Energistatistik

Transkript

1 Energistatistik 218

2 Energistatistik 218 Organisation Drivkraft Danmark Landemærket 1, 5. sal 1119 København K Telefon: Mail: info@drivkraftdanmark.dk Website: drivkraftdanmark.dk Sekretariat Direktør: Jacob Stahl Otte Teknik- og miljøchef: Michael Mücke Jensen Chef for analyse og politik: Jeppe Røn Hartmann Kommunikationsansvarlig: Anette Lykke Rasmussen LPG-konsulent: Anne Sig Kvistgaard Projektchef, Miljøpuljen: Morten Christensen Konsulent, Energisparepuljen: Jørgen K. Nielsen Arbejdsgiverchef: Anne Louise Wulff Chefjurist: Jeanette Werner Juridisk konsulent: Anne-Dorte Dunk Administrationschef: Susanne Olsen Chefsekretær: Gitte Pleidrup Bestyrelse Formand: Michael Norden, adm. direktør, Uno-X automat A/S Næstformand: Jørgen Wisborg, adm. direktør, OK a.m.b.a. Magnus Kamryd, adm. direktør, Q8 Danmark A/S Peter Rasmussen, Salgsdirektør, Circle K Danmark A/S Per Offersen, adm. direktør, Kosan Gas A/S Christian Heise, adm. direktør, DCC Energi A/S Louise Dalgaard, T&S Manager, A/S Dansk Shell Jofrid Klokkehaug, adm. direktør, Statoil Refining Denmark ISSN, print: ISSN, web: Design: e-types Typografi: Academy Sans og Berlingske Serif

3 5 Indholdsfortegnelse Indhold 1 Danmarks energiforbrug 5 Bidrag til samfundsøkonomien Bruttoenergiforbrug... 8 Energiforbrug fordelt på sektorer... 9 Olieforbrug... 1 Biobrændstoffer Udvikling i brændstofforbruget Benzin fordelt på oktantal Vedvarende energi i transport Forbrug af fyringsolie Oliefyr i Danmark Oliefyr fordelt på kommuner Forbrug af LPG Danske raffinaderier og dansk energiproduktion Betalingsbalancen Bil- og brændstofafgifter Prisudvikling Benzin og bioethanol Diesel og biodiesel Råoliepris Råolieprisen i danske kroner Råolieprisen historiske begivenheder... 5 Råolie- og gaspris Benzin- og dieselprisens sammensætning Benzin og diesel listepris Benzinpris og indkomst Produktion Produktion og forbrug af råolie Produktion og forbrug af olieprodukter Import og eksport af olieprodukter Globalt forbrug af energi 7 Miljø og klima Danmarks samlede udledning af CO CO2-udledning fra transportsektoren... 6 Luftforurening i København Partikelforurening i Danmark Regioner Energiarter Sektorer Transport Global produktion og reserver Globale oliereserver Global olieproduktion Globale naturgasreserver Global naturgasproduktion... 4 Reserver i forhold til produktion Brancheforhold Markedsandele Fordeling af tankstationer Bemandede og ubemandede tankstationer Tankstationer i forhold til størrelse Antal tankstationer... 7 Butiksomsætning Stationer med alternative drivmidler Tankstationer i Europa Bilvask Antal medarbejdere... 78

4 6 Energistatistik 218 Forord 7 Danmarks energiforbrug Der, hvor mennesker er i bevægelse Sektion 1 Danmarks energiforbrug Velkommen til 218-udgaven af Energistatistikken med alt på vejen fra raffinering til forbruger. Denne gang i design, som matcher vores nye logo og navn. Som det ses i statistikken, er energien i forandring. Det betyder, at vores branche også er i forandring. Energi- og olieforum skifter navn til Drivkraft Danmark for at understøtte denne omstilling. Som leverandører af mere end 4 procent af Danmarks samlede energiforbrug, 99 procent af vejtransportens energiforbrug og 9 procent af den vedvarende energi i transporten har vi som branche et særligt ansvar. Vi skal holde hjulene i gang og samtidig sikre, at den grønne omstilling for alvor flytter ud på vejene. Vores branche er dér, hvor mennesker er i bevægelse. Derfor ved vi, at det er først, når teknologierne passer til menneskers behov og økonomi, at den grønne omstilling for alvor tager fart. Den omstilling er Drivkraft Danmark en vigtig del af. Vores medlemmer har altid leveret sikker og stabil energi til forbrugerne og været omstillingsparate i et marked under konstant forandring. Sådan vil det også være fremover. Vores medlemmer har i mange år afprøvet forskellige nye energiformer på stationerne. Det betyder, at der i dag udbydes en række alternative drivmidler som biobrændstoffer, el, biogas, methanol og brint på stationerne. Vi går fra benzinstationer mod energistationer. Der er ingen tvivl om, at alle muligheder skal i spil, når vi omstiller transporten. Som det ses af statistikken, er CO2- udledningen fra transporten faldet i forhold til 27 på trods af, at trafikken stiger år for år. Det skyldes mere energieffektive biler og iblanding af bæredygtige biobrændstoffer. Branchen har siden 21 blandet biobrændstoffer i al benzin og diesel. Det har indtil nu sparet klimaet for over 5,5 mio. ton CO2. Det betyder, at vores branche står for stort set alt den vedvarende energi i transporten. Branchen har i praksis vist, at det kan lade sig gøre at reducere CO2- udledningerne fra transporten markant. Der er den vej vi skal videre ad både med flere avancerede biobrændstoffer og adgang til andre energiformer for bilisterne. Stationerne er omdrejningspunktet for energi til transporten i Danmark. Deres rolle er at levere produkter og services, som efterspørges af mennesker i bevægelse. Nu og fremover. På vegne af Drivkraft Danmark vil jeg ønske jer rigtig god fornøjelse med Energistatistik 218. Jacob Stahl Otte Direktør Bruttoenergiforbrug... 8 Energiforbrug fordelt på sektorer... 9 Olieforbrug... 1 Biobrændstoffer Udvikling i brændstofforbruget Benzin fordelt på oktantal Vedvarende energi i transport Forbrug af fyringsolie Oliefyr i Danmark Oliefyr fordelt på kommuner Forbrug af LPG... 2

