =svag; 0,4-0,6 =moderat; 0,6-0,8 =stærk; 0,8-1,0 =meget stærk. (Evans, J.D. 1996: Straightforward statistics for the behavioral sciences)

11 Side 11 af 12 De nationale test er som udgangspunkt udviklet som et redskab til de obligatoriske målinger på bestemte klassetrin. Muligheden for at gennemføre frivillige nationale tests i efterårssemesteret har dog gennem de seneste år været stigende. I alt gennemførte knap elever i efteråret 2015 de frivillige nationale test. Ca af dem gennemførte to på hinanden følgende frivillige tests i samme fag. Når man gennemfører to på hinanden følgende tests med få ugers mellemrum 10 er der mange faktorer, der kan spille ind i forhold til, om man kan sammenligne de to testresultater. Lærerens instruktioner og formålet med de to hurtige testafviklinger, elevens motivation og koncentration samt stabiliteten af lokalt it-udstyr er nogle af de forhold, der kan påvirke et testforløb. Det er derfor ikke usædvanligt, at observerede test-retest korrelationer er lavere end korrelationer baseret på simulerede data. Gentagne test er således vanskellige, at anvende som et direkte mål for reliabiliteten af de pågældende test. Som supplement til de simulerede elevforløb er der dog også set på korrelationen mellem testresultaterne for de elever, der tog den samme test indenfor én uge. Korrelationen mellem elevers testresultater fra to gentagne testforløb er lavere (tabel 7) end korrelationerne beregnet ved simuleringerne. Tabel 7 Korrelationen mellem elevdygtigheden bestemt ved to forsøg i de frivillige test Test Dansk læsning 2. klasse 0,64 0,83 0,79 Dansk læsning 4. klasse 0,73 0,85 0,77 Dansk læsning 6. klasse 0,60 0,81 0,74 Dansk læsning 8. klasse 0,66 0,85 0,72 Matematik 3. klasse 0,75 0,67 0,78 Matematik 6. klasse 0,63 0,65 0,68 Anm.: Testresultater fra de elever der har gennemført den samme test to gange i efteråret 2015 med højst én uges mellemrum 10 I gennemsnit var der 20 dage mellem

12 Side 12 af 12 Appendiks Anvendte skalaer til præsentation af elevens beregnede dygtighed Elevdygtigheden og den tilhørende usikkerhed beregnes i den adaptive algoritme i test- og prøvesystemet på en logit skala, som i princippet går fra minus til plus uendelig, men som i praksis går fra minus 7 til plus 7. I de fleste profilområder er intervallet dog snævrere. Siden skoleåret 2009/2010 har resultaterne fra de nationale test været formidlet på den normbaserede skala (1-100), der er en percentilskala. Percentilskalaen er dannet på baggrund af fordelingen af elevernes testresultater i 2010, hvor en percentilværdi på fx 40 svarer til den elevdygtighed på logit skalaen, hvor 40 procent af testresultaterne i 2010 lå under. En percentilværdi på 90 svarer til den elevdygtighed, hvor 90 procent af eleverne i 2010 scorede under, dvs kun 10 procent af eleverne i 2010 opnåede et bedre testresultat. Logit skalaen har den fordel, at det er en såkaldt ækvidistant skala. Forskellen mellem to værdier har samme betydning overalt på skalaen. Således er fx en forbedring eller en forskel fra -2 til -1 den samme som en forbedring fra 0 til +1. Dette gælder ikke for percentilskalaen. Her vil en forskel eller en forbedring på fx 10 point svarer til en relativ beskeden ændring i elevdygtigheden på logit skalaen, hvis der er tale om en middeldygtig elev (30-70), mens det svarer til en større ændring i elevdygtigheden på logit skalaen, hvis der er tale om en meget dygtig elev (80-100) eller en mindre dygtig elev (1-20). Siden skoleåret 2014/2015 har resultaterne i dansk læsning og matematik desuden været præsenteret på den kriteriebaserede skala. Ved den kriteriebaserede scoring omregnes elevens dygtighed på logit skalaen til en forventet score på et antal udvalgte opgaver. Opgavekommissionerne har fastsat kriterier for, hvilket fagligt niveau en score stemmer overens med. I hvert profilområde er defineret seks faglige niveauer: ikke tilstrækkelig præstation, mangelfuld præstation, jævn præstation, god præstation, rigtig god præstation og fremragende præstation.

