Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø?

Transkript

1 Oplæg om psykisk arbejdsmiljø på STS SCKK 15. marts 2004 Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø? Beskrivelse af konflikten august Forløbet indtil. er " Leder af ny " Fyringer på af aktivitetsnedgang Fra ledende lærer til uddannelsesleder «Chefgruppen reduceret. " Reform 2000 Centrale forhandlinger blev til lokale " Konflikt: arbejdsnedlæggelse Dagligdagen: " Anstrengt kommunikation m Arbejde efter reglerne " Vi gør kun det sikre Vi gør det mindst mulige for at få dagligdagen til at fungere " Gensidige mytedannelser / fjendebilleder om hinanden (isolationskultur) " Troværdighedsproblemer (er der en skjult dagsorden?) Vi skulle finde en fælles spilleplade igen Derfor ansøgningen til SCKK til udvikling- og omstillingsfonden.

2 Nedsættelse af arbejdsgruppe (vigtigt signal fra ledelsen): bestående af en chef, lærernes tillidsmand, en lærer og en uddannelsesleder fra de tre mest berørte afdelinger og Ruth som tovholder og den som skulle lave den endelige ansøgning. " i for at " betingelser for, at psykiske arbejdsmiljø blev «Afdække problemernes omfang " Hvilke tegn signalerede, at der ikke var tillid og åbenhed " Hvordan har vi hver især bidraget til det dårlige psykiske arbejdsmiljø " Tage udgangspunkt i fakta " Hvad er der sket, og hvordan er situationen lige nu " Man har ret til at have sine følelser, og til at give udtryk for dem, men man har et medansvar for at få frigjort de negative følelser til konstruktiv energi. " Hvordan kan processen forankres i dagligdagen " Projektbeskrivelsen skal passe til skolens hverdag. * Mener man noget med at gå ind i dette projekt? " Hvordan hjælper man hinanden med at komme videre. " Commitment til projektet. H Det vil sige, at alle er forpligtet til at sige noget i den rette sammenhæng - og ikke tale udenom. Hver afdeling må derfor definere sin måde at arbejde med dette projekt. Hver afdeling - sin kultur. " Skal der være frivillighed i deltagelsen? m Hvad skal der konkret undervises i, hvordan sikrer man, at det får en konkret anvendelighed i dagligdagen? Der skal skabes grobund for ændrede vaner - helt ind under huden. " Der må ikke være en skjult dagsorden.

3 Levnedsmiddelafdelingen i Pædagogisk dag med grandforløbsgruppen Plan Referat Hårdt arbejde Hvordan blev dagligdagen, når vi skulle efterleve aftalerne? Planlægning af pædagogisk weekend, arbejdsgruppe Afvikling, aftaler

4 Psykisk arbejdsmiljø på LM Svendborg tekniske Skole. Fredag den 9. november 2001 var grandforløbsgruppen samlet, Michael Andersen, som er konsulent, deltog også. Målet var at fået taget hul på arbejdet med psykisk arbejdsmiljø. Vi skulle fokusere på 1) hvad der er hæmmende i de indbyrdes relationer, 2) egne behov som lærer / uddannelsesleder og 3) lave en fælles aftale for den nærmeste periode. Følgende er, hvad Michael skrev på tavlen: Blokeringer: Denne dag værre. Har man lov at ytre sig frit? Manglende tillid. Bange for at blive fyret. Forskellige menneskesyn -> udmønter sig i kommunikationen. Konstant mangel på tid -> manglende "samarbejdstid" og manglende fornyelse. Svært at tage kritik positivt. Manglende opbakning - forståelse - kendskab. Manglende beslutninger ved møder. Hurtige lappeløsninger "overfladiske" Manglende åbenhed. Manglende entydige mål. Lærergruppen har sig fast på, at ledelsen er dårlig. Uvilje mod forandringer. Manglende accept af forskellige roller. 4

5 Behov: Glæde over at gå på arbejde. Med- og modspil. Faglig udvikling. Kvalitet i arbejdet. Ærlighed - åbenhed. Rimeligt arbejdspres. / og Arbejde dét, jeg er bedst til. Feedback generelt. Have det godt socialt - tale sammen. At blive brugt - ikke misbrugt. Humor - uhøjtidelighed. Formidling af viden. Klare mål. Personlig strategi for udvikling. Kendte forventninger. Ret til at begå fejl. Bedre eller mere hensigtsmæssig skemalægning Synlig chef. Få plads til at være den gode leder. Vilje til forandring. MUS-samtaler. Mødes 10 minutter før om morgenen. Åben kommunikation. Deltagerforpligtigelse. Aftaler: Dagligt møde for alle 9:50-10:00. Feedback til alle for at forbedre samarbejdet. Aftale kommunikations-etik f.eks. på et møde (spilleregler for kommunikationen) MUS-samtaler

6 Var det anstrengelserne værd? Fandt vi en fælles spilleplade? Ny udmøntning af arbejdstidsaftalen Arbejdsform, resultat og konsekvens Kompetenceudvikling om LM af arbejdsopgaver til Ny struktur på grundforløbet. Helt ind til benet i undervisningen Mellemledere Undervejs i forløbet Fusion 1. januar 2004

7 Hvad lærte vi så? " Ændring af vaner. " Små ændringer " Medejerskab «tid en i «konsulent. " Det kræver mod at gå ind i processen. Lav aftaler - efterlev dem i respekt for fællesskabet.» Vær åben, vær ærlig. Fortæl de andre om dine behov, dine forventninger, hvad der blokerer, hvordan du tænker. Spørg, hvordan de tænker. «Vær positiv - hold et positivt og konstruktivt FOKUS. m En turbulent verden med mange ændringer og reformer. Tag små skridt. Lav små sikre sejre. " Stop ondsindet sladder om hinanden. «Vær et forbillede. Afslut processen. Man kan ikke trække noget ned over hovedet på folk. " Gør noget ved det. " Ledelsen skal være med. " Hav tillid til processen «Giv feedback

8 Skifteretten ærdier: > > Arbejdsglæde > Fælles mål > Positivitet overfor nytænkning og udvikling Spilleregler: > Tale med hinanden - ikke til - og om > Kollegial loyalitet Evt. konflikter håndteres af de involverede parter hurtigst muligt i enrum

9 STS - LM Psykisk arbejdsmiljø 1. er / i / af de på arbejdspladsen? 2. Beskriv dine egne behov som lærer ved LM - STS. I forhold til: a Det faglige Q Relationerne til a) kolleger b) uddannelseslederen c) uddannelseschefen. VIGTIGT! Ved beskrivelse af behov, er den følelsesmæssige del også indbefattet.

10 Støttespørgsmål til dialogsamtaler: a I hvilke situationer er du mest tilfreds / glad på arbejdet? a er du af a Hvad ser du som afdelingens / teamets problemer, og på hvilken bidrager du til, at disse problemer optræder på afdelingen eller i teamet? a Hvis du kunne bestemme, hvad ville du så ændre ved din rolle? a vil til at for afdelingen? 10