5 8 Energistatistik 218 Danmarks energiforbrug 9 Danmarks energiforbrug Bruttoenergiforbrug Energiforbrug fordelt på sektorer Danmarks bruttoenergiforbrug har siden 1972 været næsten konstant. Efter den økonomiske krise i 28 faldt det samlede energiforbrug dog, så det i 214 lå næsten ti procent under forbruget i 27. I takt med at økonomien er genoprettet, og der igen er kommet vækst i økonomien, er energiforbruget begyndt at stige igen. Øget fokus på energibesparelser og effektiviseringer har medvirket til faldet siden 27, men har ikke kunnet opveje de seneste års stigning som følge af den økonomiske vækst. Den væsentligste del af væksten i energiforbruget er dækket af vedvarende energi. Det viste energiforbrug er det faktiske forbrug af energi i Danmark. Det vil sige, at der ikke tages højde for variationer i vejret og import/eksport af elektricitet. Til sammenligning er det endelige energiforbrug vist med den optrukne linje. I det endelige energiforbrug indgår ikke det energitab, der sker ved produktion og distribution af for eksempel el og fjernvarme, ligesom der fratrækkes den energimængde, der går til eventuel eksport af elektricitet. Oliens andel af bruttoenergiforbruget falder fortsat. Fra at udgøre mere end 9 procent af det samlede energiforbrug i starten af 197 erne udgør olien i 216 mindre end 4 procent. Skiftet tog sin start efter oliekriserne i 197 erne, hvor olie i første omgang blev erstattet med kul i elproduktionen. Op gennem 198 erne blev naturgasnettet etableret og løbende udbygget, og mange ejendomme overgik fra olieopvarmning til opvarmning med naturgas. I de seneste årtier er det ikke mindst udbygningen med vedvarende energi, der har ændret på fordelingen af de enkelte energiformer. I hele perioden har olie været den dominerende energiform i transportsektoren. Det endelige energiforbrug har gennem hele perioden svinget mellem 7 og 8 procent af bruttoenergiforbruget. Variationen i forhold til bruttoenergiforbruget dækker blandt andet over import/eksport af elektricitet til og fra Norge, Sverige og Tyskland. Kilde: Energistyrelsen og Drivkraft Danmark Olie udgør mindre end 4% af bruttoenergiforbruget Danmarks bruttoenergiforbrug, PJ figur 1.1 Danmarks energiforbrug fordelt på sektorer, PJ figur , TJ , TJ 1% 8% 21% 34% 38% % 18% 14% 13% 13% 1. Transport Industri Service Husholdninger Landbrug m.m Olie Naturgas Kul og koks Affald, ikke bionedbrydeligt Vedvarende energi Endeligt energiforbrug i alt 216 Danmarks samlede energiforbrug har siden 1972 været næsten konstant. Over perioden har forbruget dog flyttet sig fra specielt husholdninger og industri til transport. Skiftet afspejler den stigende velstand og dermed den øgede mobilitet. Reduktionen i husholdningernes energiforbrug skyldes specielt øget fokus på energibesparelser og bedre isolering af bygninger. Efter flere års fald har det samlede energiforbrug været stigende de seneste år. Det skyldes primært, at husholdningernes energiforbrug efter mange års fald er begyndt at stige igen. Siden 1972 er transportens andel af det samlede energiforbrug steget med mere end 5 procent, men i samme periode er det antal kilometer, vi kører, vokset endnu mere. Kilde: Energistyrelsen og Drivkraft Danmark

6 1 Energistatistik 218 Danmarks energiforbrug 11 Danmarks energiforbrug Olieforbrug Olieforbrug fordelt på sektorer figur , TJ 1989, TJ 216, TJ Danmarks olieforbrug, PJ figur % 1% 28% 2% 35% % 7% 47% 15% 24% % 1% 7% 4% 8% 3 2 Transport Husholdning Industri Service Landbrug m.m. 1 Danmarks olieforbrug, m3 figur Indenlandsk forbrug Flydende gas (LPG) Transport Husholdning Industri Service Landbrug m.m. Autobenzin heraf: blyfri 92 oktan blyfri 95 oktan Siden 1972 er Danmarks olieforbrug næsten halveret. I perioden fra 199 og frem til midten af 2 erne var olieforbruget nogenlunde konstant. Siden 28 er olieforbruget faldet med mere end 15 procent. Det er især til opvarmning i husholdningerne, landbruget, serviceerhvervene og industrien, at olieforbruget er reduceret og erstattet med fjernvarme og naturgas. I de seneste år er det samlede olieforbrug igen begyndt at stige. Stigningen skyldes primært et øget forbrug af diesel til transport og andre anvendelser af olie i erhvervslivet. Olieforbruget til opvarmning falder dog stadig. Det skyldes fortsat fokus på energibesparelser og en målrettet indsats for at udskifte ældre ineffektive oliefyr med nye moderne og energieffektive oliefyr, eldrevne varmepumper og pillefyr. En foreløbig opgørelse for 217 viser, at det samlede olieforbrug fortsætter med at stige primært som følge af et stigende forbrug af diesel til transport. Transportens andel af olieforbruget er i perioden steget fra cirka 27 procent i 1972 til i dag at udgøre mere end 8 procent. I faktiske tal er olieforbruget til transport steget med næsten 5 procent siden Siden 27 er forbruget af olie til transport dog faldet med næsten ti procent, på trods af at transporten i samme periode er steget med mere end ti procent. Kilde: Energistyrelsen og Drivkraft Danmark Petroleum Gas/dieselolie heraf: fyringsolie diesel anden dieselolie anden gasolie Fuelolie Smøreolie Bioethanol* Biodiesel* I alt indenlandsk forbrug Flybrændstoffer*** Benzin Jetbrændstof I alt flybrændstoffer International bunkerolie Gas/dieselolie Fuelolie I alt bunker I alt forbrug Note: Forbruget i 217 er baseret på en foreløbig opgørelse. Forbrug i raffinaderier, på Grønland og Færøerne er ikke medregnet. * Indgår som en del af benzin (bioethanol) og diesel (biodiesel). Forbrug er omtrentligt. ** Inklusiv Forsvarets forbrug.