De nationale tests måleegenskaber

De nationale tests måleegenskaber De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

De nationale test foråret National præstationsprofil

De nationale test foråret National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

National præstationsprofil dansk, læsning

National præstationsprofil dansk, læsning National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

Notat. Den adaptive algoritme i De Nationale Test. Opbygning af test og testforløb. januar 2015

Notat. Den adaptive algoritme i De Nationale Test. Opbygning af test og testforløb. januar 2015 Notat Vedrørende: Den adaptive algoritme i De Nationale Test Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Den adaptive algoritme i De Nationale

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,

Læs mere

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation 05/09/14 PISA-relatering af de kriteriebaserede nationale test Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 1 formidling af resultater

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 1 formidling af resultater 05/09/14 PISA-relatering af de kriteriebaserede nationale test Delrapport 1 formidling af resultater For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Forside. Vejledning om de nationale test. til kommuner. Januar Titel 1

Forside. Vejledning om de nationale test. til kommuner. Januar Titel 1 Forside Vejledning om de nationale test til kommuner Januar 2017 Titel 1 Indhold Læsevejledning 5 Bag om de nationale test 6 De nationale test er et supplement 6 Fag og klassetrin for obligatoriske test

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Introduktion til Beregneren og arbejde med progression i DNT Vejen kommune, Brørup, 24.-25.marts 2015. Jakob Wandall, NordicMetrics ApS

Introduktion til Beregneren og arbejde med progression i DNT Vejen kommune, Brørup, 24.-25.marts 2015. Jakob Wandall, NordicMetrics ApS Introduktion til Beregneren og arbejde med progression i DNT Vejen kommune, Brørup, 24.-25.marts 2015 Jakob Wandall, NordicMetrics ApS Baggrund Samfundsvidenskab (Cand. Polit) 1984-1994 Forskning, statistik

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Brug testresultaterne. - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik. Titel 1

Brug testresultaterne. - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik. Titel 1 Brug testresultaterne - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik Titel 1 Brug testresultaterne - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater Matematik

Læs mere

Forside. Vejledning om de nationale test. til skoleledere. Januar Titel 1

Forside. Vejledning om de nationale test. til skoleledere. Januar Titel 1 Forside Vejledning om de nationale test til skoleledere Januar 2017 Titel 1 Indhold Læsevejledning 5 Bag om de nationale test 6 Formålet med de nationale test 6 Disse områder tester de nationale test 6

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Introduktion Denne vejledning skal ses som et tillæg til i Vejledningen til Beregneren i standardudgaven.

Læs mere

Vejledning for anvendelse af Beregneren til Matematik. Måling af progression i de nationale til i matematik

Vejledning for anvendelse af Beregneren til Matematik. Måling af progression i de nationale til i matematik Vejledning for anvendelse af Beregneren til Matematik Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledningen indeholder 3 dele: 1. En indledning, som overordnet beskriver baggrunden for projektet Øget pædagogisk

Læs mere

Forside. Vejledning om de nationale test. til lærere i alle fag. Januar Titel 1

Forside. Vejledning om de nationale test. til lærere i alle fag. Januar Titel 1 Forside Vejledning om de nationale test til lærere i alle fag Januar 2017 Titel 1 Indhold Forord og læsevejledning 5 Praktisk guide til at afvikle testene 6 Før testen 6 Tænk testene med i årsplanlægningen

Læs mere

Folkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater

Folkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater Folkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater Med særligt fokus på matematik Matematikvejlederkonference Rasmus Vanggaard Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Odense Congress

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Indledning Teststatus Testresultater Årsresultater version 1 (januar 2015) Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Introduktion til kompetenceudvikling: Beregneren og Lærings- progression i DNT Aalborg, Gigantium, 4.-5.marts 2015