7 12 Energistatistik 218 Danmarks energiforbrug 13 Danmarks energiforbrug Biobrændstoffer Udvikling i brændstofforbruget I 217 blev der anvendt mere end 3. m³ biobrændstoffer fordelt på næsten 22. m³ biodiesel og mere end 85. m³ bioethanol. Biodiesel blandes i al diesel til vejtransport og bioethanol i al benzin. Fire råvaregrupper udgør den væsentligste kilde til produktionen af biobrændstofferne. Det er rapsolie, korn, sukker og animalsk fedt. Rapsolie er den væsentligste råvare med mere end 6 procent. Herefter kommer korn og sukker, der samlet næsten udgør 3 procent. Fra 216 til 217 er brugen af palmeolie stort set ophørt. Fra at udgøre mere end 3 procent i 214 udgør palmeolie i 217 mindre end fem procent. Mere end 6 procent af råvarerne kommer fra Danmark og det øvrige Europa. Næsten 3 procent af råvarerne (rapsolie og animalsk fedt) er produceret i Danmark. Som følge af at palmeolie stort set er udfaset, er Asiens andel faldet tilsvarende. Rapsolien til erstatning for palmeolien kommer i stort omfang fra USA og Australien, hvilket forklarer den store stigning i råvare fra Resten af verden. Kilde: Drivkraft Danmark Brændstofforbrug, m3 figur Biobrændstoffer oprindelse, % figur Danmark EU ekskl. DK Europa ekskl. EU Asien Øvrige verden Biobrændstoffer råvare, % figur Korn Animalsk fedt m.m. Palmeolie Rapsolie Affald fra palmeolieproduktion Sukker Benzin Diesel Total Benzinforbruget lå i 217 på niveau med 216. Det ser derfor ud til, at forbruget af benzin har stabiliseret sig omkring 1,8 millioner m³. Stabiliseringen skyldes ikke mindst, at der i de seneste par år indregistreres en stigende andel af benzinbiler i kombination med, at trafikken på vejene fortsat stiger. Selv om den enkelte benzinbil er mere effektiv end den bil, den erstatter, opvejes dette af, at der indregistreres flere biler, og at vi samlet set kører flere kilometer. Det ændrer dog ikke på, at benzinforbruget er faldet med mere end 3 procent siden 2. I samme periode er forbruget af diesel steget med næsten 5 procent. De seneste års stigning i forbruget af diesel fortsætter i takt med den økonomiske vækst og stigende aktivitet i samfundet. Forbruget af benzin og diesel toppede i 27 på mere end 5,5 millioner m³, men efter et lavpunkt i 213, hvor forbruget kom ned tæt på 4,8 millioner m³, er det samlede forbrug nu igen oppe over 5 millioner m³. Forbruget i 217 er baseret på en foreløbig opgørelse. Forbruget af benzin er 1,8 millioner m3 Kilde: Energistyrelsen og Drivkraft Danmark

8 14 Energistatistik 218 Danmarks energiforbrug 15 Danmarks energiforbrug Benzin fordelt på oktantal Vedvarende energi i transport Benzinforbruget har de seneste år ligget nogenlunde stabilt på omkring 1,8 millioner m³. 95 oktan benzin udgør mere end 9 procent af det samlede benzinsalg. Indtil for få år siden udgjorde 92 oktan mere end 2 procent af benzinforbruget. I starten af 2 erne blev 98 oktan udfaset for at fjerne risikoen for forurening af grundvandet med MTBE. Ét selskab markedsfører dog en højoktan benzin på 99 oktan i Danmark, som produceres uden brug af MTBE. Af konkurrencemæssige årsager oplyses forbruget af dette produkt ikke særskilt, men indgår i forbruget af 95 oktan benzin. Siden år 2 er forbruget af benzin faldet med mere end 2 procent, primært som følge af mere effektive benzinbiler, og fordi en større andel af personbilerne kører på diesel. Kilde: Drivkraft Danmark 95 oktan udgør ca. 9% af det samlede benzinsalg Frem til 21 udgjorde vedvarende energi kun en forsvindende andel af energiforbruget til vej- og jernbanetransport. Med Biobrændstofloven blev der i 21 indført et krav om, at olieselskaberne skulle iblande biobrændstoffer svarende til 5,75 procent (energi) i al benzin og diesel. Det har betydet, at vedvarende energi over få år gik fra at udgøre få promille til i dag at udgøre mere end seks procent af det samlede energiforbrug til vej- og jernbanetransport. Bioethanol i benzin og biodiesel i diesel udgør mere end 9 procent af den samlede andel af vedvarende energi til transport. Mængden af elektricitet skyldes stort set forbrug i tog. I takt med elektrificeringen af jernbanedriften og at el-biler og andre teknologier som for eksempel brint og biogas får et kommercielt gennembrud, vil vi se en stigende andel VE-el i transporten. Sammen med en stigende iblanding af biobrændstoffer i benzin og diesel i de kommende år, vil den samlede mængde af vedvarende energi i transporten stige. En foreløbig opgørelse for 217 viser, at forbruget af vedvarende energi til vej- og jernbanetransport ligger på niveau med 216, og at biobrændstoffer fortsat udgør omkring 9 procent af den samlede mængde. Kilde: Energistyrelsen og Drivkraft Danmark Bio brænd stoffer udgør mere end 9% af den samlede andel af VE til transport Benzin fordelt på oktantal, m3 figur 1.9 Vedvarende energi i transport, TJ figur oktan 95 oktan 98 oktan Bioethanol Biodiesel VE el Note: Der har de seneste år også været et mindre forbrug af biogas i transport. Forbruget er kun på få TJ og derfor så lavt, at det ikke kan ses på grafen på nuværende tidspunkt.

9 16 Energistatistik 218 Danmarks energiforbrug 17 Danmarks energiforbrug Forbrug af fyringsolie Oliefyr i Danmark Forbrug af fyringsolie, m3 figur Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 197 erne er antallet af oliefyr gået tilbage. Tilbagegangen er sket i takt med, at den kollektive varmeforsyning i form af naturgas og fjernvarme er blevet mere udbredt. I de seneste år er oliefyr også udskiftet med varmepumper og ikke mindst pillefyr. Pillefyret har for mange boligejere været et attraktivt alternativ til oliefyret, fordi træpiller er fritaget for afgifter. Der blev i 217 leveret fyringsolie til cirka 78. private boliger. Det er et fald på cirka 1. i forhold til 216. Siden 214 er næsten 1. oliefyr blevet sløjfet og erstattet med anden opvarmning. Generelt er oliefyr relativt set mest udbredt i de områder uden for de større byer, hvor der ikke er adgang til kollektiv varmeforsyning. Det gælder blandt andet store dele af Sjælland uden for hovedstadsområdet, Lolland-Falster, Langeland, dele af Fyn, Djursland og Nordjylland. Forbruget af fyringsolie i de enkelte kommuner adskiller sig ikke væsentligt fra andelen af oliefyr. Dog er der en række kommuner med en relativt set lille andel af oliefyr, hvor det samlede forbrug af fyringsolie er højt. Det skyldes, at der samlet er et stort antal private boliger i disse områder, som for eksempel Århusområdet og Trekantsområdet. Kilde: Drivkraft Danmark I 217 blev der leveret fyringsolie til 78. private boliger Siden 1972 er forbruget af fyringsolie til opvarmning af boliger reduceret med mere end 9 procent. Frem til den første oliekrise i begyndelsen af 197 erne kom der oliefyr i de fleste nye boliger. Efter etableringen af naturgasnettet i begyndelsen af 198 erne og udbygningen med fjernvarme i ikke mindst de større byer er det gået hurtigt tilbage med forbruget af fyringsolie til opvarmning. I 215 steg forbruget af fyringsolie for første gang i mange år. Dette må primært tilskrives, at 215 var betydeligt koldere end 214. Forbruget faldt dog igen i 216. En foreløbig opgørelse for 217 viser et forbrug på niveau med 216. Forbruget af fyringsolie til boligopvarmning udgør cirka halvdelen af det samlede forbrug af fyringsolie. Den anden halvdel udgøres af opvarmning i landbruget og service erhvervet samt opvarmning og proces energi i industrien. Kilde: Energistyrelsen og Drivkraft Danmark Fyringsolie til boligopvarmning udgør halvdelen af det samlede forbrug Antal oliefyr figur

10 18 Energistatistik 218 Danmarks energiforbrug 19 Danmarks energiforbrug Oliefyr fordelt på kommuner Note: Opgørelsen baserer sig på olieselskabernes salg af fyringsolie til privatboliger, såsom parcelhuse, rækkehuse, fritidshuse med mere fordelt på postnummer. En række postnumre dækkes af flere kommuner. I det tilfælde er antal privatboliger og forbruget af fyringsolie fordelt ligeligt på de pågældende kommuner. Derfor kan enkelte kommuner, som for eksempel København, få en større andel af oliefyr, end hvad der faktisk findes Andel boliger opvarmet med fyringsolie < 2,9% 2,9 4,3% 4,3 5,6% 5,6 7,5% 7,5 15,6% Samlet forbrug af fyringsolie til boligopvarmning < 66 m m m m m3

11 2 Energistatistik 218 Danmarks energiforbrug 21 Danmarks energiforbrug Forbrug af LPG Forbrug af LPG i 217, segmenter figur 1.14 Indtil for få år siden faldt forbruget af LPG år for år. Det skyldtes ikke mindst, at en række busruter ophørte med at køre på LPG samt en generel nedgang i industrien som følge af den økonomiske krise. I de seneste år har vi igen set en vækst i forbruget af LPG. Væksten skyldes en kombination af den øgede aktivitet i industrien som følge af den økonomisk vækst, konvertering fra fyringsolie til LPG og et stigende forbrug af LPG til fritidsformål. Langt størstedelen af flaskegasforbruget er på de små flasker, som typisk anvendes til privatforbrug til for eksempel gasgrillen, campinglivet og ukrudtsafbrænding. De store gasflasker bliver typisk anvendt af professionelle. Det kan være til tagdækning og asfaltering. I de seneste år er der sket en stigning i forbruget af flaskegas specielt til privatbrug. Flaskegas til privatforbrug udgør næsten en tredjedel af det samlede LPG-marked. 46% Industri, bygge og anlæg I Danmark bruges LPG særligt i industrien til processer og bearbejdning i områder uden for naturgas- og fjernvarmenettet. LPG er også en vigtig energikilde i bygge og anlægssektoren. Kilde: Drivkraft Danmark ton i alt LPG-forbrug, ton figur % Flaskegas til private % Restaurant, opvarmning etc % Landbrug, gartnerier etc Flaskegas Bulk Transport

12 22 Energistatistik 218 Danske raffinaderier og dansk energiproduktion 23 Danske raffinaderier og dansk energiproduktion Sektion 2 Danske raffinaderier og dansk energiproduktion Produktion Frem til 1997 var der tre raffinaderier i Danmark. Q8 s raffinaderi ved Stigsnæs, Statoils raffinaderi ved Kalundborg og Shells raffinaderi ved Fredericia. Op gennem 198 erne blev kapaciteten på raffinaderierne udvidet. Sammen med investeringer i nye teknikker førte det til en stigning i den samlede produktion af olieprodukter. I 1997 lukkede raffinaderiet i Stigsnæs, hvilket førte til en markant nedgang i den samlede produktion i Danmark. Den samlede produktion fra de danske raffinaderier svarer stort set til forbruget i Danmark. Produktionen af diesel og ikke mindst jetfuel er dog mindre end forbruget, modsat er produktionen af benzin større end forbruget. Dertil kommer, at en række selskaber importerer de olieprodukter, de sælger i Danmark. Kilde: Energistyrelsen og Drivkraft Danmark Raffinaderiernes produktion svarer til forbruget Produktion fra raffinaderierne, m3 figur Produktion Produktion og forbrug af råolie Produktion og forbrug af olieprodukter Import og eksport af olieprodukter LPG Benzin Jetfuel Dieselolie Fuelolie Note: Produktionen i 217 er baseret på en foreløbig opgørelse

13 24 Energistatistik 218 Danske raffinaderier og dansk energiproduktion 25 Danske raffinaderier og dansk energiproduktion Produktion og forbrug af råolie Op gennem 198 erne steg produktionen af råolie fra de danske felter i Nordsøen, så Danmark blev selvforsynende og siden netto eksportør af råolie. I 1993 eksporterede vi for første gang mere råolie, end vi importerede. Frem til midten af 2 erne steg råolieproduktionen fra Nordsøen år for år. I takt med at produktionen i de seneste år har været faldende, er nettoeksporten af råolie også faldet. I 216 blev Danmark med få tusinde m³ for første gang i mere end 2 år nettoimportør af råolie. Det blev yderligere forstærket i 217, hvor produktionen af råolie fra de danske felter i Nordsøen lå på næsten 8,5 millioner m³, mens forbruget af råolie på de to danske raffinaderier lå på lige over ni millioner m³. Ikke al den råolie, der bruges i Danmark, kommer fra de danske felter i Nordsøen. Mere end halvdelen af råolien eksporteres. I 217 var det mere end fem millioner m³. Tilsvarende blev der importeret næsten seks millioner m³ råolie. Hovedparten af den danske råolie eksporteres til de Skandinaviske lande og vores europæiske nabolande, der samlet aftager næsten 9 procent af den eksporterede råolie. Det svarer til mere end fem millioner m³. Den importerede olie bruges primært på Statoil-raffinaderiet ved Kalundborg. Mere end 75 procent af den importerede råolie kommer fra Norge. Shell-raffinaderiet ved Fredericia er koblet direkte op på olieledningen fra de danske felter i Nordsøen og får stort set al sin råolie til produktionen herfra. Kilde: Energistyrelsen og Drivkraft Danmark Import, eksport, produktion og forbrug af råolie, m3 figur Eksport Forbrug Produktion Import Import og eksport af råolie 217 figur 2.3 Import af råolie (mio. m3) Eksport af råolie (mio. m3) Eksporten er på mere end 5 mio. m % 6, 5,1 Skandinavien Øvrige Europa Afrika USA Resten af verden 1% 4% 4% 37% 78% 59%