Introduktion til kompetenceudvikling: Beregneren og Lærings- progression i DNT Aalborg, Gigantium, 4.-5.marts 2015 Introduktion til kompetenceudvikling: Beregneren og Lærings- progression i DNT Aalborg, Gigantium, 4.-5.marts 2015 Jakob Wandall & Søren Munkedal, NordicMetrics ApS Vores baggrund Samfundsvidenskab Arbejdet

Læs mere

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009 DTU Informatik 02402 Introduktion til Statistik 200-2-0 LFF/lff Løsning til eksaminen d. 4. december 2009 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition,

Læs mere

Nyt fra ministeriet. Krogerup Højskole 19-10-15

Nyt fra ministeriet. Krogerup Højskole 19-10-15 Nyt fra ministeriet Krogerup Højskole 19-10-15 Hvem er han?? Martin Villumsen Kongevejens Skole Fagkonsulent i LTK Læringskonsulent i UVM Beskikket censor skriftlig og mundtlig PD som matematikvejleder

Læs mere

Vejledning til nye resultatvisninger i de nationale test

Vejledning til nye resultatvisninger i de nationale test Vejledning til nye resultatvisninger i de nationale test til lærere i alle fag August 2017 Forord Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har i august 2017 indført nye, forbedrede visninger af elevernes

Læs mere

Et to-delt fokus. Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen?

Et to-delt fokus. Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen? Nyt fra ministeriet Et to-delt fokus Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen? Læringskonsulenterne 80 konsulenter fordelt over landet (2 i matematik

Læs mere

Test og prøvesystemet De nationale test

Test og prøvesystemet De nationale test Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Version 1 (marts 2016) Styrelsen for It og Læring, 14.03.2016 Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for DNT Kommunevejledning

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Notat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Børn og Skoleudvalget 1. Indledning

Notat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af:   Forvaltning: Dato: Sendes til: Børn og Skoleudvalget 1. Indledning Notat Vedrørende: Supplerende notat til kvalitetsrapporten 2014 Oversigt over resultaterne af de nationale tests for Randers kommune og fraværstal Sagsnavn: Kvalitetsrapport 2014 Sagsnummer: 17.01.10-P05-2-15

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen

Læs mere

- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling

- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledning indeholder 3 dele: 1. En indledning, som overordnet

Læs mere

Kick-off på Måling af elevernes faglige progression. Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics

Kick-off på Måling af elevernes faglige progression. Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics Kick-off på Måling af elevernes faglige progression Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics Baggrund Samfundsvidenskab Arbejde med forskning, statistik og analyse UvM og konsulentvirksomhed

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Introduktion 1 Formelt Lærere: Esben Budtz-Jørgensen Jørgen Holm Petersen Øvelseslærere: Berivan+Kathrine, Amalie+Annabell Databehandling: SPSS

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

December 2013. Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen

December 2013. Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 71 Offentligt December 2013 Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen 1. Indledning Folketinget vedtog i marts 2006 indførelsen

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,

Læs mere

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Indledning I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er det beskrevet, at der skal udvikles en række indikatorer for

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14

5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14 Module 5: Exercises 5.1 ph i blod.......................... 1 5.2 Medikamenters effektivitet............... 2 5.3 Reaktionstid........................ 3 5.4 Alkohol i blodet...................... 3 5.5

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Forslag fra arbejdsgruppe 7:

Forslag fra arbejdsgruppe 7: Forslag fra arbejdsgruppe 7: - En målstyret skole Marts 2015 Billeder: Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Der er 3 nationale

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,

Læs mere

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 Der er en relativt lille bevægelse mellem elevernes karaktergennemsnit på landets skoler. Skoler, hvor eleverne har opnået høje karakterer i 2000, har typisk

Læs mere

Forcensur ved folkeskolens 9. Klasses afgangsprøver 2015

Forcensur ved folkeskolens 9. Klasses afgangsprøver 2015 8. april 2016 Forcensur ved folkeskolens 9. Klasses afgangsprøver 2015 Udarbejdet af DAMVAD Analytics i samarbejde med Svend Kreiner for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Ministeriet for Børn, Undervisning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test April 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udviklingen af de nationale test (beretning