14 26 Energistatistik 218 Danske raffinaderier og dansk energiproduktion 27 Danske raffinaderier og dansk energiproduktion Produktion og forbrug af olieprodukter Import, eksport, produktion og forbrug af olieprodukter, m3 figur Næsten 5% af olieprodukterne eksporteres til det øvrige Skandinavien Eksport Forbrug Produktion Import Note: Højden på søjlerne i et enkelt år udligner ikke nødvendigvis hinanden. Det skyldes forskydninger i lagrene i de enkelte år Import og eksport af olieprodukter 217 figur Import af olieprodukter (mio. m3) 1% 31% 6,1 7,2 5% 29% Eksport af olieprodukter (mio. m3) 18% 46% 25% 36% I takt med at forbruget af olieprodukter er faldet de seneste år, er eksporten tilsvarende steget. Gennem hele perioden har der været en væsentlig import og eksport af olieprodukter. Det skyldes, at en række af de danske olieselskaber, der ikke selv ejer raffinaderi, vælger at importere deres olieprodukter. Mere end halvdelen af den danske import af olieprodukter (benzin, diesel, fuelolie med mere) kom i 217 fra Norge, Sverige og Rusland. Importen fra lande uden for Europa består primært af flybrændstof. Næsten halvdelen af den danske eksport af olieprodukter (eksklusive råolie) er til det øvrige Skandinavien. Sverige er den største importør af danske olieprodukter. Eksporten til Sverige udgør næsten tre millioner m³. Størstedelen af eksporten til lande uden for Europa består af fuelolie. Kilde: Energistyrelsen og Drivkraft Danmark Skandinavien Øvrige Europa eksklusiv Rusland Rusland Mellemøsten Resten af verden

15 28 Energistatistik 218 Danske raffinaderier og dansk energiproduktion 29 Danske raffinaderier og dansk energiproduktion Import og eksport af olieprodukter Note: Nettoeksporten er forskellen mellem produktionen og forbruget af de enkelte produkter i Danmark Den faldende råolieproduktion fra Nordsøen betyder, at Danmark ikke længere er nettoeksportør af råolie. For første gang i mange år var importen af råolie i 216 større end eksporten. De danske raffinaderier er bygget til at producere benzin og diesel. Stort set hele det danske forbrug af jetfuel importeres derfor fra udlandet. I takt med at benzinforbruget i Danmark er faldet, og der modsvarende er sket en stigning i dieselforbruget, eksporteres en stigende del af den producere benzin, og en stigende mængde diesel importeres. Tilsvarende er forbruget af fuelolie i Danmark betydeligt mindre end produktionen fra de to raffinaderier. Kilde: Energistyrelsen og Drivkraft Danmark 98 Fuelolie Danmark er ikke længere nettoeksportør af råolie 99 Benzin 9 LPG Nettoeksport m3 96 Råolie 1.14 Jetfuel 91 Gas-/dieselolie Nettoimport m3

16 3 Energistatistik 218 Globalt forbrug 31 Globalt forbrug Sektion 3 Globalt forbrug Regioner Siden starten af 197 erne er verdens samlede energiforbrug mere end tredoblet. Væksten har dog ikke været jævnt fordelt på de forskellige dele af verden. I Mellemøsten er energiforbruget næsten tidoblet, og naturgas og olie udgør her tæt på 1 procent. Energiforbruget i Europa og Nordamerika udgjorde i starten af 197 erne næsten 8 procent af det globale energiforbrug. I 216 var andelen næsten halveret og lå på mindre end 45 procent af det globale forbrug. og atomkraft. Samtidig er kulforbruget næsten halveret, mens forbruget af naturgas modsat er tæt på fordoblet. Væksten i verdens energi forbrug er primært drevet af efterspørgslen fra Stillehavsregionen, ikke mindst Kina og Indien. Fra at stå for lidt over 15 procent af verdens samlede energiforbrug i 1972, udgør Stillehavsregionen i dag mere end 4 procent af det samlede energiforbrug. Væksten i regionens energiforbrug er primært dækket af olie, kul og naturgas. Hovedparten af væksten i energiforbruget i Europa og Nordamerika er dækket af vedvarende energi, inklusive vandkraft Kilde: BP Statistical Review of World Energy 217 og Drivkraft Danmark Energi fordelt på regioner, millioner toe figur Nordamerika Syd- og Mellemamerika Europa og tidligere Sovjetunionen Mellemøsten Afrika Asien og Pacific Regioner Energiarter Sektorer Transport Olie Kul Naturgas Atomkraft Vandkraft Anden vedvarende energi Note: For sammenligningens skyld er de enkelte energiarter omregnet til ton olieækvivalenter (toe). Det betyder, at energiindholdet i for eksempel gas er omregnet til det tilsvarende energiindhold i et ton olie

17 32 Energistatistik 218 Globalt forbrug 33 Globalt forbrug Energiarter Globalt energiforbrug, fordeling figur , mio. toe Det globale energiforbrug stiger fortsat, men de seneste år er stigningen aftaget. Kun to gange har vi set et egentligt fald i energiforbruget på verdensplan. Det var under den anden oliekrise efter Shaens fald i Iran i starten af 198 erne og i forbindelse med finanskrisen i 28. Olie er fortsat det vigtigste brændstof, når verdens behov for energi skal stilles, men betydningen er aftagende. Fra at udgøre næsten halvdelen af det samlede energiforbrug i starten af 197 erne er andelen faldet til lige under en tredjedel i dag. I samme periode er forbruget af olie dog tæt på tredoblet. Især forbruget af gas er vokset kraftigt siden 198 erne. Vedvarende energi, inklusive vandkraft og atomkraft, udgør en stigende andel af energiforsyningen og dækker nu næsten 15 procent af det samlede energiforbrug. Forbruget af biomasse, vind og sol er de seneste år vokset med mere end ti procent årligt, men dækker kun godt tre procent af det samlede energiforbrug i 216. Kilde: BP Statistical Review of World Energy 217 og Drivkraft Danmark Forbruget af biomasse, vind og sol er vokset med mere end 1% årligt 1989, mio. toe % 16% 41% 38% 6% 6% 21% 39% 28% Globalt energiforbrug, millioner toe figur , mio. toe % 7% 5% 33% 24% 28% Olie Kul Naturgas Atomkraft Vandkraft Anden vedvarende energi Note: For sammenligningens skyld, er de enkelte energiarter omregnet til ton olieækvivalenter (toe). Det betyder, at energiindholdet i for eksempel gas er omregnet til det tilsvarende energiindhold i et ton olie Olie Kul Naturgas Atomkraft Vandkraft Anden vedvarende energi

18 34 Energistatistik 218 Globalt forbrug 35 Globalt forbrug Sektorer Transport Der er siden 1972 kun sket mindre forskydninger i forhold til, hvilke sektorer verdens energiforbrug fordeler sig på. Transportens andel er steget med få procent, og modsvarende er industriens og i mindre omfang husholdningernes andel faldet. Globalt energiforbrug, sektorer figur , mio. toe Kilde: IEA og Drivkraft Danmark % 8% 23% 24% 39% Siden 197 er verdens energiforbrug til transport næsten tredoblet. Bortset fra mindre fald i forbruget som følge af de to oliekriser tilbage i starten af 197 erne og 198 erne og ikke mindst den økonomiske krise i 28 er forbruget af energi til transport steget år for år. Olie (benzin, diesel, jetfuel og fuelolie) udgør mere end 9 procent af energiforbruget. I de seneste år er naturgas og biobrændstoffer dog begyndt at spille en større rolle. Brændstof til personbiler og lastbiler udgør den væsentligste andel af olieforbruget. I takt med den stigende verdenshandel og turisme udgør skibs- og flybrændstoffer en stigende andel af det samlede energiforbrug til transport. Fremskrivninger fra IEA, EIA og EU peger alle i retning af et stigende energiforbrug til transport frem mod 25. Det skyldes ikke mindst en forventning om fortsat stigende godstransport både på vej og med skib og stigende flytrafik, mens personbilernes energiforbrug forventes at falde i takt med, at de bliver mere effektive. Den øgede effektivitet opvejer forventningen om, at der vil komme flere biler på verdensplan. I takt med de stigende krav til emissioner fra skibene forventes naturgas at komme til at udgøre en stadig større andel af energiforbruget. Tilsvarende forventes kravene til CO2-reduktioner i transporten mere end at fordoble biobrændstoffernes andel af energiforbruget frem mod 25. Kilde: Internationale Energi Agentur, Energy Information Administration, European Environment Agency og Drivkraft Danmark 216, mio. toe Globalt energiforbrug, millioner toe figur % 8% 29% 22% 33% Transport Industri Husholdninger Service Andet Olie Kul Naturgas Elektricitet Biobrændstoffer

19 36 Energistatistik 218 Global produktion og reserver 37 Global produktion og reserver Sektion 4 Global produktion og reserver Globale oliereserver Verdens oliereserver, milliarder tønder figur Mellemøsten Nordamerika Syd- og Centralamerika Europa ekskl. tidligere Sovejetunionen Tidligere Sovjetunionen Afrika Asien og Pacific Canadisk oliesand Venezuleansk oliesand Globale oliereserver Global olieproduktion Globale naturgasreserver Global naturgasproduktion... 4 Reserver i forhold til produktion Efter et mindre fald i 215 rettede verdens samlede oliereserver sig i 216, så de igen er over 1.7 milliarder tønder. OPEC s medlemmer råder over mere end 7 procent af verdens oliereserver. Opskrivninger af reserver skyldes enten opdagelse af nye oliefelter eller opskrivning af reserver i eksisterende felter. Det kan ske ved forbedrede teknikker til udvinding. Siden årtusindeskiftet er det primært tilkomsten af canadisk oliesand og opskrivning af Venezuelas reserver af oliesand i 28, der har øget reserverne. Saudi Arabien råder over de største konventionelle råoliereserver på mere end 25 milliarder tønder kun overgået af Venezuela, der har reserver på mere end 3 milliarder tønder. Venezuelas reserver består dog for en stor dels vedkommende af oliesand, der økonomisk først er rentable at udvinde ved forholdsvis høje oliepriser. Kilde: BP Statistical Review of World Energy 217 og Drivkraft Danmark OPEC råder over 7% af verdens oliereserver

20 38 Energistatistik 218 Global produktion og reserver 39 Global produktion og reserver Global olieproduktion Globale naturgasreserver Verdens olieproduktion, millioner tønder per dag figur 4.2 Verdens naturgasreserver, billioner m3 figur Mellemøsten Nordamerika Syd- og Centralamerika Europa ekskl. tidligere Sovejetunionen Tidligere Sovjetunionen Afrika Asien og Pacific Mellemøsten Nordamerika Syd- og Centralamerika Europa eksl. tidligere Sovjetunionen Tidligere Sovjetunionen Afrika Asien og Pacific Efter et kortvarigt produktionsfald i 29, som følge af den økonomiske krise, stiger verdens olieproduktion år for år. I 216 satte den daglige produktion på ny rekord med mere end 9 millioner tønder råolie om dagen. Alle regioner bidrog til stigningen i produktionen, men især produktionen fra de nye amerikanske felter med skiferolie og fortsat stigende produktion i Mellemøsten har øget den samlede produktion. For andet år i træk er USA s olieproduktion den højeste i verden stærkt efterfulgt af Saudi Arabien og Rusland. at efterspørgslen på råolie igen begyndte at stige, voksede OPEC s andel af råolieproduktionen til over 4 procent i midten af 199 erne. Og den har ligget forholdsvis stabilt lige siden. OPEC s andel forventes dog at stige yderligere i takt med, at ikke mindst produktionen fra Nordsøen aftager. Kilde: BP Statistical Review of World Energy 217 og Drivkraft Danmark Siden 211 har verdens naturgasreserver ligget nogenlunde stabilt omkring 185 billioner m³. Reserverne er fortsat cirka tre gange større end i starten af 198 erne. Rusland og Iran har verdens største reserver, der tilsammen udgør mere end en tredjedel af de samlede globale reserver. Herefter kommer Qatar med næsten 15 procent. De seneste års stigning i de samlede reserver skyldes primært opskrivninger af reserverne i Turkmenistan, der vurderes at være de fjerdestørste i verden. Rusland og Iran har verdens største reserver på mere end 6 billioner m3 Efter den anden oliekrise i starten af 198 erne skete der et kraftigt fald i verdens efterspørgsel på olie, og en række store oliefelter uden for OPEC-landene ikke mindst i Nordsøen og den Mexicanske Golf blev sat i produktion for at mindske afhængigheden af OPEC. Det førte til, at OPEC s andel af råolieproduktionen faldt til under 3 procent i midten af 198 erne. I takt med Der produceres mere end 9 mio. tønder råolie om dagen Kilde: BP Statistical Review of World Energy 217 og Drivkraft Danmark

21 4 Energistatistik 218 Global produktion og reserver 41 Global produktion og reserver Global naturgasproduktion Reserver i forhold til produktion Produktionen af naturgas stiger år for år kun afbrudt af et markant fald i produktionen i Rusland i forbindelse med den økonomiske krise 28 og 29. USA er verdens største naturgasproducent tæt efterfulgt af Rusland. Det er ikke mindst den stigende produktion fra de amerikanske skifergasreserver og produktionen af naturgas i Mellemøsten, som har drevet de seneste års vækst i produktionen. Kilde: BP Statistical Review of World Energy 217 og Drivkraft Danmark USA er verdens største producent af naturgas Samlet rækker de kendte oliereserver til næsten 51 år med den nuværende produktion. Tilsvarende rækker naturgasreserverne til næsten 53 år. Reserverne er dog ikke jævnt fordelt på de enkelte regioner i verden. Selv om Mellemøsten står for mere end en tredjedel af verdens samlede olieproduktion, er reserverne i regionen så store, at de rækker til mere end 7 år. Det er kun overgået af Syd- og Centralamerika, hvor reserverne rækker til mere end 12 år med den nuværende produktion. Det skydes alene de enorme reserver af oliesand i Venezuela. Til gengæld er reserverne i Europa snart tømte. Med den nuværende produktion vil de kun række til lige over ti år. Reserverne i Rusland og de øvrige lande i det tidligere Sovjetunionen rækker til mere end 7 års produktion. Reserverne i Mellemøsten fortsætter med at falde og rækker nu til mindre end 125 års produktion. Over de seneste år er produktionen af naturgas i Mellemøsten steget kraftigt. Det er primært for at dække et stigende energibehov i regionen og en øget eksport af flydende naturgas (LNG) ikke mindst til Asien. Derudover er der opbygget anlæg, som kan omdanne naturgassen til benzin og diesel. I takt med den stigende produktion er de samlede reserver inden for de sidste ti år faldet fra at kunne dække mere end 2 års produktion til mindre end 125 år. Naturgasreserverne fordeler sig også ulige i forhold til den årlige produktion. Kilde: BP Statistical Review of World Energy 217 og Drivkraft Danmark Global produktion af naturgas, milliarder m3 figur 4.4 Reserver i forhold til produktion i 216, år figur Nordamerika Syd- og Centralamerika Europa ekskl. tidligere Sovejetunionen Tidligere Sovjetunionen Mellemøsten Afrika Asien og Pacific Olie Naturgas Mellemøsten Nordamerika Syd- og Centralamerika Europa ekskl. Tidligere tidligere Sovjetunionen Sovjetunionen Afrika Asien og Pacific Verden i alt

22 42 Energistatistik 218 Bidrag til samfundsøkonomien 43 Bidrag til samfundsøkonomien Sektion 5 Bidrag til samfundsøkonomien Betalingsbalancen Siden midten af 199 erne har olieeksporten fra Nordsøen udgjort et vigtigt bidrag til betalingsbalancen. I takt med den faldende produktion fra Nordsøen har nettobidraget fra import og eksport af olie de seneste år fået mindre betydning. Fra at bidrage med mere end 2 milliarder kroner om året i midten af 2 erne, er bidraget faldet drastisk, og det blev for første gang i mange år negativt i 216. Udviklingen blev yderligere forstærket i 217. Og med udsigten til en fortsat faldende produktion i Nordsøen vil nettobidraget forblive negativt i de kommende år. Kilde: Danmarks Statistik og Energistyrelsen og Drivkraft Danmark Bidraget fra olieproduktionen var negativt i 217 Betalingsbalancen og bidraget fra olieproduktionen, milliarder kroner figur Betalingsbalancen Bil- og brændstofafgifter Betalingsbalancen løbende poster, total Nettobidrag fra olieproduktion i Nordsøen

23 44 Energistatistik 218 Bidrag til samfundsøkonomien 45 Prisudvikling Bil- og brændstofafgifter Sektion 6 Prisudvikling Siden 1992 er statens årlige indtægter på brændstofafgifter steget fra cirka otte milliarder kroner til mere end 19 milliarder kroner i 215, hvor de nåede det højeste niveau nogensinde. I 216 faldt provenuet marginalt, blandt andet på grund af en reduktion i den såkaldte NOx-afgift. I 217 steg provenuet igen som følge af et stigende dieselforbrug. Hvis registreringsafgiften og andre afgifter på biler regnes med, fortsatte de sidste mange års stigning i statens indtægter fra transportsektoren i 217, hvor indtægten var på næsten 52 milliarder kroner. De seneste års reduktioner i registreringsafgiften på den enkelte bil har ikke ført til en reduktion i det samlede provenu. Den lavere afgift på den enkelte bil er opvejet af et øget salg af biler. Kilde: Danmarks Statistik og Drivkraft Danmark Statens indtægter fra transportsektoren er på 52 mia. kr. Bil- og brændstofafgifter, milliarder kroner figur Energiafgift benzin CO2 og NOx afgift benzin Energiafgift diesel CO2 og NOx afgift diesel Bilafgifter i alt 24 Note: Danmarks Statistik har ændret på opgørelsen af afgifter. Der er derfor en række afgifter i relation til ejerskab af bilen, der ikke længere indgår i opgørelsen. Det drejer sig om afgifter og gebyrer på nummerplader og lignende, der årligt løber op i næsten én milliard kroner. Alle afgifter er vist i dagens priser Benzin og bioethanol Diesel og biodiesel Råoliepris Råolieprisen i danske kroner Råolieprisen historiske begivenheder... 5 Råolie- og gaspris Benzin- og dieselprisens sammensætning Benzin og diesel listepris Benzinpris og indkomst... 56

24 46 Energistatistik 218 Prisudvikling 47 Prisudvikling Benzin og bioethanol Diesel og biodiesel Prisudvikling på benzin og bioethanol, kroner per liter figur Benzin Jan 8 Jul 8 Jan 9 Jul 9 Jan 1 Jul 1 Bioethanol Jan 11 Jul 11 Jan 12 Jul 12 Jan 13 Jul 13 Jan 14 Jul 14 Jan 15 Jul 15 Jan 16 Jul 16 Jan 17 Jul 17 Jan 18 Den internationale notering på biodiesel (FAME) ligger generelt højere end noteringen på diesel. Prisforskellen har i gennemsnit ligget på lige over to kroner per liter. Det kraftige fald i dieselprisen fra sommeren 214 til 216 udvidede prisforskellen, så den kom op på mere end tre kroner per liter. De seneste års stigning i dieselprisen som følge af den stigende råoliepris har langsomt indsnævret prisforskellen, så den ved udgangen af 217 igen lå på omkring to krone per liter. Når de to priser generelt følger hinanden, skyldes det blandt andet, at biodieselen kun anvendes til iblanding i diesel. Kilde: Drivkraft Danmark 2 kr. i prisforskel per liter ved udgangen af 217 Der har historisk set været store udsving i prisforskellen mellem benzin og bioethanol. Det toppede omkring årsskiftet i 29, hvor forskellen var oppe på omkring 2,5 kroner per liter. Kun i få perioder har prisen på bioethnaol været lavere eller på niveau med benzinprisen. Det skete blandt andet i anden halvdel af 214. De seneste års langsomme stigning i benzinprisen som følge af den stigende råoliepris har langsomt indsnævret prisforskellen mellem benzin og bioethanol, så den ved udgangen af 217 lå på omkring en krone per liter. Der har dog været store udsving, og i perioder var prisen på bioethanol mere end to kroner højere end prisen på benzin. Det skyldes blandt andet, at bioethanol bruges til andre formål end iblanding i benzin, og at de råvarer, der bruges ved fremstillingen af bioethanol, også har andre anvendelser og derfor handles og prissættes uafhængigt af prisen på benzin. Over den viste periode har bioethanol i gennemsnit ligget cirka en krone over prisen på benzin. Kilde: Drivkraft Danmark Prisudvikling på diesel og biodiesel, kroner per liter figur Jan 8 Jul 8 Jan 9 Jul 9 Jan 1 Jul 1 Jan 11 Jul 11 Jan 12 Jul 12 Jan 13 Jul 13 Jan 14 Jul 14 Jan 15 Jul 15 Jan 16 Jul 16 Jan 17 Jul 17 Jan 18 Diesel Biodiesel

25 48 Energistatistik 218 Prisudvikling 49 Prisudvikling Råoliepris Råolieprisen i danske kroner Råolie, USD per tønde figur 6.3 Råolie, kroner per tønde figur Løbende priser Faste priser i 217-kroner I 28 nåede råolieprisen (Brent spot) kortvarigt op over 14 USD (amerikanske dollar) per tønde. Det er den højeste pris, der nogensinde er noteret. Siden skete der et dramatisk fald i olieprisen, som kom ned på under 4 USD som følge af den globale finanskrise. I perioden frem til 211 steg olieprisen igen til et niveau på omkring USD, hvor den lå i nogle år. Fra sommeren 214 skete der et markant fald i olieprisen, hvilket fortsatte frem til starten af 216, hvor prisen kortvarigt nåede ned under 3 USD per tønde. Siden er prisen igen begyndt at stige, kun afbrudt af enkelte kortvarige fald, og den nåede i starten af 218 kortvarigt op over 7 USD per tønde. Iagttagere forventer, at prisen inden for en overskuelig fremtid vil ligge og svinge omkring 6 USD. Det skyldes, at break-even for produktion af den amerikanske skifferolie ligger på dette niveau. Kilde: US Energy Information Administration og Drivkraft Danmark En tønde råolie kostede 75 kr. i 1984 Råolie afregnes i amerikanske dollar, og derfor har dollarkursen stor betydning for de danske forbrugere. Når dollaren bliver dyrere, går benzinprisen op, og bliver dollaren billigere, falder prisen. I sommeren 28 var råolieprisen omkring 15 USD per tønde. Det svarer til næsten 75 kroner per tønde i danske kroner. Ikke siden starten af 198 erne har prisen på råolie været højere målt i danske kroner. Tilbage i 198 erne nåede olieprisen kun op på omkring 35 USD per tønde, men dengang kostede én dollar 12 kroner. Så når inflationen tages med, kostede en tønde råolie tilbage i 198 erne alligevel mere end 7 kroner. Kilde: US Energy Information Administration og Drivkraft Danmark

26 5 Energistatistik 218 Prisudvikling 51 Prisudvikling Råolieprisen historiske begivenheder Op- og nedture i verdensøkonomien, krige, politisk ustabilitet i Mellemøsten og opdagelse af nye oliefelter er sammen med de olieproducerende landes bestræbelser på at kontrollere forsyningen af olie til verdensmarkedet blandt de faktorer, der har påvirket råolieprisen gennem historien. I starten af oliens historie, hvor råolie primært blev anvendt til produktion af petroleum, der blev brugt til belysning, nåede prisen op over 1 USD per tønde (216 priser) i forbindelse med den amerikanske borgerkrig. Men fra 188 erne og ca. 9 år frem var udsvingene i råolieprisen set med nutidens øjne relativt beskedne. Med den første oliekrise i ændrede billedet sig, og siden har oliepriserne været langt mere ustabile med udsving fra omkring 2 USD til 15 USD for en tønde råolie. Kilde: BP Statiscal Review of World Energy 217 og Drivkraft Danmark Olieprisen har svinget fra $2 til $15 Historisk udvikling i råolieprisen, USD per tønde figur 6.5 USA olieproduktion topper Irak invaderer Kuwait Stigende produktion uden for OPEC Amerikanske borgerkrig Olieeksport fra Baku begynder Olieproduktion i Sumatra begynder Koleraepidemi i Baku Spindletop feltet opdages i Texas Oliefelter i Øst-texas opdaget + global depression Øget produktion i Venezuela Efterkrigstidens bilboom Yum Kippour krigen og 1. oliekrise Revolutionen i Iran og 2. oliekrise Økonomisk vækst i Asien Arabiske forår Global finanskrise Frygt for forsyningen i USA + vækst i bilismen Økonomisk krise i Asien Faste priser 216 USD Dagens priser USD

27 52 Energistatistik 218 Prisudvikling 53 Prisudvikling Råolie- og gaspris Benzin- og dieselprisens sammensætning Prisen på naturgas og råolie har stort set været ens i Europa frem til starten af 2 erne. Som følge af den stigende globale efterspørgsel på råolie fra 2 og frem og udbygningen af naturgasnettet i Europa fra de russiske naturgasfelter steg prisen på råolie mere end prisen på naturgas, men fulgte dog stadig samme mønster. I takt med at naturgasforsyningen til Europa blev yderligere udbygget med nye forsyningslinjer og øget import af LNG, skete der i starten af 21 erne en egentlig afkobling af prisen på naturgas og råolie. Kilde: Verdensbanken og Drivkraft Danmark I 21 erne skete en afkobling af prisen Benzin og dieselprisens sammensætning figur Benzinpris 1. januar 218, kroner per liter 3% 11,99 1,49 Dieselpris 1. januar 218, kroner per liter 2% 2% 42% 35% 5% 4% 26% Benzin u. afgifter Energiafgifter CO2-afgifter Moms Diesel u. afgifter Energiafgifter CO2-afgifter Moms Note: De viste priser er den vejledende udsalgspris for benzin og diesel på en bemandet station. Der er ikke taget højde for kortrabatter og reducerede pumpepriser som følge af lokale priskrige. Priskrig og rabatter har over de seneste ti år reduceret den endelige benzin- og dieselpris, som kunderne faktisk har betalt, med over en krone per liter Råoliepris og naturgaspris, USD per tønde olieækvivalenter figur Råolie Naturgas Afgifter og moms udgør mere end 5% af prisen på benzin og diesel Prisen på benzin og diesel bestemmes af flere faktorer. Produktpris, dollarkursen, bruttoavance samt skatter og afgifter. Produktprisen varierer over tid i takt med udbud og efterspørgsel på det internationale marked. Internationalt handles benzin og diesel i amerikanske dollar. Ændringer i dollarkursen påvirker derfor direkte prisen. Bruttoavancen er det beløb selskabet lægger oveni prisen til at dække blandt andet distribution og markedsføring. Endelig er benzin og diesel pålagt en række afgifter i form af CO2-afgift og energiafgift inklusive NOxafgift. Afgifterne er et fast beløb i kroner per liter og er uafhængig af produktprisen. Endelig pålægges benzin og diesel ligesom alle andre varer moms. Samlet udgør afgifter og moms mere end halvdelen af prisen på benzin og diesel. Kilde: Drivkraft Danmark Note: Den viste pris er månedsgennemsnit. Højere eller lavere priser i den enkelte måned kan derfor ikke ses på figuren