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Test, prøver og evaluering i grundskolen - MONA-konference. 27/ : Evaluering af kundskaber og færdigheder i matematik og naturfagene

Test, prøver og evaluering i grundskolen - MONA-konference. 27/ : Evaluering af kundskaber og færdigheder i matematik og naturfagene Test, prøver og evaluering i grundskolen - MONA-konference. 27/10 2010: Evaluering af kundskaber og færdigheder i matematik og naturfagene Ved Jakob Wandall Hvad lægger vi i begreberne? Evaluering af kompetencer

Læs mere

DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde

DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde Indhold 3 Om denne publikation 4 Om de nationale test 5 Det tester de nationale test 5 Sådan kommer du i gang 6 Adgang

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

I skoleåret 2016/2017 gennemføres de nationale test i fire perioder:

I skoleåret 2016/2017 gennemføres de nationale test i fire perioder: Nationale test i skoleåret 2016/2017 Som et led i indsatsen for at opnå resultatmålene, er det i Horsens kommune besluttet, at de frivillige nationale test i læsning og matematik bliver obligatoriske at

Læs mere

Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo

Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen og Monte

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

ÅRSPLAN MATEMATIK 2. KLASSE 2016/17 I

ÅRSPLAN MATEMATIK 2. KLASSE 2016/17 I ÅRSPLAN MATEMATIK 2. KLASSE 2016/17 I de enkelte undervisningsforløb indgår der mål fra både de matematiske kompetencer og fra de 3 stofområder: Matematiske kompetencer Eleven kan handle hensigtsmæssigt

Læs mere

PILOTAFPRØVNING AF KRITERIEBASEREDE TILBAGEMELDINGER ERFARINGSOPSAMLING

PILOTAFPRØVNING AF KRITERIEBASEREDE TILBAGEMELDINGER ERFARINGSOPSAMLING Til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato September 2014 PILOTAFPRØVNING AF KRITERIEBASEREDE TILBAGEMELDINGER ERFARINGSOPSAMLING PILOTAFPRØVNING AF KRITERIEBASEREDE TILBAGEMELDINGER

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt.

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt. Sammenhængsanalyser Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt. rygevaner som 45 årig * helbred som 51 årig Crosstabulation rygevaner

Læs mere

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 19, 2016 1/26 Kursusindhold: Sandsynlighedsregning og lagerstyring

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Nationale test et eksperiment til mere end 50 millioner

Nationale test et eksperiment til mere end 50 millioner 69 Nationale test et eksperiment til mere end 50 millioner Sebastian Horst, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Abstract De nationale test i folkeskolen er nu snart klar til brug.

Læs mere

Lokal rapport Starup Skole - Forældre til elever i klasse Side 1 ud af 16 sider

Lokal rapport Starup Skole - Forældre til elever i klasse Side 1 ud af 16 sider Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination af

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller

Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 Indledning 2 Sandsynlighed i binomialfordelingen 3 Normalfordelingen 4 Modelkontrol

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling. for skoleåret 2015/2016. Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling. for skoleåret 2015/2016. Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret / Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret / Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Foto: Ministeriet for

Læs mere

elever sig bedre i de Nationale test

elever sig bedre i de Nationale test SÅDAN klarer dine elever sig bedre i de Nationale test Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne De nationale test i dansk, læsning tester elevens færdigheder

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Statistik. Introduktion Deskriptiv statistik Sandsynslighedregning

Statistik. Introduktion Deskriptiv statistik Sandsynslighedregning Statistik Introduktion Deskriptiv statistik Sandsynslighedregning Introduktion Kasper K. Berthelsen, Institut f. Mat. Fag 8 Kursusgange Individuel mundtlig eksamen (7-skala) Udgangspunkt i opgaver Software:

Læs mere

Notat. Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen

Notat. Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen Notat 22. august 2016 Sagsbeh.:LHJ J.nr.: 00.22.04-A30-7-14 Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen Børne- og Ungestaben På baggrund af drøftelserne i Mønsterbryderudvalget

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere